ADGANGSBILLETTEN : HVORDAN REAGERER STUDERENDE PÅ KRAV OM FORBEREDELSE?

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "ADGANGSBILLETTEN : HVORDAN REAGERER STUDERENDE PÅ KRAV OM FORBEREDELSE?"

Carl Mølgaard
5 år siden
Visninger:

1 ADGANGSBILLETTEN : HVORDAN REAGERER STUDERENDE PÅ KRAV OM FORBEREDELSE?

2 INTRODUKTION Baggrunden: Studerendes frberedelse (Herrmann, Bager-Elsbrg, Hansen & Nielsen 2014, Kvalitetsudvalget 2014, Prduktivitetskmmissinen 2013) Prblemet: Undervisningens kvalitet, studerendes læring (Herrmann & Bager-Elsbrg 2014) Praksis: Underviserens handlemuligheder (Jørgensen 2013: 154) Casen: Frberedelse sm krav Spørgsmålet: Hvrdan reagerer studerende på krav m frberedelse?

3 METODE Den afvigende case (Gerring 2007) italesættelse af ikke udtalte nrmer 1 undervisningsfrløb Bachelrseminar på humanira 2 fkusgruppeinterview, 6 studerende Transskribering: 49 nrmalsider Analyser: freløbige

4 PARADOKSET De studerende var meget afvisende ver fr krav m frberedelse på et generelt niveau vs. De interviewede studerende kunne gdt acceptere krav m frberedelse i det specifikke kursus Under hvilke mstændigheder accepterer studerende frberedelseskravet sm legitimt? Hvad siger det m nrmer på universitetet ann 2017?

5 ARGUMENTER IMOD KRAV (GENERELT) ANSVAR FOR EGEN LÆRING

6 identitet Jeg kan gdt frstå, at når man er i flkesklen g i gymnasiet, at man ligesm skal igennem ngle ting, g det er et krav fr at kmme videre. Men når man går på universitetet, så er det lidt sådan, at jamen du skal igennem nget, g så når du igennem det, eller gså når du ikke igennem det. Når du går p til eksamen, så bliver du testet i det, du har været igennem... Og så får du din eksamen. Og hvis du ikke har gjrt det gdt nk, så dumper du, så må du prøve igen. Det er det billede jeg har af at gå på universitetet, at man står selv fr det, man lærer. knsekvens selvbestemmelse

7 ARGUMENTER IMOD KRAV (GENERELT) ANSVAR FOR EGEN LÆRING Knsekvens: I sidste ende går det ud ver en selv Selvbestemmelse: Vil have lv til selv at bestemme ver prcessen Identitet: Vi går j ikke længere på gymnasiet Læringsstil : Enhver lærer på sin egen måde

8 ARGUMENTER FOR KRAV (SPECIFIKT I CASEN)

9 Jeg følte i starten, at jeg var nødt til at være med til de her timer [ ] Alle andre blev tvunget til at lave nget, g hvis jeg så ikke lavede nget, så skulle jeg bare lave det hjemme. Men så efter at have været der ngle gange, så havde man allerede der set, at det egentlig havde hjulpet en videre, ikke? Altså, det var ligesm at kmme ned g træne i fitness. Man gider ikke i øjeblikket, [men] man kan altid føle det bagefter. erkendt magelighed meningsfuldt

10 Jeg synes, at det har givet gd mening det der med, at man har fået at vide, at man skal frberede sig fr at møde p frdi Jeg ved ikke helt hvri det ligger, men der er sådan et eller andet gså sådan gensidig respekt på en eller anden måde gensidighed

11 undervisers engagement Man kunne føle på [underviser], at hun gså var mere engageret når hun vidste at vi ligesm havde frberedt s. Og det ikke bare var frdi vi havde læst en tekst, g så skulle vi sætte s ned på vres plads g så høre på hende snakke i tre timer. Det mere var sådan, at frdi vi havde frberedt s, så havde vi en række privilegier, sm vi ligesm kunne bruge g få adgang til. meningsfuldt

12 ARGUMENTER FOR KRAV (SPECIFIKT I CASEN) Det gav mening: Integratin med bachelrpgaven Gensidighed: Underviseren giver nget af sig selv Erkendt magelighed: Nødvendigheden af et mildt ydre pres Kllektivt ansvar: Frpligtelsen verfr medstuderende

13 KONKLUSION Under hvilke mstændigheder accepterer studerende frberedelseskravet sm legitimt? Frberedelsen meningsfuld ift. knkret prdukt (bachelrpgaven) Gensidighed i relatinen med underviseren. Krav i kmbinatin med fleksibilitet Underviser engageret i faget Underviser interesseret i studerende Hvad siger det m nrmer på universitetet ann 2017? Ansvar fr egen læring er kendt, men at have ansvar er afkblet fra at tage ansvar. Faktisk legitimeres manglende frberedelse med henvisning til netp ansvar fr egen læring

14 REFERENCER DEA [Danmarks ErhvervsfrskningsAkademi]. (2013). Mtivatin g studieintensitet hs universitetetsstuderende : en spørgeskemaundersøgelse i Danmark, Sverige, Tyskland g England ( ). Retrieved frm Kbh.: Gerring, J. (2008). Case study research : principles and practices. New Yrk: Cambridge University Press. Herrmann, K. J., & Bager-Elsbrg, A. (2014). Effektiv hldundervisning: en håndbg fr nye undervisere på universitetsniveau (1. udgave. ed.). Frederiksberg: Samfundslitteratur. Herrmann, K. J., Bager-Elsbrg, A., Hansen, I. B., & Nielsen, R. B. (2015). Mere undervisning, større studieintensitet?: en multilevelanalyse af studerendes tidsfrbrug. Dansk Universitetspædaggisk Tidsskrift (18), Jørgensen, P. S. (2013). Lektinsplanlægning. In L. J. Rienecker, Peter Stray; Dlin, Jens; Ingerslev, Gitte Hlten (Ed.), Universitetspædaggik (1 ed., pp ). Frederiksberg: Samfundslitteratur. Kvalitetsudvalget [Udvalg fr Kvalitet g Relevans i de Videregående Uddannelser]. (2014). Høje mål : fremragende undervisning i videregående uddannelser: analyserapprt. Retrieved frm København: Prduktivitetskmmissinen. (2013). Analyserapprt 4: Uddannelse g innvatin Retrieved frm

Relaterede dokumenter

Virker Hverdagen. Håndbog til facilitering og gennemførsel af e-learningcases.

Virker Hverdagen. Håndbog til facilitering og gennemførsel af e-learningcases. Virker Hverdagen Håndbg til facilitering g gennemførsel af e-learningcases 1 Indhld Indledning... 3 Den didaktiske stjerne... 4 Frmål:... 4 Deltagere:... 4 Miljø:... 4 Frm:... 4 Rller:... 5 Gennemførsel