ykelby nye ambitioner for fremtidens by Århus Kommune Trafik og Veje Teknik og Miljø 8000 fordele ved at cykle

Transkript

1 rhus ykelby nye ambitioner for fremtidens by Århus Kommune Trafik og Veje Teknik og Miljø 8000 fordele ved at cykle

2 Århus cykelby Århus Cykelby århus cykelby - nye ambitioner for fremtidens by International medvind på cykelstierne De gør det i Paris, London, Tokyo, idney og New York - de har fokus på cyklen som et urbant transportmiddel. I Danmark har vi brugt cyklen som transportmiddel de sidste 100 år, men inden for det sidste års tid er store dele af den vestlige verdens by- og trafikplanlæggere begyndt at tage cyklen til sig i et omfang, der ikke er set i nyere tid. Cyklens relancering som urbant transportmiddel er blevet aktuelt på baggrund af en kombination af flere kendsgerninger. For det første har den globale økonomiske lavkonjunktur gjort cyklen til et attraktivt alternativ til privatbilen. For det andet har klimaudfordringerne skabt fokus på cyklen som et CO2-neutralt transportmiddel. Derudover spiller den øgede bevidsthed om de sundhedsmæssige fordele, der er forbundet med at cykle, en større og større rolle for det enkelte individ. På nationalt plan i Danmark er tendensen også mærkbar - den danske regering vedtog i begyndelsen af året en grøn transportpolitik. Transportpolitiken vil i løbet af de kommende år føre til en dansk milliardinvestering i cykelbyer. Århus på forkant med udviklingen I Århus benytter knap hver fjerde århusianer cyklen på den daglige tur mellem hjem og arbejde - men ambitionen er, at denne andel skal øges markant. Byrådet i Århus vedtog derfor i 2007 en storstilet Cykelhandlingsplan med helt nye ambitioner for cykeltrafikken. Handlingsplanen indeholder samlet set projekter for en kvart milliard og byder på en lang række spændende og innovative projekter - projekter, der allerede nu har sat Århus på landkortet over de mest cykelvenlige kommuner i Danmark - og i verdenen! 70 mio. kr. skal kick-starte cyklismen i Århus Byrådet har samlet set allerede afsat 70 mio. kroner for perioden frem til 2012 til realiseringen af dele af cykelhandlingsplanen. Og i den nærmeste fremtid vil man bl.a. se følgende projekter realiseret: Lancering af storstilet kampagne for branding og promovering af Århus Cykelby. En lang række spændende kampagner, events og gimmicks vil følge i kølvandet af dette initiativ. Etablering af nye højklassede cykelruter indenfor Ringgaden. De nye hovedruter skal i fremtiden forbinde oplandsbyerne i Århus med midtbyen. Etablering af Danmarks første cykelgader på Mejlgade og Frederiksgade. Lancering af et pilotprojekt til reducering af uheld mellem ligeudkørende cyklister og højresvingende lastbiler. Udarbejdelse af en samlet plan for cykelparkeringen i Århus og etablering af højklassede cykelparkeringsanlæg. Etablering af højklasset sti- og ruteskiltning samt opsætning af cykelbarometre og elektroniske infotavler som en særlig service overfor cyklister. En massiv forbedring af cyklisternes sikkerhed og fremkommelighed gennem diverse krydsforbedringer, nye slidlag på cykelstierne mm. Flere spændende projekter på vej Hvis Århus Cykelby får andel i statens pulje til cyklismeforbedringer forventer vi at kunne lancere endnu flere spændende og innovative projekter i Århus - herunder bl.a. Parkér og cykel -terminaler i udkanten af Århus, hvor bilen kan parkeres og den sidste del af turen tilbagelægges ad cykelmotorveje. Opsigt i udlandet Da Danmark er en af verdens bedste cykellande, kigger politikere og by- og trafikplanlæggere fra hele verden som nævnt på os, når de skal hente erfaringer omkring cykelfremme. I flere lande snakker man ligefrem om at Copenhagenize deres storbyer. Det cykelvenlige byrum Et cyklistvenligt byrum og en cyklistveling infrastrutur er essentiel, hvis man vil fremme cyklismen. At skabe et cyklistvenligt byrum handler udover helt basalt inventar som cykelparkeringsfaciliteter også om at tilbyde cyklisterne særlige services, som både synliggør og belønner cyklisterne og gør det attraktivt, nemmere og sjovere at være cyklist. Med henblik på at sætte fokus på realisering af cykelhandlingsplanen og fremme af cykeltrafikken, bliver der gennemført en særlig promovering og branding af Århus som cykelby. Brandingen af Århus som cykelby indeholder som det vigtigste en ensartet designlinie for udformning af cyklistfaciliteter og cykelinventar. Inventaret er formgivet og designet, så det ikke blot har en funktion, men også bidrager æstetisk til byrummet I Århus er vi også så småt begyndt at mærke interessen fra udlandet, og vi er stolte over at kunne bidrage med værdifuld viden, når byplanlæggere fra lande som eksempelvis UA, England og Australien henvender sig og søger inspiration til omdannelsen af deres byer. Cykelbarometre skal vise at cyklisterne tæller Cykelbarometret på Frederiks Allé er det første i rækken af flere, som vil blive opstillet på en række strategiske lokaliteter til overvågning af den århusianske cykeltrafiks udvikling. Cykelbarometeret er tegnet af Århus Kommune selv og designlinien vil være at genfinde i en ræk-ke andre byrumsprodukter, som vil blive lanceret i de kommende år. Cykelbarometeret tager pulsen på byens cyklister, samtidig med at det indskriver den enkelte cyklist i en større sammenhæng. for mere information cykelparkeringen indtænkes på nye måder i byen ynlig skiltning skal guide cyklisterne ærligt attraktive ruter skal få flere til at cykle En cykelring i midtbyen leder cyklisterne hurtigt rundt 2 Århus Cykelby - nye ambitioner for fremtidens by Århus Cykelby - nye ambitioner for fremtidens by 3

3 Planen bag Århus Cykelby projektet Planen bag århus cykelby projektet cykelhandlingsplanen viser vejen frem Cykelhandlingsplan Cykelhandlingsplanen for Århus Kommune er en langsigtet plan, som danner rammen for investeringerne i cykelfremmende initiativer i de kommende år. Planens hovedmål er at opnå en markant forøgelse af antallet af cykelture i Århus Kommune. Dette skal medvirke til at ændre på trafikkens sammensætning således, at en større del af turene i kommunen foretages på cykel. Det betyder mindre trængsel, mindre CO2-udledning og mere sundhed. Cykelhandlingsplanen er blevet til på baggrund af et samarbejde med kommunens fællesråd og en følgegruppe, der bl.a. bestod af det tidligere Århus Amt og Dansk Cyklist Forbund. Desuden blev der i foråret 2006 gennemført en offentlig debat om Cykelhandlingsplanen. Cykelhandlingsplanen har fokus på syv indsatsområder. Der er således tale om en flerstrenget strategi for at øge cykeltrafikken, hvor synergien mellem indsatsområderne udgør den ottende dimension. 7 indsatsområder i cykelhandlingsplanen Cykelhandlingsplanen har fokus på syv indsatsområder. Der er således tale om en flerstrenget strategi for at øge cykeltrafikken, hvor synergien mellem indsatsområderne udgør den ottende dimension. Følgende indsatser er udpeget i handlingsplanen: 1. Et sammenhængende cykelrutenet Cyklisters mulighed for hurtig, direkte og sikker kørsel mellem de vigtigste cykelmål skal styrkes. I Cykelhandlingsplanen er et samlet cykelrutenet bestående af både eksisterende og nye hovedruter skitseret. Hovedrutenettet er derudover klassificeret i fire klasser, og denne klassificering udgør grundlaget for prioritering af stinettets fremtidige standard og udbygning. 2. Fremkommelighed At kunne komme hurtigt frem i trafikken er højt prioriteret blandt cyklister. Derfor sætter Århus Cykelby fokus på at øge fremkommeligheden i de kryds, der indgår i hovedrutenettet. Krydsforbedringer kan nemlig i høj grad bidrage til at gøre det både lettere, hurtigere og mere sikkert at færdes på cykel. 3. Parkeringsforhold Flere cyklister skaber behov for flere og bedre parkeringsfaciliteter - ikke mindst i midtbyen. I dag kigger mange cyklister desværre forgæves En vigtig grundsten i planen er etablering af et sammenhængende cykelrutenet. I den forbindelse er hovedrutenettet blevet klassificeret. Klassificeringen udgør grundlaget for prioritering af stinettets fremtidige standard og udbygning. De øvrige indsatsområder omfatter forbedret fremkommelighed, øget trafiksikkerhed, bedre parkeringsforhold, bedre muligheder for kombinationsrejser, bedre drift og vedligehold af stier samt bedre dialog og information om cykelforhold. For hvert indsatsområde er der i handlingsplanen fremlagt en strategi og udpeget en række aktiviteter og projekter. Cykelhandlingsplanens indsatser dækker det overordnede cykelrutenet. Lokale stinet i bl.a. boligområder reguleres via anden planlægning. efter en cykelparkeringsplads i city. Derfor skal der opstilles flere og bedre parkeringsmuligheder for cyklister. 4. Trafiksikkerhed Cyklister er en udsat trafikantgruppe, og risikoen for uheld udgør et problem i forhold til at få flere til at cykle. Trafiksikkerhed skal derfor tænkes ind i enhver indsats. 5. kombinationsrejser Ved en kombinationsrejse forstås en rejse, hvor trafikanten anvender flere transportmidler - for eksempel ved at kombinere cykel og kollektiv transport. Århus Cykelby vil med øget fokus på kombinationsrejser øge cyklens aktionsradius og i sammenhæng med andre indsatser bidrage til at løse Århus trafikproblemer. 6. drift og vedligeholdelse Cyklister er i højere grad end andre trafikanter påvirket af veje og stiers kvalitet og vedligeholdelse. Vedligeholdelsen af stier og veje skal derfor forbedres og afstemmes med det udpegede hovedrutenet, så komforten og fremkommeligheden forbedres. 7. information og dialog Information og dialog er centrale nøgleord, hvis man vil have flere til at cykle. Århus Cykelby vil derfor sikre cyklisterne god information gennem cykelstikort og god skiltning, gå i dialog med foreninger og fællesråd samt udvikle kampagner, der inddrager og sætter fokus på cyklisterne. Cykeltrafik i Danmark For rigtig mange danskere er cyklen en integreret del af hverdagen. Der cykles flittigt i byerne, hvor cyklen især har sine fordele. 9 ud af 10 cykelture er under 5 km, og inden for denne afstand udgør cykelture godt 25 % af alle ture. På landsplan foregår 40 % af cykelturene i forbindelse med arbejde eller uddannelse, mens hver fjerde cykeltur foregår fra bolig til fritidsaktiviteter. Ikke mindst for den yngre generation er cyklen et yndet transportmiddel. På landsplan regner man med, at hvert andet skolebarn cykler til skole. I Århus er det 48 %. Cykeltrafik i Århus Cyklens popularitet i Århus ser ikke ud til at afvige væsentligt fra det generelle billede i Danmark - hverken i forhold til hvor ofte eller hvor langt, der cykles. Knap 20 % af alle ture i Århus foregår på cykel med en gennemsnitlig turlængde på 1,5 km. Århus Kommune har i de senere år foretaget en del tællinger af cykeltrafikken. Nylige analyser af udviklingen i cykeltrafikken viser, at cykeltrafikkens omfang i dag er lidt lavere end i begyndelsen af 90-erne, men stigende. Tællingerne viser i øvrigt, at cyklens andel i trafikken øges, jo tættere man kommer på centrum, og at de store indfaldsveje afvikler en ganske betydelig mængde cykeltrafik. tinettet Cyklister i Århus Kommune tilbydes generelt et veludbygget net af cykelstier. amlet råder cyklisterne over ca. 450 km kommunale stier, fordelt mellem selvstændige stier og stier langs trafikveje. Hertil kommer et stort antal private stier. Herudover er der etableret en række grusstier, som også i et vist omfang kan anvendes som cykelruter. 4 Århus Cykelby - nye ambitioner for fremtidens by Århus Cykelby - nye ambitioner for fremtidens by 5

4 Planen bag Århus Cykelby projektet Lystrup Kvottrup ko v Ristrup Planen bag århus cykelby projektet Lisbjerg abro Et sammenhængende cykelrutenet og nye hovedruter Kvottrup Terp Planlagt vådomr åde (Egå Engsø) Fårup Geding Forbinde de enkelte bysamfund Give adgang til natur- og rekreative områder Et velfungerende og sammenhængende cykelrutenet udgør et væsentligt element i bestræbelserne på at fremme cykeltrafikken. om grundlag for forbedring og udbygning af et sådant cykelrutenet, er der i cykelhandlingsplanen udpeget og klassificeret et hovedrutenet, der binder de vigtigste cykelforbindelser sammen. Det klassificerede hovedrutenet lægges til grund for prioritering af forbedringer og udbygning af cykelrutenettet. Hovedrutenettets forløb er som udgangspunkt udpeget, så der er taget hensyn til det eksisterende stinet og cyklisternes rutevalg. Planen omfatter både anlæg af nye primære ruter og forbedringer af det eksisterende overordnede rutenet på de steder, hvor der er missing links. Hovedrutenettet er endvidere inddelt i 4 klasser, som afspejler ruternes relative vigtighed og overlabing ordnede funktion: Hørslev Hovedrutenettet skal opfylde 3 primære betjeningskrav: Primære trafikruter ol ekundære trafikruter Hørslevb Forbinde større boligområder med de vigtig Oplandsruter ste rejsemål som skoler, kultur- og uddan Rekreative ruter nelsesinstitutioner, større erhvervsområder, sportsanlæg og trafikterminaler kødstrup Framlev Vindskov tormos Det samlede hovedrutenet er mest fintmasket i de centrale bydele og opbygningen afspejler, at Baskær v rejsemål og cyklister stiger, jo tættere antallet k oaf man kommer på det centralebor Århus. Længere um ude forbinder hovedrutenettet oplandsbyerne med hinanden. Via radialer er der sikret adgang til city fra alle større bysamfund. Klassificeringen er som nævnt hovedgrundlaget for prioriteringen af den fremtidige indsats - primære ruter er således højere priorimundelstrup terede end sekundære. Mollerup k ov kejby ng Desuden har strækninger tæt på de centrale bydele højest prioritet. Herved sikres, at indsatsenmun sker delstrup tby. der, hvor cykelpotentialet skønnes at være størst. Nye hovedruter Kasted i ed Vejlby ø G Tilst Brendstrup Lillering 6 nye hovedruter udgør en væsentlig del af indsatsen Lystrup Lisbjerg 10 KM Lillering kejby - Lisbjerg ruten k o v o kæring Vejlby-Lystrup ruten Harlev Planlagt vådområde (Egå Engsø) Yderup I takt med at biltrafikken stiger, bliver det stadig mere problematisk at tilgodese cyklisterne udelukkende ved cykelstilyngby anlæg langs større biltrafikveje. Med øget trængsel følger nemlig også utryghed hos mange cyklister og dermed et behov for mere frede15 KM lige cykelruter. Brendstrup kov True Riis kov True kov Tå str din g ø Tilst Hasle Brabrand Ge tormos e GRENÅVEJ 5 KM VF DER RAN. -M AN VIB Bra Gellerup bra sø Eng Årslev kov nd Åby ø tavtrup Havre kov Viby Ruterne forløber i kilerne mellem de store indfaldsveje, så cyklisterne så vidt muligt undgår de store trafikveje - og alle har udgangspunkt ikun Cykelringen i nerup city. Enkelte ruter er helt nye, mens andre i Koleksisterer t begrænset omfang i dag. ÅRHU BEJ Edslev Knude Brabra nd ø Engsø EJ R BO GV R DE K AN Rekreativ forbindelse Mindeparken Marselisborg Lemming Marselisborg Holme IA N Højbjerg CH Hasselager ruten RIN Kattrup GVE J Y D Holme ruten Hasselager Blommehaven 5 KM RI T Kolt kåde X VE J Bering Ballehage kov Edslev Viby balle EJ Åbyhøj tavtrup torskov GV ILKEBORGV Årslev Århus Gjellerup J VE Hasle OR Brabrand J D LU PA Brabrand Nord ruten Åbyhøj Cykelhandlingsplanen indeholder derfor yderligere seks forbindelser slev tby. til Orm byen med nogle af de samme egenskaber. Der er Ormsledirekte tale om både hurtige, v og sikre stiforbindelser med Åbo rekreative kvaliteter. Risskov ø Tåstrup I Århus Kommune er Risskov- og Bra- Årslev brandstien gode eksempler på fredelige cykelruter med både trafikale og rekreative værdier. kibby Gammel Harlev up Egå Vejlby Tilst ruten Ris Trige Hjortshøj Hasselager let Tranbjerg kov kåde Bakker 6 Århus Cykelby - nye ambitioner for fremtidens by ODDERVEJ Tranbjerg Tranbjerg Jegstrup Holme Bjerge Ørnereden østerhøj Århus Cykelby - nye ambitioner for fremtidens by 7

5 det videre arbejde det videre arbejde 70 mio. kroner skal kickstarte indsatsen kampagner skal udbrede kendskabet Byrådet har samlet afsat knap 70 mio. kr. frem til 2012 år til realisering af dele af cykelhandlingsplanen. Udover selve Cykelhandlingsplanen er der derudover vedtaget en plan for udmøntning af de afsatte midler - i overensstemmelse med cykelhandlingsplanens initiativer og prioriteringsprincipper. Med realisering af disse projekter i de kommende år vil der for alvor blive taget hul på en styrkelse af cykeltrafikken i Århus. I 2009/2010 vil indsatsen især dreje sig om en forbedring af cykelparkeringsforholdene og andre faciliteter i Århus midtby - samt forbedret vedligehold af stianlæg. Udover de egentlige anlægsprojekter vil Århus gennem kampagner og events i 2009 blive lanceret som Århus Cykelby - en titel, der forpligter, og som vil være en fællesnævner for projekter, kampagner og design af byinventar for den kommende periode. I de kommende år vil følgende projekter blive realiseret: Forbedret cykelparkering og oprydning omkring banegården og andre centrale dele af Århus midtby Projekter der skal forbedre fremkommelighed for cyklister i de centrale bydele Forsøg med reduktion af uheld mellem cyklister og højresvingende lastbiler ærlig sortpletudpegning og uheldsbekæmpelse af cykeluheld Udbygning med en række stianlæg indenfor Ringgaden Tiltag til forbedring af kombinationsrejser mellem cykel og kollektiv trafik Opgradering af drift og vedligehold af cykelstier og cykelruter Udarbejdelse af et cykelregnskab Etablering af en Århus Cykelby hjemmeside fordele ved at cykle Århus Cykelby arbejder målrettet på at gøre Århus til en cykelby i verdensklasse. Det ambitiøse mål kræver dialog mellem cyklisterne og Århus Cykelby. Derfor har kommunen søsat en storstilet kampagne, som skal fange opmærksomheden - både hos de, der allerede cykler, og hos de borgere, som vi gerne vil flytte til et miljøvenligt, sundhedsfremmende og ressourcebesparende transportmiddel. Allerede populært Trafiktællinger fra 2008 bekræfter, at der allerede er rigtig mange cyklister i Århus. Frederiks Allé har således cyklister pr. døgn, mens Vester Allé har og de Mezas Vej og Nørrebrogade hver cyklister. tår det til Århus Cykelby, kommer fremtiden til at byde på endnu flere. Der er lutter fordele ved at fremme cyklisme. Det nedbringer CO2-udslippet, letter trafikken i bykernen, og så er det desuden en nyttig måde at få dækket det daglige motionsbehov fordele Århus Cykelbys slogan hedder 8000 fordele ved at cykle med tydelig henvisning til områdets postnummer. Kampagnen lanceres bl.a. via billboards, bannere og plakater ved busstoppesteder og bag på busserne. Men for at komme i direkte dialog med cyklisterne har Århus Cykelby også taget nye medier i brug - der er oprettet en Facebook-gruppe, egen YouTube-kanal, en Twitter-profil og en blog. Desuden indeholder kampagnen en række events, hvor der blandt andet vil blive uddelt informationsmateriale, sadelovertræk og vand til cyklisterne på cykelstierne, mens cykelhandlerne uddeler gratis ringeklokker med Århus Cykelbys logo. Borgerne med hele vejen Udover at skabe muligheder for dialog med cyklisterne i årene frem har udpegede cykelambassadører og andre interessenter deltaget direkte i udviklingen af kampagnen. I det hele taget er intentionen, at Århus Cykelby skal være borgernes projekt. Derfor vil borgerne løbende blive inddraget og deres mening om forskellige emner undersøgt. Hjemmeside En særlig hjemmeside for projektet vil de kommende år være omdrejningspunktetet for aktiviteter og formidling af information mellem kommunen og borgerne. Hjemmesiden kan besøges på ærlig sortpletudpegning Århus Kommune har i forbindelse med udpegningen af særligt uheldsbelastede kryds for cyklister - de såkaldte sorte pletter - for første gang anvendt skadestuedata som supplement til de politiregistrerede uheldsdata. Resultatet af den nye kortlægning viser et markant anderledes uheldskort med nogle sorte pletter, der er endnu mørkere end de sorte pletter, som tidligere er udpeget. Udpegningen af sorte pletter på landets vejnet er en meget vigtig del af det lokale trafiksikkerhedsarbejde. Men gennem årene er der flere gange blevet stillet spørgsmålstegn ved, om det er de rigtige sorte pletter, som udpeges, når man kun har adgang til de politiregistrerede uheld. Især når det gælder cyklistuheldene, er det en kendsgerning, at kun et fåtal af ulykkerne kommer til Politiets kendskab FORDELE VED AT CYKLE 8000 FORDELE VED AT CYKLE Århus sygehus er et af de få steder i landet, hvor der over en længere årrække er kørt forsøg med registrering af trafikuheld på skadestuen. Her er alle data omkring trafikuheld siden august 2006 blevet registrerede. om et led i en særlig sortpletudpegning for cyklister i forbindelse med udmøntningen af Cykelhandlingsplanen, har Århus Kommune i 2009 valgt at benytte de foreliggende data fra de 2½ års skadestueregistrering som et supplement til de politiregistrerede uheld. Formålet med at nærstudere skadestuedata er at opnå et mere retvisende billede af de sorte pletter med cyklister involveret i kommunen og derved få et bedre grundlag for at prioritere kommunens kommende uheldsforebyggende indsats. Den nye sortpletudpegning for cyklister har samlet set resulteret i udpegningen af 75 sorte pletter. Til sammenligning ville en udpegning baseret på Politiets registreringer alene kun have resulteret i udpegningen af 24 sorte pletter. Analysen viser med al tydelighed, at skadestuedata i forbindelse med bekæmpelsen af cyklistuheld er et uundværligt stykke værktøj. Derfor har kommunen valgt selv at finansiere dele af den forsatte registrering af trafikuheld på Århus sygehus, indtil der kommer et landsdækkende system. Især eneuheld blandt cyklister udgør en meget stor del af de foruroligende tal, og cyklisterne kan åbenbart ofte selv rejse sig efter et uheld og transportere sig til skadestuen uden at indblande politiet. En efterfølgende analyse af de uhelds-belastede lokaliteter skal nu afgøre den kommende tids indsats for at bekæmpe de sorte pletter. FORDEL NR 819 : FæLLEKAB OG nærvær Der er mange århusianere, der cykler - og det er der tusindvis af gode grunde til. Du kender sikkert en masse af dem, og da vi er i fuld gang med at gøre byen endnu mere attraktiv for cyklisterne, vil vi gerne høre fra dig. På kan du fortælle, hvad der får dig til at springe i sadlen - så vi sammen kan gøre Århus til en bedre cykelby. FORDEL NR : TæT på KuLTuREn Der er mange århusianere, der cykler - og det er der tusindvis af gode grunde til. Du kender sikkert en masse af dem, og da vi er i fuld gang med at gøre byen endnu mere attraktiv for cyklisterne, vil vi gerne høre fra dig. På kan du fortælle, hvad der får dig til at springe i sadlen - så vi sammen kan gøre Århus til en bedre cykelby. for mere information 8000 fordele ved at cykle 8000 fordele ved at cykle 8 Århus Cykelby - nye ambitioner for fremtidens by Århus Cykelby - nye ambitioner for fremtidens by 9

6 Et eksmpel på formidling af århus Cykelby et eksempel på formidling af århus cykelby Et eksempel på en konkret kampagneaktivitet Forskellige kampagner - forskellige målgrupper I forbindelse med udrulningen af kampagneaktiviteter vil der blive sat fokus på følgende hovedmålgrupper måbørn kolebørn Transport til og fra arbejde Cyklen i byen ikkerhed For mange børn transporteres i bil For mange forældre vælger bevidst at transportere deres børn rundt i bil i stedet for at cykle sammen med dem, fordi de mener, at det for farligt for børnene at færdes i trafikken. Men det er ikke en entydig klog beslutning. For når selv de helt korte ture bliver løst i bil, er der mange børn, der ikke får træning i at færdes i trafikken. Det gør dem til usikre cyklister, når de bliver teenagere og gerne vil stå på egne ben. Fra leg til læring Århus Cykelby vil derfor ud fra tesen om, at den, der starter sin cykelkarriere tidligt, bliver en sikker cyklist, slå et slag for, at de helt små cyklister får sunde transportvaner så tidligt som muligt. Derfor har cykelglade børn i Århus fået en maskot, Cykelfanten. Han skal i de kommende år inspirere århusianske børn og forældre til at lege med cyklen. Vi er ikke helt sikre på, hvor han kommer fra. Men det er også lige meget, for han er bare alle tiders, som han er. Altid glad - og meget legesyg. At cykle er det bedste han ved, og han træner og leger med cyklen hver dag. Og leg på cykel er en god måde at blive fortrolig med cyklen og en fantastisk måde at bevæge sig på. Og selv om 3-4 årige børn er for små til at færdes i trafikken, kan tidlig cykling i bilfrie områder være med til at give nogle gode cykelvaner, der kan udvikle sig til gode transportvaner senere i livet. Cykelsjov for de helt små i Århus Derfor kick-startede Århus Cykelby også sit kampagnearbejde med en løbecykeldag, hvor 3-4-årige børn fik mulighed for at prøve kræfter med en løbecykel på en særligt opstillet manøvrebane foran Hovedbiblioteket i Århus. Løbecykler har den fordel frem for cykler med støttehjul, at børnene træner balancen og får en god fornemmelse for cyklens muligheder. Løbecykelevent til alle Løbecykelkonceptet bliver i fremtiden udrullet på alle børnehaver i Århus Kommune. Instruktører læsset med løbecykler, cykelhjelme og kegler vil på skift besøge institutionerne og tilbyde alle børn at prøve kræfter med manøvrebanen og løbecyklerne. 10 Århus Cykelby - nye ambitioner for fremtidens by Århus Cykelby - nye ambitioner for fremtidens by 11

7 Århus Cykelby Der er tusindvis af gode grunde til, at Århus Kommune ønsker at være en god cykelby. De tre vigtigste er dog, at cyklen er en sund og bæredygtig transportform, som bidrager til at mindske trængsel i byen. undhed Århus skal være en sikker, tryg og sund by. Der skal blandt andet være gode muligheder for at bevæge sig i det offentlige rum og for at dyrke motion og idræt. Dette kan eksempelvis ske via et trafiksystem, der gør cykelturen frem for bilturen til det nemme og sunde valg. elv om det ikke er ufarligt at cykle, er det populært sagt 10 gange så sundt at cykle, som det er farligt - hvis det handler om at leve godt og længe. Klima Århus Kommune ønsker at blive CO2-neutral inden Klimavisionen er konkretiseret i en klimastrategi, der bl.a. fastlægger, at Århus Kommunes infrastruktur skal sikre optimale forhold for cyklisterne, og at Århus Kommune bliver kendt som en international cykelby. Trængsel Der bliver flere og flere biler på vejene i Århus - og det skaber kø og trængsel. Ved at fremme brugen af cyklen som transportmiddel, får vi færre biler i byen og mere plads til mennesker. Denne folder har til hensigt at informere om bagrunden for Århus Cykelby samt kaste lys over et udvalg af projekter, der vil blive lanceret de kommende år i forbindelse med projektet. Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til: Århus Kommune Århus Cykelby Civilingeniør Pablo Celis Grøndalsvej Viby Telefon: pace@aarhus.dk Web: