Stemningsskifte gøder jorden for fremgang i dansk økonomi

Transkript

1 Økonomisk prognose - september 213 Stemningsskifte gøder jorden for fremgang i dansk økonomi Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V

2 Økonomisk prognose - september 213 Stemningsskifte gøder jorden for fremgang i dansk økonomi af chefanalytiker Frederik I. Pedersen og stud.polit. Anders P. Nielsen med bidrag fra senioranalytiker Erik Bjørsted, chefanalytiker Martin Madsen og stud.scient.oecon Anne Marie Krogsgaard Andersen Indhold 1 Resumé af prognosen (s. 1) 2 Begyndende stemningsskifte i dansk økonomi (s. 3) 3 Mere normal vækst forude (s. 5) 4 Arbejdsmarked - først vedvarende fremgang fra 214 (s. 9) 5 Scenarier for dansk økonomi (s. 15) 6 Økonomisk politik - Hver milliard tæller (s. 18) 7 Prognosen i detaljer (s. 2) 7 Appendiks (s. 36) Kontakt Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Tlf Mobil fip@ae.dk Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf Mobil mh@ae.dk

3 1 Resume af AE s efterårsprognose 213 Der er hen over sommeren kommet flere tegn på, at stemningen i dansk økonomi er ved at skifte. Dermed ser det ud til, at der er lidt lysere tider på vej. Samtidig overraskede væksten i dansk økonomi positivt i 2. kvartal 213, ligesom eurozonen med positiv kvartalsvækst kom ud af næsten to år i recession. Der er dog et stykke vej fra et begyndende stemningsskifte til et decideret økonomisk opsving, og det er endnu langt fra alle indikatorer, der peger i den positive retning. Der er flere tegn på et stemningsskrifte i dansk økonomi Det er forventningen, at BNP fortsætter i det positive spor i 2. halvår 213 med en vækst på omkring,3-,4 pct. Væksten for hele 213 ender dog kun på,2 pct. At vi lander så lavt skyldes dels, at vi kom dårligt ud af 212, dels at vi havde nedgang i BNP i årets første kvartal. Væksten for 213 forventes at lande på,2 pct. I 214 forventes BNP-væksten dog at tage til og vokse med 1,7 pct. Det afspejler både en acceleration af eksporten, og især at der for alvor begynder at komme gang i den hjemlige efterspørgsel. I 215 forventes en BNP-vækst på godt 2 pct. Det afspejler en fortsat om end mindre acceleration i eksport samt i den hjemlige efterspørgsel. I 214 forventes BNP at vokse med 1,7 pct. og med godt 2 pct. i 215 På trods af at vi fra 214 kan se frem til en vækst, der ligger omkring normale vækstrater, så er vi forsat langt fra normale tilstande i dansk økonomi. BNP er i dag stadig mere end 1 mia. 213-kr. under niveauet fra før krisen, og beskæftigelsen er mere end 2. personer under før-kriseniveau. BNP vil ved udgangen af 215 stadig være under det niveau, som vi havde, før krisen satte ind, og vi ligger godt 2 mia.kr. under med den historiske trend. Det fremgår af resumefigur 1. Der er dog stadig lang udsigt til normale tilstande i dansk økonomi Resumefigur 1. Udviklingen i det danske BNP fra 1991 til 215 mia.kr 213- priser mia.kr 213- priser Historisk trend Kilde: AE s efterårsprognose 213. Beskæftigelsen ser ud til at falde med omkring 4. personer fra 212 til 213 målt som årlige gennemsnit, mens der i 214 og 215 ventes en fremgang på henholdsvis 1. og 16. personer. I 214 og 215 ventes beskæftigelsen at stige med hhv. 1. og 16. personer 1

4 Som forventningerne til den danske økonomi og arbejdsmarked ser ud, så er der forsat et stykke vej til en egentlig højkonjunktur. Det skyldes flere forskellige forhold. Den økonomiske usikkerhed ser kun langsomt ud til at slippe sit tag i dansk økonomi, finanspolitikken forventes ikke at understøtte væksten i nogen større grad de kommende år, bankerne ser fortsat ud til at være forsigtige med udlån, og prognoserne for udlandet peger ikke på en prangende højkonjunktur. De kommende år er der ligeledes fortsat store offentlige besparelser rundt omkring i Europa, der vil bremse væksten og holde arbejdsløsheden høj. Til trods for en række faktorer, der på nuværende tidspunkt holder væksten lidt igen, så er forudsætningerne for at få godt gang i økonomien til stede. Forudsætningerne for fremgang har efterhånden været der et stykke tid, og der ligger ifølge AE s vurdering et betydeligt vækstpotentiale til at få gang i både erhvervsinvesteringerne og det private forbrug. Forudsætningerne for at få gang i dansk økonomi er til stede Der er således masser af vækstkrudt i den private sektor. Letter krisestemningen for alvor, så der kommer mere gang i forbrugs- og investeringslysten, kan det betyde, at der kommer rigtig godt gang i dansk økonomi de kommende år med betydelig større vending på arbejdsmarkedet. Erfaringerne fra de seneste større kriser viser, at når først økonomien vender, så går det typisk meget stærkt. Hvis det sker, så kan den danske vækst allerede i 214 få vækstrater på omkring 2½ pct. og over 3 pct. i 215. Det er vækstrater, man normalt vil forbinde med en egentlig højkonjunktur. Det er illustreret i resumefigur 2A og 2B. Letter krisestemningen for alvor, så kan vi se frem til betydeligt højere vækstrater de kommende år Resumefigur 2A. Vækstudsigter Resumefigur 2B. Beskæftigelse pct. 3,5 3, 2,5 2, 1,5 1,,5, pct. 3,5 3, 2,5 2, 1,5 1,,5, 1. personer personer Negaitv Grundscenario Positiv Positiv Grundscenario Negativ Kilde: AE s efterårsprognose 213. Kilde: AE s efterårsprognose 213. Letter stemningen derimod ikke, og fortsætter den sløje udvikling i den hjemlige efterspørgsel, så vil BNP fortsat udvikle sig svagt de kommende år. Det vil give anledning til et fortsat underdrejet arbejdsmarked. Det fremgår af resumefigur 2A og 2B. Der er dog stadig risiko for en sløj udvikling I den nuværende situation er det utrolig vigtigt, at vi ikke taber de begyndende positive takter på gulvet. Tilbage i 21, hvor der ligeledes var positive tegn i økonomien, kvalte man det begyndende opsving med den såkaldte Genopretningspakke. Den fejl må ikke gentage sig. Der er derfor brug for hver eneste milliard, der kan være med til at skubbe bag på væksten og beskæftigelsen. Det er derfor ligeledes afgørende, at det offentlige bruger de penge, der er afsat. Vi skal ikke i 214 og 215 ende i en ny situation, hvor et offentligt underforbrug unødvendigt bremser dansk økonomi. AE anbefaler ligeledes regeringen, at det såkaldte investeringsvindue forlænges og eventuelt udvides, så man giver virksomhederne mulighed for at øge deres investeringer, noget som der i den grad er behov for. Det vil give flere arbejdspladser, færre ledige og øge væksten i Danmark på både kort og længere sigt. Der er behov for hver eneste milliard, der kan sætte gang i dansk økonomi AE anbefaler: Forlæng investeringsvinduet for de danske virksomheder 2

5 2 Begyndende stemningsskifte i dansk økonomi Der er hen over sommeren kommet flere tegn på, at stemningen er ved at skifte i dansk økonomi, og at der er lidt lysere tider på vej. Samtidig overraskede væksten i dansk økonomi til den positive side i 2. kvartal 213, ligesom eurozonen med positiv kvartalsvækst kom ud af næsten to års recession. Der er dog stykke vej fra et begyndende stemningsskifte til et decideret økonomisk opsving, og det er endnu langt fra alle indikatorer, der peger i den positive retning. Først og fremmest er forbrugertilliden steget markant hen over sommeren. Den sæsonkorrigerede indikator lå i september 213 på det højeste niveau, der er registeret, efter at krisen satte ind. Forbedringen af forbrugertilliden har været sammenfaldende med en forbedret krisestemningsindikator målt på tendensen i antallet af kriseomtaler i de danske medier. Huspriserne, som traditionelt har været en meget vigtig indikator for den økonomiske udvikling, har haft en pænt stigende tendens ind i 213. Huspriserne er steget med 4,4 pct. fra juni sidste år til juni i år. Efter et fald i begyndelsen af 213 har de sammensatte konkjunkturindikatorer for de private hovederhverv (ekskl. detailhandel) rettet sig en smule efter maj måned 213. Når det er sagt, så ligger alle indikatorer fortsat i det negative spektrum i august måned 213. Lastbiltrafikken over Storebæltsbroen der historisk har vist sig at være en relativt god indikator for den økonomiske aktivitet i de private byerhverv har haft en svagt stigende tendens gennem flere måneder. Vi fik med de foreløbige nationalregnskabstal for 2. kvartal 213 umiddelbart en positiv vækstoverraskelse for dansk økonomi. BNP steg med,5 pct. sammenlignet med 1. kvartal 213. Det viser figur 1A. Der var i lyset af lærerlockouten og udviklingen i virksomhedernes lagre frygtet en negativ vækst. Figur 1A. BNP-udviklingen Figur 1B. Indenlandsk efterspørgsel og eksport mia. 213-kr mia. 213-kr mia. 213-kr genopretningspakken genopretningspakken mia. 213-kr Indenlandsk efterspørgsel, 213-priser Eksport, 213-priser (højre akse) 85 Kilde: AE pba. Danmarks Statistik. Fremgangen i BNP var især trukket af et stort positivt bidrag fra udenrigshandlen, idet eksporten steg pænt, mens importen lå uændret. Boliginvesteringer og den offentlige efterspørgsel (på trods af lærerlockouten) bidrog også positivt til væksten, mens erhvervsinvesteringerne og især lagrene trak ned. Det private forbrug lå uændret. Påskens placering, der har flyttet handelsdage og dermed vækst fra 1. til 2. kvartal i år, spiller formentlig også positivt ind på væksten i 2. kvartal

6 Væksten i BNP i 2. kvartal 213 må dog ses i lyset af, at væksten samtidig blev nedjusteret med ca.,1 pct. i både 4. kvartal 212 og 1. kvartal 213, så der nu er opgjort en negativ vækst i begge de to kvartaler. De nye tal ændrer derfor ikke afgørende på, at BNP har ligget mere eller mindre uændret, siden den tidligere regering gennemførte den såkaldte genopretningspakke. Det fremgår af figur 1A. Samlet ligger BNP ca.,2 pct. lavere i 1. halvår 213 end i 1. halvår 212. Som det fremgår af figur 1B, skal det underdrejede BNP siden genopretningspakken ses i lyset af den hjemlige efterspørgsel, mens eksporten faktisk er steget pænt i samme periode. På trods af de positive væksttal, betyder et stort dyk i slutningen af 212 og et svagt 1. kvartal 213, at væksten for hele 213 vil være meget svag på trods af en forventet fremgang i 2. halvår 213. Der er endnu få hårde indikatorer, der peger ind i 3. kvartal 213. Dankortomsætningen steg pænt i juli måned 213, men lå stort set uændret i august. Med mindre vi får et dyk i omsætningen i september, vil der være pæn fremgang i 3. kvartal 213, uden at det dog kan tages som bevis for, at det private forbrug nu for alvor er ved at komme i omdrejninger. Salget af personbiler er også vokset pænt de første måneder af 3. kvartal 213. Industriens produktionsindeks voksede markant i juli måned med hele 2,9 pct. sammenlignet med juni 213. Fremgangen kommer oven i købet efter mærkbar vækst i både 1. og 2. kvartal 213. Vurderet ud fra betalingsbalancestatistikken fortsatte de positive eksporttendenser (løbende priser, sæsonkorrigeret) ind i juli måned 213, mens tendensen i importen har været relativt flad. Et lidt dybere kig i udenrigshandelsstatistikken afslører samtidig, at det er samme tendenser, man finder på eksporten og importen af industrivarer altså endnu et positivt tegn for væksten. Til gengæld peger de foreløbige tal fra momsstatistikken på en faldende tendens i salget for de private virksomheder ind i juli måned 213. Det gælder både for det samlede salg og salget til hjemmemarkedet. Samtidig har indikatorerne fra arbejdsmarkedet udviklet sig svagt ind i 3. kvartal 213. Antallet af nyopslåede stillinger i Jobindex har de seneste måneder haft en faldende tendens, og samtidig har der været en stigende tendens i de varslede fyringer. Samlet har der altså været flere tegn på, at 3. kvartal 213 vækstmæssigt er startet fint. Når det er sagt, så mangler vi fortsat bredere og mere vedvarende indikationer på, at væksten er ved at få ordentligt fat. Det ændrer imidlertid ikke ved, at der langt om længe er tegn på det stemningsskifte, der er en forudsætning for, at der kommer mere gang i dansk økonomi via den hjemlige efterspørgsel. Forudsætningerne for fremgang har efterhånden været der et stykke tid, og der ligger ifølge vores vurdering, et meget betydeligt vækstpotentiale i at få gang i både erhvervsinvesteringerne og det private forbrug, jf. scenarierne nedenfor. 4

7 3 Mere normal vækst forude Det er forventningen, at BNP fortsætter i det positive spor i 2. halvår 213 med en vækst omkring,3-,4 pct. i de sidste to kvartaler af 213. På trods af fremgang de tre sidste kvartaler af 213 ender væksten for året som helhed kun på,2 pct. At vi lander så lavt skyldes dels, at vi kom dårligt ud af 212, dels at vi havde nedgang i BNP i årets første kvartal. Til gengæld ender vi så med et positivt udgangspunkt for væksten i 214. Væksten i 2. halvår 213 bliver trukket af pæn fremgang i erhvervsinvesteringer, en fremgang i den offentlige efterspørgsel, fortsat om end behersket fremgang i eksporten og en svag stigning i boliginvesteringerne. Der ventes ikke noget større bidrag fra det private forbrug, mens lagerinvesteringerne til gengæld forventes at trække ned i den økonomiske vækst. Importen forventes bl.a. i det lys at udvikle sig svagt positivt. Forventningerne til 2. halvår 213 skal ses i lyset af, at afskrivningsvinduets ophør ultimo 213 forventes at løfte erhvervsinvesteringerne i maskiner mv. frem mod slutningen af året, og at det offentlige forbrug vil stige mærkbart i 2. halvår 213 i lyset af lærerlockouten og nyt forbrugsmønster. Endelig venter vi en svag vending i boliginvesteringerne i lyset af det påbegyndte boligbyggeri. Den lageropbygning, der tilsyneladende er sket i første halvår 213, er til gengæld en joker for den fremadrettede udvikling. Vi har forudsat, at produktion og import til lager afspejler, at efterspørgslen har overrasket til den negative side i 1. halvår, og derfor bliver modgået i 2. halvår. Afspejler tallene derimod, at virksomhederne vurderer, at krisen i Danmark og vores omverden er lagt bag os, behøver der ikke komme nogen negativ korrektion, når vi kigger fremad. Dermed kan væksten og/eller importen også ende højere end ventet. Tabel 1 viser nøgletal med forsyningsbalancen fra AE's efterårsprognose. Tabel 1. Nøgletal fra AE s økonomiske prognose, september * 214* 215* Realvækst i procent (kædede værdier) Bruttonationalprodukt -,4,2 1,7 2,1 Indenlandsk efterspørgsel -,,4 1,5 2,1 - Privat forbrug,5,3 1,4 2, - Offentligt forbrug,7,3,8,5 - Offentlige investeringer 1,7-5, 1, -3,5 - Boliginvesteringer -8,6-2, 5, 6, - Erhvervsinvesteringer., 2,7 3, 6,5 - Lagerinv. (vækstbidrag) -,4,1,, Eksport,2,5 3,6 4,6 Import 1, 1, 3,4 4,9 * prognose Kilde: ADAM s databank og AE. Der er for 213 som helhed tale om fortsat lav vækst i den hjemlige/indenlandske efterspørgsel afspejlende den økonomiske usikkerhed samt den kapacitetssituation, der indtil nu har præget i dansk øko- 5

8 nomi. Det er primært erhvervsinvesteringer, der trækker fremgangen i 213 i den hjemlige efterspørgsel, mens der stort set ikke er noget bidrag fra hverken det private forbrug eller den offentlige efterspørgsel. Det sidste afspejler beskeden fremgang i det offentlige forbrug og et fald i de offentlige investeringer (målt på årsniveau). Boliginvesteringerne falder. Eksporten vokser relativt beskedent i 213 et forhold der især følger af, at vi kom skidt ud af 212. Importen vokser lidt mere end eksporten, hvorfor udenrigshandlen også trækker lidt ned i den økonomiske vækst i 213. I 214 forventes BNP at vokse med 1,7 pct. Det afspejler både en acceleration af eksporten, så vi nærmer os noget, der minder om normale vækstrater, og især at der for alvor begynder at komme gang i den hjemlige efterspørgsel. Eksportudviklingen følger af, at væksten i udlandet ventes at geare op fra 213 til 214, herunder at væksten i de lande, vi handler meget med, vil få en noget bedre udvikling næste år. For den hjemlige efterspørgsel baseres forventningen især på, at det private forbrug begynder at komme op i fart, at den offentlige efterspørgsel i lyset af finanslovsforslaget for 214 samlet vil stige, og at boliginvesteringerne igen begynder at udvikle sig positivt. Der ventes umiddelbart en afdæmpet udvikling i erhvervsinvesteringerne gennem 214, men som følge af højt udgangspunkt (overhæng) lander årsvækstraten i erhvervsinvesteringerne næste år lidt højere end i år. Importen gearer op sammen med den hjemlige efterspørgsel, hvorfor udenrigshandlen kun bidrager svagt positivt til væksten i 214. I 215 forventes en BNP-vækst på godt 2 pct. Det afspejler en fortsat om end mindre acceleration i eksport samt i den hjemlige efterspørgsel. Med forventning om, at arbejdsmarkedet i Danmark for alvor har lagt bunden bag sig, at boligpriserne fortsætter op, og at krisestemningen og den økonomiske usikkerhed aftager yderligere, ventes en fortsat stigning i væksten i det private forbrug og i boliginvesteringerne. Det er samtidig forventningen, at en højere eksportvækst, en accelererende økonomisk vækstrate og en gradvist aftagende overkapacitet i økonomien vil trække flere erhvervsinvesteringer med sig. Renten forventes at stige, men kun svagt gennem prognoseperioden. Med et fald i de offentlige investeringer og kun svag realvækst i det offentlige forbrug er det ikke fra denne kant, fremgangen skal forklares i 215. Importen stiger lidt mere end eksporten, hvorfor udenrigshandlen samlet set ikke bidrager nævneværdigt til væksten i 215. Tabel 2 og 3 viser øvrige nøgletal fra AE s prognose. Tabel 2. Nøgletal (fortsat) fra AE s økonomiske prognose, september * 214* 215* Ændring i 1. personer Beskæftigelse Arbejdsstyrke Mia.kr. Betalingsbalance Offentlig saldo Privat opsparingsbalance * prognose Kilde: ADAM s databank og AE. 6

9 Tabel 3. Nøgletal (fortsat) fra AE s økonomiske prognose, september * 214* 215* Årlig stigning i pct. Forbrugerprisindeks 2,4,8 1,5 2 Boligpriser, en.fam. huse -3,4 2,8 3,5 5 Årlig stigning i pct. Produktivitet (BNP per besk.) -,1,3 1,3 1,5 * prognose Kilde: ADAM s databank og AE. Sammenlignet med AE's forårsprognose er der tale om en lille nedjustering af væksten i 213 fra,4 til,2 pct., mens væksten modsat er opjusteret en smule i både 214 og 215. Nedjusteringen i år afspejler udelukkende de nye tal, vi har fået frem til og med 2. kvartal 213, idet udviklingen gennem 2. halvår stort set er den samme som i forårsprognosen. Det er samtidig atter en gang den hjemlige efterspørgsel, der har udviklet sig svagere end ventet. Det gælder det offentlige forbrug samt investeringer i erhvervsliv og boliger. Modsat ligger der en lille opjustering af eksportvæksten, der har overrasket til den positive side. Det dækker over en opjustering af vareeksporten, mens tjenesteeksporten er nedjusteret. Samtidig er importvæksten nedjusteret i 213, hvorfor bidraget fra udenrigshandlen nu er langt mindre negativt end i april. Opjusteringen af BNP-væksten i 214 og 215 ligger på den hjemlige efterspørgsel, mens eksportvæksten er justeret lidt ned bl.a. i lyset af en lidt mindre vækst i udlandet sammenlignet med forventningerne i april. Det er primært investeringerne, der vokser mere end vurderet tidligere, men der ligger også lidt et større vækstbidrag fra den offentlige efterspørgsel i 214. I appendikset er der vist en sammenligningstabel med AE's forårsprognose. Der er i afsnittene nedenfor en yderligere uddybning af baggrunden for sammensætningen af prognosen, hvad angår udvikling i privat forbrug, offentlig efterspørgsel, erhvervsinvesteringer, boliginvesteringer, international økonomi samt udenrigshandel. På trods af at vi fra 214 får økonomiske vækstrater, der ligger omkring eller over normalen, er vi fortsat langt fra normale tilstande, herunder vækstrater der kan betegnes som egentlig højkonjunktur. Det skyldes forventningerne om, at den økonomiske usikkerhed kun langsomt vil slippe sit tag i dansk økonomi, at finanspolitikken ikke forventes at understøtte væksten i nogen større grad de kommende år i lyset af de bånd, der ligger i budgetlov og fra EU-kravene, at bankerne vil være forsigtige med udlån, ligesom prognoserne for udlandet ikke peger på nogen ny højkonjunktur. Der ligger de kommende år således fortsat store offentlige besparelser rundt omkring i Europa, der vil bremse væksten og holde arbejdsløsheden høj. Et kig på den stiliserede kvartalsprofil fra prognosen afslører, at vi ved udgangen af 215 fortsat vil ligge under det niveau, der var, før krisen satte ind. Det tager altså mere end 8 år, fra nedturen startede i økonomien, til vi er tilbage til før-kriseniveau en ekstremt langvarig krise. Sammenlignes med den historiske trend, der har været i det kvartalsvise BNP fra (seneste endelige nationalregnskabsår), ligger BNP ved udgangen af 215 mere end 2 mia. 213-kr. lavere. 7

10 Som det fremgår af figur 2, er hældningen på BNP-kurven frem mod 215 ikke specielt stejl sammenlignet med det, vi så fra bunden i 23 til toppen i 27/28 eller for den sags skyld fra 1. halvår 29 til 1. halvår 21, hvor den tidligere regering fik bremset fremgangen med genopretningspakken. Der er i den grad stadig både plads til og brug for mere vækst i dansk økonomi de kommende år. Figur 2. Udviklingen i BNP mia.kr 213-priser mia.kr 213-priser y =,881x , Anm.: Den stiplede linje efter 2. kvartal 213 er et stiliseret kvartalsforløb baseret på AE s septemberprognose 213. Trendlinjen er beregnet pba. 1. kvartal kvartal er det sidste endelige nationalregnskabsår. Kilde: AE pba. Danmarks Statistik 8

11 4 Arbejdsmarked først vedvarende fremgang fra 214 Mens væksten er nedjusteret en anelse i 213, er beskæftigelsen derimod opjusteret. Den samlede beskæftigelse (ekskl. personer på orlov) faldt godt nok med 9. personer fra 1. til 2. kvartal 213 efter et fald på 1. personer kvartalet før. Udviklingen ind i 213 dækker imidlertid over en faldende offentlig beskæftigelse, herunder ikke mindst i 2. kvartal 213, hvor lærerlockouten trak markant ned. Kigger man derimod på den private beskæftigelse, har der ifølge det foreløbige nationalregnskab været en stigning på 1. personer i 1. kvartal og yderligere 5. personer i 2. kvartal 213. Samlet ligger den private beskæftigelse ifølge nationalregnskabet 4. personer højere i 1. halvår 213 end i samme periode 212. Det er primært i de private serviceerhverv, at beskæftigelsen er steget, mens både industriens beskæftigelse og beskæftigelse inden for bygge- og anlæg er faldet i samme periode. Det skal bemærkes, at lønmodtagerbeskæftigelsen målt i fuldtidspersoner tegner et knap så positivt billede af udviklingen for det private arbejdsmarked. Denne statistik viser, at lønmodtagerbeskæftigelsen er faldet i 2. kvartal 213, og at 1. halvår 213 ligger 5.5 fuldtidspersoner lavere end 1. halvår 212. Forskellen kan dække over, at flere personer på arbejdsmarkedet arbejder færre timer, da lønmodtagerbeskæftigelsen måles i fuldtidspersoner. Fremgangen i den private beskæftigelse er umiddelbart meget overraskende i lyset af, at der sidste år var negativ BNP-vækst, og at væksten i år kun tegner svagt positiv. Historisk har væksten i BNP skullet op omkring 1,4 pct. (set over en 2-årig periode), før vi kunne vente fremgang på arbejdsmarkedet. Dette vækstkrav er vi relativt langt fra at nå i 213. Ud over at beskæftigelsen senere kan blive revideret ned 1, kan der ligge flere forklaringer bag den udvikling, vi ser: For det første at den overordnede vækst har været trukket ned af en række særlige forhold. Et kig i de detaljerede væksttal afslører, at specielle og ikke-beskæftigelses-tunge erhverv som råstofudvinding, forsyningsvirksomhed og landbrug mv. har trukket væksten ned de senere år. Derudover har der tilsyneladende, som påpeget af Økonomi- og Indenrigsministeriet 2, været en særlig negativ udvikling inden for de finansielle erhverv gennem flere kvartaler. Endelig har den økonomiske udvikling de senere år været præget af offentlige besparelser med store offentlige beskæftigelsesfald til følge. Det kan derfor være relevant at kigge mere specifikt på væksten i de private byerhverv, der tegner sig for mere end 2/3 af den samlede beskæftigelse. For det andet kan det afspejle, at væksten reelt har det bedre end det, nationalregnskabet viser lige nu. Der er for årene efter 29 stadig tale om foreløbige nationalregnskabstal, og der kommer hele tiden revideret og ny primærstatistik, der ændrer på billedet (for især den nære fortid). At det private arbejdsmarked har klaret sig så relativt pænt ind i 213 kan derfor afspejle, at der senere vil komme oprevisioner af vækstbilledet. Et eksempel på nye primæroplysninger, der peger den vej, er den seneste opgørelse fra betalingsbalancestatistikker. Den viser en oprevision af eksporten (af primært tjenester) på næsten 5½ mia.kr. i 212 og tilsvarende store oprevisioner ind i 1. halvår 213. Når tallene indarbejdes i det reviderede nationalregnskab, kan det løfte realvæksten sammenholdt med de tal, vi har nu. Men det kan også vise sig, at det afspejler sig i priserne i stedet eller måske den statistiske diskrepans. 1 Med det reviderede nationalregnskab blev beskæftigelsen i dansk økonomi således nedjusteret med 3. personer som følge af ny primærstatistik. 2 Se oim.dk: Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte 9

12 For det tredje kan det afspejle en svag produktivitetsvækst. Er virksomhederne, jf. lagerudviklingen, blevet overrasket over en svag efterspørgsel i begyndelsen af 213, har man måske ikke tilpasset bemandingen til det reelle aktivitetsniveau. Der har målt på de overordnede væksttal været tale om en svag produktivitetsudvikling igennem mange kvartaler nu. Samlet skal forklaringen på arbejdsmarkedsudviklingen findes i en kombination af alle tre ovenstående forhold. Der er flere specielle og ikke beskæftigelsestunge erhverv, der har trukket ned, hvorfor væksten i underliggende har det bedre, end hvad BNP-tallene viser. Men samtidig har produktivitetsvæksten været relativt svag. I lyset af det sidste forventer vi, at den private beskæftigelse vil holde sig relativt uændret de kommende kvartaler, og at vi skal et stykke ind i 214, før den private beskæftigelse for alvor begynder at stige igen, det viser figur 3A. Figur 3A. Privat beskæftigelse 1. personer personer Figur 3B. Offentlig beskæftigelse 1. personer personer Privat besk. fremskrivning Offentlig besk. fremskrivning Kilde: AE pba. ADAM s databank og egne beregninger. Kilde: AE pba. ADAM s databank og egne beregninger. Hvad angår den offentlige beskæftigelse, er udviklingen stærkt påvirket af lærerlockouten, der trak markant ned i beskæftigelsen i 2. kvartal 213. Som med strejken blandt sygeplejersker tilbage i foråret 28, må vi i det lys forvente et rebound i 3. kvartal 213. Den offentlige beskæftigelse ventes derfor i 3. kvartal 213 at komme tilbage på niveauet fra 1. kvartal 213, hvorefter der ventes svag positiv offentlig beskæftigelsesfremgang gennem resten af prognoseperioden. At der ikke ventes større fremgang, skal ses i lyset af de relativt beskedne positive vækstrater i det offentlige forbrug de kommende år. Samlet falder beskæftigelsen med omkring 4. personer fra 212 til 213 målt som årlige gennemsnit, mens der i 214 og 215 ventes en fremgang på henholdsvis 1. og 16. personer. Som det fremgår af tabel 4, skønnes det, at lærerlockouten reducerer beskæftigelsen i år med 3.-4., mens der så kommer en modsvarende forøgelse næste år. Korrigeret for lockouten er der altså en underliggende uændret beskæftigelse i 213 og en svag fremgang i 214, mens fremgangen er den samme i 215. Det viser tabel 4. Lockouten påvirker altså ikke beskæftigelsen i noget markant omfang, når der måles på hele året. 1

13 Tabel 4. Offentlig og privat beskæftigelse * 214* 215* ændring 1. personer offentlig * korr. lockout privat Beskæftigelse i alt * korr. Lockout * Skøn, hvor vi har forlænget prognosen til 215 med et forløb, der i store træk minder om det mellemfristede forløb fra Vækstplan DK. Kilde: Nationalregnskabet og AE s prognose september 213. Figur 4 viser den stiliserede kvartalsprofil for den samlede beskæftigelse gennem prognoseperioden. Figur 4. Prognose for beskæftigelse 1. personer personer Beskæftigelsen fremskrivning Kilde: Danmarks Statistik AE s prognose september 213. Ses man bort fra lockouteffekten, forventes beskæftigelsen på kvartaler frem til udgangen af 215 at stige med knap 3. personer. Som det fremgår af figur 4, så er det en relativt beskeden indhentning i lyset af det enorme beskæftigelsesfald på omkring 2. personer, vi har set gennem krisen. Også udviklingen på arbejdsmarkedet understreger, at vi fortsat er langt fra, hvad der kan betegnes som normale tilstande i dansk økonomi. Sættes AE's arbejdsmarkedsprognose op imod BNP og den hjemlige efterspørgsel, finder man Okunkurverne i figur 5A og 5B. Det fremgår her, at beskæftigelsen især i 213, men også i nogen grad i 214 udvikler sig mere positivt, end hvad man skulle vente ud fra de overordnede væksttal. 11

14 Figur 5A. BNP og beskæftigelse Beskæftigelse (ændring pct.) y =,694x -,9514 R2 =, BNP-vækst (pct.) Figur 5B. Indenlandsk eftersp. og beskæft. Beskæftigelse (ændring pct.) y =,4692x -,4987 R2 =, vækst indl. efetrsp (pct.) Anm.: Sammenhængen mellem vækst og den procentvise udvikling i beskæftigelsen er estimeret for , da 29 er det seneste endelige år i nationalregnskabet. Dvs., at observationerne for 21 og frem ikke indgår i beregningen af den konkrete sammenhæng mellem vækst og beskæftigelse. Endvidere er væksten for et givent år beregnet som et gennemsnit af væksten i det pågældende år og væksten i det foregående år. Kilde: AE pba. ADAM s databank og egne beregninger. I analysen af vækstsammensætningen opdelt på erhverv har vi erfaret, at produktionsværdierne generelt er bedre til at forklare beskæftigelsesudviklingen end bruttoværditilvæksten (BVT). Vi har de senere år oplevet store revisioner og til tider uforklarlige bevægelser i netop bruttoværditilvæksten på erhvervsniveau. Det afspejler bl.a. den måde, som BVT beregnes i nationalregnskabet. Den primærstatistik, nationalregnskabet anvender i de foreløbige år, dækker produktionsværdierne ikke bruttoværditilvæksten. Det taler også for større fokus på produktionsværdierne, selvom man burde forvente, at BVT ville være bedst til at forklare beskæftigelsesudviklingen. Endelig forbedres sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse ved at fokusere på de private byerhverv og dermed se bort fra dels de offentlige erhverv og dels særlige og ikke-beskæftigelsestunge erhverv som landbrug mv., råstofudvinding og forsyningsvirksomhed. Baggrundsanalysen til denne prognose Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse viser, at væksten i produktionsværdierne er bedre til at forklare udviklingen i beskæftigelsen end BVT. Det er umiddelbart noget overraskende, da aflønningen af de ansatte samt måling af produktiviteten netop sker ud fra BVT. BVT ligger tæt op af BNP, mens produktionsværdierne svarer til BVT tillagt forbruget i produktionen af varer og tjenester i produktionen og derfor er et langt bredere produktionsbegreb. I opgørelsen af nationalregnskabet er det imidlertid produktionsværdierne, der findes primærstatistik for, mens BVT beregnes som en udløber heraf. I boks 1 og boks 2 er der set nærmere på sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse ved forskellige produktionsmål, og der sættes fokus på byerhvervene herunder betydningen af finanserhvervet, hvor der har været en meget bemærkelsesværdig udvikling i

15 Boks 1. Fokus på produktionsværdierne i forklaring af beskæftigelsesudviklingen Som figur B1.A og B1.B viser øges forklaringsgraden ganske betragteligt ved at sætte beskæftigelsesudviklingen i relation til produktionsværdi frem for BVT. Kravet for fremgang i beskæftigelsen øges dog samtidig fra 1½ til 1,9 pct. At vækstkravet øges ved at gå fra BVT til produktionsværdi afspejler bl.a. en øget specialisering i produktionen, hvor virksomhederne i højere og højere grad fokuserer på kernekompetencerne, mens resten købes ude enten fra andre danske virksomheder eller via import. Produktionsværdierne har således i gennemsnit vokset ca.,4 pct. mere om året sammenlignet med BVTvæksten. Figur B1.A. Okun BVT samlet besk. Figur B1.B. Okun produktionsv. samlet besk. Beskæftigelses vækst (pct.) 4, 3, 2, 1,, -1, -2, -3, -4, y =,7516x - 1,941 R2 =, Vækst (over 2-årig periode) før fremgang på arbejdsmarkedet: 1,5 pct , -3, -2, -1,, 1, 2, 3, BVT-vækst (pct.) Beskæftigelses vækst (pct.) 4, 3, 2, 1,, -1, -2, -3, -4, -5, y =,6532x - 1,286 R2 =, Vækst (over 2-årig periode) før fremgang på arbejdsmarkedet: 1,9 pct , -4, -2,, 2, 4, 6, 8, Vækst i produktionen (pct.) Anm.: Der ses på realvæksten over en to-årig periode. Sammenhængen mellem vækst og den procentvise udvikling i beskæftigelsen er estimeret for , da 29 er det seneste endelige år i nationalregnskabet. Kilde: AE pba. Danmarks Statistik De senere år har der været en negativ vækst inden for især råstofudvinding (Nordsøproduktion), men også til dels inden for landbrug og forsyningsvirksomhed. Alle erhverv, der er meget kapitalintensive, og hvor kun en mindre del af beskæftigelsen er ansat. Samtidig har den økonomiske udvikling i de senere år været præget af offentlige besparelser, jf. at den offentlige beskæftigelse er faldet ret markant de senere år. Det kan derfor være relevant at kigge på udviklingen i de private byerhverv - her defineret som industri, bygge- og anlæg samt privat service. De private byerhverv dækker omkring 78 pct. af den samlede produktionsværdi og 68 pct. af den samlede beskæftigelse. Kigger man på Okun-kurven for byerhvervene udtrykt ved væksten i produktionsværdierne, er der en højere sammenhæng til beskæftigelsesudviklingen, end når der kigges på produktionsvækst og beskæftigelse for den samlede økonomi (figur B1.B). Kravet for fremgang er dog nogenlunde den samme nemlig omkring 2 pct. Det viser figur B1.C. Figur B1.C. Okun private byerhverv Beskæftigelse (ændring pct.) Vækst (over 2-årig periode) før fremgang på arbejdsmarkedet: 2 pct y =,8836x - 1,877 R2 =, Vækst i produktionen (pct.) Figur B1.D Okun private byerhverv eks. finans Beskæftigelse (ændring pct.) Vækst (over 2-årig periode) før fremgang på arbejdsmarkedet: 1,9 pct y =,8833x - 1,6997 R2 =, Vækst i produktionen (pct.) Anm.: se figur B1.A og B1.B. Kilde: AE pba. Danmarks Statistik Prognosen for vækst og beskæftigelse for de private byerhverv er indlagt i forhold til Okun-kurven sammen med de foreløbige nationalregnskabsår. Mens 211 og 212 ligger relativt tæt på den historiske sammenhæng, ser vi, at 213 igen skiller sig ud ved at ligge noget over okun-kurven. Det indikerer, at beskæftigelsesvæksten er for kraftig sammenlignet med den vækst, der har været i 212 og den vækst, som vi venter i 213. Årene 214 og 215 ligger over, men relativt tæt på Okun-kurven. 13

16 Boks 2. Fokus på produktionsværdierne i forklaring af beskæftigelsesudviklingen (fortsat) Økonomi- og Indenrigsministeriet mener, at man også bør se bort fra de finansielle erhverv (Forsikring og Finans), når den underliggende vækst skal vurderes. Et kig i statistikkerne afslører da også en meget markant negativ produktionsvækst på over 6 pct. i 212 inden for finans. Der var sidste år tale om et større fald i produktionsværdien i faste priser end i 29, efter at finanskrisen brød ud. Her faldt produktionsværdien kun 4,3 pct. i faste priser. Ydermere bemærkelsesværdigt er det imidlertid, at der sidste år var en stigning i produktionsværdien inden for finans på 3 pct. i løbende priser. Altså skulle prisen på produktionen sidste år være steget med omkring 1 pct. Det er også mærkbart mere end i 29. Det er givet, at priserne inden for finans er sat op herunder bidragssatserne for realkredit og rentemarginal, og aktiviteten er formentlig er dalet de senere år, men at det skulle være så meget mere end lige efter finanskrisen er bemærkelsesværdigt. Renser man de private byerhverv for finans, får man Okun-kurven i figur B1.D. Her ligger punktet for 212 nu lidt under kurven, og 213 kommer en del tættere på. Renset for finans er det mindre klart, at beskæftigelsen i år ligger for højt. Hvis ikke der er tale om en fejlbehæftet opgørelse i nationalregnskabet, og hvis produktionen vitterligt er faldet med 6 pct. i 212 og tilsyneladende er fortsat med at falde ind i 213 (godt 2 pct. 1. halvår 212 til 1. halvår 213), uden at beskæftigelsen er faldet i nær samme omfang, så kan der udestå en større beskæftigelsestilpasning inden for finans, når vi kigger fremad. På den anden side kan det være, at beskæftigelsen inden for finans i højere grad følger den værdi, der produceres målt i kroner frem for det, der leveres i mængder. Hvis det er tilfældet, er det ikke givet, at der udestår nogen tilpasning inden for finans heller. AE vil i lyset af ovenstående fremover have langt større fokus på produktionsværdierne i dels analyser af vækstsituationen på kort sigt på erhvervsniveau, men især i forhold til forklaring af arbejdsmarkedsudviklingen på både aggregeret og disaggregeret niveau. Derudover bliver vi i prognosesammenhæng nødt til at fokusere mere på de beskæftigelsestunge byerhverv til forklaring af arbejdsmarkedsudviklingen, herunder med og uden finans. Samlet konkluderes det på baggrund af boks 1 og 2, at der ligger en række særlige og bemærkelsesværdige forhold, der tilsyneladende er med til at forklare, hvorfor beskæftigelsen i den private sektor har klaret sig så relativt pænt i 213, når vi på overfladen samtidig har haft så ringe væksttal. Da vi ikke har indikationer af nogen ny markant kursændring på det private arbejdsmarked, når vi kigger ind i 2. halvår 213, holder vi fast i prognosen, selvom de overordnede Okun-kurver peger på, at beskæftigelsen ligger lidt for højt i 213. Det skal dog bemærkes, at der hen over sommeren 213 har været en stigning i de varslede fyringer, en faldende tendens i nyopslåede jobs på nettet, samt at flere personer er dækket af Lønmodtagernes garantifond (LG) som følge af virksomheders konkurs. Niveauerne for disse indikatorer er dog på ingen måde alarmerende, men underbygger AE's forventning om, at vi skal ind i 214, før der for alvor kommer gang i beskæftigelsen igen. Det viser figur 6A og 6B. Figur 6A. Varslede fyringer og nyopslåede job Figur 6B. Lønmodtagere dækket af LG antal personer antal personer antal nyopslag 35. antal nyopslag Varslede fyr., SK trend (ha.) Jobindex, SKtrend LG Trend Anm.: Der er tale om trenden fra sæsonkorrektionen. Kilde: AE pba. Jobindex, Jobindsats og LG. 14

17 5 Scenarier for dansk økonomi Forudsætningerne for, at der begynder at komme mere gang i dansk økonomi, vurderes i høj grad at være til stede. Den hjemlige efterspørgsel er faldet voldsomt under krisen og har siden foråret 21 ligget mere eller mindre underdrejet. Det private forbrug, erhvervsinvesteringerne og boliginvesteringerne er således faldet meget markant gennem krisen. Modsat har eksporten klaret sig fint og ligger i dag kun lidt under toppunktet, fra før krisen satte ind. Mens det med det fortsat usikre boligmarked er tvivlsomt, hvor meget potentiale der er i boliginvesteringerne, vurderes det, at der er et stort potentiale i at få gang i både erhvervsinvesteringer og det private forbrug. Som det fremgår af figur 7A, ligger erhvervsinvesteringerne målt som andel af de private virksomheders værditilvækst (BVT) meget lavt set i et historisk perspektiv. Samtidig har de ikke-finansielle virksomheder et finansielt opsparingsoverskud, der aldrig er set højere. Blandt årsagerne til, at erhvervsinvesteringerne stadig ligger så lavt, er, at der stadig er ledig kapacitet i dansk økonomi, hvilket afspejles i figur 7B for industrivirksomhederne. Den økonomiske usikkerhed har efter alt at dømme også stadig godt fat i de danske virksomheder, og formentlig er det i dag også sværere at få finansieret nye investeringer end tidligere. Figur 7A. Opsparingsoverskud og erhvervsinv. pct. af BNP pct. af privat BVT Figur 7B. Kapacitet og erhvervsinv. pct pct. af privat BVT Opsparingsbalance, ikke-finansielle selskaber Kvote Kapacitet i industrien Kvote Anm.: Opsparingsbalancen viser nettofordringserhvervelsen for ikke-finansielle virksomheder. Industriens produktionskapacitet, hvor en stor andel af industrivirksomheder melder, om de har utilstrækkelig eller mere end tilstrækkelig produktionskapacitet. En faldende kurve afspejler derfor, at flere virksomheder vurderer, at de har mere end tilstrækkelig produktionskapacitet. Målt som gennemsnit over kvartalerne. 213 er de sidste fire kvartaler. Bemærk forskellige akseenheder. Den lodrette streg markerer overgangen til prognoseperioden. Kilde: AE pba. Danmarks Statistik Som figur 8A viser, ligger det private forbrug også på et historisk lavt niveau sammenlignet med den disponible indkomst, der vurderes at være afgørende for forbruget på kort sigt. At der er krudt i husholdningernes kældre fremgår endvidere af husholdningernes (ekskl. personligt ejede virksomheder) indestående i de danske pengeinstitutter. Som det fremgår af figur 8B, var der i juli måned 213 et indestående på 75 mia. kr. Det svarer til et gennemsnit på 134. kr. per dansker fra olding til spæd. Som det fremgår af kurven, er indeståendet løftet med 155 mia. kr. gennem krisen og alene 27 mia. kr. det seneste år. De 28½ mia. kr., der blev udbetalt fra efterlønsordningen sidste år, ser primært ud til at være sat i banken. Det er altså ikke penge, der mangler, men derimod lysten til at bruge dem. 15

18 Figur 8A. AE's Forbrugskvote Figur 8B. Indestående i pengeinstitutterne Pct. Pct. mia.kr mia.kr udbetaling af 28 ½mia.kr. 6 i efterlønspenge AE, historisk gennemsnit ( ) Anm.: Den lodrette streg markerer overgangen til prognoseperioden. Forbrugskvoten er nærmere defineret i afsnittet om det private forbrug nedenfor. Kilde: AE pba. Danmarks Statistik, Nationalbanken og SMEC. Der er på den anden side risiko for, at krisen fortsætter i dansk økonomi. Der er risiko for, at gældskrisen blusser op i udlandet, så den økonomiske usikkerhed øges igen. Det kan bevirke, at forbrugere og virksomheder fortsat vil holde på pengene de kommende år, og at det skrøbelige boligmarked begynder at pege nedad igen. Det er ligeledes risiko for, at kommunerne fortsat bruger færre penge end det, der er afsat, hvilket vil være til at skade for dansk vækst og beskæftigelse. For at illustrere den usikkerhed vi ser fremad, er der i det følgende beregnet to alternative scenarier i relation til prognosen. I det positive scenario stiger forbrugs- og investeringskvoten fra på linje med det, som vi så efter sidste vending i økonomien (efter 24). I det negative scenario ser vi på situationen, hvor det private forbrug og erhvervsinvesteringerne bremser op i både 214 og 215, mens de øvrige efterspørgselskomponenter forudsættes uændret. Konsekvenserne af de to scenarier for vækst og beskæftigelse er vist i figur 9A og 9B. I det positive scenario øges BNP-væksten til 2½ pct. I 214 og 3,1 pct. i 215. Det er vækstrater, som man normalt forbinder med egentlig højkonjunktur. Som følge deraf stiger beskæftigelsen ligeledes markant de kommende år. I 214 øges beskæftigelsen med 2. personer, mens der i 215 er en fremgang på yderligere godt 3. personer. Samlet ligger beskæftigelsen i 215 knap 3. højere end i prognosens grundscenario. Som boks 3 viser, så går det typisk stærkt med at få gang i økonomien, når først det vender efter større kriser. Der er derfor historisk betinget håb for det positive scenario. Figur 9A. Scenarier BNP-vækst Figur 9B. Scenarier Beskæftigelse pct. 3,5 3, 2,5 2, 1,5 1,,5, pct. 3,5 3, 2,5 2, 1,5 1,,5, 1. personer personer Negaitv Grundscenario Positiv Positiv Grundscenario Negativ Anm.: marginalstød beregnet på ADAM Kilde: AE s septemberprognose 213. Anm.: marginalstød beregnet på ADAM Kilde: AE s septemberprognose

19 I det negative scenario reduceres væksten med ¾ pct.enhed i 214 og med godt 1 pct.enhed i 215. Det betyder, at BNP de kommende år vokser med omkring 1 pct. i gennemsnit. Det må betegnes som fortsat lav vækst i lyset af den krise, som vi har været igennem. Den lave vækst betyder, at vendingen, der er forudset på arbejdsmarkedet i prognosen, udebliver. Beskæftigelsen står til at falde en smule mere fra det nuværende meget lave niveau. Det viser figur 9B. Beskæftigelsesniveauet ligger i det negative scenario godt 25. personer lavere end i grundforløbet og godt 55. personer lavere end i det positive scenario. Scenarierne illustrerer dermed tydeligt den betydning, det har for det danske arbejdsmarked, at der kommer gang i det private forbrug og i erhvervslivets investeringer igen. Der kommer ikke ordentligt gang i det danske arbejdsmarked, før den hjemlige efterspørgsel vender. Boks 3. Når større kriser slutter går det typisk stærkt Det er svært præcist at forudsige, hvornår konjunkturerne vender. Men de historiske erfaringer tilsiger trods alt, at når det vender, så udløses der stærke kræfter. Der er på den baggrund grund til optimisme, hvad angår genopretningen efter den aktuelle økonomiske krise. Et tilbageblik på de seneste tre store kriser (1. og 2. oliekrise samt de 7 magre år) viser, at første år efter krisens afslutning, var BNP steget med mellem 4 og 6 pct., og efter fire år var BNP løftet med mellem 14 og 18 pct. Det viser figur B3.A. Beskæftigelsen var steget med 5. personer et år efter afslutningen af 1. oliekrise. Et år efter afslutningen af hhv. 2. oliekrise og de syv magre år var beskæftigelsen steget med 2. og 3. personer. Efter fire år var beskæftigelsen vokset med 1. personer efter 1. oliekrise, 19. efter 2. oliekrise og 16. personer efter de syv magre år. Det viser figur B3.B. Figur B3.A. BNP-udvikling, indeks kvartaler Figur B3.B. Beskæftigelse, 1. personer Indeks Indeks 1. pers. 1. pers oliekrise 2. oliekrise 7 magre år Anm.: Den vandrette akse viser antal kvartaler, hvor = lavkonjunkturens sidste kvartal. Kilde: AE pba. MONA databank oliekrise 2. oliekrise 7 magre år Efter 1. oliekrise var væksten første år især trukket af den indenlandske efterspørgsel med en kraftig stigning i det private forbrug bl.a. i lyset af den midlertidige momsnedsættelse mimsen. Eksportens bidrag til væksten var også kraftigt i årene efter. Det fremgår af figur B3.C og B3.D. I alle år efter 1. oliekrise bidrager det offentlige forbrug markant til BNP-væksten i takt med, at velfærdssamfundet udbygges. Væksten efter 2. oliekrise er den mindste det første år, men ender efter fire år med at have gennemgået den kraftigste vækst. I modsætning til 1. oliekrise kommer den indenlandske efterspørgsel ikke i gang før år 2. Væksten efter de syv magre år var bredt funderet. Der var pæne stigninger i både det private forbrug og investeringer. Figur B3.C. Indenlandsk efterspørgsel Figur B3.D. Eksport Indeks Indeks Indeks Indeks Oliekrise 2. Oliekrise 7 magre år Anm.: Den vandrette akse viser antal kvartaler, hvor = lavkonjunkturens sidste kvartal. Kilde: AE pba. MONA databank Oliekrise 2. Oliekrise 7 magre år 95 Se yderligere i AE-analysen Genopretning erfaringer fra tidligere økonomiske kriser (ae.dk/files/dokumenter/analyse/ae_genopretning-erfaringer-fra-tidligere-okonomiske-kriser.pdf) 17

20 6 Økonomisk politik Hver milliard tæller På trods af det begyndende stemningsskifte i dansk økonomi, så er vi fortsat langt fra det, der kan betegnes som normale tilstande i dansk økonomi. BNP lå i 2. kvartal 213 stadig mere end 1 mia kr. under før-kriseniveau, og beskæftigelsen lå mere end 2. personer under toppen, fra før krisen satte ind. I en situation med stor overkapacitet i økonomien, herunder på arbejdsmarkedet, er det vigtigt at udnytte hele det eksisterende råderum til at føre en ekspansiv økonomisk politik. Finanslovsforslaget for 214 indeholder lempelser bl.a. via offentlige investeringer, der sikrer, at 'foden løftes fra den finanspolitiske bremsen', men der er i forhold til budgetloven og EU's finanspagt et råderum til at lempe finanspolitikken med yderligere ca. 2 mia. kr. Hvis ellers de finansielle markeder er oplyste og nogenlunde rationelle, er der med det unikke danske pensionsguld ingen grund til at frygte, at finansmarkederne vil straffe os med en højere rente 3. AE anbefaler derfor regeringen, at det såkaldte investeringsvindue forlænges og eventuelt udvides. Med det nuværende afskrivningsvindue kan virksomhederne trække 115 pct. af afskrivningerne på nyindkøbte maskiner fra i skat frem til slutningen af 213. Det kunne tale for at forlænge investeringsvinduet til 214 og eventuelt udstrække det til helt eller delvist at gælde for produktionsbygninger også. Det vurderes ikke umiddelbart at have store negative konsekvenser for de offentlige finanser, men kan potentielt være det, der for alvor sætter gang i erhvervslivets investeringer igen, hvis ikke ny økonomisk usikkerhed, manglende finansieringsmuligheder eller andet trækker den anden vej. Der er brug for hver eneste milliard, der kan være med til at skubbe bag på væksten og beskæftigelsen i dansk økonomi. Det er derfor også afgørende, at det offentlige bruger de penge, der er afsat. Vi skal ikke i 214 og 215 ende i en ny situation, hvor et offentligt underforbrug unødvendigt bremser vækst og beskæftigelse i dansk økonomi. Det ville ligeledes hjælpe gevaldigt på det økonomiske klima i EU, hvis EU tillod lande med råderum at føre en mere ekspansiv finanspolitik. Det gælder særligt de nordeuropæiske lande, der har relativt sunde offentlige finanser og store betalingsbalanceoverskud. Det vil ikke kun gavne dem selv, men det vil gavne hele EU. Med det fremadrettede pres på de ufaglærtes beskæftigelse og med udsigt til et stort overskud af gymnasialt uddannede er det afgørende med et stort fokus på uddannelse af vores unge og vores arbejdsstyrke. Vi skal have flere unge til at tage en erhvervsuddannelse, flere gymnasialt uddannede til at tage en erhvervskompetencegivende uddannelse, og der bør arbejdes mere på at få opkvalificeret flere ufaglærte til et faglært niveau. Det er således vigtigt, at der kommer mere gang i voksen- og efteruddannelsesindsatsen. Dette vil betyde flere jobåbninger på kort sigt fra de beskæftigede, der går i uddannelse, og det vil forbedre arbejdsstyrkens kvalifikationsniveau på længere sigt. 3 Se AE-analysen Skjult pensionsskat på 1,2 billioner kr. må frem i lyset. billioner-kr-maa-frem-i-lyset_.pdf 18