Udviklingsprojekt Tværfaglig Vejledning Retspsykiatrisk Center Glostrup

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udviklingsprojekt Tværfaglig Vejledning Retspsykiatrisk Center Glostrup"

Transkript

1 Udviklingsprojekt Tværfaglig Vejledning Retspsykiatrisk Center Glostrup Udviklingssygeplejerske Lisbeth H. Retsbo november, 7

2 Indholdsfortegnelse Forord s. 3 Resumé s Baggrund s Formål s Hypoteser s Metode s Data s Afgrænsninger s Forbehold i projektets data og analyse s Tværfaglig Vejledning (TFV) og Sygeplejefaglig Vejledning (SPFV) s Sygeplejefaglig Vejledning s Sygeplejefaglig Vejlednings historie i Danmark s Tværfaglig Vejledning i Udviklingsprojektet s Teoribaggrund s Transformation og praksisnær kompetenceudvikling s Analyse s Gennem deltagelse i TFV styrkes kompetencen til at kommunikere s Gennem deltagelse i TFV bedres evnen til at samarbejde s Samarbejde s Forudsætninger for et godt samarbejde. s Gennem deltagelse i TFV styrkes de personlige kompetencer s Psykisk overskud s Evnen til at kunne være rummende i forhold til følelser og projektioner s Kompetencer i tilknytning til refleksion s. 26 1

3 7.4. Gennem deltagelse i TFV styrkes de relationelle kompetencer s Anerkendelse s Udholdenhed i forhold til at fastholde en relation s Gennem deltagelse i TFV opnås en bedre pleje/behandling s Gennem deltagelse i TFV forebygges / afhjælpes stress s Den rette organisering af grupperne virker befordrende for TFV s Rammernes betydning for fremmødet i TFV s Vilkårene for læring i det danske sundhedsvæsen anno 6 s Fordele og udfordringer ved TFV s Fordele ved TFV s Udfordringer ved TFV s Transformation af læring s Fremmødet i vejledningsgrupperne s Konklusion og perspektivering. s Hvad virker TFV befordrende på? s Udfordringer i forhold til TFV s. 47 Litteraturliste s. 49 Bilagsliste s. 51 2

4 Forord Denne rapport beskriver og synliggør resultater af et længerevarende udviklingsarbejde om brugen af tværfaglig vejledning (TFV) til personale ansat i et Retspsykiatrisk Center. Ledelsen af centeret har bevidst valgt sygeplejefaglig vejledning (SPFV)som pædagogisk metode til dette udviklingsforløb, idet SPFV synliggør både proces og produkt, samt skaber refleksion over ens arbejdsdag, med mulighed for bevidst handling. Som en konsekvens af rapporten, ser ledelsen, at der for organisationen ligger flere positive muligheder for kompetenceudvikling både fagligt som personligt, af alle medarbejderne i centeret. Der bliver synliggjort muligheder inden for ledelsesopgaver og ressourceanvendelse samt muligheder inden for stressforebyggelse. Konklusionen af udviklingsprojektet er blevet: At Retspsykiatrisk Center betragter det som en klar forudsætning og et krav for at være ansat i R.C, at man skal modtage TFV. Ledelsen har derfor valgt SPFV. Som pædagogisk metode til at videreudvikle personalets kompetencer fagligt som personligt. Dette indebærer: At Centeret i 7 har pålagt alle medarbejdere, at deltage i TFV. Arbejdets art og karakter med plejen af denne patientgruppe, som er på Retspsykiatrisk Center, nødvendiggør refleksion over ens praksis. Ledelsen har derfor indarbejdet tværfaglige vejledningsgrupper i tjenestetidsplanen samt indarbejdet, at personalet før aftenvagt møder ind til TFV mod betaling. Ledelsens mål med disse tiltag er: At der skabes et refleksivt læringsmiljø, hvor medarbejderne får lyst til at søge ny viden, udforske muligheder, øge deres faglige og personlige kompetencer til at modvirke et stigmatiserende behandlings- og arbejdsmiljø. At den gamle kultur med to selvstændige afsnit nedbrydes, og at der overordnet arbejdes hen imod en centerkultur en afdeling, hvor de overordnede principper / målsætninger for pleje og behandling er ensartet for de to afsnit. Retspsykiatrisk center påtænker at lave en opfølgning på projektet i 8 med en ny undersøgelse af deltagelsen samt en vurdering af TFV s effekt på det kliniske arbejde, for at kunne sammenligne resultaterne. Adm. oversygeplejerske Winnie T. Jørgensen November, 7 3

5 Udviklingsprojekt Tværfaglig Vejledning Retspsykiatrisk Center, Glostrup Resumé Udviklingsprojektet gennemført i perioden bygger videre på pilotprojektet Tværfaglig Vejledning og erfaringer fra et 6 måneders vejledningsforløb i forlængelse heraf. Ved tværfaglig vejledning (TFV) forstås en pædagogisk metode faglig vejledning /sygeplejefaglig vejledning hvor målet er faglig og personlig udvikling. Vi har i centeret valgt at sammensætte vejlednings grupperne på tværs af de respektive faggrupper. Forud for pilotprojektet lå et højt sygefravær i Retspsykiatrisk Center (RC) i 1, 2 samt 3. På baggrund heraf lavede man en arbejdsmiljøundersøgelse, som sammen med det høje sygefravær indicerede, at ledelsen besluttede at påbegynde dette projekt. Retspsykiatrisk Center består af to afsnit med hver 12 sengepladser samt et ambulatorium. Arbejdet er fysisk og psykisk belastende, da patienterne er svært psykisk syge, mange med personlighedsforstyrrelse og et misbrugsproblem i tillæg. Patienterne vurderes i perioder at være farlige med en aggressiv adfærd. Alle har et retsligt forhold eller afventer en domsafsigelse. Formålet med udviklingsprojektet var at undersøge: 1) Hvilken betydning har TFV i forhold til kompetenceudvikling og kvalitet i opgaveløsningen? 2) Hvilken effekt har TFV på medarbejdernes stressniveau samt korttidssygefraværet? 3) Hvilken betydning har organiseringen af TFV for processerne i og resultatet af TFV? Undersøgelsen konkluderer samlet, at der for organisationen ligger positive muligheder i forhold til kompetanceudvikling og medarbejdernes håndtering af stress. Der ses en tendens til øget kvalitet i opgaveløsningen men også udfordringer af organisatorisk og ressourcemæssig karakter ved at udbygge og fastholde TFV som pædagogisk metode. På baggrund af projektet har Retspsykiatrisk Center besluttet at fortsætte med brugen af TFV. Udviklingsprojektets metode: Data er fremskaffet gennem spørgeskemaer til medarbejdere og ledelse samt semistrukturerede gruppeinterview af deltagerne. I tillæg er der registreret fremmødeprocent i vejledningsgrupperne samt årsager til fraværet. 4

6 Udviklingsprojektets delkonklusioner: 1) TFV er kompetenceudviklende i forhold til kommunikation. Der er en klar tendens til at det anvendes i praksis, men det kunne se ud til at en mere bevidst kobling mellem vejledning og praksis ville formodentlig øge effekten og dermed udbyttet af TFV. 2) Forudsætningerne for samarbejde styrkes (kommunikation, anerkendende handlingsstil og evne til perspektivskifte), ligeledes er der en klar tendens til, at TFV opleves at styrke samarbejdet. 3) Personlige såvel som relationelle kompetencer styrkes gennem deltagelse i TFV. Her tænkes specifikt på: Psykisk overskud, men i en hverdag præget af en lav normering kan man stille spørgsmål ved, hvor længe overskuddet holder sig. Kompetencen til at være rummende i forhold til følelser og projektioner styrkes, man bliver bevidst om egen praksis og refleksionskompetencen styrkes, omsættes og bruges i praksis. Den anerkendende handlingsstil bruges i de professionelle relationer, der opstår mellem patienter og medarbejdere. Effekten ses dog endnu tydeligt af ledelsen. Der opstår udvikling og bevægelse i relationsarbejdet gennem deltagelse i TFV, hvilket vil kunne medføre en større udholdenhed i arbejdet med patienten. Dette er af afgørende betydning i retspsykiatrien, hvor patienter er indlagt over lang tid. 4) I organisationen ses en tendens til, at TFV medfører en kvalificering af plejen og behandlingen. En konkret effekt kan være svær at få øje på både for TFV-deltagerne og for lederne, men de kompetencer, der ses styrket, formodes at kvalificere plejen og behandlingen. 5) Der er en klar tendens til at TFV opleves som stressforebyggende. TFV styrker følelsesmæssige og problemfokuserede mestringsstrategier i håndtering af stress og kan medvirke til at afhjælpe en stresstilstand under forudsætning af, at deltageren selv er bevidst om, hvordan han eller hun har det. Men rammerne og dermed personale normeringen er af betydning i, hvor høj grad TFV bliver en belastning i det daglige arbejde og dermed en yderlig stressfaktor. 5

7 TFV er det eneste angrebspunkt i forhold til forebyggelse og håndtering af stress i en organisation, men det kan være en del af en handlingsplan i forhold til en stresspolitik. TFV kan ses som en modgift mod stress, en pakkeløsning på problemet omkring stress. 6) Fremmødeprocenten i vejledningsgrupperne var i projektperioden lav (29 % ), hvilket i høj grad skyldtes den lave normering og heraf afledte vanskeligheder med at tilpasse tjenestetidsplanen til vejledningstidspunkter og omvendt. Lisbeth H. Retsbo Projektsygeplejerske og udviklingssygeplejerske Master HRD, sygeplejefaglig vejleder, special udd. i psykiatrisk sygepleje Retspsykiatrisk Center, Glostrup Nordre Ringvej, 26 Glostrup November, 7. 6

8 1. Baggrund Baggrunden for dette projekt er dels et pilotprojekt kaldet Tværfaglig Vejledning (Retsbo, 6) og dels erfaringer fra et 6 måneders vejledningsforløb i forlængelse af pilotprojektet. Forud lå et højt sygefravær i Retspsykiatrisk Center i 1, 2 samt 3. En arbejdsmiljø-undersøgelse mundede ud i projektet Fra fravær til nærvær. Den gode arbejdsplads. (bilag 1), som nærværende projekt er en del af. Retspsykiatrisk Center, som efterfølgende vil blive benævnt RC, består af to afsnit med hver 12 sengepladser samt et ambulatorium. Arbejdet er fysisk og psykisk belastende, da patienterne er svært psykisk syge, mange med personlighedsforstyrrelse og et misbrugsproblem i tillæg. Patienterne vurderes i perioder at være farlige med en aggressiv adfærd. Alle har et retsligt forhold eller afventer en domsafsigelse. Arbejdsmiljøundersøgelsen konkluderede, at der var højt stressniveau og at personalet led af hovedpine, dårlig nattesøvn samt bekymring for hvordan "den næste vagt vil gå" i forhold til patienternes aggressive adfærd. Et af flere løsningsforslag var indførelse af en ny form for supervision / vejledning som skulle foregå dels i grupper og dels gennem individuelle samtaler. Tidligere havde centerets psykologer givet supervision til de medarbejdere, som lige var til stede den dag, hvor tilbudet var - en gang ugentlig. Deltagerne i denne form for supervision gav udtryk for et ringe udbytte, ligesom centerets psykologer var utilfreds med både metode og fremmødet af medarbejdere. I pilotprojektet og den efterfølgende periode afprøvedes bl.a. den form for vejledning/supervision, som kaldes sygeplejefaglig vejledning (SPFV), men givet til grupper sammensat af personale med forskellig faglig baggrund. I det følgende benævnes dette som Tværfaglig vejledning, forkortet med TFV. Mere herom i afsnit 5. Ud fra evalueringen i pilotprojektet (se Retsbo, 6) var det ledelsens holdning, at arbejdet i RC er af en sådan karakter, at TFV bør være en del af det daglige arbejde. Der var dog på det tidspunkt et krav om, at alle skulle deltage, men ønsket var at give tilbud om både individuel og tværfaglig vejledning til de fastansatte medarbejdere. Man valgte i centeret at lade eksisterende vejledningsgrupper fortsætte frem til 1. maj 5 og at fastholde tilbudet om individuel vejledning. Samtidig besluttedes det at gennemføre nærværende projekt i perioden fra

9 2. Formål I projektet er formålet at belyse følgende: -Hvilken betydning har TFV i forhold til kompetenceudvikling og kvalitet i opgaveløsningen? -Hvilken effekt har TFV på medarbejdernes stressniveau samt korttidssygefraværet? -Hvilken betydning har organiseringen af TFV for processerne i og resultatet af TFV? 3. Hypoteser De i projektet fremsatte hypoteser er dannet dels ud fra ledelsens og projektsygeplejerskes opfattelse af hvilke kompetencer, som er væsentlige for at kunne udføre arbejdet med patienterne på RC og dels ud fra erfaringer om, hvad TFV kan bibringe til samarbejde, trivsel og forebyggelse af stress og udbrændthed i sundhedsvæsenet (Lund 4, Holtzmann 1998, Bloksgaard et al 5 & 6). I undersøgelsen belyses følgende hypoteser: 1. Gennem deltagelse i TFV styrkes kompetencen til at kommunikere. 2. Gennem deltagelse i TFV styrkes kompetencen til at samarbejde. 3. Gennem deltagelse i TFV øges deltagernes psykiske overskud samt personlige kompetencer som: refleksion over egen praksis samt rummelighed ift. følelser og projektioner. 4. Gennem deltagelse i TFV styrkes de relationelle kompetencer (kompetencer der er medvirkende til at man kan stå i en professionel relation til patienten over tid uanset hvorledes relationen udvikles: dvs. refleksion, kommunikation, kunne beherske den anerkendende handlingsstil, være udholdende i forhold til at fastholde relationen samt at bevare psykisk overskud ). 5. Gennem deltagelse i TFV opnås en bedre pleje/behandling ud fra medarbejdernes og ledelsens oplevelse. 6. Gennem deltagelse i TFV forebygges/afhjælpes stress og sygefraværet reduceres. 7. Den rette organisering af og optimale vilkår for grupperne virker befordrende for TFV. De syv hypoteser analyseres hver for sig i afsnit 7. 8

10 4. Metode 4.1. Data Projektet bygger på data fra tre kilder a. Statistik over fremmødet i vejledningsgrupperne Denne er ført med registrering af årsager til at medarbejderne kommer til vejledning. b. Spørgeskemaundersøgelse Evalueringen af vejledningen ønskede jeg at gøre bred for at få alle synspunkter repræsenteret. Spørgeskemaerne er udviklet på baggrund af Holtzmann, 1998 og Lund, 4 og tilpasset til forholdene ved RC. Spørgeskemaerne blev derfor udformet til fire forskellige grupper af medarbejdere, nemlig de der har deltaget i TFV (bilag 2), de der har været tilmeldt TFV, ledergruppen (bilag 3) og endelig de der har modtaget individuel vejledning. Spørgeskemaerne blev testet af en person indenfor tre af de fire medarbejdergrupper deltagerne i individuel vejledning testede spørgeskemaet på forhånd. Svarprocenten var 7 % for deltagerne, 36 % for de medarbejdere der deltog i TFV og 57 % for lederne. Deltagere i den individuelle vejledning fik af hensyn til anonymiteten uddelt spørgeskema, da kun 4 ud af 8 modtagere af individuel vejledning stadig var ansat på RC, da spørgeskemaundersøgelsen fandt sted. De blå søjlediagrammer indeholder svarene fra deltagerne i TFV og de grønne diagrammer indeholder ledernes svar om effekten af TFV. I bilag 5 ses alle svarene (i form af søjlediagrammer) fra spørgeskema-undersøgelsen blandt deltagerne i TFV. Bilag 6 udgør svarene på spørgeskemaundersøgelsen blandt lederne og bilag 7 indeholder statistik over fravær i TFV. c. Semistrukturerede gruppeinterview Som uddybning af spørgeskemaundersøgelsen blev der gennemført to semistrukturerede, gruppeinterviews (Halkier, 3). Interviewene blev gennemført i to vejledningsgrupper, hvor deltagerne blev bedt om at uddybe centrale begreber og temaer fra spørgeskemaundersøgelsen. Informanterne var tilfældigt udvalgt, i og med at vejlederen vidste konkret, hvem der ville være til stede i vejledning den pågældende dag. En tilfældig udvælgelse anses som vigtig i forhold til pålideligheden af interviewets udfald. Antal af deltagere i de to gruppeinterviews var i alt 5. Interviewet blev optaget på PC og transskriberet. Af hensyn til tidsforbruget blev pauser, latter eller andre små-udtryk dog medtaget i transskriberingen. 9

11 Udsagnene blev bearbejdet ved en meningskondensering, hvor hver enkel meningstilkendegivelse blev sorteret i forhold til de fremsatte hypoteser. Hypoteserne er således styrende for valg af data. Se følgebrev og interviewguide til de kvalitative, semistrukturerede gruppeinterview (bilag 4). 4.2 Afgrænsninger Som nævnt fik deltagerne i individuel vejledning spørgeskemaet af anonymitetshensyn. Spørgeskemaer fra medarbejdere, der har deltaget i TFV er blevet anvendt i analysen, da svarprocenten er for lav til at kunne trække konklusioner. Patienterne er inddraget i undersøgelsen. Der er fremsat en hypotese om effekten af TFV på plejen/ behandlingen og i formålet er der fokus på sammenhængen mellem TFV og kvalitet i opgaveløsningen. De svar der fås, er således den af medarbejderne og ledelsen oplevede effekt. Et kvalitativt interview med lederne kunne have uddybet deres svar i spørgeskemaundersøgelsen, men det var muligt rent ressourcemæssigt. Der var overvejelser i forhold til at se på korttidssygefraværets udvikling i perioden, hvor TFV har eksisteret (2½ år alt i alt ). Men i organisationen har der i perioden været andre tiltag i forhold til at nedbringe sygefraværet. TFV-projekt et er et delprojekt af projektet Fra fravær til nærvær. Den gode arbejdsplads (bilag 1) og man vil kunne skelne den ene faktor fra den anden. Både i det forudgående pilotprojekt og dette projekt har vejledningsgrupperne været tværfagligt sammensat i modsætning til monofaglige grupper. Erfaringerne fra pilotprojektet var at det tværfaglige samarbejde styrkedes, og der opstod øget forståelse for hinandens tænkemåde faggrupperne imellem. Det at grupperne er tværfaglig sammensat har derfor været i fokus i nærværende projekt. Analysen er i høj grad bygget på Pernille Bottrups arbejdspapir (Bottrup 6) om transformation af læring, da denne på grund af sin bredde og relevans belyser mange aspekter af de fundne data. Der fremkommer dog undervejs mange aspekter, som med fordel kunne underbygges med yderligere brug af teori jf. litteraturlisten. Projektet er en case analyse og der opnås således eksemplariske svar på TFV, som kompetenceudviklende og forebyggende i forhold til stress, man kan derfor umiddelbart generalisere til andre sammenhænge. Projektets dataindsamling rummer langt flere mulige analyseresultater end her er repræsenteret, men tidsrammerne og formålet med projektet gør, at der er arbejdet videre med alle de fundne data.

12 Der var i udgangspunktet fremsat en niende hypotese i forhold til vejlederen: Vejlederen har en betydning for processen og resultatet i TFV, denne hypotese er udeladt af hensyn til omfanget af projektbeskrivelsen. Der er i spørgeskemaet spurgt om deltagernes antal vejledninger, køn, anciennitet i forhold til grunduddannelse, afsnitstilknytning, og varighed af ansættelse på RC. Der er trukket data ud i forhold til disse grupper, men der ligger data til videre forskning i forhold til vejledningseffekt set i lyset af disse nævnte delgrupper. Det kunne være forskningsmæssigt interessant, at se på f. eks. kønnets betydning, alderens og anciennitetens betydning i forhold til at kunne udnytte vejledningen, samt betydningen af antal gange man har deltaget i forhold til udbytte Forbehold i projektets data og analyse. Et forbehold i resultatet af undersøgelsen er, at organisationen som nævnt har haft det overordnede projekt Fra fravær til nærvær. Den gode arbejdsplads kørende samtidig. Hertil kommer, at en del medarbejdere har været på kursus og efteruddannelse i projektperioden. Det kan være svært for informanterne at skelne, hvor den udvikling og effekt de oplever, kommer fra. På spørgsmålet om TFV giver srhed svarer 57 % at det gør det. 21 % er e (bilag 5, svar 3). Da ordet srhed opfattes forskelligt, kan svaret bruges til noget. Er det den faglige srhed besvarelserne går på, eller er det srheden i forhold til vold i arbejdet, der lægges i udsagnet. Alle deltagerne i de gruppeinterviews gav udtryk for, at de tænkte srhed som srhed i forhold til vold, mens den der lavede spørgeskemaet tænkte det som faglig srhed. Et sidste forbehold, der skal nævnes her, ligger i, at det er samme person, som har gennemført vejledningen, har udfærdiget spørgeskemaerne, gennemført de semistrukturerede, kvalitative gruppeinterview og har lavet analysen af data. Det er tilstræbt at være tro mod de fundne data, men egentlig objektivitet er der tale. Optællingen af spørgeskemaerne blev overladt til en ekstern person for at tilgodese anonymiteten. 11

13 5. Tværfaglig Vejledning (TFV) og Sygeplejefaglig Vejledning (SPFV) Tværfaglig vejledning (TFV) er at ligestille med sygeplejefaglig vejledning (som nævnt forkortet SPFV) med den forskel, at vejledningsgrupperne sammensættes tværfagligt af alle faggrupper, som står i en behandlingsrelation til patienterne, dog med undtagelse af ledelsen. I SPFV forventer man at opnå en styrkelse af fagidentiteten indenfor den enkelte gruppe, hvor TFV i højere grad styrker det tværfaglige samarbejde. Ledelsen valgte denne metode, da man mente det ville styrke det faglige samarbejde og forståelse for den enkeltes arbejde. Den tværfaglige tilgang er ny og derfor tages her udgangspunkt i tilgængelig litteratur om monofaglig vejledning, da metoderne i de to vejledningsformer langt hen ad vejen er ens med undtagelse af gruppesammensætningen Sygeplejefaglig Vejledning SPFV kan bygge på forskellige teorier f.eks. gestaltterapi, neuro-lingvistisk programmering/nlp eller systemisk erkendelsesteori m.fl. (Lind, 2). Den form for vejledning, individuelt såvel som i grupper, som praktiseres i RC, tager afsæt i systemisk erkendelsesteori. SPFV på systemisk grundlag er en pædagogisk proces, hvor man kan få hjælp til vanskelige, fastlåste problemstillinger og få støtte og opbakning. Sygeplejerske Dorthe Lund-Jacobsen og mag. art. Allan Holmgren skriver i deres artikel Systemisk sygeplejefaglig vejledning (Lund-Jacobsen og Holmgren, 1996) at deltagerne her kan udvikle nye ideer, skabe nye muligheder for handling og se sig selv og deres arbejde ud fra et nyt perspektiv. I systemisk vejledning er cirkularitetsbegrebet og helhedstænkning centralt. Lund-Jakobsen og Holmgren refererer til Bateson, den systemiske tænknings grundlægger. Man antager endvidere i systemisk vejledning, at der kun er én virkelighedsopfattelse, men at man agerer i et multivers. Den fælles virkelighed forhandles gennem dialog, der siger at mennesket kun refererer til sin egne holdepunkter og opfattelser og til den objektive virkelighed. Et tredje centralt element i systemisk vejledning er den sproglige opmærksomhed, ud fra en tankegang, om at sproget er skabende i forhold til den virkelighed vi befinder os i. Man bruger i systemisk vejledning metoden det reflekterende team, som beskrevet af Lund-Jacobsen og Holmgren, Sidste centrale begreb, som skal fremhæves her, er den anerkendende handlingsstil i systemisk vejledning. 12

14 Anerkendelse er en handlingsstil, hvor man tager udgangspunkt i den enkeltes oplevelse af situationen og respekterer denne, men hvor man stiller spørgsmål, der kan sætte refleksioner i gang, der medfører nye tilgange til temaet. Man arbejder i et multivers, hvor man antager, at der er nogen der har "patent" på sandheden. I den anerkendende tilgang er der ingen ris eller ros, men en bekræftelse af individets oplevede situation (Lund-Jakobsen og Holmgren, 1996). Man bliver i gruppen e om rammerne gennem en udarbejdelsen af en kontrakt, bl.a. er tavshedspligten vigtig for tillid og tryghed i gruppen. Vejledning i projektet defineres som dét Illeris & samarbejdspartnere (Illeris et al. 4, s. 142) benævner et internt pædagogisk tilbud. De har ud fra deres forskning omkring læring i arbejdslivet defineret tre forskellige overordnede, målrettede kategorier af læringstiltag. Illeris beskriver og definerer sparrings- og støtteordninger, der kan sidestilles med TFV. Indenfor denne kategori opnås en vis personlighedsudvikling, men der kan også være elementer af teknisk oplæring. Det karakteristiske er, at vægten ligger på støtte til udvikling af personlige kompetencer som bl.a. selvtillid, selvstændighed, beslutsomhed, fleksibilitet, kreativitet og relationelle kompetencer (som f.eks. samarbejdsevne og kommunikationsfærdigheder) 5.2. Sygeplejefaglig vejlednings historie i Danmark SPFV har bredt sig indenfor den sekundære sundhedssektor i Danmark siden starten af 198. Oplysninger om udbredelsen kommer fra specialeafhandling på kandidatuddannelsen i sygepleje: Magt et (u)omgængeligt vilkår i sygeplejefaglig vejledning? (Lind, 2) SPFV er oprindeligt udviklet i Norge. Danske sygeplejersker er gennem faglige og personlige relationer blevet inspireret til at tage til Norge for at efteruddanne sig til faglige vejledere. SPFV startede i Danmark i 198 erne i Herning, hvor en sygeplejerske fik etableret SPFV på det psykiatriske felt. Senere indførtes SPFV også i det somatiske område i Herning. Her har man siden fastholdt processen. Den første egentlige stilling som sygeplejefaglig vejleder blev skabt på Middelfart Sygehus, psykiatrisk afdeling (Lind 2). Dansk godkendelse som sygeplejefaglig vejleder formaliseredes i I januar 1 var der i alt godkendt 413 danske faglige vejledere. Kendskabet til SPFV bredte sig som ringe i vandet, så det i dag benyttes i følgende amter: Nordjyllands Amt, Viborg Amt, Århus Amt, Fyns Amt, Frederiksborg Amt, Storstrøms Amt, Roskilde Amt, Københavns Amt samt Frederiksberg og Københavns Kommuner. Udbredelsen varierer fra sygehus til sygehus. 13

15 5.3. Tværfaglig Vejledning i Udviklingsprojektet Ved projektets start 1. maj 5 startedes vejledning i nye grupper. Man valgte som nævnt at benytte tværfaglige grupper som i pilotprojektet for at styrke det tværfaglige samarbejde og øge forståelsen mellem de respektive faggrupper. Disse omfatter plejere, social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, ergoterapeuter, aktivitetsmedarbejdere, socialrådgivere og psykologer. Tilbudet om TFV gjaldt ledelsen, da man anså det for hæmmende for vejledningsprocessen, at der var ledere med i gruppen. I stedet valgtes det at lade lederne få supervision hos en ekstern supervisor. På baggrund af erfaringer med de tidligere grupper blev vejledningsgrupperne nu sammensat på tværs af de to afsnit, dels ud fra et ønske om at styrke kendskabet til hinanden og dels ud fra et læringsaspekt, hvor man ønskede at etablere en vidensdeling mellem dem. Man havde fra ledelsens side et ønske om, at alle indenfor målgruppen fik mulighed for at deltage i TFV, og at alle medarbejdere faktisk deltog i TFV. Der var dog et egentligt krav om deltagelse. RC udbød 5 vejledningsgrupper. Hver gruppe fik tilbudt vejledning 1½ time hver 14. dag hos samme vejleder. Deltagerne blev præsenteret for følgende mål for TFV og for den individuelle vejledning på RC ( ændret siden starten på pilotprojektet): At skabe rum for læring gennem refleksion og dermed øge kvaliteten af plejen. At sætte en proces i gang, hvor målet er faglig og personlig vækst. At skabe et fristed for tanker og følelser opstået i forbindelse med det udførte arbejde. At øge handlekompetencen for det enkelte gruppemedlem (handlekompetencen defineres som det " at kunne handle velbegrundet i praksis"). Private sager kan bearbejdes. En vejledning i RC varer 1½ time. Hver gang indledes med en runde i gruppen, hvor der dels spørges til, hvad den enkelte deltager er optaget af, og hvilke tanker der er fra sidste vejledning / hvordan det er gået med det, der var i fokus sidst. I en ny runde finder man ud af, hvem der skal have en sag op i vejledningen. Den valgte deltager bliver interviewet af vejleder om sin sag. Fokus er medarbejderen og de udfordringer, vedkommende står overfor. Herefter kommer resten af gruppen på som det reflekterende team, hvis opgave er at give en anerkendende respons i form af tanker og refleksioner i forhold til den historie, som er blevet fortalt. Opgaverne til det reflekterende team kan være mere eller mindre strukturerede. Vejlederen kan stille uddybende spørgsmål eller direkte interviewe det reflekterende team. 14

16 Sidste trin i vejledningen er et nyt interview af den, som har sagen, hvor man hører om de refleksioner og tanker som er opstået undervejs. Det reflekterende team bliver bedt om kun at lytte under første og andet interview. Den deltager, der har sagen, bliver bedt om kun at lytte, når det reflekterende team er på. Der lægges forskellige refleksionsøvelser ind ved vejledningens start og afslutning og den kan varieres med at aftale et bestemt tema med gruppen på forhånd i relation til det, som har været i fokus. Enkelte gange kan der være undervisning i relevant teori efter aftale med gruppen. 6. Teoribaggrund I dette afsnit redegøres for teori om transformation af læring fra vejledningssituationen til praksis. Denne er central for forståelsen af hvordan udvikling og læring fra TFV generelt kan omsættes til praksis i Retspsykiatrisk Center. I afsnit 7 (analysen) vil relevant teori desuden blive omtalt og inddraget under de enkelte punkter Transformation og praksisnær kompetenceudvikling Udviklingsprojekt Tværfaglig Vejledning har bl.a. til formål at udvikle medarbejdernes kompetencer. TFV kan skabe rum for læring som medfører udvikling af kompetencer, der forventes at kunne bruges og videreudvikles i praksis. Men det at omsætte viden, færdigheder og inspiration fra en læringssituation til praksis er imidlertid en kompleks proces. Med udgangspunkt i Pernille Bottrup s notat: Transformation og praksisnær kompetenceudvikling (Bottrup 6) redegøres der her for processen ud fra forskellige teoretikeres syn på den. Michael Eraut (i Bottrup, 6) definerer transfer som den læreproces, der er involveret når en person lærer at anvende tidligere tilegnet viden/færdigheder/ kompetence/ ekspertise i en ny situation. Han ser transferprocessen som en del af læreprocessen eller en læreproces i sig selv, og den involverer dels den lærende og dels situationen, hvor det lærte skal anvendes. Den viden som skal overføres vil ændres i processen, fordi den skal indgå i en ny sammenhæng præget af andre sociale relationer. Bottrup har overvejelser om begreberne transfer og transformation. De kan egentlig ligestilles, men der er nuanceforskelle: transfer refererer til, at der er noget (viden) der skal transporteres fra et sted til et andet, mens transformation signalerer at der er tale om en proces, at der sker en tilpasning/ omformning for at den tillærte viden kan sættes i spil i praksis. Der vil i projektet fremover bruges 15

17 begrebet transformation om de processer, der sker, når læring opstår og anvendes i praksis, med mindre der refereres til litteratur, der benævner processerne som transfer. Man taler om fem hovedfaktorer som har betydning for transformationsprocessen (Marini & Genereux, 1995 og Illeris m.fl., 4, i Bottrup, 6): 1) Indhold af det der skal læres 2) Den/de lærende 3) Læringssituationen/konteksten 4) Anvendelsessituationen / konteksten 5) Det der anvendes Vedrørende første faktor taler man inden for transferlitteraturen om specifik og generel transfer: Specifik transfer er overførsel af konkret viden og færdigheder i forbindelse med arbejdet. Sådanne ting er forholdsvis nemme at overføre (Aakrog, 3 i Bottrup, 4) Generel transfer er overførsel af generelle principper og fremgangsmåder f.eks. modeller for konfliktløsning, holdninger og kommunikation, noget som er vanskeligere end overførsel af konkret viden og færdigheder. Den første hovedfaktor omhandler indhold af det, som skal læres. I TFV tager man udgangspunkt i det, som deltagerne er optaget af i deres praksis. Det er grundlæggende for de pædagogiske principper, som TFV bygger på. En tæt kobling mellem læringssituation og praksis er en fremmende faktor for en høj grad af læring, TFV vil derfor i sin form indebære muligheder for høj grad af transfer. I forhold til den anden hovedfaktor er motivationen hos den, der skal lære, i udgangspunktet vigtig: Giver det mening for den enkelte at deltage i det pædagogiske tiltag, lever det konkrete indhold op til forventningerne, og er det i det hele taget den lærendes eget behov at dygtiggøre sig? Evnen til og opmærksomheden på at gå tilbage til læresituationen og koble sig på den i forhold til refleksioner og handlinger i praksis bliver central. Andre forhold der har betydning for god transformation kan være den lærendes livshistorie og livssituation. Tidligere erfaringer med undervisning, selvtillid kan præge evnen til transformation på lige fod med den aktuelle livssituation, mangel på overskud, stressfyldt hverdag etc. Den tredje hovedfaktor er læringssituationen/konteksten. Det er vigtigt at der er tryghed, at man kan se formålet med den læring der sker, at man er i stand til at koble praksis til læringssituationen, og at underviseren tilrettelægger undervisningen således, at det sker. Transformation går begge veje: fra praksis til læringssituation og retur. 16

18 I forhold til den fjerde hovedfaktor, anvendelsessituationen/konteksten, skriver Bottrup: Dels ved at tematisere selve transformationsprocessen som en selvstændig læreproces og diskutere hvordan denne kan håndteres. Det kan være ved at diskutere hvilke elementer, tilgange, forståelser man gerne vil bringe i spil på arbejdspladsen og hvad der skal til både fra en selv og fra kollegaer og ledere for at det kan lade sig gøre. ( citat s. 8, Bottrup, 6) Transformation er en proces, som er afhængig af den lærende, men i ligeså høj grad afhængig af den kontekst, som det lærte skal anvendes i. Arbejdsfællesskabet og konteksten bliver i den forstand kun et ydre miljø, der kan hæmme eller fremme transformationen de bliver en del af selve processen. Andre forhold på arbejdspladsen, der påvirker graden af transformation er arbejdets art og omfang, indflydelse på eget arbejde, mulighed for at reflektere i hverdagen samt åbenhed, samarbejde og relationer i forhold til kollegaer og ledelse. Den femte og sidste hovedfaktor er dét som anvendes. Den kompetenceudvikling som er målet for dette projekt er af en sådan karakter, at den må betegnes som generel transformation, som er sværere at omsætte i praksis end konkret specifik viden. Teorien om transfer/transformation vil blive brugt til at belyse data i analysen i næste afsnit. 7. Analyse I de følgende afsnit præsenteres data i form af udvalgte søjlediagrammer, citater fra de semistrukturerede gruppeinterviews, samt fremmødeprocenten i vejledningsgrupperne. De tidligere fremsatte hypoteser (se afsnit 3) analyseres på baggrund af data og den valgte teori (se afsnit 6 og litteraturlisten). De syv fremsatte hypoteser anvendes som hovedoverskrifter nedenfor i analysens afsnit I afsnit 7.8 ses på nogle hovedtendenser i undersøgelsen.. I Københavns Amts Strategi for Kompetenceudvikling, 4, blev der lagt op til at gøre læring vanedannende. Dette kræver (citat): at der skabes et stimulerende læringsmiljø, hvor medarbejderne skal få lyst til at søge ny viden og udforske mulighederne for at sætte dem i spil 17

19 Et gennemgående tema i store dele af analysen bliver da også kompetenceudvikling. Jeg vælger her at definere kvalifikationer og kompetencer for at skabe klarhed om begreberne. Dette gøres i henhold til Københavns Amts Strategi for Kompetenceudvikling, 4: Kvalifikationer er den viden, kunnen og færdigheder, som formel uddannelse og erfaringer giver os. Det er både faglige, personlige, organisatoriske og sociale færdigheder, der skal gøre os i stand til at udføre vores arbejde. Kompetencer er, når vi udfolder vores kvalifikationer. Evner til og mulighed for rent faktisk at sætte vore mange kvalifikationer i spil i konkrete arbejdsmæssige sammenhænge. Kompetencer formes og udvikles i forhold til de skiftende arbejdsvilkår, krav og relationer, som vi møder (Københavns Amts Strategi for Kompetenceudvikling, 4) Gennem deltagelse i TFV styrkes kompetencen til at kommunikere I dette afsnit analyseres det om TFV styrker kompetencen til kommunikation. Det at kommunikere er et af de vigtigste redskaber, som medarbejdere i psykiatrien har. Derfor er det vigtigt, at de bliver bevidst om deres kommunikation og fastholdes i en udvikling af denne kompetence både i forhold til kontakten med patienten og som en sikring i forhold til kvaliteten af plejen og behandlingen. Kommunikation som kompetence er det, som man indenfor transferlitteraturen kalder en generel kompetence, hvor transformation er vanskelig, da kommunikation er afhængig af relation og kontekst, hvori den foregår Man bliver bedre til at lytte og stille spørgsmål 23. Stort udbytte af at sidde og lytte til spørgsmålene i vejledningen. Bruger det efterfølgende i arbejdet 18

20 TFV kan ses som kompetence-udviklende i forhold til kommunikation I ovenstående tre søjlediagrammer (numrene refererer til spørgsmålene i undersøgelsen) ses at 69 % af deltagerne i TFV svarer bekræftende ( og ) på, at de bliver bedre til at lytte og stille spørgsmål mens 57 % svarer bekræftende til at det at lytte til spørgsmålene i vejledningen giver et stort udbytte, som efterfølgende bruges i arbejdet. Endvidere svarer 57 % at TFV kan ses som kompetenceudviklende i forhold til kommunikation Derimod er godt % der mener, at TFV er kompetenceudviklende eller har stort udbytte af at lytte til spørgsmålene i vejledningen. Dette tyder på, at transformationen for disse deltagere sker optimalt, men det siger noget om grundene til det. I ledergruppen svarer 75 % bekræftende på, at TFV kan ses som kompetenceudviklende i forhold til kommunikation (bilag 6, svar nr. 12). I de to gruppeinterview nuanceres resultatet af spørgeskemaundersøgelsen. I det ene mente deltagerne, at man i TFV opnåede egentlig redskaber, men nærmere en repetition af teori omkring kommunikation: Jeg synes der er noget specifikt nyt i processerne i kommunikationen. Gennem det at kommunikere får man en ny og nemmere tilgang, herved ændres kommunikation, ingen nye redskaber I det andet interview oplevede man at blive bedre til at lytte. Bedre til at lytte og at sikre sig, at et budskab gensidigt er forstået, bedre til at kommunikere: Historierne i TFV viser, hvor let det kan gå galt, hvis vi kommunikerer ordentligt Bedre til at lytte, bedre til at lade de andre tale ud gennem TFV. Lærer at holde sin mund før man svarer. En medarbejder udtrykte at hun så en tendens til, at faggrupperne begyndte at bruge de samme ord om tingene gennem det kendskab, man får til hinanden. 19

Mentor. Retspsykiatrisk Center. Glostrup 2005-2006

Mentor. Retspsykiatrisk Center. Glostrup 2005-2006 Mentor Retspsykiatrisk Center Glostrup 2005-2006 Indhold. 1 Beskrivelse af mentorfunktion i Retspsykiatrisk Center, Glostrup Skema1 - Ide katalog til. Litteratur liste for Retspsykiatrisk Center, Glostrup

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv 1. Kliniske forløb Det kliniske undervisningssted kan opfylde kravene til klinisk undervisning i et eller flere af følgende moduler. Vi vil bede jer sætte kryds ved de forløb I mener at kunne dække som

Læs mere

Kongsbjergskolens SFO. Kongsbjergskolens SFO Pædagogiske værdier

Kongsbjergskolens SFO. Kongsbjergskolens SFO Pædagogiske værdier Kongsbjergskolens SFO Lunderskov -Dollerupgård- TLF. 29279264 -Fristedet- TLF. 79797910 kongsbjergskolen@kolding.dk Kongsbjergskolens SFO Pædagogiske værdier FORORD De pædagogiske værdier er blevet til

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA Analyse handleplan formidling Kommunikation i praksis med PAS som redskab er en

Læs mere

Få mere ud af din lederuddannelse. KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth

Få mere ud af din lederuddannelse. KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth Få mere ud af din lederuddannelse KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth 1 2 Poula Helth: Ledelseskonsulent Coacher ledere Underviser i lederskab Skriver

Læs mere

Konference om Det store TTA-projekt

Konference om Det store TTA-projekt Konference om Det store TTA-projekt Resultater fra procesevalueringen Birgit Aust Seniorforsker NFA Formålet med procesevaluering HVORDAN GIK DET MED AT IMPLEMENTERE TTA-PROJEKTET I KOMMUNERNE? Hvordan

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse

Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedets navn og adresse Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Bostøtten team Midtby Psykiatriens hus Falkevej 5 8600 Silkeborg www.socialpsykiatri-silkeborg.dk

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

Teglgårdshuset www.teglgaardshuset.dk

Teglgårdshuset www.teglgaardshuset.dk Dokumenttype Retningsgivende dokument vedr. kompetenceudvikling. Anvendelsesområde Medarbejdere og ledelse i organisationen Teglgårdshuset. Målgruppe Alle tværprofessionelle medarbejdere i Botilbuddet

Læs mere

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Puljens midler skal finansiere udvikling, afprøvning og implementering af et antal peer-støtte modeller, herunder: Rekruttering og uddannelse

Læs mere

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET o Magasinet Arbejdsmiljø lderntet indhold eller funktionalitet. Bladnummer: 09 Årgang: 2006 arbejdsliv i udvikling MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET 23 medarbejdere på Medicinsk afdeling på Silkeborg

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

IDA Personlig gennemslagskraft

IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft - i samarbejde med Mannaz A/S Formål Formålet med dette forløb er at udvikle og styrke din evne til at trænge igennem med overbevisning samt

Læs mere

Sygefravær Viborg Kommune 2011-2014

Sygefravær Viborg Kommune 2011-2014 Personale og Organisation April 2015 Redegørelse om sygefraværs- og sundhedsfremmeindsatsen i 2015 1. Resumé Redegørelsen tager udgangspunkt i de aktuelle tal for sygefravær i Viborg Kommune og belyser

Læs mere

Paradigmeskifte inden for arbejdet med social kapital i dagtilbudsområdet. Kerneopgaven. Samarbejdsevne. Dørkarmsparring. Quickie.

Paradigmeskifte inden for arbejdet med social kapital i dagtilbudsområdet. Kerneopgaven. Samarbejdsevne. Dørkarmsparring. Quickie. Samarbejdsevne Quickie Dørkarmsparring Krav i arbejdet Indflydelse på eget arbejde Gruppesparring 2&2- sparring Belønning Kerneopgaven Mening i arbejdet Harbohus Retfærdighed Tillid Social støtte Forudsigelighed

Læs mere

Funktionsbeskrivelse. Administrative:

Funktionsbeskrivelse. Administrative: Sygehus: Vejle Afdeling: Onkologisk Afsnit: Onkologisk Ambulatorium Stilling: Specialeansvarlig sygeplejerske i Onkologisk Ambulatorium Funktionsbeskrivelse Organisatorisk placering Hvem refererer stillingsindehaver

Læs mere

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7)

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7) - Trivselsmåling Steffen Krøyer Svarprocent: % (7/7) Maj 9 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring Arbejdsglæde og Loyalitet er, loyalitetssegmentering, intern sammenligning,

Læs mere

Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014.

Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014. Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014. Kan indgå i tværprofessionelt samarbejde med respekt for og anerkendelse af egen professions ansvar og kompetence såvel som øvrige sundhedsprofessioners og

Læs mere

Guide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb efter transfermetoden

Guide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb efter transfermetoden TEAMLEDERE Et kompetenceudviklingsforløb der levendegør viden i handling Guide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb efter transfermetoden 2 Indledning Mange medarbejdere oplever at komme

Læs mere

Systemisk leder- og konsulentuddannelse

Systemisk leder- og konsulentuddannelse Hold 45, København, 2016-2017 I særklasse den bedste lederuddannelse i mit meget lange lederliv. Mine møder er blevet langt mere effektive, og jeg har fået skærpet mine strategiske kompetencer. (Anker

Læs mere

Styrkespillet. Et udviklingsværktøj til arbejdspladsen

Styrkespillet. Et udviklingsværktøj til arbejdspladsen Styrkespillet 1 TEMA Psykisk arbejdsmiljø Styrkespillet Et udviklingsværktøj til arbejdspladsen Styrkespillet er et enkelt kortspil, som kan bruges på alle typer af arbejdspladser til at udvikle kulturen,

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

MUS-GUIDEN. Læs op på MUS her:

MUS-GUIDEN. Læs op på MUS her: MUS-GUIDEN Vi har her samlet artikler og værktøjer om medarbejderudviklingssamtaler og gruppe- og teamudviklingssamtaler til dig, der vil læse op inden du skal holde samtaler med dine medarbejdere. Materialet

Læs mere

Mening og ledelse i forandring?

Mening og ledelse i forandring? Workshop i Middelfart På lederkonference for ledende fysioterapeuter. D. 2. november 2006 kl. 10-13 Mening og ledelse i forandring? Når forandring er blevet en tilstand, skal meningen skabes i håndteringen

Læs mere

Strategi for kompetenceudvikling i sygepleje 2015 og fremad

Strategi for kompetenceudvikling i sygepleje 2015 og fremad Strategi for kompetenceudvikling i sygepleje 2015 og fremad Status og vejen frem DSFR møde den 22. maj 2015 22/5/2015/Janet Hansen 1 Dagens program 8.40 Nugældende strategi Ide, mål og kendetegn ved mål

Læs mere

Kommunikation at gøre fælles

Kommunikation at gøre fælles Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Notat Fælles om udvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte ultimo 2014 et udviklingsprojekt med henblik på at sikre, at de sundhedsfaglige

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress

Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø Temadag om Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress Mål: At sætte fokus på væsentlige problemstillinger i f.t. det psykiske arbejdsmiljø. At give inspiration

Læs mere

Målrettet miljøterapi skaber sammenhæng for patienterne

Målrettet miljøterapi skaber sammenhæng for patienterne Linda Kronsted, ledende ergoterapeut, og Christian Petersen Bønding, sygeplejerske Blad nr. 2/2007 Målrettet miljøterapi skaber sammenhæng for patienterne Artiklen henvender sig til psykiatriske sygeplejersker.

Læs mere

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11 EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN 11.03.2015 2 FORSKELLIGE FORMER FOR EVALUERINGER Intern evaluering Skolerne gennemfører evaluering skolens projekt (fx af elevernes udbytte el. lign).

Læs mere

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 3 1.1 Medarbejderudviklingssamtalen 3 1.2 Formål og mål med medarbejderudviklingssamtaler 4 1.3 10 gode råd 4 2. Forberedelse

Læs mere

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis Akademiuddannelse i Sundhedspraksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til social-og sundhedsassistenter og lignende faggrupper. Nu også

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Arbejde med sindslidende med misbrug 40599 Udviklet af: Claus Lundholm Social

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

Go Morgenmøde Onboarding

Go Morgenmøde Onboarding Go Morgenmøde Onboarding Dagens program Velkommen hvorfor disse morgenmøder Tanker om dagens tema Fra nyansat til kompetent bidragyder Pause Inspiration til det videre arbejde i egen organisation Opsamling

Læs mere

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Sygeplejen på Nykøbing F. Sygehus Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Bærende værdier for sygeplejen Det er vigtigt, at vi møder patienten med tillid, respekt og uden

Læs mere

Strategi: Organisering, ledelse og kommunikation

Strategi: Organisering, ledelse og kommunikation Strategi: Organisering, ledelse og kommunikation Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018 Indledning Rebild Kommune skal fremadrettet løfte flere og mere komplekse opgaver end i dag. Dette bl.a.

Læs mere

Mit indlæg omkring transfer

Mit indlæg omkring transfer Mit indlæg omkring transfer Hvad er det for faktorer, der påvirker en transfer? Hvordan kan vi reducere udfordringerne omkring en transfer? Hvad skal man overhovedet forstå ved transfer? Anvendelsesorienteret

Læs mere

PRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN

PRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN Uddannelsesregion Syd PRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN Klinisk uddannelsesvejleder tilknyttet afsnittet Navn: Meta Nielsen, souschef, tlf: 79405861

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Hvem er jeg? En forandringsleder der igennem de seneste 18 år har arbejdet

Læs mere

Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen. Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit

Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen. Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit Bekendtgørelsesbestemt: Fra Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelorer: 1. Formålet med

Læs mere

Emner for MUS Afsnittet indeholder en række forslag til emner, der kan danne inspiration for, hvad der kan drøftes i MUS.

Emner for MUS Afsnittet indeholder en række forslag til emner, der kan danne inspiration for, hvad der kan drøftes i MUS. MUS koncept Indhold Medarbejderudviklingssamtalens formål Afsnittet beskriver formålet med MUS. Samtalen skal dels evaluere det forgange års arbejdsopgaver og udviklingsplaner, dels se fremad med henblik

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Modul 12 - Sygeplejerskeuddannelsen Sygepleje og selvstændig professionsudøvelse

Modul 12 - Sygeplejerskeuddannelsen Sygepleje og selvstændig professionsudøvelse MODULBESKRIVELSE - Sygeplejerskeuddannelsen Sygepleje og selvstændig professionsudøvelse Modulbeskrivelsen er udarbejdet i henhold til Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje.

Læs mere

Masterforelæsning marts 2013

Masterforelæsning marts 2013 Masterforelæsning marts 2013 mandag den 4. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Herning, indgang N1 onsdag den 6. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Holstebro,

Læs mere

Profilkatalog PROFIL KATALOG. Mads Brandsen; 4158 9483, mb@gorelation.dk WWW.GORELATION.DK. Mads Brandsen; 4158 9482; mb@gorelation.

Profilkatalog PROFIL KATALOG. Mads Brandsen; 4158 9483, mb@gorelation.dk WWW.GORELATION.DK. Mads Brandsen; 4158 9482; mb@gorelation. Profilkatalog PROFIL KATALOG Mads Brandsen; 4158 9483, mb@gorelation.dk Mads Brandsen; 4158 9482; mb@gorelation.dk; Randers KONSULENT-, KURSUS- OG SPARRINGSFIRMA VI TILBYDER Kursusvirksomhed. Hel og halvdagskurser.

Læs mere

Tilsynsrapport Socialtilsyn Øst

Tilsynsrapport Socialtilsyn Øst Tilsynsrapport Socialtilsyn Øst Tilsynstype: Driftsorienteret tilsyn Område: Sociale tilbud Praktiske oplysninger Tilsynsrapporten indeholder socialtilsynets bedømmelse og vurdering af om tilbuddet fortsat

Læs mere

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN Portfoliomodellen: - Læring mellem praksis og teori i diplomuddannelserne Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN - Jeg forventer at få noget teori koblet på det,

Læs mere

--> Året der gik --> Opgaver og udvikling --> Trivsel og samarbejde -->

--> Året der gik --> Opgaver og udvikling --> Trivsel og samarbejde --> Hvad er MUS? En systematisk, periodisk, planlagt og velforberedt dialog mellem en medarbejder og den leder, som medarbejderen refererer til MUS er en samtale om mål og muligheder Formålet er at medarbejderens

Læs mere

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk).

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk). lifeframing er opstartet i 2008, med selvstændig klinisk praksis indenfor fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Den kliniske praksis har base i Viborg. Der udøves praksis i overensstemmelse med ergoterapi- fagets

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJERSKERS LØN- OG ARBEJDSVILKÅR En profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers

Læs mere

GRUPPEPSYKOEDUKATION. Introduktion til facilitator. Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6

GRUPPEPSYKOEDUKATION. Introduktion til facilitator. Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6 Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6 Her kan du læse om: Gruppepsykoedukation hvad er det? Program for gruppeforløbet Gode råd til planlægning af forløbet Facilitatorens rolle i forløbet Gruppepsykoedukation

Læs mere

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014 Kompetencekort for sygeplejestuderende i modul 12 Et lærings- og evalueringsredskab i klinisk undervisning Studerende: Hold: Periode: 1 Uge Aftalte samtaler: 1 Studieplan 2 Komp.kort Sygehus: Afsnit: 3

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det?

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Mobning på arbejdspladsen Side 1 af 6 Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Af Stina Rosted Det engelske ord mob betegner en gruppe gadedrenge, der strejfer omkring og undervejs

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Faglighed, arbejdsmiljø og kultur en helhedstanke i forebyggende arbejde. v. Sektorsikkerhedsleder Rikke Kvist og Projektleder Marlene Andersen

Faglighed, arbejdsmiljø og kultur en helhedstanke i forebyggende arbejde. v. Sektorsikkerhedsleder Rikke Kvist og Projektleder Marlene Andersen Faglighed, arbejdsmiljø og kultur en helhedstanke i forebyggende arbejde v. Sektorsikkerhedsleder Rikke Kvist og Projektleder Marlene Andersen DELTAGENDE DØGNTILBUD SPECIALSEKTOREN SOCIAL- PSYKIATRI HANDICAP

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING

Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING 2 Teamsamarbejde og Teamudvikling Veje til Trivsel fra måling til handling SORAS 2012 & Jakob Freil 2012 Teksten i hæftet kan frit

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Teamkoordinator-uddannelsen

Teamkoordinator-uddannelsen Teamkoordinator-uddannelsen De mange krav, den store kompleksitet og den accelererende udvikling, som opleves overalt i samfundet i dag, er også blevet en naturlig del af skolens virkelighed. For at navigere

Læs mere

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold. Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3.

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehuset Petra Deltagere: Pædagoger Anne Thomsen, Marianne Secher, leder Marianne Krogh, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering Sprogpakken Beskriv hvorledes I

Læs mere

Den effektive kommune

Den effektive kommune Den effektive kommune - kreative løsninger Vejen Kommunes strategi - kreative løsninger 1 Godkendt af Vejen Kommunes Byråd, den 8. marts 2011 Egon Fræhr borgmester Lay out: Vejen Kommune Tekst: Udvikling,

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Samlet Evaluering af Modul 7 Hold feb. og aug. 2011 Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Modulet retter sig mod mennesker med eksistentielle problemer og psykologiske krisetilstande.

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed

Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed Specialdesignet ledelsesbaseret coachuddannelse MacMann Berg, +45 86761344, www.macmannberg.dk Side 1 af 5 Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed MacMann Bergs ledelsesbaserede coachuddannelse

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Indledning: Hvad er arbejdsbetinget stress?

Indledning: Hvad er arbejdsbetinget stress? Indledning: Ubalance mellem krav og ressourcer i arbejdet kan føre til arbejdsbetinget stress. Arbejdsbetinget stress kan have alvorlige konsekvenser for den enkelte medarbejder. Derfor er det vigtigt,

Læs mere

Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge

Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge rådgivning, hjælp og støtte for familier til børn og unge med psykiske vanskeligheder Et 4-årigt projekt i Landforeningen BEDRE PSYKIATRI i perioden

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

(http://www.samarbejdssekretariatet.dk/rammer_for_su/) og fastlægger de rammer, inden for

(http://www.samarbejdssekretariatet.dk/rammer_for_su/) og fastlægger de rammer, inden for Aftale om oprettelse af MIO-udvalg på Roskilde Katedralskole, 2012, Kap. 1: Rammer og struktur for MIO-udvalget ved Roskilde Katedralskole 1: Område Nedenstående aftale om MIO gælder for den samlede selvejende

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk

Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Videnscenter for Socialpsykiatri Indhold Denne pjece vil gøre dig lidt klogere på, hvad Åben Dialog er, hvordan det foregår, samt hvad borgeren og du som professionel

Læs mere

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns/unges trivsel og til tidlig opsporing FORMÅL Formålet med Trivselsskemaet og den systematisk organiserede brug,

Læs mere

Kernehuset 2013. Kvalitets- og tilsynsrapport. Sags-id: 28.00.00-A00-3-13. Kernehuset Kvalitets- og tilsynsrapport 2013 1

Kernehuset 2013. Kvalitets- og tilsynsrapport. Sags-id: 28.00.00-A00-3-13. Kernehuset Kvalitets- og tilsynsrapport 2013 1 Kernehuset 2013 Kvalitets- og tilsynsrapport Sags-id: 28.00.00-A00-3-13 Kernehuset Kvalitets- og tilsynsrapport 2013 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Oplysninger om institutionen... 4 3. Lærings- og udviklingsmiljø...

Læs mere

Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever Sektion for Brandsårsbehandling Afsnit 2104

Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever Sektion for Brandsårsbehandling Afsnit 2104 Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever Sektion for Brandsårsbehandling Afsnit 2104 01-01-2014 Klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårsbehandling,

Læs mere

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Projektleder: Pia Christensen 06-06-2014 Indholdsfortegnelse FORORD... 2

Læs mere

Sundhedspraksis. En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik AKADEMIUDDANNELSE

Sundhedspraksis. En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik AKADEMIUDDANNELSE Sundhedspraksis AKADEMIUDDANNELSE En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til social-og sundhedsassistenter og lignende faggrupper. Akademiuddannelse

Læs mere

2012-2015 2012-2015. Kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling. i Helsingør Kommune

2012-2015 2012-2015. Kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling. i Helsingør Kommune 2012-2015 2012-2015 Helsingør Kommunes Strategi for Kompetenceudvikling Kompetenceudvikling i Helsingør Kommune Kompetenceudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse Kompetenceudvikling

Læs mere