Per Dahl modtager årets tillidspris i DM

Transkript

1 DM - Fagligt Nyt november 2014 Per Dahl modtager årets tillidspris i DM 29 medlemmer af DM pegede på Per Dahl fra Aarhus Universitet som vinder af årets tillidspris i DM. Per Dahl har blandt andet fået prisen for et enestående arbejde med at håndtere sparerunden på universitetet i foråret. Af Troels Mørk, tm@dm.dk Per Dahl har gjort et enestående, kvalificeret, sobert, men også skarpt og velargumenteret kritisk arbejde som fællestillidsmand på Aarhus Universitet. Ikke mindst under krisen og fyringsrunden. Som medarbejder har det betydet utrolig meget at føle, at der stod en respekteret og kvalificeret person klar som øverste tillidsmand. Sådan lyder det i en af de indstillinger, DM har fået om Per Dahl, fællestillidsrepræsentant på Aarhus Universitet og den tredje vinder af årets tillidspris i DM. Pris er en stor opmuntring i mit TR-arbejde Det er en glad Per Dahl, Fagligt Nyt fanger over telefonen mellem en stribe møder i den jyske hovedstad. Per Dahl blev fællestillidsmand på et ekstremt tidspunkt i AU s nyere historie: organisa-tionsomlægninger med elendige APV-resultater og økonomi samt kollektiv fyringsrunde. Per Dahl har insisteret på både at fastholde kontakt med de ansatte på gulvet og føre forhandlinger højt oppe i systemet. Citat fra en indstilling til DM om Per Dahl Jeg er meget beæret over at modtage denne pris, for det betyder jo, at det er lykkedes mig at gøre en forskel for mine kolleger. Sådan en pris er en stor opmuntring i mit arbejde som fællestillidsrepræsentant og gør mig i stand til at opretholde en stor motivation for at fortsætte med arbejdet, siger han. Indhold: Per Dahl modtager årets tillidspris i DM Kort nyt...3 Spørgsmål og svar... 4 Brevkassen...5 Leder... 6 Nye kurser for tillidsvalgte Nye tillidsvalgte

2 Tillidspris DM - Fagligt Nyt november Rekordhøje 29 indstillinger Per Dahl har modtaget rekordhøje 29 indstillinger. De er hver især kommet med en begrundet motivation, hvilket ikke gjorde det svært for priskomitéen, der består af tillidsvalgte og DM-politikere, enstemmigt at pege på Per Dahl. Jeg er særligt glad for, at der er en stor gruppe, som har peget på mig. Det viser for mig, at det er lykkedes at være til stede for både mine TR-kolleger og ansatte, siger Per Dahl. Efter 10 år som tillidsvalgt på Aarhus Universitet, heraf de sidste to et halvt år som fællestillidsmand for alle AC erne, medgiver han, at det kan være udfordrende at bibeholde den samme høje motivation for tillidshvervet. En fin motivationsfaktor er at tale med TR-kolleger uden for magisterkredsen. På universitetet samler jeg ny motivation ved at tale med tillidsvalgte fra andre fag og fra fx HK-området eller andre faggrupper, som kan give et andet perspektiv på det at være tillidsvalgt, siger han. Råd: Brug menneskene omkring dig Han opfordrer tillidsvalgte uden de mange års erfaringer, som han selv har indhentet, til at udnytte de kompetencer, der er omkring én. Gå på alle de kurser, du kan komme i nærheden af, og hold møder med andre tillidsvalgte, både fra den akademiske verden og uden for. Selv har jeg med stor fordel brugt DM s konsulenter i den daglige sparring. De kender regler og cirkulærer i detaljer. og det giver en dejlig sikkerhed og tryghed at have dem i ryggen, siger Per Dahl. Tillidsprisen bliver overrakt Per Dahl på DM s TR-dag 18. november. Jeg er meget beæret over at modtage denne pris, for det betyder jo, at det er lykkedes mig at gøre en forskel for mine kolleger. Per Dahl, vinder af årets tillidspris i DM Han er indbegrebet af en god tillidsmand: Tillidsvækkende, tillidsskabende og super velinformeret. Han har været en støtte i såvel vanskelige tvister som i fagpolitiske forhandlinger, hvor han ikke lader sig kyse. Citat fra en indstilling til DM om Per Dahl En fin motivationsfaktor er at tale med TR-kolleger uden for magisterkredsen. På universitetet samler jeg ny motivation ved at tale med tillidsvalgte fra andre faggrupper, som kan give et andet perspektiv på det at være tillidsvalgt. Per Dahl, vinder af årets tillidspris i DM

3 Kort nyt DM - Fagligt Nyt november Kort nyt Kommuner ignorerer obligatoriske lønforhandlinger Næsten hver anden kommune har ikke afsat penge til lokale lønforhandlinger i flere år, viser vores egen undersøgelse. Næsten hver anden kommune har i flere år ikke afsat penge til lokale lønforhandlinger. Det giver med andre ord ikke mening at banke på chefens dør, da der ikke er noget at forhandle om. Det viser en rundspørge, vi har lavet blandt TR er i 85 kommuner. 37 af dem fortæller, at der ikke er blevet afsat penge til lokale lønforhandlinger siden 2012 eller før, og ifølge 41 har der i to år eller mere ikke været generelle lønforhandlinger i deres kommune, skriver avisen.dk Ifølge en ekspert i kommunal økonomistyring kan kommunerne ikke bruge økonomi som undskyldning for at droppe lokale lønforhandlinger. Hvis vi siger, at 50 magistre i en kommune hver fik kroner mere om måneden, så er der faktisk tale om et forsvindende lille beløb. Det er jo nærmest symbolsk. Økonomi er, medmindre man er meget økonomisk presset, ikke årsagen til, at man ikke vil give penge til lokale lønforhandlinger, siger professor Per Nikolaj Bukh fra Aalborg Universitet til avisen.dk Nu får du erstatning ved visse uheld til og fra arbejde Hver 4. begrundelse for lederfyringer holder ikke vand Én ting er at blive afskediget med en reel begrundelse. Noget andet er at sidde med oplevelsen af, at den årsag, der er hæftet på opsigelsen, ikke holder vand. Det skriver Lederne. Ifølge en ny undersøgelse, Lederne selv har lavet, vurderer flere end hver fjerde leder, at den begrundelse, de modtog for at blive afskediget, ikke var den egentlige grund til opsigelsen. Undersøgelsen er baseret på svar fra 1311 ledere, der alle har prøvet at blive sagt op minimum én gang. Blandt de ledere, der blev afskediget formelt begrundet i virksomhedens forhold, angiver 27 procent, at de set i bakspejlet ikke mener, at den begrundelse, de modtog, var den egentlige årsag til fyresedlen. Lønsjusk i staten I mere end hver tredje undersøgte sag fandt Rigsrevisionen fejl og mangler i statens engangsudbetalinger til medarbejderne, skriver Berlingske. Rigsrevisionen har blandt andet taget 60 af de største engangsudbetalinger til medarbejdere, som eksempelvis dækker over honoraer, bindkomst, overarbejde og bonusser. Her blotlægger Rigsrevisionen fejl og mangler i hele 37 procent af de gennemgåede udbetalinger, som er taget fra ni ministerområder og 32 virksomheder under staten. Det er i visse tilfælde muligt at få erstatning, hvis man kommer ud for en trafikulykke til eller fra arbejde. Det slår en principafgørelse fra Ankestyrelsen fast, skriver Videncenter for Arbejdsmiljø. Når du tager til og fra arbejde, er det ikke en del af din arbejdstid. Derfor er du som udgangspunkt ikke dækket af Arbejdsskadesikringen. Men ny afgørelse fra Ankestyrelsen viser, at der er undtagelser. Undtagelsen gælder, hvis der er tale om en udstationering eller anden omstændighed, hvor arbejdsgiveren beordrer en til et andet arbejdssted end dér, hvor man normalt arbejder, forklarer Birgitte Kragelund, kontorchef i Ankestyrelsen.

4 Spørgsmål og svar DM - Fagligt Nyt november Dimensioneringen er over os Sofie Carsten Nielsen og universiteterne blev i sidste uge enige om en ny plan for dimensioneringen. Fagligt Nyt har derfor sat DM-formand Ingrid Stage stævne til et par hurtige spørgsmål. Af Troels Mørk, tm@dm.dk I sidste uge blev Sofie Carsten Nielsen enig med rektorerne om en ændret plan for dimensioneringsplanerne. Hvad er din kommentar til den justerede plan? Den ser da meget mere rimelig ud, primært fordi beskæringen af kandidatuddannelserne først begynder i 2018, og at man, hvad der jo også er det eneste logiske, begynder reduktionerne på BA-niveauet. Og så var det da også på tide, at ministeren fandt ud af, at man ikke kan lancere så drastiske ændringer uden om universitetsledelser og faglige miljøer. Der er dog stadig tale om ret voldsomme nedskæringer, der især går ud over humaniora, men også biologi bliver hårdt ramt. Positivt er det, at de underlige koblinger af uddannelser, der var en del af første dimensioneringsplan, nu i realiteten er ophævet, så universiteterne kan være mere fleksible og tage særlige hensyn, fx til sprogfagene. Jeg er dog fortsat imod, at der bliver sat lighedstegn mellem uddannelsespolitik og beskæftigelsespolitik, og at reduktionerne skal styres af forældede ledighedstal. Og jeg forstår stadig ikke, hvilken krystalkugle, de bruger i ministeriet, der så klart kan vise lige præcis, hvilke kandidater vi får brug for om 5-6 år. Sofie Carsten Nielsens dimensioneringsplaner er blevet centrum for en kampplads, hvor alle regner på mulige konsekvenser. Kan du forklare, hvorfor det er hjerteblod for DM, at det danske uddannelsessystem er mangfoldigt? Vi har set gennem de seneste år, at arbejdsmarkedet udvikler sig på helt uforudsigelige måder, og at kandidater fra mange forskellige uddannelsesområder, fx fra humaniora, har fået job og skabt vækst, blandt andet i private virksomheder, som ikke tidligere har brugt universitetskandidater eller kun brugt for eksempel ingeniører. Jeg er bange for den konformitet og manglende nytænkning, der vil blive resultatet af ensidig fokusering på de uddannelser, der tilbage i årene, har givet størst livsindkomst, vil indsnævre vores muligheder på det globale marked. Endelig harmonerer et samfundssyn, der udelukkende baserer sig på snæver økonomisk vækst uden hensyn til menneskelig værdi, og livskvalitet, meget dårligt med DM s værdier. Og jeg tror ikke på, at det er bæredygtigt. Vi bliver nødt til at sadle om, og derfor skal vi have uddannelser der udvikler nytænkning, kreativitet og mange forskellige fagligheder. Vi kan ikke på forhånd vide, præcist hvor de bæredygtige ideer vil opstå, men meget sandsynligt vil de opstå i krydsfeltet mellem fx naturvidenskab og humaniora. Derfor er det meget risikabelt at lukke ned for uddannelser. Det tager nemlig ikke særlig lang tid at bryde ned, men meget lang tid at genopbygge. I et debatindlæg i Berlingske siger Novo, at vi skal passe på med en voldsom akademisering, og at der er behov for en dimensionering. Hvad er din kommentar til det? Jeg er sådan set enig i, at vi ikke skal gå efter, at så mange som muligt skal tage en universitetsuddannelse. Der er også brug for mange gode og stærke uddannelser på det erhvervsfaglige område og på professionshøjskolerne. Men vi skal bare være varsomme med bare at beskære. Vi skal sikre kvaliteten og attraktiviteten på alle uddannelsesområder, så vi ikke bare kommer til at skabe mere ledighed ved at skære ned. Og så tyder alt på, at der bliver hårdt brug for mere tværfagligt samarbejde. Ingeniørvirksomheder vil få brug for viden om formidling, kultur og fremmedsprog, når nye produkter og ny teknologi skal udvikles og tages i brug. Og al erfaring tilsiger, at nye bæredygtige ideer opstår, hvor vi mindst venter det.

5 Brevkasse DM - Fagligt Nyt november Spørgsmål Spørgsmål Jeg er pt. sygemeldt på grund af stress og fritstillet i endnu to måneder. Når det er overstået håber jeg at have det så meget bedre, at jeg kan begynde at søge arbejde igen. Men jeg er bekymret for, hvordan jeg skal forholde mig til, at jeg måtte forlade mit seneste arbejde med stress. Jeg forestiller mig at det kan rygtes i branchen, så jeg ikke bliver ansat det næste sted. Bør jeg oplyse om min stresssygemelding ved en jobsamtale? Svar I Danmark er der hver dag personer, der er sygemeldt med stress. Typisk mellem to og 12 uger. Ud over at det er trist for de mange, der berøres af fænomenet, viser det også, at det går over igen, og at arbejdspladserne kan fokusere på andet og mere end overståede stresstilstande. Vi oplever at medlemmer er meget bekymrede for, om en stresssygemelding forhindrer en fortsat karriere i en bestemt branche, men det er sjældent, at det får den slags konsekvenser. Om du vil oplyse en kommende arbejdsgiver om din sygemelding, er op til dig selv. Hvis du ikke anser det for sandsynligt, at lidelsen vil give problemer i det nye arbejde, er du ikke forpligtet til at fortælle om det. Generelt anbefaler vi at man ikke oplyser om det. Omvendt kan det være betryggende at vide, at du ikke har skjult noget. Denne vurdering er sikkert vanskelig for dig at tage nu, men for langt de fleste gør to måneder en stor forskel. Det er også en god ide at vurdere sin strategi i forhold hver enkelt jobsamtale. En del arbejdspladser ansætter gerne personer, der er åbne om, at de har været ramt af stress. Det betyder, at stress er på vej til at blive en acceptabel belastningstilstand, man kan komme ud for i sit arbejdsliv, og at man kommer videre. Konsulent Ole Grønne, og@dm.dk Jeg er klubformand for en akademikerklub på en mellemstor privat virksomhed. Vi har en lokalaftale om vores lønvilkår, som også indeholder en aftale om pension. Vores pensionsordning består i et arbejdsgiverbidrag på 10 procent og et egetbidrag på 5 procent af lønnen. For et år siden fik vi en ny kollega, Anton, hvor virksomheden glemte at indbetale pension i de første tre måneder og ikke trak eget bidraget på 5 procent i Antons løn. Nu, da virksomheden skal rette op på pensionsfejlen og indbetale pension for perioden, mener virksomheden ikke, at de er forpligtet til at indbetale Antons egetbidrag på de 5 procent, da de jo allerede har udbetalt beløbet til Anton som løn. Alternativt mener de, at Antons skal betale beløbet tilbage. Kan det være rigtigt? Svar Der er netop faldet en højesteretsdom i en lignende sag. Her blev det fastslået, at virksomheden skulle efterbetale medarbejderens pensionsbidrag til pensionsselskabet, selvom beløbet allerede var udbetalt som en del af medarbejderens løn. Højesteret påpegede, at lønudbetaling og pensionsordning er to forskellige lønelementer med forskellige formål, og at en virksomhed som udgangspunkt ikke kan opfylde sin forpligtigelse til at indbetale pensionsbidrag ved at udbetale bidraget som en del af lønnen. Virksomheden kunne heller ikke kræve af medarbejderen skulle tilbagebetale det udbetalte beløb medarbejderens eget pensionsbidrag, da udbetalingen skyldtes virksomhedens fejl, og medarbejderen havde modtaget beløbet i god tro. Omvendt, hvis du som medarbejder selv bliver opmærksom på, at der må være en fejl, når du får din lønseddel, så er du forpligtet til at gøre opmærksom på fejlen, så den kan rettes. Konsulent Helle Wahlberg, hw@dm.dk

6 Leder DM - Fagligt Nyt november OK 15- forhandlinger nærmer sig i horisonten Af næstformand i DM, Peter Grods Hansen, pgh@dm.dk På vores TR-kurser fortæller jeg jævnligt om aktuelle politiske indsatsområder, som fylder lige nu. I efteråret har de kommende offentlige overenskomstforhandlinger haft en naturlig fremtrædende plads. Forberedelserne i form af kravsudvikling, behandling krav og udvælgelse internt i DM er for længst passé, og DM s øverste myndighed, repræsentantskabet, har godkendt den endelige udformning, og at ansvaret for den videre behandling nu ligger i hænderne på AC. Kravsudvekslingen med arbejdsgiverorganisationerne foregår kort inden jul. Først der vil det være muligt at danne sig et overblik over deres krav. På nuværende tidspunkt mens arbejdsgiverne stadig grubler over deres krav vil det naturligvis være uhensigtsmæssigt at gå i detaljer med vores krav. Jeg kan dog fortælle, at vores overordnede temaer vil kredse om: Løn Barsel Styrkelse af det lokale forhandlingsrum Arbejdsmiljø Beskæftigelsesfremme Løn vil naturligvis altid være af høj prioritet. Med de få økonomiske lyspunkter, vi kan se i konjunkturerne, er det ved at være på tide, at arbejdsgiverne begynder at betale lidt tilbage på de mange år uden reallønsfremgang. Vi er dog klar over, at den økonomiske ramme stadig er smal, og vi har derfor en række andre krav, hvor fx beskæftigelsesfremme er af stor betydning for særligt vores nyuddannede medlemmer, som har svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet. Når vi ser arbejdsgivernes endelige krav, og de har set vores, vil vi naturligvis gå meget mere i dybden med de enkelte krav.

7 Kurser for tillidsvalgte i DM DM - Fagligt Nyt november For nyvalgte TR er grunduddannelse DM s grunduddannelse for nye tillidsvalgte består af tre elementer: En introduktionsdag, som er et valgfrit tilbud, hvor du bliver introduceret til DM og tillidshvervet samt grundkurser, hvor du får en grundig indføring i tillidsrepræsentantens opgaver og udfordringer. Introdag for nye tillidsvalgte (valgfri) Indhold: Introduktionsdagen giver dig svar på disse spørgsmål: Hvad er en tillidsrepræsentants vigtigste opgaver? Hvad forventes af dig og hvem forventer det? Hvad er vigtigt at vide om DM og DM s politik? Hvor kan jeg hente hjælp og rådgivning? Hvilke tilbud har DM til tillidsrepræsentanterne? Tid og sted: 27. november 2014 kl i DM på Frederiksberg. Grundkursus 1 for nye TR er på offentlige arbejdspladser Indhold: Forhandlingstræning De offentlige lønsystemer DM s politik TR s opgaver TR s redskaber Tid og sted: 28. oktober 2014 kl oktober 2014 kl i Middelfart (internat). Grundkursus 2 for nye TR er på private og offentlige arbejdspladser Indhold: Overblik over forskellige personalepolitiske temaer Forhandlingsøvelse om samspillet mellem kollegernes holdninger og ønsker på den ene side, og ledelsen mål og muligheder på den anden Det lokale økonomiske råderum Hvilke regler bestemmer mulighederne for et bedre arbejdsmiljø fx lokal udmøntning af Overenskomstbestemmelserne om stresspolitik kvalitet/arbejdstid/overarbejde/stress dilemmaer og redskaber Tid og sted: 4. november 2014 kl november 2014 kl i Roskilde (internat). For erfarne TR er overbygning: Overbygningskurserne henvender sig til tillidsvalgte, der har gennemgået DM s grunduddannelse for tillidsvalgte. Dog har tillidsrepræsentanter og suppleanter på private og offentlige arbejdspladser samt klubformænd og kontaktpersoner på det private område fortrinsret. Grundkursus 1 for nye TR er på private arbejdspladser Indhold: Forhandlingstræning Hvad kan relevante love bruges til, når kollegernes interesser skal varetages? Hvad kan lønstatistikker bruges til? Hvad kan en overenskomst indeholde, og hvordan kan vi måske få en? Hvilke muligheder giver loven om de ansattes ret til information og høring? Tid og sted: 13. november 2014 kl kl og 14. november 2014 kl i DM.

8 Kurser for tillidsvalgte i DM DM - Fagligt Nyt november At hjælpe andre med at hjælpe sig selv Hvad kan tillidsrepræsentanten gøre for at hjælpe medlemmer bedst muligt, hvad enten de befinder sig i en vanskelig situation, er blevet afskediget, er i krise eller er et brokkehoved uden at virke for afvisende eller omklamrende? Hvordan kan du yde kollegial assistance til andre tillidsrepræsentanter og selv få hjælp? Få svar på, hvordan du sætter den rette grænse for involvering og samtidig udvikler din emotionelle intelligens, og hvordan du bliver i stand til at bevare engagement og overskud og hindre udbrændthed. Underviser: Josef Guldager, erhvervspsykolog (Cand.psych.). Tid og sted: 21. oktober 2014 kl oktober 2014 kl i Roskilde (internat). På finder du flere kurser samt uddybende kursusbeskrivelser. Tilmelding Du tilmelder dig via DM s hjemmeside Kurser og arrangementer TR-kurser og arrangementer. Du er altid velkommen til at kontakte forhandlingssekretær Lonni Bergsbo, hvis der er noget, du er i tvivl om, lb@dm.dk

9 Nye tillidsvalgte DM - Fagligt Nyt november Nye tillidsvalgte Hans Henrik Jakobsen, TRS Aarhus Universitet AU-BIOS Roskilde Lea Thomsen, TR Aarhus Kommune, magistratsafdelingen sundhed og omsorg (MSO) Claus Karner, TR Aarhus Tech Malene Falck Christens, TRS Læreruddannelsen Institut for Skole & Læring Line Lindberg, AMR Herlev Hospital Pia Fonnesbech-Sandberg, TR Københavns Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen, Byens Drift Nina Riemer Johansson, TR Tønder Kommune Henriette Nobili Christiansen, TRS Rigspolitiet Niels Jørgen Skovmand Friis, TR Aarhus Kommune, Center for Byens Anvendelse Lars Pagter Kristensen, TRS Det Kgl. Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Erik Ambjørn Christiansen, TR Ilinniarfissuaq, Undervisere Helene Rasmussen, TRS Midt og Vestsjællands politi Marianne Dall, AMR Huset Venture Bengt Pontus Kjerrmann, TR Det Kgl. Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Mette Mørregaard Christensen, AMR Pædagog- og læreruddannelsen i Jelling Ida Geske Nyholm, TRS Incita Margit Johansen, TRS Aarhus Kommune, magistratsafdelingen sundhed og omsorg (MSO) Brian Han Knudsen, TRS Læreruddannelsen i Skive VIA UC Karo Thomsen Fleischer, TRS Socialpædagogisk Seminarium, Ilulissat Rikke Røge Forchhammer, TRS Herlev Kommune Anne Sofie Schøtt, TRS Flyvevåbnets Officersskole Henning Westphael, TRS UC VIA University College Læreruddannelsen i Aarhus Nina Marie Ericsson, Klubformand Klubben af partiarbejdere i Enhedslistens landsorganisation Hanne Høpfner Hvidfeldt, AMR Alfa Laval Pia Ahlmann Bauck Dyrhagen, AMR IBIS Karina Heuer Bach, TR Region Hovedstaden, Center for HR Philip De Lasson, TR Forsvarets Ejendomsstyrelse (FES) Ane Johanne Jonne Fleischer, TRS Ilinniarfissuaq, Undervisere Trine Hartwig Hemmingsen, SU DTU Koncern HR Ingeborg Vind, TR Danmarks Statistik Anna Marie Bramsen, TRS KU, Institut for Psykologi Svend Rosendahl, TR CGI Danmark A/S Rene Bæk Pedersen, TR Socialpædagogisk Seminarium, Ilulissat Marianne Bay Andersen, TRS Fredericia Kommune Katrine Bechmann, TRS Forsvarets Ejendomsstyrelse (FES)

10 Nye tillidsvalgte DM - Fagligt Nyt november Caroline Gjellerod, TR KU, Det Humanistiske Fakultet Tore Storstein, TRS Rigspolitiet Asta Ostrowski, TRS Forbrugerrådet Tænk Louise Schou Rasmussen, AMR Region Sjælland Sygehus Syd Anita Sylvest Santarelli, TR Region Hovedstadens Psykiatri administrationen Kira Winther, AMR Aarhus Kommune, Ungdommens Uddannelsesvejledning Rene Harboe Jensen, AMR Magistrenes Arbejdsløshedskasse Stina Nyks Meggele, TRS Koncernservice Jeppe Hald, TRS Sex og Samfund Sine Molbæk-Steensig, AMR Dansk Institut for Internationale Studier Frederik Callesen, AMR Museum Horsens Kathrin Wessenforf, TR International Work Group for Indigenous Affairs (IWGIA) Mette Hald Simonsen, TRS Naturstyrelsen Jeanne Dorte Teubner, AMR Gribskov Kommune, Uddannelsescentret Unne Loa Jensen, TR Dansehallerne Troels Bo Jensen, AMR Sydvestjyske Museer Vivian Hvass Eriksson, AMR Sjællands Kirkemusikskole Rikke Skovgaard Andersen, AMR Danmarks Evalueringsinstitut Jonas Lund Nielsen, TR Geodatastyrelsen Anne Gram Junge, TRS Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet Astrid Skou Hansen, TR De Kulturhistoriske Museer i Holstebro Kommune Iris Gunia Schiøtz, TRS Geodatastyrelsen René Skree Jensen, AMR Ringsted Kommune Anne Katrine Nagel Christensen, TRS Museum Horsens Conny Brandt, TRS Tønder Kommune Anna Thyra Ea Lassen, AMR Herlev Kommune Tsovinar Khachatrian, TRS Røde Kors asylafdeling Sjur Blauenfeldt -Øverli, TR Københavns Erhvervsakademi Louise Toft Jensen, AMR Aros Applied Biotechnology a/s Jamal Aztout, TRS Kea Charlotte Isabella Jerne Just, TRS KU, Det Humanistiske Fakultet Ida Peters Ginsborg, TRS International Work Group for Indigenous Affairs DM Fagligt Nyt udsendes hver måned til tillidsrepræsentanter, arbejdsmiljørepræsentanter, suppleanter, kontaktpersoner og bestyrelsesmedlemmer. Øvrige medlemmer kan få nyhedsbrevet gratis, hvis de ønsker det. Abonnement og arkiv: dm.dk/fagligtnyt Redaktion: Esben Geist (ansv.hav.) og Troels Mørk (redaktør) Kontakt redaktør Troels Mørk på tm@dm.dk Tilrettelæggelse: Datagraf Communications DM Dansk Magisterforening Peter Bangs Vej Frederiksberg Telefon dm@dm.dk dm.dk ISSN