STYRING, LEDELSE OG MOTIVATION I DEN OFFENTLIGE SEKTOR
|
|
- Lucas Andreasen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 STYRING, LEDELSE OG MOTIVATION I DEN OFFENTLIGE SEKTOR
2 OM DENNE FOLDER // Den offentlige sektor er stor i Danmark næsten en tredjedel af alle beskæftigede er offentligt ansatte. Hvis vi kan give dem bedre muligheder for og større tilskyndelse til at styrke produktiviteten, er der store gevinster at hente i form af større velstand og mere velfærd. I sin tredje analyserapport kommer Produktivitetskommissionen med en række anbefalinger til, hvordan vi kan give ledere og medarbejdere i den offentlige sektor bedre rammer for at skabe den størst mulige effektivitet, så skatteborgerne får de bedst mulige resultater for pengene. Det er bestemt ikke nogen let sag, for den offentlige sektor har nogle helt andre rammevilkår end den private. Private virksomheder bliver tvunget af konkurrenterne til at være på tæerne. Hvis de er ineffektive og ikke i tide tilpasser deres produkter til kundernes behov, må de lukke. Offentlige institutioner har derimod sjældent kunder, som betaler ved kassen kunder, der kan vælge at strømme til eller flygte. Succes kan ikke aflæses i en bundlinje. Den offentlige sektor er styret af politikere. I de enkelte institutioner er det topembedsmænd og andre ledere, som skal prioritere og beslutte i det daglige. Og institutionerne er bemandet af ansatte lærere, hjemmehjælpere og pædagoger som skal udføre deres job bedst muligt inden for de rammer, de får sat. Selvom det ikke er simpelt, så er det muligt at skabe rammer, der fremmer offentlig produktivitet. Som det vil fremgå af rapporten og af denne pjece, som indeholder nogle af rapportens hovedkonklusioner er der en række konkrete veje at gå. Og det er ikke uvæsentligt. Vi har som befolkning besluttet os til hvert år at betale en lille billion ( kr.) i skatter og afgifter til det offentlige. Derfor bør det også interessere os, om sektoren er produktiv og effektiv. Læs hele rapporten på Senere i løbet af 2013 vil Produktivitetskommissionen udgive endnu en rapport om produktivitet i den offentlige sektor. Den handler om mulighederne for at hæve produktiviteten ved offentligtprivat samarbejde og ved at konkurrenceudsætte de offentlige opgaver, der egner sig til det.
3 SÆT FOKUS PÅ RESULTATER FOR BORGERNE // Det kan lyde selvindlysende, men alligevel: Den offentlige sektor bør have fokus på resultater for borgerne. Ordet resultat bliver tit forvekslet med noget andet. Fx er det ikke svært at forestille sig en politiker sige: Vi har afsat X milliarder ekstra til folkeskolen. Og resultatet er ikke udeblevet: Tidligere blev skolebørnene undervist 29 timer om ugen nu er det udvidet til 34 timer. Problemet er, at mere undervisning ikke er et resultat. Det er en udvidelse af produktionen. Resultatet (eller effekten) som både politikere, offentligt ansatte og forældre bør interessere sig for er, om børnene bliver bedre til at læse, skrive og regne og de andre ting, vi gerne vil have, at de skal have ud af deres skolegang. Resultater er, at de arbejdsløse kommer i arbejde, at beboerne på ældrecentret trives, at dygtige kandidater kommer ud fra de højere læreanstalter og får relevante job, og at patienter bliver raske. Når der er behov for at fokusere mere på resultater, er det selvfølgelig fordi, det er dem, der skaber velfærd for borgerne. Kunsten er at gøre den offentlige sektor mere effektiv, dvs. skabe bedre resultater for de penge, der er til rådighed. Styr efter resultater Men i praksis kan det være svært at styre målrettet efter resultater. Og ofte fokuserer de offentlige institutioner og deres politiske opdragsgivere på mange andre ting. Fokus kan fx være på, at der ikke begås procedurefejl, at budgettet overholdes, og at denne eller hin procesregel efterleves, så der ikke kommer klager. Nogle af disse fokuspunkter er givetvis vigtige, også for borgerne. Men helt enkelt så får politikerne den offentlige sektor, de efterspørger. Hvis de alene efterspørger nul fejl, og at regler for arbejdsgange for enhver pris overholdes, så får de offentligt ansatte, der koncentrerer sig om at arbejde efter reglerne. Hvis de styrer hårdt på produktionen (hold møder, send breve, operér hofter) og samtidig indskrænker de ansattes frihed til selv at vurdere, hvad der er bedst for borgeren, så får de ansatte, der gør, som der bliver sagt, og går hjem, når kvoten er opfyldt. Hverken mere eller mindre. Hvis målet derimod er resultater og effekter, og denne målsætning meldes ud i organisationen, er der gode chancer for, at dette bliver styrende. Specielt hvis det samtidig står klart, at de offentlige ledere
4 vil blive holdt ansvarlige for resultaterne, så de institutioner og medarbejdere, der er gode til at skabe resultater for borgerne, får en tydelig anerkendelse, og der følges op over for de institutioner og medarbejdere, der præsterer mindre godt. Måske kunne man forestille sig et Sundhedsog Ældreudvalg, der melder ud til kommunens plejehjem og hjemmehjælpere, at deres arbejde i høj grad vil blive bedømt på, hvor gode de er til at skabe sundhed og trivsel for kommunens ældre? Hvis udvalget gør det og følger systematisk op med måling af relevante indikatorer for de ældres sundhed og trivsel vil de formentlig få bedre effekter og resultater af indsatsen. Eksemplet illustrerer, at en forudsætning for mere effektive offentlige institutioner er, at politikerne går foran og er villige til at opstille nogle nye spilleregler. ANBEFALING: Hold offentlige ledere på alle niveauer ansvarlige for deres resultater. Bliv bedre til at måle resultaterne Klare udmeldinger om forventning til resultater er ikke dominerende i den offentlige sektor i dag. En væsentlig forklaring kan være, at man ganske enkelt mangler redskaber og viden, der kan bruges til at vurdere, om et resultat er nået eller ej. Kort sagt: Der mangler sammenlignelige og gennemsigtige målinger af offentlige institutioners resultater. Hvor er det fx, en borger skal kigge hen for at få overblik over danske plejehjemsbeboeres eller institutionsbørns trivsel, bibliotekernes evne til at fremme viden eller grundskolers evne til at forberede elever til videre uddannelse? De færreste borgere ved, hvor de kan finde den slags oplysninger, og i mange tilfælde findes oplysningerne slet ikke. Der måles en hel del i den offentlige sektor nogle vil sige alt for meget. Men som regel er det andre ting end resultater, der måles. Arbejdsprocesser eller produktion antal plejere pr. beboer på et ældrecenter, antal undervisningstimer og elevplaner, antal møder holdt til tiden med ledige osv. ANBEFALING: Opprioritér arbejdet med at indsamle og offentliggøre sammenlignelige data for ressourceanvendelse og resultater i de offentlige institutioner. Der er selvfølgelig resultater, som er svære at måle, og mange resultater kan ikke gøres op i et tal. Adskillige vigtige målsætninger for de offentlige institutioner er af kvalitativ art fx at skoleelever skal behandle hinanden med respekt og afholde sig fra mobning. Der er altid den risiko ved resultatmåling, at man kommer til at fokusere for meget på de resultater, der er lettest at måle. Mekanisk resultatmåling kan derfor aldrig erstatte almindelig sund dømmekraft, når man skal lave en helhedsvurdering af, hvor god en offentlig institution er til at løse sine opgaver.
5 Der er også resultater, som afhænger af mange forhold, den enkelte offentlige institution ikke kan påvirke. Fx ved vi, at skoleelevers indlæring ikke bare afhænger af, hvad der sker i skolen men også af deres sociale baggrund. Den slags kan og bør der tages højde for i sammenlignende målinger. Men vanskelighederne ved at måle de offentlige institutioners resultater bør ikke føre til, at vi opgiver at gøre forsøget. Det er trods alt resultaterne, der afgør, hvor meget de offentlige institutioner bidrager til borgernes trivsel og velfærd. Mange vigtige resultater kan faktisk måles ganske præcist (fx om en elev kan læse eller ej). Og diskussioner af, hvilke resultater der bør styres efter, og hvordan de bør måles, kan i sig selv være nyttige på den måde, at de skærper vores bevidsthed om, hvad vi vil med den offentlige sektor. Sammenlign resultaterne og lær af dem I den private sektor prøver de mindre succesrige virksomheder ofte at efterligne de mere succesrige virksomheders metoder. Samme mulighed har man i den offentlige sektor: Skæv til naboen. Nabopolitikredsen, -sygehuset, -folkeskolen, -plejehjemmet. Det sker i et vist omfang allerede. Men det kan systematiseres mere, så det bliver kendt, hvor gode sammenlignelige offentlige institutioner er til at skabe resultater for borgerne. Og så det bliver tydeligt, hvem der kan lære fra sig, og hvem der har noget at lære. ANBEFALING: Gennemfør og offentliggør systematiske analyser af effektiviteten i sammenlignelige offentlige enheder. Hvis politikerne meldte forventninger om resultater ud, og hvis målinger og sammenligninger af effektivitet blev offentligt tilgængelige, ville der komme en sund konkurrence om at opnå de bedst mulige resultater for borgene for de penge, der er til rådighed. Ledere på alle niveauer kunne holdes ansvarlige. Vælgerne ville kunne stille politikerne til ansvar. Og politikerne ville kunne stille topembedsmændene til ansvar.
6 BRYD BUREAUKRATIETS ONDE CIRKEL // Hvis der eksisterede en håndbog til kommende regeringer i, hvad man skal huske at have med i regeringsgrundlaget, ville en af de første sider utvivlsomt indeholde et afsnit om afbureaukratisering: Husk I skal sige, at I vil fjerne stive regler! I vil rydde op i bureaukratiet! I vil gøre op med snærende rammer og administrativt bøvl! De seneste mange årtier har den til enhver tid siddende regering haft en mere eller mindre højprofileret politik for afbureaukratisering. Ingen kan være imod. Alle er for. Alligevel oplever offentligt ansatte, at det år efter år, regering efter regering bevæger sig den modsatte vej. Socialrådgiveren, skoleinspektøren og sosu-assistenten oplever til stadighed, at de får mindre tid til at servicere, og de skal bruge mere tid på at efterleve, kontrollere og dokumentere. Socialrådgiverne bruger fx i dag kun ca. en femtedel af deres tid sammen med borgerne. Problemet er ikke, at der er regler. Regler er nødvendige. Morgentrafikken glider bedst, når alle kender reglen om, at rødt lys betyder hold tilbage. Problemet er for mange regler. For detaljerede regler. Arbejdsgangsregler og procesregler, som fjerner de ansattes fokus fra det, der burde være centralt resultater for borgerne. Nye regler, som læsses på, uden at gamle fjernes. Og hvad vil ministeren så gøre ved det? Et helt centralt problem i denne sammenhæng er, at mange aktører bidrager til, at spindelvævet af regler bliver stadig mere finmasket. Som i alle andre sammenhænge, hvor mennesker er involveret, sker der af og til fejl i offentlige institutioner. Fx en for langsom sagsbehandling, en overset diagnose eller en borger, der burde have fået tildelt førtidspension, men har fået afslag. Hvad sker der, når fejlen kommer frem? Medierne fortæller indigneret om borgeren, der er offer for svigtet. Og journalisterne finder en politiker, som de mener, er ansvarlig borgmesteren, rådmanden, ministeren som straks skal svare på spørgsmålet: Hvordan vil du sikre, at det her ikke sker igen? En politiker vil i den situation have behov for at vise handling offentligheden (medierne) kræver, at der gøres noget. Og dette noget, som politikeren gør, er ofte at udstede flere og mere detaljerede reguleringer, retningslinjer og regler. Alligevel sker der selvfølgelig fejl igen. Vi kan aldrig helt undgå, at mennesker fejler. Og jo flere regler, der udstedes, jo større er sandsynligheden for, at en eller anden regel bliver overtrådt, så der opstår en ny sag. Så kan medierne igen råbe: Hvordan vil du sikre, at...? Og politikere vil på ny gøre noget. Cirklen er sluttet. Bunken af regler er igen blevet lidt større. Konsekvensen er, at medarbejderne i det offentlige hen ad vejen får stadig mindre bevægelsesfrihed, og at offentlige lederes rum til rent faktisk at lede og finde fleksible løsninger bliver stadigt mere indskrænket. Det er plejehjemslederen og -assistenten, skoleinspektøren og læreren, kontorchefen
7 og de fuldmægtige, der har bedst overblik over arbejdsgangene i netop deres enhed. Viden, erfaring og idéer til nye løsninger går til spilde, hvis alle arbejdsgange er fastlagt fra centralt hold. Sæt en spærrebom op og sæt forenkling af regler i system Der er ikke nogen let og forkromet løsning på det problem. Men der er veje at gå. I dag kan kommuner som forsøg blive fritaget fra de gældende regler på en række områder som fx folkeskolen, ældreplejen eller beskæftigelsesområdet. Der findes også den såkaldte udfordringsret. Den giver enkeltinstitutioner i alle kommuner og regioner ret til at søge den overordnede myndighed om at blive fritaget for en regel. ANBEFALING: Udvid udfordringsretten til at gælde alle offentlige institutioner også de statslige. Forsøgene med frikommuner og udfordringsret er en nyttig overtryksventil for unødigt bureaukrati. Men der er brug for mere for at løse det grundlæggende problem. Derfor anbefaler Produktivitetskommissionen, at alle offentlige instanser, der udsteder regler og love, forpligtes til at bruge erfaringerne fra frikommuneforsøgene og udfordringsretten til at afskaffe regler, der viser sig at være overflødige. ANBEFALING: Alle regeludstedende instanser forpligtes til løbende at afskaffe overflødige regler. ANBEFALING: Overvej, om lovgivningen på visse områder med fordel kan skrives helt om fra grunden med henblik på en fundamental forenkling. Gør overenskomsterne mere fleksible Sammenlignet med det private arbejdsmarked så forhandles offentlige overenskomster i højere grad centralt og de er mere opdelt på faggrupper. Det betyder fx, at ledelsen på et sygehus skal tage højde for forskelle i fx arbejdstidsbestemmelser i overenskomster for læger, sygeplejersker, sosu-assistenter, lægesekretærer mv. Det kan gøre det vanskeligt at tilrettelægge en effektiv løsning af opgaver, der kræver samarbejde på tværs af faggrupper. Overenskomsternes krav til tidsanvendelse kan være en hæmsko for at anvende ressourcerne bedst muligt. Overenskomsten mellem DSB og Dansk Jernbaneforbund fastlægger bl.a., hvor mange minutter de ansatte skal bruge på opgaver lige fra at koble to tog, over tømning af toilet til hvor lang tid de skal bruge til at gå fra pauselokalet til perronen på en bestemt station. Den type regler blokerer for, at arbejdet kan organiseres smartere. På andre områder inden for det offentlige er overenskomsterne ikke så stive som på jernbaneområdet, men dog typisk mindre fleksible end overenskomsterne på det private arbejdsmarked. ANBEFALING: Parterne på det offentlige arbejdsmarked indgår bredere overenskomster for større grupper af ansatte, så der bliver mulighed for en mere fleksibel tilrettelæggelse af opgaverne på tværs af fagområder. ANBEFALING: Kompetencen til at indgå lokale aftaler om bedre udnyttelse af arbejdstiden decentraliseres, så lederne, medarbejderne og de lokale tillidsrepræsentanter får bedre mulighed for at indgå den slags aftaler.
8 TYDELIG LEDELSE OG MOTIVEREDE MEDARBEJDERE // Arbejdspladser, der har kompetente ledere, klarer sig bedre end andre. Der findes metoder til at måle, hvor effektive ledere herunder ledere i det offentlige er. De metoder viser bl.a., at patienter gør klogt i at vælge et hospital med en effektiv ledelse så er der større chance for at overleve! På samme måde går det bedre for elever på skoler, som har dygtige ledere. Et eksempel er Amager Fælled Skole i København, der i mange år var kendt som en skole, man ikke frivilligt valgte. Elevtallet dalede, og noget måtte gøres. I 2007 fik skolen ny leder. I samarbejde med lærerne fik skolelederen formuleret en klar målsætning for skolen. Fokus var på faglighed, trivsel og på at gøre skolen attraktiv. I fællesskab fik de løftet skolen. I dag er det en skole, forældrene vælger til, fordi skolen leverer bedre undervisning og bedre rammer for børn. Samtidig er trivslen blandt medarbejderne steget. Resultaterne på denne skole kunne ikke være opnået uden en tydelig, kompetent og resultatorienteret leder. En leder, som interesserer sig for, hvad der foregår i klasseværelserne, og som understøtter lærernes arbejde der, hvor de har brug for det. ANBEFALING: Topledere i den offentlige sektor holdes ansvarlige for at sikre god og tydelig ledelse i deres organisation. En anden pointe i eksemplet er: Resultaterne på skolen kunne ikke være opnået uden at inddrage medarbejderne. De skal have medejerskab til de mål, der sættes. Og de skal kunne udøve de selvstændige faglige skøn, der kræves, for at målene kan nås. For offentlige ledere er det afgørende at inddrage medarbejderne i tilrettelæggelsen af arbejdet. Af to grunde: Dels motiverer det, dels har medarbejderne formentlig idéer til, hvordan man bedst løser opgaverne, og måske også ideer til, hvordan man kan effektivisere arbejdet (og fx om der er regler, som kan undværes). ANBEFALING: Inddrag medarbejdernes viden og kompetencer i arbejdet med at afbureaukratisere og effektivisere den offentlige sektor og giv fx medarbejderne ret til at udfordre stive regler for arbejdets udførelse. Vi mennesker motiveres af forskellige ting. Offentligt ansatte er ofte drevet af stærk faglighed og ønsket om at gøre noget godt for den enkelte og samfundet. Men for mange vil det også betyde noget, at de kan se, at en ekstra indsats bliver belønnet og at lønmidlerne i højere grad går til dem, der gør en forskel. ANBEFALING: Parterne på det offentlige arbejdsmarked arbejder for, at der i den praktiske anvendelse af de offentlige overenskomster skabes en tættere kobling mellem medarbejdernes kompetencer og præstationer og deres løn.
9 ØKONOMISK STYRING DER FREMMER EFFEKTIVITET OG SAMARBEJDE // Den klassiske fortælling om offentligt ressourcespild handler om at få brændt tonsvis af benzin af. Om soldater, der mod slutningen af året har kørt tanks, tunge lastbiler og andre benzinslugere ud på en mark for dér at lade dem køre i tomgang i døgndrift. Formål: Budgettet for brændsel skal bruges, før året rinder ud. Ellers risikerer man, at næste års brændstofbudget bliver skåret ned. I dag er forsvarets benzinafbrænding fortid. Men den økonomiske styring kan fortsat føre til ressourcespild ikke mindst hvis forskellige offentlige instanser skal deles om udgifterne. Et eksempel: Når en borger med en psykisk lidelse indlægges på et sygehus, betaler både kommunen og regionen. Men der er et loft over kommunens betaling, så den maksimalt dækker fire dages indlæggelse. Hvis borgeren derimod modtager ambulant behandling, er der ikke loft over kommunens udgifter. Ergo ambulant tilbud kan være dyrere for kommunen. Den slags kan dæmpe kommunens lyst til at samarbejde med regionen om at etablere ambulante tilbud, selvom det måske er bedre for patienterne. Og selvom det ville kunne sænke de samlede offentlige udgifter. Et andet eksempel: Hvis sygehusene udvikler nye og mere effektive ambulante behandlingsformer, der kræver færre konsultationer, kan de blive straffet økonomisk, fordi den nuværende afregning til sygehusene i mange tilfælde afhænger af, hvor mange konsultationer de gennemfører. Den økonomiske styring skal så vidt muligt indrettes, så benzinafbrænding og andre skæve tilskyndelser minimeres, og så gode resultater for borgerne er i centrum. ANBEFALING: Udform regler for afregning og refusion mellem offentlige myndigheder, så de fremmer tværgående samarbejde med udgangspunkt i borgernes behov. Og giv kommuner og regioner ret til at aftale deres egne afregningsregler, hvis de statsligt fastsatte regler hæmmer samarbejdet imellem dem.
10 REFORMER AF STYREFORMEN // Hvis man for alvor vil bryde med nogle af de udviklingstendenser, der hæmmer effektiviteten i den offentlige sektor, kræver det, at politikere er villige til at opstille nye og væsentligt anderledes spilleregler for styringen af den offentlige sektor. Ud over måling af og styring efter resultater, ansvarliggørelse af topledere, afbureaukratisering og en bedre økonomisk styring osv. er det vigtigt at undersøge, om den politiske og administrative styreform i stat og kommuner støtter hensynet til en effektiv offentlig sektor eller bidrager til at hæmme den. Tag fx kommunerne. Det såkaldte udvalgsstyre, der findes i de fleste kommuner, har stort set ikke været ændret siden På papiret er det kommunalbestyrelsen, der træffer beslutning i kommunerne. I praksis forvaltes de forskellige områder af en række stående udvalg fx udvalg for teknik, sundhed, børn og unge, socialområdet og arbejdsmarked mv. Opdelingen på udvalg kan i nogle tilfælde være en barriere for at vælge de mest effektive løsninger for kommunen som helhed og for borgerne. Uden tilstrækkelig administrativ og politisk koordinering kan aktørerne inden for et bestemt område have tilskyndelse til at pleje netop dette områdes interesser. Det kan føre til uklar ansvarsfordeling: Hvilken forvaltning skal tage sig af en ældre, handicappet medborger ældreområdet eller det sociale område? Hvordan koordineres beslutninger om transport af både yngre og ældre medborgere, når visiteringen sker i en del af forvaltningen, mens udgiften bæres et andet sted? Udvalgsstyret slører også, hvem der i sidste ende har det politiske ansvar det er ikke tydeligt for borgerne, hvem der er regering, og hvem der er opposition. Også magistratstyret og det såkaldte mellemformstyre i de store kommuner kan medføre ineffektivitet, fx har disse styreformer vist sig at være ret administrationskrævende. ANBEFALING: Evaluér de politiske styreformer i kommunerne for at afdække, om de i tilstrækkelig grad tilgodeser hensynet til produktivitet og effektivitet.
Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor
Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor For at styrke det politiske fokus på at skabe resultater for borgerne anbefaler
Læs merePlenumdebat 2: Produktivitetskommissionen, regeringsudspil og forvaltningspolitik. Kend din kommune - og styr den
Plenumdebat 2: Produktivitetskommissionen, regeringsudspil og forvaltningspolitik Kend din kommune - og styr den Hvordan får vi en mere effektiv offentlig sektor? Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen
Læs mere2. Produktivitets Kommissions rapport nr
2. Produktivitets Kommissions rapport nr KAPITEL 1 OVERBLIK 9 1.1 Definition af produktivitet og effektivitet 10 1.2 Fokus på resultater for borgerne 11 1.3 Afbureaukratisering og fleksibel opgaveløsning
Læs mereStyring, ledelse og motivation i den offentlige sektor. analyserapport 3
Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor analyserapport 3 Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1. 1260 København K Tlf.: 5077 5680 E-mail: post@produktivitetskommissionen.dk www.produktivitetskommissionen.dk
Læs mereDET HANDLER OM VELSTAND OG VELFÆRD
DET HANDLER OM VELSTAND OG VELFÆRD Præsentation af hovedkonklusioner i Produktivitetskommissionens slutrapport på pressemøde den 31. marts 2014 Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen
Læs mereDen nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1
Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole
Læs mereProduktivitet i det offentlige Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen
Produktivitet i det offentlige Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Indlæg på DIs konference Technology Talks den 25. april 2013 En effektiv offentlig sektor er uhyre vigtig, fordi..
Læs mereReglerne om sygedagpenge skal afbureaukratiseres
NOTAT 13. juni 2008 Reglerne om sygedagpenge skal afbureaukratiseres Baggrund for afbureaukratiseringen Reglerne på beskæftigelsesområdet er over mange år blevet ændret og justeret gennem politiske aftaler.
Læs mereDet offentlige skal styre efter at skabe værdi og effekt for borgerne
Det offentlige skal styre efter at skabe værdi og effekt for borgerne Den offentlige sektor er til for borgerne, og resultater til gavn for borgerne skal derfor gennemsyre alt, hvad det offentlige foretager
Læs mereSamråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd
Finansudvalget 2014-15 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 223 Offentligt Talepapir 28. januar 2015 Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd Følgende spørgsmål skal behandles
Læs mereProduktivitet i den offentlige sektor Hvor er problemerne? Produktivitetskommissionens præsentation på Folkemødet på Bornholm den 15.
Produktivitet i den offentlige sektor Hvor er problemerne? Produktivitetskommissionens præsentation på Folkemødet på Bornholm den 15. juni 2013 Produktivitetskommissionen offentliggør i dag: Debatoplæg
Læs mereStatsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K.
Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K Beskæftigelsesministeren Ved Stranden 8 1061 København K ministersvar@ft.dk T +45 72 20 50 00 E bm@bm.dk www.bm.dk Beskæftigelsesministerens
Læs mere2018 UDDANNELSES POLITIK
2018 UDDANNELSES POLITIK Vores børn, deres skolegang og fremtid ligger til enhver tid os alle på sinde. Det er af største betydning, at vi lykkes med at ruste vores børn til fremtiden og til at begå sig
Læs mereEN NY SOCIALSTRATEGI
EN NY SOCIALSTRATEGI Socialstrategien er de politiske visioner for det sociale arbejde i København for børn, unge og voksne med sociale og psykiske udfordringer eller et handicap. Socialstrategien skitserer
Læs mereTILLID GIVER VERDENSKLASSE HJØRNESTEN TIL EN NY STYRING AF DEN OFFENTLIGE SEKTOR
TILLID GIVER VERDENSKLASSE HJØRNESTEN TIL EN NY STYRING AF DEN OFFENTLIGE SEKTOR OFFENTLIGT ANSATTES ORGANISATIONER Januar 2013 STAUNINGS PLADS 1-3,4 1607 KØBENHAVN V 33 70 13 00 OAO@OAO.DK WWW.OAO.DK
Læs mereFolkeskolereformen - fokus på faglighed
Folkeskolereformen - fokus på faglighed Hvorfor en folkeskolereform Folkeskolen anno 2013.intellektuel og uddannelsesmæssig armod, Politikken Fokus på bedre uddannelse og bedre udnyttelse af skattekronerne,
Læs mereProduktivitet i den offentlige sektor Hvor er problemerne?
Produktivitet i den offentlige sektor Hvor er problemerne? Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation på ToplederCamp 2013 i Forum for Offentlig Topledelse den 25. juni 2013
Læs mereET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN
ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder
Læs mereBørnene først - Radikale principper for fremtidens folkeskole
Børnene først - Radikale principper for fremtidens folkeskole I Radikale Venstre vil vi have en skole, hvor vores børn trives og udvikler sig. En skole der klæder vores børn på menneskeligt, socialt og
Læs mereService og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune
Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.
Læs mereSkolepolitik KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ. Forvaltning for Børn, Familie og Skole
Skolepolitik KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ Forvaltning for Børn, Familie og Skole Skolepolitik Fælles om folkeskolen sammen skaber vi fremtiden I vores folkeskoler former vi vores elevers fremtid og dermed
Læs mereKvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen
Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Folkeskolereformen: Nationale mål øget faglighed: - Folkeskolen skal udfordre
Læs mereDET HANDLER OM VELSTAND OG VELFÆRD
DET HANDLER OM VELSTAND OG VELFÆRD Præsentation ved VUC årsmøde Produktivitetskommissionens analyserapport Uddannelse og innovation 4. april 2014 Philipp Schröder Professor, Aarhus Universitet Medlem af
Læs mere11 fakta-ark fra Ledelseskommissionens spørgeskemaundersøgelse
11 fakta-ark fra s spørgeskemaundersøgelse Introduktion og læsevejledning På de følgende 11 fakta-ark præsenteres i kortform 11 væsentlige historier fra s spørgeskemaundersøgelse. Historierne er suppleret
Læs mereGyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede
1 Debatoplæg: Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede børn og unge Fællesskabet 1. Udsatte børn og unge skal med i fællesskabet: Udgangspunktet for arbejdet med udsatte og
Læs merePOLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...
POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren
Læs mereFokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle
Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet
Læs mereEt stærkt offentligt sundhedsvæsen
Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt
Læs merePOLITIK FOR ADMINISTRATION OG PERSONALE
POLITIK POLITIK FOR ADMINISTRATION OG PERSONALE indledning I Thisted Kommune udarbejdes styringsdokumenter ud fra dette begrebshierarki Hvad er en politik? Kommunalbestyrelsen fastsætter, fordeler og prioriterer,
Læs mereHOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013)
HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI Version 1 (2013) INDHOLD Indhold... 2 Forord... 3 1 Om Holbæk Kommunes Strategi for velfærdsteknologi... 4 1.1 Strategiens sammenhæng til øvrige strategier...
Læs mereLEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2
LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. 2 Politisk betjening - Lede opad
Læs mereVærdighedspolitik for Fanø Kommune
Værdighedspolitik for Fanø Kommune Vedtaget i Social- og sundhedsudvalget den 30.10.2018 Værdighedspolitik Fanø Kommune I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset udgangspunkt. Vi ønsker
Læs mereVirksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?
Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,
Læs mereVærdighedspolitik - Fanø Kommune.
Værdighedspolitik - Fanø Kommune. I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset hvor i livet de befinder sig. I Fanø Kommune understøtter vi den enkelte borger i det liv vedkommende ønsker
Læs mereInspiration til arbejdet med kvalitetskontrakter
Inspirationsnotat nr. 5c til arbejdet i MED-Hovedudvalg 12. april 2010 Inspiration til arbejdet med kvalitetskontrakter Her er samlet en række forslag til udarbejdelsen af en kommunal kvalitetskontrakt.
Læs mereØkonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbølls talepapir
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 229 Offentligt Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbølls talepapir Anledning Samråd i Finansudvalget Dato / tid 2. februar 2017
Læs mereSkærpet fokus i de forebyggende hjemmebesøg til ældre. Ankestyrelsen 2010 Fuldmægtige Samuel Nielsen & Kirsten Surlykke Nielsen
Skærpet fokus i de forebyggende hjemmebesøg til ældre Ankestyrelsen 2010 Fuldmægtige Samuel Nielsen & Kirsten Surlykke Nielsen Disposition for oplægget (2/24) Præsentation af oplægsholdere og Ankestyrelsen
Læs mereEt tidssvarende lønsystem. arbejdspladser
Et tidssvarende lønsystem til fremtidens arbejdspladser Større rum til lokal løn, der understøtter kerneopgaven Finansministeriet DECEMBER 2017 Et tidssvarende lønsystem til fremtidens arbejdspladser
Læs mereIntroduktion til PKA et praktisk værktøj til at skabe forbedringer i virksomhedens Produktivitet, Kvalitet og Arbejdsmiljø
Introduktion til PKA et praktisk værktøj til at skabe forbedringer i virksomhedens Produktivitet, Kvalitet og Arbejdsmiljø Et godt arbejdsmiljø i virksomheden giver sundere og mere tilfredse medarbejdere.
Læs mereKerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde
Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Fremfærdsseminar D. 16. november 2015, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet København Hvorfor al den snak om
Læs mereStrategi for faglig service og kvalitet VEDTAGET
KONGRES 2016 Strategi for faglig service og kvalitet VEDTAGET Indhold FOAs faglige service og kvalitet 3 Om strategien 4 FOAs tilgang til faglig service de 5 principper 6 1. Faglig service der viser handlekraft
Læs mereDet nye ældrebillede og behovet for differentierede løsninger
ELDREOMSORG I NORDEN: LIKE UTFORDRINGER ULIKE LØSNINGER? Oslo, 4. juni 2015 Det nye ældrebillede og behovet for differentierede løsninger Eva Pedersen Kontorchef Ministeriet for Børn, Ligestilling,Integration
Læs mereVærdighedspolitik Fanø Kommune.
Værdighedspolitik Fanø Kommune. I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset udgangspunkt. Vi ønsker at understøtte den enkelte borger i det liv vedkommende ønsker at leve. Samtidigt
Læs mereINSPIRATION TIL SKOLEBESTYRELSEN
INSPIRATION TIL SKOLEBESTYRELSEN Dette materiale er udarbejdet til skolebestyrelsen på grundskoler. Skolebestyrelsen har en vigtig opgave i sammen med skolens ansatte at medvirke til, at skolens miljø
Læs mereFOAs medlemsundersøgelser om kvalitetsreformen. juni 2007
FOAs medlemsundersøgelser om kvalitetsreformen juni 2007 1 FOA Analysesektionen 17. juni 2007 FOAs samlede undersøgelser og breve om kvalitetsreformen Indledning om baggrunden for undersøgelserne op til
Læs mereVelfærdsministeriet J.nr. 2008-3296 9. december 2008
Velfærdsministeriet J.nr. 2008-3296 9. december 2008 Information om udfordringsretten I samarbejde med KL og Danske Regioner gennemfører regeringen nu en udfordringsret. Udfordringsretten betyder, at de
Læs mereRegeringens afbureaukratiseringspakke
Forebyggelse og Sundhed Notat Til: Sagsnr.: 2010/05222 Dato: 03-05-2010 Sag: Sagsbehandler: Regeringens afbureaukratiseringspakke Olai Birch Planlægningskonsulent Baggrund Regeringen har iværksat et afbureaukratiseringsprogram,
Læs mereStærke værdier sund økonomi
Stærke værdier sund økonomi Kun med en sund økonomi kan vi bevare og udvikle vores værdier og et stærkt fællesskab. Der er to veje Du står inden længe overfor et skæbnevalg. Valget vil afgøre hvilke partier,
Læs mere2012/2013. Strategi for velfærdsteknologi Sundheds- og Omsorgsområdet
2012/2013 Strategi for velfærdsteknologi Sundheds- og Omsorgsområdet Strategi for velfærdsteknologi på Sundheds- og Omsorgsområdet i Ikast-Brande Kommune I Ikast-Brande Kommune har byrådet en vision for
Læs mereSkolepolitik : Rejsen mod nye højder
Skolepolitik 2013-2017: Rejsen mod nye højder Folkeskolen er for alle. Det er ikke bare en konstatering, men en ambitiøs målsætning, som folkeskolerne i Nyborg Kommune hver eneste dag har til opgave at
Læs mereFremtidens velfærd kommer ikke af sig selv
Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,
Læs mereHvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen
Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Evalueringskulturen skal styrkes Folketinget vedtog i 2006 en række ændringer af folkeskoleloven. Ændringerne er blandt andet gennemført
Læs mereFakta om undersøgelsen af plejeboliger
Fakta om undersøgelsen af plejeboliger Målingen af administrative opgaver i plejeboliger viser, at den største gruppe ansatte social- og sundhedshjælpere bruger 71 pct. af deres tid på direkte brugerrettede
Læs mereSammen skaber vi værdi for patienten
MODEL FOR VÆRDIBASERET SUNDHED I REGION HOVEDSTADEN Sammen skaber vi værdi for patienten Region Hovedstadens hospitaler har i en årrække været styret og afregnet med takststyring. Det har blandt andet
Læs mereHR-Strategi for Gladsaxe Kommune
HR-Strategi for Gladsaxe Kommune Indledning Gladsaxe Kommune ønsker at styrke den strategiske HR-indsats, for dermed at sikre, at de HR-indsatser der gennemføres i dag og fremover understøtter den strategiske
Læs mereBUDGETFORSLAG 2015-1. BEHANDLING
BORGMESTEREN Den 26.8.2014 BUDGETFORSLAG 2015-1. BEHANDLING Budgetforslaget for 2015 og overslagsår er igen i år med bidrag fra de stående udvalg udarbejdet efter Økonomiudvalgets retningslinjer. Jeg vil
Læs mereTrivselsundersøgelse 2012
Aabenraa Kommune Trivselsundersøgelse 2012 Rapportspecifikationer Gennemførte 211 Inviterede 248 Svarprocent 85% INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Info om undersøgelsen 3 Overblik 4 Tema 1-4 6 Tilfredshed
Læs mereDanske Regioners arbejdsgiverpolitik
05-12-2014 Danske Regioners arbejdsgiverpolitik Danske Regioners vision som arbejdsgiverorganisation er at: Understøtte opgavevaretagelsen Danske Regioner vil skabe de bedste rammer for regionernes opgavevaretagelse
Læs mereUnge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner
1 Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner SOCIALSTYRELSEN VIDEN TIL GAVN SAMARBEJDSMODELLEN 4. Samarbejdsmodellen som metode 2 INDHOLD Vejen til uddannelse
Læs mereKommissorium for Arbejdsgruppe Kommunalpolitiske beslutninger
Kommissorium for Arbejdsgruppe Kommunalpolitiske beslutninger Skolereformen Den nationale baggrund Den nationale baggrund tager afsæt i Folkeskolereformen af 13. juni 2013. For at understøtte planlægningen
Læs mere2016 Værdighedspolitik
2016 Værdighedspolitik Værdighedspolitik 2016 Et værdigt liv Alle borgere i Glostrup kommune skal have mulighed for at leve et værdigt liv. Også når de bliver ældre og kommer i folkepensionsalderen. Den
Læs merePolitik for mødet mellem borger og kommune borgerservice
Indhold Introduktion... 3 Visioner... 4 Skanderborg Kommunes borgerservice kendetegnes ved... 5 Åbenhed i borgerservice... 6 En borgerservice præget af mod og handlekraft... 7 Borgerservice fællesskab
Læs mereFebruar 2007. Klare mål og ansvar for resultater
Februar 2007 Klare mål og ansvar for resultater Regeringens debatoplæg til møde om kvalitetsreformen 8. februar 2007 1 Klare mål og ansvar for resultater Regeringen vil sætte fokus på mål og resultater
Læs mereKoncernfælles retningslinjer for kompetenceudvikling
15. december 2015 Koncernfælles retningslinjer for kompetenceudvikling Indledning Kompetente medarbejdere er en forudsætning for en god og effektiv opgaveløsning. Strategisk og systematisk kompetenceudvikling
Læs mereområder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015
områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema
Læs mereSamarbejde. på arbejdspladser med under 25 ansatte
Samarbejde på arbejdspladser med under 25 ansatte Samarbejde på arbejdspladser med under 25 ansatte Udgivet af Samarbejdssekretariatet Layout: Operate A/S Tryk: FOA Publikationen kan hentes digitalt, eller
Læs mereEN BY MED PLADS TIL ALLE
BY MED PLADS TIL ALLE SOCIALSTRATEGI 2018 BY MED PLADS TILINDHOLD ALLE 4 8 VÆRDIGT HELSTØBT OG LANGSIGT LØSNING SELVSTÆNDIGT SUND OG FAGLIGT STÆRK ORGANISATION 6 10 INTRODUKTION København skal være en
Læs mereSocial- og Sundhedsforvaltningen. Virksomhedsplan 2015
Social- og Sundhedsforvaltningen Virksomhedsplan 2015 INDHOLD Forord 3 Indsatsområder 5 Direktionens indsatsområder 5 Social- og Sundhedsforvaltningens indsatsområder 6 2 FORORD Social- og Sundhedsområdets
Læs mereSpørgsmål og svar om den nye skole
Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret
Læs mereManglende styring koster kommunerne to mia. kr.
Organisation for erhvervslivet November 2009 Manglende styring koster kommunerne to mia. kr. AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Manglende tilpasning af udgifterne til befolkningsudviklingen
Læs mereVærdighedspolitik. Glostrup kommune Et værdigt liv
Værdighedspolitik Glostrup kommune 20186 Et værdigt liv Alle borgere Som borger i Glostrup kommune skal du have mulighed for at leve et værdigt liv. Også når de du bliver ældre og kommer i folkepensionsalderen.
Læs mereDANSKE PATIENTER ANBEFALINGER
DANSKE PATIENTER ANBEFALINGER til national indsats for børn med sygefravær Anbefalinger til national indsats for børn med sygefravær 30 procent af danskerne vurderede i 2013, at de lever med enten sygdom
Læs mereUdkast til Beskæftigelsesstrategi for Gribskov Kommune
Udkast til Beskæftigelsesstrategi for Gribskov Kommune 2019 2022 Strategiens afsæt Udviklingen på arbejdsmarkedet går stærkt i disse år, ledigheden er faldende og flere bliver en del af arbejdsmarkedet.
Læs mereVi vil tættere på naturen! Vi vil være nysgerrige og lærende! Fordi vi kan mere i fællesskaber
NOTAT Allerød Rådhus Bjarkesvej 2 3450 Allerød kommunen@alleroed.dk alleroed.dk Morten Knudsen 5. januar 2019 Allerød Kommunes politiske styringsmodel Visionen er det helt overordnede pejlemærke for kommunens
Læs mereProduktivitet også en udfordring for den offentlige sektor
Produktivitet også en udfordring for den offentlige sektor Hvem er KORA? Dannet 1. juli, 2012 En fusion af: DSI AKF KREVI Pt ca. 100 medarbejdere økonomer, politologer, sociologer, antropologer, psykologer
Læs merePolitisk struktur og ansvarsfordeling
November 2014 Politisk struktur og ansvarsfordeling Niels Espes Vej 8 8722 Hedensted T: 79755000 Indhold Når forandringen blev sat i gang... 3 Det politiske fokus... 3 De politiske udvalg... 4 De stående
Læs mereLedelseskommissionens anbefalinger. Lasse Jacobsen, Kommunaldirektør Viborg Kommune
Ledelseskommissionens anbefalinger Lasse Jacobsen, Kommunaldirektør Viborg Kommune Fokus for Ledelseskommissionens arbejde Afdække gruppen af offentlige ledere Vurdere styrker, udfordringer og rammevilkår
Læs mereOplæg for deltagere på messen.
1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt
Læs mereFebruar Rigsrevisionens notat om beretning om. jobcentrenes effektivitet
Februar 2019 Rigsrevisionens notat om beretning om jobcentrenes effektivitet Notat til Statsrevisorerne, jf. rigsrevisorlovens 18, stk. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 5/2018 om jobcentrenes
Læs merePrincipper for Furesø Fritidsordning
Principper for Furesø Fritidsordning Baggrund Byrådet ønsker at etablere Furesø Fritidsordning (FFO), hvor fritidstilbuddene organiseres under Folkeskoleloven. Dato: 1. september 2010 Sagsnr.: 190-2010-10462
Læs mereLigestillingsudvalget LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt
Ligestillingsudvalget 2013-14 LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Det talte ord gælder Talepapir til besvarelse af samrådsspørgsmål G og H (LIU d. 2. juni 2014) Tak for invitationen til
Læs mereLEDELSESGRUNDLAG DEL 2 UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR DECEMBER 2016
LEDELSESGRUNDLAG DEL 2 UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR DECEMBER 2016 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. Ledelsesgrundlaget viser ledelsesfunktionerne i Guldborgsund
Læs mereLektiehjælp og faglig fordybelse
Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget
Læs mereBidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde
NOTAT Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde 1. Stigning i offentlig-privat samarbejde i kommunerne Siden kommunalreformen er anvendelsen af private leverandører i den kommunale
Læs mereBaggrundsnotat om produktivitet i den offentlige sektor
Baggrundsnotat om produktivitet i den offentlige sektor Måling af produktivitet i den offentlige sektor I Nationalregnskabet er produktivitetsstigningen i den offentlige produktion definitorisk sat lig
Læs mereDet politiske partnerskab om beskæftigelse. Beskæftigelsesudvalget Aarhus Kommune
Det politiske partnerskab om beskæftigelse Beskæftigelsesudvalget Aarhus Kommune Lone Englund Stjer, KL Arbejdsmarked og Erhverv Den 27. februar 2014 1 Partnerskabets formål At kommunerne skal være stærke
Læs mereMøde med LBR-repræsentanterne i Syddanmark. 11.-12. april 2012 Chefkonsulent Simon Neergaard-Holm
Møde med LBR-repræsentanterne i Syddanmark 11.-12. april 2012 Chefkonsulent Simon Neergaard-Holm Dagsorden 11.- 12. april 2012 1. Velkomst og præsentationsrunde 2. Udfordringer for den offentlige sektor
Læs mereAnbefalinger: FGU-institutionens indhold og tilrettelæggelse
Anbefalinger: FGU-institutionens indhold og tilrettelæggelse I Holbæk Kommune har Kommunalbestyrelsen valgt at nedsætte et politisk projektudvalg (et såkaldt 17, stk 4-udvalg) som frem til sommeren 2019
Læs mereBørne- og familiepolitikken
Børne- og familiepolitikken 2019-2022 Indledning Børne- og familiepolitikken 2019-2022 er Ringkøbing-Skjern Kommunes politik for 0-18 årsområdet. Børne- og familiepolitikken henvender sig til børn, unge,
Læs mereFrederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune
Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Reformen af folkeskolen realiseres med start i august 2014. Projektgruppe 1: overordnede mål og rammer
Læs mereI det følgende gives seks anbefalinger til politikerne, som vil medvirke til at forebygge og reducere forekomsten af underernæring.
Forum for Underernærings anbefalinger til reduktion af underernæring: Underernæring 1 blandt ældre og patienter 2 er et betydeligt problem for den enkelte og koster samfundet mia. af kr. årligt. En indsats
Læs mereOm denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.
Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med
Læs mereSUNDHEDSDATA I SPIL DECEMBER 2013 POUL ERIK HANSEN PEH@SUM.DK
SUNDHEDSDATA I SPIL DECEMBER 2013 POUL ERIK HANSEN PEH@SUM.DK DISPOSITION 1. Kvalitet som et sundhedspolitisk fokusområde 2. Sundhedsdata 3. Synlighedsreform 4. Vækstinitiativ DISPOSITION 1. Kvalitet som
Læs mereMadservice. Drifts- og udviklingsaftale 2015. Gyldigheden af aftalen bekræftes herved:
Madservice Drifts- og Kirsten Dyrholm Hansen Afdelingschef Gitte Larsen Institutionsleder Gyldigheden af aftalen bekræftes herved: Egon Fræhr Borgmester Sonja Miltersen Direktør 1. Drifts- og udviklingsaftaler
Læs mereSamarbejde om modernisering af den offentlige sektor Samarbejde om nytænkning og effektivisering Viden er grundlaget Flere fælles løsninger
Principper for kommunal-statsligt samarbejde Principper for kommunal-statsligt samarbejde I aftalen om kommunernes økonomi for 2008 indgik en række principper for god decentral styring, der tager afsæt
Læs mereSammen igennem krisen nye veje
Sammen igennem krisen nye veje Oversigt over spørgsmål i diskussionsoplæg til KTO s forhandlingskonference den 12. marts 2012 1. Brug for at gå nye veje Der er økonomisk krise og en meget stram økonomi
Læs mereFrit valg bedre sammenhæng. Finansministeriet
Frit valg bedre sammenhæng Finansministeriet OKTOBER 2017 Frit valg bedre sammenhæng Finansministeriet OKTOBER 2017 2 Borgeren først en mere sammenhængende offentlig sektor April 2017 Frit valg for alle
Læs mereStrategi for Folkeskole
Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3
Læs mereBorgerinddragelsen øges
Borgerinddragelsen øges men hvorfor skal en kommune inddrage civilsamfundet? Danske Ældreråd THOMAS P. BOJE INSTITUT FOR SAMFUNDSVIDENSKAB OG ERHVERV ROSKILDE UNIVERSITET DEN 8. MAJ 2018 Indhold Hvorfor
Læs mereProduktivitetsudviklingen i danske brancher. Peter Birch Sørensen, formand for Produktivitetskommissionen CEPOS vækstkonference, 14.
Produktivitetsudviklingen i danske brancher Peter Birch Sørensen, formand for Produktivitetskommissionen CEPOS vækstkonference, 14. december 2012 Nyt arbejdstidsregnskab fra Danmarks Statistik Danmarks
Læs mere