M's. M har nedlagt selvstændig påstand om, at X til M skal betale kr. med procesrente fra den 19. oktober 2010.

Transkript

1 '3-KAW999SC:Sess ' RETTEN HOLSTEBRO ti C ti (X) (X) Udskrift af dbgen DOM Afsagt den 23. apri 2013 i sag nr. BS / 2012: Uddannesescenter X d Ligebehandingsnævnet s andatar fr Aaiegade København K M Sagens baggrund g parternes påstande Sagen vedrører prøvese af en afgørese truffet af Ligebehandingsnævnet i en sag ee sagsøgeren, Uddannesescenter X i det føgende kadet X g sagsøgte, M X's påstand er, at M tipigtes at anerkende, at X ikke har handet i strid ed frskesbehandingsven under M's uddannesesfrøb hs X i periden 11. januar 2010 ti 25. august M's påstand er frifindese. M har nedagt sevstændig påstand, at X ti M ska betae kr. ed prcesrente fra den 19. ktber X har nedagt påstand frifindese verfr M's g subsidiært frifindese d betaing af et indre beøb. sevstændige påstand Opysningerne i sagen Ligebehandingsnævnet traf den 8. februar føgende afgørese i sagen ee s kager g X s indkagede: M 11 Kagen drejer sig frskesbehanding på grund af reigin i frbindese ed, at kager, der var usi, ikke ønskede at sage på ad ed svinekød under sin uddannese ti ernæringsassistent Ligebehandingsnævnets afgørese Det var i strid ed frskesbehandingsven, at kager s usi ikke kunne bive fritaget fr at sage på ad ed svinekød. STDU St 1-STO 1-K 194-TJ-LUI-MU).\024

2 ti C KA\'999S : Sess t-6172:32. Side 2/23 ti U U Indkagede ska inden 14 dage betae en gdtgørese ti kageren på kr. ed prcesrente fra den 19. ktber 2010, hvr kagen er dtaget i Ligebehandingsnævnet Sagsfrestiing Kager er født i Libann g pvkset i Danark. Hun er usi g bærer tørkæde. Hun var i 201 O under uddannese ti ernæringsassistent på en erhvervsske. Kager ønskede s usi ikke at sage på ad ed svinekød, en hun kunne gdt røre ved svinekød g tiberede ad ed det. Indkagede (uddannesesstedet) krævede, at hun skue sage på den ad, der indehdt svinekød. Hun behøvede ikke spise aden, en kunne spytte den ud efter hun havde sagt på den. De henviste i den frbindese ti, at det var besuttet i de fagige udvag fr ernæringsassistentuddannesen g gastrnuddannesen, at ae eever skue sage på a aden. Kager har freagt udskrift af satae af 30. august 201 O ed en afdeingseder g en studievejeder fra indkagede. Det fregår heraf bandt andet, at indkagede pyser, at det er en rege på stedet, at an ska sage på a ting. Det gæder gså vegetarer. Denne rege står ingen steder, en regen er ige så gisk s at vaske sine hænder. Kageren frtæer, at hun har bevist, at hun kan ave ad, sev hun ikke sager på den. Herti svarer studievejederen, at hun ikke f'ar v ti at undgå at sage på aden. Under sataen siger kageren, at hendes reigin frbyder hende at sage. Kager henviser ti, at der er reiginsfrihed i Danark. Herti får hun pyst, at hun ska finde nget andet at ave. Hun kan bive ekaniker eer tører. Der biver fra indkagedes side givet udtryk fr, at det ikke er indkagede, der tvinger kager. Det er det fagige udvag. Kager stppede på uddannesen. Kager har efterføgende skrevet ti fere frskeige sker, hvr hun har fået pyst, at an gdt kan tage uddannesen ti ernæringsassistent uden at sage på svinekød, en at an ikke kan undgå berøring ed det. Hun har s dkuentatin fr dette indsendt ais fra tre andre sker. Kager har desuden rettet henvendese ti undervisningsinisteriet, s har pyst, at der i uddannesen ikke er krav, at an ska sage på at. Sken kan derfr ikke stie krav, at eeverne ska sage på svinekød eer akh. Hvis an eksepevis er aergisk eer af reigiøse årsager ikke kan sage på bestete fødevarer, kan an aftae ed sken g praktikvirksheden, hvrdan en sagsvurdering i disse tifæde kan finde sted. Parternes beærkninger ST01} St STO 1-K 194-TJ-LO 1-MU0-\024

3 ti C KAW999SC:Sess Side 3/23 ti U U Kager påstår, at hun er bevet udsat fr frskesbehanding på grund af reigin. Hun ønsker derfr en gdtgørese. Hun henviser ti, at indkagede pyste, at hvis hun ikke kunne eve p ti kravet at sage på aden, åtte hun skifte ti en anden uddannesesretning, sås sagter eer bager, frdi an indenfr disse t uddanneser ikke sagte så eget på aden. Hun fik gentagne gange at vide af sken, at den uddannese, hun var i gang ed, ikke var nget fr en usi s hende. Da hun vie ede sig ud af sit studie, vie studievejederen skrive s årsag herti, at hun ikke trivedes i skens ijø, hviket kager dg ikke accepterede s udedesesgrund. Hun pyser, at det fregår af udedesesbanketten, at "[kagers navn] er stppet s eev på ad ti ennesker, da hun har føt et strt pres fra ærerne, da besutningen at ae eever ska sage på aden ikke passer ti hendes reigin (usi)". Kager gør pærks på, at de kae fagige udvag fr ernæringsassistent g gastrnuddannesen ska gdkende praktikpadser g har indfydese på de undervisningspaner, den tekniske ske føger. Kager er enig i, at de fagige udvag besteer reger uddannesens å g raer fr undervisningens indhd, herunder eventuee niveaukrav. Udvagene har ikke ti pgave at fastsætte reger fr, hvredes fagærerne ska genneføre undervisningen ed henbik på, at eeverne pnår de fastagte fagige kpetencer. Kager ener, at eeverne kan pnå de krævede fagige kpetencer ved at sage på retter frestiet af kød fra andre dyr end svin. Kager ener ikke, at det fagige udvag har hjee ti at fastsætte krav, at eeverne ska sage på retter frestiet af svinekød. De fagige udvag ska respektere g verhde frskesbehandingsvens reger i udøntningen af deres pgaver i henhd ti v erhvervsuddanneser. Indkagede kan ikke undade at tage stiing ti spørgsået igebehanding bt ved at spørge det fagige udvag g efterføgende ukritisk henhde sig ti udvagets svar. Kravet, at uddannesen ikke kan genneføres, uden at en eev sager på aden, vi betyde, at visse persngrupper udeukkes fra at genneføre uddannesen. Dette gæder fr eksepe vegetarer, veganere g diabetikere, s udeukkes på grund af persnige hdninger ti ernæring eer sygdsfrhd. Derudver udeukkes visse reigiøse grupper fr eksepe usier g jøder. Kager gør pærks på, at uddannesen priært sigter d beskæftigese i strkøkkener på institutiner g i kantiner. Hun kan derfr udærket arbejde STD06144b SOI-STOI KI94-TJ-LOI MOO \D24

4 ti C KAW999SC: Ses.s -6 t7234 Side 4/23 ti U U inden fr faget, idet hun nrat adrig vi være aene i et køkken, hvrfr der atid vi være en kega ti stede, s kan sage på aden. Satidig ska kager ikke nødvendigvis arbejde på en arbejdspads, hvr sagning af ad frestiet af svinekød er en ufravigeig frudsætning. Kager henviser desuden ti en artike fra fagbadet køkkeniv nr. 11 fra 2006 enet integratin ed aden. Det fregår fere steder i artikerne, at edarbejderne i køkkenerne ska kunne røre ved svinekød, hvrid der ikke står nget, at edarbejderne ska kunne sage på ad frestiet af svinekød. Kager gør pærks på, at det ikke fregår af indkagedes hjeeside, at det er en betingese fr at kunne genneføre uddannesen, at eeverne ska sage på ad frestiet af svinekød. Sken burde, hvis dette er tifædet, i frbindese ed ptagesen sikre sig, at eeverne er parat ti at sage på svinekød i stedet fr først angt inde i uddannesesfrøbet at pyse eeven denne ufravigeige frudsætning. Kager er uenig i indkagedes synspunkt, at eeverne ska sage på a ad, herunder svinekød ed den begrundese, at fk kan dø af den ad, kager aver, hvis hun ikke sager på aden, idet aden kunne være frdærvet. Kager ener, at udgangspunktet å være, at hverken eever eer andre persner ska sage på ad, s an kan bive syg af. Kager pyser, at det fravær hun havde i frbindese ed uddannesen priært skydtes den negative frskesbehanding, hun var udsat fr i frbindese ed undervisningen på sken, g frdi hun ikke dtg støtte eer bt frståese fr situatinen fra sken. Indkagede har ikke pyst, hvike initiativer de har taget fr at reducere kagers fravær g derigenne frsøge at fasthde hende på uddannesen g sikre genneførese af grundfrøbet Sken har derid fasthdt kravet, at kager skue sage på svinekød, ve vidende at dette krav vie gøre det uuigt fr hende at genneføre uddannesen. Hun bev efter en praktik i en vuggestue af praktikstedet vurderet s "en eget engageret pige", "er eget tjenesteviig vi utrig gerne ære nget", "er sød, gængeig siende g gad" sat "har en rigtig gd hur". Kager anfører, at frskesbehanding inden fr erhvervsæssig uddannese er fattet af frskesbehandingsven. Indkagede påstår, at de ikke har udsat kager fr frskesbehanding på grund af reigin. De gør gædende, at kagen bør afvises, frdi den ikke er fattet af frskesbehandingsven. STD SU 1-STO 1-K 194-1'3 LO 1-MIKI \024

5 ti C ti U U :3--KAW999SC:Sess Side 5/23 Indkagede anfører, at de fagige udvag kart har anført, at sag er en de af den sensrik, s vedrører kpetenceået Man kan ikke vurdere surt, sødt, sat, bittert eer fr den sags skyd "uai" uden at kunne sage. Dette gæder fr ae uanset køn, race, hudfarve, reigin eer tr, pitisk anskuese, seksue rientering, ader, handicap, eer natina, scia eer etnisk prindese. Det fagige udvag er det rgan, der er ed ti at beskrive, hvrdan g hvike fag eeverne ska have fr at eve p ti de krav, s erhvervsivet stier ti de uddannede inden fr de frskeige fagråder. N år disse udvag sasteende har givet sken edhd i, at an ikke kan genneføre en uddannese indenfr deres råder uden at sage på den ad, an frestier, kan de s ske ikke gøre andet end at stie dette krav ti ae de eever, der væger denne vej. Indkagede har freagt en skrivese fra det fagige udvag fr gastrnuddannesen fra 2005, hvraf det fregår, at "Det at en eev ikke vi røre/sage på den ad der tiberedes, s ed i pæringen/uddannesen, finder udvaget ufreneigt ed fagbekendtgøresen." Indkagede pyser gså, at kager havde strt fravær fra undervisningen. Hun havde i periden, fra hun begyndte på uddannesen den 11. januar 2010, ti hun edte sig ud den 25. august 2010, et fravær på saenagt ca. fe undervisningsuger, hvraf den største de var uvigt fravær. Fe ugers fravær ud af 23 ugers undervisning var så str en prcentde, at der øbende var diag ed kager hendes ansvar fr at genneføre den uddannese, hun sev havde vagt. Indkagede prøvede gså at vejede kager ti andre fagråder, da hun fasthdt, at hun ikke vie sage på svinekød. Ved det sidste øde ed kager gav indkagede hende uighed fr at gå hje g verveje de vejedningsfrsag, hun havde fået. Hun vagte sev den efterføgende dag at ede sig ud af sken. Indkagede anfører, at sagen prindeigt drejer sig en enket eevs tistedeværese, engageent g tivatin. Indkagede ener ikke, at kagers fagige engageent g interesse i at detage i undervisningen var på et ønskeigt niveau fr en eev, der virkeig var tiveret fr at genneføre en fagig uddannese s ernæringsassistent De ener, at baggrunden fr kagen er het utifredsstiende fravær fra kagers side. Ligebehandingsnævnets beærkninger g knkusin Kagen er fattet af frskesbehandingsven, idet indkagede å anses fr at drive uddannesesvirkshed i fr af erhvervsuddannese. Indkagede er derfr frpigtet ti at verhde frskesbehandingsvens reger. STI)()(, 1446 SII STOI-K 194- T3-LO 1-M00-\024

6 ti C ,13-KAW999SC: Ses s Side 6/23 ti U U (X) Det fregår af v frbud d frskesbehanding på arbejdsarkedet, at der ved frskesbehanding frstås enhver direkte eer indirekte frskesbehanding på grund af bandt andet reigin. Der freigger direkte frskesbehanding, når en persn på grund af bandt andet reigin behandes ringere end en anden biver, er bevet eer vie bive behandet i en tisvarende situatin. Der freigger indirekte frskesbehanding, hvis en tisyneadende neutra besteese, betingese eer praksis vi stie persner ed bandt andet en bestet reigiøs verbevisning ringere end andre persner, edindre den pågædende besteese, betingese eer praksis er bjektivt begrundet i et sagigt frå, g iderne ti at pnå det er hensigtsæssige g nødvendige. Hvis en persn, der anser sig fr krænket, påviser faktiske stændigheder, s giver anedning ti at frde, at der udøves direkte eer indirekte frskesbehanding, påhvier det dparten at bevise, at igebehandingsprincippet ikke er bevet krænket. Nævnet har agt ti grund, at det strider d kagers reigin både at sage på g at spise svinekød. Ligebehandingsnævnet finder, at kager har påvist faktiske stændigheder, der giver anedning ti at frde, at hun har været udsat fr indirekte frskesbehanding. Nævnet har herved agt vægt på, at indkagedes krav at ae eever skue sage på aden, herunder ad ed svinekød, stier kager, der er usi, ringere end andre eever i frhd ti uigheden fr at få en uddannese ti ernæringsassisten t. Indkagede har ikke gdtgjrt, at igebehandingsprincippet ikke er bevet krænket. Nævnet har i den frbindese agt vægt på, at indkagede ikke i tistrækkeigt fang har dkuenteret, at det var nødvendigt fr en frsvarig genneførese af uddannesen, at kager skue sage på ad ed svinekød, når hun i øvrigt kunne sage på a anden ad g heer ikke havde nget prbe ed at tiberede ad ed svinekød. Det fregår såedes gså af undervisningsinisteriets brev ti kager, at det ikke er et krav, at an sager på a ad, g at sken ikke kunne stie krav, at kager skue sage på svinekød eer akh. Svarene på kagers henvendeser ti andre uddannesesinstitutiner, hvr an kan uddanne sig ti ernæringsassistent, underbygger dette yderigere. Nævnet finder anedning ti at beærke, at det ikke fritager indkagede fra frpigteserne efter frskesbehandingsven, at de fagige udvag har STD SUI-STO 1-K 194 TJ Ltii M<KI \024

7 ti C ti U U t3-kaw999sc: Sess -611'237 Side 7/23 tikendegivet, at eeverne ska sage på a den ad, der tiberedes, hvis de ska genneføre uddannesen. Indkagede har en sevstændig frpigtese ti at verhde frskesbehandingsvens reger. Kager rar derfr edhd i kagen. Gdtgørese Kager tikendes en gdtgørese, der passende skønsæssigt kan fastsættes ti kr. Ligebehandingsnævnet har ved fastsættese af gdtgøresens størrese taget udgangspunkt i et skøn ver sagens faktiske stændigheder, herunder karakteren g avren af den skete krænkese, iges det er tiagt skærpende betydning, at indkagede har fasthdt kravet, at kager skue sage på svinekødet ed den knsekvens, at kager ikke genneførte uddannesen. Indkagede ska herefter betae kr. ti kager ed prcesrente fra den 19. ktber 2010, hvr sagen bev indbragt fr Ligebehandingsnævnet Beøbet ska betaes inden 14 dage. 11 X har registret, at M i periden uge ti uge O havde ikke gdkendt fravær i 70 ektiner, k fr sent ti ektin g havde gdkendt fravær i 44 ektiner. Af en registrering af fraværsdetajer fr ikke gdkendt fravær fregår, at i januar 2010 var fraværende i 16 ektiner, i februar 2010 i 9 ektiner, i arts 2010 i 13 ektiner, i apri 2010 i O ektiner, i aj 2010 i 20 ektiner, i juni g jui 2010 i O ektiner g i august 2010 i 12 ektiner. Af registrering af fraværsdetajer fr gdkendt fravær fregår, at M havde gdkendt fravær i arts 2010 i 13 ektiner, i apri 2010 i O ektiner, i aj 2010 i 14 ektiner, i juni g jui 20 O i O ektiner g i august 20 O i 17 ektiner. M Fr sen freøde er registret ed i at 00 inutter frdet på 5 ektiner i periden den 9. februar 2010 ti den 26. aj Den 30. august 201 O havde M en satae ed studievejeder L1 g afdeingseder L2 X Denne satae ydptg M uden de øvrige detageres viden. Sataen er under sagen freagt s såve ydfi s udskrift heraf avet af Københavns Rethjæp. Af sidstnævnte fregår bandt andet føgende: 11 STDU SOI-STOI-K 194-T3-LOI-MOO \D24

8 ti C KAW999SC:Sess Side 8/23 ti U U Detagende persner: L er L1 L2 er M er L2 M M: Jeg er idt bekyret frdi jeg ska sage på svinekød. L: ( L1 ) Der er en rege vi har her på stedet, at an sager på a ting, vi siger ikke, at an ska synke det, en an ska sage på det. Det gæder ae, det gæder gså vegetarer. Det gæder ae vres eever. Man kan ikke ave ad ti andre ennesker, hvis an ikke kan sage på aden, an kan risikere sende nget frdærvet ad ind ti nge ennesker. Det kan an bive rigtig syg af. Det kan an gså gå hen g dø af. Derfr er bare en rege vi har på ad ti ennesker. Den er bare ikke ti at undvige. M: Jeg synes ikke, det står ngen steder. L: Det kan gdt være, det ikke står ngen steder, en det er en rege der er, der er så gisk, iges at an ska huske at vaske fingre, når an ska sage på aden, når an ska servere det fr andre ennesker. Man kan ikke vide aden er frdærvet. M: Jeg synes, at an kan vide aden er frdærvet. L: Man kan ikke vide, an har ket fr eget sat i. Man kan have ket så eget sat i aden eer peber i aden, at det er userverbart, at det ikke kan spises, derfr kan aden gdt være OK, det kan gdt være friske råvarer, en an kan ved et uhed være ket ti at verkrydre det, så det faktisk heer ikke er ti at spise. M: Hvis an er gd ti at ave ad, kan det ikke ske. L : Hvad er det du vi sige? Vi du ind ti J's hd. Det er en rege, s vi har diskuteret rigtig ange gange... Det er bare en rege, at an ska sage på a aden. Man ska sage på aden, det gæder dig g det gæder ae de andre eever. M: Der var en, s var vegetar, hun fik v ti at frtsætte, det var der ingen prbeer i. L: J eg ved ikke, det er fregået før eer efter serferien, en efter serferien har vi være nødt ti at sige, at vi har en fast rege, g det er den vi efterever ae saen. M: Synes du ikke det er uretfærdigt. L: Nej det synes jeg faktisk ikke. M: Man ska tage hensyn ti in reigin. STDU61446 SOI STOI-K 194-T3-LOI-MOU-\D24

9 ti C ti U U KAW999SC:Sess Side 9/23 L : Det synes jeg faktisk ikke det er. Det er frdi vi har en uddannese i Danark, der går på, at an ska kunne ave an ti ae ennesker. M: Jeg har bevist, at jeg kan ave ad, sev jeg ikke sager på det. L: Du får ikke v ti at undgå at sage på aden. Det gør du sipethen ikke. Det ønsker jeg ikke at diskutere ere ed dig. Hvis det ska diskuteres yderigere biver det ed in afdeingseder. Ska vi ukke det her. M. Er ae ærerne enig det her? L: Det kan jeg ve dig. M: Der er ikke en eneste. L : Der er en aftae, der er vedtaget i ærergruppen, så ae ærere er enige. J eg kan sevføgeig ikke garantere dig, at du ikke på et tidspunkt øder en, der gå ud ver det regesæt, vi har avet. Frdi ae ennesker er, s de er. L2, L2 (ker ind i kaet). L: Mine pædaggiske evner række ikke ængere. kan sipethen ikke frstå, at an ska sage på aden, g hun ener, det er en hetz jeg har d hende. L2 ( L2 ): Det er det j ikke. M: Jeg synes, at burde tage hensyn ti in reigin. L2: Det gør vi j gså. Vi tager a det hensyn, der kan ade sig gøre. Men jeg har sev haft den inde ver det fagig udvag fr disse uddanneser her, g an kan ikke få en uddannese inden fr køkkenfagene uden at an sager på aden. Der er ingen der siger, M at du ska spise en hav ksesteg, fr at sage på det eer svinekød eer supper, en an ska sage det, an kan ikke have de bedste fagige intentiner g ave nget direkte ud fra pskrifter, når an ikke ved, hvrdan sagen ska være i prduktet. Lad ig tage et eksepe - en der er ude at købe vin p - en vinkypper hvis de skue sage på a det vin, s de køber, så er de død harende fude, inden der er gået ret ang tid. De tager det ind i unden, bruger sagsøgene, så kan de spytte det ud igen, g det er sådan nget an franger s iniu. Det er ikke nget vi har fundet på s ske, det er nget an siger inden fr fagråderne. Vi kan ikke have en ti at gå i et køkken, det så er ernæringsassistent, eer det er kk, uden at de vi sage på hvad de aver hvrdan er den i frhd ti de krydderier. I pskrifterne, det ved jeg gdt an kan føge savisk, en det kan gdt ske, at det krydderi, an bruger, har tabt idt af sin ara, så ska der idt ere i fr at give den rigtige sag, sådan kan det gdt være at de tisætningsstffer, så ska der idt ekstra i fr at give den rigtige knsistens sv. Det er atså vigtigt. Det er atså ikke nget vi finder på i frhd ti din reigin, det er ae. L : Det er nget der er bevet straet p på efter serferien, g det er derfr du ærker det så arkant nu, g det er frdi vi gså er bevet påagt det af det M STD SUI-STO 1 K 194-TJ LO 1-M00-\024

10 ti C KAW999SC: Ses s t Side 10/23 ti U U fagige udvag. Det er j ikke kun i X vi har denne prbeatik, det er en prbeatik, der er på andspan. Det er nget an er enig. M: Synes du gså, at an skue give en vegetar uighed fr at bive uddannet. L2: Der er ingen der siger, at an ska synke det du ska bare have det ind i unden g sage på det. M: Jeg kan gdt give dig ret i, at det kan knibe ed peber g. L2: Ja, det kan det neig. Det an siger, fr at få den rigtige fagige indsigt i de ting, så ska an kunne sage på de ting an gør, så er der ingen der siger, at du ska synke det g få det ned i aven, an kan tage ind i unden, vende det i unden g bruge sine sagsøg, fr sagsøgene sidder j i unden. Når an har fået sagen, så kan an spytte det ud i en spand. Det er der ingen, der frbyder en at gøre. M: Men jeg synes, ikke hvis an f.eks. ska ave en steg, så synes jeg ikke, at an ska sage på den. Det gør de andre j heer ikke. L2: En steg nej, det er j et het kødstykke, så ska du vide - hvad ska kerneteperaturen være i frhd ti kød, hvr er det ver den grænse, hvr det ikke er sundhedsskadeigt, g i frhd ti det er svinekød eer ksekød, så ska kerneteperaturen være? Du står j ikke g sager på en steg g aigeve, når du står g skærer det ud, så er der ange gang an tygger på det har det nu denne her når jeg ska servere det fr en kunde, så er det gdt at vide s kk, det er rigtigt ørt. Der kan an tygge på det g spytte det ud igen. Du kan j ikke stå g spise stegen inden den er færdig. M: I køkkenet har an j ikke uighed fr at sage stegen. L2: Det har an, når an står g skærer den ud. M: Kteet sager an j ikke af. L2: Nej, det gør an ikke. Det behøver du heer ikke at gøre. I det stre hee ska an sage på en suppe ska an kunne sage på. M: Kan I ikke give ig andre uigheder, i stedet fr I bare siger, jeg ska sage på svinekød. L2: Så kan du bive ekaniker eer tøre. L : Så ænge du er på ad ti ennesker, så er der ikke andre uigheder. Så ska du væge en af de andre indgange. M: Så kan I væge at ade ig ave fisk i stedet fr. L : Vi kan ikke ave vgivningen fr en eevs skyd. L2: Vi kan ikke ade dig kun ave fisk. Vi kan ikke give dig et grundfrøb g sige du er egnet ti at ke ud i et køkken. Du kan ikke stå g ave fisk ae dage i et STD!I61446-SII-STOI KI94-T3-LUJ-MUO-\D24

11 ti C ti U U (X) KAW9:99SC: Sess Side køkken. Så ska du ave kying ae dage i et køkken. Du ska gerne videre herfra grundfrøbet M: J eg har bevist, at jeg kan ave ae de der svinekødretter. L2: Du ska bare sage på det det er et krav fra det fagige udvag, at an ska kunne sage på det. Det er ikke nget, vi aver s en hetz d dig. M: Det føer jeg, idet jeg ikke kan se det nget sted på skrift. Siger an ikke, at en v er en v, når an kan se det på skrift. L2: J, en jeg kan sagtens får det på skrift fra det fagige udvag det kan jeg sagtens få frestiet. L : Det kan gd freskaffes. L2: Jeg har sev ringet derver den sag er ket på it brd kring dig her i fråret. Der har jeg jeg ener heer ikke at an kan s sagter kan an heer ikke jeg har sev stået g sagt på everpstej fr at sage den er i rden inden at an hæder den p i frene g bager den det er ikke ae der kan, en. M: Jeg har j været i praktik g hende jeg var i praktik hs, hun gav ig v ti ikke at sage på svinekød. Hun var eget gad fr ig, hun har skrevet på den udtaese, at jeg var eget gd g var egnet. L : Der er frske på at være i praktik g at være i ære. M: Jeg kan gd få ærepads. Det kan jeg bevise ver fr jer. L : Det synes jeg, at du ska bevise. M: Hvis jeg kan bevise, at jeg kan få den ærepads, kan I så gdt. L : Nej, det er et regesæt, vi har fra det fagige udvag, g vi står s skegaranter fr, at du har genneført de å, der står i ven g de kan ikke. M: Hvrfr fik jeg ikke det at vide fra starten i inden jeg begyndte på denne uddannese? Jeg ved gdt, at du ange gange siger, at jeg ikke vi det her, en hvrfr trr du, at jeg biver ked af det g hder ig idt tibage, fr jeg føer ae saen er id ig i stedet fr at hjæpe. Andre steder tager fk hensyn. L2: Hvis du ikke vi sage M: Jeg vi ikke sage, det frbyder in reigin. Der er reiginsfrihed her i andet. L2: Så ska du finde nget andet at ave. Så ska du være ekaniker eer tøre. M: Det vi sige, at I vi tvinge ig ti at ave nget jeg ikke vi. L2. Tørerne spiser ikke træet g ekanikere gnaver ikke i dækkene. STDII St -STO-K 194-T3-LO 1-MUII-\024

12 ti C ti U U Q.3-KAW999SC :.S:ess t M: I vi tvinge ig ti at finde nget s jeg ikke vi. Side 12/23 L2: Ja. Det er ikke s der tvinger dig ti det, det er det fagige udvag. LI: Vi håndhæver det regesæt vi har fået. Vi har fået påbud at håndhæve L2: Vi har ange inden fr vres råde, s har sae reigin, de er bt ikke så på tværs, s du er. Vi har haft fere igenne, s gså har haft den reigin, s du har. M: Den anden studievejeder har sagt, at hun ikke har haft så ange usier. L2: Hun har ikke været her i ang tid. M: I har haft ange ed tørkæde? L2: Det har vi haft. LI: Vi har ikke haft hundrede. M: Det har jeg heer ikke sagt i har haft hundrede. Jeg spurgte I har haft ange. L2: De har sagt på det, der har ikke været ngen prbeer. Der er ngen, der er eget ere fast i det end andre. M: Det føer jeg I er på denne ske. L2: Det er der ikke nget at gøre ved. Vi retter s efter de regesæt, der biver udstukket i frhd ti dig det har vi diskuteret et syste der gæder fr andre evnedsiddesker i hee andet. Det bev diskuteret på et øde i nsd ags, g det er der, det bev edt ud at sådan er det. Det har det fagige udvag bestet. Man ska sage på, det an aver. M: Jeg har diskuteret det ange gange, jeg vi j ikke være her på grund af pengene, så kunne jeg gå på bistand, ke i praktik g få højere øn end det her. Det er frdi jeg gerne vi, en det der få ig ti at hde ig tibage, at jeg ska spise svinekød. Det får ig ti at hde ig tibage. L2: Du ska ikke spise det, du ska sage på det. Der er frske på at spise det g sage på det. M: Det kan jeg j ikke. L2: Jeg trr gdt, at du kan spytte nget ud, nå du har sagt på det. Sagsøgene sidder i unden. Du kan sage ø uden at drikke øen, du kan sage vin uden at drikke vinen. Du kan sage suppen uden at få suppen ned i aven. M: Det å vi ikke. Vi å ikke sage det. L2: Her har vi det igen. Vi har en vgivning her i andet, der er sådan g sådan, g det er vi nødt ti at rette s efter.vi har nge reger inden fr det fagige STD St-STOI-K 194 TI LO 1-r. UKI-\024

13 ti C ti U U KAW999SC:Sess Side 13/23 udvag, der er sådan g sådan, g hvrdan I så har det derfra hvr I ker, er en anden sag. M: Det er ikke derfra hvr jeg ker. Der er ange andre uddanneser, hvr de tager hensyn. L2: Ikke inden fr det. M: Nej, indenfr det, her på denne ske. Jeg har ikke været på andre. L2: Vi har ikke sagt, at du ikke å rundt ed tørkæde. Vi tager hensyn ti, at det ed tørkæde, de andre ska have nget andet på. Vi har ikke sagt, at du ikke å gå rundt ed tørkæde, en vi har sagt, at du ska sage på det du aver. Du ska ikke spise det du aver, en du ska sage på det. Der er frske. M: Det er diskriinatin. L2: Det er ikke diskriinatin, verhvedet ikke. Det er dig der vi have det ti at være diskriinatin. Du presser s i frhd ti det. M: Nej, jeg vi ikke. L2: Vi giver s ikke en tødde, unge dae! Vi har rygdækning i frhd ti det fagige udvag. Så derfr du ska sage på det, der er ingen der siger, du ska spise det. Du å gerne have v ti sage på det g spytte det ud bagefter g spise et stykke knækbrød g skyde unden bagefter. Det er der ingen der har M: Hvrfr fik jeg det ikke at vide fra starten? Og det var endda en studievejeeder, s har været ærer her på sken. Synes I det er uprfessinet, at I har sidt ig ud i det her g nå jeg er idtvejs i det her frtæer I ig sådan nget. L2: Hør nu her M der er ange ting an kan sige, en der er gså nget der hedder, at an sev ska søge sin viden inden an går ind i nget. Og hvis du vidste på frhånd, at du ikke vie sage på nget så kunne du åske have stie spørgsået.. M: Hve siger at det? Kun det ed svin, hvis det er fisk, vi jeg gerne sage. L2: Du kunne j bare have stie det spørgså, du ska sage på det hee. Det er gså din pigt at søge pysning det fagråde du går ind i. M: Der er en af ine kassekaerater, der har taget grundfrøbet s sagter, g hun siger, at de ikke sager på kød under grundfrøbet L2: Der er så ange skrøner hvad de gør g andre gør, du ska ikke tr på at hvad du hører, sådan å jeg sige det. Det er ange gange an hører ngen sige nget, s an gerne vi høre. Vi havde gså engang en ærer, han kunne ikke ide grønsager, det er sådan set det sae. Han fandt nge artiker s æger havde skrevet, der sagde, at grønsager at de var skadeige fr hebredet g denne artike hdt han sig ti hee tiden, frdi han ikke kunne ide grønsager det er idt STDI>6 J 446-SOI-STO 1-K 194-TJ-UII-('.100-\024

14 ti C ti U U KAW999SC:Sess det sae M Side 14/23 M: Nej, det er set ikke det sae det er reigin. L2: J, det er, det har ikke nget ed det at gøre. Jeg siger bt, at du siger, at der er en s har været på grundfrøbet, der siger, at de ikke skue sage på aden. Det passe ind i det du gerne vi have, så hder an sig ti denne ene persn. Vi har trds at 300 eever igenne her året, vi kan ikke tipasse undervisningen bare ti en eev. Det kan vi ikke, g når det fagige udvag siger, at eeverne ska sage på det ad de frestier, så er vi nødt ti at håndhæve det verfr jer, fr vi ska, når I er færdige g får jeres grundfrøbsbevis, så ska vi kunne sige, at I er egnet ti at gå ud i det fagrådet ti de fag de kræver når I ker derud. M: J eg vi ikke nævne ngen navne, en jeg har haft fere, der har sagt, at jeg ska sage på svinekød. jeg er rieig sikker på, at det ikke er ae ærerne L2: Prøv nu at høre her, vi har haft det på vre afdeingsøde, så ae ærere har hørt det, sådan er det bare. Det er bevet pririteret. Ae ærere ved det.. Eeverne ska sage på aden. Der er ingen, der siger, at an ska spise det. Men kan sage på det. M: Min ærer O snakkede eget grit ti ig i fredags. Han sagde ti ig, at han kan se på in indstiing, at jeg ikke vi være her, sev jeg avere aden, føger ed i undervisningen g viser gså interesse. Det sagde han ti ig fran ae de andre eever i kassen, g han sagde gså ti ig, at han kunne se på it fravær at jeg er den eneste s ikke vi. L2: Du har haft en de fravær. M: Jeg har haft ine grunde ti det. L2: O er en rigtig dygtig kk g rigtig dygtig ærer g vi jer kun det bedste. Og når an har fravær M: Men jeg ødte p hee ugen. L2: Ja en uge, en vi har haft tre uger. M. Det ved jeg gdt. Jeg var begyndt at gøre det bedre, så begyndte han at råbe efter ig, det har han ikke ret ti ens de andre eever sidder der. L2: Ja, en det er så en anden sag. M: Hvad siger I ti det? L2: Det ska jeg snak ed ha, en du ska stadigvæk sage på aden. M: Det ved jeg gdt. Det har I fidet ud af, det er I enige ae saen g det er en rege. L2: Ja. STD Sii-STUI-K 94-T3 Lfii-M00 \024

15 ti C ti U U KAW9:99SC: Ses s Side 15/23 M: Så en ie ting ere. Der er ange der siger at vi ikke vi, s der ke fra et andet and ikke vi, vi vi bare have gratis penge. L2: Det passer ikke. M: Det er der ange der siger ti ig, g nå vi endeig vi, så får vi ikke hjæp ti det. J eg er virkeig skuffet ver det. L2: Safundet, s det er uden fr, afspejer sig gså her på sken ed de persner, der er ansat på sken, en regerne på sken ska ae ærer efterever, g ae eever ska have hjæp, der hvr de er vi gør ikke frske på eeverne her på stedet. M: Det føer jeg. L2: Det er så frdi du biver rat af det, frdi du har haft en de fravær. Var det en ed dansk baggrund herudefra [stednavn], s har haft ange hundrede års generatiner bag sig, vi bive behandet på akkurat sae åde s dig. Det er den retningsinje vi har på ske, g det er det vi kører efter. M: Hvad ska jeg så gøre? L2: Det er p ti dig M Du ska spørge dig sev, vi jeg det her. Vi jeg sage på det ad, jeg frestier, så ska du gøre det færdigt. M: Jeg vi det her, en der er nge uenigheder. L2: Der er ikke uenighed fra vres side af, vi siger, du ska sage på aden, så det er dig der tager besutningen du vi det her. Med de kriterier, der er inden fr det fagråde. M: Så biver jeg tvunget ti at væge ngen andet, det å jeg så finde ud af. L2: Det er dig, der ska finde ud af det, in ven! Hvis det er det her du gerne vi, så synes jeg, at du ska tage det p ti vervejese g så gøre det her, så sage på de ting. Det vi du gså ke ud fr, når du ker ud i et aindeigt ærefrhd, så ska du sage på aden. M: Ikke der hvr jeg var i praktik. L2: Det er et ud af få tifæde. Hvis du ker på et sygehuskøkken eer anden institutins køkken, jeg ved ikke- vi du være kk eer ernæringsassistent M: Ernæringsassistent L2: Ernæringsassistent, der er ska an j gså sage på aden. De råvarer, vi bruger, er evende prdukter vi har ed at gøre, de pfører sig ikke ens atid, hverken sagsæssig eer saingsæssigt, hvis an rører ngen ting saen - sådan er det bare. M: Hvike uigheder har jeg så? Sagter eer bager, der sager de j ikke? STD SUI-STUI K 194 TJ LO 1 MUU-\024

16 ti C ti U U KAW999SC: Ses s L1 :. ernæringsassistent Side 16/23 (X) M: Det kan jeg j ikke, når jeg ikke sager på svinekød. L2: Bager er da det, der igger ængst væk fra det kødæssige, ja det er det da. M: Men kan jeg stadig væk nå at skifte retning? L2: Det er da ved at være ige p ver. Du ska skynde dig at gøre det. De er i gang ed det fagrettede du på bagerne, iges det du du går på de har de sidste O uger nu. Men hvis du kan føge undervisningen 00 pct. fra nu af, så vi jeg gerne ægge et gdt rd ind fr, at du ker ver ti bagerne. Der ska du ikke stå så eget at sage på det. Det er dej, det er e, det nget het andet. Det er en het anden branche, en eget hård branche at ke ver i. L1 : Hvis du vi være ernæringsassistent, så ska du aigeve ind på sken g have de sidste uger. L1: Hvis du vi i ære s ernæringsassistent, så ker du ti at ange de sidste uger, så ska du ind på sken g have de sidste uger, de ker du ti at ange. M: I har bestet, at jeg ikke kan være her. L1 : Jeg redegør bare fr, hvrdan det ser ud. Hvis du ker i ære s ernæringsassistent g får en ærepads, så ska du på et tidspunkt ind g have de sidste fe uger, g det er de du er i gang ed nu, hvr du ønske at bive fyttet fra. Der er bare et diea her. L2: Du vi hest have en ærepads s ernæringsassistent M: J. L2: Så hpper du ver s bager, så er det s L1 siger. Hvis du væger at hppe ver på bager, så ska du tænke på at ke ud g have en ærerpads s bager, er det det du er interesseret i? M: Jeg interesserer ig idt fr det, en est fr ernæringsassistent L2: Hvis du væger, når du er færdig, at ke ud s ernæringsassistent, så anger du de her speciee kpetenceå, der er fr dette råde, så ska du ind på det aigeve, så render vi ind i de sae prbeer igen. M: Er det frdi, I ikke vi have ig på sken, at I siger det. L : Du hører ikke ængere efter hvad vi siger. Du er så fkuseret på, at vi bare er efter dig. M: Det er jeg ret sikker på. L2: Vi vi eget gerne have dig her på sken. L: Du ska bare vide. Hvis du går ver på bager, så er det bagerpads der står STD SOI-ST-K 194 T3-LII 1-MOU \024

17 ti C ti U U KAW999SC: Sess åben fr dig. Så er det det du væger. Side 17/23 L2: Hvis du ver at føge det 00 pct. så ska jeg nk ve at tage en snak ed den ærer, der har bagerne på det hd du biver fyttet ver på. Du ska bare vide hvad knsekvenser det har fr dig, så du ikke ker tre dage efter g kritiserer, at det har du ikke fået at vide. M: Det var gdt I sagde det. L2: Frdi du har et grundfrøb ad ti ennesker, giver det dig ikke kpetence ti at søge inden fr de fagråder ad ti ennesker fatter. Der ska an have de frskeige kpetenceå, g det er det I er i gang ed nu g ska p ti en grundfrøbseksaen inden efterårsferien.. Det er het frkert frtket. Der nge knsekvenser, hvis du skifter retning nu. Det å du sev tage stiing ti. M: Når jeg siger at ærerne er efter ig, er det frdi jeg har pevet det ange gange. Jeg kager j ikke ver ngen ærer, en jeg har føt at ærere er efter ig. L2: Det tviver jeg ikke på at du føer, en nu har jeg så, jeg har ikke set på dit fraværsregister før sataen. Nu fangede du ig idt på venstre ben. Hvis jeg havde vidst det, så havde jeg set på dit fravær. Hvis jeg ener, at det fravær du har haft i den peride indti nu, så har det været nøjagtig det sae, s hvis du have O års generatiner her i Danark g k ude fra [stednavn] s indfødt dansker. Jeg regner ed at du gså er indfødt dansker, en dine frædre eer bedstefrædre er ikke. Så er du behandet på nøjagtig sae åde. Det krte af det ange er, at den sendrian at undervisningen ikke passes er vi efter ae eever ed g indskærpet det efter serferien. [Taer i unden på hinanden M's eget fravær på sken g ærernes pførse verfr M L2 ver at tae ed vedkende ærer prbeet. Passagen vare ca. inut g 30 sekunder.] L2: Det er dig, der ska tage besutning, hvad du væger. M: Jeg vi ige tænke ver det. Tak fr snakken. " M har den 7. septeber 20 O skrevet ti en række uddannesessteder, at hun er usi g interesseret i at tage en uddannese s ernæringsassistent Hun har i den frbindese frespurgt, der vi være ngen prbeer, frdi hun ikke kan sage aden, når der er svinekød i. Jens Eiassn, EUC Nrdvest, har sae dag svaret, at det ikke er et prbe. Hun ska dg være indstiet på at arbejde ed svinekød. En edende fagærer på Kkkesken i Hierød har sae dag svaret, at M s udgangspunkt sevføgeig kan genneføre ernæringsassistentuddannesen. Det vi ikke være prbefrit, da hun kan risikere, at der er arbejdspadser, s ikke vi ansætte hende, når hun ikke sager på aden. Sken har tidigere haft eever ed us- STD S(-STU 1-K 194-TJ LU 1 MtH-\024

18 ti C ti U U :3-KAW999SC: Ses s Side 18/23 isk baggrund, s karede udfrdringen ved at sage på aden, en ikke synke aden. En studievejeder på Brnhs Erhvervsske har sae dag svaret, at det skue der ikke være ngen prbeer i, en at hun nk ikke k uden at skue arbejde ed svinekød. M har den 19. januar 2011 rettet en frespørgse ti Undervisningsinisteriet. Kntrchef Jørgen Trbjerg Møer har den 3. februar 2011 bandt andet har svaret føgende: " Det er het naturigt, at an s ed i tiberedning af ad, sager på aden fr at vurdere, aden er vesagende g kan serveres. Der er i uddannesen dg ikke krav, at an ska sage på at. Sken kan derfr ikke stie krav, at du ska sage på svinekød eer akh. Hvis an eksepevis er aergisk eer af reigiøse årsager ikke kan sage på bestete fødevarer, kan an aftae ed sken eer praktikvirksheden, hvrdan en sagsvurdering i disse tifæde kan finde sted. " Indhdsæssigt tisvarende svar er givet af undervisningsinisteren den 28. arts på 20 spørgså g den 21. aj 2012 på spørgså 336. Frkaringer: K har frkaret, at han er vicedirektør på Uddannesescenter X Han har ansvaret fr erhvervsuddanneserne. Han har 29 års erfaring. "Mad ti ennesker" igger inden fr hans ansvarsråde. De arbejder efter bekendtgøresen erhvervsuddanneser. Hs de ska eeverne pnå basae kpetencer, før de ska i praktik. Der er et fagigt udvag fr hver enket uddannese. De fagige udvag ægger raerne fr de enkete uddanneser. Han har adrig pevet et prbe s dette. Han hørte, at en eev havde ptaget en satae ed en vejeder g var gået ti Ligebehandingsnævnet Man ska på ernæringsassistentuddannesen sage på aden, fr fagigt at kunne vurdere, hvrdan det sager. Det vi gså være et krav på enhver virkshed, hvr an fte vi være aene at skue frestie prdukterne. Uddannesen drejer sig gså at ruste eeverne ti dette. Det har ikke knsekvenser fr eeven, hvis den pågædende ikke vi sage. Det er eevens eget vag. De kan på sken kun pfrdre ti, at eeven gør, s an ska. De vi kunne tage en satae ed eeven, at det vi kunne give prbeer ved eksaen g ved et efterføgende jb. Han har adrig sidt eever ud, frdi de ikke vie gøre, s an på sken ente an skue gøre, en han har vejedt, at en eev åske burde væge nget andet. Frskeen ee gdkendt g ikke-gdkendt fravær er, at ved gdkendt fravær ved sken, hvr eeven er. Eeverne er typisk på SU. Nge eever får dg øn fra en virkshed, s eeven har en aftae ed. 70 ektiners fravær fr en peride, s der er tae ed M er eget usædvanig. Hendes fravær indikerer fr sken, at der er risik fr, at hun vi fade ud af uddanne!- STDti61446-SO 1-STO 1 K '14-TJ O 1 Mt(-\024

19 ti C ti U U KAW999SC:Sess Side 19/23 sen. I sådanne tifæde tager an en diag ed eeven årsagen ti fraværet. Hvis der har været afhdt en sådan satae, burde fraværet være fadet. De frsøger at fasthde deres eever, hvis der er perspektiv i det, herunder i frhd ti pnåese af en praktikpads. I reatin ti nyhedsbrevet af 13. deceber 2012 fra det Fagige Udvag fr Ernæringsassistentuddannesen, dækker rdet "håndtere" fr ha ikke nødvendigvis gså at skue sage på fødevarerne. Frehdt passager fra udskriften af sataen den 30. august 20 O ved han ikke, hvrfr L1 siger s anført ti M På sken har de adrig tidigere været ude fr, at ngen har ptaget sataer. De ptager heer ikke sataer, s de afhder ed eeverne. Han pfatter det ikke s knstruktivt. M har frkaret, at hun er 24 år gae. Hun er født i Libann, en k ti Danark, da hun var 2 åneder gae. Hun tihører Isa, hviket betyder, at hun hverken å indtage eer sage på svinekød. Hun å gerne røre ved svinekød. Hunstartede på erhvervsassistentuddannesen, frdi det interesserede hende. Inden hun begyndte på uddannesen, tate hun ed en uddannesesvejeder fra Ungdens Uddannesescenter, s sagde, at an ikke behøver at sage på svinekød. Hun spurgte det, frdi hun agde vægt på det. Den pågædende uddannesesvejeder havde tidigere været ærer på Uddannesescenter X Fra begyndesen havde hun det svært, når de var i køkkenet, frdi ærerne der sagde, at hun skue sage på a ad. Hun har været i praktik i en vuggestue, hvr hun avede ad. Der var det ikke et prbe, at hun ikke vie sage på svinekød. Den dae, s hun arbejdede saen ed i børnehaven, tg hensyn ti hende. Før serferien i 201 O tate hun ed ærerne, hvrvidt hun kunne frtsætte. De sagde, at det kunne hun ikke, frdi hun ikke vie sage på svinekødet Da hun psøgte L1 den 30. august 2010, var det fr at ta v ti at frtsætte på uddannesen. Hun ptg sataen, frdi hun vidste, at hun skue have beviser. Ingen vie sige, at hun ikke kunne frtsætte, frdi hun ikke vie sage på svinekød. Hun pfattede kravet, at hun skue sage på svinekød, s 00 % ufravigeigt. Hvis edingen fra sken havde været, at så åtte hun tage knsekvenserne i fr af fr eksepe dårige karakterer, så havde hun taget denne udfrdring p. Efter sataen var hun eget ked af det g føte sig nødt ti at drppe ud af uddannesen. Hun tate ed en anden kvindeig studievejeder, s sagde, at hun vie bive sidt ud. Den pågædende sagde: "Hvis du ikke sager på aden, så ska du set ikke være her". Hun skrev ti de andre uddannesesinstitutiner fr at finde ud af, det var rigtigt, at der var en rege, at an skue sage på at. Hun skrev ti Undervisningsinisteriet, frdi det j er der, an kender regerne bedst. Hendes fravær var hen d sutningen begyndt at bive indre. Før hun begyndte på uddannesen, æste hun gså på internettet uddannesen. Hun æste ikke seve bekendtgøresen. Hendes fravær skydtes i begyndesen, at hun føte sig truet af en persn. Hendes uvige fravær skydtes nk, at hun ringede ind sin sygd, uden at det bev registreret. Måske har hun dg gså get at ringe nge gange. Presset d hende fr at skue sage på svinekød steg i den peride, hvr hun var på sken. Lærerne k hee tiden g sagde, at hun skue sage på tingene. Hun arguenterede hver gang ed henvisning ti sin reigin. Hun besuttede sig først efter sataen den 30. august 2010 fr at ede sig ud af sken. Hun var den eneste på sken, der gik ed tørkæde. L1 har frkaret, at hun har arbejdet på Uddannesescenter genne en årrække. Hun er nu studievejeder på "Mad ti ennesker". Grundfrøbet s ernæ- X STD SO 1-STO 1 K 194-TJ-LOI M00 \024

20 ti C ti U U KAW9.99SC:Sess Side 20/23 ringsassistent varer g nge gange het p ti 60 uger. Eeverne ærer en asse teri g praksis. Da M startede, pevede de fra skens side ret hurtigt fravær, g s vejeder spurgte hun ind ti det. M var studieaktiv, en hendes fravær bev efterhånden aarerende. M skue have haft et frøb på 20 uger, s skue have været afsuttet inden serferien Frøbet bev dg frænget ti 30 uger, frdi M angede nge kpetencer vedrørende ernæringssassistent-grundfrøbet. Når an ska ave ad ti andre ennesker, bør an gså sage på det. Det er vigtigt. Eeverne på uddannesescentret har en asse frskeige trsretninger. Der er fere der går ed tørkæde, g i den frbindese fnder an saen tørkæder, der gså passer hygiejneæssigt. Hun har adrig pevet prbeer, s igner dette. Hvis en eev siger, at hun ikke vi sage på nget bestet ad, så vi de fra skens side pfrdre hende ti at gøre det, en hvis eeven ikke vi, sker der ikke ere. Man vi knkret finde en øsning på det. Svinekød indgår i ange retter. Hun ved ikke, M har sagt svinekød på sken. De har fra skens side frsøgt at få M ti at sage på svinekødet, frdi an er nødt ti at gøre det fr at kunne vurdere, aden er i rden. Der vi ikke være ngen knsekvens, hvis eeven fasthder, at hun ikke vi, en det vi bive eget vanskeigt at arbejde i praksis s ernæringsassistent, hvis an ikke vi sage på aden. Det sted, M var i praktik, var ikke et gdkendt praktiksted, en det var reevant. Hun vidste ikke, at sataen den 30. august 2010 bev ydptaget Baggrunden fr sataen var, at M skue have været færdig før serferien. Da M havde frænget frøbet g frtsat havde et betydeigt fravær, var teaet egentig, M vie bive kar ti afsutningen af uddannesesfrøbet Der var ikke fra hendes side indkadt ti sataen. Hun var ufrberedt, da M k g vie tae ed hende. Sataen bev af M hurtigt drejet ver d spørgsået svinekød. Hun sev sagde, at de ikke tvinger ngen ti at sage på nget, de ikke vi sage. M k dagen efter g edte sig ud. Hun g M skrev saen begrundesen fr udedesen. M angav sin grund, g vidnet skrev den i papirerne. M kunne gdt have gået ti eksaen, hvis hun havde nået sine kpetenceål Hun ener ikke, at det er et krav fr at genneføre uddannesen, at an vi sage på svinekød, en an kan sige, at det er en de af kpetenceåene, frdi det indgår i den krævede sensrik. Hvis an finder en ærepads, vi der ikke atid være en kega, der kan sage på aden. Frehdt det, s hun i sataen den 30. august 201 O sagde ti M, at "efter serferien har vi været nødt ti at sige, at vi har en fast rege, g det er den, vi efterever ae saen", sigter det ti, at de i ærergruppen havde tat, at sensrik var vigtig, gså i frhd ti virkshedernes berettigede frventninger. Det vag, der taes i sataen, går på, at M skue væge, hun ønskede at færdiggøre ernæringsassistentuddannesen. L2 har frkaret, at han har været på Uddannesescenter X i 24 år. Han er uddanneseseder der. Han står fr den dagige drift af "Mad ti ennesker". Han havde ikke nget særigt ed M at gøre før sataen den 30. august 201 O. Frehdt størresen af M's fravær, vi han karakterisere dette s hrribet, g det vie i dag have givet en brtvisning. På sken har de øbende eever ed usisk baggrund, en det har ikke tidigere givet anedning ti prbeer. En eev på ernæringsassistentuddannesen ska iføge bekendtgøresen frestie vesagende retter, g det kan kun ske, hvis an gså sager på aden. Når an går ind i en sådan uddannese, bør an vide, at det frhder sig sådan. De har en kkkeeev, der ikke vi røre ved svinekød. Dette er øst ved, at eeven arbejder ed handsker. Hvis en eev siger, at han ikke vi

21 ti C ti U U (X) :3-KAW999SC : Ses s Side sage på aden, så vejeder de, at det vi være en gd ide at gøre det. Man vi senere skue i praktik, hvr an ska sage på aden. De vi vejede, at det åske vi være bedst at tage en anden uddannese. Eeven vi ikke bive brtvist, en risikerer at dupe ti eksaen, hvis en ret, s der ikke er sagt på, viser sig at være uspiseig. Ingen biver sidt ud. Det var ikke panagt, at han skue detage i sataen den 30. august 201 O. Han var i nærheden i anden anedning, g L1 spurgte, han kunne hjæpe ed sataen. Han k derfr ind i sataen. De fik en gd snak, hvrdan M kunne ke videre. Han nævnte fr hende s en uighed, at hun kunne tage en anden uddannese. Han vidste ikke, at sataen bev ptaget. M havde en dagsrden, at hun ikke vie tae sit fravær. Det, der siges, at M "ska sage" går på kravet fra det fagige udvag g på kravene fra praktikstederne. Det vi bive utrig svært at finde et praktiksted, hvr der ikke ska sages på aden. Han har ikke truet ed at side M ud, g han har heer ikke hørt, at andre skue have gjrt det. Sken pyser ikke på hjeesiden eer andre steder, at det er et krav, at an ska sage på aden. N har frkaret, at hun er uddannet økna. Hun arbejder i Hspitasenheden Vest, hvr hun b.a. varetager uddannesen af eever g ansættese af persnae. De har hvert år syv eever i Herning g syv i X I køkkenerne arbejder der i at 98 persner. Hun er frand fr det kae undervisningsudvag fr ernæringsassistentuddannesen på Uddannesescenter X I Hspitasenheden Vest indgår ae ansatte i køkkenerne i prduktinen, g der er fud rtatin ed bred feksibiitet edarbejderne iee. Det er vigtigt, at ae kan ange pgaver, g det frebygger gså nedsidning. Tisagning er en de af jbrtatinen fr ae. Det er nødvendigt, at ae sager på aden, uanset hvad det drejer sig. Hvis en ernæringsassistent eer en eev ker g siger, at vedkende ikke vi sage på ksekød, så vie hun sige ti den pågædende, at vedkende ikke burde være der g nk bør finde en anden branche. De ønsker ikke, at der ker ad ud fra deres køkkener, s ikke er tisagt. Hun kender ti det nyhedsbrev fra det Fagige Udvag fr Ernæringsassistentuddannesen, der er freagt s sagens biag 7. Det, der er anført i nyhedsbrevet, ska frstås sådan, at hvis en eev ikke vi håndtere disse fødevarer, så å an vejede eeven at finde en anden branche. Fr at bive ernæringsassistent er der het kare kpetenceå, g hvis de ikke kan siges at være pfydt, så kan uddannesen ikke siges at være genneført. Parternes synspunkter X har gjrt gædende, at X ikke har handet i strid ed frskesbehandingsvens, stk. g 3. X har aene frfugt et sagigt g bjektivt begrundet frå, s har hjee i regegrundaget kring uddannesen, der stier krav vesag g anvendese af sensrik. Det var M's eget vag, hun vie sage på svinekød, g ingen har truet ed at side hende ud fra X hvis hun ikke vie sage på svinekød. De ansatte på X har aene frsøgt at frkare M regegrundaget g risiken fr ikke at kunne kare eksaen, hvis hun ikke vie sage på svinekødet M's prbeer på uddannesen g sataerne ed hende har drejet sig hendes stre fravær. Ligebehandingsnævnets afgørese er truffet uden afhøring af vidner g dered på et ufudstændigt grundag. STD06144ft.SO I STU 1-K 194-TJ-i I\.11KI \D24

22 ti C ti U U t3-kaw999sc: Sess :52. Side 22/23 I anden række har X gjrt gædende, at den fastsatte gdtgørese er at fr høj. Gdtgøresesniveauet i Ligebehandingsnævnets sager er typisk på kr., g der er ikke en begrundese fr, at gdtgøresen knkret ska være angt højere. Det freiggende frhd kan ikke karakteriseres s grft. M har gjrt gædende, at sataen den 30. august 2010 g den senere krrespndance i sagen entydigt viser, at X har krævet, at M sagte på svinekød, fr at hun kunne få v at genneføre uddannesen. Aternative uigheder bev ikke drøftet. Det føger herefter af frskesbehandingsvens 7 a, at X har bevisbyrden fr, at igebehandingsprincippet ikke er bevet krænket. Den diskriinerende adfærd har ikke været bjektivt begrundet i et sagigt frå, g iderne ti at pfyde dette å har ikke været hensigtsæssige g nødvendige. Undervisningsinisteriet har fastsået i brev af 3. februar 2011, at sker s X ikke kan stie krav, at eever sager på svinekød, g tisvarende sker arbejder heer ikke ed et sådant krav. X har et sevstændigt ansvar fr, at frskesbehandingsven verhdes. Udtaeser fra de fagige udvag fratager ikke X fr dette ansvar. M's fravær er sagen u vedkende. Ligebehandingsnævnet har udåt gdtgøresen krrekt, g gdtgøresens størrese ska ses i yset af, at M på grund af diskriinatinen bev afskåret fra at genneføre en uddannese. Rettens begrundese g afgørese M har ved sin frkaring g den freagte ydptagese af sataen den 30. august 2010 bevist, at X s betingese fr, at hun kunne genneføre uddannesen s ernæringsassistent, stiede krav ti hende, at hun sagte på svinekød. Udtaeserne under sataen den 30. august kan såedes ik k e frtkes såedes, at X aene har vejedt M, at hendes afvisning af at sage på svinekød kunne give hendes prbeer ed at bestå eksaen g få en ærepads, g det er da heer ikke det synspunkt, s X har gjrt gædende ver fr Ligebehandingsnævnet Her har X tværtid gjrt gædende, at det på baggrund af de fagige udvags kpetenceå var nødvendigt at stie krav, at eeverne sagte på aden. Dette understøtter igeedes M's frkaring. Da M af reigiøse årsager ikke vi sage på svinekød, udgør et sådant krav at sage på retter ed svinekød en indirekte frskesbehanding, jf. frskesbehandingsvens, stk. 3. Det fregår af Undervisningsinisteriets svar af 3. februar 2011, at X ikke kunne stie krav, at M skue sage på svinekød, g det fregår af svarene på M's frespørgser ti fere tisvarende sker, at disse ikke stier et sådant krav. X's krav var derfr ikke bjektivt begrundet i et sagigt frå eer hensigtsæssigt g nødvendigt. Det er uden betydning fr spørgsået, frskesbehandingsven er vertrådt, hvrvidt X på grund af M's stre fravær kunne have nægtet hende at fud- STD S() J-STi 1-K 194-TJ MtKJ.\024