Flere unge i uddannelse

Transkript

1 December 2014 RAPPORT Flere unge i uddannelse

2 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion Resume af undersøgelsens resultat og anbefalinger Anbefalinger til fremtidig indsats... 7 Højere fremmødeprocent... 7 Forslag til nye aktiveringstilbud... 8 Erfaringer fra uddannelsesrettet aktivering i andre kommuner Bedre tilbud til unge - større fremmøde...12 Mentor De unges behov for hjælp til at komme i uddannelse...19 Erfaringer med uddannelsessystemet Afklaring af uddannelses- og jobønsker Indflydelse på egen situation Tilbud til unge, der modtager uddannelseshjælp i Odsherred Kommune...28 Uddannelsessporet, Tilbudsviften og Uddannelseguide De unges tilknytning til tilbud Metode...33 Bilag...35 Spørgeskema

3 1. Introduktion Projekt Flere unge i uddannelse er en undersøgelse, hvis overordnede formål og skitse til design er beskrevet i kommunens ansøgning til LBR. Baggrunden for undersøgelsen er udfordringer i Odsherred Kommune med mange unge, som forsørges af uddannelseshjælp. I den forbindelse er der satset massivt på at tilrettelægge nye, uddannelsesrettede aktiveringstilbud til de unge, som skal hjælpe dem til at finde en vej ind i ordinær uddannelse. Målet med undersøgelsen er at få en afdækning af følgende spørgsmål: Hvilket behov for hjælp de unge selv tilkendegiver at have for at komme i uddannelse? Hvorfor så mange unge fravælger uddannelsesrettet aktivering? Hvordan man sikrer et større fremmøde blandt de unge i uddannelsesrettet aktivering? Hvilke nye aktiveringstilbud der er behov for, for at sikre at de unge kommer i uddannelse? Denne afdækning skal føre til, at man får et bredt og videnbaseret grundlag for at træffe beslutninger om de fremtidige indsatser. Odsherred Kommune har bedt DISCUS gennemføre undersøgelsen i oktober-december Det Lokale Beskæftigelsesråd i Odsherred Kommune (LBR) har bevilget midlerne. Læsevejledning Da de unge i Odsherred Kommune er centrum for undersøgelsen, er der rapporten igennem brugt citater fra interviewene med de unge samt korte cases, der illustrerer pointerne i de enkelte afsnit og samtidig giver et indblik i de unges baggrund og erfaringer. De to første afsnit er henvendt til den travle læser. Her præsenteres undersøgelsens hovedpointer og anbefalinger: Afsnit 2 indeholder et resume af undersøgelsen. Afsnit 3 præsenterer anbefalinger til at højne fremmødeprocent og til nye aktiveringstilbud samt en kort introduktion til erfaringer fra uddannelsesrettet aktivering fra andre kommuner i Danmark. Næste afsnit går i dybden med de svar, de unge har givet på de spørgsmål undersøgelsen stiller. Afsnit 4 præsenterer de unges bud på, hvad der iflg. de unge selv skal til, for at de møder frem på tilbuddene, herunder hvilke barrierer, der skal overvindes før de mener, at uddannelse bliver en realistisk mulighed for dem. Afsnit 5 præsenterer de unges tidligere erfaringer med uddannelsessystemet, og hvilke behov de unge har for at komme i uddannelse samt hvilke tilbud, der er brug for, for at de unge faktisk kommer i uddannelse

4 Afsnit 6 præsenterer kort de eksisterende tilbud i Odsherred Kommune samt flowet af unge mellem de forskellige tilbud. Afsnit 7 præsenterer metoderne, der er benyttet i undersøgelsen. Spørgeskemaet som de unge i tilbud har besvaret findes i bilaget i slutningen af rapporten. De unge i undersøgelsen Der er iflg. Odsherred Kommunes egne opgørelser i alt 622 unge med uddannelsespålæg. Heraf 349 med kontaktforløb. Fordelingen af unge med uddannelsespålæg er som følgende: Af de 349 unge er 116 begyndt et 3 ugers forløb i Uddannelsessporet, heraf er 15 unge, svarende til 13 %, aldrig mødt op. Denne undersøgelse baserer sig på data indhentet blandt de unge: Interviews med 21 unge: o 2 gruppeinterviews på Uddannelsessporet med de i alt 12 unge, som deltog på de to hold, der startede op i undersøgelsesperioden. o 6 unge, som er registreret som ikke fremmødte på Uddannelsessporet. Heraf var 4 på tidspunktet for interviewet efter eget udsagn i gang med uddannelse eller tilknyttet et andet tilbud fra tilbudsviften. o 3 interviews med unge, der tidligere har været tilknyttet Uddannelsessporet, og som nu er i uddannelse. 54 unge i andre tilbud har besvaret et spørgeark med 12 spørgsmål

5 2. Resume af undersøgelsens resultat og anbefalinger Undersøgelsens resultater Alle de unge vi har interviewet ifm. undersøgelsen har - i større eller mindre grad - et udtalt ønske om en uddannelse. Samtidig peger de unge på, at der er en række barrierer og komplekse problemstillinger, der skal overkommes, før dette bliver en realistisk mulighed. Langt de fleste oplever, at det kommunale tilbud, som de aktuelt er på, hjælper dem videre ift. uddannelse eller job. De yngste især ift. uddannelse, de ældste især ift. job. Der er især to elementer, som de unge peger på som vigtige, for at de bliver klar til at tage en uddannelse: Muligheden for at få det bedre psykisk og indflydelse på egen situation. Som en uddybning af dette peger de unge både på vigtigheden af at kunne se meningen med de tilbud, de får, og at de støttes i og hjælpes til at træffe kvalificerede uddannelsesvalg, som de selv er motiverede til og føler ejerskab for. De peger desuden på, at der er behov for en sammenhængende indsats ift. deres barrierer, og at indsatsen skal ske i overensstemmelse med deres egne ønsker og behov. De overvejende barrierer i forhold til at begynde på en uddannelse er ifølge de unge selv psykiske og personlige problemer samt manglende indflydelse på egen situation. Derudover peger de hyppigst på de uddannelsesrettede tilbuds placering og vanskelighederne ved at komme frem via offentlig transport. Uddannelsessporets placering på et tidligere aktiveringssted langt væk fra uddannelsesinstitutionerne er med til at tegne et billede af, at tilbuddet er et ret og pligt tilbud og ikke et tilbud, der for alvor kan bidrage til at løse nogle af de udfordringer, de unge oplever ift. at starte på en uddannelse. I det hele taget angiver en del af de unge, at kommunens beliggenhed i et udkantsområde kan være en stor barriere, og at der ikke er så mange muligheder for uddannelse og lærepladser, med mindre man er villig til at bruge lang tid hver dag på transport. en stram økonomi, som for nogle unges vedkommende skyldes sanktioner. Det kan i følge de unge selv skygge for, at man bliver i stand til at træffe et kvalificeret uddannelsesvalg og se fordelene ved en uddannelse i et større perspektiv. problemer med ordblindhed eller mangelfuld skolegang gør, at mange har nederlag i bagagen, som dels er en barriere for at tage en uddannelse på lige fod med andre unge, dels gør dem mindre motiverede til at gå i gang med en uddannelse og endelig har ført til, at en stor del af de unge har været i gang med en række uddannelser uden at fuldføre dem. De unge, der har eller har haft en mentor eller en gennemgående kontaktperson, er meget positive over for denne form for støtte. Mentor eller kontaktperson (enten fra et tilbud eller en undervisningsinstitution) har sammen med den unge ofte medvirket til at analysere problemer og barrierer og i samråd med den unge hjulpet til at få overblik og tage fat på at løse problemerne. Mange har haft en oplevelse af, at systemet er deres modspiller - personificeret i en sagsbehandler eller en underviser, som ikke kender eller forstår, eller ikke har mulighed for at - 5 -

6 tage hensyn til den enkelte unges ønsker og behov. Den unge oplever ofte, at han/hun har svært ved at leve op til krav og forventninger, og at der ikke er en rød tråd i den indsats og de tilbud, han/hun får. Dette medvirker til, at den unge udebliver eller føler sig presset til aktiviteter, før vedkommende selv er parat. Anbefalinger Med henblik på at højne fremmødet til tilbuddet anbefales det, at tilbuddet skal 1. tilrettelægges så det giver mening for den unge, og så formålet og målet er klart 2. tilbyde individuel og målrettet støtte til unge med komplekse problemer, fx ved at have tilknyttet en systemguide eller mentor, som kan støtte og vejlede den unge, når de ikke selv kan løse de ofte komplekse udfordringer de står med 3. være tættere på et reelt uddannelsesmiljø og være let tilgængelige med offentlig transport 4. være med til at klarlægge de langsigtede fordele ved en uddannelse for de unge 5. støtte de unge til/i at træffe kvalificerede uddannelsesvalg via målrettede praktikker eller nyttejob 6. give de unge mulighed for træning og for at bruge sig selv fysisk Forslag til nye aktiveringstilbud Tilbuddene skal give de unge mulighed for træning og for at bruge sig selv fysisk. etableres tæt på et reelt uddannelsesmiljø - samtidig skal det være centralt og let at komme til og fra. støtte de unge i at træffe kvalificerede uddannelsesvalg via målrettede praktikker eller nyttejob have tilknyttet en systemguide eller mentor, som kan støtte og vejlede den unge, når de ikke selv kan løse, de ofte komplekse udfordringer de står med Disse anbefalinger of forslag uddybes i det følgende afsnit

7 3. Anbefalinger til fremtidig indsats Dette afsnit indeholder anbefalinger til, hvordan fremmødeprocenten kan øges på de uddannelsesrettede tilbud samt til en fremtidig indsats. Desuden beskrives hovedpointerne i den eksisterende viden om, hvad der virker ift. den gruppe af unge, som ikke er åbenlyst uddannelsesparate, men som skal i en uddannelsesrettet aktivering. Højere fremmødeprocent 13 % af de unge, der er visiteret til Uddannelsessporet er iflg. kommunens egen opgørelse aldrig mødt op på stedet. Baseret på den respons DISCUS har fået fra de unge, der har ønsket at medvirke i undersøgelsen, ser det ud til, at det manglende fremmøde i nogle tilfælde skyldes, at de unge rent faktisk er i gang med en uddannelse eller er kommet i et andet uddannelsesrettet tilbud. Det reelle billede af fremmødet er derfor nok mere positivt. Uanset den reelle fremmødeprocent har de unge vi har interviewet en række anbefalinger til, hvad der skal til for at øge fremmødet: At tilbuddet giver mening for den enkelte unge i forhold til de barrierer de unge har for at påbegynde en uddannelse. Herunder at han/hun forstår, hvad formålet er med tilbuddet, og at de matcher den unges behov, og at der er en god kontakt til undervisere og de øvrige deltagere på tilbuddet. Dette forudsætter en grundig dialog med den unge forud for tilbuddet om formål og mål med tilbuddet samt alternativer, hvis hovedmålet hen ad vejen viser sig at være uopnåeligt. At de unge med komplekse problemer, der tilsammen forstærker hinanden og evt. kræver en tværfaglig indsats, får individuel og målrettet støtte til at få overblik og hjælp til at overskue problemerne. Det kan fx være i form af en systemguide eller en mentor, der kan støtte den unge i overhovedet at få taget hul på de problemer og barrierer, den unge har og få igangsat den rette hjælp. At der bliver gjort en indsats for afdække de problemer og barrierer den unge selv oplever ift. uddannelse og at de støttes til/i at tackle disse. Herunder at støtte den unge i at finde frem til en strategi for selv at tackle problemerne og barriererne, uanset om de er psykiske, faglige, sociale eller økonomiske. At der tages hånd om den unges udfordringer med at nå frem til tilbuddet. Både ift. at bruge offentlig transport, og ift. de unge, som er angste for eller af andre grunde har svært ved transporten. At unge, som foretrækker et job frem for en uddannelse rådgives, motiveres og støttes til at træffe et kvalificeret uddannelsesvalg, som tager højde for den unges eventuelle barrierer ift. uddannelse. De unge skal forstå sammenhængen mellem uddannelse og mere permanent tilknytning til arbejdsmarkedet. At det skal give energi at være på/i tilbuddet. Fx ved at de unge får rørt sig, har det sjovt og føler sig hørt

8 Forslag til nye aktiveringstilbud Tilbuddene skal give de unge mulighed for træning og for at bruge sig selv fysisk. Mange af de unge giver udtryk for, at almindelig undervisning i plenum eller grupper, ikke er optimalt for dem, fordi de har svært ved at koncentrere sig i længere tid ad gangen, og fordi de har en del nederlag i bagagen fra folkeskolen og afbrudte uddannelser. Men de kan bruge deres hænder og vil gerne lave noget konkret, som giver synlige resultater, og som kan bruges af andre. Flere peger på fysisk træning som et centralt element i indsatsen, bl.a. fordi det er med til at dæmpe tankemylder og uro. Andre vil gerne træne for at tabe sig og komme i bedre form, og fordi overvægt giver dem et dårligt selvværd. Den fysiske træning må også meget gerne indeholde sociale elementer, så de unge fx svømmer eller går ture sammen. Tilbuddet skal tættere på et reelt uddannelsesmiljø - samtidig skal det være centralt og let at komme til og fra. Unge, som mangler viden om, hvad det egentlig indebærer at være i uddannelse peger selv på, at de ønsker at komme ind i uddannelsesmiljøer og snuse til det, både for konkret at komme tættere på uddannelserne og måske få afkræftet eventuelle fordomme og for at få positive oplevelser ved at færdes sammen med andre unge. Udover tilbud placeret på uddannelsesinstitutionerne, brobygning og snusepraktikker i konkrete uddannelser, kan en anden mulighed være at tilbyde de unge korte kurser i emner, som de unge kan bruge uanset, hvilken uddannelse de senere går i gang med. Det kan fx være førstehjælp, privatøkonomi, grundlæggende IT og lign. Da transport kan være en barriere for en del af de unge, er det vigtigt, at placeringen bliver så central som muligt ift. at bruge offentlig transport. Erfaringer fra andre kommuner viser desuden, at det er vigtigt, at de unge, der snuser til uddannelser får mulighed for at knytte sociale kontakter til andre unge, så de hurtigt får nogen at hænge ud med, spise frokost sammen med og måske også lave noget sammen med i fritiden. Det kan fx ske ved at de unge i praktik får en mentor eller en kontaktperson blandt de unge, som allerede er i gang med en uddannelse. De unge skal støttes i at træffe kvalificerede uddannelsesvalg via målrettede praktikker eller nyttejob Mange af de unge peger selv på, at de kun i begrænset omfang eller slet ikke har erhvervserfaring, og de savner derfor viden om, hvad ønskejobbet i praksis indebærer. De mangler desuden det netværk og det kendskab til branchen, der på et senere tidspunkt skal hjælpe dem til at finde en praktikplads eller et job. Praktikker og/eller nyttejob skal derfor indgå i de mål for uddannelse, de unge selv har og medvirke til, at de unge bliver i stand til at træffe kvalificerede uddannelsesvalg og dermed undgå det nederlag, det kan være at måtte opgive en uddannelse. Formålet med praktikken eller nyttejobbet skal italesættes jf. ovenstående. Tilbuddene skal have tilknyttet en systemguide eller mentor, som kan støtte og vejlede den unge, når de ikke selv kan løse, de ofte komplekse udfordringer de står med En række af de unge har komplekse problemstillinger, som vanskeliggør, at de begynder på eller færdiggør en uddannelse. Ofte har de svært ved at overskue de mange og ofte komplekse problemer og selv tage fat på at løse dem. Derfor er der behov for, at de unge, der - 8 -

9 har særlige vanskeligheder, i hvert fald i en periode, får mulighed for støtte til at komme videre, og at den støtte samtidig kan bidrage til, at indsatsen fra eventuelle forskellige forvaltninger koordineres. Tilbuddet om en mentor eller systemguide skal hjælpe med til, at de unge som har både personlige og faglige udfordringer ift. at tage en uddannelse hurtigst muligt får hjælp til selv at løse de barrierer, der skygger for den unges motivation og mulighed for at tage en uddannelse. Hvis dette ikke kan imødekommes i et tilbud, skal der tænkes i parallelle indsatser

10 Erfaringer fra uddannelsesrettet aktivering i andre kommuner Erfaringerne og synspunkterne fra de unge vi har interviewet i Odsherred Kommune er også kendte i en lang række andre kommuner, som DISCUS har samarbejdet med på dette område. Også her har en del af de unge så komplekse problemer, at det skygger for, at de kan forholde sig til uddannelse. De problemstillinger, der går igen og som ofte forstærker hinanden er psykisk sårbarhed i form af fx angst, depression mv., der gør, at de unge ikke kan tackle de udfordringer, der ligger i fx at møde op et nyt sted, indgå i sociale relationer til andre på uddannelser eller at koncentrere sig om at følge undervisning på normale vilkår mv. økonomiske problemer bl.a. som følge af sanktionering, der bl.a. bunder i, at de unges tidshorisont ofte er meget kort, og at de ikke kan overskue konsekvenser af fx at udeblive fra en samtale eller et tilbud. manglende egenomsorg - både ift. kost, motion og helbred generelt, hvilket gør det vanskeligt for dem at møde op, og falde ind på en uddannelse eller en arbejdsplads i en praktikperiode. sociale problemer ift. deres familie, som ikke kan eller vil støtte dem, hvilket medfører, at flere af de unge er teknisk hjemløse og bor på sofaer hos venner. kriminalitet, både pga. økonomi, misbrug eller fordi de via kammerater kommer ind i et kriminelt miljø. De generelle anbefalinger på baggrund af andre undersøgelser og projekter om uddannelsesrettede initiativer til unge er: Unge med problemer skal have en helhedsorienteret indsats Nogle unge har så alvorlige problemer, at der er behov for både en helhedsorienteret indsats og en uddannelsesrettet indsats. Det kræver et tæt samarbejde mellem alle aktørerne omkring de unge om, hvilke redskaber og muligheder de øvrige aktører bruger, så de forskellige indsatser koordineres. Det kræver også, at der gribes ind i tide, hvis der er problemer, så den unge kan støttes med en forholdsvis beskeden indsats på rette tid og sted, frem for at den store redningsplan skal sættes i værk på et senere tidspunkt. Unge skal understøttes i at tage ansvar Det er den unges egen motivation og medejerskab for aktiviteter og uddannelse, der på den lange bane skal drive værket. Nogle af de unge har brug for støtte til at tage dette ansvar. Bl.a. til at få overblik over de muligheder og barrierer den unge står over for, både på beskæftigelses-, social-, sundheds- og uddannelsesområdet. En coachende, motiverende og anerkendende indsats over for den unge, samtidig med at rammer og forventninger til den unge meldes klart ud

11 De unge skal ud i et uddannelsesmiljø De unge skal kunne spejle sig i andre unge, der allerede er i uddannelserne og have mulighed for at snuse til uddannelsesmiljøerne. En del unge har en række nederlag i rygsækken fra folkeskolen og fra afbrudte uddannelser. Disse nederlag skal tackles og de unge skal støttes til/i at træffe kvalificerede uddannelsesvalg, og det sker bedst så tæt på det almindelige uddannelsesmiljø som muligt. De unge skal ud på virksomhederne De unge skal vide, hvad de kan bruge deres fremtidige uddannelse til - både for at kunne træffe et kvalificeret uddannelsesvalg og for at finde motivationen til at påbegynde og gennemføre en uddannelse. De har ofte brug for netværk ift. praktik. Desuden kan virksomhederne være træningsbane for unge, der har brug for at udvikle deres faglige, sociale eller personlige kompetencer for at blive helt klar til uddannelse

12 4. Bedre tilbud til unge - større fremmøde Der er som sagt et ønske hos LBR i Odsherred om at øge fremmødet på de tilbud, som Odsherred Kommune aktuelt har til aktivitets- og uddannelsesparate unge. Iflg. de unge selv er den primære forklaring på, at de bliver væk fra et tilbud, at de ikke kan se meningen med tilbuddet. Nogle møder kun modstræbende op, når de føler sig presset til at møde op for at undgå økonomiske sanktioner. Men når de unge oplever, at tilbuddet reelt bringer dem tættere på uddannelse ved at tage fat på de konkrete og ofte komplekse barrierer den enkelte unge har, bliver de mere motiverede til at møde op. I dette afsnit præsenteres de unges eget bud på, hvad der er det vigtigste, for at de kommer i gang med en uddannelse og dermed, hvilke barrierer tilbuddet skal tage fat på at løse for at støtte de unge i at komme tættere på en uddannelse. Hovedparten af de unge, der er blevet interviewet har et mere eller mindre klart formuleret ønske om en uddannelse. De kender godt målene om uddannelse til unge i Danmark og er for så vidt enige i dem. Andre som aktuelt ikke ønsker en uddannelse men et job, har måske tidligere været i gang med en uddannelse, men oplever ikke, at uddannelse lige nu er en realistisk mulighed for dem. De peger dels på hvilke elementer i tilbuddene, der hjælper dem i retning af en uddannelse som vist i det foregående afsnit og på de barrierer, der skal ryddes af vejen for at det bliver en realistisk mulighed. Dette peger tilsammen mod en mulig fremtidig indsats, der i højere grad imødekommer de unges ønsker og behov. I spørgeskemaundersøgelsen har vi spurgt de unge, hvad de vurderer der skal til, for at de kommer i gang med en uddannelse. Hvad er det vigtigste for at du kommer i gang med en uddannelse? Andet Jeg får tid til at komme mig og få det bedre psykisk Jeg får støtte til at klare personlige udfordringer, fx problemer i familien, Jeg bliver mere klar på, hvilken uddannelse jeg gerne vil ind på Jeg får styr på min økonomi. Jeg får hjælp til at træne og får det bedre fysisk Jeg får støtte til at klare faglige udfordringer, fx ord- eller talblindhed

13 Hyppigst besvarelse er Jeg får tid til at komme mig og få det bedre psykisk samt Jeg bliver taget alvorligt og har indflydelse på min egen situation og Jeg bliver mere klar på, hvilken uddannelse, jeg gerne vil ind på'. I øvrigt dækker de unges svar over komplekse problemstillinger, som omfatter en kombination af de alle de opstillede muligheder 1. I interviewene giver de unge igen og igen udtryk for, at de gerne vil i uddannelse eller har forsøgt at tage en uddannelse, men at barriererne er for komplekse og uoverskuelige, og at den indsats de tilbydes i nogle tilfælde virker modsat det, der egentlig er den unges og jobcentrets fælles mål nemlig at den unge bliver i stand til at tage en uddannelse og på sigt blive selvforsørgende. Når de unge ikke møder op på tilbuddene er det således meget ofte et udtryk for, at de ikke ser det tilbud, de er visiteret til, som det rette for at nå målet om at kunne påbegynde en uddannelse. Og at en øget mødeprocent går via en øget motivation og ejerskab hos den enkelte unge. Dels ved at der bliver taget hånd om de barrierer, som den unge selv oplever der er for at komme i gang med og blive på en uddannelse. Dels ved at den unge føler sig lyttet til og taget alvorligt og ikke puttet i den kasse, der passer kommunen' som nogle formulerer det. Uddannelsessporets fysiske placering langt væk fra et uddannelsesmiljø og i øvrigt stedets tidligere anvendelse som traditionel aktiveringstilbud er også med til at tegne et billede af, at tilbuddet ikke er uddannelsesrettet, men mere er et ret og pligt tilbud. Ud over barrierer i form af manglende praktikpladser, der bremser unge, der reelt er gået i gang med en uddannelse, er der en række forhold, der kan spænde ben for, at den unge overhovedet kommer i gang med en uddannelse. Det er disse barrierer, som de unge peger på, når de svarer på, hvad der bringer dem tættere på uddannelse eller job. Det følgende er et eksempel på en ung, der pga. problemer tidligt i tilværelsen oplever, at hun nu har en række barrierer ift. at tage en uddannelse og leve op til de krav, der stilles til hende som voksen. Kvinde midt i 20 erne på 3-ugers forløb Som barn var hun udsat for svigt og vold, som iflg. hende selv blev ignoreret af både lærere, naboer og pædagoger. Først da en venindes mor slog i bordet, blev der fra kommunens side reageret. Hun har været udsat for mobning i skolen og har haft psykiske problemer som fx angstanfald, tankemylder mv. Hun har på egen hånd fundet ud af, at fysisk træning hjælper på hendes psykiske tilstand, så det holder hun fast i og træner selv. Hun oplevede det som et voldsomt skift, da hun fyldte 18 og pludselig blev stillet over for krav og forventninger, som hun pga. svigt i barndommen ikke var rustet til at leve op til. 1 De unge har kun haft mulighed for at sætte et kryds i det elektroniske spørgeskema. Men de, der har udfyldt spørgeskemaerne på papir har sat langt flere kryds. 17 af disse er i figuren ovenfor registreret som andet. De øvrige 4 har noteret, at de vil blive bedre til at læse og skrive, at de har brug for økonomisk støtte, da deres foretrukne uddannelse koster penge og desuden livsglæde!

14 Hun har forsøgt at tage en SOSU-uddannelse, men gik ud, da hun oplevede, at der var mobning blandt de studerende og at ledelsen ikke gjorde noget for at stoppe det. Det fik hende til at forlade skolen, men hun er stadig motiveret for at tage en uddannelse. - Kommunen skal være bedre til at hjælpe på et tidligere tidspunkt. Det giver bare problemer senere hen, hvis ikke problemerne bliver løst tidligt, dvs. mens de er børn. Det er meget sent at gøre noget, når man er 18 og det viser sig, at det ikke går med uddannelse eller job. De skal også være bedre til at lytte til de unge, der beder om hjælp. Altså spørge ind til, hvad der egentlig er galt, så der kan gøres noget, inden det går helt galt. Men det betyder ikke, at kommunen skal overtage personens liv. De skal bare hjælpe med, at jeg kan få et overblik over det kaos der er i mit liv. Så jeg kan blive hjulpet på vej videre. Hensyn til psykisk sårbarhed De kvalitative interviews viser, at psykisk sårbarhed dækker over mange forskellige forhold lige fra stress og nervøsitet over at være i en usikker situation ift. forsørgelse til egentlige psykiske diagnoser. Flere af de unge har reelle psykiske problemer, som måske ikke er diagnosticerede. De temaer, som deltagerne på Aktiv Indsats har ønsket at tage op, giver et fingerpeg om hvilke psykiske lidelser, der er på spil. Fx angst, skyld, skam, håndtering af vrede og misbrug. Jeg har altid haft problemer med min selvtillid og min psyke. Det blev ikke bedre, da jeg i en periode blev kastet ud i en masse praktikker, som jeg ikke var klar til. Kvinde 22 år - pt. i Aktiv indsats og i praktik i en vuggestue Men psykisk sårbarhed er ikke ensbetydende med, at de unge vil være helt i fred. De er bevidste om, at der er brug for en indsats, og for at de selv er aktive. Man vil jo ikke bare sidde der hjemme på sofaen. Det er bedre at lave lidt, selvom man har det psykisk dårligt. Men man skal ikke kastes ud i noget, før man er klar. Det er stressende og gør, at man bare får det værre, når man tit skal noget forskelligt og med kort varsel. Unge på 3-ugersforløb Flere af de unge på 3-ugersforløbet peger på, at fysisk træning bør være en central del af tilbuddene. Det er med til at stoppe tankemylder og sætte problemer på pause en tid. Det giver desuden overskud bagefter. Flere af dem fortæller, at det at have løst en opgave tilfredsstillende og kunne holde pause bagefter med god samvittighed giver dem overskud til også at gøre andre ting. I det hele taget vil de gerne lave noget med deres hænder og noget, der give mening - evt. anerkendelse for at have gjort dagens gerning

15 Dette eksempel illustrerer, hvordan en ung er blevet hjulpet videre via en indsats, der tog højde for såvel personlige som faglige udfordringer. Kvinde i begyndelsen af 20 erne, der er i gang med HF-enkeltfag på VUC Hun bor alene med sin datter på 1½ år. Hun har været i et vanskeligt forhold og har nu brudt med datterens far. I den forbindelse har hun fået hjælp fra uddannelsesvejlederen, bl.a. til at finde en lejlighed og henvisning til en psykolog for at komme sig efter forholdet. Vejlederen ringer hende op for at høre, om det går godt, og om der er noget hun har problemer med. Hun har været i et 5-dagesforløb, hvor hun har haft en masse samtaler for at finde ud af, hvad der skulle ske. Det har hun været glad for. Hun var begyndt på HG efter sommerferien, men syntes ikke hun passede sammen med de andre studerende, som var yngre og ikke havde børn. På HF er alle ældre, og mange har selv børn. Den største udfordring for hende lige nu er at leve på SU som eneforsørger. Hun har et mål om en god uddannelse, så hun kan få et godt job og forsørge sin datter. Øvrige barrierer En del af de interviewede unge har fortalt at de har et anstrengt forhold til deres nærmeste familie og er dermed uden det netværk, som andre unge kan støtte sig til ved overgangen fra barn til voksen, både økonomisk og socialt. Flere har også fortalt, at de har søskende med samme problemer som de selv har med at komme i gang med en uddannelse, og det tyder på, at en del af de unges problemer bunder i en social arv, som ikke er blevet brudt. En del unge har også haft store vanskeligheder i folkeskolen og på deres senere uddannelser pga. vanskeligheder med at læse, skrive og regne, men er først sent blevet testet for ord- og talblindhed. Økonomi er ikke det afgørende for de unge, når de besvarer spøgeskemaet, men nævnes tit i interviewene, fordi de unge føler, at de er begrænset af en stram økonomien og ikke kan se nogen muligheder for at forbedre den. Fx så de kan flytte hjemmefra og løsrive sig fra en familie, de ikke trives i. Flere unge nævner i de kvalitative interviews også geografien som en barriere, fordi der er lang transporttid til en række ungdomsuddannelser, få lærepladser og fordi den offentlige transport ikke fungerer optimalt. Jeg ser Odsherred som en blind vej. Mange i min alder vil bare gerne væk, fordi der ikke er noget at lave for unge. Hverken lærepladser eller ungdomsboliger, der er til at betale. 18-årig mand i skolepraktik

16 Det følgende eksempel illustrerer, hvordan en indsats, som har givet den unge et overblik over barriererne ift. uddannelse og taget fat på at løse dem sammen med den unge, har hjulpet den unge til at føle, at han kan tage hånd om sin egen situation. 26-årig mand i gang med uddannelse via e-learning Den unge mand har tidligere været på et sprogfagligt kursus hos AOF, fordi hans skolegang er mangelfuld, så det skulle afklares, om han havde problemer, hvad han ikke har. I hvert fald ikke mere end at det kan klares ved, at han nu er i uddannelse og får trænet/fyldt på. Han har tidligere gennemført en SOSU grunduddannelse, men fandt ud af, at det ikke var noget for ham. Han har også været i gang med andre uddannelser, hvor han sprang fra, fordi det var svært for ham at få det til at hænge sammen med at have familie. Sammen med vejlederen på uddannelsesguiden har han snakket om, hvad det var der gik galt og de fandt frem til, at det var for meget fravær. Det skyldte især at han havde svært ved at få uddannelse og familieliv til at hænge sammen. Han har 3 børn. En på 6, der bor hos hendes mor og 2 på hhv. 1 og 3 år, som han bor sammen med. Sammen med vejlederen fandt de frem til muligheden for en HG på e-learning på Niels Brock, og det går godt. Han føler, han er blevet taget alvorligt og rådgivet godt; både sagsbehandlere, vejledere og faglærere hos AOF har ifølge den unge mand gjort deres job godt. En stor del af de unge har været i gang med flere uddannelser efter folkeskolen uden at fuldføre dem. Det følgende eksempel illustrerer en ung, hvor barriererne udgør en konkret risiko for, at han afbryder en uddannelse. Mand på 18 år i skolepraktik på EUC Han startede på EUC efter folkeskolen. Han ville hellere have haft en mesterlære, så han kom ud på en rigtig arbejdsplads, men det er svært at få. Han er usikker på, hvor længe skolepraktikken holder, for han synes ikke, han får noget ud af det. Han har lang transporttid og har ikke råd til at flytte hjemmefra, men kan heller ikke bo hos sin mor, der har sine egne problemer at slås med, og derfor kan/vil han ikke trække på hende. Han låner midlertidigt en sofa hos en kammerat. Han kikker efter læreplads, men synes det er svært, fordi han ikke rigtig kender nogen, der kan hjælpe ham

17 Mentor En stor del af de interviewede unge har talt meget positivt om deres mentor. 21 af de 54 unge, der har besvaret spørgeskemaet har en mentor. Der er ikke noget, der indikerer, at de unge er mere klar på en uddannelse, når de har en mentor. Men en større andel af dem, der har mentor, har været i gang med flere uddannelser ud over folkeskolen og en høj andel af dem, der har en mentor vurderer, at de har brug for at få det bedre psykisk, før de kan gå i gang med en uddannelse. Det ser altså ud til, at det især er unge, der er psykisk sårbare, som har mentor. Der er flere af de unge, som giver udtryk for, at tilliden til en bestemt mentor er afgørende, og at de derfor er meget kede af, når der sker personudskiftninger. De unge, som har erfaringer med mentor peger på, at mentoren hjælper dem med at få overblik over og få tacklet de problemer, de har. Min mentor spørger hele tiden, om det nu også er det, jeg vil, så der ikke bliver tvunget noget ned over hovedet på mig. Deltager på 3-ugersforløb Min mentor får tingene til at ske. Der bliver taget hul på problemerne, at jeg får hjælp til det, jeg selv synes er vigtigt, men hun gør ikke bare tingene for en. Hun lærer mig at gøre det selv. Fx finder hun ikke bare en bolig til mig, men har vist mig, hvordan jeg skal blive skrevet op i en boligforening. Deltager på 3-ugersforløb Det følgende eksempel illustrerer hvordan en mentor kan støtte en ung mand med at finde løsninger på komplekse problemer - faglige såvel som personlige. Mand midt i 20 erne på vej i uddannelse Han har gået i specialskole som barn, men føler ikke, at han har haft noget egentligt udbytte af sin skoletid. Som teenager kom han ind i bandemiljøet og har en fortid som kriminel, mest fordi han ikke syntes, der var andet at lave for ham. Efter at han brød med sin kæreste, har han været sygemeldt med depression, men har det bedre nu. Han har vendt bøtten og har i det seneste 1½ år trænet og spist sundt uden at misbruge hverken narkotika eller alkohol. Han har tidligere været på Grønnehaveskolen og blev testet til at være ordblind i svær grad. Derfor er han godkendt til EGU. Har været på 3-ugersforløb, men fik ikke hjælp til IT, selvom han netop var testet svært ordblind. Derfor fik han ikke noget ud af det, og kom der kun for at få kontanthjælp Han har selv investeret i apps og hjælpemidler, som kan kompensere for hans ordblindhed. Kommunen ville ikke hjælpe ham før han kom i gang med et job eller en uddannelse, og han kunne ikke komme i gang med en uddannelse uden hjælpemidler. Hans mentor, som han understreger han har fået meget hjælp af, hjalp ham med dialogen til den kommunale

18 sagsbehandler, så han fik refunderet en del af det beløb, han selv har betalt til hjælpemidler. Han vil gerne være motorcykelmekaniker og har besluttet at gå i gang med cykelmekanikeruddannelsen, fordi det giver merit ift. motorcykelmekaniker. Han vil gerne flytte fra Odsherred, fordi der hverken er job eller muligheder for aktiviteter i fritiden og for at komme helt væk fra sine kriminelle forbindelser. De unge har i interviewene flere gange fortalt om deres usikkerhed ift. om de fremover vil kunne beholde deres nuværende mentor. Eller de har fortalt om, hvordan de har skiftet mentor og ikke er så tilfredse med den nye mentor som med deres tidligere mentor. Bl.a. fordi de så igen skal forklare en ny person, hvilke udfordringer de har brug for hjælp til. Det følgende eksempel illustrerer, hvor vigtigt det er, at der opbygges et tillidsforhold mellem den unge og mentoren, for at mentorstøtten giver mening. 22-årig kvinde, der p.t. er i praktik og på Aktiv Indsats Hun og hendes kæreste er lige flyttet sammen i lejlighed. Hun er gravid og har termin i januar, så hun går snart på barsel fra Aktiv Indsats og praktikken. Hun er i praktik i en vuggestue, hvor hun er glad for at være. Hun vil gerne være pædagog. Det kræver som det første at hun tager en 9. klasse for at komme videre i uddannelsessystemet. Hun har hele tiden haft problemer med sin selvtillid og sin psyke. Derfor får hun også hjælp i psykiatrien. Hun oplever, at hendes psykiske problemer blev forstærket af, at hun i en lang periode har været i praktikker, som hun ikke følte sig klar til. Hun har haft mentorer, men meldte selv fra, da mentorerne blev skiftet meget ud, og det synes hun ikke, hun kunne bruge til noget. Hendes bud på, hvad kommunen skulle gøre, er at lytte mere til de unge selv og vente til de er klar samt følge op på de ting, der er i vejen for, at de kan komme i uddannelse. Hun ser frem til at føde og til at komme i gang med en uddannelse efter det

19 5. De unges behov for hjælp til at komme i uddannelse Undersøgelsen skal give en afklaring af, hvilke behov de unge har for at komme i uddannelse og hvilke tilbud, der er brug for, for at de unge faktisk kommer i uddannelse. I dette afsnit præsenteres først de unges erfaringer med uddannelsessystemet, da en stor del af de unge allerede har været i gang med en uddannelse, men har afbrudt den igen. Deres tidligere erfaringer har stor indflydelse på deres forventninger til sig selv og uddannelsessystemet fremadrettet og dermed på deres motivation for uddannelse. Dernæst præsenteres de unges afklaring ift. uddannelse og job. En stor del af de unge er afklarede eller delvist afklarede, men barrierer i form af komplekse problemstillinger kan skygge for, at de unge kan tage et kvalificeret uddannelsesvalg. Endelig præsenteres de elementer i de eksisterende tilbud, som iflg. de unge selv hjælper dem tættere på uddannelse. Erfaringer med uddannelsessystemet Der er stor variation i, hvor langt de unge er kommet i uddannelsessystemet og i hvor mange uddannelser, de har været i gang med. Hvad er din senest gennemførte uddannelse? års skolegang eller mindre klasses afgangseksamen klasses afgangseksamen 6 Ungdomsuddannelse (Gymnasium, HF, HTX, HHX eller lign.) Godt halvdelen af de unge har en afgangseksamen fra folkeskolen, mens godt en fjerdedel ikke har. Endelig har godt en tiendedel af de unge gennemført en ungdomsuddannelse. Langt størstedelen af de unge har mindst et afbrudt uddannelsesforløb ud over folkeskolen bag sig

20 Har du tidligere været i gang med en uddannelse ud over folkeskolen, men ikke gennemført? Hvis ja, hvor mange? Nej Ja, 1 uddannelse ud over folkeskolen Ja, 2 uddannelser ud over folkeskolen Ja, 3 uddannelser ud over folkeskolen 38 af de 54 (70 %) har tidligere været i gang med en udannelse ud over folkeskolen, men er sprunget fra igen. Der er en svag tendens til, at de unge, som har været i gang med en uddannelse ud over folkeskolen i højere grad er klar over, hvilken uddannelse, de gerne vil ind på. En uddannelse, der afbrydes behøver ikke nødvendigvis være et nederlag for den unge, fordi forsøget med en uddannelse kan give den unge indsigt i, hvilken uddannelse, der kan være et bedre alternativ. Men ofte fører frafaldet til, at den unge bliver bekræftet i, at uddannelse er ikke noget for mig og er et nederlag oveni andre nederlag på uddannelsesområdet. Fx fordi det ikke er lykkedes at finde en praktikplads, eller fordi de ikke har kunnet leve op til uddannelsesstedets faglige eller sociale krav til dem. Jeg har været i gang med uddannelsen som dyrepasser, men droppede ud, fordi det startede med teori. Det synes jeg var en gentagelse af folkeskolen. Det gad jeg ikke. Men jeg vil stadig gerne arbejde med dyr. Deltager på 3-ugersforløb De gentagne frafald tyder på, at det ikke alene er et spørgsmål om afklaring eller om, at de unge har valgt at begynde på en uddannelse af økonomiske årsager. Interviewene tegner også et billede af unge, der ønsker en uddannelse, men at komplekse problemstillinger, ofte med rod i de unges barndom, gør, at de ikke kan holde fast i uddannelsen. Jeg har været i gang med en uddannelse på SOSU-skolen. Men der var mobning blandt de studerende. Vi sagde det flere gange til lederne, men de gjorde ikke noget ved det. Til sidst tænkte jeg, at jeg spildte min tid der, når de ikke tog os alvorligt, og jeg gik ud. Men en uddannelse vil jeg have. Kvinde på 3-ugersforløb Endelig oplever en del af de unge, at der ikke bliver taget hånd om de udfordringer de har ift. uddannelse

21 Et eksempel på en ung mand, der oplever, at der ikke er taget hånd om hans barrierer ift. Uddannelse, og som har svært ved at få overblik over sine muligheder for hjælp. Mand først i 20 erne, der p.t. er på 3-ugersforløb Han har været i gang med flere uddannelser, men ikke gjort nogen af dem færdige, fordi han havde svært ved at koncentrere sig og sidde stille. Han er overbevist om, at hvis det overhovedet skal lykkes for ham at få en uddannelse, skal det være via EGU, så han ikke skal så meget i skole. Han har fået afslag på EGU af sin sagsbehandler, men er ikke sikker på, om afslaget er endeligt. Han mangler et klart svar på, hvem og hvad, der kan hjælpe ham videre ift. uddannelse og oplever lige nu, at uddannelse bare ikke er noget for ham. Han vil for enhver pris have et job. Han skal til samtale ugen efter og håber/forventer at få jobbet, fordi arbejdsgiveren akut mangler folk til jord- og betonopgaver. Afklaring af uddannelses- og jobønsker Første skridt på vejen til uddannelse er klarhed over, hvilken eller hvilke uddannelser den unge er interesseret i. Spørgeskemaundersøgelsen viser, at hovedparten af de unge er klare på, hvilken uddannelse, de gerne vil i gang med. Der er en tendens til, at de unge midt i 20 erne er de mest afklarede ift. uddannelse, mens de yngre er lidt mindre afklarede. De unge sidst i 20 erne hælder ofte mere i retning af job frem for uddannelse. Ved du, hvilken uddannelse, du kunne tænke dig at starte på? Ja Delvis Nej Ca. 1 ud af 3 ved, hvilken uddannelse, de gerne vil ind på, mens lidt under halvdelen i nogen grad er afklaret om uddannelse. Kvinderne ved i lidt højere grad end mændene, hvilken uddannelse, de gerne vil ind på. De årige er mere sikre på, hvilken uddannelse de gerne vil ind på end dem under 22 år og dem over 24 år

22 Der er en svag tendens til, at de unge, som tidligere har været på et af de ovennævnte tilbud er mere klar over, hvilken uddannelse, de gerne vil i gang med. Jeg vil gerne arbejde med børn. Eller måske i stå i en Matas-butik. Kvinde først i 20 erne på 3-ugersforløb Det følgende eksempel viser en ung, der er klar på/over, hvilken uddannelse hun gerne vil ind på, og som når hun tænker tilbage, kunne have brugt mere vejledning. 19-årig kvinde, der nu er på Sundhed, omsorg og pædagogik på EUC Hun vil gerne være politibetjent, men skal være 21 år, før hun kan søge ind på Politiskolen. Efter hun blev færdig på HF i sommer kom hun i nyttejob. Hun synes ikke det gav meget mening at gå og rydde op på en strand sammen med andre unge. De fik mest lov til at passe sig selv. Hun har også været på et 3-ugersforløb, men blev ikke mere klar på, hvilken uddannelse, hun gerne vil i gang med, for det vidste hun i forvejen. For at have noget at falde tilbage på, hvis ikke det lykkes at blive optaget på Politiskolen, har hun besluttet sig for først at læse til pædagogisk assistent og fra februar næste år søge ind på pædagogstudiet i Roskilde. Hun oplever ikke, at tilbuddene fra kommunen har hjulpet hende med at blive mere afklaret omkring valg af uddannelse - det var hun allerede. Set i bakspejlet kunne hun godt have brugt noget vejledning om, hvad det ville være relevant at lave - enten som job eller uddannelse - indtil hun kan søge ind på politiskolen. Eksemplet nedenfor illustrerer en ung mand, der delvist er afklaret omkring uddannelse, men som bruger mange kræfter på de komplekse barrierer, der skygger for at blive helt uddannelsesparat og komme i gang med selve uddannelsen. 21-årig mand der pt. er registreret, som en, der ikke er mødt op Han er ordblind og skal i gang med en 9. klasse. Han vil gerne arbejde med hænderne og måske være tømrer. Han har haft en praktik på en byggeplads, som han var rigtig glad for. Men samtidig gik han på VUC for at tage 9. klasse. På det tidspunkt var hans ordblindhed endnu ikke afklaret, og derfor fik han ikke den nødvendige hjælp. Det - og andre personlige forhold, som han ikke ønsker at tale om - førte til, at han gik ned med stress og var sygemeldt i en længere periode. Han bor i et botilbud, hvor huslejen er lav, og hvor der også er voksne, som hjælper ham lidt. Men han vil alligevel gerne bo et andet sted. På tidspunktet for interviewet er han meget påvirket af, at han ikke har modtaget et brev om et møde med hans sagsbehandler, måske fordi det er blevet væk i posten. Da han ikke er mødt op, har han fået skåret i sin kontanthjælp. Han har fået 500 kr. i denne måned, men alene hans medicin koster 450 kr., så han ved ikke, hvad han skal gøre. Han ser frem til at komme i gang med 9. klasse og mener, at det der skal til for at han kan klare en uddannelse, er hjælp til at få en bedre bolig og bedre økonomi

23 For nogle af de unge er det at komme videre i job lige så vigtigt som at komme i uddannelse. De ser ikke det langsigtede perspektiv i at få en uddannelse og være mere sikker på at få et job på længere sigt. Målet er, at alle unge under 30, der ikke allerede har en kompetencegivende uddannelse, skal i gang med en uddannelse. Som det fremgår nedenfor, er det ikke alle unge, der er enige i, at en uddannelse er det rigtige for dem. Derfor har vi også spurgt, om de unge oplever, at tilbuddet hjælper dem til at komme i job. Oplever du, at det tilbud du er på lige nu, hjælper dig med at komme i job eller i uddannelse? Ja, tilbuddet hjælper mig med at komme i job Ja, tilbuddet hjælper mig med at komme i uddannelse 5 Nej, tilbuddet hjælper mig ikke videre i job eller uddannelse Ved ikke (n = 54) Langt de fleste af de unge, der har besvaret spørgeskemaet (70 %), oplever, at det tilbud de aktuelt er på, hjælper dem videre i uddannelse eller job. 5 (10 %) oplever ikke at tilbuddet hjælper dem videre i hverken job eller uddannelse, mens de sidste 11 (20 %) ikke ved, om tilbuddet hjælper dem videre. Der er en tendens til, at de yngste respondenter op til 24 år oplever, at tilbuddet først og fremmest hjælper dem i uddannelse, mens der blandt de ældste respondenter primært oplever, at tilbuddet hjælper dem i job. I de kvalitative interviews giver de yngste respondenter ofte udtryk for, at de gerne vil tage og ofte også har forsøgt at gennemføre en uddannelse. Mens de ældste respondenter og de, der tidligere er droppet eller smidt ud af en uddannelse, giver udtryk for, at de har opgivet uddannelse som en realistisk mulighed for dem og derfor hellere vil have et job. Jeg vidste godt, hvilken uddannelse, jeg gerne vil ind på, da jeg startede her. Men jeg er blevet mere klar på, hvad næste skridt er, når jeg skal søge ind. Ung på 3-ugers forløb Jeg synes uddannelse er en dårlig ide for sådan en som mig. Jeg fylder snart 30 og jeg vil bare have et arbejde og klare mig selv

24 29-årig mand registreret som ikke mødt Det er et stort spørgsmål, hvad kommunen kan gøre. Jeg vil gerne noget andet, end de tilbud jeg har fået. Jeg har fået tilbudt noget med IT eller mekaniker, men det er ikke noget for mig. 21-årig mand, der er registreret som ikke mødt Set fra nogle af de unges synspunkt er jobbet den mest direkte vej til uddannelse, fordi det både giver dem en konkret afklaring ift. hvilken uddannelse, der er den rigtige for dem. Bl.a. fordi flere af dem giver udtryk for, at de har brug for at vide mere om, hvad det egentlig vil sige at være på en arbejdsplads. Men også fordi der er et økonomisk aspekt, da en løn vil give den unge mulighed for at flytte hjemmefra, få et kørekort og dermed lette transporten til uddannelserne i fx Holbæk og Roskilde. Det kan således være svært for de unge at træffe et kvalificeret uddannelsesvalg, da de ikke kender nok til, hvilke job en uddannelse vil give dem adgang til. Endelig er flere af de unge bevidste om, at der er stor konkurrence om de gode lærepladser og de anser derfor joberfaring som en fordel ift. at få netværk og noget på deres CV, inden de evt. skal skal finde en læreplads. Der er således brug for en ekstra indsats for at motivere de lidt ældre til at se de langsigtede fordele ved at tage en uddannelse. Fx at der er mulighed for at blive voksenlærling. Følgende er et eksempel på en ung, der pga. sin alder ikke er motiveret for en uddannelse. 29-årig mand, registreret som ikke mødt Efter at have mistet sit job for 2 måneder siden kom han på kontanthjælp. Han har efter at have været i fængsel i 7 år arbejdet som ufaglært i 2 år. Lige nu er han meget vred, fordi en sygemelding ift. en samtale er gået tabt, og derfor bliver der trukket i hans kontanthjælp. Han vil flytte fra kommunen, fordi han synes han bliver behandlet dårligt, talt ned til og ikke lyttet til, men hans kæreste og hendes to børn bor der, og dem vil han nødig flytte fra. Han synes uddannelse er en dårlig ide for ham, fordi han snart fylder 30. Han vil langt hellere have et arbejde og klare sig selv. Han kommer fra og har boet i København, og der vil han flytte tilbage til. Han har på et tidspunkt overvejet at tage uddannelsen som stilladsarbejder, men synes ikke det virker realistisk - også fordi uddannelsen er i Albertslund

25 Eksemplet nedenfor illustrerer, at nogle unge har både faglige og personlige problemer, der kan skygge for et kvalificeret uddannelsesvalg, og hvor en fokuseret vejledningsindsats måske kunne have hjulpet til at træffe et kvalificeret uddannelsesvalg. Mand først i 20 erne på 3-ugersforløb Han har tidligere været på AOF-forløb og oplevede, at der ikke var meget støtte fra underviserne. Meget af tiden sad deltagerne alene med en computer og skulle søge job/praktik. Han kunne godt lide at være i praktik i en børnehave, fordi han oplevede, at ungerne havde det det sjovt sammen med ham, og at han gjorde en forskel. Han vil gerne være pædagogassistent, men kom ikke ind på en af de i alt 10 pladser, der er i Holbæk hvert år. Han har desuden grundforløbet til en HG, men kunne ikke finde praktikplads. Han har det ikke så godt med sin familie og vil gerne flytte hjemmefra, men har ikke kunnet finde en bolig, han kan betale. Han vil gerne have støtte til at gøre de uddannelser han er startet på færdige, men har nu sammen med en god ven besluttet sig for, at de sammen søger ind på automekanikeruddannelsen. Som nævnt oplever en stor del af de unge, at det tilbud de er i, rent faktisk bringer dem videre ift. uddannelse og job. Langt det vigtigste element er, at de unge får tid til at få det bedre psykisk, og at de oplever, at de har indflydelse på deres egen situation. De forskellige elementer udelukker ikke hinanden, tværtimod. De unge vil gerne at der sættes ind over for flere af deres barrierer samtidig, så de fx modtager faglig og uddannelsesrettet vejledning samtidig med, at der bliver taget hånd om, at de får det bedre psykisk. Hvordan oplever du at tilbuddet hjælper dig med at komme i job eller uddannelse? Sæt gerne flere kryds. Jeg får tid til at komme mig og få det bedre psykisk. Jeg oplever, at jeg bliver taget alvorligt og har indflydelse på min egen situation Jeg får støtte til at klare personlige udfordringer. Jeg bliver mere klar på, hvilken uddannelse jeg gerne vil ind på Jeg får hjælp til at træne og få det bedre fysisk. Jeg får støtte til at møde om morgenen og overholde aftaler Jeg får styr på min økonomi. Jeg får støtte til at klare faglige udfordringer. 5 5 Jeg får styr på min boligsituation. 3 Jeg får støtte til at oprette NemID, E-boks mm. (N= 38, i gennemsnit har de unge sat 3,6 kryds)