Råd om undervisning og uddannelse. Styrkelse af samspillet mellem AMU og FVU

Transkript

1 Råd om undervisning og uddannelse Styrkelse af samspillet mellem AMU og FVU - notat på baggrund af gennemførelsen af fire udviklingsprojekter, deres interne erfaringsudveksling og fælles formidling og dialog med landets VEU-centre i perioden 2009 til 2011

2 Indhold Indledning... 3 Projekter til styrkelse af samspillet mellem AMU og FVU... 4 Revitalisering af FVU-AMU konceptet... 4 Faglæreren som brobygger mellem FVU og AMU... 8 FVU fra A-Z Projekt Hånd i hånd FVU-AMU karavanen efteråret konklusioner på tværs af projekterne

3 Indledning Siden Velfærds- og globaliseringsaftalen i 2006 har Undervisningsministeriet haft fokus på, hvordan AMU kan bidrage til, at flere voksne får tilbudt og deltager i forberedende voksenundervisning (FVU). I 2009 var det ene tema i AMU s tværgående udviklingspulje (TUP) således styrkelse af samarbejdet mellem AMU og FVU. Indledningsvis i dette notat videregives de væsentlige erfaringer fra de tre projekter, der har fået støtte fra TUP, samt et fjerde projekt, som har modtaget midler afsat i forbindelse med Den nationale handlingsplan for læsning. Der er tale om fire projekter, som hver især bidrager med viden og erfaringer, der kan understøtte AMU-udbydere i at igangsætte initiativer, der matcher deltagernes og virksomhedernes behov for styrkelse af deltagernes læse- og regnefærdigheder. De involverede skoler i de fire projekter har i projektperioden deltaget i tre erfa-møder i Undervisningsministeriet, hvor tværgående udfordringer og succeser er blevet samlet og drøftet. Via et målrettet erfa-arbejde nåede skolerne frem til tværgående konklusioner om centrale forhold i at få samspillet mellem AMU og FVU til at fungere optimalt. Som opfølgning på erfa-møderne gennemførtes i efteråret 2011 fire formidlings- og debatmøder med landets VEU-centre og relevante personer på de tilknyttede skoler om erfaringerne og deres perspektiver i forhold til det videre arbejde med at styrke samspillet mellem AMU og FVU. I dette notat gennemgås de enkelte projekter, erfaringerne fra dialogerne med VEU-centrene samt de 10 endelige konklusioner fra arbejdet. Notatet er skrevet af uddannelseskonsulent Susan Møller, Råd om Uddannelse og Undervisning og direktør Steen Elsborg, Læringsdrevet Innovation, som har organiseret, faciliteret og erfaringsopsamlet erfa-arbejdet og karavanemøderne. 3

4 Projekter til styrkelse af samspillet mellem AMU og FVU De fire udviklingsprojekter Projekttitel Ansøger Kontaktperson Involverede skoler Pulje Revitalisering af FVU- Tech College Ole Ervolder Tech College Aalborg TUP 2009 AMU konceptet Aalborg Henrik Nielsen EUC Nord Faglæreren som brobygger EUC Sjælland Lise Mogensen EUC Sjælland TUP 2009 mellem AMU og FVU EUC Nordvestsjælland Selandia HS Sjælland Syd Køge Handelsskole SOSU Greve FVU fra A til Z EUC Vest Ole Møller EUC Vest AMU Vest SOSU Esbjerg VUC Vest AOF Sydvestjylland University College Vest TUP 2009 Hånd i hånd FVU i samspil med AMU AMU-Fyn Ivar Midtiby Mette E. Hansen AMU-Fyn VUC FYN Handlingsplan for læsning Revitalisering af FVU-AMU konceptet På Tech College Aalborg(TCAA) og EUC Nord tilbydes alle AMU-deltagere både afdækning af deres læse- og regnefærdigheder(herefter screening) og FVU, men kun få deltagere bruger tilbuddene. Derfor er der i projektet sat særligt fokus på branding af FVU rettet mod både skolernes undervisere, deltagere og virksomheder. De to skoler vurderede, at de største udfordringer i projektet var at motivere voksne til at deltage i screening og efterfølgende i FVU, og at motivere uddannelsescheferne på de syv brancheskoler til at bakke op om tilbuddene. Begge skoler har selv driftsoverenskomst til FVU. Projektet fik ved projektstart dispensation fra Undervisningsministeriet, så der kunne gennemføres forsøg med kortere FVU-forløb end de bekendtgørelsesfastsatte lektioner. Mål og målgrupper Projektets overordnede formål var at styrke samspillet mellem AMU og FVU, så flere voksne med læse-, skrive- og regnevanskeligheder gennem deltagelse i FVU får styrket deres basale færdigheder. Projektet havde fire delmål: 4

5 1. FVU-AMU skal kunne ses! FVU skal tydeliggøres som en oplagt chance for alle ikke noget tabubelagt som skolerne går stille med. 2. FVU-AMU skal være let! Screening skal være let tilgængelig og et naturligt tilbud i forbindelse med AMU og individuel kompetenceafklaring. 3. FVU-AMU skal være sammenhængende og relevant! Der skal udvikles fleksible produkter og tilrettelæggelsesformer. 4. FVU-AMU skal være IN! Tilbud om screening og FVU skal være en naturlig del af skolernes udbud. Både deltagere og virksomheder skal se FVU som fleksibel, en god investering, og som in på linje med faglige kurser. Målgruppen er alle indenfor AMUs målgruppe. Projektets metoder Nyt branding og informationskoncept (delmål 1 og 4) Udvikling af strategier for synlighed og tilgængelighed af almen screening og FVU på udvalgte AMU-forløb samt udvikling og afprøvning af proaktiv markedsføring under slogans som Dansk for fagfolk og Matematik for fagfolk. Herunder: Udvikling af en Pre-test på skolernes hjemmeside. Testens resultat viser, om man kan være inden for målgruppen for FVU. Udvikling af særlige sites om FVU, information om screening mv. på skolernes hjemmesider. Design og produktion af vandflasker med kontaktoplysninger. Figur 1: Etiket på vandflasker Udvikling af foldere med slogans: Dansk for fagfolk og Matematik for fagfolk. Udarbejdelse af pressemateriale om projektet og De gode historier. Forsøg med mobile stande i f.eks. smede- og it-miljøer. Udvikling af et koncept med en rullende enhed kaldet Pølsevognsarrangement. FVU-vejledning på virksomheder, i A-kasser og fagforbund i forbindelse med andre arrangementer. 5

6 Udvikling og tilrettelæggelse af fleksible metoder og procedurer (delmål 2). På begge skoler er der på udvalgte uddannelser gennemført systematisk information om screening og FVU og eksperimenteret med forskellige afholdelsesformer. Fx på Tech College Aalborg (TCAA): På de åbne hygiejnekurser og på de, der er målrettet bestemte deltagergrupper(alle Aalborg kommunes daginstitutioner) er der informeret og gennemført screening af interesserede AMU-deltagere ca. en gang om måneden. På Auto College er alle AMU-deltagere screenet i efteråret På smede/maskinområdet screener faglærerne og FVU-lærere giver vejledning. På uddannelsen Blomsterbinding screenes alle deltagere systematisk af faglæreren, som også er FVU-lærer. Der er udviklet og udbudt et tre-ugers AMU/FVU-stilladskursus. I Åbent IT-læringscenter er deltagerne forsøgsvis informeret og screenet. Fx på EUC Nord: På Transportuddannelser er der aftale med faglærerne om løbende screening. På Hygiejne får alle deltagere tilbudt screening i forbindelse med indkaldelse eller gennem orientering fra faglærer ved uddannelsesstart. Alle på uddannelser inden for rengøring og på bløde kurser inden for medarbejder- og ledelsesudvikling bliver screenet. Ledige på uddannelser indenfor det administrative område gennemfører screening. På åbent IT-værksted og længere IT-forløb gennemføres screening af alle deltagere. Udvikling af nye produkter hvor AMU, screening og FVU i er integreret (delmål 3) Udvikling af koncept til AMU-pakker, hvor AMU-uddannelser skræddersyes til forskellige målgrupper. Pakkerne indeholder screening, korte FVU-forløb og AMU-uddannelse. Der er fx udviklet: AMU-pakker indenfor Hygiejne. AMU-pakken Arbejdslivet på kryds og tværs. AMU-pakke med grundlæggende it. AMU-pakke med konflikthåndtering, kommunikation og personlig udvikling på arbejdspladsen. Projektets resultater I perioden august august 2011 er der gennemført ca virksomhedsbesøg, med FVU som et fast element. På de to skoler er der i projektperioden gennemført screeninger. På TCAA deltog mellem 400 og 500 personer i et eller flere FVU-hold i projektperioden, heraf 104 ansatte fra Danpo, fem ansatte fra Planja og fire ansatte fra Colour Print. 6

7 På EUC Nord deltog 50 personer i FVU, heraf 14 ansatte fra Ørskovværftet, 14 ansatte fra Skagen Fiskeindustri samt et antal ansatte fra andre virksomheder vandflasker er uddelt til deltagere på AMU-uddannelser og i forbindelse med informationsmøder etc. Sammen med uddelingen af flaskerne er der informeret om screening og FVU. Der er gennemført en række Pølsevognsarrangementer i perioden, hvor deltagerne i arrangementet får en gratis hot-dog og samtidig informeres om FVU og kan tale med en tidligere deltagermobilenheden har desuden været anvendt i samarbejde med fagforeninger i forbindelse med lovpligtige samtaler i A-kassen. Det har vist sig at være et godt tilbud, som næsten alle tager imod. Især Krifa Nordjylland, Metal og HK har taget imod tilbuddet. I projektperioden er der opnået ledelsesmæssig forståelse for, at AMU/FVU indsatsen både har samfundsmæssige og forretningsmæssige perspektiver for skolerne. På TCAA har FVU således en fremtrædende plads i den strategiplan for , som er fremlagt for skolens bestyrelse juni 2011 og chefgruppen på EUC Nord vil i efteråret 2011 tage stilling til en lignende strategi. Der er endvidere planlagt faglærerforløb i løbet efteråret 2011, med det mål at styrke faglærerne ejerskab for FVU en og samarbejdet omkring AMU/FVU-forløb. Projektets erfaringer med overgange fra screeninger til FVU-forløb Skolerne har screenet medarbejdere på virksomheder og derefter fået aftaler om FVUundervisning. Fx på Ørskov Værftet i Frederikshavn, hvor ca. 75 medarbejdere blev screenet og 14 efterfølgende startede på FVU og AMU. Værftet har besluttet, at fortsætte udviklingen med tilbud om FVU til medarbejdere i andet halvår af På Skagen Fiskeindustri blev ca. 50 medarbejdere screenet og der er indgået aftale med virksomheden om, at 14 medarbejdere skal starte på FVU. På Orion i Hjørring er der gennemført et uddannelsesforløb, hvor FVU indgik. Hirtshals Mejeri har i forbindelse med planlagt lukning anvendt tilbud om screening af medarbejdere sammen med andre tilbud. Der er også givet FVU-vejledning i forbindelse med ved fyringsrunder på Man Diesel, Martin, Dentex, Scanvogn, Vestas Skagen. Yderligere virksomheder overvejer tilbud om FVU efter, at de gennem screeninger har fået indkredset antal medarbejdere indenfor målgruppen. I foråret havde skolerne en FVU-stand på et af de store fagforbunds generalforsamlinger og i efteråret 2011 afholder skolerne sammen med samme forbund et Pølsevognsarrangement på en stor virksomhed. Forud for arrangementet afholder skolerne et nøglepersonskursus for relevante medarbejdere på virksomheden, som skal følge op på den givne 7

8 information og opfordre kollegerne til at blive screenet og eventuelt starte på FVU. Der er samtidig indgået aftale om, at skolerne informerer om FVU på et heldagsmøde med 120 tillidsmænd fra forbundet. Skolerne har også andre aktiviteter med forbundet, blandt andet et FVU-aftenlæsehold etableret med forbundets medlemmer én aften ugentligt i foråret Jobcentrene, fagforbund og andre aktører er som led i projektet blevet mere opmærksomme på muligheden for FVU. I løbet af projektperioden startede ti deltagere på FVU, som følge af screening og vejledning hos forskellige andre aktører. På skolerne er der desuden etableret FVU-hold med løbende optag, hvor både AMUdeltagere på uddannelser, deltagere udefra, samt EUD elever over 18 år deltager. Faglæreren som brobygger mellem FVU og AMU EUC Sjælland var tovholder på projektet, hvor der i alt indgik seks erhvervsrettede uddannelsesinstitutioner. Rationalet for projektet var, at deltagernes motivation for at deltage i screening og FVU beror på AMU-faglærerens reelle muligheder for at tage denne motivationsopgave på sig. Med det mål, at faglærerne kan løfte denne opgave, fik lærerne et kompetenceløft i projektet. Dermed er der tale om motivation i to led, idet faglærernes motivation for at tage denne opgave på sig at motivere deltagere til FVU definerer et indsatsområde i form af kompetenceudvikling for faglærerne. Kompetenceudviklingen blev forankret på de deltagende skoler, idet der blev udviklet en model for kvalificering af faglærere til at motivere deltagere til FVU. Kvalificeringsmodellen indebærer en udbredelse af kvalificeringen til et stadigt større antal faglærere med henblik på, at der sker en implementering af en kvalificeringsmodel. Mål og målgrupper Projektets mål var at klæde skolernes AMU-faglærerne på til både at motivere AMUdeltagere til at deltage i screening og visitere til FVU. Den direkte målgruppe for projektet er således faglærere på skolerne og indirekte AMUdeltagere. Projektets metoder I projektet gennemførtes indledningsvist en kortlægning af barrierer for, at faglærerne på skolerne visiterer deltagere til FVU. Kortlægningen blev fulgt op af et kvalificeringsforløb 8

9 for en pilotgruppe af faglærere. Forløbet gennemførtes som et trainers-trainer-forløb på tre moduler af to dages varighed, med det mål, at kvalificeringsforløbet ville brede sig som ringe i vandet til de øvrige faglærere. Faglærerne i projektet (kaldet trainer-ansvarlige) skulle således efter forløbet videregive informationer og viden til faglærere på egne skoler. Kvalificeringsmodellen indeholdt bl.a. afprøvning af screening med deltagelse af medarbejdere fra virksomheder. Der indgik desuden en gennemgang af screeningsmaterialet, herunder den samlede procedure for information, screening, efterfølgende analyse og samtale om screeningsresultaterne. Endelig afprøvede faglærerne selv screeningerne for at få et grundigt kendskab til såvel det faglige niveau som den praktiske gennemførelse. På første modul blev der således arbejdet med læringsstile og begrebet livslang læring. På andet modul var der fokus på screeningsmaterialerne og alle faglærere gennemførte de vejledende test, som er udsendt af Undervisningsministeriet. På tredje og sidste modul var der fokus på, hvordan man motiverer andre mennesker til noget, de ikke lige er motiverede for. Som opfølgning på projektet fik alle faglærerne i projektet tilsendt et spørgeskema, hvor de skulle gøre rede for forløbet af trainer-forløbet på egen skole. Projektets resultater 33 faglærere (trainer-ansvarlige) gennemgik kvalificeringsforløbet og nogle af disse har efterfølgende gennemført trainers-trainer-forløb på skolerne i forskellige modeller, hovedsageligt af kort varighed og med en vægtning af information om FVU, screening, testindhold, præsentation af læringsstile og andre metoder. De trainer-ansvarlige har inddraget erfaringerne fra kvalificeringsforløbene i forløbene på skolerne. Faglærerne har således afprøvet screeningstestene og dermed fået et værdifuldt kendskab til test, indhold, niveauer og fremgangsmåde. De trainer-ansvarlige vurderer, at faglærerne har opnået kompetencer på et indledende niveau, som sætter dem i stand til at påtage sig motivationsarbejdet og screeningerne, men at de fortsat vil være afhængige af back-up og opfølgning på deres viden om FVU og på metoder. Hvor nogle skoler allerede inden projektet havde etablerede strukturer for FVU arbejdet, mangler hovedparten at få en sådan på plads i organisationen. Projektet har bidraget til at pege på forskellige administrative barrierer for en FVU-indsats, ligesom det også har bidraget til at få øje på oplagte ressourcer. Således ser man på en skole, at de administrative medarbejdere også kan yde en positiv indsats med information om FVU-mulighederne til kursisten eller virksomheden. Projektets erfaringer med overgange fra screeninger til FVU-forløb Ved at informere faglærerne på de seks skoler om mulighederne i FVU, forventes projektet at få flere AMU-deltagere til at tilmelde sig FVU læsning og/eller matematik. 9

10 FVU fra A-Z I projektet deltog fire store udbydere af AMU med EUC Vest som tovholder. Projektet dækkede et geografisk stort område. AMU-udbyderne i området har ikke hidtil haft fokus på inddragelsen af FVU som en del af skolernes tilbud til AMU-deltagerne. Derfor var der i projektet massiv fokus på at udvikle modeller, der kunne medvirke til at øge samspillet mellem AMU og FVU, herunder hvorledes deltagerne kan motiveres til at deltage i screening og til efterfølgende deltagelse i FVU. Mål og målgrupper Målet var: I alt voksne gennemfører screening på alle skolerne deltagere på de fire erhvervsrettede uddannelsesinstitutioner gennemfører screening. I alt voksne deltager i FVU på alle skolerne. 250 deltagere i FVU på de fire erhvervsrettede uddannelsesinstitutioner. 200 deltagere på de fire erhvervsrettede uddannelsesinstitutioner deltager i 12 kombinerede AMU-FVU-forløb. I projektet var målgruppen især: Elektrikere og smede Kortuddannede mellemledere Kommunale dagplejere Social- og sundhedshjælpere Bygge- og anlæg, især kloak/rørlægger Stilladsarbejdere offshore Rengøring Begrundelsen for valget af målgruppe var, at især medarbejdere på disse områder har behov for at kunne læse, skrive og regne både på job og i uddannelse. Projektet fik ved projektstart en dispensation fra UVM, som gjorde det muligt at tilbyde kortere FVU-forløb end de bekendtgørelsesfastsatte lektioner. Projektets metode Projektet gennemførte seks fælles udviklingsseminarer med deltagelse af projektledere fra de enkelte skoler. Udviklingsseminarerne havde til formål at gøre status over projektets samlede aktiviteter og målopfyldelse, at planlægge nye aktiviteter og drøfte projektets erfaringer bl.a. med, at motivere målgruppen til at deltage i screening og FVU. På hvert udviklingsseminar aftaltes, hvilke opgaver der skulle løses i den kommende periode og hvem, der havde ansvaret for opgaverne. Opgaverne omfattede fx: 10

11 At udvikle og planlægge tilbud om screening og FVU, og tilbud, hvor AMU kombineres med FVU. At klæde AMU-faglærere på til at informere AMU-deltagere om muligheden for screening og til at stå for gennemførelsen screeningen. At klæde AMU-faglærere og konsulenter på til over for arbejdspladser at markedsføre, hvilken gevinst medarbejdere vil opnå ved at gennemføre screening og deltage i FVU. I projektet er der udarbejdet informationsmateriale til brug for AMU-lærerne, konsulenter m.fl. Social- og Sundhedsskolen Esbjerg har endvidere udarbejdet en mappe til AMUlærerne til brug ved gennemførelse af screening. I projektet blev der desuden afprøvet forskellige modeller for gennemførelse screeningen. Hos AMU-Vest har udvalgte faglærer fx stået for screeningen, mens den efterfølgende vejledning er gennemført i samarbejde med VUC Vest. Hos EUC Vest har en FVU-lærer stået for både screening og vejledning, mens University College Syddanmark i projektet havde en timelærer, der stod for både screening og den efterfølgende vejledning. På Social- og Sundhedsskolen Esbjerg stod faglærere i en periode for såvel screening som for den efterfølgende vejledning. Tre af projektskolerne, University College Syddanmark, Social- og Sundhedsskolen Esbjerg og AMU-Vest, har endvidere udviklet og afprøvet modeller for forløb, hvor AMU kombineres med FVU. Projektets dispensation til at gennemføre FVU-forløb med en varighed på minimum 20 undervisningslektioner blev i projektet afprøvet af University College Syddanmark og Social- og Sundhedsskolen Esbjerg på to kombinerede AMU-FVU-forløb. Projektets resultater voksne har gennemført screening på alle projektskoler. (Målsætning: 9.000) deltagere på de fire erhvervsrettede uddannelsesinstitutioner gennemførte screening. (Målsætning: 5.000) voksne deltog i FVU på alle projektskoler. (Målsætning: 3.000). 50 deltagere deltog i FVU på de fire erhvervsrettede uddannelsesinstitutioner. (Målsætning: 250). 23 deltagere på de fire erhvervsrettede uddannelsesinstitutioner deltog i tre kombinerede AMU-FVU-forløb. (Målsætning: 200 deltagere på 12 forløb). Projektets erfaringer med overgange fra screeninger til FVU-forløb Det har været centralt for projektet, at virksomheder gennem markedsføring og dialog fik øget deres kendskab til FVU, og at virksomheder motiveres til at lade deres medarbejde få vurderet deres basale færdigheder og efterfølgende deltage i FVU. Målet har været, at medarbejdere i stigende omfang deltager i vurderinger af basale færdigheder og FVU. I projektet er der afprøvet forskellige indgangsvinkler til at kontakte virksomhederne. I den 11

12 forbindelse har man konstateret, at dér, hvor virksomhederne er blevet kontaktet med 'F- VU-kasketten' på, er konsulenterne for det meste blevet mødt med tøven og manglende evne eller vilje til at se et behov for FVU hos netop deres ansatte. Har konsulenterne derimod kontaktet virksomhederne med 'VEU-kasketten' på og først et stykke henne i samtalen har nævnt FVU som en mulighed på lige fod med andre muligheder for efteruddannelse, har virksomhederne generelt virket mere interesserede. Det er desværre erfaringen, at en række private virksomheder anser manglende basale færdigheder som den ansattes eget problem og ansvar. Disse virksomheder er derfor ikke umiddelbart motiverede for at lægge tid og penge i at hjælpe den ansatte i gang med et FVU-forløb. 387 AMU-deltagere, der har gennemført screening, har svaret på om de efterfølgende er påbegyndt FVU eller anden relevant undervisning - og hvis ikke, om de tror, at de på et senere tidspunkt vil påbegynde undervisning. 96% af respondenterne har deltaget i læsescreening og 17 % har deltaget i matematikscreening. Ca. 14% har deltaget i begge screeninger. Knap en tredjedel af respondenterne angav, at de efter screeningen har fået oplyst af skolen, at de vil have gavn af enten FVU-læsning eller FVU-matematik, mens 7% måske har brug for ordblindeundervisning. En fjerdedel angiver, at de måske har brug for sprogundervisning for tosprogede. Lidt over en tredjedel af respondenterne angiver, at screeningen viste, at de ikke havde behov for at deltage i nogle af disse tilbud. Knap hver syvende af de, der har behov for FVU, eller måske er ordblinde, er efterfølgende påbegyndt undervisning. Dog angiver over halvdelen af FVU-målgruppen, at de tror de på et senere tidspunkt vil deltage i FVU, og ca. trefjerdedel af målgruppen for ordblindeundervisning angiver, at de tror, at de senere vil deltage i en sådan undervisning. Kun 7 % af de, der måske har brug for sprogundervisning, angiver, at de er i gang med en sådan undervisning, og kun 10 % vil måske senere hen deltage i en sådan undervisning. Projekt Hånd i hånd AMU-Fyn har igennem flere år i velkomstbrevet tilbudt kommende deltagere at blive screenet, men under ti deltagere pr. år har taget imod tilbuddet og selvom AMU-Fyn og VUC FYN i en årrække har haft et tæt samarbejde, hvor VUC udbyder FVU på AMU-Fyn er der ringe aktivitet på grund af ringe efterspørgsel fra AMU-deltagere. Projektets fokus var derfor, hvordan AMU kan fungere bedre som fødekanal til FVU. De væsentlige værktøjer var screeninger af deltagere og FVU placeret på AMU-Fyn og særligt fokus på virksomhedsansatte, samtidig med et meget højt fokus på faglærernes rolle og på samarbejdet mellem AMU og VUC. 12

13 Mål og målgrupper Formålet med projektet var at beskrive og afprøve metoder og modeller for realisering af AMU kombineret med FVU bl.a. via øget deltagelse i tilbud om screening og efterfølgende vejledning. Projektets mål var at klæde AMU-faglærerne på til at gennemføre screening af deltagernes læse- og regnefærdigheder, mens VUC varetog den efterfølgende vejledning af deltagerne sammen med læsevejledere i på AMU-Fyn. På sigt skal også vejledningen varetages af faglærerne. Målgruppen er alle indenfor AMUs målgruppe. Projektets metode Der blev ved projektets start etableret en styregruppe og en arbejdsgruppe på tværs af de to skoleformer AMU og VUC. Styregruppen bestod af de to forstandere fra henholdsvis AMU-Fyn og VUC FYN, de to projektledere, en faglærer fra AMU-Fyn, tre repræsentanter fra faglige organisationer (3F, FOA, Dansk Metal) samt en repræsentant fra en offentlig virksomhed. Det har været centralt, at det har været forstanderne for de to skoleformer, der har siddet i styregruppen. Det har bl.a. medført, at der aldrig har været usikkerhed om, at ledelserne stod fuldt og helt bag de initiativer, der er iværksat af projektlederne. Arbejdsgruppen bestod af en VUC-lærer, fem til syv AMU-faglærere og en projektleder fra henholdsvis VUC FYN og AMU-Fyn. Målet med arbejdsgruppen var at udbrede kendskabet til FVU på AMU-Fyn, igangsætte screening på hold, samt inspirere til og bære initiativer igennem, bl.a. ud til virksomhederne. Endelig var formålet også at nedbryde kulturelle forskelle og diskutere fordomme om de to skoleformer. Der blev i projektperioden afholdt 15 arbejdsgruppemøder af en til to timers varighed. Fra at være et tilbud, som AMU deltageren selv vælge til, skal screening være et tilbud, han/hun aktivt skal vælge fra. Ingen tvang - men gerne et let pres. Derfor skal screening tilbydes afholdt i undervisningstiden - eller i umiddelbar tilknytning til undervisningen. Der er udviklet materiale til faglærerne, så de er klædt på til at motivere deres deltagere for screening og FVU. Der er desuden afholdt korte kurser for faglærerne. Fordi AMU-Fyn er så forgrenet en uddannelsesudbyder, med mange forskellige kulturer og aktører, er der udviklet flere forskellige modeller for screening. Modellerne er fx tilpasset branchens / fagets karakteristika, faglærersammensætningen, gruppens størrelse, kursernes længde, om der er tale om åbent værksted eller ej. I nogle brancher (fx vejtransport) er det vejlederen, der varetager hele opgaven, dvs. både 13

14 screening og vejledningssamtaler. I andre brancher (fx truck) står faglæreren for screeningen, mens vejlederen tager sig af de efterfølgende vejledningssamtaler. Projektets resultater Siden projektet startede er der for alvor kommet gang i screeningerne på AMU-Fyn. I hele 2009 gennemførte 294 deltagere screening. I 2010 steg tallet steget til 2585 deltagere og i første halvdel af 2011 var antal deltagere op på I forhold til antal startende AMUdeltagere svarer det til hhv. 1 %, 9 % og 13 %. Ud over øget tilgang til FVU har der også været andre positive effekter af de mange screeninger: Flere faglærere tænker generelt mere i perspektivet livslang læring Det opdages straks fra starten af AMU-uddannelsen, om der er deltagere, som har (store) vanskeligheder med at læse, skrive eller regne. Det giver mulighed for at tilbyde deltagerne it-hjælpemidler eller anden støtte, fx særligt tilrettelagt undervisning. Skolens renomme bliver bedre i og med, vi tager hånd om kortuddannede med læseog regnevanskeligheder. Det gælder både blandt virksomheder, organisationer og kursister. Der er gennemført ca. 35 besøg hos arbejdsgivere indenfor kloakområdet med to helt konkrete tilbud om FVU på AMU-Fyn. Tilbuddene lå enten umiddelbart før eller i forlængelse af et relevant AMU-kursus. Der er i projektperioden tilbudt ca. 44 FVU-forløb og fem forløb med Ordblindeundervisning for voksne. Forløbene er blevet udbudt henholdsvis hele uger, hele dage, halve dage, eftermiddags-/aftenforløb. Nogle af disse blev udbudt i kombination med AMU-it. På trods af det massive udbud, har det kun været muligt at samle deltagere nok til gennemførelse af to FVU-matematik-hold og et hold i FVU-læsning. Der er udviklet flere sæt faglige FVU-materialer rettet mod forskellige brancher (kloak, rengøring, kran). Materialerne er med stor succes anvendt både i FVU-undervisning og i AMU-undervisning. Brochurematerialer ligger fremme på AMU-Fyn og VUC FYN og er udsendt til faglige organisationer og udvalgte virksomheder. Tilbuddene står endvidere på AMU-Fyns og VUC s hjemmesider. Der er sendt pressemeddelelser ud om tilbud og succeser, og det har affødt artikler, tv og radioindslag. Der er endvidere skrevet artikler og interviewet deltagere til brug på AMU s og VUC s hjemmesider. Der er gennemført en række videointerview med dels faglærere, der er involveret i arbejdet med screeninger, dels deltagere, der har gennemført screening og dels AMU-Fyns forstander. Videoerne forventes udgivet på AMU-Fyns intranet i løbet af efteråret

15 Arbejdsgruppen har stået bag korte kurser for faglærere. Kurser, der medfører, at faglærere udover at være fag-faglærere også er i stand til at informere om og motivere deltagere til såvel screeninger som til at starte på FVU eller Ordblindeundervisning for voksne. Styregruppen har været helt uundværlig i projektet, idet den i høj grad har bidraget med gode ideer til nye fokusområder, problemløsningsforslag og i det hele taget været meget aktive i alle projektets faser. Projektlederne har mødtes jævnligt. Fordelen ved at være en fra hver skoleform er, at hvor AMU-konsulenten - qua kendskabet til AMU-lærerne - kender AMU deltagernes behov for almene færdigheder, så kender VUC-konsulenten mulighederne i FVU i detaljer. Det tætte samarbejde har været uvurderlig i arbejdet med at indføre screeninger og forsøg med FVU på AMU. Både samarbejdet mellem projektlederne og samarbejdet i arbejdsgruppen og styregruppen forventes at fortsætte efter projektperiodens udløb, fordi motivationen er høj blandt de, der har været involveret i projektet. Projektets erfaringer med at skabe overgange fra screeninger til FVU-forløb Det har desværre ikke været muligt at opgøre, hvor stor en del af deltagerne i screeninger på AMU-Fyn, der rent faktisk har meldt sig til FVU erfterfølgende. Der er dog gennemført en stikprøveundersøgelse, hvor 647 deltagere blev spurgt om deres interesse for deltagelse i FVU eller Ordblindeundervisning for voksne (OBU). Undersøgelsen viste, at 14 % af de screenede personer faktisk var indstillet på at starte på FVU eller OBU. Spørgsmålet er så, om de faktisk tilmelder sig. Da screeningerne på AMU-Fyn tog fart, var det op til deltagerne selv efterfølgende at kontakte VUC for tilmelding til FVU. Det var dog vejledernes indtryk, at deltagerne langt fra altid fik det gjort. I forsøget på at gøre overgangen mellem AMU og VUC lettere får deltagere, der ønsker FVU eller OBU nu tilbud om, at blive ringet op af en underviser fra VUC, så der kan indgås aftale undervisning. Det er vurderingen, at denne praksis fungerer langt bedre, end hvis deltagerne selv skal tage kontakten. Overgangen fra screening til FVU kan også finde sted på virksomheder. Et eksempel er et forløb på Odense Universitetshospital (OUH), afdelingen Rengøring og patientservice. Afdelingen er kendetegnet ved mange kortuddannede, og har gennem mange år benyttet AMU-Fyns uddannelsestilbud. Afdelingen udvikler derfor hvert år et lille hæfte om kursustilbud til medarbejderne i samarbejde med AMU-Fyns rengøringsfaglærere og uddannelseskonsulent. Uddannelseshæftet er nu udvidet med et FVU-tilbud. Medarbejderne er samtidig tilbudt screening forud for AMU-uddannelserne. Screeningen vil foregå på OUH, i arbejdstiden. De første FVU-hold skal efter planen afholdes på OUH i efteråret Et andet eksempel er et forløb på virksomheden Rynkeby. I vinteren afviklede AMU-Fyn seks PUTAU kurser for medarbejderne - et AMU kursus, hvor fokus ligger på de personlige kompetencer og kvalifikationer. Efter aftale med virksomheden blev interesse- 15

16 rede medarbejdere på PUTAU-kurserne screenet. Screeningerne resulterede i, at ni medarbejdere efterfølgende deltog i FVU-læsning, ti deltog i OBU og seks i FVU-matematik. Det er erfaringen, at en virksomhed, der i forvejen er opmærksom på medarbejdernes almene færdigheder, er let at overtale til også at tilbyde medarbejderne FVU og OBU. Styrken ved at udbygge allerede eksisterende AMU-uddannelsestilbud med FVU - frem for at starte op fra bunden er, at ledere og medarbejdere i virksomheden kender lærerne og konsulenterne. Tryghed er som bekendt en vigtig faktor, når talen er om basale færdigheder, så medarbejderne ikke oplever, at de skal "vejes og måles", men at de her får et tilbud om at blive dygtigere. Afsnittet om projekt Hånd i Hånd er skrevet inden projektet er endelig afrapporteret og på baggrund af en statusrapport fra august 2011, da det sluttede senere end de andre projekter. 16

17 FVU-AMU karavanen efteråret 2011 Det var Undervisningsministeriets ønske, at erfaringer og resultater fra projekterne og det tilknyttede erfa-arbejde på bedst mulig måde skulle bidrage til det målrettede arbejde, som foregår på landets VEU-centre og på de tilknyttede skoler i forhold til at understøtte samspil mellem AMU og FVU. Derfor besluttedes det i samråd med projekterne at gennemføre en ny formidlingsform, hvor alle projekter blev præsenteret fire forskellige steder i landet i stedet for som oprindelig planlagt, at de enkelte projekter hver for sig skulle afholde et formidlingsarrangement De enkelte projekter havde via deres tilknyttede VEU-center på tur værtskabet for en formidlingsdag, hvor de inviterede VEU-centrene i området samt udvalgte ledere, konsulenter og undervisere fra de tilknyttede skoler, som arbejdede med FVU- AMU-samspillet i praksis. På karavanemøderne anvendte deltagerne projekternes erfaringer til at debattere problemstillinger, udfordringer og løsningsforslag i forhold til en styrkelse af samspillet mellem FVU og AMU i deres kontekst. Det blev her tydeliggjort, at udfordringerne, som projekterne havde sat fokus på, var almene udfordringer i den nationale indsats i at styrke samspillet mellem AMU og FVU, og dialogerne med landets VEU-centre understøttede og skærpede projekternes tværgående konklusioner. Samlet set har VEU-karavanen således medvirket til at sprede og kvalificere konklusionerne fra de fire projekter og det tilknyttede erfa-arbejde, og mødernes videndeling har givet en god og handlingsorienteret grobund for, hvordan samspillet mellem FVU og AMU kan styrkes. Specifikt er der opstået nye perspektiver i forhold til videre handling lokalt, fordi der som en del af mødernes indhold blev udarbejdet ansatser til lokale handlingsplaner. På tværs af karavanemøderne blev særligt fire områder debatteret og fremhævet som afgørende i det videre arbejde med at styrke samspillet mellem AMU og FVU: Skab kontakten til brugerne Styrk samspillet mellem kursist virksomhed skole Styrk overgangen fra screening til FVU Skab samarbejde mellem de to systemer Skab kontakten til brugerne Det opleves generelt som vanskeligt at rekruttere medarbejdere/kursister til FVU. På karavanemøderne blev billedet af denne udfordring nuanceret. Selve benævnelsen FVU er 17

18 tung og tager afsæt i systemets tænkning i stedet for i deltagernes og virksomhedernes perspektiv og det gør det vanskeligt at motivere til deltagelse. Det er en stor udfordring at skulle formidle FVU til virksomhederne, fordi der mangler klare argumenter for, hvordan FVU kommer virksomheden til gode, og FVU er som bekendt samtidig vanskelig at sælge overfor den enkelte kursist/medarbejder, da mange potentielle FVU-kursister har dårlige skoleerfaringer i rygsækken og ikke ønsker det skal komme frem i lyset, at man som voksen kan have vanskeligt ved at stave, læse og/eller regne. Det accentuerer behovet for at få synliggjort mulighederne ved FVU for alle. Det er af afgørende betydning at få forbedret information og markedsføring, og her har VEUkaravanen været med til at synliggøre gode erfaringer rundt om i landet. Mange skoler har stor succes med titlerne forældrematematik, it-kurser og engelskundervisning, (da det var muligt at gennemføre de to sidstnævnte aktiviteter). Disse titler er mere fængende både i forhold til, at kursisterne kan forstå formålet blot ud fra titlerne, men også fordi de kan se en umiddelbar relevans. Derfor foreslog mange deltagere på karavanemøderne, at man bør lære af det, der allerede fungerer godt, og finde en mere sigende og relevant titel end FVU. Det blev i den sammenhæng også foreslået, at man ændrer sprogbrugen om FVU screeninger og test til i stedet at dreje sig om et tjek, et eftersyn eller en profilanalyse som afsæt til undervisning. Gode erfaringer med at bruge tillidsrepræsentanter som samarbejdspartnere til at afmystificere screening og FVU blev fremhævet, og der blev peget på det store potentiale i at samarbejde med tillidsrepræsentanter. Erfaringsmæssigt giver det særligt stor gennemslagskraft, når tillidsrepræsentanterne fortæller, at de selv har været igennem screening og har taget FVU. På møderne kom det også frem, at man mange steder har god erfaring med at samarbejde med netværkslokomotivet, der bidrager med materiale og støtter op ved virksomhedsbesøg. Det blev således påpeget, at man ikke behøver opfinde den dybe tallerken, netværkslokomotivet gør allerede rigtigt meget for at sprede det gode budskab, og der eksisterer således en uudnyttet ressource i at bruge disse erfaringer endnu bedre. Karavanemødernes debatter og anslag til fremtidige handlingsplaner gjorde det klart, at det er afgørende vigtigt, at informationsmaterialer og markedsføring fremover har fokus på at klarlægge What is in it for me? både ud fra virksomhedernes og deltagernes perspektiv. Der er en stor tro på at markedsføre og udbyde løsninger i stedet for produkter. 18

19 Styrk samspillet mellem kursist virksomhed skole På karavanemøderne var der generelt stort fokus på at se på samspillet mellem kursist, virksomhed og skole. Virksomheden har en vigtig rolle i skabelsen af styrket samarbejde, og hvis man ikke opnår at få virksomhederne i tale og ledelsen med på idéen, så står skolerne og kursisten overfor en stor udfordring. Små og mellemstore virksomheder tænker oftest relativt kortsigtet, og det kan være vanskeligt at se indtjeningspotentialet i at forbedre medarbejdernes almene kvalifikationer. På karavanemøderne fremhævedes betydningen af, at man som faglærer og konsulent både viser tro på det langsigtede projekt og samtidigt har helt konkrete økonomiske argumenter med sig i det opsøgende arbejde. Der er brug for klare modeller og skarpe argumenter overfor virksomhederne. Følgende konkrete forslag blev fremlagt: Tag konkrete regnestykker med, der viser, at det faktisk betaler sig rigtigt godt at sende medarbejdere på FVU. Fortæl om fonde - herunder rådgiv om mulighederne ved kompetencefonde. Forklar, hvordan rotationsordninger gør det muligt at sende medarbejdere på undervisning, uden det får stor driftsmæssig betydning hjemme i virksomheden. Udarbejd et aftalepapir om uddannelsesplan både for den enkelte medarbejder og virksomheden. Kontakt tillidsrepræsentant, ledere og faglige organisationer for at etablere samarbejde. Gør FVU mere arbejdspladsrelevant i samarbejde med faglærere og arbejdsplads Styrk samarbejdet ved at lade FVU-lærere besøge arbejdspladser og fortælle om FVU Mødernes deltagere ønsker generelt at medvirke til en holdningsændring til FVU hos virksomhederne, og her opleves det som afgørende vigtigt, at man gennem sproget markedsfører, hvad man vinder frem for, hvad det koster. Styrk overgangen fra screening til FVU Overgangen fra screening til undervisning blev på alle møder et fokuspunkt. Det videre arbejde med at løse dette missing link mellem screening og undervisning og dermed gøre overgangen mere fleksibel og lettilgængelig for kursisten vurderedes som afgørende centralt i fokuseringen på at styrke samspillet mellem AMU og FVU og der blev givet bud på, hvordan det kan ske. 19

20 Der var stor opmærksomhed på, at der skal følge vejledning efter screeningen. Det erfares dagligt, at mange faglærere er usikre på at kunne give kvalificeret tilbagemelding og vejledning, og deltagerne på karavanemøderne så et stort uudnyttet potentiale i at klæde faglærerne på, så de kan vejlede ud fra screeningsresultater. Det blev blandt andet foreslået at alle AMU-undervisere selv gennemfører screeningen, systematisk at afholde minikurser for AMU-undervisere i tilbagemelding og i at samarbejde med lokale centre, der er specialiseret til vejledning (eksempelvis ordblindecentre). Flere deltagere fremhævede betydningen af, at FVU tilbydes på AMU men der er også enighed om, at der er en række udfordringer i at finde modellen for det. Erfaringen er, at når det lader sige gøre, så opleves det som meget positivt, fordi kursisten derved allerede har sin daglige gang på skolen. Modellen for forløbet er oftest, at faglærer opfordrer til screening, FVU-lærer screener, og derefter foregår FVU på samme skole. Fordi VUC og AMU i samme produkt er nyt, så er det vigtigt at skabe klarhed om rollefordelingen og koordinering. En af handlingsplanerne fokuserede på at klargøre hvilke personer, der har hvilke roller og opgaver samt at få udarbejdet funktionsbeskrivelser for dette. Denne handlingsplan fokusere således på den interne logistik og indeholdt flowdiagram, forretningsgange og organisationsplaner. En anden handlingsplan havde fokus på, at screeningen skal indeholde tre trin: Personlig respons, samtale i mindre grupper med ambassadør (med mulighed for tilmelding) og udsendelse af mails, breve og anden info om FVU. Generelt blev det tillagt stor betydning, at screening ikke må foregå uden tilbagemelding der skal følge vejledning med og foreligge et helt konkret tilbud i forhold til henvisning til opfølgende undervisning. Det blev også foreslået, at man centralt kunne have en FVU-fagkonsulent, som det altid vil være muligt at ringe til. Skab samarbejde mellem de to systemer Landet over blev der peget på, at det er vanskeligt og ressourcekrævende at navigere i to forskellige systemer samtidigt, fordi kursist, skole og virksomhed skal sætte sig ind i og forholde sig til flere lovgivninger. De to systemer fører til koordineringsudfordringer og rolleforvirring i samspillet mellem FVU og AMU, for eksempel i forhold til, hvem der skal stå for screeninger, og hvem der skal vejlede. 20

21 Deltagere fremhævede udfordringen i at søge at skabe samspil mellem FVU og AMU, når det traditionelt set er tale om to systemer i konkurrence. Dette giver sig helt konkrete udslag i, at faglærerne eksempelvis oplever, at screening tager tid fra deres undervisning, eller at konsulenternes motivation for at sælge FVU ikke er stor, når resultatet udelukkende bliver en henvisning til andre skoler. VEU- karavanen blev samtidigt et oplagt forum for at dele de gode erfaringer, som deltagerne har med at styrke samspillet mellem AMU og FVU. Eksempelvis har en skole positiv erfaring med simpelthen at ansætte en specialist til at håndtere vanskelighederne ved samspillet mellem de to systemer for undervisere, ledere og kursister. Selvom der således er gode erfaringer med at få de to systemer til at fungere, og nogle deltagere også påpegede at det ikke er umuligt at sætte sig ind i to systemer, så er der bred enighed om, at der er brug for at samordne de to systemer lovgivningsmæssigt. 21

22 10 konklusioner på tværs af projekterne I erfa-arbejdet udarbejdedes af deltagerne fra de fire udviklingsprojekter arbejdshypoteser til de største udfordringer, som mødes i arbejdet med at skabe bedre samspil mellem AMU og FVU. Dette skete på det første erfa-møde og på de efterfølgende erfa-møder blev disse teser debatteret og udfordret af projekternes erfaringer og Løsningsmuligheder. Arbejdet resulterede i 10 tværgående konklusioner, om hvad der skal til for at styrke samspillet mellem AMU og FVU. Løsningerne er efterfølgende suppleret og kvalificeret dels af projekternes endelige resultater og dels af debatten på projekternes formidlingskaravane til VEU-centrene i september 2011, hvor mere end 100 mødedeltagere alle centralt involverede ledere, konsulenter og undervisere på området - medvirkede til at give konklusionerne yderligere tyngde. Konklusionerne står således ovenpå projekternes erfaringer og udgør tværgående antagelser om, hvad der er centralt for at få samspillet mellem AMU og FVU til at fungere godt. Konklusion 1 Når skolerne prioriterer screening som en naturlig del af tilbuddet i AMU, er det ikke svært at motivere deltagerne for at deltage i screeningen. På flere af skolerne er det en selvfølge, at alle deltagere i AMU på uddannelser af tre dages varighed og derover bliver screenet som en del af uddannelsen. Deltagerne på uddannelser under tre dages varighed bliver derimod tilbudt at deltage i screening uden for undervisningstiden. Erfaringen fra skolerne er, at hvis man gennemfører screeningen på holdet, så er der stort set ingen, der siger nej tak til tilbuddet. Omvendt, hvis man blot orienterer deltagerne om screening som en mulighed, så er der stort set ingen, der ønsker at deltage. Erfaringen er endvidere, at nogle deltagere faktisk har bedre færdigheder, end de selv er klar over, og det er vigtigt at fortælle deltagerne om denne ressourcetilgang, når man introducerer screeningen. Den største udfordring er ikke at få deltagerne til at deltage i screeningen, men ligger derimod i overgangen fra screening til FVU eller anden relevant undervisning. 22

23 Konklusion 2 AMU-underviserne spiller en helt central rolle i indsatsen for at få deltagere til at deltage både i screening, FVU og andre relevante tilbud. AMU-underviserne skal kende screeningens formål og vide, at testresultaterne kan bruges i den faglige undervisning. Underviserne bør desuden selv prøve screeningen, fordi det letter forståelsen af, hvad testen drejer sig om, og gør det lettere at motivere deltagerne og svare på spørgsmål. AMU-underviserne skal gøres opmærksomme på, at den tid de bruger af undervisningstiden til screening, kan spares senere, fordi de på baggrund af testen kender deltagernes læse- og regneforudsætninger. AMU-underviserne skal også vide, hvad FVU-undervisning er og kende til skolens FVU-tilbud, fordi de så bedre kan motivere deltagere til FVU. Indsatsen styrkes, når engagerede AMU-undervisere er spydspidser. Konklusion 3 Der kan bruges forskellige modeller for, hvem der tester og følger op på testen. Skolerne i projekterne bruger forskellige modeller for gennemførelse af screeninger: AMU-underviseren både screener deltagerne og vejleder efterfølgende. Fordelen er, at nogle deltagere er mere trygge ved situationen, når det er deres egen underviser, der både screener og vejleder. Særligt kvalificeret underviser screener og vejleder efterfølgende. Fordelen er, at deltagerne får en mere professionel introduktion til screeningen og en mere professionel vejledning. AMU-underviseren screener og særligt kvalificeret underviser vejleder efterfølgende. Styrken ved at udbygge allerede eksisterende AMU-uddannelsestilbud med FVU - frem for at starte op fra bunden er, at ledere og medarbejdere i virksomheden kender lærerne og konsulenterne. Tryghed er en vigtig faktor, når talen er om basale færdigheder, så medarbejderne ikke oplever, at de skal "vejes og måles", men at de her får et tilbud om at blive dygtigere. Erfaringen er dog også, at ikke alle AMU-undervisere ønsker at komme så personligt tæt på deres deltagere, som man ofte kommer i vejledningssituationen, og nogle AMU-undervisere synes, at det ligger uden for deres faglige kompetence at gennemføre screening og den individuelle vejledning. Anbefalingen er derfor, at man på den enkelte skole ikke lægger sig fast på én model, men bruger forskellige modeller afhængigt af den enkelte AMU-undervisers ønske og skolens personaleressourcer og kompetencer. 23

24 Konklusion 4 Den individuelle vejledning, der følger op på screeningen, er helt central. Målet er, at alle deltagere, som i screeningen falder inden for FVU-målgruppen, bliver vejledt om FVU, mens andre deltagere bliver vejledt om eventuel anden mere relevant undervisning. Det kan for eksempel være dansk som andetsprog eller ordblindeundervisning for voksne. Det kan også være, der skal stilles it-hjælpemidler til rådighed for deltageren eller læses op til prøver. Alle deltagere bør få en individuel tilbagemelding på screeningen og deltagere i målgruppen skal informeres om deres mulighed for personligt udbytte af læse- og regneundervisning. Det er helt centralt, at deltagere i målgruppen til læse- og eller regneundervisning straks modtager et konkret tilbud om FVU eller andet relevant tilbud med begyndelse inden for et par uger. Det skal helst ske via personlig kontakt og det bør konkret oplyses hvor og hvornår han/hun kan begynde på læse- eller regneundervisningen - og meget gerne med oplysning om, hvem underviseren er, så der opnås tryghed om situationen. Når FVU tilbuddet foregår på samme sted som AMU kurset er det umiddelbart mere overskueligt for deltageren at tage imod tilbuddet. Konklusion 5 Den interne information skal målrettes forskellige modtagere. Informationerne internt skal afpasses de forskellige niveauer på skolen. I forhold til ledelsen er det vigtigt at gøre opmærksom på, at kortuddannede med læse- og regnevanskeligheder i mindre omfang end andre ønsker at deltage i efteruddannelse generelt. I mange virksomheder er der således en gruppe medarbejdere, der sjældent eller aldrig deltager i efteruddannelse, men som eventuelt kan motiveres for deltagelse, hvis de ved, at skolen tager højde for deres vanskeligheder med læsning og/eller regning. Hvis skolen har en synlig politik på området, kan det derfor medføre flere deltagere på uddannelserne. I forhold til underviserne er det afgørende væsentligt at formidle, at screening giver hurtig viden om spredningen i holdets læse- og regnefærdigheder, så underviseren kan tilpasse sin faglige undervisning i forhold til det. Erfaringen er, at når AMU-underviserne kan se nytten af screening i forhold til deres egen faglige undervisning, så er der væsentlig større chance for, at underviseren vil motivere deltagerne til at deltage i screeningen. 24

25 Konklusion 6 AMU-undervisere er centrale i den interne markedsføring over for kolleger. I den interne markedsføring kan det være en god idé at målrette indsatsen mod de undervisere, der oftest oplever, at de har deltagere, hvis læse- og regnefærdigheder ikke slår til. Disse undervisere kan derefter medvirke til at videregive deres erfaringer og ideer til skolens øvrige undervisere. AMU-undervisere med gode erfaringer er de bedste ambassadører i forhold til de øvrige kolleger. Der er stor forskel på, hvor store læse- og regnekrav, der er i de faglige uddannelser. På uddannelser, der afsluttes med en certifikatprøve, er der typisk større læse- og regnekrav end på uddannelser, der ikke afsluttes med en certifikatprøve. Det er derfor erfaringen, at AMU-undervisere på uddannelser med certifikatprøver er mest åbne over for både at indføre screening og at vejlede deltagere om FVU og anden læse- og regneundervisning. Der er også stor forskel på læsekravene indenfor de forskellige brancher, derfor er der også forskel på, hvor mange deltagere AMU-underviserne oplever, der har læse- og/eller regnevanskeligheder. Gode og personlige succeshistorier fra deltagere og AMU-undervisere motiverer andre AMU-undervisere til at indgå i indsatsområdet. Fortæl også historier om godt samarbejde med VUC. Konklusion 7 Skolens ledere skal bakke op om tilbuddet om screening og tilbud om læse- og regneundervisning - herunder FVU. Det er nødvendigt med en klar og tydelig prioritering fra ledelsens side. Når skolens prioritering er tydelig overfor alle medarbejdere, er motivationen for at bakke op om tilbuddene større. Ledelsen skal være opdateret om strukturelle og økonomiske interesser i forhold til screening og FVU. Den fælles politik er afgørende. Ellers forfalder de involverede let til at skille arbejdet med screeninger og FVU ud som ikke kerneopgaver. Gør ledelsen opmærksom på, at økonomien faktisk hænger sammen. Tænk gerne i dækningsbidrag, og kortlæg økonomi i forhold til øget omsætning. Indtægter bør så vidt muligt placeres i de enkelte uddannelsesområder synligheden motiverer. 25