Konjunkturnotat, Dansk Økonomi forår 2013

Transkript

1 13. maj 13 Konjunkturnotat, Dansk Økonomi forår 13 Notatet beskriver baggrunden for konjunkturprognosen i Dansk Økonomi, forår 13. INDHOLD 1. International økonomi.... Dansk økonomi Finansielle forhold Indenlandsk efterspørgsel Udenrigshandel og betalingsbalance Produktion og arbejdsmarked Løn og priser... 3 FIGURER Figur 1. BNP i euroområdet, USA og Japan... Figur. Forbruger- og erhvervstillid, euroområdet og USA... 5 Figur 3. Forbruger- og erhvervstillid, Japan... 5 Figur. BNP og ledighed i euroområdet... 8 Figur 5. Ledighed og ungdomsledighed i udvalgte eurolande... 9 Figur. Inflation og pengepolitisk rente i euroområdet... 9 Figur 7. BNP i Sverige, Norge og Storbritannien... 1 Figur 8. BNP og Ledighed i USA Figur 9. Inflation og pengepolitisk rente i USA... 1 Figur 1. BNP og ledighed i Japan... 1 Figur 11. Oliepris Figur 1. Fødevarepriser... 1 Figur 13. Pengepolitiske renter Figur 1. Statsobligationsrente... 1 Figur 15. Realkreditrenter og bidragssatser Figur 1. Pengeinstitutternes udlånsrenter og rentemarginaler... 17

2 Figur 17. Udlån fra penge- og realkreditinstitutter Figur 18. Solvens- og kernekapitalprocent Figur 19. Likviditetsoverdækning Figur. Pengeinstitutternes indlånsunderskud og finansiering... Figur 1. Aktiekurser... 1 Figur. Forbrugs- og formuekvote... 3 Figur 3. Kortsigtet forbrugskvote, indkomst- og forbrugsvækst... Figur. Forbrugertillid... Figur 5. Forbrugertillid... 5 Figur. Nyregistrerede biler og bilkøb... 5 Figur 7. Udbud og liggetider... Figur 8. Hushandler og tvangsauktioner... Figur 9. Kontantpris og realpris på boliger... 7 Figur 3. Boliginvesteringer... 8 Figur 31. Investeringskvoter... 9 Figur 3. Erhvervsforventninger, konkurser og industriproduktion... 9 Figur 33. Bruttogæld, bruttoopsparing og nettofordringserhvervelse... 3 Figur 3. Lagerinvesteringer... 3 Figur 35. Vækstbidrag til indenlandsk efterspørgsel Figur 3. Industrieksport, markedsvækst og -andele... 3 Figur 37. Betalingsbalance Figur 38. Industriproduktion og BNP Figur 39. Samlet beskæftigelse Figur. Timeproduktivitet i de private byerhverv Figur 1. Beskæftigelsesforventninger... Figur. Arbejdsstyrken... 1 Figur 3. Ledighed... Figur. Ledighed i udvalgte a-kasser og aldersfordelt ledighed... Figur 5. Forbrugerprisinflation og industriløn... Figur. Lønkvote og beskæftigelsesgap

3 TABELLER Tabel 1. Hovedtræk af international konjunkturvurdering... Tabel. BNP-vækst i Danmarks aftagerlande... 7 Tabel. Indkomster, forbrug og opsparing i den private sektor... Tabel. Indenlandsk efterspørgsel opdelt på underkomponenter Tabel 5. Lønkonkurrenceevne og forbrugerpriser... 3 Tabel. Eksport og import opdelt på underkomponenter, mængder Tabel 7. Eksport og import opdelt på underkomponenter, priser Tabel 8. Betalingsbalancens løbende poster og udlandsgæld... 3 Tabel 7. Udvikling i inflation, lønomkostninger, realløn og produktivitet... 5 Tabel 8. Løn og restindkomst

4 1. International økonomi International konjunkturudvikling Den internationale konjunktursituation blev betragteligt forværret i andet halvår. Aktivitetsudviklingen var svag i både Europa, USA og Japan, jf. figur 1. Afmatningen var et globalt fænomen, der også ramte højvækstøkonomier som BRIK-landene (Brasilien, Rusland, Indien og Kina), der dog fortsat har høje vækstrater. Figur 1. BNP i euroområdet, USA og Japan = 1 11 Euroområdet 18 USA Japan Anm.: Seneste observation er. kvartal for euroområdet og Japan og 1. kvartal 13 for USA. Kilde: EcoWin. Der har været en blandet udvikling i de toneangivende økonomiske indikatorer i euroområdet og USA siden efteråret. Forbrugertilliden i euroområdet er steget på det seneste, men samlet set ligger indikationerne for forbruger- og erhvervstillid på omtrent samme, lave niveau som i efteråret, jf. figur. Indikatorerne peger således ikke i retning af et opsving i begyndelsen af i år. I USA, hvor de foreløbige nationalregnskabstal for første kvartal er kommet, var BNP-væksten heller ikke prangende. Til gengæld er der sket en markant forbedring i forbruger- og erhvervstillidsindikatorerne i Japan, jf. figur 3. De japanske aktiekurser er desuden steget betragteligt siden efteråret. Udviklingen i japansk økonomi hænger sammen med lempelser af både penge- og finanspolitikken. Der er således grund til at forvente en forholdsvis kraftig vækst i japansk økonomi i år. - -

5 Figur. Forbruger- og erhvervstillid, euroområdet og USA Euroområdet USA Indeks Indeks Indeks 1 Indeks Forbrugertillid Erhvervstillid (h.akse) Forbrugertillid Erhvervstillid (h.akse) 13 1 Anm.: Seneste observationer er april 13. Kilde: EcoWin. Figur 3. Forbruger- og erhvervstillid, Japan Indeks Indeks Forbrugertillid Erhvervstillid (h.akse) 13 - Anm.: Seneste observationer marts 13 for forbrugertilliden og 1. kvartal 13 for erhvervstilliden. Kilde: EcoWin. På baggrund af den svage aktivitetsudvikling i andet halvår, der giver et lavt udgangspunkt i begyndelsen af 13, og det aktuelle niveau for de økonomiske indikatorer, er den sammenvejede vækst for Danmarks aftagerlande nedjusteret med ca. ¼ pct.point i 13 og 1 i forhold til Dansk Økonomi, efterår. Nedjusteringen skyldes primært det lavere udgangspunkt i begyndelsen af året, men afspejler også nedjusteringer af væksten gennem året for nogle økonomier. Nedjusteringen er på linje med udviklingen i skønnene i CONSENSUS FORECASTS fra august til april 13 for Danmarks store samhandelspartnere. Hovedtrækkene i den internationale konjunkturvurdering fremgår af tabel 1 og tabel

6 Tabel 1. Hovedtræk af international konjunkturvurdering Pct Realvækst USA 1,8,, 3, 3, Euroområdet 1,7 -,3 -, 1,5, Danmarks aftagerlande,5 1,1 1,5, 3, Inflation USA 3,1,5,,, Euroområdet,7, 1,8,, Lønomkostninger USA,9,1 1,8,3,8 Tyskland 3,,,3,3, Danmarks aftagerlande,5,3,,,5 Produktivitet USA,9,8, 1, 1,9 Tyskland 1,7 -,1 1,,,5 Danmarks aftagerlande,9,,8 1, 1,9 Pengepolitiske renter USA,5,5,5,5,5 Euroområdet 1,5,88,58 1,5 1,75 Lange renter USA,8 1,85,5,8 3,5 Tyskland, 1,57 1,75,35 3, Dollar pr. tønde Oliepris, Brent Dollar pr. euro Dollar/euro-kurs 1,39 1,9 1,31 1,3 1,3 Anm.: Realvækst i Danmarks aftagerlande er den industrieksportvægtede BNP-vækst i 3 lande. Lønomkostninger og produktivitet er henholdsvis timelønninger i fremstilling og arbejdsproduktivitet for hele økonomien. Disse er beregnede ved sammenvejning med dobbeltvejede eksportvægte for ti udvalgte aftagerlande. Inflationen er stigningstaksten i forbrugerprisindekset, og de lange renter er renten på 1- årige statsobligationer. Renterne er gennemsnitlige årlige renter. Kilde: EcoWin og egne skøn. - -

7 Tabel. BNP-vækst i Danmarks aftagerlande Eksportvægt Mængdestigning Pct Pct Tyskland 1,3 3,1,9 1,1,,3 Sverige 13, 3,8 1, 1,8 3, 3,3 USA 11,1 1,8,, 3, 3, Norge 8,8 1,3 3,,5,5,8 Storbritannien 7,8 1,,3 1, 1,8,1 Frankrig, 1,7,, 1,3,5 Holland,5 1,1-1, -,5 1,5 3, Kina 3, 9,3 8, 8,5 9, 9,5 Finland 3,,8 -, -,5,,8 Italien,8,5 -, -,,5 1,5 Polen,8,3,1 1,5,5 3,3 Spanien,, -1, -1,5,8 1,8 Belgien,1 1,8 -,, 1,8 3, Japan,1 -,5, 1, 1, 1,3 Rusland 1,7,3 3, 3,8,, Brasilien 1,,7,9,3,8 5, Tjekkiet 1, 1,9-1,,8,3 3,5 Australien 1,, 3, 3,3 3,8, Schweiz 1,3 1,9 1, 1,5,5,3 Canada 1,, 1,8,,5,3 Østrig 1,,7,8,5, 3, Ungarn,9 1, -1,8, 1,3 3, Irland,8 1,,9 1,,, Rumænien,7,1,7 1,5, 3, Indien,7 7,5,, 7,3 7,3 Litauen,, 3, 3, 3, 3,3 Slovakiet,5 3,, 1,3 3,, Letland, 5, 5, 3,5, 3,3 Estland, 8,3 3, 3, 3,3 3,5 Grækenland,3-7, -, -5,, 3,3 Portugal,3-1, -3, -3, 1,, Slovenien,1, -,3 -,, 3,3 Bulgarien,1 1,9,8 1,5, 3,5 Malta, 1,7,8 1,5,, Danmark 1,1 -,5, 1,8 1,9 EU,8 1,7 -,1,1 1,, Euroområdet 38, 1,7 -,3 -, 1,5, BRIK 7, 7,3, 7, 7, 8, Aftagere 1,,5 1,1 1,5, 3, Anm.: De 3 lande, som er medtaget i aggregatet af aftagerlande, aftog tilsammen 87,1 pct. af Danmarks industrieksport i. De enkelte eksportvægte er det pågældende lands andel af Danmarks industrieksport til disse 3 aftagerlande. Væksten i EU og euroområdet er sammenvejet med BNP-vægte, mens aftagere er sammenvejede med eksportvægte. Kilde: EcoWin, Danmarks Statistik, ADAM s databank og egne beregninger

8 Europa BNP for det samlede euroområde faldt med, pct. i fjerde kvartal. Euroområdet har dermed været i tilbagegang siden. kvartal i. Den underdrejede økonomiske aktivitet er sammenfaldende med en kraftig stigning i ledigheden, der i marts nåede et historisk højt niveau på 1,1 pct., jf. figur. Figur. BNP og ledighed i euroområdet = 1 Pct. 11 BNP Ledighed (h.akse) Anm.: Seneste observation for BNP er. kvartal, og seneste observation for ledigheden er marts 13. Kilde: EcoWin. Ledighedsstigningen i euroområdet er drevet af ledighedsstigninger i de kriseplagede lande (Grækenland, Italien, Irland, Portugal og Spanien). Særligt hårdt ramte er Spanien og Grækenland, hvor ledigheden i begge tilfælde er ca. pct., og hvor ungdomsledigheden er mere end 55 pct., jf. figur

9 Figur 5. Ledighed og ungdomsledighed i udvalgte eurolande Ledighed Ungdomsledighed Pct. 3 5 Grækenland Italien Irland Portugal Spanien Pct. 7 5 Grækenland Italien Spanien Anm.: Seneste observationer er. kvartal for Grækenland og Italien, april 13 for Irland og 1. kvartal 13 for Portugal og Spanien. Ungdomsledigheden er ledigheden for de 15--årige. Kilde: EcoWin. Inflationen i euroområdet faldt fra,5 pct. (år/år) i august til 1,7 pct. (år/år) i marts 13. Både den faktiske inflation og kerneinflationen er nu begge under procent. På baggrund af blandt andet den lave inflation, som afspejler den svage realøkonomi, har Den Europæiske Centralbank (ECB) sænket den pengepolitiske rente fra,75 til,5 pct., jf. figur. ECB vil fortsat sikre rigelig likviditet på pengemarkedet, men har ikke annonceret nye ukonventionelle pengepolitiske tiltag. ECB har heller ikke iværksat et OMT-program, da ingen eurolande har anmodet om hjælp fra ESM. Figur. Inflation og pengepolitisk rente i euroområdet Inflation Pengepolitisk rente Pct. (år/år) Forbrugerpris Forbrugerpris ekskl. energi og fødevarer Pct Anm.: Seneste observation for forbrugerpriserne er marts 13, og seneste observation for den pengepolitiske rente er medio maj. Kilde: EcoWin. I landene uden for euroområdet var væksten ligeledes svag i. I Storbritannien blev tilbagegangen i BNP, som har stået på siden. kvartal, afbrudt af kraftig vækst i tredje kvartal på knap 1 pct. (k/k), men i fjerde kvartal faldt BNP med,3 pct., jf. figur - 9 -

10 7. På trods af aktivitetsnedgangen er ledigheden faldet fra 8, pct. i slutningen af til 7,9 pct. i januar 13. Konjunktursituationen i Norge og Sverige er relativt upåvirket af krisen. Den svenske økonomi har været drevet af kraftig vækst i den indenlandske efterspørgsel og til en vis grad af fremgang i nettoeksporten. I slutningen af blev Sverige dog også ramt af krisen. Dette kan tilskrives såvel en styrkelse af den svenske krone som den generelt svage vækst på Sveriges eksportmarkeder. Af den samlede svenske eksport går godt 55 pct. til EU-lande. Norge oplevede også afmatning i slutningen af. Indikatorerne tyder dog på en pæn vækst i begyndelsen af i år. Figur 7. BNP i Sverige, Norge og Storbritannien = Storbritannien Sverige Norge Anm.: Seneste observation er. kvartal for Sverige og Norge og 1. kvartal 13 for Storbritannien. Kilde: EcoWin. USA I USA har aktivitetsfremgangen efter finanskrisen været behersket, og BNP ligger aktuelt betydeligt under sit strukturelle niveau. I fjerde kvartal stagnerede amerikansk økonomi, hvilket i væsentlig udstrækning kan tilskrives lagernedbrydning og offentlige besparelser på navnlig forsvarsbudgettet. I første kvartal var der atter fremgang i amerikansk økonomi, idet BNP voksede med, pct. (k/k). Ledigheden har fortsat den faldende tendens siden og ligger nu på 7, pct., jf. figur 8. Arbejdsmarkedsrapporterne fra Bureau of Labor Statistics (BLS) for årets første måneder peger samlet set i retning af en bedring på det amerikanske arbejdsmarked i begyndelsen af året, og boligmarkedet er ligeledes i bedring. Der er tegn på en underliggende bedring i amerikansk - 1 -

11 økonomi, men navnlig de finanspolitiske opstramninger betyder, at der kan gå lidt tid endnu, før opsvinget for alvor materialiserer sig. Figur 8. BNP og Ledighed i USA = 1 Pct. 11 BNP Ledighed (h.akse) Anm.: Seneste observation for BNP er 1. kvartal 13, og seneste observation for ledigheden er april 13. Kilde: EcoWin Den amerikanske forbrugerprisinflation, der har svinget omkring pct. siden midten af, aftog til 1,5 pct. (år/år) i marts. Kerneinflationen, dvs. forbrugerpriserne eksklusive energi- og fødevare aftog kun en anelse fra, til 1,9 pct. (år/år) i marts. Den amerikanske centralbank, Federal Reserve (FED), har fastholdt den meget lempelige pengepolitik, som har været ført siden finanskrisen i med en pengepolitisk rente på mellem og,5 pct., jf. figur 9. Desuden foretager FED fortsat betydelige opkøb af statsog realkreditobligationer med længere løbetid (såkaldt kvantitative lempelser) for at stimulere økonomien yderligere. FED forventer at fastholde den pengepolitiske rente på et ekstraordinært lavt niveau, så længe ledigheden er over,5 pct., inflationen forventes at holde sig under,5 pct. de kommende to år, og så længe inflationsforventningerne er under kontrol

12 Figur 9. Inflation og pengepolitisk rente i USA Inflation i USA Pengepolitisk rente Pct. (år/år) 8 Forbrugerpris Forbrugerpris ekskl. energi og fødevarer - Pct Anm.: Seneste observationer for forbrugerpriserne er marts 13, og seneste observation for den pengepolitiske rente er medio maj 13. Kilde: EcoWin. Asien Japan oplevede kraftig vækst i første kvartal, men BNP faldt i de tre efterfølgende kvartaler. Tilbagegangen skyldes primært et fald i nettoeksporten. Japan er dog ikke mærket af krisen i samme grad som euroområdet og USA, hvilket også fremgår af den forholdsvis lave ledighed, jf. figur 1. Både finans- og pengepolitikken lempes betragteligt i 13, hvilket sammen med den betydelige forbedring af indikatorerne peger i retning af en kraftig aktivitetsfremgang i år. Figur 1. BNP og ledighed i Japan = 1 Pct. 11 BNP. 18 Ledighed (h.akse) Anm.: Seneste observation for BNP er. kvartal, og seneste observation for ledigheden er marts 13. Kilde: EcoWin

13 I Kina aftog væksten til 7,8 pct. i fra 9,3 pct. året før. Den relativt svage vækst i hænger sammen med den globale afmatning, der rammer Kinas eksport. Væksten i både BNP og industriproduktionen var svag i første kvartal, hvilket kunne tyde på en yderligere vækstafmatning i år. Indikatorerne ligger dog fortsat på høje niveauer. Råvarepriser Efter en mindre stigning i verdensmarkedsprisen på olie i begyndelsen af året har olieprisen været faldende siden midten af februar og ligger aktuelt på omkring 1 dollar pr. tønde, jf. figur 11. Den seneste tids fald i olieprisen afspejler formentlig en behersket efterspørgsel som følge af en svag aktivitetsudvikling. På baggrund af udsigterne til en begrænset økonomisk fremgang i verdensøkonomien gennem 13 forventes olieprisen at befinde sig omkring det nuværende niveau resten af året. Fra 1 forventes olieprisen at være svagt stigende i takt med en forbedring af den internationale konjunktursituation. Figur 11. Oliepris USD pr. tønde Anm.: Den angivne pris er for Brent-olie. Seneste observation er medio maj 13. Kilde: EcoWin. Verdensmarkedspriserne på fødevarer steg kraftigt i sensommeren, jf. figur 1. Baggrunden var, at tørke i blandt andet USA ventedes at ville hæmme høstudbyttet. Fødevarepriserne har imidlertid været støt faldende siden efteråret og er nu tilbage omkring niveauet fra før stigningen

14 Figur 1. Fødevarepriser. januar = 1 5 Majs Hvede Soyabønner Anm.: Seneste observation er medio maj 13. Kilde: EcoWin

15 . Dansk økonomi.1. Finansielle forhold De finansielle markeder i Danmark er fortsat prægede af den skrøbelige tilstand på visse dele af de finansielle markeder i euroområdet. Investorerne har søgt mod sikre formueplaceringer i blandt andet Danmark med ekstraordinært lave renter på danske stats- og realkreditobligationer til følge. Renteudvikling Nationalbanken har foretaget to mindre justeringer af den pengepolitiske udlånsrente siden efteråret. Med udgangspunkt i en periode, hvor kronen blev svækket over for euroen, foretog Nationalbanken en ensidig forhøjelse af udlånsrenten fra, pct.,3 pct. i januar. I begyndelsen af maj sænkede Nationalbanken udlånsrenten tilbage til, pct. som reaktion på en rentesænkelse fra ECB. Nationalbankens pengepolitiske rente er fortsat lavere end den pengepolitiske rente i euroområdet. Ved rentesænkningen i begyndelsen af maj blev rentespændet over for ECB dog reduceret med 15 basispoint, idet Nationalbankens rentesænkning var mindre end ECB s, jf. figur 13. I takt med den ventede aftrapning af statsgældsproblemerne i flere eurolande og en gradvis vending af konjunkturen i euroområdet ventes både Nationalbankens og ECB s pengepolitiske renter at stige mod mere typiske niveauer de kommende år. Figur 13. Pengepolitiske renter Pct. 5 Nationalbanken ECB Anm.: Seneste observationer er medio maj 13. Kilde: Nationalbanken og ECB

16 Den store interesse blandt investorerne for formueplacering i Danmark fremgår af de usædvanligt lave renter på stats- og realkreditobligationer. Navnlig på obligationer med kort løbetid er renterne meget lave. Skatkammerbeviser (korte danske statsobligationer) handles fortsat til negative renter, og den etårige realkreditrente har svinget omkring ¼ - ½ pct. i begyndelsen af året. Den tiårige danske statsobligationsrente er også meget lav og har bevæget sig omkring et niveau på 1,5 pct. siden efteråret, jf. figur 1. Renten på tiårige danske statsobligationer lå i længere perioder af under renten på tilsvarende tyske statsobligationer. I begyndelsen af året har rentespændet været svagt positivt og lå medio maj på omkring 1 basispoint. Figur 1. Statsobligationsrente Pct Anm.: Statsobligationsrenten er for tiårige danske statsobligationer. Seneste observation er medio maj 13. Kilde: Eurostat. Renten på 3-årige danske realkreditobligationer har haft en svagt faldende tendens siden efteråret og lå medio maj på knap 3,1 pct. Ligesom de pengepolitiske renter ventes markedsrenterne at stige mod mere typiske niveauer de kommende år. Realkreditinstitutternes bidragssatser er steget yderligere siden efteråret for både husholdninger og erhverv. For både husholdninger og erhverv er bidragssatserne betragteligt højere end før finanskrisen, jf. figur 15. Dette dæmper den økonomiske effekt af de lave markedsrenter på realkreditobligationer

17 Figur 15. Realkreditrenter og bidragssatser Realkreditrenter Bidragssatser Andel årig 3-årig Pct Husholdninger Erhverv Anm.: Bidragssatser er bidrag til realkreditsektoren opgjort i procent af den samlede udestående lånemasse. Seneste observation for realkreditrenter er medio maj 13, og seneste observationer for bidragssatser er februar 13. Kilde: Nationalbanken. Pengeinstitutternes udlånsrente og rentemarginalen for husholdningerne har begge ligget nogenlunde konstant siden midten af. På erhvervslån faldt pengeinstitutternes udlånsrente støt gennem. Rentemarginalen for erhvervslån har også haft en aftagende tendens, men mindre udtalt end udlånsrenten, jf. figur 1. Figur 1. Pengeinstitutternes udlånsrenter og rentemarginaler Udlånsrenter Rentemarginaler Pct. 1 8 Pct.point 1 8 Husholdninger Ikke-finansielle selskaber Husholdninger Ikke-finansielle selskaber Anm: Pengeinstitutternes rentemarginal er differencen mellem den gennemsnitlige udlåns- og indlånsrente. Seneste observation er april 13. Kilde: Nationalbanken. Udlån Kreditinstitutternes samlede udlån i pct. af BNP har ligget nogenlunde konstant siden, idet stigningen i realkreditinstitutternes udlån er omtrent modsvaret af et fald i udlånet fra pengeinstitutterne, jf. figur 17. Udviklingen er primært drevet af omlægning af erhvervslån fra pengeinstitutter til realkreditinstitutter. I Nationalbankens udlånsun

18 dersøgelse rapporterer pengeinstitutterne om uændrede kreditstandarder i begyndelsen af i år, og om en svag efterspørgsel efter lån. Til gengæld rapporterer realkreditinstitutterne om øget efterspørgsel. Figur 17. Udlån fra penge- og realkreditinstitutter Pct. af BNP 8 Pengeinstitutlån til erhverv Pengeinstitutlån til hush. Realkreditlån til erhverv Realkreditlån til hush. (h.akse) Pct. af BNP Anm.: Seneste observation er. kvartal. Kilde: Nationalbanken og Danmarks Statistik, Statistikbanken. Solvens og likviditet Solvensprocenten, dvs. forholdet mellem basiskapitalen og de risikovægtede aktiver, er steget betragteligt i danske pengeinstitutter siden finanskrisen og udgjorde i knap 17 pct. i gennemsnit. Dette er betragteligt højere end det lovbestemte minimumskrav på 8 pct. Ligesom solvensprocenten er kernekapitalprocenten, dvs. forholdet mellem kernekapitalen og de risikovægtede aktiver, steget betragteligt, jf. figur 18. Den øgede solvens i danske pengeinstitutter indikerer en forbedret modstandskraft over for tab på engagementer

19 Figur 18. Solvens- og kernekapitalprocent Pct. 5 Solvensgrad Kernekapitalgrad Anm.: Solvensprocenten opgøres som basiskapitalen, der består af kernekapital og supplerende kapital, i procent af de risikovægtede aktiver. Kernekapitalprocenten er kernekapitalen i procent af de risikovægtede aktiver. Figuren viser solvens- og kernekapitalprocent for pengeinstitutter i gruppe 1- på konsolideret basis. Tallene er ultimo året undtaget, hvor alle tal er medio året. Kilde: Finanstilsynet. Efter et fald i pengeinstitutternes likviditetsoverdækning i, steg likviditetsoverdækningen noget i, jf. figur 19. For danske pengeinstitutter under ét ligger likviditetsoverdækningen således langt over de 5 pct., som er den nedre grænseværdi i Finanstilsynets tilsynsdiamant. Figur 19. Likviditetsoverdækning Pct Anm.: Likviditetsoverdækning er pengeinstitutternes overskydende likviditet efter opfyldelse af de lovbestemte minimumskrav i procent af lovens minimumskrav. Figuren viser likviditetsoverdækningen for pengeinstitutter i gruppe 1- på konsolideret basis. Kilde: Finanstilsynet

20 Pengeinstitutternes indlånsunderskud, dvs. forskellen mellem udlån og indlån, er faldet betragteligt i andet halvår og er nu betragteligt lavere end i perioden op til finanskrisen i, jf. figur. Indlånsunderskuddet er et udtryk for pengeinstitutternes behov for markedsfinansiering og kan udgøre en likviditetsrisiko, hvis markedsadgangen er ustabil for det enkelte pengeinstitut. En betydelig del af indlånsunderskuddet er finansieret med lån mod sikkerhed i værdipapirer (repo-forretninger), der ikke nødvendigvis er en mere ustabil finansieringskilde end almindelige indlån. Figur. Pengeinstitutternes indlånsunderskud og finansiering Indlånsunderskud Finansiering Pct. af BNP 5 Indlånsunderskud Ekskl. repoforretninger Mia. kr Kort nettogæld Korte gældsinstrumenter Lang nettogæld Lange gældsinstrumenter Anm.: Indlånsunderskuddet er forskellen mellem udlån og indlån for pengeinstitutterne i Finanstilsynets gruppe 1-3. Seneste observation for indlånsunderskuddet er. kvartal. For pengeinstitutternes finansiering er kort løbetid defineret som oprindelig løbetid under et år, mens lang løbetid er over et år. Udenlandske pengeinstitutters filialer i Danmark indgår. Pengeinstitutternes finansiering dækker ikke kun indlånsunderskuddet, men også eksempelvis værdipapirbeholdningen på aktivsiden. Seneste observationer for pengeinstitutternes finansiering er marts 13. Kilde: Nationalbanken. Aktiekurser De danske aktiekurser voksede ganske kraftigt gennem og er nu på et højere niveau end før finanskrisen. Den stigende tendens har dog været aftagende i årets første måneder. Der har også været pæne stigninger i aktiekurserne i USA, hvilket næsten har bragt de amerikanske aktiekurser tilbage på niveauet op til finanskrisen, jf. figur 1. Tages højde for den almindelige prisudvikling siden, er stigningerne dog ikke markante. De reale aktiekurser er således lavere end i i såvel Danmark som USA. I euroområdet er både de reale og nominelle aktiekurser lavere end i, hvilket skal ses i lyset af den svage aktivitetsudvikling og den europæiske statsgældskrise. - -

21 Figur 1. Aktiekurser 3. januar = 1 Danmark Euroområdet USA Anm.: Seneste observationer er medio maj 13. Kilde: EcoWin... Indenlandsk efterspørgsel Den indenlandske efterspørgsel har udviklet sig svagt siden og har medvirket til den afdæmpede udvikling i BNP de seneste tre år. Der vurderes at være et vist potentiale for fremgang i forbrug og investeringer, men det forekommer ikke sandsynligt, at forbrugere og virksomheder vil øge deres efterspørgsel markant, før der kommer afgørende bedre tegn fra verdensøkonomien. Privat forbrug og disponibel indkomst Den langsigtede disponible indkomst forventes at ligge fladt i 13 som følge af en fortsat afdæmpet indkomststigning og en vis stigning i skattebetalingen. Skatterne stiger hovedsageligt som følge af en stigning i den gennemsnitlige skattesats vedrørende personlig indkomst. Dette skyldes både højere bundskat og lavere personfradrag, hvilket blev benyttet som finansiering til afskaffelsen af fedt- og sukkerafgiften i finansloven for. I de kommende år ventes den langsigtede disponible indkomst at stige som følge af stigende løn- og restindkomst, efterhånden som konjunkturerne forbedres, jf. tabel

22 Tabel 3. Indkomster, forbrug og opsparing i den private sektor Mia. kr Lønsum Restindkomst mv Bruttoværditilvækst Nettorenter Overførsler m.m Bruttoindkomst Direkte skatter Andre skatter Anden produktionsskat 3 Disponibel bruttoindkomst Afskrivninger Disponibel nettoindkomst Korrektion for skat af pension mv Disponibel indkomst, jf. SMEC (lang sigt) Anvendt til privat forbrug Anvendt til privat nettoopsparing Anm.: Den langsigtede disponible indkomst bygger på en antagelse om, at husholdningerne i sidste ende ejer virksomhederne. Indkomstbegrebet inkluderer derfor hele den private sektor og indeholder al løn- og restindkomst efter skatter og afskrivninger. Pensioner og renter opfattes ikke som indkomst på lang sigt, idet pensions ind- og udbetalinger er udtryk for en omplacering af formue, og renter er afkast af den finansielle formue. Kilde: Danmarks Statistik, ADAM s databank og egne beregninger. Den langsigtede forbrugskvote, som er det private forbrug i forhold til den såkaldt langsigtede disponible indkomst, lå i på et historisk lavt niveau og ventes normaliseret frem mod. Den private sektors formue faldt i forbindelse med den finansielle krise, men er steget siden. Stigningen skal hovedsageligt tilskrives en kraftig vækst i pensionsformuen. Formuekvoten ventes fortsat at stige frem mod, men i stadigt langsommere tempo grundet en kraftigere vækst i den disponible indkomst frem mod, jf. figur. - -

23 Figur. Forbrugs- og formuekvote Forbrugskvote Formuekvote (h.akse) Anm.: Forbrugskvoten er det private forbrugs andel af disponibel indkomst, og formuekvoten er den private formues andel af disponibel indkomst. Den private formue udgøres af husholdningernes finansielle formue, værdien af bolig og biler samt pensionsformue efter skat. Den disponible indkomst er SMEC s langsigtede disponible indkomst. Kilde: Danmarks Statistik, ADAM s databank og egne beregninger. Husholdningernes kortsigtede forbrugsmuligheder bestemmes af et mere snævert og mere likvidt indkomstbegreb end den langsigtede disponible indkomst. På kort sigt har husholdningerne ikke mulighed for at forbruge den indkomst, der genereres i virksomhederne. I det kortsigtede begreb indgår derfor kun løn- og overførselsindkomster (efter skat), der vedrører husholdninger og selvstændige. Der ses således bort fra restindkomsten i selskaberne. På kort sigt opfattes både pensioner og nettorenter relateret til husholdningerne som indkomst. Den kortsigtede disponible indkomst steg,8 pct. i og ventes kun at stige svagt i 13. Fra 1 er der atter fremgang i den kortsigtede disponible indkomst som følge af højere løn- og overførselsindkomst, efterhånden som konjunkturerne vender. Den kortsigtede forbrugskvote ligger ligesom den langsigtede lavt, jf. figur 3. Der er ikke umiddelbart udsigt til en kraftig stigning i forbrugskvoten på kort sigt, da forbrugernes tillid fortsat er lav. Et væsentligt vækstbidrag til BNP gennem det private forbrug forventes snarere at komme gennem stigninger i den disponible indkomst end gennem stigninger i forbrugskvoten. Det private forbrug faldt i alle kvartaler i, og for som helhed blev der kun tale om en svag vækst på ca. ½ pct. fra til. Indikatorerne peger mod en fortsat svag udvikling, og der forventes derfor kun afdæmpet vækst på godt ½ pct. i det private forbrug i 13. I 1 og 15 forventes større fremgang, efterhånden som konjunktursituationen normaliseres, og den disponible indkomst stiger. Forbrugertilliden lå - 3 -

24 stort set fladt gennem og viser ingen tendens til stigning i begyndelsen af 13, jf. figur. Figur 3. Kortsigtet forbrugskvote, indkomst- og forbrugsvækst Forbrugskvote Indkomst og forbrug Andel af disp. indkomst.9 Pct Disponibel indkomst Forbrug Anm.: Forbrugskvoten er det private forbrugs andel af kortsigtet disponibel indkomst. I højre figur er vist realvæksten i forbrug og indkomst. De lodrette streger angiver overgang til prognose. Kilde: Danmarks Statistik, ADAM s databank og egne beregninger. Figur. Forbrugertillid Nettotal 3 Samlede forventning Danmarks situation om et år Familien situation om et år Anm.: Forbrugertillidsindikatorens nettotal er et udtryk for tendensen i forbrugernes forventninger. Seneste observation er april 13. Egen sæsonkorrektion. Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken og egne beregninger. Detailomsætningen udviser fortsat en faldende tendens. En del af dette fænomen må givetvis tilskrives øget internethandel og kan ikke alene tilskrives svage konjunkturer. Der har således været en svag stigning i den reale dankortomsætning siden midten af, jf. figur