Bachelorafhandling. Institut'for'Økonomi'' ' '

Transkript

1 Bachelorafhandling. Institut'for'Økonomi'' ' ' Forfattere:.. Louise'Blæsbjerg' Studienr.* * Regitze'Aa.'Madsen' Studienr.* ** * Vejleder:. Valdemar'Smith' ' Antal'anslag:' ' ' ' ' ' Det.københavnske.Byggekartel. E'Cartel'in'the'construction'industry'E' ' ' ' ' ' ' ' ' Aarhus'Universitet' Business'and'Social'Sciences' Maj'2015' '

2 Abstract(( This paper is focusing on delivering an analysis and valuation on Byggekartellet, which wasacartelinthegreatercopenhagenarea.itwasactiveinthemarketofconstructionin theyears2006c2010.in2010fiveoftheparticipatingcompaniesencounteredavisitfrom TheDanishCompetitionandConsumerAuthoritywhichputanendtothecartel. Untilthenthecartelhadparticipatedinenterpriseswiththedevelopersinthemarketfor 400C500 million DKK. Byggekartellet had 28 participating contractors and companies of constructionwhowereallbasedinthegreatercopenhagenarea. The30thofMarch2015,14participantspaidfinesfromSØIK(theprosecutingauthorityof economicalandinternationalcrimesindenmark)forparticipatinginthecartel. Byggekartelletwasbuildupbyaninnercircleandanoutercircle,whichmeansthatsome companieswereanintensepartofthecartelwhilstothersweren tpartoftheinnercircle ofcompaniesbutstillparticipatedontheouterpartsofthecartel. The purpose is to investigate and conclude on why Byggekartellet rose and which consequencesthishadonthemarketandfortheparticipatingcompanies. Themainfocusisonanalysingthemarketandthefactorsinthemarketthathavehadan influenceonthemakinganderuptionofthecartel.furthermorethepaperisfocusingon callsfortenderinenterprisesandcompetitivebiddingbecausebyggekartelletusedcoorc dinationoftheirbidswhenparticipatingincallsfortender. Themethodusediscriticalrationalism.ThustheanalysiswillincludeusingrelevanttheoC riesaboutcartelsandinvestigatingthisthroughamarketanalysisandacompetitiveanalyc sis.theframeworkusedforthemarketanalysisisthepestframework.forthecompetitic veanalysisporter sfiveforcesframeworkisused. Thepaperincludesasectioninwhichthetheorythatisusedinthepaperisdescribed.The theoryselectedisrelevanttheoryaboutcartels.thiswillbethebasisfortheevaluationof whythecartelinthemarketofconstructionemerged. Furthermorethepaperincludesasectioninwhichtherewillbeincludedananalysisofthe marketandthecompetitionintheindustry.thepestframeworkandporter sfiveforces willbeusedasbasisfortheanalysis.

3 EventuallythepaperincludesasectioninwhichitwillbeevaluatedonwhyByggekartellet emergedandwhichinfluencethefinancialcrisishashadandwhichconsequencesithas broughtwithit. It is concluded that the market has a high level of transparency and a low concentration. Thishasmeantthattherewasmadeanexplicitcartelagreement. Altso,itisconcluded,thattheparticipatingcompaniescouldearnhigherprofitsinthebeC ginning.whilethepricelevelwashighatthemomentbecauseoftheeconomicboominthe marketwhichmeantthattheydidn tgetcaught. When the financial crisis stepped in it meant that the cartel was under the risk of being caught. It is furthermore concluded that with the cartel over pricing followed in the market. The developershavepaidforthisbyoverpricesintheamountof10c50percent. Itisconcludedthatthecompanieswhowereapartoftheinnercirclemadeprofitsfrom participatingwhilstthecompanieswhowereapartoftheoutercircledidn tseemtomake extraprofitfromparticipating. The14companieswhohavepaidbynowhavebeenmetwithsanctionssuchasbeingexC cluded from calls for tender with Copenhagen Municipality and being met with claims of paymentandsuchfromthedeveloperswhohavelostfinancesasaconsequenceofthecarc tel.

4 Indholdsfortegnelse- 1.#Indledning#...#1! 1.1.#Problemformulering#...#2! 1.2.#Metodeafsnit#...#2! 1.3.#Afgrænsning#...#4! 1.4.#Struktur#...#4! 2.#Redegørelse#af#Byggekartellet#...#5! 3.#Teori#om#karteller#...#7! 3.1.#Definition#af#et#kartel#...#7! !Konkurrenceloven!...!9! 3.2.#Kartelfremmende#markedsforhold#...#9! !Markedsstrukturen!...!10! !Homogene!produkter!...!11! 3.3.#Individuelle#incitamenter#til#deltagelse#i#et#kartel#...#12! !Profitmaksimering!...!12! !Økonomisk!teori!for!kriminalitet!...!13! !Risikostyring!og!forbedring!af!sikkerhed!...!14! !Vidensdeling!...!15! 3.4.#Kartelstabilitet#...#15! !Markedsgennemsigtighed!...!16! !Muligheden!for!at!straffe!modvillige!karteldeltagere!...!17! !IkkeIøkonomiske!sanktionsmekanismer!...!18! !Eksterne!sanktionsmekanismer!...!18! 3.5.#Individuelle#incitamenter#til#at#bryde#ud#af#kartellet#...#21! !Forventet!gevinst!eller!tab!ved!kartelbrud!...!21! !FreeIriding!...!23! 3.6.#Bekæmpelse#af#karteller#...#25! !KonkurrenceI!og!Forbrugerstyrelsen!...!25! !Afsløring!af!budkarteller!...!26! !Øget!strafferamme!...!27! 3.7.#Konsekvenserne#af#et#kartel#...#28! !Konsekvensen!af!højere!priser!...!28! !ProduktI!og!procesinnovation!...!29! !Den!overordnede!velfærdseffekt!...!30! 4.#Ekstern#analyse#af#byggebranchen#...#30! 4.1.#Markedsanalyse#...#30! !Politiske!og!lovgivningsmæssige!faktorer!...!31! 4.1.2!Økonomiske!faktorer!...!32! 4.1.3!Sociokulturelle!faktorer!...!34!

5 4.1.4!Teknologiske!faktorer!...!36! 4.1.5!Konklusion!på!markedsanalyse!...!37! 4.2.#Konkurrenceanalyse#...#38! !Truslen!fra!nye!indtrængere!...!38! !Købernes!forhandlingsmagt!...!40! !Truslen!fra!substituerende!produkter!...!41! !Leverandørernes!forhandlingsmagt!...!42! !Rivaliseringen!i!branchen!...!43! !Konklusion!på!konkurrenceanalysen!...!46! 5.#Afgørende#faktorer#for#Byggekartellet#...#47! 5.1.#Årsager#til#dannelsen#af#Byggekartellet#...#47! 5.2.#Finanskrisens#påvirkning#på#Byggekartellet#...#51! 6.#Konsekvenserne#af#Byggekartellet#...#52! 6.1.#Byggekartellets#påvirkning#af#markedet#...#53! 6.2.#Konsekvenserne#af#virksomhedernes#deltagelse#...#55! 7.#Konklusion#...#58! Litteraturliste#...#60# Bilag#!

6 Figurer:(! Figur!3.1!*!Et!simpelt!kartelspil!! Figur!3.2!*!Fælles!profitmaksimering!i!et!kartel!med!tre!deltagere!! Figur!3.3!*!Forventet!gevinst/tab!ved!brud!af!kartelaftaler!! Figur!3.4!*!Ligevægt!med!K!kartelvirksomheder!og!N*K!free*riders! Figur!3.5!*!Illustration!af!priseffekten!ved!kartelaktivitet!! Figur!4.1!*!Udvikling!i!det!regionale!konjunkturbarometer!!! Tabeller:(! Tabel!2.1!*!Bødestørrelser!! Tabel!3.1!*!Ny!strafferamme!! Tabel!4.1!*!Antal!konkurser!i!byggebranchen! Tabel!5.1!*!Gennemsnitlig!ændring!i!omsætning!! Tabel!6.1!*!Den!kontrafaktisk!pris!på!kartellets!byggeprojekter! Tabel!6.2!*!Dødvægtstabet!ud!fra!kartellets!indtjening!! Bilag:! Bilag!1!*!Virksomhedernes!branchekoder!! Bilag!2!*!Væksten!i!byggebranchen!! Bilag!3!*!Personer!med!en!fuldført!erhvervsuddannelse!! Bilag!4!*!Antal!uddannede!i!indeværende!år!! Bilag!5!*!Andel!af!befolkningen!med!en!erhvervsuddannelse!! Bilag!6!*!Påbegyndte!boligbyggerier!i!det!private!og!offentlige!! Bilag!7!*!Antal!nye!virksomheder!! Bilag!8!*!Fuldført!arbejde!! Bilag!9!*!Markedsandele!for!ti!største!virksomheder!! Bilag!10!*!Kartelvirksomhedernes!omsætning! Bilag!11!*!Rekonstrueret!Porter s!five!forces!!! Regnskaber! hentet! fra! CVR.dk,! diverse! beregninger! og! Håndværksrådets! konjunkturvurdering!er!gemt!på!vedlagte!usb*stick.!!!

7 1.#Indledning## Inden$ for$ det$ seneste$ år$ har$ medierne$ øget$ deres$ opmærksomhed$ på$ karteldannelser$ i$ Danmark.$Opmærksomheden$skyldes$det$store$byggekartel,$der$blev$afsløret$i$2010,$hvor$ KonkurrenceL$og$Forbrugerstyrelsen$fandt$grundlag$for$at$lave$en$kontrolundersøgelse$hos$ fem$virksomheder.$sagen$blev$for$alvor$omtalt$i$medierne,$efter$elindco$byggefirma$a/s$i$ november$2014$valgte$at$betale$en$historisk$høj$bøde$på$10$mio.$kr.$for$deres$deltagelse$i$ Byggekartellet$fra$2007$til$2009$(KFST$(b),$2014).$$ $ I$ forbindelse$ med$ sagen$ udtalte$ Agnete$ Gersing,$ direktør$ fra$ KonkurrenceL$ og$ ForbrugerL styrelsen$følgende:$ Sagen'sætter'en'tyk'streg'under,'hvor'alvorlige'konsekvenser'det'kan'få' for' virksomheder,' der' aftaler' priser' med' konkurrenter.' Det' afskrækker' forhåbentlig' mulige' kartelmagere,'at'de'nu'både'risikerer'fængselsstraf'og'endnu'større'bøder. '(KFST$(b),$2014).$$ $ I$ forbindelse$ med$ byggerierne$af$de$nye$supersygehuse,$har$konkurrencel$ og$ ForbrugerL styrelsen$ indgået$ et$ samarbejde$ med$ en$ række$ hospitaler$ i$ hele$ landet$ for$ at$ intensivere$ bekæmpelsen$af$karteller$i$byggebranchen.$samarbejdet$skal$sikre$at$entreprenørerne$ikke$ snyder$med$priserne$for$byggerierne$til$milliardbeløb$(tv2oj,$2015).$$ $ Agnete$Gersing$har$vedrørende$samarbejdet$med$hospitalerne$udtalt:$ Langt'de'fleste'virk? somheder'gør'sig'umage'med'at'overholde'loven,'og'vi'forventer'også,'at'det'er'tilfældet'her.' Alligevel'opstår'der'karteller'af'og'til.'Karteller'giver'typisk'markante'overpriser'og'kan'sam? tidigt'være'svære'at'opdage.'med'samarbejdet'øger'vi'chancen'for'at'afsløre'mulige'karteller' væsentligt. $(KFST$(c),$2015).$$ $ Spørgsmålet$bliver$dog,$om$der$med$det$øgede$fokus$på$supersygehusene$også$er$kommet$ et$generelt$øget$fokus$på$karteller$fra$de$danske$myndigheders$side?$det$er$derfor$relevant$ at$undersøge,$om$myndighederne$har$gjort$noget$aktivt$for$at$forhindre$fremtidige$kartell ler.$$ $ Da$Byggekartellet$er$Danmarkshistoriens$største$kartelsag$(P1$Business:$Kartellet,$2014),$ er$det$interessant$at$undersøge,$hvorfor$det$københavnske$byggekartel$blev$dannet.$det$er$ i$ den$ forbindelse$ relevant$ at$ analysere,$ hvilke$ faktorer$ i$ byggebranchen,$ der$ har$ påvirket$ virksomhederne$i$byggekartellet$til$at$begå$ulovlige$handlinger.$$ $ Det$ tyder$ på,$ at$ Byggekartellet$ har$ påvirket$ byggemarkedet,$ hvorfor$ det$ afslutningsvis$ er$ spændende$at$undersøge,$hvilke$konsekvenser$byggekartellet$har$medført$for$den$efterføll gende$ tilstand$ i$ byggel$ og$ anlægsbranchen,$ da$ det$ unægteligt$ må$ have$ en$ betydning$ for$ markedet,$når$det$har$været$udsat$for$et$omfattende$kartel.$$ 1

8 Deterendvidereinteressantatvurdere,hvaddedeltagendevirksomhederharopnåetved deltagelse i Byggekartellet og hvilke konsekvenser afsløringen af byggekartellet efterfølc gendeharmedført. 1.1.#Problemformulering# Formåletmedafhandlingeneratvurdereogundersøge,hvilkefaktorer,derharmedvirket tildannelsenafbyggekartelletsamthvilkekonsekvenserkarteldannelsenharhaft.detsøc gesbelystgennemfølgendeproblemformulering: Hvorfor' opstod' det' københavnske' Byggekartel,' og' hvilke' konsekvenser' har' Byggekartellet' haft'for'markedet'og'for'de'deltagende'virksomheder. Problemformuleringenvilblivebesvaretudfrafølgendeunderspørgsmål: Hvaderetkartel? Hvilketmarkederattraktivtforkarteller? Hvadgørsamfundetforatbekæmpekarteller? Hvilkefaktorerharindflydelsepåkarteldannelsen? HvilketendenserpåvirkerdannelsenafByggekartellet? HvilkekonsekvenserfinanskrisenharmedførtforByggekartellet? 1.2.#Metodeafsnit# Ovenståendeproblemformuleringvilblivebesvaretudfraenkritiskrationalistisktilgang. Kritiskrationalismebyggerpådenklassiskerationalisme,dertagerudgangspunkti,atviC denskabenstammerfraenteori.forskellenfradenklassiskerationalismefindesidenemc piriskeafprøvningafteorieniforholdtilhypoteserne.iforbindelsemedkritiskrationalisc meanvendesdeduktionsomenvidenskabeligmetodeforståelse,dersikrer,atvidenopnås gennem logiske slutninger fra den kendte teori(holm, 2014). Afhandlingens problemforc muleringvilblivebesvaretudfrakendtteoriomkarteldannelse,dersammenholdesmed virkeligheden. Afhandlingenharenteoretisktilgang,hvilketbetyder,atderkuneranvendtsekundærdaC ta.daafhandlingenomhandlerbyggekartellet,derharovertrådtkonkurrencelovgivningen, vildetværeproblematiskatindsamleprimærdata,somikkevilindeholdebias.desuden vilderværeennaturligbarriereiindsamlingenafprimærdata,dadedeltagendevirksomc hederikartelletnæppeerinteresseredeiatudtalesigomkringderesulovligeadfærd. 2

9 Dataindsamlingentilafhandlingenerafsluttetd.30.marts2015.DaByggekartelsagenstaC digerigang,ogderdermedstadigkommernyeinformationer,erdetnødvendigtatvælge endato,hvorindsamlingafdataafsluttes. Densekundæredataindeholderdataudtræk,nyhedsartikler,materialefraKonkurrenceCog Forbrugerstyrelsen,brancheanalysersamtvidenskabeliglitteratur. Experian, CVR.dk, Danmarks Statistik samt Bisnode er anvendt til indhentning af diverse dataudtræk.dataene,dererindhentetfrahjemmesiderne,erbrugttildenkvantitativedel af afhandlingen. Experian og CVR indeholder virksomhedernes egne oplysninger og må derforværetroværdigekilder.bisnodeindhenterdatafraerhvervscogselskabsstyrelsen samtcvrogmåderforværeenvalidkilde.danmarksstatistikmåligesomdeandresider også betragtes som valid, da virksomheden udarbejder egne data ud fra undersøgelser af markedet. Til udfærdigelse af afhandlingen er der brugt nyhedsartikler fra forskellige medier til at undersøgemarkedetogdermedunderstøttekonklusionerne.dererblevetbrugtetbredt udvalgafdagblade,somallevurderesatværevalide.3fogugebladeta4erbeggemedier, dertalerformedlemmernessag,hvorforartiklernemåskekanindeholdebias,damedierne kanindeholdepolitiske holdninger. I forbindelse med anvendelsen af disse, er der derfor tagetforbeholdforproblemet. MaterialetfraKonkurrenceCogForbrugerstyrelsenervurderetsomvalid,dastyrelsenhøC rerundererhvervscogvækstministeriet.derertaleomenoffentligmyndighed,ogderfor måstyrelsenværepolitiskuafhængig. Deforskelligebrancheanalyser,dererbrugtiafhandlingen,erudformetafDanskByggeri, Håndværksrådet, Deloitte og Damvad. Analyserne bygger på brancheorganisationernes egnedata,ogmåderforantagesatværevalide.damvadhardesudenbrugtdatafrastatic stikbankensamteurostat. Slutteligterderanvendtvidenskabeliglitteraturtilatredegøreforteorienbagkarteller, ligesomdererbrugtanalysemodeller.tilanalysenafkonkurrencenpåmarkedeterpestc analysenogporter sfiveforcesvalgtsomanalyseværktøjer.pestcanalyseneranvendt,da den undersøger, om markedsforholdene har påvirket karteldannelsen, hvorimod Porter s FiveForceseranvendtforatanalysere,omkonkurrencenimarkedetfremmerkarteldanC nelsen. 3

10 1.3.#Afgrænsning# Ibilag1fremgårdefemtenvirksomheder,derpr.30.marts2015harerkendtathavedelC tagetibyggekartellet.ibilagetkanvirksomhedernesbranchekoderses.davirksomhederc neharforskelligebranchekoder,vil19cgrupperingenfradanmarksstatistik,byggecoganc læg(gruppef)bliveanvendttilanalysenafmarkedet. Gruppe F fra Danmarks Statistik indeholder følgende brancher: Byggeentreprenører, AnC lægsentreprenører,bygningsinstallation,bygningsfærdiggørelseogmureremv.(danmarks Statistik,2012).Analyseogkonklusionerviltageudgangspunktidefemtenvirksomheder, der er offentliggjort ved dataindsamlingens afslutning. Til analysen af, hvorfor kartellet opstod, er der primært brugt data fra årene 2004 til 2011, hvorimod der er brugt nyere datatilatvurdere,hvilkekonsekvenserbyggekartelletharmedført. Markedsanalysen vil tage udgangspunkt i hele Danmark, da PESTCanalysenpåvirkerkonC kurrencen på hele markedet, hvorimod konkurrenceanalysen vil koncentrere sig om det sjællandskemarked.afgrænsningenerforetaget,dakartelletprimærtvarlokaliseretikøc benhavn,ogdetantagesderfor,atdetersjællandskevirksomheder,derkonkurrerermed virksomhederneibyggekartellet.desudenvarbyggekartelletaktivtpålicitationsmarkedet, hvorforafhandlingentagerudgangspunktinetopdetmarked. 1.4.#Struktur## Afhandlingen består af syv kapitler, som vil besvare problemformuleringen fremstillet i kapitel1.ikapitel2vilderbliveredegjortforbyggekartellet,somvilværeudgangspunkt forafhandlingen. Ikapitel3vildenrelevanteteoriiforbindelsemedkarteldannelseblivebeskrevet.Deter dermed afhandlingens teoretiske afsnit. Teorierne, der fremlægges i kapitlet, vil senere ligge til grund for vurderingen af, hvorfor Byggekartellet opstod, og hvilke konsekvenser detharmedført.dervilbliveredegjortfordefinitionenpåetkartel,hvilkemarkedsforhold, derlæggeroptilkarteldannelse,samtdenindividuellebeslutningstagenomkringkarteldelc tagelse. Afslutningsvist i kapitlet vil KonkurrenceC og Forbrugerstyrelsens bekæmpelse af kartellersamtkonsekvenserneafdisseblivebeskrevet. Kapitel4byderpåeneksternanalyse,hvorPESTCanalysenogPorter sfiveforcesbliver brugtsomanalyseværktøjertilatbeskrivehenholdsvismarkedsforholdeneogkonkurrenc ceforholdeneibyggebranchen.underhvertanalyseværktøjerderlavetendelkonklusion, somskalopridsehovedpunkterneianalysen. 4

11 Ikapitel5vurderesdet,hvorforByggekartelletopstod,samtforhold,derkanhaveværet afgørendeforafsløringenafbyggekartellet.teorienoganalysenfrahenholdsviskapitel3 og4,vilikapitel5blivesammenholdtiårsagernetilatbyggekartelletkunneopstå. KonsekvenserneafByggekartelletvilblivevurderetiKapitel6.Hervildetblivevurderet, hvilkekonsekvenserbyggekartelletharhaftformarkedetsamtfordedeltagendevirksomc heder.konsekvensernepåmarkedetvilblivevurderetudfraenberegningafdetdødvægtc stabsommarkedetharoplevetiforbindelsemedkarteldannelsen. Afhandlingen afsluttes i kapitel 7, hvor hovedkonklusioner gennem afhandlingen bliver opridsetiensamletkonklusion. 2.#Redegørelse#af#Byggekartellet## Ibegyndelsenaf2010fikfembyggevirksomhederuventetbesøgafKonkurrenceCogForC brugerstyrelsen (KFST). KFST havde fået flere tips om karteldannelse i byggebranchen, somsenereskullevisesigathavemangeinvolveredeparter(p1business:kartellet,2014). UnderbesøgethosJuliusNielsen&SønfandtKFSTtosåkaldtesortebøger,derharspillet enstorrolleiforbindelsemedopklaringenaf DetstoreByggekartel (BergsagelNielsen, 2015). IdesortebøgerfandtKFSThåndskrevnenoteromca.50manipuleredelicitationer.Efter fundetafdetosortebøgerindgikledelsenijuliusnielsen&sønenaftalemedmyndighec derne.hvisjuliusnielsen&sønsamarbejdedemedmyndighederneomatafslørekartellet, villevirksomhedenslippeforatblivestraffet.juliusnielsen&sønbidrogmedvigtigeinc formationertilkfstogerdermeddenførstevirksomhedidanmark,derharfåetbevilget et betinget tiltalefrafald. Først når sagen er slut, og Julius Nielsen & Søn har fastholdt et loyalt samarbejde med myndighederne, bliver tiltalefrafaldet endeligt(høberg og Brahm, 2011). ByggekartelletiKøbenhavnvaretsåkaldtbudkartel.EnhåndfuldentreprenørvirksomheC deraftalteismugindenlicitationerihovedstadsområdet,hvemderskullevinde,oghvem derskulleafgiveetproformatilbud.underdehemmeligemøderindenlicitationerneaftalte deltagernedesuden,hvorstortetberegningsvederlag,detabendevirksomhederskullehac ve.licitationerneblevderforrentskuespilfradedeltagendevirksomhedersside(høberg ogbrahm,2011). OfreneforByggekartelleterenblandetflok.Altfraandelsboligforeninger,milliardkoncerC nerogstatsligestyrelserharværetofrefordetkøbenhavnskebyggekartel(lund,2014). I april 2010 anmeldte KFST virksomhederne til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og InternationalKriminalitet(SØIK). 5

12 KortefteranmeldelsendeltogKFSTipolitietsransagningerafenrækkevirksomheder,og sidenharsøiksefterforskningførttil,at28virksomhederharmodtagetetbødeforlæg.de 28 virksomheder er blevet sigtet for tilbudskoordinering på byggeprojekter til en samlet værdiaf400c500mio.kr. Indtilnuharfjortenvirksomhedenbetaltderesbøder.Bøderneudgørensamletstørrelse på25mio.kr..nedenforsesnavnenepåvirksomhederne,derharbetaltderesbøder(kfst (a),2014). Tabel2.1CBødestørrelser Navn Bødevirksomhed(DKK) Bødeledende medarbejder(dkk) Antalforhold Datovedtagelse ASONA/S november2014 BGBA/S* november2014 ElindcoByggefirmaA/S november2014 Enemærke&PetersenA/S** november2014 HovedstadensBygningsentreprise marts2015 JakonA/S december2014 KarlA.HansenEnterpriseA/S december2014 KjellPedersenEntreprise december2014 Kjær&LassenA/S marts2015 N.H.Hansen&SønA/S* juli2014 StoreSHedebygEntrepriseA/S december2014 TømrerfirmaetKnudToftJensenApS oktober2014 TømrermesterJimJensenA/S marts2015 ØensMurerfirmaA/S december2014 Samletbødeforbyggekartellet *Derertaleom2x25.000kr.ibøde **Derertaleomentidligereledendemedarbejder! Kilde:KFST(a),2014 Somdetkansesovenforaftabel2.1,erbøderneafgivetefterdengamlelovgivning,idetden nye lovgivning som beskrevet under afsnit , ikke gælder med tilbagevirkende kraft. Kartelletvaraktivtiårene2006til2010,hvorforkartelvirksomhederneerunderlagtden gamlelovgivningpåområdet(p1business:kartellet,2014). Nogle af virksomhederne, som har valgt at betale deres bøder, er utilfredse med kartelc stemplet.deharefterderesegetudsagngrundettidsnødkun låntenpris fraenkonkurc rent.denlånteprisdækkeroverdesituationer,hvorenvirksomhedlånerenkonkurrents pris.virksomhedenbrugerderefterdenlåntepristilatafgiveetproformatilbud,somer dyrereendkonkurrentens. Formåletforvirksomhedernevedatlåneenprisafkonkurrenterneer,atdeikkevilstille sigselvietdårligtlysoverforbygherren.hvisikkedeeristandtilatafgiveettilbud,risic kerervirksomheden,atdenikkebliverinviterettilatafgivetilbud,nårbygherrenudbyder nyeentrepriser.virksomhederneargumentererselvfor,atselvomderestilbuderkunstigt 6

13 udarbejdet, vil der stadig være konkurrence mellem de andre virksomheders bud. Derfor menerdeikke,atdeterligesåslemtsomatdelemarkedetmellemsig(bergsagelnielsen, 2015). Detkanderfortydepå,atdererenindreogenydreringiByggekartellet.Denindrering harbeståetafdethardcorekartel,somismugharaftalt,hvemderskullevindelicitationerc ne.denydreringbestårafvirksomheder,derkunharlåntenkeltepriserfrakonkurrenterc ne.denydreringharikkeværetdirektemedvirkendeikartellet,meninterageretmedden indrering.alleformerforkoordineringafprisermedkonkurrenterne,opfattesefterkonc kurrencelovensomdeltagelseietkartel(gersing,2015).desigtedevirksomheder,derikke vælgeratbetalebøden,vilsenereblivestilletforendomstol. Mindstfemvirksomhederafviseratbetalebøden,mensderesterendeendnuikkeharbeC sluttetsigfor,omdevilbetalebøden.larsstorrchansen,administrerendedirektøridansk Byggeri,serfremtiletretligtopgørogudtalerfølgende: Detergodt,atvifårprøvetnogle af#de#sager#ved#domstolene.#både#fra#juridisk#side#og#fra#virksomhedernes#side#er#der#blevet# sat$ spørgsmålstegn$ ved$ dels$ det$ juridiske$ indhold$ i$ sagerne$ og$ dels$ ved$ bødernes$ størrelse. $ (RitzausBureau(b),2015). 3.#Teori#om#karteller# 3.1.#Definition#af#et#kartel## Et ulovligt samarbejde mellem konkurrerende virksomheder, hvis formål er at begrænse konkurrencenimarkedet,kaldesetkartel.etsamarbejdemellemkonkurrerendevirksomc hederkandrejesigomfiretyper.defiretypererprisen,begrænsningerafproduktionen, markedsdelingogsamordningaftilbud. Etpriskartelerkarakteriseretved,atdeltagerneafkartelletaftaleratensrettekøbsCeller salgspriser,ensprisforhøjelser,ensrabatterellerforbudmodatgiverabat.etkartel,der begrænser produktionen, omhandler en aftale omkring udbuddet fra de forskellige deltc agerer.detbetyderaltså,atdererenbegrænsningfor,hvormegetoghvaddeforskellige karteldeltagerermåproducereellersælge. Markedsdeling mellem karteldeltagerne er en aftale om deling af geografiske områder af markedet.detbetydersamtidig,atkarteldeltagerneaftaleretforbudmodatværeaktivepå hinandensområder.aftaleromkringmarkedsdelingskalikkenødvendigvisværedelingaf geografiskområder,menkanogsåværeaftaleromkringdelingafkunderogkundekategoc rierelleromimportcellereksportbegrænsninger. 7

14 Etbudkartelsøgeratlaveaftaler,dersamordnertilbudellersystemer,derpåforhåndbeC stemmer, hvem vinderen af licitationen skal være. Deltagerne i et budkartel bestemmer i samarbejde,hvemderskalvindelicitationensamtidigmedatprisniveauetfordeforskellic gebudbestemmes(kfst(a),2013). Defireforskelligetyperafkartellersøgeralleatbegrænsekonkurrencenimarkedet,vedat kunnekrævehøjerepriserforderesprodukterogopnåenhøjereprofit.aftalernekanindc gåsmellemvirksomhedernepåforskelligemåder.aftalenkanværeeksplicitellerstiltienc de. Deneksplicitteaftaleerenmundtligellerskriftligaftalemellemkarteldeltagerne.DenekC splicitteaftaleerderforogsådet,derkarakterisereretkartel.denstiltiendeadfærderen underforståetaftalemellemvirksomhederneibranchen.dereringenkommunikationmelc lem virksomhederne, men de opnår alligevel det samme udfald, som ved indgåelse af et kartel. Stiltiende adfærd opstår ved hjælp af personlig kontakt, fælles værdier og måden, hvorpåmanhandleribranchenclivecandcletcliveattitude(lipczynskietal.,2013). Figur3.1CEtsimpeltkartelspil Kilde:Damgaardetal.2011,side6 I figur 3.1 ses et spilteoretisk eksempel på outputtet fra et kartel samt outputtet under konkurrence.eksempleterenforsimplingiforholdtilvirkeligheden,daderkunertodelc tagere.detodeltagerekanvælgemellematoverholdekartelaftalenelleratfravigeaftalen. BeggedeltagereharenforventningomatopnåenmaksimalprofitsetiforholdtilkonkurC rentenshandlinger.hvisdeltagernebefindersigpåetmarkedmedkonkurrence,vildesøc geatmaksimerederesegenprofitogdermedbeggevælgeatfravige.deltagerneharmodc satmulighedforatmaksimerederesprofit,vedatsamarbejde.iforbindelsemedetsamarc bejde mellem de to deltagere vil et kartel opstå, og karteldeltagerne kan opnå en større profit.nåretkartelsamarbejdeeretableret,vildeltagernehavemulighedforatbrydeudaf kartelletogopnåenhøjprofitpåkortsigt.incitamenterneforendeltagertilatbrydeudaf kartellet,vilblivebeskrevetiafsnit3.5. 8

15 3.1.1.#Konkurrenceloven# Bekendtgørelsenr.700af18.juni2013afkonkurrencelovenhartilformålatfremmeden effektivesamfundsmæssigeressourceanvendelsegennemenvirksomkonkurrencetilgavn forvirksomhederogforbrugere,jf.krl. 1. EtkartelbegrænserkonkurrencenpåmarkedetogeristridmedKrl. 6,hvisordlyder: # 6.'Det'er'forbudt'for'virksomheder'm.v.'at'indgå'aftaler,'der'direkte'eller'indirekte'har'til' formål'eller'til'følge'at'begrænse'konkurrencen. Stk.'2.'Aftaler'efter'stk.'1'kan'f.eks.'bestå'i 1)'at'fastsætte'købs?'eller'salgspriser'eller'andre'forretningsbetingelser, 2)' at' begrænse' eller' kontrollere' produktion,' afsætning,' teknisk' udvikling' eller' investerin? ger, 3)'at'opdele'markeder'eller'forsyningskilder, 4)'at'anvende'ulige'vilkår'for'ydelser'af'samme'værdi'over'for'handelspartnere,'som'derved' stilles'ringere'i'konkurrencen, 5)' at' stille' som' vilkår' for' indgåelse' af' en' aftale,' at' medkontrahenten' godkender' tillægs? ydelser,' som' efter' deres' natur' eller' ifølge' handelssædvane' ikke' har' forbindelse' med' afta? lens'genstand, 6)'at'to'eller'flere'virksomheder'samordner'deres'konkurrencemæssige'adfærd'gennem'op? rettelsen'af'et'joint'venture,'eller 7)' at' fastsætte' bindende' videresalgspriser' eller' på' anden' måde' søge' at' få' en' eller' flere' handelspartnere'til'ikke'at'fravige'vejledende'salgspriser. Stk.' 3.' Stk.' 1' gælder' også' for' vedtagelser' inden' for' en' sammenslutning' af' virksomheder' og' samordnet'praksis'mellem'virksomheder. '(MortensenogJensen,2014). Konkurrerende virksomheder, der indgår aftaler, der indirekte eller direkte begrænser konkurrencenpåmarkedet,kanderfordømmesefterdennelovbestemmelse.bliveretkarc tel opdaget, vil deltagerne blive dømt efter denne bestemmelse. Når deltagerne er blevet dømt, opstår spørgsmålet, hvilken straf de skal have. Denne problemstilling fremgår af konkurrencelovenskapitel8omkringstrafogstraflempelse.krl.kapitel8vilblivebeskrec vetunderafsnittet3.6.ombekæmpelseafkarteller. 3.2.#Kartelfremmende#markedsforhold# IetstudielavetafTheUKOfficeofFairTradingkonkluderesdet,atkartelaftalernemmere opstårefterenperiodemedintenskonkurrenceiensektorellerienperiodemedlavefterc spørgsel, men med forventning om fremtidig vækst i efterspørgslen. I begge tilfælde har virksomhederne i industrien oplevet lave priser og lav profit, hvilket resulterer i, at virkc somhederneharmegetatvinde,vedatdeltageietkartel(damgaardetal.2011). 9

16 Nogleindustrierermeretilbøjeligetilindgåelseafkartellerendandre.Markedsstrukturen, produktdifferentieringen,afsætningselasticitetenogdenvertikaleintegrationmellemvirkc somhederneermedtilatpåvirke,hvorvidtindustrienermererisikofyldtendandre #Markedsstrukturen# Kartellerharstørresandsynlighedforatopståpåmarkedermedmarkedsformenoligopol. Oligopolerkarakteriseretved,atdererfåudbyderepåmarkedet,hvilketbetyder,atantalC let af virksomheder er en vigtig faktor i forhold til indgåelse af et kartel. Med færre virkc somheder på markedet vil der være en større sandsynlighed for karteldannelse, da virkc somhedernesamtidigharmulighedforatkontrollerehinanden.medstigendeantaludbyc derepåmarkedet,vildetblivenemmereforkarteldeltagerneatafvigefrakartelletsaftale, udeniførsteomgangatbliveopdaget. På grund af virksomhedernes forskellige synspunkter, omkring optimal kartel politik, kommunikationogforhandlinger,kræverdet,atkarteldeltagerneforenerderesforskelligc heder.densidsteeffekt,bliverderved,atkoordineringblivermerevanskelig,nårantallet afvirksomhederstiger(lipczynskietal.,2013). Somtidligerenævnterderforskelpåmåden,hvorpåmanindgåraftaler.VedhøjkoncenC trationietmarkederderstørresandsynlighedfor,atderopstårstiltiendeadfærd,dader er få virksomheder på markedet, som har omtrent den samme størrelse. Markeder, hvor virksomhederne har tilsvarende markedsandele, har større sandsynlighed for en succesc fuldkarteldannelse. Etlavereniveauafkoncentration,vilmedførestørresandsynlighedforeksplicitkarteldanC nelse,daderermangevirksomhederpåmarkedet,ogdetdervedikkeermuligtatlaveen aftale,udendirektekontaktmedhinanden(lipczynskietal.,2013). Virksomheder, der minder om hinanden har nemmere ved at deltage i et kartel sammen. Ens omkostningsniveau fremmer karteldannelsen, frem for de virksomheder, der har en udpræget forskellig omkostningsstruktur. En virksomhed med en gennemsnitsomkostc ningsfunktion, der falder, når outputtet stiger, vil være modvillig til at indgå i et kartel (Lipczynskietal.,2013). Iforbindelsemedlicitationererderkunétvindendebud.Detbetydersamtidig,atomkostC ningsniveauetfordedeltagendevirksomhederermindrerelevant,dadetkunpåvirkerden ene virksomheds profit. Det betyder derfor ikke noget, at virksomhederne har forskellige omkostningsniveauer,dadeforskelligetilbudkantilrettelæggesefterhvilkenvirksomhed, derskalvindelicitationen. 10

17 3.2.2.#Homogene#produkter## Mangelpåproduktdifferentieringerendnuenfaktor,derfremmerkarteldannelse.KartelC dannelse fremmes, når produkterne er homogene. Ved homogene produkter er det nemc mereforkarteldeltagerneatfastlæggeenpris,daderikkeerforskelpådesolgteprodukc ter.karteldeltagerevilderimodhavesværtvedatbliveenige,hvisprodukterneerdifferenc tieret. Homogeneprodukterblivermeredifferentierede,hvisdererswitchingcosts,dakøberikke længereerindifferentvedvalgetmellemudbydere. Højeswitchingcostsfremmerkarteldannelsenietmarked.Switchingcostsopstår,nåren køber vælger at skifte mellem udbydere. Omkostninger indeholder transaktionsomkostc ninger,kompatibilitetsomkostningeroglæringsomkostninger(lipczynskietal.,2013). Foratetkartelkanværesuccesfuldt,skaldeltagernerettesigefteraftalevilkårene.Deter derfor vigtigt, at karteldeltagerne kan overvåge hinanden. En karteldeltager, der er vertic kaltintegreretdownstream,kanhaveenfordel.hvisdeltagerenejerenforhandler,kandet blivemuligtatunderbydekartelprisenvedatreduceretransferprisentilsinegenforhandc ler.kartelletkankunforhindreatkartelaftalenbliverundermineretafdeltageren,hvisde har fuld bevidsthed omkring den omkostningsstruktur, der er hos forhandleren (Lipczynskietal.,2013). IllustrerendekanenfusionmellemenproducentogendistributørgiveproblemerforfakC tiskeellerpotentiellekonkurrenter.fusionenharmulighedforathindreellerfjernekonc kurrenternesadgangtilforsyningerellermarkeder.pådenmådemindskeskonkurrenterc nesevneog/ellerincitamenttilatkonkurrere. Envertikalfusionkanskabeellerforstærkeenhøjkoncentrationpåmarkedet.SomtidligeC renævntpåvirkerenhøjkoncentrationdenfællesadfærdpåmarkedet,ogderopståren stiltiende adfærd, hvor virksomhederne agerer som monopolister. Vertikal integration svækker konkurrencen, da et marked med få udbydere, vil blive påvirket af hver enkelt virksomhedsbeslutninger.gensidigafhængighederenforudsætningfor,atvirksomhederc ne kan maksimere deres profit, og den stiltiende adfærd opstår mellem virksomhederne (KFST,2008). Vertikalintegrationfremmerderforikkedirektekarteldannelsen,medmindredererethøjt niveauafovervågningimarkedet.dedeltagendevirksomhedkanse,hvisandrekarteldelc tagerebryderaftalen.enbrancheudenvertikalintegrationfremmerderforkarteldannelc sen. 11

18 3.3.#Individuelle#incitamenter#til#deltagelse#i#et#kartel## Derertonødvendigebetingelseriforbindelsemedetableringenafetkartel.Førstskalder væremulighedforathæveprisernepåmarkedet,udendetøgerkonkurrencenfradeikkec deltagendevirksomheder.denforventedeprofitvedatindgåietkartel,skalendviderevæc rehøjereendstraffenforatbliveopdaget(carlton&perloff,2005). Virksomhedervilaltidkoncentreresigomderesmulighedforprofit.Eftermangeårmed lavmulighedforprofit,eksempelvisfordiderharværetintenskonkurrencepåmarkedet, samtidigmedhyppigeprisnedsættelser,vilvirksomhedernehaveetstørreincitamenttilat indgåietkartel(lipczynskietal.,2013) #Profitmaksimering## Målet med et kartel er overordnet at mindske konkurrencen, der normalt eksisterer på markedet.somtidligerenævntindgårkartellerenfællesaftaleomatøgeprisenogdermed profitten,såprisenliggeroverdetkonkurrencemæssigeniveau(damgaardetal.2011). Denfællesprofitmaksimeringietkarteltagerudgangspunkti,atallevirksomhederneien industrideltagerikartellet,derhardenfuldekontroloverprisenogoutputtetpåmarkec det. Det er en forudsætning, at virksomhederne producerer et identisk produkt, men dog ikkeatdeharensomkostningsfunktioner.tilsidsterdetvigtigtatnyeindtrængereerforc hindretiatindtrædepåmarkedet. Virksomhederneskalnukoncentreresigomatmaksimerekarteldeltagerneskombinerede profitienfællesprofitmaksimering,såkartelletsadfærdkommertilatfremståsomenenc keltmonopolistsadfærd. Figur3.2CFællesprofitmaksimeringietkartelmedtredeltagere Kilde:Lipczynskietal.,2013,side211 12

19 Figur3.2viserensituationmedtrevirksomheder,deralledeltagerikartellet.Dettesker under ovenstående forudsætninger. De tre virksomheders omkostningsfunktioner, MC, summereshorisontalt.dervedopnåskartelletsmarginaleomkostningskurve,somtilsvarer industriens marginale omkostninger, jf. ovenstående figur. Den fælles maksimale profit opnåsvedatvælgedetoptimaleudbudiindustrien,!!,deropnås,nårdenmarginaleomc sætningafledtafdengennemsnitligeomsætningsfunktionerligindustriensmarginaleomc kostninger. Når den optimale udbudsmængde er fundet, aflæses den tilsvarende pris på efterspørgselskurven.denoptimaleprisbliverderved!!. Deindividuellevirksomhedersproduktionsniveaubliver!!,!! og!!,dersammenlagtgiver detsamledeudbudikartelletpå!!.detbetyder,atdeltagerneietkarteldelerudbuddet mellemsig,sådefælleskanopnådenhøjestefællesprofit.hvisenvirksomhedermindre effektivendenanden,vildetteogsåbetyde,atudbudsmængdenvilbliveomfordelttilen mereeffektivdeltagerikartellet(lipczynskietal.,2013).isærpålangtsigtvilomfordeling afudbudsmængdenfindestedietkartel.figur3.2viserudbudsmængdenpåkortsigt,da dertagesudgangspunktidemarginaleomkostninger,hvorfordefasteomkostningerikke ermedregnet. Pålængeresigtkanvirksomhedermedhøjefasteomkostningerderfortænkesatblivebedt omatlukkeproduktionenned,foratkunnefastholdedenhøjefællesprofitikartellet. Detfremgårdesudenaffigur3.2atvirksomhederneopnårenekstraprofitvedatindgåi kartellet,nemligdetskraveredeområde.denneekstraprofitafhængerafvirksomhedernes egnegennemsnitligeomkostningerogdenekstraprofiterderforikkeensforallekarteldelc tagerne #Økonomisk#teori#for#kriminalitet## Kartelleropstårkun,hvisdeltagerneikkeforventeratbliveopdagetafmyndighederneog dermed blive straffet hårdt. Høje forventede straffe vil reducere sandsynligheden for at kartelleroverhovedetopstår(carlton&perloff,2005). Enstandardøkonomiskmodelforkriminaliteterkarakteriseretved,atpotentiellekrimiC nelle er rationelle og søger at maksimere deres nytte. De kriminelle vælger mellem den adfærd,dermaksimererderesnytteudfradeforventedeomkostningersamtfordele. NedenforkansesensimpelmodelpræsenteretafBecker(1968).ModellenviserindividuC elledeltageresvalgmellembegåelseafkriminalitetellerdeltagelseidenlovligeaktivitetpå markedet(damgaardetal.2011). 13

20 1!!!! +!!!!!!! Hvor! :Forventetnettogevinstfrakriminalitet! :Forventetgevinstvedlovligaktivitet!:Sandsynlighedenforatbliveopdaget!:Størrelsenafstraffen!:Nyttefunktion (Damgaardetal.2011,side3) Denkriminelleadfærd,vilværeforbundetmedenstørreprofit,menogsåenrisikoforat bliveopdagetogderforforventedeomkostninger,beståendeafenstraf. Envirksomhed,dervælgerdenlovligeadfærdpåmarkedet,ogikkedeltagerietkartel,vil opnådenforventedegevinstfordenlovligeaktivitet,!! ogdentilhørendenytte.denlovlic geadfærdbliverderforbeskrevetvedhjælpaf!(!! ).Virksomheder,dervælgeratdeltage ikartellet,ogdermeddenkriminelleaktivitet,vilopnåenforventetgevinstpå!!,hvisdelc tageren ikke bliver straffet. I det tilfælde hvor virksomheden bliver opdaget og derved straffet,vilnettogevinstenvære!!!.sandsynlighedenforatbliveopdaget,!,brugestil atbestemme,hvorstorenrisiko,derer,foratdetohændelsersker.afligningenovenfor sesdet,atvenstresidenbeskriverdenforventedenyttevedatdeltageietkartel,hvorimod højresidenvisernyttenveddenlovligeadfærd. Enforudsætningforatvilledeltageietkartelerdermed,atdenforventedenytteafkrimiC nalitetenskalværestørreenddenforventedenyttevedatoverholdeloven.deterikkekun denekstranytte,virksomhedenkanopnåvedatbegåkriminalitet,derfårdemtilatindgåi etkartel.virksomhederderermindrerisikoaversevilhaveenstørretendenstilatindgåi karteller. Det skyldes at virksomhederne er mere villige til at tage en chance, samt at de tagerflererisikablebeslutninger(damgaardetal.2011) #Risikostyring#og#forbedring#af#sikkerhed# Et ulovligt samarbejde mellem virksomheder mindsker risikoen for tab af profit og efterc spørgselpåmarkedet.risikoenkanopståafdendirektekonkurrencemellemvirksomhec derne,ellersomfølgeafændringerikundernespræferencer.virksomhedernekanforsøge atminimererisikoenvedatdifferentieresigfradeandrevirksomhederpåmarkedet.diffec rentieringenkanværeproduktudvikling,produktdifferentieringellervertikalintegration. Konkurrencestrategierne er dog usikre, da konkurrenterne kan gøre brug af de samme strategier.samtidigerstrategierneforbundetmedstoreomkostninger.karteldannelseer et alternativ til risikominimering, der vil forbedre sikkerheden, da karteldeltagerne ved, hvordandedeltagendevirksomhederagererpåmarkedet.karteldeltagernemåikkediffec 14

21 rentieresigisammegrad,hvilketvilgivedemfærreudviklingsomkostninger.risikostyring erdermedetincitamenttilatindgåikarteller,dadetmindskerusikkerhedenogrisikoen påmarkedet(lipczynskietal.,2013) #Vidensdeling## En stærk motivationsfaktor for karteldeltagerne er udveksling af information om markec det.allevirksomhederbehøverenmængdeinformationommarkedet,foratkunnetræffe de rigtige beslutninger. Hvis virksomhederne på et marked er meget afhængige af hinanc den,erdetvigtigtathaveenstormængdeinformationommarkedet,dakonkurrenternes handlingerkanhavestorekonsekvenserfordenenkeltevirksomhed.deteriallevirksomc hedersinteresse,atderinvesteresmedfornuft,dafejltagelserkanhavestorekonsekvenser foralle.denoverskydendekapacitetpåmarkedetkanførertilprisnedsættelserellerandre initiativer,derkanskabeustabilitetiindustrien. Vidensdelingen kan bestå af førc og efterunderretninger, hvor kommunikationsmidlet afc hængerafdenpåkrævedestabilitet.kommunikationsmidletkanbådeværemundligtsladc derogetskriftligtmemo.vidensdelinggørvirksomhedernemindresårbaresamtidigmed, at det øger markedets samhørighed. Vidensdeling gør det muligt for virksomhederne at handlemereeffektivt,nårenustabilhandlingindtræffer. Vidensdelinggivervirksomhederneenbedreforståelsefor,hvordehverisærbefindersig påmarkedetiforholdtilhinanden.foratkunneopnådenmaksimalevidensdeling,kandet væreetincitamenttilatindgåietkartel.pådenmåde,kanvirksomhederneopnådenviden omhinanden,somdeharbrugfor(lipczynskietal.,2013). 3.4.#Kartelstabilitet# Nårkarteldeltagerneerblevetenigeomenfællesaftale,kanderopståinterneogeksterne stabilitetsproblemer. De interne stabilitetsproblemer er deltagernes incitamenter til at bryde ud af kartellet, for at opnå større markedsandele og øget profit på kort sigt. For at undgå,atdeltagernebryderkartelaftalen,erinternesanktionsmekanismernødvendige.et kartel kan anvende sanktionsmekanismer bestående af en kombination af markedsoverc vågningogtriggerstrategier(damgaardetal.2011). Entriggerstrategianvendesefterenkarteldeltagerharbrudtkartelaftalen.KartelletpåbeC gynder en periode med aggressiv priskonkurrence, for at straffe den modvillige konkurc rent. 15

22 Markedsgennemsigtighed er derfor et karakteristikum, der stabiliserer kartellet, da afvic gelser opdages og straffes. De eksterne stabilitetsproblemer består af efterspørgselsstød ellernyeindtrængerepåmarkedet. IfølgeSuslow(2005)brydesca.24pct.afallekartellergrundetinternefaktorer,hvorimod de eksterne stabilitetsproblemer henholdsvis efterspørgselsstød bryder 42 pct. af kartelc lerne, mens nye indtrængere på markedet bryder 16 pct.. Til sidst står konkurrencemync dighedernesindgrebfor18pct.afkartelnedlæggelserne(damgaardetal.2011). Nedenforbehandlesdeinterneogeksternesanktionsmekanismer.UnderdeinternesankC tionsmekanismer vil markedsgennemsigtigheden, muligheden for at straffe deltagere og ikkecøkonomiskeforholdblivegennemgået.mensderunderdeeksternevilblivebeskrevet forskelligebarrierersamteffektenafefterspørgselsstød #Markedsgennemsigtighed## Markedsgennemsigtighedfindespåbådeforbrugersidenogproducentsiden.SkalgennemC sigtigheden på markedet øges, er det vigtigt, at markedsgennemsigtigheden omhandler bådeprisogkvalitet.deterirrelevantatsnakkeomprisgennemsigtighed,hviskvaliteten påprodukterneikkeergennemskuelige.omvendthargennemsigtighedomkringkvaliteten ingenbetydning,hvisikkedererkendskabtilpriserne.påetfuldtgennemsigtigtmarked skal forbrugerne og producenterne uden videre kunne observere de faktiske priser på markedet samtidig med, at de skal kunne vurdere produkternes kvalitet. Ofte er det dog sværtatøgegennemsigtighedenpåkvalitet,dakvaliteteretsubjektivtbegreb. En øget markedsgennemsigtighed for forbrugerne er som udgangspunkt positiv for konc kurrencenogvelfærden.markedsgennemsigtighedenerenforudsætningfor,atforbrugerc nehurtigtogkraftigtkanreagerepåændringeriprisogkvalitet.virksomhedernevilderc forværepressedetilatkonkurrere.idesidste5c10årerderkommetmerefokuspå,aten øgetmarkedsgennemsigtighedharenbagside,darisikoenøgesforatvirksomhederfinder sammenoglavereteffektivtkartel. Fuld forbrugergennemsigtighed er ikke en garanti for at opnå størst mulig konkurrence, nårdererfåvirksomhederpåmarkedet.nårderermangevirksomhederpåmarkedet,er derentendenstil,atdenkortsigtedegevinststigerrelativtmereenddetlangsigtedetab. Antalletafvirksomhedererderforcentraltiforbindelsemedmarkedsgennemsigtigheden (Konkurrencestyrelsen,2004). Øget gennemsigtighed på producentsiden vil, modsat gennemsigtigheden på forbrugersic den,hæmmekonkurrencenogføretilprisstigningeroglaverevelfærd. 16

23 Den øgede gennemsigtighed på producentsiden vil ofte føre til at virksomhederne får en indsigtikonkurrenternespriser,rabatterogkapacitet.gennemsigtighedenpånetopdisse forholdhoskonkurrenternekanmedføre,atvirksomhedernekanindgåieffektivekartelafc taler,enteneksplicitellerstiltiende(konkurrencestyrelsen,2004) #Muligheden#for#at#straffe#modvillige#karteldeltagere## Denøgedegennemsigtighedpåproducentsidenharenuheldigvirkning,dadetblivermuC ligt og nemmere for virksomhederne at opdage, om en deltager af kartellet bryder deres aftale.alteftergradenafgennemsigtighedfårkartelletogsåmulighedforatse,hvornårog hvilkendeltager,derbryderkartelaftalen.nårkartelletnemtkanfåinformationeromdisse forhold,bliverdetogsålettereforkartelletatstraffedenmodvilligedeltager.detgørdet derformindreattraktivtatbrydeudafetkartel(konkurrencestyrelsen,2004). Hvilkenudbudsformenbygherreskalvælge,afhængerafordrestørrelsen.Idenforbindelse anvendestilbudsloven.vedbyggecoganlægskontrakter,derharenværdipåoptil kr.,skertilbudsindhentningenvedhjælpafunderhåndsbud,hvorordregiverenindhenter tilbudfraénenkeltvirksomhed.underhåndsbudbrugesogsåvedkontrakterpåenværdi mellem kr.og3mio.kr.,menherskalderindhentesminimum2tilbud.licitation skalanvendesnårbyggecoganlægskontraktenharenværdipåover3mio.kr.(kfst(a), (u.d.)). Bygherren opfordrer flere forskellige virksomheder til at afgive et licitationstilbud på bec stemteentrepriser.nårbygherrenudbyderentrepriser,skaldetfremgå,atdererflere,der byderpåentreprisen,samtatderertaleomenlicitation.licitationstilbuddetskalafgives indenforenbestemttidsfrist,somallevirksomhedernekender. Virksomhederne afgiver deres tilbud ud fra samme udbudsgrundlag. Derudover skal de væreskriftligeogbindendeforvirksomheden. Detilbudsgivendevirksomhederharrettilatovervære,nårbuddeneåbnes,hvilketskerpå sammetid.nårbuddeneerblevetåbnet,skalordrentilfaldeentendetlavestebudellerdet økonomisk mest fordelagtige tilbud alt efter hvilket kriterium, bygherren på forhånd har bestemt(bygningskulturdanmark,2012). Gennemsigtigheden ved licitationer er høj, da virksomhederne kan se, hvad de konkurrec rendevirksomhederbyder.denhøjegennemsigtighedpålicitationsmarkedetpåvirkerric sikoenfordannelseafkarteller.pådenmådeforsvinderdenegentligekonkurrence,dader påforhånderbestemtenvinderafbuddet.kartelletdannerdervedkunstigebud,foratfå konkurrencentilatsynesopretholdt(konkurrencestyrelsen,2004). 17

24 Gennemsigtigheden på markedet er en væsentlig sanktionsmekanisme, for at afværge de internestabilitetsproblemer.kartelletkanstraffedenmodvilligedeltagervedatreducere efterspørgslen på den modvillige parts produkt, eller ved at hæve virksomhedernes omc kostninger.efterspørgslenkanreduceresvedatanvendetriggerstrategien,somdererrec degjortforunderafsnit3.4.(lipczynskietal.,2013). Påmarkeder,hvorlicitationbrugestilatfordeleordrerne(såkaldtbudkonkurrence),kan enstraffrakartelletvære,atdeandrevirksomhederikartelletpåskiftafgivertabsgivende bud.pådenmådekandenafvigendedeltagerfrakartelletikkevindeefterfølgendeentrec priser. Straffenkanogsåskeviaetpresfradecentraleleverandørerpåmarkedet.HvisvirksomC hederneikartelletbesidderenstorsamletmarkedsandel,kankartelletoftelæggeetpres påleverandørernetilikkeatleveredevigtigeråvarertildenafvigendevirksomhed.pres fra leverandøren med højere priser og dårlige betingelser for levering, kan true en virkc somheds eksistens og truslen om leverandørpresset kan i visse tilfælde afværge brud fra karteldeltagerne(konkurrencestyrelsen,2004) #IkkeKøkonomiske#sanktionsmekanismer## DeikkeCøkonomiskefaktorersåsomlederskab,tillidogdensocialebaggrunderrelevantei forholdtiletkartelsstabilitet.nåretkartelskaldannesogefterfølgendestabilisereskræc verdet,atdererentilatledeogorganiserediskussionerogforhandlinger.virksomhederc neernødttilatbliveoverbevist,overtaltogenddatruettilatdeltageikartellet.lederskab erderefterennødvendigkvalifikationforatopnåensuccesfuldaftale. Tillidmellemkarteldeltagerneerenvigtigfaktorforstabiliseringafkartellet.Hvisderikke ertillidmellemvirksomhederne,vildetværesværtatopretholdeaftalen. Sammesocialebaggrunderogsåmedtilatforstærkekartelletsstabilitet.HvisejereogmaC nagerekommerfrasammesocialebaggrund,kandetværesværtatføreensligemændbag lyset.dererenstorrisikoforbundetmedatføreenligemandbaglyset,damanikkekun lider økonomisk tab, men også blive udstillet som umoralsk i den sociale gruppe (Lipczynskietal.,2013) #Eksterne#sanktionsmekanismer# Kartelstabilitetenafhængeraf,hvorhøjeindtrængningsbarrierer,dererpåmarkedet.Med lave indtrængningsbarriere vil kartellet møde konkurrence fra nye indtrængere. Der kan opståincitamentfornyevirksomhedertilatforsøgeattrængeindpåmarkedet,ogsætte prisenlavereendkartelprisen. 18

25 Foratkartelletkanoverlevedette,kræverdetimplementeringafmål,derkanhæveindC trængningsbarriererne. Indtrængningsbarrierer er af Bain(1956) defineret som Conditi? ons' that' allow' established' firms' or' incumbents' to' earn' abnormal' profits' without' attracting' entry (Lipczynskietal.,2013).Typerneafindtrængningsbarriereerstordriftsfordele,abC solutte omkostningsfordele og lovmæssige og geografiske indtrængningsbarrierer. DesuC denbliverderredegjortforkartelletsstabilitetiforbindelsemedefterspørgselsstød. Stordriftsfordelekanhæveadgangsbarriererne,oggøredetsværerefornyeindtrængereat kommeindpåmarkedet,forudsatatthe'minimum'efficient'scale(mes)erstoriforholdtil dentotalestørrelseafmarkedet.meserdetpunkthvorengivenvirksomhednårdemindst muligegennemsnitligeomkostninger.dermedvilvirksomhedensgennemsnitligeomkostc ningerpålangsigt(lrac)værepåetminimum.detkræverstoremarkedsandeleatopnå MES.EtnaturligtmonopolvilderforhaveletterevedatopnåMES,dadevariableomkostC ninger vil falde, i takt med at produktionen stiger. Ofte opstår situationen på markeder, hvordevariableomkostningererlave,mendertilgengældharhøjefasteomkostninger. Detervæsentligtforenvirksomhedatkunnebenyttesigafstordriftsfordele,menhvorstor fordelener,afhængerafhældningenpålrac.hvishældningenerlav,ogomkostningerne dermedikkebliverbetydeligtmindrevedenøgetproduktion,vilfordelenikkeværestor. Ermarginalomkostningernederimodaftagende,vilstordriftsfordeleværeattraktive.KarC tellermedstoremarginalomkostningervilhaveenstordriftsfordel,hvilketvilgørestabilic tetenafetkartelbedre(lipczynskietal.,2013). Absolutte omkostningsfordele er også med til at hæve indtrængningsbarriererne på et marked. Virksomheder har omkostningsfordele, hvis deres gennemsnitlige omkostninger over tid, LRAC, er lavere end den indtrængende virksomheds omkostninger, uanset proc duktionsniveauet. Derermangegrundetil,atnyeindtrængerekanhaveenlavereLRAC.Detkanblandtandet skyldes,atdeetableredevirksomhederharadgangtilbedreproduktionsprocesser,erinc dehavereafpatenterellerendelafhemmeligehandelsaftaler.patentererikkekonkurrenc ceskabende, men er sat i verden for at sikre forbrugerne. Det kan bedre betale sig for en virksomhedatinvestereiforskning,hvisvirksomhedenersikretenprofit.inoglebrancher er det sværere at kopiere andre virksomheders resultater og produkter, hvorfor nye indc trængerehervilhavestørrestartomkostninger. DeetableredevirksomhedersomkostningsfordelekanbeståafandrefaktorersomeksemC pelvisråmaterialer,hvornyeindtrængereernødttilatkøbedyrerematerialer.denyeindc trængere kan ligeledes stå overfor en udfordring hvad angår effektive og kvalificerede medarbejdere,daetableredevirksomhederharmedarbejderemedstørreerfaring. 19

26 Finansiering er tilsvarende nemmere for etablerede virksomheder, som ofte kan optage billigerelån,dadeermindrerisikableforlångivere.deterdermednemmereogbilligere foretableredevirksomheder,atinvestereinyeprojekterogekspandere. MarkederprægetafvertikalintegrationtvingernyeindtrængeretilligeledesathaveproC duktionpåflereniveauer.hvisdenyeindtrængereikkeeristandtildet,kandeværetvunc get til at købe materialer af en konkurrent. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at nye indtrængere ikke altid har højere LRAC end de etablerede virksomheder. Særligt på markeder,hvorteknologienerikonstantforandring,kannyevirksomhederhaveenfordel, hvisdeharfåeteninnovatividé. Omvendtkandeetableredevirksomhedervælgeatbenyttesigaflimitpricingforatholde potentielle indtrængere ude af markedet. Limit pricing er defineret ved, at en given virkc somhedsætterprisensålav,atpotentielleindtrængereikkevilindpåmarkedet.prisener lavere end monopolprisen og højere end de gennemsnitlige omkostninger (Lipczynski et al.,2013). Lovmæssige og geografiske indtrængningsbarrierer er barrierer, som de etablerede virkc somhederikkeharnogenumiddelbarindflydelsepå. De lovmæssige indtrængningsbarrierer bygger specifikt på landets egne gældende love. Eksempelviserdernoglemarkeder,hvordetkræverregistrering,certificeringellerlicens at komme ind på. Enerettigheder samt patenter er ligeledes bestemt af lovgivningen. Der kandesudenværeloveomkringskat,indkøbogarbejdsforhold,sombådeetableredevirkc somhederognyeindtrængereskaloverholde. De geografiske barriere er først og fremmest de fysiske barriere, da der er forhindringer forbundetmedatflyttetiludlandetsåsomtransporttid.detmedførerogsåtekniskeudforc dringer i form af transportmuligheder og sundhedc og sikkerhedsforanstaltninger. UdforC dringerneermedtilatdefinerelandetskultur.kulturellebarrierersamtsprogbarriererer ogsådefineretsomengeografiskindtrængningsbarriere(lipczynskietal.,2013). Vedatsættefokuspådisseindtrængningsbarriererøgerkarteldeltagernestabiliseringenaf kartellet.hvisderopretholdeshøjeindtrængningsbarriere,minimeressandsynlighedenfor kartelbrud. Enreduktionidentotaleefterspørgselvildogbelasteenkartelaftale.MedudsvingiefterC spørgslenvilvirksomhederneunderbydekartelprisenforatbeskyttederessalgsvolumen. Virksomhederne reagerer forskelligt på efterspørgselsstødet. Nogle virksomheder ser udc svingene i efterspørgslen som midlertidige og opfordrer de andre i kartellet til at holde modetoppe.andrevirksomhederserudsvingenesomentrusselforderesfremtidigeposic tion på markedet og overvejer enhver strategi for at overleve. Hvis kartellet er præget af 20

27 indbyrdesmistankeogusikkerhed,kandetresultereiatkartelletbrydersammengrundet manglende tillid. Ingen karteller har fuld kontrol over efterspørgslen, og historisk set er kartelaftalerbrudtsammenunderefterspørgselsstød.karteldeltagerneernødttilatarbejc desammenogbliveenigeomenfællesændringiproduktionenogmedarbejderstabenfor at undgå modstridende handlinger, der i sidste ende kan føre til brud på kartellet (Lipczynskietal.,2013). 3.5.#Individuelle#incitamenter#til#at#bryde#ud#af#kartellet# Enafårsagernetilatdeltageietkartel,ersomtidligerenævnt,atmanopnårenstørreproC fit.deltagerneikartelletvildogstadigoverveje,hvaddekanopnåvedatføredeandredelc tagerebaglyset.figur3.1,somtidligereerbrugttilatvise,hvorforenkartelaftalevilvære optimalforvirksomhederne,kanpådenandensideogsåvise,hvorfordetkanværeprofic tabeltatbrydeaftalen. Hvisenafdeltagernevælgeratbrydeaftalenogsætteenlavereprisenddetaftalte,vildelC tagerenopnåenprofitpå8mio.kr..dendeltager,deroverholderkartelaftalen,vilderfor opnåenlavereprofitpåkun2mio.kr..hvisalledeltagerneikartellettænker,atdevilkunc neøgederesudbudogsætteprisenned,vildetautomatiskfåkartellettilatbrydesammen. For at kunne opnå et succesfuldt kartel, er det derfor vigtigt, at kartellet har evnen til at overholdeaftalen(carlton&perloff,2005). Gennemsigtighedenpåmarkedetharderforbetydningfor,hvorvidtkartelletkanopretholC des (Konkurrencestyrelsen, 2004). Alt efter graden af gennemsigtighed, kan deltagerne vurdere,omdeterøkonomiskfordelagtigtatbrydekartelaftalen.desudenkandetovervec jes,omdeterfordelagtigtatholdesigudenforkartelletogaldrigdeltagecensåkaldtfreec rider #Forventet#gevinst#eller#tab#ved#kartelbrud# Det er for en virksomhed fordelagtigt at overholde kartellets aftale, da man er sikret en øget indtjening. Det er optimalt for den enkelte virksomhed at overholde aftalen, når nuc tidsværdien af det langsigtede tab er større end nutidsværdien af den samlede gevinst. Modsætningsvistvildetværeoptimaltforenvirksomhedatbrydeudafkartellet,hvisnuC tidsværdienaftabetermindreendnutidsværdienafdensamledegevinst. Foratdenenkeltevirksomhedkanvurdere,omdeterfordelagtigtatbrydekartelaftalen, spillerfirefaktorerindherpå.defirefaktorerpåvirkersamletvirksomhedensbeslutning. Nedenforerdefirefaktorerstilletop(Konkurrencestyrelsen,2004): Denkortsigtedegevinstvedatbrydeaftalen 21

28 Detlangsigtedetabvedkonkurrence,efteratbruddeteropdaget Hvornårdeandreopdageretbrudpåaftalen Diskonteringsrenten Treafdeovenfornævntefaktorerkanpositivtpåvirke,hvorvidtdenenkeltevirksomhed skalbrydekartelaftalen,menskunenafdemvilpåvirkenegativt. Detviløgefristelsentilatbrydeudafkartelletpositivt,hvisdenkortsigtedegevinsterhøj samtidigmed,atperioden,hvorkartelletikkeopdagerbruddet,erlang.diskonteringsrenc tenerligeledesenvigtigfaktor,dadiskonteringsrentenermedtilatbestemme,hvormeget virksomhedernelæggervægtpåfremtidensgevinsterogtab.vedenhøjerediskonteringsc rente,bliveretfremtidigttabmindrebyrdefuldt.deteraltsåkun,hvisdetlangsigtedetab vedatkonkurrereerforstort,atdenenkeltevirksomhedvilhavemindrelysttilatbryde aftalen. Gennemsigtigheden påvirker alle faktorerne undtagen diskonteringsrenten, hvorfor en øgetgennemsigtighedspillerenstorrolle.daeffekterneafdeforskelligefaktorerpåvirkeri forskellige retninger, er den samlede effekt af en øget gennemsigtighed usikker(konkurc rencestyrelsen,2004). NedenforkanseshvordangennemsigtighedenpåmarkedetvilpåvirkevalgetomkringafC vigelseafkartelaftalen. Figur3.3CForventetgevinst/tabvedbrudafkartelaftale Kilde:Konkurrencestyrelsen,2004,side216 22

29 Figur3.3tagerudgangspunkti,atderernensvirksomhederpåmarkedet.HvisallevirkC somhedernelaveretkartelogdelermonopolindtjeningen,vilhvervirksomhedkunneopnå enindtjeningpå!!!"#. pr.periode.hvisenenkeltvirksomhedvælgeratbrydekartelaftac len,vilvirksomhedenopnåindtjeningen!!!"#. pr.periode.denneindtjeningkandenafvic gende virksomhed fastholde, indtil de andre virksomheder i kartellet opdager afvigelsen. Efter kartellet har opdaget, at den afvigende virksomhed har brudt aftalen, vil alle virkc somhedernefåindtjeningen!!!"#!. pr.periode.veddenneindtjeningvilkartelletværeopc løst, og virksomhederne på markedet konkurrerer på helt normalt vis C en såkaldt NashC konkurrence. NashCkonkurrencenskerunderforudsætningaf,atallevirksomhedernevendertilbagetil normal konkurrencesituation. Det fremgår af figur 3.3 og den økonomiske teori, at!!!"#.! >!!!!"#.! >!!!!"#!..! Somtidligerenævntvilenvirksomhedafvigefrakartelaftalen,nårnutidsværdienaf!!!"#. i en periode er større end tabet forbundet med at få!!!"#!. i den fremtidige periode. Hvis man inddrager diskonteringsrentenr, vil det betyde, at man vælger at fravige fra aftalen, når: =!,!,,! 1/ 1 +!!!!"#.!!"#.! > =!!!,!!!, 1/ 1 +!! (!!"#.!!"#!.)! (Konkurrencestyrelsen2004,side216) Hvismankiggerpåfigur3.3fremgårdet,atarealetAerstørreendarealetB.Hvisdetteer tilfældetkandetbetalesigfordenenkeltevirksomhedatbrydekartelaftalen.enøgetgenc nemsigtighedpåmarkedetviloftebetyde,atbruddethurtigereopdages,ogperiodenefter karteldannelsenmedfuldkonkurrencevilblivelængere.samtidigvoksergevinstenvedat afvige, mens tabet bliver større, når bruddet hurtigt opdages. Ved øget gennemsigtighed bliverarealetaderformindreogarealetbbliverstørre(konkurrencestyrelsen,2004) #FreeKriding## Et marked, der består af to grupper af virksomheder, kartelvirksomheder og freecriders, kanhaveenbetydningfor,hvorvidtdeterfordelagtigtforenvirksomhedoverhovedetat deltageietkartel. Ifigur3.4ersituationenmedfreeCridersvist.Imodellennedenforerdetforudsat,atderer etstortantalafsmåvirksomhederibeggevirksomhedsgrupper.desudenerdetforudsat, atallevirksomhederneproducereretidentiskprodukt,allevirksomhederneharidentiske omkostningsfunktioner, og nye indtrængere er forhindret i at komme ind på markedet. 23

30 Slutteligterdetforudsat,atfreeCrider virksomhederne er pristagere (Lipczynski et al., 2013). Figur3.4CLigevægtmedKkartelvirksomhederogNCKfreeCriders Kilde:Lipczynskietal.,2013,side212 Ifigur3.4ervisttreforskelligediagrammer.DiagrammetihøjresideviserfreeCridervirkC somhedernes kollektive marginale omkostningsfunktion, som er alle freecridernes indivic duelle marginale omkostningsfunktioner summeret. Idet freecriders forudsættes at være pristagere,vilderesmarginaleomkostningsfunktionværeetudtrykforderesudbudsfunkc tion.diagrammetimidtenviserkartelletssituation,nårdererfreecriderspåmarkedet.på sammemådesomvedfreecriders,erkartelletskollektivemarginaleomkostningsfunktion fundetvedatsummeredeindividuellemarginaleomkostningsfunktioner.desudenerden residualeefterspørgselsfunktionforkartelletogsåvistimidterstediagram.denresiduale efterspørgselsfunktion for kartellet er fundet ved at trække freecrider virksomhedernes totaleudbudfraindustriensefterspørgselsfunktion. Kartelletmaksimererderesfællesprofit,nårdenresidualemarginaleomsætningerligmed karteldeltagernes kollektive marginale omkostningsfunktion. Kartellet opnår et udbud på!!, som samtidig fastlægger prisen!!, som bestemmes ud fra kartellets residuale efterc spørgselskurve.freecridervirksomhederne,somerpristagere,bestemmerderesudbudud frakartelletsfastlagteprispå!! ogopnårderforetudbudpå!!.detkansesidetmidterste diagramatindustrienssamledeudbudbliver!! +!!. Foratse,hvadfreeCridervirksomhedernefårudafatståudenforkartellet,skaldiagramC metivenstresideaffigur3.4anvendes.diagrammetvisersammenligningenafenindivic duelkarteldeltagerogenfreecridersudbudogprofit.grundentil,atsammenligningenkan ske i samme diagram, er forudsætningen om, at alle virksomhederne på markedet har 24

31 samme marginale omkostningsfunktion. Når kartellet har fastlagt den samlede mængde, derskaludbydes,bliverdennemængdefordeltpåallededeltagendevirksomheder.hver karteldeltagerskalderforudbyde!! =!! /!!,mensfreecridervirksomhederneerpristagec re,hvorfordekanudbyde!! =!! /(!!).Detbetyder,atenfreeCridervirksomhedkan udbydemereendenkarteldeltagendevirksomhed.dafreecriderskanudbydemeretilden sammeprissomkartellet,vildetbetydeatderesprofiterhøjere.denekstraprofit,somen freecridervirksomhedopnårvedatståudenforkartellet,ervistivenstrediagramifigur 3.4,somdetskraveredeområdesomerforskellenmellemkarteldeltagerensogfreeCrider virksomhedensudbud. EnsituationmedfreeCriderspåmarkedetharderforstorbetydningfordannelsenafetkarC tel.dettekanbegrundesmedspørgsmålet: Hvorforskulleenvirksomhedvælgeatdeltage ietkartel,hvisdetermereprofitabeltatståudenforkartellet? Truslenomkringkartellets stabilitetstiger,nårderfindesfreecriderspåmarkedet.detfremgåraffigur3.4,atenhver karteldeltagerkanvælgeatøgesitudbudogdermedopnåenstørreprofit(lipczynskiet al.,2013).markedsgennemsigtighedenvilsomtidligerenævntpåvirkevirksomhedensrisic koforefterfølgendeatblivestraffetafkartellet. 3.6.#Bekæmpelse#af#karteller# Somtidligerenævnterdetenforudsætning,atdenforventedeprofitvedatindgåietkartel skalværestørreenddenforventedestrafitilfældeafbrud.deterdermedmyndighedernes opgaveatsørgefor,atdeforventedeomkostningervedatdeltageietkartelerstørreend detforventedeudbytte.omkostningerneveddeltagelsekanhævesvedatøgesandsynligc hedenfor,atetkartelbliveropdagetogvedathævestørrelsenpåstraffen(damgaardetal. 2011).IDanmarkerdetKonkurrenceCogForbrugerstyrelsen,derhartilopgaveatstyrke konkurrencenblandtandetvedopdagelseafkarteller(kfst(c),2014) #KonkurrenceK#og#Forbrugerstyrelsen# KFSTerendelafErhvervsogVækstministerietogerpolitiskuafhængigepåenrækkeomC råder. KFST har til formål at informere og vejlede virksomheder og forbrugere. KFST har særligt fokus på at afsløre karteller, da de medfører økonomiske konsekvenser for både virksomhederogforbrugere.såledesopfordrerkfsttilatanmeldealleformerforkartelc dannelserogbrudpåkonkurrenceloven.kfstundersøgeranmeldelsercblandtandetvia uanmeldte kontrolundersøgelser af virksomheder. Hvis der findes brud på loven, sendes sagenvideretilsøikmedhenblikpåstrafferetligforfølgelse. Det er ligeledes styrelsens opgave at offentliggøre kartelsagerne og bødevedtægterne, så samfundetbliverinformeretomvirksomhedernesbrudpåloven.itidenefterafgørelserne 25

32 forsøgerkfstatlavelovforbedrendearbejdeforatforebyggeeventuellenyeulovligeaftac ler(kfst(c),2014) #Afsløring#af#budkarteller# Myndighederneharregistreretnogletypiskesporefteretbudkartelogopfordrersamtidig samfundet til at holde øje med sporene. Først og fremmest kigger konkurrencestyrelsen efter,omderermistænkeligemønstrevedlicitationerneellerbuddene.dissemønstrekan værestavefejlitilbuddene,dergårigen,hvisbuddeneerlavetpåbaggrundafdesamme materialer.detkanforekomme,atvinderbuddeneroterermellemdedeltagendevirksomc hederietsærligtmønster.nyeaktørerpåmarkedetvilofteafgiveettilbudmedenmarc kantreduktionipriseniforholdtildeandreaktører.deterettydeligttegnpåtilbudskoorc dinering. Manglendebudtagetibetragtningafantaludbyderepåmarkedet,kanværeettegnpåtilC budskoordinering. Konkurrencestyrelsen kigger efter, om der er nogle geografiske områc der,derikkeafgiverbud,dadetkanværetegnpåmarkedsdeling.detkanogsåværeopc sigtsvækkende,hvistilbudsgiverepludseligtrækkerderestilbudtilbage. Nårudbydernevedenlicitationerindgåetietkartelsamarbejde,vilkarteldeltagernehave bestemt vinderen på forhånd. De andre karteldeltagere vil dermed aflevere et proforma bud,dadetpåforhåndvides,atlicitationenertabt.proformatilbuddenekanafslørekartelc let,dadetafgivnetilbudkanværelangthøjereendforventetiforholdtiltidligerebud,afgic vetafsammevirksomhed.proformabuddenekanligeledesværesjuskedeogmangledele afberegninger.identiskefejlogberegningeriproformabuddenekanvækkemyndighederc nesmistanke. Nårkonkurrencestyrelsenforetageruanmeldtekontrolbesøg,undersøgerde,omengiven virksomhedharhaftkendskabtilfortroligeoplysninger.detundersøges,omvirksomheden harhaftadgangtilkonkurrenternespriserellergebyrer.mankaneksempelvisheltkonkret undersøgeomf.eks.wordcdokumentereroprettetafdensammeperson,hvorvedmankan afsløre,omenvirksomhedharrettetienkonkurrentstilbud. TilsidstbørdeinvolveredeparterværeopmærksommepådialogenmellemdetilbudsgiC vendevirksomheder.derkanbrugesbestemteterminologier,derafslører,attilbudsgiverc neharenrelation ud over licitationerne. Det kan endda forekomme, at karteldeltagerne direktetaleroversig(kfst(b),2015). KFSTharøgetopmærksomhedenpåkartellerforatfåafsløretflereulovligeaftalerpåmarC kedet.i2013harkfstanmeldttolvsagertilsøik,hvilketerdethøjesteantalnogensinde 26

33 (KFST (c), 2014). For at øge anmeldelser af kartelaftaler kan offentligec og private virkc somhedersøgeerstatning,hvisdeerblevetførtbaglysetafetkartel.sikkerhedenforerc statning skal fremme antallet af anmeldelser, og dermed styrke konkurrencen (KFST, 2012). Konkurrencestyrelsen tilbyder ligeledes, at karteldeltagerne kan søge om straflempelse. StraflempelsenbestårafentenfritagelseforbødeCog/ellerfængselsstraf,etsåkaldttiltaleC frafaldellereneventuelnedsættelseafbødenog/ellerfængselsstraffen(kfst(b),2013). Foratenkarteldeltagerkanblivefritagetforenbødeog/ellerfængselsstraf,erdernogle betingelser,derskalværeopfyldt.betingelsernefortiltalefrafaldfindesikrl. 23a,hvor de forskellige situationer er fremstillet. De centrale betingelser i ansøgningen er dog, at karteldeltagerenskalværedenførste,derhenvendersigtilkfstoggiveroplysningeromc kringkartellet,sommyndighederneikketidligereharværetibesiddelseaf.desudenskal deltagerensamarbejdeunderhelesagsbehandlingen.nårkarteldeltagerensøgeromstrafc fritagelse,erdetenforudsætning,atkarteldeltagerenharbragtsindeltagelseikartellettil ophør,samtatkarteldeltagerenikkemåhavetvungetandretilatdeltageikartellet(kfst (c),2013). Hvisansøgerenikkeerdenførstetilatsladreomkringkartellettilmyndighederne,vilanC søgningenautomatiskblivebehandletsomenansøgningomkringstrafnedsættelse.derer firebetingelser,derskalværeopfyldtforatkunnegiveenstrafnedsættelseibødensstørc relse.enforudsætningforoverhovedetatkunneopnåenstrafnedsættelseer,atkarteldelc tagerenkangiveoplysningeromkartellet,somindebærerenbetydeligmerværdi.derudc overerbetingelsernedesammesomvedfritagelseafstraf,nemligsamarbejdemedmync dighederne,ophørafdeltagelseikartelletogingentvangafandretildeltagelseikartellet. Hvismanerdenandenkarteldeltager,derkommermedenbetydeligmerværdiafinformaC tionertilmyndighederne,vilmankunneopnåennedsættelseafbødenpå50pct..hvisman erdentredje,vilstrafnedsættelsenudgøre30pct.ogforderesterendeansøgerevilstrafc nedsættelsenvære20pct.(kfst(d),2013).straflempelsenskalletteafsløringenafkartelc lerogmindskelystentilatindgåietkarteliførsteomgang #Øget#strafferamme# Virksomheder bliver straffet, hvis de har overtrådt Krl. 23. Budkarteller bliver desuden straffetefter 23,stk.3,nr.4.Myndighederneskalsomtidligerenævntsørgefor,atden potentiellegevinstvedulovligadfærderstørreenddenpotentiellegevinstveddenlovlige adfærd. 27

34 Tabel3.1CNystrafferamme Overtrædelsens grovhed Grundbeløbet for virksomheder fra 1/ Grundbeløbet for virksomheder før 1/ Grundbeløbet for fysiske personer fra 1/ Grundbeløbet for fysiske personer før 1/ Mindre alvorlige overtrædelser < 4 mio. kr kr. > kr. Alvorlige overtrædelser Mellem 4 mio. kr. og 20 mio. kr til 15 mio. kr. > kr. < kr. Meget alvorlige overtrædelser > 20 mio. kr. > 15 mio. kr. > kr. Kilde:RedigeretudgaveafChristensen&Svane,2012 Bødeudmålingen bliver bestemt efter virksomhedens omsætningsstørrelse samt varighec denoggrovhedenaflovovertrædelsen.strafferammenblevhævetpr.1marts2013forat mindskelystentilatindgåietkartel.særligtdepersonligebødererblevethævet.udover destørrebøderkandetgivefængselsstrafatbegåøkonomiskkriminalitet(gersing,2013). Lovændringerne er ikke med tilbagevirkende kraft. Agnete Gersing, direktør for KonkurC rencecogforbrugerstyrelsenmeneratskærpelsenvilgivestyrelsenlangtbedremulighec derforatbekæmpealvorligeovertrædelsereffektivt(christensen&svane,2012). 3.7.#Konsekvenserne#af#et#kartel# Somtidligerenævnterformåletmeddannelsenafetkartelatbegrænsekonkurrencenpå markedet.kartelletsultimativemåliforbindelsemedbegrænsningenafkonkurrencener atøgekartelletsprofitpåbekostningafkøberneog/ellerforbrugerne. Etkartelbrugerderforprisensometværktøjtilatopnåmålet.DererdogogsåandrekonC sekvenserforbundetmedkarteldannelsenpåetmarkedcnemligproduktogprocesinnovac tionensamtdenoverordnedevelfærdseffekt(damgaardetal.2011) #Konsekvensen#af#højere#priser# Etkartelforventeratkunneøgeprisenogdervedfåenhøjereprofit.Figur3.5visersituatiC onen,hvoretkartelerdannetogtagerenkartelprisfremfordenkontrafaktiskepris.ved karteldannelsenvilkartelletopnåenprofitsvarendetilarealaifigur3.5.arealetaviser denfællesprofit,somkartelletopnårved,atnoglekøberefortsatkøberprodukternetrods højerepriser.grundetdenhøjereprispåmarkedetvilkarteldeltagernemisteendelkøbec re,somikkevilbetaledenhøjeprisforprodukterne.tabetafkøbereervistifigur3.5som arealetb.(damgaardetal.2011).nårkartellererpåspilienbranche,tagerdeigennemc snitoverpriseriforholdtildenkontrafaktiskeprispåmellem10og50pct.(gersing,2015). 28

35 Figur3.5CIllustrationafpriseffektenvedkartelaktivitet Kilde:Damgaardetal.2011,side12 Prisstigningervilgenereltpåvirkekøberneidownstreammarkedet.TypiskharkartelvirkC somhedernes kunder mulighed for at videregive de ekstra omkostninger ved karteloverc prisersamtreducereudbuddettilkøbernelængerenedeisupplychain.deterderforisidc steendeforbrugerne,derkommertilatbetaleforkartelvirksomhedernesoverpriser.iforc bindelse med offentlige licitationer, vil det derfor i sidste ende være skatteborgerne, der betalerforoverpriserne(damgaardetal.2011) #ProduktK#og#procesinnovation## KarteldannelsevilpåvirkehastighedenafproduktCogprocesinnovation.LavproduktinnoC vationharenlangvarigeffektpåprodukterneskvalitetogvariation,menslavprocesinnoc vationpåvirkerdeninterneeffektivitetogproduktivitet.karteldannelsereducererkonkurc rencen på markedet. FreeCrider virksomhederne får derfor et incitament til at investere i forskning og udvikling for at kunne overleve på markedet ved at differentiere deres proc duktellerøgeproduktiviteten. Innovationvilderfordestabiliserekartelletvedatgøredetsværereforkarteldeltagerneat opretholde kartelaftalen, og det giver derfor yderligere incitamenter for karteldeltagerne tilatreducereinnovationenisektoren.underkarteldannelsevilprodukterneskvalitetog variationblivemindre,endhvisvirksomhedernehavdekonkurreret.øgetproduktvariatic onerenvigtigårsagtilpåvirkningenafconsumersurplus,daforbrugernebliverpåvirket negativt af reduceret produktvariation. Ligeledes vil en lavere produktkvalitet betyde, at forbrugerneopnårmindreforpengene(damgaardetal.2011). 29