DRENGE AKADEMIET SYNLIG LÆRING I SPRINT

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DRENGE AKADEMIET SYNLIG LÆRING I SPRINT"

Transkript

1 DRENGE AKADEMIET SYNLIG LÆRING I SPRINT

2 INDHOLD Læring uden grænser...6 Klar til at lære karaktertræk og energistyring...11 Glad for at lære målstyring og egenkontrol...16 God til at lære refleksion og samtale...18 Imponerende udbytte resultater og oplevelser Ledelse af læring samskabende team i tæt dialog Rammer for læring organisering i tid og sted...31 Midler til læring modeller, koncepter og værktøjer Foto: Ricky John Molloy og Thomas Tolstrup Find litteraturhenvisninger på løkkefonden.dk/materiale

3

4 For tredje år i træk har LøkkeFonden gennemført en sommercamp for drenge fra hele landet. Drengene oplever alle store faglige udfordringer i skolen, og sommercampen er deres mulighed for at indhente det forsømte og starte på en ny, mere positiv historie om sig selv. Ud over at hjælpe drengene videre håber vi, at DrengeAkademiet kan være en inspirationskilde for alle, der arbejder med børn og unges læring. DRENGENE TABER Den alvorlige baggrund for DrengeAkademiet er, at dobbelt så mange drenge som piger er uden funktionelle læsefærdigheder 1, markant flere drenge end piger modtager specialundervisning 2, drengene trives generelt dårligere i folkeskolen 3, og drengene må se sig overhalet af pigerne, når det kommer til at få en uddannelse efter folkeskolen 4. Derfor blev LøkkeFonden etableret i 2012 med støtte fra dansk erhvervsliv. LÆRING UDEN GRÆNSER DRENGE MED VILJE Deltagerne på DrengeAkademiet har selv ansøgt om at være med i samarbejde med deres forældre og lærere. De udvalgte drenge skal være betydeligt bagefter i dansk og matematik. Samtidig har vi forsøgt at sikre en geografisk spredning, så drenge fra hele landet får mulighed for at komme med, ligesom vi tilstræber en etnisk sammensætning, som afspejler befolkningen. Før de to ugers camp afholder vi en introweekend for at give drenge og voksne mulighed for at lære hinanden og konceptet bedre at kende. Efter campens afslutning får de drenge, som ønsker det, stillet en frivillig mentor til rådighed i mindst et år efter campen. LÆRING I SPRINT Alle på DrengeAkademiet ved, hvorfor de er her, og hvad opgaven er: At genstarte og accelerere den læreproces, som på et eller andet tidspunkt i løbet af deres skoletid er gået i stå. Listen over årsager og forklaringer er lang og forskelligartet, ligesom listen af disponerende lidelser og forstyrrende afvigelser fra normen. Men uanset drengenes baggrund gælder det nu om gennem en styret og målrettet indsats at komme på omgangshøjde fagligt, personligt og socialt. Det vi kalder et læringssprint. 1 De-nationale-test-og-evaluering/Internationale-evalueringer/PISA/PISA Nordahl, Sunnevåg, Aasen, & Kostøl (2010)

5 FOKUS PÅ DET DER VIRKER På DrengeAkademiet bruger vi det, der virker både i undervisningen og i arbejdet med de personlige egenskaber. Modeller og metoder er så vidt muligt evidensbaserede, valgt ud fra, hvad ny forskning peger på statistisk har størst effekt på læringsudbyttet. Derudover går vi ikke af vejen for at bruge sund fornuft og livserfaring i de mange situationer der opstår, når knapt hundrede drenge lever tæt sammen i to uger. SYNLIG LÆRING Det er nemmere at lære, hvis man ved, hvordan succes ser ud. Derfor viser vi eleverne, hvad vi vil have dem til at lære. Samtidig får de feedback og anerkendelse. I stedet for at gribe dem i at gøre noget forkert, forsøger vi at gribe dem i at gøre noget rigtigt. Med relevante mellemrum tester vi fremdriften for både faglige og personlige kompetencer. Det at kende mål, nuværende standpunkt og egen læringsstrategi giver tilsammen mulighed for at forbedre indsatsen alene eller sammen med en voksen. VORES MÅL, MIN VEJ Vi har fælles mål, men vi tilpasser vejen til den enkelte drengs styrker, behov og ønsker. Først og fremmest for at vække lærelysten og genskabe troen på egen evne til at lære, men også for at give drengene en oplevelse af at have råderum og frihedsgrader. Noget, de skal, bliver til noget, de vil. Lærerne ser undervisningen gennem elevens øjne for løbende at tilpasse den efter det, der virker for den enkelte. Drengen bliver direkte involveret i egen læring ved at følge, overvåge og reflektere over fremskridt, så han gradvist bliver i stand til at lære selv. Evnen til at selv-lære er et essentielt mål og et afgørende læringspunkt for den videre udvikling. OPMUNTRENDE RESULTATER Ifølge den forskningsmæssige opgørelse har dette års deltagere haft både markant faglig fremgang samt fremgang inden for fire ud af syv karaktertræk. Der er stor effekt inden for matematik og læsning og en lille til moderat effekt inden for stavning. DrengeAkademiet som indsats lægger vægt på struktur, sundhed, selvevaluering, engagement, motivation og synlig læring, og selvom fraværet af en kontrolgruppe gør det vanskeligt at undersøge, hvorvidt DrengeAkademiet har en større effekt end andre sammenlignelige indsatser, peger resultaterne på, at det tilsyne ladende har ladet sig gøre at flytte deltagernes niveau væsentligt på meget kort tid. Citat fra rapporten DrengeAkademiet 2014, metode og resultater. 99 DRENGE STARTEDE, 85 GENNEMFØRTE. ALLE DRENGE ER MELLEM ÅR. DRENGENE ER INDDELT I SEKS HOLD: ALFA, BRAVO, CHARLIE, DELTA, ECHO OG FOXTROT. SEKS LÆRERE, SEKS VEJLEDERE, SEKS HOLDLEDERE OG SEKS I LEDELSE, UDVIKLING OG SUPPORT. EN HOLDLEDER PER HOLD MED FOKUS PÅ UDVIKLING AF PERSONLIGE OG SOCIALE FÆRDIGHEDER. 47 TIMERS UNDERVISNING LIGELIGT FORDELT PÅ MATEMATIK (TAL OG ALGEBRA) OG DANSK (LÆSNING OG STAVNING). 10 TIMERS TRÆNINGSCAFE. 20 TIMERS ARBEJDE MED KARAKTERTRÆK. 6 TIMERS ARBEJDE MED ENERGI OG INDSTILLING. 28 TIMERS FYSISK AKTIVITET. 8 9

6 KLAR TIL AT LÆRE Vi ønsker, at den enkelte dreng er så klar til at lære, som det er muligt. Derfor arbejder vi med karaktertræk og håndtering af den personlige energi. Det giver drengene en forståelse og nogle værktøjer, som de både kan bruge her og nu og på sigt. KARAKTERTRÆK Førende forskere bag positiv psykologi, Martin Seligman, Chris Peterson og Angela Duckworth har sammen med netværket af KIPP Charter Schools fundet frem til syv karaktertræk, som har væsentlig betydning for evnen til at gennemføre en uddannelse. De syv karaktertræk er: Selvkontrol at have selvdisciplin og at kunne kontrollere sine følelser og reaktioner. Engagement at lade sig begejstre og involvere i læring. Vedholdenhed at blive ved, når noget er svært og at komme videre, når man sidder fast. Social intelligens at aflæse og navigere i andre menneskers følelser og motiver. Taknemmelighed at værdsætte oplevelser, erfaringer og andres handlinger. Optimisme at forvente det bedste i enhver situation og arbejde inden for den forventning. Nysgerrighed at være sulten efter at opleve og forstå stadig mere af verden. På DrengeAkademiet arbejder vi målrettet med at udvikle den enkelte drengs kompetencer inden for alle syv karaktertræk. Blandt andet gennem løbende evaluering og notater i det, vi kalder KT-bogen. Vi arbejder med karaktertrækkene i specielle workshops og oplevelsesbaserede øvelser, ligesom vi udnævner karaktertræks-detektiver, der har til opgave at se og genkende karaktertræk i dagligdagen. SLOGANS FOR DE SYV KARAKTERTRÆK, SOM DRENGENE LÆRER Tæl til 10 BRÆND for det du vil GIV ALDRIG OP BEDST sammen Bare sig TAK TRO PÅ DET PRØV SE LÆR Selvkontrol Engagement Vedholdenhed Social intelligens Taknemmelighed Optimisme Nysgerrighed 10 11

7 ENERGISTYRING Tanker Følelse Vaner DEN RETTE ENERGI TIL AT LÆRE HJERNEN STYRER ÅNDEDRÆT FOKUSERER DrengeAkademiet er præget af energitænkning ud fra en model, der opererer med fire dimensioner: Fysisk energi hvor meget energi du har til rådighed. Energien får du ved at sove, spise, drikke, træne og restituere. Følelsesenergi hvordan du møder verden, om du er positiv eller negativ. Mental energi hvor god du er til at fokusere og koncentrere dig, om det du vil. Meningsenergi om du oplever, det du gør i en større sammenhæng. Kroppen leverer energien, mens hjernen styrer, hvordan vi bruger den. Du er klar til at lære, når din energi er tilpas og din indstilling er positiv. Ved tjek-in til en time vurderer den enkelte dreng, hvor han er på en skala fra 1-5. Hvis energien er for lav, kan drengen lave nogle øvelser, som får blodomløbet i gang. Er den for høj, og føler drengen sig rastløs, kan simple vejrtækningsøvelser hjælpe. LEVERER KROPPEN Søvn Føde Træning Hvile 12 13

8 En af udfordringerne på DrengeAkademiet er at genetablere drengenes glæde ved at lære i en skolemæssig sammenhæng. Vi tror, at glæden blandt andet kommer af frivillighed, leg, tryghed, udfordringer, positive relationer, klare mål og overbevisende resultater. På DrengeAkademiet bevæger ingen sig i gennemsnitstempo. Alle har deres egne mål at styre efter, og hver eneste dreng finder sin egen vej til at nå målet. MÅLSTYRING Når målene er tydelige og i stand til at vise eleven, hvad der skal til for at nå målene, vil eleven lære mere 5. Derfor arbejder vi med tydelige mål på DrengeAkademiet. Målene er formuleret efter formlen: Jeg kan. Det giver drengene et medejerskab og retter fokus mod det positive. Det er afgørende for os at arbejde ud fra det, der allerede fungerer og anvende et ressourcesyn. Alle drengene har en styrkeprofil, som hænger synligt på skolen. Her er den enkelte drengs styrker og arbejdsområder anført, både i fagområderne og i forhold til de personlige karaktertræk. Styrkeprofilerne minder alle om, at læring er asynkron, og at alle drenge både har styrker og områder, der skal arbejdes mere med. GLAD FOR AT LÆRE EGENKONTROL Ud over tydelige mål arbejder vi intenst med evaluering og feedback. Evaluering øger læringsudbyttet for den enkelte elev 6. Det kan afhjælpe fejl, forbedre undervisningen og generelt inspirere til andre måder at gøre tingene på. Vi anvender mange forskellige evalueringsværktøjer, men hovedvægten ligger på metoder til selvevaluering. Mål og fremdrift evalueres løbende både af elev og lærer. Ingen går videre mod nye mål, før det nuværende mål er indfriet, og den ønskede kompetence opnået. I første omgang er det læreren, som styrer feedbacken, men hurtigt lærer drengene at iagttage sig selv og reflektere over egen læring: Hvor er jeg på vej hen? Hvor er jeg nu? Hvad er næste skridt? DET LÆRENDE FÆLLESSKAB I løbet af de første dage på DrengeAkademiet bliver der brugt mange kræfter på at etablere sociale bånd mellem drengene, både i de opdelte hold, men også på tværs af holdene. Efterhånden som dagene går bliver oplevelsen af at være med i noget, der er større end en selv stadigt tydeligere. Der opstår ritualer og talemåder, der markerer tilhørsforholdet til den samlede gruppe af drenge og voksne. Det kalder på den enkelte drengs naturlige instinkt for at tilslutte sig og tilpasse sin adfærd til gruppen. Drengene opmuntres til at hjælpe andre og selv bede om hjælp, hvis det er nødvendigt. Følelsen af fællesskab understøtter den enkelte drengs læring. Et højdepunkt er en af de sidste dage, hvor hver dreng får udleveret en t-shirt med et selvvalgt budskab om et af de syv karaktertræk. 5 Hattie, J. (2009) 6 Black og Wiliam (1998), Hattie (2009, 2013) 14 15

9 GOD TIL AT LÆRE SELVEVALUERING Selvevaluering træner drengene til at være bevidste om, hvad de gør, mens de arbejder. Kombineret med samtaler og refleksion åbner det op for en ny bevidsthed hos den enkelte dreng: Hvordan lærer jeg bedst? Hvad skal der til for, at jeg kan blive den bedste version af mig selv? Det ultimative mål er at gøre drengene til deres egne bedste lærere. Gennem formelle samtaler og den løbende dialog med lærerne bliver drengene hele tiden mindet om, hvad succes er på DrengeAkademiet. Ved de store samlinger, morgen og aften, sætter vi fokus på både faglige og adfærdsmæssige successer, blandt andet ved uddelingen af priser som Dagens Mand, Ugens Kammerat og Ugens Højdespringer. REFLEKSION Hver dag er der mulighed for at sidde med sin logbog og reflektere over dagen. Hvad lærte jeg i dag? Hvad var specielt interessant? Hvor var det sværest? Hvad vil jeg gerne fortsætte med at gøre? Holde op med eller gøre mindre af? Hvad vil jeg gerne gøre mere af eller prøve som noget helt nyt? SAMTALE Hver dag er der både formelle og uformelle samtaler. Med holdlederne er der fokus på karaktertræk og energihåndtering. Med lærerne handler det om fagligt standpunkt og læringsstrategier. Med vejlederne bliver en del at tiden brugt på alt det, som også kalder på opmærksomhed for en dreng i puberteten langt væk hjemmefra i to uger. Alle læser logbøger og følger med i den enkelte drengs udvikling

10 18 19

11 IMPONERENDE UDBYTTE På DrengeAkademiet tester vi drengene fagligt tre gange under forløbet i fagene matematik (tal og algebra) og dansk (læsning og stavning). Den første test kombineret med en samtale definerer drengens læringsmæssige udgangspunkt. Den anden test giver information om drengens progression og giver sammen med en ny samtale mulighed for at korrigere både lærerens og elevens indsats. Den sidste test viser det opnåede standpunkt, det som drengen har været i stand til at lære i løbet af de to uger. Alle testresultater indgår sammen i den forskningsmæssige evaluering af DrengeAkademiet, hvor vi måler effekten af drengenes indsats 7. Faglig fremgang stavning, læsning og matematik I det følgende præsenteres resultaterne af dette års udgave af DrengeAkademiet. Der henvises til den samlede rapport DrengeAkademiet 2014, metode og resultater for en detaljeret beskrivelse og fortolkning af resultaterne. Rapporten kan du finde på løkkefonden.dk/materiale. Figuren på forrige side viser drengenes faglige fremgang opgjort i procentpoint. På baggrund af disse resultater kan det konkluderes, at drengene samlet set har opnået en markant fremgang på alle tre fagligheder. Alle fag lige resultater er statistisk signifikante med mindre end 1 % sandsynlighed for, at fremgangen blot er tilfældig. STAVNING 72% 69% 62% LÆSNING 69% 57% 42% +10% POINT +27% POINT Dette års akademi blev afviklet på to uger, hvilket er en uge kortere end de to foregående år. En klar målsætning på DrengeAkademiet 2014 var dog, at drengene skulle opleve en tilsvarende faglig fremgang. Nedenfor ses den gennemsnitlige sammenligning mellem drengenes fremgang på DrengeAkademiet 2013 og Hvis man dykker nærmere ned i disse resultater kan det dokumenteres, at drengene tilsyneladende klarede sig proportionelt bedre i 2014 end i DEN FAGLIGE UDVIKLING I PROCENTPOINT Matematik før-efter Stavning før-efter Læsning før-efter MATEMATIK 46% 35% 27% +19% POINT FØR UNDER EFTER 7 Der henvises til rapporten DrengeAkademiet 2014, metode og resultater

12 BAGGRUND OG FORBEHOLD I UDREGNINGEN AF EFFEKTSTØRRELSE OG LÆRINGSÅR Flere forskere peger på, at effektstørrelsemålet (Cohens d) ikke bør anvendes og tolkes helt ukritisk, men i stedet relateres til det specifikke genstandsfelt og til den kontekst, hvori indsatsen foregår samt til indsatsens målgruppe (Hill et al., 2008; Bloom et al., 2008). Det må dog samtidig slås fast, at det er en stor fordel i forhold til fortolkning at kunne relatere resultaterne til fremgang både alment i skolesystemet og til andre indsatser, der har til formål at øge faglige resultater. Et bud på fortolkning kunne være en af nyere tids mest citerede uddannelsesforskere, John Hattie, der har samlet over 800 metaanalyser (analyser, der samler resultater fra et stort antal enkeltstudier), der omhandler forbedringer af elevers resultater (Hattie, 2009). Hattie finder blandt andet frem til, at en effektstørrelse på 0,4 cirka svarer til det udbytte eleverne gennemsnitligt får ud af et læringsår, forstået som effekten af et års almindelig undervisning i skolen (ibid.). I en dansk kontekst rapporterer Undervisningsministeriet (2014) i et notat, at den gennemsnitlige effekt af et læringsår, målt i de nationale læsetest, ligeledes er i omegnen af 0,4. En rapport om effekten af danske forsøg med tolærerordninger, anvender også samme mål for et læringsår (Andersen et al., 2014). Man bør dog tage i betragtning, at målet har en bred karakter, da der er tale om et generelt gennemsnit af alle elever uanset fx baggrund, køn og klassetrin. Dette er specielt relevant, da bl.a. amerikanske studier peger på, at effekten af et læringsår er større end 0,4 på de laveste klassetrin og mindre i de største klasser, samt at piger får et større gennemsnitligt udbytte end drenge (Hill et al., 2008; Bloom et al., 2008). Det bør også understreges, at man ikke med sikkerhed kan fastslå præcis hvor stor den gennemsnitlige faglige effekt af et læringsår er, målt i effektstørrelse, hverken i dansk elle internationalt regi. Der er således tale om et kvalificeret bud. Afsluttende skal det bemærkes, at DrengeAkademiet ikke alene kan tilskrives den fremgang og udvikling, som drengene undergik igennem forløbet. En væsentlig del af fremgangen må antages at være et resultat af en aktivering af allerede eksisterende kompe tencer, samt en styrkelse af troen på egne evner til at lære. Samtlige forbehold i udregning af effekt og læringsår er detaljeret beskrevet i rapporten DrengeAkademiet 2014, metode og resultater. EFFEKTSTØRRELSE OG LÆRINGSÅR En måde hvorpå det er muligt at undersøge, hvor stor en effekt indsatsen samlet set har haft, er ved at udregne en effektstørrelse af de faglige resultater i form af Cohens d 8. Dette er et interessant mål, da vi herved kan forsøge at danne os et billede af, hvordan den opnåede effekt kan relateres til det faglige udbytte, som drengene normalt ville opnå på ét års undervisning i folkeskolen. Tommelfingerreglen er, at en effektstørrelse på 0,2 kan fortolkes som lille, 0,5 som moderat og 0,8 og opefter som stor. Af tabellen nedenfor kan vi således konkludere, at drengene opnåede en stor effekt i matematik og læsning og en lille til moderat effekt inden for stavning. BEREGNING AF EFFEKTSTØRRELSER Matematik Stavning Læsning Effektstørrelse (Cohens d) 0,868 0,451 1,176 Omregner man effektstørrelsen til læringsår (svarende til et års undervisning), ser vi at drengene som gruppe rykkede sig med hvad der kan antages at svare til 1,13 læringsår i stavning, 2,17 læringsår i matematik og 2,94 læringsår i læsning. EFFEKTEN OMREGNET TIL LÆRINGSÅR Matematik Stavning Læsning Læringsår 2,17 1,13 2,94 Omregning til læringsår beregnes ved cohens d 0,4 På den baggrund vil de faglige effekter af Drenge- Akademiet blive omregnet til læringsår ved en omregningsfaktor på 0,4 jf. Hattie, for at lette for tolkningen. 8 Cohens d beregnes ved at dividere forskellen i gennemsnit mellem før og eftermålingerne med standardafvigelsen i data (Cohen, 1988) 22 23

13 PERSONLIG FREMGANG KARAKTERTRÆK Ud over de faglige test, blev drengene testet i forhold til deres fremgang inden for syv karaktertræk, som tidligere nævnt spiller en central og gennemgående rolle på DrengeAkademiet. Testene blev udført over fire runder i form af en selvevaluering, hvor drengene vurderede egne kompetencer inden for de syv områder. Ud fra de samlede resultater for udviklingen i karaktertræk kan vi konkludere, at drengene selv mener at have opnået en udvikling inden for selvkontrol, engagement, vedholdenhed og optimisme. I nedenstående tabel fremgår drengenes procentvise fremgang mellem før- og eftertest 9. UDVIKLINGEN I KARAKTERTRÆK MELLEM FØR OG EFTER I PROCENT 12 10, ,5 9,2 8, Selvkontrol Engagement Vedholdenhed Optimisme 9 Resultaterne af fremgangen på de tre resterende karaktertræk; social intelligens, taknemmelighed og nysgerrighed er behæftet med en vis usikkerhed (se rapporten DrengeAkademiet 2014, metode og resultater for nærmere uddybning) 24

14 LEDELSE AF LÆRING Målrettet faglig og personlig læring kommer ikke af sig selv. Der skal et stort forarbejde til, før den første elev kan bydes velkommen til DrengeAkademiets introcamp. Indledende faser med udvikling, design og planlægning afløses af udøvende faser med briefingmøder, koordinering og faglig praksis. Det hele bindes sammen af en ledelsesform, som på en side er styrende, og på den anden side er anerkendende. Tilgangen kan siges at være både fast og fleksibel. SAMSKABENDE TEAM Vi gør det sammen. Denne vending er et slags mantra for DrengeAkademiet. Drenge, lærere, vejledere, holdledere, køkkenpersonale, skoleledelse og forældre. Alle skal bidrage for at få tingene til at nå sammen og gå op i en højere enhed. Fra det først orienteringsmøde til den afsluttende evaluering. Hele vejen er der brug for et aktivt fællesskab, der er parat til at deles om arbejdet og løfte opgaverne i tæt samarbejde. Selvom lærere, vejledere og holdledere har differentierede opgaver og særlige fokusområder, er et tæt sam arbejde mellem dem både nødvendigt og ønskeligt. Funktion Hovedansvar Særfokus Elevens fokus Mål for elev Holdleder Lærer Vejleder Indlære karaktertræk og håndtering af energi. Træne social kompetence. Aktivere og facilitere den enkelte elevs læring. Teste og evaluere. Sikre selvrefleksion. Stimulere og støtte indsats i læringszone. Indstilling Præstation Indsigt Mine vaner Min energi Indsats Mine resultater Min vej Mine valg Klar til at lære Glad for at lære God til at lære De tre funktioner, holdleder, lærer og vejleder, har forskellige opgaver, men overlapper i samarbejdet

15 RAMMER FOR LÆRING LØBENDE DIALOG Dialogen mellem de voksne på DrengeAkademiet er hyppig og tæt. Både den formelle og den uformelle. Et centralt element i dialogen er briefingmødet om aftenen, når drengene er kommet i seng. På mødet deles indtryk fra dagen, særlige situationer og andre forhold, der kræver at blive drøftet. Energien for det samlede team bliver tjekket, og holdet gennemgår den følgende dags program og opgaver. De konkrete opgaver koordineres mellem det enkelte holds holdleder, vejleder og lærer eller mellem holdledere, hvis det drejer sig om karaktertræktræning og energistyring, eller lærere og vejledere, hvis det er noget fagligt. MÅLSTYRING Uafhængige forskningskilder 10 bekræfter, at stor synlighed og stram styring i undervisningen har positiv effekt på børns læring. Synlige mål øger forståelsen og motivationen for læreprocessen. Stram styring og struktur frigør energi til at fokusere på selve læringen. Læring sker individuelt og asynkront. Det bliver der kun i begrænset omfang taget højde for i et normalt klasselokale. På DrengeAkademiet bevæger ingen sig i gennemsnitstempo. Budskabet er klart: Først når du mestrer færdighederne til fulde, kan du bevæge dig videre. Samtidig holder vi ikke nogen tilbage, hvis de mestrer stoffet før andre. Her er ingen endestation for læringen. Vi tror, at alle har lyst til at udfolde og udvikle deres evner hver dag. Vores opgave er at skabe rammerne for at læring kan ske. Det gør vi ved at give den enkelte dreng mulighed for at lære i eget tempo og frihed til at gøre det, der rent faktisk hjælper ham videre. Ved at gøre læringen synlig, opnår vi, at både lærere og elever ved, hvor vi skal hen, hvor vi er, og hvad der er næste skridt. På DrengeAkademiet har timerne en klar struktur med en tydelig start, midte og slutning. Denne grundrytme hjælper læreren til at sikre faste rammer for undervisningen. Det mindsker unødige forstyrrelser og øger den reelle læretid. Det betyder ikke, at alle timer på DrengeAkademiet er ens, tværtimod. Varigheden af de tre faser varierer, lige som sted og form ændres løbende. UGEPLAN FOR DEN FØRSTE UGE PÅ DRENGEAKADEMIET Uge 1 Mandag (30/6) Tirsdag (1/7) Onsdag (2/7) Torsdag (3/7) Fredag (4/7 Lørdag (5/7) Søndag (6/7) Klargøring Vækning Morgenøvelser Bad Vækning Morgenøvelser Bad Vækning Morgenøvelser Bad Vækning Morgenøvelser Bad Vækning Morgenøvelser Bad Vækning Morgenøvelser Bad Morgenmad Morgenmad Morgenmad Morgenmad Morgenmad Morgenmad Morgenmad Klargøring Fælles briefing/holdtid Fælles briefing/holdtid Fælles/briefing Fælles briefing/holdtid Fælles briefing/holdtid Fælles briefing/holdtid KT Test Klargøring Faglig intro Energi Fagligt Fagligt KT samtaler Ankomst Indkvartering Energi Faglig intro Fagligt Fagligt KT samtaler Fagligt Fagligt TEST Fagligt Fagligt TEST Frokost + mobiltid Frokost + mobiltid Frokost + mobiltid Frokost + mobiltid Frokost + mobiltid Frokost + mobiltid Frokost + mobiltid Velkomst og intro Fysisk aktivitet Fysisk aktivitet Fysisk aktivitet Fysisk aktivitet Fysisk aktivitet Samarbejdsøvelser ude Karaktertræk Bootcamp Faglig intro i turnus A+B: MAT C+D: STAV E+F: LÆS Fagligt Fagligt KT mit projekt Karaktertræk Bootcamp Fagligt Fagligt Styrkeprofil Min historie Genbesøg KT test 1 Faglige samtaler Faglige samtaler Præsentationsteknik - Teknisk oplæg + øvelse Øve i hold - Alle præsenterer - Det filmes på egne mobiler + kamera Fritid + Aftensmad Fritid + Aftensmad Fritid + Aftensmad Fritid + Aftensmad Fritid + Aftensmad Fritid + Aftensmad Aftenbriefing/ holdtid Aftenbriefing/ holdtid Aftenbriefing/ holdtid Aftenbriefing/ holdtid Aftenbriefing/ holdtid Aftenbriefing/ holdtid Holdtid KT Træningscafe intro Træningscafe Træningscafe Træningscafe Træningscafe samtaler Logbog og refleksion KT Logbog og refleksion Logbog og refleksion Logbog og refleksion Logbog og refleksion Logbog og refleksion samtaler Fritid Fritid Fritid Fritid Fritid Fritid Godnat Godnat Godnat Godnat Godnat Godnat Overnatning 10 Hattie (2009), Nordahl et al, (2010), Nordenbo (2008) 28 29

16 Også tiden uden om undervisningen er lagt i faste rammer. Dagen starter på samme tidspunkt og slutter på samme tidspunkt. Ritualerne om morgenen, i løbet af dagen og om aftenen er de samme dag for dag. Drengene falder derfor hurtigt ind i en rytme, hvor der ikke bliver stillet så mange spørgsmål og gjort så mange overvejelser. I organisationen arbejder vi med tre niveauer: Akademiet, holdet og buddyteamet. Akademiet tæller alle drenge, som mødes til samlinger, til måltiderne og til forskellige fælles aktiviteter, som morgentræning, udflugter, sportsstævner, filmaftener og dans. Akademiets ledelse fastlægger de principielle rammer, varetager den overordnede planlægning, gennemfører stabsmøde og større samlinger, koordinerer indsatsen, håndterer konflikter og større regelbrud samt er i dialog med forældre og andre interessenter. Holdet består af elever og danner den sociale base for drengene under hele forløbet. Hvert hold har tilknyttet et team med en lærer, en vejleder og en holdleder. Teamet følger det samlede hold og den enkelte dreng, både i den faglige undervisning og i træningen af karaktertræk og sociale færdigheder. Hvert team har ansvaret for sammen med hver dreng at opsætte målsætning og handlingsplan og løbende følge op på de resultater, som drengen opnår. Buddyteamet består af 2-3 drenge som indgår i et forpligtende makkerskab, hvor man passer på hinanden og deler de glæder, sorger, problemer og udfordringer, der opstår undervejs. Blandt andet holder alle øje med om deres buddy er dukket op til timen, måltidet, mødet og så videre

17 DA VÆRKTØJER HVAD HVORFOR HVORDAN KT bog KT samtale Faglige test Læringsprofil Styrkeprofil Den enkelte drengs personlige bog og det samlende værktøj for alle de KT aktiviteter som drengen deltager i på DrengeAkademiet. Struktureret dialog mellem dreng og holdleder med udgangspunkt i KT bogen. På DrengeAkademiet testes deltagerne for læsefærdigheder, stavefærdigheder og matematiske færdigheder (tal og algebra). De faglige test supplereres med en læringsprofil. Her undersøges det, hvordan hver enkelt dreng arbejder bedst, hvilke arbejdsvaner der allerede er etablerede og så videre. Hver dreng får udarbejdet en styrkeprofil. Værktøjet er dynamisk, og drengen kan kontinuerligt følge sin udvikling. Styrkeprofilen tjener dels som bevis på læringsrejsen, dels som indspil til drengens skole om hvad, der kan arbejdes videre med og hvordan. KT bogen understøtter arbejdet med de syv karaktertræk: Selvkontrol, engagement, vedholdenhed, social intelligens, taknemmelighed, optimisme og nysgerrighed. Samtalen fokuserer på at skærpe bevidstheden om, hvordan valg, indsats og resultater hænger sammen i arbejdet med de syv karaktertræk. Vi tester drengene første gang på introcampen. På selve akademiet testes drengene efter første og anden uge. Læringsprofilen er en hjælp til lærerne i forhold til valg af materialer, fysisk indretning af lokaler, tilrettelæggelse af undervisningen med videre. Målet er at have det bedst mulige forhåndskendskab til hver enkelt dreng. Styrkeprofilen er vores svar på en dynamisk elevplan. Den synliggør den enkelte læreproces og udarbejdes i et samarbejde mellem dreng og lærer eller holdleder. Drengen udfylder en KT-test fire gange i løbet af akademiet. Det samme gør holdlederen. Sammenligningen af de to tests indgår i en samtale, hvor en række udviklingsog fokuspunkter aftales. Holdlederen gennemfører KT samtalen med lige dele anerkendelse, nysgerrighed, udfordring og fasthed. Testlokaler klargøres med visuelle guides til at instruere og forklare i forhold til individuel testhåndtering. Ellers følges de formelle anvisninger, som hver test kræver. Læringsprofilen udfyldes af hver enkelt dreng i løbet af introcampen. Styrkeprofilen inddrages i både lærere og holdlederes samtaler med drengen. Styrker og mål defineres sammen og undervejs bliver det synligt, at det der før var mål, nu bliver til styrker. Drengen får sin styrkeprofil udleveret når Drenge- Akademiet afsluttes. Karaktertrækssamtalen er en dialog mellem dreng og holdleder, som fokuserer på, hvilke karaktertræk drengen kan forbedre, og hvilke karaktertræk han forstår og bruger i hverdagen. Karaktertræksbogen er personlig og benyttes i arbejdet med at udvikle drengenes karaktertræk. Fire gange i løbet af sommercampen evaluerer drengene selv deres styrker og svagheder inden for karaktertrækkene. Logbog Logbogen er hver drengs personlige fortælling om sin læring. Drengene skriver i logbogen hver aften. Temaerne kan være: Hvad har jeg lavet i dag? Hvad har jeg lært i dag? Hvad har været svært i dag? Hvad er mit vigtigste mål i morgen? Skriveprocessen giver hver dreng mulighed for at samle tankerne efter en dag med et alsidigt program, som på hver sin vis har motiveret til udvikling. Dagen afrundes på den måde med refleksioner over og evaluering af egen læring, som deles med nærmeste voksne. Logbogsskrivning indgår i aftenens holdtid, hvor alle får skrivetid. Efterfølgende læses bidraget af holdleder og primær lærer, som giver respons

18 DA VÆRKTØJER HVAD HVORFOR HVORDAN Faglige samtaler Læseslange Læsekort Målplakater Tjek-ind/tjek-ud Fysiske test I løbet af akademiet afholdes tre faglige samtaler mellem dreng og primære lærere. Fokus er på formativ evaluering og dispositioner i forhold til testresultater. Herudover guides med hensyn til læringsstrategier. Den afsluttende samtale er om den fremadrettede indsats på den hjemlige skole. Læseslange og læsekort anvendes i undervisningen til at visualisere udvikling. På læseslangen vises synligt, hvor mange sider, den enkelte har læst. På læsekortet registreres individuel læsehastighed, og det er herved muligt dagligt at følge udviklingen i læsehastighed. Målplakater hænger i alle faglokaler. Her visualiseres fælles og individuelle målsætninger, delmålsætninger og måltaksonomier. Til al undervisning tjekkes ind og ud på et barometer. Hver dreng vurderer eget humør på skala fra 1 5. Humøret er en funktion af indstillingen, som kan være positiv eller negativ og energien, som kan være høj eller lav. Test af kondition. Test af muskelstyrke og udholdenhed. Feedback er en essentiel del af læringscirklen. I løbet af samtalerne kan feedbacken forstærkes og begrundes. På DrengeAkademiet tager feedback både i samtalen og den daglige undervisning udgangspunkt i drengens selvevaluering: Hvor er jeg nu? Hvor er jeg på vej hen? Hvad er næste skridt? Begge værktøjer anvendes som formativ evaluering og tydeliggør udvikling. Læsekortet er personligt, mens slangen er synlig i rummet. Hver dreng læser i differentieret materiale, som er niveausvarende. På den måde illustrerer slangen tydelig fremdrift for hver enkelt. Målplakaterne er endnu et middel til at visualisere læring. Målplakaterne viser først og fremmest individuel læring, men synligheden i rummet er samtidigt med til at forstærke holdfølelsen: Vi er et lærende fællesskab. Hver dreng skal være så klar som muligt til at lære. Det skal han selv lære at sørge for ved blandt andet at sove, spise og bevæge sig. Tjek-ind/tjek-ud er en systematik i undervisningen, der synliggør hver enkelt drengs dagsform, og hvad der sker med den i løbet af undervisningstiden. Målingerne udføres for at anskueliggøre effekten af den fysiske træning, og dermed motivere til fortsat træning gennem positiv målopfyldelse. Herudover tjener de fysiske test til en konkretisering af de syv karaktertræk. Samtalerne afholdes i fysiske rammer, hvor drengen føler sig tryg. Tryghed er ligeledes kodeordet i relationen til læreren. Læreren anvender cirkulær samtaleteknik, hvor hovedsigtet er drengens selverkendelse i forhold til egen læring og næste step i en individuel læreproces. Ved begyndelse af hvert læsemodul måler og registrerer hver dreng sin læsehastighed som ord per minut. Ved afslutningen af hvert modul registreres nyt sideantal på slangen. Hver dreng har sit eget navneskilt som konkret flyttes i forhold til antal læste sider. I stavning og matematik hænger plakater med mål for hver enkelt elev. I stavning flyttes navneskilte til nyt mål ved målopnåelse. I matematik skriver drengene under på målplakaten, når målet er opnået. I læsning hænger målplakaterne som en blomst, der visualiserer, at læsekompetence er en del af flere færdigheder. Ved indgangen til lokalet har hver dreng et lamineret kort med eget billede. Dette kort placeres ved tjek-in på en væg med en 1-5 skala. Drengen skriver sin begrundelse for valg af tal. Ved tjek-ud sker det samme. Lærerens opmærksomhed er på drengens humør ved undervisningsstart og udviklingen af humøret ved deltagelse i undervisningen. Deltagernes kondition måles gennem en Coopertest. Deltagernes muskelstyrke og - udholdenhed måles gennem seks øvelser til hovedmuskelgrupperne. Egen kropsvægt anvendes som belastning og antallet af gentagelser på given tid måles. Til al undervisning tjekker drengene ind og ud på en skala fra 1-5. Her vurderer de deres humør og energi før og efter undervisningen. I alle faglokaler hænger der målplakater med forskellige færdigheder. Når en dreng har opnået et mål, skriver han sit navn på målplakaten og rykker derefter videre til næste mål. To gange dagligt dyrker drengene motion. Vi tester også deres muskelstyrke og kondition, bl.a. gennem en Coopertest

19 LØKKEFONDEN VESTERGADE 10B, 3. SAL 1456 KØBENHAVN K MAIL@LOEKKEFONDEN.DK LÆS MERE PÅ LØKKEFONDEN.DK

DRENGE AKADEMIET Sådan gjorde vi

DRENGE AKADEMIET Sådan gjorde vi DRENGE AKADEMIET Sådan gjorde vi 1 EN NØDVENDIG FORNYELSE Det hele startede med en vision hos tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen om at ville hjælpe isolerede drenge på kanten til at blive deltagende

Læs mere

Skoleforskning workshop med Frans Ørsted Andersen og Poul Nissen Begge er lektorer, ph.d på Aarhus Universitet, Skoleforskningsprogrammet.

Skoleforskning workshop med Frans Ørsted Andersen og Poul Nissen Begge er lektorer, ph.d på Aarhus Universitet, Skoleforskningsprogrammet. Skoleforskning workshop med Frans Ørsted Andersen og Poul Nissen Begge er lektorer, ph.d på Aarhus Universitet, Skoleforskningsprogrammet. Drengeakademiet - FØA- 2014 1 Drengeakademiet er en ny inklusionsindsats,

Læs mere

VI SÆTTER DRENGE PÅ DAGSORDENEN. LøkkeFondens projekter 2014-2015

VI SÆTTER DRENGE PÅ DAGSORDENEN. LøkkeFondens projekter 2014-2015 VI SÆTTER DRENGE PÅ DAGSORDENEN LøkkeFondens projekter 2014-2015 INTENSIV LÆRING Den 30. juni 2014 troppede 99 drenge op på LøkkeFondens DrengeAkademi. 99 drenge fra hver sin del af landet, men i samme

Læs mere

MESTRING OG RELATIONERS BETYDNING FRANS ØRSTED ANDERSEN, LEKTOR, PH.D DPU, AARHUS UNIVERSITET

MESTRING OG RELATIONERS BETYDNING FRANS ØRSTED ANDERSEN, LEKTOR, PH.D DPU, AARHUS UNIVERSITET 1 MESTRING OG RELATIONERS BETYDNING FRANS ØRSTED ANDERSEN, LEKTOR, PH.D DPU, AARHUS UNIVERSITET Mestring og relationer af Frans Ørsted Andersen FRANS ØRSTED ANDERSEN Ph.d / lektor Aut. psykolog Ph.d-uddannelse

Læs mere

Accelereret projektopstart Sprintbaseret projektopstart skal sikre viden til at træffe de rette beslutninger

Accelereret projektopstart Sprintbaseret projektopstart skal sikre viden til at træffe de rette beslutninger 15. DECEMBER 2017 Accelereret projektopstart Sprintbaseret projektopstart skal sikre viden til at træffe de rette beslutninger Program 8.30 Morgenmad + kaffe mm. 09.00 Velkommen, Introduktion til gå-hjem-mødet

Læs mere

KØBENHAVNERAKADEMIET - ET HELT SÆRLIGT TILBUD FOR DRENGE I 8. KLASSE

KØBENHAVNERAKADEMIET - ET HELT SÆRLIGT TILBUD FOR DRENGE I 8. KLASSE KØBENHAVNERAKADEMIET - ET HELT SÆRLIGT TILBUD FOR DRENGE I 8. KLASSE AMBITIONER Større andel af uddannelsesparate elever Flere elever har kompetencer til at gennemføre en ungdomsuddannelse Skolerne har

Læs mere

KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter

KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter JA, DET KAN DE. OG DET GJORDE DE. LØKKEFONDENS PROJEKTER LøkkeFonden udvikler konkrete projekter, der kan virke til gavn for drenge

Læs mere

LOGBOG. Upgrade NAVN:

LOGBOG. Upgrade NAVN: LOGBOG Upgrade NAVN: De syv karaktertræk Selvkontrol Engagement Vedholdenhed Social intelligens Taknemmelighed Optimisme Nysgerrighed 2 Introduktion til din Logbog HVAD SKAL DU BRUGE DIN LOGBOG TIL? På

Læs mere

Frans Ørsted Andersen, lektor, ph.d Skoleforskning / DPU / Aarhus Universitet INKLUSION OG FAGLIGT LØFT VIA FOKUS PÅ LÆRING TO AKTUELLE PROJEKTER

Frans Ørsted Andersen, lektor, ph.d Skoleforskning / DPU / Aarhus Universitet INKLUSION OG FAGLIGT LØFT VIA FOKUS PÅ LÆRING TO AKTUELLE PROJEKTER Frans Ørsted Andersen, lektor, ph.d Skoleforskning / DPU / Aarhus Universitet INKLUSION OG FAGLIGT LØFT VIA FOKUS PÅ LÆRING TO AKTUELLE PROJEKTER Indhold 1. Introduktion 2. PIRLS og TIMSS resultaterne

Læs mere

Københavnerdrenge skal lære nye vaner på camp

Københavnerdrenge skal lære nye vaner på camp Københavnerdrenge skal lære nye vaner på camp Af: Helle Lauritsen Formålet med KøbenhavnerAkademiet er en blanding af læring og dannelse. 108 drenge tog til Tisvildeleje for at stave, læse og regne være

Læs mere

Jeg har forandret mig. Både mentalt og fagligt. Det er rart, når man føler sig lidt klog. Og jeg ved nu, at jeg er klog nok

Jeg har forandret mig. Både mentalt og fagligt. Det er rart, når man føler sig lidt klog. Og jeg ved nu, at jeg er klog nok Jeg har forandret mig. Både mentalt og fagligt. Det er rart, når man føler sig lidt klog. Og jeg ved nu, at jeg er klog nok Nicolai Fick Sørensen om Drenge Akademiet i Jyllands-Posten DRENGE AKADEMIET

Læs mere

DRENGECAMPEN RESULTATER - TEST AF SYV KARAKTERTRÆK 2015, VARDE KOMMUNE 1/10

DRENGECAMPEN RESULTATER - TEST AF SYV KARAKTERTRÆK 2015, VARDE KOMMUNE 1/10 DRENGECAMPEN 2015, VARDE KOMMUNE RESULTATER - TEST AF SYV KARAKTERTRÆK 1/10 INDHOLD Introduktion - At arbejde med Karaktertræk... 3 kort resume af resultaterne... 5 Karaktertræk resultater... 6 Resultater

Læs mere

BLIV ERHVERVSMENTOR og tag del i et stærkt netværk af erhvervsledere

BLIV ERHVERVSMENTOR og tag del i et stærkt netværk af erhvervsledere BLIV ERHVERVSMENTOR og tag del i et stærkt netværk af erhvervsledere GØR EN FORSKEL UNGE PÅ KANTEN IND I FÆLLESSKABET Der er få ting i livet, der er mere tilfredsstillende end følelsen af at vokse fagligt

Læs mere

Evaluering af Camp BU Fag Boost. Klikker-systemet

Evaluering af Camp BU Fag Boost. Klikker-systemet Evaluering af Camp BU Fag Boost. Klikker-systemet systemet viser, at: - - 90% udfordrede sig selv en del eller rigtig mange gange. 87% lærte andre bedre at kende. 87% lærte sig selv bedre at kende. 90%

Læs mere

INSPIRATIONSAFTEN: Med læring som fortegn Læringsledelse Pædagogisk udvikling på Søndersøskolen. Lisbet Nørgaard

INSPIRATIONSAFTEN: Med læring som fortegn Læringsledelse Pædagogisk udvikling på Søndersøskolen. Lisbet Nørgaard INSPIRATIONSAFTEN: Med læring som fortegn Læringsledelse Pædagogisk udvikling på Søndersøskolen Lisbet Nørgaard Goddag og velkommen! LISBET NØRGAARD: Erfaring: 2 år som deltidskonsulent 1 år som selvstændig

Læs mere

RAPPORT. DrengeAkademiet i Esbjerg

RAPPORT. DrengeAkademiet i Esbjerg RAPPORT DrengeAkademiet i Esbjerg 2016-2017 Campprojektets resultater Rapporten er udarbejdet af: Chefkonsulent, M.Sc., Alexander Forbes McClellan Uafhængig af LøkkeFonden og Esbjerg Kommune. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Jammerbugt Ungdomsskole LÆRINGSCAMP 2019

Jammerbugt Ungdomsskole LÆRINGSCAMP 2019 Jammerbugt Ungdomsskole LÆRINGSCAMP 2019 LÆRINGSCAMP 2019 Jammerbugt Ungdomsskole LæringsCampen er et intensivt læringsforløb med Jammerbugt Ungdomsskole. Campen afvikles lokalt i Jammerbugt i et samarbejde

Læs mere

PRAKSISERFARINGER MED INTENSIVE LÆRINGSFORLØB NETVÆRKSMØDE OM INTENSIV LÆRING MANDAG D. 6. FEBRUAR 2016

PRAKSISERFARINGER MED INTENSIVE LÆRINGSFORLØB NETVÆRKSMØDE OM INTENSIV LÆRING MANDAG D. 6. FEBRUAR 2016 PRAKSISERFARINGER MED INTENSIVE LÆRINGSFORLØB NETVÆRKSMØDE OM INTENSIV LÆRING MANDAG D. 6. FEBRUAR 2016 MADS PIHLMAN KRISTENSEN Uddannet pædagog MILIFE instruktør Outdoor instruktør MILIFE Camp 2x Sommerskoler

Læs mere

HVAD ER SELV? Til forældre

HVAD ER SELV? Til forældre HVAD ER SELV Til forældre Indhold Indledning 3 Indledning 4 SELV 6 SELV-brikkerne 8 Gensidige forventninger 10 Motivation og dynamisk tankesæt 13 Sådan arbejder I med SELV derhjemme På Lille Næstved Skole

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

Om eleverne på Læringslokomotivet

Om eleverne på Læringslokomotivet Om eleverne på Læringslokomotivet LÆRINGS- LOKOMOTIVET Intensive læringsforløb Indhold Forord 5 Om at føle sig privilegeret... 6 Om at have faglige udfordringer... 8 Om at have personlige og sociale udfordringer...

Læs mere

Motivation, værdier og optimisme

Motivation, værdier og optimisme Motivation, værdier og optimisme AS3 2 Man kan definere ordet motivation som den mentale proces, der aktiverer vores handlinger, og som derfor har direkte indflydelse på vores resultater. Med andre ord

Læs mere

LØKKEFONDENS DANMARKS TOUR

LØKKEFONDENS DANMARKS TOUR LØKKEFONDENS DANMARKS TOUR Er du mellem 16-19 år og har du brug for et afbræk fra hverdagen? 14 uger med cykeltræning, sunde vaner og personlige mål. HERNING Når matematikken er svær, tænker jeg på første

Læs mere

GLADSAXE KOMMUNE Børne- og Undervisningsudvalget

GLADSAXE KOMMUNE Børne- og Undervisningsudvalget GLADSAXE KOMMUNE Børne- og Undervisningsudvalget 22-05-2018 Bilag 1: Beskrivelse af det samlede intensive læringsforløb "Læringscamp Gladsaxe" Beskrivelse af det samlede intensive læringsforløb Læringscamp

Læs mere

LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART

LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART OM LÆR MED FAMILIEN Lær med Familien er en metode, der bygger bro mellem skole og hjem. Den består af en række

Læs mere

Pædagogisk praksis i skolen. Differentiering i fagene Onsdag den 30/ kl

Pædagogisk praksis i skolen. Differentiering i fagene Onsdag den 30/ kl Pædagogisk praksis i skolen Differentiering i fagene Onsdag den 30/09-2015 kl. 09.00-16.00 Præsentation Læs mere på www.leneheckmann.dk Eller på www.facebook.com/leneheckmann mail@leneheckmann.dk Indhold

Læs mere

LæringsCamp 2018 Jammerbugt Ungdomsskole

LæringsCamp 2018 Jammerbugt Ungdomsskole LæringsCamp 2018 Jammerbugt Ungdomsskole LæringsCamp 2018 Jammerbugt Ungdomsskole LæringsCampen er et intensivt læringsforløb med Jammerbugt Ungdomsskole. Campen afvikles lokalt i Jammerbugt i et samarbejde

Læs mere

Forside. Nationale test. information til forældre. Januar Titel 1

Forside. Nationale test. information til forældre. Januar Titel 1 Forside Nationale test information til forældre Januar 2017 Titel 1 Nationale test information til forældre Tekst: Fokus Kommunikation og Undervisningsministeriet Produktion: Fokus Kommunikation Grafisk

Læs mere

Læringslokomotivet INTENSIVE LÆRINGSFORLØB I UNGDOMSSKOLERNE STATUSMØDE TIRSDAG D. 10. JANUAR 2017

Læringslokomotivet INTENSIVE LÆRINGSFORLØB I UNGDOMSSKOLERNE STATUSMØDE TIRSDAG D. 10. JANUAR 2017 Læringslokomotivet INTENSIVE LÆRINGSFORLØB I UNGDOMSSKOLERNE STATUSMØDE TIRSDAG D. 10. JANUAR 2017 Dagsorden 1. Velkomst v. Ejnar 2. Struktur og tilrettelæggelse af kommende statusmøder forventningsafstemning

Læs mere

Plan over tilsyn skoleåret 2013/14 Den Alternative Skole

Plan over tilsyn skoleåret 2013/14 Den Alternative Skole Plan over tilsyn skoleåret 2013/14 Den Alternative Skole Dato Tid Indhold Onsdag d. 20.-11 9.00 14.00 Deltage i undervisningen: Fremlæggelse på afgangsholdet om deres studietur til Montenegro og besøg

Læs mere

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole

Læs mere

Egtved Skoles læringssyn - udpluk. Hvad ved vi fra forskningen. Eleven opnår størst læringsudbytte, når han/hun er bevidst om:

Egtved Skoles læringssyn - udpluk. Hvad ved vi fra forskningen. Eleven opnår størst læringsudbytte, når han/hun er bevidst om: Egtved Skoles læringssyn - udpluk Eleven opnår størst læringsudbytte, når han/hun er bevidst om: sine læringsmål og de giver mening egne stærke og svage sider, og om hvordan han/hun lærer bedst Elevens

Læs mere

Udarbejdet i forbindelse med analyse af skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen August 2015 Billeder: Colourbox.

Udarbejdet i forbindelse med analyse af skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen August 2015 Billeder: Colourbox. Delrapport: Intensive undervisningsforløb for fagligt svage elever i 9. klasse og særligt forløb for unge under 18 år, der har forladt folkeskolen uden mulighed for optagelse på en ungdomsuddannelse. Udarbejdet

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Læring af test. Rapport for. Aarhus Analyse Skoleåret

Læring af test. Rapport for. Aarhus Analyse  Skoleåret Læring af test Rapport for Skoleåret 2016 2017 Aarhus Analyse www.aarhus-analyse.dk Introduktion Skoleledere har adgang til masser af data på deres elever. Udfordringen er derfor ikke at skaffe adgang

Læs mere

Fanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning

Fanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning Indledning Fanø Skole Katalog. Skolepolitiske målsætninger 2016 Dette katalog henvender sig til dig, der til daglig udmønter de skolepolitiske målsætninger på Fanø Skole. Kataloget tager udgangspunkt i

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati Empowerment Niveauer Empowerment Idræt er vigtig i unges udvikling, fordi det styrker fysisk og mental sundhed samtidig med, at det skaber vigtige, sociale relationer. Idræt er en mulighed for leg, deltagelse

Læs mere

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden

Læs mere

Mental styrketræning Lørdag d. 7/6 2014 kl. 14.00-17.00. Martin Langagergaard

Mental styrketræning Lørdag d. 7/6 2014 kl. 14.00-17.00. Martin Langagergaard Mental styrketræning Lørdag d. 7/6 2014 kl. 14.00-17.00 Træningsøvelser som hjælper dig til at være mere effektiv og bedre forberedt mentalt, når du forsøger at nå dine mål både før, under og efter træning

Læs mere

Sammenhæng i læringslokomotivet

Sammenhæng i læringslokomotivet Viborg Kommune Sammenhæng i læringslokomotivet mellem aktører mellem politik, forvaltning, ungdomsskole, folkeskoler i indsats og andre indsatser i intensivt forløb og efterfølgende forløb mellem forældre,

Læs mere

E n g uide til læringssamtaler på Tagensbo skole. -t i l lærere

E n g uide til læringssamtaler på Tagensbo skole. -t i l lærere E n g uide til læringssamtaler på Tagensbo skole -t i l lærere INDHOLD Introduktion Læringssamtalerne - oversigt 3 4 Samtalerne Første læringssam t ale Anden læringssam t ale Tredje læringssam t ale Fjerde

Læs mere

Formål for faget engelsk

Formål for faget engelsk Tilsynsførende Tilsyn ved Lise Kranz i juni 2009 og marts 2010. På mine besøg har jeg se følgende fag: Matematik i indskoling og på mellemtrin, engelsk på mellemtrin samt idræt fælles for hele skolen.

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job Fra interesser til forestillinger om fremtiden Uddannelse og job, eksemplarisk forløb for 4. - 6. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Evalueringskulturen skal styrkes Folketinget vedtog i 2006 en række ændringer af folkeskoleloven. Ændringerne er blandt andet gennemført

Læs mere

EVALUERING AF LÆRINGSLOKOMOTIVET OPLÆG 6. FEBRUAR 2019

EVALUERING AF LÆRINGSLOKOMOTIVET OPLÆG 6. FEBRUAR 2019 EVALUERING AF LÆRINGSLOKOMOTIVET OPLÆG 6. FEBRUAR 2019 DAGSORDEN Epinions evaluering kort fortalt Sidste års hovedkonklusioner Hovedkonklusioner for i år på faglige og non-kognitive målinger Udfoldede

Læs mere

Læringsmål. Materialer

Læringsmål. Materialer I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen jf.

Læs mere

Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen

Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen Indledning I Gladsaxe skolevæsen ser vi ledelse som udøvelse af indflydelse på organisationens medlemmer og andre interessenter med henblik på, at opfylde

Læs mere

VEDBÆK SKOLE Drømme, værdier og konkrete handlinger målrettet vores fremtid. Oplæg om værdier November 2013

VEDBÆK SKOLE Drømme, værdier og konkrete handlinger målrettet vores fremtid. Oplæg om værdier November 2013 VEDBÆK SKOLE Drømme, værdier og konkrete handlinger målrettet vores fremtid Oplæg om værdier November 2013 EN GOD FÆLLES KULTUR BASERET PÅ STÆRKE VÆRDIER STYRKER ENGAGEMENTET OG LYSTEN TIL AT GÅ I SKOLE.

Læs mere

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2013 skolekode 183008

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2013 skolekode 183008 1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger både på data, som jeg

Læs mere

#informationsmøde D. 13. MARTS 2019

#informationsmøde D. 13. MARTS 2019 #informationsmøde D. 13. MARTS 2019 Aftenens program Velkomst Præsentation Erfaringer fra unge deltagere på tidligere Læringslokomotiv Todeling Informationer og forventningsafstemning til og med forældre

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Partnerskab om Folkeskolen Sammenfatning. H. C. Andersen Skolen

Partnerskab om Folkeskolen Sammenfatning. H. C. Andersen Skolen Partnerskab om Folkeskolen 2007 Sammenfatning H. C. Andersen Skolen Indhold 1 Indledning 3 2 Elevernes udbytte af undervisningen 4 2.1 Elevernes faglige udbytte 4 2.2 Læsetest 4 3 Elevernes svar 5 3.1

Læs mere

Udvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte

Udvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte Udvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte Hvis man kaster et blik ud over landets kommuner, er der ikke en fælles tilgang til forebyggelse i skolerne. Fx er der store forskelle

Læs mere

PRÆSENTATIONSTEKNIK. Ud med sproget

PRÆSENTATIONSTEKNIK. Ud med sproget PRÆSENTATIONSTEKNIK Ud med sproget KONCEPT Primære læringsmål: 100 drenge skal på tre moduler: Forstå betydningen af at kunne præsentere et budskab Forberede og formidle en præsentation/fortælling Være

Læs mere

Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle.

Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle. 1 Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle. DUS står for det udvidede samarbejde, for vi er optaget af at skabe helheder i børns liv og sikre sammenhæng mellem undervisning og fritiden.

Læs mere

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster Artwork by Ruth Crone Foster Jeg kan Jeg kan Vores psykologiske kapacitet afhænger bl.a. af vores tro på egen formåen. Hvis ikke vi er i besiddelse af denne følelse af at kunne risikerer vi ikke at kunne

Læs mere

Plan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet.

Plan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet. Overleveringsmøde Vi oplever at elever, der har været på Plan T, kan have svært ved at vende hjem og bl.a. holde fast i gode læringsvaner, fortsætte arbejdet med nye læsestrategier, implementere it-redskaber

Læs mere

Løbende opfølgning på nyankomne og øvrige tosprogede elevers fagsproglige udvikling samt kommunikations- og læringsstrategier

Løbende opfølgning på nyankomne og øvrige tosprogede elevers fagsproglige udvikling samt kommunikations- og læringsstrategier Hele vejen rundt om elevens sprog og ressourcer afdækning af nyankomne og øvrige tosprogede elevers kompetencer til brug i undervisningen Løbende opfølgning TRIN Løbende opfølgning på nyankomne og øvrige

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

Skolepolitiske mål unikke skoler i et fælles skolevæsen

Skolepolitiske mål unikke skoler i et fælles skolevæsen Skolepolitiske mål 2014-2018 - unikke skoler i et fælles skolevæsen Indhold Denne publikation indeholder Hjørring Kommunes 5 nye skolepolitiske mål. Til hvert mål er der formuleret 3 opfølgningspunkter,

Læs mere

Hjemområde B 2012/2013. Velkommen til hjemområde B. Team B

Hjemområde B 2012/2013. Velkommen til hjemområde B. Team B Hjemområde B Velkommen til hjemområde B I denne folder kan I læse lidt om hverdagen i hjemområde B, vores tanker om læring, vores struktur og organisering. Desuden kan I læse om vores forventninger til

Læs mere

Eleverne kan tage deres egen puls og får forståelse for intensitets-forskellen mellem moderat- og højintensitet.

Eleverne kan tage deres egen puls og får forståelse for intensitets-forskellen mellem moderat- og højintensitet. I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen jf.

Læs mere

5-åriges trivsel i fællesskaber Evaluering af målsætningen om inklusion Dagtilbudsområdet 2014

5-åriges trivsel i fællesskaber Evaluering af målsætningen om inklusion Dagtilbudsområdet 2014 5-åriges trivsel i fællesskaber Evaluering af målsætningen om inklusion Dagtilbudsområdet 2014 Evalueringen består af en analyse af spørgeskemabesvarelser fra 45 børn i Varde Kommunes dagtilbud, omhandlende

Læs mere

Alle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K

Alle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K Alle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K 1 2 Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Hovedkonklusioner... 4 2. Den synligt lærende elev... 6 2.1. Elevernes forståelse af læringsmål og læringsproces...

Læs mere

Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015

Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015 Samarbejde med forældre om børns læring Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015 Side 1/7 Dette notat præsenterer aktuelle opmærksomhedspunkter i forbindelse med

Læs mere

Resultatet af den kommunale test i matematik

Resultatet af den kommunale test i matematik Resultatet af den kommunale test i matematik Egedal Kommune 2012 Udarbejdet af Merete Hersløv Brodersen Pædagogisk medarbejder i matematik Indholdsfortegnelse: Indledning... 3 Resultaterne for hele Egedal

Læs mere

Om at arbejde med mål. Odder 2015

Om at arbejde med mål. Odder 2015 Om at arbejde med mål Odder 2015 At sætte mål (og forventninger) Tre betingelser: 1. Folk skal føle en personlig forpligtelse for målet 2. De skal tro på at målet kan nås 3. Målet skal være så specifikt,

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune

Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune Forord I forbindelse med processen omkring implementering af Folkeskolereformen 2014 i Vordingborg Kommune har vi haft en proces i gang siden november 2013. På

Læs mere

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste:

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson og ansvarlig for at der

Læs mere

MITrack Dokumentation og transfer af den unges læring

MITrack Dokumentation og transfer af den unges læring MITrack Dokumentation og transfer af den unges læring Et væsentligt parameter i MITrack er at kunne dokumentere den unges læring i særdeleshed overfor den unge selv for at bidrage til transfer, men ligeledes

Læs mere

Den røde tråd Strategiplan (senest rev )

Den røde tråd Strategiplan (senest rev ) Den røde tråd Strategiplan 2016-2019 (senest rev. 10.01.2017) Indledning... 2 Grundlag... 2 Strategiplanens tilblivelse... 3 Strategiplanen opererer med følgende hovedelementer:... 3 Fra vision til virkelighed...

Læs mere

Skoledagen styres af elevernes læring

Skoledagen styres af elevernes læring LÆRING Skoledagen styres af elevernes læring Læringsmål formuleres med udgangspunkt i Fælles Forenklede Mål Elevernes udbytte af undervisningen inddrages i tilrettelæggelsen af nye forløb Skoledagen er

Læs mere

DRENGEAKADEMIET Giv aldrig op

DRENGEAKADEMIET Giv aldrig op DRENGEAKADEMIET 2017 Giv aldrig op Foto: Privat/Løkkefonden Design: Hjaltelin Stahl Find yderligere litteratur og dokumentation på løkkefonden.dk/materiale INDHOLD 04 DrengeAkademiet gennem 6 år 07 Indledning

Læs mere

Artikel. Eksplorativ dialog og kommunikation. Skrevet af Ulla Kofoed, lektor, UCC Dato:

Artikel. Eksplorativ dialog og kommunikation. Skrevet af Ulla Kofoed, lektor, UCC Dato: Artikel Eksplorativ dialog og kommunikation Skrevet af Ulla Kofoed, lektor, UCC Dato: 11.05.2017 Det har så stor betydning for forældresamarbejdet, hvordan samtaler mellem lærere, pædagoger, dagplejere

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Principper for evaluering på Beder Skole

Principper for evaluering på Beder Skole Principper for evaluering på Beder Skole Evaluering er en vigtig faktor i forhold til at få viden som skal være med til at udvikle den enkeltes elevs trivsel og læring. Men evaluering er mere end det.

Læs mere

Guide til klasseobservationer

Guide til klasseobservationer Guide til klasseobservationer Indhold Guide til klasseobservationer... 1 Formål... 2 Indhold... 2 Etablering af aftale... 3 Indledende observation... 4 Elevinterview... 4 Læringssamtalen... 4 Spørgeguide

Læs mere

Pisa 2003 +2006. Læseundersøgelser & debat

Pisa 2003 +2006. Læseundersøgelser & debat Pisa 2003 +2006 Læseundersøgelser & debat 1. Den danske regering indvilgede i at lade OECD gennemføre et review af grundskolen folkeskolen efter hvad regeringen betragtede som skuffende resultater, der

Læs mere

Talenternes forældre

Talenternes forældre ernes forældre DJGA Hjarbæk 2008 Martin Thomsen Langagergaard Cand.scient. idræt og psykologi Driver Learn2improve Specialiseret i psykologiske tilgange til præstation i sportens verden, erhvervslivet

Læs mere

De nationale tests måleegenskaber

De nationale tests måleegenskaber De nationale tests måleegenskaber September 2016 De nationale tests måleegenskaber BAGGRUND De nationale test blev indført i 2010 for at forbedre evalueringskulturen i folkeskolen. Hensigten var bl.a.

Læs mere

Elev-til-elev læring med opgaveeksempler. uden hjælpemidler

Elev-til-elev læring med opgaveeksempler. uden hjælpemidler Program for løft af de fagligt svageste elever Intensivt læringsforløb Lærervejledning Elev-til-elev læring med opgaveeksempler fra prøven uden hjælpemidler Dato December 2017 Udviklet for Undervisningsministeriet

Læs mere

Elevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching

Elevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching Elevcoaching Elevcoaching er en indsats, der i 4 år har været afprøvet i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem Plan T og elevernes skoler. Vi oplever, at elever der har været på Plan T, kan

Læs mere

1Unge sportudøveres prioritering og planlægning

1Unge sportudøveres prioritering og planlægning 1Unge sportudøveres prioritering og planlægning UNGE SPORTUDØVERES PRIORITERING OG PLANLÆGNING Oldengaard.dk har foretaget en spørgeskemaundersøgelse over nettet for at afdække unge sportudøveres prioriteringer

Læs mere

Synlig Læring i Gentofte Kommune

Synlig Læring i Gentofte Kommune Synlig Læring i Gentofte Kommune - også et 4-kommune projekt Hvor skal vi hen? Hvor er vi lige nu? Hvad er vores næste skridt? 1 Synlig Læring i følge John Hattie Synlig undervisning og læring forekommer,

Læs mere

I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg som tilsynsførende varetage tilsynet med:

I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg som tilsynsførende varetage tilsynet med: Tilsynserklæring 2014-2015 Hammer Frie Privatskole Hammer Skolevej 1A, Hammer 4700 Næstved Skolekode: 280538 Tilsynsførende: Iben Lindemark Baggrund for tilsynet I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg

Læs mere

KøbenhavnerAkademiet. Jeg vil gerne fortælle om. sommerferien.

KøbenhavnerAkademiet. Jeg vil gerne fortælle om. sommerferien. Jeg vil gerne fortælle om 2015, som varer 2 uger i sommerferien. Jeg vil gerne fortælle om 2015, som varer 2 uger i sommerferien. Jeg vil gerne fortælle om 2015, som varer 2 uger i sommerferien. Mit emne

Læs mere

Oplæg til Børn og Unge Udvalget. Anerkendelse af skoleelever i Aarhus Kommune

Oplæg til Børn og Unge Udvalget. Anerkendelse af skoleelever i Aarhus Kommune Oplæg til Børn og Unge Udvalget Anerkendelse af skoleelever i Aarhus Kommune Børn og Unge-udvalget drøftede på mødet 3. september 2014 Børn og Unges udtalelse til Liberal Alliances forslag om anerkendelse

Læs mere

Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater.

Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. 1 Sammenfatning Der er en statistisk signifikant positiv sammenhæng mellem opnåelse af et godt testresultat og elevernes oplevede

Læs mere

Guide. mental u-vending. Sådan laver du en. sider. Styrk dit liv med Chris MacDonald Guide: Sådan skal du tænke for at ændre livsstil

Guide. mental u-vending. Sådan laver du en. sider. Styrk dit liv med Chris MacDonald Guide: Sådan skal du tænke for at ændre livsstil Guide Maj 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan laver du en mental u-vending 12 sider Styrk dit liv med Chris MacDonald Guide: Sådan skal du tænke for at ændre livsstil Mental u-vending

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv

GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv FORORD I Gentofte Kommune arbejder vi kontinuerligt med udvikling af fællesskaber. Fællesskaber hvor alle oplever glæden ved at

Læs mere

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet

Læs mere

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie Kære oplægsholder Det, du sidder med i hånden, er en guide der vil hjælpe dig til at løfte din opgave som oplægsholder. Her finder

Læs mere

Analyse af læring og trivsel - Kvalitetsanalyse 2017 T R Ø R Ø D S K O L E N

Analyse af læring og trivsel - Kvalitetsanalyse 2017 T R Ø R Ø D S K O L E N Analyse af læring og trivsel - Kvalitetsanalyse 2017 T R Ø R Ø D S K O L E N Indhold 1. Indledning... 2 2. Opsamling... 3 Status for pejlemærker for elevernes læring... 3 Status for pejlemærke om elevernes

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR. Torstorp Skole 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR. Torstorp Skole 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Torstorp Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE Indhold INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 FORORD... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. PRÆSENTATION AF SKOLEN... 4 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING...

Læs mere

Følgende er en beskrivelse af de vigtigste pædagogiske fokuspunkter, som vi arbejder ud fra med vores førskole-/microbørn.

Følgende er en beskrivelse af de vigtigste pædagogiske fokuspunkter, som vi arbejder ud fra med vores førskole-/microbørn. Lillestjernen dec. 2015 Indhold i førskoletiden microtiden i Lillestjernen fra 1.2 til skolestart i august. Følgende er en beskrivelse af de vigtigste pædagogiske fokuspunkter, som vi arbejder ud fra med

Læs mere

Princip for Undervisningens organisering

Princip for Undervisningens organisering Princip for Undervisningens organisering Status: Dette princip omhandler flere forhold vedrørende undervisningens organisering. Mål: Det er målet at dette princip rammesætter skolens arbejde med de forhold,

Læs mere

Medbring bilag 1: Er du enig eller uenig // på en skala fra 1-10?. Læs øvelsen og bilag 1 igennem og overvej, om der skal stilles andre spørgsmål.

Medbring bilag 1: Er du enig eller uenig // på en skala fra 1-10?. Læs øvelsen og bilag 1 igennem og overvej, om der skal stilles andre spørgsmål. I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen, jf.

Læs mere

Greve Kommunes skolepolitik

Greve Kommunes skolepolitik Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken

Læs mere