Nyt om kollektiv arbejdsret Februar 2014

Transkript

1 Nyt om kollektiv arbejdsret Februar 2014 Udgivet af sekretariatet for Arbejdsretten, Tjenestemandsretten samt Den Kommunale og Regionale Tjenestemandsret, Sankt Annæ Plads 5, 1250 København K tlf fax aretten@arbejdsretten.dk Ansvarshavende redaktør Henrik Sandby

2 Indhold Arbejdsretten... 3 Dom af 16. januar 2014 (AR )... 3 Lockoutvarsel omfattede også lærere, som indmeldte sig i Danmarks Lærerforening, mens konflikten verserede Dom af 6. februar 2014 (AR m.fl.)... 3 Udmåling af bod ved manglende efterlevelse af forlig eller fællesmødepålæg i sager om bidrag til industriens uddannelsesfonde Dom af 10. februar 2014 (AR ).. 4 Dom af 20. februar 2014 (AR ) uden faglige dommere... 4 Faglige voldgiftsretter... 5 Fortolkningsspørgsmål mv DI Overenskomst II... 5 Overenskomst med Dansk Byggeri... 5 Andre private overenskomster... 5 Kommunale og regionale overenskomster... 6 Spørgsmål om overenskomstbrud mv Spørgsmål om usaglig afskedigelse... 6 Afskedigelsesnævnet... 6 Offentlig ansættelse... 7 Særligt om tillidsrepræsentanter... 7 De almindelige domstole... 7 Østre Landsrets dom af 22. oktober 2013 (18. afd. B )... 7 Krav fra medarbejdere i konkursramt dansk firma, som havde base i Sverige, var ikke sikret af garantifonden Vestre Landsrets ankedom af 21. november 2013 (1. afd. B-475/2012)... 8 Medarbejder afskediget under barselsorlov tilkendt godtgørelse efter ligebehandlingsloven Sø- og Handelsrettens dom af 14. januar 2014 (F-19-12) 3 juridiske og 2 sagkyndige dommere... 8 Godtgørelse efter funktionærloven 2a, uanset ret til indtræden i arbejdsgiverbetalt pensionsordning Højesterets domme af 17. januar 2014 (186/2012 og 96/2013 m.fl.)... 9 Fratrædelsesgodtgørelse efter funktionærlovens 2 a bortfalder ikke, fordi en lønmodtager er berettiget til alderspension Sø- og Handelsrettens dom af 31. januar 2014 (F-13-06) med sagkyndige dommere Opsigelse i medfør af 120-dages reglen i funktionærloven var i strid med forskelsbehandlingsloven Litteratur Bøger Særligt om udenlandsk arbejdskraft og EUret mv Pjece Regelsamling

3 Arbejdsretten Afgørelserne kan i deres helhed ses på arbejdsretten.dk Dom af 16. januar 2014 (AR ) Lærernes Centralorganisation mod KL. Lockoutvarsel omfattede også lærere, som indmeldte sig i Danmarks Lærerforening, mens konflikten verserede. Den 28. februar 2013 varslede KL med virkning fra den 1. april 2013 over for LC lockout og boykot over for LC. Den 10. april vejledte KL igennem et indlæg på sin konfliktportal kommunerne om, at lærere, der meldte sig ind i Danmarks Lærerforening under konflikten, ikke ville blive omfattet af denne. LC indbragte KL for Arbejdsretten med henblik på at få landsforeningen til at anerkende, at også lærere, der meldte sig ind i Danmarks Lærerforening efter lockoutens ikrafttræden, var omfattet af lockouten. LC fandt desuden, at KL skulle betale en bod, da landsforeningens adfærd organisationsfjendtlig og dermed udgjorde et brud på parternes hovedaftale. Arbejdsretten udtalte, at det efter ordlyden af varslet var mest nærliggende at forstå det således, at det ikke alene omfattede de overenskomstansatte medlemmer af organisationer tilsluttet LC, herunder Danmarks Lærerforening, som var medlem ved konfliktens iværksættelse, men også lærere, som indmeldte sig, mens konflikten verserede. Herefter tog Arbejdsretten LC's påstand herom til følge. Det fulgte af det anførte, at KL's vejledning af kommunerne om, at lærere, der meldte sig ind i Danmarks Lærerforening efter konfliktens ikrafttræden, ikke blev omfattet af konflikten, var forkert. Der var imidlertid ikke grundlag for at antage, at KL havde haft til hensigt at påvirke lærernes incitament til at melde sig ind i LC's organisationer, herunder Danmarks Lærerforening. KL's vejledning kunne efter Arbejdsrettens opfattelse derfor ikke anses som udtryk for organisationsfjendtlig adfærd i strid med parternes hovedaftale. Da der således ikke var sket et brud på hovedaftalen, blev KL frifundet for LC's påstand om betaling af bod. Dom af 6. februar 2014 (AR m.fl.) LO for CO-industri mod DA for DIO I for Piepenbrink Beslagsmedie, Veta A/S, MT Truck A/S, Andersen & Martini A/S og J. Nielsen Design ApS. Udmåling af bod ved manglende efterlevelse af forlig eller fællesmødepålæg i sager om bidrag til industriens uddannelsesfonde. Sagerne, der blev behandlet i forbindelse med hinanden, angik udmåling af bod i tilfælde, hvor en sag er indbragt for Arbejdsretten som følge af, at overenskomstparterne ikke har kunnet opnå enighed på et fællesmøde, eller hvor en virksomhed ikke har efterlevet et forlig eller pålæg meddelt på et fællesmøde om indberetning af lønsummer og/eller betaling af bidrag til Industriens Kompetenceudviklingsfond, Industriens Uddannelses- og Samarbejdsfond og DA/LO udviklingsfonden. Arbejdsretten fastslog bl.a., at en virksomheds manglende eller forsinkede efterlevelse af et forlig indgået mellem overenskomstens parter og af fællesmødeafgørelser, herunder forlig indgået på et fællesmøde, udgør et selvstændigt overenskomstbrud, som kan indbringes for retten. Arbejdsretten udtalte videre, at en aftale af 8. november 2010 mellem COindustri og DI om håndtering af sager om manglende indberetning eller indbetaling vedrørende uddannelsesfondene ikke regulerer bodsudmåling i tilfælde, hvor en virksomheds manglende eller forsinkede efterlevelse af et forlig eller en fællesmødevedtagelse indbringes for retten. Der var ikke grundlag for at antage, at Arbejdsretten skulle være afskåret fra i givet fald at fastsætte en bod for et sådant særskilt overenskomstbrud, der overstiger den bod, som er blevet fastsat eller kunne fastsættes i henhold til det bodsskema, der er knyttet til 3

4 aftalen. Tilsvarende gælder i tilfælde, hvor parterne ikke har kunnet enes om bodsstørrelsen, og sagen derefter indbringes for retten. Arbejdsretten udtalte endelig, at det bodsbeløb, som er eller kunne være fastsat i overensstemmelse med aftalen af 8. november 2010, som udgangspunkt passende kan forhøjes med ca. 1/5 heraf, dog mindst med kr. Dette udgangspunkt kan fraviges, hvis der foreligger særlige forhold eller undskyldende omstændigheder. Arbejdsretten fastsatte herefter bodsbeløbet for de enkelte sager i overensstemmelse med de beskrevne principper. taget stilling til og imødekommet medarbejdernes reelle kursusønsker for kalenderåret Virksomheden gjorde gældende, at der forelå formildende omstændigheder, bl.a. en arbejdsleders langvarige sygdomsfravær. Arbejdsretten udtalte bl.a., at der efter karakteren og grovheden af det begåede forhold, herunder det betydelige antal medarbejdere, som ikke fik den ønskede efterog videreuddannelse, og da der ikke forelå formidlende omstændigheder, var forskyldt en bod, som under de foreliggende omstændigheder skønsmæssigt kunne fastsættes til kr. Dom af 10. februar 2014 (AR ) LO for Blik- og Rørarbejderforbundet mod DA for TEKNIQ for ENCO A/S VVS. Bod til arbejdsgiver for erkendt overenskomstbrud ved ikke i tilstrækkeligt omfang at have taget stilling til og imødekommet medarbejdernes reelle ønsker om efter- og videreuddannelse. Sagen, der drejede sig om, hvorvidt virksomheden skulle betale til bod til Blik- og Rørarbejderforbundet for manglende overholdelse af pkt. 18 i VVS Overenskomst om medarbejdernes ret til 2 ugers efter- og videreuddannelse pr. kalenderår. Det var under sagen ubestridt, at tillidsrepræsentanten den 12. april 2011 afleverede medarbejdernes ønsker om efterog videreuddannelse for kalenderåret 2011 til direktøren. Arbejdsretten lagde herudover til grund, at tillidsrepræsentanten på møderne i samarbejdsudvalget og i forhold til direktøren løbende forsøgte at få gennemført medarbejdernes ret til efter- og videreuddannelse, herunder udarbejdede flere kursusplaner med henblik på den konkrete gennemførelse. Medarbejdernes overenskomstmæssige ret til efter- og videreuddannelse for kalenderåret 2011 blev imidlertid kun i beskedent omfang opfyldt af virksomheden, der som følge heraf også erkendte at have begået overenskomstbrud ved ikke i tilstrækkeligt omfang at have Dom af 20. februar 2014 (AR ) uden faglige dommere Hekabe Design GmbH mod LO for Malerforbundet i Danmark for Malernes Fagforening Øst/Vest, Århus. Kollektive kampskridt over for udenlandsk tjenesteyder til støtte for krav om overenskomst med henblik på at sikre udstationerede medarbejdere løn svarende til minimumsaflønningen efter dansk overenskomst berettiget. En afdeling af malerforbundet tilkendegav, at man ville varsle blokade mod en tysk virksomhed, der udførte malerarbejde i forbindelse med renoveringen af et hotel i Danmark og aflønnede sine udstationerede medarbejdere med en timesats, som lå væsentligt under timelønnen i den danske brancheoverenskomst for malerområdet. Arbejdsretten fandt ikke, at det forhold, at malerarbejdet kun udgjorde en del af en mere omfattende entreprise, var til hinder for, at fagforeningen kunne kræve overenskomst for dette. At ingen af de ansatte var faglærte malere eller medlemmer af fagforeningen kunne efter fast arbejdsretlig praksis heller ikke føre til noget andet resultat. Da fagforeningen havde opfyldt betingelsen i udstationeringslovens 6 a, stk. 2, for iværksættelse af kollektive kampskridt over for udenlandske tjenesteydere (henvisning til 4

5 repræsentativ dansk overenskomst, hvoraf fremgår hvilken løn, der skal betales), og EU's udstationeringsdirektiv som fortolket ved Laval-dommen (C-341/05) ikke var til hinder for iværksættelse af kollektive kampskridt med henblik på opnåelse af overenskomst med det formål at sikre udstationerede en aflønning, der svarer til minimumsaflønningen efter den danske brancheoverenskomst, blev den frifundet for påstanden om at være uberettiget til at iværksætte blokade eller andet kampskridt. (EU-dommen af 18. december 2007 kan ses på curia.europa.eu). Faglige voldgiftsretter Afgørelserne kan i deres helhed ses på arbejdsretten.dk Fortolkningsspørgsmål mv. DI Overenskomst II Forlig efter tilkendegivelse af 28. januar 2014 FV Niels Waage Dansk Metal og Dansk El-forbund mod DI Overenskomst II ved DI for Arla Foods, Korsvej Mejeri. Fortolkning af parternes overenskomst (om der er krav på holddriftstillæg i forbindelse med tilkald). Kendelse af 7. februar 2014 FV Lene Pagter Kristensen Serviceforbundet, Landssammenslutningen for Rengøring og Service samt 3F Privat Service, Hotel og Restauration for et medlem mod DI Overenskomst II ved DI for ISS Facility Services A/S. Fortolkning af og afgørelse i henhold til serviceoverenskomsten (om hvornår medarbejdere har krav på godtgørelse for tid og udgifter ved transport mellem flere arbejdssteder). Overenskomst med Dansk Byggeri Forlig efter tilkendegivelse af 27. februar 2013 FV Niels Waage Blik- og Rørarbejderforbundet i Danmark mod Dansk Byggeri for HHM A/S Fortolkning af parternes overenskomst (om tidsmæssige spørgsmål vedrørende overenskomstdækning for virksomheder, der meldes ind i arbejdsgiverforeningen) Kendelse af 20. januar 2014 FV Mogens Kroman 3F Bygningsarbejdernes Fagforening i Odense for murersjakket på byggepladsen Sprotoften Nyborg mod Dansk Byggeri for Hansson & Knudsen A/S. Afgørelse (om opgørelse af akkordregnskab). Andre private overenskomster Forlig efter tilkendegivelse af 8. februar 2014 FV Niels Waage (4. februar 2014) 3F mod HORESTA-A. Fortolkning af og afgørelse i henhold til hovedoverenskomsten for hotel-, restaurantog turisterhvervet (om forståelse af beskæftigelseskravet i bestemmelsen om løn under sygdom). Forlig efter tilkendegivelse af 7. januar 2014 FV2013,0142 Jens Kristiansen Dansk Metal mod Autobranchens Arbejdsgiverforening for Olsen Biler A/S. Fortolkning af og afgørelse i henhold til parternes overenskomst (om funktionærlignende ansat mister retten til fratrædelsesgodtgørelse ved egen kontraopsigelse). Forlig efter tilkendegivelse af 7. februar 2014 FV Poul Sørensen Dansk El-Forbund for et medlem mod Strøm Hansen A/S. Fortolkning af tiltrådt norsk overenskomst efter kompetencespørgsmålet var afgjort ved 5

6 en kendelse af 18. december 2013 (om vedkommende havde krav på utenbystillegg). Kommunale og regionale overenskomster Kendelse af 23. januar 2014 FV Jytte Scharling Fagligt Fælles Forbund og FOA mod KL for Vestforbrænding. Fortolkning af parternes overenskomstgrundlag (om en principaftale knyttede sig så tæt til overenskomsten med KL, at den ikke kunne anses for en lokalaftale, og om der var en fælles forståelse med hensyn til hvilken overenskomst, driftsassistenter skulle ansættes efter). Kendelse af 4. februar 2014 FV Poul Søgaard Praktiserende Lægers Organisation mod Regionernes Lønnings- og Takstnævn. Fortolkning af og afgørelse i henhold til overenskomsten om almen praksis (om Region Hovedstadens opsigelse af overenskomsten vedrørende Lægebetjeningen uden for dagtiden var overenskomststridig og bodspådragende). Spørgsmål om overenskomstbrud mv. Kendelse af 27. februar 2014 FV Niels Waage Serviceforbundet for Dansk Frisør og Kosmetiker Forbund mod Danmarks Organisation for Selvstændige Frisører & Kosmetikere for Salon Sunspot ved Hanne Søgaard Turrell Afgørelse (om overdragelse af halvdelen af en frisørvirksomhed er en overtrædelse af parternes overenskomst) Forlig efter tilkendegivelse af 22. februar 2014 FV Lene Pagter Kristensen (12. februar 2014) Fagligt Fælles Forbund for et medlem mod GLS-A for Jemo I/S. Afgørelse i henhold til jordbrugsoverenskomsten (om det var sagligt begrundet ikke at tilbyde voksenelev løn som voksen arbejder). Spørgsmål om usaglig afskedigelse Afskedigelsesnævnet Forlig efter tilkendegivelse af 18. februar 2014 AN (Afskedigelsesnævnet) Poul Søgaard HK Privat for et medlem mod Tandlægerne O. Jakobsen og P. Lindahl. Afgørelse efter nævnsbehandling i henhold til DA/LO hovedaftalen (om afskedigelse var i strid med ligebehandlingsloven og/eller hovedaftalen mellem tandlægeforeningen og HK). Forlig efter tilkendegivelse af 18. februar 2014 AN (Afskedigelsesnævnet) Lene Pagter Kristensen 3F Transportgruppen for 3F Bjerringbro & Omegn for et medlem mod DI for Arriva Danmark A/S. Afgørelse (om afskedigelse med henvisning til påstået krænkende adfærd var berettiget). Forlig efter tilkendegivelse af 9. januar 2014 AN (Afskedigelsesnævnet) Lene Pagter Kristensen 3F Transportgruppen for et medlem mod Dansk Erhverv Arbejdsgiver for Prebens Minibusser. Afgørelse (om afskedigelse af chauffør i situation med arbejdsmangel var usaglig, når der umiddelbart forinden var nyansat en anden chauffør). 6

7 Offentlig ansættelse Forlig efter tilkendegivelse af 2. januar 2014 FV Jytte Scharling 3F Offentlig Gruppe mod Moderniseringsstyrelsen for Banedanmark. Afgørelse (om bortvisning eller afskedigelse på grund af overtrædelse af alkoholpolitikken var berettiget). Forlig efter tilkendegivelse af 13. januar 2014 FV Jytte Scharling Danmark Jurist- og Økonomforbund for et medlem mod Greve Kommune. Afgørelse (om afskedigelse i forbindelse med længere stressbetinget sygefravær var rimeligt begrundet). Forlig efter tilkendegivelse af 10. februar 2014 FV Jytte Scharling Danmarks Lærerforening for et medlem mod Odense Kommune. Afgørelse (om bortvisning eller afskedigelse uden forudgående advarsel med henvisning til brugen af udleveret computer var berettiget). Særligt om tillidsrepræsentanter Forlig efter tilkendegivelse af 31. januar 2014 FV Tine Vuust 3F Transportgruppen for et medlem mod DI for Meldgaard Holding A/S. Afgørelse (om virksomheden var bekendt med, at vedkommende på tidspunktet for afskedigelse var valgt som tillidsrepræsentant). De almindelige domstole Østre Landsrets dom af 22. oktober 2013 (18. afd. B ) Serviceforbundet for 2 medlemmer mod Lønmodtagernes Garantifond. Krav fra medarbejdere i konkursramt dansk firma, som havde base i Sverige, var ikke sikret af garantifonden. Når en arbejdsgiver virker i flere lande inden for EU og EØS, skal Lønmodtagernes Garantifond i tilfælde af arbejdsgiverens insolvens efter 1, stk. 2, i loven om garantifonden kun dække en lønmodtagers krav på løn m.v., hvis lønmodtageren sædvanligvis udfører eller udførte sit arbejde i Danmark. Bestemmelsen er en gennemførelse af dagældende artikel 8 a, stk. 1, i EU-direktiv 2002/74/EF, nu artikel 9, stk. 1, i EU-direktiv 2008/94/EF. Af præamblen til direktivet fremgår bl.a., at det for at garantere arbejdstagernes retssikkerhed i forbindelse med insolvens hos virksomheder, som virker i flere medlemsstater, er nødvendigt at indføje en bestemmelse, hvori det eksplicit fastsættes, hvilken garantiinstitution der skal dække løntilgodehavender i disse tilfælde, og at målet for samarbejdet mellem de kompetente myndigheder i medlemsstaterne er, at arbejdstagerne får udbetalt deres løntilgodehavender så hurtigt som muligt. EU-Domstolen har i en afgørelse af 16. oktober 2008 (C-310/07) fastslået, at den omhandlede artikel skal forstås således, at det ikke er nødvendigt for at kunne anse en virksomhed, der er etableret i en medlemsstat, for at have aktiviteter på en anden medlemsstats område, at virksomheden har en filial eller et fast driftssted i denne anden stat. Virksomheden skal dog i sidstnævnte stat have en fast, økonomisk tilstedeværelse, som er karakteriseret ved, at der er menneskelige ressourcer til stede, som gør det muligt for virksomheden at udføre aktiviteter dér. Sterling Airlines A/S havde hjemsted i Danmark og drev flyvirksomhed i både Danmark, Sverige og Norge. Forbundets medlemmer havde i overensstemmelse med deres ansættelseskontrakter base/tjenested i Arlanda Airport, hvilket indebar, at de skulle møde på arbejde i dér, hvorfra de fly, de var besætning på, afgik, og hvortil flyene returnerede ved arbejdstids ophør. Det var 7

8 ubestridt, at der hos Sterling var mere end 200 flyvende medarbejdere, som havde base/tjenested i Arlanda, og at der i lufthavnen var lokaler og faciliteter til flypersonalets forberedelse af de enkelte flyvninger. Landsretten lagde endvidere til grund, at Sterling Airlines havde 6 fly fast stationeret i Arlanda. På den baggrund fandt retten, at Sterling virkede i Sverige i overensstemmelse med forståelsen af dette begreb i loven om Lønmodtagernes Garantifond og det bagvedliggende EUdirektiv. Retten fandt endvidere, at forbundets medlemmer sædvanligvis udførte deres arbejde dér. Garantifonden skulle derfor ikke sikre de pågældendes lønkrav m.v. mod Sterling Airlines under konkurs. Det bemærkedes herved, at kravene var sikret af den svenske løngarantiinstitution Kronofogden. Gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 2014 side 247 (EU-dommen kan ses på curia.europa.eu) Vestre Landsrets ankedom af 21. november 2013 (1. afd. B-475/2012) Fagforeningen Danmark som mandatar for et medlem mod Tom s Rengøring ApS. Medarbejder afskediget under barselsorlov tilkendt godtgørelse efter ligebehandlingsloven. Vedkommende havde været ansat siden september 2008, oprindeligt som barselsvikar, men fra marts 2010 uden tidsbegrænsning. Hun var beskæftiget med rengøring af posthusene i 4 byer. I sommeren 2010 blev den pågældende gravid, og i august blev hun graviditetsbetinget sygemeldt og var syg, indtil hun efter at have født i april 2011 begyndte at holde barselsorlov. I februar 2012 blev hun opsagt med henvisning til, at samarbejdet med postvæsenet stoppede 31. maj. Udover den pågældende blev 11 andre opsagt, mens et par medarbejdere ikke blev opsagt, men fik varslet en betydeligt nedsat arbejdstid. Da opsigelsen skete, mens vedkommende var på barselsorlov, havde virksomheden efter ligebehandlingslovens 16, stk. 4, bevisbyrden for, at den ikke var begrundet i den pågældendes graviditet eller fravær på grund af barsel. Virksomheden skulle følgelig godtgøre, at vedkommende ikke frem for en af de nævnte andre medarbejdere eller i lighed med dem kunne være tilbudt fortsat beskæftigelse i virksomheden. Da den ikke fandtes at have påvist, at opsigelsen hverken helt eller delvist var begrundet i fravær på grund af barsel, stred den mod lovens 9, og under hensyn til varigheden af ansættelsesforholdet blev den pågældende tilkendt en godtgørelse svarende til 9 måneders løn. Gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 2014 side 657 Sø- og Handelsrettens dom af 14. januar 2014 (F-19-12) 3 juridiske og 2 sagkyndige dommere Boet efter F mod DI som mandatar for Ajos A/S. Godtgørelse efter funktionærloven 2a, uanset ret til indtræden i arbejdsgiverbetalt pensionsordning. En tidligere afdelingsleder og nu salgskonsulent på 60 år, der havde været ansat i virksomheden siden 1984, blev i maj 2009 under henvisning til organisationsændring som følge af markedsnedgang afskediget med 6 måneders varsel. Han kontraopsagde selv sin stilling og valgte ikke at aktivere sin pensionsordning, men at overføre den til et nyt ansættelsesforhold som udlejningskonsulent, han påbegyndte i juni. I februar 2011 gik han på pension. I august 2009 havde den førstnævnte virksomhed efter aftale udbetalt ham en overenskomstbestemt fratrædelsesgodtgørelse svarende til 3 måneders løn. Selvom det fremgår af bemærkningerne til overenskomsten, at denne godtgørelse er et supplement til funktionærlovens, blev der ikke fremsat krav om godtgørelse efter denne lovs 2a (såfremt en funktionær, der har været uafbrudt 8

9 beskæftiget i samme virksomhed i 12, 15 eller 18 år, opsiges, skal arbejdsgiveren ved hans fratræden udrede et beløb svarende til henholdsvis 1, 2 eller 3 måneders løn), antagelig fordi det af bestemmelsens 3. stykke følger, at godtgørelsen bortfalder, hvis funktionæren ved fratrædelsen vil oppebære en alderspension fra arbejdsgiveren, og er indtrådt i pensionsordningen før det fyldte 50. år. I marts 2012 rejste den pågældende imidlertid med henvisning til EU-domstolens afgørelse af 12. oktober 2010 i Ole Andersensagen (C-499/08) gennem sin faglige organisation krav om en sådan fratrædelsesgodtgørelse. Virksomheden afviste dette krav, i første række med henvisning til udvist passivitet, men også fordi kravet måtte anses for at være frafaldet ved de aftaler, der han og hans organisation havde indgået i forbindelse med fratrædelsen. Dertil kom, at hverken beskæftigelsesdirektivet eller afgørelsen i sagen vedrørende Ole Andersen, der var offentligt ansat, efter virksomhedens opfattelse kunne tillægges virkning mellem private og slet ikke med tilbagevirkende kraft. Under den senere retssag fremsatte den pågældendes faglige organisation som mandatar for vedkommende udover krav om fratrædelsesgodtgørelse i henhold til funktionærloven svarende 3 måneders løn også krav om en tilsvarende godtgørelse for aldersdiskrimination efter forskelsbehandlingslovens 7, jf. 2. Efter den pågældende var afgået ved døden i februar 2013, fortsatte boet sagen. Sø- og Handelsretten udtalte, at det følger af dommen i Ole Andersen-sagen, at funktionærlovens 2a, stk. 3, som denne bestemmelse er blevet forstået i retspraksis, strider mod beskæftigelsesdirektivet. Den tidligere fortolkning af bestemmelsen er dermed tillige i strid med det almindelige EUretlige princip om forbud mod forskelsbehandling på grund af alder, som også kan påberåbes mellem private, jf. EU- Domstolens domme af 20. november 2005 (C-144/04) og af 19. januar 2010 (C-555/07). Fratrædelsesaftalen, der var indgået før dommen i Ole Andersen-sagen, kunne ikke fortolkes således, at den indeholdt en endelighedsklausul, som afskar den pågældende fra at fremsætte krav om godtgørelse i medfør af funktionærlovens 2a efter denne dom. Retten fandt endvidere ikke grudlag for at anse kravet for bortfaldet på grund af passivitet. Den pågældende var herefter berettiget til fratrædelsesgodtgørelse i medfør af funktionærlovens 2a. Da virksomhedens afvisning af at betale denne godtgørelse primært blev begrundet med, at der var indgået en endelig fratrædelsesaftale, og at kravet var bortfaldet ved passivitet, fandtes nægtelsen ikke at være udtryk for aldersdiskrimination, og virksomheden blev følgelig frifundet for kravet om godtgørelse efter forskelsbehandlingslovens 7. Dommen kan i sin helhed ses på Sø- og Handelsretten.dk (EU-dommene kan ses på curia.europa.eu, mens Vestre Landsrets dom af 11. oktober 2011 i Ole Andersen-sagen er gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 2012 side 341) Højesterets domme af 17. januar 2014 (186/2012 og 96/2013 m.fl.) Region Syddanmark mod Socialpædagogernes Landsforbund som mandatar for 2 medlemmer og Slagelse Kommune mod FOA for et medlem. Fratrædelsesgodtgørelse efter funktionærlovens 2 a bortfalder ikke, fordi en lønmodtager er berettiget til alderspension. Sagerne angik i alt 16 personer, der blev afskediget og som på fratrædelsestidspunktet var fyldt 60 år. De havde været uafbrudt beskæftiget i samme virksomhed i mindst 12 år, og arbejdsgiverne havde i de fleste af sagerne afvist at betale fratrædelsesgodtgørelse under henvisning til funktionærlovens 2 a, stk. 3, hvorefter fratrædelsesgodtgørelse bortfalder, hvis funktionæren ved fratrædelsen vil oppebære 9

10 en alderspension fra arbejdsgiveren, og hvis funktionæren er indtrådt i pensionsordningen før det fyldte 50. år. I 14 sager omfattet af en dom fra Østre Landsret var hovedspørgsmålet, om der skulle betales fratrædelsesgodtgørelse. Der var alene tale om offentlige arbejdsgivere, idet de private arbejdsgivere under sagernes forberedelse for landsretten havde imødekommet kravet om fratrædelsesgodtgørelse. I de sager, hvor der skulle betales eller var blevet betalt fratrædelsesgodtgørelse, var der endvidere spørgsmål om, hvorvidt der var sket en krænkelse, der kunne føre til, at der skulle betales godtgørelse efter forskelsbehandlingslovens 7. Det fulgte tidligere af fast retspraksis, at det forhold, at en arbejdstager var berettiget til alderspension, medførte, at retten til fratrædelsesgodtgørelse bortfaldt. EU- Domstolens dom af 12. oktober 2010 i Ole Andersen-sagen (C-499/08) medfører imidlertid, at beskæftigelsesdirektivet er til hinder for nationale forskrifter, hvorefter en arbejdstager ikke er berettiget til fratrædelsesgodtgørelse, selv om vedkommende har til hensigt midlertidigt at give afkald på alderspension med henblik på at forfølge sin erhvervsmæssige karriere. Funktionærlovens 2 a, stk. 3, kan som følge af dommen derfor ikke anvendes af en offentlig arbejdsgiver i tilfælde, hvor en arbejdstager godtgør at have en sådan hensigt. Højesterets flertal fandt, at der ikke på grundlag af bl.a. Ole Andersen-dommen kunne udledes generelle faste retningslinjer for, i hvilke tilfælde en arbejdstager skal anses for midlertidigt at have givet afkald på alderspension med henblik på at forfølge en erhvervsmæssig karriere, og at en sådan afgørelse mest nærliggende bør foretages af lovgivningsmagten. Afgørelsen af de foreliggende sager måtte derfor ske på grundlag af en konkret bevismæssig vurdering, og Højesterets flertal fandt ikke grundlag for at tilsidesætte landsrettens vurdering. Der forelå ikke en krænkelse af en sådan grovhed, at der var grundlag for at pålægge nogen af arbejdsgiverne at betale godtgørelse efter forskelsbehandlingsloven. I en af sagerne, der var omfattet af en dom fra Vestre Landsret, var spørgsmålet alene, om arbejdsgiveren skulle betale godtgørelse efter forskelsbehandlingslovens 7, fordi arbejdsgiveren for sent havde accepteret at betale fratrædelsesgodtgørelse. Da arbejdsgiveren som følge af Ole Andersendommen havde anledning til at overveje, hvilken betydning dommen kunne have for udbetaling af fratrædelsesgodtgørelse i de foreliggende tilfælde, og da arbejdsgiveren kort efter at have modtaget dokumentation for, at arbejdstagerne stod til rådighed for arbejdsmarkedet, accepterede kravene, forelå der ikke en krænkelse af en sådan grovhed, at der var grundlag for at pålægge arbejdsgiveren at betale godtgørelse efter forskelsbehandlingsloven. Højesteret stadfæstede hermed Østre Landsrets dom, men ændrede Vestre Landsrets. Med rettens tilladelse gengivet efter Højesteret.dk, hvor dommene i deres helhed også kan ses (EU-dommen kan ses på curia.europa.eu, mens Vestre Landsrets dom af 11. oktober 2011 i Ole Andersen-sagen er gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 2012 side 341) Sø- og Handelsrettens dom af 31. januar 2014 (F-13-06) med sagkyndige dommere HK som mandatar for et medlem mod DA som mandatar for Pro-Display A/S nu under konkurs. Opsigelse i medfør af 120-dages reglen i funktionærloven var i strid med forskelsbehandlingsloven. En medarbejder, der siden 1998 havde været ansat som kontorassistent/direktionssekretær, pådrog sig en piskesmældslæsion ved et trafikuheld i december Efter 3 ugers sygemelding vendte den pågældende tilbage til arbejdet, som hun med enkelte sygedage varetog indtil begyndelsen af november Her sygemeldte vedkommende sig først på 10

11 halv og fra januar 2005 på fuld tid. I februar oplyste hendes læge, at uarbejdsdygtighedens varighed ikke kunne angives, og i april opsagde virksomheden hende med 1 måneds varsel og henvisning til 120-dages reglen i funktionærloven 5, stk. 2. I juni 2006 blev den pågældende tildelt førtidspension med henvisning til en vurdering af hendes arbejdsevne, og i 2007 vurderede Arbejdsskadestyrelsen hendes mén til 10% og erhvervsevnetabet til først 50% og senere 65%. Spørgsmålet om afskedigelsens berettigelse blev indbragt for retten med krav betaling af løn mv. i en opsigelsesperiode på yderligere 4 måneder og en godtgørelse i henhold til forskelsbehandlingslovens 7 svarende til 18 måneders løn. Virksomheden nedlagde påstand om frifindelse. Under forberedelsen blev der forelagt en række præjudicielle spørgsmål for EU-Domstolen, som traf afgørelse den 11. april 2013 (C- 335/11 og C-337/11). Herefter skal handicapbegrebet i forskelsbehandlingsloven og det bagvedliggende direktiv fortolkes således, at det omfatter en tilstand, der er forårsaget af en lægeligt diagnosticeret helbredelig eller uhelbredelig sygdom, når denne sygdom medfører en begrænsning som følge af bl.a. fysiske, mentale eller psykiske skader, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre den berørte person i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet på lige fod med andre arbejdstagere, og denne begrænsning er af lang varighed. I lyset af de lægelige oplysninger i sagen lagde Sø- og Handelsretten til grund, at den pågældende var omfattet af handicapbegrebet i loven og det bagvedliggende direktiv. Selvom virksomheden havde været var bekendt med vedkommendes lidelse og dennes udvikling, iværksatte den ikke egentlige afhjælpningsinitiativer i anledning af medarbejderens nedsatte funktion, og fra januar til april 2005 var der slet ingen kontakt mellem parterne. Under disse omstændigheder fandtes virksomheden ikke at have opfyldt sine forpligtelser til at træffe hensigtsmæssige foranstaltninger i henhold til forskelsbehandlingslovens 2 a, 1. pkt., og der var ikke noget grundlag for at fastslå, at sådanne foranstaltninger eventuelt ville have indebåret en uforholdsmæssig stor byrde, jf. herved bestemmelsens 2. punktum. Da i hvert fald en del af medarbejderens handicaprelaterede sygefravær måtte tilskrives den omstændighed, at virksomheden undlod at iværksætte tilpasningsforanstaltninger, forelå der ved opsigelsen en direkte forskelsbehandling efter forskelsbehandlingslovens 2, stk. 1, jf. 1, stk. 2. Den pågældende blev herefter udover løn i den yderligere opsigelsesperiode i henhold til lovens 7, stk. 1, tilkendt en godtgørelse svarende til 12 måneders løn. Dommen kan i sin helhed ses på Sø- og Handelsretten.dk (EU-dommen kan ses på curia.europa.eu) Litteratur Bøger Ole Hasselbalch Arbejdsret 11. udgave af oversigten over virksomhedernes, medarbejdernes og organisationernes forhold til hinanden på arbejdsmarkedet med gennemgang af dels de almene problemer, herunder den historiske udvikling, organisationsvæsenet, retskilderne, tvisteløsningssystemerne, internationalt arbejdsretlige forhold m.v., dels det ansættelsesretlige forhold mellem den enkelte arbejdsgiver og lønmodtager, og endelig de kollektivarbejdsretlige spørgsmål, der knytter sig til forvaltningen af arbejdsmarkedets overenskomstforhold, samt en kort beskrivelse af arbejdsmiljøretten og kildeskattereglerne med introduktion til den omkringliggende sociallovgivning. Jurist- og Økonomforbundets Forlag sider kr. Jens Kristiansen Grundlæggende arbejdsret 11

12 3. udgave af den samlede fremstilling med fokus på grundstrukturen i det arbejdsretlige regel- og processystem, herunder samspillet mellem arbejds- og forvaltningsretlige principper på det offentlige arbejdsmarked og EU-rettens voksende betydning for dansk arbejdsret, hovedreglerne om det individuelle ansættelsesforhold, herunder diskriminationsforbud, indgåelse af ansættelsesaftaler, forskellige ansættelsesformer, centrale løn- og arbejdsvilkår samt ændringer i og ophør af ansættelsesforhold samt de centrale principper om sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen med inddragelse af såvel det arbejdsmiljøretlige system som det arbejdsskaderetlige system. Jurist- og Økonomforbundets Forlag sider. 765 kr. Lene Court-Payen og Mette Klingsten Lov om kollektive afskedigelser 2. udgave af kommentaren, som også beskriver vigtige hovedprincipper, henviser til andre relevante arbejds- og ansættelsesretlige regler, indeholder resuméer af afgørelser fra det fagretlige system, de danske domstole og EU-Domstolen samt medtager resultaterne af en empirisk undersøgelse af beskæftigelsesrådenes håndtering varslingsreglerne. Jurist- og Økonomforbundets Forlag sider. 995 kr. Johannes Egholm Hansen og Christian Lundgren Køb og salg af virksomheder 5. udgave af den omfattende samlede fremstilling af de juridiske forhold i forbindelse med virksomhedsoverdragelser i Danmark med fokus på den praktiske håndtering af de problemstillinger, herunder de ansættelsesretlige aspekter, med hensyn til lovgivning og praksis opdateret til oktober Jurist- og Økonomforbundets Forlag sider kr. Vibe Ulfbeck (redaktør) Arbejdstagerskader i privat/offentligretligt perspektiv Beskriver afgrænsning, placering og kanalisering af ansvar med omtale af såvel virksomhedsansvaret ved overtrædelser af arbejdsmiljøloven, arbejdsskadeansvaret, arbejdsskadeforsikringen og erhvervsansvarsforsikringen, privat og offentlig regres samt psykiske skader. Jurist- og Økonomforbundets Forlag sider. kr. Særligt om udenlandsk arbejdskraft og EU-ret mv. Jens Kristiansen Aftalemodellen og dens europæiske udfordringer Undersøger, hvorledes den europæiske integration har påvirket den danske aftalemodel og især rollefordelingen mellem overenskomstparterne, Folketinget og domstolene, for det første de påvirkninger, som følger af, at lovgivningsmagten har fået en mere fremtrædende rolle i forhold til overenskomstparterne, og for det andet de påvirkninger, som følger af, at domstolene har fået en mere fremtrædende rolle i forhold til både lovgivningsmagten og overenskomstparterne, som led i håndhævelsen af den danske stats EU-retlige forpligtelser. Rækker endvidere ud over den rene retsdogmatik og beskriver på relevante punkter belyst med statistikker de livsforhold, retsreglerne finder anvendelse på. Jurist- og Økonomforbundets Forlag sider. 800 kr. Materiale fra forfatterens præsentation af bogen på et møde i arbejdsretsforeningen kan ses på Dansk Forening for Arbejdsret.dk. Ruth Nielsen EU Labour Law 2. udgave af den engelsksprogede redegørelse for den aktuelle EU-arbejdsmarkedsret og dens udvikling siden 1958 med specielt sigte 12

13 på interaktionen med national og international arbejdsret. Jurist- og Økonomforbundets Forlag sider. 980 kr. Ulla Neergaard og Ruth Nielsen EU-ret - fri bevægelighed Opdatering og tilpasning af del af 6. udgave af forfatternes EU-ret, der bl.a. omhandler fri udveksling af tjenesteydelser og arbejdskraftens fri bevægelighed med gengivelse af centrale bestemmelser. Jurist- og Økonomforbundets Forlag sider. 348 kr. + moms Morten P. Broberg og Nina Holst-Christensen EU-domme med bemærkninger og spørgsmål 6. udgave af oversigten over mere end 100 væsentlige domme inden for den fri bevægelighed af varer, tjenesteydelser, personer og kapital, der i første række er udarbejdet til undervisningsbrug. Jurist- og Økonomforbundets Forlag sider. 900 kr. Martin Gräs Lind og Christian Andersen- Mølgaard: Udenlandsk arbejdskraft i Danmark - en oversigt over dansk ret med udvalgte emner i dybden Behandler bl.a. reglerne for opholds- og arbejdstilladelse til Danmark samt for fri bevægelighed af arbejdskraft, kapital og tjenesteydelser i EU, udstationering, udlændinges arbejde i Danmark, myndigheders og fagforeningers kontrol af udenlandsk arbejdskraft samt RUT-registret, etablering af udenlandske EU-virksomheder i Danmark, kollektive kampskridt overfor udenlandske virksomheder i Danmark, illegal beskæftigelse og omgåelse, vikararbejde fra udlandet, arbejdsklausuler i offentlige kontrakter, underentrepriser med udenlandsk beskæftigelse, arbejdsprocesretlige problemstillinger i relation til udenlandske virksomheder med optryk af de vigtigste regelsæt og henvisninger til speciallitteratur. Boggruppen sider. 575 kr. Martin Steen Kabongo: Udenlandske medarbejdere Giver et overblik over de væsentligste regler om udenlandske medarbejdere, hvad enten de er ansat direkte, er vikarer eller er tilknyttet leverandøren af en entrepriseydelse. DA Forlag sider. 120 kr. + moms Rapport fra udvalget om modvirkning af social dumping Som en del af Finanslovsaftalen for 2012 blev det beslutte at nedsætte et tværministerielt udvalg, der skulle undersøge, hvordan indsatsen mod social dumping kan styrkes. Arbejde skulle bl.a. behandle muligheden for styrket håndhævelse af krav til udenlandske virksomheder, herunder for indførelse/udvidelse af adgang til at udstede administrative bøder, bedre mulighed for inddrivelse af krav, såvel offentligretlige krav som f.eks. bøder og skat samt privatretlige krav som f.eks. efterbetaling i henhold til overenskomst, undersøgelse af, hvilke virkemidler andre lande anvender på området, herunder ID-kort og skiltning på byggepladser, offentlige myndigheders mulighed for anvendelse af arbejdsklausuler, afdækning af andre muligheder for indberetningspligt, herunder gennem informationsudveksling med myndigheder i andre lande, gennemgang af lovgivning og administration, herunder mulighed for bl. a. skærpelse af registrerings- og indberetningsforpligtelser på skatteområdet, styrket kontrol af, om udenlandske virksomheder er reelt etablerede i hjemlandet, mulighederne for registrering af cabotagekørsel samt gennemgang af skattereglerne for udstationerede virksomheder. Beskæftigelsesministeriet sider (kan bl.a. ses ved opslag på under aktuelt/ publikationer) 13

14 Arbejdsmarkedsrapport 2013 Sætter fokus på beskæftigelsen i Danmark samt de langsigtede udfordringer, som dansk økonomi står over for, og belyser forhold i forbindelse med anvendelse af udenlandsk arbejdskraft. Dansk Arbejdsgiverforening sider Morten Bjørn Hansen 3 ud af 4 udlændinge arbejder på overenskomst Konkluderer at udenlandske medarbejdere på DA-området er omfattet af overenskomst i omtrent samme omfang som deres danske kolleger. Agenda.dk 2013/3 (DA s nyhedsbrev) Pjece Erik Simonsen (redaktør) Personaleomkostninger 20. udgave af bogen, der i kort form beskriver alle væsentlige ydelser og bidrag i forholdet mellem arbejdsgiver, lønmodtager og det offentlige. DA Forlag sider. 120 kr. + moms Regelsamling Ole Hasselbalch Arbejdsmarkedets regler 2014 Indeholder de vigtigste nationale og internationale arbejds- og ansættelsesretlige love regler og overenskomster frem til december 2013 med endnu ikke ikrafttrådte lovændringer medtaget i notatform. Jurist- og Økonomforbundets Forlag sider. 450 kr. 14