Temarevision - rådighedsreglerne

Transkript

1 Temarevision - rådighedsreglerne Januar 2005

2

3 Temarevision - rådighedsreglerne Januar 2005 Rambøll Management Nørregade 7A DK-1165 København K Denmark Tlf:

4 Temarevision rådighedsreglerne Udarbejdet af Rambøll Management: Pernille Harden Kirstine Sandø Jensen Mikkel Thøgersen Udgiver: Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Holbergsgade København K Tlf: Fax.: inm@inm.dk Tryk: Thomas A Grafisk ISBN: Elektronisk ISBN: Oplag: 700 eksemplarer Pris: 50 kr. Publikationen kan købes ved henvendelse til: danmark.dk Holsteinsgade København Ø Tlf.: sp@itst.dk Web-adresse: Redaktionen er afsluttet i december 2004

5 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Baggrund og formål Notatets opbygning 2 2. Rådighedsreglerne en introduktion Rådighedsforpligtelse Sanktioner Sagsdokumentation 5 3. Kommunernes implementering Rådighedsvurdering Skriftlige forretningsgange for fremgangsmåden i rådighedsvurderingerne Brugen af sanktioner Dokumentation for rådighedsvurdering Samarbejdet med AF Tilmelding af modtagere af introduktionsydelse Samspil omkring negative hændelser Hovedkonklusioner Metode og datagrundlag 27 Bilag A: Bekendtgørelse om rådighed og nedsættelse eller ophør af introduktionsydelse Bilag B: Forvaltningsloven (Lov nr. 571) Bilag C: Bekendtgørelse om statsrefusion og tilskud, regnskabsaflæggelse og revision på integrations- og repatrieringsområdet (Regnskabsbekendtgørelsen)

6

7 1. Indledning Integrationsministeriet har bedt Rambøll Management om at gennemføre en temarevision af kommunernes implementering af rådighedsreglerne. Dette notat præsenterer resultaterne af denne revision. Temarevisionen er gennemført i perioden april til september I dette kapitel præsenteres først temarevisionens baggrund og formål. Afslutningsvis skitseres notatets struktur. 1.1 Baggrund og formål Der har i de senere år været et stigende fokus på styrkelse af integrationen af personer med anden etnisk baggrund. Som en væsentlig del heraf er fokus blevet rettet mod arbejdsmarkedsdeltagelse og beskæftigelse, der anses for at være vigtige for at opnå en styrkelse af integrationen. Regeringen har opstillet et mål om, at flygtninge og indvandrere skal deltage i arbejds- og samfundslivet på lige fod med den øvrige del af befolkningen 1. Det fremgår endvidere af integrationslovens formålsbestemmelse, at nyankomne flygtninge og familiesammenførte er mennesker med evner og ressourcer, der skal udnyttes, således at de bliver deltagende og ydende medborgere. Der har derfor ligeledes været en stigende opmærksomhed på, at også de udlændinge 2, der er omfattet af integrationsloven, og som modtager introduktionsydelse, er omfattet af rådighedsforpligtelsen. Rådighedsforpligtelsen indebærer, at den pågældende udlænding skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet og således skal opfylde en række krav hertil. Hvis rådighedsforpligtelsen ikke opfyldes, og der ikke foreligger en rimelig grund hertil, skal den kommune, der har ansvaret for udlændingen, jf. 4 i integrationsloven, iværksætte sanktioner. Det øgede fokus har resulteret i, at Integrationsministeriet har udarbejdet en særskilt bekendtgørelse om rådighedsreglerne og nedsættelse eller fratagelse af introduktionsydelsen 3. Bekendtgørelsen er trådt i kraft den 1. januar 2004 og præciserer kravene til rådighed for de udlændinge, der modtager introduktionsydelse, samt de sanktionsmuligheder, som kommunerne kan gøre brug af. Temarevisionen undersøger generelt kommunernes erfaringer med rådighedsreglerne. Vi har dog i indledningen til den spørgeskemaundersøgelse, der udgør temarevisionens kvantitative fundament, gjort opmærksom på, at det er kommunernes aktuelle erfaringer, som er i centrum. Derfor kan der være en del kommuner, som udelukkende har svaret ud fra erfaringerne med de nye regler, der trådte i kraft ved årsskiftet. Bekendtgørelsen er vedlagt som bilag A. Baggrunden for nærværende temarevision er, at Integrationsministeriet ønsker at styrke rådighedsreglernes implementering. Temarevisionen skal besvare følgende spørgsmål: 1 Flere i arbejde, Regeringen, september I det følgende anvender vi betegnelsen udlændinge om nyankomne flygtninge og familiesammenførte, der modtager introduktionsydelse. 3 Bekendtgørelse om rådighed og om nedsættelse eller ophør af introduktionsydelse, Bekendtgørelse /12/ Temarevision - rådighedsreglerne

8 Boks 1.1: Centrale spørgsmål Spørgsmål 1. Foretager kommunerne løbende en rådighedsvurdering i overensstemmelse med reglerne herom? 2. Tilmelder hhv. afmelder kommunerne modtagere af introduktionsydelse, der alene har ledighed som problem, til AF i overensstemmelse med reglerne herom? 3. Foretager kommunerne en fornyet rådighedsvurdering af den pågældende modtager af introduktionsydelse på grundlag af AF s underretninger om negative hændelser og iværksætter sanktioner i overensstemmelse med reglerne herom? 4. Har kommunerne dokumentation for rådighedsvurderinger samt overvejelser om til- og afmelding fra AF og om iværksættelse af sanktioner? 5. Har kommunerne (skriftlige) forretningsgange, der beskriver og vejleder om fremgangsmåden ved rådighedsvurderingerne, herunder for modtagelsen og behandlingen af AF s underretninger og iværksættelsen af sanktioner? Behandles i afsnit/kapitel , 3.3 og samt Notatets opbygning Notatet indeholder ud over dette kapitel fem yderligere kapitler. Kapitel 2 indeholder en kort beskrivelse af de gældende rådighedsregler. Kapitel 3 beskriver kommunernes implementering af rådighedsreglerne. Kapitel 4 beskriver kommunernes samarbejde med AF på området. Kapitel 5 præsenterer de væsentligste konklusioner. Kapitel 6 omhandler analysens metode og datagrundlag. 2 Temarevision - rådighedsreglerne

9 2. Rådighedsreglerne en introduktion I dette kapitel præsenterer vi kort de gældende rådighedsregler. Kapitlet behandler tre overordnede temaer: Rådighedsvurderingen, sanktionering samt krav til sagsdokumentation. 2.1 Rådighedsforpligtelse Det er en grundlæggende betingelse for at modtage introduktionsydelse, at ydelsesmodtagere er forpligtet til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Det fremgår endvidere af integrationsloven, at udlændinge, der modtager introduktionsydelse, og som modtager hjælp alene på grund af ledighed er arbejdsmarkedsparate aktivt skal søge at udnytte sine arbejdsmuligheder og skal tilmeldes arbejdsformidlingen. Kommunens vurdering af arbejdsmarkedsparathed foretages i forbindelse med udarbejdelsen af den individuelle kontrakt og løbende i forbindelse med opfølgningen på den individuelle kontrakt samt udbetaling af introduktionsydelse. En udlænding kan fritages for rådighedsforpligtelsen, når: et tilbud ikke kan anses for rimeligt på grund af tilbuddets indhold den pågældende på grund sygdom er afskåret fra at arbejde eller der er risiko for at helbredet forringes, hvis den pågældende fortsætter sit hidtidige arbejde transporttiden vil være en urimelig belastning for den pågældende den pågældende har ret til fravær ved graviditet, barsel og adoption den pågældende er nødt til at passe sine børn, hvis kommunen ikke kan anvise anden pasningsmulighed den pågældende passer et handicappet barn, alvorligt syge børn eller døende nærtstående arbejdet er omfattet af en overenskomstmæssig konflikt arbejdet omfatter udvikling eller fremstilling af krigsmateriel 4. Rådighedsbetingelser I rådighedsbekendtgørelsen er angivet fire generelle rådighedsbetingelser, som ydelsesmodtageren, der alene modtager introduktionsydelse på grund af ledighed, skal leve op til: Tilmelding til AF. Udlændinge, der kun har ledighed som problem, skal tilmeldes AF. Senest en måned efter tilmeldingen skal udlændingen lægge et CV i AF s Job- og CV-bank. Overtagelse af arbejde. Den enkelte udlænding skal overtage et anvist arbejde med dags varsel, med mindre at det skønnes, at den enkelte ikke kan klare det, eller at transporttiden samlet set overstiger 3 timer 5. Endvidere skal udlændingen kunne og ville møde til samtaler og tilbud efter integrationsloven dagen efter indkaldelse hertil. Arbejdssøgning mv. Den enkelte udlænding skal være aktivt jobsøgende, herunder søge konkrete, åbne jobordrer efter krav fra AF eller kommunen samt deltage i tilbud som led i introduktionsprogrammet. Endelig skal den enkelte udlænding overholde mødeaftaler med AF og kommunen samt orientere om sygdom, i tilfælde hvor 4 Jf. 13, ibid. 5 Jf. 5-7, bilag A. I særlige tilfælde må transporttiden være længere. Det gælder for udlændinge, der bor i et område, hvor det er nødvendigt med en længere transporttid, samt for udlændinge med en mellemlang eller lang videregående uddannelse, hvis jobbet vel at mærke forudsætter kvalificeret arbejdskraft. 3 Temarevision - rådighedsreglerne

10 vedkommende skal til samtale hos en arbejdsgiver eller deltage i aktive tilbud som led i introduktionsprogrammet 6. Frigørelsesattest. En udlænding, der har arbejde på nedsat tid, er kun berettiget til introduktionsydelse, hvis den enkelte uhindret kan overtage et andet arbejde på fuld tid 7. Rådighedsvurdering Jf. tidligere, er udlændinge, der søger om introduktionsydelse, kun berettiget hertil, såfremt vedkommende opfylder de fastsatte rådighedsbetingelser og således står til rådighed for arbejdsmarkedet. Kommunen har pligt til at gennemføre en rådighedsvurdering af den enkelte, såfremt der opstår tvivl om, hvorvidt den enkelte udlænding står til rådighed for arbejdsmarkedet 8. Mere konkret skal der gennemføres en rådighedsvurdering ved en negativ hændelse, hvor den pågældende arbejdsmarkedsparate udlænding: Afslår et formidlet job. Udebliver fra en formidlingssamtale eller kontaktdato på AF. Udebliver fra en formidlings- eller opfølgningsaftale i kommunen. Undlader at give meddelelse til AF, kommunen eller en arbejdsgiver om sygdom, i tilfælde hvor vedkommende skal til møde, samtale eller deltage i aktive tilbud som led i introduktionsprogrammet Har meldt sig syg to gange i forbindelse med samtaler med kommunen, formidling af arbejde, tilbud som led i introduktionsprogrammet mv. 9 I forlængelse af rådighedsvurderinger som følge af tvivl om rådighed skal samtidig foretages en vurdering af, hvorvidt udlændingen fortsat modtager introduktionsydelse alene på grund af ledighed 10. Hvis kommunen vurderer, at udlændingen fortsat modtager introduktionsydelse alene på grund af ledighed, skal kommunen iværksætte en sanktion over for udlændingen, med mindre udlændingen har været fritaget for at stå til rådighed, jf. afsnittet om fritagelsesgrunde. Vurderer kommunen, at udlændingen ikke længere er arbejdsmarkedsparat, kan der være andre grunde end de i bekendtgørelsens 13 nævnte grunde til, at udlændingen ikke skal stå til rådighed og dermed ikke have en sanktion. 2.2 Sanktioner Vurderer kommunen, at udlændingen ikke står til rådighed, fx hvis den pågældende afslår et formidlet arbejde, kan der ikke udbetales introduktionsydelse, så længe grundlaget herfor er til stede, jf. bekendtgørelsens Det samme gælder, hvis udlændingen afviser at deltage i introduktionsprogrammet. Nedsættelse af introduktionsydelsen skal ske, hvis udlændingen eller dennes ægtefælle uden rimelig grund udebliver fra deltagelse i en eller flere dele af introduktionsprogrammet. Ydelsen skal nedsættes forholdsmæssigt svarende til den del af introduktionsprogrammet, hvorfra udlændingen er udeblevet 11. Igen er der tale om en skal-bestemmelse. 4 6 Jf. 8-10, ibid. 7 Jf , ibid. 8 Jf. 14, ibid. 9 Jf , ibid. 10 Jf. 17, ibid. 11 Jf. 20, ibid. Temarevision - rådighedsreglerne

11 2.3 Sagsdokumentation Når kommunerne træffer en retligt bindende afgørelse, fx en sanktion, stiller forvaltningsloven en række krav til, hvorledes borgeren skal underrettes (jf. bilag B). Bekendtgørelse om statsrefusion og tilskud, regnskabsaflæggelse og revision på integrations- og repatrieringsområdet (jf. bilag C) fastsætter endvidere krav til dokumentation og registrering i kommunerne. Heri fastsættes det blandt andet, at al relevant dokumentation om ydelser og tilskud skal journaliseres, og at kommunerne skal følge op på sager hver 3. måned. 5 Temarevision - rådighedsreglerne

12 6 Temarevision - rådighedsreglerne

13 3. Kommunernes implementering Dette kapitel sætter fokus på kommunernes implementering af rådighedsreglerne. Kapitlet behandler rådighedsvurderinger, hvor der er opstået tvivl om, hvorvidt udlændingen står til rådighed for arbejdsmarkedet. Endvidere besvarer kapitlet spørgsmålet om, hvorvidt kommunerne har skriftlige forretningsgange for fremgangsmåden ved rådighedsvurderinger. Endelig belyses det, om kommunerne iværksætter sanktioner i overensstemmelse med reglerne herom. Kapitlet er baseret på såvel de telefoniske interview som spørgeskemaundersøgelsen, jf. kapitel 6. I forbindelse med spørgeskemaundersøgelsen skal det som anført i indledningen nævnes, at kommunerne i indledningen til spørgeskemaet blev gjort opmærksomme på, at spørgsmålene handlede om de aktuelle erfaringer med rådighedsreglerne. Derfor har mange kommuner sandsynligvis svaret ud fra erfaringerne med de nye regler. 3.1 Rådighedsvurdering Kommunerne har, jf. afsnit 2.1, pligt til at foretage en rådighedsvurdering i tilfælde af tvivl om, hvorvidt udlændingen står til rådighed for arbejdsmarkedet. Endvidere skal kommunerne i forbindelse med tildeling af introduktionsydelse vurdere, hvorvidt udlændingen opfylder de fastsatte rådighedsbetingelser, jf. afsnit 2.1, og således er berettiget til ydelsen. Vi har spurgt kommunerne om deres praksis i tilfælde af tvivl (spørgsmålet lyder i sin helhed: Kommunerne skal ifølge integrationslovens 25 og 25 a foretage en rådighedsvurdering, hvis der er tvivl om, hvorvidt en udlænding står til rådighed for arbejdsmarkedet. Hvor stor erfaring har kommunen med at foretage rådighedsvurderinger? ). Her viser spørgeskemaundersøgelsen, at hovedparten af kommunerne har erfaring med gennemførelse af rådighedsvurderinger i tilfælde af tvivl. Således har ca. 86 pct. af kommunerne erfaring med gennemførelse af rådighedsvurdering. Kommunerne deler sig dog i to overordnede grupper: Knap halvdelen af kommunerne har alene foretaget enkelte vurderinger, mens knap 40 pct. har foretaget så mange rådighedsvurderinger, at de har en fast praksis herfor. Der er en klar sammenhæng mellem kommunestørrelse og kommunernes erfaringsgrundlag. Således er der en markant overrepræsentation af større kommuner blandt dem, der har størst erfaring med rådighedsvurdering. Der kan være to forklaringer herpå: Dels at større kommuner typisk i absolutte tal har et større antal udlændinge på introduktionsydelse end de små og mindre kommuner. Og dels at større kommuner er i stand til hurtigere at omstille deres organisation til at leve op til nye lovgivningsinitiativer, som bekendtgørelsen om rådighed er udtryk for. Det er vanskeligt med afsæt i nærværende datagrundlag at identificere, hvilken forklaring der her er afgørende. Det skal dog bemærkes, at et af formålene i integrationsloven er at forbedre den geografiske fordeling af nyankomne flygtninge mellem kommunerne. Derfor har der siden 1999 været kvoter, som forhindrer, at kommuner med i forvejen mange indvandrere får boligplaceret nyankomne flygtninge 12. Det 12 Kommunale nøgletal om udlændinge 2003, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, s Temarevision - rådighedsreglerne

14 betyder dog i praksis ikke, at kommuner med fx over indbyggere slet ikke har fået tildelt nyankomne flygtninge, men relativt få set i forhold til deres indbyggertal. Tabel 3.1: Hvor stor erfaring har kommunen med at foretage rådighedsvurderinger i tilfælde af tvivl om rådighed? Opdelt på kommunestørrelse Kommunestørrelse Færre end indbyggere indbyggere Flere end indbyggere I alt Vi har foretaget så mange rådighedsvurderinger, at vi har en fast praksis for vurderingerne Vi har foretaget enkelte vurderinger Vi har ikke gennemført rådighedsvurderinger 31,9% 32,8% 63,2% 38,3% 52,7% 52,2% 28,9% 48,0% 7,7% 3,0% 0% 4,6% Andet 1,1% 3,0% 2,6% 2,0% Ved ikke 6,6% 9,0% 5,3% 7,1% I alt (pct.) 100% 100% 100% 100% I alt (N) Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt integrationschefer Spørgeskemaundersøgelsen viser endvidere, jf. tabellen nedenfor, at de mest almindelige årsager til gennemførelse af en rådighedsvurdering ifølge sagsbehandlerne er, at udlændingen afslår et formidlet job eller ikke meddeler sygdom. Der synes ikke her at være meget markante forskelle på tværs af kommunestørrelse. Svarkategorierne dækker de årsager, som er nævnt i rådighedsbekendtgørelsens 15, der henviser til integrationslovens 25 a. 8 Temarevision - rådighedsreglerne

15 Tabel 3.2: Hvad er den mest almindelige årsag til, at der gennemføres en rådighedsvurdering? 13 Opdelt på kommunestørrelse Kommunestørrelse Mindre end indbyggere indbyggere Over indbyggere I alt At udlændingen afslår et formidlet job At udlændingen udebliver fra en formidlingssamtale eller en kontaktdato hos AF At en udlænding udebliver fra en formidlings- eller opfølgningssamtale i kommunen At udlændingen ikke meddeler sygdom mens vedkommende er i vejledningsforløb, i virksomhedspraktik, ansat med løntilskud eller skal møde til en jobsamtale hos en arbejdsgiver 22,1% 30,8% 24,4% 26,0% 10,4% 13,2% 11,0% 11,6% 19,5% 17,6% 22,0% 19,6% 35,1% 24,2% 28,0% 28,8% Andet 14 13,0% 14,3% 14,6% 14,0% I alt (pct.) 100% 100% 100% 100% I alt (N) Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt sagsbehandlere. Ovenstående står imidlertid i kontrast til de telefoniske interview med sagsbehandlere og ledere i kommunerne. Interviewpersonerne tilkendegiver således, at det er yderst sjældent, at en udlænding afslår et formidlet job. Dette skyldes dog til dels, at det i flere kommuner er forholdsvist sjældent, at der formidles job til denne målgruppe. I stedet påpeges det, at udeblivelse fra samtaler med kommunen og fravær fra danskundervisning eller aktivering er de mest almindelige årsager til, at der gennemføres en rådighedsvurdering. De telefoniske interview tegner et mere nuanceret billede af de sammenhænge, som rådighedsvurderingerne gennemføres i. Sagsbehandlere og ledere i kommunerne peger således på, at negative hændelser, fx udeblivelse fra en samtale, udløser en rådighedsvurdering. Det tilkendegives dog ligeledes af hovedparten af sagsbehandlerne og lederne i kommunerne, at der i tillæg til disse rådighedsvurderinger udløst af deciderede negative hændelser, ligeledes opereres med rådighedsvurderinger efter en fast procedure, enten hver måned eller hver 3. måned. Tidsperspektivet er afhængigt af, om rådighedsvurderingen primært knytter an til opfølgningssamtalen 15, som gennemføres minimum hver 3. måned, eller til fraværsstatistikken, som ty- 13 Der kan her sættes spørgsmålstegn ved, hvorvidt den enkelte sagsbehandler besvarer spørgsmålet på egne vegne eller for hele kommunen. 14 Andet-kategorien indeholder flere forskellige typer besvarelser: At respondenten ikke har gennemført sådanne rådighedsvurderinger, at alle de angivne årsager er almindelige, at der laves rådighedsvurderinger hver måned i forbindelse med fraværsstatistikken fra sprogskoler og aktiveringsforløb mv. 15 Kommunerne er forpligtet til hver 3. måned at følge op på udlændingens individuelle kontrakt jf. bekendtgørelse af lov om integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven) 20. Kommunerne er endvidere forpligtet til at følge op på rådighedsvurderingerne i forbindelse med udbetaling af introduktionsydelse. 9 Temarevision - rådighedsreglerne

16 pisk fremsendes en gang om måneden fra sprogcentre og aktiveringssteder, herunder praktiksteder. I forlængelse af ovenstående må dog indskydes et væsentligt metodisk forhold. Således er det vanskeligt at afgøre med afsæt i tilkendegivelserne fra lederne og sagsbehandlerne hvorvidt der foretages en egentlig rådighedsvurdering eller snarere en iværksættelse af sanktioner med afsæt i fraværsstatistikken. Grænsen mellem en egentlig rådighedsvurdering og iværksættelse af sanktioner synes i praksis udflydende. 3.2 Skriftlige forretningsgange for fremgangsmåden i rådighedsvurderingerne I dette afsnit belyses det, hvorvidt kommunerne har skriftlige forretningsgange for fremgangsmåden ved rådighedsvurderinger. Dette inkluderer såvel tilfælde, hvor der opstår tvivl om rådigheden, som tilfælde hvor kommunen informeres om en negativ hændelse fra AF. Spørgeskemaundersøgelsen viser, at det i tilfælde af tvivl om opfyldelse af rådighedsforpligtelsen kun er 20 pct. af kommunerne, der har udarbejdet skriftlige forretningsgange for, hvordan rådighedsvurderingen skal gribes an, jf. tabel 3.3. Igen er der her en overrepræsentation af større kommuner med skriftlige forretningsgange, hvilket stemmer overens med overrepræsentationen af større kommuner med en fast praksis for rådighedsvurderinger i tabel 3.1. I spørgeskemaundersøgelsen oplyser en række kommuner dog, at skriftlige forretningsgange er under udarbejdelse. Andre kommuner har overført erfaringer og praksis fra kontanthjælpsområdet til modtagere af introduktionsydelse. Nogle kommuner har indsendt eksempler på disse skriftlige forretningsgange, som konkret beskriver lovgrundlag, præcisering af fremgangsmåden i en rådighedsvurdering samt eksempler på negative hændelser, som skal udløse sanktioner mv. 10 Temarevision - rådighedsreglerne

17 Tabel 3.3: Har kommunen skriftlige vejledninger, som beskriver, hvordan løbende rådighedsvurdering af arbejdsmarkedsparate ydelsesmodtagere skal gribes an, hvis der er tvivl om, hvorvidt en udlænding står til rådighed for arbejdsmarkedet? Kommunestørrelse Færre end indbyggere indbyggere Flere end indbyggere I alt Vi har udarbejdet en skriftlig procedure for iværksættelse af en rådighedsvurdering Vi har ingen skriftlig procedure, men alle sagsbehandlere kender de mundtlige retningslinjer Kommunen har ingen procedurer eller retningslinjer. Den enkelte sagsbehandler foretager vurderingen på baggrund af integrationsloven og bekendtgørelsen om rådighed 15,4% 17,9% 34,2% 20,3% 37,4% 34,3% 28,9% 34,5% 39,6% 43,3% 31,6% 39,1% Andet 4,4% 1,5% 0,0% 2,5% Ved ikke 3,3% 3,0% 5,3% 3,6% I alt (pct.) 100,1% 100,0% 100,0% 100,0% I alt (N) Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt integrationschefer Samlet set vurderer 34,5 % af integrationscheferne, at alle sagsbehandlere trods fravær af skriftlige forretningsgange, kender de mundtlige retningslinjer. På tværs af de tre kommunestørrelser placerer omkring 1/3 af integrationscheferne sig i denne svarkategori, dog flest blandt de mindre kommuner. Yderligere viser tabel 3.3, at mere end en tredjedel af de adspurgte kommuner hverken har skriftlige procedurer eller mundtlige retningslinjer. I stedet foretager den enkelte sagsbehandler vurderingen på baggrund af integrationsloven og bekendtgørelsen om rådighed. Ikke overraskende er der relativt få af de store kommuner, hvor noget sådant gør sig gældende. Således kan det af spørgeskemaundersøgelsen udledes, at flertallet af integrationscheferne ikke har formuleret skriftlige procedurer for rådighedsvurderingerne, men forlader sig på enten mundtlige retningslinjer eller den enkelte sagsbehandlers vurdering. Dette kan indikere flere forhold: At der i nogle kommuner ikke er tradition for udformning af sådanne skriftlige procedurer eller forretningsgange, at det tager tid for en ændret lovgivning at slå igennem i form af skriftlige procedurer eller at rådighedsvurdering generelt i flere kommuner ikke er et højt prioriteret område hos ledelsen. Sidstnævnte bestyrkes af tabellen nedenfor, som viser, at kun knap en fjerdedel af integrationscheferne i høj eller i meget høj grad betragter rådighedsvurderingerne som et effektivt instrument i integrationsindsatsen. 11 Temarevision - rådighedsreglerne

18 Tabel 3.4: I hvilken grad er rådighedsvurderingerne et effektivt instrument i integrationsindsatsen? Kommunestørrelse Færre end indbyggere indbyggere Flere end indbyggere I alt I meget høj grad 1,1% 3,0% 2,6% 2,0% I høj grad 15,4% 25,4% 23,7% 20,4% I nogen grad 44,0% 38,8% 42,1% 41,8% I ringe grad 22,0% 20,9% 23,7% 21,9% Slet ikke 2,2% 4,5% 2,6% 3,1% Ved ikke 15,4% 7,5% 5,3% 10,7% I alt (pct.) 100% 100% 100% 100% I alt (N) Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt integrationschefer Spørgeskemaundersøgelsen viser endvidere, at lidt flere kommuner har udarbejdet skriftlige procedurer eller forretningsgange for håndtering af negative hændelser indberettet af AF, jf. tabellen nedenfor, end for håndtering af rådighedsvurdering i tilfælde af tvivl om rådighed. 26 pct. (mod 20 pct. i tilfælde af tvivl) af integrationscheferne tilkendegiver således, at de har sådanne skriftlige procedurer for håndtering af negative hændelser indberettet af AF. Denne forskel kan skyldes, at kommunerne er mere tilbøjelige til at udarbejde skriftlige procedurer, når det gælder samarbejdsrelationer med eksterne aktører som fx AF. Af tabellen ses det endvidere, at det igen gælder for de store kommuner, at de hyppigere end de små og mellemstore har udarbejdet sådanne skriftlige vejledninger. 12 Temarevision - rådighedsreglerne

19 Tabel 3.5: Har kommunen skriftlige vejledninger, som beskriver, hvordan rådighedsvurderingerne skal gribes an, hvis kommunen modtager oplysninger omkring negative hændelser (fx udeblivelse fra en formidlingssamtale) fra AF? Kommunestørrelse Færre end indbyggere indbyggere Flere end indbyggere I alt Vi har udarbejdet en skriftlig procedure for iværksættelse af en rådighedsvurdering Vi har ingen skriftlig procedure, men alle sagsbehandlere kender de mundtlige retningslinjer Vi har ingen procedurer eller retningslinjer. Den enkelte sagsbehandler foretager vurderingen på baggrund af integrationsloven og bekendtgørelsen om rådighed 24,2% 20,9% 39,5% 26,0% 38,5% 37,3% 23,7% 35,2% 31,9% 34,3% 28,9% 32,1% Andet 3,3% 1,5% 2,6% 2,6% Ved ikke 2,2% 6,0% 5,3% 4,1% I alt (pct.) 100% 100% 100% 100% I alt (N) Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt integrationschefer Spørgeskemaundersøgelsen afdækker ligeledes implementeringen af ovennævnte procedurer i organisationen, dvs. på sagsbehandlerniveau. Således er sagsbehandlerne blevet bedt om at svare på, hvad proceduren er, når vedkommende modtager en negativ hændelse fra AF. Resultatet heraf er gengivet i tabellen nedenfor. Sammenligning af tabel 3.5 og 3.6 illustrerer, at der er en vis diskrepans mellem ledelses- og sagsbehandlerniveauets oplevelse af procedurerne i forbindelse med negative hændelser indberettet af AF. Hvor 35 pct. af integrationscheferne peger på, at kommunen har mundtlige retningslinjer, der er kendt af sagsbehandlerne, tilkendegiver kun knap 24 pct. af sagsbehandlerne, at kommunen har en fast, om end ikke skriftlig procedure, som sikrer, at sagsbehandlerne følger samme praksis. Denne sammenligning skal dog tages med forbehold, da vi sammenligner på aggregeret niveau. Derfor kan der være forskel på, hvilke kommuner henholdsvis sagsbehandlere og integrationschefer kommer fra, ligesom der for nogle kommuners vedkommende er flere sagsbehandlere, der har besvaret spørgeskemaet. Det er dog værd at bemærke i forlængelse heraf, at såvel ledere som sagsbehandlere i de telefoniske interview peger på, at indberetninger fra AF om negative hændelser spiller en mindre rolle i relation til rådighedsvurderingen. Det skyldes, at de opleves som relativt sjældent forekommende. 13 Temarevision - rådighedsreglerne

20 Tabel 3.6: Hvordan er proceduren, når du modtager oplysninger om negative hændelser fra AF? Kommunestørrelse Mindre end indbyggere indbyggere Over indbyggere I alt Kommunen har udarbejdet en skriftlig procedure for iværksættelse af en rådighedsvurdering, som følges Kommunen har en fast procedure, der følges. Den er ikke skriftlig, men sikrer dog, at de enkelte sagsbehandlere følger samme praksis Proceduren afhænger af den sagsbehandler, der har ansvaret for den pågældende sag 23,8% 13,0% 42,6% 25,9% 16,7% 27,8% 25,5% 23,8% 23,8% 24,1% 12,8% 20,3% Andet 16 11,9% 16,7% 6,4% 11,9% Ved ikke 23,8% 18,5% 12,8% 18,2% I alt (pct.) 100% 100% 100% 100% I alt (N) Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt integrationschefer 3.3 Brugen af sanktioner Omdrejningspunktet i dette afsnit er, om kommunerne iværksætter sanktioner over for arbejdsmarkedsparate ydelsesmodtagere i overensstemmelse med reglerne herom, jf. afsnit 2.2. Spørgeskemaundersøgelsen tegner et billede af sagsbehandlernes praksis i forbindelse med sanktionering af manglende rådighed, jf. tabellen nedenfor Der er ikke noget mønster i andet-besvarelserne. Temarevision - rådighedsreglerne

21 Tabel 3.7: Hvilke sanktioner anvendes, hvis en arbejdsmarkedsparat ydelsesmodtager ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet? (Gerne flere kryds) Kommunestørrelse Mindre end indbyggere indbyggere Over indbyggere I alt Før egentlige sanktioner tages i brug, tager jeg en holdningsbearbejdende samtale med den enkelte flygtning eller indvandrer Der gives en skriftlig advarsel til den enkelte om, at ulovligt fravær ikke accepteres Vi fratager eller trækker i introduktionsydelsen 49,4% 41,8% 51,2% 47,2% 29,9% 40,7% 39,0% 36,8% 61,0% 58,2% 64,6% 61,2% Andre sanktioner 1,3% 3,3% 3,7% 2,8% Ved ikke 9,1% 6,6% 3,7% 6,4% I alt (N) Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt sagsbehandlere. Tabellen viser for det første, at godt 60 pct. af sagsbehandlerne tilkendegiver, at de fratager eller trækker i ydelsen, såfremt en ydelsesmodtager ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet. Der synes ikke at være markante forskelle på tværs af kommunestørrelse. For det andet illustrerer tabellen, at holdningsbearbejdende samtaler samt skriftlige advarsler i vid udstrækning anvendes af sagsbehandlerne. Knap 50 pct. og knap 40 pct. tilkendegiver således, at de før egentlige sanktioner, hhv. indkalder til en holdningsbearbejdende samtale eller sender en skriftlig advarsel. Holdningsbearbejdende samtaler og skriftlige advarsler er dog kun relevante redskaber, hvis de kombineres med økonomiske sanktioner. De telefoniske interview understøtter resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen. Hovedparten af kommunerne tilkendegiver således, at de fratager eller trækker i ydelsen, men at dette først sker efter en holdningsbearbejdende samtale og/eller en skriftlig advarsel. Flere af kommunerne har faste procedurer for iværksættelse af sanktioner, men enkelte kommuner tilkendegiver også, at det i sidste ende er op til den enkelte sagsbehandlers individuelle skøn. Med de telefoniske interview er endvidere søgt afdækket, hvilke hændelser der oftest udløser en sanktion. Den klart mest udbredte sanktionsårsag er ikke overraskende udeblivelse fra en eller flere dele af introduktionsprogrammet. Her udtrykker størstedelen af kommunerne en relativt konsekvent linje, hvor der fratrækkes i ydelsen, afhængig af fraværets omfang. Nogle, om end ikke alle, kommuner tilkendegiver endvidere, at de sanktionerer manglende rådighed. Der kan dog være flere årsager til, at der træffes afgørelse om, at udlændingen ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet og derfor ikke er berettiget til introduktionsydelse. Som hyppigt nævnte eksempler kan nævnes manglende samarbejdsvilje eller udlandsrejser, som kommunen ikke er oplyst om. 15 Temarevision - rådighedsreglerne

22 Der er endvidere bred enighed blandt interviewpersonerne om, at manglende tilmelding til AF eller manglende CV-indlæggelse stort set aldrig sanktioneres. Forklaringen på dette forhold kan fx være, at kommunen ikke opdager manglende indlæggelse af CV, da man ikke fører direkte kontrol med CVindlæggelsen. 3.4 Dokumentation for rådighedsvurdering Som nævnt indledningsvis har det ikke været muligt at basere en vurdering af, om kommunerne har dokumentation for deres rådighedsvurdering på en såkaldt sagsgennemgang. I stedet trækkes primært på de telefoniske interview med ledere og sagsbehandlere fra kommunerne. Hovedparten af såvel ledere som sagsbehandlere peger på, at alt journalføres. I samme åndedrag tilkendegives dog af flere interviewpersoner, at det typisk er fraværslister mv., der udgør den primære dokumentation. Af enkelte interviewpersoner nævnes dog også lægeerklæringer og socialfaglige udtalelser. Endvidere tilkendegives det af hovedparten af interviewpersonerne, at der ikke er formuleret specifikke krav til denne dokumentation. I forlængelse af ovenstående er det naturligt at sætte spørgsmålstegn ved, hvorvidt det primært er årsagen til iværksættelse af sanktioner, der dokumenteres i sagerne, snarere end egentlige vurderinger af udlændingenes rådighed. Det erkendes da også af enkelte interviewpersoner, at fraværssedler journalføres ved træk i ydelsen, men at rådighedsvurderingen som sådan ikke nedskrives. Af samme interviewpersoner tilkendegives også, at der arbejdes på i større omfang at tydeliggøre og begrunde rådighedsvurderingen. 16 Temarevision - rådighedsreglerne

23 4. Samarbejdet med AF Modtagere af introduktionsydelse skal som kontanthjælpsmodtagere tilmeldes AF, hvis de vurderes at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Dette kapitel sætter specifikt fokus på, hvorvidt kommunerne faktisk til- og afmelder modtagere af introduktionsydelse, der alene har ledighed som problem, samt på hvordan samspillet mellem kommunerne og AF omkring de arbejdsmarkedsparate modtagere af introduktionsydelse mere generelt fungerer, herunder samspillet i forbindelse med negative hændelser. Kapitlet er baseret på dels spørgeskemaundersøgelsen, dels de telefoniske interview med udvalgte kommuner og AF-regioner, jf. kapitel 6. Vi vil også her nævne, at kommunerne i indledningen til spørgeskemaet blev gjort opmærksom på, at spørgsmålene handlede om de aktuelle erfaringer med rådighedsreglerne. Derfor har mange kommuner sandsynligvis svaret ud fra erfaringerne med de nye regler. 4.1 Tilmelding af modtagere af introduktionsydelse Spørgeskemaundersøgelsen viser, jf. tabellen nedenfor, at hovedparten af integrationscheferne vurderer, at deres kommune tilmelder arbejdsmarkedsparate modtagere af introduktionsydelse til AF. I alt 91 pct. besvarer således spørgsmålet bekræftende, om end det er værd at bemærke, at alene 52 pct. tilkendegiver, at de tilmelder alle arbejdsmarkedsparate til AF. De resterende integrationschefer svarende til 39 pct. af alle tilkendegiver således, at de tilmelder de arbejdsmarkedsparate modtagere af introduktionsydelse ud fra et relevanskriterium, dvs. at de i det enkelte tilfælde vurderer, hvorvidt det er relevant eller ej, at vedkommende står tilmeldt hos AF. En mindre andel erkender, at de aldrig eller kun sjældent tilmelder de arbejdsmarkedsparate modtagere af introduktionsydelse til AF. Således vurderer 6 pct., at det sjældent sker, mens 2 pct. peger på, at det aldrig sker. Tabel 4.1: Tilmeldes de arbejdsmarkedsparate flygtninge og familiesammenførte til AF? Kommunestørrelse Færre end indbyggere indbyggere Flere end indbyggere I alt Ja, kommunen tilmelder alle de arbejdsmarkedsparate til AF og sikrer sig, at der udarbejdes et CV i Job- og CV-banken Ja, kommunen tilmelder de arbejdsmarkedsparate, når det er relevant 54,9% 47,8% 52,6% 52,0% 36,3% 41,8% 39,5% 38,8% Ja, men kun sjældent 5,5% 9,0% 2,6% 6,1% Nej, aldrig 1,1% 1,5% 2,6% 1,5% Andet 1,1% 0% 0% 0,5% Ved ikke 1,1% 0% 2,6% 1,0% I alt (pct.) 100% 100% 100% 100% I alt (N) Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt integrationschefer. 17 Temarevision - rådighedsreglerne

24 Sammenligning af integrationschefernes svar på ovennævnte spørgsmål med sagsbehandlernes besvarelse af samme spørgsmål vidner om, at der er en vis divergens mellem kommunernes politik og sagsbehandlernes praksis. Således tilkendegiver en mindre andel af sagsbehandlerne, jf. tabellen nedenfor, at de tilmelder de arbejdsmarkedsparate til AF. Hvor tallet for integrationscheferne er 91 pct., er det tilsvarende tal for sagsbehandlerne 60 pct. De 60 pct. fordeler sig på 26 pct., som tilkendegiver, at de altid foretager en sådan tilmelding, og 34 pct. der oplyser, at de alene gør det, når de oplever det som relevant. Denne sammenligning skal dog tages med forbehold, da vi sammenligner på aggregeret niveau. Derfor kan der være forskel på, hvilke kommuner henholdsvis sagsbehandlere og integrationschefer kommer fra, ligesom der for nogle kommuners vedkommende er flere sagsbehandlere, der har besvaret spørgeskemaet. Det skal dog understreges, at de 60 pct. er en smule underestimeret, idet flere af de 11,5 pct., der har besvaret spørgsmål med andet, med afsæt i deres uddybende kommentar kan kategoriseres i en af de to første svarkategorier. Tabel 4.2: Tilmeldes de arbejdsmarkedsparate flygtninge og familiesammenførte til AF? Kommunestørrelse Mindre end indbyggere indbyggere Over indbyggere I alt Ja, jeg tilmelder alle de arbejdsmarkedsparate til AF og sikrer mig, at der udarbejdes et CV i Job- og CV-banken Ja, jeg tilmelder de arbejdsmarkedsparate, når jeg mener, at det er relevant 22,5% 26,6% 28,4% 26,0% 37,5% 29,8% 35,8% 34,2% Ja, men kun sjældent 22,5% 23,4% 13,7% 19,7% Nej, aldrig 6,2% 5,3% 3,2% 4,8% Ved ikke 2,5% 6,4% 2,1% 3,7% Andet 8,8% 8,5% 16,8% 11,5% I alt (pct.) 100% 100% 100% 100% I alt (N) Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt sagsbehandlere. Spørgeskemaundersøgelsen viser desuden, at sagsbehandlernes praksis ved vurdering af arbejdsmarkedsparathed varierer betydeligt, jf. tabellen nedenfor. Et flertal tager således udgangspunkt i den enkeltes faglige og praktiske kvalifikationer samt i den enkeltes eget arbejdsperspektiv. Samtidig tilkendegiver ca. 1/3, at i deres optik er alle der ikke er traumatiserede eller syge arbejdsmarkedsparate, mens også ca. 1/3 vurderer, at udlændinge som udgangspunkt ikke er arbejdsmarkedsparate, før de kan nok dansk til at klare sig på en arbejdsplads. 18 Temarevision - rådighedsreglerne

25 Tabel 4.3: Hvilke af nedenstående udsagn passer på din praksis, når du vurderer flygtninges eller familiesammenførtes arbejdsmarkedsparathed? (Gerne flere kryds) Kommunestørrelse Mindre end indbyggere indbyggere Over indbyggere I alt Jeg tager udgangspunkt i den enkeltes faglige og praktiske kvalifikationer Jeg tager udgangspunkt i den enkeltes eget arbejdsperspektiv Alle der ikke er traumatiserede eller syge er arbejdsmarkedsparate Som udgangspunkt er flygtninge og familiesammenførte ikke arbejdsmarkedsparate, før de kan nok dansk til at klare sig på en arbejdsplads Jeg gennemfører sjældent en vurdering af arbejdsmarkedsparatheden 73,8% 80,9% 85,3% 80,3% 47,5% 57,4% 57,9% 54,6% 36,2% 31,9% 26,3% 31,2% 40,0% 33,0% 27,4% 33,1% 0% 1,1% 2,1% 1,1% Andet 8,8% 7,4% 7,4% 7,8% Ved ikke 1,2% 3,2% 2,1% 2,2% I alt (N) Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt sagsbehandlere. De telefoniske interview med ledere og sagsbehandlere i kommunerne understøtter det billede, der tegnes af spørgeskemaundersøgelsen. For det første peger interviewene ligeledes i retning af, at arbejdsmarkedsparate udlændinge som hovedregel, men ikke altid, tilmeldes AF. For det andet vidner interviewene om, at de anvendte definitioner af arbejdsmarkedsparathed varierer på tværs af kommunerne. Kommunerne kan opdeles i tre grupper: Først en gruppe, hvor det tilkendegives, at der ikke eksisterer en definition af arbejdsmarkedsparathed, men at det er op til den enkelte sagsbehandler at vurdere, hvorvidt udlændingen skal tilmeldes AF eller ej. Dernæst en gruppe, hvor det tilkendegives, at der er en definition af arbejdsmarkedsparathed, som dog hverken er formel eller skriftlig. Og til sidst en gruppe, der henviser til den eksisterende lovgivning, typisk til vejledning eller bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsespolitik 17. Den førstnævnte gruppe er den mest talrige af de tre. For det tredje understreger interviewene, at sygdom, traumatiseringsgrad og dansksproglige kompetencer vurderes forskelligt i kommunerne i relation til udlændingenes arbejdsmarkedsparathed. Nogle kommuner tilkendegiver således, at alene syge og traumatiserede udlændinge erklæres ikkearbejdsmarkedsparate, mens andre yderligere påpeger, at udlændingene skal kunne begå sig på dansk på en arbejdsplads. De telefoniske interview med ledelses- og medarbejderrepræsentanter i AF peger ligeledes i retning af, at der er en sådan forskellig praksis i kommunerne. Således tilkendegives det af flere AF-repræsentanter, at der er store 17 Indholdet af definitionen er dog typisk i overensstemmelse med Socialministeriets vejledning nr. 49 af 24. april 2001 (Vejledning om ændrede rådigheds- og sanktionsregler mv. for kontanthjælpsmodtagere). 19 Temarevision - rådighedsreglerne

26 variationer på tværs af kommunerne i antallet af tilmeldinger 18. Ledelses- og medarbejderrepræsentanterne i AF tilkendegiver endvidere, at begrebet arbejdsmarkedsparathed anvendes forskelligt i praksis såvel af kommunerne indbyrdes som mellem de to systemer. Fx tilkendegives det, at der er store forskelle i, hvilke krav kommunerne stiller til de dansksproglige forudsætninger. I relation til ovenstående er det dog værd at nævne, at der peges på, at der vil ske en ensretning i takt med udbredelsen af arbejdsevnemetoden og visitationsmodellen 19. Endvidere skal det nævnes, at der ikke er nogen af de tre AF-regioner, der har været i dialog med kommunerne om definitionen af arbejdsmarkedsparathed. Dog er der tilfælde, hvor AF-sagsbehandlere har drøftet konkrete borgere, som ikke af AF vurderes at være arbejdsmarkedsparate, med sagsbehandlere fra kommunerne. Specifikt i relation til indlæggelse af CV er er det den generelle vurdering blandt AF-repræsentanterne (i det omfang de har kendskab hertil), at det ikke er alle kommuner, der understøtter CV-indlæggelsen. Det sker dog i et vist omfang, typisk i forbindelse med diverse aktiveringsprojekter. En særskilt udfordring er dog opdatering og vedligeholdelse. CV erne opdateres generelt ikke, og mange CV er bliver inaktive, fordi ikke alle forstår, at de skal ind på deres startside minimum hver 12. uge for at undgå, at det gøres inaktivt. Ovenstående billede bekræftes i store træk af interviewene med ledere og sagsbehandlere i kommunerne. Dog er der relativt mange kommuner, der tilkendegiver, at de sikrer, typisk gennem diverse aktiveringstilbud, at udlændingene får indlagt deres CV i AF s Job- og CV-bank. Der er dog flere kommuner, der samtidig giver udtryk for, at dette er spildt arbejde, idet de stort set aldrig oplever match mellem ydelsesmodtagere og virksomheder ad den kanal. 4.2 Samspil omkring negative hændelser Spørgeskemaundersøgelsen blandt sagsbehandlerne peger i retning af, at formidlingen af negative hændelser fra AF til kommunerne ikke fungerer efter hensigten, jf. tabellen nedenfor Det skal dog her understreges, at det generelt er vanskeligt for AFrepræsentanterne særskilt at udtale sig om modtagere af introduktionsydelse. 19 Arbejdsevnemetoden skal anvendes i sager om revalidering, fleksjob og førtidspension, mens visitationsmodellen forventes indført for ledige, der modtager kontanthjælp, starthjælp eller arbejdsløshedsdagpenge. Temarevision - rådighedsreglerne

27 Tabel 4.4: Hvordan oplever du generelt samarbejdet med AF, når det drejer sig om underretning om negative hændelser (fx udeblivelse fra en formidlingssamtale) med flygtninge og familiesammenførte, der er omfattet af integrationsloven? (Gerne flere kryds) Kommunestørrelse Mindre end indbyggere indbyggere Over indbyggere I alt Jeg har en løbende dialog med de relevante AF-konsulenter om de flygtninge og familiesammenførte, jeg har tilmeldt AF Jeg hører fra AF, når der er negative hændelser med en af de flygtninge eller familiesammenførte, jeg har tilmeldt AF Jeg tager selv kontakt til AF for at høre, om der har været negative hændelser med en af de flygtninge eller familiesammenførte, jeg har tilmeldt AF Jeg hører kun af og til fra AF, når der er en negativ hændelse med en af de flygtninge eller familiesammenførte, jeg har tilmeldt AF 3,9% 2,2% 2,4% 2,8% 24,7% 24,2% 30,1% 26,3% 2,6% 1,1% 4,8% 2,8% 13,0% 17,6% 16,9% 15,9% Andet 15,6% 16,5% 10,8% 14,3% Jeg hører aldrig fra AF i forbindelse med negative hændelser AF arbejder ikke med denne gruppe ledige, hvorfor der ikke indtræffer negative hændelser 19,5% 22,0% 22,9% 21,5% 14,3% 15,4% 19,3% 16,3% Ved ikke 15,6% 7,7% 4,8% 9,2% I alt (N) Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt sagsbehandlere. Af tabellen ses således, at kun godt 26 pct. af sagsbehandlerne vurderer, at de hører fra AF, når der er negative hændelser med en af de udlændinge, som vedkommende har tilmeldt AF. Ca. 16 pct. vurderer, at de af og til hører fra AF i tilfælde af negative hændelser, men godt 20 pct. tilkendegiver, at noget sådant aldrig sker. En del af forklaringen gives dog med sagsbehandlernes tilkendegivelse af, at der ikke indtræffer negative hændelser med udlændinge i AF-regi, idet AF ikke arbejder med denne gruppe. I alt 16 pct. vurderer, at sådanne negative hændelser ikke indtræffer, idet AF ikke arbejder med denne gruppe. Ovenstående bekræftes af de telefoniske interview med repræsentanterne for kommunerne. Det tilkendegives således af hovedparten af interviewpersonerne, at AF ikke yder en indsats over for denne gruppe af jobsøgende. Samtidig vurderes det dog ofte, at der heller ikke er et behov herfor, idet kommunernes egne jobkonsulenter er bedre rustede hertil. 21 Temarevision - rådighedsreglerne

28 Samtidig er der dog en vis divergens mellem kommunernes vurdering og AF s vurdering af AF s indsats rettet mod denne gruppe af jobsøgende 20. AFrepræsentanterne tilkendegiver således, at det for dem ikke handler om forsørgelsesgrundlag, men snarere om at få et job besat. Endvidere påpeges det af repræsentanterne for AF, at der foretages indberetninger til kommuner om negative hændelser med udlændinge. Indberetningen sker typisk elektronisk, om end det også i et vist omfang sker pr. telefon Kan typisk ikke sondre mellem arbejdsmarkedsparate udlændinge på introduktionsydelse og kontanthjælpsmodtagere generelt. Temarevision - rådighedsreglerne

29 5. Hovedkonklusioner De centrale hovedkonklusioner, der kan drages med afsæt i denne temarevision, er følgende 21 : Rådighedsvurdering Spørgeskemaundersøgelsen som blev gennemført i løbet af foråret og sommeren 2004 viser, at hovedparten af kommunerne har erfaring med gennemførelse af rådighedsvurderinger ved tvivl om rådighed. Således har ca. 86 pct. af kommunerne erfaring med gennemførelse af rådighedsvurdering. Der er dog stor forskel i kommunernes erfaringsgrundlag. Knap halvdelen af kommunerne har alene foretaget enkelte vurderinger, mens knap 40 pct. har foretaget så mange rådighedsvurderinger, at de har en fast praksis herfor. De telefoniske interview med ni udvalgte kommuner tegner et uddybende billede af, i hvilke anledninger og/eller sammenhænge rådighedsvurderingerne gennemføres. En typisk udløsende faktor er negative hændelser, fx udeblivelse fra en samtale eller fravær fra introduktionsprogrammet, men ofte opereres der også med en fast procedure for løbende rådighedsvurdering. Tidsperspektivet er enten hver eller hver 3. måned, afhængig af om vurderingen primært knytter an til hhv. fraværsstatistikken eller den lovpligtige opfølgningssamtale. Skriftlige forretningsgange for fremgangsmåden i rådighedsvurderingerne Spørgeskemaundersøgelsen viser, at andelen af kommuner, der på nuværende tidspunkt har udarbejdet skriftlige forretningsgange for iværksættelse af rådighedsvurderinger, er relativt lille. Således har 20 og 26 pct. af kommunerne udarbejdet sådanne skriftlige forretningsgange for hhv. situationer, hvor der opstår tvivl om en udlændings rådighed, og hvor der indberettes en negativ hændelse fra AF. 35 pct. af kommunerne har ingen skriftlige procedurer ved tvivl om rådighed, men oplyser, at sagsbehandlerne kender de mundtlige retningslinjer, mens 39 pct. tilkendegiver, at de hverken har skriftlige procedurer eller mundtlige retningslinjer. I stedet foretager den enkelte sagsbehandler vurderingen på baggrund af integrationsloven og bekendtgørelsen om rådighed. Der er dog en vis diskrepans mellem ledelses- og medarbejderniveauet, når det specifikt gælder forretningsgange for rådighedsvurderinger som resultat 21 Et overordnet metodisk forbehold skal tages i relation til tolkning af såvel spørgeskemaundersøgelsens data som de telefoniske interview. Bekendtgørelsen er først trådt i kraft pr , hvorfor temarevisionen er gennemført relativt kort herefter. Endvidere er der tale om et komplekst lovgrundlag reguleret i såvel bekendtgørelsen som integrationsloven hvorfor der kan være en vis usikkerhed med hensyn til informanternes forståelse af de stillede spørgsmål. Det skal her nævnes, at kommunerne i spørgeskemaundersøgelsens indledning er blevet gjort opmærksomme på, at besvarelsen handlede om kommunernes aktuelle erfaringer. Det er derfor sandsynligt, at mange kommuner har svaret ud fra erfaringerne med de nye regler. I øvrigt kan det nævnes, at der fra 1. juli 2004 er etableret et statsligt tilsyn med kommunernes rådighedsvurderinger over for arbejdsmarkedsparate modtagere af introduktionsydelse, starthjælp og kontanthjælp. Det kan således forventes, at der i fremtiden vil ske en forbedring af kommunernes overholdelse af rådighedsreglerne. 23 Temarevision - rådighedsreglerne

30 af indberetning af negative hændelser fra AF. Færre sagsbehandlere end integrationschefer vurderer, at deres kommune har mundtlige retningslinjer, der sikrer en ensartet praksis. Denne sammenligning skal dog tages med forbehold, da vi sammenligner på aggregeret niveau. Derfor kan der være forskel på, hvilke kommuner henholdsvis sagsbehandlere og integrationschefer kommer fra, ligesom der for nogle kommuner er flere sagsbehandlere, som har besvaret spørgeskemaet. Brugen af sanktioner Spørgeskemaundersøgelsen viser, at godt 60 pct. af sagsbehandlerne sanktionerer ved at fratage eller trække i ydelsen, såfremt den arbejdsmarkedsparate ydelsesmodtager ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet. Det skal i den forbindelse understreges, at der ifølge lovgivningen skal ske fratagelse af ydelsen ved manglende rådighed. Undersøgelsen viser dog endvidere, at anvendelsen af holdningsbearbejdende samtaler og skriftlige advarsler i vid udstrækning anvendes forud for fratagelse eller træk. Således peger 47 pct. og 37 pct. af sagsbehandlerne på, at de anvender hhv. holdningsbearbejdende samtaler og skriftlige advarsler i forbindelse med sanktionering af manglende rådighed. De telefoniske interview understøtter resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen. Hovedparten af de interviewede kommuner vurderer således, at de fratager eller trækker i ydelsen, men at dette ofte først sker efter en holdningsbearbejdende samtale og/eller en skriftlig advarsel. Flere af de interviewede kommuner har faste procedurer for iværksættelse af sanktioner, men enkelte af kommunerne tilkendegiver også, at det i sidste ende er op til den enkelte sagsbehandlers individuelle skøn. Igen skal understreges, at bekendtgørelsen åbner for et vis element af skøn, om end der i de fleste tilfælde er tale om skal-bestemmelser. De telefoniske interview peger i øvrigt på, at det typisk er udeblivelse fra en eller flere dele af introduktionsprogrammet, der sanktioneres. Flere, men ikke alle, kommuner peger dog ligeledes på, at også en fornyet vurdering af udlændingens rådighed med mellemrum giver anledning til sanktionering. Endelig skal nævnes, at manglende tilmelding til AF/indlæggelse af CV stort set ikke sanktioneres. En af forklaringerne herpå er, at kommunerne ikke kontrollerer tilmelding/cv-indlæggelse. Denne manglende sanktionering strider mod formuleringerne i 18 i bekendtgørelsen. Dokumentation for rådighedsvurdering De telefoniske interview vidner om, at der kan sættes spørgsmålstegn ved, hvorvidt der foreligger dokumentation for rådighedsvurderingerne. De interviewede kommuner tilkendegiver godt nok, at alt journalføres, men typisk er det fraværslister mv., der nævnes som den primære dokumentation. Der er således noget, der tyder på, at fraværslister journalføres ved træk i ydelsen, men at rådighedsvurderingen som sådan ikke nedskrives. Enkelte kommuner er dog i gang med i højere grad at forsøge at tydeliggøre og begrunde rådighedsvurderingen. 24 Tilmelding af modtagere af introduktionsydelse Spørgeskemaundersøgelsen viser, at i alt 91 pct. af integrationscheferne vurderer, at de tilmelder arbejdsmarkedsparate udlændinge til AF. Det er dog alene lidt over 50 pct., der tilkendegiver, at de tilmelder alle arbejdsmarkedsparate til AF, mens ca. 40 pct. erkender, at det alene sker, når de vurderer, at det er relevant. Temarevision - rådighedsreglerne