Konjunkturnotat, Dansk Økonomi forår 2013

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Konjunkturnotat, Dansk Økonomi forår 2013"

Transkript

1 13. maj 13 Konjunkturnotat, Dansk Økonomi forår 13 Notatet beskriver baggrunden for konjunkturprognosen i Dansk Økonomi, forår 13. INDHOLD 1. International økonomi.... Dansk økonomi Finansielle forhold Indenlandsk efterspørgsel Udenrigshandel og betalingsbalance Produktion og arbejdsmarked Løn og priser... 3 FIGURER Figur 1. BNP i euroområdet, USA og Japan... Figur. Forbruger- og erhvervstillid, euroområdet og USA... 5 Figur 3. Forbruger- og erhvervstillid, Japan... 5 Figur. BNP og ledighed i euroområdet... 8 Figur 5. Ledighed og ungdomsledighed i udvalgte eurolande... 9 Figur. Inflation og pengepolitisk rente i euroområdet... 9 Figur 7. BNP i Sverige, Norge og Storbritannien... 1 Figur 8. BNP og Ledighed i USA Figur 9. Inflation og pengepolitisk rente i USA... 1 Figur 1. BNP og ledighed i Japan... 1 Figur 11. Oliepris Figur 1. Fødevarepriser... 1 Figur 13. Pengepolitiske renter Figur 1. Statsobligationsrente... 1 Figur 15. Realkreditrenter og bidragssatser Figur 1. Pengeinstitutternes udlånsrenter og rentemarginaler... 17

2 Figur 17. Udlån fra penge- og realkreditinstitutter Figur 18. Solvens- og kernekapitalprocent Figur 19. Likviditetsoverdækning Figur. Pengeinstitutternes indlånsunderskud og finansiering... Figur 1. Aktiekurser... 1 Figur. Forbrugs- og formuekvote... 3 Figur 3. Kortsigtet forbrugskvote, indkomst- og forbrugsvækst... Figur. Forbrugertillid... Figur 5. Forbrugertillid... 5 Figur. Nyregistrerede biler og bilkøb... 5 Figur 7. Udbud og liggetider... Figur 8. Hushandler og tvangsauktioner... Figur 9. Kontantpris og realpris på boliger... 7 Figur 3. Boliginvesteringer... 8 Figur 31. Investeringskvoter... 9 Figur 3. Erhvervsforventninger, konkurser og industriproduktion... 9 Figur 33. Bruttogæld, bruttoopsparing og nettofordringserhvervelse... 3 Figur 3. Lagerinvesteringer... 3 Figur 35. Vækstbidrag til indenlandsk efterspørgsel Figur 3. Industrieksport, markedsvækst og -andele... 3 Figur 37. Betalingsbalance Figur 38. Industriproduktion og BNP Figur 39. Samlet beskæftigelse Figur. Timeproduktivitet i de private byerhverv Figur 1. Beskæftigelsesforventninger... Figur. Arbejdsstyrken... 1 Figur 3. Ledighed... Figur. Ledighed i udvalgte a-kasser og aldersfordelt ledighed... Figur 5. Forbrugerprisinflation og industriløn... Figur. Lønkvote og beskæftigelsesgap

3 TABELLER Tabel 1. Hovedtræk af international konjunkturvurdering... Tabel. BNP-vækst i Danmarks aftagerlande... 7 Tabel. Indkomster, forbrug og opsparing i den private sektor... Tabel. Indenlandsk efterspørgsel opdelt på underkomponenter Tabel 5. Lønkonkurrenceevne og forbrugerpriser... 3 Tabel. Eksport og import opdelt på underkomponenter, mængder Tabel 7. Eksport og import opdelt på underkomponenter, priser Tabel 8. Betalingsbalancens løbende poster og udlandsgæld... 3 Tabel 7. Udvikling i inflation, lønomkostninger, realløn og produktivitet... 5 Tabel 8. Løn og restindkomst

4 1. International økonomi International konjunkturudvikling Den internationale konjunktursituation blev betragteligt forværret i andet halvår. Aktivitetsudviklingen var svag i både Europa, USA og Japan, jf. figur 1. Afmatningen var et globalt fænomen, der også ramte højvækstøkonomier som BRIK-landene (Brasilien, Rusland, Indien og Kina), der dog fortsat har høje vækstrater. Figur 1. BNP i euroområdet, USA og Japan = 1 11 Euroområdet 18 USA Japan Anm.: Seneste observation er. kvartal for euroområdet og Japan og 1. kvartal 13 for USA. Kilde: EcoWin. Der har været en blandet udvikling i de toneangivende økonomiske indikatorer i euroområdet og USA siden efteråret. Forbrugertilliden i euroområdet er steget på det seneste, men samlet set ligger indikationerne for forbruger- og erhvervstillid på omtrent samme, lave niveau som i efteråret, jf. figur. Indikatorerne peger således ikke i retning af et opsving i begyndelsen af i år. I USA, hvor de foreløbige nationalregnskabstal for første kvartal er kommet, var BNP-væksten heller ikke prangende. Til gengæld er der sket en markant forbedring i forbruger- og erhvervstillidsindikatorerne i Japan, jf. figur 3. De japanske aktiekurser er desuden steget betragteligt siden efteråret. Udviklingen i japansk økonomi hænger sammen med lempelser af både penge- og finanspolitikken. Der er således grund til at forvente en forholdsvis kraftig vækst i japansk økonomi i år. - -

5 Figur. Forbruger- og erhvervstillid, euroområdet og USA Euroområdet USA Indeks Indeks Indeks 1 Indeks Forbrugertillid Erhvervstillid (h.akse) Forbrugertillid Erhvervstillid (h.akse) 13 1 Anm.: Seneste observationer er april 13. Kilde: EcoWin. Figur 3. Forbruger- og erhvervstillid, Japan Indeks Indeks Forbrugertillid Erhvervstillid (h.akse) 13 - Anm.: Seneste observationer marts 13 for forbrugertilliden og 1. kvartal 13 for erhvervstilliden. Kilde: EcoWin. På baggrund af den svage aktivitetsudvikling i andet halvår, der giver et lavt udgangspunkt i begyndelsen af 13, og det aktuelle niveau for de økonomiske indikatorer, er den sammenvejede vækst for Danmarks aftagerlande nedjusteret med ca. ¼ pct.point i 13 og 1 i forhold til Dansk Økonomi, efterår. Nedjusteringen skyldes primært det lavere udgangspunkt i begyndelsen af året, men afspejler også nedjusteringer af væksten gennem året for nogle økonomier. Nedjusteringen er på linje med udviklingen i skønnene i CONSENSUS FORECASTS fra august til april 13 for Danmarks store samhandelspartnere. Hovedtrækkene i den internationale konjunkturvurdering fremgår af tabel 1 og tabel

6 Tabel 1. Hovedtræk af international konjunkturvurdering Pct Realvækst USA 1,8,, 3, 3, Euroområdet 1,7 -,3 -, 1,5, Danmarks aftagerlande,5 1,1 1,5, 3, Inflation USA 3,1,5,,, Euroområdet,7, 1,8,, Lønomkostninger USA,9,1 1,8,3,8 Tyskland 3,,,3,3, Danmarks aftagerlande,5,3,,,5 Produktivitet USA,9,8, 1, 1,9 Tyskland 1,7 -,1 1,,,5 Danmarks aftagerlande,9,,8 1, 1,9 Pengepolitiske renter USA,5,5,5,5,5 Euroområdet 1,5,88,58 1,5 1,75 Lange renter USA,8 1,85,5,8 3,5 Tyskland, 1,57 1,75,35 3, Dollar pr. tønde Oliepris, Brent Dollar pr. euro Dollar/euro-kurs 1,39 1,9 1,31 1,3 1,3 Anm.: Realvækst i Danmarks aftagerlande er den industrieksportvægtede BNP-vækst i 3 lande. Lønomkostninger og produktivitet er henholdsvis timelønninger i fremstilling og arbejdsproduktivitet for hele økonomien. Disse er beregnede ved sammenvejning med dobbeltvejede eksportvægte for ti udvalgte aftagerlande. Inflationen er stigningstaksten i forbrugerprisindekset, og de lange renter er renten på 1- årige statsobligationer. Renterne er gennemsnitlige årlige renter. Kilde: EcoWin og egne skøn. - -

7 Tabel. BNP-vækst i Danmarks aftagerlande Eksportvægt Mængdestigning Pct Pct Tyskland 1,3 3,1,9 1,1,,3 Sverige 13, 3,8 1, 1,8 3, 3,3 USA 11,1 1,8,, 3, 3, Norge 8,8 1,3 3,,5,5,8 Storbritannien 7,8 1,,3 1, 1,8,1 Frankrig, 1,7,, 1,3,5 Holland,5 1,1-1, -,5 1,5 3, Kina 3, 9,3 8, 8,5 9, 9,5 Finland 3,,8 -, -,5,,8 Italien,8,5 -, -,,5 1,5 Polen,8,3,1 1,5,5 3,3 Spanien,, -1, -1,5,8 1,8 Belgien,1 1,8 -,, 1,8 3, Japan,1 -,5, 1, 1, 1,3 Rusland 1,7,3 3, 3,8,, Brasilien 1,,7,9,3,8 5, Tjekkiet 1, 1,9-1,,8,3 3,5 Australien 1,, 3, 3,3 3,8, Schweiz 1,3 1,9 1, 1,5,5,3 Canada 1,, 1,8,,5,3 Østrig 1,,7,8,5, 3, Ungarn,9 1, -1,8, 1,3 3, Irland,8 1,,9 1,,, Rumænien,7,1,7 1,5, 3, Indien,7 7,5,, 7,3 7,3 Litauen,, 3, 3, 3, 3,3 Slovakiet,5 3,, 1,3 3,, Letland, 5, 5, 3,5, 3,3 Estland, 8,3 3, 3, 3,3 3,5 Grækenland,3-7, -, -5,, 3,3 Portugal,3-1, -3, -3, 1,, Slovenien,1, -,3 -,, 3,3 Bulgarien,1 1,9,8 1,5, 3,5 Malta, 1,7,8 1,5,, Danmark 1,1 -,5, 1,8 1,9 EU,8 1,7 -,1,1 1,, Euroområdet 38, 1,7 -,3 -, 1,5, BRIK 7, 7,3, 7, 7, 8, Aftagere 1,,5 1,1 1,5, 3, Anm.: De 3 lande, som er medtaget i aggregatet af aftagerlande, aftog tilsammen 87,1 pct. af Danmarks industrieksport i. De enkelte eksportvægte er det pågældende lands andel af Danmarks industrieksport til disse 3 aftagerlande. Væksten i EU og euroområdet er sammenvejet med BNP-vægte, mens aftagere er sammenvejede med eksportvægte. Kilde: EcoWin, Danmarks Statistik, ADAM s databank og egne beregninger

8 Europa BNP for det samlede euroområde faldt med, pct. i fjerde kvartal. Euroområdet har dermed været i tilbagegang siden. kvartal i. Den underdrejede økonomiske aktivitet er sammenfaldende med en kraftig stigning i ledigheden, der i marts nåede et historisk højt niveau på 1,1 pct., jf. figur. Figur. BNP og ledighed i euroområdet = 1 Pct. 11 BNP Ledighed (h.akse) Anm.: Seneste observation for BNP er. kvartal, og seneste observation for ledigheden er marts 13. Kilde: EcoWin. Ledighedsstigningen i euroområdet er drevet af ledighedsstigninger i de kriseplagede lande (Grækenland, Italien, Irland, Portugal og Spanien). Særligt hårdt ramte er Spanien og Grækenland, hvor ledigheden i begge tilfælde er ca. pct., og hvor ungdomsledigheden er mere end 55 pct., jf. figur

9 Figur 5. Ledighed og ungdomsledighed i udvalgte eurolande Ledighed Ungdomsledighed Pct. 3 5 Grækenland Italien Irland Portugal Spanien Pct. 7 5 Grækenland Italien Spanien Anm.: Seneste observationer er. kvartal for Grækenland og Italien, april 13 for Irland og 1. kvartal 13 for Portugal og Spanien. Ungdomsledigheden er ledigheden for de 15--årige. Kilde: EcoWin. Inflationen i euroområdet faldt fra,5 pct. (år/år) i august til 1,7 pct. (år/år) i marts 13. Både den faktiske inflation og kerneinflationen er nu begge under procent. På baggrund af blandt andet den lave inflation, som afspejler den svage realøkonomi, har Den Europæiske Centralbank (ECB) sænket den pengepolitiske rente fra,75 til,5 pct., jf. figur. ECB vil fortsat sikre rigelig likviditet på pengemarkedet, men har ikke annonceret nye ukonventionelle pengepolitiske tiltag. ECB har heller ikke iværksat et OMT-program, da ingen eurolande har anmodet om hjælp fra ESM. Figur. Inflation og pengepolitisk rente i euroområdet Inflation Pengepolitisk rente Pct. (år/år) Forbrugerpris Forbrugerpris ekskl. energi og fødevarer Pct Anm.: Seneste observation for forbrugerpriserne er marts 13, og seneste observation for den pengepolitiske rente er medio maj. Kilde: EcoWin. I landene uden for euroområdet var væksten ligeledes svag i. I Storbritannien blev tilbagegangen i BNP, som har stået på siden. kvartal, afbrudt af kraftig vækst i tredje kvartal på knap 1 pct. (k/k), men i fjerde kvartal faldt BNP med,3 pct., jf. figur - 9 -

10 7. På trods af aktivitetsnedgangen er ledigheden faldet fra 8, pct. i slutningen af til 7,9 pct. i januar 13. Konjunktursituationen i Norge og Sverige er relativt upåvirket af krisen. Den svenske økonomi har været drevet af kraftig vækst i den indenlandske efterspørgsel og til en vis grad af fremgang i nettoeksporten. I slutningen af blev Sverige dog også ramt af krisen. Dette kan tilskrives såvel en styrkelse af den svenske krone som den generelt svage vækst på Sveriges eksportmarkeder. Af den samlede svenske eksport går godt 55 pct. til EU-lande. Norge oplevede også afmatning i slutningen af. Indikatorerne tyder dog på en pæn vækst i begyndelsen af i år. Figur 7. BNP i Sverige, Norge og Storbritannien = Storbritannien Sverige Norge Anm.: Seneste observation er. kvartal for Sverige og Norge og 1. kvartal 13 for Storbritannien. Kilde: EcoWin. USA I USA har aktivitetsfremgangen efter finanskrisen været behersket, og BNP ligger aktuelt betydeligt under sit strukturelle niveau. I fjerde kvartal stagnerede amerikansk økonomi, hvilket i væsentlig udstrækning kan tilskrives lagernedbrydning og offentlige besparelser på navnlig forsvarsbudgettet. I første kvartal var der atter fremgang i amerikansk økonomi, idet BNP voksede med, pct. (k/k). Ledigheden har fortsat den faldende tendens siden og ligger nu på 7, pct., jf. figur 8. Arbejdsmarkedsrapporterne fra Bureau of Labor Statistics (BLS) for årets første måneder peger samlet set i retning af en bedring på det amerikanske arbejdsmarked i begyndelsen af året, og boligmarkedet er ligeledes i bedring. Der er tegn på en underliggende bedring i amerikansk - 1 -

11 økonomi, men navnlig de finanspolitiske opstramninger betyder, at der kan gå lidt tid endnu, før opsvinget for alvor materialiserer sig. Figur 8. BNP og Ledighed i USA = 1 Pct. 11 BNP Ledighed (h.akse) Anm.: Seneste observation for BNP er 1. kvartal 13, og seneste observation for ledigheden er april 13. Kilde: EcoWin Den amerikanske forbrugerprisinflation, der har svinget omkring pct. siden midten af, aftog til 1,5 pct. (år/år) i marts. Kerneinflationen, dvs. forbrugerpriserne eksklusive energi- og fødevare aftog kun en anelse fra, til 1,9 pct. (år/år) i marts. Den amerikanske centralbank, Federal Reserve (FED), har fastholdt den meget lempelige pengepolitik, som har været ført siden finanskrisen i med en pengepolitisk rente på mellem og,5 pct., jf. figur 9. Desuden foretager FED fortsat betydelige opkøb af statsog realkreditobligationer med længere løbetid (såkaldt kvantitative lempelser) for at stimulere økonomien yderligere. FED forventer at fastholde den pengepolitiske rente på et ekstraordinært lavt niveau, så længe ledigheden er over,5 pct., inflationen forventes at holde sig under,5 pct. de kommende to år, og så længe inflationsforventningerne er under kontrol

12 Figur 9. Inflation og pengepolitisk rente i USA Inflation i USA Pengepolitisk rente Pct. (år/år) 8 Forbrugerpris Forbrugerpris ekskl. energi og fødevarer - Pct Anm.: Seneste observationer for forbrugerpriserne er marts 13, og seneste observation for den pengepolitiske rente er medio maj 13. Kilde: EcoWin. Asien Japan oplevede kraftig vækst i første kvartal, men BNP faldt i de tre efterfølgende kvartaler. Tilbagegangen skyldes primært et fald i nettoeksporten. Japan er dog ikke mærket af krisen i samme grad som euroområdet og USA, hvilket også fremgår af den forholdsvis lave ledighed, jf. figur 1. Både finans- og pengepolitikken lempes betragteligt i 13, hvilket sammen med den betydelige forbedring af indikatorerne peger i retning af en kraftig aktivitetsfremgang i år. Figur 1. BNP og ledighed i Japan = 1 Pct. 11 BNP. 18 Ledighed (h.akse) Anm.: Seneste observation for BNP er. kvartal, og seneste observation for ledigheden er marts 13. Kilde: EcoWin

13 I Kina aftog væksten til 7,8 pct. i fra 9,3 pct. året før. Den relativt svage vækst i hænger sammen med den globale afmatning, der rammer Kinas eksport. Væksten i både BNP og industriproduktionen var svag i første kvartal, hvilket kunne tyde på en yderligere vækstafmatning i år. Indikatorerne ligger dog fortsat på høje niveauer. Råvarepriser Efter en mindre stigning i verdensmarkedsprisen på olie i begyndelsen af året har olieprisen været faldende siden midten af februar og ligger aktuelt på omkring 1 dollar pr. tønde, jf. figur 11. Den seneste tids fald i olieprisen afspejler formentlig en behersket efterspørgsel som følge af en svag aktivitetsudvikling. På baggrund af udsigterne til en begrænset økonomisk fremgang i verdensøkonomien gennem 13 forventes olieprisen at befinde sig omkring det nuværende niveau resten af året. Fra 1 forventes olieprisen at være svagt stigende i takt med en forbedring af den internationale konjunktursituation. Figur 11. Oliepris USD pr. tønde Anm.: Den angivne pris er for Brent-olie. Seneste observation er medio maj 13. Kilde: EcoWin. Verdensmarkedspriserne på fødevarer steg kraftigt i sensommeren, jf. figur 1. Baggrunden var, at tørke i blandt andet USA ventedes at ville hæmme høstudbyttet. Fødevarepriserne har imidlertid været støt faldende siden efteråret og er nu tilbage omkring niveauet fra før stigningen

14 Figur 1. Fødevarepriser. januar = 1 5 Majs Hvede Soyabønner Anm.: Seneste observation er medio maj 13. Kilde: EcoWin

15 . Dansk økonomi.1. Finansielle forhold De finansielle markeder i Danmark er fortsat prægede af den skrøbelige tilstand på visse dele af de finansielle markeder i euroområdet. Investorerne har søgt mod sikre formueplaceringer i blandt andet Danmark med ekstraordinært lave renter på danske stats- og realkreditobligationer til følge. Renteudvikling Nationalbanken har foretaget to mindre justeringer af den pengepolitiske udlånsrente siden efteråret. Med udgangspunkt i en periode, hvor kronen blev svækket over for euroen, foretog Nationalbanken en ensidig forhøjelse af udlånsrenten fra, pct.,3 pct. i januar. I begyndelsen af maj sænkede Nationalbanken udlånsrenten tilbage til, pct. som reaktion på en rentesænkelse fra ECB. Nationalbankens pengepolitiske rente er fortsat lavere end den pengepolitiske rente i euroområdet. Ved rentesænkningen i begyndelsen af maj blev rentespændet over for ECB dog reduceret med 15 basispoint, idet Nationalbankens rentesænkning var mindre end ECB s, jf. figur 13. I takt med den ventede aftrapning af statsgældsproblemerne i flere eurolande og en gradvis vending af konjunkturen i euroområdet ventes både Nationalbankens og ECB s pengepolitiske renter at stige mod mere typiske niveauer de kommende år. Figur 13. Pengepolitiske renter Pct. 5 Nationalbanken ECB Anm.: Seneste observationer er medio maj 13. Kilde: Nationalbanken og ECB

16 Den store interesse blandt investorerne for formueplacering i Danmark fremgår af de usædvanligt lave renter på stats- og realkreditobligationer. Navnlig på obligationer med kort løbetid er renterne meget lave. Skatkammerbeviser (korte danske statsobligationer) handles fortsat til negative renter, og den etårige realkreditrente har svinget omkring ¼ - ½ pct. i begyndelsen af året. Den tiårige danske statsobligationsrente er også meget lav og har bevæget sig omkring et niveau på 1,5 pct. siden efteråret, jf. figur 1. Renten på tiårige danske statsobligationer lå i længere perioder af under renten på tilsvarende tyske statsobligationer. I begyndelsen af året har rentespændet været svagt positivt og lå medio maj på omkring 1 basispoint. Figur 1. Statsobligationsrente Pct Anm.: Statsobligationsrenten er for tiårige danske statsobligationer. Seneste observation er medio maj 13. Kilde: Eurostat. Renten på 3-årige danske realkreditobligationer har haft en svagt faldende tendens siden efteråret og lå medio maj på knap 3,1 pct. Ligesom de pengepolitiske renter ventes markedsrenterne at stige mod mere typiske niveauer de kommende år. Realkreditinstitutternes bidragssatser er steget yderligere siden efteråret for både husholdninger og erhverv. For både husholdninger og erhverv er bidragssatserne betragteligt højere end før finanskrisen, jf. figur 15. Dette dæmper den økonomiske effekt af de lave markedsrenter på realkreditobligationer

17 Figur 15. Realkreditrenter og bidragssatser Realkreditrenter Bidragssatser Andel årig 3-årig Pct Husholdninger Erhverv Anm.: Bidragssatser er bidrag til realkreditsektoren opgjort i procent af den samlede udestående lånemasse. Seneste observation for realkreditrenter er medio maj 13, og seneste observationer for bidragssatser er februar 13. Kilde: Nationalbanken. Pengeinstitutternes udlånsrente og rentemarginalen for husholdningerne har begge ligget nogenlunde konstant siden midten af. På erhvervslån faldt pengeinstitutternes udlånsrente støt gennem. Rentemarginalen for erhvervslån har også haft en aftagende tendens, men mindre udtalt end udlånsrenten, jf. figur 1. Figur 1. Pengeinstitutternes udlånsrenter og rentemarginaler Udlånsrenter Rentemarginaler Pct. 1 8 Pct.point 1 8 Husholdninger Ikke-finansielle selskaber Husholdninger Ikke-finansielle selskaber Anm: Pengeinstitutternes rentemarginal er differencen mellem den gennemsnitlige udlåns- og indlånsrente. Seneste observation er april 13. Kilde: Nationalbanken. Udlån Kreditinstitutternes samlede udlån i pct. af BNP har ligget nogenlunde konstant siden, idet stigningen i realkreditinstitutternes udlån er omtrent modsvaret af et fald i udlånet fra pengeinstitutterne, jf. figur 17. Udviklingen er primært drevet af omlægning af erhvervslån fra pengeinstitutter til realkreditinstitutter. I Nationalbankens udlånsun

18 dersøgelse rapporterer pengeinstitutterne om uændrede kreditstandarder i begyndelsen af i år, og om en svag efterspørgsel efter lån. Til gengæld rapporterer realkreditinstitutterne om øget efterspørgsel. Figur 17. Udlån fra penge- og realkreditinstitutter Pct. af BNP 8 Pengeinstitutlån til erhverv Pengeinstitutlån til hush. Realkreditlån til erhverv Realkreditlån til hush. (h.akse) Pct. af BNP Anm.: Seneste observation er. kvartal. Kilde: Nationalbanken og Danmarks Statistik, Statistikbanken. Solvens og likviditet Solvensprocenten, dvs. forholdet mellem basiskapitalen og de risikovægtede aktiver, er steget betragteligt i danske pengeinstitutter siden finanskrisen og udgjorde i knap 17 pct. i gennemsnit. Dette er betragteligt højere end det lovbestemte minimumskrav på 8 pct. Ligesom solvensprocenten er kernekapitalprocenten, dvs. forholdet mellem kernekapitalen og de risikovægtede aktiver, steget betragteligt, jf. figur 18. Den øgede solvens i danske pengeinstitutter indikerer en forbedret modstandskraft over for tab på engagementer

19 Figur 18. Solvens- og kernekapitalprocent Pct. 5 Solvensgrad Kernekapitalgrad Anm.: Solvensprocenten opgøres som basiskapitalen, der består af kernekapital og supplerende kapital, i procent af de risikovægtede aktiver. Kernekapitalprocenten er kernekapitalen i procent af de risikovægtede aktiver. Figuren viser solvens- og kernekapitalprocent for pengeinstitutter i gruppe 1- på konsolideret basis. Tallene er ultimo året undtaget, hvor alle tal er medio året. Kilde: Finanstilsynet. Efter et fald i pengeinstitutternes likviditetsoverdækning i, steg likviditetsoverdækningen noget i, jf. figur 19. For danske pengeinstitutter under ét ligger likviditetsoverdækningen således langt over de 5 pct., som er den nedre grænseværdi i Finanstilsynets tilsynsdiamant. Figur 19. Likviditetsoverdækning Pct Anm.: Likviditetsoverdækning er pengeinstitutternes overskydende likviditet efter opfyldelse af de lovbestemte minimumskrav i procent af lovens minimumskrav. Figuren viser likviditetsoverdækningen for pengeinstitutter i gruppe 1- på konsolideret basis. Kilde: Finanstilsynet

20 Pengeinstitutternes indlånsunderskud, dvs. forskellen mellem udlån og indlån, er faldet betragteligt i andet halvår og er nu betragteligt lavere end i perioden op til finanskrisen i, jf. figur. Indlånsunderskuddet er et udtryk for pengeinstitutternes behov for markedsfinansiering og kan udgøre en likviditetsrisiko, hvis markedsadgangen er ustabil for det enkelte pengeinstitut. En betydelig del af indlånsunderskuddet er finansieret med lån mod sikkerhed i værdipapirer (repo-forretninger), der ikke nødvendigvis er en mere ustabil finansieringskilde end almindelige indlån. Figur. Pengeinstitutternes indlånsunderskud og finansiering Indlånsunderskud Finansiering Pct. af BNP 5 Indlånsunderskud Ekskl. repoforretninger Mia. kr Kort nettogæld Korte gældsinstrumenter Lang nettogæld Lange gældsinstrumenter Anm.: Indlånsunderskuddet er forskellen mellem udlån og indlån for pengeinstitutterne i Finanstilsynets gruppe 1-3. Seneste observation for indlånsunderskuddet er. kvartal. For pengeinstitutternes finansiering er kort løbetid defineret som oprindelig løbetid under et år, mens lang løbetid er over et år. Udenlandske pengeinstitutters filialer i Danmark indgår. Pengeinstitutternes finansiering dækker ikke kun indlånsunderskuddet, men også eksempelvis værdipapirbeholdningen på aktivsiden. Seneste observationer for pengeinstitutternes finansiering er marts 13. Kilde: Nationalbanken. Aktiekurser De danske aktiekurser voksede ganske kraftigt gennem og er nu på et højere niveau end før finanskrisen. Den stigende tendens har dog været aftagende i årets første måneder. Der har også været pæne stigninger i aktiekurserne i USA, hvilket næsten har bragt de amerikanske aktiekurser tilbage på niveauet op til finanskrisen, jf. figur 1. Tages højde for den almindelige prisudvikling siden, er stigningerne dog ikke markante. De reale aktiekurser er således lavere end i i såvel Danmark som USA. I euroområdet er både de reale og nominelle aktiekurser lavere end i, hvilket skal ses i lyset af den svage aktivitetsudvikling og den europæiske statsgældskrise. - -

21 Figur 1. Aktiekurser 3. januar = 1 Danmark Euroområdet USA Anm.: Seneste observationer er medio maj 13. Kilde: EcoWin... Indenlandsk efterspørgsel Den indenlandske efterspørgsel har udviklet sig svagt siden og har medvirket til den afdæmpede udvikling i BNP de seneste tre år. Der vurderes at være et vist potentiale for fremgang i forbrug og investeringer, men det forekommer ikke sandsynligt, at forbrugere og virksomheder vil øge deres efterspørgsel markant, før der kommer afgørende bedre tegn fra verdensøkonomien. Privat forbrug og disponibel indkomst Den langsigtede disponible indkomst forventes at ligge fladt i 13 som følge af en fortsat afdæmpet indkomststigning og en vis stigning i skattebetalingen. Skatterne stiger hovedsageligt som følge af en stigning i den gennemsnitlige skattesats vedrørende personlig indkomst. Dette skyldes både højere bundskat og lavere personfradrag, hvilket blev benyttet som finansiering til afskaffelsen af fedt- og sukkerafgiften i finansloven for. I de kommende år ventes den langsigtede disponible indkomst at stige som følge af stigende løn- og restindkomst, efterhånden som konjunkturerne forbedres, jf. tabel

22 Tabel 3. Indkomster, forbrug og opsparing i den private sektor Mia. kr Lønsum Restindkomst mv Bruttoværditilvækst Nettorenter Overførsler m.m Bruttoindkomst Direkte skatter Andre skatter Anden produktionsskat 3 Disponibel bruttoindkomst Afskrivninger Disponibel nettoindkomst Korrektion for skat af pension mv Disponibel indkomst, jf. SMEC (lang sigt) Anvendt til privat forbrug Anvendt til privat nettoopsparing Anm.: Den langsigtede disponible indkomst bygger på en antagelse om, at husholdningerne i sidste ende ejer virksomhederne. Indkomstbegrebet inkluderer derfor hele den private sektor og indeholder al løn- og restindkomst efter skatter og afskrivninger. Pensioner og renter opfattes ikke som indkomst på lang sigt, idet pensions ind- og udbetalinger er udtryk for en omplacering af formue, og renter er afkast af den finansielle formue. Kilde: Danmarks Statistik, ADAM s databank og egne beregninger. Den langsigtede forbrugskvote, som er det private forbrug i forhold til den såkaldt langsigtede disponible indkomst, lå i på et historisk lavt niveau og ventes normaliseret frem mod. Den private sektors formue faldt i forbindelse med den finansielle krise, men er steget siden. Stigningen skal hovedsageligt tilskrives en kraftig vækst i pensionsformuen. Formuekvoten ventes fortsat at stige frem mod, men i stadigt langsommere tempo grundet en kraftigere vækst i den disponible indkomst frem mod, jf. figur. - -

23 Figur. Forbrugs- og formuekvote Forbrugskvote Formuekvote (h.akse) Anm.: Forbrugskvoten er det private forbrugs andel af disponibel indkomst, og formuekvoten er den private formues andel af disponibel indkomst. Den private formue udgøres af husholdningernes finansielle formue, værdien af bolig og biler samt pensionsformue efter skat. Den disponible indkomst er SMEC s langsigtede disponible indkomst. Kilde: Danmarks Statistik, ADAM s databank og egne beregninger. Husholdningernes kortsigtede forbrugsmuligheder bestemmes af et mere snævert og mere likvidt indkomstbegreb end den langsigtede disponible indkomst. På kort sigt har husholdningerne ikke mulighed for at forbruge den indkomst, der genereres i virksomhederne. I det kortsigtede begreb indgår derfor kun løn- og overførselsindkomster (efter skat), der vedrører husholdninger og selvstændige. Der ses således bort fra restindkomsten i selskaberne. På kort sigt opfattes både pensioner og nettorenter relateret til husholdningerne som indkomst. Den kortsigtede disponible indkomst steg,8 pct. i og ventes kun at stige svagt i 13. Fra 1 er der atter fremgang i den kortsigtede disponible indkomst som følge af højere løn- og overførselsindkomst, efterhånden som konjunkturerne vender. Den kortsigtede forbrugskvote ligger ligesom den langsigtede lavt, jf. figur 3. Der er ikke umiddelbart udsigt til en kraftig stigning i forbrugskvoten på kort sigt, da forbrugernes tillid fortsat er lav. Et væsentligt vækstbidrag til BNP gennem det private forbrug forventes snarere at komme gennem stigninger i den disponible indkomst end gennem stigninger i forbrugskvoten. Det private forbrug faldt i alle kvartaler i, og for som helhed blev der kun tale om en svag vækst på ca. ½ pct. fra til. Indikatorerne peger mod en fortsat svag udvikling, og der forventes derfor kun afdæmpet vækst på godt ½ pct. i det private forbrug i 13. I 1 og 15 forventes større fremgang, efterhånden som konjunktursituationen normaliseres, og den disponible indkomst stiger. Forbrugertilliden lå - 3 -

24 stort set fladt gennem og viser ingen tendens til stigning i begyndelsen af 13, jf. figur. Figur 3. Kortsigtet forbrugskvote, indkomst- og forbrugsvækst Forbrugskvote Indkomst og forbrug Andel af disp. indkomst.9 Pct Disponibel indkomst Forbrug Anm.: Forbrugskvoten er det private forbrugs andel af kortsigtet disponibel indkomst. I højre figur er vist realvæksten i forbrug og indkomst. De lodrette streger angiver overgang til prognose. Kilde: Danmarks Statistik, ADAM s databank og egne beregninger. Figur. Forbrugertillid Nettotal 3 Samlede forventning Danmarks situation om et år Familien situation om et år Anm.: Forbrugertillidsindikatorens nettotal er et udtryk for tendensen i forbrugernes forventninger. Seneste observation er april 13. Egen sæsonkorrektion. Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken og egne beregninger. Detailomsætningen udviser fortsat en faldende tendens. En del af dette fænomen må givetvis tilskrives øget internethandel og kan ikke alene tilskrives svage konjunkturer. Der har således været en svag stigning i den reale dankortomsætning siden midten af, jf. figur

KonjunkturNYT - uge 43

KonjunkturNYT - uge 43 KonjunkturNYT - uge. oktober. oktober Danmark Forbrugertilliden steg i oktober Fald i detailomsætningen i september Dansk inflation på niveau med euroområdets i september Internationalt USA: Uændret inflation

Læs mere

Konjunkturnotat, Dansk Økonomi forår 2014

Konjunkturnotat, Dansk Økonomi forår 2014 d. 21.5.214 KLAUSULERET INDTIL TIRSDAG DEN 27. MAJ 214 KL. 12. Konjunkturnotat, Dansk Økonomi forår 214 Notatet beskriver baggrunden for konjunkturprognosen i Dansk Økonomi, forår 214. INDHOLD 1. International

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 42

KonjunkturNYT - uge 42 KonjunkturNYT - uge. oktober 9. oktober Danmark Lavere forbrugerprisinflation i september Inflationen i Danmark lavere end i euroområdet i september Internationalt USA: Stigende inflation, industriproduktion

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 44

KonjunkturNYT - uge 44 KonjunkturNYT - uge. oktober. oktober Danmark Stort set uændret bruttoledighed i september Stigning i konjunkturbarometeret for serviceerhverv i oktober, men fald i de øvrige erhverv Udlånet til erhverv

Læs mere

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal 24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 22

KonjunkturNYT - uge 22 KonjunkturNYT - uge. maj 8. maj 1 Danmark Fremgang i dansk økonomi i 1. kvartal 1 Blandede signaler fra konjunkturindikatorerne i maj Penge- og realkreditinstitutternes udlån er omtrent uændret siden årsskiftet

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 11

KonjunkturNYT - uge 11 KonjunkturNYT - uge 11 9. marts 1. marts 1 Danmark Fremgang i den private beskæftigelse i. kvartal Stigning i lønmodtagerbeskæftigelsen i. kvartal Fortsat fald i den offentlige beskæftigelse i. kvartal

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 5

KonjunkturNYT - uge 5 KonjunkturNYT - uge. januar. januar Danmark Lille stigning i bruttoledigheden i december Lille stigning i lønmodtagerbeskæftigelsen i november Stigning i konjunkturbarometrene for industri og serviceerhvervene

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 41

KonjunkturNYT - uge 41 KonjunkturNYT - uge 8. oktober. oktober Danmark Stigning i eksporten i august Overskud på betalingsbalancen i august IMF nedjusterer skøn for den globale vækst Stigning i både husholdningernes og erhvervenes

Læs mere

KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING OG AKTUEL ØKONOMISK POLITIK. I.1 Indledning

KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING OG AKTUEL ØKONOMISK POLITIK. I.1 Indledning KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING OG AKTUEL ØKONOMISK POLITIK I.1 Indledning Tegn på fremgang Efter flere år med et uændret aktivitetsniveau peger flere forhold i retning af fremgang i dansk økonomi i den

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 26

KonjunkturNYT - uge 26 KonjunkturNYT - uge 6 3. juni 7. juni 14 Danmark Lille underskud på de offentlige finanser i 1. kvartal 14 Blandede signaler fra konjunkturindikatorerne i juni Stigende huspriser i 1. kvartal Ny prognose

Læs mere

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Danmarks lønkonkurrenceevne er blevet styrket betydeligt i de senere år. Det hænger især sammen med en forholdsvis afdæmpet dansk lønudvikling

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING OG AKTUEL ØKONOMISK POLITIK

KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING OG AKTUEL ØKONOMISK POLITIK KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING OG AKTUEL ØKONOMISK POLITIK I.1 Indledning Forringede vækstudsigter i euroområdet og Danmark Dansk og europæisk økonomi har stået stille de seneste fire år, jf. figur I.1.

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 16-17

KonjunkturNYT - uge 16-17 KonjunkturNYT - uge -7. april. april Danmark Detailomsætningsindekset steg i første kvartal Uændret forbrugertillid i april Dansk inflation stadig lavere end euroområdets Producent- og importpriserne faldt

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 2014 Finland

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 2014 Finland Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 214 Finland Nøgletal for Danmark Juni 214 Forventet BNP-udvikling i 214 1,6 % Forventet Inflation i 214 1,2 % Forventet Ledighed 214 5,5 % Nationalbankens

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE NR. Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel Bygge- og anlægserhvervet har været igennem en turbulent periode det seneste årti. Aktiviteten nåede op på et ekstraordinært

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 36

KonjunkturNYT - uge 36 KonjunkturNYT - uge 36 1. september 5. september 214 Danmark Medicinalindustrien giver store udsving i industriproduktionen Omtrent uændret dankortomsætning i august Priserne på enfamiliehuse faldt i juni,

Læs mere

Største opsparing i den private sektor i over 40 år

Største opsparing i den private sektor i over 40 år Største opsparing i den private sektor i over 4 år De reviderede tal for nationalregnskabet gav en lille opjustering af vækstbilledet i 1. halvår 212. Samlet ligger tallene på linje med grundlaget for

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 18

KonjunkturNYT - uge 18 KonjunkturNYT - uge 18 7. april 3. april 15 Danmark Fald i bruttoledigheden i marts Stigning i lønmodtagerbeskæftigelsen i februar Stigning i konjunkturbarometret for detailhandlen, små udsving i øvrige

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel

Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel Danmark har de seneste år haft meget store overskud på betalingsbalancen. Overskuddet er siden starten af dette årtusind steget fra knap 1½ pct.

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING. I.1 Indledning

KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING. I.1 Indledning KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING I.1 Indledning Svag økonomisk udvikling i Danmark og euroområdet Den økonomiske situation i såvel Danmark som resten af Europa er præget af betydelig usikkerhed og den manglende

Læs mere

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein Økonomikongres for landmænd Nationalbankdirektør Nils Bernstein Global konjunktur 4. kvt. 2007 = 100 2007 = 100 140 140 130 130 120 120 110 110 100 100 90 2007 2008 2009 2010 2011 Euroområdet USA Japan

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 7

KonjunkturNYT - uge 7 KonjunkturNYT - uge 7. februar. februar Danmark Firmaernes samlede salg omtrent uændret i Fremgang i eksporten af varer og tjenester i Stigning i overskuddet på betalingsbalancen i Rekord i bilsalget i

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 12

KonjunkturNYT - uge 12 KonjunkturNYT - uge 1 1. marts. marts 15 Danmark Firmaernes salg steg i januar efter fald i december Detailsalget faldt svagt i februar Producent- og importpriserne tiltog i februar Nationalbankens kvartalsoversigt

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET 4. april 2008 Af Af Jakob Jakob Mølgård Mølgård og Martin og Martin Madsen Madsen (33 (33 55 77 55 18) 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET Vi forventer en gradvis tilpasning

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 35

KonjunkturNYT - uge 35 KonjunkturNYT - uge. august 9. august Danmark BNP faldt i. kvartal, men beskæftigelsen steg Lille stigning i bruttoledigheden i juli, men arbejdsmarkedet generelt i bedring Stigning i lønmodtagerbeskæftigelsen

Læs mere

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter Jyske Bank 9. december Dansk økonomi fortsat lovende takter Fortsat lovende takter Fremgangen er vendt tilbage til l dansk økonomi i løbet af. Målt på BNP-væksten er. og. kvartal det bedste halve år siden.

Læs mere

KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING

KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING I.1 Indledning Finansiel krise giver økonomisk tilbageslag Gunstigt udgangspunkt i Danmark Den globale finansielle uro er forøget markant de seneste måneder med voldsomme

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 30

KonjunkturNYT - uge 30 KonjunkturNYT - uge 3 3. juli 7. juli Danmark Stigning i forbrugertilliden i juli Stigning i husholdningernes bilkøb i Stigning i antal nyregistrerede erhvervskøretøjer i Pengeinstitutterne fortsat tilbageholdende

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal maj 2013

Status på udvalgte nøgletal maj 2013 Status på udvalgte nøgletal maj 213 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på Dansk økonomi Så kom foråret i meteorologisk forstand, men det længe ventede økonomiske forår har vi stadig ikke set meget

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 19

KonjunkturNYT - uge 19 KonjunkturNYT - uge 19 6. maj 8. maj 213 Danmark Industriproduktionen steg i 1. kvartal Udenrigshandlen viser stigning i både eksporten af varer og tjenester i 1. kvartal Underskud på betalingsbalancen

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 19

KonjunkturNYT - uge 19 KonjunkturNYT - uge 19. maj 8. maj 1 Danmark Pæn stigning i industriproduktionen i marts Stigning i bilsalget i april Fortsat lav restanceprocent og uændret antal månedlige tvangsauktioner let af konkurser

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal maj 2011

Status på udvalgte nøgletal maj 2011 Status på udvalgte nøgletal maj 211 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Ledighed: Uændret ledighed Den sæsonkorrigerede bruttoledighed lå i marts på 162.4, svarende til 5,9 pct. af arbejdsstyrken.

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Landerapport for Danmark

Landerapport for Danmark Landerapport for Danmark NBO styrelsen 7. - 8. marts Økonomisk aktivitet Nationalregnskabet for 3. kvartal 2010 viser en god stigning i reelt BNP på 1 pct. i forhold til 2. kvartal 2010. Dermed er BNP

Læs mere

Afmatning i BRIK-landene kan koste danske job

Afmatning i BRIK-landene kan koste danske job Afmatning i BRIK-landene kan koste danske job Overordnet er der positive forventninger til den internationale økonomi. Mens væksten er tilbage i Europa og USA, er der dog begyndende svaghedstegn i nogle

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 13

KonjunkturNYT - uge 13 KonjunkturNYT - uge. marts 7. marts Danmark Stigende forbrugertillid i marts Stigende huspriser i. kvartal Lave energipriser holder stadig forbrugerpriserne nede i både Danmark og euroområdet Stigning

Læs mere

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013 Øjebliksbillede. kvartal 1 DB Øjebliksbillede for. kvartal 1 Det første halve år af 1 har ikke været noget at skrive hjem om. Både nøgletal fra dansk økonomi generelt og nøgletal for byggeriet viser, at

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 39

KonjunkturNYT - uge 39 KonjunkturNYT - uge 39 23. september 27. september 213 Danmark Bruttoledigheden faldt i august Stigende erhvervstillid i industri og service Stigende huspriser i 2. kvartal Det samlede udlån steg svagt

Læs mere

Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv

Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Kopi: KONJ 23.5.2013 Dorte Grinderslev Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Dokumentationsnotat til Dansk Økonomi, forår 2013 kapitel I Til konjunkturvurderingen i Dansk Økonomi, forår 2013

Læs mere

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober.

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober. LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser og i overensstemmelse med dets forward guidance (vejledning om den fremtidige pengepolitik) besluttede Styrelsesrådet på mødet den

Læs mere

DEN ØKONOMISKE SITUATION

DEN ØKONOMISKE SITUATION i:\november 99\den oek-sit-sb-ms.doc Af Steen Bocian og Michael Schrøder RESUMÉ 3.november 1999 DEN ØKONOMISKE SITUATION Ifølge den seneste opgørelse af Dansk Arbejdsgiverforening er tendensen til faldende

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 d. 01.10.2014 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014. INDHOLD 1 Offentlig

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal november 2010

Status på udvalgte nøgletal november 2010 Status på udvalgte nøgletal november 21 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Ledighed: Stigning i bruttoledigheden I september var 168.3 registrerede bruttoledige og bruttoledigheden er dermed

Læs mere

5.3 Løn og indkomst. Figur 5.4

5.3 Løn og indkomst. Figur 5.4 5.3 Løn og indkomst Lønomkostningerne for arbejdere indenfor DA-området steg med 3,1 pct. på årsbasis fra 1. kvartal 2005 til 1. kvartal 2006. Det er en lavere lønstigningstakt sammenlignet med starten

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken 2 Historiske highlights 1813 1818 1936 Statsbankerotten: Gennemgribende pengereform som følge af voldsom krigsinflation efter Napoleons-krigene. Nationalbanken

Læs mere

Rentemarginalen stiger mere i Danmark end i Euroområdet

Rentemarginalen stiger mere i Danmark end i Euroområdet DI Ultimo august MOGR Rentemarginalen stiger mere i Danmark end i Euroområdet Rentemarginalen, der måler forskellen mellem udlåns- og indlånsrenten, er inden for det seneste år øget mere i Danmark end

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal august 2015

Status på udvalgte nøgletal august 2015 Status på udvalgte nøgletal august 215 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Den seneste måneds nøgletal angiver, ligesom i juli, overvejende, at dansk

Læs mere

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012 BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet 100 USA 95 90 85 80 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 Disposition 1. Den europæiske statsgældskrise

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 52-2

KonjunkturNYT - uge 52-2 KonjunkturNYT - uge -. december 1 9. januar 1 Danmark Fremgang i BNP i 3. kvartal 1 Lille fald i bruttoledigheden i november Stilstand i industriproduktionen, men på et højere niveau end i 13 Vareeksporten

Læs mere

Arbejdsmarkedskrisen rammer hårdt i alle brancher

Arbejdsmarkedskrisen rammer hårdt i alle brancher Prognose for arbejdsmarkedet juni 29 Arbejdsmarkedskrisen rammer hårdt i alle brancher Danmark oplever i øjeblikket den værste arbejdsmarkedskrise i 4 år. Beskæftigelsen falder markant mere end under oliekriserne,

Læs mere

DI s efterårsprognose:

DI s efterårsprognose: Den 22. september 2009 DI s efterårsprognose: Først i 2013 vil det tabte være vundet tilbage Af cheføkonom Klaus Rasmussen, økonomisk konsulent Tina Kongsø og økonomisk konsulent Jens Erik Zebis Dansk

Læs mere

KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING

KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING Dansk Økonomi forår 2007 KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING I.1 Indledning Væksten har toppet Væksten vil følge produktiviteten i 2008 og 2009 Væksten i BNP i Danmark var over 3 pct. i 2005 og 2006, jf. figur

Læs mere

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen . marts 9 af Jeppe Druedahl og chefanalytiker Frederik I. Pedersen (tlf. 1) Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen Analysen viser, at de renter, som virksomhederne og husholdninger låner til, på trods af gentagne

Læs mere

DA s konjunkturstatistik.

DA s konjunkturstatistik. +%P GH GHF $UEHMGVQRWDW/ QXGYLNOLQJHQLNYDUWDO Lønudviklingen for arbejdere og funktionærer opgøres bl.a. af DA, der hvert kvartal modtager lønoplysninger for ca.. lønmodtagere. Heraf udgør LO/DA-området

Læs mere

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer.

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelse 9 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelsen for 9 indeholder et temakapitel om finanskrisen og faren for protektionistiske tiltag. Da kapitlet blev skrevet i foråret 9 og

Læs mere

Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet

Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet N O T A T Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet 26. februar 2010 Konklusioner Finansrådets analyse viser, at forholdene på de finansielle markeder

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 I 2014 var Danmarks eksport af energiteknologi 74,4 mia. kr., hvilket er en stigning på 10,7 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 12 pct. af den

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Øjebliksbillede. 3. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 3. kvartal 2013 Øjebliksbillede 3. kvartal 13 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 13 Der er tegn på et løft i aktiviteten i 1, både hvad angår den generelle økonomi og byggebranchen. Fremrykningen af Vækstplan DK i finansloven

Læs mere

STATISTIKUDVALGET STATUSRAPPORT 4. KVARTAL 2014

STATISTIKUDVALGET STATUSRAPPORT 4. KVARTAL 2014 STATISTIKUDVALGET STATUSRAPPORT. KVARTAL Statistikudvalgets Statusrapport. kvartal. Sammenfatning I kølvandet på finanskrisen og den efterfølgende lavkonjunktur har lønudviklingen på det private arbejdsmarked

Læs mere

KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING

KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING I.1 Indledning Krybende opsving fortsat lang vej til fuld normalisering Aktivitetsniveauet faldt voldsomt i både Danmark og resten af verden under krisen, og selvom produktionen

Læs mere

Global update. Cheføkonom Ulrik Harald Bie. ulbi@nykredit.dk +45 44 55 11 41

Global update. Cheføkonom Ulrik Harald Bie. ulbi@nykredit.dk +45 44 55 11 41 Global update Cheføkonom Ulrik Harald Bie ulbi@nykredit.dk +45 44 55 11 41 Konklusioner Forhøjede gældsniveauer bremser væksten globalt Råvarepriser er fortsat under pres Kina har strukturelt lavere vækst,

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent F Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. maj 2015 Medfører

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken. Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken. Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014 DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014 2 Nationalbankloven Formålsparagraf, 1: "Danmarks Nationalbank, der ved denne Lovs Ikrafttræden overtager

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end

Læs mere

Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark

Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark Der er meget store usikkerheder forbundet med international økonomi i øjeblikket og meget taler for, at væksten i udlandet bliver lavere end først

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal November 2013

Status på udvalgte nøgletal November 2013 Status på udvalgte nøgletal November 213 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på den økonomiske udvikling De danske nøgletal sender tvetydige signaler for tiden. På den ene side er indikatoren, der

Læs mere

INDHOLD. Resume 3. Beskeden fremgang i 2004 4. Usikkerheden på retur i den globale økonomi 4. Fremgangen i dansk økonomi kommer ikke udefra 5

INDHOLD. Resume 3. Beskeden fremgang i 2004 4. Usikkerheden på retur i den globale økonomi 4. Fremgangen i dansk økonomi kommer ikke udefra 5 Dansk økonomi Danmark taber markedsandele Låneomlægninger giver plads til forbrug Beskæftigelsesfaldet fortsætter ind i 2004 Boligbyggeriet vinder frem Regeringens udmeldinger mangler konsistens 10. december

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 34

KonjunkturNYT - uge 34 KonjunkturNYT - uge 9. august. august Danmark Faldende ledighed og stigende beskæftigelse ifølge AKU Stort set uændret lønmodtagerbeskæftigelse, når der ses bort fra lockouten Fald i F-ledigheden i juli

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

Analyse: Rebalancering af Tyskland

Analyse: Rebalancering af Tyskland Analyse: Rebalancering af Tyskland 24. februar 2014 Udarbejdet af: Chefanalytiker Bjarne Kogut Økonomisk sekretariat bjarne.kogut@albank.dk Direkte: 38 48 45 52 Resume Analysen konkluderer, at talen om

Læs mere

Økonomi Makroupdate, uge 28, 2009

Økonomi Makroupdate, uge 28, 2009 Økonomi Makroupdate, uge 28, 2009 Svær balancegang forude USA klik her Euroland klik her Danmark klik her Grafer klik her Udarbejdet af: Cheføkonom Jan Størup Nielsen, tlf. 65 20 44 66, jsn@fioniabank.dk

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Figur 1. Udviklingen i boligpriserne ifølge AEs prognose, oktober 2008. Danmarks Statistik enfamilieshuse

Figur 1. Udviklingen i boligpriserne ifølge AEs prognose, oktober 2008. Danmarks Statistik enfamilieshuse 6. oktober 2008 Jeppe Druedahl, Martin Madsen og Frederik I. Pedersen (33 55 77 12) Resumé: AERÅDETS PROGNOSE FOR BOLIGMARKEDET, OKTOBER 2008: BOLIGPRISFALD VIL PRESSE VÆKST OG BESKÆFIGELSE Priserne på

Læs mere

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4 PULJEAFKAST FOR 2014 23.01.2015 Udviklingen i 2014 2014 blev et år med positive afkast på både aktier og obligationer. Globale aktier gav et afkast målt i danske kroner på 18,4 pct. anført af stigninger

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

konsekvenser for erhvervslivet

konsekvenser for erhvervslivet Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede

Læs mere

PFA INVEST NYHEDSBREV - OKTOBER 2014

PFA INVEST NYHEDSBREV - OKTOBER 2014 PFA INVEST NYHEDSBREV - OKTOBER 2014 MARKEDSKOMMENTAR OKTOBER 2014 Fortsat udsigt til økonomisk opsving i USA Europa mere tvivlsomt PFA har en forventning om, at det økonomiske opsving i USA vil fortsætte

Læs mere

Jobbene udebliver i de tre hovederhverv

Jobbene udebliver i de tre hovederhverv Væksten de kommende år bliver for lav til for alvor at kaste arbejdspladser af sig i de tre private hovederhverv. Kun privat service kan se frem til en beskæftigelsesfremgang, som dog tegner til at blive

Læs mere

Økonomisk Perspektiv -ved en korsvej. Cheføkonom Helge J. Pedersen København 15. juni 2009

Økonomisk Perspektiv -ved en korsvej. Cheføkonom Helge J. Pedersen København 15. juni 2009 Økonomisk Perspektiv -ved en korsvej Cheføkonom Helge J. Pedersen København 15. juni 2009 1 Global økonomisk krise men nu lysner det Langvarig krise med rod i boligmarkedet Krisen har spredt sig fra Wall

Læs mere

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau DI ANALYSE oktober 14 Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau Forventninger om øget økonomisk aktivitet, fortsat bedring på boligmarkedet og store offentligt initierede anlægsprojekter betyder,

Læs mere