Evaluering af projekt Kvinder undervejs - Et kvinde-til-kvinde mentorprojekt

Transkript

1 Evaluering af projekt Kvinder undervejs - Et kvinde-til-kvinde mentorprojekt Dansk Kvindesamfund

2 Dansk Kvindesamfund, december 2010 side 2 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE RESUMÉ KORT OM PROJEKTET... 5 PROJEKTETS 15 AKTIVITETER... 6 MENTORORDNINGEN... 7 FORENINGSOPLÆG PROJEKTETS RESULTATER OPNÅELSE AF MÅLSÆTNINGER SAMLET VURDERING - INDFRIELSE AF OVERORDNEDE MÅL BASALE BEHOV KOMMER FØR INDIVIDUEL UDVIKLING ABRAHAM MASLOWS BEHOVSPYRAMIDE DE NYDANSKE KVINDERS LIVSSITUATION I DANMARK ANBEFALINGER TIL ANDRE LIGNENDE PROJEKTER BILAG 1: AKTIVITETSPLAN KVINDER UNDERVEJS OKT JUNI BILAG 2: EVALUERINGSSKEMA - MENTEEGRUPPEN BILAG 3: EVALUERINGSSKEMA - MENTORGRUPPEN... 27

3 Dansk Kvindesamfund, december 2010 side 3 1. Resumé Om Kvinder undervejs Projektet, Kvinder undervejs, er udarbejdet af Dansk Kvindesamfund i samarbejde med integrationskonsulent Esma Birdi. Projektets aktiviteter startede i oktober 2009 og løb frem til og med juni Projektet blev finansieret af midler fra Integrationsministeriets pulje Kvindeprogrammet: Nydanske kvinders ressourcer i fokus. Projektet blev oprindeligt navngivet Flere nydanske kvinder i foreningslivet, men denne titel blev ændret til Kvinder undervejs i projektets opstartsfase. Det nye navn er udviklet af flere årsager. For det første er den korte betegnelse mere fængende og derfor nemmere at huske. For det andet appellerer denne titel bedre til projektets målgruppe, da den beskriver kvindernes situation - kvinder, der er på vej ind i foreningslivet, ind på det danske arbejdsmarked og ind i det danske samfund generelt. Projektets målgruppe var nydanske kvinder i alderen år, der fulgte danskuddannelserne DU2, modul 4-6 og DU3, modul 4-5 på et københavnsk Sprogcenter. 1 De fleste af kvinderne var ved projektets begyndelse hverken i arbejde eller engagerede i foreningslivet. Målgruppen blev rekrutteret ved besøg på forskellige københavnske sprogcentre. Projektet rekrutterede desuden en gruppe frivillige kvinder, der deltog som mentorer for de nydanske kvinder. Mentorernes primære opgave var at støtte de nydanske kvinder i deres møde med det danske samfund og i deres sproglige udvikling. Desuden gav mentorerne kvinderne informationer om det danske arbejdsmarked, uddannelsessystem og foreningsliv. Evalueringsformål og metode Evalueringen af dette projekt har to formål. For det første skal evalueringen dokumentere og vurdere de resultater, projektet har skabt. For det andet er evalueringen tænkt som en videns- og erfaringsudveksling, så andre organisationer og parter, der arbejder indenfor integrationsområdet, kan trække på projektets erfaringer. Der er primært tale om en målorienteret evaluering, hvor projektets målopnåelse undersøges, men der ses også på uforudsete barrierer for målopfyldelsen. Der er anvendt forskellige dataindsamlingsteknikker, der består af en spørgeskemaundersøgelse, mundtlige evalueringer efter hver enkelt aktivitet samt observationer. Resultater Med projektet ønskede Dansk Kvindesamfund at yde en særlig indsats for at fremme nydanske kvinders deltagelse i foreningslivet, og dermed styrke kvindernes generelle tilknytning til det danske samfund. Projektets 15 aktiviteter samt relationen til en dansk mentor har givet de nydanske kvinder en større tilknytning til det danske samfund, da de har opbygget deres eget netværk udover de relationer, de har gennem deres mand. Kvindernes interesse for foreningslivet er blevet vakt, og flere af kvinderne er nu 1 Afgrænsningen, af hvilke danskuddannelser og moduler deltagerne som minimum skulle følge, er foretaget af sproglige hensyn og med overvejelser omkring, at projektets budget ikke rummede midler til tolkebistand.

4 Dansk Kvindesamfund, december 2010 side 4 aktive i en forening. Kvinderne er generelt set blevet mere aktive i samfundet gennem frivilligt arbejde, deltagelse i det nyetablerede netværk og jobsøgning. Forankring Forankring har været et vigtigt element i projektet. Udgangspunktet var, at projektet skulle forankres via stiftelse af en ny forening for alle de deltagende kvinder, såvel mentees som mentorer. Dette viste sig af flere grunde at være umuligt at opnå i praksis. I stedet for at stifte en ny af forening har vi stiftet et netværk, der henvender sig til alle deltagere fra Kvinder undervejs. Netværket mødes 1 gang om måneden og beskæftiger sig med forskellige temaer, der er relevante for både nydanske og danske kvinder. Netværket har afholdt to aktiviteter i 2010, hvor der bl.a. er blevet vist en dansk film, som efterfølgende er blevet debatteret. Centrale anbefalinger Det kan af mange grunde være svært at få kontakt til de nydanske kvinder. Det er en god idé at samarbejde med sprogcentrene, da de dagligt er i kontakt med målgruppen, og sprogcentrets anbefalinger kvalitetsstempler projektet overfor kursisterne Det er svært at være ny i Danmark, da de nye borgere oplever, at der findes mange uskrevne regler i samfundet, som de ikke kan indhente viden om. Brug derfor tid på at tale om uskrevne regler indenfor de områder, det er relevant i projektet Projektets kombination af fælles aktiviteter, der tilbyder oplæg om bestemte emner, og individuelle mentor-menteerelationer har været en stor succes, der tilsammen har styrket de nydanske kvinders tilhørsforhold til det danske samfund

5 Dansk Kvindesamfund, december 2010 side 5 2. Kort om projektet Projektet, Kvinder undervejs, er udviklet af Dansk Kvindesamfund i samarbejde med integrationskonsulent Esma Birdi. Projektets aktiviteter startede i september 2009 og løb frem til og med juni Projektet blev finansieret af midler fra Integrationsministeriets pulje Kvindeprogrammet: Nydanske kvinders ressourcer i fokus. Med projektet ønskede Dansk Kvindesamfund at yde en særlig indsats for at fremme nydanske kvinders deltagelse i foreningslivet, og dermed styrke kvindernes generelle tilknytning til det danske samfund. Projektets ultimative mål var at give de nydanske kvinder indblik i, hvad foreningslivet vil kunne tilbyde dem, og hvordan aktiv deltagelse i foreningslivet kan være med til at fremme deres muligheder på arbejdsmarkedet. Desuden var tanken, at projektet skulle have en afsmittende effekt på de deltagende kvinders tilhørsforhold til det danske samfund og derved bidrage til, at alle kvinderne blev aktive i det danske foreningsliv og kom ud på arbejdsmarkedet. Her skulle de gerne kunne få stillinger, der svarer til det uddannelsesniveau, de har opnået i deres hjemland. Det var ikke forventet, at dette mål kunne nås inden for projektets korte periode, men formålet var, at projektets resultater kunne vise, at Kvinder undervejs har ydet et positivt bidrag til kvindernes tilhørsforhold til Danmark. Fra starten af projektprocessen var den primære målgruppe kvinder, der som minimum talte dansk på et niveau svarende til DU 1, modul 5 og 6. I opstartsfasen blev denne afgrænsning dog ændret. Det blev vurderet, at kvinder fra DU1, slutmodulerne, ikke var på et sprogligt niveau, der var tilstrækkeligt til, at de ville få nok ud af at deltage i aktiviteterne og mentorrelationen, hvor der udelukkende blev kommunikeret på dansk. Da projektet ikke rummede midler til at inddrage tolkebistand, blev målgruppen ændret til at omfatte kvinder fra DU 2, modul 5-6 og DU 3 modul 5-6. Rekrutteringsprocessen blev igangsat i maj 2009, hvor hvervningsmaterialet blev udarbejdet og sendt ud. Projektet arbejdede med to målgrupper i rekrutteringsprocessen. 1. de nydanske kvinder, hvis rekrutteringsmateriale skulle udarbejdes i et enkelt sprog og et overskueligt layout. Denne gruppe blev hvervet ude på sprogskolerne gennem korte oplæg om projektet. 2. de kvindelige mentorer, der bestod af danske kvinder, der var aktive i uddannelsessystemet, på arbejdsmarkedet og/eller i foreningslivet. Denne gruppe blev hvervet ved hjælp af Facebook, opsøgende arbejde på Københavns Universitet samt udsendelse af en hvervnings til Dansk Kvindesamfunds medlemmer og store foreningsnetværk.

6 Dansk Kvindesamfund, december 2010 side 6 Gruppebillede af nogle af deltagerne mentorer og mentees Sprogcentre en betydningsfuld samarbejdspartner Gennem projektprocessen har Dansk Kvindesamfund samarbejdet med flere forskellige parter. De primære samarbejdspartnere har været Sprogcentrene. Vestegnens Sprog- og Kompetencecenter, afdeling Amager, har haft en central rolle i projektet, da de har varetaget undervisningen af projektets mentorer samtidig med, at de har støttet op omkring hvervningen af de nydanske kvinder. Projektet har desuden samarbejdet med Københavns Sprogcenter og Sprogcenter IA, der begge har bidraget til at hverve kvinder til projektet. Sprogcentrene har været utrolig positive omkring projektet, da et mentorprojekt er noget, de konstant efterspørger. Derfor har de gjort en stor indsats for at samle målgruppens kvinder, når projektets koordinator har besøgt skolerne med oplæg om projektet og dets tilbud. Sprogcentrenes undervisere har en central rolle i kvindernes tilværelse i den periode, de følger danskundervisningen. Det har vist sig, at sprogcentrenes anbefalinger til kvinderne får stor indflydelse på kvindernes valg, og det kan absolut anbefales at samarbejde med sprogcentrene, da et samarbejde med dem kvalitetsstempler projektet. Projektets 15 aktiviteter Projektet var bygget op omkring 15 aktiviteter, der primært henvendte sig til de nydanske kvinder, men også var populære hos mentorgruppen. Aktiviteterne blev afholdt som caféseminarer med oplægsholdere og små deltageroplæg, fællesspisning og udflugter. Fra starten af forløbet blev de nydanske kvinders ønsker til aktiviteterne sat i fokus, og kvinderne deltog aktivt i aktiviteterne i form af gruppearbejde og korte oplæg. Hensigten med denne aktivitetsopbygning var, at aktiviteternes form skulle afspejle foreningsarbejdets form, hvor alle får mulighed for at præge forløbet på forskellig vis. Aktiviteterne blev bygget op omkring 3 overordnede temaer -Forenings- og fritidsliv, samfund og arbejdsmarked samt sundhed. I skemaet nedenfor vises en oversigt over samtlige aktiviteter. Figur 1. Aktivitet Form Tema 1. Introduktionsmøde og oplæg om livskvalitet i et Caféseminar Sundhed nyt land 2. Sundhed og foreningsliv Caféseminar med Sundhed oplægsholder 3. Foreningsbesøg med mentor Udflugt Foreningsliv

7 Dansk Kvindesamfund, december 2010 side 7 4. Spis-sammen-arrangement og rollespil med Hygge og oplæg Arbejdsmarked fiktive jobsamtaler 5. Dansk film og debat Caféseminar Samfund 6. Kend de sociale koder Rollespil og debat Arbejdsmarked og samfund 7. Hvad er en forening? Caféseminar og oplæg Foreningsliv 8. Besøg på Nationalmuseet Udflugt Samfund 9. Skal vi stifte en forening? Oplæg og debat Foreningsliv 10. Spis- sammen-arrangement og oplæg fra russisk Hygge og oplæg Samfund kvinde 11. Hvordan skriver du en god ansøgning? Oplæg og workshop Arbejdsmarked 12. Besøg af 3 foreninger, Bliv frivillig Oplæg Foreningsliv 13. Christiansborg: Rundvisning v. Yildiz Akdogan Udflugt Foreningsliv 14. Virksomhedsbesøg hos A.P.Møller Mærsk Udflugt Arbejdsmarked og samfund 15. Afslutningsfest Fællesspisning og underholdning Fra starten af aktivitetsprocessen blev det klart, at stort set ingen af de nydanske kvinder vidste, hvad en dansk forening var, og hvad de kunne bruge foreningslivet til. Det viste sig desuden, at der ikke var stor opbakning omkring de aktiviteter, der specifikt skulle introducere kvinderne for foreningslivet. Derfor måtte vi ændre strategi undervejs og flette informationer om foreningslivet ind i andre aktiviteter. Der var dog generelt stor opbakning omkring aktiviteterne, og fremmødet var rigtig godt. Mentorordningen Nogle af kvinderne ved rundvisning på Christiansborg Ud over at tilbyde kvinderne en række aktiviteter, har projektet givet alle deltagere mulighed for at få en mentor - en personlig rådgiver. Mentorgruppen bestod af kvinder i alderen år, der var studie-/erhvervaktive eller pensionister. Hovedparten af mentorgruppen var, eller havde været, aktive i foreningslivet.

8 Dansk Kvindesamfund, december 2010 side 8 Alle mentorer deltog i starten af projektforløbet i et mentorkursus, som skulle klæde dem på til mentorrollen. Mentorerne blev bl.a. undervist i sprog- og kulturmøde, integrationslovgivning i Danmark samt sprogcentersystemets opbygning. Undervisningen blev varetaget af to kvindelige undervisere fra Vestegnens Sprog- og Kompetencecenter i Kastrup og forløb over 3 undervisningsgange pr. mentorhold. Der blev oprettet 4. mentorhold i alt. Nogle mentorer var med fra projektets begyndelse i oktober, og andre var med i en kortere periode. Til slut var der tilknyttet 45 aktive mentorer, der alle havde en eller to mentees. Da projektets kvinder udgjorde en mangfoldig gruppe, der befandt sig på forskellige stadier i deres nye liv, havde de brug for støtte på meget forskellige områder. Det var derfor ikke muligt at opstille mange faste rammer for mentorernes opgaver. Der blev opsat følgende overordnede rammer for mentor/mentee-relationen. Mentorerne skulle mødes med deres mentees minimum 1 gang om måneden, og de skulle tage det primære ansvar for, at møderne blev afholdt Mentorerne skulle opfordre kvinderne til at deltage i projektets 15 aktiviteter og gerne deltage i nogle af aktiviteterne sammen med dem Mentorerne skulle spørge ind til, hvilke udfordringer kvinderne oplevede i forhold til foreningsliv, job m.m og støtte dem i at overkomme disse udfordringer Mentorerne skulle støtte kvinderne i deres sproglige udvikling Mentorerne skulle ikke løse personlige problemer for deres mentee. De skulle henvise dem til professionelle personer/organisationer, hvis kvinderne havde problemer med f.eks. økonomi, familieliv eller privatliv. Skemaet nedenfor viser eksempler på forskellige aktiviteter, mentorerne og deres mentee har lavet sammen. Figur 2. Udfordring Turde ikke tage den offentlige transport alene Følte sig ikke klar til at cykle i København Oplevede udfordringer ved jobsøgning Ville primært udvikle sit danske sprog Mentor/mentee-aktivitet Mentor og mentee tog metro og bus sammen Mentor og mentee mødtes for at cykle sammen Mentor guidede mentee i, hvordan hun skrev CV, og de skrev jobansøgninger sammen Mentor og mentee mødtes og talte sammen om deres hverdag og de udfordringer, den nydanske kvinde oplevede ved mødet med dansk familieliv

9 Dansk Kvindesamfund, december 2010 side 9 Ville gerne opleve dansk kultur En tidligere skoleleder ville gerne opleve hverdagen i en dansk skole Ville gerne have hjælp til at finde oplysninger om forskellige uddannelser Var uddannet psykolog og ville gerne bruge det i Danmark Nydansk kvinde ville gerne starte på sygeplejerskestudiet, men kunne ikke overskue det Mentor og mentee tog sammen på museer og kunstudstillinger Besøgte sin mentor på hendes arbejdsplads en skole på Østerbro Mentor og mentee tog sammen til en studievejleder Mentoren fik kvinden ind som frivillig psykolog ved Dansk Kvindesamfunds Krisecenter, hvor hun senere blev ansat som weekendvagt Mentor talte med hende om det, og de fandt sammen frem til et andet studie, der passede bedre til kvinden. Hun læser nu på RUC Mentorerne har haft stor betydning for de nydanske kvinder. Kvinderne har givet udtryk for, at kontakten til en mentor har givet dem indsigt i nogle uskrevne spilleregler i Danmark, som de ellers ikke ville være blevet informeret om. Andre har forklaret, at kontakten til en mentor har givet dem et dansk netværk, de ellers ikke ville have haft på nuværende tidspunkt. Mange af mentorerne ser stadig deres mentees, og nogle af forholdene har udviklet sig til nære venskaber. Overvejelser Fra starten af processen blev det gjort klart for mentorgruppen, at projektkoordinatoren ville være behjælpelig med alt det, de havde brug for. Projektkoordinatoren havde ikke mulighed for at vide, hvilke udfordringer den enkelte mentor mødte i samarbejdet med sin mentee og hvilke opfølgende møder, hun havde brug for. Derfor blev det kommunikeret ud på mentorkurserne, at mentorerne løbende skulle tilkendegive, hvilke informationer de manglede. Den afsluttende evaluering viste trods dette, at mentorerne ikke har brugt projektkoordinatoren i den udstrækning, de har haft brug for. Flere har i evalueringen efterspurgt flere mentormøder, hvor der kunne udveksles erfaringer. Det har mentorerne dog ikke givet udtryk for i løbet af processen. Det kan derfor anbefales, at erfaringsudvekslingsmøder er planlagt fra starten af et mentorforløb, så det undgås, at mentorerne selv skal melde tilbage, når de har brug for nogle informationer eller har brug for at sparre med andre mentorer.

10 Dansk Kvindesamfund, december 2010 side 10 Foreningsoplæg Som beskrevet tidligere var det oprindeligt meningen, at projektet skulle munde ud i, at der blev stiftet en ny forening. Da dette ikke viste sig muligt, blev det i stedet besluttet, at Dansk Kvindesamfund ville besøge 4 foreninger med et oplæg om, hvordan de rekrutterede nydanske kvinder samt fastholdt dem i foreningslivet. Integrationskonsulent Esma Birdi har besøgt LOF Kalundborg, hvor også Dansk Røde Kors og en lokal kvindeforening var til stede. Desuden har Esma Birdi holdt oplæg for Vollsmose Bibliotek og Dansk Røde Kors, københavnerafdelingen. 3. Projektets resultater Dette kapitel undersøger, i hvilken grad projektets målsætninger er blevet opfyldt. Det undersøges, om der er opstået uforudsete positive eller negative resultater som følge af projektet. I projektets udarbejdelsesfase blev der opstillet 13 succeskriterier, som vi vil gennemgå indfrielsen af, for afslutningsvis at komme med en generel vurdering af, hvorvidt projektets overordnede mål er nået. Som det fremgår i indledningen til denne evaluering, bygger projektets resultater på oplysninger indhentet via observationer, løbende evaluering af de 15 afholdte aktiviteter samt indsamling af afsluttende evalueringsskemaer uddelt/udsendt til alle mentorer og nydanske deltagere. Det har vist sig at være svært at motivere såvel gruppen af nydanske kvinder som de frivillige mentorer til at udfylde spørgeskemaerne. Det er lykkedes at indhente 17 spørgeskemaer fra gruppen af nydanske kvinder og 20 skemaer fra gruppen af mentorer. Den lave svarprocent fra den primære målgruppe skal formentlig ses som et udtryk for deres pressede livssituation, hvor sprogundervisning, fritidsjob og børnepasning optager al deres tid. På baggrund af generelle observationer og samtaler med store dele af de deltagende kvinder bedømmes det, at resultaterne i de indhentede spørgeskemaer skaber et repræsentativt billede af målgruppens udbytte af projektet. Kendetegnende for gruppen af frivillige mentorer var, at de var meget engagerede mennesker, der både var aktive på deres arbejde/studie og i foreningslivet. En stor procentdel af de frivillige var i projektperioden frivillige i andre projekter. Den lave svarprocent blandt denne målgruppe kan derfor ses som et udtryk for, at de var engagerede i andre projekter, og derfor ikke havde overskud til at evaluere dette projekt. Ud fra løbende kontakt med alle mentorerne mener vi, at der er skabt et godt udgangspunkt for at kunne evaluere, hvorvidt de opstillede succeskriterier er blevet indfriet. Opnåelse af målsætninger Projektet arbejder med 3 grupper af succeskriterier. Succeskriterium 1, der fokuserer på rekruttering og deltagelse af såvel nydanske kvinder og frivillige mentorer Succeskriterium 2, der fokuserer på, hvilket udbytte de nydanske kvinder har fået ved at deltage i projektet Succeskriterium 3, der fokuserer på mentorernes udbytte af at deltage i projektet

11 Dansk Kvindesamfund, december 2010 side 11 Nedenfor vil vi gennemgå opfyldelsen af disse succeskriterier. Succeskriterier 1: Rekruttering og deltagelse - At gennemsnitlig nydanske kvinder melder sig til hvert modul á 5 aktiviteter - At 80 % af den primære målgruppe gennemfører forløbet - At mellem % af de nydanske kvinder er aktive i foreningslivet umiddelbart efter endt projektperiode - At ressourcestærke kvinder af forskellig etnisk baggrund er rekrutteret som mentorer, og at mindst 80 % af dem prøver kræfter med rollen som mentor - At foreningen Kvinder på tværs er etableret med et medlemstal på ca. 50, og har udadgående aktiviteter Målet var at etablere kontakt til ca. 100 nydanske kvinder, og sikre at 80 % af dem ville gennemføre forløbet. Der blev i løbet af projektprocessen etableret kontakt til 92 kvinder, hvoraf de 75 enten deltog i aktiviteterne eller i mentorrelationen. Omkring halvdelen af kvinderne deltog både i nogle af aktiviteterne og mødtes med en mentor. Dvs. at mere end 80 % af gruppens deltagere gennemførte forløbet. For at sikre, at alle nydanske kvinder kunne få tildelt en mentor, blev der opsat et mål om at rekruttere mellem 50 og 60 frivillige mentorer til projektet og sørge for, at 80 % af de frivillige prøvede kræfter med mentorrollen. I projektprocessen rekrutterede vi 45 mentorer, hvoraf præcis 80 % fungerede som mentor for en nydansk kvinde. Målet om at stifte en forening har vi af visse grunde ikke kunnet indfri. Årsagen hertil vil blive uddybet i kapitel 4. I stedet for at stifte en forening tog Esma Birdi rundt og rådgav udvalgte foreninger om, hvordan nydanskere kan rekrutteres og fastholdes i foreningslivet. Succeskriterier 2: De nydanske kvinders udbytte - At den primære målgruppe har fået et uddybende kendskab til det danske foreningsliv - At den primære målgruppe har fået erfaring med frivilligt arbejde - At den primære målgruppes muligheder på arbejdsmarkedet er blevet væsentligt forbedret - At den primære målgruppe har opnået større kompetencer som aktive medborgere - At den primære målgruppe har udvidet deres netværk, professionelt og socialt

12 Dansk Kvindesamfund, december 2010 side 12 Evalueringen peger på, at 88 % af kvinderne har fået dybdegående indsigt i, hvad danske foreninger laver, og hvad de kan bruge foreningslivet til. 53 % af kvinderne er ved projektets afslutning frivillige i en dansk forening, og flere har udtrykt ønske om at blive frivillige i fremtiden. 65 % af kvinderne mener, at projektet har forbedret deres muligheder på det danske arbejdsmarked, idet de har fået viden om, hvordan man opbygger et overskueligt CV og skriver en god ansøgning. Desuden har deltagerne lært en del om, hvordan man går til jobsamtale. 82 % af kvinderne har givet udtryk for, at de føler sig mere eller langt mere parate til at søge arbejde, efter de har deltaget i Kvinder undervejs. Projektets sociale succeskriterium, der gerne skulle sikre, at de nydanske kvinder fik udvidet deres netværk ved at deltage i Kvinder undervejs, er også blevet indfriet. 88 % af kvinder giver udtryk for, at deres sociale netværk er blevet udvidet i projektprocessen både grundet forholdet til deres mentor og forholdet til de mange andre kvinder, der deltog i projektaktiviteterne. Lidt under halvdelen af kvinderne udtrykker også, at de har udvidet deres faglige netværk i projektprocessen. Det fjerde succeskriterium omhandler kvindernes kompetencer som aktive medborgere. Alt i alt peger evalueringen på, at kvinderne er blevet mere aktive medborgere, efter de har deltaget i projektet. Kvinderne ved, hvad det danske foreningsliv kan byde på, og hvorfor foreninger er vigtige for det danske samfund. Halvdelen af kvinderne er nu blevet aktive i foreningslivet. En lille del af kvinderne har fået arbejde i løbet af projektperioden, og de fleste af deltagerne føler sig langt bedre rustet til at søge arbejde. Evalueringen peger desuden på, at 94 % af kvinderne føler sig mere eller langt mere hjemme i Danmark, efter de har deltaget i projektet. Kvindernes tilhørsforhold er således blevet styrket af at være en del af projektet, og dette styrkede tilhørsforhold har bl.a. gjort, at kvinderne har fået overskud til at deltage aktivt i det danske samfund. Succeskriterier 3: Mentorernes udbytte - At de frivillige mentorer har udviklet deres kompetencer i ledende roller - At de frivillige mentorer vil kunne trække på de opnåede erfaringer fra projektet i forhold til deres aktuelle erhvervs- eller studiesituation - At de frivillige mentorer har udvidet deres netværk, professionelt og socialt Det har fra starten været et mål, at projektets frivillige mentorer skulle kunne bruge det frivillige mentorarbejde som et led i deres karriere og personlige udvikling. Evalueringen viser, at 75 % af mentorerne mener, at de har opnået en viden i projektprocessen, som de fremover vil kunne trække på i deres erhvervs- eller studiesituation. Desuden har alle mentorer givet udtryk for, at projektet har givet dem en langt større indsigt i, hvordan nydanske borgere oplever mødet med det danske samfund, samt hvilke vilkår nydanske borgere lever under i Danmark. Mentorkurserne og projektets aktiviteter har givet mentorerne et indblik i, hvor svært det er at komme til Danmark, da det danske samfunds institutioner er

13 Dansk Kvindesamfund, december 2010 side 13 bygget op omkring mange uskrevne regler, som det kan være nærmest umuligt at få kendskab til som ny borger. Målet var desuden, at projektet skulle udvide de frivilliges faglige og sociale netværk gennem såvel mentorarbejdet som deltagelse i projektaktiviteterne. Over halvdelen af mentorerne har givet udtryk for, at deres sociale og faglige netværk er blevet udvidet af at deltage i Kvinder undervejs. Mentorordningen blev formelt set afsluttet i juni Flere mentor/mentee-relationer har dog udviklet sig til venskaber, og flere af deltagerne ses stadig. I forhold til opnåelse af målet om, at de frivillige skal have udviklet deres kompetencer i ledende roller, har vi målt på, hvorvidt mentorerne har følt sig mere rustet til mentorrollen efter at have deltaget i mentorkurserne. Og her viser svarerne, at 90 % har svaret, at de føler sig langt mere rustet til rollen som mentor efter kurserne. De har udviklet deres evner til at guide en mentee og tage den ledende rolle i bestemte situationer. Samlet vurdering - indfrielse af overordnede mål Gennemgangen af de opstillede succeskriterier og de indfriede mål har vist, at projektet generelt har været en stor succes. Med projektet ønskede Dansk Kvindesamfund at yde en særlig indsats for at fremme nydanske kvinders deltagelse i foreningslivet og dermed styrke kvindernes generelle tilknytning til det danske samfund. Projektets 15 aktiviteter samt relationen til en dansk mentor har givet de nydanske kvinder en større tilknytning til det danske samfund, da de gennem projektet har opbygget deres eget netværk udover de relationer, de har gennem deres mand. Kvindernes interesse for foreningslivet er blevet vakt, og flere af kvinderne er nu aktive i en forening. Kvinderne er generelt set blevet mere aktive i samfundet gennem frivilligt arbejde, deltagelse i det nyetablerede netværk og jobsøgning. Projektets mentorer har givet de nydanske kvinder indsigt i mange uskrevne regler, som de ellers ville have haft langt sværere ved at få kendskab til. Mentorgruppen har fået indsigt i udlændingelovgivningen og den betydning, den konkret får for nydanske borgeres livssituation. Denne viden samt deres erfaringer fra projektet vil mentorerne fremover kunne trække på i studie- og erhvervsmæssige sammenhænge. Mentorernes erfaring med rollen som mentor vil ligeledes kunne bruges i andre sammenhænge af såvel erhvervsmæssig som frivillig karakter.

14 Dansk Kvindesamfund, december 2010 side Basale behov kommer før individuel udvikling I projektudviklingsfasen blev der opsat et mål om at forankre projektet ved at støtte de nydanske kvinder i at opstarte deres egen forening i løbet af projektperioden. Det viste sig dog at være et urealistisk mål, da flertallet af kvinderne, som sagt tidligere, ikke kendte til foreningslivet, da de startede i Kvinder undervejs. Der var en tydelig tendens til, at kvinderne blev væk fra de aktiviteter, der skulle introducere dem for foreningslivet. I nærværende afsnit vil vi komme med én forklaring på, hvorfor kvinderne på daværende tidspunkt ikke udviste den store interesse for, hvad foreningslivet kunne tilbyde dem. Som forklaring på ovennævnte tendens vil vi trække på den amerikanske socialpsykolog Abraham Maslows behovspyramide. Maslow betragter menneskets handlinger som værende styrede af kronologiske behov. Han opstiller behovene i en behovspyramide, der illustrerer, hvordan det nederste behov i pyramiden skal være nogenlunde opfyldt, for at mennesket vil stræbe efter de næste niveauer i behovspyramiden. Først når et behov på et lavere niveau er dækket, melder et nyt sig. Abraham Maslows behovspyramide Inden sammenhængen mellem projektets nydanske deltageres livssituation og deres manglende interesse for at opstarte en forening beskrives, vil Maslows behovspyramide kort blive præsenteret. Maslow taler om, at menneskets behov kan inddeles i 5 stadier. 1. Fysiologiske behov. Menneskets primære behov er, ifølge Maslow, behovet for at skaffe føde for at overleve. Derfor er de fysiologiske behov de stærkeste af alle. Når mennesket er sultent fyldes hele dets bevidsthed af behovet for at stille sin sult, og alle andre behov træder i baggrunden og er praktisk taget ikke-eksisterende. 2. Sikkerhedsbehov. Når de fysiologiske behov er stillet i en rimelig grad, dukker behovet for at føle sig sikker op i menneskets bevidsthed. Det handler om behovet for sikkerhed, stabilitet, beskyttelse, frihed fra frygt, nervøsitet og kaos. Som eksempel kan nævnes behovet for et fast arbejde, der skaber sikkerhed omkring betaling af husleje, mad, forsikringsordninger osv. 3. Kærligheds- og tilknytningsbehov. Når sikkerhedsbehovene er delvist opfyldte, melder behovene for kærlighed, ømhed og tilknytning sig. 4. Selvværdsbehov. Når de sociale behov begynder at være dækket, vil mennesket, ifølge Maslow, opleve et behov for at være noget i sig selv, så det kan modtage påskønnelse og værdsættelse fra andre. Tilfredsstillelse af selvværdsbehovene skaber selvsikkerhed, styrker selvværdet, og giver en følelse af at være nyttig og nødvendig for verden.

15 Dansk Kvindesamfund, december 2010 side Selvaktualiseringsbehov. Selvaktualiseringsbehovet relaterer sig til menneskets behov for at udvikle sit eget potentiale og gøre brug af sine egne kompetencer. Som eksempel kan her nævnes at skifte job til et nyt krævende arbejde, at deltage i bestyrelsesarbejde osv. I figuren nedenfor kan behovenes opbygning ses. Figur 3: Figuren er en illustration af Maslows behovspyramide. De nydanske kvinders livssituation i Danmark Da kvinderne startede i Kvinder undervejs i september 2009, var det, som sagt tidligere, de færreste i gruppen, der havde kontakt med en dansk forening, og de fleste vidste ikke noget om, hvad de danske foreninger lavede, samt hvad de personligt kunne bruge en forening til. Generelt for kvinderne kan siges, at de alle i starten af projektprocessen oplevede mødet med det danske samfund som uoverskueligt og komplekst. De gav alle udtryk for, at det var meget kaotisk at lære et nyt sprog samtidig med, at de skulle håndtere deres dagligdag. De fleste af kvinderne havde børn og familie, og ved siden af et fuldtidssprogstudie var en del af kvinderne også tvunget til at arbejde om aftenen eller tidligt om morgenen, for at familiens økonomi kunne hænge sammen. At forstå det danske samfund var ikke nemt, og i starten gav kvinderne udtryk for, at det var meget overvældende med alle de informationer, de skulle holde styr på. Kvinderne har alle gennemført en uddannelse, der svarer til folkeskolens afgangsprøve i deres hjemland, og en stor del af dem har taget en videregående uddannelse, inden de kom til Danmark. Kvinderne kom til projektet med forventning om at lære danske kvinder at kende. De havde alle et stærkt ønske om at få deres egne danske venner. De fleste gav udtryk for, at det var meget svært at komme ind på livet af danskerne, og de følte sig meget ensomme, da deres eneste netværk bestod af deres mand, hans familie og de andre nydanskere, de mødte på sprogcentret.

16 Dansk Kvindesamfund, december 2010 side 16 Når jeg taler dansk til folk på gaden, svarer de mig på engelsk. Det bliver jeg ked af (Citat: kvinde fra projektet) Jeg vil gerne have en dansk veninde. Men danskerne er svære at komme i kontakt med (Citat: kvinde fra projektet) Hvis kvindernes situation i starten af projektet betragtes med udgangspunkt i Maslows behovspyramide, fremstår det tydeligt, at kvinderne til dels føler sig utrygge ved deres nye liv. De er utrygge ved, at sproget skaber uforudsete forhindringer, og de udtrykker en generel usikkerhed om, hvordan deres fremtid ser ud jobmæssigt. Kvinderne arbejder således stadig med at opfylde deres behov på stadie 2 i Maslows behovspyramide, nemlig sikkerhedsbehovene. Deres ønsker om at få nye danske venner og generelt skabe deres eget faglige og sociale netværk vidner om, at kvindernes sikkerhedsbehov er opfyldt i en sådan grad, at de kan begynde at stræbe efter at opfylde de sociale behov - stadie 3 i behovspyramiden. De ønsker således at deltage i projektet for at få en dansk mentor og møde danske kvinder, der ud over deres familie kan opfylde deres sociale behov. At opstarte en forening i løbet af processen kunne overordnet betragtet bruges til at styrke de sociale behov. Men i og med at kvinderne ved så lidt om foreningslivet i Danmark, vidner deres manglende interesse i at opstarte en forening om, at de ikke betragter det som en mulighed for at få tilfredsstillet nogle sociale behov. Grundet kvindernes forholdsvis ringe tilhørsforhold til Danmark, og deres manglende følelse af at være en ressource for det danske samfund, har kvinderne, da de starter i projektet, endnu ikke fået tilfredsstillet niveau 4 i behovspyramiden i en sådan grad, at de stræber efter det 5. stadie, som Maslow beskriver som selvaktualiseringsbehovene.set ud fra Maslows teori, vil kvinderne ikke stræbe efter at udfordre deres egne kompetencer, før de føler, at de er nyttige og nødvendige for det samfund, de lever i. Derfor virker det overvældende og uoverskueligt for dem at opstarte en ny forening sammen med Dansk Kvindesamfund. I slutningen af projektprocessen ytrer flere kvinder ønske om at starte som frivillig i en forening, såsom Dansk Røde Kors, Dansk Kvindesamfunds Krisecenter m.m. Denne motivation kan skyldes to ting. Tidspunktet faldt sammen med, at regeringen kom med et udspil om, hvordan frivilligt arbejde kunne forbedre nydanskeres mulighed for at få permanent opholdstilladelse. Dette forslag var kvinderne bekendt med, og det fik betydning for deres syn på frivilligt arbejde. I slutningen af projektprocessen var kvinderne dog også langt mere oplyste om foreningslivet, end de var i starten. De følte sig på dette tidspunkt knyttet til projektets mentorer, projektaktiviteterne, projektkoordinatoren og projektets integrationskonsulent. Deres tilknytning til Danmark var således blevet styrket, hvilket alt sammen har fremmet deres følelse af at være nyttige og nødvendige for samfundet. Behovet for selvrespekt og anerkendelse, niveau 4 i Maslows behovspyramide, er i slutprocessen opfyldt i sådan grad, at kvinderne begynder at stræbe efter at realisere deres egne karriereønsker og andre selvrealiserende aktiviteter.

17 Dansk Kvindesamfund, december 2010 side 17 Anbefalinger til andre lignende projekter Det kan af mange grunde være svært at få kontakt til de nydanske kvinder. Det er en god idé at samarbejde med sprogcentrene, da de dagligt er i kontakt med målgruppen, og sprogcentrenes kursister har stor tiltro til et projekt, hvis deres sprogcenter anbefaler dem at deltage i det. Når der skal hverves frivillige til et projekt, kan det klart anbefales at tage ud på forskellige uddannelsesinstitutioner og kort fortælle om projektet. Plakater og opslag findes der alt for mange af, så de er ikke interesseskabende nok. Projektets kombination af fælles aktiviteter, der tilbyder oplæg om bestemte emner og individuelle mentor-menteerelationer, har været en succes, der tilsammen har styrket de nydanske kvinders tilhørsforhold til det danske samfund. Kombiner gerne forskellige aktiviteter med en mentorordning. For at sikre et godt fremmøde til projektaktiviteterne, kan det anbefales at påminde om aktiviteterne via sms en uge før arrangementet. Det er svært at være ny i Danmark, da de nye borgere oplever, at der findes mange uskrevne regler i samfundet, som de ikke kan indhente viden om. Brug derfor tid på at tale om uskrevne regler. Da der findes uskrevne regler overalt, er det en fordel at afgrænse, hvilket område man vil beskæftige sig med. F.eks. arbejdspladsen, jobsamtalen, samtale med kommune, besøg hos lægen osv. Husk at ikke alle kulturer har en foreningskultur, der ligner den danske. Hvis hensigten med projektet er at introducere til og engagere nydanskere i det danske foreningsliv, er det vigtigt at sætte god tid af til at oplyse om, hvad foreninger står for, og hvad de arbejder med. Evalueringen har vist, at det er vigtigt at gøre meget ud af planlægningen af aktiviteter, der skal oplyse om foreningslivet, da disse aktiviteter ikke er det store trækplaster. Når der arbejdes med en mentorordning, er det vigtigt at planlægge erfaringsudvekslingsmøder fra starten af processen. Mentorerne får brug for dem, selvom de ikke giver udtryk for det løbende.

18 Dansk Kvindesamfund, december 2010 side 18 Bilag 1: Aktivitetsplan Kvinder undervejs okt juni 10 Aktivitet 1: 19.oktober kl , Niels Hemmingsensgade 10, 3. sal, 1153 Kbh. K. Aktivitet 2: 2.november kl , Niels Hemmingsensgade 10, 3. sal, 1153 Kbh. K. Aktivitet 3: Besøg en forening. Aftal en dato med din mentor Aktivitet 4: 27.november kl Niels Hemmingsensgade 10, 3. sal, 1153 Kbh. K Aktivitet 5: 14. december kl , Niels Hemmingsensgade 10, 3. sal, 1153 Kbh. K. Aktivitet 6: 15. februar kl , Niels Hemmingsensgade 10, 3. sal, 1153 Kbh. K. Aktivitet 7: 22. februar kl , Niels Hemmingsensgade 10, 3. sal, 1153 Kbh. K. Aktivitet 8: 17. marts kl , Nationalmuseet,Frederiksholms Kanal 12, Kbh. K. Aktivitet 9: 29. marts kl , Niels Hemmingsensgade 10, 3. sal, 1153 Kbh. K. Aktivitet 10: 16. april kl , Niels Hemmingsensgade 10, 3. sal, 1153 Kbh. K. Aktivitet 11: 28. april kl , Niels Hemmingsensgade 10, 3. sal, 1153 Kbh. K Aktivitet 12: 12. maj kl , Niels Hemmingsensgade 10, 3. sal, 1153 Kbh. K. Aktivitet 13: 26. maj kl , Christiansborg, 1240 Kbh. K. Aktivitet 14: 7. juni kl , Dampfærgevej 21, 2100 Kbh. Ø. Aktivitet 15: 18. juni kl , Niels Hemmingsensgade 10, 3. sal, 1153 Kbh. K. Aktivitet 1: Introduktionsmøde Dato: Aktiviteten finder sted d. 19. oktober kl i Dansk Kvindesamfunds lokaler i Niels Hemmingsensgade 10, 3. sal, 1153 København K. Denne aktivitet er en introduktionsaktivitet, hvor vi vil fortælle om aktiviteterne og mentormentee relationen, og hvor vi alle skal lære hinanden bedre at kende. Vi inviterer en danselærer til at komme og danse med os som en icebreaker- aktivitet. Aktivitet 2: Sundhed og foreningsliv Dato: Aktiviteten finder sted mandag d. 2. november kl i Dansk Kvindesamfunds lokaler i Niels Hemmingsensgade 10, 3. sal, 1153 København K. Vi får besøg af en sundhedsplejerske, som kommer og holder et oplæg om, hvilke muligheder foreningslivet byder på i forhold til fysisk og psykisk velvære. Aktivitet 3: Foreningsbesøg med mentor Dato: Denne aktivitet skal foregå indenfor perioden d. 2. november - d. 27. november. Hver mentor viser sin mentee en forening. Enten en forening mentoren selv er/har været aktiv i eller en forening, der kunne have interesse for menteen. Da det er en aktivitet, der kun vedrører

19 Dansk Kvindesamfund, december 2010 side 19 den enkelte mentor og hendes mentee, er det op til jer selv at aftale præcist, hvornår I besøger en forening, og hvilken forening I besøger. Aktivitet 4: Spis-sammen-arrangement Dato: Aktiviteten finder sted fredag d. 27. november kl i Dansk Kvindesamfunds lokaler i Niels Hemmingsensgade 10, 3. sal, 1153 København K Vi mødes og spiser sammen. Alle skal medbringe deres favoritret, og så laver vi et stort sammenskudsgilde. Desuden inviterer vi en kvinde fra et erhvervsnetværk til at komme og holde et oplæg. Denne aktivitet er tænkt som et fællesarrangement for mentorer og mentees. Aktivitet 5: Vi ser en dansk film Dato: Aktiviteten finder sted mandag d. 14. december, kl i Dansk Kvindesamfunds lokaler i Niels Hemmingsensgade 10, 3. sal, 1153 København K. Vi mødes og ser en dansk film, som vi snakker om bagefter. Aktivitet 6: Kend de sociale koder (+ dans) Dato: Aktiviteten finder sted mandag d. 15. februar kl i Dansk Kvindesamfunds lokaler i Niels Hemmingsensgade 10, 3. sal, 1153 København K. I det danske samfund er der mange sociale regler, som man bare kender og ikke tænker så meget over, de såkaldt uskrevne regler. Gennem rollespil vil vi øve os i at forstå de uskrevne regler og finde ud af, hvordan man kan undgå misforståelser. Vi får desuden besøg af en danselærer, der kommer og danser med os. Aktivitet 7: Hvad er en forening? Dato: Aktiviteten finder sted mandag d. 22. februar kl i Dansk Kvindesamfunds lokaler i Niels Hemmingsensgade 10, 3. sal, 1153 København K. Vi får besøg af en oplægsholder, der fortæller om foreninger i Danmark. Desuden får vi besøg af en nydansk kvinde, der sammen med andre nydanske kvinder netop har stiftet en forening. Hun kommer og fortæller

20 Dansk Kvindesamfund, december 2010 side 20 om deres oplevelser og erfaringer. Hvorfor har de stiftet foreningen? Og hvad kan de bruge den til? Aktivitet 8: Museumsbesøg Dato: Aktiviteten finder sted onsdag d. 17. marts. Vi mødes uden for Dansk Kvindesamfunds lokaler kl og går sammen derhen. Vi tager sammen på Nationalmuseet, hvor vi skal se udstillingen Danmarkshistorier Aktivitet 9: Skal vi stifte en forening? Dato: Aktiviteten finder sted mandag d. 29. marts kl i Dansk Kvindesamfunds lokaler i Niels Hemmingsensgade 10, 3. sal, 1153 København K. I dette projekt er der mulighed for at oprette en forening. Vi snakker om vores egne idéer til, hvordan vi kunne stifte en forening, og hvilken type forening vi kunne tænke os. Der vil være et oplæg fra en repræsentant for foreningen Natteravnene, som er en forening af frivillige, der har til formål at skabe tryghed i lokalområderne. Natteravnene består af en gruppe voksne, der sammen går rundt i nattelivet og taler med de unge mennesker, de møder. Aktivitet 10: Spis-sammen-arrangement Dato: Aktiviteten finder sted fredag d. 16. april, kl i Dansk Kvindesamfunds lokaler i Niels Hemmingsensgade 10, 3. sal, 1153 København K. Vi mødes og spiser sammen, alle de mentees og mentorer, der har lyst. Alle medbringer mad hjemmefra, og så arrangerer vi et stort tag-selv-bord. Tanken er, at vi alle skal præsentere den ret, vi medbringer. Aktivitet 11: Hvordan skriver du en god ansøgning? Dato: Aktiviteten finder sted onsdag d. 28. april kl i Dansk Kvindesamfunds lokaler i Niels Hemmingsensgade 10, 3. sal, 1153 København K. Vi får besøg af en professionel HR-konsulent, der er ekspert i at skrive og vurdere ansøgninger. Hun kommer og giver gode idéer til, hvordan du skriver en god ansøgning. Aftenen består af et oplæg og en workshop, hvor du øver dig i at skrive ansøgninger med hjælp fra HRkonsulenten. Aktivitet 12: Frivilligt foreningsarbejde - Bliv bedre til dansk og få dig et netværk Dato: Aktiviteten finder sted onsdag d. 12. maj kl i Dansk Kvindesamfunds lokaler i Niels Hemmingsensgade 10, 3. sal, 1153 København K.

21 Dansk Kvindesamfund, december 2010 side 21 Vi inviterer 3 forskellige foreninger ind for at fortælle om frivilligt arbejde i deres organisation. De vil også fortælle, hvilke fordele du generelt har ved at arbejde frivilligt. Fordelene ved frivilligt arbejde er blandt andet: at du kan få et socialt netværk at du kan fremme dine muligheder for at få et job at du kan blive udfordret personligt og fagligt at du kan blive bedre til dansk Aktivitet 13: Besøg på Christiansborg Dato: Aktiviteten finder sted onsdag d. 26. maj Vi tager sammen til Christiansborg, hvor vi bliver vist rundt af Yildiz Akdogan. Besøget kan give dig et bedre indtryk af, hvor og hvordan de danske love bliver vedtaget. Bagefter vil MF YA holde et oplæg om politisk foreningsarbejde. Her kan du blandt andet få en idé om, hvordan en borgers mening kan blive hørt. Aktivitet 14: Virksomhedsbesøg hos A.P. Møller Mærsk - Få feedback på dit CV fra forskellige HR-eksperter Dato: Aktiviteten finder sted mandag d. 7. juni kl hos A.P. Møller Mærsk, Esplanaden 50, 1263 København K. Vi besøger Danmarks største virksomhed A.P. Møller Mærsk. Vi starter med en rundvisning. Bagefter mødes vi med 3-4 HR-konsulenter, som vil fortælle os, hvordan man skriver et godt CV, og hvad man kan gøre for at forbedre sit CV. Hvis du allerede har skrevet et CV, kan du aflevere det til os, og så vil HR-konsulenterne kigge på det og give dig personlig vejledning. Det er ikke noget, du skal. Det er kun et tilbud. Du kan sende det pr. mail til: kvinderundervejs@gmail.com eller esma@birdi.dk, eller du kan aflevere det til os, når vi ses til en aktivitet. HUSK at aflevere dit CV til Mette eller Esma senest d. 12. maj.

22 Dansk Kvindesamfund, december 2010 side 22 Aktivitet 15: Afslutningsarrangement med mad, hygge og overraskelser. Dato: Aktiviteten finder sted fredag d. 18. juni, kl i Dansk Kvindesamfunds lokaler i Niels Hemmingsensgade 10, 3. sal, 1153 København K. Vi mødes og spiser sammen, alle de mentees og mentorer, der har lyst. Alle medbringer mad hjemmefra, og så arrangerer vi et stort tag-selv-bord. Tanken er, at vi alle skal præsentere den ret, vi medbringer. Da denne aktivitet er den sidste og afsluttende aktivitet, vil vi sørge for, at det bliver et brag af en afslutning:-)

23 Dansk Kvindesamfund, december 2010 side 23 Bilag 2: Evalueringsskema - menteegruppen Kære deltager i 'Kvinder undervejs' Vi har nu afholdt alle 15 aktiviteter samt igangsat mange mentorforløb, og 'Kvinder undervejs' afsluttes snart. Vi har været rigtig glade for at have dig med! Vi skal lave en evaluering af både mentorforløbene og aktiviteterne, som skal sendes til Integrationsministeriet. Derfor er det meget vigtigt, at du udfylder dette spørgeskema, så vi ved noget om, hvad du har fået ud af at være med i 'Kvinder undervejs'. Når du besvarer spørgsmålene i skemaet, skal du tænke på både det forløb, du har haft med din mentor, og de aktiviteter, du har deltaget i. På forhånd tak for din hjælp. Mange hilsner Mette, projektkoordinator Kendskab til foreningslivet Vidste du noget om foreninger i Danmark, inden du deltog i 'Kvinder undervejs'? Ja nej Hvis ja. Kan du kort fortælle, hvad du vidste om foreninger i Danmark, før du startede i 'Kvinder undervejs'? Ved du mere om, hvad du kan bruge danske foreninger til efter at have været med i 'Kvinder undervejs'? (Sæt kryds på en skala fra 1-5, hvor 1 betyder: 'Jeg ved IKKE mere om foreninger efter at have været med i 'Kvinder undervejs', og 5 betyder: ' Jeg ved MEGET mere om foreninger efter at have været med i 'Kvinder undervejs')

24 Dansk Kvindesamfund, december 2010 side 24 Er du medlem af en forening nu? ja nej Er du frivillig i en forening eller en organisation? Ja nej Hvis nej. Kunne du tænke dig at få hjælp til at blive frivillig i en forening? ja nej Adgang til det danske arbejdsmarked Har du fået et større kendskab til det danske arbejdsmarked efter at have deltaget i 'Kvinder undervejs'? (Sæt kryds) ja nej Føler du dig mere klar til at søge arbejde i Danmark efter at have deltaget i 'Kvinder undervejs'? (Sæt kryds på en skala fra 1-5, hvor 1 betyder: Kvinder undervejs har IKKE gjort, at jeg føler mig mere klar til at søge arbejde i Danmark, og 5 betyder: Jeg føler mig MERE KLAR til at søge arbejde i Danmark efter at have været med i 'Kvinder undervejs' ) Har 'Kvinder undervejs' givet dig en større viden om, hvordan man søger arbejde i Danmark? (Sæt kryds) Ja nej Har du fået et arbejde i den periode, du har deltaget i 'Kvinder undervejs'? (Sæt kryds) ja nej Netværk Har du fået et større socialt netværk, altså flere venner/bekendte, ved at deltage i 'Kvinder undervejs'?

25 Dansk Kvindesamfund, december 2010 side 25 (Sæt kryds) Ja nej Har du fået et større fagligt netværk ved at være med i 'Kvinder undervejs'? Altså har du lært nogle personer at kende, som du for eksempel kan kontakte, når du skal søge job? (Sæt kryds) Ja nej Føler du dig mere hjemme i Danmark, end du gjorde, før du startede i 'Kvinder undervejs'? (Sæt et kryds på en skala fra 1-5, hvor 1 betyder: Jeg føler mig ikke mere knyttet til Danmark nu og 5 betyder: Jeg føler mig mig MEGET mere knyttet til Danmark efter at have været med i 'Kvinder undervejs' ) Aktiviteterne i 'Kvinder undervejs' slutter nu. Kunne du tænke dig at fortsætte i et netværk i Dansk Kvindesamfund, der afholder aktiviteter cirka 1 gang om måneden? (Sæt kryds) Ja nej Hvis ja. Har du lyst til at planlægge nogle af netværksaktiviteterne sammen med Mette, der er projektkoordinator? (Sæt kryds) Ja nej Mentorforløbet Har du været glad for at have en mentor? Ja nej Hvis ja. Kan du kort beskrive, hvad du synes, der har været godt ved at have en mentor?

26 Dansk Kvindesamfund, december 2010 side 26 Hvis nej. Kan du kort begrunde, hvorfor du ikke synes, du har haft glæde af din mentor?

27 Dansk Kvindesamfund, december 2010 side 27 Bilag 3: Evalueringsskema - mentorgruppen Mentorkurserne Hvordan var niveauet for undervisningen? (Sæt kryds på en skala fra 1-5, hvor 1 betyder: 'niveauet var for lavt', og 5 betyder: 'niveauet' passede godt til mentorgruppen') Var 3 kursusgange passende? Ja nej Hvis nej. Var 3 kursusgange for meget eller for lidt? Synes du emnerne for undervisningen var relevante? Ja nej Følte du dig mere rustet til mentorrollen efter at have deltaget i mentorkurserne? Ja nej Hvis ja. Kan du kort fortælle, hvad der var godt ved kurset? Hvis nej. Kan du kort fortælle, hvad du manglede for at være klædt på til mentoropgaven?