Mødereferat Ad. 1 Velkomst Uffe Kjærulff bød velkommen til alle deltagere og introducerede dagens emner. Se vedhæftede præsentation.

Transkript

1 Mødereferat Emne: SICT-aftagermøde Dato: Referent: Deltagere: Diana Plejdrup Frank Dan Hyltoft, Research and Innovation Engineer, Alexandra Institute Ltd. Claus Stadel Pedersen, User Experience Designer, Jyske Bank Jan Aagaard, Executive Manager, Deif Carsten Skovmose Kallesøe, Senior R&D Engineering, Grundfos A/S Jan Nygaard Hesselby, Partner, Green Click Media Philip Bredahl, Danske Bank Mikael Labovic Møller, Test Manager, Danske Bank Claus Siggaard Andersen, Programme Manager, Telenor Søren Bech, Senior Specialist, Bang & Olufsen A/S Rune Domsten, CEO, 3D Visionlab og Domsten2000 Uffe Kjærulff, Studieleder SICT Kristian G. Olesen, Institutleder, Institut for Datalogi Lone Leth, Studienævnsformand, Datalogi Hans Hüttel, Lektor, Institut for Datalogi Tem Frank, Lektor, Institut for Kommunikation Johannes Borresen, Studienævnsnæstformand, Datalogi Børge Lindberg, Institutleder, Institut for Elektroniske Systemer Ove Andersen, Studienævnsformand, Elektronik og IT Simon Thorsteinsson, Studienævnsnæstformand, Elektronik og IT Thomas B. Moeslund, Sektionsleder, Institut for Arkitektur, Design og Medieteknologi Dagsorden 1. Velkomst 2. Aftagerpaneler gevinst eller gummistempel 3. it-sikkerhedsuddannelse 4. Samarbejde mellem SICT og virksomheder omkring semesterprojekter 5. Afrunding af mødet Mødereferat Ad. 1 Velkomst Uffe Kjærulff bød velkommen til alle deltagere og introducerede dagens emner. Se vedhæftede præsentation. Ad. 2 Aftagerpaneler gevinst el. gummistempel Maria Lindorf fra Tænketanken DEA deltog og gav oplæg omkring universiteternes arbejde med aftagerpaneler, som har udmøntet sig i inspirationsguiden: aftagerpaneler gevinst eller gummistempel. Præsentationen er vedhæftet referatet. Oplægget blev brugt som inspiration til den efterfølgende diskussion i grupper. Inden oplægget fra Maria Lindorf videregav de længst siddende panelmedlemmer deres erfaringer med arbejdet i aftagerpanelet: Claus Siggaard: Gode diskussioner og spændende diskussioner trods uenighed. Godt, at de forskellige studieretninger

2 er på banen og, at panelet er så bredt, da det giver nogle bredere vinkler. Universitetets og panelmedlemmernes tidshorisont kan være forskellig. Der efterspørges, at universitetet udfordrer panelmedlemmerne, omkring hvilke kompetencer der efterspørges på sigt og ikke kun her og nu. Der er for lang tid mellem møder og derfor en tætpakket dagsorden. Det er godt, at vi får diskussionen nu omkring, hvad vi vil bruge møderne fremover. Rune Domsten Der er meget forskel på møderne. Nogle er meget tunge med ekspeditionssager, hvor uddannelserne skal godkendes. På andre møder har vi en mere strategisk diskussion. Der er behov for mere diskussion om fremtidige trends. En gang om året bør vi kigge på fremtidsscenarier, dvs. hvordan vi ser verden om 5-10 år. Søren Bech Er enig i de fremførte synspunkter. Eksempelvis diskussionen omkring E-uddannelserne, dette var meget interessant. Det er også godt med orientering omkring processen for godkendelse af uddannelser. Dog bør der ikke være for mange møder præget af ekspeditionssager. Vil hellere sætte en lang dag af til mødet og få gode og frugtbare diskussioner. Mødevarighed fra kl blev nævnt. Gruppearbejde Hver gruppe fik til opgave at besvare en række spørgsmål omkring samarbejdet mellem aftagerpanel/- grupper og SICT. Spørgsmålene kan ses i vedhæftede dokument og svarene nedenfor: Input fra gruppe 1 Struktur Fremadrettede ting: der mangler noget information fra SICT til aftagerne løbende. Det kan være overvældende med en omfattende stak papirer inden mødet. Der efterspørges inddragelse af aftagerne i opbygning af uddannelsen og ikke kun i godkendelsen. Det er fint med opdeling i panel og grupper, men der bør være mere aktivering i løbet af året. Det blev foreslået, at benytte ad hoc medlemskaber dvs. aktivere medlemmers netværk og evt. inddrage dem i møder. Der findes også diverse netværk (Infinit osv.) som man kan bruge som ressource. Rekruttering Der bør være mere fokus på fagligheden i aftagergrupperne. Panelet bør være mere strategisk. Derfor er det også vigtigt, at det er ledende medarbejdere som rekrutteres, hvis virksomheden skal inddrages rent strategisk. Derudover er det godt med flere repræsentanter fra virksomhederne (flere fagligheder). Her kan man med fordel aktivere netværket. Deltagerne i dag har alle forudsætninger for at rekruttere nye medlemmer til panel og grupper grundet deres store netværk. Det blev nævnt, at Brains Business også har et stort netværk, dog foretrækkes det at bruge panelmedlemmer til at rekruttere. Input fra gruppe 2 Forventningsafstemning Det vigtigste er relevans i forhold til de emner, som kommer på dagsordenen. Derudover evaluering af møderne, så vi får feedback på relevansen. Derudover er det godt med forslag til nye emner. Der efterspørges synlighed omkring succeshistorier. Eks. hvad er output af etablering af en ny uddannelse i form af færdige kandidater. Der bør være mere feedback på diskussioner fra møderne, så man kan se om aktiviteterne er blevet implementeret. Møder

3 To møder pr. år er i underkanten. Det kunne der kompenseres for via løbende dialog. Mere synlighed omkring livscyklus for uddannelser. Dvs. fra opstart af uddannelsen til færdiguddannet kandidat. Gør det nemt at komme med input, evt. via Linked-in. Information omkring hvad der er i pipeline af uddannelser efterspørges. Evt. relevant input fra studienævnsmøder til aftagere omkring uddannelser. Mødevarighed: den foreslåede mødevarighed fra 9.00 til kl er muligvis for lang tid i forhold til folks travle kalendere og privatliv. Mødefrekvens: måske vanskeligt med flere møder end to om året. Gæsteoplæg i form af, hvad er det der rører sig (trends) blev foreslået. Øvrige opgaver for panelet Oplæg fra panelmedlemmer kunne gå på skift blandt medlemmerne. Inddrage panelmedlemmer og eller deres netværk, som censorer er også en mulighed. Input fra gruppe 3 Interne deltagere i møder De interne deltagere til møderne afgøres internt, da aftagerne har fuld tiltro til, at vi selv bedst kan vurdere dette. Der var desuden enighed om, at det er godt med studerende på møderne. Ejerskab og gensidighed Det er ikke afgørende med en formand. Det er mere relevant at inddrage panelmedlemmer i form af det at give oplæg. Panelmøder hos panelmedlemmer vurderes svært at lade sig gøre på grund af større rejseaktivitet for mange. Derfor anbefales det at afholde møderne på AAU, som jo også signalerer, at der er universitetet som er baggrunden for at vi mødes. Der efterspørges en mere udefra-og-ind tankegang, når der igangsættes nye uddannelser. Dvs. at der laves en business case for, hvor mange kandidater det vurderes, der kan afsættes til en given ny uddannelse. Generelle kommentarer fra plenum diskussion Det er vigtigt med løbende information. Det blev foreslået at oprette en Linked-in gruppe med alle aftagere hvor man kan være i løbende dialog. Det blev aftalt, at SICT kommer med udspil til, hvordan dette kan implementeres senest 1/ Ad. 3 it-sikkerhedsuddannelse Rene Rydhof Hansen deltog i mødet. Han er lektor ved Institut for Datalogi og ledende indenfor itsikkerhed. Rene præsenterede oplæg omkring indhold af uddannelsen. Præsentationen er vedhæftet. Kommentarer: Generelt anerkendte aftagerne, at der er et behov for et uddannelse i it-sikkerhed og at den analytiske fokus i den foreslåede uddannelse er rigtig. Aftagernes øvrige kommentarer kan opdeles i følgende emneområder: Business case: Der blev efterspurgt en business case for uddannelsen; altså et beslutningsgrundlag, der blandt andet indeholder en analyse af markedsforholdene (herunder også potentialet i at rekruttere internationalt, som umiddelbart vurderes at være lille), de interne konkurrencemæssige forhold for uddannelsen (herunder i hvilken grad uddannelsen vurderes at ville kannibalisere eksisterende kandidatuddannelser) og en analyse af målgruppen, idet uddannelsen forsøger at appellere til to forskellige studenterprofiler (software/datalogi og hardware/netværk), som måske bevirker, at uddannelsen ikke rigtigt appellerer til nogen af profilerne. Uddannelsesforløbet/-indholdet: Der blev udtrykt tilfredshed med fokus på en

4 kandidatuddannelse, men der blev stillet spørgsmål ved om ikke det ville være tilstrækkeligt med specialiseringsforløb på eksisterende uddannelser, også for at løse det potentielle problem med, at uddannelsen ikke appellerer til ret mange studerende qua dens tværfaglige natur. Fx kunne det overvejes at lave en specialisering på civilingeniøruddannelsen i software. Det blev også nævnt, at det kunne overvejes at tilbyde et samlet bachelor- og kandidatforløb i itsikkerhed, men hvor der sikres en tilstrækkelig bredde og dybde inden for almene datalogiske emner, som findes på fx den eksisterende bachelor- og kandidatuddannelse i software. Kryptologi: En aftager ønskede kryptologi indarbejdet i uddannelsen, ikke kun som et værktøj, sådan som det er tænkt, men med fokus på at give de studerende indsigt i teorien bag kryptering. Gruppen bag uddannelsen har bevidst fravalgt kryptologi som teoretisk disciplin, da det er vurderingen, at der er andre emner, der er mere væsentlige, og at teoretisk kendskab til kryptologi ikke er essentiel. Efter- og videreuddannelse: Der ses et behov for et efter- og videreuddannelsestilbud inden for it-sikkerhed. Gruppen bag uddannelsen har allerede planlagt at arbejde for at tilbyde elementer fra den foreslåede kandidatuddannelse som efter- og videreuddannelsestilbud. Opsummerende blev det konkluderet, at der er behov for en tænkepause, hvor ovenstående spørgsmål adresseres, og hvor interne organisatoriske forhold afklares. Ad. 4 Samarbejde mellem virksomheder og studerende omkring semesterprojekter Baggrunden for punktet er, at vi gerne vil sikre et godt samarbejde mellem virksomheder og studerende omkring semesterprojekter. Uffe gav introduktion til emnet, som kan ses i vedhæftede præsentation. Derudover orienterede enkelte aftagere omkring deres erfaringer med studerende. Erfaringer med samarbejde med studerende Carsten Skovmose Kallesøe (Grundfos) Vores samarbejde med studerende omfatter: bi-vejledning og praktikophold på 9. semester. Oplevelsen er, at det kan være svært at få overblik, hvordan man som virksomhed kommer i gang med samarbejdet. Derudover spiller tiden der bliver brugt på det fra virksomhedens side også ind. Man skal være opmærksom på, at det som virksomhed ikke er en ressource man får men, at det er vigtigt, at den studerende lærer noget. Det er meget følsomt at hive dem ud af 9. semester, og der er risiko for, at man mister bredden på uddannelsen. Men overordnet set får vi meget ud af det som virksomhed. Vi får dygtige folk der kigger på problemstillinger, og kontakt til gode studerende. Der er stor forskel på arbejdsindsatsen dels ved praktikanter og semesterprojekter. Motivationen fra virksomhedens side generelt er, at det er sjovt. Der blev spurgt ind til hvordan kvaliteten af de studerende er som sendes ud i virksomheden. Erfaringen viser, at det er dygtige folk der sendes ud. Claus Siggaard (Telenor) Mit samarbejde med de studerende har været som censor igennem mange år. Her får man faglig indsigt og inspiration. Der er kommet større diversitet i de studerendes kompetencer. Det er overordnet godt med faglig kontakt til miljøet samt til kommende dimittender. Vedr. praktikophold, så er der stor værdi i at gøre dette. Vedr. virksomhedspræsentationer, så er der god markedsføring for virksomheder i dette. Jan Aagaard(Deif) Vores samarbejde med studerende omfatter: praktikanter, studenterprojekter og kontaktudvalg. Hvorfor gør vi det? Vi gør det for at forbedre uddannelsen, spotte nye tendenser og projekter, altså videns overføring. Vi forventer ikke, at resultaterne kan bruges direkte i projekter i virksomheden. Oplevelsen er dog, at det er svært at få samarbejde omkring projekter i gang. Indgangen med matchmaker virker eksempelvis ikke i lokalområdet (Skive), da de ikke har nok viden indenfor området.

5 Søren Bech (B&O) Vores samarbejdet omfatter praktikanter. Det foregår på den måde, at specialisterne formulerer projektforslag som sendes til AAU. De studerende som vælger dette skal være i top 10, da projekterne er en del af virksomhedens hjerteblod. De studerende sidder i virksomheden, som en del af projektteamet. Dette sikrer høj motivation blandt de studerende. Der er tre succeskriterier: image, rekruttering og resultater. Meldingen herfra er, at det skal være universitetet, som skal være udfarende omkring projektforløbet. Oplæg til ramme for semesterprojekter Oplæg til rammer for semesterprojekter blev skitseret i vedhæftede præsentation. Kommentarer til oplæg: Det er nødvendigt med påmindelser til virksomhederne. Hvem tager initiativet til et semesterprojekt den studerende eller virksomheden eller universitet? Svært for virksomheder at gennemskue om projektet matcher en studieordning. Svært at finde vejledere som har tid og lyst til at involvere sig. Man kunne have ambassadører på universitet, som er mere udfarende. Kan man forvente, at de studerende formulerer et problem, som virksomheden synes er fornuftigt til at få igangsat et projekt? For små og mellemstore virksomheder er det fremlagte oplæg til ramme for studenterprojekter ikke relevant, da virksomheden ikke har overskud til at formulere et projektkatalog. De store virksomheder gør det allerede. Der er også noget markedsføring i det for virksomhederne, og det er svært at komme igennem indtrængningsbarrieren. Universitetet skal være mere udfarende og skaffe kontakter i virksomheder. Hvis AAU har projektforslag, så kunne de præsentere projekterne hos studerende og vejleder. Det burde være de studerende selv der definerer projektet, da det siger noget om dem som studerende. Hos Green Click Media er der gode erfaringer med UCN-studerende, som er langt mere proaktive end AAU studerende. Oplevelsen er, at det er svært for små virksomheder at slå igennem hos AAU. Der blev spurgt om der er interesse for projektsamarbejde før 9. semester? Aftagerne svarer ja til dette. Det lyder som om, at det er universitet der bør være den udfarende og ikke mindst de studerende. Der kom forslag fra aftager om, at de studerende kunne tjene nogle point for selv at finde et projekt. Studiejob/internships Baggrunden for emnet er, at det er svært for studerende at finde studiejobs er der mulighed for at få studerende tilknyttet virksomheder? Hos Alexandra Institute bruges det en del i samarbejde med Århus Universitet. Ifølge Simon Thorsteinsson (næstformand studienævn for Elektronik og IT) er der flere der har studiejobs, og mange flere ønsker at få studiejobs. Det bruges også i Jyske Bank. I B&O er der et transport problem, da virksomheden ligger i et yderområde. Hos Alexandra Institute kontaktes professorer ved universitetet. Der blev spurgt ind til en Jobbørs? Der er allerede en jobbank på AAU Jobbanken er målrettet til både praktik, studiejobs samt jobs for færdigtuddannede. Virksomhederne kan kontakte jobbanken og indgå aftale om at få opslag op. Praktik vs. projektorienteret forløb i en virksomhed.

6 Små og mellemstore virksomheder er nok tilbageholdende med dette. Hvad siger virksomhederne til, at studerende kan gå glip af kurserne på 9. semester? Tilbagemeldingen fra virksomhederne er, at de skal følge disse kurser. Dog kan der i nogle tilfælde være en konflikt med transport til virksomheder, der ligger i yderområder. Der er generelt en barriere i forhold til at rekruttere studerende ud til de små virksomheder i yderområder samt at få omsat et problem til universitetssprog. Projektsparring/ link til virkeligheden Der efterspørges større direkte dialog mellem virksomheder og de studerende. De studerende vil gerne opleve, hvordan teorien kan bruges i den virkelige verden. Dette er en fin tanke, men virksomhederne skal kunne se, hvad de får ud af det og tidsforbruget skal ikke være for stort. Gæsteforelæsninger på øvrige semestre vil nok være mere relevant. Danske Bank er helt klart villig til at komme og fortælle om sig selv. Studenterklubber er velkomne til at invitere til faste møder. Fredagsbarspræsentation af virksomheden. Det blev også foreslået, at virksomheder inviteres til fredagsbarer til præsentation af virksomheden, som der allerede gøres i nogle studenterklubber. Generelt er tilbagemeldingen fra aftagerne, at de studerende skal være mere proaktive i deres tilgang til virksomheder, og at universitet også skal gøre noget mere for at sparke til de studerende. Måske skal de studerende til at spørge sig selv: ask not what a company can do for you but what you can do for a company? Øvrige forslag: Studenterforeningen kan komme på banen og sende en forespørgsel til virksomheden. Man kunne sætte de studerende en stol for døren: skolepraktik eller studiepraktik? I det hele taget er kulturdannelsen hos de studerende vigtig og vejleder skal ind over dette. Ad. 5 Afrunding af mødet Evaluering Mødet blev bedre og bedre i løbet af dagen. Det var ikke et gummistempel møde. Opfølgning Linked-in grupper oprettes inden 1/ til at sikre løbende dialog med aftagerne. Kommissorium for aftagerpanel opdateres med input fra aftagermødet under punkt 2. Intern afklaring omkring it-sikkerhedsuddannelse samt videre arbejde med business case og indhold af uddannelsen. Ramme for samarbejde mellem studerende og virksomheder defineres på basis af mødets input Næste møde Næste møde indkaldes til november Emner til mødet: DEA har netop udgivet rapport om overførsel af viden til virksomheder. Fremtidige trends eks. automatiseringen tager over derfor opleves der fald i beskæftigelsen trods markant stigning i produktivitet. Status på aktiviteter.