Udviklingsprojekt Tværfaglig Vejledning Retspsykiatrisk Center Glostrup

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udviklingsprojekt Tværfaglig Vejledning Retspsykiatrisk Center Glostrup"

Transkript

1 Udviklingsprojekt Tværfaglig Vejledning Retspsykiatrisk Center Glostrup Udviklingssygeplejerske Lisbeth H. Retsbo november, 7

2 Indholdsfortegnelse Forord s. 3 Resumé s Baggrund s Formål s Hypoteser s Metode s Data s Afgrænsninger s Forbehold i projektets data og analyse s Tværfaglig Vejledning (TFV) og Sygeplejefaglig Vejledning (SPFV) s Sygeplejefaglig Vejledning s Sygeplejefaglig Vejlednings historie i Danmark s Tværfaglig Vejledning i Udviklingsprojektet s Teoribaggrund s Transformation og praksisnær kompetenceudvikling s Analyse s Gennem deltagelse i TFV styrkes kompetencen til at kommunikere s Gennem deltagelse i TFV bedres evnen til at samarbejde s Samarbejde s Forudsætninger for et godt samarbejde. s Gennem deltagelse i TFV styrkes de personlige kompetencer s Psykisk overskud s Evnen til at kunne være rummende i forhold til følelser og projektioner s Kompetencer i tilknytning til refleksion s. 26 1

3 7.4. Gennem deltagelse i TFV styrkes de relationelle kompetencer s Anerkendelse s Udholdenhed i forhold til at fastholde en relation s Gennem deltagelse i TFV opnås en bedre pleje/behandling s Gennem deltagelse i TFV forebygges / afhjælpes stress s Den rette organisering af grupperne virker befordrende for TFV s Rammernes betydning for fremmødet i TFV s Vilkårene for læring i det danske sundhedsvæsen anno 6 s Fordele og udfordringer ved TFV s Fordele ved TFV s Udfordringer ved TFV s Transformation af læring s Fremmødet i vejledningsgrupperne s Konklusion og perspektivering. s Hvad virker TFV befordrende på? s Udfordringer i forhold til TFV s. 47 Litteraturliste s. 49 Bilagsliste s. 51 2

4 Forord Denne rapport beskriver og synliggør resultater af et længerevarende udviklingsarbejde om brugen af tværfaglig vejledning (TFV) til personale ansat i et Retspsykiatrisk Center. Ledelsen af centeret har bevidst valgt sygeplejefaglig vejledning (SPFV)som pædagogisk metode til dette udviklingsforløb, idet SPFV synliggør både proces og produkt, samt skaber refleksion over ens arbejdsdag, med mulighed for bevidst handling. Som en konsekvens af rapporten, ser ledelsen, at der for organisationen ligger flere positive muligheder for kompetenceudvikling både fagligt som personligt, af alle medarbejderne i centeret. Der bliver synliggjort muligheder inden for ledelsesopgaver og ressourceanvendelse samt muligheder inden for stressforebyggelse. Konklusionen af udviklingsprojektet er blevet: At Retspsykiatrisk Center betragter det som en klar forudsætning og et krav for at være ansat i R.C, at man skal modtage TFV. Ledelsen har derfor valgt SPFV. Som pædagogisk metode til at videreudvikle personalets kompetencer fagligt som personligt. Dette indebærer: At Centeret i 7 har pålagt alle medarbejdere, at deltage i TFV. Arbejdets art og karakter med plejen af denne patientgruppe, som er på Retspsykiatrisk Center, nødvendiggør refleksion over ens praksis. Ledelsen har derfor indarbejdet tværfaglige vejledningsgrupper i tjenestetidsplanen samt indarbejdet, at personalet før aftenvagt møder ind til TFV mod betaling. Ledelsens mål med disse tiltag er: At der skabes et refleksivt læringsmiljø, hvor medarbejderne får lyst til at søge ny viden, udforske muligheder, øge deres faglige og personlige kompetencer til at modvirke et stigmatiserende behandlings- og arbejdsmiljø. At den gamle kultur med to selvstændige afsnit nedbrydes, og at der overordnet arbejdes hen imod en centerkultur en afdeling, hvor de overordnede principper / målsætninger for pleje og behandling er ensartet for de to afsnit. Retspsykiatrisk center påtænker at lave en opfølgning på projektet i 8 med en ny undersøgelse af deltagelsen samt en vurdering af TFV s effekt på det kliniske arbejde, for at kunne sammenligne resultaterne. Adm. oversygeplejerske Winnie T. Jørgensen November, 7 3

5 Udviklingsprojekt Tværfaglig Vejledning Retspsykiatrisk Center, Glostrup Resumé Udviklingsprojektet gennemført i perioden bygger videre på pilotprojektet Tværfaglig Vejledning og erfaringer fra et 6 måneders vejledningsforløb i forlængelse heraf. Ved tværfaglig vejledning (TFV) forstås en pædagogisk metode faglig vejledning /sygeplejefaglig vejledning hvor målet er faglig og personlig udvikling. Vi har i centeret valgt at sammensætte vejlednings grupperne på tværs af de respektive faggrupper. Forud for pilotprojektet lå et højt sygefravær i Retspsykiatrisk Center (RC) i 1, 2 samt 3. På baggrund heraf lavede man en arbejdsmiljøundersøgelse, som sammen med det høje sygefravær indicerede, at ledelsen besluttede at påbegynde dette projekt. Retspsykiatrisk Center består af to afsnit med hver 12 sengepladser samt et ambulatorium. Arbejdet er fysisk og psykisk belastende, da patienterne er svært psykisk syge, mange med personlighedsforstyrrelse og et misbrugsproblem i tillæg. Patienterne vurderes i perioder at være farlige med en aggressiv adfærd. Alle har et retsligt forhold eller afventer en domsafsigelse. Formålet med udviklingsprojektet var at undersøge: 1) Hvilken betydning har TFV i forhold til kompetenceudvikling og kvalitet i opgaveløsningen? 2) Hvilken effekt har TFV på medarbejdernes stressniveau samt korttidssygefraværet? 3) Hvilken betydning har organiseringen af TFV for processerne i og resultatet af TFV? Undersøgelsen konkluderer samlet, at der for organisationen ligger positive muligheder i forhold til kompetanceudvikling og medarbejdernes håndtering af stress. Der ses en tendens til øget kvalitet i opgaveløsningen men også udfordringer af organisatorisk og ressourcemæssig karakter ved at udbygge og fastholde TFV som pædagogisk metode. På baggrund af projektet har Retspsykiatrisk Center besluttet at fortsætte med brugen af TFV. Udviklingsprojektets metode: Data er fremskaffet gennem spørgeskemaer til medarbejdere og ledelse samt semistrukturerede gruppeinterview af deltagerne. I tillæg er der registreret fremmødeprocent i vejledningsgrupperne samt årsager til fraværet. 4

6 Udviklingsprojektets delkonklusioner: 1) TFV er kompetenceudviklende i forhold til kommunikation. Der er en klar tendens til at det anvendes i praksis, men det kunne se ud til at en mere bevidst kobling mellem vejledning og praksis ville formodentlig øge effekten og dermed udbyttet af TFV. 2) Forudsætningerne for samarbejde styrkes (kommunikation, anerkendende handlingsstil og evne til perspektivskifte), ligeledes er der en klar tendens til, at TFV opleves at styrke samarbejdet. 3) Personlige såvel som relationelle kompetencer styrkes gennem deltagelse i TFV. Her tænkes specifikt på: Psykisk overskud, men i en hverdag præget af en lav normering kan man stille spørgsmål ved, hvor længe overskuddet holder sig. Kompetencen til at være rummende i forhold til følelser og projektioner styrkes, man bliver bevidst om egen praksis og refleksionskompetencen styrkes, omsættes og bruges i praksis. Den anerkendende handlingsstil bruges i de professionelle relationer, der opstår mellem patienter og medarbejdere. Effekten ses dog endnu tydeligt af ledelsen. Der opstår udvikling og bevægelse i relationsarbejdet gennem deltagelse i TFV, hvilket vil kunne medføre en større udholdenhed i arbejdet med patienten. Dette er af afgørende betydning i retspsykiatrien, hvor patienter er indlagt over lang tid. 4) I organisationen ses en tendens til, at TFV medfører en kvalificering af plejen og behandlingen. En konkret effekt kan være svær at få øje på både for TFV-deltagerne og for lederne, men de kompetencer, der ses styrket, formodes at kvalificere plejen og behandlingen. 5) Der er en klar tendens til at TFV opleves som stressforebyggende. TFV styrker følelsesmæssige og problemfokuserede mestringsstrategier i håndtering af stress og kan medvirke til at afhjælpe en stresstilstand under forudsætning af, at deltageren selv er bevidst om, hvordan han eller hun har det. Men rammerne og dermed personale normeringen er af betydning i, hvor høj grad TFV bliver en belastning i det daglige arbejde og dermed en yderlig stressfaktor. 5

7 TFV er det eneste angrebspunkt i forhold til forebyggelse og håndtering af stress i en organisation, men det kan være en del af en handlingsplan i forhold til en stresspolitik. TFV kan ses som en modgift mod stress, en pakkeløsning på problemet omkring stress. 6) Fremmødeprocenten i vejledningsgrupperne var i projektperioden lav (29 % ), hvilket i høj grad skyldtes den lave normering og heraf afledte vanskeligheder med at tilpasse tjenestetidsplanen til vejledningstidspunkter og omvendt. Lisbeth H. Retsbo Projektsygeplejerske og udviklingssygeplejerske Master HRD, sygeplejefaglig vejleder, special udd. i psykiatrisk sygepleje Retspsykiatrisk Center, Glostrup Nordre Ringvej, 26 Glostrup November, 7. 6

8 1. Baggrund Baggrunden for dette projekt er dels et pilotprojekt kaldet Tværfaglig Vejledning (Retsbo, 6) og dels erfaringer fra et 6 måneders vejledningsforløb i forlængelse af pilotprojektet. Forud lå et højt sygefravær i Retspsykiatrisk Center i 1, 2 samt 3. En arbejdsmiljø-undersøgelse mundede ud i projektet Fra fravær til nærvær. Den gode arbejdsplads. (bilag 1), som nærværende projekt er en del af. Retspsykiatrisk Center, som efterfølgende vil blive benævnt RC, består af to afsnit med hver 12 sengepladser samt et ambulatorium. Arbejdet er fysisk og psykisk belastende, da patienterne er svært psykisk syge, mange med personlighedsforstyrrelse og et misbrugsproblem i tillæg. Patienterne vurderes i perioder at være farlige med en aggressiv adfærd. Alle har et retsligt forhold eller afventer en domsafsigelse. Arbejdsmiljøundersøgelsen konkluderede, at der var højt stressniveau og at personalet led af hovedpine, dårlig nattesøvn samt bekymring for hvordan "den næste vagt vil gå" i forhold til patienternes aggressive adfærd. Et af flere løsningsforslag var indførelse af en ny form for supervision / vejledning som skulle foregå dels i grupper og dels gennem individuelle samtaler. Tidligere havde centerets psykologer givet supervision til de medarbejdere, som lige var til stede den dag, hvor tilbudet var - en gang ugentlig. Deltagerne i denne form for supervision gav udtryk for et ringe udbytte, ligesom centerets psykologer var utilfreds med både metode og fremmødet af medarbejdere. I pilotprojektet og den efterfølgende periode afprøvedes bl.a. den form for vejledning/supervision, som kaldes sygeplejefaglig vejledning (SPFV), men givet til grupper sammensat af personale med forskellig faglig baggrund. I det følgende benævnes dette som Tværfaglig vejledning, forkortet med TFV. Mere herom i afsnit 5. Ud fra evalueringen i pilotprojektet (se Retsbo, 6) var det ledelsens holdning, at arbejdet i RC er af en sådan karakter, at TFV bør være en del af det daglige arbejde. Der var dog på det tidspunkt et krav om, at alle skulle deltage, men ønsket var at give tilbud om både individuel og tværfaglig vejledning til de fastansatte medarbejdere. Man valgte i centeret at lade eksisterende vejledningsgrupper fortsætte frem til 1. maj 5 og at fastholde tilbudet om individuel vejledning. Samtidig besluttedes det at gennemføre nærværende projekt i perioden fra

9 2. Formål I projektet er formålet at belyse følgende: -Hvilken betydning har TFV i forhold til kompetenceudvikling og kvalitet i opgaveløsningen? -Hvilken effekt har TFV på medarbejdernes stressniveau samt korttidssygefraværet? -Hvilken betydning har organiseringen af TFV for processerne i og resultatet af TFV? 3. Hypoteser De i projektet fremsatte hypoteser er dannet dels ud fra ledelsens og projektsygeplejerskes opfattelse af hvilke kompetencer, som er væsentlige for at kunne udføre arbejdet med patienterne på RC og dels ud fra erfaringer om, hvad TFV kan bibringe til samarbejde, trivsel og forebyggelse af stress og udbrændthed i sundhedsvæsenet (Lund 4, Holtzmann 1998, Bloksgaard et al 5 & 6). I undersøgelsen belyses følgende hypoteser: 1. Gennem deltagelse i TFV styrkes kompetencen til at kommunikere. 2. Gennem deltagelse i TFV styrkes kompetencen til at samarbejde. 3. Gennem deltagelse i TFV øges deltagernes psykiske overskud samt personlige kompetencer som: refleksion over egen praksis samt rummelighed ift. følelser og projektioner. 4. Gennem deltagelse i TFV styrkes de relationelle kompetencer (kompetencer der er medvirkende til at man kan stå i en professionel relation til patienten over tid uanset hvorledes relationen udvikles: dvs. refleksion, kommunikation, kunne beherske den anerkendende handlingsstil, være udholdende i forhold til at fastholde relationen samt at bevare psykisk overskud ). 5. Gennem deltagelse i TFV opnås en bedre pleje/behandling ud fra medarbejdernes og ledelsens oplevelse. 6. Gennem deltagelse i TFV forebygges/afhjælpes stress og sygefraværet reduceres. 7. Den rette organisering af og optimale vilkår for grupperne virker befordrende for TFV. De syv hypoteser analyseres hver for sig i afsnit 7. 8

10 4. Metode 4.1. Data Projektet bygger på data fra tre kilder a. Statistik over fremmødet i vejledningsgrupperne Denne er ført med registrering af årsager til at medarbejderne kommer til vejledning. b. Spørgeskemaundersøgelse Evalueringen af vejledningen ønskede jeg at gøre bred for at få alle synspunkter repræsenteret. Spørgeskemaerne er udviklet på baggrund af Holtzmann, 1998 og Lund, 4 og tilpasset til forholdene ved RC. Spørgeskemaerne blev derfor udformet til fire forskellige grupper af medarbejdere, nemlig de der har deltaget i TFV (bilag 2), de der har været tilmeldt TFV, ledergruppen (bilag 3) og endelig de der har modtaget individuel vejledning. Spørgeskemaerne blev testet af en person indenfor tre af de fire medarbejdergrupper deltagerne i individuel vejledning testede spørgeskemaet på forhånd. Svarprocenten var 7 % for deltagerne, 36 % for de medarbejdere der deltog i TFV og 57 % for lederne. Deltagere i den individuelle vejledning fik af hensyn til anonymiteten uddelt spørgeskema, da kun 4 ud af 8 modtagere af individuel vejledning stadig var ansat på RC, da spørgeskemaundersøgelsen fandt sted. De blå søjlediagrammer indeholder svarene fra deltagerne i TFV og de grønne diagrammer indeholder ledernes svar om effekten af TFV. I bilag 5 ses alle svarene (i form af søjlediagrammer) fra spørgeskema-undersøgelsen blandt deltagerne i TFV. Bilag 6 udgør svarene på spørgeskemaundersøgelsen blandt lederne og bilag 7 indeholder statistik over fravær i TFV. c. Semistrukturerede gruppeinterview Som uddybning af spørgeskemaundersøgelsen blev der gennemført to semistrukturerede, gruppeinterviews (Halkier, 3). Interviewene blev gennemført i to vejledningsgrupper, hvor deltagerne blev bedt om at uddybe centrale begreber og temaer fra spørgeskemaundersøgelsen. Informanterne var tilfældigt udvalgt, i og med at vejlederen vidste konkret, hvem der ville være til stede i vejledning den pågældende dag. En tilfældig udvælgelse anses som vigtig i forhold til pålideligheden af interviewets udfald. Antal af deltagere i de to gruppeinterviews var i alt 5. Interviewet blev optaget på PC og transskriberet. Af hensyn til tidsforbruget blev pauser, latter eller andre små-udtryk dog medtaget i transskriberingen. 9

11 Udsagnene blev bearbejdet ved en meningskondensering, hvor hver enkel meningstilkendegivelse blev sorteret i forhold til de fremsatte hypoteser. Hypoteserne er således styrende for valg af data. Se følgebrev og interviewguide til de kvalitative, semistrukturerede gruppeinterview (bilag 4). 4.2 Afgrænsninger Som nævnt fik deltagerne i individuel vejledning spørgeskemaet af anonymitetshensyn. Spørgeskemaer fra medarbejdere, der har deltaget i TFV er blevet anvendt i analysen, da svarprocenten er for lav til at kunne trække konklusioner. Patienterne er inddraget i undersøgelsen. Der er fremsat en hypotese om effekten af TFV på plejen/ behandlingen og i formålet er der fokus på sammenhængen mellem TFV og kvalitet i opgaveløsningen. De svar der fås, er således den af medarbejderne og ledelsen oplevede effekt. Et kvalitativt interview med lederne kunne have uddybet deres svar i spørgeskemaundersøgelsen, men det var muligt rent ressourcemæssigt. Der var overvejelser i forhold til at se på korttidssygefraværets udvikling i perioden, hvor TFV har eksisteret (2½ år alt i alt ). Men i organisationen har der i perioden været andre tiltag i forhold til at nedbringe sygefraværet. TFV-projekt et er et delprojekt af projektet Fra fravær til nærvær. Den gode arbejdsplads (bilag 1) og man vil kunne skelne den ene faktor fra den anden. Både i det forudgående pilotprojekt og dette projekt har vejledningsgrupperne været tværfagligt sammensat i modsætning til monofaglige grupper. Erfaringerne fra pilotprojektet var at det tværfaglige samarbejde styrkedes, og der opstod øget forståelse for hinandens tænkemåde faggrupperne imellem. Det at grupperne er tværfaglig sammensat har derfor været i fokus i nærværende projekt. Analysen er i høj grad bygget på Pernille Bottrups arbejdspapir (Bottrup 6) om transformation af læring, da denne på grund af sin bredde og relevans belyser mange aspekter af de fundne data. Der fremkommer dog undervejs mange aspekter, som med fordel kunne underbygges med yderligere brug af teori jf. litteraturlisten. Projektet er en case analyse og der opnås således eksemplariske svar på TFV, som kompetenceudviklende og forebyggende i forhold til stress, man kan derfor umiddelbart generalisere til andre sammenhænge. Projektets dataindsamling rummer langt flere mulige analyseresultater end her er repræsenteret, men tidsrammerne og formålet med projektet gør, at der er arbejdet videre med alle de fundne data.

12 Der var i udgangspunktet fremsat en niende hypotese i forhold til vejlederen: Vejlederen har en betydning for processen og resultatet i TFV, denne hypotese er udeladt af hensyn til omfanget af projektbeskrivelsen. Der er i spørgeskemaet spurgt om deltagernes antal vejledninger, køn, anciennitet i forhold til grunduddannelse, afsnitstilknytning, og varighed af ansættelse på RC. Der er trukket data ud i forhold til disse grupper, men der ligger data til videre forskning i forhold til vejledningseffekt set i lyset af disse nævnte delgrupper. Det kunne være forskningsmæssigt interessant, at se på f. eks. kønnets betydning, alderens og anciennitetens betydning i forhold til at kunne udnytte vejledningen, samt betydningen af antal gange man har deltaget i forhold til udbytte Forbehold i projektets data og analyse. Et forbehold i resultatet af undersøgelsen er, at organisationen som nævnt har haft det overordnede projekt Fra fravær til nærvær. Den gode arbejdsplads kørende samtidig. Hertil kommer, at en del medarbejdere har været på kursus og efteruddannelse i projektperioden. Det kan være svært for informanterne at skelne, hvor den udvikling og effekt de oplever, kommer fra. På spørgsmålet om TFV giver srhed svarer 57 % at det gør det. 21 % er e (bilag 5, svar 3). Da ordet srhed opfattes forskelligt, kan svaret bruges til noget. Er det den faglige srhed besvarelserne går på, eller er det srheden i forhold til vold i arbejdet, der lægges i udsagnet. Alle deltagerne i de gruppeinterviews gav udtryk for, at de tænkte srhed som srhed i forhold til vold, mens den der lavede spørgeskemaet tænkte det som faglig srhed. Et sidste forbehold, der skal nævnes her, ligger i, at det er samme person, som har gennemført vejledningen, har udfærdiget spørgeskemaerne, gennemført de semistrukturerede, kvalitative gruppeinterview og har lavet analysen af data. Det er tilstræbt at være tro mod de fundne data, men egentlig objektivitet er der tale. Optællingen af spørgeskemaerne blev overladt til en ekstern person for at tilgodese anonymiteten. 11

13 5. Tværfaglig Vejledning (TFV) og Sygeplejefaglig Vejledning (SPFV) Tværfaglig vejledning (TFV) er at ligestille med sygeplejefaglig vejledning (som nævnt forkortet SPFV) med den forskel, at vejledningsgrupperne sammensættes tværfagligt af alle faggrupper, som står i en behandlingsrelation til patienterne, dog med undtagelse af ledelsen. I SPFV forventer man at opnå en styrkelse af fagidentiteten indenfor den enkelte gruppe, hvor TFV i højere grad styrker det tværfaglige samarbejde. Ledelsen valgte denne metode, da man mente det ville styrke det faglige samarbejde og forståelse for den enkeltes arbejde. Den tværfaglige tilgang er ny og derfor tages her udgangspunkt i tilgængelig litteratur om monofaglig vejledning, da metoderne i de to vejledningsformer langt hen ad vejen er ens med undtagelse af gruppesammensætningen Sygeplejefaglig Vejledning SPFV kan bygge på forskellige teorier f.eks. gestaltterapi, neuro-lingvistisk programmering/nlp eller systemisk erkendelsesteori m.fl. (Lind, 2). Den form for vejledning, individuelt såvel som i grupper, som praktiseres i RC, tager afsæt i systemisk erkendelsesteori. SPFV på systemisk grundlag er en pædagogisk proces, hvor man kan få hjælp til vanskelige, fastlåste problemstillinger og få støtte og opbakning. Sygeplejerske Dorthe Lund-Jacobsen og mag. art. Allan Holmgren skriver i deres artikel Systemisk sygeplejefaglig vejledning (Lund-Jacobsen og Holmgren, 1996) at deltagerne her kan udvikle nye ideer, skabe nye muligheder for handling og se sig selv og deres arbejde ud fra et nyt perspektiv. I systemisk vejledning er cirkularitetsbegrebet og helhedstænkning centralt. Lund-Jakobsen og Holmgren refererer til Bateson, den systemiske tænknings grundlægger. Man antager endvidere i systemisk vejledning, at der kun er én virkelighedsopfattelse, men at man agerer i et multivers. Den fælles virkelighed forhandles gennem dialog, der siger at mennesket kun refererer til sin egne holdepunkter og opfattelser og til den objektive virkelighed. Et tredje centralt element i systemisk vejledning er den sproglige opmærksomhed, ud fra en tankegang, om at sproget er skabende i forhold til den virkelighed vi befinder os i. Man bruger i systemisk vejledning metoden det reflekterende team, som beskrevet af Lund-Jacobsen og Holmgren, Sidste centrale begreb, som skal fremhæves her, er den anerkendende handlingsstil i systemisk vejledning. 12

14 Anerkendelse er en handlingsstil, hvor man tager udgangspunkt i den enkeltes oplevelse af situationen og respekterer denne, men hvor man stiller spørgsmål, der kan sætte refleksioner i gang, der medfører nye tilgange til temaet. Man arbejder i et multivers, hvor man antager, at der er nogen der har "patent" på sandheden. I den anerkendende tilgang er der ingen ris eller ros, men en bekræftelse af individets oplevede situation (Lund-Jakobsen og Holmgren, 1996). Man bliver i gruppen e om rammerne gennem en udarbejdelsen af en kontrakt, bl.a. er tavshedspligten vigtig for tillid og tryghed i gruppen. Vejledning i projektet defineres som dét Illeris & samarbejdspartnere (Illeris et al. 4, s. 142) benævner et internt pædagogisk tilbud. De har ud fra deres forskning omkring læring i arbejdslivet defineret tre forskellige overordnede, målrettede kategorier af læringstiltag. Illeris beskriver og definerer sparrings- og støtteordninger, der kan sidestilles med TFV. Indenfor denne kategori opnås en vis personlighedsudvikling, men der kan også være elementer af teknisk oplæring. Det karakteristiske er, at vægten ligger på støtte til udvikling af personlige kompetencer som bl.a. selvtillid, selvstændighed, beslutsomhed, fleksibilitet, kreativitet og relationelle kompetencer (som f.eks. samarbejdsevne og kommunikationsfærdigheder) 5.2. Sygeplejefaglig vejlednings historie i Danmark SPFV har bredt sig indenfor den sekundære sundhedssektor i Danmark siden starten af 198. Oplysninger om udbredelsen kommer fra specialeafhandling på kandidatuddannelsen i sygepleje: Magt et (u)omgængeligt vilkår i sygeplejefaglig vejledning? (Lind, 2) SPFV er oprindeligt udviklet i Norge. Danske sygeplejersker er gennem faglige og personlige relationer blevet inspireret til at tage til Norge for at efteruddanne sig til faglige vejledere. SPFV startede i Danmark i 198 erne i Herning, hvor en sygeplejerske fik etableret SPFV på det psykiatriske felt. Senere indførtes SPFV også i det somatiske område i Herning. Her har man siden fastholdt processen. Den første egentlige stilling som sygeplejefaglig vejleder blev skabt på Middelfart Sygehus, psykiatrisk afdeling (Lind 2). Dansk godkendelse som sygeplejefaglig vejleder formaliseredes i I januar 1 var der i alt godkendt 413 danske faglige vejledere. Kendskabet til SPFV bredte sig som ringe i vandet, så det i dag benyttes i følgende amter: Nordjyllands Amt, Viborg Amt, Århus Amt, Fyns Amt, Frederiksborg Amt, Storstrøms Amt, Roskilde Amt, Københavns Amt samt Frederiksberg og Københavns Kommuner. Udbredelsen varierer fra sygehus til sygehus. 13

15 5.3. Tværfaglig Vejledning i Udviklingsprojektet Ved projektets start 1. maj 5 startedes vejledning i nye grupper. Man valgte som nævnt at benytte tværfaglige grupper som i pilotprojektet for at styrke det tværfaglige samarbejde og øge forståelsen mellem de respektive faggrupper. Disse omfatter plejere, social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, ergoterapeuter, aktivitetsmedarbejdere, socialrådgivere og psykologer. Tilbudet om TFV gjaldt ledelsen, da man anså det for hæmmende for vejledningsprocessen, at der var ledere med i gruppen. I stedet valgtes det at lade lederne få supervision hos en ekstern supervisor. På baggrund af erfaringer med de tidligere grupper blev vejledningsgrupperne nu sammensat på tværs af de to afsnit, dels ud fra et ønske om at styrke kendskabet til hinanden og dels ud fra et læringsaspekt, hvor man ønskede at etablere en vidensdeling mellem dem. Man havde fra ledelsens side et ønske om, at alle indenfor målgruppen fik mulighed for at deltage i TFV, og at alle medarbejdere faktisk deltog i TFV. Der var dog et egentligt krav om deltagelse. RC udbød 5 vejledningsgrupper. Hver gruppe fik tilbudt vejledning 1½ time hver 14. dag hos samme vejleder. Deltagerne blev præsenteret for følgende mål for TFV og for den individuelle vejledning på RC ( ændret siden starten på pilotprojektet): At skabe rum for læring gennem refleksion og dermed øge kvaliteten af plejen. At sætte en proces i gang, hvor målet er faglig og personlig vækst. At skabe et fristed for tanker og følelser opstået i forbindelse med det udførte arbejde. At øge handlekompetencen for det enkelte gruppemedlem (handlekompetencen defineres som det " at kunne handle velbegrundet i praksis"). Private sager kan bearbejdes. En vejledning i RC varer 1½ time. Hver gang indledes med en runde i gruppen, hvor der dels spørges til, hvad den enkelte deltager er optaget af, og hvilke tanker der er fra sidste vejledning / hvordan det er gået med det, der var i fokus sidst. I en ny runde finder man ud af, hvem der skal have en sag op i vejledningen. Den valgte deltager bliver interviewet af vejleder om sin sag. Fokus er medarbejderen og de udfordringer, vedkommende står overfor. Herefter kommer resten af gruppen på som det reflekterende team, hvis opgave er at give en anerkendende respons i form af tanker og refleksioner i forhold til den historie, som er blevet fortalt. Opgaverne til det reflekterende team kan være mere eller mindre strukturerede. Vejlederen kan stille uddybende spørgsmål eller direkte interviewe det reflekterende team. 14

16 Sidste trin i vejledningen er et nyt interview af den, som har sagen, hvor man hører om de refleksioner og tanker som er opstået undervejs. Det reflekterende team bliver bedt om kun at lytte under første og andet interview. Den deltager, der har sagen, bliver bedt om kun at lytte, når det reflekterende team er på. Der lægges forskellige refleksionsøvelser ind ved vejledningens start og afslutning og den kan varieres med at aftale et bestemt tema med gruppen på forhånd i relation til det, som har været i fokus. Enkelte gange kan der være undervisning i relevant teori efter aftale med gruppen. 6. Teoribaggrund I dette afsnit redegøres for teori om transformation af læring fra vejledningssituationen til praksis. Denne er central for forståelsen af hvordan udvikling og læring fra TFV generelt kan omsættes til praksis i Retspsykiatrisk Center. I afsnit 7 (analysen) vil relevant teori desuden blive omtalt og inddraget under de enkelte punkter Transformation og praksisnær kompetenceudvikling Udviklingsprojekt Tværfaglig Vejledning har bl.a. til formål at udvikle medarbejdernes kompetencer. TFV kan skabe rum for læring som medfører udvikling af kompetencer, der forventes at kunne bruges og videreudvikles i praksis. Men det at omsætte viden, færdigheder og inspiration fra en læringssituation til praksis er imidlertid en kompleks proces. Med udgangspunkt i Pernille Bottrup s notat: Transformation og praksisnær kompetenceudvikling (Bottrup 6) redegøres der her for processen ud fra forskellige teoretikeres syn på den. Michael Eraut (i Bottrup, 6) definerer transfer som den læreproces, der er involveret når en person lærer at anvende tidligere tilegnet viden/færdigheder/ kompetence/ ekspertise i en ny situation. Han ser transferprocessen som en del af læreprocessen eller en læreproces i sig selv, og den involverer dels den lærende og dels situationen, hvor det lærte skal anvendes. Den viden som skal overføres vil ændres i processen, fordi den skal indgå i en ny sammenhæng præget af andre sociale relationer. Bottrup har overvejelser om begreberne transfer og transformation. De kan egentlig ligestilles, men der er nuanceforskelle: transfer refererer til, at der er noget (viden) der skal transporteres fra et sted til et andet, mens transformation signalerer at der er tale om en proces, at der sker en tilpasning/ omformning for at den tillærte viden kan sættes i spil i praksis. Der vil i projektet fremover bruges 15

17 begrebet transformation om de processer, der sker, når læring opstår og anvendes i praksis, med mindre der refereres til litteratur, der benævner processerne som transfer. Man taler om fem hovedfaktorer som har betydning for transformationsprocessen (Marini & Genereux, 1995 og Illeris m.fl., 4, i Bottrup, 6): 1) Indhold af det der skal læres 2) Den/de lærende 3) Læringssituationen/konteksten 4) Anvendelsessituationen / konteksten 5) Det der anvendes Vedrørende første faktor taler man inden for transferlitteraturen om specifik og generel transfer: Specifik transfer er overførsel af konkret viden og færdigheder i forbindelse med arbejdet. Sådanne ting er forholdsvis nemme at overføre (Aakrog, 3 i Bottrup, 4) Generel transfer er overførsel af generelle principper og fremgangsmåder f.eks. modeller for konfliktløsning, holdninger og kommunikation, noget som er vanskeligere end overførsel af konkret viden og færdigheder. Den første hovedfaktor omhandler indhold af det, som skal læres. I TFV tager man udgangspunkt i det, som deltagerne er optaget af i deres praksis. Det er grundlæggende for de pædagogiske principper, som TFV bygger på. En tæt kobling mellem læringssituation og praksis er en fremmende faktor for en høj grad af læring, TFV vil derfor i sin form indebære muligheder for høj grad af transfer. I forhold til den anden hovedfaktor er motivationen hos den, der skal lære, i udgangspunktet vigtig: Giver det mening for den enkelte at deltage i det pædagogiske tiltag, lever det konkrete indhold op til forventningerne, og er det i det hele taget den lærendes eget behov at dygtiggøre sig? Evnen til og opmærksomheden på at gå tilbage til læresituationen og koble sig på den i forhold til refleksioner og handlinger i praksis bliver central. Andre forhold der har betydning for god transformation kan være den lærendes livshistorie og livssituation. Tidligere erfaringer med undervisning, selvtillid kan præge evnen til transformation på lige fod med den aktuelle livssituation, mangel på overskud, stressfyldt hverdag etc. Den tredje hovedfaktor er læringssituationen/konteksten. Det er vigtigt at der er tryghed, at man kan se formålet med den læring der sker, at man er i stand til at koble praksis til læringssituationen, og at underviseren tilrettelægger undervisningen således, at det sker. Transformation går begge veje: fra praksis til læringssituation og retur. 16

18 I forhold til den fjerde hovedfaktor, anvendelsessituationen/konteksten, skriver Bottrup: Dels ved at tematisere selve transformationsprocessen som en selvstændig læreproces og diskutere hvordan denne kan håndteres. Det kan være ved at diskutere hvilke elementer, tilgange, forståelser man gerne vil bringe i spil på arbejdspladsen og hvad der skal til både fra en selv og fra kollegaer og ledere for at det kan lade sig gøre. ( citat s. 8, Bottrup, 6) Transformation er en proces, som er afhængig af den lærende, men i ligeså høj grad afhængig af den kontekst, som det lærte skal anvendes i. Arbejdsfællesskabet og konteksten bliver i den forstand kun et ydre miljø, der kan hæmme eller fremme transformationen de bliver en del af selve processen. Andre forhold på arbejdspladsen, der påvirker graden af transformation er arbejdets art og omfang, indflydelse på eget arbejde, mulighed for at reflektere i hverdagen samt åbenhed, samarbejde og relationer i forhold til kollegaer og ledelse. Den femte og sidste hovedfaktor er dét som anvendes. Den kompetenceudvikling som er målet for dette projekt er af en sådan karakter, at den må betegnes som generel transformation, som er sværere at omsætte i praksis end konkret specifik viden. Teorien om transfer/transformation vil blive brugt til at belyse data i analysen i næste afsnit. 7. Analyse I de følgende afsnit præsenteres data i form af udvalgte søjlediagrammer, citater fra de semistrukturerede gruppeinterviews, samt fremmødeprocenten i vejledningsgrupperne. De tidligere fremsatte hypoteser (se afsnit 3) analyseres på baggrund af data og den valgte teori (se afsnit 6 og litteraturlisten). De syv fremsatte hypoteser anvendes som hovedoverskrifter nedenfor i analysens afsnit I afsnit 7.8 ses på nogle hovedtendenser i undersøgelsen.. I Københavns Amts Strategi for Kompetenceudvikling, 4, blev der lagt op til at gøre læring vanedannende. Dette kræver (citat): at der skabes et stimulerende læringsmiljø, hvor medarbejderne skal få lyst til at søge ny viden og udforske mulighederne for at sætte dem i spil 17

19 Et gennemgående tema i store dele af analysen bliver da også kompetenceudvikling. Jeg vælger her at definere kvalifikationer og kompetencer for at skabe klarhed om begreberne. Dette gøres i henhold til Københavns Amts Strategi for Kompetenceudvikling, 4: Kvalifikationer er den viden, kunnen og færdigheder, som formel uddannelse og erfaringer giver os. Det er både faglige, personlige, organisatoriske og sociale færdigheder, der skal gøre os i stand til at udføre vores arbejde. Kompetencer er, når vi udfolder vores kvalifikationer. Evner til og mulighed for rent faktisk at sætte vore mange kvalifikationer i spil i konkrete arbejdsmæssige sammenhænge. Kompetencer formes og udvikles i forhold til de skiftende arbejdsvilkår, krav og relationer, som vi møder (Københavns Amts Strategi for Kompetenceudvikling, 4) Gennem deltagelse i TFV styrkes kompetencen til at kommunikere I dette afsnit analyseres det om TFV styrker kompetencen til kommunikation. Det at kommunikere er et af de vigtigste redskaber, som medarbejdere i psykiatrien har. Derfor er det vigtigt, at de bliver bevidst om deres kommunikation og fastholdes i en udvikling af denne kompetence både i forhold til kontakten med patienten og som en sikring i forhold til kvaliteten af plejen og behandlingen. Kommunikation som kompetence er det, som man indenfor transferlitteraturen kalder en generel kompetence, hvor transformation er vanskelig, da kommunikation er afhængig af relation og kontekst, hvori den foregår Man bliver bedre til at lytte og stille spørgsmål 23. Stort udbytte af at sidde og lytte til spørgsmålene i vejledningen. Bruger det efterfølgende i arbejdet 18

20 TFV kan ses som kompetence-udviklende i forhold til kommunikation I ovenstående tre søjlediagrammer (numrene refererer til spørgsmålene i undersøgelsen) ses at 69 % af deltagerne i TFV svarer bekræftende ( og ) på, at de bliver bedre til at lytte og stille spørgsmål mens 57 % svarer bekræftende til at det at lytte til spørgsmålene i vejledningen giver et stort udbytte, som efterfølgende bruges i arbejdet. Endvidere svarer 57 % at TFV kan ses som kompetenceudviklende i forhold til kommunikation Derimod er godt % der mener, at TFV er kompetenceudviklende eller har stort udbytte af at lytte til spørgsmålene i vejledningen. Dette tyder på, at transformationen for disse deltagere sker optimalt, men det siger noget om grundene til det. I ledergruppen svarer 75 % bekræftende på, at TFV kan ses som kompetenceudviklende i forhold til kommunikation (bilag 6, svar nr. 12). I de to gruppeinterview nuanceres resultatet af spørgeskemaundersøgelsen. I det ene mente deltagerne, at man i TFV opnåede egentlig redskaber, men nærmere en repetition af teori omkring kommunikation: Jeg synes der er noget specifikt nyt i processerne i kommunikationen. Gennem det at kommunikere får man en ny og nemmere tilgang, herved ændres kommunikation, ingen nye redskaber I det andet interview oplevede man at blive bedre til at lytte. Bedre til at lytte og at sikre sig, at et budskab gensidigt er forstået, bedre til at kommunikere: Historierne i TFV viser, hvor let det kan gå galt, hvis vi kommunikerer ordentligt Bedre til at lytte, bedre til at lade de andre tale ud gennem TFV. Lærer at holde sin mund før man svarer. En medarbejder udtrykte at hun så en tendens til, at faggrupperne begyndte at bruge de samme ord om tingene gennem det kendskab, man får til hinanden. 19

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter Nyuddannet sygeplejerske, et år efter -en undersøgelse af sygeplejerskers oplevelser af, hvordan grunduddannelsen har rustet dem til arbejdet som sygeplejerske 2009 Studievejledningen, sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

Aftagerundersøgelse, UC Diakonissestiftelsen, Sygeplejerskeuddannelsen 2014

Aftagerundersøgelse, UC Diakonissestiftelsen, Sygeplejerskeuddannelsen 2014 Aftagerundersøgelse, UC Diakonissestiftelsen, Sygeplejerskeuddannelsen Kolofon Dato. juli Aftagerundersøgelse, UC Diakonissestiftelsen, Sygeplejerskeuddannelsen Inger Marie Jessen, Chefkonsulent, Metropol

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

Mentor. Retspsykiatrisk Center. Glostrup 2005-2006

Mentor. Retspsykiatrisk Center. Glostrup 2005-2006 Mentor Retspsykiatrisk Center Glostrup 2005-2006 Indhold. 1 Beskrivelse af mentorfunktion i Retspsykiatrisk Center, Glostrup Skema1 - Ide katalog til. Litteratur liste for Retspsykiatrisk Center, Glostrup

Læs mere

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:

Læs mere

Mentorordning for nyuddannede sygeplejersker

Mentorordning for nyuddannede sygeplejersker Mentorordning for nyuddannede sygeplejersker Få en flyvende start som ny sygeplejerske Fremtidens arbejdsplads for fremtidens sygeplejersker SYGEHUS THY-MORS Mentoring Redskab til faglig og personlig udvikling.

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Du skal i besvarelsen tage udgangspunkt i de mål og kompetencer, der er beskrevet i uddannelsesprogrammet for det pågældende uddannelseselement.

Du skal i besvarelsen tage udgangspunkt i de mål og kompetencer, der er beskrevet i uddannelsesprogrammet for det pågældende uddannelseselement. SPØRGESKEMA EVALUER.DK Du skal nu foretage en evaluering af det uddannelsessted, hvor du netop har afsluttet eller er ved at afslutte et uddannelseselement. Besvarelsen tager ca. 10-15 min. Vigtig tilbagemelding

Læs mere

For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn.

For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn. For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn. Vi møder børn med vanskeligheder, det kan være sproglige motoriske psykosociale eller andet.

Læs mere

Uddannelsen er udviklet i et samarbejde mellem UMV og ledende sygeplejersker på Rigshospitalet.

Uddannelsen er udviklet i et samarbejde mellem UMV og ledende sygeplejersker på Rigshospitalet. Ungdomsmedicinsk Videnscenter Rigshospitalet, Blegdamsvej 9 2100 Kbh. Ø Afsnit 4101 Tlf: 35454433 www.ungdomsmedicin.dk Mail: ungdomsmedicin.rigshospitalet@regionh.dk eller pernille.hertz@regionh.dk Ungeambassadør

Læs mere

Konference om Det store TTA-projekt

Konference om Det store TTA-projekt Konference om Det store TTA-projekt Resultater fra procesevalueringen Birgit Aust Seniorforsker NFA Formålet med procesevaluering HVORDAN GIK DET MED AT IMPLEMENTERE TTA-PROJEKTET I KOMMUNERNE? Hvordan

Læs mere

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA Analyse handleplan formidling Kommunikation i praksis med PAS som redskab er en

Læs mere

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt

Læs mere

Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC

Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC 1 De 13 punkter i Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH er udarbejdet på tværs af RH og har været gældende i alle centre

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

Sygeplejefaglige projekter

Sygeplejefaglige projekter Hæmatologisk afdeling X Sygeplejefaglige projekter - En vejledning Hæmatologisk afdeling X Sygeplejefaglige projekter Hæmatologisk afd. X Det er afdelingens ønske at skabe rammer for, at sygeplejersker

Læs mere

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse?

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Indledning Implementering af viden, holdninger og færdigheder i organisationen Intentionen er at

Læs mere

Strategi for udvikling af sygeplejen. på Sygehus Thy-Mors

Strategi for udvikling af sygeplejen. på Sygehus Thy-Mors Strategi for udvikling af sygeplejen på Sygehus Thy-Mors 2 Indledning Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Strategi for udvikling af sygeplejen på Sygehus Thy-Mors... 4 At udføre sygepleje... 4 At lede

Læs mere

Det uløste læringsbehov

Det uløste læringsbehov Læringsrummet et behov og en nødvendighed Hvordan kan ledere og medarbejdere i en myndighedsafdeling udvikle et læringsmiljø hvor det er muligt for medarbejderne at skabe den nødvendige arbejdsrelaterede

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013 Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv 1. Kliniske forløb Det kliniske undervisningssted kan opfylde kravene til klinisk undervisning i et eller flere af følgende moduler. Vi vil bede jer sætte kryds ved de forløb I mener at kunne dække som

Læs mere

Paradigmeskifte inden for arbejdet med social kapital i dagtilbudsområdet. Kerneopgaven. Samarbejdsevne. Dørkarmsparring. Quickie.

Paradigmeskifte inden for arbejdet med social kapital i dagtilbudsområdet. Kerneopgaven. Samarbejdsevne. Dørkarmsparring. Quickie. Samarbejdsevne Quickie Dørkarmsparring Krav i arbejdet Indflydelse på eget arbejde Gruppesparring 2&2- sparring Belønning Kerneopgaven Mening i arbejdet Harbohus Retfærdighed Tillid Social støtte Forudsigelighed

Læs mere

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling

Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling Hjertecentret 2017 Sygeplejen i Hjertecentret Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling Vi glæder os til at se dig til introduktion til sygeplejen i Hjertecentret.

Læs mere

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET o Magasinet Arbejdsmiljø lderntet indhold eller funktionalitet. Bladnummer: 09 Årgang: 2006 arbejdsliv i udvikling MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET 23 medarbejdere på Medicinsk afdeling på Silkeborg

Læs mere

Supervisoruddannelse på DFTI

Supervisoruddannelse på DFTI af Peter Mortensen Aut. cand.psych. og familieterapeut, MPF Direktør og partner, DFTI Supervisoruddannelse på DFTI Supervision er et fagområde, som gennem mere end 100 år har vist sig nyttigt til varetagelse

Læs mere

Sygefravær Viborg Kommune 2011-2014

Sygefravær Viborg Kommune 2011-2014 Personale og Organisation April 2015 Redegørelse om sygefraværs- og sundhedsfremmeindsatsen i 2015 1. Resumé Redegørelsen tager udgangspunkt i de aktuelle tal for sygefravær i Viborg Kommune og belyser

Læs mere

BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE 2013/2014

BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE 2013/2014 2013/2014 BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE AFDÆKNING AF PRAKSIS PÅ REGION HOVEDSTADENS HOSPITALER Undersøgelsen er gennemført af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte i forbindelse med centerets 3-årige

Læs mere

Studieunit på plejecenter Kristiansminde

Studieunit på plejecenter Kristiansminde Studieunit på plejecenter Kristiansminde Nærvær hver dag Roskilde Kommune 83.137 borgere 6.068 årsværk 1.270 årsværk i ældre og pleje 150 SSH og SSA elever 45 Sygeplejestuderende 5 huse med i alt 100 boliger

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Puljens midler skal finansiere udvikling, afprøvning og implementering af et antal peer-støtte modeller, herunder: Rekruttering og uddannelse

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse?

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse? Workshop Kodeks for god ledelse Landsforeningens årsmøde 2015 Program den 31. maj 2015 Formål med workshop Baggrund for kodeks for god ledelse Hvorfor kodeks for god ledelse? Gennemgang af kodekset Øvelser

Læs mere

Afdeling F - Udviklingsplan fra 2012-2014

Afdeling F - Udviklingsplan fra 2012-2014 Afdeling F - Udviklingsplan fra 2012-2014 Arbejdsgruppe: Godkendt Afdeling F : Pernille Henriksen LMU d. 19.4.12 Niels-Erik Schollert Ledergruppen d. 14.6.12 Inge Hein Lis Søgaard Susanne Djernes Bird

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Kongsbjergskolens SFO. Kongsbjergskolens SFO Pædagogiske værdier

Kongsbjergskolens SFO. Kongsbjergskolens SFO Pædagogiske værdier Kongsbjergskolens SFO Lunderskov -Dollerupgård- TLF. 29279264 -Fristedet- TLF. 79797910 kongsbjergskolen@kolding.dk Kongsbjergskolens SFO Pædagogiske værdier FORORD De pædagogiske værdier er blevet til

Læs mere

Læservejledning til resultater og materiale fra

Læservejledning til resultater og materiale fra Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning

Læs mere

Teglgårdshuset www.teglgaardshuset.dk

Teglgårdshuset www.teglgaardshuset.dk Dokumenttype Retningsgivende dokument vedr. kompetenceudvikling. Anvendelsesområde Medarbejdere og ledelse i organisationen Teglgårdshuset. Målgruppe Alle tværprofessionelle medarbejdere i Botilbuddet

Læs mere

Opfølgning på evaluering af Modul 4, hold 15 II ABCD Klasse AB i uge 06 til 16/2016. Klasse CD i uge 17 til 26/2016

Opfølgning på evaluering af Modul 4, hold 15 II ABCD Klasse AB i uge 06 til 16/2016. Klasse CD i uge 17 til 26/2016 1 Opfølgning på evaluering af Modul 4, hold 15 II ABCD Klasse AB i uge 06 til 16/2016. Klasse CD i uge 17 til 26/2016 Spørgeskemaet består af 25 spørgsmål, svarmulighederne er angivet med en 5-trins skala,

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Revideret udgave, oktober 2015 Indhold Formål... 2 Kriterier... 2 Proces... 3 Tidsplan... 4 Bilag... 5 Bilag 1: Spørgsmål... 5 Bilag 2: Samtalen med holdet...

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern

Læs mere

Familiesamtaler målrettet børn

Familiesamtaler målrettet børn Familiesamtaler målrettet børn Sundhedsstyrelsen har siden 2012 haft en række anbefalinger til sundhedsprofessionelle om inddragelse af pårørende til alvorligt syge. Anbefalingerne skal sikre, at de pårørende

Læs mere

Kommunikation at gøre fælles

Kommunikation at gøre fælles Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale

Læs mere

Projekt Bedre helbred Tag hånd om dig selv Psykolog Janne Rützou & Fysioterapeut Gerd Grupe

Projekt Bedre helbred Tag hånd om dig selv Psykolog Janne Rützou & Fysioterapeut Gerd Grupe Projekt Bedre helbred Tag hånd om dig selv Psykolog Janne Rützou & Fysioterapeut Gerd Grupe Øget selvværd og øget effektivitet Bedre kropsbevidsthed og stresshåndtering Trivsel og personlig tilfredshed

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning

Læs mere

Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis:

Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis: Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis Skriftlig refleksion Planlagt refleksion Refleksion i praksis: Klinisk vejleder stimulerer til refleksion

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø. SL- Lillebælt familieplejernes dag den 1. september 2015 Hans Hvenegaard www.teamarbejdsliv.dk

Psykisk arbejdsmiljø. SL- Lillebælt familieplejernes dag den 1. september 2015 Hans Hvenegaard www.teamarbejdsliv.dk Psykisk arbejdsmiljø SL- Lillebælt familieplejernes dag den 1. september 2015 Hans Hvenegaard www.teamarbejdsliv.dk Forløbet 12.30: Program og gruppesammensætning 12.45: Psykisk arbejdsmiljø Oplæg og diskussion

Læs mere

Beskrivelse af klinisk uddannelsessted. udfærdiget af. sygeplejerske Britt Jørgensen, klinisk uddannelsesansvarlig

Beskrivelse af klinisk uddannelsessted. udfærdiget af. sygeplejerske Britt Jørgensen, klinisk uddannelsesansvarlig Beskrivelse af klinisk uddannelsessted udfærdiget af sygeplejerske Britt Jørgensen, klinisk uddannelsesansvarlig 1 Beskrivelse af uddannelsesforhold i relation til grunduddannelserne. Den første side beskriver

Læs mere

Inspirationsmateriale til kvalitetsudvikling i det tværfaglige samarbejde

Inspirationsmateriale til kvalitetsudvikling i det tværfaglige samarbejde Inspirationsmateriale til kvalitetsudvikling i det tværfaglige samarbejde For at få et redskab til at styrke kvaliteten i det tværfaglige samarbejde, er der i dette inspirationsmateriale samlet diverse

Læs mere

Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge

Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge rådgivning, hjælp og støtte for familier til børn og unge med psykiske vanskeligheder Et 4-årigt projekt i Landforeningen BEDRE PSYKIATRI i perioden

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

Sygeplejen i onkologisk afdeling

Sygeplejen i onkologisk afdeling Sygeplejen i onkologisk afdeling Mission vision Værdier mål 2 Med omsorg som værdigrundlag er Missionen for sygeplejen i Onkologisk Afdeling - at tilbyde højt specialiseret sygepleje til patienter med

Læs mere

Systemisk leder- og konsulentuddannelse

Systemisk leder- og konsulentuddannelse Hold 45, København, 2016-2017 I særklasse den bedste lederuddannelse i mit meget lange lederliv. Mine møder er blevet langt mere effektive, og jeg har fået skærpet mine strategiske kompetencer. (Anker

Læs mere

ACT2LEARN FORMER FREMTIDENS FAGLIGHED SAMMEN GØR VI DIG BEDRE

ACT2LEARN FORMER FREMTIDENS FAGLIGHED SAMMEN GØR VI DIG BEDRE ACTLEARN FORMER FREMTIDENS FAGLIGHED SAMMEN GØR VI DIG BEDRE MÅLHIERARKI STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER I UCN ACTLEARN PÆDAGOGIK OVERORDNEDE MÅL UDVIKLINGSMÅL Vi designer læring med fokus på individ, gruppe

Læs mere

Klinisk periode Modul 4

Klinisk periode Modul 4 Klinisk periode Modul 4 2. Semester Sydvestjysk Sygehus 1 Velkommen som 4. modul studerende På de næste sider kan du finde lidt om periodens opbygning, et skema hvor du kan skrive hvornår dine samtaler

Læs mere

MOTIVATION. Når samarbejdet starter

MOTIVATION. Når samarbejdet starter MOTIVATION Når samarbejdet starter SAMARBEJDSAFTALE OM DIT UDDANNELSESFORLØB Samarbejdsaftalen med din kliniske vejleder og dig er en forudsætning for, at I sammen får et fælles ansvar og forståelse

Læs mere

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI INDHOLD Side 4: Side 8: Side 9: Side 10: Side 11: Side 12: Side 13: Side

Læs mere

Kompetenceprofiler på SC/HN

Kompetenceprofiler på SC/HN Silkeborg Centralsygehus/Hammel Neurocenter, Løn- og personaleafdelingen Vedtaget på HMU den 7. juni 2005 Kompetenceprofiler på SC/HN 1. Indledning Kompetence er evnen til at omsætte kvalifikationer til

Læs mere

Aktivitetshuset i Odense Kochsgade 29 5000 Odense C Tlf. 63 754 854 Mail: aktivitetshuset@odense.dk Web: www.odense.

Aktivitetshuset i Odense Kochsgade 29 5000 Odense C Tlf. 63 754 854 Mail: aktivitetshuset@odense.dk Web: www.odense. Aktivitetshuset i Odense Kochsgade 29 5000 Odense C Tlf. 63 754 854 Mail: aktivitetshuset@odense.dk Web: www.odense.dk/aktivitetshuset Arbejdspladsen Organisation: Aktivitetshuset er et aktivitets- og

Læs mere

Faktaark: Ledelseskvalitet

Faktaark: Ledelseskvalitet Faktaark: Ledelseskvalitet Dette faktaark omhandler djøfernes vurdering af deres nærmeste personaleansvarlige leder i sammenhæng med forskellige faktorer i det psykiske arbejdsmiljø. Resultaterne stammer

Læs mere

IDA Personlig gennemslagskraft

IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft - i samarbejde med Mannaz A/S Formål Formålet med dette forløb er at udvikle og styrke din evne til at trænge igennem med overbevisning samt

Læs mere

Aktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter.

Aktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter. Didaktikopgave 7. semester 2011 Vi har valgt at bruge Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel 1 som baggrund for vores planlægning af et to- dages inspirationskursus for ledere og medarbejdere. Kursets

Læs mere

Deltagere: plejepersonale, afdelingsygeplejerske, elever og studerende, alle der er på arbejde den pågældende dag.

Deltagere: plejepersonale, afdelingsygeplejerske, elever og studerende, alle der er på arbejde den pågældende dag. Casestudiematrix Forskningsspørgsmål: Hvad sker der på en middagskonference? Analyseenhed: M.konference foregår dagligt fra kl. 13.15-14.00. Deltagere: plejepersonale, afdelingsygeplejerske, elever og

Læs mere

Beskrivelse af introstillinger nyuddannede sygeplejersker Sygehus Sønderjylland, Haderslev

Beskrivelse af introstillinger nyuddannede sygeplejersker Sygehus Sønderjylland, Haderslev Beskrivelse af introstillinger nyuddannede sygeplejersker Sygehus Sønderjylland, Haderslev Plads til faglig og personlig udvikling Et positivt og lærende arbejdsmiljø Udarbejdet oktober 2007/rev. december

Læs mere

VURDERING AF FORANDRINGSPARATHED I ORGANISATIONER I SUNDHEDSVÆSENET

VURDERING AF FORANDRINGSPARATHED I ORGANISATIONER I SUNDHEDSVÆSENET Bilag 1: Spørgeskema VURDERING AF FORANDRINGSPARATHED I ORGANISATIONER I SUNDHEDSVÆSENET I FORBINDELSE MED INDFØRELSE OG UDVIKLING AF EPJ SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE PÅ X AFDELING Y HOSPITAL EPJ-Observatoriet:

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse Lukket afsnit H4, Kolding

Praktikstedsbeskrivelse Lukket afsnit H4, Kolding Psykiatrisk Afdeling Kolding-Vejle Praktikstedsbeskrivelse Lukket afsnit H4, Kolding kontaktperson Susanne Vakker Maass, uddannelseskoordinator Voksenpsykiatrisk afd. Kolding-Vejle Under overskrift Aug.

Læs mere

Go Relation PROFIL KATALOG. Mads Brandsen; 4158 9482; mb@gorelation.dk; Randers WWW.GORELATION.DK

Go Relation PROFIL KATALOG. Mads Brandsen; 4158 9482; mb@gorelation.dk; Randers WWW.GORELATION.DK Go Relation PROFIL KATALOG KONSULENT-, KURSUS- OG SPARRINGSFIRMA Vi tilbyder. Kursusvirksomhed. Hel og halvdagskurser. Specielt tilpassede kurser. Åben tilmelding. Kurser for enkelte medarbejdere, grupper

Læs mere

Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen

Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen RAPPORT Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen Ledelsessamtaler: Resultater fra en dansk spørgeskemaundersøgelse Indholdsfortegnelse RESULTATER

Læs mere

Det er vigtigt, at du i din praktik er opsøgende og læringsaktiv i forhold til dine mål for din uddannelsesperiode.

Det er vigtigt, at du i din praktik er opsøgende og læringsaktiv i forhold til dine mål for din uddannelsesperiode. Læringskatalog for social og sundhedsassistentelever i alle 3 praktikker. At lære sygepleje i klinisk praksis i afdeling Z2 I afdeling Z2 arbejder vi ud fra mål om at fremme et godt samarbejde med dig

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Hvordan kan der i organisationen udover fleksibilitet og effektivitet skabes rum for refleksion?

Hvordan kan der i organisationen udover fleksibilitet og effektivitet skabes rum for refleksion? Hvordan sikre vi os en god og ordentlig kommunikation? Hvilke forventninger er der til dig? Hvad kan være vores lokale AM gruppes næste bedste skridt imod en øget anerkendelse af eksperimenterende handlinger

Læs mere

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Fokus på tværfagligt samarbejde. Årsdag i DMCG-PAL Dorit Simonsen Hospiceleder Hospice Djursland

Fokus på tværfagligt samarbejde. Årsdag i DMCG-PAL Dorit Simonsen Hospiceleder Hospice Djursland Fokus på tværfagligt samarbejde Årsdag i DMCG-PAL 2016 Dorit Simonsen Hospiceleder Hospice Djursland En af livets hemmeligheder er at gøre snublesten til trædesten Amerikansk ordsprog At gøre det som før

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne

Læs mere

Trivselsrådgiver uddannelsen

Trivselsrådgiver uddannelsen Trivselsrådgiver uddannelsen En trivselsrådgiver er en resurseperson i organisationen, som kan udspørge, opsamle og formidle viden om trivsel. Rådgiveren er ikke behandler, terapeut eller proceskonsulent.

Læs mere

Få mere ud af din lederuddannelse. KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth

Få mere ud af din lederuddannelse. KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth Få mere ud af din lederuddannelse KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth 1 2 Poula Helth: Ledelseskonsulent Coacher ledere Underviser i lederskab Skriver

Læs mere

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk).

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk). lifeframing er opstartet i 2008, med selvstændig klinisk praksis indenfor fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Den kliniske praksis har base i Viborg. Der udøves praksis i overensstemmelse med ergoterapi- fagets

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

4D-modellen for at øge medindflydelsen i Vejle Kommunale Tandpleje

4D-modellen for at øge medindflydelsen i Vejle Kommunale Tandpleje 4D-modellen for at øge medindflydelsen i Vejle Kommunale Tandpleje Rapport 1 Vejle Kommunale Tandpleje var en af de fem kommunale arbejdspladser, der i 2011 fik økonomisk støtte til et udviklingsprojekt

Læs mere

Kejserdal. Uanmeldt tilsyn 2011

Kejserdal. Uanmeldt tilsyn 2011 Kejserdal Uanmeldt tilsyn 2011 CareGroup 15-06-2011 Indledning... 3 Baggrund for tilsyn:... 3 Metode og kommentarer til metoden... 3 Tilsynets samlede vurdering... 4 Vurdering... 4 Tilsynets anbefalinger...

Læs mere

LEVUK Trivselsundersøgelse og APV. 20. juni 2013

LEVUK Trivselsundersøgelse og APV. 20. juni 2013 LEVUK Trivselsundersøgelse og APV 20. juni 2013 Indholdsfortegnelse 1. Intro... 3 2. De seks guldkorn... 3 De 6 guldkorn... 3 3. Trivsel og det psykiske arbejdsmiljø på LEVUK... 5 Teknik i den gennemførte

Læs mere

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Baggrunden for denne standard er krav til undervisningens kvalitet. Kravene er defineret i bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse

Læs mere

D. 07/07-2008. Rasmus Schjermer. Nørholm kollegiet Afd. A1. 2. lønnede praktik Ikast Seminariet. Praktikvejleder Nørholm kollegiet: Richard Clark

D. 07/07-2008. Rasmus Schjermer. Nørholm kollegiet Afd. A1. 2. lønnede praktik Ikast Seminariet. Praktikvejleder Nørholm kollegiet: Richard Clark D. 07/07-2008 Rasmus Schjermer Nørholm kollegiet Afd. A1 2. lønnede praktik Ikast Seminariet Praktikvejleder Nørholm kollegiet: Richard Clark Praktikvejleder Ikast Seminariet Karsten Johansen ! "# $ %&

Læs mere

Pædagogisk faglighed. Pædagogiske og professionelle kompetencer for de pædagogiske medarbejdere i Dagtilbud

Pædagogisk faglighed. Pædagogiske og professionelle kompetencer for de pædagogiske medarbejdere i Dagtilbud Pædagogisk faglighed Pædagogiske og professionelle kompetencer for de pædagogiske medarbejdere i Dagtilbud Hovedopgaven for de pædagogiske medarbejdere i Dagtilbud er, at fremme trivsel, sundhed, udvikling

Læs mere

Trivselsundersøgelse 2011 Lokal rapport

Trivselsundersøgelse 2011 Lokal rapport Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen i hele Furesø Kommune 2011. Trivselsmålingen har en svarprocent på.9 pct. En svarprocent på 0-0 pct. regnes sædvanligvis for at være tilfredsstillende

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere