Del 2, Folkhögskolans särart, folkhögskolan som lärande miljö, folkhögskolepedagogik

Transkript

1 Del 2, Folkhögskolans särart, folkhögskolan som lärande miljö, folkhögskolepedagogik De naonella föreningarna avgör för si eget lands del det ändamålsenligaste sä et för kartläggningen enligt de alternava kartläggningssä en som listas underll. Frågorna är underlag och riktgivande för de olika kartläggningsmetoderna. Frågorna kan även komple eras med andra frågor vid behov. Alternava kartläggningsmetoder: a) Frågeformuläret sänds ll alla folkhögskolor i landet. b) Frågeformuläret sänds ut ll valda folkhögskolor i landet. c) Enkäten besvaras utgående från befintliga rapporter och utredningar. d) Casebeskrivningar. Kartläggningsfrågorna: 1. Folkhögskolans målgrupper a) Idenfiera de grupper bland unga vuxna med särskilda behov som finns i folkhögskolan? b) Vet ni hur många studerande det finns i dessa grupper i folkhögskolan? (Besvara numeriskt antalet studerande i varje grupp.) c) Beskriv på hurdant sä folkhögskolan integrerar/inkluderar dessa grupper i olika studiemiljöer? 2. Folkhögskolans särart som lärande miljö. a) Beskriv den speciella inverkan/betydelse internatet har i integraon och inklusion av unga i folkhögskolan. b) Hurdana pedagogiska metoder/arrangemang/insatser är särskilt lämpade a stöda unga i integraon och inklusion? 3. Beskriv hur folkhögskolan förstärker studerandes möjligheter för fortsa a studier/arbetslivet? Hur vägleder man studeranden i folkhögskolan för fortsa a studier/arbetslivet? 4. Folkhögskolans nätverk a) Hurdant nätverk samarbetar folkhögskolan med angående unga med specialbehov? b) Hurdant behov av samarbete/nätverksbildning finns det i folkhögskolan angående unga med specialbehov? 5. Önskar folkhögskolan delta i ett tematiskt nätverk med andra folkhögskolor i Norden?

2 Identiiera de målgrupper bland unga vuxna med skärskilda behov som inns i landets folkhögskolor. Eer Betalingslovens indførelse har der været fokus på sårbare unge. Det er et bevidst fokus højskolerne har ha herpå, da nogle af de unge, der eer Betalingsloven ikke længere har mulighed for at tage på højskole, kan være nogle af dem, der har stort udby e af et højskoleophold. I de følgende beskrivelser er der især taget afsæt i Mentorordning og Kombina onsprojekt, da de posi ve erfaringer med disse to grupper er parallelle med erfaringer fra andre elevgrupper med særlige behov på højskolen. Det er vanskeligt entydigt at beskrive målgruppen blandt unge med særlige behov der findes på landets højskoler. Der er flere forskere der har beskrevet disse grupper på højskolen. I det følgende er de unge dels beskrevet som en ikke heterogengruppe, og dels beskrevet gennem to klassificeringer. Dernæst beskrives de ordninger unge med særlige behov har på højskolen. Endelig inddrages de unges egne fortællinger om højskolen. Hvem er de unge med særlige behov Hovedparten af unge på højskole er unge der har afslu et en ungdomsuddannelse. Ca. ¾ har således afslu et en ungdomsuddannelse, før de tager på højskole, heraf har en stor del afslu et gymnasiet. Den resterende del på ca. ¼ dækker over en ikke heterogengruppe, men dækker blandt andet over - unge, der udfordrer det etablerede uddannelsessystem, - unge, der søger en alterna v vej l det tradi onelle uddannelsessystem, - unge, der er ua!larede/skoletræ e og bare skal et lille skub for at komme videre, - unge, der har brug for megen stø e og omsorg, hvis de skal klare sig i det etablerede uddannelsessystem, - unge, der har alvorlige fysiske eller psykiske handicap og som aldrig kommer l at klare sig helt på egen hånd - Unge med anden etnisk baggrund Som det fremgår, er der mange forskellige årsager l, at de unge ikke får en ungdomsuddannelse. Gruppen har været genstand for ganske megen forskning og forsøgt klassificeret, kategoriseret og forklaret i en række undersøgelser. I det nedenstående præsenteres to af disse. Ulla Højmark Jensens, fordi den er brugt direkte i evalueringen af det Mentorprojekt ( ), der førte l Mentorordningen(2010 -), og Noemi Katznelson kategorisering da den har relevans for målgruppen i Kombina onsprojektet. Ulla Højmark Jensen ( dligere DPU, nu AAU) inddeler i FFDs Mentorprojekt fra 2009 f.eks. gruppen af unge i fire segmenter: - de opgivende, som har en lav grad af social kapital og en lav grad af kulturel kapital, - de prak ske, som har en høj grad af social kapital og en lav grad af kulturel kapital, - de vedholdende, som har en lav grad af social kapital og en høj grad af kulturel kapital, - de flakkende, som har en høj grad af social kapital og en høj grad af social kapital.

3 Denne segmentering skal fungere som et pejlemærke for mentorerne på højskolen, så de kan udvikle strategier l at tackle unge på en hensigtsmæssig måde. I en undersøgelse af unge på særligt lre elagte grundforløb på EUC Syd bliver gruppen af unge opdelt i følgende kategorier af Noemi Katznelson (CeFU) - unge med viljestrategi, dvs. de har svage forudsætninger og sociale problemer, men viljen l at gennemføre en uddannelse, - unge med passiv strategi, o!e drenge, der er umoverede og som anlægger en forsvarsstrategi, der kan karakteriseres som passiv og defensiv. Denne gruppe er overlappende med Højmark Jensens gruppe de opgivende, - unge med en konfronterende strategi, overvejende drenge, der er urolige i merne, aggressive, og larmende, - unge med standby strategi, overvejende piger hvis situaon er vanskelig, de har manglende overskud l at engagere sig i at tage en uddannelse. Som ovenstående illustrerer, kan der lægges forskellige snit ned over gruppen af unge, der ikke gennemfører en ungdomsuddannelse. Ordninger for unge med særlige behov Folkehøjskolerne i Danmark har de sidste mange år ha! fokus på unge uden ungdomsuddannelse, herunder unge der umiddelbart ikke har mulighed for at opnå en kompetencegivende uddannelse. Siden 2005 har der været, og er der en række forskellige ordninger. I det følgende ridses disse muligheder kort op. Ordningerne præsenteres meget kort, og Kombinaonsprojekt og Mentorordning udfoldes yderligere e!erfølgende. Kombinaonsprojektet, som er for unge mellem år, der skal på en erhvervsuddannelse. Uddannelsesplan udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) og som peger fra højskoleophold og ind i en erhvervsuddannelse. På højskolen gives der øget vejledning og mulighed for særlig lre elagt undervisning, brobygning mm. Der deltager ca. 65 elever pr lange kursus. I alt 27 højskoler har deltaget i projektet. Mentorordningen, som er for unge mellem 17½-25 år uden en ungdomsuddannelse. Mentorstø e gives ved Uddannelsesplan udarbejdet af UU. Der deltager ca. 220 elever pr lange kursus. Stort set alle højskoler på nær Seniorhøjskolerne har mentorelever. Ungepakke 2. Fra har kommunerne pligt l at slle særlige lbud l rådighed for de unge årige, der af UU vurderes l ikke at være uddannelsesparate, herunder højskoleophold. Ordningen er ophørt pr 1. januar Grundet målgruppen mellem år er det primært Ungdomshøjskolerne der har beny et den. Erhvervsgrunduddannelse (egu). Unge under 30 år, der ikke umiddelbart kan gennemføre en ungdomsuddannelse, har mulighed for at tage på højskole som en del af et egu-forløb. Et egu-forløb varer 2-3 år med skoleperioder mellem uger, som bl.a. kan foregå på en højskole. En enkelt højskole har specialiseret sig i egu, og ca. 25 andre skoler har 1-4 elever pr hold. Der deltager omkring elever pr lange kursus.

4 Særligt lre elagt ungdomsuddannelse (STU). Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov henvender sig l unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov. Uddannelsen er 3-årig og uger kan foregå på en højskole. En enkelt højskole har specialiseret sig i ordningen, og ca. 7-8 skoler har 1-2 stu-elever pr hold. Der deltager omkring elever pr lange kursus. Specialundervisning. Der kan søges om specialundervisningsstø!e på højskolen. Der skelnes mellem stø!e l almindelig specialundervisning og specialpædagogisk bistand for elever med særlige behov. Stø!en kan være i form af hjælpemidler, praksk medhjælp eller lærermer. Flygtninge og indvandrere: De fleste højskoler har erfaringer med udenlandske elever, og nogle har erfaringer med flygtninge. Der er højskoler, som lbyder fag om dansk kultur og samfund og dansk som 2. sprog. Nogle af disse højskoler har samarbejdsa#aler med sprogcentre, så eleverne kan gå op l de modultests og afslu!ende prøver, som er nødvendige i integraonsfasen for flygtninge. Der har dligere været en llægstakst for unge med anden etnisk baggrund, men den er afløst af Mentorordningen. Sommercamp. Er et 3 ugers sommerkursus for unge med anden etnisk baggrund end dansk, som endnu ikke har taget en ungdomsuddannelse. Kurset er stø!et af Integraonsministeriet. Unge ledige. Kommunerne har mulighed for at sende unge ledige på højskole, for eksempel for at forberede den unge på at komme i gang med uddannelse. Ordningens omfang er stærkt reduceret e#er betalingslovens indførelse og det er i dag en mindre gruppe ledige der kommer på højskole. De unges egne fortællinger Følgende beskrivelser er primært erfaringer fra Kombinaonsprojektet: Afsni!et indledes med en kort beskrivelse af projektet og projektet i tal, dernæst et afsnit om de unges forudsætninger og de unges fortællinger om højskolen. Beskrivelserne fra Kombinaonsprojektet er primært taget fra Peter Koudahl og Pia Cort s evalueringer af Kombina- onsprojektet. De har i alt lavet 7 evalueringsrapporter om projektet. Rapporterne kan findes på Om Kombinationsprojektet I 2008 fik Folkehøjskolernes Forening i Danmark (FFD) bevilget midler fra Satspuljen l at igangsæ!e et forsøgs- og udviklingsprojekt, der skulle skabe brobygningsforløb på højskolerne for unge under 25, der endnu ikke havde gennemført en ungdomsuddannelse. Højskolerne skulle lbyde denne gruppe af unge et kombinaonsforløb (deraf Kombinaonsprojektet), som gjorde dem parate l at fortsæ!e i en erhvervsuddannelse. Projektet skulle således afprøve, hvorledes højskolerne kunne bidrage l at indfri den poliske målsætning om, at 95 % af en ungdomsårgang skal færdiggøre en ungdomsuddannelse. Målgruppen for projektet har været unge mellem 16 og 25 år. For at komme i betragtning l projektet skulle den unge være a'laret i forhold l at vælge en erhvervsuddannelse, men ikke klar l at starte på en erhvervsuddannelse. I realiteten var mange af de unge, som deltog i projektet, ua'larede i forhold l valget af en erhvervsuddannelse. De havde måske en fornemmelse af retning for deres uddannelsesvalg, men følte sig ikke sikre på om denne retning var den rigge.

5 Faktaboks Kombinaonsprojekt - Der har deltaget over 400 elever i projektet, 86 % har fuldført højskoleopholdet - ¾ er kommet i gang med uddannelse efter højskoleopholdet - Eleverne kommer fra hele Danmark (83 ud af 98 kommuner) - Fordelingen mellem køn har været 55 % mænd - 45 % kvinder. - Elevernes uddannelsesplaner peger mod alle indgange på erhvervsuddannelserne, med overvægt på den merkanle indgang og indgangen sundhed, omsorg og pædagogik % af eleverne er gået ud af 9. klasse med folkeskolens afgangsprøve % har taget 10. klasse - 16 % har forladt folkeskolen uden afgangsprøve % af de unge var på produkonsskole før de påbegyndte et højskoleophold % kom fra en erhvervsskole % var uden beskæ!igelse og uden indtægt. - 2/3 har a"rudt mindst en ungdomsuddannelse. De unge der deltager på højskolekurset er ganske almindelige elever, og de minder meget om højskolernes øvrige elevgruppe. Flere af eleverne har dog i nogle henseender særlige behov, der skal lgodeses gennem mere stø#e og omsorg fra vejledere og højskolelærere. Gruppen af unge, der har deltaget i projektet, har spændt over unge, der er ua$larede/skoletræ#e og som har behov for en pause og et lille skub for at komme videre l unge, som har sociale, faglige eller personlige problemer. Det, som er kendetegnende ved mange af de unge i kombinaonsprojektet, er deres sårbarhed. Deres livsfortællinger er præget af svigt, angst, lavt selvværd og en følelse af at være udenfor. Højskolevejlederne har o!e defineret gruppen af kombinaonselever, som unge der har meget med i bagagen. Evalueringen af projektet viser, at et højskoleophold bidrager l at gøre de unge uddannelsesparate. Et højskoleophold lgodeser en række væsentlige psykologiske, sociale og faglige behov hos de unge: De unges forudsætninger og fortællinger om højskolen Mange af de elever, der er startet på et højskoleophold under Kombinaonsprojektet, havde et eller flere fejlede skoleophold bag sig. Ordet fejlet er de unges og i deres fortællinger om folkeskolen og uddannelsessystemet ligger en følelse af fiasko, af ikke at slå l. Både vejledere og elever fortæller, at behovet for at komme på højskole bunder i manglende sociale og personlige kompetencer. Det er et tema, som er gået igen i alle interviews, at højskolerne er gode l at udvikle denne slags kompetencer. For de unge handler sociale og personlig færdigheder om modenhed, mod l at tale i en forsamling, lyst og evne l at indgå i et socialt fællesskab, evne l at tage ansvar for sig selv og andre, etc. En del af eleverne har ha! diagnoser, primært ADHD eller depression. De unge har i mange lfælde overtaget de eke#er eller diagnoser, som de er blevet udstyret med af vejledere eller sagsbehandlere. Det bliver en identet, som de påtager sig, og som de bruger i forhold l at beskrive sig selv, uagtet at det at være social kompetent er situaonsbenget og at ADHD ikke er noget, man er. De unges fortællinger om højskolen er præget af posive begreber som frihed, fællesskab, nærvær, interesse for

6 hinanden. De unge peger posivt på lærernes lgang l de unge og faget, fraværet af eksamener på højskolen og forholdet mellem at indgå i et forpligtende fællesskab og udvikling af sig selv som person indenfor rammerne af dette fællesskab. De unge føler sig mere forpligtede på højskoleundervisningen og mere moverede end når de mødes med målkravene i det formelle uddannelsessystem. På højskolen fortæller de unge, at de i højere grad er drevet af lysten l at dyrke deres interesser: musik, idræt, skrive- og malekunst. Lærerne står centralt i disse fortællinger. De beskrives som engagerede, nogen man kan snakke med, stole på, der kan lide deres fag osv. Højskolelærerne opleves af de unge som lærere OG som mennesker. Relaonen mellem de unge og lærerne beskrives af de unge som en voksen-l-voksen relaon og de e opleves posivt af de unge. Dette elev-lærer forhold er centralt for de unges movaon, da en lærer, der har evne l at fremhæve, hvad den unge kan frem for at fokusere på, hvad den unge mangler, kan være med l at skabe en følelse af selvværd hos den unge og dermed movaon for at lære og uddanne sig videre. Lærerne på højskolen har i de unges fortællinger denne evne gennem deres måde at møde de unge på. Disse erfaringer er eksemplariske i forhold l andre projekter. Folkhögskolans särart som lärande miljö. c) Beskriv den speciella inverkan/betydelse internatet har i integraon och inklusion av unga i folkhögskolan. d) Hurdana pedagogiska metoder/arrangemang/insatser är särskilt lämpade a stöda unga i integraon och inklusion? Nedenstående beskrivelse af højskolens læringsrum er blandt andet fra evalueringen af Kombinaonsprojektet og i dligere projekt om Samværets betydning på højskolen. I højskolesammenhæng er der tradionelt set ikke talt så meget om pædagogik, men om dannelse. Dannelse handler kort sagt om at blive et ansvarligt menneske i fællesskab med andre. Dannelsen foregår gennem opdragelse i hjemmet, når vi socialiserer med venner og bekendte, når vi gennem skole og uddannelse legner os kundskaber eller færdigheder, når vi bliver en del af og tager ansvar i et arbejdsfællesskab, og ikke mindst når vi deltager, deba erer og agerer som ansvarsfulde borgere i samfundet. Højskolen lbyder på ideelt plan alle disse dimensioner under ét. For en stund bliver skolen elevernes værdibårne hjem, de indgår nye og anderledes bekendtskaber, de undervises og lærer nyt, de tager et ansvar for gennem pligter at drive skolen som et arbejdsfællesskab, og de lærer at ytre sig i et deba erende forum En undervisningsdag på højskolen er typisk sammensat af både undervisning og pædagogisk lre elagt samvær. Det sidste defineres som de pligge, planlagte, fremadskridende og målre ede akviteter, der har forbindelse med kostskoleformen. Det kunne for eksempel være fællesmøder, bogruppemøder eller rengøring. Selvom de pædagogisk lre elagte akviteter er elevstyrede, gælder det som for undervisningen, at højskolen og lærerne er ansvarlige for udmøntningen heraf. Målder betragtes i den forbindelse ikke som pædagogisk lre elagt samvær, selvom det historisk set har været betragtet som en central og afgørende del af højskolens læringsrum. Alt samvær, som ikke er planlagt med et pædagogisk formål, og som ikke regnes med i en samlet undervisningsdag, kan betragtes som det øvrige samvær. Det være sig løsning af runeopgaver, målder, socialt samvær mellem elever, socialt samvær mellem lærere og elever osv. Det skal være muligt for eleverne at kontakte lærerne i forbindelse med det øvrige samvær, ligesom lærerne i øvrigt kan være akvt deltagende her.

7 I praksis vil disse formelt bestemte grænser sikkert flyde sammen, men grænsefladerne kan alligevel være ny ge, når det handler om at lre elægge et kursus og organisere en hverdag skema sk på en højskole. Samværets strukturelle forhold kan medvirke l at skabe nogle rammer for højskolelivet, der er styrende for, hvornår man gør hvad og hvordan. Det kan være nødvendigt at overveje, hvordan skolens organisa on kan medvirke l at understø e samspillet mellem forskellige samværsformer. Organiseringen baserer sig på princippet om, at kostskolearbejde er mere end undervisning. Det understreges også af gældende regler, hvore er en højskoleelev eksempelvis ikke må udøve lønarbejde for skolen. Det er et 24- mers anliggende at være højskoleelev. Samværet vil af mange blive opfa et som noget, der er givet med kostskoleformen. Det vil sige, at kostskoleformen i sig selv kan be nge, at et ophold bliver mere end undervisning, fordi elever og lærere naturligt må lbringe d sammen uden for den skemalagte d. Demokra sk dannelse er en bærende værdi på højskolerne og eleverne skal lære at indgå i et forpligtende fællesskab og denne læringsproces er del af deres individuelle dannelse. Eleverne er meget bevidste om de e samspil mellem det individuelle og det kollek ve. Mange af dem udtrykker, at de har ha problemer med at indgå i sociale sammenhænge, men at de på højskolen har lært at være del af fællesskabet og tage ansvar for sig selv og for fællesskabet. Talemåden frihed under ansvar går igen i mange interviewene med Kombina onselever: Men altså, fællesskabet det er jo helt klart det viggste her. Ja, det er nok det bedste der er her. Du har jo frihed med ansvar. Overfor fællesskabet og overfor os selv og overfor lærerne (Elev). Ligeledes er der mange af eleverne, der fortæller om deres succesoplevelser på højskolen: om at stå frem, at turde diskutere, at overskride grænser. Fælles for de unges fortællinger er, at højskoleopholdet har givet dem en følelse af kompetence. Opholdet har således været med l at bryde elevernes egenfortællinger om u lstrækkelighed og fiasko og ersta e den med en viden og følelse af at kunne noget. Før jeg kom her, var jeg ikke lige den, der ville op og ligesom stå og fortælle så meget. Og så har jeg valgt kor. Så her på forældredagen så stod jeg alene og sang foran hele forsamlingen. Så kan man jo sige, at det har styrket mig. Så jeg er fuld a!laret på, at det er det jeg skal ind på igen, sådan ligesom kæmpe for det den her gang. (Elev) På højskolen indgår de unge i et forpligtende fællesskab med andre unge og hvor højskolens lærere spiller en væsentlig rolle. Højskolens fællesskab er karakteriseret ved respekt, ansvar, medbestemmelse og tryghed. På højskolen får den unge en mulighed for at prøve sig selv af i samspil med de andre elever og i samspil med voksne, som vil dem. I fællesskabet kan den unge spejle sig i andre unge og udveksle erfaringer om det at vælge og om at føle sig presset i uddannelsesvalget. Dermed er nogle af de problemer, som den unge slås med, ikke længere individuelle, men fælles - og bæres i fællesskab, hvilket le er presset. Fællesskabet og højskolens læringsrum muliggør også en vejledning, som på en og samme d er lpasset den enkelte og foregår i fællesskab. Vejledningen finder ikke alene sted mellem en elev og en vejleder, men i det fælles rum, hvor der både er elever, der skal videre på en ungdoms- og på en videregående uddannelse. Vejledningen på højskolerne er lpasset de unge og deres behov. Udgangspunktet er den enkelte unge i fællesskabet og der er ikke kun fokus på at få denne videre i uddannelse, men på hele den unges situa on: såvel eksisten elle spørgsmål om meningen med livet som prak ske problemer med at få betalt regninger, komme op l den osv. Og vejledningen finder sted, når der er behov for det i spisesalen, over a enskaffen og i vejlederkontoret. Et centralt omdrejningspunkt for evalueringen af Kombina onsprojektet har været højskolernes læringsmiljø og om/

8 hvordan det er med l at movere de unge l at gå videre i uddannelsessystemet. Højskolens læringsrum fremstår som et læringsrum, hvor der er plads l forskelligheder og hvor der er et viggt samspil mellem den enkelte unge og fællesskabet. En højskolevejleder beskriver højskolens læringsrum som følger: Højskolerne kan lbyde det, at man er sammen 24 mer i døgnet. Man ser hinanden stå op, både når man er frisk, og når man ikke er frisk. Man kan ikke skjule sig eller skynde sig hjem kl. 16, hvis man er ked af det. Alle de der forskellige face er, som et menneske har. Alle de andre sider i livet, som ikke nødvendigvis handler om den læring, man har oplevet i den skoleform, vi er vænnet l, kan give hinanden noget på det menneskelige plan, der medvirker l, at man opdager nye sider af sig selv og forhåbentlig ser nogle talenter i sig selv, som man ikke har set før, som kan medvirke l at man får noget selvllid. Den selvllid kan så, e er min mening, overføres på nogle andre læringsrum, som er uden for den her skole og forhåbentlig give dem nogle skub i livet. Jeg tror den der med at få mere selvllid, tro på sig selv og finde nogen ng i sig selv, som man måske ikke har fundet hidl, fordi den skoleform, de har været i, har ikke givet dem mulighed for det. Fordi den ikke har været lpasset dem - de har skullet lpasse sig den. Her er der så meget frirum og så mange muligheder, at jeg har et håb og en tro på - og det er derfor, jeg også er her at et menneske finder nye sider af sig selv. Dels via os, og det vi lbyder, men i allerhøjeste grad også med alle de forskellige kulturer, de møder. (Højskolevejleder) Denne beskrivelse rummer mange af de elementer, som evalueringen også har vist, er væsentlige for at movere de unge for videre uddannelse. For det første at interna!ormen er en væsentlig faktor for højskolernes succes. Den giver mulighed for en anden interakon mellem eleverne og lærerne, hvor vejledning, undervisning, læring, levet liv smelter sammen og overskrider tradionelle grænser mellem skole og frid, det individuelle og det kollekve og mellem frihed og pligt. Evalueringen af kombinaonsprojektet har vist, at højskolens læringsmiljø lgodeser en række behov hos de unge: - Anerkendelse - Tryghed (faste strukturer og runer) - Autonomi - Kompetence - Fællesskab Højskolen lgodeser også et helt basalt behov hos de unge: I evalueringer er der mange (såvel elever som vejledere og andre aktører), der peger på muligheden for sund og regelmæssig kost som en faktor, der er betydningsfuld. Kost har en stor betydning for elevernes evne l indlæring samt akv deltagelse i undervisningen. Højskolens læringsmiljø udgør også et frirum for de unge, idet det adskiller sig fra ungdomsuddannelserne ved, at der ikke er eksamen og der ikke er konnuerlige krav om at skulle præstere på en bestemt måde. Krav, som de unge oplever, er sat af omverden og ikke af dem selv. Til gengæld er der masser af muligheder for at udvikle sig og afprøve sig selv i trygge rammer. Det paradoksale er, at de unge i de"e læringsmiljø i højere grad bliver i stand l at præstere: de får modet l at optræde, at træde frem for mange mennesker, et mod som mange af dem ikke har ha# før. De er med l at arrangere og organisere akviteter på højskolen. De overskrider egne grænser i idræt og naturliv osv. De unge oplever, at der er en tryghed i læringsrummet tryghed l at dumme sig og prøve ngene af. Hermed bidrager højskoleopholdet l overskridende læring (Illeris, 1997), hvor de unge fly"er grænserne for, hvad de selv tror, de kan og

9 hvilke ressourcer de har. Fællesskab spiller en stor rolle i forhold l projektets succes. Gennem højskolens fællesskab lærer de unge at tage ansvar, at håndtere konflikter samt at bidrage l fællesskabet og dets akviteter. På højskolen får den unge en mulighed for at prøve sig selv af i samspil med de andre elever og i samspil med voksne, som behandler dem som voksne. I fællesskabet kan de unge spejle sig i andre unge og udveksle erfaringer om det at vælge og om at føle sig presset i uddannelsesvalget, men først og fremmest, at de har betydning, og at der er brug for dem i fællesskabet. Dermed er nogle af de problemer, som den unge slås med, ikke længere individuelle, men fælles og bæres i fællesskab, hvilket le er presset. Højskolerne er kendetegnet ved en anerkendende pædagogik, hvor vejledere og lærere møder de unge, hvor de er og som de er. De e er ikke ensbetydende med, at der ikke slles krav. Dér bliver sllet krav og de unge er klar over, at hvis de ikke overholder de regler, som der er på højskolen, så er en risiko, at de bliver sendt hjem. Højskolen kan skabe plads l mangfoldighed på tværs af alder, køn, etnicitet, sociale, økonomiske og kulturelle forskelle. Højskolerummet er rummeligt. Det er forskellighedens styrke, mødet mellem forskellige mennesker med forskellige kompetencer.

10 Beskriv hur folkhögskolan förstärker studerandes möjligheter för fortsatta studier/arbetslivet? Hur vägleder man studeranden i folkhögskolan för fortsatta studier/arbetslivet? FFD har fået udarbejdet en stassk analyse, der er udarbejdet af Lange Analyser med stø e fra Kulturministeriet, og som samlet baserer sig på oplysninger om unge. Analysen ser på de unges uddannelsesforløb e er højskolen, og den effekt et højskoleophold har for unges videre uddannelsesforløb. Generelt har højskoleophold for unge markant posiv effekt på de unges uddannelsesforløb. Særligt to resultater fra undersøgelsen, der baserer sig på oplysninger fra unge, påkalder sig interesse: Unge, der har a rudt ungdomsuddannelser, øger deres chancer betragteligt for at komme lbage i uddannelsessystemet ved at tage på højskole. Effekten er 17 % større ved et højskoleophold i forhold l lbagevenden l uddannelse end ved ikke at være i uddannelsesakvitet. Denne effekt er særlig markant for unge, der falder fra en erhvervsre et uddannelse. Her er effekten hele 27 % større. Højskoleophold er i særlig grad l gavn for unge, der kommer fra ikke-uddannelsesvante hjem. Sandsynligheden for at vende lbage l uddannelsessystemet e er a rudt erhvervsfaglig uddannelse øges med hele 55 % for unge fra ikke-uddannelsesvante hjem, hvis de tager på højskole e er a ruddet. Nogle af højskolernes kerneydelser, herunder det sammenhængende læringssamvær om både faglige og personlige emner, lbyder unge fra ikke-uddannelsesvante hjem kontakt l både elever og lærere, der møder dem med et andet udgangspunkt for læring og uddannelse. Kostskoleformen og dens meget klare organisatoriske rammer kan llige bevirke, at de unge i en vis grad frigør sig fra hjemmets kultur. De unge mønsterbrydere har i højere grad end andre unge brug for gennemskuelige strukturer, tydelig relevans, og klare og anerkendende lbagemeldinger. Unge, der tager på højskole, inden de begynder deres videregående uddannelse, øger deres chancer markant for at gennemføre deres uddannelser. Effektanalysen viser et lavere frafald hos studerende, der har været på højskole, inden de starter på en videregående uddannelse. Undersøgelsen viser en posiv effekt på 6-7 %. Effekten er størst på universiteternes bacheloruddannelser, hvor højskoleophold reducerer frafaldet med ca. 10 %. Frafaldsrisikoen på de videregående uddannelser falder med højskoleophold for unge fra ikke-uddannelsesvante hjem med ca. 15 %, og på universitetsbacheloruddannelserne er faldet på ca. 33 % e er ét års og ca. 23 % e er to års studier. Folkhögskolans nätverk c) Hurdant nätverk samarbetar folkhögskolan med angående unga med specialbehov? d) Hurdant behov av samarbete/nätverksbildning finns det i folkhögskolan angående unga med specialbehov? Højskolerne har et godt samarbejde med uddannelsesinstuoner, vejledningsinstanser med mere. Samdig er der fortløbende e eruddannelser, netværksmøder, diskussioner og intern debat om hvordan vejledningen mm. i en højs-

11 kolesammenhæng bedst varetages. De nedenstående samarbejdspartnere er specifikke i. unge med særlige behov. Udover de e samarbejde er der tæt samarbejde med en række andre parter, heraf kan blandt andet nævnes, studievalg (vejledningsmøder mm.), universiteter m.fl. Ungdommens Uddannelsesvejledning En central samarbejdspartner for unge uden ungdomsuddannelse er Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU), da de i samarbejde med de unge, vejleder og udarbejder uddannelsesplaner, som er nødvendige for at kunne deltage i Mentorordning og Kombina!onsprojekt. Kombina!onsprojekt og mentorordning er godt forankret i UU. Alle landets UU centre har udarbejdet uddannelsesplaner i forbindelse med kombina!onsprojekt og Mentorordning. UU har fli"gt indbudt sekretariatet!l at fortælle om højskolens muligheder. De e er gjort både på møder, lokalt i centrene og på regionsmøder. Processen med at skabe et godt samarbejde med UU, har været en proces, som har krævet en stor indsats af højskolerne og FFD. Højskolerne har skullet være udadfarende og opsøgende i forhold!l at gøre opmærksom på de muligheder, der ligger i såvel Mentorordning som kombina!onsprojekt. Samarbejdet med UU er udviklet udover det formelle plan omkring Kombina!onsprojektet!l også at omfa e, at UUvejledere har deltaget i kurser a#oldt af FFD, og UU-vejledere har fungeret som oplægsholdere. FFD har også fungeret som oplægsholdere i UU-regi. Der har desuden været en god dialog i samspillet mellem højskoler, kommunernes socialforvaltninger og UU. UU har i mange!lfælde været den unges talerør i kommunen, når samtalen er faldet på elevernes egenbetaling. Samarbejdet med UU skal holdes ved lige, da højskolerne er en lille spiller, og som det fremgår af DPU s evaluering, skal højskolerne, ifølge UU-vejlederne selv, vedblive med at sende informa!onsmaterialer,!lbud og andet!l UU for at huske dem på muligheden. Erhvervsskoler Følgende er erfaringer fra kombina!onsprojektet. Der deltager omkring 20 erhvervsskoler i projektet. Samarbejdet med erhvervsskolerne har været kendetegnet ved enkelte succeser og mange eksempler på, at det er svært gensidigt at udbrede kendskab!l hinandens skoleformer. I projektets start var det meget begrænset, hvad de to skoleformer kendte!l hinanden, og det har taget meget!d at finde hinanden og blive klar på, hvad man hver især kan!lbyde eleverne, og hvilke elever, der vil kunne profitere af ordningen. Det har været kendetegnende, at jo større erhvervsskoler højskolerne har ha som samarbejdspartnere, des sværere har det været at komme igennem med!lbuddet!l de unge, der ville kunne have gavn af et kombina!onsforløb. De steder, hvor samarbejdet ind!l nu har fungeret bedst, har været i samarbejdet mellem mindre erhvervsskoler som sosu og handelsskolerne. Samarbejdet mellem disse skoler og højskolerne skal stadig gøres skarpere og udbredes!l større dele af personalet både på erhvervsskolerne og på højskolerne. På de tekniske skoler er der på trods af en ihærdig indsats fra såvel højskolerne og sekretariatet stadig et betydeligt arbejde at gøre. De primære kontakter udgør o est en studievejleder og/eller en udviklingschef. De e er imidler!d ikke nok!l, at en skole med ansa e med mange afdelinger spredt ud over store geografiske områder kender!l!lbuddet, og derved er sandsynligheden for, at en frafaldstruet elev bliver vejledt!l et kombina!onsforløb mindsket betragteligt. Højskolerne og sekretariatet har en betydelig informa!onsopgave her, hvilket også understreges af evaluators indsamlede udsagn fra en erhvervsskolevejleder, om at projektet er godt og relevant, men at!lbuddet er så

12 lille, at vejlederne på erhvervsskolerne skal vedblive med at blive informeret om det. De enkelte højskoler har i projektet løbende aoldt netværksmøder med samarbejdspartneren på erhvervsskolen, herunder overleveringer, idéudvikling m.m. Sekretariatet har skrevet ar kler l fagblade, sendt informa onsmaterialer ud i flere omgange, holdt møder med og oplæg på en række erhvervsskoler m.m. I projektets netværksgruppe er og har der også været arbejdet målre et på at udvikle kendskabet l hinanden. Der har deltaget vejledere, lærere og udviklingschefer og direktører på FFD kurser og netværksmøder, enten som deltagere eller som oplægsholdere, og erhvervsskoler er blevet besøgt. Kommunerne Økonomien er en barriere for de unge, da de oftest ikke har midler til at finansiere deres ophold samt egenbetalingen selv. Mange UU vejledere kan berette om unge, som de vurderede til at høre indenfor målgrupperne, men som pga. kassetænkning hos kommunen eller manglende støtte hjemmefra ikke havde mulighed for at komme videre på højskole. Der har derfor været en målre et kampagne l kommunerne om muligheden for at stø e et højskoleophold. Argumenta onen overfor kommunerne har primært været, at de gør en forebyggende indsats ved at stø e et højskoleophold. Da Kombina onsprojektet startede op, var der stort set ingen kommuner, der afsa e midler l at hjælpe den unge under Mentorordning eller Kombina onsprojekt med egenbetalingen. Samarbejdet har blandt andet bevirket, at der er en række kommuner der har afsat særskilte midler l stø e af et højskoleophold for unge der ikke har midlerne l egenbetalingen, og hvor kommunen har valgt at bruge højskoleforløb som en del af deres indsats i forhold l 95 % målsætningen. Eksempler på et sådant samarbejde ses i nedenstående 2 citater, som er fra 2 kommuner der har afsat midler l Mentorordning og Kombina onsprojekt. Højskolernes unikke muligheder for at arbejde med sociale relaoner og forskellig faglighed kan udfordre den unge med større selvværd og selvindsigt som resultat. Desuden kan mødet med andre meget forskellige unge inspirere l at opdage nye uddannelsesveje (UU-vejleder). Et højskoleophold virker, da højskolerne har formået at få de unge gjort a larede med hensyn l valg af uddannelse samdig med, at de på højskolen er blevet moveret l at tage en uddannelse (UUvejleder). Økonomien spiller som sagt en stor barriere, for at unge med særlige behov har kunnet deltage i et højskoleophold. Det gør den af flere årsager. Dels er der taxameterstrukturen i Danmark, der giver konkurrence mellem uddannelsesinstitutioner om elever, da de er forudsætning for institutionernes økonomi. Denne struktur kan være en barriere for at vejlede en elev videre til en anden uddannelsesinstitution. Dels har kommunerne været uvillige til at afsætte midler til at sende unge på højskole. UU har som regel ingen midler at gøre godt med. Jobcentrene, som har midlerne, har ikke altid haft en interesse i en forebyggende indsats, hvor eleven kommer på højskole under Mentorordning eller Kombinationsprojekt for at opnå motivation og eller kompetencer til at kunne tage en uddannelse. Der er således en del eksempler på kommuner, der ikke ville yde tilskud til elevernes ophold. I forhold til sidstnævnte barriere har problemet dels handlet om elevernes egenbetaling dels om elevernes økonomiske situation, mens de var på højskole. Det første problem har været afhjulpet af, at nogle højskoler har nedsat egenbetalingen. Dette er sket på baggrund af en vurdering af den enkelte elev og dennes

13 økonomiske situation. Det andet problem har været afhængigt af elevens sociale baggrund og om forældre har haft mulighed for at støtte eleven under opholdet. Dermed er der indirekte sket en sortering af elever på baggrund af deres sociale baggrund. 1. Önskar folkhögskolan delta i ett tematiskt nätverk med andra folkhögskolor i Norden?