Unge og rusmidler. Unge på ungdomsuddannelsernes erfaringer med rusmidler

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Unge og rusmidler. Unge på ungdomsuddannelsernes erfaringer med rusmidler"

Transkript

1 2013 Unge og rusmidler Unge på ungdomsuddannelsernes er med rusmidler Udarbejdet af Anja Nesgaard Dal Forebyggelseskonsulent Rusmiddelcenter Randers

2 Indledning Baggrund for undersøgelsen: Inspireret af vores nattelivsrapport fra 2012 ønskede vi at grave lidt dybere i de unges er med rusmidler. Vi ville undersøge bredt og tog derfor udgangspunkt i ungdomsuddannelserne og produktionsskolerne i kommunen, vel vidende, at der på visse af uddannelsesstederne er en større spredning af alder. Vi valgte også, at det skulle være spørgeskemaer i gammeldags papir format, så det ikke var op til eleverne selv at gå ind på et link og besvare skemaet, men fik det udleveret i undervisningen. På den måde formodede vi, at vi ville få det bredest mulige antal besvarelser. Vi vil gerne sige en stor tak til samtlige ungdomsuddannelsessteder samt produktionsskoler i Randers Kommune, og en stor tak til alle de unge der har deltaget i undersøgelsen. Hovedfokus med undersøgelsen har været at få et overblik over de unges er med en række rusmidler, samt hvornår de sidst indtog det, for på den måde at få en pejling på, hvor mange der bruger rusmidlerne sideløbende med deres ungdomsuddannelse. Det skal dog siges, at de ikke bliver spurgt om, hvor ofte de gør det, blot hvornår de gjorde det sidst. Rapportens primære målgruppe er de uddannelsesinstitutioner, som har medvirket i undersøgelsen, samt andre der har interesse i undersøgelsens respondentgruppe. Spørgeskemaet er besvaret af 3102 personer i perioden januar 2013 maj 2013, med hovedvægt i den første halvdel af perioden. I og med, at nogle klasser fik spørgeskemaet lige efter nytår, kan der være et lille udsving fra deres normale hverdag, da en del har kommenteret på, at det kun var pga. nytårsaften, de havde indtaget et givent rusmiddel inden for den. Undervejs i rapporten er alle % satser i skemaerne afrundet til hele tal, det samme er gennemsnitsalder for første gangs indtagelse. De nøjagtige tal er sat i skema bagerst i rapporten. Overordnede tal: For at give lidt perspektiv på de tal vi præsenterer her i rapporten, er det hensigtsmæssigt at stille nogle overordnede tal frem som udgangspunkt. I alt Kvinder Mænd Antal besvarelser Antal e Antal der aldrig har drukket alkohol: 165, heraf 5 e. 95 % af de adspurgte ligger i aldersgruppen år. Vi kan derfor med rimelighed undervejs i rapporten sammenholde disse resultater med resultaterne fra SUSY 2013, dog skal 1

3 sammenligningerne tages med det forbehold, at der er visse forskelligheder i udførslen af undersøgelserne. Vi vil gennem hele rapporten sammenligne e og ikke e, ikke for at pege fingre af ne, men fordi det at ryge kan være en igangsætter for anden risikoadfærd. Der er 21,6 % kvinder der og 24,4 % mænd der 1. Her ses det spørgeskema respondenterne har udfyldt. Anonymt spørgeskema Køn Mand Kvinde Alder Ja Nej Ved spørgsmål om alder for 1. gang du fik alkohol, er det ikke, hvornår du smagte alkohol første gang, men hvornår du var beruset første gang. Hvornår brugte du det sidst? Sæt kun et kryds Aldrig prøvet Alder for 1. gang Inden for den sidste måned Det er over 1 år siden Alkohol Hash Amfetamin Kokain Ecstasy piller Andet Har du under påvirkning af alkohol eller stoffer oplevet følgende: (Hvis ja sæt X) Uønsket sex Konflikter med vennerne Slagsmål Endt på skadestuen 1 Blandt danskere i alderen 15 år og opefter ca. 17 % dagligt (dec. 2012). I alt ca. 22 % af de voksne danskere, idet ca. 5 % en gang imellem. Kilde: Kræftens bekæmpelse. 2

4 Alkohol: Tallene omkring de unges er med alkohol er ikke overraskende. Vi ved, at en del unge har større eller mindre er med alkohol, allerede inden de kommer på en ungdomsuddannelse. Men vi ved også, at de unges er med alkohol for manges vedkommende først rigtigt tager fart, når de kommer på ungdomsuddannelserne. Vi kan se ud af undersøgelsen, at de unges alkohol debut ligger i års alderen, altså omkring klasse. Vi kan ikke læse ud af undersøgelsen her, hvor meget de unge har drukket sidst de drak alkohol, vi kan kun læse, hvornår de sidst drak alkohol. Undersøgelsen viser, at ud af de 95 % unge, der har er med alkohol, så har godt og vel halvdelen af dem drukket inden for den. Op imod 90 % af de unge har drukket enten inden for den, eller inden for den sidste måned. Dvs. at alkohol er en del af de fleste unges liv. Kigger man nærmere på tallene, vil man også her se en forskel på e og ikke e, der er % vis flere e, der har drukket alkohol inden for den, end ikke e. Alkohol samlet sidste måned Det er over 1 år siden Alder for 1. gang Gennemsnit 95 % 95 % 51 % 55 % 38 % 34 % 8 % 8 % 3 % 3 % % 99 % 60 % 70 % 31 % 21 % 8 % 6 % 2 % 4 % % 93 % 48 % 50 % 40 % 38 % 8 % 8 % 4 % 3 % Tabel 1 Alkohol er i hele % tal, samt hvornår det er indtaget sidst. % tallet er således ikke ud af hele respondentgruppen, men ud af dem der har prøvet det givne rusmiddel. Når det gælder alkohol, kan man ikke umiddelbart påpege, at de unges jævnlige brug af alkohol påvirker deres studier, da man ikke her kan se, hvor meget de har drukket sidst de drak. Men vi ved smæssigt, at de unge ofte drikker mere end bare en enkelt genstand, når de drikker alkohol, og dermed kan weekendens udskejelser få indvirkning på den unges studieforløb. Hvis man kigger på tabel 2, som viser tallene fra en ungeprofilundersøgelse, lavet af Sydøstjyllands politikreds på ungdomsuddannelserne i 2012, kan man se, at en del unge drikker flere gange om ugen. Ca. hver 4. ung i deres undersøgelse drikker 2-3 gange om ugen, eller 4 gange om ugen eller oftere. Kigger man samtidig på tabel 3, så kan man se, at mange af de unge der drikker, har været fulde op til flere gange inden for den sidste måned. Vi ved, at mange føler sig trætte og smådeprimerede efter en bytur. Nogle mærker det mere end andre, og hos nogle kan det tage flere dage, før hjernens dopamin og serotonin niveau er normaliseret igen. Det kan have stor indflydelse på motivationen og arbejdsiveren på et studie, det er derfor yderst relevant for ungdomsuddannelserne at tale med de unge om deres alkoholkultur under uddannelse samt at se på, om egne arrangementer i skoleregi har et for stort fokus på alkohol. Vi ved smæssigt, at alkohol bliver brugt som socialiseringsværktøj ind i ungdomslivet, men de unge fortæller også, at alkohol ofte blot bruges i mangel af bedre, blot for at have en ramme at være social omkring. Dermed bliver alkohol også nemt en 3

5 ekskluderende faktor i forhold til dem som ikke ønsker at drikke, da de ofte fravælger de sociale arrangementer, rusture og fester på skolerne, da alkohol ofte er en vigtig ledsager til disse aktiviteter. Der er stor forskel fra uddannelsessted til uddannelsessted, om man har en rusmiddelpolitik eller ej, samt på om den er effektiv og synligt implementeret blandt alle. Vi kan kun opfordre alle ungdomsuddannelser til at tage stilling til de unges alkohol kultur og tage emnet op og få lavet, eller kigget på, den eksisterende politik på stedet. Ydermere kunne man hjælpe de unge til at finde på alternative rusture, fredags caféer mv., så omdrejningspunktet ikke bliver alkohol, men rent faktisk det sociale fællesskab for alle. Rusmiddelcenter Randers og SSP konsulenten i kommunen tilbyder gerne sparring omkring en sådan politik og handleplan. Tabel 2 Hvor ofte drikker du noget, der indeholder alkohol? Fordelt på køn. (Ungeprofilundersøgelse 2012, foretaget af Sydøstlyllands politikreds.) Tabel 3 Antal gange inden for de seneste 30 dage, de unge, der har angivet at drikke alkohol, har drukket så meget, at de har været fulde fordelt på alder (Ungeprofilundersøgelse 2012, foretaget af Sydøstjyllands politikreds) 4

6 Hash: Unge og rusmidler i Randers 2013 Når man går ind og kigger på tallene omkring hash, ser vi en signifikant forskel mellem e og ikkees er på langt de fleste områder. Gennemsnitsalderen for første gang er for hash steget i forhold til alkohol, så det nu ligger sidst i folkeskolen til starten af ungdomsuddannelserne. Gennemsnitsalderen for at have prøvet hash ligger på år, alt efter om man er eller ikke. Det er vigtigt at holde sig for øje, at når vi bevæger os fra alkohol og over i de andre rusmidler, så skal vi stadig have fokus på, at langt størstedelen af unge ikke går videre end til at prøve alkohol. Af de 3102 adspurgte har 1095 prøvet hash, det er 35 %. Sammenligner man med SUSY tallene for de årige, så viser disse tal, at 41,5 % af deres adspurgte har prøvet hash, så her ligger vi et pænt stykke under. Kigger vi på tal fra Sydøstjyllands politikreds ungeprofilundersøgelse fra 2012, så har 50,2 % af mændene og 30,9 % af kvinderne i deres undersøgelse prøvet hash, så også her ligger de unge i vores undersøgelse under. Tabel 4 Hash er i hele % tal samt hvornår har du sidst brugt det. % tallet er således ikke ud af hele respondentgruppen, men ud af dem der har prøvet det givne rusmiddel. Hash samlet sidste måned Det er over 1 år siden Alder for 1. gang Gennemsnit 28 % 45 % 8 % 19 % 15 % 19 % 37 % 31 % 38 % 31 % % 81 % 10 % 28 % 18 % 19 % 34 % 24 % 37 % 29 % % 33 % 6 % 11 % 12 % 19 % 39 % 37 % 39 % 33 % Hash samlet sidste måned Det er over 1 år siden Tabel 5 Hash er i antal personer ud af de 3102 adspurgte. - samt hvornår har du sidst brugt det. Tabel 4 skal læses på den måde, at eks. har 67 % af de kvindelige e prøvet hash, 10 % af dem har røget inden for den, 18 % af dem har røget inden for den sidste måned osv. 2 SUSY - Sundheds- og sygelighedsundersøgelsernes database tallene er taget fra rapporten Narkosituationen i Danmark

7 Det er her vigtigt, at man hele tiden sammenholder det med tabel 5, så man kigger på antallet af personer, det drejer sig om, så % tallene ikke laver et forkert billede. Vi kan således se, at lidt under halvdelen af de adspurgte mænd og knap en tredjedel af kvinderne har prøvet hash på et eller andet tidspunkt i deres liv. Her ser vi en meget stor differentiering imellem e og ikkee. Fra de kvindelige ikkee, hvor kun 17 % har prøvet hash, til de mandlige e, hvor hele 81 % har prøvet hash. Det, der er vigtigt at drage frem her, er dem, der har røget sidst inden for den og inden for den sidste måned, da det at ryge hash har betydning for koncentration og indlæring længe efter, man har røget. THC, det virksomme stof i hash, bliver i kroppen i 6-8 uger. Her påvirker det bl.a. hukommelsen, koncentrationen samt indlæringsevnen, hvilket vanskeliggør et optimalt studie. Når man kigger på de unge, som har brugt hash enten inden for den sidste uge eller den sidste måned, så drejer det sig om 344 unge, altså 11 % af de adspurgte unge, som var påvirket af THC, da undersøgelsen blev lavet. Det er en tredjedel af dem, der nogensinde har prøvet det, som har gjort det for nyligt. Omsat til % svarer det til, at 38 % af de e der har prøvet hash, har gjort det inden for den eller den seneste måned, hvorimod kun 26 % af de ikkee, der har prøvet det, har gjort det i samme periode. Det er efter vores mening et relativt højt tal, set ud fra et studiemæssigt perspektiv. Vi kan ikke vide, om disse personer kun har røget denne ene gang under studiet, eller de er mere eller mindre hyppige brugere af stoffet. Faktum er dog, at 11 % af de adspurgte har haft en periode på minimum 6-8 uger af deres studie, hvor hjernen ikke har fungeret optimalt i forhold til koncentration og indlæring. Hertil skal også lægges, at mange bliver, alt efter omfang, sløve og ugidelige af at ryge hash, hvilket kan medføre øget fravær under studiet og dermed give endnu dårligere mulighed for at følge med. Det er også tydeligt, at der er en kønsforskel, både i er generelt, men også i forhold til nyligt brug. Her ses det, at over dobbelt så mange mænd som kvinder har brugt det for nyligt. Meget forskning viser, at uanset om det drejer sig om stoffer eller pengesager så er mænd mere risikovillige end kvinder. Det er højst sandsynligt også det, der spiller ind her. Hvis man graver lidt dybere i tallene og kigger på de unge under 18 år, så har 28,4 % af dem er med hash, 4,5 % har brugt det sidste gang inden for den og, 6,9 % har brugt det inden for den sidste måned. Sammenligner man med ESPAD 3 tallene fra 2011, så ligger andelen af de årige, der har prøvet hash, på 18,1 %, så der sker et hop fra folkeskolealderen og op til vores undersøgelsesgruppe. Ud fra Center for Rusmiddelforsknings resultater sker der et skred i de unges opfattelse af hash, fra de er år og fordømmer hash, over i en åbning over for, at andre måske i års alderen, til en neutralisering af hashen som årig. Det er derfor særdeles vigtigt at italesætte de negative konsekvenser, hashen kan have, så det ikke bliver den medieskabte virkelighed, kendissers holdning mv., der kommer til at præge de unges opfattelse af stoffet i teenageårene. 3 ESPAD, The European School Survey Project on Alcohol and Other Drugs Tallene er også taget fra rapporten Narkosituationen I Danmark

8 Amfetamin og kokain Vi har valgt at samle de to stoffer under et, da meget af det der er at sige om resultaterne, vil være det samme. Når man går fra hash og videre til de andre stoffer, er det vigtigt hele tiden, at sammenligne % tallene med antal personer det drejer sig om, for her er der et stort fald i antallet af personer der har prøvet det, og derfor kan % tallene virke misvisende. Gennemsnitsalderen for første er igen hoppet en tak op, så den nu typisk ligger på år. Igen ser man en markant forskel mellem kønnene og på om man er eller ikke. Spændet går fra 2 % af de kvindelige ikke e til 30 % af de mandlige e, som har er med amfetamin. Der er 2,3 gange så mange mandlige e der har prøvet amfetamin, som kvindelige ikke e. Hos kokain er forskellen endnu større, her er der hele 6,5 gange så mange mandlige e, i forhold til kvindelige ikke e der har prøvet stoffet, nemlig 1 % af de kvindelige ikke e og 26 % af de mandlige e. Det er en signifikant forskel, som får rygekampagnerne ind i et stort og bredt forebyggelsesperspektiv. Statistisk set kan man se, at mange e i dag starter med at ryge omkring den alder, hvor de også starter på en ungdomsuddannelse. Rygning bliver for nogle en tryghedsskabende social faktor i hverdagen, når de starter op på noget nyt. Hvis man kunne minimere andelen af dem der starter op i den alder, så kunne man muligvis også minimere andelen af unge der får er med andre rusmidler end alkohol. Tabel 6 Amfetamin og kokain er i hele % tal samt hvornår har du sidst brugt det. % tallet er således ikke ud af hele respondentgruppen, men ud af dem der har prøvet det givne rusmiddel. Amfetamin samlet Kokain Samlet sidste måned Det er over 1 år siden Alder for 1. gang Gennemsnit 6 % 11 % 2 % 9 % 11 % 12 % 21 % 27 % 64 % 51 % % 30 % 16 % 16 % 1 % 8 % 14 % 13 % 25 % 29 % % 5 % 17 % 16 % 4 % 13 % 0 % 10 % 4 % 23 % % 10 % 0 % 10 % 10 % 10 % 19 % 23 % 67 % 55 % % 26 % 0 % 11 % 10 % 9 % 22 % 21 % 64 % 58 % % 4 % 0 % 9 % 7 % 14 % 7 % 27 % 79 % 48 % Kigger man på antallet af unge, som har indtaget amfetamin inden for den, eller inden for den sidste måned, så drejer det sig kun om 45 personer, det er stadig for mange, men vi skal også passe på ikke at fokusere for meget på de få, der stikker ud. Antallet af unge, der har indtaget kokain i samme periode, ligger på 35. Så langt størstedelen af dem, der har er med enten amfetamin eller kokain, har gjort det for længere tid siden, 7

9 enten inden for det, men ikke sidste måned, eller for over et år siden, hvilket muligvis kan indikerer, at det er en éngangsafprøvning eller et overstået kapitel. Amfetamin samlet Kokain Samlet sidste måned Det er over 1 år siden Tabel 7 Amfetamin og kokain er i antal personer ud af de 3102 adspurgte. - samt hvornår har du sidst brugt det. Den store forskel mellem mænd og kvinder, vi har set undervejs i undersøgelsen, kan der ligge mange forklaringer bag. Et faktum er dog, at mænd er mere risikovillige end kvinder, ikke kun på rusmiddelområdet. Begrundelsen herfor skal b.la. findes i hjernens belønningssystem. Studier viser ydermere, at hvis mænd og kvinder drikker samme mængde alkohol, så får mændene større udløsning af belønningsstoffet dopamin, det er dog ikke undersøgt, om det samme gør sig gældende for andre rusmidler, men man kunne jo godt få den tanke. Ecstasy og andet Tallene for ecstasy og andet viser meget det samme, nemlig at det er meget få, der har prøvet det, samt at det igen er de mandlige e, som har de største er. Puljen med andet er en smule større, hvilket skyldes, at denne rubrik indeholder en lang række forskellige stoffer. Der er dog en bemærkelsesværdig forskel, som er værd at hæfte sig ved, når man kigger på % tallene, nemlig andelen af dem, der har brugt ecstasy inden for den. Her er det modsat de andre resultater de kvindelige ikkee, som stikker ud som de mest forbrugende, men igen skal man ikke lade sig snyde af % tallene, men derimod lade blikket rette sig mod tabel 9, hvor man kan se, hvor mange personer det drejer sig om. Her vil man se, at det drejer sig om en enkelt kvindelig ikke, men når der blot er 10 kvindelige ikkee, som har er med ecstasy, mod 32 mænd, så kan % tallene pludselig virke misvisende. I alt har 128 personer er med ecstasy, og 191 har er med andre stoffer end de anførte. Langt størstedelen har brugt ecstasy eller andet sidst for over et år siden, hvilket igen måske indikerer, at det er et overstået kapitel i deres liv. Det er derfor ikke kampagnemæssigt på 8

10 ungdomsuddannelserne relevant at sætte fokus på, da man derved tager fokus fra den store andel af unge, som klarer sig fint og fester uden brug af euforiserende stoffer. Ecstasy samlet Andet Samlet sidste måned Det er over 1 år siden Alder for 1. gang Gennemsnit 3 % 6 % 2 % 4 % 2 % 7 % 13 % 20 % 76 % 70 % % 15 % 0 % 2 % 0 % 10 % 14 % 19 % 77 % 77 % % 3 % 10 % 6 % 10 % 3 % 10 % 22 % 75 % 62 % % 9 % 3 % 10 % 5 % 17 % 18 % 23 % 66 % 44 % % 22 % 3 % 5 % 8 % 16 % 18 % 23 % 64 % 49 % % 5 % 5 % 17 % 0 % 19 % 18 % 24 % 68 % 37 % Tabel 8 Ecstasy og andet er i hele % tal samt hvornår har du sidst brugt det. % tallet er således ikke ud af hele respondentgruppen, men ud af dem der har prøvet det givne rusmiddel. Amfetamin samlet Kokain Samlet sidste måned Det er over 1 år siden Tabel 9 Ecstasy og andet, er i antal personer ud af de 3102 adspurgte. - samt hvornår har du sidst brugt det. 9

11 Konsekvenser af rusen Respondenterne blev til sidst spurgt, om de under påvirkning af alkohol eller et andet rusmiddel havde oplevet noget af følgende: Uønsket sex, konflikter med vennerne, slagsmål, eller endt på skadestuen. Disse spørgsmål er blot for at sætte fokus på nogle af de uhensigtsmæssige ting, som man kan komme ud for, når rusen tager over i ens hjerne, og frontallapperne er mere eller mindre bedøvede. Der har tidligere været lavet lignende undersøgelser hos de helt unge. Man spurgte dengang 3000 unge i 9. klasserne i Danmark om en lang række udsagn, herunder også de fire, vi har spurgt ind til. Uønsket sex Konflikter med vennerne Slagsmål Endt på skadestuen Kvinder 10,4 % 46,7 % 16 % 10 % Mænd 9,3 % 53,3 % 29,9 % 13,8 % Tabel 10 Spørgsmålet lød: Har du under påvirkning af alkohol eller stoffer oplevet følgende. Den helt store markør er ikke uventet konflikter med vennerne. Man må forvente, at det ofte er dem, de er sammen med, når de indtager rusmidler, og når den fornuftige rationelle hjerne bedøves, og den impulsive del får mere frit spil, så kan små uoverensstemmelser og lignende nemt blusse op. I visse tilfælde kan disse uoverensstemmelser så ende med slagsmål. Som vi kan se af tallene, så er der en del forskel på de to køn, når det gælder konflikter og slagsmål, her er det mændene, der har de fleste uhensigtsmæssige oplevelser. I den tidligere 9. klasses undersøgelse var det pigerne, der havde flest konflikter med vennerne, nemlig hele 43 % imod drengenes 36 %, hvad der gør forskellen på de unge og vores lidt ældre målgruppe er ikke til at sige, men en tolkning kunne gå på, at de unges konflikter muligvis går mere på kæresterier til festerne end de ældre, og at pigerne måske derfor nemmere kommer til at konflikte i den unge alder. Det er ren gætværk. Når vi kommer til spørgsmålet omkring uønsket sex, så handler det jo om vores grænser, som netop også er bedøvede, og den impulsive lystbetonede hjerne tager over. I vores optik er uønsket sex værre end konflikter med vennerne, da man ofte kan få rettet nattens skænderier op igen. Har man derimod haft sex, man ikke var klar til, eller sex med en, man ikke ville have sex med, hvis man var ædru, så er man gået over ens egen grænse, og i visse tilfælde kan det sætte længerevarende mén. Hos de unge i 9. klasse er tallene lidt højere, her har 12 % af pigerne og 11 % af drengene oplevet uønsket sex under påvirkning af alkohol. Det skal dog også siges, at det er dette afsnit i undersøgelsen, som har givet anledning til flest små sjove kommentarer, mest fra den mandlige respondentgruppe. Der har været en del små tilskrivninger med tekster i retningen af uønsket sex kan man det er det en mulighed det er der ikke noget, der hedder, når man er mand osv. Dog ofte efterfulgt af en lille smiley. Når vi ser på de sidste tal angående personer, som er endt på skadestuen, så ved vi ikke, om det er pga. skader, fordi man er faldet, væltet på cykel, har været i slagsmål eller endt til udpumpning. Her kan vi igen se, at flere mænd end kvinder har er med dette, 13,8 % af mændene har været en tur omkring skadestuen, og 9 % af kvinderne har prøvet det samme. 10

12 Opsamling Man kan altid vælge, hvilket perspektiv man vil lægge på en sådan undersøgelse, når man skal se det hele samlet. Man kan vælge at kigge på de mange, der har er med alkohol og kigge, på at mange af dem har drukket inden for den og den sidste måned, men som skrevet, så ved vi ikke med sikkerhed ud fra undersøgelsen, hvor meget de har drukket, vi kan blot læne os op af andre undersøgelser, som peger på, at nogle unge har et ret hyppigt drikkemønster. Alkohol er en del af ungdomskulturen i Danmark, men hvor er det, de unge har deres vaner fra, måske skulle man kigge på hele alkoholkulturen i Danmark, ikke kun de unges. Man kan næsten ikke som voksen sige nej til alkohol, uden at blive mødt med tanker eller kommentarer i retningen af er du gravid, er du på antabus, skal du køre, du kan da godt bare tage en enkelt eller andet i den retning. Det er, som om vi i Danmark skal have en undskyldning for at sige nej til alkohol, og det er det, vi som nation opdrager vores børn til, at hver gang der skal hygges, så skal der alkohol på bordet. Derfor kan det være umådelig svært for mange unge at sige nej til alkohol, hvis ikke de har anden grund end det har jeg bare ikke lyst til. Alkohol bliver brugt som en social markør, og er ofte en stor del af de sociale arrangementer i ungdomsårene og på ungdomsuddannelserne. Det er langt fra altid ungdomsuddannelserne, der er igangsætter for disse arrangementer, men grundlaget for arrangementerne kan være opstart på en uddannelse, det sociale liv omkring uddannelsen osv. hvor der så bliver arrangeret rusture, fredagsbar og andet. Her mener vi, at ungdomsuddannelserne har et ansvar for at italesætte denne kultur over for de unge og hjælpe dem med at finde på andre rammer for det sociale, der kan binde en klasse eller et hold sammen fra studiestart. Det ville også være gavnligt, hvis ungdomsuddannelserne tager stilling til de unges alkohol kultur, og viser en tydelig holdning til, hvordan de forventer alkohol og ungdomsuddannelse hænder sammen. Der er en god tendens i retningen af, at de unge drikker senere og mindre ad gangen end tidligere, hvis vi kunne skubbe den gode tendens helt ind i ungdomsuddannelseslivet, så ville det jo være fantastisk. Det handler også om at aflive de flertalsmisforståelser, der måtte være blandt specielt 9. klasses elever og deres forældre om, hvor meget der bliver drukket på ungdomsuddannelserne. Ligeledes er det også vigtigt, at få forældrene i tale. I folkeskolen har der på mange skoler i Randers Kommune været tradition for at tage temaet fester og alkohol op til forældremøder i udskolingen. Her har forældrene mulighed for at debattere emnerne og høre hinandens mening og støtte hinanden i at sige nej til alkohol, eller ja men kun, når de unge når der til. Men så snart de træder ind på en ungdomsuddannelse, er meget af forældresamarbejdet hægtet af. Mange ungdomsuddannelser kommunikerer kun med de unge, og forældrene bliver kun sjældent budt ind til et samarbejde. Det er synd. Mange starter lige fra 9. klasse og er dermed stadig meget unge, og hjernemæssigt er der stadig mange år tilbage, inden frontallapperne er helt modnet og de unge er klar til at tage velovervejede beslutninger, se konsekvenser af egne handlinger og tænke langstrakt. De unge skal tages alvorligt på deres studie, men det mener vi også, at forældrene skal, og specielt så længe de unge er under 18 år, så mener jeg i høj grad, at forældresamarbejdet gavner den unges studie på en lang række områder. Kigger man ned over de andre rusmidler, så kan man jo med fordel vælge at se på, hvor mange der aldrig nogensinde har prøvet andet end alkohol, det er langt størstedelen af de unge. Der er nogle få grupper der stikker ud som særligt eksperimenterende, det er ikke overraskende de mandlige e altså 348 personer ud af de De er mere forbrugende end andre grupper, hele 81 % (282 personer) har prøvet hash, 29.9 % (104 personer) har 11

13 prøvet amfetamin og 26,1 % (91 personer) af dem har prøvet kokain. Det er mange set ud fra den lille gruppe, men ikke i det store billede. Man kan med fordel bruge resultaterne til at se på, hvilke grupper der kunne have mest gavn af forebyggende og motiverende tiltag, fordi der her er større sandsynlighed for risikoadfærd 4. Det er også vigtigt, at vi her i Randers kigger på de tal på landsplan, vi kan sammenligne os med, og roser de unge for at være bedre end landsgennemsnittet. Det er vigtigt at fortælle dem, at vi forventer, at de klarer sig godt gennem uddannelsen uden brug af illegale rusmidler og har et moderat indtag af alkohol, som ikke influerer på deres uddannelsesparathed. Vi skal huske at fremhæve den adfærd, vi gerne vil se mere af. Når vi sammenligner vores tal med landsgennemsnittet, så ligger vi markant lavere på hash området, 35 % af vores adspurgte unge har er med hash, men i Sundhedsstyrelsens nye rapport Narkosituationen i Danmark 2013 er tallet for samme aldersgruppe på 41,5 %, det skal vi også huske at lyse på lokalt, at de unge i vores kommune er gode til at vælge hashen fra. 4 RISIKOADFÆRD er et produkt af, at man søger at leve op til oplevede forventninger fra grupper/personer som man i situationen tillægger stor betydning ( referencegruppe ) De oplevede forventninger er ofte fiktive, overdrevne: sociale overdrivelser, flertalsmisforståelser og omfanget, styrken og betydningen heraf afhænger af den sociale kapital Om forebyggelse af unges risikoadfærd. Ved Flemming Balvig 12

14 sidste uge sidste måned sidste år Det er over 1 år siden Alder for 1. gang Gennemsnit Alkohol samlet 94,6 % 94,7 % 50,8 % 55,3 % 37,8 % 33,7 % 8,1 % 7,7 % 3,3 % 3,3 % 14,4 14,1 99,2 % 99,4 % 59,6 % 69,9 % 30,6 % 20,8 % 7,5 % 5,8 % 2,2 % 3,5 % 13,5 14,5 93,3 % 93,3 % 48,2 % 50,4 % 39,9 % 38,0 % 8,4 % 8,3 % 3,6 % 3,3 % 14,6 14,3 Hash samlet 27,8 % 44,5 % 8,0 % 18,6 % 14,8 % 18,9 % 36,6 % 31 % 38,3 % 31 % 15,7 15,6 67,1 % 81 % 9,5 % 28 % 17,7 % 18,8 % 33,7 % 24,1 % 37 % 28,7 % 15,3 14,9 16,7 % 32,8 % 6,4 % 11,1 % 11,9 % 19 % 39,4 % 36,6 % 39,4 % 32,7 % 16,1 16,2 Amfetamin samlet 6,1 % 10,7 % 2 % 9,2 % 10,8 % 11,8 % 20,6 % 27 % 63,7 % 50,7 % 15,9 16,1 21 % 29,9 % 1,3 % 7,7 % 14,3 % 12,5 % 25 % 28,8 % 57,9 % 50 % 15,5 15,8 1,9 % 4,5 % 3,8 % 12,5 % 0 % 10,4 % 4 % 22,9 % 84 % 52,1 % 17,1 16,3 Kokain samlet 4,3 % 9,5 % 0 % 10,4 % 9,7 % 10,4 % 19,4 % 23 % 66,7 % 54,8 % 16,1 16,4 16 % 26,1 % 0 % 11 % 10,3 % 8,8 % 22,4 % 20,9 % 63,8 % 58,2 % 15,9 16,1 1,1 % 4,1 % 0 % 9,1 % 7,1 % 13,6 % 7,1 % 27,3 % 78,6 % 47,7 % 17,4 16,9 Ecstasy samlet 2,7 % 5,8 % 2,2 % 3,6 % 2,2 % 7,2 % 13,3 % 20,5 % 76,3 % 70,5 % 15,7 16,2 9,7 % 14,7 % 0 % 2 % 0 % 9,8 % 14,3 % 19,6 % 76,7 % 77,1 % 15,1 16,1 0,8 % 3 % 10 % 3,1 % 10 % 3,1 % 10 % 21,9 % 75 % 61,5 % 17,9 16,8 Andet samlet 3,6 % 9,1 % 3,3 % 10 % 4,9 % 16,9 % 18 % 23,1 % 65,6 % 43,8 % 15,9 16,2 10,8 % 21,8 % 2,6 % 5,3 % 7,7 % 15,8 % 17,9 % 22,4 % 64,1 % 48,7 % 15,7 15,8 1,7 % 5 % 4,5 % 16,7 % 0 % 18,5 % 18,2 % 24,1 % 68,2 % 37 % 16,2 16,6 Tabel 11 - Nøjagtige % tal, af dem der har sagt ja til at have prøvet et givent rusmiddel og henholdsvis sagt ja og nej til rygning. % tallene skal ses i sammenhæng med tabel 12, som angiver hvor mange unge antalsmæssigt, det rent faktisk drejer sig om, så får man det bedste billede af resultaterne. Ved spørgsmålet om sidste forbrug skal % tallene læses således: Af de der har prøvet et givent rusmiddel har xx % brugt det inden for den, den sidste måned, så det er ikke % af det samlede antal respondenter, men af de der har prøvet det givne rusmiddel. osv.

15 Tabel 12 Resultaterne opgjort i antal personer ud af de 3102 adspurgte ( 1675, 1427) 9 personer har ikke udfyldt spørgsmålet om rygning, de er derfor ikke talt med her. sidste uge sidste måned sidste år Det er over 1 år siden Alkohol samlet Hash samlet Amfetamin samlet Kokain samlet Ecstasy samlet Andet samlet

En rapport om unges forbrug af rusmidler i nattelivet i Randers og deres erfaringer med rusmidler generelt.

En rapport om unges forbrug af rusmidler i nattelivet i Randers og deres erfaringer med rusmidler generelt. En rapport om unges forbrug af rusmidler i nattelivet i Randers og deres erfaringer med rusmidler generelt. Rapporten er udarbejdet af : Forebyggelseskonsulent Anja Nesgaard Dal Rusmiddelcenter Randers

Læs mere

Rusmiddelkultur blandt unge. Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium

Rusmiddelkultur blandt unge. Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium Rusmiddelkultur blandt unge Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium 2008 Undersøgelsen Spørgeskemaundersøgelsen forløb i efteråret 2008 og foregik ved at spørgeskemaerne blev sendt med

Læs mere

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Ærø Kommunes alkoholstyregruppe Oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen...2 2. Deltagerne i undersøgelsen...2 3.

Læs mere

Unge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler. Spørgeskemaundersøgelse 7. 10. klasse

Unge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler. Spørgeskemaundersøgelse 7. 10. klasse Unge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler Spørgeskemaundersøgelse 7. 10. klasse Langeland Kommune foråret 2011 - 1 - Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen...- 2-2. Sammenligning

Læs mere

TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL

TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL MINDRE DRUK. MERE FEST En stor oplevelse venter forude Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage

Læs mere

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 Maj 21 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning og læseguide s. 1 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 3. Hashforbruget s. 3-3.1. Hashforbruget sammenlignet med landsgennemsnittet s. 5-3.2. Elevernes

Læs mere

Rapport over Rusmiddelundersøgelsen 2017, udarbejdet af SSP samarbejdet i Hjørring Kommune

Rapport over Rusmiddelundersøgelsen 2017, udarbejdet af SSP samarbejdet i Hjørring Kommune Rapport over Rusmiddelundersøgelsen 2017, udarbejdet af SSP samarbejdet i Hjørring Kommune Baggrund for rapporten og undersøgelsen Rapporten er udarbejdet i efteråret 2017. Undersøgelsen er foretaget på

Læs mere

SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL

SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL EN STOR OPLEVELSE VENTER FORUDE Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage sammen med de bedste

Læs mere

MINDRE DRUK. MERE FEST

MINDRE DRUK. MERE FEST MINDRE DRUK. MERE FEST FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL En stor oplevelse venter forude Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage sammen med

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2008 Indholdsfortegnelse: side Forord --------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens metode

Læs mere

Rusmiddelundersøgelse 2014, foretaget i 7., 8. og 9. klasse i Folkeskolerne i Hjørring Kommune.

Rusmiddelundersøgelse 2014, foretaget i 7., 8. og 9. klasse i Folkeskolerne i Hjørring Kommune. Rusmiddelundersøgelse 2014, foretaget i 7., 8. og 9. klasse i Folkeskolerne i Hjørring Kommune. I 2011 gennemførte vi i SSP samarbejdet i Hjørring Kommune en tilsvarende rusmiddelundersøgelse. Vi har derfor

Læs mere

Evaluering af unges brug af alkohol social pejling april 2013

Evaluering af unges brug af alkohol social pejling april 2013 Evaluering af unges brug af alkohol social pejling april 213 83 respondenter har gennemført undersøgelsen. Respondenternes baggrund På figur 1 kan det ses at de fleste respondenter har været henholdsvis

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på Rødding Skole December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2010

Livsstilsundersøgelse. 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2010 Livsstilsundersøgelse 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2010 Indholdsfortegnelse: side Forord ------------------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Layout og tryk: Grafisk værksted, april 2007

Layout og tryk: Grafisk værksted, april 2007 Layout og tryk: Grafisk værksted, april 2007 Horsens Kommune Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76 29 29 29 16 9. klasse elevers ryge- og alkoholvaner Indholdsfortegnelse Sammenfatning og perspektiver

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2013

Livsstilsundersøgelse. 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2013 Livsstilsundersøgelse 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2013 Indholdsfortegnelse: side Forord ------------------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7 klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred

Læs mere

9. klasses-undersøgelse

9. klasses-undersøgelse 9. klasses-undersøgelse 2013: Trivsel & Sundhed September - oktober 2012 Trivsel og Sundhed 374 elever fra 9. klasse i Syddjurs Kommune 9. klasses-undersøgelse 2013: Trivsel & Sundhed SSP og skolerne i

Læs mere

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN...

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen, efterår 2008 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... 3 1.1 DATAGRUNDLAGET... 3 1.2 RAPPORTENS STRUKTUR... 4 2. OPSAMLING

Læs mere

7.3 Alkohol. Trods forskelle i spørgemetoder mellem Sundhedsstyrelsens. Figur 7.7 Procent, som har prøvet at ryge e- cigaretter

7.3 Alkohol. Trods forskelle i spørgemetoder mellem Sundhedsstyrelsens. Figur 7.7 Procent, som har prøvet at ryge e- cigaretter Figur. Procent, som har prøvet at ryge e- cigaretter 5 Hvis man kigger på, hvor mange der har røget e-cigaretter inden for den sidste måned, gælder dette i gennemsnit for af de -5-årige. Igen stiger tallene

Læs mere

Livsstil og risikoadfærd. 8. og 9. klasse 2012 og Indhold NOTAT

Livsstil og risikoadfærd. 8. og 9. klasse 2012 og Indhold NOTAT NOTAT Livsstil og risikoadfærd 8. og 9. klasse og Indhold Baggrund... 2 Fire kategorier af risikoadfærd... 3 Resumé... 4 Risikoadfærd... 4 De unges risikoadfærd fordelt på skoler... 5 Skolen... 7 Mobberi...

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2011

Livsstilsundersøgelse. 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2011 Livsstilsundersøgelse 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2011 Indholdsfortegnelse: side Forord ------------------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens

Læs mere

I både Junior- og ungdomsklubben har vi taget stilling til, hvilken rusmiddelpolitik, vi ønsker at føre i vores hus.

I både Junior- og ungdomsklubben har vi taget stilling til, hvilken rusmiddelpolitik, vi ønsker at føre i vores hus. Politik For Rusmidler Og Rygning 2016-2017 I både Junior- og ungdomsklubben har vi taget stilling til, hvilken rusmiddelpolitik, vi ønsker at føre i vores hus. Det er ikke tilladt at indtage/medbringe

Læs mere

UNGES BRUG AF RUSMIDLER PÅ VORDINGBORG KOMMUNES UNGDOMSUDDANNELSER. Center for Rusmidler 2016

UNGES BRUG AF RUSMIDLER PÅ VORDINGBORG KOMMUNES UNGDOMSUDDANNELSER. Center for Rusmidler 2016 UNGES BRUG AF RUSMIDLER PÅ VORDINGBORG KOMMUNES UNGDOMSUDDANNELSER Center for Rusmidler 2016 1 INDHOLDSFORTEGNELSE UNGES BRUG AF RUSMIDLER I VORDINGBORG... 3 RUSMIDDELSITUATIONEN I DANMARK... 4 UNDERSØGELSEN

Læs mere

Livsstil og risikoadfærd 2014. 8. og 9. klasse 2012-2014. Indhold

Livsstil og risikoadfærd 2014. 8. og 9. klasse 2012-2014. Indhold Livsstil og risikoadfærd 8. og 9. klasse - Indhold Baggrund... 2 Fire kategorier af risikoadfærd... 3 Resumé... 4 Risikoadfærd... 4 De unges risikoadfærd fordelt på skoler... 5 Skolen... 7 Mobberi... 8

Læs mere

UNGES FESTMILJØ. -Under forandring? Kommunerne i Syd-og Sønderjylland

UNGES FESTMILJØ. -Under forandring? Kommunerne i Syd-og Sønderjylland UNGES FESTMILJØ -Under forandring? Kommunerne i Syd-og Sønderjylland Målet med første del i aften At give et billede af den aktuelle udvikling og tendenser indenfor alkoholkulturen blandt de unge Skabe

Læs mere

2015 Resultater fra SSP s indledende analyse

2015 Resultater fra SSP s indledende analyse Skanderborg kommune 2015 Resultater fra SSP s indledende analyse Trivsel Udskoling: Unge i Skanderborg har det som landsgennemsnittet. 4% føler sig mobbet 2-3 gange om måneden eller oftere er som gennemsnittet

Læs mere

Rusmiddelundersøgelse

Rusmiddelundersøgelse Rusmiddelundersøgelse 7. til 10. klasse i Jammerbugt Kommune 2013 Indhold Indledning... 3 Metode og Validitet... 4 Databearbejdningsmetode... 4 Fejlkilder... 4 Rygning:... 5 Alkohol:... 8 Energidrikke...

Læs mere

Rusmiddelundersøgelse - Børn og unges forbrug af, holdning til og viden om alkohol, stoffer og cigaretter

Rusmiddelundersøgelse - Børn og unges forbrug af, holdning til og viden om alkohol, stoffer og cigaretter Rusmiddelundersøgelse - Børn og unges forbrug af, holdning til og viden om alkohol, stoffer og cigaretter 2005 S S P Skole- og Kulturforvaltningen Social- og Sundhedsforvaltningen Politiet 1 Forord SSP-chefgruppen

Læs mere

Børn, unge og alkohol 1997-2002

Børn, unge og alkohol 1997-2002 Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande

Læs mere

Ungeprofil Syd- og Sønderjylland 2014. - Varde Kommune

Ungeprofil Syd- og Sønderjylland 2014. - Varde Kommune Ungeprofil Syd- og Sønderjylland 2014 - Kommune Ungeprofil 2014 Dataindsamling forår 2014 Aabenraa, Esbjerg, Fanø, Haderslev,, Vejen, Sønderborg, Tønder kommuner Alle grundskoler folkeskoler, friskoler,

Læs mere

UNGEPROFILUNDERSØGELSEN 2015

UNGEPROFILUNDERSØGELSEN 2015 Notat UNGEPROFILUNDERSØGELSEN 2015 Dato: 18. februar 2016 Sags nr.: 15/8630 Sagsbehandler: mnn Nordmarks Allé 1 2620 Albertslund skoleroguddannelse@albertslund.dk Indhold A. Indledning...3 1. Antal svar

Læs mere

Risikoungdom. v/rådgivende Sociologer

Risikoungdom. v/rådgivende Sociologer Risikoungdom v/rådgivende Sociologer SSP samarbejdet og social kapital SSP-samarbejdet er et samarbejde mellem forvaltningsområdet for børn & unge med særligebehov, skole og politiet. Formålet med SSP-samarbejdet

Læs mere

Undersøgelse om stofindtagelsesrum blandt borgere som anvender rusmidler og opholder sig på indre Vesterbro

Undersøgelse om stofindtagelsesrum blandt borgere som anvender rusmidler og opholder sig på indre Vesterbro 1 Undersøgelse om stofindtagelsesrum blandt borgere som anvender rusmidler og opholder sig på indre Vesterbro April 2011 Mændenes Hjem, Sundhedsrummet, Cafe D. Vesterbrokoordinator 2 Undersøgelse om stofindtagelsesrum

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2009

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2009 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2009 Indholdsfortegnelse: side Forord ------------------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens

Læs mere

Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due. Skolebørnsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed

Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due. Skolebørnsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due Skolebørnsundersøgelsen 4 Statens Institut for Folkesundhed Skolebørnsundersøgelsen 4 Redigeret af Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille

Læs mere

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER 3 DANSKERNES ALKOHOLVANER Dette afsnit belyser danskernes alkoholvaner, herunder kønsforskelle og sociale forskelle i alkoholforbrug, gravides alkoholforbrug samt danskernes begrundelser for at drikke

Læs mere

Forældrefiduser Ny survey fra 2014

Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Analyse Danmark A/S har for Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden foretaget en survey i starten af 2014 med henblik på at afdække forældrenes oplevelse af og involvering

Læs mere

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. klasses undersøgelse anden opsætning

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. klasses undersøgelse anden opsætning RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Grundskole MÅLGRUPPE Udskoling UNDERSØGELSE 7. klasses undersøgelse anden opsætning GRUNDLAG Den Lille Skole - Klassetrin ( Alle ) RESPONDENT Børn/unge ANTAL

Læs mere

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre.

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre. Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen 2009 Indledning Formålet med at opdatere den eksisterende handleplan er at sikre, at indsatsten lever op til krav og forventninger, der

Læs mere

Unge og alkohol. Pernille Bendtsen, ph.d, Projektleder Ungdomsprofilen Statens Institut for Folkesundhed

Unge og alkohol. Pernille Bendtsen, ph.d, Projektleder Ungdomsprofilen Statens Institut for Folkesundhed Unge og alkohol Pernille Bendtsen, ph.d, Projektleder Ungdomsprofilen Statens Institut for Folkesundhed Ungdomsårene Svært at gå gennem ungdomsårene uden kontakt m. alkohol Jeg drikker ikke alkohol endnu,

Læs mere

SSP Rapport om rusmiddel undersøgelsen blandt 7. til 10. klasseelever på Hjørring kommunes skoler i 2011

SSP Rapport om rusmiddel undersøgelsen blandt 7. til 10. klasseelever på Hjørring kommunes skoler i 2011 SSP Rapport om rusmiddel undersøgelsen blandt 7. til 10. klasseelever på Hjørring kommunes skoler i 2011 0 Rapport om rusmiddel undersøgelsen blandt 7. til 10. klasseelever på Hjørring kommunes skoler

Læs mere

Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16

Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16 Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16 Udarbejdet af kommunallæge Anne Munch Bøegh Baggrund: Skolesundhedstjenesten har i skoleåret 2015/16 i forbindelse med budget reduktionen fravalgt at udlevere

Læs mere

Sammenfatning af livsstilsundersøgelsen foretaget i oktober Af Mikkel Nielsen, SSP koordinator

Sammenfatning af livsstilsundersøgelsen foretaget i oktober Af Mikkel Nielsen, SSP koordinator Sammenfatning af livsstilsundersøgelsen foretaget i oktober 28 Af Mikkel Nielsen, SSP koordinator I oktober måned blev der gennemført en undersøgelse af skoleeleverne i Albertslunds livsstil. Undersøgelsen

Læs mere

Rusmiddelundersøgelsen

Rusmiddelundersøgelsen Rusmiddelundersøgelsen Udviklingen i de unges holdninger til, brug af og viden om rusmidler, gennem de sidste 10 år samt deres erfaringer med kriminalitet og hvordan de trives Pixie-udgave Rusmiddelundersøgelsen

Læs mere

Indledning side 2. Baggrund side 3. Principper for Svendborg Kommunes rusmiddelpolitik side 4. Svendborg Kommunes overordnede rolle side 5

Indledning side 2. Baggrund side 3. Principper for Svendborg Kommunes rusmiddelpolitik side 4. Svendborg Kommunes overordnede rolle side 5 1 Indholdsfortegnelse Indledning side 2 Baggrund side 3 Principper for Svendborg Kommunes rusmiddelpolitik side 4 Svendborg Kommunes overordnede rolle side 5 Folkeskolen side 6 Ungdomsuddannelserne side

Læs mere

Alkohol- og rusmiddelprincipper for skoler UDKAST

Alkohol- og rusmiddelprincipper for skoler UDKAST Alkohol- og rusmiddelprincipper for skoler UDKAST Indholdsfortegnelse Skanderborg Kommunes overordene rusmiddelstrategi...3 Fælles rusmiddelstrategi for skoler...4 Baggrund...4 Formål...4 Målgruppe...4

Læs mere

8. Kl. SSP ldremøde. de. SSP kontaktlærer,

8. Kl. SSP ldremøde. de. SSP kontaktlærer, 8. Kl. SSP forældrem ldremøde. de. SSP kontaktlærer, De fleste 14-15 15-årige: Er hjemme de fleste aftener om ugen (77 %) Spiser tit aftensmad sammen med forældrene (86 %) Skal altid sige derhjemme, hvor

Læs mere

Ung og Sund til unge og deres forældre

Ung og Sund til unge og deres forældre Ung og Sund til unge og deres forældre Idræt Mad Trivsel Velvære Rusmidler Skole Vægt Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. - 10. klasse Kære unge, forældre og lærere SUNDHEDSPROFIL Vejen Kommune Rådhuspassagen

Læs mere

Kapitel 1. Kort og godt

Kapitel 1. Kort og godt Kapitel 1. Kort og godt 1.1 Ideen bag rusmiddelundersøgelserne En væsentlig grund til, at det er interessant at beskæftige sig med børn og unges brug af rusmidler, er, at det er her, det starter. Det betyder,

Læs mere

Velkommen til temaaften om rusmidler. SSP-samarbejdet i Struer Kommune

Velkommen til temaaften om rusmidler. SSP-samarbejdet i Struer Kommune Velkommen til temaaften om rusmidler. SSP-samarbejdet i Struer Kommune Alkohol og stoffer! En pejling af forbrug af rusmidler blandt 16 19 årige på Struer Statsgymnasium og. klasserne i Struer. Temaaften

Læs mere

Sammenligningsniveau 1: Horsens - Klassetrin ( Alle ) - - Antal besvarelser: : Horsens - Klassetrin ( Alle ) - og - Antal besvarelser: 1820

Sammenligningsniveau 1: Horsens - Klassetrin ( Alle ) - - Antal besvarelser: : Horsens - Klassetrin ( Alle ) - og - Antal besvarelser: 1820 RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Anonym ungeprofilundersøgelse for GRUNDLAG Horsens

Læs mere

Orientering om Rusmiddelundersøgelse 2015

Orientering om Rusmiddelundersøgelse 2015 Punkt 11. Orientering om Rusmiddelundersøgelse 2015 2016-004962 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, Rusmiddelundersøgelsen 2015. Familie- og Socialudvalget orienteres ligeledes

Læs mere

Misbrugs-og rusmiddelpolitik på Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup

Misbrugs-og rusmiddelpolitik på Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup 15. januar 2011 Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup Misbrugs-og rusmiddelpolitik på Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup Forord De unge drikker, tager stoffer og ryger som aldrig før? Eller

Læs mere

Oplæg: Social Norms Marketing SSP årsmøde 2016

Oplæg: Social Norms Marketing SSP årsmøde 2016 Oplæg: Social Norms Marketing SSP årsmøde 2016 Svenn Petersen Kriminolog Leder af SSP organiseringen og Basen i Hillerød Kommune 1 Forebyggelse af risikoadfærd på ungdomsuddannelserne involverer mange

Læs mere

Ungeprofil 2014. Aabenraa kommune

Ungeprofil 2014. Aabenraa kommune Ungeprofil 2014 Aabenraa kommune En ungdomsundersøgelse foretaget af kommunerne Esbjerg, Fanø, Haderslev, Sønderborg, Tønder, Varde, Vejen, Aabenraa og Syd- og Sønderjyllands politi. Cand.scient.soc. Julie

Læs mere

2: Landsplan - Klassetrin (9) - Antal besvarelser: 8611

2: Landsplan - Klassetrin (9) - Antal besvarelser: 8611 RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2016/2017 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Ungeprofilundersøgelsen Skanderborg GRUNDLAG

Læs mere

Indledning side 2. Baggrund side 3. Principper for Svendborg Kommunes rusmiddelpolitik side 4. Svendborg Kommunes overordnede rolle side 5

Indledning side 2. Baggrund side 3. Principper for Svendborg Kommunes rusmiddelpolitik side 4. Svendborg Kommunes overordnede rolle side 5 1 Indholdsfortegnelse Indledning side 2 Baggrund side 3 Principper for Svendborg Kommunes rusmiddelpolitik side 4 Svendborg Kommunes overordnede rolle side 5 Folkeskolen side 6 Ungdomsuddannelserne side

Læs mere

Fælles RUSMIDDELSTRATEGI for ungdomsuddannelserne. Skanderborg Kommune

Fælles RUSMIDDELSTRATEGI for ungdomsuddannelserne. Skanderborg Kommune Fælles RUSMIDDELSTRATEGI for ungdomsuddannelserne i Skanderborg Kommune Indhold Skanderborg Kommunes overordnede rusmiddelstrategi for børn og unge... 3 Strategiernes hieraki... 3 Fælles rusmiddelstrategi

Læs mere

Rusmiddelpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016

Rusmiddelpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016 Rusmiddelpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016 INDLEDNING Faxe Kommunes rusmiddelpolitik skal sikre, at visioner, værdier og mål for indsatsen bliver udmøntet i alle kommunens afdelinger og i alle kommunens

Læs mere

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 Der er taget udgangspunkt I denne undersøgelse: Rasmussen, M. & Pagh Pedersen, T.. & Due, P.. (2014) Skolebørnsundersøgelsen. Odense : Statens Institut for Folkesundhed. Baggrund

Læs mere

Spørgsmål og svar fra infomøder om Ungeprofilundersøgelsen i Kolding og København

Spørgsmål og svar fra infomøder om Ungeprofilundersøgelsen i Kolding og København Spørgsmål og svar fra infomøder om Ungeprofilundersøgelsen i Kolding og København I bedes rådføre jer med en jurist i jeres kommune omkring håndtering af data, da det bl.a. afhænger af organiseringen i

Læs mere

God Alkoholkultur. Kanonbådsvej 8 1437 København K. Fakta om alkohol

God Alkoholkultur. Kanonbådsvej 8 1437 København K. Fakta om alkohol F God Alkoholkultur Kanonbådsvej 8 1437 København K Fakta om alkohol Emne: Unge og alkohol Sådan påvirker alkoholen din krop Sådan påvirker alkoholen dig psykisk Hvad tror du om unges alkoholforbrug? Og

Læs mere

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64%

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64% Kapitel 8. Rygning Unges rygevaner har været genstand for adskillige undersøgelser. Fra di ved man bl.a., at rygeadfærd skal ses i sammenhæng med socioøkonomiske og kulturelle forhold. Således har faktorer

Læs mere

Danske unges drikkekultur

Danske unges drikkekultur UNGES FORBRUG Danske unges drikkekultur Danske unges drikkekultur er præget af, at man drikker for at blive beruset. Når man drikker på denne måde, vil en del også opleve skader som følge af en høj promille.

Læs mere

Kapitel 3. Alkohol. Andel elever, der har prøvet at drikke alkohol

Kapitel 3. Alkohol. Andel elever, der har prøvet at drikke alkohol Kapitel 3. Alkohol Der er flere gode grunde til at beskæftige sig med alkoholvaner. Alkohol er f.eks. ubetinget danskernes foretrukne rusmiddel. Hver dansker over 14 år drikker således gennemsnitlig godt

Læs mere

Unges. livsstil og dagligdag 2008. MULD-rapport nr. 7

Unges. livsstil og dagligdag 2008. MULD-rapport nr. 7 Unges livsstil og dagligdag 2008 MULD-rapport nr. 7 Unges livsstil og dagligdag 2008 Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen 1. udgave, august 2009 Copyright Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen Rapporten

Læs mere

UNGEPROFILUNDERSØGELSEN. En pilotundersøgelse om unges trivsel, sundhed og risikoadfærd

UNGEPROFILUNDERSØGELSEN. En pilotundersøgelse om unges trivsel, sundhed og risikoadfærd UNGEPROFILUNDERSØGELSEN 2015 En pilotundersøgelse om unges trivsel, sundhed og risikoadfærd Ungeprofilundersøgelsen Hvordan har unge det i dagens samfund? Det er et vigtigt spørgsmål, både lokalt og nationalt.

Læs mere

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning blandt læger Mobning køn Mobning aldersfordelt... 5

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning blandt læger Mobning køn Mobning aldersfordelt... 5 1 Indhold Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen... 3 Mobning blandt læger... 3 Mobning køn... 4 Mobning aldersfordelt... 5 Mobning i det offentlige og private... 5 Mobning oplevet af ledere

Læs mere

Drikker dit barn for meget?

Drikker dit barn for meget? Drikker dit barn for meget? Ny undersøgelse viser, at unge i Hedensted Kommune 5 drikker mere end unge i de omkringliggende kommuner. Stærke alkoholtraditioner, misforståelser og kedsomhed er nogle af

Læs mere

Ungeprofil. En livsstilsundersøgelse foretaget af SSP-samarbejdet i Skanderborg, Horsens, Hedensted, Billund og Kolding Kommuner.

Ungeprofil. En livsstilsundersøgelse foretaget af SSP-samarbejdet i Skanderborg, Horsens, Hedensted, Billund og Kolding Kommuner. Ungeprofil En livsstilsundersøgelse foretaget af SSP-samarbejdet i Skanderborg, Horsens, Hedensted, Billund og Kolding Kommuner Oktober 2010 SYDØSTJYLLANDS KREDS Undersøgelsen er gennemført i samarbejde

Læs mere

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret

Læs mere

Ung i dag ung i Gentofte

Ung i dag ung i Gentofte Ung i dag ung i Gentofte Profil af unges trivsel i Gentofte kommune Netværkskonference på Center for Ungdomsforskning 30. marts 2016 Arnt Louw, avl@learning.aau.dk 1 Hovedspørgsmål Mit liv: Hvordan er

Læs mere

Nye tal og vigtige forebyggelsesarenaer. Pernille Bendtsen og Veronica Pisinger, Ungdomsprofilen Statens Institut for Folkesundhed, SDU

Nye tal og vigtige forebyggelsesarenaer. Pernille Bendtsen og Veronica Pisinger, Ungdomsprofilen Statens Institut for Folkesundhed, SDU Nye tal og vigtige forebyggelsesarenaer Pernille Bendtsen og Veronica Pisinger, Ungdomsprofilen Statens Institut for Folkesundhed, SDU Unge og alkohol Ungdomsårene Svært at gå gennem ungdomsårene uden

Læs mere

Unge og rusmidler. At balancere mellem fællesskab og mistrivsel. Jens Christian Nielsen jcn@dpu.dk Center for Ungdomsforskning www.cefu.

Unge og rusmidler. At balancere mellem fællesskab og mistrivsel. Jens Christian Nielsen jcn@dpu.dk Center for Ungdomsforskning www.cefu. Unge og rusmidler At balancere mellem fællesskab og mistrivsel Jens Christian Nielsen jcn@dpu.dk Center for Ungdomsforskning www.cefu.dk Intet ungdomsliv uden rusmidler Umuligt at gennemleve teenageårene

Læs mere

Kan du lide at tale med andre om sex, kærester og følelser?

Kan du lide at tale med andre om sex, kærester og følelser? VIL DU VIDE MERE OM UNG DIALOG? Spørg kontaktpersonen på dit gymnasium Klik ind på vores hjemmeside på www.ung-dialog.dk Send en mail til ung@sundkom.dk eller ring på tlf. 21 75 01 10 og snak med vores

Læs mere

Ungeprofil Allerød Kommune. De unges sundhedsadfærd

Ungeprofil Allerød Kommune. De unges sundhedsadfærd Ungeprofil Allerød Kommune De unges sundhedsadfærd Udarbejdet af forebyggelsesenheden Allerød Kommune 07.07.2014 Indhold Sundhedsprofil for unge i Allerød Kommune... 2 Udtræk fra Statistikbanken... 3 Rygning...

Læs mere

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning blandt bibliotekarer Mobning køn Mobning aldersfordelt...

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning blandt bibliotekarer Mobning køn Mobning aldersfordelt... 1 Indhold Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen... 3 Mobning blandt bibliotekarer... 3 Mobning køn... 4 Mobning aldersfordelt... 5 Mobning i det offentlige og private... 5 Mobning oplevet

Læs mere

Hovedresultater: Mobning

Hovedresultater: Mobning Hovedresultater: Mobning Knap hver 10. akademiker er blevet mobbet indenfor de sidste 6 måneder. Regionerne er i højere grad en arbejdsplads som er præget af mobning. Det er oftest kolleger (65 pct.) som

Læs mere

Rusmiddelforebyggende. undervisning MODUL 8. Hashdebat

Rusmiddelforebyggende. undervisning MODUL 8. Hashdebat Rusmiddelforebyggende undervisning MODUL 8 MODUL 8 Aktiviteter Spil: -spillet. Vinderholdet hyldes. Læreroplæg: Den akutte påvirkning og den kroniske påvirkning. Film: Stoffer i hjernen. Feedback-spørgeskema.

Læs mere

Misbrugskampagne med fokus på alkohol og hash

Misbrugskampagne med fokus på alkohol og hash Misbrugskampagne med fokus på alkohol og hash At arbejde procesorienteret med fokus på flertalsmisforståelser 1. PROJEKTET BAGGRUND OG UDGANGSPUNKT Dette projekt tager dels udgangspunkt i den livsstilsundersøgelse

Læs mere

Personlig stof- og alkoholpolitik

Personlig stof- og alkoholpolitik Recke & Hesse 2003 c Kapitel 2 Personlig stof- og alkoholpolitik Tvivl, muligheder og ambivalens Et menneske som anvender rusmidler, og som oplever at der er problemer forbundet hermed, kan sagtens være

Læs mere

Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.

Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Programmet 19.00 19.45 Oplæg g ved Charlie Lywood. 19.45 20.25 Gruppearbejde klassevis. 20.25 21.00 Opsamling i plenum. ldremøde.

Læs mere

SSP Furesø. Alle de andre gør det. Digital adfærd og trivsel samt alkohol. Temadag om sociale overdrivelser og flertalsmisforståelser.

SSP Furesø. Alle de andre gør det. Digital adfærd og trivsel samt alkohol. Temadag om sociale overdrivelser og flertalsmisforståelser. Alle de andre gør det Digital adfærd og trivsel samt alkohol SSP Furesø Temadag om sociale overdrivelser og flertalsmisforståelser. Undervisningsforløb med lærervejledning. SSP Furesø Paltholmterrasserne

Læs mere

788 elever ud af 844 har deltaget i undersøgelsen på 9. klassetrin. Dette giver en svarprocent på 94 %.

788 elever ud af 844 har deltaget i undersøgelsen på 9. klassetrin. Dette giver en svarprocent på 94 %. Indledning Næstved Kommunes SSP-samarbejde har i ugerne 44 og 45 2014 gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt alle 9. og 10. klasseelever i kommunen. Undersøgelsen er tidligere gennemført i 1999 og

Læs mere

Sammenligningsniveau 1: Landsplan - Klassetrin ( Alle ) - Antal besvarelser: 30603

Sammenligningsniveau 1: Landsplan - Klassetrin ( Alle ) - Antal besvarelser: 30603 RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Ungeprofilundersøgelsen 2015 - Fredericia GRUNDLAG

Læs mere

Bilag 3 til spritstrategien 2011-13

Bilag 3 til spritstrategien 2011-13 Bilag 3 til spritstrategien 2011-13 Forundersøgelsens resultater Arbejdsgruppen har indledningsvis holdt et strategiseminar, hvor Sociologerne Jakob Demant (Center for Rusmiddelforskning) og Lars Fynbo

Læs mere

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME SUNDHEDSPROFIL 2010/11 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME Indholdsfortegnelse Baggrund...3 Sundhedsprofil Mellemtrinnet: 4. 6. klasse...4 4. klasse...6 5. klasse...15 6. klasse...24 Spørgsmål

Læs mere

Ungeprofil 2014. Varde kommune

Ungeprofil 2014. Varde kommune Ungeprofil 2014 Varde kommune En ungdomsundersøgelse foretaget af kommunerne Esbjerg, Fanø, Haderslev, Sønderborg, Tønder, Varde, Vejen, Aabenraa og Syd- og Sønderjyllands politi Cand.scient.soc. Julie

Læs mere

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer Til forældre på ungdomsuddannelsen: Hjælp din teenager med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer 2011 Myter og fakta om rusmidler og tobak 13 tips om at tackle alkohol og tobak med en teenager

Læs mere

Ungeprofilundersøgelse 2014

Ungeprofilundersøgelse 2014 Ungeprofilundersøgelse 2014 SSP & Forebyggelse Ungeprofil 2014 Kommune En ungdomsundersøgelse foretaget af kommunerne, Fanø, Haderslev, Sønderborg, Tønder, Varde, Vejen, Aabenraa og Syd- og Sønderjyllands

Læs mere

Skriftlig besvarelse af Landsstingsmedlem Olga P. Berthelsen, Inuit Ataqatigitt, 36, stk. 1 spørgsmål.

Skriftlig besvarelse af Landsstingsmedlem Olga P. Berthelsen, Inuit Ataqatigitt, 36, stk. 1 spørgsmål. NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Peqqissutsimut Ilaqutariinnermullu Naalakkersuisoq Landsstyremedlem for Sundhed og Familie Landstingsmedlem Olga P. Berthelsen, Inuit Ataqatigitt

Læs mere

Forældreaften i 5. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.

Forældreaften i 5. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Forældreaften i 5. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Programmet Oplæg ved Charlie Lywood. Gruppearbejde klassevis. Opsamling i plenum. SSP Furesø 5. kl. forældremøde. 2 Forebyggelsesprogrammet

Læs mere

Social årsplan Ungemiljø

Social årsplan Ungemiljø Juni 2015 Social Ungemiljø Arbejdet med social i Ungemiljøet tager udgangspunkt i UPV og Ungeprofilundersøgelsen fra SSP. I skoleåret 15/16 er uge 37 afsat til Trivselsuge, hvor alle klasser/ange igangsætter

Læs mere

Ungeprofil. En livsstilsundersøgelse foretaget af SSP-samarbejdet i Skanderborg, Horsens, Hedensted, Billund og Kolding Kommuner.

Ungeprofil. En livsstilsundersøgelse foretaget af SSP-samarbejdet i Skanderborg, Horsens, Hedensted, Billund og Kolding Kommuner. Ungeprofil En livsstilsundersøgelse foretaget af SSP-samarbejdet i Skanderborg, Horsens, Hedensted, Billund og Kolding Kommuner Oktober 2010 SYDØSTJYLLANDS KREDS Indholdsfortegnelse Baggrundsoplysninger

Læs mere

SSP-årsmøde 17. marts 2015. Projektchef Peter Dalum Kræftens Bekæmpelse og Trygfondens alkoholkampagne Fuld af liv

SSP-årsmøde 17. marts 2015. Projektchef Peter Dalum Kræftens Bekæmpelse og Trygfondens alkoholkampagne Fuld af liv SSP-årsmøde 17. marts 2015 Projektchef Peter Dalum Kræftens Bekæmpelse og Trygfondens alkoholkampagne Fuld af liv Det overordnede formål At forebygge alkoholrelaterede kræfttilfælde og at bidrage til skabelsen

Læs mere

Efffektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken

Efffektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Efffektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Baggrund og formål I november 2008 vedtog Odder Kommunes Byråd en fælles Mad- og Måltidspolitik som gælder for alle folkeskoler, daginstitutioner og dagplejere

Læs mere

Sæt rammer for alkohol, tobak og stoffer

Sæt rammer for alkohol, tobak og stoffer Til grundskolens lærere, ledelse og skolebestyrelse: Sæt rammer for alkohol, tobak og stoffer 2011 Danske børn starter for tidligt med at drikke alkohol og de drikker sig ofte fulde Der er også stadig

Læs mere