Fremtidens. Fremtidens arbejdsmiljø

Transkript

1 Fremtidens arbejdsmiljø Fagligt grundlag for stillingtagen til hvilke arbejdsmiljøproblemer og -spørgsmål, der skal være i fokus for den samlede arbejdsmiljøindsats efter Psykosociale risikofaktorer Fysisk inaktivt arbejde Ulykkesrisici Ensidige belastninger ved computerarbejde Hudskadende påvirkninger Høreskadende støj Personforflytninger Indeklimabelastninger Hjertekarsygdomme Stress Ulykker Muskel- og skeletbesvær Hudproblemer Høreskader Uspecifikke symptomer Andre arbejdsmiljøproblemer Forskning Nutidens arbejdsmiljøproblemer April 2005 Fremtidens arbejdsmiljøproblemer

2 Indholdsfortegnelse Konklusion...5 Indledning Resultater og erfaringer fra handlingsprogrammet "Rent arbejdsmiljø 2005" med tilhørende prioriteringer...11 Hovedelementer i handlingsprogram og prioriteringen Resultater Erfaringer Indfaldsvinkler...17 Arbejdsmiljø og sundhed Arbejdsmiljø i andre perspektiver Udvælgelse af arbejdsmiljøproblemer Hvad forstås ved arbejdsmiljøproblemer Tendenser på fremtidens arbejdsmarked...24 Den økonomiske udvikling De politiske og organisatoriske rammer Demografisk udvikling Den sociale udvikling Teknologisk udvikling Udviklingen i erhvervsstrukturen Ændringer i arbejdsorganisation og arbejdsbetingelser Ændringer i kompetencekrav Jobprofiler på fremtidens arbejdsmarked Konklusion Nutidens arbejdsmiljøproblemer...39 Opdeling af arbejdsmiljøproblemer Kriterier for vurderinger af arbejdsmiljøproblemer Datagrundlag for vurderingen Vurderinger af arbejdsmiljøproblemer defineret som helbredskonsekvenser Vurderinger af arbejdsmiljøproblemer defineret som risikofaktorer Sammenfatning af vurderingerne af arbejdsmiljøproblemer Branchegrupper Fremtidens arbejdsmiljøproblemer...67 Ergonomisk arbejdsmiljø

3 Indeklima Kemisk arbejdsmiljø Psykisk arbejdsmiljø...71 Støj Ulykker Mulige risici ved ny teknologi Særlige beskæftigelsesgrupper Jobprofiler i vækst Konklusion Samlet vurdering af nutid og fremtid...84 Metode Arbejdsmiljøproblemer defineret ud fra risikofaktorer Arbejdsmiljøproblemer defineret ud fra en helbredstilgang Særlige beskæftigelsesgrupper Konklusion og diskussion af fokuskandidater Virkemidler...98 Psykosociale risikofaktorer Fysisk inaktivt arbejde...99 Ensidige belastninger ved computerarbejde Ulykkesrisici Hudskadende påvirkninger Høreskadende støj Personforflytning Indeklimabelastninger Konklusion Målsætninger og effektmål Principper for opstilling af målsætninger Måle-muligheder Det eksisterende overvågningsprogram Andre lande og myndigheder - forpligtelser og inspiration Forpligtelser Inspiration Konklusion Forskellige perspektiver af relevans for udvælgelsen Perspektiver Beskæftigelsespolitik

4 National mainstreaming International mainstreaming Forebyggelsesmuligheder Fremtidssikring Behov for forskning og udvikling Arbejdsmiljøforskningsfonden Eksempler på forsknings- og udviklingsbehov inden for de enkelte arbejdsmiljøproblemer Eksempler på forsknings- og udviklingsbehov i forhold til politisk mainstreaming 146 Eksempler på andre tværgående forsknings- og udviklingsbehov Opsamling og diskussion af hovedresultater Metodediskussion Sammenligning af hovedresultaterne med lignende vurderinger Diskussion af den endelig udvælgelse Afslutning Kilder

5 Konklusion Formålet med denne rapport er at skabe et solidt fagligt grundlag for at kunne udvælge de arbejdsmiljøproblemer, der skal være i fokus for den fremtidige arbejdsmiljøindsats frem til Med afsæt i analyser af fremtidens arbejdsmarked, nutidens arbejdsmiljøproblemer og fremtidens arbejdsproblemer er der blevet identificeret en række arbejdsmiljøproblemer 1, som vil være væsentlige i fremtiden. Disse arbejdsmiljøproblemer er blevet opdelt i henholdsvis: 1. Fokuskandidater: Arbejdsmiljøproblemer, der har en sådan betydning for sikkerhed og sundhed i fremtiden, at de kan være relevante at sætte i fokus for den fremtidige arbejdsmiljøindsats 2. Andre væsentlige arbejdsmiljøproblemer: Arbejdsmiljøproblemer der ikke vurderes at være relevante at sætte i fokus for den fremtidige arbejdsmiljøindsats, selvom de fortsat er væsentlige arbejdsmiljøproblemer 3. Arbejdsmiljøproblemer, hvor der er behov for yderligere forskning og udvikling for at vurdere deres betydning for sikkerhed og sundhed i fremtiden. Sidst i afsnittet vises i skema 1, 2 og 3, hvordan de forskellige arbejdsmiljøproblemer er placeret i de tre grupper. Der er desuden blevet identificeret en række beskæftigelsesgrupper, det kan være relevant at sætte i fokus for den fremtidige arbejdsmiljøindsats. De fremgår af skema 4. Rapporten peger desuden på relevante virkemidler og på mulighederne for at opstille målsætninger. Endvidere diskuterer rapporten forskellige forskningsbehov. Den endelige udvælgelse af de arbejdsmiljøproblemer, der skal være i fokus for den fremtidige arbejdsmiljøindsats frem til 2010, sker ikke i denne rapport. Hensigten med fokuskandidaterne er, at de udgør den pulje, som den endelige udvælgelse vil kunne tage udgangspunkt i. I den endelige udvælgelse kan man vælge at medtage alle disse arbejdsmiljøproblemer. Man kan også vælge kun at medtage dem, som i rapporten fremhæves at have størst betydning for sikkerhed og sundhed i fremtiden. Eller man kan vælge en anden tilgang, hvor udvælgelsen styres af arbejds- 1 Arbejdsmiljøproblemer defineres her både ud fra en risikofaktor- og ud fra en helbredskonsekvenstilgang. En given risikofaktor kan føre til flere forskellige helbredskonsekvenser, og omvendt kan en given helbredskonsekvens være forårsaget af flere risikofaktorer. 5

6 miljøets betydning i forhold til andre perspektiver og samfundsmæssige prioriteringer. Rapporten præsenterer en række af sådanne perspektiver og samfundmæssige prioriteringer, der kan anlægges i forbindelse med den endelige udvælgelse: Beskæftigelsespolitik, mainstreaming med andre politikområder som sundhedspolitik, familiepolitik, ligestilling og miljøpolitik, international mainstreamning, forebyggelsesmuligheder og fremtidssikring. For hvert af disse perspektiver er der blevet set på, hvilke arbejdsmiljøproblemer der kan være særligt relevante. Rapporten giver desuden nogle eksempler på, hvordan disse perspektiver kan inddrages i den endelige udvælgelse af arbejdsmiljøproblemer. 1. Fokuskandidater Defineret ud fra risikofaktorer Psykosociale risikofaktorer Fysisk inaktivt arbejde Ulykkesrisici Ensidige belastninger ved computerarbejde Hudskadende påvirkninger Høreskadende støj Personforflytninger Indeklimabelastninger Fed skrift tilkendegiver en graduering i form af størst betydning. 2.Andre væsentlige arbejdsmiljøproblemer: Defineret ud fra risikofaktorer Højrepetitivt ensidigt gentaget arbejde Tung manuel håndtering (ekskl. personforflytninger) Arbejdsstillinger Hånd-arm vibrationer Helkropsvibrationer Kulde-varme-træk Fysisk anstrengende arbejde Luftvejsskadende stoffer, astma Hjerne- og nerveskadende stoffer Kræftfremkaldende stoffer Passiv rygning Reproduktionsskadende mikroorganismer Defineret ud fra arbejdsrelaterede helbredskonsekvenser Hjertekarsygdomme Stress Ulykker Muskel- og skeletbesvær Hudproblemer Høreskader Uspecifikke symptomer (indeklimasymptomer) Defineret ud fra arbejdsrelaterede helbredskonsekvenser Hvide fingre Hjerne- og nerveskader Kræft Astma 6

7 3. Arbejdsmiljøproblemer, hvor der er behov for yderligere forskning og udvikling for at vurdere deres betydning for sikkerhed og sundhed i fremtiden. Defineret ud fra risikofaktorer Defineret ud fra arbejdsrelaterede helbredskonsekvenser Reproduktionsskadende stoffer Reproduktionsskader Ikke-høreskadende støj Infektionssygdomme Infektiøse mikroorganismer Tinnitus Forværrende faktorer for eksisterende astma Forværring af eksisterende astma Hypotetiske risici ved nanoteknologi Hypotetiske risici ved IKT 4. Beskæftigelsesgrupper, det kan være relevant at sætte i fokus for den fremtidige arbejdsmiljøindsats ældre indvandrere ufaglærte servicejob avancerede servicejob vidensjob omsorg, social og sundhed, undervisning frie agenter transport af gods transport af passagerer rengøring, vaskerier og renserier hotel og restauration hjemmepleje og døgninstitutioner for voksne fiskeri, bugsering og redningsvæsen 7

8 Indledning Arbejdstilsynet har i samarbejde med Arbejdsmiljøinstituttet og Arbejdsskadestyrelsen gennemført et udredningsarbejde, der skal udgøre det faglige afsæt for en politisk stillingtagen til, hvilke arbejdsmiljøproblemer der skal være i fokus for den samlede arbejdsmiljøindsats efter 2005 og frem til Regeringens handlingsprogram "Rent arbejdsmiljø 2005" har siden 1996 udgjort den overordnede ramme for den samlede arbejdsmiljøindsats. Inden for handlingsprogrammets ramme skete der i 2002 en yderligere prioritering af indsatsen i form af, at Arbejdsmiljørådet udpegede fire væsentlige arbejdsmiljøproblemer som dem, der skal løses først. En udpegning som regeringen tilsluttede sig. Handlingsprogrammet og prioriteringen udløber ved udgangen af I 2004 blev der vedtaget en arbejdsmiljøreform, der indfører en række nye virkemidler. Reformen udgør en betydningsfuld ramme for de kommende års arbejdsmiljøindsats. Reformen indebærer blandt andet, at der foreligger en plan for Arbejdstilsynets tilsynsindsats i de næste 7 år. Den politiske aftale om arbejdsmiljøreformen fastlægger samtidig, at prioriteringen af de fire arbejdsmiljøproblemer efter 2005 vil blive fulgt op af en ny prioritering, så det sikres, at arbejdsmiljøindsatsen hele tiden er rettet mod de væsentligste arbejdsmiljøproblemer. Det var i øvrigt også en af forudsætningerne for Arbejdsmiljørådets prioritering af de fire arbejdsmiljøproblemer, at der senest ved udgangen af 2005 foretages en ny vurdering af prioriteringen fremover. Regeringsgrundlaget fra februar 2005 fastsætter i overensstemmelse med ovenstående, at regeringen i samarbejde med arbejdsmarkedets parter vil udarbejde en ny prioritering af indsatsen, som skal sikre, at fokus er rettet mod de vigtigste arbejdsmiljøproblemer. Stillingtagen til, hvilke arbejdsmiljøproblemer der skal være i fokus for den samlede arbejdsmiljøindsats efter 2005, bør ske på et solidt fagligt grundlag. Formålet med denne rapport er skabe dette faglige grundlag til brug for de videre drøftelser med bl.a. arbejdsmarkedets parter. Rapporten gennemgår i kapitel 1 resultater og erfaringer fra handlingsprogrammet "Rent arbejdsmiljø år 2005", sådan at disse resultater og erfaringer kan udgøre en del af ballasten i de videre overvejelser. Dernæst følger i kapitel 2 et mere diskuterende afsnit, hvor de kommende prioriteringer sættes ind i en bredere sammenhæng. Arbejdsmiljø diskute- 8

9 res her i såvel et sundhedsmæssigt som et beskæftigelsesmæssigt perspektiv, og forskellige typer af tilgange ved udvælgelse af arbejdsmiljøproblemer diskuteres. Kapitel 3 ser nærmere på udviklingstendenserne på det arbejdsmarked, som den fremtidige prioritering skal udspille sig på. Kapitlet berører dels de overordnede økonomiske, politisk/organisatoriske, demografiske, sociale og teknologiske udviklingstendenser - og dels de mere specifikke konsekvenser for udviklingen i erhvervsstrukturen, i arbejdsorganisation, arbejdsbetingelser og kompetencekrav. Desuden gives der et bud på nogle fremtidige jobprofiler på arbejdsmarkedet. Kapitel 4 indeholder en beskrivelse af arbejdsmiljøproblemer i dagens Danmark. Det beskrives, hvilke risikofaktorer i arbejdsmiljøet der er i spil i forhold til de store folkesygdomme, og hvilke risikofaktorer og helbredskonsekvenser der kan betragtes som væsentlige arbejdsmiljøproblemer i dagens Danmark. På den baggrund foretages en vurdering af, hvilke arbejdsmiljøproblemer der set ud fra dagens Danmark oplagt bør indgå i den videre udvælgelse af, hvad der skal være i fokus for den samlede arbejdsmiljøindsats. Desuden beskrives det, hvilke brancher der i særlig grad er præget af dårligt helbred. I kapitel 5 foretages der på baggrund af den forventede udvikling på arbejdsmarkedet en analyse af, hvordan arbejdsmiljøet vil udvikle sig i fremtiden. For en række kendte risikofaktorer vurderes det, hvilken indflydelse udviklingen vil have på deres udbredelse. Desuden vurderes det, hvilke nye arbejdsmiljøproblemer der vil kunne forventes. Kapitel 6 sammenholder resultaterne fra kapitel 4 vedrørende arbejdsmiljøproblemerne i dagens Danmark med resultaterne fra kapitel 5 om arbejdsmiljøets fremtidige udvikling. På den baggrund udvælges en række arbejdsmiljøproblemer, der vurderes at have en sådan betydning for sikkerhed og sundhed i fremtiden, at de kan være relevante som fokusemner for fremtidens arbejdsmiljøindsats. Der udpeges desuden en række arbejdsmiljøproblemer, der fortsat vil være væsentlige, selvom de ikke vurderes at være relevante bud på nye fokusemner. Endelig udpeges en række arbejdsmiljøproblemer, hvor der er behov for mere viden i form af forskning for at kunne vurdere, hvor væsentlige disse problemer vil være i fremtiden. Kapitel 7 drejer sig om virkemidler. For de arbejdsmiljøproblemer, der er udvalgt i kapitel 6, vurderes det, i hvilket omfang de foreliggende virkemidler matcher forebyggelsesbehovet, og hvor der synes at mangle velegnede virkemidler. Kapitel 8 diskuterer, hvordan der kan opstilles målsætninger og beskriver de undersøgelser, der indgå ri det eksisterende overvågningsprogram. 9

10 Kapitel 9 beskriver de internationale og nationale forpligtelser, Danmark/Arbejdstilsynet har på det arbejdsmiljøpolitiske område. Desuden gennemgås en række internationale og nationale strategitiltag, som kan inspirere det danske arbejde med en ny prioritering af arbejdsmiljøindsatsen. Kapitel 10 ser på, hvilke perspektiver der kan inddrages ved en endelig udvælgelse af de arbejdsmiljøproblemer, der skal være i fokus for den samlede arbejdsmiljøindsats efter Udgangspunktet er de arbejdsmiljøproblemer, der i kapitel 6 vurderes at have en sådan betydning for sikkerhed og sundhed i fremtiden, at de kan være relevante som fokusemner for fremtidens arbejdsmiljøindsats. Blandt disse arbejdsmiljøproblemer ses nærmere på, hvilke der vil være særligt relevante ud fra et beskæftigelsesperspektiv, ud fra et forebyggelsesperspektiv osv. Kapitel 11 beskriver de rammer for den ekisterende og fremtidige forskning, der allerede er lagt via Arbejdsmiljøforskningsfonden. Dernæst gives eksempler på forsknings- og udviklingbehov inden for de enkelte arbejdsmiljøproblemer. Kapitlet giver desuden eksempler på, hvor der kunne være behov for foskning og udvikling i relation til nogle af de perspektiver, der blev diskuteret i kapitel 10, samt eksempler på behov for forskning og udvikling i relation til tværgående problemstillinger. Endelig følger i kapitel 12 en samlet opsamling og diskussion af rapportens hovedresultater. De arbejdsmiljøproblemer, der i kapitel 6 vurderes at have en sådan betydning for sikkerhed og sundhed i fremtiden, at de kan være relevante som fokusemner for fremtidens arbejdsmiljøindsats, sammenlignes med tidligere prioriteringer og forskellene diskuteres. Forskelle og ligheder med prioriteringer i andre lande og i EU diskuteres ligeledes. På baggrund af de forskellige perspektiver, der er beskrevet i kapitel 10 gives der desuden eksempler på forskellige mulige buketter af arbejdsmiljøproblemer, der alt efter synsvinklen kan være velbegrundede bud på den endelige udvælgelse af, hvad der fremover skal være i fokus for den samlede arbejdsmiljøindsats. Sidst i rapporten ses en oversigt over samtlige anvendte kilder fordelt på kapitler. Rapportens bilagsdel indeholder en nærmere beskrivelse af de anvendte metoder samt udvalgte baggrundsnotater. 10

11 1. Resultater og erfaringer fra handlingsprogrammet "Rent arbejdsmiljø 2005" med tilhørende prioriteringer Hovedelementer i handlingsprogram og prioriteringen Handlingsprogrammet "Rent arbejdsmiljø år 2005" fra 1996 indeholder følgende hovedelementer: syv tværgående visioner om et rent arbejdsmiljø år 2005 aktører og virkemidler i arbejdsmiljøpolitikken den internationale dimension forskning De syv tværgående visioner fremgår af figur 1.1. Figur 1.2 viser de fire væsentlige arbejdsmiljøproblemer, som Arbejdsmiljørådets prioriteringsudvalg i 2002 prioriterede skulle løses først. Handlingsprogrammet Rent arbejdsmiljø år 2005 opererer med en bred målsætning om mest muligt at reducere/helt undgå de arbejdsmiljøproblemer, der hører til de syv visionsområder. For de fire prioriterede arbejdsmiljøproblemer er der derimod opstillet præcise målsætninger for, hvor stor en reduktion der skal opnås, hvilket fremgår af figur 1.2. Figur 1.1 Handlingsprogram rent arbejdsmiljø 2005: Syv tværgående visioner om mest muligt at reducere/helt undgå: dødsulykker og andre alvorlige ulykker indtruffet under arbejdets udførelse arbejdsbetinget udsættelse for kræftfremkaldende kemiske stoffer og arbejdsbetingede hjerneskader som følge af udsættelse for organiske opløsningsmidler eller tungmetaller skader hos børn og unge som følge af arbejdsmiljøforhold skader som følge af tunge løft eller ensidigt, gentaget arbejde helbredsskader som følge af psykosociale risikofaktorer i arbejdet sygdomme eller alvorlige gener på grund af dårligt indeklima på arbejdspladsen høreskader som følge af støj på arbejdspladsen. Figur 1.2 Arbejdsmiljørådets prioriteringsudvalg 2001: Prioritering af fire væsentlige problemer som dem, der skal løses først ved at have særlig opmærksomhed fra parterne og myndighedernes side: alvorlige ulykker, inkl, dødsulykker (reduktionsmål: 15%) tunge løft (reduktionsmål: 15%) ega (reduktionsmål: 10%) psykisk arbejdsmiljø (reduktionsmål: 5%) 11

12 Resultater Fremdriften i handlingsprogrammet følges via de årlige overvågningsrapporter. På baggrund af overvågningsrapport 2003 (endnu upubliceret) kan der peges på følgende udviklinger i anmeldte arbejdsskader inden for de syv visionsområder: Der ses en positiv udvikling inden for visionerne om ulykker og om børn og unge: - Antallet af arbejdsulykker falder i forhold til antallet af beskæftigede. Der ses et statistisk signifikant fald i såvel anmeldte arbejdsulykker til Arbejdstilsynet, herunder alvorlige arbejdsulykker og arbejdsulykker, der har medført døden, som behandlede skader på skadestue som følge af arbejdsulykker i perioden Antallet af anmeldte arbejdsulykker blandt børn og unge under 18 år falder. Der er tale om et statistisk signifikant fald i samtlige anmeldte arbejdsulykker for unge under 18 år i perioden , men der ses ingen signifikant ændring med hensyn til anmeldelse af alvorlige arbejdsulykker for denne aldersgruppe. - Antallet af arbejdsulykker blandt årige falder i forhold til antallet af beskæftigede. I perioden er der sket et statistisk signifikant fald i såvel anmeldte arbejdsulykker for årige, herunder alvorlige arbejdsulykker, som behandlede skader på skadestue som følge af arbejdsulykker. Inden for visionen tunge løft og ensidigt gentaget arbejde ses der en positiv udvikling mht. tunge løft, men ikke mht. ensidigt gentaget arbejde: - Antallet af anmeldte skader på grund af tunge løft falder i forhold til antallet af beskæftigede. Fra 1993 til 2003 er der sket en halvering i både antal og incidens af anmeldte sygdomme eller symptomer relateret til tunge løft, -skub eller -træk. Også antallet af anmeldte akutte skader som følge af tunge løft er faldet, men her er faldet ikke så markant. - Antallet af anmeldte tilfælde af sygdom eller symptomer relateret til ensidigt gentaget arbejde har været nogenlunde konstant i perioden i forhold til antallet af beskæftigede. Der ses et fald inden for nogle af de mest belastede branchegrupper, men de er fortsat blandt de branchegrupper, for hvilke der er anmeldt flest tilfælde. Nogle af skaderne formodes at være forårsaget af aktuelle eksponeringsforhold, mens andre formodes at være af ældre dato. Inden for visionen om kræft og hjerneskader ses der en positiv udvikling mht. hjerneskader: 12

13 - Antallet af anmeldte hjerneskader falder. Udviklingen i anmeldte kroniske tilfælde af funktionssvækkelse af centralnervesystemet ( hjerneskader ) som følge af udsættelse for organiske opløsningsmidler viser et statistisk signifikant fald i perioden Udviklingen inden for visionerne om indeklima, høreskader samt psykosociale risikofaktorer kan ikke vurderes på nuværende tidspunkt. Speciel mht. visionen om psykosociale risikofaktorer gælder, at Arbejdstilsynets register over anmeldte tilfælde af arbejdsrelaterede lidelser viser, at psykiske og psykosomatiske sygdomme og symptomer relateret til et belastende psykisk arbejdsmiljø er stigende. Efter alt at dømme er dækningsgraden imidlertid lav og har formodentlig været endnu lavere tidligere. Derfor er det ikke muligt at vurdere den reelle udvikling på baggrund heraf. Samlet set kan der dermed konstateres en positiv udviklingstendens inden for en række visionsområder. Det skal samtidig påpeges, at denne positive udviklingstendens ikke betyder, at de pågældende problemer er løst. Erfaringer Der er blevet gennemført en erfaringsopsamling af, hvordan handlingsprogrammet med tilhørende prioritering har indvirket på Arbejdstilsynets og Arbejdsmiljøinstituttets arbejde. Arbejdstilsynet I forhold til Arbejdstilsynets udviklings- og tilsynsarbejde har handlingsprogram og prioritering haft to hovedhjørnestene: Dels udpegningen af visioner og senere prioriterede områder, dels udpegningen af en tilsynsmetode, der efterfølgende blev videreudviklet til det tilpassede tilsyn. Begge elementer har været styrende for Arbejdstilsynets arbejde. Udpegningen af visioner og prioriterede områder har haft stor betydning for udviklingsarbejdet i Arbejdstilsynet, der er blevet koncentreret om disse emner. Det har haft stor betydning for de emner (psykisk arbejdsmiljø og indeklima), som Arbejdstilsynet før handlingsprogrammet ikke havde stor tradition for at beskæftige sig med, men også for de mere traditionelle områder, som bl.a. ulykker, har det haft betydning for en øget og ny udvikling. For tilsynsarbejdet har tilsynsmetoden det tilpassede tilsyn haft en særdeles central betydning. Visionerne og den efterfølgende prioritering har haft stor betydning for, på hvilke virksomheder der er blevet ført tilsyn. Det tilpassede tilsyn fokuserer på alle de væsentlige arbejdsmiljøproblemer, der er på virksomhederne. Visioner og efterfølgende prioriteringer har derfor ikke direkte betydning for, hvilke emner der tages op ved tilsynsbesøget. Visionerne har dog haft en indirekte betydning for de emner, der tages op ved 13

14 tilsyn via arbejdsmiljøvejviserne, der beskriver de væsentlige arbejdsmiljøproblemer i de enkelte brancher - herunder også de lidt nyere emner som psykisk arbejdsmiljø og indeklimaproblemer. Samtidig har Arbejdstilsynets udviklingsarbejde fokuseret på visioner og prioriterede områder, hvilket har betydet, at de tilsynsførende er blevet særligt klædt på inden for disse områder. Overordnet set har de to tilgange spillet godt sammen. Særligt har arbejdsmiljøvejviserne været et godt redskab til at få de enkelte visioner frem. Der kan dog også peges på eksempler på, at samspillet mellem arbejdsmiljøproblem og metode ikke har været optimalt. Ved fremtidige prioriteringer vil der fortsat være vigtigt at tilstræbe, at metoder og redskaber går i spænd med og støtter op om de prioriterede problemer. Med prioriteringen af de fire væsentlige arbejdsmiljøproblemer i 2002 kom der en langt skarpere prioritering, både af tilsynsarbejdet og af udviklingsarbejdet. Det kan betragtes som en fordel ud fra, at det er mere overskueligt og operationaliserbart samt indebærer en koncentrering af Arbejdstilsynets ressourcer på nogle få områder. Ifølge sagens natur indebærer det samtidigt, at mere skæres fra. Inden for nogle af de ikke-prioriterede områder blev det oplevet som en markant nedprioritering af udviklingsarbejdet. Deraf følger, at hvis man af hensyn til ønsket om en skarp og synlig prioritering ønsker at operere med et begrænset antal prioriterede emner, bør det overvejes, om prioriteringen kun bør gælde et begrænset tidsrum. Samtidig bør det overvejes, hvilke konsekvenser prioriteringen bør have for mulighederne for udviklingsarbejde på de ikke-prioriterede område. Hvis man i stedet ønsker et lidt større antal prioriterede områder, bør der tages stilling til, om der kan og bør foretages en indbyrdes vægtning af dem. Hvad de øvrige elementer i handlingsprogrammet angår, har Arbejdstilsynet iværksat aktiviteter inden for stort set alle områder i handlingsprogrammet. Det er ikke alle af disse aktiviteter, der har sat sig mærkbare spor. Man kan derfor overveje, om handlingsprogrammet har været lidt for ambitiøst i sit ønske om at være bredt dækkende, og om et fremtidigt program derfor bør være mindre bredtfavnende. En særlig erfaring fra handlingsprogrammet har været, at det har været vanskeligt at implementere de elementer i handlingsprogrammet, der drejede sig om at få andre ministerier/styrelser til at inkorporerer arbejdsmiljørelevante målsætninger. Dette forhold bør tages i betragtning i forbindelse med nye programmer. Arbejdsmiljøinstituttet Handlingsprogrammet har ligeledes sat sig tydelige spor i Arbejdsmiljøinstituttets prioritering af forskning. Fra 1999 har instituttet udformet 4-årige 14

15 strategiplaner, der er blevet rullende revideret hvert andet år. Allerede den første strategiplan slog fast, at: Instituttets hovedindsats vil være strategisk forskning, der inden for en 3-5-årig horisont sigter mod at frembringe generaliserbar, forebyggelsesrelevant viden, der bidrager til realisering af Rent arbejdsmiljø år Ligeledes har Handlingsprogrammet haft afgørende indvirkning på Arbejdsmiljøinstituttets formidling, hvor en stærkere dialog med beslutningstagere og praktikere inden for arbejdsmiljøområdet er blevet gradvist mere opprioriteret. Konkrete tiltag har her været visionsrelaterede temadage og dialogmøder, samt en stærkere inddragelse af brugerne i projekternes følgegrupper. Parallelt hermed har Arbejdstilsynet og Arbejdmiljøinstituttet styrket det konkrete samarbejde om at indfri Handlingsprogrammet. Et væsentligt element har her været etablering af permanente arbejdsgrupper for hver vision (fraset børn og unge ), hvor medarbejdere fra de to institutioner har udvekslet viden og i fællesskab gennemført visionsrelaterede projekter. Kriterier for at udvælge de oprindeligt syv forebyggelsesvisioner i Handlingsprogram 2005 var bl.a., at der var tale om væsentlige arbejdsmiljøproblemer, som berørte et stort antal arbejdstagere, samt at der forelå tilstrækkeligt med viden til, at konkrete myndighedsindsatser og praktiske forebyggende tiltag på virksomhederne kunne planlægges og gennemføres. Man kan således sige, at flertallet af de syv visioner var kendetegnet ved, at der ikke var stort behov for yderligere årsagssøgende forskning, men derimod handling. Selv om Handlingsprogram 2005 netop ikke udpeger prioriterede forskningsområder, har Handlingsprogrammet haft afgørende betydning også for forskningsprioriteringen. Ulempen har været, at det var vanskeligt at opnå støtte fx fra den daværende Arbejdsmiljøfond til årsagssøgende forskning, der emnemæssigt lå udenfor de syv forebyggelsesvisioner. Det skal tilføjes, at der i Handlingsprogram 2005 var forslag om etablering af en strategisk forskningsfond. Dette forslag var en af begrundelserne for oprettelsen af et udvalg i 1999, der gennemførte forarbejdet til den senere oprettede arbejdsmiljøforskningsfond (AMFF). AMFF er under evaluering, og der arbejdes på en permanentgørelse af AMFF, således at mulighederne for strategisk arbejdsmiljøforskning skulle blive forbedrede. Afgørende fordele har imidlertid været dels en fokusering af den spredte danske arbejdsmiljøforskning på visionsområderne, dels et vigtigt sporskifte væk fra overvejende forskning i mekanismer bag udvikling af arbejdsbetingede lidelser og gener til en mere holistisk og tværfaglig forskning, der i højere grad også omhandlede interventionsforskning med henblik på konkret at kunne dokumentere, hvordan viden i praksis kan omsættes til varige forbedringer af arbejdsmiljøet på virksomhederne. Handlingsprogram 2005 skabte således platformen for udvikling af tværfaglig arbejdsmiljøforskning 15

16 i Danmark, hvilket også har styrket dialogen og samarbejdet mellem forskerne og praktikerne. 16

17 2. Indfaldsvinkler Arbejdsmiljø og sundhed Vi tilbringer en stor del af vores voksenliv på arbejde, og de påvirkninger og vilkår vi møder der, har stor indflydelse på sundhed og sygdom. Arbejdsmiljøets betydning for sundhed og sygdom kan opgøres på forskellige måder. En måde er at fokusere på antallet af anmeldelser af arbejdsbetingede skader. Der anmeldes årligt i størrelsesordenen arbejdsulykker, heraf lidt over 50 dødsulykker samt ca arbejdsbetingede helbredsskader til Arbejdstilsynet. Arbejdsskadestyrelsen anerkender årligt i størrelsesordenen arbejdsulykker og erhvervssygdomme som arbejdsbetingede. Arbejdsmiljøloven fastlægger, at arbejdsmiljøet skal være sikkert og sundt. Set med de øjne må det siges at være alvorligt nok, at godt 50 mennesker hvert år mister livet på grund af deres arbejde og næsten 1000 gange så mange kommer så meget til skade, at det koster mindst en dags sygefravær. Men anmeldelserne giver kun et fragmentarisk billede af arbejdets betydning for sundheden. En anden måde er at se på, om der er sammenhæng mellem arbejdet og negative helbredskonsekvenser. Undersøgelser af hospitalsindlæggelser viser, at 7-11% af alle somatiske hospitalsindlæggelser af kvinder kan tilskrives arbejdsmiljøet i bred forstand. For mænd drejer det sig om 8-15% af de somatiske hospitalsindlæggelser. Arbejdsmiljøet i bred forstand har størst relativ betydning for hospitalsindlæggelser med sygdomme i bevægeapparatet, hjertekarsygdomme og luftvejssygdomme, mens den relative betydning er mindre for fx kræftsygdomme. I særligt udsatte job er arbejdsmiljøets relative betydning væsentligt større. På hospitalernes skadestuer behandles årligt over skader fra ulykker, hvoraf de godt hidrører fra arbejde. Arbejdsmiljøet har også stor betydning for sygefravær. Det vurderes, at arbejdsmiljøet i bred forstand kan forklare op til 1/3 af det samlede sygefravær i Danmark. Arbejdsmiljøet kan have betydning for sygefraværet i form af, at påvirkningerne i arbejdsmiljøet direkte medfører sygdom og dermed fravær. Arbejdsmiljøet kan også medvirke til sygefravær gennem andre mekanismer: Fx ved at svække forsvaret mod anden sygdom, sænke tærsklen for fravær ved sygdom, medføre fravær uden sygdom, påvirke udstødelse/tilbagevenden eller påvirke livsstil og andre årsager til fravær. 17

18 Langtidssygemeldte ansatte har en forhøjet risiko for at forlade arbejdsmarkedet. Udstødelse frem for tilbagevenden til arbejde i forlængelse af en periode med langtidssygefravær er et stort samfundsproblem i Danmark. Arbejdsmiljøet har som nævnt indflydelse på sygefraværet og på mulighederne for at vende tilbage til arbejde efter sygdom, og dermed også på risikoen for udstødelse. Arbejdskader fører ligeledes til forhøjet risiko for afgang fra arbejdsmarkedet, ikke mindst blandt ældre arbejdstagere. Der mangler dog fortsat en del forskning og dokumentation om sammenhæng mellem arbejdsmiljø og udstødelse med henblik på at skabe en mere solid platform for forebyggelse. Det er ikke nogen naturlov, at arbejdslivet skal have negative følger for ens helbred, og der ligger store muligheder for forbedringer af danskeres sundhed og sikkerhed gemt i at nedbringe arbejdsrelaterede helbredsproblemer og skader. Arbejdsmiljøindsatser har derfor en klar rolle at spille i et sundhedsmæssigt perspektiv. De helbredsproblemer, der knytter sig til arbejdslivet, kan hænge sammen med, at den beskæftigede bliver udsat for et arbejdsmiljø, der i sig selv udgør en risiko for sygdom. Arbejdslivet kan også have en mere indirekte betydning i form af, at arbejdsmiljøet kan influere på, hvor let eller svært den enkelte har ved at vælge en sund livsstil i form af fx ikke-rygning, fysisk aktivitet og sund kost. På samme måde har sikker adfærd betydning for, om risici ender i en ulykke såvel på arbejdspladsen som udenfor. Det understøtter, at der reelt ikke eksisterer et skarpt skel imellem arbejdsmiljø og livsstil, men at der er interaktion herimellem. Derfor kan arbejdspladsen også være et vigtigt forum for indsatser med det perspektiv at fremme en sund livsstil, ikke mindst i form af integrerede indsatser, der samtænker arbejdsmiljø og livsstil. Arbejdspladsindsatser kan desuden have en særlig rolle i forhold til initiativer vedrørende social ulighed i sundhed, fordi arbejdspladsen kan være et velegnet forum til at nå de mest belastede grupper af beskæftigede, der typisk er de sværeste at nå gennem indsatser, der retter sig mod befolkningen som helhed. Mange af de symptomer og sygdomme, der er knyttet til det moderne arbejdsliv, er desuden multifaktorielle i deres karakter og hænger sammen med risikofaktorer, der både kan optræde i arbejdsliv og i privatliv. Fx er der sammenhæng mellem hjertekarsygdomme og et fysisk inaktivt liv, som opstår i kombinationen mellem et fysisk inaktivt arbejde og et fysisk inaktivt fritidsliv. På samme måde kan såvel arbejdsliv som privatliv bidrage til udviklingen af stress. En meget striks skelnen mellem arbejdsrelaterede helbredsproblemer og andre helbredsproblemer er derfor i virkeligheden ikke altid mulig at opretholde. Det frikender ikke arbejdspladsen for dets ansvar for medarbejdernes sundhed og sikkerhed, men betyder, at der kan være god grund til også at samtænke arbejdsmiljø med sundhed og sikkerhed uden for arbejdslivet. 18

19 Arbejdsmiljø i andre perspektiver Arbejdsliv og arbejdsmiljø er ikke alene vigtige set ud fra en sikkerheds- og sundhedsmæssig synsvinkel. Arbejdsliv og arbejdsmiljø kan også være vigtige brikker set ud fra andre perspektiver. Ud fra et beskæftigelsesmæssigt perspektiv vil et godt arbejdsmiljø således være et af de elementer, der indgår i at sikre en tilstrækkelig arbejdsstyrke. Regeringens handlingsplan om sygefravær fra 2003 sætter fokus på arbejdsmiljø og sygefravær. Også sammenhængen mellem arbejdsmiljø og udstødelse efter sygefravær (der som nævnt er utilstrækkeligt afdækket) kan vise sig at være centralt i et beskæftigelsesmæssigt perspektiv. Arbejdsmiljøets betydning for, at ældre bliver på arbejdsmarkedet er endnu et eksempel på et muligt samspil mellem arbejdsmiljø og beskæftigelse. Andre u- udforskede områder som sammenhængen mellem arbejdsmiljø og integration af danskere med anden etnisk herkomst kan også vise sig at være betydningsfulde. Også ud fra et familielivsperspektiv har arbejdslivet stor betydning. Arbejdslivet har et klart samspil med betingelserne for familielivet - og omvendt sætter familielivet nogle rammer for arbejdslivet. Det er umiddelbart indlysende, når det drejer sig om forhold som arbejdstid kontra pasningsmuligheder. Derudover er samspillet mellem arbejdsmiljø og familieliv dårligt belyst, men det virker oplagt, at forhold som fx et stresset arbejdsmiljø kan have konsekvenser for familielivet. Ligesom det virker oplagt, at belastninger i familielivet kan nedsætte tærsklen for påvirkninger i arbejdsmiljøet. Endnu et eksempel på samspil med andre områder er samspillet mellem arbejdsmiljø og miljø. Fx vil de kemiske stoffer, der udgør et problem i arbejdsmiljøet, ofte også udgøre et problem for det ydre miljø. Udvælgelse af arbejdsmiljøproblemer Arbejdsmiljø kan som det fremgår ovenfor ses i en række forskellige perspektiver. Kerneelementet i arbejdsmiljøindsatsen ligger imidlertid fast: At sikre, at arbejdsmiljøet er sikkert og sundt. De arbejdsmiljøproblemer, der skal være i fokus for den samlede arbejdsmiljøindsats efter 2005, skal derfor i første omgang udvælges ud fra deres betydning for sikkerhed og sundhed i fremtiden. Udvælgelsen af fremtidens arbejdsmiljøproblemer sker derfor i første omgang ud fra dels en analyse af deres alvorlighed, nuværende udbredelse og udviklingstendens frem til i dag, dels ud fra en vurdering af den fremtidige udvikling. 19

20 En udvælgelse ud fra sikkerhed og sundhed i fremtiden vil ikke give en entydig rangordning af arbejdsmiljøproblemer. Det skyldes bl.a., at der ikke eksisterer entydige måder at sammenligne forskellige typer af følger for sikkerhed og sundhed fx hvor mange tilfælde af sygdom der svarer til et dødsfald. Eller hvordan alvorlighed for individet (fx mén-graden af en ulykke) skal vægtes i forhold til den samfundsmæssige alvorlighed (fx erhvervsevnetab ved en ulykke). Udvælgelsen vil derfor resultere i, at man når frem til en gruppe arbejdsmiljøproblemer, der ud fra deres betydning for sikkerhed og sundhed i fremtiden kan komme i betragtning som nye fokusemner. I et valg mellem dem kan der være god ræson i at inddrage andre perspektiver. Ud fra et forebyggelsesperspektiv kan der fx lægges vægt på, at der skal være gode virkemidler, eller at der skal være klare målgrupper. En anden tilgang kan være at lægge vægt på et fremtidssikrings-perspektiv, hvilket kan udmøntes i fx nye arbejdsmiljøproblemer eller jobgrupper i vækst. Men også nogle af de andre perspektiver, arbejdsmiljø kan ses i, kan inddrages. Fx beskæftigelsespolitik. Eller der kan lægges vægt på national mainstreaming med sundhedspolitik, familiepolitik, ligestilling eller miljøpolitik. Endnu en mulighed vil være at lægge vægt på international mainstreaming, særligt i forhold til de prioriteringer der sker i EU-regi. Det giver sig selv, at de nævnte forskellige indfaldsvinkler ikke nødvendigvis vil give samme resultat. Det er søgt illustreret i nedenstående figur 2.1, som viser, at man kan anlægge forskellige indfaldsvinkler (illustreret ved cirklerne) på de arbejdsmiljøproblemer (illustreret ved krydser), der ud fra deres betydning for sikkerhed og sundhed i fremtiden kan komme i betragtning som nye fokusemner, og at der derved fremkommer forskellige delmængder. Nogle af arbejdsmiljøproblemerne kan være relevante ud fra ét perspektiv, nogle ud fra flere perspektiver, mens andre kan ligge helt uden for cirklerne, fordi de slet ikke er relevante for nogle af perspektiverne. Figur 2.1 Eksempler på udvælgelse af arbejdsmiljøproblemer ud fra forskellige indfaldsvinkler X Arbejdsmiljøproblemer udvalgt ud fra et beskæftigelsesperspektiv Arbejdsmiljøproblemer udvalgt ud fra et ligestillings- Vægtning perspektiv X X X X X X 20 Arbejdsmiljøproblemer udvalgt ud fra et fremtidssikringsperspektiv

21 Vægtningen mellem de forskellige indfaldsvinkler er ikke en arbejdsmiljøfaglig vurdering, men et mere overordnet politisk valg. Hvad forstås ved arbejdsmiljøproblemer Arbejdsmiljøproblemer kan defineres på flere forskellige måder, der repræsenterer forskellige trin i en årsagskæde, med helbredskonsekvenserne i den ene ende af kæden og årsager til mangelfuld forebyggelse i den anden. se tabel 2.1. Tabel 2.1 Eksempler på forskellige måder at definere arbejdsmiljøproblemer Princip Eksempel Ud fra helbredskonsekvens: Arbejdsrelateret kræft Ud fra risikofaktor : Kræftfremkaldende stoffer Ud fra mangl. forebyggelse: Manglende ventilation Ud fra årsag til mangl. forebyggelse: Lav arbejdsmiljø-bevidsthed I det følgende er valgt at operere med en dobbelt systematik, hvor der både opereres med: - arbejdsmiljøproblemer defineret som helbredskonsekvenser af et dårligt arbejdsmiljø - arbejdsmiljøproblemer defineret som risikofaktorer i arbejdsmiljøet Det vil have forskellige konsekvenser, om arbejdsmiljøproblemer defineres som helbredskonsekvenser eller som risikofaktorer. Det skyldes, at der vil være en række risikofaktorer associeret til et givet helbredsproblem, og omvendt vil en risikofaktor ofte være associeret med flere forskellige helbredsproblemer. Det er søgt illustreret i figur 2.2 med hjertekar sygdomme og psykosociale risikofaktorer som eksempel (i en forenklet udgave, hvor samtlige risikofaktorer og helbredsudfald ikke er taget med). Defineres et arbejdsmiljøproblem som en helbredseffekt, omfatter det alle de tilhørende risikofaktorer. Denne tilgang sikrer, at den multifaktorielle karakter af en lang række helbredsproblemer ikke overses, hvilket kan være en faldgrube ved en definition af arbejdsmiljøproblemer ud fra risikofaktorer. Tilgangen hvor arbejdsmiljøproblemer defineres som helbredskonsekvenser ligger desuden tættest op af det, som er det egentlige mål med arbejdsmiljøindsatsen: At arbejdet skal være sikkert og sundt. Fordelen ved at definere arbejdsmiljøproblemer ud fra risikofaktorer er til gengæld, at denne tilgang tager mere direkte udgangspunkt i de skadelige påvirkninger, der kan identificeres i arbejdsmiljøet. Risikofaktortilgangen er desuden mere anvendelig i forhold til vurderinger af, hvordan ændrede vilkår på arbejdsmarkedet påvirker fremtidens arbejdsmiljø. 21

22 Figur 2.2 Illustration af sammenhæng mellem helbredsproblemer (grå cirkler) og risikofaktorer (hvide cirkler) (forenklet) Fysisk inaktivt arbejde. Hjertekar sygdom Psykosoc. risikofaktor depression Posttraumatisk stress Passiv rygning Uanset om de udvalgte arbejdsmiljøproblemer defineres ud fra helbredskonsekvenser eller ud fra risikofaktorer, skal der efterfølgende gennemføres analyser af, hvilke virkemidler der er til rådighed for forebyggelsen. På den baggrund kan det vise sig relevant at pege på bestemte virkemidler som arbejdsmiljøemner, der skal være i fokus i fremtiden. Det kan ligeledes være relevant at fokusere på særlige beskæftigelsesgrupper, fx fordi de er særligt belastede eller på ny teknologi, hvis risici endnu ikke er afklaret. Der opereres derfor med mulighed for ikke alene at udvælge arbejdsmiljøproblemer som defineret ovenfor, men også andre arbejdsmiljøspørgsmål som emner, der skal være i fokus for den fremtidige arbejdsmiljøindsats. 22

23 Den endelige udvælgelse af de arbejdsmiljøproblemer, der skal være i fokus i fremtiden, ligger som allerede nævnt uden for denne rapports rammer. Når den endelige udvælgelse er foretaget, vil det være hensigtsmæssigt at foretage en mere detaljeret analyse af, hvori manglerne og potentialerne i forebyggelsen af det enkelte arbejdsmiljøproblem består. Sådanne analyser kvalificerer grundlaget for at nå fra at have udpeget problemer til at udpege relevante handlemuligheder for at løse problemerne. 23

24 3. Tendenser på fremtidens arbejdsmarked I dette kapitel ser vi nærmere på udviklingstendenserne på det arbejdsmarked, hvor fremtidens arbejdsmiljø vil udspille sig. Kapitlet omhandler de overordnede økonomiske, politisk/organisatoriske, demografiske, sociale og teknologiske udviklingstendenser. Derudover vil vi se på, hvilke konsekvenser disse tendenser har for udviklingen i erhvervsstruktur og arbejdsorganisation samt for arbejdsbetingelser og kompetencekrav. Desuden gives der et bud på fremtidige jobprofiler på arbejdsmarkedet. Nogle af udviklingstendenserne vil få betydning for arbejdsmiljøet i perioden indtil 2010, andre vil først få betydning senere og endnu andre vil næppe få indflydelse på arbejdsmiljøet. En betydning for arbejdsmiljøet kan naturligvis være, hvilke arbejdsmiljøproblemer, der vil være på fremtidens arbejdsmarked, og hvilket omfang de vil have. Men betydningen kan også dreje sig om, hvordan betingelserne vil være for at arbejde med problemerne, dvs. hvordan forebyggelsesmulighederne vil være. Vurderingen af tendenserne på fremtidens arbejdsmarked er primært baseret på en udredning 2 om arbejdsmarkedet (bilag 3.1) suppleret med input fra et ekspertmøde om tendenser på fremtidens arbejdsmarked. Ekspertmødet blev afholdt af Arbejdstilsynet i august måned I relation til den teknologiske udvikling støtter vurderingerne sig til rapporter fra teknologiske fremsyn gennemført for Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. Den økonomiske udvikling Der ses i disse år en øget globalisering. Globaliseringen foregår i et samspil med den teknologiske udvikling, der kraftigt sænker omkostningerne for transport og kommunikation. Globaliseringen medfører stadige omstillingsprocesser, hvor nye virksomheder og jobs vokser frem, mens andre forsvinder. Konsekvenserne af globalisering, i form af outsourcing af arbejdspladser og hele brancher til lavtlønsområder, rammer primært den lavtlønnede arbejdskraft. Det skønnes at ca arbejdspladser hvert år flyttes til udlandet og at tendensen er stigende. Det forventes, at hastigheden i omstillingen vil stige, og at der vil ske et løft opad i kvalifikationshierarkiet, så også vidensarbejdere i stigende grad vil blive påvirket af outsourcing. Der er dog ikke tegn på, at Danmark vil miste sin internationale styrkeposition med hensyn til 2 Udredningen er udarbejdet for Arbejdstilsynet af Per Kongshøj Madsen på daværende tidspunkt lektor på Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, nu professor ved Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA) på Aalborg Universitet. 24

25 vidensarbejde, som i høj grad bygger på en velfungerende infrastruktur og på social og politisk stabilitet. Den overordnede konklusion er således, at globalisering ikke er en ny tendens, men at der forventes en forøgelse i hastigheden i de kommende år. På 5-10 års sigt forventes konsekvenserne af globaliseringen imidlertid at være forholdsvis begrænsede, og de vil overvejende ramme den lavtuddannede arbejdskraft. Denne vurdering forudsætter dog, at der skabes nye jobs, og at den fritstillede arbejdskraft bliver genbeskæftiget. Dette synes i store træk at have været tilfældet indtil nu. Selv om udflytning af arbejdspladser i form af outsourcing til lavtlønslande i sig selv er begrænset, er det ikke ensbetydende med at arbejdsmarkedet fremover vil være upåvirket af hverken de generelle globaliseringstendenser eller den stadig tættere økonomiske integration i Europa, som på væsentlige punkter vil indskrænke de nationale manøvremuligheder. Enkelte økonomisk-politiske redskaber (fx rentepolitik) vil blive blokerede, mens andre bliver mindre brugbare (fx finanspolitik). Til gengæld øges betydningen af de politikker, der kan fremme den nationale konkurrenceevne eksempelvis arbejdsmarkeds- og uddannelsespolitik. Der vil for hvert EU-land ske en øget specialisering af produktionen. I Danmark vil det være indenfor sektorerne service og viden/innovation. I det omfang, enkelte lande opretholder særligt høje standarder, fx for arbejdsmiljøet, må de afledte omkostninger i højere grad bæres af lønmodtagerne. Outsourcing og migration indenfor EU (særlig oplagt i forhold til Østeuropa) finder sted i øget omfang, særligt på det ufaglærte lavtlønsområde og evt. på det sorte arbejdsmarked. Det må derfor forventes, at dansk produktion i stigende omfang flytter til lavtlønsområder inden for EU, og at udenlandsk arbejdskraft i stigende grad vil arbejde i Danmark i kortere eller længere tid i forbindelse med afgrænsede opgaver. Udviklingen enten m.h.t. outsourcing eller migration inden for EU - ses indtil videre mest indenfor landbrug, fødevareindustri samt bygge/anlæg. Med hensyn til løndannelsen forventes det, at der vil ske en forstærkelse af den allerede iagttagne konvergens mellem lønniveauerne i Europa. Dog kan den relativt mindre arbejdsstyrke medføre højere lønstigningstakt i en årrække, da konkurrencen om arbejdskraften skærpes. Med hensyn til konjunkturudviklingen er det gået godt i Danmark siden 1993, dog med en afmatning siden De fleste prognoser peger dog på, at de kommende år igen bliver præget af økonomisk vækst og lavere ledighed. 25

26 De politiske og organisatoriske rammer Flexicurity Det danske arbejdsmarked adskiller sig fra de øvrige nordiske lande og fra en del andre europæiske lande ved et relativt lavt beskyttelsesniveau i forhold til afskedigelser. I Danmark har vi en såkaldt flexicuritymodel, dvs. en slags hybrid mellem en nordisk velfærdsmodel med et veludviklet socialt sikkerhedsnet og et liberalt arbejdsmarked, hvor mange skifter arbejde relativt ofte. Det danske velfærdssamfund og dermed også den danske flexicuritymodel står i de kommende år over for en række store og delvis nye udfordringer. Det drejer sig om: 1) ændringerne i befolkningens sammensætning i form af flere ældre og indvandrere. Det stiller krav om et større effektivt arbejdsudbud fra personer i de arbejdsdygtige aldersgrupper, og en bedre integration af de grupper, der i øjeblikket har vanskeligt ved at forsørge sig selv. 2) den hidtidige udvikling mod fritidssamfundet med stadig lavere arbejdstid og ønske om tidlig pensionering, hvilket er i konflikt med forventningerne til bedre offentlig service og med stigningen i antallet af ældre i befolkningen. 3) den teknologiske udvikling og globaliseringen, som medfører stadige omstillingsprocesser, hvor nye virksomheder og jobs vokser frem, mens andre forsvinder, samt 4) den fortsatte økonomiske og politiske integration i EU, som betyder at manøvremulighederne for den økonomiske politik forandres. Fagbevægelsen Hertil kommer spørgsmålet om, hvorvidt der sker en svækkelse af fagbevægelsen. I international sammenhæng er Danmark karakteristisk ved at have et højt og forholdsvis stabilt niveau for organisationsgraden omkring 80% af lønmodtagerne er medlem af en faglig organisation. Organisationsgraden er dog i de seneste 5-10 år faldet nogle procentpoint. Samtidig har fagforeningerne særlige problemer med at rekruttere de unge lønmodtagere og organisationsgraden i den voksende private servicesektor er relativt lav. Strukturreform I den kommende 5-årsperiode gennemføres den såkaldte strukturreform i Danmark. Amterne nedlægges og der oprettes fem sundhedsregioner, som overtager ansvaret for sygehuse og sundhed. De nuværende 272 kommuner samles i færre, større kommuner. Reformen vil medføre store organisatoriske ændringer og dermed komme til at berøre arbejdet for ansatte i amter og kommuner i større eller mindre omfang. 26