Skole med mening VORES INDHOLDSPLAN

Transkript

1 Skole med mening VORES INDHOLDSPLAN Værdigrundlg Skolen Lærerne Den boglige undervisning Dnsk Engelsk Mtemtik 9. klsse Mtemtik 10. klsse Tysk Smfundsfg/historie 9. klsse Smfundsfg 10. klsse Musikhistorie Værklytning Geogrfi Fysik og kemi Biologi 10. Clssic generelt 10. Clssic: Dnmrks Europæiske Arv 10. Clssic: Det dyrebre liv 10. Clssic: Mtemtik i kultur og smfund 10. Clssic: Music Mngement Dnsk som 2. sprog Idræt og folkedns Fællesmøde Bifgsklver Obligtorisk selvvlgt opgve i 10. klsse Brobygning Musikhistorieprojekt i 9. klsse Inklusion Tværfglighed Evluering f den boglige undervisning Den musiklske undervisning Soloundervisning Musikteori og hørelære 1/26

2 Symfoniorkester Kor på KorTeterlinjen Klverfællestime Skemlgt øvning Fælleskor Drm Strygerensemble Træblæserensemble Kmmermusik Koncerter Evluering f den musikfglige undervisning Særlige rrngementer Smvær og den prktiske skoledg Husorden OrkesterEfterskolens værdigrundlg Musik er et universelt og fælles sprog, et unikt udtryksmiddel og en livsvrig kilde til glæde. Den klssiske musik kræver fordybelse for t åbne for store oplevelser og udvikling f færdigheder som grundlg for t kommunikere musiklsk. Ved t spille skærpes koncentrtionsevne, udtrykskrft og fntsi. I smmenspillet udvikles smrbejde, lydhørhed, tolernce og fælles begejstring. Det udfordrer smtidig til individuel udfoldelse og personligt inititiv. Det er skolens nærmere formål t støtte og inspirere hver enkelt elev i sin udvikling: Bogligt og intellektuelt ved t give det bedst mulige grundlg unset senere uddnnelses og erhvervsvlg. Musiklsk og æstetisk ved t opbygge en bllst t musiklske og instrumentle færdigheder, musiklsk forståelse, kunstnerisk bevidsthed og musikglæde. Menneskeligt og socilt ved t invitere til ktiv deltgelse i et efterskolemiljø, hvor gensidig respekt og omsorg, nsvrlighed og fordybelse vokser ud f fællesskbet og de fælles musiklske projekter. OrkesterEfterskolen skl søge t virkeliggøre disse formål med udgngspunkt i et musiklsk miljø, der hr den klssiske musik som grundlg. Skolen OrkesterEfterskolen tilbyder 42 undervisningsuger med strt den 7. ugust 2016 og slut den 24. juni OrkesterEfterskolen ligger i Holstebro, tæt ved både by og ntur. Eleverne bor i 7 elevhuse med hver 8 sengepldser. Vi hr i år optget 54 elever, fordelt på 3 linier: Orkesterlinien, Korteterlinien og klverlinien. Skolens undervisningstilbud lder sig bedst relisere med en elevgruppe på den størrelse. Eleverne bor på 2 mnds værelser og hvert hus hr et fælles te køkken. Desuden er der en hovedbygning med køkken, spisesl, dgligstue og kontorer, smt en gymnstiksl, en stor koncertsl og undervisningsbygninger med store og små lokler og en lille koncertsl. Alle lokler hr klver. Skolen henvender sig til unge på 9. og 10. klssetrin og fordelingen er i år: 20 elever på 9. klssetrin og 34 elever på 10. klssetrin. Eleverne bliver fordelt på 3 klsser: en 9. klsse, en 10. klsse, som forbereder eleverne til Folkeskolens Prøver og en 10. Clssic, som er et gymnsieforberedende tilbud, der i stedet for en fsluttende prøve hr flere selvstændige projektforløb. Skolen sorterer ikke eleverne efter køn eller klssetrin, men visse instrumentgrupper/linjer bliver hurtigere fyldt op end ndre. I år ntllet f udenlndske elever 11 herf 4 gennem YFU. Det er skolens mål t vretge hver enkelt elevs udvikling bedst muligt, og hver elevs undervisningsforløb bliver plnlgt individuelt. Livsoplysning, folkeoplysning og demokrtisk dnnelse er integreret i både undervisning og smvær, d efterskoleopholdet tger hånd om elevens hele personlighed og udvikling. Lærerne 2/26

3 Lærerne Der er 6 fuldtidslærere og 4 deltidslærere nst til t vretge skoleundervisning og tilsyn. Desuden er der tilknyttet konservtorieuddnnede timelærere til t vretge orkester, kor, hørelære og teori, smt soloinstrumentlundervisningen. Den boglige undervisning Vi vægter de boglige fg højt og forbereder eleverne til folkeskolens fgngsprøve eller 10. klsses prøve. 10. Clssic er et prøvefrit, gymnsieforberedende tilbud med 4 fgmoduler, som fsluttes med selvstændige projektopgver. Musikhistorie og smfundsfg er fællesfg for 10. klsse, værklytning er fællesfg for hele årgngen. Fysik/kemi, biologi, geogrfi og historie læses kun i 9. klsse. Teori/hørelære er niveudelt efter forudsætninger på 8 niveuer fr helt begynder til meget øvet, således t lle elever bliver mødt i deres udgngspunkt og oplever en udvikling. Der undervises 30 uger med lmindeligt skem, de resterende uger er beskrevet nedenfor under punktet særlige rrngementer. Én lektion er på 45 minutter, men de fleste timer læses som dobbeltlektioner. Dnsk 9. og 10. klsse 6 lektioner et med undervisningen i dnsk er t udvikle elevernes personlige og kulturelle identitet ved hjælp f sproget. Elevernes bevidsthed om sproget skl styrkes, og undervisningen skl øge lysten til t bruge sproget personligt og i smspil med ndre. Eleverne skl opnå udtryks og læseglæde og få større indsigt i littertur og nden fiktion. Undervisningen tger udgngspunkt i den enkelte elevs evner og formåen. Undervisningen forbereder eleverne til Folkeskolens Prøver i 9. og 10. klsse. Dnsk med Kren (10. klsse) Dnsktimerne strter hver dg med et pr dnske snge. Eleverne trænes i t bruge sproget bevidst og vrieret både mundtligt og skriftligt, og der rbejdes med t øge deres ordforråd og begrebsverden. Eleverne udvikler færdigheder i t tle og lytte. Der rbejdes med t udtrykke sig skriftligt på forskellige måder. Eleverne træner håndskrivning og brug f IT. Der gøres brug f Gyldendls fgportl, gyldendl.dk til både grmmtiske opgver og forskellige dnske tekster. Der trænes stvning og tegnsætning. Undervisningen omftter læsning, såvel fri selvstændig læsning som læsning med specifikke formål. Eleverne læser både ældre og nyere littertur, hvorved de tilegner sig en større viden om dnsk litterær og kulturel trdition og udvikling. Der læses littertur og sgtekster på norsk og svensk. Undervisningen omftter desuden trykte og elektroniske medier, billedkunst, film, drm og musik. Der lægges vægt på tværfgligt smrbejde, især med hensyn til skolens profil som orkesterefterskole. Eleverne læser om komponister og digteres liv og værker, hvorved forståelsen for den historiske smmenhæng og periode styrkes. Dnsk med Jn (9. klsse) Dnsk er et dnnelsesfg. Det betyder for os, t vi ikke bre træner eleverne i t stve og skrive, men nok så vigtigt: At vi vil forsøge t give eleverne en indsigt i littertur i bredeste form, og t vi vil diskutere form, indhold og hensigt. Historie, politik, religion, musik og livsholdninger bliver inddrget i rbejdet med litterturen, og nogle gnge vil vi ende et ndet sted, end der vr plnlgt! Men sådn skl det være, når vi hr tid og lyst til t gå til bunds i det, vi rbejder med. Alle oplevelser og erfringer kn bidrge til t få større indsigt. Det er vores klre mål, t give eleverne en solid bsisviden omkring de litterære perioder og de forskellige nlysemodeller. Vi vil også i årets løb fokusere på specifikke strømninger i dnsk littertur, bl. Det moderne Gennembrud, Dnsk Symbolisme og Littertur efter år Musik, kunst og littertur er forskellige udtryk for et smfunds tnker, håb og hndlemuligheder, og vi vil 3/26

4 inddrge lle udtryksformer i undervisningen med tekster. Elevernes egne erfringer med t spille musik, deres oplevelser med kunst og deres viden fr fgene værklytning og musikhistorie kn således uddybe forståelsen for litterturen. Det vil i den grd forberede eleverne til fgngsprøverne. Der er mnge holdninger til, hvd dnskundervisning er, men her på stedet er det vores hjerteblod, og vi brænder for det! Det kn være hårdt og kræve rbejde, men det er også sjovt, spændende, nyt og skræmmende, men ldrig ligemeget. Engelsk 9. klsse 3 lektioner 10. klsse 4 lektioner et er t give eleverne de kvlifiktioner, der sætter dem i stnd til t kommunikere skriftligt og mundtligt på engelsk, smt t give dem en forståelse for de forskellige engelsksprogede smfund og kulturområder. Undervisningen er differencieret og tger udgngspunkt i elevernes individuelle evner. Undervisningen forbereder eleverne på henholdsvis 9. klsses fgngsprøve og 10. klsses prøve. Indhold En del f undervisningen består i mundtlig smtletræning omkring ktuelle emner, ofte med udgngspunkt i rdio /tv udsendelser eller det pensumrelterede læsestof. Læsning f tekster omftter visrtikler og nden sgpros smt forskellige genrer f nutidig og historisk skønlittertur. Stile og ndre skriftlige opgver hr til formål t træne en klr, vrieret og struktureret udtryksmåde. Gennemgng f grmmtiske regler skl sætte eleverne i stnd til t bruge sproget korrekt. Der lægges vægt på tværfgligt smrbejde, især under hensyntgen til skolens profil som musikefterskole. I denne smmenhæng kn nævnes skuespil og digte, der hr dnnet grundlg for musiklske kompositioner, smt den betydning, som musikken hr hft for udbredelsen og populriseringen f det engelske sprog i verden. Mtemtik 9. klsse 4 lektioner pr uge et med undervisningen i mtemtik er t eleverne tilegner sig kundskber og færdigheder der gør dem i stnd til t løse og reflektere over mtemtiske opgver og problemstillinger. Undervisningen tilrettelægges så indholdet giver eleverne mulighed for t udvikle deres kompetencer inden for områderne: tnkegng, problembehndling, modellering, ræsonnement, repræsenttion, symbolbehndling, kommuniktion og nvendelse f hjælpemidler. Computerbserede værktøjer vil i stort omfng blive brugt i undervisningen. (excel, geogebr mm) Der vil i løbet f skoleåret blive undervist i følgende emner: Algebr og formler Ligninger og funktioner f første og nden grd Geometri og trigonometri Procent- og vækstberegning Sndsynlighedsregning Sttistik Undervisningen forbereder eleverne på folkeskolens fgngsprøve i mtemtik. Derfor vil tidligere års prøvesæt ofte blive nvendt i undervisningen. Mtemtik 10. klsse 4 lektion pr uge og indhold et med undervisningen i mtemtik er t eleverne tilegner sig kundskber og færdigheder der gør dem i stnd til t løse og reflektere over mtemtiske opgver og problemstillinger. Undervisningen tilrettelægges så indholdet giver eleverne mulighed for t udvikle deres kompetencer inden for områderne: tnkegng, 4/26

5 problembehndling, modellering, ræsonnement, repræsenttion, symbolbehndling, kommuniktion og nvendelse f hjælpemidler. Computerbserede værktøjer vil blive brugt i undervisningen (excel, geogebr mm.) Der vil i løbet f skoleåret blive undervist i følgende fgområder: Algebr og formler Første og ndengrdsligninger Geometri Vækst og nnuitetsformler Trigonometri (sinus, cosinus og tngens) Sndsynlighedsregning og kombintorik Sttistik indeholdende boksplot Undervisningen leder frem mod folkeskolens udvidede fgngsprøve og tidligere års prøvesæt vil i stort omfng blive nvendt i undervisningen. Tysk 4 lektioner Både 9. og 10. klsse et med fget er t sætte eleverne i stnd til t kommunikere mundtligt og skriftligt på tysk og give dem en forståelse for tysk kultur og tænkemåde. Undervisningen er differencieret og tger udgngspunkt i elevernes individuelle evner. I 10. klsse tges der særligt hensyn til de elever, der hr hft frnsk i klsse. Undervisningen forbereder eleverne på henholdsvis fp 9 og fp 10. Indhold En del f undervisningen består i mundtlig smtletræning omkring ktuelle eller interesserelterede emner. Tysksprogede film, netbseret undervisningsmterile, tv udsendelser smt film indgår som en nturlig del i denne træning. Der gøres brug f Gyldendls fgportl, tysk.gyldendl.dk. Læsning f tekster omftter visrtikler og nden sgpros smt nutidig og historisk littertur f både episk, drmtisk og lyrisk rt. Der synges tyske snge. Eleverne skriver stile og ndre skriftlige opgver for t optræne en klr og vrieret og sproglig korrekt udtryksmåde. Her indgår også en prksisorienteret gennemgng f grmmtiske regler og smmenhænge. Der lægges vægt på tværfgligt smrbejde, især m.h.t. skolens profil som klssisk musikefterskole. Eksempler herpå er digte, der hr dnnet grundlg for kompositioner, smt smmenligning mellem musiklske og litterriske stilrter. Smfundsfg/historie 9. klsse 3 lektioner pr uge t lære eleverne t leve som bevidste, nsvrlige og ktive borgere i et demokrtisk smfund, hvor fælles opgver løses gennem smrbejde, og konflikter løses gennem smtle. t give eleverne en ide om deres lnds og verdens historie, så de får et forhold til den kultur, som de er en del f. t oplyse eleverne om nutidens smfundsforhold ntionlt og interntionlt. t præsentere eleverne for forskellige holdninger og ideler, som de kn tge til sig eller tge fstnd fr, når de skl forme og bevidstgøre sig om deres egen identitet. Indhold I undervisningen indgår orientering om nutidige smfundsformer og strukturer, igttgelse og nlyse f ntionle og interntionle konflikter smt en gennemgng f historiske udviklingslinjer, der kn belyse nutidige forhold. 5/26

6 Desuden rbejdes i den historiske del bl.. med demokrtiets udvikling ved hjælp f skriftlige kilder fr Jyske Lov til nuværende grundlov smt historisk billedmterile. Undervisningen skl lede frem mod folkeskolens fgngsprøve i smfundsfg. Vi fholder ikke prøve i historie. Smfundsfg 10. klsse 2 lektioner Indhold Smfundsfg i 10 klsse bliver opdelt i to moduler. hhv. smfundsfg og OSO/brobygning, OSO/Brobygning er forberedelse til den Obligtoriske Selvvlgte Opgve, og timer i forbindelse med brobygning. Smfundsfg i 10. klsse bygger videre på formålsformuleringen for 9. klsse og dels på begrebet dnnelse til demokrtisk medborgerskb. Følgende tre ktegorier kn være grundlæggende til medborgerskb: t opleve et tilhørsforhold til det politiske fællesskb, mn er del f i krft f det lnd, mn bor i og det smfund, mn dermed lever i. t forstå og forholde sig kritisk og konstruktivt til de politiske institutioner på loklt, ntionlt og globlt pln. t kunne gere politisk i omgngen med ndre mennesker i de situtioner hvor en politisk omgngsform er pssende. Musikhistorie 10. klsse 2 lektioner et med undervisningen i musikhistorie er: At eleverne får en forståelse for den vestlige musiks udvikling fr middellderen til nu. At eleverne oplever, t musikken er et produkt f dens smtid At vi gennem musikken får en forståelse historiens udvikling og periodiske kendetegn, ideer og strømninger En forståelse for denne enestående kulturrv og dens tilblivelse er hvd musikhistorieundervisningen tilstræber. Derudover giver vi eleverne et overblik over, og kendskb til repertoiret i denne historie, ved t lytte og diskutere så meget musik som muligt. Indhold Vi rbejder med perioderne og deres kendetegn (fr middellderen til i dg), med opførelsesprktiske forhold indenfor disse og med musikkens former og konventioner. Vi tler om musik og udvikler et sprog for den. For hver periode nlyserer vi værker, former, genrer og tler om musikkens store personligheder. Musikhistorie dnner også omdrejningspunkt for tværfglige projekter i årets løb. Undervisningen deles lige mellem foredrg, lytning, dilog, grupperbejde, skriftlige opgver, projekter, og små projekter med komposition. Undervisningen knytter n til grdeprøverne, som vi tilbyder i instrumentlundervisningen. Værklytning For lle 2 lektioner og indhold Den klssiske musik er vores konstnte omdrejningspunkt på skolen. et med værklytning er t give eleverne et overblik over denne, gennem lytning til og diskussion f værker. 6/26

7 I værklytning rbejder vi med repertoirekendskb, genrer, stsformer, lyttestrtegier, sprog og musik, debt om musikfglige og kulturpolitiske spørgsmål. Vi hr i værklytning tid til, t koncentrere os om komponister og nlysere/se på deres værker i fht. til deres smtid og inspirtion. Smtidig giver fget os mulighed for præsentere værker for eleverne, som: vi skl høre til koncerter. værker vi selv spiller i orkestret. og i det hele tget t tle om den musik, vi beskæftiger os med på skolen i årets løb. Fget knytter sig tæt til 10. klsses musikhistorie, og supplerer ofte den. Ligeledes knytter undervisningen n til grdeprøverne, vi tilbyder i instrumentlundervisningen. Geogr 9. klsse 1 lektion Geogrfi vil blive smlæst med biologi. Indhold Geogrfi er læren om jorden og om menneskets brug f jordens ressourcer. et med undervisningen, er t give eleverne viden og færdigheder der sætter dem i stnd til t undersøge og vurdere, de kultur og nturgivne levevilkår forskellige steder på jorden og menneskets smspil med nturen. Undervisningen er vekslende mellem teoretisk undervisning, opgver, skriftligt rbejde. I løbet f skoleåret vil der blive undervist i emnerne: Geologi om jordens geologiske opbygning, historie og dynmik smt jordbundsforhold Kredsløb om stofkredsløb i nturen Befolkningsgeogrfi om befolkningsforhold Energi om energiforsyning og energiproblemtikker Kort om brug og fkodning Klim om klimzoner og klimforndringer Ovenstående emner vil i stort omfng blive indrbejdet i følgende fællesfglige fokusområder som er fælles for geogrfi, biologi og fysik/kemi. Produktion med bæredygtig udnyttelse f nturgrundlget Bæredygtigt energiforsyning på loklt og globlt pln Den enkelte og smfundets udledning f stoffer Strålings indvirkning på levende orgnismers levevilkår Undervisningen i de nturvidenskbelige fg (geogrfi, biologi og fysik/keme) vil i videst muligt omfng blive tilrettelgt sådn, t de enkelte fg supplere hinnden med hensyn til emnevlg og fgstof. Afgngsprøven vil være en fælles nturfglig prøve, hvor elementer fr både geogrfi, biologi og fysik/kemi vil indgå. Fysik og kemi 9. klsse 2 lektioner og indhold et med undervisningen i fysik/kemi er t give eleverne indsigt i forskellige fysiske og kemiske forhold, smt t give dem en forståelse for nturvidenskbelig rbejdsmetode. Undervisningen foregår som en kombintion f teoriundervisning og prktiske øvelse der underbygger det teoretiske stof. I løbet f skoleåret vil der blive undervist i følgende emner: Kemiens grundbegreber om grundstoffernes periodesystem, bindinger, ioner 7/26

8 Jordbundsforhold - om gødningsstoffer og ph Bølger, lyd og musik om lydbølger, instrumenter og stemning Kernefysik om rdioktivitet og stråling Mgnetisme om mgnetisme og elektromgnetisme Energi og elforsyning om elektriske begreber smt produktion og distribution f el og energi. Ovenstående emner vil i stort omfng blive indrbejdet i følgende fællesfglige fokusområder som er fælles for geogrfi, biologi og fysik/kemi. Produktion med bæredygtig udnyttelse f nturgrundlget Bæredygtigt energiforsyning på loklt og globlt pln Den enkelte og smfundets udledning f stoffer Strålings indvirkning på levende orgnismers levevilkår Undervisningen i de nturvidenskbelige fg (geogrfi, biologi og fysik/keme) vil i videst muligt omfng blive tilrettelgt sådn, t de enkelte fg supplere hinnden med hensyn til emnevlg og fgstof. Afgngsprøven vil være en fælles nturfglig prøve, hvor elementer fr både geogrfi, biologi og fysik/kemi vil indgå. Biologi 9. klsse 1 lektion Biologi vil blive smlæst med geogrfi Indhold Biologi er læren om det levende. Det vil sige læren om hvordn levende orgnismer lever og påvirker hinnden. et med undervisningen er, t give eleverne en grundlæggende viden om biologiske forhold som gør dem i stnd til t forstå smmenhænge i nturen og hvordn mennesker påvirker disse. Undervisningen vil veksle mellem teoretisk undervisning, opgver, i mindre grd skriftligt rbejde og feltrbejde. I løbet f skoleåret vil der blive undervist i emnerne: Økologi om økosystemer, kredsløb og smspil Genetik og rvelighedslære om celler, gener og rv Evolution om livets udvikling og evolutionslære Globle miljøproblemer om verdens ntur og miljømæssige udfordringer Ovenstående emner vil i stort omfng blive indrbejdet i følgende fællesfglige fokusområder som er fælles for geogrfi, biologi og fysik/kemi. Produktion med bæredygtig udnyttelse f nturgrundlget Bæredygtigt energiforsyning på loklt og globlt pln Den enkelte og smfundets udledning f stoffer Strålings indvirkning på levende orgnismers levevilkår Undervisningen i de nturvidenskbelige fg (geogrfi, biologi og fysik/keme) vil i videst muligt omfng blive tilrettelgt sådn, t de enkelte fg supplere hinnden med hensyn til emnevlg og fgstof. Afgngsprøven vil være en fælles nturfglig prøve, hvor elementer fr både geogrfi, biologi og fysik/kemi vil indgå. 10. Clssic generelt Oprettelsen f 10. clssic er begrundet i et mngeårigt ønske om t kunne tilbyde et lterntiv til den mere trditionelle 10. klsse. Et forløb målrettet de elever, der med en god fglig bgge hr ønske om t fordybe sig i større fglige problemstillinger og specifikt forberede sig til gymnsiets rbejdsform. Undervisningen tger udgngspunkt i elevernes nysgerrighed, selvstændighed og evne til fordybelse. 10. clssic er et tilbud for de elever, som vil lære mere om mtemtik, filosofi og europæisk idehistorie m.m., som vil og kn træne vedholdenhed og tålmodighed, og hr lyst til t fordybe sig i smmenhængene mellem kunst, musik, littertur, mtemtik, nturvidenskb og politiske forhold. 8/26

9 Indhold Modulerne dækker tilsmmen fgene dnsk, mtemtik, engelsk, tysk/frnsk, historie og smfundsfg. Eleverne vil i det fste ugentlige skem hve 3 moduler: 2 humnistiske og 1 mtemtisk/nturvidenskbeligt modul, smt et særskilt forløb i musik-mngement. Dnmrks europæiske rv: 6 lektioner om ugen Det dyrebre liv: 6 lektioner om ugen Mtemtik i kultur og smfund: 4 lektioner om ugen Musikmngement: 4 lektioner 1 gng om måneden, smt intensive projekt/prksisforløb Desuden lle musikfglige fg, en ugentlig smfundsfgstime, musikhistorie, idræt, smt ekstr individuel øvetid. 10. clssic er prøvefri (FP10) og følger ikke pensumkrvene for 10. klsse. Arbejdsformen er en kombintion f lærerstyret klsseundervisning, grupperbejde og individuelt projektrbejde. Den indsts og de resultter, der forventes f eleverne ligger på et sådnt niveu, t en efterfølgende strt på gymnsiet føles som en nturlig overgng. Hver elev får løbende feedbck, smt flere gnge i løbet f året en stndpunktsevluering, og vil ved skoleårets slutning få et eksmensbevis med en skriftlig vurdering f den fsluttende projektopgve. Tilmelding til de gymnsile uddnnelser vil foregå på grundlg f stndpunktsevlueringerne og en særlig udtlelse fr OrkesterEfterskolens forstnder. 10. Clssic: Dnmrks europæiske rv et er t styrke identitetsfølelsen både som individ og som borger. Følelsen f identitet giver tryghed. Tryghed mindsker frygt og giver plds til et konstruktivt forhold til ndre mennesker, ndre folkeslg og ndre livsholdninger og verdenssyn. Indhold Indholdet er plnlgt som en gennemgng f Europs historie med temtiske fokuspunkter. Vi forsøger t finde en tråd gennem historien, der kn give holdepunkter for en loklisering f vores eget ståsted. Følgende fokusområder bliver behndlet nærmere: 1. Den europæiske kulturs rødder i det ntikke Grækenlnd, kristendommens udbredelse fr syd til nord, smt mødet med den rbisk- muslimske kultur i middellderen. 2. Fornyelsen og trnsformtionen f ideer og værdier i renæssnce, reformtion og humnisme. 3. Romntikken som den tidsperiode, hvor en stor del f vores nuværende mentle og emotionelle tilgng til verden blev grundlgt. 4. Den nutidige dnske kultur og dens møde med ikke-europæiske kulturer. Her fokuseres blndt ndet på Mellemøsten og det Fjerne Østen. Både primær og sekundærtekster læses på henholdsvis dnsk, engelsk og tysk/frnsk. I strten f hvert delemne vil der være en grundig introduktion og præsenttion fr lærerens side. Elevernes rbejde med emnerne vil foregå både individuelt og i grupper. Læringskontrollen består i kontinuerlige rpporter f grupperbejde og individuelle opgver med feedbck i form f både krktergivning og smtle, smt en fsluttende projektopgve evt suppleret med et kretivt produkt - som vil blive vurderet i form f en udtlelse. Undervisningsforløbet er 6 ugentlige lektioner gennem hele skoleåret. 10. Clssic: Det dyrebre liv Tekstforståelse, billednlyse, internetsøgning og rpportskrivning bliver fste undervisningsforløb, som vil nærme sig det gymnsile niveu. Undervejs i forløbet vil der være fgfglige kurser i henholdsvis dnsk og engelsk for t kunne tilegne sig de præsenterede tekster, som også kn være film eller kunst i bredeste forstnd. 9/26

10 Forløbet er ikke kronologisk, men et temtisk nedslg i vores fælles europæiske historie og målet med dette forløb er t eleverne får redskber til t forstå smmenhænge mellem individ og smfund. Emnet Det Dyrebre Liv kn undersøges ud fr et religiøst, et politisk, et nturvidenskbeligt og et psykologisk synspunkt. Vi vil indsmle dt, opstille forklringer og vurdere egne og ndres holdninger og til sidst forhåbentligt give forslg til hndling og løsning. 1. Nyere dnsk littertur Igennem dette forløb fletter vi liv og littertur smmen. Med fsæt i portrætinterviews og novellenlyser vil vi rbejde med Kim Fupz Akerson og Jesper Wung-Sung, og kome tættere på dem som mennesker og forfttere. Det er gennem mødet med ndre mennesker og deres tnker, ltså littertur og kunst, t vi dnnes, formes og bliver til mennesker så det prøver vi her! 2. Dnmrk i Krig Et forløb med fokus på Dnmrk i krig med omverdenen, fr nederlget i Dybbøl i 1864 til sejren i Afghnistn? Og selvfølgelig vores rolle under 1. og 2. Verdenskrig, skildret gennem lyrik, epik og kunst. Dokumentrfilm som Mit Afghnistn og selvfølgelig Armdillo bliver gennemrbejdet og diskuteret, for fik vi egentlig tget debtten? og hvd med Dnmrks militære tilstedeværelse i Syrien? Vi håber t kunne komme med et bud på Dnmrks rolle på den interntionle scene også i fredstid! 3. Filosofi i prksis Du vil få kendskb til Sokrtes og Plton grundlæggerne for moderne filosofi, og få en indføring i fire filosofimetoder. Det kommer til t dreje sig omt få perspektiv på nogle grundlæggende menneskelige og smfundsmæssige problemstillinger: Hvd er det t et være et menneske? Hvordn definerer vi begreber som lykke, kærlighed og det gode liv? Der bliver meget læsning, diskussioner og opgver, og forhåbentlig en personlig indsigts, som kn bruges hele livet. 4. Kortfilm Indfor filmgenren findes der mnge undergenrer, heriblndt er kortfilmen en f mnge. I dette forløb kommer der bud på, hvilke kriterier der skl være opfyldt, før en film kn kldes en kortfilm. Vi ser mnge film i biogrfen, på TV og ikke mindst på nettet, men lige meget formålet med filmene, så giver de os ltid noget med i bggen. De sætter vores eget liv i perspektiv, fordi vi oplever, undres og fcineres. Det forløb med en del kortfilm, nlyser og filmsnk. Undervisningsforløbet er 6 timer ugentligt. 10. Clssic: Mtemtik i kultur og smfund et med mtemtikundervisningen i 10. Clssic er t øge forståelsen f, hvordn mtemtik til lle tider hr indvirket på menneskers kultur, smfund og tænkning og smtidig vedligeholde og skærpe elevernes bsle mtemtiske færdigheder. Der vil blive lgt vægt på smmenhænge mellem mtemtik/nturvidenskbelige opdgelser og erkendelser og hvordn disse hr påvirket vores kultur og historie. Undervisningen vil blive tilrettelgt sådn, t der vil være stor mulighed for fordybelse i bestemte problemstillinger både individuelt, i grupper og i fællesskb. I løbet f undervisningsåret vil der blive rbejdet med følgende temtiske hovedområder med følgende indhold: De første mtemtikere mtemtikkens historie, det græske verdensbillede, geometri, tlsystemer. Mtemtik og kunst mønstre, det gyldne snit, fiboncci tl, stemning Mtemtik og smfund sttistik, økonomi, prognose og fremskrivning, vækst Der vil også løbende være undervisning, der mere hr krkter f bsl metodetræning og som ikke umiddelbrt kn indordnes under et f hovedområderne. Hvor det er relevnt, vil der også blive rbejdet med en bredere nturvidenskbelig vinkling på emnerne, dog vil hovedvægten blive lgt på det mtemtiske. Eksempel på indhold i undervisningsforløb: Det græske verdensbillede 10/26

11 Undervisningsforløbet vil beskæftige sig med ntikkens verdensforståelse og hvordn kendskb til mtemtik og nturvidenskb hvde betydning for græsk tænkning og verdensbillede. Der vil i forløbet især blive rbejdet med geometri fx til stronomiske beregninger, men også grækernes fscintion f brøker og mtemtiske beviser mm vil blive behndlet. Der vil også i nogen grd blive lgt vægt på rbejdet med bestemte græske mtemtikere og deres opdgelser. Som fslutning på året vil eleverne skulle skrive en opgve om et selvvlgt mtemtisk emne, der kn plceres under et f de fire hovedområder. Opgven udrbejdes individuelt. Opgven bedømmes med en udtlelse. Undervisningen er 4 lektioner pr uge. 10. Clssic: Music Mngement Gæsteforelæser: Oliver Qust Den nden side f musikken: Musikproduktion og mngement et er t åbne elevernes øjne for den prktisk dministrtive side f musiklivet. Overvejer mn t gøre musikken til sin levevej, er det værd t hve i tnkerne, t der findes flere jobmuligheder end t blive udøvende musiker eller musik(skole)lærer. Det er ikke meningen, t de deltgende elever helst skl droppe deres instrument eller sngen for t blive professionelle musikmngere. Snrere tværtimod: En hvilken som helst musiker vil få gvn og glæde f t hve indsigt i, hvd der skl til for t kunne rrngere en koncert, finde et publikum, få ftler til t fungere og økonomien til t hænge smmen. I en ung lder t hve fået overblik over disse spørgsmål vil være en stor fordel for enhver kommende mtør eller freelncemusiker, men også dem, der måtte være så heldige t få en fstnsættelse på en musikskole eller i et professionelt kor eller symfoniorkester. Indholdet vil blive delt op på tre spekter: ) Formidling f bsle kundskber og teoretisk bggrundsviden mht. projekt og progrmplnlægning, tilrettelæggelse f tids, prøve og turnéplner, indgåelse f ftler, PR og reklme smt tilhørende evluering, koncertfvikling m.m. b) Forskellige virksomhedsbesøg. Det ville være optimlt, hvis disse kunne gennemføres på skift med de teoretiske seminrer, så ethvert seminr følges op med et besøg f en tilsvrende virksomhed/orgnistion: Seminr om >> Besøg fx Progrm og turnéplnlægning hos Ensemble MidtVest Kontrkter, ftler o.lign. på Nørre Vosborg eller hos Musiktetret Holstebro PR, reklme, forsk. mediepltforme hos TV/Midt Vest og/eller Dgbldet Holstebro (incl. nnoncefdelingen!) c) Mindst ét prktisk forløb, som består i plnlægningen og fviklingen f én eller flere koncerter. Undervisningen forløber i intensive projekter op til jul og sommer, hvor den bl.. knytter n til skolens konkrete koncerter. Dnsk som 2. sprog Dnish s second lnguge This yer we hve 11 foreign students. We give lessons in Dnish s second lnguge to students who don t spek Dnish t the strt. The purpose is tht the students will be ble to understnd nd use the most commonly words nd prrses s well in tlking s in writing. The intension of the lessons: Students will become ble to communicte bout everydy subjects. Focus will be tht the students s soon s possible will spek Dnish ll dy. They will lern how to use the optiml wy of reding nd focusing on listening nd guessing ccording to the ctul sitution or text. Books nd computers will be used in clss, when it is relevnt. The school subscribes to n online dictionry. It is wery usefull nd demonstrtes the pronouncition i Dnish. Especilly trnslting, lerning grmmr nd improving linguistic skills. They will get instructions in how to check new words nd terms on the mobil phone outside clss, during the school dy. It is of utmost importince, tht they use digitl gdgets ppropritely. The method depends on tht the students re responsbel for their own lerning. The importnce of prctice is mde cler from the very first dy. They must tlk Dnish to the other students during the school dy. We recommend tht they prevent other students from pproching them in English or Germn on common res of the school. It esily becomes t bd hbbit. 11/26

12 The student prticipte in ll tests in Dnish nd Mthemtic during the yer. It is possible to sit for the finl exmintions. After christms they re exepected to prticipte in the regulr Dnish clss. Lessons: 6 every week in 5 months. Dnsk som ndetsprog I dette skoleår hr vi 11 udenlndske elever. Vi tilbyder undervisning i dnsk som ndetsprog til de elever, der slet ikke behersker sproget ved skoleårets strt. et er, t eleverne får tilegnet sig færdigheder i t forstå og nvende dnsk inden for hverdgssprog og elektroniske medier, både i tle og skrift. Undervisningen struktureres omkring kommuniktive mål inden for dgligdgs emner. Der fokuseres på t eleverne hurtigst muligt kommer til t tle dnsk. Der vil blive rbejdet med t nvende den optimle læsemåde, og nvende hensigtsmæssige lytte- og gættestrtegier i forhold til den ktuelle sitution eller tekst. Dnskfgets hjælpemidler som f.eks. ordbøger, håndbøger og digitle hjælpemidler vil indgå nturligt i rbejdet, specielt i forbindelse med gennemgng f brug f Ordbogen.com i forh. oversættelse, træning f den dnske udtle, lm. grmmtiske regler og sprogbrugsnormer. Vi forventer t eleverne kn benytte disse hjælpemidler på en for undervisningen hensigtsmæssig måde. Fget metoder beror på t eleverne i høj grd tger nsvr for egen læring. Det skl pointeres, t de selv ktivt må gøre en indsts for t øve det tlte sprog i hverdgen smmen med de dnske elever. Det nbefles, t de lige fr strten vænner sig til t tle dnsk og tger fstnd fr t der tles fremmedsprog på skolens fællesområder. Det kn blive en dårlig vne for eleverne t tle et tredje fælles fremmedsprog. Eleverne deltger i terminsprøverne og kn tge folkeskolens fgngsprøve i dnsk. Efter jul forventes eleverne t kunne deltge i dnskundervisning i stmklssen : 6 lektioner pr. uge i 5 måneder. Idræt og folkedns For lle 60 minutter Skiftevis idræt og folkedns Idræt I sommerhlvåret foregår den primært udendørs, hvor nturen omkring skolen og sportspldsen i nærheden bruges. I vinterhlvåret benyttes gymnstikhllen. I idræt undervises 9. og 10. klsse hver for sig, d 9. klsse eleverne forberedes specifikt til folkeskolens fgngsprøve. Undervisningen består f en god blnding f løb/styrketræning og en række forskellige ktiviteter/lege, hvor formålet er t styrke kroppens muskler og fhjælpe opståede lette muskelinfiltrtioner. et med idrætsundervisningen er hovedsligt, t bibringe eleverne en forståelse for, t regelmæssig motion spiller en vigtig rolle i en sund og rsk tilværelse, for både krop og sjæl. Også for musikere! I undervisningen rbejdes med principper for grundtræning og opvrmningsprogrmmer med og uden musik! Idrætsfglige forløb om sundhed; fysisk, psykisk og socilt. Aktiviteterne/udvlgte idrætter kn vriere efter elevernes ønsker og individuelle behov, hvor de tilegner sig tekniske og tktiske færdigheder, og de opfordres til selv t tge inititiver til boldspil og lignende i fritiden. Der forefindes desuden et lille Fitness rum på skolen, som er til fri fbenyttelse f eleverne. Folkedns Folkedns er musik og bevægelse. Leg, dns og sng. Folkedns bibringer eleverne glæde, rrt smvær og dejlig motion, derfor hr vi på OrkesterEfterskolen vlgt t sætte folkedns på skoleskemet. 12/26

13 Mnge unge er lidt generte ved t byde en dnseprtner op til dns, hvilket hurtigt bliver nturligt i denne smmenhæng, d mn i kæder og ndre situtioner ofte skifter prtner. Når vi dnser folkedns, hjælper vi med t bevre en værdifuld dnsk kulturrv, der måske ellers ville gå tbt. Fællesmøde For lle 1 lektion et med elevernes fællesmøde er: 1. At give elever og personle mulighed for t give beskeder og debttere emner f relevns for lle elever og nstte. 2. At eleverne gøres fortrolige med debtkultur og træne eleverne i rgumenttion og demokrti. 3. At eleverne hr mulighed for t stille forslg til drøftelse og fstemning. 4. At give elever mulighed for t spille musik for hinnden. Fællesmødet fholdes en gng om ugen. Der vælges ordstyrer og referent og mødet styres efter en dgsorden. Posterne som ordstyrer og referent går på tur mellem eleverne. Eleverne kn komme med punkter til dgsordenen i løbet f ugen. Bifgsklver Små hold 1 lektion et med undervisningen er t gøre eleverne fortrolige med klveret, så instrumentet kn blive et redskb, der kn bruges til mnge ting: feks nodelære, kkordforståelse, becifring og kkompgnement til snge. Eleverne kn desuden blive undervist i klssisk klverspil. Der undervises enkeltvis eller i små hold og der tges udgngspunkt i den enkelte elevs forhåndskendskb. 4 lektioner pr.uge, elevhold på c. 6 pers. Hver elev sidder ved eget klver i sepert rum, 45 min.pr. uge. Obligtorisk selvvlgt opgve i 10. klsse 10. klsse Dedline: 27. februr At give eleverne mulighed for t rbejde selvstændigt med et givent emne, der tger udgngspunkt i elevernes uddnnelsesplner. At give eleverne mulighed for t vise, t de kn nvende vrierede rbejdsmetoder og udtryksformer. Eleven beslutter i smråd med sin lærer opgvens emne og indhold. Arbejdet kn foregå i smrbejde mellem to elever, hvis der er en umiddelbr smmenhæng mellem deres uddnnelsesplner. Arbejdet med opgven skl ende med et konkret produkt, som skl være færdig senest 26. februr. Udtryksformen vælges f eleven i smråd med læreren. En fremlæggelse sker i forlængelse f rbejdet med opgven. Eleven modtger vejledning f læreren undervejs for t sikre, t eleven tger udgngspunkt i egne fglige og personlige kvlifiktioner og i uddnnelsesplnen. Opgven bedømmes med en skriftlig udtlelse og med en krkter, hvis eleven ønsker det (meddeles ved opgvens flevering). Bedømmelsen skl være fsluttet senest èn uge før de skriftlige prøver begynder. Bedømmelsen er en vurdering f: 13/26

14 1. Emne og indhold med udgngspunkt i elevens uddnnelsespln. 2. Vlg og brug f rbejdsmetoder og undersøgelsesformer. 3. Vlg og brug f kilder og mteriler. 4. Smmenhæng mellem indhold og udtryksform. Skolevejlederen inddrges i vejledningen. Brobygning 10. klsse 1 uge (uge 47) Alle 10. klsses elever deltger i 1 uges brobygning, som plnlægges i smrbejde med UU centret i Holstebro. Brobygning foregår i uge 47. Musikhistorieprojekt i 9. klsse 9. klsse 1 uge, 30 lektioner Alle elever i 9. klsse deltger i et intensivt musikhistorie forløb på 5 skoledge. De præsenteres for perioderne fr renæssncen til nu og rbejder med periodernes hovedpunkter ikke kun indenfor musik og kunst, men også historisk. Vi rbejder på t forstå musikkens udvikling som fspejlende historiens udvikling. For hver periode rbejdes der med udvlgte genrer, stsformer og instrumenter smtidig med, t vi ser på periodens smfundsstruktur og grupper smt ideer og strømninger Arbejdet foregår både individuelt og i større grupper og fsluttes med en fælles fremlæggelse. Inklusion På OrkesterEfterskolen oplever vi t elever, som hr vnskeligt ved skolefglige eller socile opgver, kn hve et stort musikfgligt overskud eller potentile. Vi ser det derfor som en vigtig opgve t tilbyde den fornødne støtte til elever, som vil hve gvn f netop vores musikprofil. Ved t udfolde sig musiklsk og blive nerkendt for dette, er vejen bnet for succes på ndre områder. Skole, hjem og evt. PPR smrbejder om t tilrettelægge en individuel inklusionspln. I skoleåret 2016/17 tilbyder vi individuelt tilrettelgt lektiehjælp, ekstr undervisning på små hold, individuelle støttesmtler, krnioskrlterpi og intensiv forberedelse op til fgngsprøverne. Tværfglighed D vores elevers særlige interesse er musik, er musikken en oplgt vej til t gøre ndre fg levende og nærværende: Tyske sngtekster bruges i tyskundervisningen, en engelsk komponist portrætteres på engelsk. Gennem et musikstykke fr en bestemt periode bliver den historiske epoke levende: tiden, menneskene, politiske forhold, klædedrgten, livsbetingelserne. Desuden smmenlignes stillistiske midler i musik, sprog, billeder og littertur. Evluering f den boglige undervisning Alle lærere evluerer løbende undervisningen og elevernes udbytte. Desuden fholdes løbende skriftlige prøver i biologi og geogrfi, smt 2 terminsprøver i dnsk, mtemtik, engelsk og tysk. Der gives stndpunktskrkterer i efteråret og i foråret og ved 1 årlig forældrekonsulttion inddrges forældrene i skolens overvejelser om elevens trivsel og fglige indsts. Den musiklske undervisning Vi ønsker t give eleverne gode oplevelser f smhørighed gennem fælles musiklske oplevelser. Gennem musiklsk smrbejde udvikles tolerncen, og elevernes stærke og svge roller brydes op. Med udgngspunkt i klingende musik, som eleverne selv skber, udvikles en forståelse for t lytte til musik, som mn ikke kender i forvejen, smt en forståelse for historiske og kulturhistoriske linier, som vi mener er lmentdnnende og en kilde til glæde for eleverne i resten f deres liv som kulturbrugere. 14/26

15 Disse ktiviteter tger udgngspunkt i elevernes interesse for musik og tilrettelægges efter deres konkrete instrumentvlg og færdigheder. Der tges hånd om lle niveuer. Vi hr både elever, som nærmest er begyndere på instrumentet og elever, som er meget dygtige og målrettede en musiklsk krriere. Det er meget vigtigt t lle elever får udfordringer og opgver, som psser til deres niveu og oplever mksiml musiklsk, teknisk og forståelsesmæssig udvikling. Det er centrlt for skolen, t lle elever deltger i smmenspilsktiviteterne, d mn ellers ville være fskåret fr en væsentlig socil og fglig dimension Personlet er også meget velkommen til t deltge i smmenspil, d musik er et område, som smler genertioner. Ved t være et kostskoletilbud udvides elevernes muligheder for i fællesskb t udforske den musiklske verden: De kn øve smmen, hjælpe hinnden med t lære nye stemmer, tle smmen om musik, dnne spontne smmenspilsgrupper, spille for hinnden, når de hr rbejdet med et stykke hos sololæreren. Det tillægges også en stor betydning, t eleverne oplever t være en del f et fællesskb hvor lle hr den smme interesse. De musiklske ktiviteter består f: Soloundervisning For lle 45 minutter i 34 uger Sngere: 30 minutter i 34 uger med snglæreren, smt fælles drm/musikdrmtisk improvistion 2 lektioner. Indhold Alle elever får soloundervisning f konservtorieuddnnede musikere i det instrument, de hr vlgt (sng for elever på KorTeterLinjen). Dermed kn vi møde hver elev på hns/hendes niveu, og tilrettelægge smmenspilsktiviteter derudfr. Undervisningen ftles individuelt med den enkelte timelærer og psses ind i det fste skoleskem, fortrinsvis i de fstte tidsrum i skemet. Mn kn vælge t tilkøbe ekstr soloundervisning i ndre instrumenter. Grdeprøver Eleverne bliver tilbudt t følge et forløb, der peger frem mod flæggelse f de interntionle grdeprøver under ABRSM. Musikteori og hørelære Små hold 2 x 1 lektion et med undervisningen er t give eleverne grundlæggende musikfærdigheder, og t udvikle den enkelte elevs kompetencer på området så vidt som muligt. Smtidigt er det et ønske t skbe smmenhæng i mellem lle de musikfglige gøremål på skolen ved i hørelære/teori t give eleverne et fælles musiksprog, og en ensrtethed i deres færdigheder. Undervisningen hr to sider: en hørelæreside der hndler om konkrete færdigheder, som beror på øvning og personlig udvikling, og en musikteoriside der opbygger en forståelsesrmme omkring musikken, og giver eleverne en viden og et sprog om den. I undervisningen rbejder vi med solfège, nodelæsning og skrivning, rytme og pulsfornemmelse, bldsng, skllære, kkordlære, hrmonilære, instrumentkundskb, rrngement f musik i 3 og 4 stemmige rrngementer, korlhrmonisering, og evt. lettere kontrpunkt. Derudover forsøger vi også t give eleverne kendskb til den engelske musikterminologi, og giver de elever, der ønsker det mulighed for t gå til grdeprøver. 15/26

16 Undervisning foregår niveudelt på hold c. 8 elever, og er bygget op skiftevis omkring prktiske spekter bldsng, rytmelæsning, imittion, osv., og teoretiske spekter nodelære, kkordlære, osv. Der forventes forberedelse både i form f øvning og i form f løsning f opgver. Ved skoleårets strt lver vi en screening f lle elever, og inddeler dem i hold på bggrund f denne. Vi evluerer løbene elevernes udvikling, og ændrer holdsmmensætningen. Grdeprøver Fgene forbereder ligeledes på de engelsksprogede grdeprøver, som vi tilbyder lle elever i forbindelse med deres instrumentlundervisning. Et væsentligt spekt f disse er en musikteoretisk og hørelæremæssig del. Undervisningen som sådn forbereder generelt til disse prøver. Før grde prøverne i foråret tilbyder vi ekstr undervisning og hjælp. Symfoniorkester OrkesterLinjen 3 lektioner + intensive prøveforløb. I orkestret rbejdes med lle musiklske grundprincipper for smmenspil: Fælles frsering, dynmik, intontion, præcision. Ansvrlighed og lydhørhed udvikles og eleverne bliver fortrolige med den komplekse struktur i et symfoniorkester, hvor forskellige grupper spiller smmen på tværs f ndre, og hvor den enkelte stemmes rolle skifter hele tiden. Eleverne oplever en stor forståelse for musiklske strukturer og forskellige stilrter og perioder ved både t hve gennemgået værkerne i teori og musikhistorie og spille dem. Symfoniorkester er kernen i skolens store koncerter, og vi rbejder derfor konstnt med t færdiggøre værkerne til opførelse, og klæde eleverne på til det performtive spekt. Kor på KorTeterlinjen KorTeterLinjen 2 lektioner + intensive forløb Voklensemblet er en overbygning på undervisningen i solosng. Det primære formål er t opøve elevens evne til t indpsse sit eget snglige, drmtiske og musiklske udtryk i en større helhed. Arbejdet med det tekstlige og drmtiske udtryk spiller en stor rolle. Der rbejdes desuden med sngteknik, intontion, og stilistisk bevidsthed. Arbejdet foregår i tæt smmenhæng med drmundervisningen, således t resulttet bliver et smlet musikdrmtisk produkt, som opføres ved vores koncerter. Klverfællestime KlverLinjen 2 lektioner Indhold For pinisterne er der hver uge fællestime, hvor der er fokus på smmenspil, nodelæsning, indstuderingsteknik og ndre emner f fælles interesse. Pinister rbejder meget lene, men på OrkesterEfterskolen oplever de t være et tem! I løbet f året indstuderer pinisterne større værker, hvor hver enkelt pinist oplever t være en del f en musiklsk helhed. 4 -hændige og 8- hændige værker er ofte på progrmmet. Skemlgt øvning For lle 60 minutter dgligt (hver morgen fr 7.30 til 8.30) På OrkesterEfterskolen hr vi fst fst øvetid hver dg. Det gør vi for t give eleverne en god og sund vne omkring øvning, som ellers kn være vnskelig t finde tid til i det dglige. 16/26

17 I løbet f 60 minutter skl eleven vrme op med instrumentet, gennemgå tekniske øvelser og forberede musikstykker til soloundervisningen og smmenspil. Der er en lærer til rådighed for spørgsmål. Ved t indrbejde systemtik og koncentrtion opnås rutine i personlig tilrettelæggelse f instrumentl øvning. Fælleskor For lle 2 lektioner + intensive prøveforløb og koncerter. Stemmen er menneskets medfødte og mest grundlæggende instrument, og en veludviklet stemmefunktion er essentiel, også for instrumentlister. Mnge principper i instrumentlmusikken hr sit udspring i stemmen, og en god forbindelse til sin krop gennem sin stemme udvikler éns identitet, såvel som éns musiklitet. et med undervisningen er t bevidstgøre eleverne om det vokle udtryk og give dem erfring med bruge stemmen i smspil med ndre. Derudover giver vi eleverne en grundig og grundlæggende træning i smspilsfænomener gennem et seriøst og professionelt rbejdet i koret, med fokus på blncen mellem éns egen stemmes selvstændighed, og éns rolle i forhold til helheden. Vi rbejder med t bevidstgøre eleverne om tekstens betydning, og om t bringe denne til live gennem musikken. Repertoiret er bredt, d eleverne skl opleve lsidigheden og bredden i den musiklske trdition, vi rbejder med. Endvidere er koret en god nknytning til hørelæreundervisningen, og elementer f solfège, rytmelæsning og bldsng bliver en nturlig del f rbejdsmetoden. Fælleskoret rbejder både proces og resulttorienteret, d både det koncentrerede prøverbejde og koncertoplevelserne er vigtige. Drm KorTeterLinjen. 2 lektioner + intensive forløb. Indhold Drm er et værdifuldt supplement til solosng. Alle sngerne undervises hver uge f solosnglæreren eller en gæstelærer i en fællestime, hvor de gennem musikdrmtiske øvelser, improvistioner og rbejde med solosnge, duetter m.m. udvider det drmtiske udtryk og det kropslige fundment. Undervisningen forbereder eleverne på de intensive forløb i skoleåret, hvor solosnge, voklensemble og tekster flettes smmen til KorTeterlinjens forestillinger og koncerter. Strygerensemble I perioder rbejder strygerne med t fordybe sig i de intrumentspecifikke opgver, som intontion, klng og fælles frsering. Desuden lægger vi vægt på t udvikle kendskb til det store repertoire for strygerensemble. Processen med t opbygge et ensemble, t orientere sig musiklsk, og gere som en gruppe, er i fokus. Der rbejdes både på et særskilt repertoire for ensemblet, smt med repertoiret i symfoniorkestret. Strygerensemblet deltger med opførelse f værkerne ved skolens koncerter. Træblæserensemble I perioder rbejder træblæserne med t fordybe sig i de intrumentspecifikke opgver, som intontion, klng og fælles frsering. Desuden lægger vi vægt på t udvikle kendskb til de problemtikker, der ligger i t en så klngligt broget flok spiller smmen. Processen med t opbygge et ensemble, t orientere sig musiklsk, og gere som en gruppe, er derfor ltid i fokus. Der rbejdes både på et særskilt repertoire for ensemblet, smt med repertoiret i symfoniorkestret. Træblæserensemblet, eller mindre træblæserkmmermusikgrupper, indgår så vidt muligt i vores koncerter. Messingensemble/Trompetensemble Messingblæsere 2 lektioner 17/26

18 Elever, der spiller et messingblæserinstrument, spiller obligtorisk i messingensemblet. Undervisningen hndler om opvrmning, intontionsrbejde, præcision, klngdnnelse, repertoire, smt gruppeprøver på symfoniorkester repertoiret. Der indstuderes desuden særligt repertoire for trompetensemble, og der rbejdes frem mod vores koncerter, hvor ensemblet indgår. Kmmermusik Alle interesserede elever hr mulighed for spille kmmermusik. Vi hjælper gerne med t dnne ensembler og finde repertoire, smt med instruktion. I kmmermusiksmspil er lle vigtige musiklske grundprincipper i centrum: Fælles frsering, personligt nsvr for sin stemme, klng, intontion, og dilog. Der rbejdes e.v.t. mod t opføre stykkerne for de ndre elever på en fællestime eller ved vores koncerter, således t eleverne oplever hele tilegnelsesprocessen, smt fleveringen ved opførelse. Vi rrngerer en række koncerter eller begivenheder i mindre målestok uden symfoniorkestret hvor kmmermusikken, klverlinjen og korteterlinjens rbejde er i centrum. Pinisterne hr særlig glæde f ekstr kmmermusikopgver, men også for ndre instrumentgrupper med teknisk og musiklsk overskud vil kmmermusikopgver være en meget inspirerende og udviklende oplevelse. Koncerter Vi rrngerer jævnligt koncerter ude f huset. Dels for t give eleverne oplevelsen f t formidle glæden ved musikken ud til en større kreds, smt gøre skolen synlig i nærområdet og i musikinteresserede kredse. Desuden er koncertoplevelsen vigtig for indstuderingsprocessen, som bliver resulttorienteret. En koncert betrgtes som en undervisningssitution, der evlueres. Erfringen efter hver koncert tges med ind i det næste forløb. Evluering f den musikfglige undervisning Alle elever modtger en personlig skriftlig evluering fr både deres instrumentllærer og deres hørelære/teorilærer midt i skoleåret, smt ved skoleårets slutning. Særlige rrngementer Introforløb Skoleåret strter med et introforløb, der vrer en uge. Eleverne indføres i lle de prktiske opgver og rutiner på skolen. De boglige og musiklske fg og lærere introduceres, og Holstebros forskellige institutioner præsenteres. Vi tger på ture, hvor vi bl.. oplever den omkringliggende vestjyske ntur. Efterskolernes dg Alle skolens elever deltger ktivt i t præsentere skolens særlige profil for interesserede gæster. Studietur til Københvn I mrts tger hele skolen på studietur til Københvn. Vi besøger bl.. Det Kongelige Teter og optræder til Orkesterfestivllen i DR Koncerthuset. Festivl Skolen deltger i Klssiske dge med både koncerter og msterclss. Vores egne koncerter i år er 2 koncerter i smrbejde med brtschist Lise Berthud. Herudover deltger fløjterne i en msterclss ligeledes for sngere en msterclss med Henriette Bonde-Hnsen og vi går til koncerter med bl.. Jnne Thomsen, OrkesterMidtVest, Bruno Cmpo og DUEN. Brobygning 10. klsse deltger i obligtorisk brobygning, hvor eleverne besøger ungdomsuddnnelser i Holstebro. Musikhistorieprojektuge 9. klsse hr i brobygningsugen projektuge med musikhistorie, d de ikke hr musikhistorie i det fste ugeskem. Julekoncertuge I uge 50 sidste skoleuge i december rbejder hele skolen med t forberede julekoncerter. I denne uge erstttes det lmindelige skem f gruppeundervisning i mnge forskellige kombintioner: 18/26

19 Orkester, kmmerkor, fælleskor, instrumentgruppeprøver, kmmermusik, jævnfør undervisningsbeskrivelsen i disse fg. Desuden en dglig dnsetime, hvor eleverne undervises i Les Lnciers. Msterclss uge I uge 4 får skolen besøg f musikere fr Ensemble MidtVest og lærere fr Det jyske Musikkonservtorium. Dgene tilrettelægges med undervisning i msterclssform og kmmermusikinstruktion, så lle elever deltger ktivt i undervisningen. Desuden er der workshop for lle elever om klssisk improvistion, som er EMVs specile. Studierejse til udlndet I pril, foråret 2017 rrngerer vi en rejse til Dubing/Irlnd, her besøger vi et irsk ungdoms strygeorkester. OrkesterEfterskolens elever indkvrtering privt hos de irske elever. Der er både fælles prøver og koncerter, smt museumsbesøg, sightseing og koncertoplevelser. Rejse-projektuge Som optkt til udlndsrejsen undersøger vi på tværs f klsserne mnge emner med tilknytning til Irlnd: Geogrfi, historie, politk, littertur, billedkunst, rkitektur. Terminsprøver For t forberede eleverne bedst muligt til fgngsprøverne tilrettelægges 2 gnge et skriftligt prøveforløb, som svrer til fgngsprøvesitutionen. Forårsstævnet Alle elever deltger ktivt i en intensiv musikweekend, hvor kommende elever får mulighed for t opleve det gode fællesskb, der opstår omkring det musiklske rbejde med orkester, kor og kmmermusik. Arrngementer for tidligere elever På OrkesterEfterskolen ser vi det som meget betydningsfuldt t eleverne lærer hinnden t kende på tværs f årgngene, så de også kn hve glæde f hinnden musiklsk senere i livet. Gmmelelev-dgen er et årligt tilbgevendende rrngement. Msterclss for gmle elever Hvert år inviteres tidligere elever til t deltge i en kmmermusik msterclss med interntionlt nerkendte musikere, i år kommer Afirkvrtetten fr Cnd i november. De nuværende elever hører både instruktion og koncerter. Arrngementer for forældrene Skolen ser gerne forældrene deltge i skolens liv og inviterer flere gnge i løbet f skoleåret til forskellige rrngementer på skolen: forældrerbejdsdgen i strten f skoleåret er en god nledning til t mødes og dele erfringer 1 forældresmtle med fglærere i efteråret Koncerter, hvor eleverne præsenterer hvor lngt de er nået i rbejdet med musikken. Afgngsprøver Indenfor den tidsrmme, der er fstlgt f UVM, fvikles de skriftlige og mundtlige prøver. Afslutningskoncertuge Den sidste uge i skoleåret rbejdes der igen målrettet frem mod fslutningkoncerterne. Det lmindelige skem erstttes f gruppeundervisning i mnge forskellige kombintioner: Orkester, KorTeter, fælleskor, instrumentgruppeprøver, klverkmmermusik, jævnfør undervisningsbeskrivelsen i disse fg. Koncerterne opføres flere gnge offentligt, smt til en intern fslutning for forældrene. Det er den stemningsfulde og nturlige frunding på skoleåret. UU vejledning UU vejledning Med bsis i de medbrgte uddnnelsesbøger/ plner skl eleverne fortsætte rbejdet med deres egen uddnnelse og fremtid. Eleverne skl tilegne sig kendskb til uddnnelses og erhvervsmuligheder. Eleverne får oplysninger om muligheden for uddnnelse/rbejde/studieophold i indlnd og udlnd. De forskellige uddnnelsesmuligheder vil blive gennemgået. 19/26

20 Mulighed for besøg på forskellige uddnnelsesinstitutioner. Der vil i forbindelse med vejledningen omkring studie og erhvervsvlg være mulighed for generel og overordnet orientering og vejledning f hele elevgruppen, smt mulighed for individuel vejledning, hvor den enkelte elev får besvret sine personlige tvivlsspørgsmål. Der er plnlgt mindst to individuelle smtler i skoleåret. Smvær og den prktiske skoledg Alle elever deltger i t få hverdgen til t fungere. Dels for t ruste dem til voksenlivet, dels for t de lærer t smrbejde med hinnden på tværs f grupperinger, dels for t øge nsvrsfølelsen overfor hele skolen. Hele personlegruppen inddrges også i dette rbejde. Kontkten med de voksne i mnge forskellige smmenhænge er med til t uddybe forholdet og gøre rådgivning, opdrgelse og livsoplysning til en integreret del f hverdgen. De prktiske gøremål er: 1. rengøring f elevhusene 2. rengøring f et fællesrel, som hver elev hr nsvret for. 3. hjælp i køkkenet til lle hovedmåltider Smvær og personlig udvikling Ved t være smmen 24 timer i døgnet oplever eleverne et intenst miljø, hvor det både er nødvendigt t udvise tolernce og mærke sine egne grænser. Mn kn opleve t få støtte, når mn hr brug for det, men også skærpe sin selvdisciplin, når rbejdsopgver skl gå forud for socilt smvær. Elevhuse Vores elever er nturligt opdelt i grupper f 8. Hver f disse er tilknyttet en huslærer, som hr en særlig tilsynsforpligtelse. Huslæreren er den nturlige kontkt til hjemmet. 1 gng om ugen er der møde i husene efter den ugentlige grundige rengøring. Dette er en lejlighed for husets beboere til t diskutere problemer eller emner der optger dem, med huslæreren. Tilsyn Alle medlemmer f det fstnstte personle forventes t hve øje for lle elevers trivsel. Personlet smrbejder ktivt omkring elevernes trivsel og bkker hinnden op i den dglige kontkt med eleven og i kontkten med forældrene. Måltider Der er mødepligt til hovedmåltiderne, som er: Morgenmd kl Middgsmd kl Aftensmd kl Fritimer I løbet f dgen er der skemlgt tid til øvning, lektielæsning og soloundervisning, bl i hørelæremodulerne, hvor hver elev kun er med i 1 lektion. Det betyder, t eleverne kn udnytte tiden til t forberede sig på hørelære eller ndre lektier, opvrme før soloundervisningen o.lign. Aftenen er hyppigt inddrget som undervisningstid, i form f obligtoriske fg. I den øvrige tid bliver der tilbudt vlgfrie ktiviteter. Der er skemlgt stilletime mndg til torsdg kl Weekenden Vi hr elever fr hele Dnmrk og flere hr mnge timers trnsport til hjemmet. Af hensyn til de elever, der ønsker t tge hjem i weekenden, plnlægger vi en del lnge weekender, hvor enten mndg eller fredg er undervisningsfri. Det giver mulighed for tndlægebesøg o.lign. hjemme. Der kompenseres herfor med obligtorisk undervisning i ndre weekender. Dette medfører mnge weekender, hvor lle elever er tilstede, hvilket vi ser som en stor fordel, d weekenderne er en vigtig del f kostskolelivet. Mnge f de ktiviteter, vi ønsker t tilbyde eleverne, kommer til t foregå som weekend projekter, d hverdgens skem er meget fuldt. Vgtlærerens rolle 20/26

21 Morgen: eleverne hr selv nsvret for t stå op. Vgten går rundt i husene og siger god morgen. Middg: Vgtlæreren giver beskeder og fslutter måltidet, når frydningen skl begynde, således t måltidet er et sted med ro og fslppet tmosfære. Aftensmd: Vgtlæreren stiller md frem smmen med 4 elever, derefter smme procedure som til middg. Aftenvgt: Vgten er til rådighed ved lektielæsning. Sengetid: vgten går en godntrunde til lle elever, sikrer sig t lle hr det godt og ligger i deres senge. Weekendvgtens rolle: Når der ikke er plnlgt obligtoriske undervisningsktiviteter, er vgten nsvrlig for t dgen bliver brudt op med forskellige ktiviteter. Vgten plnlægger smmen med de hjemmeværende elever dgens progrm og fordelingen f rbejdsopgver. Stilletime Efter en trvl hverdg med mnge ktiviteter og udfordringer er det vigtigt med et pustrum hvor der er ro. Derfor skl lle elever opholde sig på deres eget værelse i tidsrummet fr til hvor de kn slppe f, tle med deres værelseskmmert eller lve lektier. Eventuel nden ktivitet som fx grupperbejde eller øvning ftles med vgtlæreren. Morgengåtur Hver morgen efter morgenmden går lle elever en lille tur for t få frisk luft til hjernen og godt blodomløb i kroppen. Læreroversigt Niels Tilm, Konstitueret forstnder Musikhistorie, kmmermusik, soloundervisning, tilsyn. Bruno Borch Studievejleder, mtemtik, smfundsfg, historie støttelærer, tilsyn. Ferdinnd Froning Tysk, engelsk, 10. Clssic, tilsyn. Kren Hedegrd Dnsk, tysk, folkedns, brugsklver, tilsyn. Jn Lykke Dnsk, engelsk, 10. Clssic, tilsyn. Lrs Petersen Mtemtik, fysik/kemi, Biologi/geogrfi,10. Clssic, tilsyn Oliver Qust Musikproduktion Tove Bjerre idræt, tilsyn. Vivi Geertsen Lektiehjælp, specillærer, tilsyn. Gitte Buus Dnsk for udvekslingsstuderende, Støttelærer. Læreroversigt musikfglig undervisning Violin: Mikkel Lundkvist og Christin Hørbov-Meier Brtsch: Christin Hørbov-Meier Cello: Johnne Andersson Kontrbs: Mds Uldll Jessen Obo: Arco vn Zon Tværfløjte: Lise Stolrczyk Klrinet: Anders Christensen Fgot: Uffe Munkgrd 21/26

22 Wldhorn + messingensemble: Kenn Højbjerg Trompet: Niels Tilm Bsun + tub: Mds Nomi Nielsen Slgtøj: Henrik Lrsen Klver + kmmermusik: Frncisco Estebn Cmcho Pérez Sng + drm: Mri Bordinggrd Ghhremni Voklensemble: Louise Brolin Thomsen. Symfoniorkester: Christin Hørbov-Meier Fælleskor: Peter Vogel Musikteori og Hørelære: Ivn Olsen, Peter Vogel og Louise Brolin Thomsen Husorden På OrkesterEfterskolen bygger fællesskbet på gensidig respekt, smrbejde, omsorg og nsvrlighed! Der er følgende regler Der er mødepligt til lle skemlgte timer, fællesrrngementer og de tre hovedmåltider. Ved sygdom henvender du dig til vgtlæreren og ftler det videre forløb. Mellem kl skl du være på dit eget værelse. Der er ro til lektielæsning. Mellem kl må du ikke opholde dig i ndre husender end din egen. Skolen er røgfri, både udendørs og indendørs. Det er forbudt t opbevre og være påvirket f lkohol eller euforiserende stoffer. Det er forbudt t bde i Storåen. Derudover gælder følgende retningslinjer for smvær og trivsel Alle rydder op efter sig selv, både indendørs og udendørs, og hjælper desuden med t holde skolen ren og pæn. Mobiltelefoner og computere nvendes under hensyntgen til det fælles skoleliv. Skolens grund må forldes mellem kl og Det er vigtigt t huske t skrive på tvlen, hvis du forlder skolen, og sætte kryds når du er kommet tilbge, f hensyn til vgtlæreren. Hvis du gerne vil forlde skolen mellem 20 og 22 ftles det med direkte vgtlæreren. Når du cykler, skl du ltid hve cykelhjelm på, og lygter, når det bliver mørkt. Fr kl. 22 til 8.30 ligger lle mobiltelefoner, computere, ipds og ndre mobile enheder, der kn gå på internettet, i skbet i Ildfuglen. Som sygemeldt er du i sengen hele dgen. Du bliver tilset f vgtlæreren ved måltiderne. Forældrene bliver orienteret pr. mil. Tirsdg giver du besked om, hvorvidt du bliver på skolen i den følgende weekend. Skolen er sex og pornofri. Skolens regler og tilsynsnsvr gælder, når du er i skolens vretægt, også uden for skolens grund, lle døgnets timer fr nkomst, til skolen forldes ved hjemrejse. Du er ikke forsikret gennem skolen, men gennem din fmilies egen nsvrs og ulykkesforsikring. Hvd er en indholdspln? 22/26

23 Hvd er en indholdspln? Indholdsplnen beskriver lt det, vi som skole lver, i detljer. Indholdsplnen er en del f ftlen mellem en efterskole og Undervisningsministeriet. Den er også din mulighed for t se, hvd vi tænker om det, vi gør. Klik på de forskellige links og se, hvd vi gør i lle de fg, vi udbyder og meget mere. OrkesterEfterskolen hr opdteret sit coverbillede. 3 hours go musik fællesskb læring find os ring til os skriv til os OrkesterEfterskolen 2017 website og kommuniktion: VOSTOK kommuniktion 23/26