Læsehandlingsplan for Tove Ditlevsens Skole

Transkript

1 Læsehandlingsplan for Tove Ditlevsens Skole

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Hvad er læsning.... Side 4 Den konkrete handlingsplan for læsning: Læsning i børnehaveklassen... Side 6 Forudsætninger for læsning... Side 6 Læsning i 1. og 2. klasse... Side 8 De 3 alfabeter... Side 8 Læseangrebsstrategier..... Side 8 Forståelsesstrategier... Side 8 Læselyst.... Side 9 Læsning i 3. og 5. klasse.. Side 10 Automatisering Side 10 Videreudvikling af læseforståelsesstrategier Side 10 Genrekendskab.... Side 11 Læsemåder Side 11 Læsning som redskab i fagene. Side 11 Læselyst Side 11 Generelt om læsning i overbygningen klasse.. Side 13 Læsning i klasse.. Side 14 Læsning og metakognition.. Side 14 Fortsat udvikling af elevens læsning Side 14 Læsning i klasse. Side 18 Læsning og metakognition.. Side 18 Fortsat udvikling af elevens læsning Side 18 Samlet koordineret indsats.. Side 21 Læsevejledning Side 21 Sprogcenter.. Side 21 Pædagogisk center... Side 21 Organisering af skolens samlede indsats. Side 21 2

3 Indledning Børne- og Ungeudvalget vedtog d. 30. januar 2008 Læsepolitik for Københavns Kommune som indeholder de overordnede principper og målsætninger for elevernes skriftsproglige udvikling. Læsehandlingsplanen for Tove Ditlevsens Skole skal medvirke til, at Københavns Kommunes læsepolitik implementeres i den daglige undervisning gennem tydelige anvisninger på, hvordan skolen vil opfylde læsepolitikken. Handlingsplanen er blevet udarbejdet i et samarbejde med repræsentanter fra lærerteamene, leder af pædagogisk center, funktionslærere for sprogcentret, funktionslærere for specialundervisningen, matematikspecialundervisningslærer, skolens læsevejledere og skolens leder. Vi har indledningsvist medtaget et afsnit om læsning i læsehandlingsplanen, for at tilkendegive skolens læsesyn. Ligeledes har vi valgt at anvende lidt plads på at beskrive, hvordan læseindsatsen er organiseret som en del af den samlede koordinerede indsats. Arbejdet med læsehandlingsplanen er udarbejdet med hensyntagen til den nyeste læseforskning, hvilket må medtænkes i de didaktiske valg, der tages af den enkelte lærer i forbindelse med planlægningen af undervisningen. Læsehandlingsplanen er opbygget i følgende 5 faser: Børnehaveklassen klasse klasse klasse klasse Opdelingen i faserne skal medvirke til at lærere, der underviser i en bestemt fase kan koncentrere sig specifikt om dette. Det er dog nødvendigt, at alle danner sig et helhedsbillede af det samlede læseforløb. Læsehandlingsplanen skal bidrage til at skabe sammenhæng mellem læseprøver og konferencer og faglige årsplaner og elevplaner og på den måde sætte fokus på læsning i alle fag gennem hele skoleforløbet. Handlingsplanen skal ses som et dynamisk værktøj som løbende opdateres, således at den til stadighed kan være et støtteværktøj i forhold til at opfylde målene i læsepolitikken. På vegne af udvalget Læsevejledere Vibeke Nielsen, Lis Pedersen og Marianne Ellingsen 3

4 Hvad er læsning? Samfundet stiller i dag øgede krav til læsning, fordi læsning er en funktion, som er en nødvendighed for alle. Det er derfor af stor vigtighed, at eleverne igennem deres skoletid opnår en funktionel læsefærdighed. Funktionel læsefærdighed defineres som de kundskaber, der er nødvendige for at kunne forstå, bruge og reflektere over skrevne og elektroniske tekster med henblik på at opnå egne mål, at udvikle sin viden og sit potentiale og at kunne deltage i samfundslivet. OECD s definition af funktionel læsefærdighed fra Men hvad er læsning? Læsning er at genskabe et forestillingsindhold på basis af identifikation af tekstens ord og forhåndskendskab til tekstens begrebsverden (Elbro 2001, s.19). Komponenterne i læseprocessen kan dermed inddeles i to hovedgrupper afkodning og sprogforståelse. Man kan enkelt definere læsning således: Læsning = Afkodning x Forståelse Afkodning: Afkodning er den tekniske del af læsningen, hvor eleven skal kunne gå fra en række skrevne symboler (grafemer) til noget lydligt (fonemer). Eleven skal lære det enkelte bogstavs lyd og erfare at ved at trække lydene fra bogstaverne sammen, dannes der et ord. Afkodning gør eleven i stand til at genkende, udtale og få adgang til ordets betydning. Denne færdighed opbygges over tid. Efterhånden vil ordet lagre sig i hukommelsen, og ordet vil genkendes hurtigt og sikkert pga. at ordafkodningen er blevet automatiseret. Læseforståelse: For at eleven skal opnå en funktionel læselæsefærdighed er det en forudsætning, at eleven kan forstå, det der skal afkodes. Læseforståelse refererer til højere kognitive processer, som gør det muligt for eleven at hente mening ud af teksten, reflektere og drage slutninger. Læseforståelse kræver opmærksomhed og kognitive ressourcer. Læseforståelse beskrives ifølge Gerd Fredheim på 3 niveauer: Sproglig forståelse, der bygger på en række delfærdigheder som: ordgenkendelse, sætningsforståelse og forståelse af større tekststykker. Inferal forståelse, der er et resultat af interaktion mellem information eleven finder i teksten og elevens baggrundsviden. Kritisk og kreativ læsning, hvor elevens kognitive ressourcer og elevens baggrundsviden spiller en væsentlig rolle. Læseforståelse bliver til i mødet mellem eleven og teksten. Det er vigtigt, at der er en nær sammenhæng mellem afkodning og forståelse for at opnå det fulde udbytte af læsningen. I læseindlæringens første faser fylder afkodningsdelen meget i undervisningen, men i løbet af skoleårene/læsetilegnelsen kommer forståelsesdelen til at fylde mere og mere. 4

5 Skolens læsesyn På Tove Ditlevsens Skole tager læseundervisningen udgangspunkt i den bogstav-lydbaserede metode, således at eleven opnår en forståelse af det alfabetiske princip. Den helhedsorienterede metode inddrages sideløbende for at sikre en vekselvirkning mellem helhed (forståelse) og detaljearbejde (afkodning). Nye fælles mål Med virkning fra skoleåret gælder der nye Fælles Mål for undervisningen i folkeskolen. I disse nye Fælles mål lægges der i faget dansk vægt på grundlæggende færdigheder som læsning. Generelt indgår faglig læsning nu som et mål i dansk og læsning i fagene som mål i alle fag. I denne handlingsplan for læsning vil vi derfor indlede med at fastlægge ansvaret for elevernes læseindlæring illustreret ved følgende skema: Høj grad af fokus afkodning Mindre grad af fokus på på afkodning Afkodning: Dansklærerens ansvar Læseforståelse: Alle læreres ansvar Dansklæreren introducerer strategier til læsning i fagene, men alle faglærere er forpligtede til anvende dem i deres fag Høj grad af fokus på læseforståelse Bhkl. 1. kl. 2. kl. 3. kl. 4.kl. 5. kl. 6. kl. 7. kl. 8. kl. 9. kl. 5

6 Den konkrete handlingsplan for læsning Læsning i børnehaveklassen Læseudviklingstrin: Fokuspunkt: Tiltag: Når eleverne begynder i børnehaveklassen vil langt de fleste befinde sig på Det logografisk-visuelle stadie. De fleste kender nogle bogstaver, men de har ikke forstået det alfabetiske princip. På dette tidspunkt vil eleverne læse billeder. Eleverne vil i løbet af børnehaveklassen erfare, at der er en forbindelse mellem det skrevne og det talte sprog. De vil blive mere og mere bevidste om koblingen mellem det skrevne og talens lyd. Eleverne vil i de enkelte ord se efter grafiske, visuelle kendetegn, hvorimod rækkefølgen af bogstaverne ikke har nogen særlig betydning. De genkender altså ord ud fra grafiske visuelle træk. I løbet af børnehaveklassen vil eleverne blive opmærksomme på bogstaverne navn, lyd og form, hvilket er en vigtig forudsætning for at komme videre i læse/skriveprocessen. Eleverne vil blive opmærksomme på de enkelte begyndelsesbogstaver/lyd i ordene. Nyere forskning viser, at tidlig skrivning understøtter læseindlæringen. Gennem legeskrivning får børn den første fornemmelse af lydbogstavforbindelser, og undersøgelser viser, at det er lettere og mere funktionelt at gå fra lyd til bogstav end som i den første læsning at gå fra bogstav til lyd. 2. sprogsbegynderlæsere har ringere læsetekniske og læsestrategiske forudsætninger for at læse på dansk end modersmålsbegynderlæseren. Forudsætninger for læsning Sproglig udvikling herunder: Sprogstimulering Rim og remser Musik Bevægelse Gættelege/forudsige tekstens begivenheder Sproglig opmærksomhed Fonologisk opmærksomhed Sætningsopbygning Det verbale sprog Tale og samtaleaktiviteter med fokus på situationsafhængigt sprog Sprogforståelse Oplæsning/litteratursamtale og genfortælling 6

7 Systematisk arbejde med udvidelse af ordforråd og begreber gennem udvalgte emner Skrivning Legeskriving, skrivning af småord, fonemorienteret skrivning Evaluering: Dokumentation: Eleverne testes med KTI (Kontrolleret tegneiagttagelse) Eleverne testes med DLB i november og april Der afholdes klassekonference i juni måned, hvor børnehaveklasseteamet, kommende klasselærer, funktionslærer for sprogcentret, funktionslærer for specialundervisningen, psykolog, talepædagog, skolelæge og skoleleder deltager. Der udarbejdes et skema med resultaterne på DLB-testene, således at elevernes udvikling indenfor sproglig opmærksomhed kan følges nøje. Der udarbejdes en kort beskrivelse af alle elevers niveau indenfor sproglig opmærksomhed Der udarbejdes en beskrivelse af de elever, der i december udviser vanskeligheder med sproglig opmærksomhed. Der udarbejdes en beskrivelse af de elever med 2. sprogsproblematikker. Forebyggende og specialpædagogiske tiltag: Der tilbydes et bogstav/lydkursus til de elever der i november viser vanskeligheder med deres sproglige opmærksomhed. 7

8 Læsning i 1. og 2. klasse Læseudviklingstrin: Fokuspunkt: Beskrivelse og tiltag: I starten af 1. klasse vil mange af eleverne fortsat være på det Logografisk-visuelle stadie. I løbet af 1. klasse bevæger eleverne sig over i det næste læseudviklingsstadie Det alfabetisk-fonologiske stadie. Dette stadie er kernen i læseindlæringen. På dette stadie stilles der krav til elevens analytiske færdighed. De begynder at forstå, at bogstaverne repræsenterer lyde, og de opnår en sikkerhed i De 3 alfabeter (bogstavernes navn, lyd og form). Eleverne skal kunne skelne de enkelte lyde fra hinanden. Eleverne vil begynde at lydere sig frem igennem enkelte ukendte ord, hvilket vil sige de har tilegnet sig en fonologisk læsestrategi. De kan læse små tekster med lydrette ord. I dette stadie lærer de at knække læsekoden. De begynder at forstå det alfabetiske princip. I den alfabetisk-fonologiske fase støtter skriveaktiviteter læseindlæringen. Forskning peger på, at megen skrivning kan føre til bedre afkodningsfærdigheder i læsning, og at skrivningen udvikler elevernes fortællemæssige kompetence, hvilket støtter deres læsning. De 3 alfabeter Læseangrebsstrategier Forståelsesstrategier Læselyst De 3 alfabeter Der skal grundlægges et funktionelt bogstavkendskab, hvilket vil sige at eleverne skal lære De 3 alfabeter navn, lyd og form gennem daglige læse/skriveaktiviteter. Læseangrebsstrategier Læseundervisningen tager udgangspunkt i den bogstav-lydbaserede metode, således at eleven opnår en forståelse af det alfabetiske princip. Den helhedsorienterede metode inddrages sideløbende for at sikre at der veksles mellem helhed og detaljearbejde. Dermed har eleven gode forudsætninger for at benytte både indre og ydre ledetråde ved afkodning. Med denne basisviden vil eleven efterhånden aktivt og selvstændigt kunne benytte forskellige læseangrebsteknikker. Forståelsesstrategier Elevens forståelse udvikles gennem samtale om tekstens litterære og sproglige virkemidler. Der arbejdes med begyndende forståelse af hovedgenrerne: Skønlitteratur Faglitteratur Elevernes sproglige forståelse udvikles gennem arbejde med: Ord og begreber Sætningsopbygning 8

9 Elevernes læsning styrkes gennem: læsning på selvstændigt niveau med fokus på automatisering læsning på undervisningsniveau på præcisionslæsning Evaluering: Dokumentation: Læselyst Eleverne kommer på skolebiblioteket jævnlig Der aflægges besøg på Lyrskovgades Bibliotek Klasserne har skiftende klassebiblioteker. Skolen afholder årligt en temauge med temaet Læsning, hvor indskoling/mellemtrin opbryder skemaet for at arbejde med forskellige typer af genrer, forfatterskaber og temaer. Skolebiblioteket kommer med inspiration, input og udstilling. I 1. klasse evalueres der løbende med IL-basis gruppetest for at kortlægge elevernes forudsætninger for at komme godt i gang med læse/skriveprocessen I maj måned i 1. klasse evalueres elevernes ordlæseniveau med testen OS 64 I maj måned i 2. klasse evalueres elevernes ordlæseniveau med testen OS 120 I maj måned i 2. klasse evalueres elevernes sætningslæseniveau Omfanget af elevernes skriftproduktion, staveniveau og sætningsdannelse analyseres også ved hjælp af testen Mini SL 2 I 2. klasse evalueres elevernes staveniveau med ST 2 IL-basis gruppetest beskrives over to gange - i november og februar OS 64 opgøres i skema for hele klassen samt med en kort beskrivelse af det enkelte barn Mini SL 2 opgøres i skema for hele klassen ST 2 opgøres i skema for hele klassen. Logbog Portfoliemapper Der udarbejdes en beskrivelse af de elever med 2. sprogsproblematikker Forebyggende og specialpædagogiske tiltag: Der tilbydes Læseløft til nogle elever i 1. klasse, der har brug for at få udbygget deres forudsætninger for at komme godt i gang med læse/skriveprocessen. Læseløft påbegyndes i januar Der tilbydes læse/stavekurser af kortere varighed til klasserne Der tilbydes et bogstav/lydkursus i 1. klasse i perioden fra januar på et lille hold. Der tilbydes hjemmemapper, hvor eleven i samarbejde med forældrene arbejder med områder, der er relevant for eleven Der tilbydes et intensivt læse/stavkursus til elever i 2. klasse på et lille hold. 9

10 Læsning i klasse Læseudviklingstrin: Fokuspunkt: Beskrivelse og tiltag: I starten af 3. klasse vil der fortsat være nogle, der befinder sig på Det alfabetisk-fonologiske stadie, men langt de fleste vil bevæge sig hen mod Det ortografisk-morfemiske stadie. På dette stadie har eleverne knækket den alfabetiske kode, hvilket vil sige de kan lydere sig gennem nye, ukendte ord. De erfarer, at der er nogle stavemønstre i ord, som umiddelbart kan genkendes. Dermed kan de efterhånden genkende ordene umiddelbart som en helhed, og deres ordafkodning bliver sikre og hurtigere. Automatiseret ordafkodning på det ortografiske niveau gør læseren i stand til at bruge alle ressourcer på at udnytte de semantiske og syntaktiske informationer til at gøre teksten meningsfuld. I den ortografiske-morfematiske fase støtter læsningen skrivningen. Automatisering Videreudvikling af læseforståelsesstrategier Genrekendskab Læsemåder Læsning som redskab i fagene Læselyst Automatisering Læsning af tekster på selvstændigt læseniveau, hvor sikkerhed og hastighed giver plads til forståelsesdelen. Selvstændigt læseniveau betyder, at eleven med forståelse kan læse 90 % af ordene. Læsning af tekster på undervisningsniveau, der styrker afkodning/forståelse indenfor elevens nærmeste udviklingszone. Eleven skal kunne læse % af ordene på undervisningsniveau for at få det optimale ud af læringssituationen. Videreudvikling af læseforståelsesstrategier Der arbejdes med udvikling af forskellige læseforståelsesstrategier gennem: Forforståelse (fx tankekort, logbog, styrkenotat, Venn-diagram, procesnotat) Huske- og notatteknik (fx nøgleord, regelbog, mindmap, notatteknik, tidslinier) Resume Referat Ord- og begrebsforståelse Samtale Stille spørgsmål til tekster 10

11 Genrekendskab Udvikling af genrebevidsthed og selvstændig genrekompetence gennem: Lærerens oplæsning, højtlæsning eller selvstændig læsning følges op af fælles samtaler på klassebasis eller i grupper, hvor fokus er gennemgang af litterære, sproglige og indholdsmæssige elementer, som kan være med til at støtte elevens læseudvikling Genreskrivning Læsemåder Begyndende bevidsthed om forskellige læsemåder: Læsning mellem linierne hvad mener forfatteren Læsning bag linierne elevens selvstændige mening om teksten Læsning som redskab i fagene Der arbejdes med læsning i alle fag med særligt fokus på relevante læseteknikker, læsemåder og forståelsesstrategier for de enkelte fag. Læstlyst Eleverne kommer på skolebiblioteket jævnligt Der aflægges besøg på Lyrskovgades Bibliotek, hvor decimalklassesystemet bliver præsenteret, og eleverne lærer at finde skønlitteratur ved forfatternavn og titel. Klasserne har skiftende klassebiblioteker. Skolen afholder årligt en temauge med temaet Læsning, hvor indskoling/mellemtrin opbryder skemaet for at arbejde med forskellige typer af genrer, forfatterskaber og temaer. Skolebiblioteket kommer med inspiration, input og udstillinger. Evaluering: I 3. klasse evalueres læsning med sætningslæseprøven SL60 I 3. klasse evalueres stavning med stavetesten ST3 I 4. klasse evalueres læsning med sætningslæseprøven SL 40 I 4. klasse evalueres stavning med stavetesten ST 4 I 5. klasse evalueres med tekstlæseprøven LÆS 5 I 5. klasse evalueres stavning med stavetesten ST 5 Dokumentation: SL 60 OG SL 40 opgøres i kategoriskema og elevernes individuelle test beskrives kort Mini Læs 5 opgøres i kategoriskemaer for henholdsvis tekster og læselyst. Elevernes individuelle test beskrives kort. Stavetestene opgøres i skemaer for hele klassen. Der udarbejdes en beskrivelse af de elever med 2. sprogsproblematikker. 11

12 Forebyggende og specialpædagogiske tiltag: Der tilbydes læsekurser (skønlitterære eller faglitterære læsekurser) af kortere varighed til klasserne. I 3. klasse tilbydes et fagligt læsemakkerkursus, der forløber 2 timer om ugen over 10 uger. Der tilbydes hjemmemapper, hvor eleven i samarbejde med forældrene arbejder med områder, der er relevant for eleven, Der tilbydes intensive læse/stavekurser på mindre hold til elever, der har læse/stavevanskeligheder. 12

13 Generelt om læsning i overbygning klasse Læseudviklingstrin Efter 6.kl. har de fleste elever automatiseret deres læsning. Der vil dog fortsat være behov for opmærksomhed på det ortografisk-morfemiske stadie, både i forhold til retstavning og i forhold til forståelse af ord og begreber. Automatisering og konsolidering af læsefærdighed Det er meget vigtigt fortsat at have fokus på elevernes læsefærdighed, herunder automatiseringen. Automatiseringen styrkes gennem læsning på selvstændigt niveau, hvor sikkerhed og hastighed giver plads til forståelsesdelen. Selvstændigt læseniveau betyder at eleven kan læse 90% af ordene selvstændigt. Derudover styrkes og udvikles automatiseringen af læsningen gennem læsning i undervisningen i alle fag, gennem kendskab til teksttyper, genrer, læseteknikker, læseforståelsesstrategier og gennem fortsat fokus på læsesikkerhed og læsehastighed. Det er af afgørende betydning at eleven får mulighed for at være aktiv i hele læseprocessen, både før, under og efter læsningen. Her kan skrivningen med fordel bruges som redskab. Læsning og skrivning Læsning og skrivning bør betragtes som integrerede processer, der gensidigt styrker hinanden. Da dette er en handlingsplan for læsning, er hovedvægten derfor på læsning. Det fremgår af tiltagene, hvor skrivning med fordel kan indgå i læseprocessen. Faglig læsning og læsning i fagene Der skelnes mellem faglig læsning og læsning i fagene. Faglig læsning tilrettelægges som et kursus i genren faglitteratur. Læsning i fagene er det gennemgående arbejde med læsning af tekster i alle fag. Alle lærere bør gøre sig fagsprogspædagogiske overvejelser om sproget i deres fag. Nedenstående tiltag skal derfor betragtes som relevante for alle teamets lærere - i forskelligt omfang og alt efter tekst, tid og sted. Det er af afgørende betydning at teamet ser det som en fælles opgave at arbejde med elevernes læsning. Eleverne skal altid og i alle fag vide, hvorfor og hvordan der skal læses. 13

14 Læsning i 6.-7.kl. Fokuspunkt: Beskrivelse og tiltag Læselyst og metakognition Fortsat udvikling af elevernes læsning Læselyst og metakognition: Det er altafgørende, at eleven opretholder og udvikler sin lyst til at læse, til at reflektere over det læste og til selv at udtrykke sig i skriftsproget. Derfor er det vigtigt, at eleven får mulighed for og rum til at fordybe sig i den selvstændige læsning og opleve læse-flow, læseoplevelse og læseglæde. Tiltag i forhold til læselyst og metakognition: Fast fælles læsetid i perioder (læsebånd, læsedage, læseevents) Samarbejde med forældre om vigtigheden af elevernes fortsatte læseudvikling Samarbejde med biblioteker (inspiration, oplæsning, etablering af læsemiljø) Litteraturundervisning (ny litteraturpædagogik, litteratursamtaler): Selvom eleverne er store er det ofte en fordel at læse teksten op i klassen i forbindelse med arbejdet med litteratur. Fortsat udvikling af elevens læsning: 1. Genrekendskab 2. Ord - og begrebskendskab 3. Læseformål og teksttyper: læse for at gøre noget, for at søge en oplysning, for at lære, for at opleve 4. Læsemåder: indholdslæse, oversigtslæse, skærmlæse, punktlæse, nærlæse 5. Læseforståelsesstrategier: huskestrategier og organisering af ny viden 6. Læsehastighed 7. Højtlæsning 8. Fagligt læsekursus 1. tiltag / arbejde med genrekendskab: Fortsat fokus på udvikling af genrekendskab og genretræk, både i forhold til læsning og skrivning af tekster. Lærerens oplæsning, elevernes højtlæsning og elevernes selvstændige læsning kan ligge til grund for arbejdet med tekstgenrer, både skønlitterære og faglitterære. 14

15 2. tiltag / arbejde med ord - og begrebskendskab - fx: Arbejde med almindelige ord, før-faglige ord og faglige ord og begreber i alle fag. Etablere en ordbank i klassen med nye ord fra en uge, en periode, et emne eller lign. Søge ordforklaringer, træne opslag i ordbog, såvel trykte som digitale Inddrage skriftlighed i forhold til at definere ord og begreber Anvende enkle ordkort, gæt-et-ord, ordlege 3. tiltag / bevidsthed om læseformål og teksttyper: Faglitteratur: Eleverne skal vide at der er forskel på at læse for at lære, søge oplysninger og for at opleve. Præsentèr eleverne for forskellige teksttyper indenfor faglitteraturen og lad dem beskrive, hvad de skal bruge dem til, og hvordan de vil læse dem. F.eks. instruktioner, opslagsværker, brugsanvisninger, eksempler fra fagbøger. Afklare forskelle og ligheder og define læseformål og læsemåde. Skønlitteratur: I arbejdet med skønlitteratur skal eleverne i 6.kl. kunne skelne mellem at læse for at opleve og at læse for at arbejde med tekster i undervisningen. 4. tiltag / arbejde med forskellige læsemåder: Se teksten an: Eleven skal; jvnf. ovenstående, kunne tilpasse arbejde med forskellige eksempler på at indholdslæse, oversigtslæse, punktlæse, nærlæse og fragmentlæse (f.eks. ved skærmlæsning). Lad eleverne beskrive de forskellige læsemåder med egne ord, og lad dem skrive det ned. Når de efterfølgende læser, skal de kunne redegøre for deres læseformål og læsemåde. Obs: Læsning af tekster på skærm kræver særlige læseteknikker. 5. tiltag / strategier for god læseforståelse: Nedenstående er et katalog til arbejdet med læseforståelsesstrategier. De bør tilpasses læseformål og teksttype. Kan anvendes ved såvel fag - som skønlitteratur. Det er vigtigt at klasseteamet aftaler samlet indsats i forhold til læsestrategier, for at sikre, at eleverne ikke kun præsenteres for de forskellige strategier og redskaber, men lærer at integrere dem i deres arbejde. Før læsningen: aktivere forforståelse og baggrundsviden fx: Forudsige ud fra omslag, overskrift, billeder Idemylder / mindmap Trædiagram også en slags mindmap VØL 15

16 Tip en tekst Overblikslæsning hvor står det? Arbejde med svære ord og begreber Se teksten an Klargøre sig læseformål og læsemåde Under læsningen: afklare forståelsen fx: Tænke højt tanker om teksten (skriv) Stille spørgsmål til tekstmarginen, til sig selv, til en makker eller til læreren (skriv) Udvikle ordforråd brug betydningskort Notere i margin Strege under Organisere oplysninger i to-kolonne-notat Bruge styrkenotat Gøre sig klart hvilken type tekst, der er tale om Markere ukendte ord Efter læsningen: Det er ofte meget hensigtsmæssigt at genlæse teksten og efterfølgende arbejde med fx: VØL-modellen Resume (skriv): kan med fordel laves i grupper, kan fremføres mundtligt, f.eks. i talekor Eller referat (skriv) Analysere og undersøge nærmere: tekstarbejde, herunder litteratursamtaler Lav en punktopstilling over informationerne i teksten Udarbejd et grafisk overblik organiser den nye viden Slå ukendte ord op og noter dem 6. tiltag / læsehastighed: Elevens læsehastighed er af stor betydning for elevens læsning, ikke mindst for elevens læseglæde. Læsehastigheden trænes bedst i skønlitterære tekster, der er lette for eleven og kan styrkes ved: - faste læsetider, f.eks. læsebånd læsning - fartkort Det er vigtigt at sikre sig at elevens læsesikkerhed er i orden og at teksten ikke er for svær, inden der trænes læsehastighed. 7. tiltag / højtlæsning: Eleverne skal jævnligt læse højt for hinanden. De skal som udgangspunkt have haft mulighed for at gennemlæse teksten først. De kan med fordel læse højt i makkerpar eller i grupper. 16

17 8. tiltag / fagligt læsekursus i 6.kl. Faglig læsning: Kursus på 1-2 uger i læsning af faglitteratur. Der arbejdes med det grundlæggende kendskab til fagbøger, relevante læsestrategier, med læseteknikker og med bearbejdning af informationer. Evaluering og dokumentation 6.-7.kl. Portfoliemapper: I den daglige undervisning og i forbindelse med elevplaner og skolehjem-samarbejde inddrages portfoliemapper som evalueringsredskab. Læselog-bøger: Kan anvendes løbende før, under og efter læsning Prøvetagning: 6.kl. TL1 og ST6 tages i august måned. Prøverne opgøres i kategoriskemaer. Prøvetagningen følges op af klassekonferencer. Der følges op i forhold til enkeltelever, hvor det skønnes relevant. Der udarbejdes en beskrivelse af de elever med 2. sprogsproblematikker Forebyggende og specialpædagogiske tiltag: Der iværksættes støtte til enkeltelever i læsning, individuelt eller på hold, hvor det skønnes relevant. Kompenserende tiltag: Elever, der har gavn af it-kompenserende redskaber, skal tilbydes disse, samt kursus i anvendelsen af disse. 17

18 Læsning i 8.-9.kl. Fokuspunkter Tiltag Læselyst og metakognition Fortsat udvikling af elevens læsning Læselyst og metakognition: Det er fortsat vigtigt, at eleven opretholder og udvikler sin lyst til at læse, til at reflektere over det det læste og til selv at udtrykke sig i skriftsproget. Derfor er det vigtigt at eleven får mulighed for og rum til at fordybe sig i den selvstændige læsning og opleve læse-flow, læseoplevelse og læseglæde. Tiltag i forhold til læselyst og metakognition: Fast fælles læsetid i kortere perioder, gerne i starten af skoleåret. Læseevents, forfatterbesøg Samarbejde med forældre og med studievejleder Inddragelse af andre biblioteker, f.eks. i forbindelse med projektopgaver Litteraturundervisning (ny litteraturpædagogik, litteratursamtaler). Selvom eleverne er store er det stadig en fordel at læse teksten op i klassen i forbindelse med arbejdet med litteratur. Fortsat udvikling af elevens læsning: 1. Genrekendskab 2. Ord - og begrebskendskab 3. Læseformål og teksttyper 4. Læsemåder: indholdslæse, oversigtslæse, skærmlæse, punktlæse, nærlæse 5. Læsestrategier: huskestrategier og organisering af ny viden 6. Læsehastighed 7. Højtlæsning 1. tiltag / arbejde med genrekendskab: Der skal arbejdes med elevernes selvstændige beherskelse af arbejdet med genrekendskab og genretræk, både i forhold til læsning og skrivning af tekster. Eleverne skal kende og anvende danskfaglige termer i undervisningen. Lærerens oplæsning, elevernes højtlæsning og elevernes selvstændige læsning kan fortsat ligge til grund for arbejdet med tekstgenrer, både skønlitterære og faglitterære. 2. tiltag / arbejde med ord - og begrebskendskab fx: Fortsat arbejde med før-faglige og med faglige ord og begreber i alle fag. Etablere en ordbank i klassen med nye ord fra en uge, en periode, et emne eller lign. Ordbanken kan bestyres af eleverne på skift. Træne opslag i ordbøger, såvel trykte som digitale. Automatiseres. 18

19 Inddrage skriftlighed i forhold til at definere ord og begreber Anvende ordkort, gæt-et-ord og betydningskort 3. tiltag / bevidsthed om læseformål og teksttyper: Teksttyper og genrer: Eleverne skal kunne skelne mellem de forskellige fremstillingsformer (beskrivende, forklarende, instruerende, argumenterende og fortællende), og redegøre for kommunikationsforholdet i givne tekster. 4. tiltag / arbejde med forskellige læsemåder: Se teksten an: Eleven skal bevidst anvende de tidligere lærte læsemåder (indholdslæse, oversigtslæse, punktlæse, nærlæse og fragmentlæse). Lad eleverne med jævne mellemrum beskrive de forskellige læsemåder med egne ord. Når de efterfølgende læser tekster, skal de kunne redegøre for deres læseformål og læsemåde. 5. tiltag / strategier for god læseforståelse: Nedenstående er et katalog til arbejdet med læseforståelsesstrategier. De bør tilpasses læseformål og teksttype. Kan anvendes ved såvel fag - som skønlitteratur. Kataloget kan med fordel fortsat bruges i 8.-9.kl. Nu skal eleverne i højere grad selv kunne anvende relevante strategier, både i den daglige undervisning og i forbindelse med projektarbejde. Det er vigtigt at klasseteamet aftaler samlet indsats i forhold til læsestrategier, for at sikre, at eleverne ikke kun anvender de forskellige strategier og redskaber i enkelte fag. Før læsningen: aktivere forforståelse og baggrundsviden fx: Forudsige ud fra omslag, overskrift, billeder Mindmap Trædiagram også en slags mindmap VØL Tip en tekst, kan f.eks. anvendes i forbindelse med arbejdet med teksttyper og genrer. Overblikslæsning hvor står det? Arbejde med svære ord og begreber Se teksten an Klargøre sig læseformål og læsemåde Under læsningen: afklare forståelsen fx: Tænke højt tanker om teksten (skriv) Stille spørgsmål til tekstmarginen, til sig selv, til en makker eller til læreren (skriv) Udvikle ordforråd brug betydningskort Notere i margin Strege under Organisere oplysninger i to-kolonne-notat og flerkolonnenotat Bruge styrkenotat 19

20 Gøre sig klart hvilken type tekst, der er tale om Markere ukendte ord Efter læsningen: det er ofte meget hensigtsmæssigt at genlæse teksten og efterfølgende arbejde med følgende modeller fx: VØL-modellen Resume (skriv): kan med fordel laves i grupper, kan fremføres mundtligt, f.eks. i talekor Eller referat (skriv) Analysere og undersøge nærmere: tekstarbejde, herunder litteratursamtaler Lav en punktopstilling over informationerne i teksten Udarbejd et grafisk overblik organiser den nye viden Slå ukendte ord op og skriftliggør ordforklaringen 6. tiltag / læsehastighed: Elevens læsehastighed er fortsat af stor betydning for elevens læsning, ikke mindst for elevens læseglæde. Læsehastigheden trænes bedst i skønlitterære tekster, der er lette for eleven og kan styrkes ved: - faste læsetider, f.eks. læsebånd, gerne i starten af skoleåret læsning - Fartkort Evaluering og dokumentation: Portfoliemapper: I den daglige undervisning og i forbindelse med elevplaner og skolehjem-samarbejde inddrages portfoliemapper som evalueringsredskab. Prøvetagning:8.kl. TL1 og ST8 tages i september måned. Prøverne opgøres i kategoriskemaer. Prøvetagningen følges op af klassekonferencer. Der følges op i forhold til enkeltelever, hvor det skønnes relevant. Der udarbejdes en beskrivelse af de elever med 2. sprogsproblematikker Forebyggende og specialpædagogiske tiltag: Der iværksættes støtte til enkeltelever i læsning, individuelt eller på hold, hvor det skønnes relevant. Kompenserende tiltag: Elever, der har gavn af it-kompenserende redskaber skal tilbydes disse, samt kursus i anvendelsen af disse. 20

21 Samlet koordineret indsats på Tove Ditlevsens Skole Læsevejledning Formålet med læsevejledningen er et fagligt løft til normalklasserne - en faglig fokusering på en læseundervisning, der skal medvirke til et øget læsestandpunkt i alle fag. Det er læsevejledernes opgave at øge lærernes indsigt i, hvordan læsning styrkes indenfor de forskellige fag. Dette gøres for at styrke elevernes læsning generelt og for at nedbringe antallet af elever, som indstilles til specialundervisning på grund af manglende læsefærdigheder. Læsevejlederne vil etablere vejledning af de enkelte team for at alle får læsedidaktiske værktøjer, som skal medvirke til, at eleverne opnår en større læseforståelse ved læsning. Sprogcenter Formålet med DSA er i forbindelse med læsning at give eleverne en større sikkerhed i at forstå det læste. Sprogcenteret varetager den supplerende undervisning i DSA. Ved sprogcreening Vis hvad du kan (Undervisningsministeriet) finder sprogcenterlæreren frem til de tosprogede elever, der har behov for undervisning i DSA. Alle to-sprogede elever skal i næste skoleår sprogscreenes i bh.kl. og yderligere 2 gange i deres skoleforløb. Dette synes oplagt i løbet af 3.kl. + 6.kl., da eleverne skifter afdeling. Sprogcenterlæreren, der er ansvarlig for undervisningen i DSA i 3.kl. + 6kl., er også ansvarlig for at dokumentere elevernes status og undervisningen i DSA i elevens individuelle handleplan, som indlægges på lærerintra. Alle lærere i sprogcenteret skal have uddannelse i DSA. Pædagogisk center Pædagogisk Center vejleder skolens lærere i valg af materialer til læsning på alle klassetrin og i samarbejde med økonomiudvalget, er lederen af læringsmiljøet ansvarlig for, at der findes et bredt udvalg af forskellige læremidler, herunder digitale læremidler, der understøtter læsning i alle fag. I centeret støtter vi den enkelte elev med differentierede materialer, der passer til elevens læseniveau og tilbyder også materialer på andre sprog. Pædagogisk Center tilbyder kurser i faglig læsning, informationssøgning og søgestrategier og tilbyder desuden en række forskellige læseoplevelser, der stimulerer elevernes læsning og læselyst. Organiseringen af skolen samlede indsats Læsevejledernes opgave skal ses i et tæt samarbejde med de øvrige indsatsområder på skolen. Derfor har skolen udarbejdet en plan for en samlet koordineret indsats, som fastlægger et tæt samarbejde mellem de enkelte kompetenceområder. 21

22 Organisering af Den samlede indsats på Tove Ditlevsens Skole Skoleleder Sundhedsplejerske 0 5 kl. 6 9 kl. DSA-funk.l. AKT-vejl. Funk.l. for spc. Læsevejleder Læsevejleder PC - IT - Bibl. DSA-funk.l. AKT-vejl. Funk.l. for spc. Læsevejleder Afdelingsleder Afdelingsleder UU-vejleder * Sundhedsplejerske Psykolog * Talepædagog * Skolelæge Evalueringsvejledere * Soc.rådgiver Tove Ditlevsens Skole Der er flere forskellige kompetenceområder, som skal spille sammen. Da Tove Ditlevsens Skole, befinder sig på to matrikler, har vi valgt at have de enkelte kompetencepersoner på begge matrikler. Det vil med andre ord sige, at der er to personer for hvert kompetenceområde. Dog fungerer funktionslæreren for sprogcentret på begge matrikler. De eksterne kompetencepersoner, der ses i de ovale ringe, benyttes når det skønnes relevante i forhold til den samlede indsats. Det har været vigtigt for os, at organiseringen af Den samlede indsats skaber et naturligt samspil de enkelte indsatser imellem. 22

23 Samspillet mellem De enkelte indsatser på Tove Ditlevsens Skole 0 5 kl. Tværfagligt forum 6 9 kl. Læsevejledermøde Mini tværfagligt forum Mini tværfagligt forum Faglig del. AKT -vejl. AKTmøde DSAmøde. Koordineringskonferencer DSAfunk.l. Faglig sp møde Fagl spc. L. Fagl. Spc.l. Fagl. Spc.l. AKT-lærer AKT-lærer AKT-lærer DSA-lærer DSA-lærer DSA-lærer DSA-lærer DSA-lærer DSA-lærer DSA-lærer DSA-lærer AKT-lærer AKT-lærer AKT-lærer Fagl spc. L. Fagl. Spc.l. Fagl. Spc.l. Tove Ditlevsens Skole Tværfagligt forum I Tværfagligt Forum holdes der møder 2 x årligt. Det er det eneste mødeforum, hvor alle parter automatisk er indbudt dvs. både interne og eksterne kompetencepersoner. Målet med dette møde er at sammenhængen i forhold til den samlede indsats sikres gennem en fælles fastlæggelse af strategiske tiltag samt koordinering og evaluering af eksisterende indsatser. Møder i Tværfagligt Forum omhandler helt overordnede områder, fx ændringer i organiseringen og andre tiltag, som er af stor betydning for at holde den røde tråd gennem elevernes skoleforløb. Læsevejledermøder Læsevejlederne fra de to matrikler holder møder med ledelsen 3 gange årligt og holder derudover selv en række møder. Læsevejledermøderne skal være med til at øge elevernes læsefærdighed gennem dialog om ny forskning på området, læsetiltag og orientering om den løbende evaluering. Det er læsevejlederne der skal have overblikket over hele skolens samlede læse/staveniveau, og dermed er det også læsevejlederne der ved hvilke elever, der har brug for særlig faglig støtte. Koordinerende konferencer På disse møder tages sager op vedrørende elever, som vurderes at ville profitere af særlige undervisningsmæssige tiltag. Ud fra elevbeskrivelser foretages prioriteringer, så skolens ressourcer anvendes bedst muligt for den enkelte elev set ud fra et helhedsmæssigt perspektiv. Hvis det vurderes, at en elev har brug for mere vidtrækkende tilbud end dem skolen kan tilbyde indstilles vedkommende til PPR. Møderne holdes en gang om måneden, og funktionslærerne fra de to matriklers specialcenter deltager sammen med skolens afdelingsledere og skolens psykolog. 23

24 Mini-tværfagligt forum Mini-tværfagligt Forum foregår på hver sin matrikel. Disse møder skal medvirke til at skabe konkrete helhedsmæssige pædagogiske tilbud samt sikre en koordineret indsats for elever med særlige behov. Det er på disse møder, at vi kommer hele vejen rundt om eleven. Det er her vi vurderer hvilke tiltag der skal igangsættes. På møderne deltager faste personer: afdelingsleder, funktionslærer for specialcentret, DSA funktionslærer, akt- vejleder og læsevejleder og psykolog. Derudover kan eksterne kompetencepersoner indkaldes, - hvis dette skønnes nødvendigt. Handleplan på lærerintra Vi har skabt en organisering, der giver mulighed for at involvere de kompetencepersoner, som det er nødvendigt at få i spil omkring et barn, men møderne alene gør det ikke. Det der får det hele til at hænge sammen, er den fælles handleplan på lærerintra. Handleplanen er et styringsredskab for koordinering af aktørerne omkring barnet. På Mini-tværfagligt Forum besluttes det, hvilke kompetencepersoner det er nødvendigt at inddrage, men samtidig også i hvilken rækkefølge eller i hvilket samspil dette skal ske. På den måde bliver handleplanen også ressourcestyrende, da vi bliver nødt til at afklare hvilken/hvilken indsats/er overfor barnet, vi prioriterer. Dermed får vi skabt et helhedssyn omkring barnet, og arbejder os væk fra en periode, hvor hvert indsatsområde arbejdede selvstændigt. 24