Solrød Kommunes Økonomisk politik og finansiel

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Solrød Kommunes Økonomisk politik og finansiel"

Transkript

1 SOLRØD KOMMUNE ØKONOMIAFDELINGEN Solrød Kommunes Økonomisk politik og finansiel strategi Godkendt af Byrådet den 15. december 2014, pkt. 191

2 1

3 Indholdsfortegnelse Solrød Kommunes Økonomisk politik og finansiel strategi Indledning Økonomisk politik for Solrød Kommune Økonomiske mål for Solrød Kommune Finansiel strategi Formuepleje Gældspleje Leje og leasing Bilag 1. Regelgrundlag Bilag 2. Finansielle instrumenter Bilag 3. Ordliste Bilag 4. Rating af banker og realkreditter

4 1. Indledning I budgettet for aftalte Byrådet, at der udarbejdes en finansiel strategi for Solrød kommune, der blandt andet sætter mål for gældsafviklingen og kassebeholdningens størrelse. Den nuværende Økonomisk politik og finansiel strategi blev behandlet i forbindelse med budget og blev godkendt i forbindelse med 2. behandlingen af budgettet den 8. oktober Byrådet skal revurdere Økonomisk politik og finansiel strategi min. 1 gang i hver valgperiode. Derudover blev der med aftalen om den kommunale økonomi for 2014 mellem KL og regeringen som led i Projekt god økonomistyring aftalt, at det fremover skal være obligatorisk for kommunerne at udarbejde langsigtede økonomiske målsætninger, samt målsætninger for drift og anlæg medvirkning fra budget Målsætningerne skal fremgå af budgettets bemærkninger og omfatte såvel budgetåret som budgetoverslagsårene. Økonomisk politik og finansiel strategi opfylder til fulde de nye krav, og målsætningerne fremgår af Mål og Økonomi I økonomisk politik for Solrød Kommune fastsættes pejlemærker i forhold til kommunens overordnede økonomiske rammer for at tilvejebringe det fornødne finansielle grundlag for, at kommunens beslutninger om serviceniveauet kan føres ud i livet. I finansiel strategi fastsættes rammerne for styring af de likvide aktiver og den langfristede gæld. 2. Økonomisk politik for Solrød Kommune Formålet med at formulere en økonomisk politik for Solrød Kommune er at forsøge at være på forkant med udviklingen, så Byrådet har nogle reelle handlemuligheder, når næste års budget skal udarbejdes. Den økonomiske politik skal medvirke til, at Solrød Kommune både på kort og langt sigt får en robust og bæredygtig økonomi, der sikrer økonomisk handlefrihed til at fastholde serviceniveauet for kommunens borgere samt finansiere udviklingsprojekter, investeringer og ny drift. Ved en robust økonomi forstås ligeledes, at kommunen så vidt muligt har en stødpude over for statslige indgreb og andre uforudsigelige ændringer i økonomiske forudsætninger herunder konjunkturskift. På den måde kan drastiske besparelser og ændringer i serviceniveauet undgås på kort sigt. Metoden til at opnå dette er at have en offensiv økonomistyring, der f.eks. er kendetegnet ved proaktive beslutninger, skabelse af råderum og klare og entydige styringsprincipper. Den økonomiske politik skal sætte nogle pejlemærker i forhold til kommunens overordnede økonomiske rammer. Forudsætningen for at føre en offensiv økonomistyring er, at budgetterne er realistiske. Det tekniske budget skal via reguleringer for demografi, pris- og lønfremskrivninger, lovændringer samt Byrådets egne beslutninger sørge for, at det eksisterende serviceniveau kan holdes uændret og derved skabe grundlag for reelle politiske prioriteringer i serviceniveauet igennem budgetprocessen. Det er af flere grunde uheldigt med tillægsbevillinger i løbet af året, der er finansieret af kassebeholdningen. For det første udhuler det Byrådets handlemuligheder i budgetlægningen til at prioritere mellem de forskellige budgetområder, fordi et evt. råderum bliver ædt op i løbet af 2

5 året til tillægsbevillinger. For det andet er det vigtigt, at de budgetansvarlige enheder foreslår kompenserende besparelser inden for eget budgetområde, så det ikke bliver kutyme, at man kan søge om en tillægsbevilling i stedet. Selvom tillægsbevillinger generelt ikke er ønskelige, kan der dog opstå situationer, hvor det er fornuftigt at give en politisk prioriteret tillægsbevilling bl.a. ved nye opgaver eller i helt særlige tilfælde. Via kommunens styringsmodel integreres kommunens vision, de økonomiske mål, de vedtagne politikker og politiske og administrative mål i en sammenhængende styring af kommunen. Den økonomiske politik fokuserer på styringen via økonomiske mål Økonomiske mål for Solrød Kommune Solrød kommune vil styre efter de mål, der fremgår af nedenstående tabel. Målene er indbyrdes afhængige, og de enkelte mål skal derfor ses i forhold til andre økonomiske mål og dels i forhold til udviklingen i den samlede kommunale økonomi. Parameter Kassebeholdning Beskatning Budgetbalancen (Resultat af ordinær drift) Definition og evt. uddybende bemærkninger Det er et krav fra Økonomiog Indenrigsministeriet, at den gennemsnitlige kassebeholdning over de seneste 365 dage til enhver tid skal være positiv. Denne regel kaldes kassekreditreglen. Byrådet fastsætter skatteprocent, grundskyldspromille og dækningsafgift under hensyntagen til skattestop og aftaler mellem KL og Regeringen. Budgetbalancen er forskellen mellem driftsudgifter og driftsindtægter på det skattefinansierede område. Dette mål viser om der er balance mellem udgifter og indtægter på den daglige drift. Det er et lovkrav, at indtægterne mindst skal kunne dække udgifterne. Forslag til mål for Solrød Kommune Den gennemsnitlige kassebeholdning skal udgøre, hvad der svarer til mindst 3% af bruttodrifts- og anlægsudgifterne (ca. 42 mio.kr). De likvide aktiver sammensættes på en sådan måde, at der sikres et optimalt renteafkast og minimal risiko for tab. Det er Byrådets mål, at Solrød Kommune har en samlet beskatning, der er konkurrencedygtig i forhold til de omliggende kommuner. Budgetbalancen skal udvise et overskud, der muliggør finansiering af den fortsatte udvikling i kommunens opgaveløsning, afdrag på lån og et anlægsniveau på det skattefinansierede område på ca. 25 mio. kr. Skattefinansieret anlæg Det skattefinansierede anlæg er anlæg bortset fra udstyk- Det er Byrådets mål, at der skal være et årligt anlægsni- 3

6 Parameter Udstykninger Skattefinansieret langfristet gæld Tillægsbevillinger Definition og evt. uddybende bemærkninger ninger og almene boliger. Dette mål viser i hvor høj grad, der investeres i kommunale anlæg Omfatter Trylleskov Strand og Havdrup Vest, der forventes at give et overskud. Øvrige udstykninger igangsættes kun, hvis de hviler i sig selv set over en årrække eller giver overskud. Den samlede gæld ekskl. ældreboliger og brugerfinansieret område. Der er stramme regler for, hvad der kan lånes til. Dertil kommer, at der i aftalen mellem KL og Regeringen nogle gange afsættes ekstra lånepuljer til specifikke formål Foranstaltninger, der vil medføre udgifter eller indtægter, som ikke er bevilget i forbindelse med årsbudgettet må ikke iværksættes før Byrådet har meddelt den fornødne bevilling. Forslag til mål for Solrød Kommune veau på ca. 25 mio. kr. Overskud fra udstykning af grunde bliver primært anvendt til nedbringelse af langfristet gæld eller styrkelse af likviditeten til fremtidige investeringer, der kan bidrage til en fortsat vækst i Solrød Kommune. Lånegæld pr. indbygger ekskl. lån til ældreboliger må ikke overstige landsgennemsnittet. Tillægsbevillinger til serviceudgifter inden for servicerammen skal finansieres ved omstilling eller de årligt afsatte puljer til aftaleoverholdelse, demografi og lov- og cirkulæreændringer. Tillægsbevillinger til serviceudgifter udenfor servicerammen, sociale overførselsudgifter, det brugerfinansierede område og øvrige dele af den kommunale økonomi finansieres indenfor den samlede økonomi og kassebeholdningen. Den årlige budgetprocedure og tidsplan for budgettet skal sikre, at der er gennemsigtighed og fokus på at nå de vedtagne økonomiske mål. Budgetproceduren vedtages hvert år af Byrådet inden budgetlægningen går i gang. Den økonomiske politik skal revurderes min. 1 gang i valgperioden. Den finansielle strategi, der er beskrevet i afsnit 3, sætter rammerne for, hvordan pengebeholdninger og gæld håndteres. 4

7 3. Finansiel strategi Kommunens finansielle strategi betragtes som et arbejdsredskab for Økonomiafdelingen til brug for den løbende håndtering af kommunens finansielle portefølje. Formålet med den finansielle strategi er at fastlægge rammerne for en aktiv styring af Solrød Kommunes finansielle portefølje dvs. håndtering af de likvide midler (formuepleje) og den langfristede gæld (gældspleje) under hensyntagen til de finansielle risici, man er villig til at påtage sig. Strategien har endvidere til formål at sikre et fuldt overblik over de rente- og valutarisici, der er forbundet med placering af kommunens aktiver og passiver. Strategien vil også sikre, at beslutningstagerne har hjemmel til at foretage finansielle dispositioner uden først at få Byrådets accept. Dermed vil der lettere kunne ske tilpasning til ændringer i den finansielle situation, hvilket er en klar fordel i tider med et finansielt marked med store og hyppige ændringer. Beslutningstagerne må dog ikke overskride rammerne i denne strategi, der er godkendt af Byrådet. Målet er optimering af afkast og minimering af risiko og finansieringsomkostninger ved likviditetsplacering. Den finansielle strategi vil blive taget op til revision, hvis udviklingen på de finansielle markeder, lovgivningen, kommunens vurderinger af finansiel risiko eller øvrige forhold til strategien tilsiger det. Denne strategi vil beskæftige sig med kommunens finansielle aktiver og den langfristede gæld, og vil derfor ikke omhandle kommunens andre aktiver og passiver. Forhold omkring leje og leasing vil også blive behandlet i denne strategi. I det omfang kommunen benytter sig af ekstern rådgiver eller indgår aftaler med eksterne aktører, skal disse samarbejdspartnere også overholde den finansielle strategi Formuepleje Under afsnit 3.1 fremgår strategien for investering af Solrød Kommunes finansielle aktiver (kassebeholdningen). Strategien vil lægge rammerne for, hvordan investeringen skal placeres ud fra gældende lovgivning og kommunens ønsker i øvrigt Lovgivningsmæssige rammer Kommunen skal ifølge Styrelsesloven placere de midler, som ikke af hensyn til de daglige forretninger skal foreligge kontant i et pengeinstitut eller i de obligationer eller investeringsbeviser som fondes midler kan anbringes i. Kommunen skal også overholde fondsbekendtgørelsen, som indeholder restriktioner for anbringelse af kommunens investeringer. Det medfører, at der blandt andet kun må investeres i erhvervsobligationer, obligationer fra højrentelande og aktier, hvis det sker gennem en investeringsforening. Desuden stilles der i fondsbekendtgørelsen krav til kapitalforvaltende virksomheder, der placerer investeringen for en kommune. Strategien vil ikke indeholde alle disse regler, men i stedet henvise til bekendtgørelsen om anbringelse og bestyrelse af fondes midler. Alle anbringelser af kommunens investeringer skal ske i overensstemmelse med gældende regler på området med de begrænsninger det indebærer. 5

8 Spredning og risiko Kommunerne har iflg. styrelsesloven mulighed for at pleje sin overskudslikviditet ved at foretage indskud på aftalevilkår og investere i obligationer eller investeringsforeninger (herunder aktieinvesteringsforeninger). Solrød kommune ønsker ikke at investere den frie kapital på en sådan måde, at det medfører betydelig risiko for tab. Der ønskes dog samtidigt et fornuftigt afkast. Derfor skal kommunens risikoprofil betragtes som lav. For at overholde denne risikoprofil sætter denne strategi nogle begrænsninger for, hvordan kommunens frie kapital kan placeres. Kommunen kan kun indgå aftaler om formuepleje og generelle bankforretninger med finansielle institutioner, der har kreditvurdering som investeringsegnede 1 hos Moody s og Standard & Poors aftalens indgåelse. Hvis en finansiel institution, som kommunen samarbejder med, får en rating under det fastsatte krav, skal den informere Økonomiafdelingen herom. Porteføljeaftaler Solrød Kommune kan indgå porteføljeaftaler med samarbejdspartnere som efter nærmere aftale får stillet et beløb til rådighed for en periode på 1 år ad gangen. For at minimere risikoen kan investeringerne i porteføljeaftalen spredes over flere områder. Da danske realkredit- og statsobligationer ses som en sikker investeringsform, skal hovedparten af kommunens investeringer også være heri. Derfor kan op til 100% af det investerede beløb placeres i danske realkredit- og statsobligationer. Varigheden på de danske realkredit- og statsobligationer må i gennemsnit ikke overstige 4 år. Erhvervsobligationer og obligationer fra højrentelande er mere risikobetonede, hvorfor højst 10% af kommunens samlede investeringer må placereres i hver af disse aktiver. Der må ikke investeres i aktier, da det vurderes at indebære en for høj risiko at investere i disse. Dette illustreres i nedenstående tabel: Investering Min. Maks. Danske realkredit- og statsobligationer samt kontanter 80% 100% Erhvervsobligationer (virksomhedsobligationer) 0% 10% Obligationer fra højrentelande (nye obligationsmarkeder) 0% 10% Aktier 0% 0% Det er som udgangspunkt ikke meningen, at noget af porteføljen skal placeres på en kontant konto. I forbindelse med salg af aktiver, udlodning af udbytte eller lignende, kan det dog komme på tale i en kortere periode, til beløbet er geninvesteret. Kontanter i porteføljeaftalen må på intet tidspunkt overstige kr. 2 Kapitalforvalteren har dog op til 14 dage til at genplacere renter og udtrækninger. 1 Rating af banker og realkreditter hos Moody s og Standard & Poor s fremgår af bilag 4. 2 Indskydergarantien dækker kun indskud op til Euro, hvilket svarer til ca kr. 6

9 Køb af obligationer Hvis et pengeinstitut går konkurs, er der kun garanti for indskud på op til kr. For at minimere risikoen for tab og optimere renteafkastet kan en del af kassebeholdningen anvendes til køb af obligationer. Ved at placere en del af kassebeholdningen i obligationer minimeres risikoen for tab, idet værdipapirerne (obligationerne) i tilfælde af et pengeinstituts konkurs vil blive udleveret direkte til Solrød Kommune. Som alternativ til træk på kassekredit kan der i perioder med underskudslikviditet ske belåning mod sikkerhed i de købte obligationer. Belåningen sker ved indgåelse af salgs- og tilbagekøbsaftaler (REPO-forretninger). Tidsindskud Ved midlertidig overskudslikviditet kan denne placeres i en på forhånd defineret periode ved indskud i danske pengeinstitutter, der opfylder Finansstyrelsens solvenskrav. Der bliver indhentet tilbud fra 2-3 pengeinstitutter ved en anbringelse Etiske retningslinjer Udover de økonomiske aspekter skal forhold omkring etik også indgå i overvejelserne omkring placering af en investering. Årsagen til, at Solrød Kommune ønsker dens investeringer vurderet med hensyntagen til etik er, at kommunen ønsker at tage hensyn til miljøet samt menneskerettigheder og levevilkår. Solrød Kommune forventer, at eventuelle kapitalforvaltere eller deres samarbejdspartnere vurderer de virksomheder, de investerer i, ud fra et etisk synspunkt. Kommunen forventer, at blandt andet følgende virksomheder er udelukket: Virksomheder, der fremstiller, handler eller på anden måde profiterer fra klyngebomber samt atomare, biologiske og kemiske våben. Virksomheder, der ikke respekterer menneskerettigheder ved f.eks. at benytte børnearbejde. Virksomheder, der tilsidesætter hensynet til klima, natur og miljø på en groft uforsvarlig måde. Virksomheder, der fremstiller tobaksprodukter. De etiske retningslinjer skal kun sortere uetiske virksomheder fra. Det er ikke meningen, at de etiske retningslinjer skal bruges til at rangordne de etiske virksomheder, for på den måde at sikre, at kommunen kun investerer i de mest etisk korrekte virksomheder. Blandt de virksomheder, der ikke sorteres fra som uetiske, vil der være forhold omkring afkast og risiko, der bestemmer, om der skal investeres i virksomheden. I kontrakten med eventuelle kapitalforvaltere aftales de nærmere retningslinjer for, hvordan de sikrer, at de etiske retningslinjer overholdes. I det omfang kapitalforvalteren får kendskab til, at sådanne etiske krav ikke måtte være opfyldt, skal kapitalforvalteren tilrette investeringen med henblik på snarest muligt at opfylde Solrød Kommunes krav. 7

10 Beslutningskompetencer Administrerende direktør og økonomichef er i forening bemyndiget til at placere overskudslikviditet indenfor strategiens rammer samt indgå porteføljemanagementaftaler. Det er også deres ansvar at sørge for, at investeringerne er placeret indenfor lovens og strategiens rammer. Hvis der vælges eksterne aktører til at placere den overskydende likviditet, bemyndiges de til selvstændigt at træffe beslutninger om, hvordan investeringerne skal placeres, så længe det sker indenfor strategiens rammer. Det vil derfor være fuldmagtsaftaler, der indgås med kapitalforvalterne. Det skyldes, at de skønnes at have de bedste forudsætninger for at træffe disse beslutninger, samt at det administrativt er lettere, end hvis hver handel skal godkendes. Derudover vil kapitalforvalterne også kunne reagere hurtigere på ændringer i markedet, end hvis der kræves accept Rapportering til Byrådet I forbindelse med den kvartalsvise likviditetsrapportering vil Byrådet modtage en orientering om afkastet på porteføljemanagementaftale, obligationer og tidsindskud Gældspleje Under afsnit 3.2 fremgår strategien for kommunens placering og forvaltning af den langfristede gæld. Strategien lægger rammerne for, hvordan gælden skal placeres ud fra gældende lovgivning og kommunens ønsker i øvrigt Mulige lånetyper Der findes en lang række forskellige lån, som hver især har særlige egenskaber. Ved at sammensætte låneporteføljen med forskellige lån, vil det være muligt at få det ønskede forhold mellem risiko og finansieringsomkostninger. I det følgende vil det fremgå, hvordan lånenes forskellige parametre passer ind i den finansielle strategi. Fast eller variabel rente Kommunen har mulighed for at optage såvel fast som variabel forrentet finansiering og kan omlægge til fast og variabel finansiering. Variabelt forrentede lån må udgøre op til 70% af den samlede låneportefølje. Fordelingen mellem fast og variabel rente revurderes løbende. I tider med rentefald øges andelen af variable lån, mens andelen af variable lån nedsættes i tider med udsigt til rentestigninger af mere permanent karakter. Løbetid Valg af løbetider fastlægges i hvert tilfælde af den administrerende direktør og økonomichefen i forening på baggrund af kommunens økonomiske situation og det lånefinansierede aktivs levetid, dog indenfor den maksimale løbetid, der er fastsat i Lånebekendtgørelsen. Ved køb af bygninger og andre lignende langvarige aktiver skal løbetiden være længst mulig. I de tilfælde, der lånes til et aktiv med begrænset levetid, bør lånets løbetid ikke overstige aktivets levetid. Det skyldes, at kommunen ikke ønsker at betale af på et aktiv, som ikke længere findes eller ikke længere repræsenterer nogen værdi. 8

11 Frembringer det belånte aktiv en besparelse eller en indtjening, bør lånets løbetid, af likviditetsmæssige årsager, så vidt muligt ligge i den periode besparelsen eller indtjeningen er. Overordnede likviditetsmæssige hensyn i kommunen vil dog kunne betyde, at lån etableres og omlægges efter generelle likviditetsmæssige hensyn i kommunen. Afdragsprofil Valg af afdragsprofil fastlægges ligesom løbetiden af den administrerende direktør og økonomichefen i forening på baggrund af vurderinger omkring likviditetsforhold og samlede kreditomkostninger. Kommunen kan jf. Lånebekendtgørelsen optage annuitetslån, serielån, stående lån eller lån med afdragsfrihed. Denne strategi giver mulighed for brug af alle disse lån. Valuta Ifølge lånebekendtgørelse nr af 15. december 2011 må kommunen ikke være sluteksponeret i anden valuta end danske kroner og euro 3. Valg af valutalån beror på en konkret vurdering af såvel rente- som kursrisiko. Udgangspunktet for låneoptagelsen er, at der skal opnås den lavest mulige effektive låneomkostning (rente og kursrisiko). Der optages alene lån i danske kroner Finansielle instrumenter Hvis det findes fordelagtigt, kan kommunen jf. Lånebekendtgørelsen indgå terminsforretninger og anvende simple swapaftaler (rente/valuta). Rente- og valutasikringsinstrumenter er finansielle produkter, der indebærer en risiko for tab i de tilfælde, hvor modparten i aftalen ikke kan opfylde sine forpligtigelser f.eks. på grund af konkurs. Solrød Kommune kan kun indgå aftaler om renteswap med finansielle institutioner, der vurderes investeringsegnede 4 af Moody s eller Standard & Poors eller er medlem af Finansrådet Omlægning af lån Omlægning af låneporteføljen foretages, når det i samråd med finansielle rådgivere vurderes, at det er hensigtsmæssigt, og når de fastlagte rammer i finansieringsstrategien gør det nødvendigt, og såfremt lånet opfylder de gældende vilkår jf. 10 stk. 3 og 4 i lånebekendtgørelsen. Der kan omlægges ved indfrielse af gamle lån og optagelse af nye lån, eller ved udfærdigelse af en allonge til det eksisterende gældsbrev. Der kan også benyttes finansielle instrumenter til at foretage omlægning af låneporteføljen. Det giver Solrød Kommune en større fleksibilitet til at foretage en aktiv styring. Jf. lånebekendtgørelsen kan kommuner kun omlægge lån ved anvendelse af simple rente- og/eller valutaswap aftaler. Med henblik på kurs- og rentesikring kan der i den forbindelse anvendes terminsforretninger, men ikke optioner. 3 Jf. Lånebekendtgørelse 1580 af stk. 3 4 Rating af banker og realkreditter hos Moody s og Standard & Poor s fremgår af bilag 4. 9

12 Anvendelse af finansielle instrumenter skal ses i lyset af de omkostninger, der skal betales herfor til pengeinstitut eller lign. I bilag 2 er nærmere beskrevet de forskellige styringsinstrumenter Optagelse af nye lån Solrød Kommune optager som udgangspunkt lån i Kommunekredit, som oftest er det billigste finansieringsinstitut på markedet. Når det drejer sig om mindre og kortvarige lån samt kassekreditter og byggekreditter indhentes der endvidere tilbud fra et andet større finansieringsinstitut i henhold til gældende regler for udbudsforretninger Beslutningskompetencer og ansvar Beslutningen om optagelse af lån og lånebeløbets størrelse træffes jf. Styrelsesloven af Byrådet. Borgmester og administrerende direktør er bemyndiget til at underskrive gældsbreve (I deres fravær viceborgmester og de øvrige direktører). Administrerende direktør og økonomichef er i forening bemyndiget til at træffe afgørelser vedrørende afdragsprofil, løbetid, omlægninger af lån og brug af finansielle instrumenter til pleje af gældsporteføljen. Finansieringsinstitutioner, som gælden er placeret i og eventuelle eksterne rådgivere er ikke bemyndiget til at ændre kommunens gældsportefølje uden gyldig accept. Dette betyder, at der alene kan indgås en rådgivningsaftale med eksterne rådgivere Rapportering til Byrådet Udviklingen i kommunens låneportefølje fremgår af Årsberetning, bilagshæfte Leje og leasing Denne strategi giver Solrød Kommune mulighed for at lease aktiver, når dette findes hensigtsmæssigt. Kommunen må lease aktiver, der erstatter både anlægs- og driftsudgifter. Der kan både indgås aftaler om finansiel leasing og operationel leasing. Finansiel leasing er en leasingaftale, hvor alle væsentlige risici og fordele forbundet med ejendomsretten er overført fra leasingselskabet til leasingtager (typisk aktivets vedligeholdelse og restværdi). En operationel leasingaftale svarer til en traditionel lejeaftale. I operationelle leasingaftaler er leasingperioden ofte væsentlig kortere end aktivets levetid. Aktivets anskaffelsessum bliver således ikke fuldt tilbagebetalt over lejeperioden, men må genudlejes flere gange eller sælges af leasingselskabet. Leasingselskabet har risikoen på restværdien. Ved operationel leasing påhviler vedligeholdelsespligten leasingselskabet, ligesom selskabet må bære risikoen og ansvaret for aktivet som ved almindelige lejeaftaler. Solrød Kommunes finansielle strategi giver mulighed for både at foretage finansiel og operationel leasing under iagttagelse af nedenstående retningslinjer. 10

13 Retningslinjer Da leasing/leje af henholdsvis driftsmidler og anlægsaktiver behandles forskelligt i forhold til den kommunale låntagning, er det nødvendigt at sondre mellem leasing/leje af driftsmidler og anlægsaktiver. Leasing af driftsmidler Ved leasing af driftsmidler forstås inventar, biler, kopimaskiner samt IT-udstyr m.v. Leasing af driftsmidler påvirker ikke kommunens låneramme. Leasing af anlæg Leasing af anlæg opfattes som lån og skal dermed fragå kommunens låneramme. Hvis kommunen har udnyttet hele sin låneramme, skal der deponeres et beløb, svarende til værdien af det lejede/leasede aktiv Kompetence Leje- og leasing af driftsmidler Leje- og leasingaftaler, der rækker ud over budgetåret, skal godkendes af administrerende direktør. Leje- og leasing af anlæg Alle leje- og leasingaftaler vedrørende anlægsaktiver behandles på samme måde som optagelse af lån og skal godkendes af Byrådet Procedure Budgetansvarlige ledere, som ønsker at indgå leje- og leasingaftaler, skal søge godkendelse og rådgivning herom i Økonomiafdelingen. Økonomiafdelingen foretager herefter en vurdering af fordele og ulemper ved at lease i stedet for selv at købe og derved bruge af kassebeholdningen. I den forbindelse skal også eventuelle forskelle i forsikringspræmie og andre økonomiske forhold f.eks. overtagelse af aktivets scrapværdi tages med i betragtning. Økonomiafdelingen er ansvarlig for, at der udarbejdes en oversigt over leasingforpligtelsen i kommunens regnskab. 11

14 Bilag 1. Regelgrundlag Regler for anbringelse af kommunens likvide midler 44 i Lov om kommunernes styrelse nr. 186 af 19. februar 2014: Midler, som ikke af hensyn til de daglige forretninger skal foreligge kontant, skal indsættes i pengeinstitut eller på postgirokonto eller anbringes i sådanne obligationer eller investeringsbeviser, i hvilke fondes midler kan anbringes. Kassekreditreglen En meget væsentlig regel i lånebekendtgørelsen er kassekreditreglen, som siger, at kommunens gennemsnitlige likviditet målt over de sidste 12 måneder ikke må være negativ. Tilladt investeringstype Kommunernes mulighed for at anbringe overskydende likviditet i obligationer eller investeringsbeviser reguleres som nævnt af bekendtgørelsen om anbringelse af fondes midler og bestyrelsesvederlag mv. I denne bekendtgørelse er der to paragraffer, som har relevans for kommunerne: 5 Anbringelse af midler kan ske i rentebærende obligationer, hvis disse bliver handlet på et reguleret marked, jf. stk. 2 og er i et af de i stk. 2 nævnte landes møntenhed. 6 Midlerne kan anbringes i erhvervsobligationer og konvertible obligationer og i udbyttegivende investeringsforeninger eller afdelinger af sådanne, der er omfattet af lov om investeringsforeninger eller tilsvarende EU/EØS-lovgivning. Der er begrænsninger på, hvilke typer af investeringer kommuner kan placere midler i, f.eks. kan en kommune investere i en investeringsforening, hvis højst halvdelen af midlerne er i erhvervsobligationer og konvertible obligationer, udbyttegivende investeringer eller aktier 5. Regler for lånoptagelse 1 i lånebekendtgørelse nr af 21. december 2013 med senere ændringer om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v.: En kommunes samlede låntagning må i det enkelte regnskabsår ikke overstige kommunens adgang til at optage lån i henhold til 2 og Regler for brug af finansielle instrumenter 10 i bekendtgørelse nr af 21. december 2013 med senere ændringer om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v.: Lån kan optages som annuitetslån, serielån eller indekslån. Løbetiden må ikke overstige 25 år, dog kan lån til opførelse og erhvervelse af almene ældreboliger have længere løbetid inden for den grænse, der er fastsat i lov om almene boliger m.v. Lån til opførelse og vedligeholdelse, opretning samt forbedring af kollektive energiforsyningsanlæg (dog ikke elektricitet) med tilbehør, herunder ledningsnet kan dog optages med løbetid op til 30 år med op til fem års afdragsfrihed. 5 BEK nr. 957 af Anbringelsesbekendtgørelsen 12

15 Stk. 2 Lån kan endvidere optages som stående lån eller lån med afdragsfri periode. Løbetiden for sådanne lån må højst være på 15 år og med et afdragsforløb, der højst giver en gennemsnitlig løbetid på 10 år. Stk. 3 En kommune kan indgå terminsforretninger med henblik på kurs- og rentesikring i forbindelse med lånoptagelse og betaling af renter og afdrag, såfremt der foreligger en konkret forpligtigelse til at betale renter og afdrag henholdsvis at modtage og betale et beløb i udenlandsk valuta. En kommune må ikke være sluteksponeret i anden valuta end danske kroner og euro. Stk. 4 En kommune kan omlægge lån ved hjælp af simple rente- og/eller valutaswap. Med henblik på kurs- og rentesikring kan der i denne forbindelse anvendes terminsforretninger, men ikke optioner. Stk. 5 En kommune kan indgå salgs- og tilbagekøbsaftaler vedrørende obligationer (REPOforretninger) En kommune kan endvidere udstede certifikater med løbetid på mindre end 1 år. Provenuet af de indgåede aftaler og udstedte certifikater indgår på almindelige vilkår i beregningen af de kommunale kassekreditmuligheder i henhold til 9. 13

16 Bilag 2. Finansielle instrumenter Konvertibel obligation Særlig obligation, der på et tidspunkt giver mulighed (option) for at blive ombyttet til en aktie. Det er ofte erhvervsvirksomheder og pengeinstitutter, der udsteder konvertible obligationer. Som regel er det bestemt, hvordan og hvornår obligationen ombyttes med aktier. Kursen på konvertible obligationer er dels bestemt af renteniveauet, dels af kursen på den relaterede aktie. Konverterbar obligation Obligation, der kan indfries før udløb. Obligationerne er udstedt for at finansiere et konverterbart obligationslån med pant i en ejendom. Risikoen ved konverterbare obligationer er, at hvis kursen kommer tæt på 100 eller stiger over 100, så vil der ofte blive udtrukket meget store beløb. Det betyder, at selvom der måske er 30 års løbetid tilbage af obligationen, så kan en investor opleve, at der udtrækkes procent af obligationen til kurs 100 på én gang. Det betyder, at obligationens reelle løbetid dermed bliver kortere. Konverterbare obligationer kan betragtes som inkonverterbare obligationer kombineret med en udstedt call-option. Det vil sige, at ejeren af en konverterbar obligation påtager sig en risiko for, at låntager pludselig indfrier obligationen til kurs 100, før obligationen løber ud. Denne calloption koster naturligvis noget, hvilket man kan se ved at sammenligne kursen på konverterbare og inkonverterbare obligationer med samme løbetid og afviklingsprofil. Forskellen i antal kurspoint er netop markedets vurdering af prisen på den udstedte call-option. Varighed Nøgletal for risikoen ved investering i obligationer. Varigheden udtrykker prisfølsomheden for en obligation eller en portefølje af obligationer. Det vil sige hvor meget kursen stiger ved et fald i den effektive rente på 1 %. Varigheden angiver samtidig den tid investor i gennemsnit skal beholde sin obligation, før investeringen er tilbagebetalt, hvorfor varigheden bliver angivet i år. Konverterbare obligationer bliver ofte indfriet ved renteændringer. Man anvender derfor optionsjusteret varighed ved konverterbare obligationer. Ved beregning af optionsjusteret varighed, er der taget højde for risikoen for førtidig indfrielse. Konverterbare obligationer indgår med en lavere varighed end tilsvarende papirer uden konverteringsret på grund af sandsynligheden for førtidig indfrielse. Erhvervsobligationer Erhvervsobligationer udstedes primært af virksomheder, der ønsker at finansiere en investering ved udstedelse af obligationer. Erhvervsobligationer har en højere risiko end danske stats- og realkreditobligationer. Risikoen ved investering i erhvervsobligationer afhænger af, hvem der udsteder obligationen, og hvilken kreditværdighed virksomheden har. Virksomhedernes kreditvurdering er afgørende for, hvilken rente de kan låne til. Jo dårligere kreditvurdering, jo større vil investorernes afkastkrav være, og des mere skal udstederen betale for at låne. På obligationer fra udstedere med en dårlig kreditværdighed, vil man altså forvente en højere forrentning. Til gengæld vil risikoen for, at virksomheden går konkurs, være større. 14

17 Obligationer fra højrentelande Der investeres i obligationer på verdens nye obligationsmarkeder i Latinamerika, Østeuropa, Fjernøsten, Afrika og Mellemøsten. Der investeres i obligationer med en vis kreditrisiko. Der investeres fortrinsvis i statsobligationer og i mindre omfang i virksomheder, der er 100 % statsejede. Salgs- og tilbagekøbsaftaler (REPO-forretninger) Salgs- og tilbagekøbsaftaler (REPO-forretninger) er aftaler, hvor der sker handel med kommunens obligationer med normal valør kombineret med en terminshandel. Arrangementet fungerer i realiteten som et kortfristet lån med sikkerhed i værdipapirer. Landsskatteretten har truffet afgørelse om, at der er tale om et låneforhold, og at der ikke er tale om køb og salg af obligationer. Anvendelsen af salgs- og tilbagekøbsaftaler skal sidestilles med træk på kassekredit og indgår på almindelige vilkår i beregningen af de kommunale kassekreditmuligheder jf. Lånebekendtgørelsen. FRA Med en FRA (Fremtidig Rente Aftale - renteterminsforretning) er det muligt, at lægge renten fast i en periode på et variabelt forrentet lån, og dermed sikre lånet mod en rentestigning i aftaleperioden. Eksempel: En kommune har optaget et lån, der forrentes med udgangspunkt i 3 måneders CI- BOR Copenhagen InterBank Offered Rate (den rente bankerne i Danmark låner ud til hinanden fastsat ud fra udbud og efterspørgsel). Der forventes stigende, korte renter i markedet, og kommunen ønsker derfor at fastlåse renten i den kommende 3 måneders renteperiode. Derfor indgår kommunen en FRA. Renteswap En aftale om på bestemte tidspunkter at betale (modtage) fast rente og modtage (betale) variabel rente i samme valuta. En renteswap benyttes derfor til at omlægge finansiering fra fast til variabel rente eller omvendt. Renteswap giver mulighed for at ændre kommunens risikoprofil i forhold til renteudviklingen. Hvis kommunen ønsker at omlægge et lån med variabel rente til et nyt lån med fast rente, er det som regel forbundet med store omkostninger. Ved at bytte rentebetalinger via renteswap uden at ændre på det underliggende lån, opnås den samme effekt, men uden de store omkostninger. Valutaswap En aftale om på bestemte tidspunkter at betale fast eller variabel rente i en valuta og modtage fast eller variabel rente i en anden valuta. En valutaswap benyttes derfor til at omlægge finansiering fra en valuta til en anden. Valutaterminsforretning En valutaterminsforretning er en aftale om køb eller salg af et beløb i en valuta mod betaling af et beløb i en anden valuta på et fastsat fremtidigt tidspunkt. En valutaterminsforretning kan der- 15

18 for anvendes til at fastlåse valutakursen på et fremtidigt afdrag på finansiering i udenlandsk valuta. Fælles for anvendelsen af ovennævnte finansielle instrumenter er, at de kun anvendes i direkte relation til en konkret forpligtigelse vedrørende Solrød Kommunes gæld. Afdækningsforretningen skal således kunne henføres til en konkret forpligtigelse / et konkret lån. Ønskes en omlægning af rente- eller valutaeksponeringen, nedlukkes en eksisterende finansiel kontrakt for så vidt muligt, i stedet for at oprette en modsatrettet. Dette sikrer imod, at antallet af finansielle kontrakter bliver uoverskueligt. Der må altid kun benyttes de finansielle styringsinstrumenter, der er nævnt i den til enhver tid gældende lånebekendtgørelse. 16

19 Bilag 3. Ordliste DKK EUR CIBOR EURIBOR PM-aftaler Danske Kroner EURO (valuta i EU) CIBOR (Copenhagen InterBank Offered Rates) er den rentesats, som et pengeinstitut er villig til at udlåne danske kroner i en nærmere defineret periode EURIBOR (Euro Interbank Offered Rate) er benchmarkrenten på det europæiske pengemarked. En porteføljemanagementaftale indebærer, at det valgte pengeinstitut får fuldmagt til at forvalte et bestemt beløb indenfor den faste økonomiske investeringsramme. 17

20 Højrisiko Investeringsegnede Bilag 4. Rating af banker og realkreditter Moody s Standard & Poors AAA AAA Låntagere af bedste kvalitet. Pålidelige og stabile Aa1 AA+ Aa2 AA Låntagere af kvalitet, men mere risikable end AAA Aa3 AA- A1 A+ A2 A Låntagere, hvis økonomiske forhold kan påvirke deres finansielle position A3 A- Baa1 BBB+ Låntagere af mellemklasse kvalitet med tilfredsstillende økonomi Baa2 BBB Baa3 BBB- Ba1 BB+ Låntagere, der er sårbare over for konjunkturændringer Ba2 BB Ba3 BB- B1 B+ Låntagere med store udsving i deres finansielle situation B2 B B3 B- Caa1 CCC+ Låntagere, der er afhængige af gunstige konjunkturer for at kunne honorere deres forpligtelser Caa2 CCC Caa3 CCC- Ca CC Låntagere der er i betalingsstandsning, men dog med visse fremtidsforhåbninger C C Låntagere, der er i betalingsstandsning med minimale fremtidsudsigter 18

Økonomisk politik og finansiel strategi

Økonomisk politik og finansiel strategi SOLRØD KOMMUNE ØKONOMIAFDELINGEN Økonomisk politik og finansiel strategi Forslag til godkendelse i Byrådet i december 2014 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Økonomisk politik for Solrød Kommune...

Læs mere

Kasse- og regnskabsregulativ

Kasse- og regnskabsregulativ Kasse- og regnskabsregulativ Bilag nr. 9.1 Finansiel strategi Udarbejdet af: Økonomistaben Dato: 27-05-2010 Sagsid.: Version nr.: 1 Ikrafttrædelses dato: 1. oktober 2009 OVERORDNET MÅLSÆTNING...3 FINANSIERING...4

Læs mere

Svendborg Kommunes finansielle strategi

Svendborg Kommunes finansielle strategi Svendborg Kommunes finansielle strategi Indholdsfortegnelse 1. Formål med finansiel strategi 2. Likviditetsstrategi likvide aktiver 2.1 Værdipapirer 2.2 Beslutningskompetancer 2.3 Etiske retningslinier

Læs mere

At væsentlige aftaler, som forpligter kommunen udover det enkelte budgetår godkendes

At væsentlige aftaler, som forpligter kommunen udover det enkelte budgetår godkendes Bilag 11 Overordnede regler for kommunens finansielle styring Formål Kommunens finansielle strategi, som formuleret i dette dokument, betragtes som et arbejdsredskab for kommunens forvaltning til brug

Læs mere

Bilag 2. Finansiel politik for Region Midtjylland

Bilag 2. Finansiel politik for Region Midtjylland Bilag 2 Finansiel politik for Region Midtjylland 1 1. Indledning Dette bilag til kasse- og regnskabsregulativet fastlægger Region Midtjyllands finansielle politik og investeringspolitik og indeholder supplerende

Læs mere

Overordnede regler for kommunens finansielle styring

Overordnede regler for kommunens finansielle styring Bilag 11 til "Principper for økonomistyring" Overordnede regler for kommunens finansielle styring Formål Kommunens finansielle strategi, som formuleret i dette dokument, betragtes som et arbejdsredskab

Læs mere

Bilag: Ringsted Kommunes finansielle strategi

Bilag: Ringsted Kommunes finansielle strategi Bilag: Ringsted Kommunes finansielle strategi 1. Baggrund Den finansielle strategi beskriver rammerne for den finansielle styring af såvel den langfristede gæld i Ringsted Kommune som formuen. 2. Formål

Læs mere

Ishøj Kommunes finansielle strategi Årlig revurdering, oktober 2012

Ishøj Kommunes finansielle strategi Årlig revurdering, oktober 2012 Direktionscenter Økonomi 25. oktober 2012 Notatark Ishøj Kommunes finansielle strategi Årlig revurdering, oktober 2012 Formål Ishøj Kommunes finansielle strategi, som den er formuleret i dette dokument,

Læs mere

Svendborg Kommunes finansielle strategi

Svendborg Kommunes finansielle strategi Svendborg Kommunes finansielle strategi Indholdsfortegnelse 1. Formål med finansiel strategi 2. Likviditetsstrategi likvide aktiver 2.1 Værdipapirer 2.2 Beslutningskompetancer 2.3 Etiske retningslinier

Læs mere

1. Formål... 2 Overordnet målsætning for formue- og gældspleje... 2

1. Formål... 2 Overordnet målsætning for formue- og gældspleje... 2 Intern Service BF/HBL Telefon: 7996 6020 bf@vejenkom.dk UDKAST Dato: 10. april 2015 Finansiel politik Indhold 1. Formål... 2 Overordnet målsætning for formue- og gældspleje... 2 2. Formuepleje - likviditetsstyring...

Læs mere

Finansiel strategi for Ballerup Kommune

Finansiel strategi for Ballerup Kommune ØKONOMI OG PERSONALE Dato: 28. oktober 2015 Tlf. dir.: 4477 2210 E-mail: uhje@balk.dk / jkg@balk.dk Kontakt: Ulrik Haahr Jepsen / Jeppe Krag Sagsnr.: 00.01.00-P22-2-11 Finansiel strategi for Ballerup Kommune

Læs mere

FINANSIEL STRATEGI. Økonomisk Forvaltning

FINANSIEL STRATEGI. Økonomisk Forvaltning FINANSIEL STRATEGI Økonomisk Forvaltning FORMÅL I et finansielt marked med mange forskellige finansielle instrumenter og mange måder at sammensætte kommunens låne- og leasingportefølje på, er det vigtigt

Læs mere

Finanspolitik. for. Aabenraa Kommune

Finanspolitik. for. Aabenraa Kommune Finanspolitik for Aabenraa Kommune Staben den 25. maj 2012 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Likviditetsstrategi... 3 2.1 Beslutningskompetence... 3 2.2 Bankaftaler... 4 2.3 Overskudslikviditet...

Læs mere

Finansiel strategi. 1. Indledning og grundlag for finansiel strategi 2. 2. Den finansielle strategi omfatter 2

Finansiel strategi. 1. Indledning og grundlag for finansiel strategi 2. 2. Den finansielle strategi omfatter 2 Indholdsfortegnelse Finansiel strategi 1. Indledning og grundlag for finansiel strategi 2 2. Den finansielle strategi omfatter 2 3. Formålet med den finansielle strategi 2 4. Placering af overskudslikviditet

Læs mere

Silkeborg kommunes finansielle strategi.

Silkeborg kommunes finansielle strategi. 1 Bilag til Silkeborg Kommunes overordnede økonomistyringsprincipper Silkeborg kommunes finansielle strategi. Formålet med denne strategi er at beskrive de muligheder og afgrænsninger Silkeborg Kommunes

Læs mere

Retningslinier for styring af de finansielle dispositioner

Retningslinier for styring af de finansielle dispositioner Retningslinier for styring af de finansielle dispositioner Indholdsfortegnelse 1. Formål 2. Udførelse og kompetence 3. Aktivsiden 4. Passivsiden 5. Leasing 6. Rapportering Ligevægt mellem faktisk og ønsket

Læs mere

Finansiel politik for Region Syddanmark

Finansiel politik for Region Syddanmark Bilag 13 til Regler for Økonomistyring og Registreringspraksis om finansiel strategi Finansiel politik for Region Syddanmark 1. Formål Region Syddanmarks finansielle politik, som formuleret i dette notat,

Læs mere

Principper for økonomistyring bilag 9.1. Finansiel politik Faxe Kommune

Principper for økonomistyring bilag 9.1. Finansiel politik Faxe Kommune Finansiel politik Faxe Kommune 1 Indholdsfortegnelse RESUMÉ: POLITIK FOR AKTIV STYRING AF FAXE KOMMUNES GÆLDS- OG AKTIVPORTEFØLJE.... 3 POLITIK FOR AKTIV STYRING AF FAXE KOMMUNES GÆLDSPORTEFØLJE... 5 1.0

Læs mere

Vordingborg Kommune. Finansiel Politik. Finansiel politik, bilag til Økonomisk Politik 1

Vordingborg Kommune. Finansiel Politik. Finansiel politik, bilag til Økonomisk Politik 1 Vordingborg Kommune Finansiel Politik Finansiel politik, bilag til Økonomisk Politik 1 Finansiel Politik Vordingborg Kommune Indholdsfortegnelse Formål...3 Vordingborg Kommunes likviditet (aktivsiden)...3

Læs mere

Finansieringspolitik for Varde Kommune

Finansieringspolitik for Varde Kommune Finansieringspolitik for Varde Kommune 1. Formål I finansieringspolitikken fastlægges rammer og retningslinier for styringen af kommunens finansielle porteføljer, herunder Placering af likviditet og pleje

Læs mere

Kasse- og regnskabsregulativ

Kasse- og regnskabsregulativ Kasse- og regnskabsregulativ Bilag nr. 9.1 Finansiel strategi Udarbejdet af: Økonomistaben Dato: 09-09-2014 Sagsid.: Version nr.: 1 Ikrafttrædelses dato: 15-10-2014 OVERORDNET MÅLSÆTNING... 3 LIKVIDITETSSTRATEGI...

Læs mere

Bilag 2 til Økonomisk Politik: Finansiel strategi

Bilag 2 til Økonomisk Politik: Finansiel strategi Bilag 2 til Økonomisk Politik: Finansiel strategi (Vedtaget i Byrådet d. 31.10.2012) Økonomi / Innovation og IT oktober 2012 Indholdsfortegnelse 1 Formål Side 1 2 Afgrænsning - 1 3 Kompetencer og rapportering

Læs mere

Kommunen er underlagt en række regler på det finansielle område. Reglerne fremgår af nedenstående:

Kommunen er underlagt en række regler på det finansielle område. Reglerne fremgår af nedenstående: Notat Forvaltning: Økonomiafdelingen Dato: J.nr.: Br.nr.: Januar 2013 Vedrørende: Porteføljepleje af langfristet gæld og formue - finansiel strategi 2014-17 Notatet sendes/sendt til: Byrådet Finansiel

Læs mere

Af Odder Kommunes vision for 2014-2018 fremgår det, at der i Odder Kommune

Af Odder Kommunes vision for 2014-2018 fremgår det, at der i Odder Kommune Økonomisk politik og finansiel styring 17 1. Indledning. Som en del af Økonomiaftalen mellem Regeringen og KL for 2014, blev det besluttet, at kommunerne skal udarbejde langsigtede økonomiske målsætninger.

Læs mere

Målet er optimering af likviditetsplaceringen og minimering af finansieringsomkostningerne inden for den af Byrådet vedtagne finansielle strategi.

Målet er optimering af likviditetsplaceringen og minimering af finansieringsomkostningerne inden for den af Byrådet vedtagne finansielle strategi. Hjørring Kommune Hjørring kommunes finansielle strategi gældende fra 1. juli 2013 Udkast Formål: Formålet med en finansiel strategi er at fastlægge rammerne for en aktiv styring af Hjørring kommunes finansielle

Læs mere

Finanspolitik. for. Aabenraa Kommune

Finanspolitik. for. Aabenraa Kommune Finanspolitik for Aabenraa Kommune Staben den 26. september 2014 Godkendt i Økonomiudvalget 18. november 2014 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Likviditetsstrategi... 3 2.1 Beslutningskompetence...

Læs mere

Finansiel Strategi. ( Finansiel styring af likvid formue og langfristet gæld )

Finansiel Strategi. ( Finansiel styring af likvid formue og langfristet gæld ) Finansiel Strategi ( Finansiel styring af likvid formue og langfristet gæld ) September 2007 Indholdsfortegnelse Side 1. Indledning 1.1 Formål... 2 2. Porteføljepleje af den langfristede gæld 2.1 Valutasammensætning...

Læs mere

Politik for lån og for investering i aktier og obligationer

Politik for lån og for investering i aktier og obligationer Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse Sag nr. 1393 dokument 1411401 Politik for lån og for investering i aktier og obligationer Godkendt i Byrådet 17. februar og 24. juni 2010 Der er foretaget redaktionelle

Læs mere

Syddjurs Kommunes. Leasingpolitik

Syddjurs Kommunes. Leasingpolitik 1 of 5 Bilag 11.1. Syddjurs Kommunes Leasingpolitik Syddjurs Kommunes Leasingpolitik 2 of 5 1. Formål Formålet med retningslinierne er at sikre, At væsentlige aftaler, som forpligter kommunen udover det

Læs mere

Økonomisk politik og Finansiel styring

Økonomisk politik og Finansiel styring Økonomisk politik og Finansiel styring 2011 2014 Godkendt af Byrådet den 24. januar 2011 Dok.nr: 727-2010-164834 1 1. Indledning. Det er vigtigt for Odder Kommunes Byråd at skabe gode rammer for borgerne,

Læs mere

Finansiel strategi. Bilag A3 til Principper for Økonomistyring

Finansiel strategi. Bilag A3 til Principper for Økonomistyring Finansiel strategi Bilag A3 til Principper for Økonomistyring Godkendt i Økonomiudvalget den 20. august 2014. Forfatter: Økonomi og Løn Revideret den 11. august 2014 Dokument nr. 480-2014-885694 Sags nr.

Læs mere

Finansiel Strategi for Albertslund Kommune. November Økonomi & Stab. Albertslund Kommune Nordmarks Allé Albertslund

Finansiel Strategi for Albertslund Kommune. November Økonomi & Stab. Albertslund Kommune Nordmarks Allé Albertslund November 2016 Økonomi & Stab Finansiel Strategi for Albertslund Kommune Albertslund Kommune Nordmarks Allé 1 2620 Albertslund okonomiogstab@albertslund.dk T 43 68 68 68 SIDE 2 NOVEMBER 2016 FINANSIEL STRATEGI

Læs mere

Investerings- og lånepolitik. for. Spildevandscenter Avedøre I/S. Oplæg

Investerings- og lånepolitik. for. Spildevandscenter Avedøre I/S. Oplæg Investerings- og lånepolitik for Oplæg Politikker for optagning af lån og anbringelse af likvider Side 2 af 6 Oktober 2010 Oplæg til investeringspolitik Side 3 af 5 1. INDLEDNING J.nr. ØK-0178-0100 5.

Læs mere

Kommunen skal på ethvert tidspunkt være i stand til at overholde sine betalingsforpligtelser.

Kommunen skal på ethvert tidspunkt være i stand til at overholde sine betalingsforpligtelser. Administrativt bilag Finansieringspolitik for Jammerbugt Kommune 1. Baggrund Baggrunden for udarbejdelse af en finansiel strategi skal blandt andet ses ud fra at regeringen og KL har henstillet til kommunerne

Læs mere

Februar 2016. Finansiel strategi for Syddjurs Kommune

Februar 2016. Finansiel strategi for Syddjurs Kommune Februar 2016 Finansiel strategi for Syddjurs Kommune Indholdsfortegnelse 1. Formål 3 1.1. Ikrafttrædelse og review af strategi 3 1.2. Retningslinjer 3 2. Intern bemyndigelse 4 2.1. Langfristede anlægslån

Læs mere

Finansiel Strategi. Hvidovre Kommune

Finansiel Strategi. Hvidovre Kommune Hvidovre Kommune Indholdsfortegnelse 1 Formål... 3 2 Den daglige porteføljestyring i Hvidovre Kommune... 3 3 Passivsiden - gældspleje... 3 3.1. Rentesammensætning... 5 3.2. Låneomlægning... 6 4. Aktivsiden

Læs mere

Finansiel Strategi. Hvidovre Kommune

Finansiel Strategi. Hvidovre Kommune Hvidovre Kommune Indholdsfortegnelse 1 Formål 3 2 Den daglige porteføljestyring i Hvidovre Kommune 3 3 Passivsiden - gældspleje 3 3.1. Rentesammensætning 5 3.2. Låneomlægning 5 4. Aktivsiden - formuepleje

Læs mere

Finansiel politik Stevns Kommune

Finansiel politik Stevns Kommune Finansiel politik Stevns Kommune 1 Finansiel politik Stevns Kommune Indholdsfortegnelse RESUMÉ: POLITIK FOR AKTIV STYRING AF STEVNS KOMMUNES GÆLDSPORTEFØLJE.... 3 RESUMÉ: POLITIK FOR AKTIV STYRING AF STEVNS

Læs mere

Furesø Kommunes finansielle strategi er pt. opdelt i følgende kategorier:

Furesø Kommunes finansielle strategi er pt. opdelt i følgende kategorier: Furesø Kommunes finansielle strategi Furesø Kommunes finasielle strategi erstatter bilag 13 i Furesø Kommunes principper for økonomistyring. (vedtaget i maj 2010) Furesø Kommune har stort set siden etableringen

Læs mere

FORSLAG. Finansiel politik for Region Sjælland NOTAT. Indholdsfortegnelse. Finansiel politik for Region Sjælland. 1. Indledning. 2.

FORSLAG. Finansiel politik for Region Sjælland NOTAT. Indholdsfortegnelse. Finansiel politik for Region Sjælland. 1. Indledning. 2. NOTAT Finansiel politik for Region Sjælland Dato: 16.04.2008 Sagsnummer: 1-20-0041-08 FORSLAG Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 57875100 oekonomi@regionsjaelland.dk www.regionsjaelland.dk Indholdsfortegnelse Finansiel

Læs mere

Politik for styring af finansielle dispositioner

Politik for styring af finansielle dispositioner Politik for styring af finansielle dispositioner Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 31. oktober 2012 Finansiel politik 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Formål... 3 2 Afgrænsning... 3 3 Udførelse og kompetenceforhold...

Læs mere

Finansiel strategi. Godkendt i Økonomiudvalget 18. maj 2015

Finansiel strategi. Godkendt i Økonomiudvalget 18. maj 2015 Finansiel strategi Godkendt i Økonomiudvalget 18. maj 2015 Lolland Kommunes finansielle strategi Formål Formålet med en finansiel strategi er, at fastlægge rammerne for en aktiv styring af Lolland Kommunes

Læs mere

Dragør Kommunes Porteføljepolitik Godkendt i Kommunalbestyrelsen den. 26/1 2012

Dragør Kommunes Porteføljepolitik Godkendt i Kommunalbestyrelsen den. 26/1 2012 Dragør Kommunes Porteføljepolitik Godkendt i Kommunalbestyrelsen den. 26/1 2012 Porteføljepolitik Dragør Kommune Indholdsfortegnelse Resumé...3 Politik for aktiv styring af Dragør Kommunes gældsportefølje...5

Læs mere

CTR s bestyrelsesmøde nr.: 2014/3 Dato: 01-10-2014 J.nr.: 200206/78672 GÆLDENDE FINANSIEL STYRINGSPOLITIK

CTR s bestyrelsesmøde nr.: 2014/3 Dato: 01-10-2014 J.nr.: 200206/78672 GÆLDENDE FINANSIEL STYRINGSPOLITIK CTR s bestyrelsesmøde nr.: 2014/3 Dato: 01-10-2014 J.nr.: 200206/78672 EMNE: FINANSIEL STYRINGSPOLITIK FOR CTR, revideret 23-09-2014 GÆLDENDE FINANSIEL STYRINGSPOLITIK Udarbejdet den 15. oktober 2010 Revideret

Læs mere

Bilag 1 til Kasse- og regnskabsregulativet. 1 Finansiel strategi for Hørsholm Kommune

Bilag 1 til Kasse- og regnskabsregulativet. 1 Finansiel strategi for Hørsholm Kommune Bilag 1 til Kasse- og regnskabsregulativet 1 Finansiel strategi for Hørsholm Kommune Indholdsfortegnelse: Finansiel strategi...2 Formål...2 Overordnet risikoprofil...2 Etiske retningslinjer...2 Information

Læs mere

I det følgende beskrives de rammer, som danner udgangspunktet for Randers Kommunes finansielle styring af såvel formue som den langfristede gæld.

I det følgende beskrives de rammer, som danner udgangspunktet for Randers Kommunes finansielle styring af såvel formue som den langfristede gæld. Notat Forvaltning: Økonomiafdelingen Dato: J.nr.: Br.nr.: 9. november 2010 Vedrørende: Porteføljepleje af formue og langfristet gæld Notatet sendes/sendt til: Byrådet Finansiel strategi 1. Indledning I

Læs mere

Økonomisk Afdeling. Finansiel politik

Økonomisk Afdeling. Finansiel politik Økonomisk Afdeling Finansiel politik Finansiel politik Køge Kommune Indholdsfortegnelse INTRODUKTION... 3 POLITIK FOR AKTIV STYRING AF KØGE KOMMUNES GÆLDSPORTEFØLJE... 4 1.0 FORMÅL... 4 2.0 OVERORDNET

Læs mere

BilagØU_120220_pkt.05_01. Finansiel Strategi. Hvidovre Kommune

BilagØU_120220_pkt.05_01. Finansiel Strategi. Hvidovre Kommune Indholdsfortegnelse 1 Formål... 3 2 Den daglige porteføljestyring i... 3 3 Passivsiden - gældspleje... 3 3.1. Rentesammensætning... 5 3.2. Låneomlægning... 6 4. Aktivsiden - formuepleje... 7 4.1. Etiske

Læs mere

Finansiel politik. Beskrivelse af rammerne for Nyborg Kommunes aktiv- og gældsportefølje

Finansiel politik. Beskrivelse af rammerne for Nyborg Kommunes aktiv- og gældsportefølje Finansiel politik Beskrivelse af rammerne for Nyborg Kommunes aktiv- og gældsportefølje Økonomiafdelingen, den 21. november 2012 2 Finansiel politik for Nyborg Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Resumé... 3 Politik

Læs mere

BilagØU_130513_pkt.04_01. Finansiel Strategi. Hvidovre Kommune

BilagØU_130513_pkt.04_01. Finansiel Strategi. Hvidovre Kommune 3. udgave april 2013 Indholdsfortegnelse 1 Formål... 3 2 Den daglige porteføljestyring i... 3 3 Passivsiden - gældspleje... 3 3.1. Rentesammensætning... 5 3.2. Låneomlægning... 6 4. Aktivsiden - formuepleje...

Læs mere

Finansiel politik. November 2012. Næstved Varmeværk

Finansiel politik. November 2012. Næstved Varmeværk Finansiel politik November 2012 Næstved Varmeværk Generelt Formålet med den finansielle politik er fastlæggelse af rammerne for en aktiv styring af den finansielle portefølje, med henblik på optimering

Læs mere

NOTAT. Finansiel politik i relation til langfristet gæld

NOTAT. Finansiel politik i relation til langfristet gæld Finansiel politik i relation til langfristet gæld 1. marts 2012 I dette notat oplistes nogle af de emner og overvejelser, som det kan være relevant at beskrive, når kommunen skal udarbejde afsnittene i

Læs mere

Økonomisk og finansiel politik. for. Norddjurs Kommune

Økonomisk og finansiel politik. for. Norddjurs Kommune Økonomisk og finansiel politik for Norddjurs Kommune Godkendt af sammenlægningsudvalget Den 13. september 2006. Revideret i Norddjurs Kommune: Økonomiudvalget 27. januar 2009 Kommunalbestyrelsen 3. februar

Læs mere

Faxe kommunes økonomiske politik

Faxe kommunes økonomiske politik Formål: Faxe kommunes økonomiske politik 2013-2020 18. februar Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede rammer for kommunens langsigtede økonomiske udvikling og for den

Læs mere

Finansiel politik. 1. Resumé... 2. 2. Politik for aktiv styring af Trafikselskabet Movias gældsportefølje... 4

Finansiel politik. 1. Resumé... 2. 2. Politik for aktiv styring af Trafikselskabet Movias gældsportefølje... 4 Bilag 9.06 til Kasse- og Regnskabsregulativ for Trafikselskabet Movia Trafikselskabet Movia CVR nr.: 29 89 65 69 EAN nr.: 5798000016798 Ressourcecenter Valby august 2012 Finansiel politik Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Indstilling. Fremtidig ramme for placering af overskudslikviditet. 1. Resume. 2. Beslutningspunkt. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg

Indstilling. Fremtidig ramme for placering af overskudslikviditet. 1. Resume. 2. Beslutningspunkt. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 13. februar 2014 Fremtidig ramme for placering af overskudslikviditet 1. Resume Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling I forlængelse af

Læs mere

Evalueringsnotat finansiel styring 2013

Evalueringsnotat finansiel styring 2013 Dato 30. april 2014 Dok.nr. 58.643/14 Sagsnr. 13/6645 Ref. jobr Evalueringsnotat finansiel styring 2013 I henhold til rammerne i Finansieringspolitikken for Varde Kommune er der udarbejdet denne rapport

Læs mere

Finansiel strategi. Furesø Kommune December 2011 FINANSIEL STRATEGI 1

Finansiel strategi. Furesø Kommune December 2011 FINANSIEL STRATEGI 1 Finansiel strategi Furesø Kommune December 2011 FINANSIEL STRATEGI 1 FURESØ KOMMUNE HAR FÅET EN FINANSIEL STRATEGI Byrådet i Furesø Kommune har vedtaget en finansiel strategi for de kommende år. Strategien

Læs mere

Finansiel politik for Region Sjælland

Finansiel politik for Region Sjælland NOTAT Dato: 10.11.2010 Sagsnummer: 1-20-0041-08 Finansiel politik for Region Sjælland Indholdsfortegnelse Koncern Økonomi Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 57875100 oekonomi@regionsjaelland.dk www.regionsjaelland.dk

Læs mere

Bilag 7b. 25. november Finansiel politik og strategi

Bilag 7b. 25. november Finansiel politik og strategi Bilag 7b Faxe Forsyning A/S CVR-nr. 31 48 04 34 Jens Chr. Skous Vej 1 4690 Haslev Tlf.: 70 26 02 07 Fax: 56 37 34 99 post@faxeforsyning.dk www.faxeforsyning.dk 25. november 2016 1. Finansiel politik og

Læs mere

Finansiel strategi Halsnæs Kommune 2015

Finansiel strategi Halsnæs Kommune 2015 Finansiel strategi Halsnæs Kommune 2015 Indhold 1. Formål... 3 2. Finansiering... 3 3. Aktiver... 5 4. Rapportering... 5 5. Ikrafttræden... 5 1. Formål Det overordnede formål med den finansielle strategi

Læs mere

Den finansielle politik indeholder etiske retningslinjer for investeringer i værdipapirer.

Den finansielle politik indeholder etiske retningslinjer for investeringer i værdipapirer. Brøndby Kommune Centralforvaltningen Økonomiafdelingen 23.oktober 2015 Brøndby Kommunes finansielle politik Brøndby Kommunes finansielle politik er et bilag til kommunens Principper for økonomistyring,

Læs mere

Finansiel politik Udkast

Finansiel politik Udkast GLOSTRUP KOMMUNE Finansiel politik Udkast Indholdsfortegnelse 1. Formål 2. Afgrænsning 3. Kompetencer og rapportering 4. Likviditetsstyring og aktivportefølje 4.1 Modpartsrisici 5. Ansvarlig / etisk investeringspolitik

Læs mere

Økonomisk og finansiel politik for Norddjurs Kommune

Økonomisk og finansiel politik for Norddjurs Kommune Økonomisk og finansiel politik for Norddjurs Kommune Redigeret 16. juni 2015 1 Indholdsfortegnelse 1. Økonomisk politik... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Den økonomiske politik i Norddjurs Kommune... 3 1.2.2

Læs mere

Økonomisk Politik for Ishøj Kommune

Økonomisk Politik for Ishøj Kommune Økonomisk Politik for Ishøj Kommune Godkendt i Byrådet den 24.06.2014 Indledning Af aftalen om den kommunale økonomi for 2014 fremgår, at KL og regeringen er enige om, at det fremover skal være obligatorisk

Læs mere

Bestyrelsen 13.12.2007 Bilag 07.4. Finansiel politik. for. Trafikselskabet Movia

Bestyrelsen 13.12.2007 Bilag 07.4. Finansiel politik. for. Trafikselskabet Movia Bestyrelsen 13.12.2007 Bilag 07.4 Finansiel politik for Trafikselskabet Movia Sagsnummer Sagsbehandler BL Direkte 36 13 15 30 Fax 36 13 16 97 BL@movia.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 Nærværende

Læs mere

Finansiel politik - Glostrup Kommune

Finansiel politik - Glostrup Kommune Finansiel politik - Glostrup Kommune 24. april 2008 1 Finansiel politik Glostrup Kommune Indholdsfortegnelse RESUMÉ...3 POLITIK FOR AKTIV STYRING AF KOMMUNENS GÆLDSPORTEFØLJE...5 1.0 FORMÅL...5 2.0 FINANSIERINGSSTRATEGI...5

Læs mere

Økonomisk og finansiel politik. for. Norddjurs Kommune

Økonomisk og finansiel politik. for. Norddjurs Kommune for Torvet 3 8500 Grenå Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk Indholdsfortegnelse 1. Økonomisk politik...3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Den økonomiske politik i... 3 1.2.1 Kommunalbestyrelsens langsigtede målsætninger...

Læs mere

Afrapportering om udviklingen på det finansielle område i 2012

Afrapportering om udviklingen på det finansielle område i 2012 ØKONOMI, PERSONALE OG BORGERSERVICE Dato: 28. april 2013 NOTAT Sagsbehandler: Niels F.K. Madsen Afrapportering om udviklingen på det finansielle område i 2012 Indledning Økonomi- og Erhvervsudvalget skal

Læs mere

Bilag. Region Midtjylland. Bilag til Kasse- og regnskabsregulativet - Finansiel politik for Region Midtjylland - drøftelse af leasing

Bilag. Region Midtjylland. Bilag til Kasse- og regnskabsregulativet - Finansiel politik for Region Midtjylland - drøftelse af leasing Region Midtjylland Bilag til Kasse- og regnskabsregulativet - Finansiel politik for Region Midtjylland - drøftelse af leasing Bilag til Regionsrådets møde den 16. januar 2008 Punkt nr. 4 Regionshuset Viborg

Læs mere

Bilag. Region Midtjylland. Bilag til Kasse- og regnskabsregulativet - Finansiel politik for Region Midtjylland

Bilag. Region Midtjylland. Bilag til Kasse- og regnskabsregulativet - Finansiel politik for Region Midtjylland Region Midtjylland Bilag til Kasse- og regnskabsregulativet - Finansiel politik for Region Midtjylland Bilag til Forretningsudvalgets møde 4. december 2007 Punkt nr. 38 Regionshuset Viborg Regionsøkonomi

Læs mere

LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER

LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER Indledning Lægernes Pensionsbank tilbyder handel med alle børsnoterede danske aktier, investeringsbeviser og obligationer

Læs mere

Finansiel styring i Viborg Kommune. Konference om kommunernes finansielle styring Den 27.april 2011.

Finansiel styring i Viborg Kommune. Konference om kommunernes finansielle styring Den 27.april 2011. Finansiel styring i Viborg Kommune Konference om kommunernes finansielle styring Den 27.april 2011. Finansiel strategi i Viborg Disposition Formål med strategien Finansielle aktiver og passiver Porteføljepleje

Læs mere

Finansrapport. pr. 1. april 2015

Finansrapport. pr. 1. april 2015 Finansrapport pr. 1. april 215 1 Indledning Finansrapporten giver en status på renteudviklingen samt bevægelserne indenfor aktivsiden med fokus på kassebeholdningen samt afkastet på de likvide midler.

Læs mere

Faaborg-Midtfyn Kommune

Faaborg-Midtfyn Kommune Risk & Cash Management Faaborg-Midtfyn Kommune Global økonomi kort fortalt Låneporteføljeanalyse: Historik for 2011 samt status lige nu 27. februar 2012 Status 2011 2 Renteudvikling 3 Globale risikofaktorer

Læs mere

Bestyrelsesmøde 9. december 2016

Bestyrelsesmøde 9. december 2016 BIOFOS Holding A/S Refshalevej 250 DK-1432 København post@biofos.dk www.biofos.dk Tlf: +45 32 57 32 32 CVR nr. 25 60 89 25 Bestyrelsesmøde 9. december 2016 1. december 2016 Pkt. 8. Finanspolitik for BIOFOS-koncernen

Læs mere

Hvad er en obligation?

Hvad er en obligation? Hvad er en obligation? Obligationer er relevante for dig, der ønsker en forholdsvis pålidelig investering med et relativt sikkert og stabilt afkast. En obligation er i princippet et lån til den, der udsteder

Læs mere

Finansiel Strategi Gældende for byrådsperioden 2014-2017

Finansiel Strategi Gældende for byrådsperioden 2014-2017 Løn og Økonomi - Team Økonomi Middelfart Kommune Østergade 11 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 5030 Fax +45 8888 5501 Dato: 10. april 2014 Sagsnr.: 2014-002803 Thomas.Foged@Middelfart.dk

Læs mere

Bornholms Regionskommune

Bornholms Regionskommune 6. marts 2012 Bornholms Regionskommune Finansiel strategi - Rapportering pr. 29. februar 2012 Ordforklaring VaR = Value at Risk risiko hvor stor er vores risiko i kroner? Her: Med 95% sandsynlighed det

Læs mere

Finansieringspolitik for Brønderslev-Dronninglund Kommune

Finansieringspolitik for Brønderslev-Dronninglund Kommune BILAG TIL MØDE I: ØP 23.11.2006, pkt. 4 SLU 28.11.2006, pkt. Finansieringspolitik for Brønderslev-Dronninglund Kommune 1. Baggrund I økonomiaftalen for 1999-2000 mellem regeringen og KL blev der henstillet

Læs mere

Finansrapport. pr. 31. juli 2014

Finansrapport. pr. 31. juli 2014 pr. 31. juli ØKONOMI Assens Kommune 30. august 1 Resume I henhold til kommunens finansielle strategi skal der hvert kvartal gives en afrapportering vedrørende kommunens finansielle forhold på både aktiv

Læs mere

Februar 2014 Finansiel styringspolitik

Februar 2014 Finansiel styringspolitik Februar 2014 Finansiel styringspolitik Finansiel styringspolitik HAB Indholdsfortegnelse 1. Formål 1 1.1. Identifikation 1 1.2. Ikrafttrædelse 1 1.3. Retningslinjer 1 2. Intern bemyndigelse 2 2.1. Organisationsbestyrelsens

Læs mere

Hovedkonto 8. Balanceforskydninger

Hovedkonto 8. Balanceforskydninger Hovedkonto 8. Balanceforskydninger - 306-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Hovedkonto 8 indeholder dels årets forskydninger i beholdningen af aktiver og passiver og dels hele

Læs mere

Finansiel politik for Herning Kommune. Marts 2012

Finansiel politik for Herning Kommune. Marts 2012 Finansiel politik for Herning Kommune Marts 2012 Finansiel politik Herning Kommune 1. INDLEDNING... 2 1.1 FORMÅL... 2 1.2 MÅL... 2 1.3 AFGRÆNSNING... 2 1.4 LOVE OG REGLER FOR DET FINANSIELLE OMRÅDE...

Læs mere

Juni 2016 Finansiel styringspolitik

Juni 2016 Finansiel styringspolitik Juni 2016 Finansiel styringspolitik Finansiel styringspolitik BO-VEST Indholdsfortegnelse 1. Formål 1 1.1. Identifikation 1 1.2. Ikrafttrædelse 1 1.3. Retningslinjer 1 1.4. Risiko-felter 1 2. Intern bemyndigelse

Læs mere

FINANSIEL STRATEGI. Vesthimmerlands Kommune

FINANSIEL STRATEGI. Vesthimmerlands Kommune FINANSIEL STRATEGI Vesthimmerlands Kommune Godkendt af Byrådet den 18. februar 2016 FORMÅL I et finansielt marked med mange forskellige finansielle instrumenter og mange måder at sammensætte kommunens

Læs mere

LEJRE KOMMUNE. Finansiel strategi

LEJRE KOMMUNE. Finansiel strategi LEJRE KOMMUNE Finansiel strategi 2015 Indholdsfortegnelse 1. Formål 2. Afgrænsning 3. Kompetencer og rapportering 4. Finansielle aktiver 4.1 Placering af midler i pengeinstitutter 5. Ansvarlig investeringspolitik

Læs mere

Kommuners lånoptagelse og garantistillelse ved kontrakter om fast ejendom. Ved Cecilie Rust og Torben Schøn

Kommuners lånoptagelse og garantistillelse ved kontrakter om fast ejendom. Ved Cecilie Rust og Torben Schøn Kommuners lånoptagelse og garantistillelse ved kontrakter om fast ejendom Ved Cecilie Rust og Torben Schøn 2 Dagsorden Velkomst Introduktion Regulering af kommunernes låntagning Lånebekendtgørelsen Låneadgang

Læs mere

Jutlander Bank s beskrivelse af værdipapirer

Jutlander Bank s beskrivelse af værdipapirer Jutlander Bank s beskrivelse af værdipapirer Indledning I banken kan du som udgangspunkt frit vælge, hvordan du vil investere dine penge. En begrænsning er dog f.eks. gældende lovregler om pensionsmidlernes

Læs mere

På lånesiden omfattes alle kommunens kort- og langfristede lån ekskl. lån til ældreboliger, hvor låneformen er lovbestemt.

På lånesiden omfattes alle kommunens kort- og langfristede lån ekskl. lån til ældreboliger, hvor låneformen er lovbestemt. Finansiel strategi 2013 Mål Den finansielle styring skal medvirke til at sikre, at der findes det nødvendige finansielle grundlag for, at det vedtagne serviceniveau kan realiseres og at den nødvendige

Læs mere

Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring

Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring Udarbejdet af Team Budget, Ledelsesinformation & Analyse Vedtaget af Byrådet d. 24. juni 2014 Formål med den Økonomiske politik Den

Læs mere

1. Aktivssiden (likvide midler)

1. Aktivssiden (likvide midler) Vedrørende: Finansrapport pr. 31. december 2013 Sagsnavn: Finansrapport 2014 Sagsnummer: 00.01.00-Ø50-1-14 Skrevet af: Susanne Risager Clausen og Brian Hansen E-mail: susanne.clausen@randers.dk Forvaltning:

Læs mere

Bilag Kommunens Finansielle Strategi og Risikopolitik (FSR-politik) udsat i mødet den 17. september.

Bilag Kommunens Finansielle Strategi og Risikopolitik (FSR-politik) udsat i mødet den 17. september. Bilag Kommunens Finansielle Strategi og Risikopolitik (FSR-politik) udsat i mødet den 17. september. Økonomiafdelingen indstiller, at økonomi- og indenrigsministerens brev tages til efterretning og at

Læs mere

Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring

Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring Udarbejdet af Team Budget, Ledelsesinformation & Analyse Formål med den Økonomiske politik Den Økonomiske politik for Helsingør Kommune

Læs mere

ODDER KOMMUNE ØKONOMISK POLITIK

ODDER KOMMUNE ØKONOMISK POLITIK ODDER KOMMUNE ØKONOMISK POLITIK OG FINANSIEL STYRING 2007 2010 GODKENDT AF BYRÅDET DEN Dok.nr: 851058 / jb 1 Indledning. Den økonomiske politik og finansielle styring tjener følgende overordnede formål:??

Læs mere

Bilag 5. Investeringspolitik

Bilag 5. Investeringspolitik Bilag 5 Investeringspolitik Stifternes Kapitalforvaltning Investeringspolitik 1. Lovgrundlag Lovbekendtgørelse nr. 331 af 29. marts 2014 om Folkekirkens økonomi, kapitel 5 og kapitel 5a Bekendtgørelse

Læs mere

Balanceforskydninger. 80.84 Afdrag på lån 80.85 Optagelse af lån 80.86 Øvrige balanceforskydninger 80.88 Beholdningsbevægelse

Balanceforskydninger. 80.84 Afdrag på lån 80.85 Optagelse af lån 80.86 Øvrige balanceforskydninger 80.88 Beholdningsbevægelse Balanceforskydninger 80.84 Afdrag på lån 80.85 Optagelse af lån 80.86 Øvrige balanceforskydninger 80.88 Beholdningsbevægelse BEVILLINGSOMRÅDE 80.84 Bevillingsområde 80.84 Afdrag på lån Udvalg Økonomiudvalget

Læs mere

Finansanalytikerforeningen

Finansanalytikerforeningen Finansanalytikerforeningen Udfordringer og processer for kommuner og regioner vedrørende pleje af gældsporteføljer April 2011 1 Kommunernes finansielle styring set fra Nordea v/chief Sales Manager - Anne

Læs mere

HELSINGØR KOMMUNE. Finansiel strategi

HELSINGØR KOMMUNE. Finansiel strategi HELSINGØR KOMMUNE Finansiel strategi Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Formål 3. Afgrænsning 4. Kompetencer og rapportering 5. Finansielle aktiver 6. Ansvarlig investeringspolitik 7. Låneoptagelse og

Læs mere

Finansiel strategi og Risikopolitik for Frederiksberg Kommune

Finansiel strategi og Risikopolitik for Frederiksberg Kommune Finansiel strategi og Risikopolitik for Frederiksberg Kommune Tiltrådt 17. marts 2014 Finansiel strategi og risikopolitik for Frederiksberg Kommune Indholdsfortegnelse 1. Generelt 3 1.1 Krav til finansielle

Læs mere