FEM FILM. Bæredygtighed i hotel- og restaurantbranchen. Lærervejledning og undervisningsmateriale. BAGGRUND OG INTRODUKTION Side 2

Transkript

1 FEM FILM Bæredygtighed i hotel- og restaurantbranchen Lærervejledning og undervisningsmateriale INDHOLD: BAGGRUND OG INTRODUKTION Side 2 FILM - PRÆSENTATION OG LINKS Side 3-4 PÆDAGOGISKE OVERVELSER OG LÆRINGSMÅL Side 5 TEMAER, FILM OG AKTIVITETER Side 6 OVERSIGT OVER AKTIVITETER Side 7-8 AKTIVITET 1-38 Side 9-44 LINKS Side 45 BILAG Se bilagsmateriale! Materialet er udarbejdet af: Hotel- og Restaurantskolen Susanne Poulsen April

2 BAGGRUND OG INTRODUKTION Krithfilm ApS og Hotel- og Restaurantskolen i København har i et samarbejde produceret fem film om bæredygtighed i hotel- og restaurantbranchen. Projektet er støttet af Undervisningsministeriets udlodningsmidler. Filmene ser nærmere på brancherelaterede udfordringer, problemstillinger og løsningsforslag. Inden for branchen ser vi på bæredygtige initiativer, taler med eksperter, forgængere og elever og belyser emner som; insekter i mad, local farming, fremtidens fødevareforsyning, madspild, kvalitet, grøn service og overnatning. Undervisningsmaterialet tager afsæt i fem film om bæredygtighed, mad og service i hotel- og restaurantbranchen. De fem film er målrettet erhvervsuddannelserne - fagretningen; Fødevarer, jordbrug og oplevelser. De er primært tænkt til erhvervsuddannelsernes grundforløb og læringsaktiviteter/forløb, hvor bæredygtighed/miljø er i spil. I filmene med titlerne; Den kødtrætte klode, Local farming, Mad i morgen, Æblet og Grøn service, er der lagt vægt på konkrete eksempler/initiativer i branchen og inddragelse af både forgængere, eksperter og elever inden for branchen. Materialet består af: 1. Fem undervisningsfilm om bæredygtighed af ca. 14 minutters varighed. 2. Denne introduktion og det samlede undervisningsmateriale med aktivitets- og øvelsesbeskrivelse. Her indgår tilknyttet film, underemne, tidsramme, organisering, metodeforslag, variation og tips, samt eventuelle links, bilag og prints til aktiviteter og elever. (Word, 5Film.Intro.Aktiviteter.Lærer). 3. Et bilagsmateriale (Word, 5Film.Bilagsmateriale). 4. En introduktion og lærervejledning i forhold til udvalgte metoder. (PowerPoint, 5Film.PP.Introduktion.Lærer) Materialet lægger op til at kvalifikationsrammen; viden, færdigheder og kompetencer i forhold til læringsmål i EUD grundforløbets 2. del, er tilgodeset. Det er oplagt at anvende materialet i de uddannelsesspecifikke fag, men også i grundfag og i mere tværfaglige helhedsorienterede projektforløb. Materialet vil også kunne anvendes på hovedforløb. 2

3 FILM - PRÆSENTATION OG LINKS Den kødtrætte klode Den kødtrætte klode handler om problemstillinger vedrørende kødforbrug og kødproduktion og miljøbelastningen herved, herunder hvordan kød og især oksekød belaster vores klode i forhold til klima og brug af andre ressourcer. Desuden ser vi på alternativer til kød, eksempelvis spiselige insekter. I filmen inddrages konkrete eksempler fra branchen. Vi møder blandt andet en daginstitution, som fortæller om at bruge alternativer til kød og tidlig maddannelse. Vi møder Kalu, der forhandler spiselige insekter, insekter som en fremtidig bæredygtig proteinkilde. Filmen inddrager forgængere som Buglady, der fortæller om insekter på menuen og kommer med tips og idéer. Local farming Local farming omhandler lokal fødevareproduktion og dyrkning af mad i byerne. Dyrkning af mad i byerne, også kaldet urban farming, udfolder sig i vidt forskellige størrelser og placeringer. Urban farming kendetegnes ved at udnytte pladsen i byerne på en kreativ måde - taget, baggården, havnen og offentlige grønne arealer. Urban farming ses mange steder i verden, særligt i store byer og anvendes i dag som et aktiv i byplanlægning og klimatilpasning, nye veje til fødevareforsyning, samt skaber rum for mad- og miljøformidling. I filmen inddrages eksempler fra København, hvor vi besøger Danmarks første tagfarm; Østergro på toppen af et bilauktionshus og et aquaponic, som producerer fisk og grønt i symbiose. Æblet: Æblet er en film om æblet og dets vej fra jord til bord. Hvad kendetegner et godt æble? Hvad adskiller et økologisk æble fra et konventionelt? Og hvad sker der med de æbler, der ikke kan sælges som spiseæbler? I filmen møder vi en dansk økologisk æbleproducent, et mosteri og tager på Københavns Grønttorv og kigger på import af forskellige æblesorter. Filmen kan ses i en større sammenhæng med kvalitetsbegrebet. Hvad er egentlig kvalitet? Hvordan ser man kvalitet? Og hvilke kvalitetsparametre er væsentlige i forhold til både fødevarer, service og oplevelser? 3

4 Mad i morgen Mad i morgen omhandler blandt andet madspild og bæredygtighed, samt hvad og hvordan vi kommer til at spise i fremtiden. Hvilke tendenser og trends peger fremtidsforskerne på bliver vigtigere fremover? Vi ser på eksempler i branchen og tager på besøg i Spis min gris, hvor ejeren har stærke holdninger. Fremtidsforskeren fortæller om megatrends og om hvad, der bliver vigtigt i fremtiden. Inden for service, oplevelser og turisme tænkes der bæredygtigt og kunderne vil have personlige og mindeværdige oplevelser. Grøn service I filmen Grøn service ser vi på, hvordan fødevarebranchen, restauranter og hoteller arbejder med bæredygtighed og grøn service. Bæredygtighed og økologi er en mere og mere væsentlig konkurrenceparameter i branchen. Vi ser på eksempler fra branchen, hvor mange restauranter har fokus på økologi og madspild, og det betaler sig for hotellerne at være grønne. Vi besøger blandt andet Crowne Plaza i Ørestaden og Guldsmeden Hotels i det indre København, som er nogle af verdens grønneste hoteller. 4

5 PÆDAGOGISKE OVERVEJELSER I forhold til de pædagogiske overvejelser er materialet udviklet med henblik på tydelighed i metoder, lærerstyret, men elevcentreret undervisning og at kunne rumme og aktivere elever. Til læringsaktiviteterne er der knyttet forskellige metoder og organiseringer, der samlet giver mulighed for et varierende undervisningsforløb. Dette i forhold til organisering - individuel/par, gruppe/team, klasse/hold. Samtidig er aktiviteterne udvalgt, så de tilgodeser forskellige dokumentationsformer, læringsstile og læreprocesser (læreprocesdomæner). Aktiviteterne har forskellige styrker og retter sig mod en eller flere læreprocesdomæner: teambuilding, classbuilding, viden og færdighed, tænkefærdighed, videndeling, kommunikative og sociale færdigheder og læringsstile. Metoder, der kan generere læreprocesser med samtidig interaktion, positiv indbyrdes afhængighed, individuel ansvarlighed og lige deltagelse, er prioriteret. De foreslåede metoder er primært inspireret af strukturerne i Cooperative Learning i forskellige varianter og kombinationer. Desuden veksler aktiviteterne i forhold til kontekst, således at nogle er velegnet til anvendelse i undervisningens opstart, andre undervejs og endelig nogle mere som afrunding og repetition i et undervisningsforløb (før-, under- og efteraktiviteter). Endvidere rummer læringsaktiviteterne differentiering i taksonomisk niveau/sværhedsgrad (jf. Blomms taksonomi) i forhold til at kunne huske, forstå, anvende, analysere, vurdere og skabe. Dette skal også ses i sammenhæng med kvalifikationsrammen i EUD-reformen; viden, færdigheder og kompetence. I nogle øvelser er der grundlag for niveaudeling i form af skal- og kan-aktiviteter - dette fremgår af aktiviteten som Opgave J og Bonusopgave J J. LÆRINGSMÅL Generelle læringsmål: Understøttende i forhold til læringsmålene i EUD-reform, Grundforløb jf. viden færdigheder og kompetencer (fagretningen: Fødevarer, jordbrug og oplevelser). Specifikke læringsmål i øvrigt i forhold til de Femfilm: At opnå viden om og forståelse for begrebet; Bæredygtighed og bæredygtighed i konkrete brancherelateret sammenhænge. At opnå viden om og forståelse for forskellige miljøbelastninger ved fødevareproduktion og spisevaner. At opnå viden om brancherelaterede bæredygtige initiativer og løsningsmodeller nu og i fremtiden. At opnå viden om kvalitetsbegrebet og væsentlige kvalitetsparametre, samt at kunne forholde sig kritisk til og vurdere forskellige emners kvalitet. At opnå viden om og forståelse for madspild, madspildsproblematikker, initiativer og løsningsmodeller. At opnå viden om bæredygtige initiativer i forhold til service og oplevelser inden for turisme og hotel- og restaurantbranchen. At opnå viden om trends og tendenser i relation til bæredygtighed, fødevarer, spisevaner, service og oplevelser i branchen. At kunne indgå i positive samarbejdende relationer under læringsaktiviteter. At kunne udtrykke sig og samtale om filmenes overordnede temaer. At kunne anvende opnået viden og forståelse for filmenes overordnede temaer i andre kontekster fag, projekter, praksis, branchen. 5

6 TEMAER, FILM OG AKTIVITETER Aktiviteterne er udvalgt til at kunne afdække nogle af de problemstillinger, løsninger, initiativer og eksempler der inddrages i og relater sig til filmene. Dernæst er aktiviteterne primært tænkt i en brancherelateret sammenhæng. Desuden kan øvelserne med fordel indgå i mere tværfaglige forløb omkring miljø, bæredygtighed, sundhed, køkken, varekendskab, service og oplevelser med videre. Under de enkelte aktiviteter fremgår take-off i forhold til film, emne, forslag til metode, organisering og anslået tidsramme. Tiden angiver tid til selve øvelsen, men ikke til de omkringliggende før- og efteraktiviteter eller den variation, der i øvrigt foreslås. Desuden findes henvisning til bilag, materialer og links under de enkelte aktiviteter. Der er separate forslag til aktiviteter til de enkelte film, samt forslag til aktiviteter med afsæt i alle film, da flere af emnerne overlapper. Aktiviteterne kan anvendes uafhængigt af hinanden, hvor alle elever arbejde med afsæt i én film, eller materialet kan anvendes samlet, hvor alle elever arbejder i grupper med afsæt i forskellige film. Aktiviteterne skal selvfølgelig tænkes ind i den øvrige undervisning, således at der plukkes i aktiviteter efter behov, målgruppe og tidsramme. Læringsaktiviteterne tager afsæt i de mest fremtrædende og centrale hovedtemaer i de fem film: BÆREDYGTIGHED MAD, KLIMA OG BÆREDYGTIGHED LOKAL FØDEVAREPRODUKTION FREMTIDENS FØDEVARER OG FØDEVAREPRODUKTION ØKOLOGI KVALITET MADSPILD GRØN SERVICE OG GRØNNE OPLEVELSER AKTIVITETER til alle film De indledende læringsaktiviteter, der følger, knytter sig til det samlede filmmateriale alle fem film. Øvelserne er udvalgt i forhold til at afdække filmenes samlede temaer, som har en vis sammenhæng og til at kunne repetere og reflektere over perspektiver i de forskellige film. Øvelserne koncentrer sig om elevernes viden om og holdninger til temaer og underemner. Desuden giver aktiviteterne her mulighed for på kortere tid at kunne videndele alle film og temaer. Således er øvelserne her primært tænkt til læringsaktiviteter/forløb, hvor man ønsker at arbejde med det samlede filmmateriale og alle temaer eller aktiviteter, der kan bruges mere generelt. AKTIVITETER til alle film: Mindmap Quiz og Byt Flipped classroom + Besøg en vismand Ekspertkarrusel Dialogkort - Talking Chips Showdown Huskeskyer Fang din læring 6

7 OVERSIGT OVER AKTIVITETER FILM/TAKE-OFF UNDEREMNE METODE SIDE Alle film/temaer Indledning til bæredygtighed Mindmap 9 Alle film Opvarmning til Quiz og Byt 10 Alle film Videndeling af alle film Flipped classroom + Besøg en vismand 11 Alle film Videndeling af alle film Ekspertkarrusel 12 Alle film Refleksion og repetition Dialogkort + Talking chips 13 Alle film Refleksion og repetition Showdown 14 Alle film Refleksion og repetition Huskeskyer 15 Alle film Refleksion og repetition Fang din læring 16 Den kødtrætte klode Klimaaftryk Sorteringsspil med variationer 17 Den kødtrætte klode Klimaberegning Klimaberegner 18 Den kødtrætte klode Kød og alternativer til kød, insekter Find svar + Ordet rundt 19 Den kødtrætte klode Repetition og refleksion Dobbeltcirkler 20 Local farming Lokale fødevarer En for alle 21 Local farming Hvor mange Food miles? Indkøb og beregning 22 Local farming Importerede fødevarer Video 23 Den kødtrætte klode, Local farming Repetition QUIZ - Kahoot 24 Den kødtrætte klode, Local farming Future food Ekspertpuslespil 25 Den kødtrætte klode, Local farming Fremtidens fødevareproduktion i byerne Artikler + Partnere 26 Den kødtrætte klode, Local farming Styr på klimaet Walk and talk + del 27 7

8 OVERSIGT OVER AKTIVITETER FILM/TAKE-OFF UNDEREMNE METODE SIDE Æblet Kvalitet Brainstorm - Møde på midten 28 Æblet Signalering af kvalitet og bæredygtighed Tænk-par-del 29 Æblet Træn dit kvalitetssyn! Rundt på tid 30 Æblet Eksempler på kvalitet Find eksempler - Fotocollage 31 Æblet Kvalitetsparametre Hjørner 32 Æblet Økologi vs. konventionel Undersøg forskelle + Stå og del 33 Æblet Økologi og gode grunde Ekspertpuslespil 34 Mad i morgen Fødevaretrends Rollelæsning 35 Mad i morgen Madspild Find svar + skulder/frontmakker 36 Mad i morgen Madspildsinitiativer i branchen Teamrokade 37 Mad i morgen Råd om madspild Giv en - få en 38 Grøn service I køkkenet Undersøgelse 39 Grøn service Affald - Eksempler på upcycling Storyboard 40 Mad i morgen + Grøn service Bæredygtig køkken, restaurant, hotel Brainstorm - Idéstafet 41 Mad i morgen + Grøn service Bæredygtighed i service og oplevelser Værdi-linje 42 Mad i morgen + Grøn service Tendenser og trends Fang en makker 43 Mad i morgen + Grøn service Grønne København Ekspertkarrusel 44 8

9 AKTIVITET 1 Alle film VARIGHED: 60 min. + ORGANISERING: Gruppe + Klasse EMNE: Indledning til bæredygtighedsbegreb METODE: Mindmap + videndeling Denne aktivitet er velegnet og tænkt som en introducerende øvelse til begrebet bæredygtighed og bæredygtighed i hotel- og restaurantbranchen. Øvelsen kan anvendes som indledning til aktiviteter, der koncentrerer sig om alle film. Mindmap-metoden er god til at skabe overblik over et emne eller til brainstorm. Inddel eleverne i grupper af to-fire og uddel mega post-it og karton (minimum A3) til hver gruppe. Hav desuden farver/tusser klar! Forklar, hvad et mindmap er og at center her er: Bæredygtighed. Eleverne skal selv undersøge begrebet bæredygtighed og finde eksempler på bæredygtig produktion, forbrug og bæredygtighed i hotel- og restaurantbranchen (eksempler fra blandt andet detailhandelen, offentlige køkkener, restauranter, hoteller). Eleverne skal i gruppen blive enige om nøgleordene i mindmappet og i fællesskab opbygge/tegne et mindmap, der forklarer bæredygtighedsbegrebet og finde flere eksempler på bæredygtighed især i branchen. Sæt en passende tidsramme, så alle bliver færdige på nogenlunde samme tid! Lad grupperne videndele deres mindmap - hæng op på tavle/væg og lad grupperne præsentere deres resultat eller brug eksempelvis aktiviteten Stå og del. Afrundende opsamling af pointer fra gruppernes mindmaps i plenum. Lad grupperne lave forskellige mindmaps om eksempelvis bæredygtigt forbrug, bæredygtig produktion, bæredygtig udvikling, bæredygtighed i branchen. Afhængig af målgruppe og IT-muligheder kan eleverne lave digitale mindmaps på PC eller tablets (Word, Prezi, Notability eller ved brug af gratis mindmap-programmer til pc/tablets). Brug yderligere videndeling af mindmap med aktiviteten Tre til Te. BILAG 1: Lav et Mindmap

10 AKTIVITET 2 Alle film VARIGHED: 20 min. + ORGANISERING: Klasse EMNE: Opvarmning til temaer i alle film METODE: Quiz og Byt Anvendes som kick-off til filmen som en før-aktivitet, der bringer alle elever i spil samtidig. Aktiviteten er tænkt som optakt til alle film og er en aktiveret classbuilding-øvelse, hvor eleverne sporer sig ind på de temaer/emner, der senere kan arbejdes uddybende med i de fem film. Aktiviteten kan anvendes til efterfølgende heterogen gruppedannelse. Print og skær/klip spørgsmål ud i sedler/kort (se bilag! Nok til 30 elever til eksempelvis fem grupper/fem farver af seks elever/seks spørgsmål i hver farve). Optæl, hvor mange elever der er, og tag spørgsmål fra, så det passer med antal elever. Mængden af spørgsmål/kort skal svare til antal deltagere. Introducer øvelsen, demonstrer eventuelt også. Eleverne rejser sig, og hver deltager får nu et kort med et spørgsmål/udsagn eller lignende. Alle eleverne rejser sig og går rundt mellem hinanden, markerer med hånd/kort oppe, at de er ledige. Eleverne finder sammen tilfældigt, hilser, stiller på skift deres spørgsmål og får svar. De takker, bytter kort, rækker hånden op igen og fanger en ny holdkammerat. Øvelsen forsætter i passende tid afhængig af antal deltagere og spørgsmål. Øvelsen afsluttes, og eleverne går tilbage, eller der etableres grupper, planlagt ud fra de forskellige farver på kort/spørgsmål, eleverne står med til sidst. Hvis øvelsen afslutningsvis skal danne grupper, skal du sikre at bruge så mange farver, som du ønsker grupper (eksempelvis fire røde, fire grønne osv., hvis du vil danne grupper af fire elever. Men hav ekstra i hver farve, hvis der skal være fem i nogle grupper). Kun egnet til større hold eller hold af minimum 12 elever. Brug efterfølgende aktiviteten til at danne grupper, hvor der skal arbejdes videre med temaer eller flere film. Aktiviteten kan også anvendes som afslutning på et forløb som efter-aktivitet og repeterende i forhold til alle film. BILAG 2: Varm op med Quiz og Byt Alle film! 10

11 AKTIVITET 3 Alle film VARIGHED: 20 min. + ORGANISERING: Individuel + Klasse EMNE: Videndeling af én eller flere film/temaer METODE: Flipped classroom + Besøg en vismand I denne aktivitet er der mulighed for at lære af dem, der ved mest eller som har erfaringer, interessante holdning eller synsvinkler. Aktiviteten kan også bruges til, at nogle elever får en særlig opgave, som de skal dele med andre. Øvelsen er også velegnet i forhold til lektier eller Flipped classroom, hvor elever har set en film forud for undervisning, og hvor nogle har forberedt sig og andre ikke. Brug film til Flipped classroom og send filmlinks til eleverne som lektie. Forud for undervisningen vælger eleverne én af de fem film, som de ser og tager noter til ud fra disse punkter: Hvad handler filmen om? Hvilke eksempler indgår? Hvilke problemstillinger, initiativer og eventuelt løsningsmodeller kommer filmen ind på? Væsentligste fakta, begreber? Egne tanker? I undervisningen udpeger du fire-fem vismænd, der har set en film og forberedt sig godt. Vismændene spreder sig i klassen langs væggen. Alle øvrige elever spreder sig ved de forskellige vismænd (så der er ca. lige mange ved hver vismand). Vismændene deler deres viden og tanker ud fra deres noter. Alle går nu tilbage og deler eventuelt deres viden med en makker. Vælg kun én bestemt film, som alle skal se. Brug Besøg en vismand til mange andre emner og især til at inddrage elever, der har særlige erfaringer, viden eller holdninger i relation til temaer i filmene og bæredygtighed (eksempelvis elever der skralder, er veganer/vegetar, køber meget økologisk). BILAG: Ingen! Alle film! Om Flipped calssroom: 11

12 AKTIVITET 4 Alle film VARIGHED: 4 timer + ORGANISERING: Gruppe + Klasse EMNE: Videndeling af alle film/temaer METODE: Ekspertkarrusel Denne aktivitet er et alternativ til traditionel videndeling og præsentation. I en Ekspertkarrusel udnyttes tiden mere effektiv ved hjælp af en matrix. Metoden sikrer, at alle emner (her film) videndeles, og at alle elever får lige meget præsentationstid. Inddel eleverne i grupper, som hver skal repræsentere en af de fem film (eller fire film afhængig af antal elever). NB! Der skal minimum være fire elever i hver gruppe, hvis du har fire grupper/emner og minimum fem elever i hver gruppe, hvis du har fem grupper/emner. Dette er vigtigt i forhold til efterfølgende videndeling. Introducer tydeligt aktiviteten, forløb, tidsramme med videre. Print/uddel/send opgave fra bilag (filmlink + arbejdsspørgsmål) og fordel emner til alle grupper. Grupperne får nu minimum 2 timer, dels til i fællesskab at se deres film og dels til at lave en planche (eventuelt PowerPoint, Prezi eller andet produkt aftales) med filmens emner, pointer og eksempler, som de eventuelt skal have undersøgt nærmere afhængig af tidsramme. Hav mega post-it/stort karton og tusser klar! Eleverne skal desuden også forberede sig på at skulle præsentere deres planche individuelt på ca. 5 minutter i nye grupper. Når tiden er gået, og eleverne er færdige med deres forberedelser, skal plancherne omhandlende de enkelte film videndeles - dette foregår i Ekspertkarrusel: Hæng gruppernes plancher op forskellige steder i lokalet og med god afstand. Dan nye grupper: eksempelvis ved at gruppemedlemmerne nummereres - alle 1 ere fra hver gruppe går nu sammen til et hjørne med en planche, alle 2 ere sammen til et andet hjørne osv. Sæt tiden til de 5 minutter som aftalt tidramme og start første runde af præsentationer, som jo foregår samtidigt ved forskellige plancher. NB! KUN den elev, der står over for sin egen planche/sit eget materiale, præsenterer! Når tiden er gået, roser alle den der har præsenteret, og alle grupper roterer med uret til næste hjørne/planche. Præsentationsrunderne fortsætter til alle har været rundt ved alle hjørner/plancher og alle har præsenteret deres emne/produkt. Lav en fælles opsamling med blandt andet ros, kommentarer, supplerende stof. Brug eksempelvis denne aktivitet efter Quiz og Byt, som forud kan danne grupperne. Brug i stedet Ekspertpuslespil, hvis du ikke har så meget tid til rådighed. BILAG 3: Ekspertkarrusel - videndeling af alle film/temaer Se bilag! 12

13 AKTIVITET 5 Alle film VARIGHED: 20 min. + ORGANISERING: Gruppe EMNE: Alle temaer/film METODE: Dialogkort og Talking chips Denne aktivitet fungerer som en repetitions- og refleksionsøvelse efter arbejde med de forskellige film og temaer, altså en efter-aktivitet som afrunding på et samlet læringsforløb. Dialogkortene parres her med Talking chips, som en sjov metode til at få flere elever på banen og samtidig være aktiv lyttende, når andre taler. Del eleverne i grupper af fire-fem elever. Print og skær/klip dialogkortene ud fra bilaget og lav/uddel et sæt til hver gruppe. Eleverne skal på skift vende et dialogkort ad gangen og nu byde ind med svar, kommentarer og det de kan huske/ved om emnet. De skal byde ind/tage ordet med en Talking chip (eleverne har på forhånd valgt en personlig genstand, eksempelvis et nøglebundt, en mobil, en sko eller andet), som de lægger ind på midten af bordet, når de vil have ordet og tage den til sig igen efterfølgende. Kun den, der har sin chip inde, har ordet. Når der ikke er flere kommentarer til et dialogkort vendes det næste, og eleverne forstsætter med at byde ind med deres Talking chips. Lav en fælles afrunding ros eleverne for alt det, de vidste, og for deres kommentarer. Indsaml de dialogkort, du mener, eleverne havde svært ved, eller som du gerne vil supplere med kommentarer. Brug alternativt dialogkortene i andre strukturer/metoder som Quiz og Byt, Vælg fra viften eller Huskesedler. BILAG 4: Dialogkort - Talking chips Alle film! 13

14 AKTIVITET 6 Alle film VARIGHED: 15 min. + ORGANISERING: Gruppe + Klasse EMNE: Alle temaer/film METODE: Showdown Denne øvelse er god som afrunding og som repetition i forhold til forud bearbejdet stof. Eleverne har brug for hinanden til at finde og blive enige om et fælles svar/spørgsmål. Eleverne deles i grupper af fire og der udleveres notepapir til alle grupper. Forklar, hvordan aktiviteten forløber. Stil en opgave/et spørgsmål i forhold til emner fra en film og giv tænketid (se eksempel nedenfor). Gruppemedlemmerne skriver på et papir hver deres eget bud på det svar, de mener, matcher spørgsmålet (uden at tale og kigge ved hinanden!). Eleverne signalerer, når de er klar med deres svar. Når alle er klar, siger du Showdown, og gruppemedlemmerne viser hinanden deres svar. Hvis der er uenighed om svaret, taler gruppemedlemmerne sammen til de er enige om et svar, vælger det bedste svar eller skriver et nyt svar ned, de kan blive enige om. Hør de forskellige gruppers svar og kommenter på disse. Du giver nu et nyt spørgsmål, og sådan fortsætter det. Eksempler på opgave/svar: 1. En fødevares klimaaftryk angives/udtrykkes i? (Svar: CO2 ækvivalenter/kg) 2. Den mest belastende transportform, når fødevarer skal transporteres? (Svar: Fly) 3. Hvor stor en del af verdens fødevarer ender som madspild? (Svar: Ca. ⅓) 4. Hvad hedder slagterbutikken der indgår i filmen: Mad i morgen (Svar: Spis min gris) Find selv flere/andre! Sværhedsgraden i Showdown kan øges, hvis du i stedet laver en slags Jeopardy, hvor du giver et svar og eleverne finder spørgsmålet. Lav spørgsmål, der passer til en bestemt film eller tema. BILAG: Ingen! Alle film! 14

15 AKTIVITET 7 Alle film VARIGHED: 10 min. + ORGANISERING: Individuel, par, gruppe EMNE: Alle temaer/film METODE: Huskeskyer Denne øvelse er en efter-aktivitet, som afrunding og repetition i forhold til forud bearbejdet stof. En øvelse der giver eleverne mulighed for at reflektere, nedskrive og synliggøre det, de har lært. Læreren får samtidig mulighed for at evaluere på læringen. Introducer aktiviteten og print/uddel Huskeskyer fra bilag. Individuelt, i par eller grupper får eleverne nu en aftalt tid (eksempelvis 10 minutter) til at reflektere og udfylde huskesky-arket. De fylder skyerne ud med ideer og begreber, de kan huske. De deler eventuelt med andre efterfølgende, eller vælg enkelte elever til at dele med hele klassen, så de måske kan supplere deres huskeskyer. Brug Huskeskyer/skemaet som afrunding til mange andre emner og til vekslen mellem organisering i forhold til udfyldelse af huskesky-ark. Lav større udgaver af Huskesky-ark, som kan hænges op og bygges på over længere forløb. Brug som afveksling Fang din læring. BILAG 5: Huskeskyer Alle film! 15

16 AKTIVITET 8 Alle film VARIGHED: 10 min. + ORGANISERING: Individuel EMNE: Alle temaer/film METODE: Fang din læring Denne øvelse er en efter-aktivitet, som afrunding og repetition i forhold til forud bearbejdet stof. En øvelse der giver eleverne mulighed for at reflektere, nedskrive og synliggøre det, de har lært. Læreren får samtidig mulighed for at evaluere på læringen og indkredse, hvad eleverne gerne vil vide mere om. Introducer aktiviteten og print/uddel Fang din læring-ark fra bilag. Individuelt får eleverne nu en aftalt tid (eksempelvis 10 minutter) til at reflektere og udfylde arket. Bed efterfølgende eleverne om parvis at spørge hinanden på skift: hvad var det mest interessante ved...? Hvilken indsigt kan du tage med dig? Hvad kan du bruge det til? Hvad vil du gerne vide mere om? Brug Fang din læring/skemaet som afrunding til mange andre emner og til at indkredse, hvad I kan arbejde videre med i forhold til spørgsmålet: Hvad vil du gerne vide mere om? Brug som afveksling Huskeskyer. BILAG 6: Fang din læring Alle film! 16

17 AKTIVITET 9 Den kødtrætte klode VARIGHED: 20 min. + ORGANISERING: Gruppe + Klasse EMNE: Klimaaftryk METODE: Sorteringsspil Denne øvelse er velegnet efter film og en kort introduktion til fødevareproduktionens skjulte miljøbelastninger, herunder primært forklaring af begrebet klimaaftryk. I Sorteringsspil fremmes elevernes analytiske og logiske tænkning ved at diskutere sig frem til en kategorisering. Inddel eleverne i grupper af fire og uddel et sæt udklippede fotos af forskellige fødevarer/drikkevarer fra bilaget til hver gruppe. Eleverne skal nu (uden hjælpemidler) diskutere sig frem til en sortering af deres fotos i tre rækker efter klimaaftryk (én række med lavt klimaaftryk, én med middel, én med højt klimaaftryk). Styr tiden undervejs ca. 10 minutter til sorteringsspil Lav opsamling i plenum, vis resultater og diskuter pointer hvorfor har oksekød højere klimaaftryk end svinekød? Hvorfor har frostvarer højere klimaaftryk end ferske varer? Hvorfor har drivhusgrønt højere klimaaftryk end frilandsgrønt? Hvorfor har banan lavt klimaaftryk trods importeret? Snak om sammenhænge i forhold til blandt andet kostråd madpyramide. Print bilag og lad selv eleverne klippe fotos ud, inden de går i gang med sortering. Øvelsen kan suppleres med Tre til te (se PowerPoint), hvor grupperne får input fra hinandens sortering. Lav kort med forskellige udvalgte klimaaftryk og lad eleverne placerer dem på indkøbte varer. Lad eleverne sorterer råvarefotos efter klimaaftryk på en tom pyramideskabelon. Brug eventuelt timer-tools til at styre tiden undervejs. BILAG 7: Sorteringsspil, klimaaftryk + Løsning maaftryk_tabel_1.pdf Supplerende film: Madmagasinet: 17

18 AKTIVITET 10 Den kødtrætte klode VARRIGHED: 60 min. + ORGANISERING: Individuel + gruppe EMNE: Klimaberegn din mad! METODE: Klimaberegner og diskussion Denne øvelse er velegnet som udgangspunkt for en sammenligning og diskussion i forhold til forskellige typer af fødevarer, mad, retter og deres klimaaftryk. I øvelsen anvendes en klimaberegner, som visualiserer klimaaftrykket og kan anvendes i både teoretiske og praksisrelaterede sammenhænge. Introducer begrebet klimaaftryk og demonstrer klimaberegneren Hver tallerken tæller : Print/uddel opgave fra bilag til elevene, som nu skal beregne klimaaftryk (eksempelvis på en/deres dagskost for én kuvert eller på udleverede forskellige typer af retter/opskrifter med oksekød, svinekød, fisk, uden kød osv.). Eleverne printer resultat eller tager foto af resultatet. Lad eleverne gå sammen i grupper af ca. fire (gerne blanding af køn, og af nogle der har spist oksekød og nogle der ikke har spist oksekød). Eleverne præsenterer i grupperne på skift deres resultater og gruppen diskuterer deres klimaaftryk (hvad er dit klimaaftryk på dagkosten, sammenligning af klimaaftryk i gruppen, hvorfor ligger nogle lavt/højt? Hvad kan man gøre for at spise mere klimavenligt?). Lav en afrunding i plenum, hvor grupperne kort præsenterer deres resultater og opsaml eventuelt på tavlen (hvem havde det laveste/højeste klimaaftryk i gruppen og hvorfor? Pointer i forhold til klimavenlig mad). Uddel fire forskellige typer af opskrifter, således at nogle elever får opskrift A, B, C eller D, lav klimaberegning og sammensæt efterfølgende grupper, hvor alle opskrifter er repræsenteret. I køkkenet kan eleverne lave tre forskellige udgaver af en ret eksempelvis en lasagne (med oksekød/fisk/vegetarisk) og sammenligne klimaftryk. BILAG 8: Klimaberegn din mad! Supplerende film: Klimaberegner, video: Madmagasinet: 18

19 AKTIVITET 11 Den kødtrætte klode VARIGHED: 60 min. + ORGANISERING: Par + Gruppe EMNE: Kød og alternativer til kød METODE: Find svar på + Ordet rundt Ordet rundt er en simpel metode til deling af svar, holdninger og refleksioner blandt eleverne i en gruppe. Metoden sikrer, at alle bliver hørt eller som minimum har bedre mulighed for at blive hørt og bidrage. Print og uddel eller send opgaven fra bilag. Eleverne skal individuelt eller parvis finde svar på spørgsmålene (ca. 40 minutter). Besvarelserne videndeles herefter i grupper af to par (10-20 minutter) - brug Ordet rundt, hvor alle elever får taletid/byder ind - den med længst hår el. den med starter. Styr tiden undervejs! Find svar på: 1. Hvor meget kød spiser en dansker om året? 2. Hvorfor belaster især oksekød kloden? 3. Hvorfor er det relevant at diskutere spiselige insekter på menuen, som alternativ til kød? 4. Hvorfor er insekter et godt miljømæssigt/mere bæredygtigt alternativ? 5. Hvor i verden spiser man allerede insekter? 6. Hvordan kan insekter tilberedes/serveres? Giv eksempler! 7. Hvor i branchen tænker du/i det ville være nemmest at få insekter på menuen? Hvilke målgrupper vil nemmest tage godt imod insekter? 8. Hvilke andre bæredygtige proteinkilder findes der, som alternativ til kød? Del eleverne i grupper og giv to forskellige spørgsmål til hver gruppe til efterfølgende videndeling. BILAG 9: Find svar på Supplerende film: Madmagasinet:

20 AKTIVITET 12 Den kødtrætte klode VARIGHED: 15 min. + ORGANISERING: Klasse EMNE: Repetition og refleksion METODE: Dobbeltcirkler Denne øvelse er velegnet, når noget skal debatteres, videndeles eller repeteres. Her tænkt som en afrunding/efter-aktivitet i forhold til emnet om kødforbrug og alternativer, hvor den bliver anvendt i en kombination og giver mulighed for refleksion. Introducer øvelsen og sørg for at have god gulvplads et sted i rummet. Optæl eleverne og lad den ene halvdel af eleverne forme en cirkel, så de vender ryggen imod cirklens centrum. Den anden halvdel af eleverne danner en cirkel udenom, således hver elev stiller sig ansigt til ansigt med en fra indercirklen. Stil det første spørgsmål jf. spørgsmål 1. Partnerne i inder- og ydercirkel diskuterer i en afsat tid (eksempelvis 1-2 minutter). Afslut og bed eleverne takke for samtalen, og lad ydercirklen (eller indercirklen) rykke en person til højre. Stil et nyt spørgsmål jf. spørgsmål 2. Eleverne diskuterer med deres nye partnere i en afsat tid. Forsæt på samme vis med at ydercirklen rykker igen osv. Lyt undervejs og opsaml pointer fra samtalerne i dobbeltcirklen, inden eleverne vender tilbage til deres plads. Spørgsmål til Dobbeltcirkler, eksempelvis: 1. Hvorfor er kødproduktion og kødforbrug en særlig belastning for kloden? 2. Hvordan kan man spise mere klimavenligt? 3. Hvorfor er insekter et mere bæredygtigt alternativ til kød? 4. Ville du kunne spise mindre kød, eller kunne du forestille dig at spise insekter - hvorfor/hvorfor ikke? Sørg for god plads og ca. én meter mellem hver elev i inder-/ydercirkel. Introducer korte stemmer så eleverne taler med forholdsvis lav stemme i dobbeltcirklen. Find selv på andre afhængig af målgruppe, men maksimum fem-seks spørgsmål/skift. BILAG: Ingen! Se tidligere øvelser jf. Den kødtrætte klode! 20

21 AKTIVITET 13 Local farming VARIGHED: 40 min. + ORGANISERING: Individuel, Gruppe, Klasse EMNE: Lokale fødevarer METODE: En for alle I denne øvelse engageres alle elever i at finde en forklaring/definition på et begreb og nå til enighed i en gruppe. Udgangspunktet for øvelsen er udvalgte artikler omhandlende lokal fødevareproduktion. Inddel klassen i grupper af minimum fire (eller tre og fravælg en artikel). Lad eleverne i hver gruppe give hinanden nummer 1-4. Bed alle 1 erne læse artikel nummer 1, alle 2 erne artikel nummer 2 osv. (prints af artikler eller links udleveres). Eleverne skal herefter vende tilbage til gruppen og videndele give et resumé af deres artikel og tanker til de øvrige i gruppen (ca. 2-3 minutter pr. elev). Eleverne skal dernæst i gruppen diskutere: Hvad forstår I ved lokale fødevarer? Eleverne skal nu blive enige om en fælles definition på local food/lokale fødevarer og skrive den ned (en for alle). Styr tiden undervejs! Alle definitionerne skrives på tavlen og deles/diskuteres i plenum. Kan hele klassen eventuelt blive enige om en fælles/den bedste definition? Artikler, f.eks.: 1. Forbrugerne skal definere lokal mad 2. Er lokal mad navlepillende madmode? 3. Derfor er københavnere så vilde med byhaver gode grunde til at spise lokal mad Afhængig af målgruppe, kan alle 1 erne osv. gå sammen, når de læser artiklerne, og støtte hinanden (brug eventuelt Rollelæsning) og sammen forberede kort resumé for så at vende tilbage til oprindelig gruppe. BILAG: Ingen!

22 AKTIVITET 14 Local farming VARIGHED: 60 min. + ORGANISERING: Gruppe EMNE: Food miles METODE: Undersøgelse og beregning I denne øvelse undersøger eleverne transportafstande/food miles med udgangspunkt i forskellige opskrifter/retter, hvilket giver mulighed for efterfølgende sammenligninger og diskussion. Introducer begrebet Food miles og beregning, print opgave til eleverne fra bilag. Inddel eleverne i grupper af to-fire personer. Uddel på forhånd udvalgte opskrifter til grupperne (forskellige retter til hver gruppe - klassisk danske, Ny Nordisk, udenlandske retter osv., eventuelt forskellige desserter eller hovedretter) eller lad grupperne selv vælge en opskrift. Bed eleverne undersøge, hvor hovedråvarerne kunne komme fra, og hvis muligt gå på jagt i et supermarked og undersøge selve råvaren ved hjælp af mærkning/skiltning. Opgave: Eleverne skal beregne den samlede transportafstand i km (food miles) for hovedråvarerne i opskrifterne. Brug en afstandsberegner på nettet, eksempelvis: eller brug en Food miles Calculator: Eleverne skal også så vidt muligt undersøge, hvordan de enkelte hovedråvarer er kommet til Danmark (fly, skib, lastbil). Lad de forskellige grupper fremlægge deres resultater og refleksioner. Eleverne kan i køkkenet beregne Food miles på menuen og diskutere, hvad/hvordan noget i menuen eventuelt kunne ændres. Lad eleverne selv indkøbe til en ret/menu, hvor de skal tage mest muligt hensyn til Food miles. BILAG 10: Food miles

23 AKTIVITET 15 Local farming VARIGHED: 3 timer. + ORGANISERING: Gruppe + Klasse EMNE: Importerede fødevarer METODE: Video Eleverne skal med udgangspunkt i forskellige emner lave en kort video om en udenlandsk råvare, herunder koncentrere sig om, hvor råvaren kommer fra, hvordan den er transporteret til Danmark, undersøge Food miles osv. Eleverne skal forud for aktiviteten gerne have kendskab til forskellige transportformer i forhold til importerede fødevarer og til begreberne; Food miles og Klimaaftryk. Introducer aktiviteten og lad eleverne gå sammen i grupper af to-tre personer. Print og uddel eller send opgave til eleverne. Sørg for at grupperne har forskellige emner/råvarer eller fordel emnerne. Afsæt en passende tidsramme til aktiviteten (minimum 3 timer) til forberedelse og video, til efterfølgende videndeling og præsentation af videoerne samt opsamling af pointer. OPGAVE: 1. Vælg en af følgende fødevarer/emner, eksempelvis: Banan fra Sydamerika, spansk tomat, kiwi, avocado, argentinsk oksekød, lammekød fra New Zealand, grønlandske rejer, nødder, chokolade osv. 2. Lav en video (brug din telefon) om råvaren. Videoen må maksimum vare 2-3 minutter. 3. Videoen deles med lærer eller videndeles på fælles platform. I videoen skal I koncentrere jer om at komme ind på følgende: Præsentation af din råvare. Hvor kommer den fra? Hvordan transporteres/kommer den til Danmark, og hvor belastende er det? Undersøg eventuelt Food miles til Danmark og klimaaftrykket for råvaren. Findes der en mere lokal/dansk udgave af råvaren, og er den nødvendigvis mere bæredygtig? Findes der alternativer til råvaren eller findes der mere eller mindre bæredygtige udgaver af råvaren? Find selv på flere importerede råvarer eller udvælg blot fire til efterfølgende videndeling. Aktiviteten kan med fordel strække sig over flere undervisningsgange afhængig af målgruppe, dybde og videndelingsmetode. BILAG 11: Video - Importerede fødevarer

24 AKTIVITET 16 Den kødtrætte klode + Local farming VARIGHED: 15 min. + ORGANISERING: Klasse EMNE: Temaer/emner fra to film METODE: Quiz - Kahoot Med en Kahoot kan eleverne dyste mod hinanden, hvor de quizzer via deres mobiler, tablets eller pc. Denne øvelse er tænkt som en afrunding på emner bearbejdet i forhold til de to nævnte film og tilknyttede øvrige øvelser: klima, klimaaftryk, Food miles, local farming osv. Sørg for at din pc er koblet til projekter i rummet, så alle eleverne kan se skærmen. Gå ind på linket her: (Navngivet: FemFilm.Bæredygtighed.HRS) Eleverne skal eksempelvis med deres smartphone gå ind på og indtaste den kode, der kommer frem til quizzen. Eventuelt kan eleverne gå sammen to og to. Eleverne navngiver sig selv og du vil på skærmen kunne se spillerne. Sæt spillet i gang og kommenter og suppler eventuelt med teori/pointer undervejs. Vær opmærksom på, at svarende kun vises på din skærm/projektor, mens der på spillernes kun kan ses tilhørende farver for svar. Opret en kopi af quizzen og lav andre spørgsmål alt efter målgruppe og i hvilken sammenhæng, du vil bruge quizzen. BILAG: Find quizzen her: Public: FemFilm.Bæredygtighed.HRS

25 AKTIVITET 17 Den kødtrætte klode + Local farming VARIGHED: 1 time + ORGANISERING: Gruppe + Klasse EMNE: Future food METODE: Ekspertpuslespil I denne øvelse undersøger eleverne forskellige emner inden for alternativer til kød og fremtidens muligheder og videndeler dette med hinanden. Metoden er effektiv til på kortere tid at videndele flere emner og et alternativ til flere oplæg efter hinanden. Ved brug af Ekspertpuslespil er deltagerne aktive og har et lige ansvar, idet hver deltager skal samle en brik /viden ind til gruppen. De får også selv mulighed for forklare sig om/formidle emnet. Inddel eleverne i grupper af maksimum fire personer. Print opgaver med arbejdsspørgsmål/link fra bilag og print så mange sæt, som du har grupper. Eleverne i hver gruppe giver hinanden et nummer fra 1-4. Alle 1 erne får emne/arbejdsspørgsmål 1, alle 2 erne emne/arbejdsspørgsmål 2 osv. Afsæt en tidsramme til forberedelsen (eksempelvis ½-1 time). Eleverne kan nu udnytte forberedelsestiden alene eller gå sammen med andre 1 erne, 2 ere osv. og forberede sig i fællesskab. Når tiden er gået, vender alle tilbage til deres oprindelige gruppe og i Ordet rundt præsenterer de det undersøgte emne (eksempelvis 4-5 minutter pr. emne, i alt ca. 20 minutter) 1 erne i hver gruppe starter. Lav en fælles opsamling i forhold til holdninger, kommentarer og spørgsmål. Styr tiden undervejs! Hvis nødvendigt, lav uddybende spørgsmål til arbejdsspørgsmålene i forhold til målgruppen samt links til, hvor de kan finde svar på arbejdsspørgsmålene. BILAG 12: Future food Se bilag! 25

26 AKTIVITET 18 Den kødtrætte klode + Local farming VARIGHED: 1 time + ORGANISERING: Gruppe + Klasse EMNE: Fremtidens produktion i byerne METODE: Partnere I denne øvelse har hver enkelt elev ansvar for at formidle et givent emne/stof til en anden elev, således at læringsarbejdet skaber fokus. Print og uddel eller send A og B artikler/links til eleverne. Del klassen i to - den ene halvdel varetager artikel A, den anden halvdel artikel B. Afsæt en passende tidsramme til, at eleverne både kan læse artiklerne, reflektere over idé samt fordele og ulemper. Når tiden er gået, beder du dem markere om de er A eller B, og eleverne finder sammen med en partner (A med B). Elev A giver et resumé af artikel og tanker - elev B opsummerer, hvad A sagde, og rollerne bytter. Afsæt en passende tid (eksempelvis 2x4 minutter). Afrund i plenum: elevernes refleksioner og supplering med teori og andre eksempler. Artikler, eksempler: A: Hollænderne introducerer en flydende kostald: B: Landbrug i højden Lav eventuelt mindre grupper inden for A og B, så eleverne forbereder sig sammen, før de skal præsentere for en partner. BILAG: Ingen! 26

27 AKTIVITET 19 Den kødtrætte klode VARIGHED: 1 time + ORGANISERING: Gruppe + Klasse EMNE: Styr på klimaet METODE: Walk and talk + del Walk and talk kan skabe bevægelse i løbet af dagen og holder helt naturligt fokus på at tale med dem, du går med - her om initiativer/klimahistorier fra hele verden. Her i en variation med efterfølgende videndeling. Afsæt for øvelsen er hjemmesiden: Print alle klimahistorierne (20 stk.) fra hjemmesiden (A3) og nummerer dem Hæng historierne op rundt omkring på skolen (inde/ude) og fortæl eleverne i hvilke områder, de hænger (der skal være adgang til nettet/hjemmesiden). Introducer aktiviteten. Eleverne skal bruge én telefon eller ipad pr. gruppe. Del eleverne i grupper af eksempelvis fire elever og fordel de 20 historier til grupperne (eksempelvis historie 1-3 til gruppe 1, 4-6 til gruppe 2 osv.). Afsæt en passende tidsramme og send eleverne gruppevis af sted med telefoner og kuglepen for at finde deres historier (som de kun kender numrene på!). Når de støder på et af deres numre/historier, klikker de på emnet på hjemmesiden, skiftes til oplæsning af historier, tager stikord på selve plakaten OG tager plakaten med Herefter en Walk end talk på jagt efter næste historie, hvor gruppen opsummerer historien refleksioner om hvor, hvad og hvorfor? Når eleverne kommer tilbage med deres plakater skal alle historier videndeles. Dette kan du eksempelvis gøre ved at danne nye grupper, rotation ved bordene eller hænge plakater op i klassen og på skift lade eleverne fortælle om en historie. Lav QR-kode-løb i forhold til historierne. Uddel én historie pr. elev, som efterfølgende deles i grupper af seks-otte elever. BILAG 13: Styr på klimaet - Walk and talk 27

28 AKTIVITET 20 Æblet VARIGHED: 30 min. + ORGANISERING: Gruppe + Klasse EMNE: Kvalitet METODE: Brainstorm - Møde på midten Øvelsen kan anvendes som alternativ brainstorm/idégenerering i forhold til udvalgte emner, som er aktuelle og relevante for deltagerne at diskutere og gerne nå til en vis enighed omkring. Møde på midten er velegnet som før-aktivitet til et nyt tema/emne. Introducer aktivitet, processen i Møde på midten. Inddel eleverne i grupper af fire-fem personer og uddel en mega post-it/stort karton til alle grupper. Et gruppemedlem optegner individuelle skrivefelter og et stort fælles felt i midten. Alle skriver i deres eget felt så mange tanker og eksempler som muligt (selvstændigt/individuel brainstorm) i en aftalt tid (eksempelvis 5 minutter). Når tiden er gået starter alle grupper herefter en Ordet rundt, hvor hver deltager i gruppen fremlægger sit første svar/eksempel/idé. Gruppen debatterer hvert svar/eksempel. Hvis gruppen er enige om, at svaret/eksemplet er godt, skriver de eksemplet i det fælles felt i midten (bruges senere til videndeling på tværs af grupperne). Der fortsættes med eksempler på skift i Ordet rundt, indtil den afsatte tid er gået (10-20 minutter). Hæng de forskelle plancher op og lad én fra hver gruppe præsentere, hvad de er nået til enighed om (brug eventuelt metoden Stå og del ). Giv samme emne her brainstorm på kvalitet til alle grupper, men gerne i variationer eller med forskellige vinkler, eksempelvis: generelt, fødevarekvalitet, non-food produkter, service/oplevelser osv. Lav en omvendt brainstorm, hvor eleverne på små post-it skriver alt det ned, de mener, er det modsatte af kvalitet med eksempler, hvorefter de vender udsagnene om på nye post-it. Suppler efterfølgende med at lade eleverne videndele det, de er blevet enige om (eksempelvis på tavlen eller ved at hænge deres Møde på midten op i lokalet og præsentere det væsentligste). BILAG: Ingen! Mega post-it/stort karton til grupper, tusser. 28

29 AKTIVITET 21 Æblet VARIGHED: 20 min. + ORGANISERING: Gruppe + Klasse EMNE: Signalering af kvalitet METODE: Tænk-par-del Med denne øvelse får alle elever mulighed for at reflektere, få tænketid og dele tanker med andre, inden et spørgsmål eventuelt forklares/bevares i plenum. Dette sikrer, at langt flere forstår spørgsmålet og at alle har et minimumssvar på et spørgsmål fra læreren. Det er en fordel, at eleverne sidder i grupper af fire. Uddel print fra bilag til alle elever. Bed eleverne om individuelt, helt uden at tale med nogen, at se på mærkerne og kort tænke over, hvilken form for kvalitet nogle af mærkerne signalerer? (ca. 1-2 minutter) Når tiden er gået skal eleverne finde sammen parvis (med en sidemakker/skulderakker) og dele deres væsentligste tanker (ca. 4 minutter) Når tiden er gået skal eleverne dele deres tanker/besvarelse med et andet par (med hele gruppen/bordet) (ca. 4 minutter) Lad en elev i de forskellige grupper opsamle deres tanker/svar (eksempelvis den ældste, den med længst hår, den med længste lillefinger eller lignende). Eller du kan spørge ud i klassen, hvem der har et bud (alle har nu et minimums bud/svar). Det er nødvendigt med tidstyring undervejs! Brug Fang en makker, hvor alle eleverne rejser sig og fanger en anden elev fra et andet bord, diskuterer og vender tilbage. BILAG 14: Signalering af kvalitet, mærker Ingen! 29

30 AKTIVITET 22 Æblet VARIGHED: 20 min. + ORGANISERING: Gruppe + Klasse EMNE: Træn dit kvalitetssyn METODE: Rundt på tid I denne hurtig-aktivitet træner eleverne at forholde sig til forskellige produkters kvalitet under stram tidsstyring. Øvelsen foregår i grupper, så flere vinkler inddrages og der skabes mulighed for diskussion og debat undervejs. Udvælg, indkøb/medbring mindst fem-seks forskellige produkter, du skal bruge til aktiviteten. Det kan både være fødevarer eller non-food-produkter, eksempelvis: Bananer Økologisk mørk chokolade Ketchup Vindruer Vin Mel En film/dvd Svanemærket shampoo Et foto af kunstværk - Ja, hvad som helst, hvor man kan få en god diskussion om kvalitet. Lav mindst fem gruppeborde og fordel eleverne ved disse (eller flere borde, hvis du har flere produkter). Introducer øvelse, forløb og formål og placer et produkt på hvert bord. Gør et timer-tool klar og sæt tiden på eksempelvis 2 minutter (gerne via projektor, så eleverne kan følge tiden). Tiden sættes i gang, og eleverne skal nu diskutere synlig og skjult kvalitet, subjektiv og objektiv kvalitet, holdninger til kvalitet i forhold til deres produkt/emne generelt, erfaringer, forventet og oplevet kvalitet osv. Når tiden er gået, sendes produkterne én gang med uret til næste bord. Juster tiden, sæt i gang og lad nu grupperne diskutere kvalitet i forhold til deres nye emne. Fortsæt indtil alle produkter/emner har været rundt. Lav en fælles opsummering i forhold til det, du har hørt, og hør eleverne om deres diskussioner undervejs. Print i stedet fotos af de forskellige produkter. Udvælg produkter i forhold til målgruppe og eventuel uddannelsesretning. Denne øvelse kan bruges i mange andre sammenhænge og er også velegnet til repetition. BILAG 15: Træn dit kvalitetssyn! MATERIALER: Mindst fem forskellige fødevarer, non-food produkter. 30

31 AKTIVITET 23 Æblet VARIGHED: 1 time + ORGANISERING: Individuel + Klasse EMNE: Eksempler på kvalitet METODE: Find eksempler + lav foto-collage Visualisering i en foto-collage er et godt udgangspunkt for videndeling af eksempler og refleksioner, og hvor klassen har et fælles endeligt og ofte flot produkt. Øvelsen aktiverer samtidig eleverne og sender dem ud af klasserummet med ansvar for dele af produktet. Lad eleverne arbejde individuelt eller parvis, efter ønske. Eleverne skal rundt på skolen eller uden for skolen - på gaden, i naturen, i butikker osv. og finde eksempler på, hvad de mener er kvalitet og ikke-kvalitet. Bed eleverne tager billeder af alle deres eksempler - de skal finde/tage foto af mindst fire eksempler pr. person. Aftal en passende tidsramme, hvor eleverne skal være tilbage (eksempelvis ½ time). Eleverne printer nu alle deres billeder i farver/sort-hvid, efter aftale. Find en passende væg i eller uden for lokalet, hvor eleverne kan hænge deres billeder op til en stor foto-collage. Lad eleverne på skift kort præsentere og forklare sig om et billede ad gangen. Dette fortsætter indtil alle/de fleste billeder er præsenteret. (Mind eleverne om, at de skal følge med/lytte, da de undervejs skal flytte de billeder/emner ud til siden som eventuelt har samme emne/budskab). Vælg kvalitetsemne mere specifik (eksempelvis fødevarekvalitet) eller giv forskellige emner til par/grupper. BILAG: Ingen! Elefantsnot eller tape, sakse 31

32 AKTIVITET 24 Æblet VARIGHED: 20 min. + ORGANISERING: Individuel + Klasse EMNE: Kvalitetsparametre METODE: Hjørner Hjørner er en øvelse, der kan udfordre elever til at udforske, prioritere, begrunde deres holdninger og argumentere. Samtidig aktiveres eleverne og kommer op af stolen. Klassens hjørner repræsenterer fire forskellige holdninger. I hvert hjørne vil eleverne diskutere et udsagn med andre elever. I hvert hjørne står elever, som er enige. Vælg et passende spørgsmål/udsagn afhængig af målgruppe, eksempelvis: Hvad er den væsentligste kvalitetsparameter i forhold til fødevarer, hvis du skal prioritere? De fire hjørner i rummet skal repræsentere fire forskellige svar/holdninger, eksempelvis: Bæredygtighed, smag, udseende, sundhed Introducer aktiviteten, stil dit spørgsmål og skriv på tavlen. Meddel hvad de fire hjørner repræsenterer. Eleverne skriver deres første, andet og tredje valg (prioriteret) ned på et stykke papir giv tænketid (dette skal foregå individuelt, så de ikke påvirker hinandens valg). Når alle har skrevet deres tre valg, går de til deres første prioritet. Dernæst diskuterer eleverne spørgsmålet med en fra samme hjørne (parvis eller to-tre). Efter 1-2 minutter beder du enkelte fra hvert hjørne dele deres tanker med hele klassen (vælg ento fra hvert hjørne, der forklarer). Fortsæt eventuelt øvelsen ved, at eleverne går til deres anden prioritet og møder nye partnere eller afrund aktiviteten. Det er en god ide at visualisere, hvad hvert hjørne repræsentere ved at hænge et stykke papir op. Hvis ikke alle hjørner er repræsenteret, skal de elever, der har det manglende hjørne som anden prioritet, stille sig derover. Dermed sikrer man sig en nogenlunde jævn fordeling. Brug som afveksling Værdi-linjen, der kan skabe lignende lærerproces. BILAG: Ingen! Fire stykker papir du kan skrive på og hænge op i hjørnerne, små post-it til eleverne. 32

33 AKTIVITET 25 Æblet VARIGHED: 1½ time + ORGANISERING: Par + Klasse EMNE: Økologi vs. konventionel METODE: Undersøg forskelle + Stå og del Stå og del er en effektiv videndelingsmetode, der får eleverne op af stolen og involverer elever aktivt i både fremlæggelse og lytning. Lav mindre grupper af to-tre elever. Introducer øvelsen og print/uddel opgaveark fra bilag. Afsæt en passende tidsramme til at eleverne kan undersøge forskellige råvarer i økologisk og konventionel udgave. Eleverne kan undersøge forskelle i forhold til produktion, regler, bæredygtighed og miljø, dyreetik, kvalitet, klimaaftryk osv. og tage noter på opgavearket (udvælg emner i forhold til målgruppe/uddannelsesretning). Når tiden er gået videndeles med øvelsen Stå og del, hvor en elev fra hver gruppe rejser sig og præsenterer pointer fra gruppens undersøgelse et emne af ad gangen og sådan fortsættes til alle emner er præsenteret. Eksempler på emner: svin, æg, kylling, fisk, mælkeprodukter, grøntsager, frugt og bær, kaffe, te, vin osv. Brug metoden; Ekspertpuslespil (se Aktivitet 26!). BILAG 16: Undersøg forskelle

34 AKTIVITET 26 Æblet VARIGHED: 30 min. + ORGANISERING: Gruppe + Klasse EMNE: Gode grunde til økologi METODE: Prioritering og Ekspertpuslespil I denne øvelse undersøger eleverne forskellige gode grunde til økologi. Metoden Ekspertpuslespil er effektiv til på kortere tid at dele flere emner i en gruppe og samtidig give individuelt ansvar til alle elever. Ved brug af Ekspertpuslespil har deltagerne et lige ansvar, idet hver deltager skal samle en brik /viden ind til gruppen. De får også selv mulighed for forklare sig om/formidle emnet. Inddel eleverne i grupper af fire-fem personer. Print 10 gode grunde-kort og uddel et sæt til hver gruppe. Eleverne diskuterer i gruppen, hvad de eventuelt ved/ikke ved noget om. De udvælger/prioriterer fælles nu fire grunde, som de vil vide mere om. Eleverne fordeler de valgte grunde imellem sig og forbereder/undersøger nu individuelt sit emne. Eleverne tager udgangspunkt i: Afsæt en tidsramme til den individuelle forberedelse (ca. 10 minutter). Når tiden er gået, vender alle tilbage til deres gruppe, og i Ordet rundt præsenterer de det undersøgte emne (eksempelvis 4 minutter pr. elev (samlet ca.16 minutter) (den med flest smykker på starter.) Lyt undervejs og lav en fælles opsamling i forhold til kommentarer og efterfølgende uddybning/spørgsmål. Styr tiden undervejs! Lav et QR-kode-løb med de forskellige grunde. BILAG 17: 10 gode grunde, kort til print pdf&mimetype=application%2Fpdf&siteid=0 34

35 AKTIVITET 28 Mad i morgen VARIGHED: 1 time + ORGANISERING: Gruppe EMNE: Fødevaretrends METODE: Rollelæsning Denne metode er velegnet til læsning af tekster i mange fag og i forhold til mange forskellige emner. Rollelæsning hjælper eleverne gennem selv svært stof, så alle bedre forstår og husker, hvad de læser. Rollelæsning sikrer at alle er med og giver støtte til både to-sprogede og eventuelle læsesvage elever. Print plader til rollelæsning fra bilag. Tag udgangspunkt i en tekst/artikel passende til målgruppen. Her er valgt Fri for-tendensen er et modefænomen : Kopier artikel til tekstbehandlingsprogram, fjern underoverskrifterne og sæt i stedet et mærke ved de forskellige afsnit. Introducer emnet for klassen, eksempelvis med udgangspunkt i fødevaretrends 2017: Forklar Rollelæsnings-metoden, rollepladen og de forskellige roller: Oplæser, Referent, Overskriftsmester, Ordmester Del eleverne i grupper af fire og giv hver gruppe en rollelæsningsplade og print af tekster. Oplæseren læser første afsnit Referenten giver et referat af det vigtigste indhold Overskriftsmesteren finder en dækkende overskrift til afsnittet og skriver ned Ordmesteren udpeger centrale ord/nøgleord, fagudtryk eller svære ord Rollerne roterer med uret og næste afsnit læses. Opsaml i plenum - bud på overskrifter, kommentarer, spørgsmål osv. Lad eventuelt eleverne finde eksempler på fødevarer/produkter, der matcher fødevaretrendsene eller dyk ned i de enkelte fødevaretrens. Brug Duetlæsning, hvor eleverne arbejder parvis og læser afsnit på skift. BILAG 18: Team-plade til Rollelæsning 35

36 AKTIVITET 29 Mad i morgen VARIGHED: 30 min. + ORGANISERING: Par + Gruppe EMNE: Madspild METODE: Find svar + del (Skuldermakker og frontmakker) Brug af Skuldermakker og frontmakker kan primært anvendes, når eleverne sidder i grupper af fire/ved gruppeborde. Når eleverne kender begreberne er det nemt at organisere samarbejde i par i forskellige varianter og videndeling mellem flere par i forskellige grupper. Brug en team-plade, som viser konstellationen i grupper og i andre sammenhænge til at dele viden mellem grupper. Det er her nødvendigt, at eleverne sidder ved gruppeborde, fire ved hvert bord (eventuelt fem, hvor nogle fungerer som tvilling ). Print arbejdsspørgsmål om madspild fra bilag og uddel til eleverne. Introducer øvelse og begreberne: skuldermakker (sidemakker) og frontmakker (overfor), print eventuelt team-plade fra link til hver gruppe, så begreberne bliver synlige (skuldermakkerne giver en skulder, frontmakkerne giver en high-five, hvis det passer til målgruppen). Eleverne skal arbejde med skuldermakkeren og finde svar på/diskutere spørgsmålene nedenfor (eventuelt 1-4 til det ene par og 5-8 til det andet par). Bed eleverne tage noter, da de skal dele svarene bagefter. Afsæt en tidsramme, eksempelvis 20 minutter. Når tiden er gået skal eleverne sammen med deres frontmakker-par dele besvarelser (lad eksempelvis den ældste ved bordet starte og lad så ordet gå på skift, så alle bidrager). Afsæt ligeledes her en passende tid, eksempelvis minutter i alt. Afrund aktivitet med pointer eller spørgsmål i forhold til det, du har hørt. Find svar på madspild: Hvordan defineres madspild? Giv eksempler på både madaffald og madspild. Hvilke forskellige typer af madspild findes der? Hvor meget mad spildes der på verdensplan? Hvilke forskellige led i værdikæden sker madspildet? Hvor meget mad smider danskerne ud i husholdningen om året? Hvad er det for noget mad, vi oftest smider ud? Hvad kan man gøre for at begrænse eget madspild i husholdningen? Hvad kan detailhandelen/supermarkederne gøre, gode initiativer allerede? Hvad kan man gøre i branchen for at begrænse madspild og egne erfaringer fra branchen? Hvad kan vi bruge madaffald til? Kun 50 % af danskerne kender forskellen på sidste anvendelsesdato og bedst før (mindst holdbar til) - hvad er forskellen? Styr tid og følg med undervejs, så du sikrer at kunne supplere/kommentere efterfølgende. Brug team-pladen til andre formål i forhold til videndeling - alle 1érne går sammen, alle A erne går sammen osv. BILAG 19: Find svar på madspild Team-plade til hjælp: 36

37 AKTIVITET 30 Mad i morgen VARIGHED: 30 min. + ORGANISERING: Gruppe + Klasse EMNE: Madspildsinitiativer i branchen METODE: Teamrokade Metoden er et alternativ til flere gruppepræsentationer efter hinanden. Eleverne forbereder her i samme emne, men præsenterer individuelt i nye grupper i en slags teamrokade. De tager mere ansvar, hvilket optimerer læringsudbyttet for den enkelte elev. En god metode til videndeling af flere emner på kortere tid. Eleverne inddeles i grupper af fire-fem. Print fra bilag de forskellige initiativer og print fire-fem af hver. Giv alle i gruppe 1 samme opgave/initiativ, gruppe 2 en anden opgave/initiativ osv. Aftal en passende tidsramme (eksempelvis minutter) Videndel emner/initiativerne med Teamrokade: Nummerer eleverne i hver gruppe 1-4 (eller brug en team-plade ). Bed 1 erne i alle grupper om at blive siddende, 2 erne rejser sig og rykker et bord frem (med uret), 3 erne rykker to borde frem og 4 erne rykker tre borde frem. Således er der nu dannet nye teams. Eleverne tager deres initiativ/ark med. Aftal en passende tidsramme (ca. 10 minutter) til at eleverne kan dele deres emner på skift. Når tiden er gået, går alle elever tilbage, og du stiller eventuelt spørgsmål, som gruppen kan diskutere i forhold til de delte initiativer om madspild. Hvis nødvendigt, lav flere underspørgsmål eller stikord i forhold til målgruppen. Brug Ekspertpuslespil som alternativ, der kan skabe lignende forløb og videndeling. BILAG 20: Madspildsinitiativer i branchen Se bilag! 37

38 AKTIVITET 31 Mad i morgen VARIGHED: 30 min. + ORGANISERING: Par + Klasse EMNE: Råd om madspild METODE: Giv en få en Denne øvelse er en slags udvidet brainstorm, hvor eleverne får idéer sammen i par og derefter bytter sig frem til flere idéer fra hele klassen. Introducer opgave og print/uddel Giv en få en fra bilag. Del eleverne i par eller lad eleverne gå sammen med deres side-/skuldermakker. Afsæt en passende tidsramme til, at eleverne kan lave en liste over gode madspildsinitiativer til selv af mindske sit madspild i husholdningen - de skal skrive mindst fem forslag på arket på Giv ensiden. Når tiden er gået, og eleverne har skrevet deres forslag ind på arket, rejser alle sig for at signalere, at man er klar. Eleverne cirkulerer og finder nye partnere - de præsenterer deres idéer og tager hver én idé fra den anden, som de ikke har i forvejen og skriver den ind på Få en-siden. Eleverne takker og finder en ny partner, som de kan udveksle en idé med. Når eleverne har fyldt deres Få en-side med mindst fem nye idéer, stiller de sig ud til siden til rådighed for de elever, der stadig mangler idéer. Når alle har fyldt deres Få en-side, går eleverne tilbage og deler deres nye idéer med deres oprindelige side-/skuldermakker. Eleverne kan nu med deres makker tale om initiativerne - er det forslag de allerede bruger eller kan bruge fremover, hvad skal der til for at mindske dit madspild derhjemme? Diskuterer eventuelt også i plenum, hvilke initiativer der kan mindske madspild i branchen - offentlige køkkener, restauranter, hoteller eller på skolen. Lav eventuelt fælles opsamling på klassen i forhold til de væsentligste gode råd om madspild. Brug denne brainstorm til mange andre emner. BILAG 21: Giv en få en 38

39 AKTIVITET 32 Grøn service VARIGHED: Flere lektioner ORGANISERING: Gruppe + Klasse EMNE: I køkkenet METODE: Undersøgelse - el/vand, madspild, klimaaftryk, økologiprocent osv. I denne øvelse skal eleverne individuelt undersøge deres madspil eller andre forhold omkring bæredygtighed i praksis, i køkkenet og i forhold madlavning. Afhængig af målgruppe vælges et eller flere fokusområder/registreringer eller de fordeles over flere praktikgange. Der er som regel ikke tid i praksis til at beregne osv., hvorfor det er en fordel, at forløbet tilrettelægges med efterfølgende teorilektioner. Planlæg en passende opskrift/ret/menu, som ikke er for krævende, da fokus på dagen er registrering af madspild og eventuelt andre registreringer i forhold til el- og vandforbrug, klimaaftryk osv. Lad eleverne arbejde i grupper af tre-fire elever, da der skal registres undervejs. Introducer aktiviteten og fokus for dagen, print opgaven/skemaer fra bilag og uddel. Eleverne registrerer under madlavningen nødvendige data. Skemaer indsamles og gemmes til der efterfølgende er mulighed for/tid til teori, at beregne, sammenligne og diskutere resultater fra de forskellige grupper. I køkkenet kan eleverne på samme vis undersøge madspild. Lad nogle grupper være meget bevidste om madspild og andre grupper tænke modsat og brug samme menu, så I efterfølgende kan sammenligne og diskutere resultaterne. BILAG 22: I køkkenet - skemaer til registrering Se bilag! 39

40 AKTIVITET 33 Grøn service VARIGHED: 2 timer + ORGANISERING: Gruppe + Klasse EMNE: Affald - Eksempler på upcycling METODE: Storyboard Storyboard er velegnet til at illustrere en proces. Et storyboard er et billedmateriale med kort tekst. Storyboards kan laves i hånden, i Power Point eller der findes på nettet mange gratis programmer til digitale storyboards. Tag fælles udgangspunkt i artiklen: Svampe på HRS Introducer væsentlige begreber: forskellige former for genanvendelse, herunder upcycling. Forklar eleverne om produkt: Storyboard - hvad er det? Del eleverne i grupper af to-tre og lad dem vælge produkt-/dokumentationsform. Lad grupperne finde og undersøge mindst et-to forskellige eksempler på upcycling (brug/print eventuelt emner fra bilag). Eleverne skal i gruppen sammen lave et storyboard - billeder og kort tekst, der viser upcyclingen (fra hvad til hvad?). Afsæt en passende tidsramme, og når tiden er gået, hænger eleverne deres storyboards op i klassen. Lad eleverne præsentere i grupper, eller lav nye grupper med repræsentanter fra alle grupper, således at alle eleverne fremlægger deres storyboards individuelt. Giv feedback på storyboards, opsaml pointer fra eksempler og suppler eventuelt med teori. Vælg anden dokumentationsform, eksempelvis video. BILAG 23: Eksempler på upcycling

41 AKTIVITET 34 Mad i morgen + Grøn service VARIGHED: 40 min. + ORGANISERING: Grupper + Klasse EMNE: Bæredygtighed køkken, restaurant, hotel METODE: Fælles brainstorm - Idéstafet Brainstorm kan foregå på mange måder, her både i grupper og som en fælles brainstorm med post-it i forskellige farver fra hver gruppe som efterfølgende kan videndeles, flyttes og fjernes. Produktet bliver her en fælles farverig brainstorm på væggen. Samtidig er øvelsen aktiverende og rummer et lille konkurrenceelement. Lav grupper af tre-fem elever. Marker på væg eller tavle de forskellige indsatområder nævnt nedenfor. Print og uddel opgaven fra bilag og giv forskellige mini post-it til grupperne (en farve til gruppe 1, en anden farve til gruppe 2 osv.). Aftal en passende tidsramme til brainstorm i grupperne (ca. 15 minutter), hvor eleverne på skift i gruppen skriver idéer på post-it og løber op til væg/tavle og sætter deres post-it, hver gang de har udfyldt en idé. Det gælder om, at få mange idéer op/mange af sin farve op). Når tiden er gået fordeler gruppemedlemmerne sig på forskellige områder, så alle er dækket. De hjælpes ad med at sortere i post-it, så enslydende idéer sidder sammen. Vælg en elev for hvert område, der præsenterer idéerne for området. Opsaml pointer og tag eventuelt efterfølgende foto af brainstormen og del med elever. Opgave: Hvilke tiltag kunne give et hotel/en restaurant/et køkken en miljømæssig gevinst og eventuel også en økonomisk besparelse? Overvej og diskuter dette i forhold til de forskellige indsatsområder herunder. Indsatsområder: Elforbrug Varmeforbrug Vandforbrug Affald og madspild Rengøring Fødevarer, mad Materialer - møbler, service, duge, sengetøj, papir osv. Lav efterfølgende mindmap af post-it. BILAG 24: Bæredygtig køkken, restaurant, hotel Små post-it i forskellige farver (fem-seks afhængig af antal grupper). 41

42 AKTIVITET 35 Mad i morgen + Grøn service VARIGHED: 20 min. + ORGANISERING: Individuel + Klasse EMNE: Bæredygtighed - service og oplevelser METODE: Værdi-linje Værdi-linjen er en fin metode, der kan udfordre elever til at udforske, begrunde og argumentere deres holdninger. Strukturen skaber altid livlig debat. Samtidig aktiveres eleverne og kommer op af stolen. Print Værdilinje-kort fra bilag, klip/skær så du har mindst to stk. pr. elev. Introducer øvelsen og uddel værdilinje-kort til alle. Stil udsagn, eleverne skriver det ned på deres ark. Bed eleverne om individuelt, uden at sammenligne, at forholde sig og sætte et kryds på linjen, der afspejler, hvor enig man er i udsagnet. Eleverne rejser sig, tager deres kort med og stiller sig på en lang række i klasselokalet alt efter, hvor de har placeret krydset. Rækken deles nu på midten og forskydes til en dobbeltrække, så alle får en makker/står over for en med en anden holdning. I par diskuterer eleverne deres valg og hvorfor de har den holdning, de har. Lav eventuel en ny runde, hvor eleverne rykker tilbage og linjen bøjes i stedet på midten, så den, der er mest enig, får den makker, der er mest uenig. Eller lav en ny runde med et nyt udsagn. Udsagn, eksempelvis: - Bæredygtighed er meget vigtig, når jeg skal vælge et produkt, en service eller en oplevelse! - Det er kun de rige, der har råd til at vælge/købe bæredygtigt! - Kvinder går mere op i bæredygtighed end mænd! Udsagn Helt enig Helt uenig Tegn en lang linje på gulvet med kridt, som markerer den linje, eleverne skal stå på. Find selv på flere udsagn eller udsagn i forhold til andre emner og afhængig af målgruppe. Brug som afveksling Hjørner, der kan skabe lignende lærerproces. BILAG 25: Værdi-linje Kridt 42

43 AKTIVITET 36 Mad i morgen + Grøn service VARIGHED: 1½-2 timer ORGANISERING: Individuel/par + Klasse EMNE: Tendenser og trends - fødevarer, service og oplevelser METODE: Fang en makker Med denne metode kan eleverne på en nem og hurtig måde dele bearbejde emner og udveksle tanker, som alternativ til mere traditionelle præsentationer. Aktiviteten giver også en god afbrydelse i stillesiddende arbejde. Tag et fælles udgangspunkt i plenum, eksempelvis disse to videoklip med fremtidsforskere om mega-trends og fremtidens forbruger: Introducer aktivitet og forløb. Print og uddel eller send opgave A og B fra bilag. Del eleverne i to store grupper og giv den ene gruppe opgave/emne A og den anden opgave/emne B. A: Fødevaretrends, B: Tendenser inden for turisme, service og oplevelser Eleverne skal individuelt eller parvis undersøge deres emne, bruge flere links og spørgsmål i opgaven og tage noter. Afsæt en passende tidsramme, eksempelvis 1 time. Brug nu Fang en makker til videndeling, hvor eleverne rejser sig, og eleverne med emne A fanger en makker med emne B (sørg for at alle har en makker, eller tre går sammen). 1. Bed eleverne på skift præsentere deres emne for deres makker (ca. 3 minutter pr. emne). 2. Eleverne takker og finder en ny makker med et andet emne end dem selv. 3. Stil en ny opgave, eksempelvis: diskuter med din makker, om du/i kan genkende nogle af disse trends fra hverdagen, indkøb, forbrug, rejser og oplevelser. Kom med eksempler. 4. Forsæt på samme vis med Fang en ny makker/nyt spørgsmål eller afrund øvelsen og opsaml pointer i plenum. Styr tiden undervejs. Vælg eventuel enkelte links fra opgave, som eleverne skal bruge. Vælg kun et af emner A eller B afhængig af målgruppe/uddannelsesretning. BILAG 26: Tendenser og trends Se bilag! 43

44 AKTIVITET 37 Mad i morgen + Grøn service VARIGHED: 4-6 timer + ORGANISERING: Gruppe + Klasse EMNE: Grønne København METODE: Ekspertkarrusel Ekspertkarrusel er et alternativ til traditionel videndeling og præsentation. I en Ekspertkarrusel udnyttes tiden mere effektiv ved hjælp af en matrix. Metoden sikrer, at alle emner bliver delt, at alle elever får lige tid til præsentation og alle får mulighed for, alene, at præsentere eget stof/emne. Opgaven her er tænkt til at strække sig over to-tre undervisningsgange! Print/send opgave fra bilag til eleverne. Del eleverne i grupper og uddel emner til hver gruppe, som hver repræsenterer forskellige hoteller (+ eventuel bonusopgave). NB! Der skal minimum være fire elever i hver gruppe, hvis du har fire grupper/emner og minimum fem elever i hver gruppe, hvis du har fem grupper/emner. Dette er vigtigt i forhold til efterfølgende videndeling. Introducer tydeligt aktivitet, forløb og tidsramme. Grupperne får nu en aftalt tid (eksempelvis 2-4 timer) til at undersøge deres emner samt lave en planche i forhold til emnet. Eleverne skal desuden også forberede sig på at præsentere deres emner/planche individuelt på aftalt tid (eksempelvis 5 minutter) i nye grupper. Når tiden er gået, og eleverne er færdige med deres forberedelser, skal emner/plancher præsenteres og deles - dette foregår i Ekspertkarrusel. Hæng gruppernes plancher op forskellige steder i lokalet og med god afstand. Dan nye grupper, eksempelvis ved at gruppemedlemmerne nummereres: alle 1 ere fra hver gruppe går sammen i et hjørne med en planche, alle 2 erne sammen i et andet hjørne osv. Sæt en timer på 5 minutter som aftalt, som eleverne kan se. Når alle er på plads ved plancherne med de nye grupper starter første runde af præsentationer, som jo foregår samtidigt ved forskellige plancher. NB! KUN den elev, der står over for sin egen planche, præsenterer. Når tiden er gået roser alle den, der har præsenteret, og alle grupper roterer med uret til næste hjørne/planche. Præsentationsrunderne fortsætter til alle har været rundt ved alle hjørner/plancher og alle har præsenteret deres emne/produkt. Lav en fælles opsamling med ros, kommentarer, supplerende stof osv. Brug Ekspertpuslespil, hvis du har kortere tid. Tag udgangspunkt i andre byer i Danmark eller andre lande. BILAG 27: Grønne København Se bilag! 44