Evaluering af arbejdsmiljøreformen

Transkript

1 Arbejdstilsynet Evaluering af arbejdsmiljøreformen Arbejdspapir. Delundersøgelse 1B2 November 2007 i samarbejde med

2 COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby Telefon Telefax Arbejdstilsynet Evaluering af arbejdsmiljøreformen Arbejdspapir. Delundersøgelse 1B2 November 2007 Dokument nr. Arbejdspapir 1B2 Revision nr. 01 Udgivelsesdato 16. nov Udarbejdet Kontrolleret Godkendt PEA HLE PEA

3 1 Indholdsfortegnelse 1 Forord 3 2 Resumé 4 3 Indledning Baggrund Formål Metode 8 4 Datamaterialet Indledning Populationer Udtræk af virksomheder Rensning for screenede virksomheder Stikprøver Vurdering af datamaterialet 13 5 Resultater Indledning Virksomhederne i undersøgelsen Svarpersonerne i undersøgelsen Screening Smiley-ordningen Gen-screening Arbejdsmiljøcertificering 23 6 Sammenfatning og diskussion Indledning Har virksomhederne kendskab til de nye elementer i arbejdsmiljøreformen? 26 P:\64139A\3_Pdoc\DOC\Del-us_1\1B2\Arbejdspapir\Arbejdspapir_1B2_ver01.doc.

4 2 6.3 Får de nye elementer i arbejdsmiljøreformen virksomhederne til at iværksætte arbejdsmiljøaktiviteter? Er der forskel på de to populationers kendskab og aktiviteter? Er der forskel på store og små virksomheders kendskab og aktiviteter? 31 7 Konklusion 32 Bilagsfortegnelse Bilag 1. Spørgeskema Bilag 2. Bygge- og anlægsbranchen defineret ved branchekoder Bilag 3. Andre brancher defineret ved branchekoder Bilag 4. Frekvenstabeller med svarene på spørgsmålene i spørgeskemaet P:\64139A\3_Pdoc\DOC\Del-us_1\1B2\Arbejdspapir\Arbejdspapir_1B2_ver01.doc.

5 3 1 Forord VK-regeringen indgik den 4. februar 2004 en aftale om en ny arbejdsmiljøreform med Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre. Reformen er efterfølgende udmøntet i nye og ændrede regler i arbejdsmiljølovgivningen. Arbejdstilsynet har ønsket arbejdsmiljøreformen evalueret. Evalueringen skal bruges til at justere eller forbedre de virkemidler, som reformen omfatter, samt arbejdsmiljøindsatsen i det hele taget, hvis der er behov herfor. Dette arbejdspapir formidler resultaterne af en af de delundersøgelser, som evalueringen er delt op i. Delundersøgelsen fokuserer på effekterne af følgende to virkemidler: (1) At Arbejdstilsynet varsler, at det vil screene alle virksomheder, som har ansatte, og som ikke har et arbejdsmiljøcertifikat. (2) At virksomhedernes arbejdsmiljø synliggøres på Arbejdstilsynets hjemmeside i form af en smiley. Dataindsamlingen i forbindelse med denne delundersøgelse er foregået i september-oktober 2007 og er sket ved hjælp af en telefoninterview. Evalueringen gennemføres af COWI A/S i samarbejde med JobLiv Danmark as og TeamArbejdsliv ApS. Projektledelsen varetages af seniorprojektleder, civilingeniør Per Tybjerg Aldrich, COWI. Projektgruppen består derudover af projektleder, farmaceut, ph.d. Lone Wibroe, JobLiv Danmark og arbejdslivsforsker, cand.techn.soc., ph.d. Hans Jørgen Limborg, TeamArbejdsliv. Denne delundersøgelse er gennemført af en arbejdsgruppe bestående af medlemmerne af projektgruppen samt statistiker, cand.polit. Jørgen Jordal- Jørgensen, COWI, civilingeniør (K) Jan Holmegaard Hansen, COWI, akademiingeniør (B) Henrik Dahl, COWI, fysioterapeut Lisbeth Hjernø Haas, JobLiv Danmark, ergoterapeut Heidi Schmidt Kiilstofte, JobLiv Danmark, cand.scient., ph.d., MPO Hanne Christensen, JobLiv Danmark og cand.scient.soc. Karin Mathiesen, TeamArbejdsliv. Rapporten er skrevet af Per Tybjerg Aldrich. Delundersøgelsen ville ikke være blevet til noget, hvis ikke deltagerne i telefonenqueten havde taget sig tid til at besvare spørgsmålene. De takkes derfor for deres indsats. P:\64139A\3_Pdoc\DOC\Del-us_1\1B2\Arbejdspapir\Arbejdspapir_1B2_ver01.doc.

6 4 Baggrund 2 Resumé VK-regeringen indgik den 4. februar 2004 en aftale om en ny arbejdsmiljøreform med Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre. Formålet med reformen er at påvirke holdninger hos arbejdsgivere og arbejdstagere, så de i den daglige egenindsats på virksomhederne bliver mere opmærksomme på arbejdsmiljøet og gør, hvad de kan for at sikre et godt arbejdsmiljø. Formålet er også, at den del af arbejdsmiljøindsatsen, som Arbejdstilsynet står for, skal målrettes virksomheder, som ikke kan selv, og måske heller ikke vil sørge for, at deres medarbejdere har et sikkert og sundt arbejdsmiljø. Evalueringen Arbejdstilsynet har ønsket, at arbejdsmiljøreformen bliver evalueret. Evalueringen skal bruges til at vurdere de virkemidler, som reformen omfatter, og deres indvirkning på arbejdsmiljøindsatsen med henblik på, at virkemidler og indsats kan blive justeret eller forbedret, hvis der er behov for det. Evalueringen omfatter en række delundersøgelser. Formålet med den aktuelle delundersøgelse, kaldet 1B2, er at belyse følgende evalueringsspørgsmål: Hvilken effekt har det på virksomhedernes arbejdsmiljø og arbejdsmiljøarbejde, at Arbejdstilsynet varsler, at alle virksomheder bliver screenet? Hvilken effekt har det på virksomhedernes arbejdsmiljø og arbejdsmiljøarbejde, at deres arbejdsmiljø synliggøres på Arbejdstilsynets hjemmeside i form af en smiley? Mere konkret er formålet med undersøgelsen at etablere en viden om, hvorvidt virksomhederne har opfanget budskabet om og målet med screening, genscreening og smiley, og om virksomhederne iværksætter arbejdsmiljøaktiviteter på denne baggrund. Metode og datagrundlag Evalueringsspørgsmålene er belyst gennem en telefonenquete i perioden 27. september oktober 2007 blandt en stikprøve fra hver af følgende to brancher: BST-pligtige virksomheder inden for bygge- og anlægsbranchen, der ifølge offentliggjorte planer bliver screenet i P:\64139A\3_Pdoc\DOC\Del-us_1\1B2\Arbejdspapir\Arbejdspapir_1B2_ver01.doc.

7 5 Ikke-BST-pligtige virksomheder inden for andre brancher, som også bliver screenet i 2007, men hvor screeningstidspunktet ikke er offentliggjort De to stikprøver omfatter på henholdsvis 71 og 73 virksomheder nogenlunde ligeligt fordelt på små (1-9 ansatte), mellemstore (10-19 ansatte) og store (20+ ansatte) virksomheder. "Truslen" er kendt Det reelle kendskab er utilfredsstillende Hovedkonklusionen på undersøgelsen er, at omkring halvdelen af B&Avirksomhederne og en tredjedel af virksomhederne fra de andre brancher har opfattet, at Arbejdstilsynet kommer for at kontrollere deres arbejdsmiljø, og at deres arbejdsmiljø efterfølgende bliver offentliggjort i form af en smiley. Kun omkring en fjerdedel af B&A-virksomhederne og en syvendedel af virksomhederne fra de andre brancher har et godt kendskab til screeningerne. Lidt flere har reelt et godt kendskab til smiley-ordningen, nemlig omkring en tredjedel af B&A-virksomhederne og en tredjedel af virksomhederne fra de andre brancher. Kendskabet er typisk større i større virksomheder end i små. I forhold til én af grundidéerne med arbejdsmiljøreformen er det ikke tilfredsstillende, at de to bedst kendte og vigtigste elementer i arbejdsmiljøreformen ikke er kendt af flere virksomheder. Kendskabet til, hvad et arbejdsmiljøcertifikat betyder for en virksomhed i forhold til Arbejdstilsynets screening, er endnu dårligere, og Arbejdstilsynets genscreeninger er nærmest ukendte blandt virksomhederne i begge populationer. Kilder til information om arbejdsmiljøreformen "Truslen" får mange B&A-virksomheder til at iværksætte aktiviteter Virksomhederne i B&A-branchen har hentet information om arbejdsmiljøreformen fra en bred palet af kilder, som bl.a. omfatter arbejdsgiver-/brancheorganisationer, Arbejdstilsynet, BST og medierne, mens virksomhederne i de andre brancher overvejende har hentet deres information om arbejdsmiljøreformen fra Arbejdstilsynet og medierne. Arbejdsmiljøreformen får i et vist omfang virksomhederne til at iværksætte arbejdsmiljøaktiviteter. Den hyppigste aktivitet består i at gennemføre eller opdatere en arbejdspladsvurdering (APV), som over halvdelen af B&Avirksomhederne og en tredjedel af virksomhederne fra de andre brancher har gjort. Især B&A-virksomhederne iværksætter også andre aktiviteter så som at kontakte BST, indhente information, informere medarbejderne, sende ledere/medarbejdere på arbejdsmiljøuddannelse og løse et eller flere materielle arbejdsmiljøproblemer. Kun en femtedel af B&A-virksomhederne har intet gjort i kontrast til virksomhederne fra de andre brancher, hvor næsten halvdelen intet har gjort. Ingen af virksomhederne i undersøgelsen med kendskab til sammenhængen mellem et arbejdsmiljøcertifikat og screening har indført eller vil indføre et certificeret arbejdsmiljøledelsessystem for at blive fritaget for screening. Når man tager i betragtning, at nogle virksomheder formentlig slet ikke har behov for at forberede sig særskilt på at blive screenet, fordi de allerede har "orden" i arbejdsmiljøet, må aktivitetsniveauet betegnes som tilfredsstillende. P:\64139A\3_Pdoc\DOC\Del-us_1\1B2\Arbejdspapir\Arbejdspapir_1B2_ver01.doc.

8 6 Forudsætninger for at "truslen" opfattes og virker Undersøgelsen peger på, at forudsætningerne for, at "truslen" om kontrollen af arbejdsmiljøet bliver opfattet og "virker" (i form af arbejdsmiljøaktiviteter i virksomhederne før screeningen), er, at det er offentliggjort i god tid før screeningerne, hvornår en branche bliver screenet, og at mange aktører informerer virksomhederne om arbejdsmiljøreformen og dens konsekvenser for virksomhederne. P:\64139A\3_Pdoc\DOC\Del-us_1\1B2\Arbejdspapir\Arbejdspapir_1B2_ver01.doc.

9 7 3 Indledning Aftale om arbejdsmiljøreform 3.1 Baggrund VK-regeringen indgik den 4. februar 2004 en aftale om en ny arbejdsmiljøreform med Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre. Reformen er efterfølgende udmøntet i nye og ændrede regler i arbejdsmiljølovgivningen. Hovedelementerne i aftalen er ifølge Beskæftigelsesministeriet: Fokus på den enkelte virksomhed Alle virksomheder får screenet arbejdsmiljøet Rådgivning til alle virksomheder, der har behov for det Arbejdsmiljø-Smiley Formålet med reformen er at påvirke holdninger hos arbejdsgivere og arbejdstagere, så de i den daglige egenindsats på virksomhederne bliver mere opmærksomme på arbejdsmiljøet og gør, hvad de kan for at sikre et godt arbejdsmiljø. Formålet er også, at den del af arbejdsmiljøindsatsen, som Arbejdstilsynet står for, skal målrettes virksomheder, som ikke kan selv, og måske heller ikke vil sørge for, at deres medarbejdere har et sikkert og sundt arbejdsmiljø. De fleste nye regler, som følger af arbejdsmiljøreformen, er trådt i kraft pr. 1. juli 2004 eller 1. januar Partierne bag arbejdsmiljøreformen har gennemført et "serviceeftersyn" af reformen i efteråret 2006, og dette er udmøntet i en række nye regler, som er trådt i kraft 1. april De grundlæggende elementer i reformen er dog uændrede. Evaluering af arbejdsmiljøreformen Arbejdstilsynet har ønsket, at arbejdsmiljøreformen bliver evalueret. Evalueringen skal bruges til at vurdere de virkemidler, som reformen omfatter, og deres indvirkning på arbejdsmiljøindsatsen med henblik på, at virkemidler og indsats kan blive justeret eller forbedret, hvis der er behov for det. Det overordnede evalueringsspørgsmål er: Hvilken effekt har arbejdsmiljøreformen på virksomhedernes arbejdsmiljø og arbejdsmiljøarbejde? P:\64139A\3_Pdoc\DOC\Del-us_1\1B2\Arbejdspapir\Arbejdspapir_1B2_ver01.doc.

10 8 I forlængelse af dette overordnede evalueringsspørgsmål er der formuleret en række uddybende evalueringsspørgsmål. Disse spørgsmål belyses gennem en række delundersøgelser. Evalueringsspørgsmål 3.2 Formål På ovennævnte baggrund er formålet med den aktuelle delundersøgelse, kaldet 1B2, at belyse følgende evalueringsspørgsmål: Hvilken effekt har det på virksomhedernes arbejdsmiljø og arbejdsmiljøarbejde, at Arbejdstilsynet varsler, at alle virksomheder bliver screenet? Hvilken effekt har det på virksomhedernes arbejdsmiljø og arbejdsmiljøarbejde, at deres arbejdsmiljø synliggøres på Arbejdstilsynets hjemmeside i form af en smiley? Mere konkret er formålet med undersøgelsen at etablere en viden om, hvorvidt virksomhederne har opfanget budskabet om screening, genscreening og smiley, og om virksomhederne iværksætter arbejdsmiljøaktiviteter på denne baggrund. Delundersøgelse 1B2 er den anden delundersøgelse i den samlede evaluering, der belyser ovennævnte evalueringsspørgsmål. Den beslægtede delundersøgelse 1B1 blev gennemført i sommeren 2006 og belyste kendskabet til de daværende regler med udgangspunkt i de brancher, der på det tidspunkt var i fokus for Arbejdstilsynets screeninger. Telefonenquete 3.3 Metode Spørgsmålene er belyst gennem en telefonenquete blandt en stikprøve af virksomheder fra følgende to populationer: 1 BST-pligtige virksomheder inden for bygge- og anlægsbranchen, der ifølge offentliggjorte planer bliver screenet i Ikke-BST-pligtige virksomheder inden for andre brancher, som også bliver screenet i 2007, men hvor screeningstidspunktet ikke er offentliggjort Den oprindelige intention med at udvælge disse to populationer var følgende: Ad 1. BST-pligtige virksomheder, der bliver screenet i 2007, har haft mulighed for at vide dette i en længere periode, og de har derfor også haft mulighed for at forberede sig på screeningen. Der er derfor interessant at få belyst følgende spørgsmål: Ved virksomhederne, at de bliver screenet i løbet af ? Har de i øvrigt et godt kendskab til arbejdsmiljøreformen i almindelighed og screeningerne i særdeleshed? Har de forberedt sig på at blive screenet? Ad 3. Ikke-BST-pligtige virksomheder, hvor screeningstidspunktet ikke er offentliggjort, har ikke på samme måde som de BST-pligtige virksomheder, som bliver screenet i 2007, en frist for, hvornår de - for deres egen skyld - bør have P:\64139A\3_Pdoc\DOC\Del-us_1\1B2\Arbejdspapir\Arbejdspapir_1B2_ver01.doc.

11 9 erhvervet sig et kendskab til screeninger mv., og for, hvornår de bør have forberedt sig på at blive screenet. Det er derfor interessant at få belyst følgende spørgsmål: Ved virksomhederne, at de bliver screenet på et eller andet tidspunkt? Har de i øvrigt et godt kendskab til arbejdsmiljøreformen i almindelighed og screeningerne i særdeleshed? Har de forberedt sig på at blive screenet? Figur 3.1 viser, hvordan de to populationer i undersøgelsen er indplaceret i forhold til andre populationer, som er i fokus i den samlede evaluering. Det bemærkes, at de to populationer i figuren begge er en del af populationen af endnu ikke screenede virksomheder. Alle virksomheder Virksomheder uden arbejdsmiljøcertifikat Virksomheder med arbejdsmiljøcertifikat Screenede virksomheder Endnu ikke screenede virksomheder Virksomheder ikke udtaget til tilpasset tilsyn Virksomheder med 1-2 formelle påbud Virksomheder udtaget til tilpasset tilsyn Virksomheder uden påbud Virksomheder med påbud, men uden rådgivningspåbud Virksomheder med rådgivningspåbud Virksomheder med almindelige påbud og rådgivningspåbud Virksomheder med undersøgelsespåbud om psykiske arbejdsmiljøforhold Virksomheder med påbud p.g.a. mange arbejdsmiljøproblemer Virksomheder med påbud p.g.a. komplekse arbejdsmiljøproblemer Virksomheder med påbud p.g.a. gentagne arbejdsmiljøproblemer Figur 3.1 Populationer, som er i fokus for evalueringen af arbejdsmiljøreformen. Den aktuelle undersøgelses populationer er fremhævet. Populationen af endnu ikke screenede virksomheder består dels af virksomheder med BST-pligt, dels af virksomheder uden BST-pligt. Der er udviklet et spørgeskema til telefonenqueten, jf. bilag 1, som omfatter spørgsmål inden for følgende områder: Virksomheden, svarpersonen, screening, smiley-ordningen, genscreening og arbejdsmiljøcertificering. Telefonenqueten er gennemført i perioden 27. september oktober 2007 af arbejdsmiljøkonsulenter fra COWI og JobLiv Danmark. Der er blevet gennemført interview med den "arbejdsmiljøansvarlige", subsidiært virksomhedens leder. P:\64139A\3_Pdoc\DOC\Del-us_1\1B2\Arbejdspapir\Arbejdspapir_1B2_ver01.doc.

12 10 4 Datamaterialet Dette kapitel 4.1 Indledning I dette kapitel redegør vi for de data, som udgør grundlaget for de resultater, der fremlægges i næste kapitel. Der redegøres for de populationer, som er blevet undersøgt, for hvordan vi har udtrukket virksomheder fra populationerne, for hvordan stikprøverne er kommet til at se ud, og for det bortfald, som har været i forbindelse med undersøgelsen. Endelig vurderer vi datamaterialet i forhold til, hvor godt et grundlag det giver for at besvare evalueringsspørgsmålene, som ligger til grund for undersøgelsen. 4.2 Populationer T0 populationer Oversigt Delundersøgelse 1B2 omfatter som nævnt følgende to populationer: 1 BST-pligtige virksomheder inden for bygge- og anlægsbranchen, der screenes i Ikke-BST-pligtige virksomheder inden for andre brancher med uoplyst screeningstidspunkt Nedenfor præciseres det, hvordan de to populationer afgrænses helt præcist. Arbejdstilsynets liste BST-pligtige bygge- og anlægsvirksomheder, der screenes i De BST-pligtige virksomheder inden for bygge- og anlægsbranchen, der screenes i , tilhører brancher, der er nævnt på en liste på Arbejdstilsynets hjemmeside ( Der er tale om 20 brancher (angivet med seks cifre i DB03), jf. bilag 2. Arbejdstilsynets liste afgrænser populationen. Dvs. den stikprøve, som udtrækkes til undersøgelsen, kan kun bruges til at belyse denne specifikke population. Den kan ikke bruges til at belyse f.eks. BST-pligtige virksomheder som sådan, P:\64139A\3_Pdoc\DOC\Del-us_1\1B2\Arbejdspapir\Arbejdspapir_1B2_ver01.doc.

13 11 BST-pligtige virksomheder, der blev screenet i , eller alle virksomheder. Arbejdstilsynets ikke-offentliggjorte lister Ikke-BST-pligtige virksomheder med uoplyst screeningstidspunkt De ikke-bst-pligtige virksomheder inden for andre brancher end bygge- og anlægsbranchen, der screenes i 2007, uden at det er offentliggjort, tilhører brancher, der er nævnt på fortrolige lister i Arbejdstilsynet. Der er tale om 39 brancher (angivet med seks cifre i DB03), jf. bilag 3. Der er bl.a. tale om transportvirksomheder, idrætsanlæg, visse typer undervisningsinstitutioner, føde-, drikke- og tobaksindustri, praktiserende speciallæger, rengøring og vaskerier. Listen i bilag 3 afgrænser populationen. Dvs. den stikprøve, som udtrækkes til undersøgelsen, kan kun bruges til at belyse denne specifikke population. Den kan ikke bruges til at belyse f.eks. ikke-bst-pligtige virksomheder som sådan, ikke-bst-pligtige virksomheder, der blev screenet i , eller alle virksomheder. Stikprøve af hver population Otte-dobbelt udtræk Udtræk fra CVR 4.3 Udtræk af virksomheder Der er lavet en stikprøve af hver population. Hver stikprøve bestod af 75 virksomheder. For at tage hensyn til bortfald og til, at nogle virksomheder allerede kunne være blevet screenet af Arbejdstilsynet, blev der udtrukket otte gange så mange virksomheder fra hver population, som der skulle indgå i stikprøven. Dvs. der blev udtrukket 600 virksomheder fra hver population. Virksomhederne blev udtrukket af Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) fra dets databaser. CVR delte som ønsket virksomhederne i hver af de to populationer i tre strata: Små virksomheder (1-9 ansatte), mellemstore virksomheder (10-19 ansatte), store virksomheder (20- ansatte). Dernæst udtrak CVR tilfældigt 200 virksomheder inden for hvert af de i alt seks strata. Ved en virksomhed forstås en produktionsenhed med minimum 1 ansat. For hver af de udtrukne 1200 virksomheder har CVR leveret følgende oplysninger: Navn Fuldstændig adresse CVR-nr./P-nr. Brancheoplysninger Størrelseskode P:\64139A\3_Pdoc\DOC\Del-us_1\1B2\Arbejdspapir\Arbejdspapir_1B2_ver01.doc.

14 12 Virksomhedsform Startdato Teleoplysninger Dvs. CVR har leveret data på det såkaldte niveau 3 for p-enheder med teleoplysninger. Arbejdstilsynets liste over screenede virksomheder 4.4 Rensning for screenede virksomheder For at undgå at kontakte virksomheder, som allerede var blevet screenet af Arbejdstilsynet, leverede Arbejdstilsynet lister over screenede virksomheder inden for de to populationer. Ved hjælp af Arbejdstilsynets lister er CVRs lister således blevet renset for virksomheder, som er blevet screenet frem til ultimo september Tabel over endelig stikprøve Tabel 4.1 Bygge og anlæg Andre brancher Noter 4.5 Stikprøver Tabel 4.1 viser, hvordan stikprøven endte med at se ud. Oversigt over antal svar i hvert stratum i undersøgelsen og antal virksomheder i hvert trin i processen fra udtrækket fra CVR til antallet af svar. Fra CVR Population Virksomhedsstørrelse (antal ansatte) Bortrenset Ikke brugt Antal virksomheder Til interview Træffes ikke Ikke tid Afslag Allerede screenet Svar Interview afbrudt Svarpct.* Total Total Virksomheder, der ifølge en opgørelse fra Arbejdstilsynet allerede er blevet screenet. Interviewet blev stoppet, hvis svarpersonen svarede ja til spørgsmål 1: Er din virksomhed blevet screenet af Arbejdstilsynet?" *Svarprocenten er beregnet som forholdet mellem på den ene side antal svar og på den anden side antallet af virksomheder, der har tid til at blive interviewet, minus antallet af virksomheder, der er frasorteret, fordi de allerede er blevet screenet, og minus antallet af virksomheder, hvor interviewet måtte afbrydes undervejs. P:\64139A\3_Pdoc\DOC\Del-us_1\1B2\Arbejdspapir\Arbejdspapir_1B2_ver01.doc.

15 13 Det fremgår, at der blev frasorteret 103 B&A-virksomheder og 3 virksomheder fra de andre brancher som følge af, at de allerede var screenet af Arbejdstilsynet ifølge Arbejdstilsynets oversigt. Tilbage var henholdsvis 497 og 597, som kunne interviewes. Af dem lykkedes det ikke at få forbindelse med henholdsvis 203 B&A-virksomheder og 210 virksomheder fra andre brancher. Blandt dem, som det lykkedes at komme i kontakt med, var der henholdsvis 35 og 16, som ikke havde tid til at blive interviewet, da de blev kontaktet, og der var henholdsvis 64 og 47, som direkte afslog at medvirke i et interview. De, der herefter var tilbage, blev - for en sikkerheds skyld - som det første spurgt, om deres virksomhed var blevet screenet af Arbejdstilsynet. Det viste sig, at 5 B&Avirksomheder og 24 virksomheder fra andre brancher faktisk var blevet screenet, selv om de skulle være sorteret fra via Arbejdstilsynets lister. De pågældende virksomheder blev derfor udelukket fra undersøgelsen. Af dem, der herefter var tilbage, var der 1 B&A-virksomhed og 3 virksomheder fra de andre brancher, hvor interviewet måtte afbrydes, efter at det var gået i gang. Hvorfor er ikke registreret, men det kan dreje sig om, at svarpersonen er blevet forstyrret af noget forretningskritisk. I sidste ende er der opnået henholdsvis 71 og 73 interviews, hvilket skal sammenholdes med målet på to gange B&Avirksomheder og 224 virksomheder fra andre brancher har slet ikke været kontaktet, så hvis tiden havde tilladt det, havde det formentlig været muligt at nå helt i mål. Svarprocenten - beregnet som forholdet mellem antal opnåede svar og antal virksomheder, som ville have givet svar, hvis ikke de var blevet udelukket, fordi det viste sig, at de alligevel var blevet screenet, eller fordi interviewet blev afbrudt undervejs, blev henholdsvis 53 og 61. Variationerne i svarprocenten mellem små, mellemstore og store virksomheder inden for hver population er beskedne. Repræsentativitet 4.6 Vurdering af datamaterialet Svarprocenten er tilfredsstillende og på niveau med det, der kendes fra andre lignende undersøgelser, fx overvågningen af fremdriften i arbejdsmiljøarbejdet i virksomhederne Undersøgelsen betragtes derfor som repræsentativ for alle virksomheder i hver af de to undersøgte populationer. P:\64139A\3_Pdoc\DOC\Del-us_1\1B2\Arbejdspapir\Arbejdspapir_1B2_ver01.doc.

16 14 5 Resultater Dette kapitel 5.1 Indledning I dette kapitel fremlægger vi virksomhedernes svar på spørgeskemaets spørgsmål. Fremlæggelsen er disponeret efter temaerne i spørgeskemaet: Virksomheden, svarpersonen, screening, smiley-ordningen, gen-screening og arbejdsmiljøcertificering. Resultaterne fremlægges i ord, så kapitlet fremtræder som en læsning af de tabeller, der findes i bilag 4. I de tilfælde, hvor resultaterne af den ene eller anden grund er overraskende, kommenterer vi også resultaterne kort. I næste kapitel bliver resultaterne diskuteret på tværs i forhold til evalueringsspørgsmålene. Spørgsmål Virksomhederne i undersøgelsen Virksomhederne er blevet spurgt, hvordan deres arbejde med arbejdsmiljø er organiseret. 84 % af de små bygge- og anlægsvirksomheder (B&A-virksomheder med 1-9 ansatte) svarer, at deres arbejdsmiljøarbejde er uformelt organiseret. Resten har etableret sikkerhedsgrupper. Hele 44 % af de mellemstore B&A-virksomheder (med ansatte) og 10 % af de store (med 20 eller flere ansatte) har også et arbejdsmiljøarbejde, der er uformelt organiseret. Men ellers ses det, at 48 % af de mellemstore B&Avirksomheder har sikkerhedsgrupper, og at 71 % af de store B&Avirksomheder har sikkerhedsgrupper og sikkerhedsudvalg. I de andre brancher har 92 % af de små virksomheder og 43 % af de mellemstore et uformelt organiseret arbejdsmiljøarbejde. 39 % af de mellemstore har sikkerhedsgrupper og 17 % har sikkerhedsgrupper og et sikkerhedsudvalg. Blandt de store virksomheder har 88 % sikkerhedsgrupper og sikkerhedsudvalg. P:\64139A\3_Pdoc\DOC\Del-us_1\1B2\Arbejdspapir\Arbejdspapir_1B2_ver01.doc.

17 15 Spørgsmål 4 Virksomhederne er også blevet spurgt, hvilken tilknytning de har til bedriftssundhedstjenesten (BST). Blandt de små, mellemstore og store B&A-virksomheder svarer henholdsvis 48 %, 44 % og 14 %, at de ingen tilknytning har til BST. Dette er høje andele, når man tager i betragtning, at der er tale om en BST-pligtig branche og virksomheder, som endnu ikke er blevet screenet. Kun henholdsvis 12 %, 28 % og 43 % svarer, at hele virksomheden er tilsluttet BST af pligt. Til gengæld er der 28 % af de små B&A-virksomheder, som svarer, at en del af virksomheden er tilsluttet BST af pligt. Og henholdsvis 24 % og 38 % af de mellemstore og store virksomheder svarer, at hele virksomheden er frivilligt tilsluttet BST. Blandt virksomhederne i de andre brancher er billedet mere entydigt. Henholdsvis 92 %, 70 % og 68 % af de små, mellemstore og store virksomheder svarer, at de ingen tilknytning har til BST. Det er i overensstemmelse med, hvad man kunne vente, da virksomhederne ikke er BST-pligtige. Henholdsvis 4 %, 9 % og 12 % svarer, at hele virksomheden er frivilligt tilsluttet BST. Spørgsmål 5 Spørgsmål Svarpersonerne i undersøgelsen Både blandt B&A-virksomhederne og virksomhederne fra de andre brancher er den hyppigste svarperson i undersøgelsen leder, enten mellemleder eller øverste leder. Tendensen er, at jo større virksomheden er, desto oftere er svarpersonen mellemleder frem for øverste leder, hvilket er i overensstemmelse med, hvad man kunne forvente. Svarpersonen er desuden ofte sikkerhedsleder eller tilsvarende. I de større virksomheder ses også en del svarpersoner, der er formand for sikkerhedsudvalget. Blandt alle virksomheder er der også en relativ stor andel af svarpersoner, der svarer, at de hverken er sikkerhedsrepræsentant, sikkerhedsleder eller formand for sikkerhedsudvalget. En krydstabulering mellem spørgsmål 6 og spørgsmål 5 viser, at de fleste af disse personer er øverste leder i en lille eller mellemstor virksomhed. De kommer altså fra virksomheder, der ikke er forpligtet til at etablere en sikkerhedsorganisation og dermed heller ikke har en sikkerhedsleder eller en formand for sikkerhedsudvalget, men hvor de som arbejdsgiver har ansvaret for arbejdsmiljøet. 5.4 Screening Spørgsmål Kendskabet til screeninger Deltagerne i undersøgelsen er blevet spurgt, hvor meget de kender til Arbejdstilsynets screening af virksomheder. P:\64139A\3_Pdoc\DOC\Del-us_1\1B2\Arbejdspapir\Arbejdspapir_1B2_ver01.doc.

18 16 24 %, 24 % og 19 % af henholdsvis de små, mellemstore og store B&Avirksomheder svarer, at de intet kender til screeninger. Det er høje andele, når man tager i betragtning, at B&A-branchens virksomheder er blevet screenet siden 1. april 2007, og at det har været kendt siden arbejdsmiljøreformen trådte i kraft, at branchen ville blive screenet i Omvendt er der altså 76 %, 76 % og 81 % fra henholdsvis de små, mellemstore og store B&Avirksomheder, som vurderer, at de har et vist kendskab til screeninger. Blandt virksomhederne i de andre brancher er de tilsvarende andele henholdsvis 64 %, 61 % og 28 %. Det er også høje andele, men knap så overraskende når man tager i betragtning, at der er tale om en inhomogen gruppe, og at Arbejdstilsynets plan for screening af dem er hemmelig. Omvendt er der altså 36 %, 39 % og 72 % fra henholdsvis de små, mellemstore og store virksomheder fra andre brancher, som selv vurderer, at de har et vist kendskab til screeninger. Blandt de små B&A-virksomheder svarer 40 %, at de kender lidt eller noget til screeninger. 28 % svarer, at de kender noget til screeninger. Blandt de mellemstore B&A-virksomheder er de tilsvarende andele 40 % og 12 %. 24 % svarer, at de kender en hel del til Arbejdstilsynets screeninger. Blandt de store B&A-virksomheder svarer 19 %, at de kender lidt til screeninger. 14 % kender noget, og 33 % kender en hel del til emnet. Det vil sige, at tendensen er, at jo større virksomheden er, desto større er sandsynligheden for, at svarpersonen mener at have et relativt godt kendskab til Arbejdstilsynets screeninger. Samme mønster ses for virksomhederne fra de andre brancher. Andelene er dog typisk lavere Spørgsmål til deltagere med et vist kendskab til screeninger For at teste dybden i kendskabet til Arbejdstilsynets screeninger er de svarpersoner, som har svaret, at de har lidt, noget, en hel del eller meget kendskab til screeningerne, blevet stillet en række uddybende spørgsmål om screeninger. I og med at relativt store andele imidlertid har svaret, at de intet kender til screeninger, er der ikke så mange, der har fået stillet de uddybende spørgsmål. Konkret drejer det sig om 55 fra B&A-virksomheder og 36 fra virksomheder fra andre brancher. Dette betyder, at der naturligvis knytter sig en del usikkerhed til de følgende resultater, hvorfor man mere skal hæfte sig ved tendenserne end de konkrete tal. Spørgsmål 8 Det første uddybende spørgsmål havde til hensigt at afdække, hvorfra svarpersonen havde fået information om Arbejdstilsynets screeninger. P:\64139A\3_Pdoc\DOC\Del-us_1\1B2\Arbejdspapir\Arbejdspapir_1B2_ver01.doc.

19 17 Blandt de små B&A-virksomheder svarer 53 %, at de har fået information fra en arbejdsgiver-/brancheforening. Andre vigtige kilder til information er Arbejdstilsynet, BST og medierne. Blandt de mellemstore B&A-virksomheder er det ligeledes arbejdsgiver- /brancheforeningerne, der betyder mest. 42 % giver dette svar. Herefter kommer BST og andre kilder. Blandt de store B&A-virksomheder dominerer Arbejdstilsynet som informationskilde, idet 59 % giver dette svar. Andre vigtige kilder er BST, andre autoriserede arbejdsmiljørådgivere og arbejdsgiver-/brancheforeninger. For virksomheder fra de andre brancher er Arbejdstilsynet den vigtigste kilde til information om Arbejdstilsynets screeninger. Henholdsvis 22 %, 44 % og 39 % af de små, mellemstore og store virksomheder peger på Arbejdstilsynet. For 22 % af de små virksomheder spiller medierne også en rolle. De mellemstore virksomheder får også i en vis udstrækning information fra andre virksomheder. De store virksomheder har ud over fra Arbejdstilsynet fået information om screeningerne fra kilder i egen virksomhed, medierne og andre kilder. Spørgsmål 9 Henholdsvis 47 %, 58 % og 82 % af de små, mellemstore og store B&Avirksomheder svarer, at alle virksomheder bliver screenet af Arbejdstilsynet. Kun henholdsvis 11 %, 16 % og 6 % er i stand til at give det rigtige svar: Alle virksomheder med ansatte og uden arbejdsmiljøcertifikat. Dette betyder, at de fleste har fanget hovedbudskabet om, at deres virksomhed bliver screenet, men de færreste har fanget budskabet om, at virksomheden kan slippe for screeningen, hvis den får et arbejdsmiljøcertifikat. Lidt det samme mønster ses blandt virksomhederne fra de andre brancher. Her svarer henholdsvis 67 %, 33 % og 56 % af de små, mellemstore og store virksomheder, at alle virksomheder bliver screenet. Der er dog også henholdsvis 44 % og 28 % af de mellemstore og store virksomheder, der svarer rigtigt, mens ingen af de små gør det. Spørgsmål 10 Svarpersonerne er også blevet spurgt, hvornår Arbejdstilsynet screener virksomhederne første gang. Her bærer svarene fra B&A-virksomhederne tydeligt præg af, at branchen bliver screenet i , idet over halvdelen peger på 2007, 2008 eller som svar. Kun henholdsvis 5 %, 21 % og 41 % blandt de små, mellemstore og store virksomheder svarer , som er det korrekte svar. Hele 42 % af de små B&A-virksomheder kender ikke svaret. Svarpersonerne fra virksomhederne fra de andre brancher er mere velorienterede, idet henholdsvis 44 %, 56 % og 50 % giver det korrekte svar. Der er dog også en del, der ikke kender svaret, nemlig henholdsvis 33 %, 22 % og 44 %. Spørgsmål 11 Når det kommer til spørgsmålet om, hvor ofte virksomheder bliver screenet af Arbejdstilsynet, er billedet mere broget. P:\64139A\3_Pdoc\DOC\Del-us_1\1B2\Arbejdspapir\Arbejdspapir_1B2_ver01.doc.

20 18 42 % af de små B&A-virksomheder kender ikke svaret. Det samme gælder henholdsvis 26 % og 29 % af de mellemstore og store B&A-virksomheder. Til gengæld er der henholdsvis 53 % og 35 % af de mellemstore og store B&Avirksomheder, som korrekt svarer hvert tredje år, mens kun 21 % af de små B&A-virksomheder svarer således. Blandt virksomhederne fra de andre brancher svarer henholdsvis 44 %, 33 % og 33 % af de små, mellemstore og store virksomheder, at de ikke ved, hvor ofte Arbejdstilsynet screener virksomheder. Henholdsvis 22 %, 22 % og 39 % svarer hvert tredje år, der som nævnt er det korrekte svar. Spørgsmål 12 Svarpersonerne er også blevet spurgt, hvad Arbejdstilsynets formål med at screene en virksomhed er. En stor del, nemlig henholdsvis 58 %, 37 % og 41 % af de små, mellemstore og store B&A-virksomheder, giver det nærliggende, men ikke helt korrekte svar, at formålet er at kontrollere, om arbejdsmiljøet er i orden. Henholdsvis 21 %, 32 % og 41 % giver det korrekte svar, som er: At vurdere om Arbejdstilsynet skal gennemføre et grundigt tilsyn af virksomheden. Blandt virksomhederne fra de andre brancher svarer hele 44 % af de små, at formålet er at rådgive om, hvordan arbejdsmiljøet kan forbedres. Kun 11 % svarer korrekt, og 22 % kender ikke svaret. 44 % af de mellemstore virksomheder svarer, at formålet er at kontrollere, om arbejdsmiljøet er i orden. 33 % svarer korrekt. Blandt de store virksomheder fra andre brancher svarer 56 % korrekt, at formålet er at vurdere, om Arbejdstilsynet skal gennemføre et grundigt tilsyn af virksomheden. Hele 22 % svarer, at formålet er at rådgive. Spørgsmål 13 I forhold til spørgsmålet om, hvorvidt man ved, omtrent hvornår Arbejdstilsynet screener ens virksomhed, ses en tydelig forskel på svarene fra de to populationer: En forholdsvis stor andel af B&A-virksomhederne kender det omtrentlige tidspunkt, mens stor set ingen af virksomhederne fra de andre brancher gør det. Da der kan være forskel på, hvor man mener, at man kender det omtrentlige tidspunkt nogen svarer måske ja, bare de kender årstallet, mens andre svarer nej, fordi de ikke kender måneden, selv om de ved, at det er i er det mest overraskende resultat i denne sammenhæng, at hele 58 % af de små B&A-virksomheder ikke kender det omtrentlige tidspunkt, mens kun henholdsvis 32 % og 47 % af de mellemstore og store B&A-virksomheder gør det. Spørgsmål Spørgsmål om aktiviteter En stor del af virksomhederne i de to populationer vil intet gøre for at forberede sig på at blive screenet af Arbejdstilsynet. Det svarer i al fald henholdsvis 79 %, 53 % og 65 % af de små, mellemstore og store B&A-virksomheder, og henholdsvis 44 %, 67 % og 50 % af de små, mellemstore og store virksomheder fra andre brancher. P:\64139A\3_Pdoc\DOC\Del-us_1\1B2\Arbejdspapir\Arbejdspapir_1B2_ver01.doc.

21 19 Blandt de virksomheder, som vil gøre noget, er der en del henholdsvis 26 % og 24 % blandt de mellemstore og store B&A-virksomheder og 17 % blandt de store virksomheder fra andre brancher der vil gennemføre eller opdatere en arbejdspladsvurdering (APV). Blandt de store B&A-virksomheder er der også en del, der vil informere medarbejderne, etablere en sikkerhedsorganisation, besvare Arbejdstilsynets selvtest og kontakte en BST. Blandt de små virksomheder fra andre brancher vil 22 % løse et eller flere materielle arbejdsmiljøproblemer, mens 22 % af de mellemstore virksomheder fra andre brancher vil indhente information. Spørgsmål 15 Nogle virksomheder har allerede gjort noget for at forberede sig på at blive screenet af Arbejdstilsynet. Dette gælder især B&A-virksomhederne, hvor 63 %, 89 % og 94 % af henholdsvis de små, mellemstore og store B&Avirksomheder kan fortælle, at de har gjort noget. Omvendt er der 37 %, 11 % og 6 %, som svarer, at de intet har gjort. Blandt virksomhederne fra de andre brancher, er det 22 %, 33 % og 78 % af henholdsvis de små, mellemstore og store virksomheder, der svarer, at de har gjort noget. Omvendt er der 78 %, 67 % og 22 %, der svarer, at de intet har gjort. De små B&A-virksomheder har især gennemført eller opdateret en APV (32 %), løst et eller flere materielle arbejdsmiljøproblemer (26 %) og/eller indhentet information (21 %) for at forberede sig på Arbejdstilsynets screening. De mellemstore B&A-virksomheder har koncentreret sig om at gennemføre eller opdatere en APV (68 %) og/eller at sende ledere/medarbejdere på arbejdsmiljøuddannelse (26 %). De store B&A-virksomheder har ligeledes gennemført eller opdateret en APV (59 %) og/eller kontaktet en BST (35 %). Blandt de små og de store virksomheder fra andre brancher er den populæreste forberedelse ligeledes at gennemføre eller opdatere en APV. Det har henholdsvis 22 % og 50 % gjort. De mellemstore virksomheder har mere koncentreret sig om at løse et eller flere materielle arbejdsmiljøproblemer (22 %). 5.5 Smiley-ordningen Spørgsmål Kendskabet til smiley-ordningen Samtlige 144 deltagere i undersøgelsen er blevet spurgt, hvor meget de kender til Arbejdstilsynets smiley-ordning. Det viser sig, at kendskabet er temmelig begrænset. Blandt B&A-virksomhederne svarer henholdsvis 40 %, 32 % og 10 % af de små, mellemstore og store virksomheder, at de intet kendskab har. De samme andele for virksomhederne fra de andre brancher er henholdsvis 44 %, 61 % og 24 %. P:\64139A\3_Pdoc\DOC\Del-us_1\1B2\Arbejdspapir\Arbejdspapir_1B2_ver01.doc.

22 20 44 % af de små B&A-virksomheder svarer, at de kender lidt til ordningen. Det samme gælder 60 % af de mellemstore og 33 % af de store virksomheder. Hertil kommer, at 29 % af svarpersonerne fra de store B&A-virksomheder svarer, at de noget til ordningen, og at 24 % svarer, at de kender en hel del til ordningen. Tendensen blandt B&A-virksomhederne er altså, at jo større virksomheden er, desto større er sandsynligheden for at træffe en svarperson, der mener at have et større kendskab til Arbejdstilsynets smiley-ordning. Samme mønster ses for virksomhederne fra de andre brancher. Her er kendskabet til ordningen dog gennemgående lavere end blandt B&A-virksomhederne Spørgsmål til deltagere med et vist kendskab til smileyordningen For at teste dybden i kendskabet til Arbejdstilsynets smiley-ordning er de svarpersoner, som har svaret, at de har lidt, noget, en hel del eller meget kendskab til ordningen, blevet stillet en række uddybende spørgsmål om ordningen. I og med at relativt store andele imidlertid har svaret, at de intet kender til ordningen, er der ikke så mange, der har fået stillet de uddybende spørgsmål. Konkret drejer det sig om 51 fra B&A-virksomheder og 42 fra virksomheder fra andre brancher. Dette betyder, at der naturligvis knytter sig en del usikkerhed til de følgende resultater, hvorfor man mere skal hæfte sig ved tendenserne end de konkrete tal. Spørgsmål 17 Det første uddybende spørgsmål sigter på at afdække, hvorfra svarpersonerne har fået deres information om smiley-ordningen. De tre vigtigste kilder for de små B&A-virksomheder er arbejdsgiver- /brancheforeninger (47 %), Arbejdstilsynet (40 %) og medierne (40 %). For de mellemstore B&A-virksomheder er de tre vigtigste informationskilder medierne (41 %), arbejdsgiver-/brancheforeninger (35 %) og andre kilder (35 %). For de store B&A-virksomheder betyder Arbejdstilsynet mest, idet 53 % peger herpå. På en del andenplads kommer BST og arbejdsgiver-/brancheforeninger, idet de begge udpeges af 21 %. Blandt virksomhederne fra de andre brancher er medierne den vigtigste kilde til information om Arbejdstilsynets smiley-ordning. Henholdsvis 64 %, 67 % og 37 % af de små, mellemstore og store virksomheder har svaret sådan. For de store virksomheder er andre betydelige kilder Arbejdstilsynet (26 %) og andre kilder (21 %). Deltagere, der udpeger "andre kilder", konkretiserer det oftest med kurser, herunder arbejdsmiljøuddannelsen. Enkelte nævner også restauranter, hvilket kun- P:\64139A\3_Pdoc\DOC\Del-us_1\1B2\Arbejdspapir\Arbejdspapir_1B2_ver01.doc.

23 21 ne tyde på, at de forveksler Arbejdstilsynets smiley-ordning med fødevaremyndighedernes smiley-ordning. Spørgsmål 18 Blandt B&A-virksomhederne svarer 27 %, 47 % og 63 % af henholdsvis de små, mellemstore og store virksomheder korrekt på spørgsmålet om, hvad det officielle formål med Arbejdstilsynets smiley-ordning er, idet de svarer: At synliggøre om en virksomhed er blevet screenet af Arbejdstilsynet, og hvad resultatet af screeningen er, eller om en virksomhed har et arbejdsmiljøcertifikat. Blandt virksomhederne fra de andre brancher er det 57 %, 22 % og 53 % af henholdsvis de små, mellemstore og store virksomheder, der svarer sådan. Det nærliggende, men forkerte svar, at synliggøre hvordan arbejdsmiljøet er på hver af de virksomheder, som Arbejdstilsynet har besøgt, vælges af 60 %, 53 % og 21 % af henholdsvis de små, mellemstore og store B&A-virksomheder. Blandt virksomhederne fra de andre brancher er andelene 14 %, 11 % og 37 %. Meget få svarpersoner i begge populationer har valgt svaret: At vise hvordan arbejdsmiljøet er på fødevarevirksomheder, restauranter o.lign. Det mest overraskende er måske, at hele 56 % af svarpersonerne fra de mellemstore virksomheder fra de andre brancher har svaret, at de ikke ved, hvad formålet er. Spørgsmål 19 Blandt B&A-virksomhederne er der relativt mange, der svarer korrekt på spørgsmålet om, hvornår en virksomhed får en rød smiley af Arbejdstilsynet. Således svarer 67 %, 59 % og 74 % af henholdsvis de små, mellemstore og store virksomheder: Når Arbejdstilsynet har givet virksomheden et forbud eller et rådgivningspåbud. Blandt virksomhederne fra de andre brancher er der også en relativ høj andel af korrekte svar, nemlig 43 %, 44 % og 63 % blandt henholdsvis de små, mellemstore og store virksomheder. Næsten ingen af svarpersonerne fra de to populationer af virksomheder giver det helt forkerte svar: Når Arbejdstilsynet har vurderet, at en fødevarevirksomhed har problemer med arbejdsmiljøet. Spørgsmål 20 Træfsikkerheden er noget mindre, når det gælder spørgsmålet om, hvornår en virksomhed får en gul smiley af Arbejdstilsynet. 53 % af de små B&A-virksomheder svarer korrekt: Når Arbejdstilsynet har givet virksomheden et strakspåbud eller et påbud med frist. Men 27 % svarer, at de ikke ved det. Blandt de mellemstore B&A-virksomheder svarer kun 29 % korrekt, mens 41 % svarer: Når Arbejdstilsynet har meddelt virksomheden, at tilsynet finder det nødvendigt at gennemføre et tilpasset tilsyn. P:\64139A\3_Pdoc\DOC\Del-us_1\1B2\Arbejdspapir\Arbejdspapir_1B2_ver01.doc.

24 22 63 % af de store B&A-virksomheder svarer korrekt, men hele 21 % svarer ved ikke. Blandt virksomhederne fra de andre brancher svarer 50 %, 22 % og 26 % fra henholdsvis de små, mellemstore og store virksomheder korrekt. Det hyppigste svar fra de mellemstore og store virksomheder er, at en gul smiley hænger sammen med, at Arbejdstilsynet finder det nødvendigt at gennemføre et tilpasset tilsyn. 44 % og 42 % af henholdsvis de mellemstore og store virksomheder svarer sådan. Spørgsmål 21 Spørgsmål 22 De fleste svarpersoner fra begge populationer af virksomheder er i stand til at svare korrekt på spørgsmålet om, hvornår en virksomhed får en grøn smiley af Arbejdstilsynet. Blandt B&A-virksomhederne svarer 73 %, 76 % og 79 % af henholdsvis de små, mellemstore og store virksomheder således: Når Arbejdstilsynet har vurderet, at virksomheden lever op til kravene i arbejdsmiljøloven. Blandt virksomhederne fra de andre brancher er andelene 71 %, 56 % og 74 %. Noget tyder på, at kendskabet til den grønne smiley med krone endnu ikke er så udbredt. I al fald er det kun 27 % af de små B&A-virksomheder, der korrekt svarer, at en virksomhed får den, når den har et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat. 67 % af disse virksomheder svarer, at de ikke ved, hvornår en virksomhed får en grøn smiley med krone. Så er kendskabet større blandt de mellemstore og store B&A-virksomheder. Her svarer henholdsvis 71 % og 47 % korrekt på spørgsmålet. Der er dog 32 % af svarpersonerne fra de store B&Avirksomheder, som svarer, at en virksomhed får en grøn smiley med krone, når Arbejdstilsynet har vurderet, at virksomheden er et forbillede for andre virksomheder. Blandt virksomheder fra andre brancher svarer 50 % og 67 % fra henholdsvis små og mellemstore virksomheder, at de ikke ved, hvornår en virksomhed får en grøn smiley med krone. Heroverfor står de store virksomheder, hvor 63 % kan svare korrekt på spørgsmålet. Spørgsmål 23 De fleste kan svare rigtigt på, hvor man (i al fald) kan se en virksomheds smiley. Det gælder således 53 %, 71 % og 79 % af henholdsvis de små, mellemstore og store B&A-virksomheder, at de svarer: På Arbejdstilsynets hjemmeside. De tilsvarende andele for virksomheder fra andre brancher er 36 %, 78 % og 79 %. Det mest overraskende er således, at 43 % og 22 % af henholdsvis de små og mellemstore virksomheder fra andre brancher svarer: På virksomhedens hoveddør. Det samme gælder 20 % og 24 % af henholdsvis de små og mellemstore B&A-virksomheder. Spørgsmål 24 På spørgsmålet om, hvor meget Arbejdstilsynets smiley vil betyde for svarpersonens virksomhed, tegner der sig et billede af, at den ikke vil betyde så meget for de små virksomheder i de to populationer, mens den vil betyde meget for de store virksomheder i begge populationer. For de mellemstore virksomheder vil P:\64139A\3_Pdoc\DOC\Del-us_1\1B2\Arbejdspapir\Arbejdspapir_1B2_ver01.doc.

25 23 smileyen betyde meget for den ene halvdel, mens den ikke vil betyde meget for den anden halvdel. Spørgsmål Gen-screening Samtlige 144 deltagere i undersøgelsen er blevet spurgt, hvor meget de kender til Arbejdstilsynets genscreening af virksomheder. Resultatet er, at stor set ingen kender til genscreeningerne. Således svarer 88 %, 80 % og 76 % af henholdsvis de små, mellemstore og store B&Avirksomheder, at de intet kender til genscreeninger. De tilsvarende andele blandt virksomheder fra de andre brancher er 88 %, 87 % og 68 %. Der er stillet to uddybende spørgsmål til de deltagere, der har svaret, at de har lidt, noget, en hel del eller meget kendskab til genscreeninger, men da der er tale om 27 i alt jævnt fordelt på de seks strata, som undersøgelsen består af, giver det ingen mening at referere resultaterne. 5.7 Arbejdsmiljøcertificering Spørgsmål Kendskabet til arbejdsmiljøcertificering Samtlige 144 deltagere i undersøgelsen er blevet spurgt, hvor meget de kender til arbejdsmiljøcertificering. Resultatet er, at forholdsvis få kender til arbejdsmiljøcertificering. Således svarer 72 %, 64 % og 33 % af henholdsvis de små, mellemstore og store B&Avirksomheder, at de intet kender til arbejdsmiljøcertificering. De tilsvarende andele blandt virksomheder fra de andre brancher er 76 %, 52 % og 60 %. Stort set resten af deltagerne svarer, at de kender lidt til arbejdsmiljøcertificering. Således svarer 28 %, 32 % og 43 % af henholdsvis de små, mellemstore og store B&A-virksomheder sådan. 20 %, 35 % og 20 % af henholdsvis de små, mellemstore og store virksomheder fra de andre brancher svarer, at de kender lidt til abejdsmiljøcertificering Spørgsmål til deltagere med et vist kendskab til arbejdsmiljøcertificering For at teste dybden i kendskabet til arbejdsmiljøcertificering er de svarpersoner, som har svaret, at de har lidt, noget, en hel del eller meget kendskab til arbejdsmiljøcertificering, blevet stillet et uddybende spørgsmål om emnet. I og med at relativt store andele imidlertid har svaret, at de intet kender til emnet, er der ikke så mange, der har fået stillet det uddybende spørgsmål. Konkret drejer det sig om 30 fra B&A-virksomheder og 27 fra virksomheder fra andre brancher. Dette betyder, at der naturligvis knytter sig en hel del usikkerhed til det følgende resultat, hvorfor man mere skal hæfte sig ved tendenserne end de konkrete tal. P:\64139A\3_Pdoc\DOC\Del-us_1\1B2\Arbejdspapir\Arbejdspapir_1B2_ver01.doc.

26 24 Spørgsmål 29 Det uddybende spørgsmål var: "Hvad betyder det for en virksomhed i forhold til Arbejdstilsynets screening, at den har et arbejdsmiljøcertifikat?" Det korrekte svar er: "Den bliver fritaget for screening." Det er der ingen af deltagerne fra de små B&A-virksomheder, der har valgt. Blandt de mellemstore og store B&A-virksomheder har henholdsvis 33 % og 50 % valgt det korrekte svar. 17 %, 9 % og 40 % af henholdsvis de små, mellemstore og store virksomheder fra de andre brancher har svaret korrekt. Tendensen er altså, at sandsynligheden for at træffe en svarperson, der kan svare korrekt, er større, desto større virksomheden er. Mange deltagere har den - forkerte - opfattelse, at et arbejdsmiljøcertifikat betyder, at screeningen går hurtigere. Således svarer 43 %, 56 % og 36 % af henholdsvis de små, mellemstore og store B&A-virksomheder, at screeningen går hurtigere. De tilsvarende andele for virksomhederne fra de andre brancher er 33 %, 55 % og 30 %. 43 % af deltagerne fra de små B&A-virksomheder ved ikke, hvad et arbejdsmiljøcertifikat betyder i forhold til Arbejdstilsynets screening. 33 %, 27 % og 30 % af henholdsvis de små, mellemstore og store virksomheder fra de andre brancher svarer ligeledes "ved ikke". Spørgsmål 30 Deltagerne med et minimum af kendskab til arbejdsmiljøcertificering er også blevet spurgt, hvorfra de har fået information om sammenhængen mellem arbejdsmiljøcertifikatet og Arbejdstilsynets screeninger. Deltagerne fra de små B&A-virksomheder har især fået deres information fra Arbejdstilsynet (43 %) og medierne (43 %). Arbejdsgiver-/brancheforeninger kommer ind på en tredjeplads (29 %). For de mellemstore B&A-virksomheder spiller Arbejdstilsynet ingen rolle (0 %). Det gør til gengæld medierne (33 %), arbejdsgiver-/brancheforeninger (22 %) og andre kilder (22 %). De store B&Avirksomheder har især fået information fra Arbejdstilsynet (50 %), BST (29 %) og arbejdsgiver-/brancheforeninger (21 %). Deltagerne fra de små virksomheder fra de andre brancher har især fået deres information fra medierne (50 %). Deltagerne fra de mellemstore virksomheder har ikke én dominerende informationskilde, men peger på Arbejdstilsynet, autoriserede arbejdsmiljørådgivere, andre virksomheder, medierne og andre kilder som ligeværdige kilder (18 %). Deltagerne fra de store virksomheder fra de andre brancher har især fået deres information om sammenhængen mellem arbejdsmiljøcertifikat og screeninger fra Arbejdstilsynet (30 %) og kilder i egen virksomhed (20 %). Spørgsmål 31 Samtlige 144 deltagere i undersøgelsen er blevet spurgt, om deres virksomhed har et arbejdsmiljøcertifikat. Det viser sig, at meget få har det. 100 %, 88 % og 76 % af henholdsvis de små, mellemstore og store virksomheder svarer således nej. De tilsvarende andele blandt virksomhederne fra de andre brancher er 100 %, 78 % og 80 %. Disse svar hænger godt sammen med, at kendskabet til arbejdsmiljøcertificering er så lille, som svarene på spørgsmål 28 viste. P:\64139A\3_Pdoc\DOC\Del-us_1\1B2\Arbejdspapir\Arbejdspapir_1B2_ver01.doc.