BEDRE TRIVSEL - MINDRE FRAVÆR
|
|
- Pernille Torp
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 PSYKISK ARBEJDSMILJØ OG FRAVÆR BEDRE TRIVSEL - MINDRE FRAVÆR PROJEKT INTERVENTION I FRAVÆR OG TRIVSEL (PIFT) Et bedre arbejdsliv
2 FORORD INDHOLD 2 Denne pjece handler om nogle af de resultater og erfaringer, der indtil nu er opnået i forskningsprojektet PIFT Projekt Intervention i Fravær og Trivsel. En del af de arbejdspladser der deltager i PIFT, har udført praktiske projekter for at forbedre det psykiske arbejdsmiljø og medarbejdernes trivsel. Uden den store indsats som medarbejdere, ledere og konsulenter har lagt i disse projekter, havde projektet ikke været muligt. I denne pjece ser vi på sammenhængen mellem psykisk arbejdsmiljø og fravær. Fravær har mange årsager. Det psykiske arbejdsmiljø er en af de årsager, der endnu ikke godt nok undersøgt. Derfor er mulighederne for at nedsætte fraværet via bedre arbejdsmiljø næppe udtømt. PIFT har til formål at undersøge denne mulighed. Det kan være nyt og vanskeligt at beskæftige sig med psykisk arbejdsmiljø. Nogle af arbejdspladserne i PIFT har opnået forbedringer af det psykiske arbejdsmiljø, men ikke alle har gode resultater. Vi formoder, at større forbedringer kan nedsætte fraværet yderligere. Men det kræver et godt samarbejde og en helhjertet indsats på arbejdspladserne. Arbejdsministeriet har vurderet, at sygefraværet på det danske arbejdsmarked svarer til 14. fuldtidsstillinger og koster 27 mia. kr. om året. Dertil kommer de menneskelige omkostninger. Manglen på arbejdskraft skaber mulighed for, at flere mennesker med helbredsproblemer kommer i arbejde - med risiko for stigende fravær. I efteråret 21 beder vi de ansatte på arbejdspladserne besvare det sidste spørgeskema i PIFT-undersøgelsen. Det bliver spændende at se, om de opnåede resultater bevares eller forsvinder igen. Eller om den positive udvikling i arbejdsmiljø og fravær på forsøgsarbejdspladserne fortsætter. Desuden vil vi se nærmere på sammenhængen mellem psykisk arbejdsmiljø og trivsel. Denne publikation kan også ses på AMI s hjemmeside: København, september 21 MARTIN NIELSEN Arbejdsmiljøinstituttet BEDRE TRIVSEL MINDRE FRA- VÆR. PROJEKT INTERVENTION I FRAVÆR OG TRIVSEL (PIFT) Martin Lindhardt Nielsen Lars Smith-Hansen Layout: TOPP GRAFIK TRYKT PÅ SVANEMÆRKET PAPIR Arbejdsmiljøinstituttet Lersø Parkallé DK-2 København Ø Tlf: Fax: E-post: ami@ami.dk Hjemmeside: Det nytter at forbedre arbejdsmiljøet men det er ikke let! Projekt Intervention i Fravær og Trivsel - PIFT Spørgeskemasvar og fraværstal Udviklingen i fravær fra 1996 til Hvis du vil vide mere SAMARBEJDE OG FINANSIERING Initiativet til undersøgelsen stammer fra arbejdspladser og bedriftssundhedstjenester (BSTer). Undersøgelsen udføres af Arbejdsmiljøinstituttet (AMI) i samarbejde med arbejdspladser, BSTer, konsulenter, Novo Nordisk og Novozymes og Københavns Kommune. I Københavns Kommune er aktiviteterne dels gennemført i Projekt nye ledelses- og samarbejdsformer på en række arbejdspladser i det tidligere Stadsingeniørens Direktorat, og dels i Projekt Fravær og Nærvær inden for plejehjem og særforsorg. I Novo Nordisk har projektet haft titlen PIFT ligesom forskningsdelen. Finansiering af forskningsprojektet er sket gennem økonomisk støtte fra Forskningsrådene, Sundhedspuljen og Sygekassernes Helsefond. Arbejdspladserne har selv betalt for konsulenter og andre udgifter i forandringsprojekterne.
3 DET NYTTER AT FORBEDRE ARBEJDS- MILJØET MEN DET ER IKKE LET! 4 Erfaringerne viser, at det er ganske krævende at forbedre det psykiske arbejdsmiljø. Men det bliver lettere, efterhånden som man får erfaringer i at samarbejde om emnet. En del arbejdspladser er nået ganske langt og er godt tilfredse med resultaterne. Nogle af dem, der er nået længst, har også oplevet mærkbare forbedringer i trivsel og fravær. Andre er endnu ikke nået så langt, men har en klar forventning om, at fraværet vil falde senere. Mange bud på årsager til fravær Der er mange årsager til fravær og derfor også mange muligheder for at nedbringe fraværet. Arbejdsministeriet, Socialministeriet og Finansministeriet har sammen udgivet Rapport om sygefravær. Den giver et overblik over, hvad man ved fra forskning på området. Ligesom denne pjece peger rapporten på en vigtig rolle for det psykiske arbejdsmiljø og desuden på samarbejdet mellem medarbejder, arbejdsplads, læge og socialforvaltning om at finde en løsning, hvis en medarbejder bliver sygemeldt i længere tid. Spørgeskema til alle AMI har udviklet et spørgeskema til vurdering af det psykiske arbejdsmiljø. Dette redskab er tilgængeligt for alle, der vil arbejde med det psykiske arbejdsmiljø f.eks. i forbindelse med fravær. Spørgeskemaet kan hjælpe med at få sat ord på det psykiske arbejdsmiljø og med at måle ændringer efter en indsats. (Se mere på Her i pjecen beskriver vi, hvordan PIFTprojektet er udført, herunder de metoder, der er anvendt. Desuden gennemgår vi de resultater, der er opnået indtil nu. SUCCESFAKTORER Her er nogle faktorer, der medvirkede til, at nogle arbejdspladser opnåede gode resultater: ledelsen var engageret og forpligtet af projektet (ikke bare den lokale ledelse, men også overordnede ledere i organisationen) medarbejderne var motiverede for projektet og deltog aktivt både medarbejdere og ledelse følte ejerskab og nytte af projektet. HÆMMENDE FAKTORER Her er nogle faktorer, der gjorde det svært at gennemføre ændringer på arbejdspladsen: medarbejderne opfattede det nogle steder som et spareprojekt forventninger om at nå alle mål let og hurtigt, og fokus på uopfyldte mål. HOVEDRESULTATER Overordnet er tendensen, at de arbejdspladser, der som led i projektet gjorde en indsats for at forbedre det psykiske arbejdsmiljø, har opnået et fald i fraværet. Og de arbejdspladser, der af forskellige grunde har fået dårligere psykisk arbejdsmiljø i perioden, har haft størst stigning i fraværet. Men der er også undtagelser, så billedet er ikke helt skarpt og entydigt. Reduktionen i fraværet har været størst på de arbejdspladser, der allerede fra starten havde det bedste psykiske arbejdsmiljø. Det forbedrede arbejdsmiljø har særlig gavnet medarbejdere med nedsat arbejdsevne, som i starten havde et væsentlig højere fravær end gennemsnittet. Derimod har der været en betydelig stigning i fraværet blandt medarbejdere med nedsat arbejdsevne på arbejdspladser, der ikke gjorde en indsats for at forbedre det psykiske arbejdsmiljø, eller som havde dårligt psykisk arbejdsmiljø fra starten. Både menneskeligt og samfundsøkonomisk er det en meget dårlig løsning at nedbringe fraværet ved at skille sig af med ansatte, der har nedsat arbejdsevne og højt fravær. Derfor er det opløftende, at det er muligt at bringe deres fravær på niveau med de øvrige ansattes fravær ved at forbedre det psykiske arbejdsmiljø. Det er dog fortsat en stor udfordring at skabe forbedringer på arbejdspladser med et dårligt psykisk arbejdsmiljø, idet man her ikke opnåede reduktion i fraværet. Resultaterne i denne pjece bygger på oplysninger fra ca. to tusinde ansatte på 3 arbejdspladser, hvoraf de 14 i perioden arbejdede systematisk med at forbedre det psykiske arbejdsmiljø.
4 PROJEKT INTERVENTION I FRAVÆR OG TRIVSEL 6 I PIFT-projektet undersøger vi det psykiske arbejdsmiljøs betydning for fraværet. Det har vi gjort ved at følge udviklingen på arbejdspladser, der fra 1996 til 1998 har gjort en systematisk indsats for at forbedre det psykiske arbejdsmiljø (forsøgsarbejdspladser). Udviklingen sammenlignes med andre arbejdspladser, der gjorde som de ellers ville have gjort (sammenligningsarbejdspladser). Forsøgsarbejdspladserne er udvalgt efter, at de havde et relativt højt fravær sammenlignet med tilsvarende arbejdspladser. Desuden er der valgt to grupper sammenligningsarbejdspladser en gruppe, der også har højt fravær, og en anden, der har lavt fravær. I denne pjece sammenligner vi kun forsøgsarbejdspladserne med gruppen med højt fravær, som ligner dem mest. En række arbejdspladser fra Novo Nordisk og Novozymes og Københavns Kommune deltager i projektet. Begge steder blev der nedsat følgegrupper med repræsentanter for medarbejdere og ledelse, bedriftssundhedstjeneste, forskere m.fl. Følgegrupperne udvalgte et antal arbejdspladser, som blev inviteret til at deltage i projektet, og ansatte konsulenter til at hjælpe arbejdspladserne med at gennemføre forandringer. Fra Novo Nordisk og Novozymes deltager produktions- og pakke-afdelinger, laboratorier, kantiner og rengøringsafdelinger. Fra Københavns Kommune indgår en hel række plejehjem og særforsorgsinstitutioner samt kirkegårde, parker, vejpladser, værksteder og pumpestationer. De forandringer, der er sket, afhænger selvfølgelig meget af, hvilke problemer og indsatser der har været på den enkelte arbejdsplads. En arbejdsplads har indført flekstid og selvstyrende grupper og har dermed øget medarbejdernes frihedsgrader og indflydelse. Et andet sted har man indført supervision og medarbejdersamtaler og styrket de ansattes udviklingsmuligheder. Et tredje sted mislykkedes et forsøg på at give medarbejderne bedre information og mere indflydelse, hvilket gjorde medarbejderne mere utilfredse, end de var i forvejen. Mange arbejdspladser har ud over de forandringer, der er tilstræbt i projektet, også været udsat for ændringer, der er opstået af andre årsager. Nogle arbejdspladser blev omstruktureret, sammenlagt eller lukket i perioden, og enkelte måtte derfor udgå. Andre har for en periode eller mere varigt haft vanskeligt ved at udføre de planer, de havde lagt i forbindelse med projektet. Men mange har arbejdet energisk og målrettet med at forbedre det psykiske arbejdsmiljø. Tilsvarende har de arbejdspladser, vi har brugt som sammenligningsgrundlag, også oplevet meget forskellige udviklinger positive som negative af andre grunde end PIFT-projektet. Hvordan gjorde de? Det var en vigtig pointe i projektet, at det ikke var én bestemt indsats eller løsning, der skulle afprøves på alle arbejdspladserne. Forskellige arbejdspladser har forskellige vilkår og problemer, og derfor er det nødvendigt at tage udgangspunkt i en vurdering af den specielle situation på hver enkelt arbejdsplads, før man kan diskutere, hvilke indsatser arbejdspladsen har brug for. Man må blive enige om problemet, før man kan samarbejde om en løsning!» Konsulenter tilknyttet Alle forsøgsarbejdspladser fik tilknyttet en konsulent til at støtte samarbejdet på tværs af interesse- og meningsforskelle mellem medarbejdere og ledelse, og mellem forskellige medarbejdergrupper. Konsulenterne kunne også hjælpe med erfaringer i projektarbejde, forberedelse og opfølgning af møder, undersøgelse af regler osv. Konsulenterne var instrueret i ikke at bestemme, hvilke ændringer der skulle foretages. Men de skulle hjælpe arbejdspladserne med at udvælge de problemer, det var muligt at ændre, og med at gennemføre forandringerne. Vurdering af arbejdsmiljøet Arbejdspladserne havde tre kilder til at vurdere det psykiske arbejdsmiljø. For det første fik de resultaterne fra det første spørgeskema. For det andet foretog konsulenterne interview på arbejdspladsen og fremlagde de problemer, det afdækkede. Den tredje kilde var problemer i arbejdsmiljøet, som arbejdspladserne i forvejen var opmærksomme på, f.eks. på baggrund af arbejdspladsvurderinger, sager i sikkerheds- og samarbejdsudvalg m.m. Handlingsplaner En arbejdsgruppe med medarbejdere og ledere udarbejdede på den baggrund et forslag til, hvilke problemer man skulle arbejde med. Ideerne blev fremlagt på et 7
5 PSYKISK ARBEJDSMILJØ Psykisk arbejdsmiljø er de psykiske og sociale faktorer i arbejdet, som påvirker medarbejderens trivsel og helbred. I denne pjece måles psykisk arbejdsmiljø som summen af svarene på en række spørgsmål om indflydelse, frihedsgrader, udviklingsmuligheder og mening i arbejdet. Målet udtrykkes som et tal på en skala fra til, hvor svarer til det bedst mulige psykiske arbejdsmiljø. Svarmulighederne er: 1-3 Ofte/sommetider/sjældent/aldrig 4 Passer præcis/passer ganske godt/passer nogenlunde/passer lidt/passer ikke 8 fællesmøde for hele arbejdspladsen, hvor man diskuterede prioritering af problemerne og ideer til løsninger. En eller flere arbejdsgrupper lavede så en arbejdsplan ud fra forslagene på mødet og fremlagde planen på et nyt fællesmøde. Her blev planen diskuteret og måske ændret, inden man besluttede at sætte den i gang. De problemer, man valgte at tage fat på, kunne ofte deles op i: 1 De, der kan løses gratis ved at beslutte at gøre ting anderledes 2 De, der kræver mindre udgifter, som kan betales af samme eller næste års budget 3 De, der kræver større ressourcer De fleste har fået gode resultater ved at tage fat på de to første grupper, og mange arbejder nu på at skaffe ressourcer til den sidste gruppe af problemer. Men som nævnt er det ret forskelligt, hvor langt arbejdspladserne er nået. Nogle af de andre forhold, der indgår i det psykiske arbejdsmiljø, er krav og belastninger, støtte fra kolleger og ledere, information og forudsigelighed, meningsfyldt arbejde, ledelse, arbejdsorganisering og konflikter. Samt forholdet mellem, hvor meget man yder, og de belønninger, man modtager (ros, anerkendelse, forfremmelse, løn m.m.). SPØRGESKEMAET Spørgeskemaet, som vi har anvendt, omfatter bl.a. spørgsmål som: 1 Jeg har en del at skulle have sagt i beslutninger om mit arbejde (Indflydelse) 2 Jeg kan selv bestemme, hvornår jeg vil holde en pause (Frihedsgrader) 3 Har du muligheder for at lære nye ting gennem dit arbejde? (Udviklingsmuligheder) 4 Jeg føler, at jeg yder en vigtig arbejdsindsats (Mening i arbejdet) Der blev også spurgt om fysisk arbejdsmiljø, livsstil mv., men det omtales ikke her. FRAVÆR Fravær kan gøres op på mange måder. I denne pjece anvendes det antal dage arbejdsgiveren har registreret, at medarbejderen har været fraværende på grund af egen sygdom (dvs. ikke barns første sygedag, barsel, graviditets-fravær, orlov, kurser, ferie etc.). Fravær har mange årsager, og helbredet har naturligvis stor betydning, men undersøgelser viser, at selv grundige lægeundersøgelser ikke kan forklare alle forskelle i fravær. Hvis en arbejdsplads lever op til sit sociale ansvar og fastholder medarbejdere med helbredsproblemer i arbejde, vil den alt andet lige have et højere fravær end en arbejdsplads, der fyrer de sygemeldte. 9
6 3 2 23,7 SPØRGESKEMASVAR OG FRAVÆRSTAL 11,7 12,7 13,7 14,3 Gns. 12,7 2 < ,8 bedst bedst middel Mænd Kvinder middel dårligst FIGUR 1: PSYKISK ARBEJDS- MILJØ OG FRAVÆR. ARBEJDS- PLADSGENNEMSNIT.,6,9,6 13, 14,2 11,2, 17,4 dårligst FIGUR 2: PSYKISK ARBEJDS- MILJØ OG FRAVÆR FORDELT PÅ KØN. Gns. 12,7 Gns. 12,7 I det følgende præsenteres nogle af de resultater, vi har fået ud af de svar, deltagerne har givet i spørgeskemaerne, og de fraværsoplysninger, vi har fået fra arbejdspladserne. Det drejer sig om ca. to tusinde personer, lidt flere fra Københavns Kommune end fra Novo Nordisk og Novozymes. Ligesom i andre undersøgelser har vi fundet, at fraværet varierer betydeligt med f.eks. køn, alder og uddannelse. Derfor har vi startet med at se på forskelle i fravær, både mellem grupper med forskelligt psykisk arbejdsmiljø, og mellem køn, aldersgrupper og socialgrupper. Til belysning af dette anvendes alle personer, hvor vi har oplysninger fra projektets start i Forskelle mellem grupper Der viste sig en tydelig sammenhæng mellem arbejdspladsens gennemsnitlige vurdering af det psykiske arbejdsmiljø og fraværet. Jo bedre medarbejderne vurderede arbejdspladsens psykiske arbejdsmiljø i spørgeskemaet, desto lavere var fraværet på arbejdspladsen. Når vi deler arbejdspladserne op i tre grupper efter, hvor højt de scorede det psykiske arbejdsmiljø, får vi følgende fordeling af fraværet. (Figur 1) Kvinder havde lidt mere fravær end mænd. I gennemsnit 13, dage mod,6 dage om året. Hos kvinderne varierede fraværet stærkt fra bedst til dårligst psykisk arbejdsmiljø, mens der tilsyneladende ikke var forskel hos mænd. (Figur 2) Ældre havde færre fraværsperioder end yngre, men da perioderne gennemsnitligt var længere, havde de alligevel lidt flere fraværsdage end de yngre. Deltagere under 3 år havde i gennemsnit det laveste antal fraværsdage om året, og det steg svagt gennem grupperne op til 9 år, mens de få personer på 6 år og derover havde et markant højere gennemsnit. (Figur 3) Jo højere uddannelse og stilling (social status), desto lavere fravær. Chefer og akademikere (højeste funktionærer) havde det klart laveste gennemsnit. De højere og mellemste funktionærer lå under gennemsnittet på 12,7 dage, faglærte arbejdere lå nær gennemsnittet, og ufaglærte arbejdere og laveste funktionærer lå over. (Figur 4) Da en femtedel af de ansatte har ca. to tredjedele af fraværet, har vi opdelt materialet i de personer, der svarer henholds- vis ja og nej til spørgsmålet: Vil du sige, at din arbejdsevne er nedsat på grund af sygdom, ulykke eller slid?. De, der svarede ja, havde i gennemsnit næsten dobbelt så mange fraværsdage i 1996 som de, der svarede nej. (Figur ) Arbejdsmiljøforbedringer Der var 1. personer, der svarede på både første og andet spørgeskema. Deres vurdering af det psykiske arbejdsmiljø er i gennemsnit kun steget fra 72,4 til 73,4 point på en skala fra til. Stigningen stammer væsentligst fra forsøgsarbejdspladserne, som er steget fra 71,8 til 73,4 point, mens sammenligningsarbejdspladserne kun har haft meget små ændringer på,3 point. Gennemsnittet dækker dog over store forskelle. Nogle arbejdspladser har haft større ændringer fra et fald på 7 point til en stigning på 6 point. Ændringerne i enkelte aspekter af det psykiske arbejdsmiljø var i nogle tilfælde endnu større. Som tidligere nævnt var det meget forskelligt, hvilke problemer arbejdspladserne tog fat på, og hvor langt de nåede. 2 2 FIGUR 3: FRAVÆRSDAGE PR. ÅR FORDELT PÅ ALDER., ,9 11, 8,4 19, 14,8 Nej Ja Er din arbejdsevne nedsat pga. sygdom, ulykke eller slid? FIGUR : FRAVÆR OG ARBEJDSEVNE. 13,2 Gns. 12,7 17, FIGUR 4: FRAVÆRSDAGE PR. ÅR FORDELT PÅ SOCIAL STATUS. Gns. 12,7 1 Chefer og akademikere 2 Højere funktionærer 3 Mellem funktionærer 4 Laveste funktionærer Faglærte arbejdere 6 Ufaglærte arbejdere 11
7 6 UDVIKLINGEN I FRAVÆR FRA 1996 TIL ,4 11,1,3 12, ,6,8 4,3 9,4 Forsøgsarbejdspladser Sammenligningsarbejdspladser Forsøgsarbejdspladser Sammenligningsarbejdspladser Forsøgene har især reduceret fraværet blandt medarbejdere med nedsat arbejdsevne og især på de forsøgsarbejdspladser, hvor arbejdsmiljøet var bedst i forvejen. Desværre er fraværet steget markant hos de øvrige ansatte med nedsat arbejdsevne. Det gælder både på sammenligningsarbejdspladser og på de forsøgsarbejdspladser, der havde det dårligste psykiske arbejdsmiljø i starten. Og i mindre grad hos raske på arbejdspladser med dårligt psykisk arbejdsmiljø. Stigende fravær Generelt var der tale om en mindre stigning i fraværet i perioden. Det gennemsnitlige fravær for alle deltagere i 1996 var 12,7 dage, mens det i 1998 var 13,1 dage. Når vi kun ser på de personer, der var ansat både i 1996 og 1998, er deres fravær steget fra 11,2 til 13,4 dage. Forskellen mellem de to sæt tal betyder, at fraværet hos ophørte og nystartede var lidt anderledes end hos dem, der var ansat i hele perioden bl.a. fordi en del er ophørt på grund af sygdom. Da ophørte og nystartede således kan forvride sammenligningen, ser vi i det følgende kun på dem, der var ansat hele perioden. Forsøg mindskede stigningen i fravær Stigningen i fravær på forsøgsarbejdspladserne var 1,4 dage noget mindre end sammenligningsarbejdspladserne, hvor fraværet steg 4,2 dage. (Figur 6) Det ser altså ud til, at forsøgsarbejdspladsernes indsatser har modvirket en tendens til stigning i fravær af andre årsager. Arbejdsmiljøet vigtigt Den tredjedel af alle arbejdspladserne, der havde lavest score på psykisk arbejdsmiljø i 1996, havde en kraftig stigning i fraværsdage, mens ændringerne i gennemsnit var meget små på de øvrige arbejdspladser med bedre arbejdsmiljø. (Figur 7) Forsøg, arbejdsmiljø og arbejdsevne påvirker fraværet Hvis man deler op efter både psykisk arbejdsmiljø og arbejdsevne, viser der sig et meget interessant mønster. Blandt de raske var der næsten ingen forskel på forsøgs- og sammenligningsarbejdspladsernes fraværsudvikling. Her forklarede det psykiske arbejdsmiljø i 1996 det meste af forskellen, som vist i figur ,8 FIGUR 6: UDVIKLINGEN I FRA- VÆRSDAGE PÅ FORSØGS- OG SAM- MENLIGNINGSARBEJDSPLADSER. 21,6,9,8 9,69,2 Bedst FIGUR 7: PSYKISK ARBEJDSMILJØ I 1996 OG UDVIKLING I FRAVÆRS- DAGE Dårligst Middel BEDST PSYKISK ARBEJDSMILJØ I STARTEN, 11,3 39,2 18,3 MIDDEL PSYKISK ARBEJDSMILJØ I STARTEN 36,6 11, 6,6 47,6 DÅRLIGST PSYKISK ARBEJDSMILJØ I STARTEN FIGUR 8: UDVIKLING I FRAVÆR HOS ANSATTE MED NEDSAT ARBEJDSEVNE Forsøgsarbejdspladser Sammenligningsarbejdspladser Forsøgsarbejdspladser Sammenligningsarbejdspladser 12 13
8 HVIS DU VIL VIDE MERE 14 Men hos de ansatte, der havde nedsat arbejdsevne, gjorde forsøgene en afgørende forskel på arbejdspladser med et godt psykisk arbejdsmiljø. Som det er vist i figur 8, havde de ansatte med nedsat arbejdsevne en langt større reduktion i fraværet på forsøgsarbejdspladserne end på sammenligningsarbejdspladserne. Blandt de arbejdspladser, der havde det bedste psykiske arbejdsmiljø i starten, faldt fraværet for ansatte med nedsat arbejdsevne kraftigt på forsøgsarbejdspladser, mens det steg kraftigt på sammenligningsarbejdspladserne. Blandt arbejdspladser med middel psykisk arbejdsmiljø fra starten faldt fraværet lidt mindre på forsøgsarbejdspladserne, men ellers var mønsteret det samme. På de arbejdspladser, der havde det dårligste psykiske arbejdsmiljø fra starten, steg fraværet både på forsøgsog sammenligningsarbejdspladser. Og selv om faldet var lidt mindre på forsøgsarbejdspladserne, var forskellen ikke statistisk sikker i det sidste tilfælde. (Figur 8) Man kan altså sige, at forsøgene især har hjulpet på fraværet blandt medarbejdere med nedsat arbejdsevne og især på de forsøgsarbejdspladser, hvor arbejdsmiljøet var bedst i forvejen. Den generelle stigning i fraværet skyldes i høj grad en forværring hos personer med nedsat arbejdsevne på sammenligningsarbejdspladser og på de forsøgsarbejdspladser, der havde det dårligste psykiske arbejdsmiljø i første spørgeskema. Og i mindre grad en stigning hos raske på arbejdspladser med dårligt psykisk arbejdsmiljø. Det er meget positivt, at det er muligt at bringe fraværet for medarbejdere med nedsat arbejdsevne på niveau med de øvrige medarbejdere ved at forbedre det psykiske arbejdsmiljø. Men der er stadig en stor udfordring i at reducere fraværet på arbejdspladser, der har problemer med det psykiske arbejdsmiljø. Undersøgelsen fortsætter I efteråret 21 indsamles det sidste spørgeskema i PIFT, og fraværsoplysninger indsamles året ud. Derefter vil der blive foretaget flere analyser af projektets resultater. Det bliver spændende at se, om de opnåede resultater bevares eller forsvinder igen. Eller om den positive udvikling i arbejdsmiljø og fravær på forsøgsarbejdspladserne fortsætter, efter at forsøgsaktiviteterne er ophørt.» Rapport om sygefravær Beskriver, hvad forskningen har vist om fravær og dets årsager, og om hvilke indsatser der kan nedsætte fraværet. Udgivet af Arbejdsministeriet, Socialministeriet og Finansministeriet, og kan skrives ud eller bestilles gratis på Arbejdsministeriets hjemmeside eller på telefon Klar besked om stress Aschehougs forlag En lille bog af overlæge i arbejdsmedicin Bo Netterstrøm, som giver en lettilgængelig fremstilling af det psykiske arbejdsmiljøs betydning for stress og helbred. Findes på biblioteker og i boghandelen. AMI s spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Et spørgeskema til at kortlægge det psykiske arbejdsmiljø. Fås dels i en kort papirudgave med tilhørende vejledning, dels i en mellemlang udgave med tilhørende CD, der indeholder et program, som man kan taste svarene ind i, og let udskrive en grafisk præsentation af resultatet. Se mere på CD-udgaven købes hos AT-salg på Papirudgaven fås hos Poul Helms på AMI: ph@ami.dk eller telefon Tid til ansvar En video på 27 minutter, som beskriver forsøgsaktiviteterne på to arbejdspladser i PIFT. Kan bestilles hos Arbejdsmiljørådets Service Center på eller telefon
9 Resultaterne i denne pjece bygger på oplysninger fra 3 arbejdspladser med i alt ca. to tusinde ansatte. På 14 af arbejdspladserne arbejdede man fra 1996 til 1998 med at forbedre det psykiske arbejdsmiljø, som led i Projekt Intervention i Fravær og Trivsel (PIFT). Resultaterne viser at de arbejdspladser, der gjorde en indsats for at forbedre det psykiske arbejdsmiljø, har haft en mindre stigning i fravær end de øvrige arbejdspladser. Indsatserne har især hjulpet på fraværet blandt medarbejdere med nedsat arbejdsevne og især på de arbejdspladser, hvor arbejdsmiljøet var bedst i forvejen. ISBN Lersø Parkallé 2 København Ø Tlf.: fax: e-post: ami@ami.dk
TRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014
TRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014 FORORD Baggrunden for undersøgelsen: Ifølge arbejdsmiljølovgivningen skal APV en på en arbejdsplads opdateres, når der sker store forandringer, som påvirker
Læs mereMTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse
MTU 211 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 89% ( besvarelser ud af 81 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion
Læs mereFaktaark om social kapital 2014
Ref. KAB/- Faktaark om social kapital 2014 12.06.2015 Indhold Baggrund: Hvad er social kapital?...2 Social kapital opdelt efter sektor...4 Social kapital opdelt efter køn...5 Sammenhæng mellem social kapital,
Læs mereMTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse
MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 87% (222 besvarelser ud af 256 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen
Læs mereMTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse
MTU 213 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 78% (273 besvarelser ud af 35 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen
Læs mereMTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse
MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Odense Søndersø Svarprocent: % (237 besvarelser ud af 296 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til
Læs mereMTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse
MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 95% ( besvarelser ud af 63 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion
Læs mereMTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse
MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 94% (11 besvarelser ud af 117 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion
Læs mereYNGRE LÆGERS STRESSRAPPORT
1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Stillingsniveau og stress... 6 Alder og stress... 7 Familiære forhold
Læs mereHovedresultater: Mobning
Hovedresultater: Mobning Knap hver 10. akademiker er blevet mobbet indenfor de sidste 6 måneder. Regionerne er i højere grad en arbejdsplads som er præget af mobning. Det er oftest kolleger (65 pct.) som
Læs mereMTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse
MTU 211 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 96% (66 besvarelser ud af mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion
Læs mereTilfredshed 2010/11. Sygehusapoteket. Januar Fortroligt. Region Nordjylland. Gitte Søndergaard Nielsen Svarprocent: 94% (129/137)
Tilfredshed 21/11 Region Nordjylland Januar 211 Gitte Søndergaard Nielsen Svarprocent: 94% (129/137) Fortroligt Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Strategi
Læs mereAkademikeres psykiske arbejdsmiljø
1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Sektor og stress... 7 Stillingsniveau og stress...
Læs mereSelvledelse blandt akademikere Baggrundsvariable Indflydelse Klare mål og forventninger... 8
Indholdsfortegnelse Selvledelse blandt akademikere... 3 Baggrundsvariable... 4 Indflydelse... 6 Klare mål og forventninger... 8 Psykisk arbejdsmiljø og selvledelse... 10 Stress og selvledelse... 11 Balance
Læs mereRapport - Trivselsundersøgelsen Arresø Skole. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit:
Rapport - Trivselsundersøgelsen 12 - Arresø Skole Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt
Læs mereRapport - Trivselsundersøgelsen Botilbudene. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit:
Rapport - Trivselsundersøgelsen 01 - Botilbudene Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt
Læs mereSelvledelse. Selvledelse blandt akademikere
Indholdsfortegnelse Selvledelse blandt akademikere... 1 Baggrundsvariable... 2 Indflydelse... 5 Klare mål og forventninger... 7 Psykisk arbejdsmiljø og selvledelse... 9 Stress og selvledelse... 10 Balance
Læs mereAPV 2011 Arbejdspladsvurdering
APV 211 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 211) Svarprocent: 72% (52 besvarelser ud af 72 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering
Læs mereStress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100.
1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...
Læs mereBIBLIOTEKARFORBUNDETS STRESSRAPPORT
1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...
Læs mereMTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse
MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 87% (145 besvarelser ud af 1 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion
Læs mereAPV 2014 Arbejdspladsvurdering
APV 14 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 14) Svarprocent: % (6 besvarelser ud af 6 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering og
Læs mereHovedresultater: Delrapport om selvstændige
1 Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 93 pct. af de selvstændige akademikere er tilfredse eller meget tilfredse med deres job, og kun 2 pct. tilkendegiver utilfredshed De selvstændige forventer
Læs mereRapport - Trivselsundersøgelsen Miljø og Teknik. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit:
Rapport - Trivselsundersøgelsen 1 - Miljø og Teknik Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt
Læs mereRapport - Trivselsundersøgelsen Bibliotekerne. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit:
Rapport - Trivselsundersøgelsen 212 - Bibliotekerne Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt
Læs mereAARHUS KOMMUNE, SUNDHED OG OMSORG
AARHUS KOMMUNE, SUNDHED OG OMSORG TRIVSELSUNDERSØGELSE 2012 AARHUS KOMMUNE, SUNDHED OG OMSORG SAMLET KONKLUSION RESUME: SAMLET KONKLUSION 3518 svar giver en svarprocent på 75% - dog forskel på tværs af
Læs mereRapport - Trivselsundersøgelsen Rådhuset. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit:
Rapport - Trivselsundersøgelsen 2012 - Rådhuset Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt
Læs mereLev livet - længere - om arbejdsmiljø og sundhed i hotel- og restaurationsbranchen
Lev livet - længere - om arbejdsmiljø og sundhed i hotel- og restaurationsbranchen Arbejdsmiljøcirkel GODT ARBEJDSMILJØ Tekst: Foto: Design: Peter T. Petersen og Signe Bonnén Magnesium Topp AD ISBN: 87-7904-124-8
Læs mereRapport - Trivselsundersøgelsen Børnehuset Baggersvej
Rapport - Trivselsundersøgelsen 212 - Børnehuset Baggersvej Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,
Læs mereMorsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7)
- Trivselsmåling Steffen Krøyer Svarprocent: % (7/7) Maj 9 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring Arbejdsglæde og Loyalitet er, loyalitetssegmentering, intern sammenligning,
Læs mereAPV 2015 Arbejdspladsvurdering
APV 215 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 215) Svarprocent: 83% (85 besvarelser ud af 13 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering
Læs mereTrivselsstyrelsen. Måling Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit:
Trivselsstyrelsen Måling 21 Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt suppleret med spørgsmål
Læs mereAPV 2015 Arbejdspladsvurdering
APV 15 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 15) Svarprocent: 87% (77 besvarelser ud af 89 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering
Læs mereKØBENHAVNS UNIVERSITET
Bestyrelsesmøde nr. 66, den 24. januar 2013 Pkt. 6A. Bilag A2 KØBENHAVNS UNIVERSITET APV 2012 PRÆSENTATION I BESTYRELSEN D. 24.1.2013 83% ER TILFREDSE MED DERES JOB SOM HELHED 29% ER MEGET TILFREDSE OG
Læs mereHovedresultater: Sygefravær Køn Alder Hjemmeboende børn Sektor Stillingsniveau... 6
1 Indholdsfortegnelse Hovedresultater:... 3 Sygefravær... 4 Køn... 5 Alder... 5 Hjemmeboende børn... 5 Sektor... 6 Stillingsniveau... 6 Balancen mellem arbejde og privatliv... 7 God nærmeste leder... 7
Læs mereNotat. Sygefravær i virksomhederne. Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM
Notat Sygefravær i virksomhederne Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM Sygefravær koster hvert år erhvervslivet milliarder, og derfor arbejder mange virksomheder målrettet imod at få sygefraværet ned blandt
Læs mereAPV 2013 Arbejdspladsvurdering
APV 213 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 213) Svarprocent: 82% ( besvarelser ud af 98 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering
Læs mereRapport - Trivselsundersøgelsen Plejecentret Halsnæs
Rapport - Trivselsundersøgelsen 1 - Plejecentret Halsnæs Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,
Læs mereRapport - Trivselsundersøgelsen Frederiksværk Skole
Rapport - Trivselsundersøgelsen - Frederiksværk Skole Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,
Læs mereRapport - Trivselsundersøgelsen Børnehuset Kregme
Rapport - Trivselsundersøgelsen 212 - Børnehuset Kregme Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,
Læs mereINGENIØRERNES STRESSRAPPORT
1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...
Læs mereAPV 2012 Arbejdspladsvurdering
APV 12 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 12) Svarprocent: % (48 besvarelser ud af 71 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering
Læs mere... PSYKISK ARBEJDSMILJØ OG FRAVÆR RESULTATER FRA FØRSTE SPØRGESKEMA 1996-97 OG FRAVÆRSDATA 1996-98 PROJEKT INTERVENTION I FRAVÆR OG TRIVSEL (PIFT)
PROJEKT INTERVENTION I FRAVÆR OG TRIVSEL (PIFT)... PSYKISK ARBEJDSMILJØ OG FRAVÆR RESULTATER FRA FØRSTE SPØRGESKEMA 1996-97 OG FRAVÆRSDATA 1996-98 Arbejdspapir juni 22 Martin Lindhardt Nielsen Lars Smith-Hansen
Læs mereFAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats
FAUST Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats - et interventionsprojekt i Ringkøbing Amt. Sammenfatning af resultater Til sikkerhedsorganisation
Læs mere8: Social kapital. Februar 2014
8: Social kapital Februar 2014 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Faktaark nr. 8: Social kapital Dette faktaark omhandler djøfernes vurdering af den sociale kapital på deres
Læs mereRapport - Trivselsundersøgelsen Plejecentret Løvdalen/Humlehaven
Rapport - Trivselsundersøgelsen - Plejecentret Løvdalen/Humlehaven Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,
Læs mereSkanderborg Kommune Trivselsmåling 2018
Skanderborg Kommune Trivselsmåling 2018 Rapportspecifikatione r Skanderborg Kommune - Total - 2018 Gennemførte 3810 Inviterede 5106 Svarprocent 75% I. Om undersøgelsen Skema Skala 1-7, hvor 1 er dårligst
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om efterlønnen
Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen FOA Kampagne og analyse Februar 2010 FOA undersøgte i januar 2011, hvilke medlemmer, der vil benytte efterlønsordningen, hvorfor de betaler til den, og hvornår de
Læs mereRapport - Trivselsundersøgelsen Hundested Skole
Rapport - Trivselsundersøgelsen 2 - Hundested Skole Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt
Læs mereRapport - Trivselsundersøgelsen Plejecentret Arresøparken/Solhjem
Rapport - Trivselsundersøgelsen 22 - Plejecentret Arresøparken/Solhjem Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk
Læs mereTilfredshed 2012. Personalekantiner. Oktober 2012. Region Nordjylland. Svarprocent: 82% (18/22)
Tilfredshed 12 Oktober 12 Region Nordjylland Svarprocent: 82% (18/22) Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring Social kapital Information og overordnede resultater
Læs mereRapport - Trivselsundersøgelsen Hundested Børnehus
Rapport - Trivselsundersøgelsen 2 - Hundested Børnehus Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,
Læs mereRapport - Trivselsundersøgelsen Træning og Aktivitet
Rapport - Trivselsundersøgelsen 2 - Træning og Aktivitet Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,
Læs mereArbejdspladsvurdering om psykisk arbejdsmiljø blandt universitetsforskere. Vejledning til sikkerhedsgruppen i brug af spørgeskemaer
Arbejdspladsvurdering om psykisk arbejdsmiljø blandt universitetsforskere Sådan bruges værktøjet Vejledning til sikkerhedsgruppen i brug af spørgeskemaer 1. Om materialet Spørgeskemaer til APV om psykisk
Læs mereRapport - Trivselsundersøgelsen Tandplejen. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit:
Rapport - Trivselsundersøgelsen 212 - Tandplejen Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt
Læs mereMTU 2016 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse
MTU 16 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 92% ( besvarelser ud af 66 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion
Læs mereHøje-Taastrup Kommune. Trivselsundersøgelse 2005. April 2005
Høje-Taastrup Kommune Trivselsundersøgelse 2005 April 2005 Trivselsundersøgelsen 2005 Hovedrapport Forord... 3 1. Sammenfatning... 4 2. Indledning... 6 3. Udførelse og udviklingsmuligheder i arbejdet...
Læs mereJord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400
Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under
Læs mereFORBUNDET ARKITEKTER OG DESIGNERES MEDLEMMERS STRESSRAPPORT
1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...
Læs mereNOTAT FASTHOLDELSE AF SENIORMEDARBEJDERE PÅ ARBEJDSMARKEDET RESULTATER FRA SENIORSTIKPRØVEN AF DEN NATIONALE ARBEJDSMILJØ TVÆRSNITSUNDERSØGELSE (NAT)
NOTAT FASTHOLDELSE AF SENIORMEDARBEJDERE PÅ ARBEJDSMARKEDET RESULTATER FRA SENIORSTIKPRØVEN AF DEN NATIONALE ARBEJDSMILJØ TVÆRSNITSUNDERSØGELSE (NAT) Sannie Thorsen, Katja Løngård og Jakob Bue Bjørner
Læs mereBrøndby Kommune. Medarbejdertrivselsundersøgelse 2008
Brøndby Kommune Medarbejdertrivselsundersøgelse 2008 Høj tilfredshed og stor fastholdelsesgrad drevet af glæde ved de nærmeste forhold ved arbejdet 1.950 medarbejdere deltog fin svarprocent på 75 totalt,
Læs mereNotat om kønsforskelle
Notat om kønsforskelle Hvad tilbyder kommuner og arbejdsgiver mænd og kvinder, der har været udsat for en arbejdsulykke? Socialforskningsinstituttet har på foranledning af Arbejdsskadestyrelsen udarbejdet
Læs mereKrise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø
Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt
Læs mereMTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse
MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 85% (32 besvarelser ud af 356 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion
Læs mereSkærmarbejde og helbred. - en interview-undersøgelse blandt HK-medlemmer
Skærmarbejde og helbred - en interview-undersøgelse blandt HK-medlemmer Indhold Indledning - Vores bange anelser blev bekræftet 3 Gener ved skærmarbejde 4 Så ondt gør det 5 Medicin, behandling og sygefravær
Læs merePsykisk arbejdsmiljø
Psykisk arbejdsmiljø Fra kortlægning til handling Seniorforsker Thomas Clausen (tcl@nfa.dk) Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø NFA Program 1. Hvad er psykisk arbejdsmiljø og hvorfor er det
Læs mereTitel: Styrke Hele Livet. Copyright: Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Forfattere: Karen Allesøe og Kathrine Bjerring Ho
Styrke Hele Livet Titel: Styrke Hele Livet Copyright: Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Forfattere: Karen Allesøe og Kathrine Bjerring Ho Udgiver: Albertslund Kommune ISBN: 978-87-997898-8-4
Læs mereEn ny vej - Statusrapport juli 2013
En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af
Læs mereJord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400
Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under
Læs mereRapport - Trivselsundersøgelsen 2012 - Rådhuset, Job og Arbejdsmarked
Rapport - Trivselsundersøgelsen - Rådhuset, Job og Arbejdsmarked Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,
Læs mereTrivselsundersøgelse
Trivselsundersøgelse Kommunerapport April 2010 Netop at tage fat i trivselsarbejdet er et kodeord. For hvis undersøgelsen står alene og ikke bliver fulgt op på, er den stort set værdiløs. Derfor er der
Læs merePenSam's førtidspensioner2009
PenSam's førtidspensioner2009 PenSam Liv forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 63 89 03 Hjemsted Furesø, Danmark PMF Pension forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 08 85 71 Hjemsted Furesø, Danmark pensionskassen
Læs mereBorgerevaluering af Akuttilbuddet
Lyngby d. 24. april 2012 Borgerevaluering af Akuttilbuddet Akuttilbuddet i Lyngby-Taarbæk Kommune har været åbent for borgere siden den 8. november 2010. I perioden fra åbningsdagen og frem til februar
Læs merePsykisk arbejdsmiljø Fra nedslidning og stress til guldkorn og diamanter. Afskedssymposium 30-5-2008 Tage Søndergård Kristensen
Psykisk arbejdsmiljø Fra nedslidning og stress til guldkorn og diamanter Afskedssymposium 30-5-2008 Tage Søndergård Kristensen Psykisk arbejdsmiljø: De fire faser Krise og offentlig hetz Den lange vej
Læs mereMobning blandt psykologer... 3. Hvem er bag mobning... 8. Mobning og sygefravær... 9. Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11
1 Indhold Mobning blandt psykologer... 3 Hvem er bag mobning... 8 Mobning og sygefravær... 9 Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11 Konflikter blandt psykologer... 11 Konflikter fordelt på køn og alder...
Læs mereDebatoplæg om det rummelige arbejdsmarked
Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Regeringen, maj 2 Et debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Publikationen kan
Læs mereDet gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer
Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer FTF September 2010 1. INDLEDNING OG HOVEDRESULTATER Undersøgelsen af rammer og vilkår for arbejdsmiljøarbejdet er gennemført af FTF i samarbejde med fem af
Læs mereIndflydelse og engagement skaber kvalitet. Forord. Undersøgelse i FOAs Medlemspuls Kvalitetsreformen April 2007
Indflydelse og engagement skaber kvalitet Undersøgelse i FOAs Medlemspuls Kvalitetsreformen April 2007 Forord FOAs godt 200.000 medlemmer arbejder hver dag i forreste række med at skabe velfærdsydelser
Læs mereKortlægning af seksuelle krænkelser. Dansk Journalistforbund
Kortlægning af seksuelle krænkelser Dansk Journalistforbund Udarbejdet af: Flemming Pedersen og Søren Vejlstrup Grove Marts 2018 KORTLÆGNING AF SEKSUELLE KRÆNKELSER Udarbejdet af: Flemming Pedersen og
Læs mereNotat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012
Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Baggrund for undersøgelsen Undersøgelsen kortlægger, hvor stor udbredelsen af mobning er i forhold til medlemmernes egne oplevelser og erfaringer
Læs mereFakta og bud pa a rsager og udvikling af sygefraværet i det offentlige
SAMMEN KAN VI GØRE EN FORSKEL Fakta og bud pa a rsager og udvikling af sygefraværet i det offentlige Merete Labriola, DEFACTUM og Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Følgende spørgsmål vil jeg
Læs mereHjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272
Hjemmearbejde Udarbejdet december 2011 BD272 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode... 3 Udbredelse og type af hjemmearbejde... 3 Brug af hjemmearbejdspladser og arbejdsopgaver...
Læs mereEN VÆRKTØJSKASSE OM JOBUSIKKERHED. omstrukturering, udlicitering og nedskæringer
EN VÆRKTØJSKASSE OM JOBUSIKKERHED omstrukturering, udlicitering og nedskæringer Forord Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser vil med denne værktøjskasse støtte virksomheden og dens ansatte
Læs mere4. Selvvurderet helbred
4. Selvvurderet helbred Anni Brit Sternhagen Nielsen Befolkningens helbred er bl.a. belyst ud fra spørgsmål om forekomsten af langvarig sygdom og spørgsmål om interviewpersonernes vurdering af eget helbred.
Læs mereSelvledelse. Selvledelse blandt bibliotekarer
Indholdsfortegnelse Forside... 1 Selvledelse... 1 Selvledelse blandt bibliotekarer... 1 Baggrundsvariable... 2 Indflydelse... 5 Klare mål og forventninger... 7 Psykisk arbejdsmiljø og selvledelse... 9
Læs mereARBEJDSPLADSVURDERING
ARBEJDSPLADSVURDERING Kortlægning KORTLÆGNING AABENRAA FRISKOLE 27. NOVEMBER 2014 Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter
Læs mereArbejdsmiljøuddannelserne. Evalueringsrapport 2007
Arbejdsmiljøuddannelserne Evalueringsrapport 2007 Arbejdsmiljøuddannelserne Evalueringsrapport 2007 Arbejdsmiljøuddannelserne 2008 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk:
Læs mereTRIVSELSMÅLING OG PSYKISK APV Svarprocent: 87,5% Antal besvarelser: 63 Søndervangsskolen
TRIVSELSMÅLING OG PSYKISK APV 8 Svarprocent: 87,% Antal besvarelser: 6 Søndervangsskolen SÅDAN BRUGES RAPPORTEN Modtagelse af rapport Rapporten indeholder resultater fra Trivsels og psykisk APV 8 i, der
Læs mereRapport - Trivselsundersøgelsen 2012 - Skole og Kultur. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit:
Rapport - Trivselsundersøgelsen 12 - Skole og Kultur Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt
Læs mereMedarbejdertrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF
Medarbejdertrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF Undersøgelse af trivslen blandt medarbejderne på Vordingborg Gymnasium & HF skoleåret 11-12 I foråret 2012 gennemførte vi i samarbejde med firmaet ENNOVA
Læs mereVold og trusler på arbejdspladsen
27. november 2017 Vold og trusler på arbejdspladsen Omkring en tredjedel af FOAs medlemmer har inden for det seneste år været udsat for trusler om vold eller fysisk vold på deres arbejdsplads. Undersøgelsen
Læs mereVejledning om Trivselsaftalen
Inspirationsnotat nr. 8 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 1. november 2009 Vejledning om Trivselsaftalen Anbefalinger Trivselsmålingen skal kobles sammen med arbejdspladsvurderingen (APV). Trivselsmålingen
Læs mereRapport - Trivselsundersøgelsen Lynæs Børnehave
Rapport - Trivselsundersøgelsen 212 - Lynæs Børnehave Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,
Læs mereMobning på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte
Mobning på arbejdspladsen En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte September 2018 Mobning på arbejdspladsen Resumé Inden for STEM (Science, Technology, Engineering & Math) var der
Læs mereArbejdsmiljø En undersøgelse af socialpædagogers arbejdsmiljø
Arbejdsmiljø En undersøgelse af socialpædagogers arbejdsmiljø Marts 2017 RAPPORT Arbejdsmiljø En undersøgelse af socialpædagogers arbejdsmiljø Udgivet af Socialpædagogerne, Marts 2017 ISBN: 978-87-89992-88-4
Læs mereVirksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?
Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,
Læs mereSeksuel chikane på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte
Seksuel chikane på arbejdspladsen En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte Juni 2018 Seksuel chikane på arbejdspladsen Resumé Inden for STEM (Science, Technology,
Læs mereTræk, varme og belysning i arbejdsmiljøet
ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005 HERMANN BURR, EBBE VILLADSEN OG JAN PEJTERSEN Træk, varme og belysning i arbejdsmiljøet Hvem er udsat for træk, dårlig belysning og sløvende varme? Stabil udvikling Denne pjece
Læs mereBaggrund: Formål: Metode: Resultater fra Mobilitetsundersøgelsen - Højtuddannedes karriereveje til og fra staten
Resultater fra Mobilitetsundersøgelsen - Højtuddannedes karriereveje til og fra staten Baggrund: Mobilitetsundersøgelsen er aftalt i AC-forliget (OK 05), hvoraf det bl.a. fremgår at parterne er enige om,
Læs mereFaktaark: Ledelseskvalitet
Faktaark: Ledelseskvalitet Dette faktaark omhandler djøfernes vurdering af deres nærmeste personaleansvarlige leder i sammenhæng med forskellige faktorer i det psykiske arbejdsmiljø. Resultaterne stammer
Læs mere