GRØNNE KØBENHAVNERE Undersøgelse af københavnernes forhold til miljø November 2010

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "GRØNNE KØBENHAVNERE Undersøgelse af københavnernes forhold til miljø November 2010"

Transkript

1 GRØNNE KØBENHAVNERE Undersøgelse af københavnernes forhold til miljø November 2010

2 ISBN Københavns Kommune November 2010 Center for Ressourcer Teknik- og Miljøforvaltningen Effektmåling Njalsgade 13 Postboks København V Rapporten er udarbejdet af Voxmeter Københavns Kommune har alle rettigheder til rapporten i henhold til lov om ophavsret. Citater og kopiering af uddrag af rapporten er tilladt med fuld kildeangivelse: Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Ressourcer

3 Indhold 1. Undersøgelsens formål 2. Metode og gennemførelse 3. Hovedresultater 3.1. Generel miljøbevidsthed s Transport s El-besparelser s Vand-besparelser s Varme-besparelser s Ikke-belastende mad og husholdningsprodukter s Sortering af affald til genbrug s Ikke at smide affald på gaden s. 30 Bilag Spørgeguide

4 1. Undersøgelsens formål Formålet med undersøgelsen er at afdække, hvordan borgernes forholder sig til miljøet i deres hverdag. Derudover er formålet at afdække miljøets betydning i forhold til borgerens nuværende og fremtidige adfærd. 2. Metode og gennemførelse Undersøgelsen er gennemført på Teknik- og Miljøforvaltningens elektroniske borgerpanel, der består af repræsentativt udvalgte borgere med adgang til internettet. Undersøgelsen er således blevet besvaret via internettet. Alle deltagere er 15 år eller ældre. Der er på nærværende undersøgelsesrunde indkommet 392 brugbare besvarelser. Interviewene er gennemført i perioden oktober Dette svarer til, at 39,2% af panelet har besvaret undersøgelsen, hvilket er en noget lavere gennemførelsesprocent end normalt for undersøgelser på Teknik- og Miljøforvaltningens elektroniske borgerpanel. 2.1 Statistisk usikkerhed Da der er tale om en stikprøvebaseret undersøgelse, må man regne med en vis usikkerhed på tallene dette er den såkaldte statistiske udvalgsusikkerhed, som kan beregnes. Den statistiske udvalgsusikkerhed på en stikprøveundersøgelse som denne med 392 interviews er på max. +/- 5 procentpoint. Konkret betyder dette, at hvis fx 25% af de 392 adspurgte svarer ja til et givent spørgsmål bør den sande værdi det resultat, som man ville have opnået, hvis man havde spurgt samtlige 15+årige københavnere med internetadgang med meget stor sandsynlighed ikke være lavere end 20% og ikke højere end 30%. Den statistiske udvalgsusikkerhed stiger, hvis mindre delgrupper sammenlignes med hinanden. Hvis 100 svarpersoner der har ét karakteristikum (f.eks. en bestemt alder), sammenlignes med 100, der har et andet karakteristikum, og 25% af førstnævnte gruppe har svaret ja, så skal sidstnævnte gruppe afvige med mindst 13 procentpoints, (dvs. at mere end 38 % eller mindre end 12 % svarer ja ) førend man kan føle sig sikker på, at den 1

5 fundne forskel kan generaliseres ud til at gælde alle personer med de pågældende karakteristika og ikke blot de to gange 100, som har deltaget i undersøgelsen Kvalitetsstandarder Voxmeter er medlem af ESOMAR, og undersøgelsen er blevet gennemført i overensstemmelse med de internationalt opstillede kvalitetsstandarder. 2

6 3. Hovedresultater 3.1. Generel miljøbevidsthed Hvor miljøbevidst en adfærd vil du selv mene, du har i din hverdag? Meget lidt/slet ikke: 2% Ikke særlig miljøbevidst: 8% Meget miljøbevidst: 15% Rimelig miljøbevidst: 35% Ret miljøbevidst: 40% Som det fremgår af figuren, må man konstatere, at københavnerne er ganske miljøbevidste i hverdagen. Det er dog vigtigt at pointere, at det i dagens Danmark ikke er særlig politisk korrekt at sige, at man ikke er miljøbevidst, for det andet er det de adspurgtes egen vurdering af sig selv, vi får, og for det tredje er det ikke sikkert, at folk lige husker, at f.eks. en ting som at spare på varmen også er at udvise miljøbevidst adfærd. Dette er vigtige aspekter at tage med i tolkningen af resultatet. Der findes kun marginale forskelle på mænds og kvinders miljøbevidsthed, og det samme gælder for de forskellige aldersgrupper. Derimod ser boligens art ud til at have en vis samvariation, idet de svarpersoner der bor i hus, tilsyneladende oplever sig selv som mere 3

7 miljøbevidste end de, der bor i lejlighed. 64% i førstnævnte gruppe mod 51% i sidstnævnte siger, at de enten er meget eller ret miljøbevidste. Hvad forhindrer dig generelt i at have en mere miljørigtig adfærd? Det koster at gøre de rigtige ting 34% Ved ikke om det nytter Det er for besværligt Jeg mangler viden derom Alt for meget at forholde sig til Tager for meget tid i hverdagen Andet 16% 15% 13% 10% 10% 13% Ønsker ikke at ændre adfærd 25% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% Dette spørgsmål er stillet efter, at svarpersonerne har været gennem hele interviewet og dermed har fået et højere kendskab til, hvad der i denne analyse defineres som miljøbevidsthed. Tallene taler stort set for sig selv. Bemærkelsesværdigt er det måske, at svarmuligheden ved ikke om det nytter, er den, der får næsthøjest tilslutning. Når spørgsmålet om, hvor miljøbevidst man er, krydses med ovenstående, kommer der forskellige bemærkelsesværdige ting frem. Det er således markant, at de der opfatter sig selv som meget miljøbevidste i højere grad end de øvrige, har tilkendegivet, at de ikke ønsker at ændre adfærd, men også at dette svar faktisk er det hyppigst forekommende i den lille gruppe, der opfatter sig selv som ikke særlig, meget lidt, eller slet ikke miljøbevidste. 4

8 3.2. Transport Transportvaner i det daglige Altid bil Mest bil- nogle gange off. Mest bil -nogle gange cykel Mest off. -bil ind imellem 8% 6% 6% 5% Mest off. -cykel ind imellem 15% Cykler når godt vejr 7% Cykler - dog bil/off. når nødvendigt 45% Går eller cykler til alting 9% 0% 10% 20% 30% 40% 50% Cyklen er, som det ses, en ganske fremtrædende transportform. Mest eller udelukkende bil nævnes af 20%, men når vi isolerer den gruppe, der har bil i husstanden, stiger dette tal til 35%. Det siger næsten sig selv, at svaret på spørgsmålet afhænger en hel del af, hvor langt man har til arbejde/studie. Op til ca. 10 kilometers afstand er cyklen meget dominerende, men har man 15 km. eller længere, er der 50% eller flere, der kører i bil. På afstande mellem 10 og 15 km. svarer 39%, at de altid eller for det meste kører i bil. 5

9 Miljøbevidsthed i hverdagen og transportvaner Altid bil 6% 8% 21% Mest bil- nogle gange off. 4% 5% 9% Mest bil -nogle gange cykel 3% 9% 16% Mest off. -bil ind imellem 4% 4% 8% Mest off. -cykel ind imellem 5% 16% 15% Cykler når godt vejr 3% 12% 11% Cykler - dog bil/off. når nødvendigt 21% 40% 53% Går eller cykler til alting 4% 11% 13% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% Ret/meget miljøbevidst Rimelig miljøbevidst Ikke særlig/meget lidt/slet ikke Der ses en klar sammenhæng mellem, hvor miljøbevidste folk i almindelighed opfatter sig selv, og så den transportform man vælger at benytte i dagligdagen. De miljøbevidste cykler, medens de ikke-miljøbevidste kører i bil. 6

10 Transportvaner i fremtiden Altid bil Mest bil- nogle gange off. Mest bil -nogle gange cykel Mest off. -bil ind imellem Mest off. -cykel ind imellem Cykler når godt vejr 7% 4% 5% 5% 13% 9% Cykler - dog bil/off. når nødvendigt 48% Går eller cykler til alting 10% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% Hvad ovenstående tal egentlig er udtryk for, kan måske diskuteres, men vi vælger at se på det på den måde, at de fleste af dem der ikke giver samme svar på i det daglige og i fremtiden, gør dette af en eller anden grad af dårlig samvittighed: Det er nemt at tage bilen, men jeg burde egentlig cykle (hvad nu enten det er for miljøets eller egen sundheds skyld). Og netop disse skiftere (respondenter der giver udtryk for at ændre deres fremtidige adfærd) er således meget interessante. For transportens vedkommende kan skiftemønsteret i komprimeret form sammenfattes i nedenstående tabel. Tabellen skal læses på den måde, at kolonnen Fastholder er procentdelen af de, der har svaret f.eks. altid bil i det daglige også svarer dette i fremtiden, idet svarene er opstillet sådan, at jo længere ned af listen vi kommer, desto mere miljøvenligt er alternativet. De to kolonner mere og mindre miljøvenligt angiver, hvor mange procent af dem, der ikke vil 7

11 gøre det samme i fremtiden som i dag, flytter sig hhv. op og ned af listen. Hver række i tabellen summerer således til 100%. Som det ses, er det mellem 58 og 95%, der fastholder deres svar, hvilket i vores tolkning betyder, at de mentalt har det godt med det nuværende valg, eller ikke ser noget alternativ hertil. Det er bemærkelsesværdigt, at de allerfleste skift sker fra et mindre til et mere miljøvenligt alternativ. Mere Mindre Fastholder miljøvenlig Miljøvenlig Altid bil 75% 25% 0% Mest bil- nogle gange off. 59% 41% 0% Mest bil - nogle gange cykel 58% 32% 0% Mest off. - bil ind imellem 78% 22% 0% Mest off. - cykel ind imellem 75% 25% 0% Cykler når godt vejr 63% 33% 4% Cykler - dog bil/off. når nødvendigt 95% 4% 2% Går eller cykler til alting 91% 0% 9% 8

12 Jeg ville lade bilen stå noget oftere, hvis... Off. Transport blev billigere Lettere at kombinere off. og cykling Bedre fremkommelighed for cykler Skattefordele ved at cykle Bedre cykelfaciliteter på arbejdsplads Mere anerkendelse fra omgivelserne Bedre opl. om at det gør en forskel Andet Ønsker ikke at ændre adfærd 3% 2% 4% 29% 23% 17% 11% 18% 29% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% Basis: 234 med adgang til bil De der har bil i husstanden, er blevet stillet ovenstående spørgsmål. Temmelig mange har benyttet andre svar end de forkodede. Disse findes i fuld udskrift i bilag, men mange af dem drejer sig om alternativerne offentlig transport og cykler. 9

13 3.3. El-besparelser Spare på elforbrug i dag Er ligeglad med det 1% Lidt -sparer hvor det er let 15% En del -sparer så godt jeg kan 46% Meget -alt gøres 38% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% 50% Lidt er i spørgsmålsteksten eksemplificeret ved El koster penge, så jeg forsøger at spare der, hvor det er let, f.eks. ved at bruge elsparepærer En del er eksemplificeret ved El koster penge og udleder CO2, så jeg sparer så godt jeg kan. Meget er eksemplificeret ved Alle mine hårde hvidevarer er A-mærkede, og jeg slukker altid for lys og elektriske apparater, jeg ikke bruger. 10

14 Miljøbevidsthed i hverdagen og el-besparelser Er ligeglad med det 0% 1% 8% Lidt -sparer hvor det er let 5% 24% 34% En del -sparer så godt jeg kan 32% 48% 48% Meget -alt gøres 27% 26% 46% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% Ret/meget miljøbevidst Rimelig miljøbevidst Ikke særlig/meget lidt/slet ikke Også her en tydelig sammenhæng, dog bemærkes det, at de meget lidt miljøbevidste også er ganske godt med måske drevet af økonomiske snarere end af miljømæssige overvejelser. 11

15 Spare på elforbrug i fremtiden Ligeglad - slukker sjældent lyset 1% Lidt -sparer hvor det er let 8% En del -sparer så godt som jeg kan 28% Meget -alt gøres 64% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% Det bemærkes, at meget -andelen stiger markant fra 38% i dag til 64% i fremtiden hvilket må udlægges som, at mange går rundt og har lidt dårlig samvittighed over deres elforbrug, muligvis fordi befolkningen over en lang årrække er blevet eksponeret for kampagner netop på dette område. Skiftematricen fra i dag til i fremtiden for elforbrug fremgår af nedenstående. For en læsevejledning, henvises til afsnit 3.2. Mere Mindre Fastholder miljøvenlig miljøvenlig Ligeglad - slukker sjældent lyset 40% 60% 0% Lidt - sparer hvor det er let 45% 55% 0% En del - sparer så godt som jeg kan 46% 54% 0% Meget - alt gøres 97% 0% 4% 12

16 Kun 4 af de 392 adspurgte går fra et mere miljøvenligt alternativ i dag til et mindre miljøvenligt svar i fremtiden, mens 133 (34% af alle adspurgte) går den modsatte vej. Interessen for at forbedre sig på dette område er således stor, men mange tøver nok med f.eks. at kassere velfungerende hårde hvidevarer, blot fordi de ikke er A-mærkede. En udvikling på dette område vil derfor tage tid. Ville spare mere på elforbrug, hvis... Der kom nye tekniske løsninger 67% Jeg havde mere viden derom 19% Det blev dyrere 18% Jeg vidste det gjorde en forskel 15% Jeg kunne få mere information på kk.dk 5% Andet 8% Ønsker ikke at ændre adfærd 13% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% Kun 13% af respondenterne giver udtryk for at være tilfredse med deres nuværende adfærd, idet de ikke mener, at der ikke er noget, der vil kunne få dem til at spare på deres elforbrug. Hele 67% giver udtryk for, at teknologien er en hindring for en eventuel adfærdsændring, idet de mener, at nye teknologiske løsninger vil kunne få dem til at nedbringe deres elforbrug. 19% vurderer, at mere viden om emnet vil kunne få dem til at spare mere på deres elforbrug og 15% giver udtryk for, at et lavere elforbrug ikke vil gavne miljøet, idet de vurderer, at det ikke gør en forskel. Hele 18% vurderer, at stigende elpriser vil kunne nedsætte deres elforbrug. 13

17 3.4. Vand-besparelser Spare på vandforbrug i dag Ligeglad -tænker aldrig på at spare derpå 1% Lidt -slukker nogen gange under tandbørstning/opvask 17% En del -slukker for det meste 58% Meget -alt gøres 23% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% Her er Ligeglad eksemplificeret ved, Jeg tænker aldrig over at spare på vandet. Jeg elsker karbad og lader vandet løbe når jeg børster tænder og vasker op Lidt er eksemplificeret ved, Jeg slukker nogle gange for vandet når jeg børster tænder og vasker op, men nyder at tage et langt varmt bad En del er eksemplificeret ved, Jeg slukker for det meste for vandet, når jeg børster tænder og vasker op, og tager ikke for lange bade Meget er eksemplificeret ved, Jeg går meget op i altid at spare på vandet og har installeret vandsparer i min bruser og mine vandhaner, og slukker for vandet når jeg børster tænder og vasker op. 14

18 Miljøbevidsthed i hverdagen og vand-besparelser Er ligeglad med det 0% 1% 8% Lidt -sparer hvor det er let 5% 24% 34% En del -sparer så godt jeg kan 32% 48% 48% Meget -alt gøres 27% 26% 46% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% Ret/meget miljøbevidst Rimelig miljøbevidst Ikke særlig/meget lidt/slet ikke Ligesom ved el-forbruget bemærkes det her, at de ikke-miljøbevidste godt nok ligger lavere end andre, men at en del af de ikke-miljøbevidste dog gør en del for at spare på vandet. 15

19 Spare på vandforbrug i fremtiden Ligeglad -tænker aldrig på at spare derpå 0% Lidt -slukker nogen gange under tandbørstning/opvask 9% En del -slukker for det meste 46% Meget -alt gøres 45% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% 50% Også her får vi et markant ryk fra 23% til 45% - på det mest miljøvenlige svaralternativ. Skiftematricen fra i dag til i fremtiden får følgende udseende: Fastholde Mere miljøvenlig Mindre miljøvenlig Ligeglad - tænker aldrig på at spare derpå 20% 80% 0% Lidt - slukker nogen gange under tandbørstning/opvask 49% 51% 0% En del - slukker for det meste 64% 36% 0% Meget - alt gøres 99% 0% 1% Én eneste af de 392 svarpersoner går fra et mere til et mindre miljøvenligt svar her, mens 90 (23% af alle) bevæger sig fra mindre miljøvenligt i dag til mere miljøvenligt i fremtiden. 16

20 Jeg ville spare på mit vandforbrug, hvis... Der kom nye tekniske løsninger 57% Der bliver vandmangel 25% Jeg havde egen vandmåler Det blev dyrere Jeg havde mere viden derom Jeg vidste det gjorde en forskel 18% 17% 17% 11% Jeg kunne få mere info. på kk.dk Andet 3% 5% Ønsker ikke at ændre adfærd 15% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 15% ønsker ikke at ændre adfærd i relation til deres vandforbrug. Hele 57% vurderer, at de vil nedbringe deres vandforbrug, såfremt teknologien i højere grad tillader det. Hele 25% giver udtryk for, at kun en situation med vandmangel vil kunne få dem til at nedbringe deres vandforbrug. 17% vurderer, at mere viden om vandforbrug og de miljømæssige konsekvenser heraf vil kunne få dem til at spare på vandet. Yderligere 17% vurderer, at stigende priser på vand og dermed et økonomisk incitament vil kunne få dem til at spare på deres vandforbrug. 17

21 3.5. Varme-besparelser Spare på varmeforbrug i dag Hader at fryse -altid skruet op 2% Meget lidt - ville gerne, men besværligt 5% Lidt -slukker for det meste når der luftes ud 27% En del -har sat mig ind i termostatindstilling 46% Meget -tager hellere en sweater på 20% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% 50% Det øverste svaralternativ lyder i sin fulde ordlyd, Jeg hader at fryse og har altid skruet max op for termostaten og gulvvarmen. Meget lidt er eksemplificeret ved, Jeg ville gerne spare på varmen, men det med at indstille termostater og huske at slukke på bestemte tidspunkter er så besværligt. Lidt er eksemplificeret ved, Varme koster, så jeg slukker for det meste for varmen, når jeg lufter ud. Jeg har ikke sat mig så meget ind i, hvordan termostaten indstilles mest hensigtsmæssigt. En del bærer den forklarende tekst, Varmen koster OG udleder CO2. Jeg slukker altid for varmen når jeg lufter ud, og har sat mig ind i hvordan mine termostater skal indstilles. 18

22 Meget beskrives ved, Varme koster en formue. Jeg tager hellere en sweater på end at skrue mere op for varmen. Miljøbevidsthed i hverdagen og varme-besparelser Hader at fryse -altid skruet op Meget lidt - ville gerne, men besværligt 0% 3% 4% 7% 8% 11% Lidt -slukker for det meste når der luftes ud 18% 36% 42% En del -har sat mig ind i termostatindstilling 32% 39% 53% Meget -tager hellere en sweater på 8% 15% 25% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% Ret/meget miljøbevidst Rimelig miljøbevidst Ikke særlig/meget lidt/slet ikke Et ganske klart sammenhæng mellem, hvor miljøbevidste svarpersonerne opfatter sig selv, og hvordan adfærden er, når det gælder boligopvarmning. Dog bemærkes det igen, at selv i den mindst miljøbevidste gruppe er der trods alt temmelig mange, der har en varmebesparende adfærd. 19

23 Spare på varmeforbrug i fremtiden Hader at fryse -altid skruet op 1% Meget lidt - ville gerne, men besværligt 3% Lidt -slukker for det meste når der luftes ud 12% En del -har sat mig ind i termostatindstilling 61% Meget -tager hellere en sweater på 23% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% Her får vi, i modsætning til el og vand, kun en ganske lille stigning (fra 20 til 23%) på det mest miljøvenlige svaralternativ. Flertallet vil åbenbart ikke give køb på, at der skal være stuetemperatur i stuen. Vandringerne mellem svaralternativerne er som følger: Fastholder Mere miljøvenligt Mindre miljøvenligt Hader at fryse - altid skruet op 38% 62% 0% Meget lidt - ville gerne, men besværligt 48% 52% 0% Lidt - slukker for det meste når der luftes ud 40% 60% 0% En del - har sat mig ind i termostatindstilling 91% 7% 2% Meget - tager hellere en sweater på 94% 0% 6% 20

24 Rumopvarmning står for en meget betragtelig del af husholdningernes energiforbrug, og er derfor et meget vigtigt område. De høje procentdele, der i fremtiden (dvs. i vores udlægning: har lidt dårlig samvittighed over den nuværende adfærd) vælger et mere miljørigtigt alternativ end i dag signalerer, at der er potentiale for forbedringer på dette område, men sidde i kolde stuer vil de færreste, og det er måske kun et beskedent skridt i den rigtige retning at få folk til at indstille deres termostater til en passende temperatur. Jeg ville spare på mit varmeforbrug, hvis... Der kom nye tekniske løsninger 60% Jeg havde mere viden derom 20% Det blev dyrere 19% Jeg troede det gjorde en forskel 8% Jeg kunne få info. på kk.dk 3% Andet 9% Ønsker ikke at ændre adfærd 21% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 21% ønsker ikke at ændre deres adfærd, når det kommer til deres varmeforbrug. Hele 60% vurderer, at der skal nye tekniske løsninger til, før de vil ændre deres adfærd og nedbringe deres varmeforbrug. 20% vil nedsætte deres varmeforbrug, hvis de havde mere viden herom og de miljømæssige konsekvenser. Som ved vandforbrug og elforbrug er der en relativ høj andel (20%), der vurderer, at øgede priser vil kunne få dem til at nedbringe deres forbrug og dermed ændre deres adfærd. 21

25 3.6. Ikke-belastende mad og husholdningsprodukter Købe mad og husholdningsprodukter, der ikke skader miljøet i dag Tænker aldrig over det 9% Meget lidt -ville gerne, men ved intet derom 5% Lidt - køber mere økologisk end tidligere 23% En del -køber så vidt muligt ikke kemikalier 48% Meget -køber aldrig kemi og meget økologi 15% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% Den fulde ordlyd på den øverste svarmulighed er, Det tænker jeg aldrig over. Jeg køber det, jeg har behov for. Meget lidt er eksemplificeret ved, Jeg ville gerne, men jeg ved ikke noget om det. Lidt er beskrevet ved, Jeg køber færre miljøskadelige kemikalier og mere økologisk end tidligere En del er eksemplificeret ved, Jeg køber så vidt muligt ikke miljøskadelige kemikalier eller allergifremkaldende produkter og en del økologisk. Teksten til Meget lyder, Jeg køber aldrig produkter med skadelig kemi, jeg køber meget økologi. 22

26 Som det fremgår af ovenstående køber overhalvdelen af respondenterne (63%) allerede i dag mad og husholdningsprodukter der ikke skader miljøet. Generelt virker det som om langt størstedelen forholder sig til hvilken type mad og husholdningsprodukter de anvender i det daglige. Kun 9% tænker ikke over problematikken. Miljøbevidsthed i hverdagen og køb af mad og husholdningsprodukter, der ikke skader miljøet Tænker aldrig over det 2% 9% 45% Meget lidt - ville gerne, men ved intet derom 2% 5% 9% Lidt - køber mere økologisk end tidligere 20% 24% 29% En del -køber så vidt muligt ikke kemikalier 24% 42% 55% Meget -køber aldrig kemi og meget økologi 3% 9% 21% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% Ret/meget miljøbevidst Rimelig miljøbevidst Ikke særlig/meget lidt/slet ikke Som det ses, ligger 50% af de ikke-miljøbevidste og men kun 4% af de mest miljøbevidste på de to øverste svarmuligheder. 23

27 Købe mad og husholdningsprodukter, der ikke skader miljøet i fremtiden Tænker aldrig over det 5% Meget lidt - ville gerne, men ved intet derom 3% Lidt - køber mere økologisk end tidligere 11% En del -køber så vidt muligt ikke 45% Meget -køber aldrig kemi og meget økologi 36% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% 50% Her får vi mere end en fordobling fra 15% til 36% - på det mest miljøvenlige svaralternativ. Vandringerne fra i dag til i fremtiden er som følger: Fastholder Mere miljørigtigt Mindre miljørigtigt Tænker aldrig over det 56% 44% 0% Meget lidt - ville gerne, men ved intet derom 10% 90% 0% Lidt - køber mere økologisk end tidligere 33% 67% 0% En del - køber så vidt muligt ikke 64% 36% 0% Meget - køber aldrig kemi og meget økologi 98% 0% 2% Igen har vi kun en eneste af de 392 svarpersoner, der går den gale vej, mens 163 (42% af alle) bevæger sig fra et mindre miljøvenligt svar i dag til et mere miljøvenligt svar i fremtiden. Dette er desværre ikke unormalt, at enkelte respondenter i en undersøgelse giver udtryk for hvad man vil betragte som irrationel adfærd. Denne type svar kan skyldes mange 24

28 ting, men hvad der konkret ligger bag er svært at konkretisere. Det kan enten være udtryk for en konkret holdning hos respondenten eller være udtryk for at respondenten har misforstået spørgsmålet enten grundet spørgsmålets opbygning eller den konkrete formulering. Jeg ville købe mad og husholdningsprodukter, der ikke skader miljøet, hvis... Det var lettere at gennemskue Skadelige produkter kostede mere 46% 51% De farligste produkter stod for sig Jeg havde mere viden derom 27% 26% Kunne få bragt fra "grønt" supermarked 11% Flere skræmmekampagner Andet 4% 5% Ønsker ikke at ændre adfærd 17% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% En del af respondenterne giver udtryk for ikke at have nok viden om økologi og mad og husholdningsprodukter, der skader miljøet. 26% giver direkte udtryk for ikke at have nok viden til at kunne ændre adfærd og hele 51% mener, at det skal være lettere at gennemskue før, at de vil ændre deres adfærd. 46% mener, at skadelige produkter burde koste mere, hvilket ville medføre en adfærdsændring. 27% giver udtryk for at ville ændre adfærd, såfremt de skadelige produkter 25

29 stod for sig i butikkerne og dermed, at det vil være lettere at gennemskue hvilke produkter, der er skadelige og ikke skadelige Sortering af affald til genbrug Sortering af affald i dag Gør jeg slet ikke 4% Lidt -går nogen gange ned med papir og glas 11% En del -sorterer altid fra 50% Rigtig meget -alt sorteres og kører til genbrug 35% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% Den fulde ordlyd på svarmulighederne er: Lidt Jeg går da nogle gange ned med papir og glas til genbrug En del Jeg sorterer altid papir og glas fra, og forsøger også at sortere resten, såsom pap og farligt affald Rigtig meget Alt affald bliver sorteret rigtigt, og møbler, legetøj, mm., som jeg ikke længere selv skal bruge ryger også til genbrug. 26

30 Hele 85% af respondenterne giver udtryk for at gøre en relativ stor indsats i fht. sortering af affald. Kun 4% gør slet ikke en indsats og 11% holder sig i høj grad til sortering af papir og glasaffald. Miljøbevidsthed i hverdagen og sortering af affald til genbrug Gør jeg slet ikke 0% 6% 11% Lidt -går nogen gange ned med papir og glas 6% 15% 29% En del -sorterer altid fra 45% 49% 53% Rigtig meget -alt sorteres og kører til genbrug 16% 26% 45% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% Ret/meget miljøbevidst Rimelig miljøbevidst Ikke særlig/meget lidt/slet ikke Igen en tydelig sammenhæng, men det bemærkes dog, at pænt over halvdelen af de, der opfatter sig selv som ikke-miljøbevidste, har en ret acceptabel adfærd på dette punkt. 27

31 Sortering af affald i fremtiden Gør jeg slet ikke 1% Lidt -går nogen gange ned med papir og glas 6% En del -sorterer altid fra 36% Rigtig meget -alt sorteres og kører til genbrug 57% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% Også her ses pæne stigninger hen imod mere miljørigtig adfærd i fremtiden. Det skal nævnes, at folk der bor i hus, både i dag og i fremtiden på dette punkt har en betydelig mere miljørigtig adfærd end de, der bor i lejlighed. Vandringerne fra i dag til i fremtiden ses nedenfor. Mere Mindre Fastholder miljøvenligt miljøvenligt Gør jeg slet ikke 36% 64% 0% Lidt - går nogen gange ned med papir og glas 43% 57% 0% En del - sorterer altid fra 61% 39% 0% Rigtig meget - alt sorteres og kører til genbrug 99% 0% 1% 28

32 Minder meget om, hvad vi tidligere har set: Praktisk taget ingen vil i fremtiden være mindre miljøvenlige, mens mange af dem der i dag har en ikke-miljøvenlig adfærd, vil forbedre denne i fremtiden. Jeg ville sortere mit affald til genbrug, hvis... Der var et let sorteringssystem Det var lettere at komme af med 49% 46% Jeg kunne tjene eller spare Det blev lovpligtigt Jeg vidste mere derom Jeg troede det gjorde en forskel Andet Ønsker ikke at ændre adfærd 16% 13% 11% 9% 6% 18% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% En stor del giver udtryk for, at det er svært at agere miljørigtigt, når det kommer til sortering af affald til genbrug. 49% vurderer, at et sorteringssystem der gjorde det let at sortere, vil kunne få dem til at sortere affald til genbrug og 46% vil sortere deres affald, hvis det blev lettere at komme af med. 11% efterlyser mere viden om mulighederne og 9% er ikke overbeviste om, at det har en positiv effekt på miljøet at sortere sit affald. 29

33 3.8. Ikke at smide affald på gaden Ikke at smide affald på gaden i dag Har intet problem med at smide affald 1% Lidt - forsøger at ramme skraldespanden 3% En del - bruger altid skraldespanden 66% Rigtig meget - samler også andres affald op 30% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% De svarmuligheder som de adspurgte har haft at forholde sig til, er: Øverst Jeg har intet problem med at smide affald på gaden eller i parken. Lidt Hvis der lige er en skraldespand, forsøger jeg da at ramme den. En del Jeg smider altid mit affald i skraldespanden og samler det op, hvis jeg rammer ved siden af. Rigtig meget Jeg smider altid mit affald i skraldespanden og samler desuden andres affald op, hvis de ikke rammer skraldespanden. 30

34 Som det fremgår, er der hele 96% der handler miljøbevidst i fht. ikke at smide affald på gaden. Med mindre respondenterne gør sig bedre end de er, er det et meget lille mindretal, der sviner i byens rum. Miljøbevidsthed i hverdagen og ikke at smide affald på gaden Har intet problem med at smide affald 0% 2% 3% Lidt - forsøger at ramme skraldespanden 2% 1% 8% En del - bruger altid skraldespanden 45% 65% 73% Rigtig meget - samler også andres affald op 23% 32% 45% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% Ret/meget miljøbevidst Rimelig miljøbevidst Ikke særlig/meget lidt/slet ikke Som undersøgelsens eneste område finder vi ikke her den næsten mekaniske sammenhæng mellem selvopfattelse og adfærd. At tallene falder således ud, lader sig ikke forklare gennem køn og alder, men der er næppe nogen tvivl om, at mange uanset hvor lidt eller meget miljøbevidste de er finder det ulækkert at røre ved andres affald. 31

35 Ikke at smide affald på gaden i fremtiden Har intet problem med at smide affald 1% Lidt - forsøger at ramme skraldespanden 1% En del - bruger altid skraldespanden 62% Rigtig meget - samler også andres affald op 36% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% Kun en lille bevægelse fra i dag til i fremtiden. Antallet af respondenter der bruger en af de to øverste svarmuligheder, er så beskedent, at det ikke giver mening at regne procenter derpå, men vandringerne består i, at 9% af de der i dag svarer en del, ved i fremtiden flytter over i rigtig meget, mens 3% flytter fra rigtig meget til en del. 32

36 Jeg ville rydde op efter mig på gaden, hvis... Der altid var en skraldespand i nærheden 42% Jeg skulle betale en bøde 10% Jeg oplevede foragt og kommentarer 8% Der ikke blev gjort rent efter mig 3% Andet 7% Ønsker ikke at ændre adfærd 47% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% 50% Som det fremgår af ovenstående, ønsker 47% ikke at ændre adfærd. En stor del af respondenterne fralægger sig i høj grad et ansvar for deres ikke-miljømæssige adfærd, idet hele 42% grundlæggende mener at manglende skraldespande er skyld i, at de ikke rydder op efter sig selv på gaden. Yderligere 10% begrunder deres adfærd med manglende økonomiske sanktioner som eks. bøder. Interessant er det, at hele 8% mener, at en heksejagt fra medborgernes side ville få dem til at ændre adfærd. Ligeledes er det interessant, at 3% vurderer, at de ville agere mere miljørigtigt, såfremt flere medborgere ikke handlede miljørigtigt og/eller Teknik- og Miljøforvaltningen ikke levede op til deres ansvar og holdt gader mv. rene. Det er interessant, at til trods for at 90% af respondenterne giver udtryk for at være rimelig, ret eller meget miljøbevidst i det daglige, er der når de bliver spurgt ind til, hvad der ville kunne få dem til at ændre adfærd (eks. spare på elforbrug, vandforbrug, varmeforbrug etc.) relativ få, der giver udtryk for ikke at ville ændre adfærd. Det kan skyldes mange ting, men 33

37 grundlæggende er det vigtigt at have med i vurderingen af resultaterne, at man har en tendens til at svare mere politisk korrekt ved et så direkte spørgsmål som det indledende omkring miljømæssig adfærd i hverdagen. Det er dog vigtigt at understrege, at det er de adspurgtes egen vurdering af dem selv og deres adfærd og at man har en tendens til at se sig selv i et mere positivt lys. Samtidig er det vigtigt at understrege, at folks opfattelse af, hvad det vil sige at agere miljøbevidst, er forskellig. Det vurderes derfor, at spørgsmålene omkring hvad der ville kunne få respondenterne til at ændre adfærd, i langt højere grad afspejler den reelle adfærd. 34

38 BILAG Spørgeramme Københavns Kommune har nogle ambitiøse mål for miljøet i København. Derfor vil vi gerne vide mere om hvordan du, som Københavner, forholder dig til miljøet i din hverdag. I denne undersøgelse vil vi gerne spørge dig om, hvor meget miljøet betyder for din daglige adfærd, og om du kunne tænke dig at gøre noget anderledes i fremtiden. Desuden er vi interesseret i din holdning til, hvad der skal til, for at din daglige adfærd bliver mere miljørigtig. På forhånd tak for hjælpen. Vi glæder os til at høre dine besvarelser. Personlige oplysninger Q1 Hvad er dit køn? 1:Mand 2:Kvinde Q2: Hvor gammel er du? år Q3: Hvilken Københavnsk bydel bor du i? Indre By og Christianshavn Østerbro Nørrebro Vesterbro og Kgs. Enghave Valby Bispebjerg Brønshøj-Husum Vanløse Amager Øst Amager Vest Q4: Boligtype? Hus Lejlighed Kollegium/lejet værelse Andet 35

39 Q5: Hvor mange biler er der i husstanden? Flere end to Med i delebilsordning Firmabil Q6: Hvem er den primære indkøber af dagligvarer i husstanden? Mig selv Min partner/ægtefælle/samlever Min mor/far Andre Q7: Hvor langt er der til din arbejdsplads/dit studie fra din bopæl? Under 3 km 3-5 km 5-8 km 8-10 km km km km km Over 50 km Q8: Hvor Miljøbevidst en adfærd vil du selv mene, du har i din hverdag? Meget lidt miljøbevidst adfærd/ slet ingen miljøbevidst adfærd Ikke særlig miljøbevidst adfærd Rimelig miljøbevidst adfærd Ret miljøbevidst adfærd Meget miljøbevidst adfærd Ved ikke I de følgende spørgsmål vil vi gerne spørge mere ind til, hvor miljørigtig adfærd du udviser i din hverdag, og hvor miljørigtig en adfærd du godt kunne tænke dig at have i fremtiden. Du skal derfor først vælge det svar, du mener passer bedst til hvordan din adfærd er i dag, og så derefter det der passer til dine ambitioner. Hvis du er tilfreds med den adfærd du har i dag, så vælger du bare den samme. 36

40 [Q9-Q15 skal opstilles som matrix som ovenstående tekst er forklaring til. Der skal være to vandrette svarmuligheder mens listen her skal stå lodret - en der hedder det gør jeg i dag og den anden hedder det vil jeg gerne gøre i fremtiden ] Q9: Hvordan kommer du til/fra arbejde eller studier i det daglige? Jeg tager altid bilen Jeg tager mest bilen, men tager offentlig transport en gang i mellem Jeg tager mest bilen, men cykler ind i mellem. Jeg tager mest offentlig transport, men tager bilen ind i mellem. Jeg tager mest offentlig transport, og cyklen ind i mellem. Jeg tager cyklen når det er godt vejr. Jeg tager cyklen til alting, og bruger kun offentlig transport eller bil når det er nødvendigt. Jeg går eller cykler til alting Q10: Hvor meget går du op i at spare på dit elforbrug? Det er jeg ligeglad med. Jeg slukker sjældent lyset når jeg forlader et lokale. Lidt. El koster penge, så jeg forsøger at spare der, hvor det er let, f.eks. ved at bruge elsparepærer En del. El koster penge og udleder CO2, så jeg sparer så godt jeg kan. Meget. Alle mine hårde hvidevarer er A-mærkede, og jeg slukker altid for lys og elektriske apparater jeg ikke bruger. Q11: Hvor meget går du op i at spare på dit vandforbrug? Jeg tænker aldrig over at spare på vandet. Jeg elsker karbad og lader vandet løbe når jeg børster tænder og vasker op Lidt. Jeg slukker nogle gange for vandet når jeg børster tænder og vasker op, men nyder at tage et langt varmt bad En del. Jeg slukker for det meste for vandet, når jeg børster tænder og vasker op, og tager ikke for lange bade Meget. Jeg går meget op i altid at spare på vandet og har installeret vandsparer i min bruser og mine vandhaner, og slukker for vandet når jeg børster tænder og vasker op. Q12: Hvor meget går du op i at spare på dit varmeforbrug? Jeg hader at fryse og har altid skuet maks. op for termostaten og gulvvarmen. Meget lidt. Jeg ville gerne spare på varmen, men det med at indstille termostater og huske at slukke på bestemte tidspunkter er så besværligt. Lidt. Varme koster, så jeg slukker for det meste for varmen, når jeg lufter ud. Jeg har ikke sat mig så meget ind i hvordan termostaten indstilles mest hensigtsmæssigt. 37

41 En del. Varmen koster OG udleder CO2. Jeg slukker altid for varmen når jeg lufter ud, og har sat mig ind I hvordan mine termostater skal indstilles. Meget. Varme koster en formue. Jeg tager hellere en sweater på end at skrue mere op for varmen. Q13: Hvor meget går du op i at købe mad og husholdningsprodukter der ikke belaster miljøet? Det tænker jeg aldrig over. Jeg køber det, jeg har behov for. Meget lidt. Jeg ville gerne, men jeg ved ikke noget om det. Lidt. Jeg køber færre miljøskadelige kemikalier, og mere økologisk end tidligere En del. Jeg køber så vidt muligt ikke miljøskadelige kemikalier eller allergifremkaldende produkter og en del økologisk. Meget. Jeg køber aldrig produkter med skadelig kemi, jeg køber meget økologi. Q14: Hvor meget går du op i at sortere dit affald til genbrug? Det gør jeg slet ikke Lidt. Jeg går da nogle gange ned med papir og glas til genbrug En del. Jeg sorterer altid papir og glas fra, og forsøger også at sortere resten, såsom pap og farligt affald Rigtig meget. Alt affald bliver sorteret rigtigt, og møbler, legetøj, mm. som jeg ikke længere selv skal bruge ryger også til genbrug. Q15: Hvor meget går du op i ikke at smide affald på gaden? Det gør jeg slet ikke. Jeg har intet problem med at smide affald på gaden eller i parken. Lidt. Hvis der lige er en skraldespand, forsøger jeg da at ramme den. En del. Jeg smider altid mit affald i skraldespanden og samler det op, hvis jeg rammer ved siden af. Rigtig meget. Jeg smider altid mit affald i skraldespanden og samler desuden andres affald op, hvis de ikke rammer skraldespanden. De efterfølgende spørgsmål omhandler, hvad der skal til for, at du personligt bliver mere miljørigtig. Q16: Jeg ville lade bilen stå noget oftere hvis der var en bedre fremkommelighed for cykler, fx bredere cykelstier der var bedre cykelfaciliteter på min arbejdsplads, fx omklædningsrum eller bedre cykelparkering mere anerkendelse fra omgivelserne der var skattefordele ved at cykle, fx højere fradrag 38

42 det var lettere at kombinere offentlig transport og cykling offentlig transport blev billigere der var bedre oplysning om at det gør en forskel jeg ønsker ikke at ændre adfærd andet: Q17: Jeg ville gå mere op i at spare på mit elforbrug hvis det blev dyrere der kom nye tekniske løsninger, som gør det lettere at spare el jeg havde mere viden om hvordan jeg kunne spare på el jeg kunne få mere information på kk.dk jeg vidste det gjorde en forskel jeg ønsker ikke at ændre adfærd andet: Q18: Jeg ville gå mere op i at spare på mit vandforbrug hvis det blev dyrere der bliver vandmangel i Danmark der kom nye tekniske løsninger, som gør det lettere at spare på vandet jeg havde mere viden om hvordan jeg kunne spare på vandet jeg kunne få mere information på kk.dk jeg vidste det gjorde en forskel jeg ønsker ikke at ændre adfærd jeg havde en individuel vandmåler andet: Q19: Jeg ville gå mere op i at spare på mit varmeforbrug hvis det blev dyrere der kom nye tekniske løsninger, som gør det lettere at spare på varmen jeg havde mere viden om hvordan jeg kunne spare på varmen jeg kunne få mere information på kk.dk jeg troede det gjorde en forskel jeg ønsker ikke at ændre adfærd andet: Q20: Jeg ville gå mere op i at købe mad og dagligvarer der ikke belaster miljøet hvis det var lettere at gennemskue hvad der er godt eller skadeligt, fx tydeligere mærkning jeg havde mere viden om hvorfor visse produkter er skadelige for mig selv og miljøet 39

43 de farligste produkter stod i en sektion for sig og de gode produkter i en anden de skadelige produkter kostede mere end de gode jeg let kunne få bragt mine indkøb til døren fra et grønt supermarked der var flere skræmmekampagner jeg ønsker ikke at ændre adfærd andet: Q21: Jeg ville gå mere op i at sortere mit affald til genbrug hvis det var lettere at komme af med der var et let sorteringssystem til at have i bolig jeg vidste mere om hvad der skal sorteres hvordan jeg troede at det gjorde en forskel jeg kunne tjene eller spare penge på det det blev lovpligtigt jeg ønsker ikke at ændre adfærd andet: Q22: Jeg ville gå mere op i at rydde op efter mig på gaden hvis der altid var en skraldespand lige i nærheden jeg ellers skulle betale en bøde der ikke blev gjort rent efter mig jeg oplevede foragt og negative kommentarer fra folk omkring mig på gaden jeg ønsker ikke at ændre adfærd andet: Q23: Hvad forhindrer dig generelt i at have en mere miljørigtig adfærd? Jeg mangler viden om hvad jeg kan gøre Jeg ved ikke om mine handlinger ændrer ved noget Det tager for meget tid at være miljørigtig i hverdagen Det er for besværligt at være miljørigtig i hverdagen Der er alt for mange ting man skal gøre til at jeg kan forholde mig til det Det koster penge at købe de grønne produkter og gøre de rigtige ting Jeg ønsker ikke at ændre adfærd Andet: 40

FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011

FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011 FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011 ISBN 978-87-92689-33-7 Københavns Kommune Marts 2011 Center for Ressourcer Teknik-

Læs mere

5. Miljø og familier. 5.1 Familiernes køb af økologiske varer

5. Miljø og familier. 5.1 Familiernes køb af økologiske varer Miljø og familier 104 Miljø og familier 5. Miljø og familier Miljøbevidsthed Holdninger til miljøet Det kræver en aktiv indsats fra størstedelen af befolkningen at mindske de miljøproblemer, der opstår

Læs mere

Indkøb og transportvaner i København. Trafikdage 2012

Indkøb og transportvaner i København. Trafikdage 2012 Indkøb og transportvaner i København Trafikdage 2012 Hvad vidste vi i forvejen? 2 Fra bl.a. Holland og Sverige Cyklister bruger færre penge pr. besøg, men kommer til gengæld oftere. Cyklister lægger samlet

Læs mere

Københavnernes holdning til bylivet Evaluering af MED-aftalen

Københavnernes holdning til bylivet Evaluering af MED-aftalen Københavnernes holdning til bylivet Evaluering af MED-aftalen Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Teknik- og Kommune Miljøforvaltningen, Københavns Kommune November Oktober 2017 November 2017 TMF

Læs mere

SMS-ordning til borgere. Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune September 2016

SMS-ordning til borgere. Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune September 2016 SMS-ordning til borgere Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune September 2016 1 Om undersøgelsen Følgende resultater er baseret på en spørgeskemaundersøgelse foretaget af Københavns Kommunes

Læs mere

SIKRE SKOLEVEJE I KØBENHAVNS KOMMUNE Forundersøgelse af københavnske forældres vurdering af skolevejene Juni 2010

SIKRE SKOLEVEJE I KØBENHAVNS KOMMUNE Forundersøgelse af københavnske forældres vurdering af skolevejene Juni 2010 SIKRE SKOLEVEJE I KØBENHAVNS KOMMUNE Forundersøgelse af københavnske forældres vurdering af skolevejene Juni 2010 Rapporten er én ud af fire rapporter om børns skoleveje, belyst fra hhv. forældrenes, skoleledernes

Læs mere

Københavnernes oplevelse som fodgængere

Københavnernes oplevelse som fodgængere Københavnernes oplevelse som fodgængere Evaluering af MED-aftalen Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune Oktober 2017 Teknik- og Miljøforvaltningen Københavns Kommune November 2017 November

Læs mere

PARKERING I KØBENHAVNS KOMMUNE Undersøgelse af borgernes erfaringer med p- vagter og Center for Parkering Februar 2011

PARKERING I KØBENHAVNS KOMMUNE Undersøgelse af borgernes erfaringer med p- vagter og Center for Parkering Februar 2011 PARKERING I KØBENHAVNS KOMMUNE Undersøgelse af borgernes erfaringer med p- vagter og Center for Parkering Februar 2011 ISBN 978-87-92689-31-3 Københavns Kommune Februar 2011 Center for Ressourcer Teknik-

Læs mere

Digital Service Københavnernes vurdering og brug af Teknik- og Miljøforvaltningens selvbetjeningsløsninger. August 2013

Digital Service Københavnernes vurdering og brug af Teknik- og Miljøforvaltningens selvbetjeningsløsninger. August 2013 Digital Service Københavnernes vurdering og brug af Teknik- og Miljøforvaltningens selvbetjeningsløsninger August 2013 ISBN 978-87-92689-81-8 August 2013 Center for Ressourcer Teknik- og Miljøforvaltningen

Læs mere

INTERVIEW AF BESØGENDE PÅ FREDERIKSBERG KOMMUNES HANDELSSTRØG INDHOLD. 1 Introduktion 2. 2 Analysens design og omfang 2

INTERVIEW AF BESØGENDE PÅ FREDERIKSBERG KOMMUNES HANDELSSTRØG INDHOLD. 1 Introduktion 2. 2 Analysens design og omfang 2 FREDERIKSBERG KOMMUNE DECEMBER 2018 INTERVIEW AF BESØGENDE PÅ FREDERIKSBERG KOMMUNES HANDELSSTRØG ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk

Læs mere

Forbrugerne fokuserer på smagen, når de handler dagligvarer. Oktober 2019 Markedsanalyse, Forbrugerøkonomi & Statistik

Forbrugerne fokuserer på smagen, når de handler dagligvarer. Oktober 2019 Markedsanalyse, Forbrugerøkonomi & Statistik Forbrugerne fokuserer på smagen, når de handler dagligvarer Oktober 2019 Markedsanalyse, Forbrugerøkonomi & Statistik Markedsanalyse 15. oktober 2019 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000

Læs mere

Indkøb og transportvaner i København. Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012

Indkøb og transportvaner i København. Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012 Indkøb og transportvaner i København Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012 Baggrund 2 Hvad betyder cyklerne for Københavns butikker? Undersøgelser i blandt andet Holland og Sverige har udfordret

Læs mere

Byliv. En undersøgelse af borgernes holdning til det udendørs byliv i Københavns Kommune. November 2012

Byliv. En undersøgelse af borgernes holdning til det udendørs byliv i Københavns Kommune. November 2012 Byliv En undersøgelse af borgernes holdning til det udendørs byliv i Københavns Kommune November 2012 ISBN 978-87-92689-70-2 November 2012 Center for Ressourcer Teknik- og Miljøforvaltningen Effektmåling

Læs mere

BORGERNE OG AFFALDET I SLAGELSE KOMMUNE. Resultat af spørgeskemaundersøgelse til affaldsplanen

BORGERNE OG AFFALDET I SLAGELSE KOMMUNE. Resultat af spørgeskemaundersøgelse til affaldsplanen BORGERNE OG AFFALDET I SLAGELSE KOMMUNE Resultat af spørgeskemaundersøgelse til affaldsplanen MAJ 2009 HOVEDKONKLUSIONER 391 borgere i Slagelse Kommune har svaret på spørgsmålene 97 % mener, at henkastet

Læs mere

Byliv. En undersøgelse af borgernes holdning til det udendørs byliv i Københavns Kommune. December 2013

Byliv. En undersøgelse af borgernes holdning til det udendørs byliv i Københavns Kommune. December 2013 Byliv En undersøgelse af borgernes holdning til det udendørs byliv i Københavns Kommune December 2013 ISBN 978-87-92689-83-2 December 2013 Center for Ressourcer Teknik- og Miljøforvaltningen Effektmåling

Læs mere

E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI 2013. post på din måde

E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI 2013. post på din måde E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI 2013 post på din måde E-HANDEL 2013 Post Danmark A/S & Megafon 2013 Internetundersøgelse foretaget af Megafon, juli 2013 Respondenter: 1042

Læs mere

Ren By-kampagnen 2012

Ren By-kampagnen 2012 Ren By-kampagnen 2012 Aarhus Kommune Natur & Miljø Kendskabsmåling Om kampagnemålingen 2012 Aarhus Kommune råder over et borgerpanel med bredt repræsenterede medlemmer over 18 år - alle bosat i Aarhus

Læs mere

Borgerpanelsundersøgelse

Borgerpanelsundersøgelse Borgerpanelsundersøgelse Energi 2014 Datagrundlag Borgerpanelet i Ringkøbing-Skjern Kommune består af ca. 2.000 borgere, som repræsenterer et minibillede af befolkningen i kommunen. 1.350 respondenter

Læs mere

Klimabarometeret. Februar 2010

Klimabarometeret. Februar 2010 Klimabarometeret Februar 2010 1 Indledning Fra februar 2010 vil CONCITO hver tredje måned måle den danske befolknings holdning til klimaet. Selve målingen vil blive foretaget blandt cirka 1200 repræsentativt

Læs mere

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Siden terrorangrebet den 11. september 2001 og Muhammed-krisen i 2005 er spørgsmålet om danskernes

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Cykelregnskab 2015-2020

TÅRNBY KOMMUNE. Cykelregnskab 2015-2020 TÅRNBY KOMMUNE Cykelregnskab 2015-2020 1 Indhold: Indledning - Cykelregnskab 2015... 3 Hvorfor cykler borgerne i Tårnby?... 4 og hvorfor ikke?... 6 Ikke - cyklisterne i Tårnby Kommune... 7 Cykling og trafiksikkerhed...

Læs mere

Vand. Hvor mange m 3 vand bruger skolen pr. måned? Pr. år? Bedøm om skolen bruger mere eller mindre vand end sidste år?

Vand. Hvor mange m 3 vand bruger skolen pr. måned? Pr. år? Bedøm om skolen bruger mere eller mindre vand end sidste år? Eksempler på spørgsmål til Miljørevision Svarene på spørgsmålene kan findes i et samarbejde med det tekniske personale, ved at spørge elever og lærere og ved selv at undersøge forholdene. Vand Hvor mange

Læs mere

MILJØ OG ENERGI. 2002:21 29. november 2002. Familiernes miljøvaner august 2002. 1. Indledning. 2. Transportvaner

MILJØ OG ENERGI. 2002:21 29. november 2002. Familiernes miljøvaner august 2002. 1. Indledning. 2. Transportvaner MILJØ OG ENERGI 2002:21 29. november 2002 Familiernes miljøvaner august 2002 Halvdelen af den voksne befolkning kører dagligt i bil til arbejde eller uddannelsessted. 27 kører på cykel og 13 kører med

Læs mere

MILJØ OG ENERGI. 2001: november Familiernes miljøvaner august Indledning. 2. Transportvaner

MILJØ OG ENERGI. 2001: november Familiernes miljøvaner august Indledning. 2. Transportvaner MILJØ OG ENERGI 2001:23 30. november 2001 Familiernes miljøvaner august 2001 Halvdelen af den voksne befolkning kører i bil til arbejde eller uddannelsessted, 26 kører på cykel og 12 kører med offentlige

Læs mere

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse. Juni 2013

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse. Juni 2013 Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse Juni 203 ISBN 978-87-92689-79-5 Københavns Kommune Juni 203 Center for Ressourcer Teknik- og Miljøforvaltningen Effektmåling Njalsgade 3 Postboks 453 Københavns

Læs mere

Hvem er vi i KBHFF? Resultater fra den 1. Medlemsundersøgelse Evalueringskorpset

Hvem er vi i KBHFF? Resultater fra den 1. Medlemsundersøgelse Evalueringskorpset Hvem er vi i KBHFF? Resultater fra den 1. Medlemsundersøgelse Evalueringskorpset Svar indsamlet i perioden 8. til 17. januar 2014 Første resultater fremlagt på stormøde lørdag den 25. januar 2014 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

UNDERSØGELSE AF HOLDNING TIL GADERENHOLDELSE

UNDERSØGELSE AF HOLDNING TIL GADERENHOLDELSE Grafikrapport UNDERSØGELSE AF HOLDNING TIL GADERENHOLDELSE I Københavns Kommune Interviewperiode: Projektnr.: 17. - 25. november 2005 52924 Rapporteringsmåned: Supplerende rapport, februar 2006 Kunde:

Læs mere

HOLBÆK KOMMUNE SOM STED AT BO

HOLBÆK KOMMUNE SOM STED AT BO HOLBÆK KOMMUNE SOM STED AT BO BORGERPANELUNDERSØGELSE HIGH LIGHTS JANUAR 2017 Indhold Rapporten er inddelt i: Om undersøgelsen.. Side 2 Om resultat og rapport Side 3 Sammenfatning. Side 4 Holbæk by som

Læs mere

Forbrugerpanelet om køb af fødevarer og sæson

Forbrugerpanelet om køb af fødevarer og sæson Forbrugerpanelet om køb af fødevarer og sæson Forbrugerpanelet har i marts 2015 svaret på spørgsmål om køb af fødevarer og sæson. Resume og konklusioner Resume og konklusioner Køb af fødevarer: Næsten

Læs mere

Det er sundt at cykle

Det er sundt at cykle Cykelregnskab Indholdsfortegnelse 5 Forord 6-7 Vi cykler mere 8-9 Sund på cykel 10 Hvem cykler? 12-13 Cyklen hjælper klimaet 14-15 Borgernes holdning til cykling 16-17 Potentiale for mere cykling i Favrskov

Læs mere

BORGERNE OG AFFALDET I KAVO. Resultat af spørgeskemaundersøgelse til affaldsplanen

BORGERNE OG AFFALDET I KAVO. Resultat af spørgeskemaundersøgelse til affaldsplanen BORGERNE OG AFFALDET I KAVO Resultat af spørgeskemaundersøgelse til affaldsplanen MAJ 2009 HOVEDKONKLUSIONER 580 borgere fra Slagelse og Sorø Kommune har svaret på spørgsmålene 98 % mener, at henkastet

Læs mere

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder. Juni 2013

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder. Juni 2013 Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder Juni 2013 ISBN 978-87-92689-80-1 Københavns Kommune Juni 2013 Center for Ressourcer Teknik- og Miljøforvaltningen Effektmåling Njalsgade

Læs mere

Notat. Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid. Analysenotat

Notat. Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid. Analysenotat Notat Analysenotat Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid Det er afgørende både for samfundet som helhed og erhvervslivet specifikt at varer og personer relativt smidigt kan blive transporteret rundt.

Læs mere

SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017

SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017 Sundhedsprofil 2017 Folkesundheden blandt københavnerne på 16 år og derover baseret

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

Kampagne effektmåling af

Kampagne effektmåling af Kampagne effektmåling af Åben dør og Se mig Gennemført d. 23. juni til 24. juni 2015 1 Baggrund og formål Citrusmedia har for Frederiksberg Kommune i løbet af den seneste måned kørt kampagnen Åben dør

Læs mere

Forundersøgelse til kampagne om biocider. 1 Kort om undersøgelsen NOTAT

Forundersøgelse til kampagne om biocider. 1 Kort om undersøgelsen NOTAT Forundersøgelse til kampagne om biocider NOTAT 1 Kort om undersøgelsen Miljøstyrelsen er ved at udvikle en informationskampagne, der skal skabe kendskab til miljø- og sundhedseffekter af hverdagsgifte

Læs mere

Københavns TRYGHEDS- UNDERSØGELSE /2015

Københavns TRYGHEDS- UNDERSØGELSE /2015 Københavns TRYGHEDS- UNDERSØGELSE /2015 Indhold Forord ved overborgmester Frank Jensen... 2 Indledning... 4 Hele København/hovedresultater... 5 Bydele i København... 12 Amager Vest... 12 Amager Øst...

Læs mere

Indhold. Formål, metode og fordeling Side 3. Opsummering af nøgleresultater Side 6. Tilfredshed Side 8. Affaldssortering Side 27. Konklusion Side 39

Indhold. Formål, metode og fordeling Side 3. Opsummering af nøgleresultater Side 6. Tilfredshed Side 8. Affaldssortering Side 27. Konklusion Side 39 1 Indhold 1 Formål, metode og fordeling Side 3 2 Opsummering af nøgleresultater Side 6 3 Tilfredshed Side 8 4 Affaldssortering Side 27 5 Konklusion Side 39 2 1 Formål, metode og fordeling I dette afsnit

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA

Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA FOA Kampagne og Analyse 6. september 2012 Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA FOA har i perioden 27. april - 8. maj 2012 gennemført en undersøgelse om medlemmernes brug af

Læs mere

Obligatoriske krav - Grøn Salon

Obligatoriske krav - Grøn Salon Dato: Initialer: 0 Grøn Salon Salon: 0 Obligatoriske krav - Grøn Salon Grøn Gul Rød Følgende otte krav skal opfyldes af salonen for at blive certificeret Den daglige leder har viden om kemi og sundhed

Læs mere

UDKAST. Dragør Kommune. Trafiksikker i Dragør Borgerundersøgelse 2015 NOTAT 14. april 2016 JKD/CJ

UDKAST. Dragør Kommune. Trafiksikker i Dragør Borgerundersøgelse 2015 NOTAT 14. april 2016 JKD/CJ UDKAST Dragør Kommune Trafiksikker i Dragør NOTAT 14. april 2016 JKD/CJ INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 2. Resume... 3 3. Analyse... 4 Respondenter... 4 Bopæl... 4 Alders- og kønsfordeling... 4

Læs mere

4. VAND I JORDEN RUNDT/LANDFAKTA

4. VAND I JORDEN RUNDT/LANDFAKTA Opgaver til Agent Footprint 4. til 6. klasse Nedenstående findes en oversigt over alle opgaver til materialet Agent Footprint primært tiltænkt elever på mellemtrinnet. Opgaverne er samlet under to temaer:

Læs mere

Økonomisk analyse. Danskerne vil gerne leve mere klimavenligt

Økonomisk analyse. Danskerne vil gerne leve mere klimavenligt Økonomisk analyse 21. april 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne vil gerne leve mere klimavenligt Danmark og danskerne går op i

Læs mere

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje 1 Formål med undersøgelsen Brugerundersøgelsen er et centralt redskab i Egedal Kommunes kontinuerlige arbejde med at forbedre kvaliteten i hjemmeplejen. Ved

Læs mere

Resultater fra Rudersdal Kommunes borgerevaluering

Resultater fra Rudersdal Kommunes borgerevaluering BILAG 2 Resultater fra Rudersdal Kommunes borgerevaluering Primo januar 2017 udsendte Rudersdal Kommune et spørgeskema til borgerne i to forsøgsområder. I det ene område har hver husstand fået udleveret

Læs mere

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN

Læs mere

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen Notat Danskernes e-julehandel i 2013 Traditionen tro er julehandlen gået i gang, og danskerne bruger meget tid og mange penge på at købe julegaver til familie og venner. Dansk Erhverv har, på baggrund

Læs mere

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center

Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center 1 Indhold Samlet opsummering...4 Indledning...6 Undersøgelsesmetode...6 Læsevejledning...8 Del-rapport

Læs mere

DANVA Kunderne i centrum holdningsundersøgelse privatkunder

DANVA Kunderne i centrum holdningsundersøgelse privatkunder DANVA Kunderne i centrum holdningsundersøgelse privatkunder Maj 2018 INDHOLD Emne Forord Sammenfatning Rent drikkevand Rent vandmiljø Klima Ejerskab Kvalitet og pris Ekstra ydelser Kendskab og tilfredshed

Læs mere

TILFREDSHEDSMÅLING PÅ SØHUSPARKEN. Notat til: Syddjurs Kommune

TILFREDSHEDSMÅLING PÅ SØHUSPARKEN. Notat til: Syddjurs Kommune TILFREDSHEDSMÅLING PÅ SØHUSPARKEN Notat til: Syddjurs Kommune Marts 2017 INDHOLD 1. Indledning 2 2. Metode og aktiviteter 3 2.1 Dataindsamling 3 2.2 Konstruktion af spørgeskema og interviewguide 3 3. Resultater

Læs mere

Trafik og bil. Business Danmark august 2009 BD272

Trafik og bil. Business Danmark august 2009 BD272 Trafik og bil Business Danmark august 2009 BD272 Indholdsfortegnelse Baggrund og analyseproblem... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmerne og deres biler... 2 Udvikling i forhold til 2006... 3 Miljø...

Læs mere

Turistmæssigt grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus

Turistmæssigt grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus Turistmæssigt grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus Syddjurs Kommune, Region Midtjylland, Århus Kommune, Visit Århus og Århus Cityforening Rapport Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Transportvaner. Sammenfatning af undersøgelse af transportvaner i Middelfart Kommune

Transportvaner. Sammenfatning af undersøgelse af transportvaner i Middelfart Kommune Transportvaner Sammenfatning af undersøgelse af transportvaner i Middelfart Kommune Sammenfatning af undersøgelse af transportvaner i Middelfart Kommune I denne folder findes sammenfatningen af Middelfart

Læs mere

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning Vallensbæk Kommune Tilfredshedsundersøgelse af hjemmeplejen Tekstrapport Maj 2013 Projektkonsulenter Connie Flausø Larsen Casper Ottar Jensen Alle rettigheder til undersøgelsesmaterialet tilhører MEGAFON.

Læs mere

BORGERPANEL. Vi elsker bilen. Juni 2012

BORGERPANEL. Vi elsker bilen. Juni 2012 BORGERPANEL Juni 2012 Vi elsker bilen Borgerne i Region Syddanmark er til bil. Biler findes i ni ud af ti husstande, og tre ud af fire har bilen som den primære transportform i hverdagen. Halvdelen af

Læs mere

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Sektor og stress... 7 Stillingsniveau og stress...

Læs mere

Markedsanalyse. Flere danskere kender og køber Fairtrade. 30. juni 2016

Markedsanalyse. Flere danskere kender og køber Fairtrade. 30. juni 2016 Markedsanalyse 30. juni 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Flere danskere kender og køber Fairtrade Highlights: Fairtrade-mærket har en

Læs mere

Trafik og bil. Business Danmark august 2012 BD272

Trafik og bil. Business Danmark august 2012 BD272 Trafik og bil Business Danmark august 2012 BD272 Indholdsfortegnelse Baggrund og analyseproblem... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kørselsmønstre og biler... 3 Årets temaer... 5 Skattereformen...

Læs mere

Analyse Sommerskrald

Analyse Sommerskrald Analyse Sommerskrald Juni 2011 Indholdsfortegnelse 1.1. Indledning 3 1.2. Resumé af analyseresultaterne 4 2. HOLDNINGER TIL SKRALD PÅ FERIEN 5 2.1. Skrald påvirker fire ud af 10 negativt i ferien 5 2.2.

Læs mere

CYKELREGNSKAB 2009 1

CYKELREGNSKAB 2009 1 CYKELREGNSKAB 2009 1 INTRODUKTION 3 CYKELTRAFIK I SILKEBORG 3 CYKLENS ANDEL AF TURE 3 ÅRSDØGNTRAFIK 3 INFRASTRUKTUR 4 CYKELSTINETTET 4 CYKELPARKERING 4 TRAFIKSIKKERHED 5 BORGERUNDERSØGELSE 2009 6 HVEM

Læs mere

Klimabarometeret. Juni 2010

Klimabarometeret. Juni 2010 Klimabarometeret Juni 2010 1 Indledning Klimabarometeret er CONCITOs måling af den danske befolknings holdning til klimaet. I februar 2010 publicerede CONCITO første udgave af Klimabarometeret, og fremover

Læs mere

Markedsanalyse. Da det er femte år i træk, at Landbrug & Fødevarer gennemfører undersøgelsen om danskernes holdninger og adfærd i forbindelse med

Markedsanalyse. Da det er femte år i træk, at Landbrug & Fødevarer gennemfører undersøgelsen om danskernes holdninger og adfærd i forbindelse med Markedsanalyse 9. juni 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Langt flere danskere købere oftere økologi Siden 2013 har Landbrug & Fødevarer

Læs mere

Rapport om kommunikation i Ringsted Kommune Udarbejdet for Ringsted Kommune, august 2014

Rapport om kommunikation i Ringsted Kommune Udarbejdet for Ringsted Kommune, august 2014 Rapport om kommunikation i Ringsted Kommune Udarbejdet for Ringsted Kommune, august 2014 Indhold Indledning... 4 Om undersøgelsen... 4 Oplægget til borgerne... 5 Sådan læses grafikken... 6 Kommunens information...

Læs mere

TRAFIKUNDERSØGELSE 2006/2007

TRAFIKUNDERSØGELSE 2006/2007 1 TRAFIKUNDERSØGELSE 2006/2007 BALLERUP KOMMUNE BORGERPANELET UDARBEJDET AF: PROMONITOR JANUAR 2007 2 3 Indhold Om undersøgelsen... 4 Husstandens transportmidler... 5 Afstande i den daglige transport...

Læs mere

Borgerundersøgelse om ny ældrepolitik

Borgerundersøgelse om ny ældrepolitik Borgerundersøgelse om ny ældrepolitik 20. august 2014 SUF 2014: Borgerundersøgelse om ny ældrepolitik 1 Indhold 1. Indledning og baggrund... 3 1.2. Baggrund... 3 Kort om undersøgelsens metode... 4 2. Hovedkonklusioner...

Læs mere

KLIMAÆNDRINGER. Særlig Eurobarometer-undersøgelse (EB 69), foråret EP/EC-undersøgelse Sammenfatning af analyse

KLIMAÆNDRINGER. Særlig Eurobarometer-undersøgelse (EB 69), foråret EP/EC-undersøgelse Sammenfatning af analyse Generaldirektoratet for Kommunikation ENHEDEN FOR ANALYSE AF DEN OFFENTLIGE OPINION KLIMAÆNDRINGER Bruxelles, den 15/10/2008 Særlig Eurobarometer-undersøgelse (EB 69), foråret 2008 - EP/EC-undersøgelse

Læs mere

Arbejdspladstyverier. Rapport

Arbejdspladstyverier. Rapport Arbejdspladstyverier Rapport Disposition 1. Om undersøgelsen 2. Resultater 3. Bivariate sammenhænge 4. De underliggende holdningsdimensioner 5. Multivariate analyser 2 Arbejdspladstyverier Om undersøgelsen

Læs mere

Den nationale cyklistundersøgelse

Den nationale cyklistundersøgelse 2016 Den nationale cyklistundersøgelse Kommunerne i Danmark Spørgsmålskatalog: Fællesspørgsmål og tilvalgsspørgsmål for undersøgelsen Fællesspørgsmål (Obligatoriske) 08.01.16 Den Nationale cyklistundersøgelse,

Læs mere

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 1 Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 93 pct. af de selvstændige akademikere er tilfredse eller meget tilfredse med deres job, og kun 2 pct. tilkendegiver utilfredshed De selvstændige forventer

Læs mere

Undersøgelse for Teknologisk Institut. Kendskab og holdning til vedvarende energi i HUR området. April 2005

Undersøgelse for Teknologisk Institut. Kendskab og holdning til vedvarende energi i HUR området. April 2005 Undersøgelse for Teknologisk Institut Kendskab og holdning til vedvarende energi i HUR området April 2005 Indledning og metode I forbindelse med et EU projekt, ønsker Teknologisk Institut at afdække kendskabet

Læs mere

CIRKULÆR ØKONOMI MILJØSTYRELSEN BORGERUNDERSØGELSE OKTOBER 2017

CIRKULÆR ØKONOMI MILJØSTYRELSEN BORGERUNDERSØGELSE OKTOBER 2017 CIRKULÆR ØKONOMI MILJØSTYRELSEN BORGERUNDERSØGELSE OKTOBER 2017 1 INDHOLD RESULTATER & METODE BAGGRUND & ADFÆRD PRODUKTVALG GENANVENDELSE & REPERATION EJERSKAB ORGANISK AFFALD CIRKULÆR ØKONOMI 3 5 8 13

Læs mere

BIBLIOTEKARFORBUNDETS STRESSRAPPORT

BIBLIOTEKARFORBUNDETS STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

Danskerne vil gerne leve mere klimavenligt

Danskerne vil gerne leve mere klimavenligt Danskerne vil gerne leve mere klimavenligt April 2019 Markedsanalyse, Forbrugerøkonomi & Statistik Markedsanalyse 25. april 2019 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E

Læs mere

Fodgængere i Københavns Kommune. November 2012

Fodgængere i Københavns Kommune. November 2012 Fodgængere i Københavns Kommune November 2012 ISBN 978-87-92689-71-9 November 2012 Center for Ressourcer Teknik- og Miljøforvaltningen Effektmåling Njalsgade 13 Postboks 453 1505 København V Rapporten

Læs mere

Markedsanalyse. Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte

Markedsanalyse. Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte Markedsanalyse 22. november 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte Landbrug & Fødevarer

Læs mere

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Beboere på plejecentre og omsorgsboliger i Næstved Kommune December 2015

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Beboere på plejecentre og omsorgsboliger i Næstved Kommune December 2015 Undersøgelser af tilfredshed Beboere på plejecentre og i omsorgsboliger Næstved Kommune, 2015 1 2 BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Beboere på plejecentre og omsorgsboliger i Næstved Kommune December 2015

Læs mere

Hvad er dit køn? Hvor gammel er du? Hvilken kategori beskriver dig bedst? Mand (32%) Kvinde (68%) Over 65 år (0%) Under 18 år (0%) år (3%)

Hvad er dit køn? Hvor gammel er du? Hvilken kategori beskriver dig bedst? Mand (32%) Kvinde (68%) Over 65 år (0%) Under 18 år (0%) år (3%) Hvad er dit køn? Mand (32%) Kvinde (68%) Kvinde Mand Hvor gammel er du? Over 65 år 56-65 år (19%) Under 18 år 18-25 år (3%) 26-35 år (16%) 36-45 år (23%) 46-55 år (39%) Under 18 år 18-25 år 26-35 år 36-45

Læs mere

Effektiv kommunikation i sommerhusområder - Resultatopsamling. Hjørring Kommune

Effektiv kommunikation i sommerhusområder - Resultatopsamling. Hjørring Kommune Effektiv kommunikation i sommerhusområder - Resultatopsamling Hjørring Kommune Gennemført i efteråret 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Resultater... 3 Spørgsmål 1: Viden om affaldssortering...

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen

Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen FOA Kampagne og analyse Februar 2010 FOA undersøgte i januar 2011, hvilke medlemmer, der vil benytte efterlønsordningen, hvorfor de betaler til den, og hvornår de

Læs mere

Danskernes holdninger til klimaforandringerne

Danskernes holdninger til klimaforandringerne Danskernes holdninger til klimaforandringerne Januar 2013 Analyse foretaget af InsightGroup, analyseenheden i OmnicomMediaGroup, på vegne af WWF Verdensnaturfonden og Codan side 1 Danskernes holdninger

Læs mere

RAPPORT. Unges holdninger til EU 2007. Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø. Projektnummer: 53946

RAPPORT. Unges holdninger til EU 2007. Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø. Projektnummer: 53946 RAPPORT Unges holdninger til EU 2007 Projektnummer: 53946 Rapporteringsmåned: Marts 2007 Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø TNS Gallup METODENOTAT BAGGRUND TNS Gallup har for

Læs mere

Konklusioner på borgerpanelundersøgelse om bil- og cykelparkering i Indre By

Konklusioner på borgerpanelundersøgelse om bil- og cykelparkering i Indre By Borgerpanelundersøgelse om bil- og cykelparkering i Indre By Konklusioner på borgerpanelundersøgelse om bil- og cykelparkering i Indre By Antal besvarelser i alt: 1964. Borgerpanelundersøgelsen har været

Læs mere

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN...

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen, efterår 2008 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... 3 1.1 DATAGRUNDLAGET... 3 1.2 RAPPORTENS STRUKTUR... 4 2. OPSAMLING

Læs mere

Interview om de grønne områder i Frederiksberg Kommune

Interview om de grønne områder i Frederiksberg Kommune Interview om de grønne områder i Frederiksberg Kommune Udgivelsesmåned: Juli 2018 Undersøgelsesmåned: Juni 2018 Rostra Research A/S Side 1 Indhold Indholdsfortegnelse Side Indholdsfortegnelse... 2 Formål

Læs mere

Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune

Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune Kvartalsopgørelse: Januar 2012 Center for / Videnscenter for Forord Indholdsfortegnelse Kvartalsstatistikken giver et kvantitativt overblik over anbringelsesområdet

Læs mere

Forbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger

Forbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger Forbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger Knap hver tredje respondent (29%) er ikke bekendt med, at de kan ændre på privatlivsindstillingerne i deres browser,

Læs mere

Interview om de grønne områder i Frederiksberg Kommune

Interview om de grønne områder i Frederiksberg Kommune Interview om de grønne områder i Frederiksberg Kommune Udgivelsesmåned: Oktober 2017 Undersøgelsesmåned: September 2017 Rostra Research A/S Side 1 Indhold Indholdsfortegnelse Side Indholdsfortegnelse...

Læs mere

REN BY Evaluering af kampagnen Ren By i Københavns Kommune November 2007

REN BY Evaluering af kampagnen Ren By i Københavns Kommune November 2007 REN BY Evaluering af kampagnen Ren By i Københavns Kommune November 2007 ISBN 978-87-92689-21-4 Københavns Kommune November 2007 Center for Kunder Teknik- og Miljøforvaltningen Effektmåling Njalsgade 13

Læs mere

Seksuel chikane på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte

Seksuel chikane på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte Seksuel chikane på arbejdspladsen En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte Juni 2018 Seksuel chikane på arbejdspladsen Resumé Inden for STEM (Science, Technology,

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING SIDE 1

LÆRERVEJLEDNING SIDE 1 INDLEDNING Da Timon og Pumba opdager, at deres yndlingsferiested er blevet skadet af forurening, lærer de, hvordan de kan være Safety Smart i forbindelse med miljøet. Elever i børnehaveklasse til og med

Læs mere

Goddag De tale med fra Jysk Analysesinstitut i forbindelse med en undersøgelse om økologi og holdninger til fødevarer. Navn og alder oplyses

Goddag De tale med fra Jysk Analysesinstitut i forbindelse med en undersøgelse om økologi og holdninger til fødevarer. Navn og alder oplyses > Goddag De tale med fra Jysk Analysesinstitut i forbindelse med en undersøgelse om økologi og holdninger til fødevarer. Navn og alder oplyses Vi ringede for ca. et år siden og fik da lov

Læs mere

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013 Patientoplevetkvalitet Antal besvarelser: 59 Svarprocent: 45% PATIENTOPLEVETKVALITET 213 Patientoplevetkvalitet 213 FORORD 1 Patientoplevet kvalitet Her er dine resultater fra undersøgelsen af den patientoplevede

Læs mere

Hvad betyder miljøet i unges tanker om transportvalg? Af senior forsker Mette Møller, DTU Transport

Hvad betyder miljøet i unges tanker om transportvalg? Af senior forsker Mette Møller, DTU Transport Hvad betyder miljøet i unges tanker om transportvalg? Af senior forsker Mette Møller, DTU Transport Hvorfor interessere sig for de unge? Bærere af fremtiden Etablering af individuelle transportvaner/præferencer

Læs mere

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Resultater fra Sundhedsprofilen 2013 Sundhedsprofilen 2013 er udarbejdet af Region Hovedstaden,

Læs mere

Stress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100.

Stress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100. 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013 Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg

Læs mere

Efter konkursen. Formål. Hovedkonklusioner. Efter konkursen Analyse udarbejdet af ASE i samarbejde med Erhvervsstyrelsen August 2012

Efter konkursen. Formål. Hovedkonklusioner. Efter konkursen Analyse udarbejdet af ASE i samarbejde med Erhvervsstyrelsen August 2012 Efter konkursen Formål Nærværende analyse er lavet i et samarbejde mellem a-kassen ASE og Erhvervsstyrelsen. Formålet med analysen er at afdække nogle specifikke forhold vedrørende konkurser. Herunder

Læs mere