Målgruppeanalyse Ungeindsats Himmerland D Målgruppeanalyse for Ungeindsats Himmerland

Transkript

1 Målgruppeanalyse for Ungeindsats Himmerland 1

2 Indhold 1. Målgruppeanalyse af aktivitets- og uddannelsesparate unge i Himmerland Formål Hvem er målgrupperne? Hvor mange unge har deltaget i undersøgelsen? Målgruppeanalyse af aktivitetsparate unge i Himmerland (Kommenteret tabeloversigt kapitel 6) Samlet karakteristika af de aktivitetsparate unge i Himmerland Hovedbudskaber om de aktivitetsparate unge opdelt efter temaer Målgruppeanalyse af de uddannelsesparate unge i Himmerland (Kommenteret tabeloversigt kapitel 7) Samlet karakteristika af de uddannelsesparate i Himmerland Hovedbudskaber om de uddannelsesparate unge opdelt efter temaer Sammenligning af målgrupper Hvordan kan man hjælpe de unge? Kommenteret tabeloversigt af aktivitetsparate unge i Himmerland Kommenteret tabeloversigt af uddannelsesparate unge i Himmerland

3 1. Målgruppeanalyse af aktivitets- og uddannelsesparate unge i Himmerland Formål Målgruppeanalysen af Ungeindsats Himmerland har til formål at bidrage til den EU-ansøgning, som skal afsendes ultimo sommeren Målgruppeanalysen skal være med til at kvalificere ansøgningen, da målgruppen henover projektperioden synes at være blevet betydeligt svagere i den periode, projektet har stået på. Analysen skal efter hensigten bidrage til at øge kompetencer og viden hos medarbejderne i Mariagerfjord-, Vesthimmerlands- og Rebild Kommune, så de bliver bedre i stand til at hjælpe de unge i retning mod uddannelse. Ligeledes vil analysens resultater give et bedre grundlag for det fortsatte arbejde med målgruppen og samtidigt udvikle og afprøve en ny type af ungeforløb, som er placeret i de tre respektive kommuner under fællesbetegnelsen, Basen Hvem er målgrupperne? Målgrupperne denne analyse beskæftiger sig med, er hhv. aktivitetsparate unge og uddannelsesparate unge. De åbenlyst uddannelsesparate medtages dermed ikke, da denne gruppe ikke er interessant i forhold til projektet Ungeindsats Himmerland. Projektet Ungeindsats Himmerland er lavet for at give de unge bedre forudsætninger for at komme i uddannelse, hvorfor målgrupperne er udvalgt efter, hvor det største behov ligger Hvor mange unge har deltaget i undersøgelsen? Målgruppeanalysen baserer sig på i alt 154 besvarelser, fordelt på 95 uddannelsesparate og 59 aktivitetsparate unge. Herudover er der foretaget fokusgruppeinterviews med rådgivere fra de tre kommuner, hvis udsagn ligeledes er vægtet højt i undersøgelsens resultater. Resultaterne skal tages med et vist forbehold for usikkerhed i og med, at det kun er et udsnit af unge, som har deltaget i undersøgelsen. Fokusgruppeinterviews med rådgivere fra de tre kommuner har vist, at målgrupperne i høj grad ligner hinanden på tværs af kommuner, hvilket både kan forklares med, at der er tale om nabokommuner og at flere unge skifter bopæl mellem kommuner. Det er derfor meningsfyldt, at konklusionerne i undersøgelsen behandler de aktivitetsparate og de 3

4 uddannelsesparate i Himmerland samlet. 2. Målgruppeanalyse af aktivitetsparate unge i Himmerland (Gennemgang af spørgeskemaets resultater samt rådgivernes kommentarer - se afsnit 2.2.) Samlet karakteristika af de aktivitetsparate unge i Himmerland Målgruppeanalysen tegner et billede af en målgruppe af aktivitetsparate i Himmerland, hvis problemstillinger er meget komplekse. Det er derfor ikke muligt at vælge enkelte delelementer ud, men i stedet må man, for at forstå målgruppen, tage udgangspunkt i den store mængde af problematiske områder. Målgruppen har flere generelle problemstillinger og mangler forståelse for, hvad der skal til for at begå sig i samfundet. Flere rådgivere peger på en generel mangel på konstruktiv opdragelse af de unge og på, at de mangler basal almendannelse. De unge oplever selv at have et relativt godt netværk, men rådgiverne oplever modsat ikke, at de unge har personer i deres liv, som er positive rollemodeller i forhold til at komme i job eller uddannelse. Herudover er der tale om en målgruppe, hvis uddannelsesbaggrund er meget begrænset og hvor en stor del af de unge ikke har gennemført folkeskolen. Erhvervserfaringen fra ordinært arbejde er ligeledes meget begrænset. Rådgiverne oplever i modsætning til de unge selv, at der blandt de unge er massive faglige problemstillinger, hvilket er med til at gøre en målsætning om uddannelse særdeles vanskelig. En overvejende procentdel af de unge har en eller flere psykiatriske diagnoser, hvilket både rådgiverne og de unge selv oplever, som værende en væsentlig udfordring i forhold til at starte i job eller uddannelse, og som generelt er en udfordring i deres hverdag. I tilgift hertil er der ifølge rådgiverne flere unge, som endnu ikke er udredt, hvorfor antallet af unge med diagnoser i praksis kan være endnu højere, end tallene præsenteret i denne undersøgelse. Omkring halvdelen af de unge har en eller flere fysiske diagnoser, hvor fysiske skavanker er den mest hyppige problemstilling. Misbrug er ligeledes relativt udbredt i målgruppen og tallet, præsenteret i undersøgelsen, kan være endnu højere end de 37 % af de unge, som i undersøgelsen har tilkendegivet at have et nuværende eller tidligere misbrug. Økonomisk har de unge ligeledes væsentlige udfordringer og knap en tredjedel af de unge er registeret i RKI. Det er dog kun en relativt lille procentdel af de unge, som anser deres økonomiske 4

5 problemer som værende en forhindring i forhold til at komme i uddannelse. Ca. halvdelen af de unge har en idé om, hvilken uddannelse de gerne vil have, mens en mindre del af de unge ved, hvad der skal til for, at den drøm går i opfyldelse. Samlet set er der altså tale om en målgruppe, der har problemstillinger på samtlige af de parametre, undersøgelsen måler på. Karakteristiske træk ved den typiske aktivitetsparate i Himmerland: Har ikke gennemført en fuld folkeskole eksamen Har ingen eller kun meget begrænset erhvervserfaring Har en eller flere psykiatriske diagnoser, i nogle tilfælde kombineret med fysiske problemstillinger. Har i mange tilfælde et nuværende eller tidligere misbrug Har økonomiske problemer og er i nogle tilfælde registreret i RKI. Har et svagt netværk uden personer, der kan agere positive rollemodeller Mangler grundlæggende færdigheder til at begå sig i samfundet Oplever selv at have en idé om, hvilken uddannelse eller job de ønsker, men har ikke altid en idé om, hvordan de når dertil Hovedbudskaber om de aktivitetsparate unge opdelt efter temaer I det følgende vil hovedbudskaberne fra målgruppeanalysen af de aktivitetsparate, blive fremhævet med henblik på at give et nuanceret billede, med udgangspunkt i både spørgeskemaundersøgelsen og interviews med rådgivere fra de tre kommuner. Uddannelsesbaggrund Der er tale om en målgruppe med et lavt uddannelsesniveau, hvor 65 % ikke har gennemført en fuld folkeskoleeksamen. Det stemmer godt overens med opfattelsen blandt rådgiverne i de tre kommuner og det, de giver udtryk for. En rådgiver udtaler således: Dem jeg har, er overvejende unge, som har gået i skole, men som aldrig har gennemført 9. klasse (Ungerådgiver Rebild). 5

6 28 % af den resterende gruppe har en fuld 9. eller 10. klasses eksamen, mens 7 % har taget en ungdomsuddannelse (HG eller STX/HF/HHX/HTX). 80 % har ikke gennemført et eller flere grundforløb af uddannelser 61 % af de unge har tidligere påbegyndt uddannelse, men er efterfølgende stoppet. De hyppigste årsager er dårligt helbred, misbrug og fagligt dårligt niveau. De unge oplever ikke selv i udpræget grad at have problemer i dansk og matematik, hvor 56 % ikke oplever at have problemer med at læse og skrive, mens 46 % af de unge ikke oplever at have problemer i matematik. Rådgiverne er dog af en noget anden opfattelse: Der er både problemer med dansk og matematik. Samtidigt med det er mange af dem ordblinde, og når vi tester dem ligger de typisk på 5. eller 6. klasses niveau (Ungerådgiver Mariagerfjord). Erhvervserfaring De aktivitetsparate unge har et meget begrænset erfaring med ordinært arbejde, hvilket illustreres af, at 40 % af de unge tilkendegiver ikke at have erfaring med ordinært arbejde. 65 % af de unge har mindre end 6 måneders erfaring med ordinært arbejde. 75 % af de unge har deltaget i praktik eller løntilskud, men 2 ud af 3 oplever ikke, at deres praktik eller løntilskud har bragt dem tættere på job eller uddannelse. De unge har generelt en manglende livserfaring og erfaring fra arbejdsmarkedet, som gør at de har en idé om, at hvis de fik et job ville det løse alle deres øvrige problemer (Rådgiver Rebild). Psykisk tilstand Blandt de aktivitetsparate unge har 74 % én eller flere psykiatriske diagnoser. De hyppigste diagnoser er angst og depression, mens ADHD, autisme/asberger og psykiske lidelser uden diagnose ligeledes er hyppigt forekomne. 59 % af de aktivitetsparate tilkendegiver, at deres psykiske tilstand både forhindrer dem i at komme i job eller uddannelse og 60 % af de unge oplever det, som et problem i deres hverdag. Det er ligeledes en opfattelse som deles blandt rådgiverne, hvor en rådgiver udtaler: 6

7 Langt de fleste af dem har en eller anden psykiatrisk diagnose og samtidigt har de et meget lavt intelligensniveau (Rådgiver Mariagerfjord). De kan være svære at afklare, fordi de både er misbrugere og samtidigt har en eller flere diagnoser. Derfor står man mange gange med spørgsmålet: - Skal vi give ham for skizofreni eller skal han være clean først (Rådgiver Rebild) Fysisk tilstand 47 % af de unge har én eller flere fysiske diagnoser. Den hyppigste er fysiske skavanker, mens andre har problemer med hovedpine eller astma. Halvdelen af de unge anser deres fysiske tilstand som værende et problem for at komme i job eller at få en uddannelse. Rådgiverne oplever generelt ikke, at dette område fylder specielt meget i deres møder med de unge. Misbrug/Forbrug 37 % af de unge tilkendegiver at have et nuværende eller et tidligere misbrug/forbrug af euforiserende stoffer. 70 % procent har et igangværende misbrug/forbrug. Det typiske rusmiddel hos de unge er hash og alkohol. Men andre hårde stoffer er ligeledes hyppigt forekomne. Mange af dem er i et misbrug eller også har de været og har fået voldsomme skader (Rådgiver Mariagerfjord) Mange af de unge oplever ikke selv at have et misbrug, men kalder det i stedet et forbrug. De bruger fx hash til selvmedicinering af deres ADHD diagnose (Rådgiver Mariagerfjord) Netværk De unge oplever selv at have et godt netværk, der bakker dem op i deres hver dag Rådgiverne oplever modsat, at der er stor forskel på, hvad de som rådgivere betragter som værende et godt netværk og hvad de unge gør. Rådgiverne oplever ikke, at de unge har et solidt netværk bag dem og personer i deres liv, som kan agere positive forbilleder. En rådgiver udtaler således: Motivationen for 7

8 uddannelse er mange gange noget, man får med hjemmefra og mange af de aktivitetsparate unge har ikke en familie eller et netværk omkring sig, der kan motivere dem til at tage en uddannelse (Ungerådgiver MariagerFjord). Økonomi 46 % af de unge oplever at have økonomiske problemer, men det er kun en mindre andel, der betragter deres økonomi som en forhindring for at komme i job eller uddannelse. 32 % af de aktivitetsparate er registreret i RKI Oplevelsen af de unges dårlige økonomi deles i høj grad af rådgiverne: Der er mange af dem, der generelt har en elendig økonomi (Rådgiver MariagerFjord). For langt de flestes vedkommende, er der ingen penge fra omkring midt i måneden, så derefter er man ude at låne (Rådgiver Vesthimmerland) Fremtid 50 % af de unge har en idé om, hvilket job eller hvilken uddannelse, de ønsker. 37 % oplever at have en viden om, hvad der skal til for at de kan påbegynde det job eller den uddannelse, de ønsker. Disse opfattelser deles af rådgiverne: Mange af dem har en idé om, at de godt kunne tænke sig en uddannelse, men når man spørger dem hvad der skal til, så ved de det ikke (Rådgiver Rebild) 3. Målgruppeanalyse af de uddannelsesparate unge i Himmerland (Gennemgang af spørgeskemaets resultater samt rådgivernes kommentarer - se afsnit 3.2.) Samlet karakteristika af de uddannelsesparate i Himmerland Overordnet set viser målgruppeanalysen, at de uddannelsesparate unge er en stærkere gruppe end de aktivitetsparate. Der er blandt rådgiverne en opfattelse af, at de uddannelsesparate unge i mange tilfælde har et bedre netværk end de aktivitetsparate, hvilket ofte har stor betydning for deres uddannelses- og jobmuligheder. De unge selv oplever, ud fra spørgeskemaundersøgelsen, at have et meget godt 8

9 netværk, men rådgiverne anser ofte ikke netværket som lige så stærkt. Der er herudover tale om en målgruppe, der i et væsentligt omfang mangler grundlæggende forståelse af, hvordan man på en god måde begår sig i samfundet, på en uddannelse eller i et job. På trods af, at det for de uddannelsesparate er en mindre problemstilling end hos de aktivitetsparate, er det stadigvæk væsentligt at nævne. Det er tale om en målgruppe, hvis uddannelsesbaggrund er relativt begrænset og hvor 3 ud af 4 udelukkende har en fuld folkeskole eksamen eller mindre. De unge oplever ikke selv i stort omfang, at de har faglige problemer i dansk og matematik, men rådgiverne er af en noget anden opfattelse. En stor del af de unge har tidligere påbegyndt forskellige ungdomsuddannelser, men er efterfølgende stoppet. Det er ifølge rådgiverne ofte unge, som har meget dårlige erfaringer med at gå i skole, fordi det har været en tid fyldt med nederlag, og de har derfor ikke lyst til at vende tilbage. Der er samlet set tale om en målgruppe, hvis uddannelsesbaggrund må siges at være relativt begrænset, omend den er bedre end tilfældet er for de aktivitetsparate. Den samme tendens gør sig gældende i forhold til erhvervserfaring, hvor en relativt stor gruppe af de unge har begrænset erfaring med ordinært arbejde. Godt en fjerdedel af de unge har en eller flere psykiatriske diagnoser, men kun en mindre andel betragter deres psykiske tilstand som et problem i deres hverdag, og som en forhindring for at komme i job eller uddannelse. Der kan dog i nogle tilfælde være tale om unge, som endnu ikke er udredt eller ikke ønsker at blive det, hvorfor andelen af psykiatriske diagnoser kan være større. Den samme tendens gør sig gældende, når det kommer til fysiske diagnoser. 40 % af de unge tilkendegiver at have fysiske diagnoser, men det er relativt få, der anser det som et problem. Lidt mere end hver femte af de uddannelsesparate tilkendegiver at have et nuværende eller tidligere misbrug af euforiserende stoffer. Det er dog sådan, ud fra rådgivernes synspunkt, at de unge ikke nødvendigvis betragter brug af hash som et misbrug, men i stedet som selvmedicinering eller som et forbrug. Derfor kan den egentlige andel af misbrugere være større. Mere end halvdelen af de unge tilkendegiver at have økonomiske problemer, men det er kun en mindre del af de unge, der anser det for at være en forhindring for at komme i job eller uddannelse. Næsten en tredjedel af de unge er samtidigt registreret i RKI. Ca. 2 ud af 3 uddannelsesparate unge har en idé om, hvilken uddannelse de gerne vil have og en tilsvarende andel ved, hvad der skal til for at komme i uddannelse. Samlet set kan de uddannelsesparates karakteristika opsummeres således: 9

10 Har sjældent gennemført mere end en 9. klasses fuld folkeskoleeksamen Har erhvervserfaring i et vist omfang, men ofte ikke mere end 6 måneders ordinært arbejde Har i nogle tilfælde psykiatriske eller fysiske diagnoser, men anser dem sjældent som en forhindring for job eller uddannelse. Har i nogle tilfælde et forbrug, misbrug eller tidligere misbrug af stoffer Har økonomiske problemer og er i nogle tilfælde registreret i RKI Kan have et svagt netværk på trods af, at de sjældent selv oplever det sådan Mangler i nogen grad færdigheder til at begå sig i samfundet, uddannelse eller job. Har ofte en idé om, hvilken uddannelse de gerne vil have og har en viden om, hvad der skal til for at komme i uddannelse Hovedbudskaber om de uddannelsesparate unge opdelt efter temaer Uddannelsesbaggrund 40 % har ikke gennemført en fuld folkeskoleeksamen. Ud af den gruppe har 17 % gennemført udelukkende med en 9. klasses eksamen med minimum 02 i dansk og matematik. I alt har 76 % af dem en fuldskoleskoleeksamen med minimum 02 i dansk og matematik eller højere end det. 33 % har gennemført en fuld folkeskoleeksamen. 26 % af de unge har gennemført en uddannelse, som er højere end en fuld 9. eller 10. klasses eksamen 84 % af de unge har påbegyndt en uddannelse, hvor EUD er den mest populære uddannelse, efterfulgt af en ungdomsuddannelse. Den mest hyppige årsag til, at de uddannelsesparate er stoppet på uddannelser er fravær, dårligt helbred, manglende interesse og fagligt niveau. 43 % af de unge har tidligere gennemført et eller flere grundforløb af uddannelser 80 % af de unge oplever ikke at have faglige problemer i dansk, mens 53 % ligeledes ikke oplever faglige problemer i matematik. Rådgiverne er dog af en lidt anden opfattelse og 10

11 anser således de faglige udfordringer, som værende mere væsentlige end tilfældet er for de uddannelsesparate selv. Rådgivernes oplevelse af de unges uddannelsesniveau: Mange af dem har ikke 9. klasse og hvis de har en 9. klasse, så er det en eksamen, hvor de har fået 02 i dansk og matematik. En stor del af dem har gået i specialklasser eller ordblinde efterskoler (Rådgiver Mariagerfjord) Erhvervserfaring 28 % af de uddannelsesparate har ingen erfaring med ordinært arbejde. 55 % af de uddannelsesparate har mindre end 6 måneders erfaring med ordinært arbejde. 40 % har haft ordinært arbejde i 6 måneder eller mere. De unge har typisk erfaring med arbejde inden for butik og industri, produktion eller lager. 56 % af de unge har herudover deltaget i praktik eller løntilskud, men 40 % af de unge oplever ikke, at deres praktik eller løntilskud har bragt dem tættere på job eller uddannelse. Omkring brugen af praktik og løntilskud udtaler en rådgiver: Hele målsætningen er at få de unge i uddannelse og derfor giver det ikke altid mening med et praktikforløb eller et løntilskud. Hvis det er nogle, som gerne vil starte på VUC eller en anden uddannelse, så tænker jeg ikke at praktik er vejen frem (Rådgiver Rebild). Psykisk tilstand 27 % af de uddannelsesparate har én eller flere diagnoser, hvilket er betydeligt færre end tilfældet er for de aktivitetsparate Den typiske diagnose er depression, mens ADHD, angst og psykiske problemer uden diagnoser, ligeledes er relativt hyppige. 28 % af de diagnoseramte unge anser deres psykiske tilstand som en forhindring i forhold til at komme i job eller uddannelse, mens 35 % oplever det som et problem i deres hverdag. En rådgiver supplerer ovenstående med følgende: Der er to scenarier. Den ene gruppe er dem der acceptere, at de har en diagnose, men de er velmedicinerede. Den anden gruppe er dem, der bruger deres diagnose som en undskyldning (Rådgiver Mariagerfjord). Fysiske problemstillinger 40 % af de uddannelsesparate har én eller flere fysiske diagnoser. 11

12 Fysiske skavanker og astma er hyppigst forekomne. Blot 21 % anser deres fysiske diagnoser som en forhindring for at komme i arbejde, mens 32 % anser det for at være et problem i deres hverdag. Blandt rådgiverne er der ikke en opfattelse af, at de fysiske problemstillinger er væsentlige for målgruppen. Misbrug 22 % af de uddannelsesparate angiver at have et nuværende eller tidligere misbrug. Der er typisk tale om hash, men også alkohol og hårdere stoffer forekommer ligeledes. Rådgiverne oplever ikke stor forskel på antallet af misbrugere, som det ellers fremgår af spørgeskemaundersøgelse og udtaler således: Der er typisk ikke stor forskel på målgrupperne, når det kommer til misbrug (Rådgiver MariagerFjord) Dem der er på det helt vilde, ser vi ikke ret længe, fordi de ryger i spjældet (Rådgiver Mariagerfjord) Netværk De uddannelsesparate anser selv deres netværk, som værende yderst velfungerende Der er dog blandt rådgiverne en større skepsis omkring værdien af de unges netværk, dog med en anerkendelse af, at det i mange tilfælde er bedre end hos de aktivitetsparate unge. Omkring netværk udtaler rådgiverne: De unge kan sagtens selv opleve, at de har et super godt netværk. De har en mor, der smører madder til dem og tager med til møder og vi tager i byen sammen. Men det med at stille krav eller opfordre til at komme i arbejde eller uddannelse er ikke særligt stærk. Den opdragende eller regulerende forældre er ikke den, de unge har oplevet mest af (Rådgiver Mariagerfjord) Der er forskel på de aktivitetsparate og de uddannelsesparate, når det kommer til netværk. Jeg har en uddannelsesparat, som har et godt netværk bag sig, som er gode til at støtte op om hans udvikling. Han har et netværk, der bakker op (Rådgiver Rebild). Økonomi 55 % af de uddannelsesparate tilkendegiver at have økonomiske problemer. 12

13 Blot 22 % tilkendegiver, at deres økonomiske situation forhindrer dem i at komme i job eller uddannelse. Det er altså relativt få, der anser dårlig økonomi som en årsag til ikke at påbegynde uddannelse. 31 % af de unge er registreret som dårlige betalere i RKI. Der er nogle, der omvendt ser en økonomisk fidus i at tage en uddannelse, fordi de på den måde kan tage et studielån og have et job ved siden af. Samtidigt kan de også udnytte forskellige rabatter, som studerende har fx til offentlig transport (Rådgiver Rebild). Lige meget hvad de unge skal, så kan småting som fx transport være en væsentlig problemstilling, fordi de ganske enkelt ikke har penge til bussen, og de har ikke nogen, de kan søge hjælp hos (Rådgiver Mariagerfjord). Fremtid 65 % af de uddannelsesparate har en idé om, hvilken uddannelse, de ønsker at påbegynde. 67 % af de uddannelsesparate oplever at have en viden om, hvad der skal til for at påbegynde arbejde. Der er dermed en bedre viden omkring, hvad der skal til at for at påbegynde uddannelse end tilfældet er, blandt de aktivitetsparate. 4. Sammenligning af målgrupper I dette afsnit ses en række grafer med sammenligninger af de to målgrupper i undersøgelsen. Formålet med dette er at give et hurtigt overblik over forskellene på de to målgrupper, med udgangspunkt i spørgeskemaundersøgelsens resultater. Efter hver tabel er der indsat en kort tabelkommentar, som giver et hurtigt overblik over sammenligningen. 13

14 Uddannelsesbaggrund Uden fuld folkeskoleeksamen Gennemført folkeskoleeksamen eller højere Folkeskoleeksamen med minimum 02 i dansk og matematik eller højere Har gennemført et eller flere grundforløb 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% Uddannelsesparate Aktivitetsparate Sammenligning af uddannelsesbaggrund Tabel kommentar Uddannelsesbaggrund Gennemgående har de aktivitetsparate en svagere uddannelsesbaggrund end de uddannelsesparate unge. Sammenligning af erhvervserfaring Erhvervserfaring Ingen erhvervserfaring Har deltaget i praktik eller løntilskud Mere end 6 måneders erfaring 6 måneders erfaring eller mindre Uddannelsesparate Aktivitetsparate 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 14

15 Tabelkommentar Erhvervserfaring Begge grupper er kendetegnede ved en relativt begrænset erhvervserfaring. Det er kun 40 % af de aktivitetsparate, som tilkendegiver ikke at have erfaring med ordinært arbejde, mens 28 % af de uddannelsesparate tilkendegiver tilsvarende. Sammenligning af psykiatriske diagnoser Psykiatriske diagnoser Har en eller flere psykiatriske diagnoser Anser psykiske tilstand, som et problem i sin hver dag Anser sin psykiske tilstand, som et problem for at komme i job eller uddannelse 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% Uddannelsesparate Aktivietsparate Tabelkommentar Psykiatriske diagnoser Der er væsentlig forskel på de to grupper i forhold til psykiatriske diagnoser. 74 % af de aktivitetsparate har én eller flere psykiatriske diagnoser, mens 27 % af de uddannelsesparate har én eller flere psykiatriske diagnoser. Samtidigt tillægges diagnosen mindre betydning blandt de uddannelsesparate 15

16 Sammenligning af misbrug Har et nuværende eller tidligere misbrug Uddannelsesparate Aktivitetsparate 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% Tabelkommentar Misbrug Der er 37 % nuværende eller tidligere misbrugere blandt de aktivitetsparate mod 22 % blandt de uddannelsesparate. Sammenligning af økonomi Økonomi Er registreret i RKI Har økonomiske problemer Ser sin økonomiske situation, som en forhindring for job eller uddannelse 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% Uddannelsesparate Aktivitetsparate Tabelkommentar Økonomi De økonomiske problemer er væsentlige for begge målgrupper, hvorfor der ikke er stor forskel. 16

17 Sammenligning af fremtid Fremtid Har en idé om hvilken uddannelse de gerne vil påbegynde Ved hvad der skal til for at få den uddannelse de ønsker 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% Uddannelsesparate Aktivitetsparate Tabelkommentar Fremtid En større procentdel af de uddannelsesparate har en idé om, hvilken uddannelse de gerne vil have og har samtidigt en viden om, hvad der skal til. Blandt de aktivitetsparate er der modsat en ringere viden om, hvad der skal til for at komme i uddannelse. 5. Hvordan kan man hjælpe de unge? Rådgivernes bud Jeg tror godt, at nogle af dem kan få et job eller en uddannelse, men der skal en helt anden intensiv indsats til. De skal nurses noget mere (Rådgiver MariagerFjord). Der skal tages udgangspunkt i den enkelte, så det kan ikke nytte noget at give 25 borgere det samme tilbud. Det skal være meget individuelt orienteret (Rådgiver MariagerFjord). Der er mange af dem vi sagtens kan rykke, hvis vi viser dem, at vi tror på dem og vi gør tingene i et tempo, hvor det er til at være med (Rådgiver MariagerFjord). Det kræver en meget intensiv indsats, der på sigt kan gøre de unge klar til at komme i uddannelse (Rådgiver Vesthimmerland). 17

18 Hvad fortæller undersøgelsen? fokusområder Diagnosehåndtering Misbrugshåndtering Økonomisk rådgivning Generelle sociale problemstillinger Samlet anbefaling til forløb Der er altså en opfattelse blandt rådgiverne i de tre kommuner om, at der skal en individuel og intensiv indsats til for at flytte de unge videre. Der er tale om en målgruppe med meget komplekse problemstillinger, hvorfor der ikke er nogle hurtige eller nemme løsninger på at bringe de unge tættere på uddannelse. Anbefalingen for denne målgruppeanalyse er derfor, at der tilrettelægges en indsats, som er intensiv og individuelt tilpasset med udgangspunkt i de ovenstående fokusområder fra spørgeskemaundersøgelsen. 6. Kommenteret tabeloversigt af aktivitetsparate unge i Himmerland Baggrundsdata Procentvis andel af aktivitetsparate i undersøgelsen: Rebild: 56 %, MariagerFjord: 42 % og Vesthimmerland: 2 % Køn: 54 % mænd og 46 % kvinder Alder: 68 % af årige og 32 % årige Ren straffeattest: Ja: 76 %, Nej: 24 % Uddannelsesbaggrund og faglighed Højest gennemførte uddannelse Procentdel Mindre skolegang end 9. klasse 28% 9. klasse u/ eksamen 21% 9. klasse med minimum 02 i dansk og 16% 18

19 matematik 9. eller 10. klasse m. eksamen 28% HG 2% Stx/HHX/HTX/HF 5% Ovenstående tabel viser den uddannelsesmæssige baggrund for de aktivitetsparate i Himmerland. Tabellen viser at gruppen af aktivitetsparate unge, har et relativt lavt uddannelsesniveau da knap 67 % af de unge ikke har gennemført folkeskolen med en fuld eksamen. I tilgift hertil har yderligere 28 % taget folkeskoleeksamen, mens det er blot 7 % af de unge, der har taget uddannelse ud over folkeskoleniveau. Det tegner samlet set et billede af en målgruppe, hvis uddannelsesbaggrund må siges at være begrænset og hvor der dermed kan være lang vej i forhold til målsætninger om uddannelse. Herudover er det relativt få aktivitetsparate unge, som efterfølgende har gennemført et grundforløb af uddannelser, hvilket ses ud af fra nedenstående tabel: Tidligere gennemførte grundforløb: Procentdel 1 grundforløb 14% 2 grundforløb 4% 3 grundforløb 2% 4 eller flere grundforløb 0,00% 0% Jeg har ikke tidligere gennemført et grundforløb 80% Tabellen viser, at blot 20 % af de unge har gennemført et eller flere grundforløb af uddannelser ud over folkeskole niveau, mens de resterende 80 % ikke tidligere har gennemført grundforløb. Yderligere er der borgere, som tidligere har påbegyndt, men ikke gennemført uddannelser, hvilket ses i nedenstående tabel: Påbegyndte uddannelser Procentdel Ungdomsuddannelse (stx, hhx, htx, hf eller hg) 27% EUD (Erhvervsuddannelse) 25% Videregående uddannelse 2% Andet 14% Aldrig 39% 19

20 Af tabellen ses det, at flere af de aktivitetsparate unge tidligere har påbegyndt uddannelse, men efterfølgende er stoppet. De hyppigste påbegyndte uddannelser er ungdomsuddannelser og erhvervsuddannelser, mens 39 % af de unge ikke tidligere har påbegyndt har påbegyndt uddannelser. I spørgsmålet har de unge haft mulighed for at indsætte flere svar, hvorfor tallene ikke summerer 100 %. Hernæst en tabel over hvor mange uddannelser de aktivitetsparate unge har påbegyndt: Antal påbegyndte uddannelser Pct. 1-2 gange 58% 2-4 gange 11% 5 eller flere 5% Ingen 26% Af tabellen ses det, at 58 % af de unge, har påbegyndt uddannelser 1-2 gange, mens 11 % af de unge har påbegyndt uddannelser 2-4 gange og blot 5 % af de unge er startet på 5 eller flere uddannelser. Nedenstående tabel viser de unges årsag til uddannelsesfrafald: Baggrund for uddannelses stop Pct. Misbrug 25% Fravær 19% Helbred 53% Manglende interesse 18% Faglig niveau 25% Bolig 7% Ordblindhed 14% Andet 23% Jeg er ikke stoppet på uddannelser 14% Af tabellen ses det, at 53 % af de aktivitetsparate borgere oplever dårligt helbred som en af årsagerne for deres uddannelsesstop, mens misbrug og dårligt fagligt niveau ligeledes er nogle af de væsentlige årsager, hvilket 25 % af de unge oplyser som årsager til deres uddannelsesstop. Faglige problemer er ligeledes en af de faktorer, målgruppeanalysen tager fat på, i forsøget på at karakterisere de unge. Nedenstående tabel viser, hvordan de unge selv oplever deres faglige udfordringer: Faglige problemer Helt Delvist Hverken/eler Delvist Helt 20

21 enig enig uenig uenig Jeg har vanskeligheder med at læse og skrive? 14% 16% 14% 20% 36% Jeg har vanskeligheder med matematik? 14% 10% 30% 16% 30% Af tabellen ses det, at de unge ikke selv i udpræget grad oplever at have faglige problemer i dansk og matematik. Således tilkendegiver 56 % af de aktivitetsparate unge sig helt eller delvist uenige i at have problemer i dansk, mens 46 % af de unge oplever faglige udfordringer i matematik. Samlet set tegner spørgeskemaundersøgelsen af de aktivitetsparate unge i Himmerland et billede af en målgruppe, hvis uddannelsesmæssige baggrund må siges at være begrænset. Der vil derfor i forhold til uddannelse være relativt lang vej i forhold til at opnå en målsætning om uddannelse. I de fokusgruppeinterviews, der i målgruppeanalysen supplerer spørgeskemaet, bakker ungerådgiverne det billede op. Som et eksempel herpå, udtaler en rådgive fra Mariagerfjord kommune: Mange af dem har ikke 9. klasse og hvis de har en 9. klasse, så er det en eksamen, hvor de har fået 02 i dansk og matematik. En stor del af dem har gået i specialklasser eller på ordblindeefterskoler (Ungerådgiver Mariagerfjord). Erhvervserfaring Nedenstående tabel viser de unges erhvervserfaring: Erhvervserfaring Pct. Ingen erhvervserfaring 40% 1-3 måneders ordinært arbejde 11% 3-6 måneders ordinært arbejde 14% 6 måneder eller mere 32% Ved ikke 4% Af tabellen ses det, at de unges erhvervserfaring er relativt begrænset, hvor 40 % af de unge slet ikke har erfaring med ordinært arbejde. Samlet set har 65 % af de aktivitetsparate unge mindre end 6 måneders erfaring med ordinært arbejde, mens 32 % af de unge har haft ordinært arbejde i 6 måneder eller mere. De unge har typisk haft arbejde inden for butik eller industri, produktion eller lager, hvilket fremgår af nedenstående tabel. 21

22 Fagområde Pct. Butik 39% Håndværk 20% Pædagog/Sosu 17% Industri, produktion eller lager 41% Andet 46% Praktik og løntilskud Af de aktivitetsparate unge i Himmerland, har 75 % af de unge deltaget i praktik eller løntilskud, hvorfor afsnittet udelukkende omhandler de unge, som har erfaring med netop dette. Nedenstående tabel viser, hvor mange gange de unge har deltaget i praktik eller løntilskud: Antal praktikker eller løntilskud Pct. 1-2 gange 62% 3-4 gange 27% 5-6 gange 9% 6 eller flere 2% Det er 62 % af de aktivitetsparate unge, som har deltaget i praktik eller løntilskud 1-2 gange, mens 27 % af de unge har deltaget 3-4 gange. Det er kun en meget lille andel af de unge, som har deltaget i praktik eller løntilskud 5-6 gange eller flere. De unges oplevelse af om deres praktik eller løntilskud har bragt dem tættere på job eller uddannelse, er ikke udpræget positiv, hvilket nedenstående tabel illustrerer: Praktik og løntilskud Helt enig Delvist enig Hverken/eller Delvist uenig Helt uenig Ved ikke Min praktik eller mit løntilskud har bragt mig tættere på job eller uddannelse? 0% 10% 17% 21% 45% 7% Tabellen viser, at 66 % af de aktivitetsparate unge i Himmerland ikke oplever, at deres praktik eller løntilskud har bragt dem tættere på job eller uddannelse. Blot 10 % erklærer sig delvist enige i, at det har fået dem tættere på job eller uddannelse. 22

23 Psykisk tilstand I spørgeskemaet er de unge blevet spurgt om deres psykiske tilstand, hvor der bl.a. er blevet spurgt ind til, om de har en psykiatrisk diagnose. 74 % af de aktivitetsparate unge oplyser, at de har én eller flere diagnoser. I nedenstående tabel er en oversigtstabel over, hvilke diagnoser der er tale om: 100 Hvilken psykiatrisk diagnose er der tale om? (Sæt gerne flere krydser) % 40% % 5% 12% 9% 12% 16% 21% 0 Pct. ADHD ADD Borderline Angst OCD Depression Skizofreni Autisme/asberger Psykiske problemer u. diagnose Tabellen viser, at de 44 % med angst, udgør den hyppigste diagnose blandt de aktivitetsparate unge, mens 40 % af de unge i undersøgelsen er diagnosticeret med depression. Herefter følger ADHD, psykiske lidelser uden diagnose, autisme/asberger og borderline, hvilket der ligeledes er et væsentligt antal unge, som tilkendegiver at have. Yderligere tilkendegiver 59 % af de unge, at deres psykiske tilstand forhindrer dem i at tage et job eller en uddannelse og 60 % af de unge anser deres psykiske tilstand, som et problem i hverdagen. Fysisk tilstand Der er i spørgeskemaet ligeledes spurgt til de aktivitetsparate unges fysiske tilstand. Her oplyser 47 % af de aktivitetsparate unge, at de har én eller flere fysiske diagnoser. Nedenstående tabel viser, hvilke diagnoser som er de typiske: 23

24 Hvilken diagnose er der tale om? (Sæt gerne flere krydser) % % 37% Pct. 45% Astma Hovedpine Fysiske skavanker (fx dårlig ryg eller knæ) Andet Den hyppigste fysiske diagnose er altså fysiske skavanker, som eksempelvis dårlig ryg eller dårligt knæ, hvilket 81 % af de aktivitetsparate unge tilkendegiver at have. Herudover er der 45 %, der oplyser, at de har andet end de ovennævnte diagnoser, mens hhv. 37 % og 19 % har problemer med hovedpine eller astma. 45 % af de unge angiver, at deres fysiske tilstand forhindrer dem i at komme i job eller på uddannelse, mens 54 % angiver, at deres fysiske tilstand er et problem i deres hver dag. 6.5 Misbrug En anden væsentlig del af spørgeskemaet er misbrug, hvor de unge bliver spurgt til, om de har en nuværende eller et tidligere misbrug af euforiserende stoffer. 37 % af de aktivitetsparate unge oplyser, at de har et nuværende eller tidligere misbrug af euforiserende stoffer. Af nedenstående tabel ses en oversigt over de stoffer, som er de typiske. 24

25 Hvilken type af stoffer der tale om? (Sæt gerne flere krydser) % 67% 50% 55% % Pct. Alkohol Hash Kokain Andre euforiserende stoffer Andet Grafen over hvilken type af misbrug, som er de typiske viser, at 67 % af de unge har et nuværende eller tidligere misbrug af hash, mens 59 % angiver alkohol som deres misbrug. Herefter følger kokain og andre euforiserende stoffer, hvilket hhv. 50 % og 55 % af de aktivitetsparate unge angiver at have et nuværende eller et tidligere misbrug af. Ud af den samlede gruppe af aktivitetsparate, der oplyser at have et misbrug af forskellige euforiserende stoffer, er det 70 % af disse, som har et aktivt misbrug og 38 %, som indtager stofferne mere end 5 gange om ugen. For den resterende gruppe på 30 %, er tale om et tidligere misbrug. 6.6 Netværk I spørgeskemaet spørges der ligeledes indtil de unges netværk, da det har en central betydning for deres muligheder for at komme i job eller uddannelse. De unge oplever overordnet set, at de har et godt netværk når de bliver spurgt ind til det netværk, de har omkring sig. Der er dog væsentlig forskel på, hvad borgerne tilkendegiver i spørgeskemaundersøgelsen og hvad rådgiverne udtaler i forbindelse med interviews, hvorfor spørgeskemaundersøgelsens resultater skal tages med forbehold. 63 % af de unge oplever at have personer, der kan bakke dem op i at tage en uddannelse og 70 % af de unge oplever at have nogen at snakke med, når de er kede af det. 43 % af de unge oplever at have personer, der kan hjælpe dem med lektier og andre praktiske opgaver i forbindelse med uddannelse, 25

26 mens 32 % ikke mener, at dette er tilfældet. 44 % oplever samlet set, at de ikke får den opbakning de har brug for, i forhold til at kunne tage en uddannelse. Økonomi Økonomi er et andet element i spørgeskemaet, hvilket er væsentligt i forhold til dels at få klarhed over de unges økonomiske situation og få klarhed over, om det udgør en problemstilling i forhold til at komme i uddannelse. 46 % af de unge oplever at have økonomiske problemer, men det er dog blot 18 % af de unge, der oplever det som en forhindring i forhold til at komme i uddannelse. 37 % af de unge er helt uenige i, at økonomi er en problemstilling i forhold til at komme i uddannelse og dermed ligger det til grund at fravælge uddannelse pga. økonomi. I forhold til økonomien er der ligeledes spurgt, om de aktivitetsparate unge er registreret i RKI, hvilket 32 % af de aktivitetsparate er. Mentorforløb Mentorordningen har 30 % af de aktivitetsparate været tilknyttet i deres samarbejde med jobcentrene. Ud af de aktivitetsparate, som har haft tilknyttet en mentor, tilkendegiver 56 %, at deres mentor har bragt dem tættere på job eller uddannelse og kun 17 % af de adspurgte mener ikke, at dette er tilfældet. Fremtid Afslutningsvis spørges de aktivitetsparate unge ind til deres fremtid, og resultatet for de aktivitetsparate unge fremgår af nedenstående tabel: Fremtid Helt enig Delvist enig Hverken/eller Delvist uenig Helt uenig Ved ikke Jeg har en idé om, hvilken uddannelse jeg gerne vil have? 29% 21% 16% 11% 18% 5% Jeg ved, hvad der skal til for, at jeg kan påbegynde den uddannelse eller det arbejde, jeg ønsker? 21% 16% 25% 18% 16% 4% Tabellen viser, at 50 % har en idé om, hvilken uddannelse de gerne vil have, mens 29 % af de aktivitetsparate erklærer sig helt eller delvist uenige i, at de har en idé om, hvilket job eller hvilken uddannelse, de gerne vil have. 26

27 Hernæst viser tabellen, at et mindre antal aktivitetsparate ved, hvad der skal til for, at de kan påbegynde job eller uddannelse. Således er det 37 % af de unge, som ved, hvad der skal til for at kunne påbegynde den uddannelse eller det job, de ønsker. Modsat ved 32 % af de aktivitetsparate ikke, hvad der skal til for at starte i job eller uddannelse. 7. Kommenteret tabeloversigt af uddannelsesparate unge i Himmerland Baggrundsdata Fordelingen af besvarelser for uddannelsesparate: Rebild: 18 %, MariagerFjord: 65 % og Vesthimmerland: 17 % Køn: Mænd: 51 %, Kvinder 49 % Alder: årige: 81%, årige: 19 % Ren straffeattest: Ja: 86 %, Nej: 14 % Uddannelsesbaggrund Nedenstående tabel viser en oversigt over den uddannelsesmæssige baggrund for de uddannelsesparate unge i Himmerland: Højest gennemførte uddannelse Procentdel Mindre skolegang end 9. klasse 12% 9. klasse u/ eksamen 12% 9. klasse med minimum 02 i dansk og matematik 17% 9. eller 10. klasse m. eksamen 33% HG 8% Stx/HHX/HTX/HF 18% Tabellen viser, at uddannelsesniveauet blandt de uddannelsesparate unge er bedre end tilfældet er for de aktivitetsparate. Det gælder dog at 41 % af de unge ikke har gennemført, hvad der svarer til en fuld 9. klasses eksamen. Herudover viser den, at 74 % af de uddannelsesparate har en 9. eller 10. klasses eksamen eller mindre, som uddannelsesmæssig ballast. Afslutningsvis har 26 % af de unge taget en ungdomsuddannelses på enten HG eller en Stx/HHX/HTX eller HF. Til yderligere forklaring af de unges uddannelsesniveau viser nedenstående tabel antallet af tidligere gennemførte grundforløb: Tidligere gennemførte grundforløb: Procentdel 1 grundforløb 33% 27

28 2 grundforløb 7% 3 grundforløb 2% 4 eller flere grundforløb 0,00% 1% Jeg har ikke tidligere gennemført et grundforløb 57% Af tabellen ses det, at 32 % af de uddannelsesparate har gennemført et grundforløb, mens 10 % af de unge har gennemført to eller flere. I alt 57 % af de uddannelsesparate har ikke tidligere gennemført et grundforløb. Hernæst en oversigt over, hvilke uddannelser de uddannelsesparate tidligere har påbegyndt: Påbegyndte uddannelser Procentdel Ungdomsuddannelse (stx, hhx, htx, hf eller hg) 35% EUD (Erhvervsuddannelse) 43% Videregående uddannelse 10% Andet 14% Aldrig 16% Tabellen viser, at 43 % af de uddannelsesparate tidligere er påbegyndt erhvervsuddannelsen EUD, mens 35 % af de unge tidligere er påbegyndt en ungdomsuddannelse. Blot 10 % af de unge er tidligere påbegyndt en videregående uddannelse, mens 14 % af de unge tilkendegiver, at de tidligere er startet på en uddannelse, som ikke er en af ovenstående. Antallet af påbegyndte uddannelser er beskrevet i nedenstående tabel: Antal påbegyndte uddannelser Pct. 1-2 gange 48% 2-4 gange 26% 5 eller flere 10% Ingen 16% Baggrunden for de ovenstående uddannelsesstop bliver forklaret af nedenstående tabel, hvor de uddannelsesparate er blevet bedt om at tilkendegive nogle af årsagerne: Baggrund for uddannelses stop Pct. Misbrug 8 % Fravær 40 % 28

29 Helbred 32 % Manglende interesse 15 % Faglig niveau 13 % Bolig 1 % Ordblindhed 5 % Andet 20 % Jeg er ikke stoppet på uddannelser 17 % Blandt de uddannelsesparate tilkendegiver 40 %, at deres årsag til uddannelsesstop er for højt fravær. 32 % af de uddannelsesparate tilkendegiver dårligt helbred som en årsag til deres frafald. Andre årsager er blandt andre manglende interesse og faglig niveau, mens 17 % af de unge ikke tidligere er stoppet på uddannelser. Nedenstående tabel viser de unges oplevelse af faglige problemer i dansk og matematik: Faglige problemer Helt enig Delvist enig Hverken/eller Delvist uenig Helt uenig Jeg har vanskeligheder med at læse og skrive? 8% 5% 8% 19% 61% Jeg har vanskeligheder med matematik? 14% 20% 12% 17% 36% Af tabellen fremgår det, at langt størstedelen af de uddannelsesparate ikke selv oplever at have problemer med dansk, da 80 % af de unge således erklærer helt eller delvist uenige i at have problemer med dansk. Der er derimod 34 % af de uddannelsesparate, som tilkendegiver at have problemer i matematik, mens 53 % ikke oplever at have vanskeligheder i matematik. 7.2 Erhvervserfaring; Erhvervserfaring er en anden væsentlig del målgruppeanalysens spørgeskemaundersøgelse. Af nedenstående ses erhvervserfaringen blandt de uddannelsesparate i Himmerland. Erhvervserfaring Pct. Ingen erhvervserfaring 28% 1-3 måneders ordinært arbejde 14% 3-6 måneders ordinært arbejde 13% 6 måneder eller mere 40% Ved ikke 5% 29

30 Af tabellen fremgår det, at 28 % af de uddannelsesparate ikke har nogen erhvervserfaring, mens 27 % af de unge adspurgte har 1-6 måneders erfaring fra ordinært arbejde. 40 % af de uddannelsesparate i undersøgelsen har erfaring fra 6 måneders ordinært arbejde eller mere. Af nedenstående tabel ses en oversigt over, fra hvilke fagområde de unge har deres erfaring: Fagområde Pct. Butik 44% Håndværk 18% Pædagog/Sosu 17% Industri, produktion eller lager 33% Andet 48% Praktik og løntilskud I alt 56 % af de uddannelsesparate har deltaget i praktik eller løntilskud og antallet af gange de har deltaget fremgår af nedenstående tabel: Antal praktikker eller løntilskud Pct. 1-2 gange 66% 3-4 gange 21% 5-6 gange 8% 6 eller flere 6% Af tabellen ses det, at langt størstedelen af de uddannelsesparate har været i praktik eller løntilskud 1-2 gange. Praktik og løntilskud Helt enig Delvist enig Hverken/eller Delvist uenig Helt uenig Ved ikke Min praktik eller mit løntilskud har bragt mig tættere på job eller uddannelse? 13% 15% 19% 19% 21% 13% Af tabellen ses det, at 40 % af de unge ikke oplever, at deres praktik eller løntilskud har bragt dem tættere på job eller uddannelse. Mens 28 % modsat oplever, at dette er tilfældet. 30

31 Psykisk tilstand Ud af de uddannelsesparate unge er det 27 % af de unge, som tilkendegiver at have en eller flere psykiatriske diagnoser, hvilket er betydeligt lavere end tilfældet er for de aktivitetsparate. Nedenstående tabel viser, hvilke diagnoser der er tale om: 19 Hvilken psykiatrisk diagnose er der tale om? (Sæt gerne flere krydser) , ,08 11,54 3,85 19,23 3,85 0 7,69 23,08 0 Pct. ADHD ADD Borderline Angst OCD Depression Skizofreni Autisme/asberger Psykiske problemer u. diagnose Den hyppigste psykiatriske diagnose er depression, mens ADHD, Angst og psykiske problemer u. diagnose ligeledes er relativt hyppige. Fysisk tilstand 40 % af de uddannelsesparate tilkendegiver at have en eller flere fysiske diagnoser. Af nedenstående tabel ses fordelingen af disse: 31

32 22 Hvilken diagnose er der tale om? (Sæt gerne flere krydser) , ,05 10,53 26,32 0 Pct. Astma Hovedpine Fysiske skavanker (fx dårlig ryg eller knæ) Andet Den klart mest hyppige fysiske diagnose er fysiske skavanker fx dårlig ryg eller knæ, mens astma, hovedpine og andet ligeledes forekommer. Blandt rådgiverne tillægges de fysiske problemstillinger dog ikke væsentlig betydning. Misbrug 22 % af de uddannelsesparate tilkendegiver at have et nuværende eller tidligere misbrug af euforisende stoffer. 32

33 Af tabellen ses det, at hash er det mest hyppigt forekomne stof blandt de uddannelsesparate mens kokain, alkohol og andre euforisende stoffer ligeledes forekommer. Netværk Der er uenighed om, hvad de unge selv oplever som et godt netværk og hvordan det opfattes af rådgiverne. De uddannelsesparate unge har selv en opfattelse af at have et særdeles godt netværk, mens rådgiverne omvendt anser de unges manglende netværk, som en af de mest væsentlige problemstillinger for de unge. 85 % af de unge oplever at have personer i deres liv, som kan bakke dem op i at tage en uddannelse, mens 74 % af de uddannelsesparate har personer, der kan hjælpe dem med praktiske opgaver, herunder lektier. 80 % af de uddannelsesparate af unge har nogen at snakke med, når de er kede af det. 75 % af de unge selv oplever at have den opbakning, de har brug for til at kunne starte i uddannelse. De uddannelsesparate unge tilkendegiver dermed, at de har et meget stærkt netværk omkring, hvilket er en noget større procentandel sammenlignet med de aktivitetsparate. På trods af uenigheden om mellem rådgivere og de unge, er der trods alt enighed blandt rådgiverne om at de uddannelsesparate typisk har et stærkere netværk end tilfældet er for de aktivitetsparate. 25 Hvilken type af stoffer der tale om? (Sæt gerne flere krydser) ,86 42,86 57, , Pct. Alkohol Hash Kokain Andre euforiserende stoffer Andet 33

34 Økonomi Økonomi Helt enig Delvist enig Hverken/eller Delvist uenig Helt uenig Ved ikke Jeg har økonomiske problemer 44% 11% 15% 14% 13% 3% Min økonomiske situation forhindrer mig i at tage en uddannelse 13% 9% 15% 13% 44% 6% Tabellen viser, at 55 % af de uddannelsesparate tilkendegiver at have økonomiske problemer mens 22 % af de unge anser deres økonomiske situation, som en forhindring for at komme i uddannelse. 57 % af de unge betragter omvendt ikke deres økonomiske situation, som en forhindring for at påbegynde uddannelse. Der er tendens til, at en relativt stor del af de unge har økonomiske problemer, men samtidigt, at de ikke i så høj grad anser det som en forhindring for at påbegynde uddannelse. 31 % af de unge er ud over dette registreret som dårlige betalere i RKI. Mentorforløb 34 % af de uddannelsesparate har deltaget i et mentorforløb. Ud af denne gruppe er det har 69 % af de unge erklæret sig helt eller delvist enige i, at deres mentorforløb har bragt dem tættere på at komme i job eller i uddannelse. Fremtid Fremtid Helt enig Delvist enig Hverken/eller Delvist uenig Helt uenig Ved ikke Jeg har en idé om, hvilken uddannelse jeg gerne vil have? 52% 13% 17% 3% 11% 4% Jeg ved hvad der skal til for, at jeg kan påbegynde den uddannelse eller det arbejde jeg ønsker? 52% 15% 15% 8% 8% 3% 34

35 Af tabellen ses det, at 65 % af de unge har en idé om, hvilken uddannelse de gerne vil have, mens blot 14 % af de unge ikke har en idé om det. Modsat de aktivitetsparate synes der blandt de uddannelsesparate at være en bedre forståelse af, hvad der skal til for, at de kan påbegynde den uddannelse eller det job de ønsker. 67 % af de uddannelsesparate tilkendegiver, at de ved hvad der skal til for at starte på uddannelse, mens blot 16 % ikke ved hvad der skal til. 35