Ændringer til virksomhedsskatteordningen 2. Pensionsmuligheder for selvstændige erhvervsdrivende 5. Kort om biler og selvstændige erhvervsdrivende 7

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ændringer til virksomhedsskatteordningen 2. Pensionsmuligheder for selvstændige erhvervsdrivende 5. Kort om biler og selvstændige erhvervsdrivende 7"

Transkript

1 Siden den 14. august 2012 har der været alvorlige skattemæssige konsekvenser ved, at selskaber yder lån til hovedaktionærer eller stiller sikkerhed for disses forpligtelser. Artiklen giver svar på nogle af de vigtigste spørgsmål, der knytter sig til reglerne på området. 5 Ændringer til virksomhedsskatteordningen 2 Artiklen gennemgår de særlige pensionsordninger, der gælder for selvstændige erhvervsdrivende. Den nye selskabsform medarbejderinvesteringsselskaber (MS) 3 Beregning af feriegodtgørelse ved ansættelsesforholdets ophør 4 Pensionsmuligheder for selvstændige erhvervsdrivende 5 Aktionærlån 6 Kort om biler og selvstændige erhvervsdrivende 7 Vi noterer at... 8 Hurup Tlf Nykøbing Mors Tlf Nørresundby Tlf Skive Tlf Struer Tlf Thisted Tlf

2 2 Ændringer til virksomhedsskatteordningen Af Erik Høegh, tax partner Folketinget har den 9. september 2014 vedtaget lovforslag til ændringer af virksomhedsskatteordningen. Ændringerne får virkning fa 11. juni 2014, hvorfor den næringsdrivende, som eventuelt omfattes af de nye regler, allerede nu bør overveje mulighederne for tiltag. Ændringerne fremkommer under hensyn til, at regeringen er blevet opmærksom på, at nogle erhvervsdrivende bruger virksomhedsordningen i strid med ordningens formål. Ordningen har til hensigt at sikre, at selvstændige opnår fuld fradragsværdi for erhvervsmæssige renteudgifter, at de har mulighed for at foretage en udjævning af svingende indkomster, og at de har mulighed for at spare op til en foreløbig lav skat med henblik på at konsolidere virksomheden. Virksomhedsordningen er imidlertid blevet benyttet af nogle til at minimere skattebetalingen, således at privatforbrug kan finansieres med midler, hvor der kun er betalt virksomhedsskat, som på nuværende tidspunkt udgør 24,5 %. Følgende ændringer foretages: Negativ indskudskonto Selvstændige erhvervsdrivende kan fremover kun spare op i virksomhedsordningen, hvis indskudskontoen er nul eller positiv. Så længe indskudskontoen er negativ, vil overskud skulle beskattes som personlig indkomst og/eller kapitalindkomst. Ændringen har virkning for overskud erhvervet fra og med 11. juni Virksomhedsejere, som rammes af forbuddet mod opsparing, har for indkomståret 2014 valgfrihed mellem at udarbejde en delårsopgørelse eller at fordele årets resultat forholdsmæssigt, når resultatet før og efter den 11. juni 2014 skal opgøres. For virksomhedsejere, som har skattemæssigt underskud, vil der stadig være adgang til at modregne dette i tidligere års opsparet overskud, selvom indskudskontoen er negativ. Ægtefællesuccession ved hel eller delvis virksomhedsoverdragelse mellem ægtefæller vil ikke kunne ske, medmindre overdragerens eventuelle negative indskudskonto er udlignet inden overdragelsen. Rentekorrektionssats Rentekorrektion forhøjes effektivt med 3 procentpoint med henblik på at eliminere den skattemæssige besparelse, som selvstændige kan opnå ved at placere private renteudgifter i virksomhedsskatteordningen. Ændringen har virkning fra og med indkomståret Sikkerhedsstillelse i virksomhedens aktiver for privat gæld Hvis aktiver, der indgår i virksomhedsordningen, fremover stilles til sikkerhed for gæld, der ikke indgår i virksomhedsordningen, anses et tilsvarende beløb for hævet fra virksomhedsordningen. Denne ændring får virkning for sikkerhedsstillelser, der foretages fra og med den 11. juni Herefter anses laveste beløb af enten gældens kursværdi eller sikkerhedsstillelsens størrelse (aktivets handelsværdi) for overført til den skattepligtige. Beløbet overføres udenfor den almindelige hæverækkefølge ved at beløbet tillægges virksomhedens resultat og samtidig anses for hævet. Der vil således altid ske beskatning. Beskatning sker ligeledes, hvis en sikkerhedsstillelse med aktiver i virksomheden for privat gæld udenfor virksomhedsordningen pr. 10. juni 2014 efterfølgende forhøjes. Det vil dog kun være et beløb svarende til forhøjelsen, der beskattes. Følgende sikkerhedsstillelser i virksomhedens aktiver udløser dog ikke beskatning: Sikkerhed for gæld udenfor virksomhedsordningen, hvis sikkerheden stilles som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition, der tjener et forretningsmæssigt formål for virksomheden. Sikkerhed for gæld udenfor virksomhedsordningen med pant i blandet benyttet ejendom, forudsat at gælden ikke overstiger værdien af den del af ejendommen, der tjener til bolig for ejeren. Sikkerhedsstillelser etableret fra og med den 11. juni 2014 til og med den 31. december 2017 i det omfang disse afløser en sikkerhedsstillelse, der eksisterede den 10. juni 2014, og beløbsmæssigt ikke overstiger denne. Såfremt der den 10. juni 2014 var sikkerhedsstillelse i virksomhedens aktiver for gæld udenfor virksomhedsordningen, får dette kun konsekvenser for ejeren, hvis sikkerhedsstillelsen ikke er afviklet inden den 1. januar Er denne sikkerhedsstillelse ikke afviklet inden den 1. januar 2018, suspenderes muligheden for opsparing i virksomhedsordningen fra 1. januar Herudover vil eventuelt opsparet overskud i perioden fra og med 11. juni 2014 til og med 31. december 2017 komme til beskatning i Eksempel på sikkerhedsstillelse Den 1. oktober 2014 stilles der sikkerhed for en nyoprettet privat kassekredit med trækningsret på kr. med et aktiv i virksomhedsordningen, der har en handelsværdi på kr. Fra den 1. oktober til den 31. december 2014 er det største samlede træk, der er sket på kassekreditten kr. Virksomhedens resultat er opgjort til kr. Den skattepligtige bliver ikke beskattet af selve trækningsretten, men kun af det største samlede træk, der er sket, her kr. Det laveste af beløbene, enten lånets kursværdi eller sikkerhedsstillelsens størrelse, dvs kr. tillægges virksomhedens resultat for 2014 (det vil sige det skattepligtige resultat bliver kr kr. = kr.), og hvis hele overskuddet er hævet anses for hævet. 2. Eksempel på sikkerhedsstillelse En skattepligtig har før den 10. juni 2014 stillet virksomhedspant (værdi kr.) for en privat gæld udenfor virksomhedsordningen på kr. Den 1. december 2014 tilføres virksomheden yderligere værdi i form af et nyt aktiv til en værdi på kr. Da den skattepligtige således har forøget sin sikkerhedsstillelse med virksomhedens aktiver med kr. efter den 10. juni 2014, skal virksomhedens resultat for 2014 tillægges kr., hvilket beløb samtidig anses for hævet.

3 3 Overgangsregler For selvstændige, der den 11. juni 2014 anvender virksomhedsordningen, og som allerede har stillet virksomhedens aktiver til sikkerhed for gæld, der ikke indgår i ordningen, eller har en negativ indskudskonto, suspenderes muligheden for at spare op i ordningen. Det gælder dog kun, hvis den numeriske værdi af en negativ saldo på indskudskontoen, såvel primo som ultimo indkomståret tillagt en eventuel sikkerhedsstillelse den 10. juni 2014, overstiger kr. Det vil dog ikke være muligt at spare overskud op i virksomhedsordningen i indkomstår, hvor saldoen på indskudskontoen bliver negativ, eller en negativ saldo forøges (selv om bagatelgrænsen er opfyldt). Omgørelse af indkomstansættelsen for indkomståret 2013 Skattepligtige, der bliver ramt af indgrebet, kan frem til og med den 31. marts 2015 omgøre valg af visse selvangivne oplysninger vedrørende virksomhedsordningen for indkomståret Følgende skattepligtige kan anmode om omgørelse: Virksomhedsejere, der grundet negativ indskudskonto ikke kan foretage opsparing af virksomhedens overskud, eller som har stillet aktiver i virksomhedsordningen til sikkerhed for privat gæld udenfor virksomhedsordningen den 10. juni 2014, og som ikke er omfattet af bagatelgrænsen på kr. Følgende selvangivne oplysninger kan omgøres: Overførsel af finansielle aktiver og passiver og indskud. Beløb der er bogført på mellemregningskontoen. Mulighed for ekstraordinær nulstilling af indskudskontoen ved start for anvendelse af virksomhedsordningen, hvis en sådan nulstilling kunne være foretaget, men af en eller anden årsag ikke er sket. Den nye selskabsform medarbejderinvesteringsselskaber (MS) Af Christian Grønlund Nielsen, advokat, Effekt Advokatfirma Regeringen har fremsat forslag om at indføre en ny selskabsform medarbejderinvesteringsselskaber der skal gøre det muligt for medarbejderne i en virksomhed at investere en del af deres (brutto)løn i eller til gavn for virksomheden. Lovforslaget forventes vedtaget inden udgangen af Den nye selskabsform, der foreløbig indføres som en 3-årig forsøgsordning, er en del af regeringens vækstplan, og har bl.a. til formål at forhindre tab af arbejdspladser. Selskabsformen kan principielt anvendes af alle virksomheder, men vil i praksis primært være relevant for store virksomheder. Et medarbejderinvesteringsselskab (MS) etableres på baggrund af en aftale mellem den enkelte virksomhed og dens medarbejdere. Det er i lovforslaget forudsat, at alle virksomhedens medarbejdere deltager i selskabet, og det er således i udgangspunktet ikke muligt at oprette et MS for eksempelvis en gruppe af virksomhedens nøglemedarbejdere. MS et skal konkret have til formål at investere i eller yde lån til gavn for modernisering og udvikling af den virksomhed, som medarbejderne er ansat i. Dette vil typisk ske i form af investering mv. i virksomheden selv, men kan også omfatte virksomhedens leverandører eller kunder (forudsat at dette sker af hensyn til arbejdsgivervirksomheden). MS et skal have to typer af selskabsdeltagere: Virksomhedsdeltageren, som skal være et A/S eller ApS stiftet og ejet af virksomheden, som medarbejderne er ansat i. Virksomhedsdeltageren hæfter personligt og ubegrænset for MS ets forpligtelser. Medarbejderdeltagerne (de enkelte medar- bejdere), der hver især ejer en forholdsmæssig ejerandel af MS et, svarende til den enkeltes indskud. Medarbejderne hæfter alene med deres indskud. Medarbejdernes indskud i MS et sker i løbet af en i forvejen fastlagt periode (indbetalingsperioden), der maksimalt kan udgøre 5 år. Det er ligeledes en betingelse, at både indskuddene og afkastet af investeringerne skal forblive i MS et i en periode (bindingsperioden), som skal udgøre minimum 3 år. En medarbejder, der fratræder i løbet af bindingsperioden, vil således som udgangspunkt fortsat være deltager i MS et med hensyn til de indskud, der allerede er foretaget, men omvendt naturligvis ikke have pligt til at foretage yderligere indskud. Ved udløbet af bindingsperioden tilbagebetaler MS et den enkelte medarbejders indskud, samt en forholdsmæssig andel af det investeringsafkast, som er optjent i perioden. De nærmere vilkår for medarbejdernes indskud, herunder indskuds- og bindingsperiodens længde samt vilkårene for tilbagebetaling af indskud, beror på aftalen mellem virksomheden og medarbejderne, og optages i MS ets vedtægter. Skattemæssigt vil et MS være sidestillet med et A/S eller ApS, dvs. at det afkast, der optjenes i MS et løbende beskattes hos MS et (pt. med 24,5 %). Medarbejdernes indskud i MS et vil omvendt ikke være skattepligtige for selskabet. For medarbejderne er det, som anført indledningsvis, hensigten, at indskuddene i MS et kan ske med bruttolønmidler. Den del af lønnen, der anvendes til indskud i MS et, er således ikke indkomstskattepligtig for medarbejderne. Skattefriheden er dog begrænset til, at den enkelte medarbejder maksimalt kan foretage indskud svarende til 7,5 % af den samlede årsløn eller kr årligt. Et eventuelt indskud herudover vil ske med beskattede midler. Skattefriheden i forhold til indskuddene modsvares af, at betalinger som medarbejderne modtager fra MS et og/eller den avance på ejerandelen, som medarbejderne måtte få, beskattes som personlig indkomst (med indtil 52 %). Medarbejderne opnår således ikke en skattebesparelse som sådan, men alene den fordel der ligger i, at beskatningen udskydes til det tidspunkt, hvor indskuddet tilbagebetales fra MS et. Som det fremgår af ovenstående, vil etablering af et MS være forbundet med en del administration (og omkostninger), ligesom medarbejdernes mulighed for at foretage indskud er relativt begrænset. Det må således forventes, at MS et i praksis alene vil være relevant for forholdsvis store virksomheder med mange medarbejdere.

4 4 Beregning af feriegodtgørelse ved ansættelsesforholdets ophør Af Catrine Søndergaard Byrne og Majse Jarlov, advokater, Rønne & Lundgren Fortsættelse af artikel om beregning af feriepenge fra sidste nummer af RevisorPosten. Beregning af feriegodtgørelse ved ansættelsesforholdets ophør Ret til feriegodtgørelse Er lønmodtageren berettiget til ferie med løn samt ferietillæg, skal der ved fratræden beregnes og indbetales feriegodtgørelse til Feriekonto til brug for den ferie, som lønmodtageren kan afvikle hos en ny arbejdsgiver. Lønmodtageren har således ret til feriegodtgørelse for den ferie, som lønmodtageren har optjent, men ikke afviklet før fratræden. Dette afhænger af de konkrete omstændigheder i forbindelse med fratræden og særligt tidspunktet for fratræden. Afhængig af opsigelsesvarslets længde eller konkret aftale herom kan arbejdsgiveren pålægge lønmodtageren at afvikle al eller en del af ferien, som skal afvikles i det ferieår, hvori lønmodtageren fratræder. Parterne kan også aftale, at al eller dele af ferien skal afvikles i opsigelsesvarslet. I henhold til ny retspraksis fra Sø- og Handelsretten kan fravigelse af ferielovens varslingsregler ske allerede i ansættelseskontrakten. Dommen er dog anket. Feriegodtgørelsen ved fratræden kan også hidrøre fra et tidligere optjeningsår, såfremt parterne har aftalt at overføre ferie fra et tidligere ferieår. Lønmodtageren har ikke ved fratræden ret til ikke-betalt ferietillæg. Er ferietillægget allerede betalt for hele ferieåret, kan en forholdsmæssig del svarende til den ikke-afholdte ferie ikke kræves tilbage jf. artiklen bragt i forrige nummer af RevisorPosten, Beregning af feriegodtgørelse Feriegodtgørelsen skal beregnes af vederlaget for arbejde udført i optjeningsåret. Vederlagsbegrebet omfatter både vederlag i penge og tillige andre indkomstskattepligtige ydelser, som lønmodtageren har krav på i kraft af sin ansættelse, eksempelvis den skattemæssige værdi af fri bil og telefon eller kost og logi. Derudover indgår lønmodtagerens eget bidrag til pensionsordninger, ATP og arbejdsmarkedsbidrag i beregningsgrundlaget. Afgørende for, om også andre ydelser indgår i beregningsgrundlaget er, om ydelsen indgår som vederlag for arbejde under ansættelsen. Der skal derfor ikke beregnes feriegodtgørelse af en fratrædelsesgodtgørelse, en godtgørelse for usaglig afsked efter funktionærlovens 2 b eller en kompensation for en konkurrenceklausul, som udbetales efter ansættelsesforholdets ophør. Bonus vil i langt de fleste situationer udgøre vederlag for arbejde og dermed være omfattet af ferielovens vederlagsbegreb, hvoraf der skal beregnes feriegodtgørelse. Når den ferieberettigede løn er beregnet, skal der fratrækkes den løn inkl. ferietillæg, som er udbetalt under ferie afholdt i optjeningsåret. Fradraget udgør for lønmodtagere med en arbejdsuge på 5 dage 4,8 % af månedslønnen pr. feriedag. Har lønmodtageren en arbejdsuge på 6 dage, er fradraget på 4 % af månedslønnen pr. feriedag Feriegodtgørelse beregnes herefter med 12,5 % af løn for indeværende optjeningsår og det tidligere optjeningsår, i det omfang lønmodtagen ikke har afviklet de optjente feriedage inden fratræden. På kan man via feriepengeberegneren beregne tilgodehavende feriegodtgørelse for den enkelte lønmodtager. Har lønmodtageren ikke haft den samme månedsløn i hele optjeningsåret, skal der formentlig foretages flere beregninger. Udbetaling af feriegodtgørelse ved fratræden Feriegodtgørelse skal som alt overvejende udgangspunkt indbetales til FerieKonto. Feriegodtgørelse kan alene udbetales kontant til lønmodtageren i følgende situationer: Feriegodtgørelsen udgør kr. 500 eller mindre efter fradrag af skat og arbejdsmarkedsbidrag, Lønmodtageren er afskåret fra at holde ferie grundet lovlig feriehindring eller alders- eller helbredsbetinget fratræden, Lønmodtageren fraflytter det danske arbejdsmarked, Lønmodtageren har kun afviklet 20 feriedage i ferieåret. Betaling af feriegodtgørelsen forfalder på fratrædelsestidspunktet, og arbejdsgiveren skal afregne beløbet over for FerieKonto senest 10 dage efter fratrædelsen. Krav om feriegodtgørelse forældes fremover den 15. maj efter udløb af det ferieår, hvor ferien skulle være afholdt. For at forhindre at kravet forældes, skal lønmodtageren senest den 15. maj bede om eller rykke for feriepengene. Selv om kravet er forældet, er arbejdsgiveren fortsat forpligtet til at afregne beløbet over for FerieKonto, idet pengene tilfalder Feriefonden. Feriepengeforpligtelse ved virksomhedsoverdragelse som led i offentlig udlicitering Virksomhedsoverdragelsesloven fastsætter bestemmelser til beskyttelse af lønmodtagere, når en virksomhed eller en del heraf overdrages med den konsekvens, at lønmodtageren får en ny arbejdsgiver. Ved en offentlig myndigheds første udlicitering af en tjenesteydelseskontrakt som eksempelvis transportopgaver, rengøringskontrakter samt drift af hjælpemiddeldepot, kantiner og køkkener er det ofte et vilkår, at den nye leverandør overtager driftsmateriel som f.eks. lastbiler, bygninger og hjælpemidler m.v., hvorved en del af virksomheden overdrages til den nye leverandør. Der stilles endvidere ofte det krav, at den nye leverandør er forpligtet til at overtage de lønmodtagere, som hidtil har været beskæftiget med den udbudte opgave. Ved en fornyet udlicitering kan det tillige være et krav, at der sker en overdragelse af såvel driftsmateriel som lønmodtagere fra den eksisterende leverandør til den fremtidige leverandør. Konsekvensen af, at virksomhedsoverdragelsesloven finder anvendelse er, at den nye leverandør indtræder i samtlige individuelle rettigheder og forpligtelser i forhold til de lønmodtagere, som er ansat på overdragelsestidspunktet, og som overdrages til den nye leverandør. Den nye leverandør hæfter dermed for alle krav og lønmodtagerens individuelle rettigheder, uanset om rettighed følger af en individuel aftale eller en kollektiv overenskomst, og uanset om krav er opstået før eller efter overdragelsen. Den nye leverandør er derfor forpligtet til at udbetale løn under feriens afholdelse inklusive krav på ferietillæg. Når virksomhedsoverdragelsesloven finder anvendelse i forbindelse med et udbud, er ordregiver forpligtet til at stille de relevante oplysninger om medarbejdernes ansættelsesforhold til rådighed for tilbudsgiverne som en del af udbudsmaterialet. Tilbudsgiveren skal i sit tilbud medregne de omkostninger, der følger af virksomhedsoverdragelsesloven, herunder feriepengeforpligtelser. Med overtagelsesdagen som skæ-

5 5 ringstidspunkt udarbejdes en refusionsopgørelse, som bl.a. håndterer feriekrav. Der skal derfor ved overdragelsen tages stilling til både omfanget af optjent ferie og omfanget af afholdt ferie. Har de overdragne lønmodtagere krav på ferie med løn, refunderer overdrageren et beløb til den nye leverandør svarende til den feriepengegodtgørelse, lønmodtagerene ville have krav på i tilfælde af en fratræden. Eksempel på beregning af feriegodtgørelse for løbende optjeningsår Lønmodtageren fratræder den 31. juli 2014 og har efter 7 måneders beskæftigelse optjent feriegodtgørelse svarende til 14,56 feriedage (2,08 x 7) til brug i ferieåret 2015/2016. Arbejdsgiveren har ved ferieårets start den 1. maj 2014 udbetalt ferietillæg med 1 % af den ferieberettigede løn i Optjeningsåret ferieåret 2015/2016 kr. A-indkomst i 7 måneder á kr inkl. eget ATP, AM-bidrag og ferietillæg (7 x = ferietillæg 1 % af ) - løn under ferie 27 dage i kalenderår 2014 (4,8 % x 27 x ) Elektroniske beregningsprogrammer til brug for beregning af feriepenge til fratrådte funktionærer findes blandt andet på samt på Styrelsen for arbejdsmarked og rekrutterings hjemmeside, Det bemærkes, at de elektroniske beregningsmodeller alene kan benyttes, når lønmodtageren har haft den samme månedsløn i hele optjeningsåret. - udbetalt ferietillæg i maj 2014 (1 % af ferieberettigede løn i 2013) Ferieberettiget løn i 2013 (beregningsgrundlag) ,5 % af beregningsgrundlaget arbejdsmarkedsbidrag ( 8%) 948 Feriegodtgørelse til beskatning Fradrag 50 % skat Feriegodtgørelse netto til 14,56 dage (indbetales til FerieKonto) Pensionsmuligheder for selvstændige erhvervsdrivende Af Otto Sommer, cand.jur., skattekonsulent For selvstændige erhvervsdrivende findes to fordelagtige pensionsordninger, der er etableret for at imødekomme de særlige behov, som denne erhvervsgruppe har. Det drejer sig om henholdsvis den såkaldte 30 %-ordning og ophørspension. 30 %-ordningen: I modsætning til den typiske lønmodtager kan den selvstændige erhvervsdrivendes aflønning og opsparingsmuligheder variere meget fra år til år. Selvstændige erhvervsdrivende har derfor i en årrække haft mulighed for at opspare op til 30 % af virksomhedens overskud (før renter) på en ratepension med fuld fradragsværdi. Et overskud på kr vil således berettige til et indskud på en ratepension på kr , hvilket beløb skal ses i sammenhæng med de kr (2014), som en lønmodtager har mulighed for at indskyde. Har den selvstændige erhvervsdrivende underskud året efter, vil der ikke være noget at indsætte på ratepensionen i modsætning til lønmodtageren, der igen vil kunne indsætte kr Der er ej heller noget lovkrav herom, hvilket er et af ordningens særlige kendetegn. Indskuddet skal foretages inden den 31. december i året. Da der på dette tidspunkt kun sjældent er fuldt overblik over overskuddets størrelse, vil der kunne indsættes et skønsmæssigt beløb. Viser det sig, når årsregnskabet foreligger, at der er indsat et for stort beløb, kan det overskydende beløb blot hæves uden skattemæssige konsekvenser. Indskuddet på ratepensionsordningen vil kunne placeres i obligationer, investeringsfor- eningsbeviser og aktier, herunder også unoterede aktier. Investeringsmulighederne omfatter således også aktier i modsætning til, hvad der ville være tilfældet, hvis opsparingen fandt sted i virksomheden, beskattet efter virksomhedsskatteordningens regler. Udbetalingen sker i rater over mindst 10 år og beskattes som personlig indkomst, dog uden arbejdsmarkedsbidrag. Ved dødsfald inden udbetaling er påbegyndt, tilfalder ratepensionen den begunstigede enten udbetalt som et engangsbeløb fratrukket 40 % afgift og eventuelt boafgift, eller for ægtefælle/samlever og børn under 24 år i rater i den aftalte udbetalingsperiode. Ved udbetaling i rater sker beskatningen som personlig indkomst. I modsætning til opsparing i virksomheden, vil et indestående på en ratepension være kreditorbeskyttet. 30 %-ordningen ophører ved udgangen af 2014, så det er sidste udkald, hvis man som selvstændig erhvervsdrivende ønsker at benytte sig af ordningen Ophørspension: Personer, der på tidspunktet for virksomhedens afhændelse er fyldt 55 år, er fuldt skattepligtige til Danmark, har drevet virksomhed i en sam- menhængende periode på mindst 10 år inden for de sidste 15 år som personligt drevet virksomhed som hovedaktionær/-anpartshaver, som medarbejdende ægtefælle eller som efterlevende ægtefælle har mulighed for at indbetale på en ophørspension. Ved salg af virksomheden kan der på en ophørspension (livsvarig livrente eller ratepension) indskydes et beløb svarende til den skattepligtige avance, som salget udløser. Beløbet er dog maksimeret til kr (2014). Den sælgende virksomhedsejer vil opnå fradrag i den personlige indkomst i det indkomstår, hvori virksomheden sælges, såfremt indbetalingen sker inden den 1. juli i det efterfølgende indkomstår. Forudsætningen for at kunne indbetale på en ophørspension er, at den virksomhed, der sælges, ikke må have drevet passiv virksomhed som f.eks. investering i værdipapirer, ejendomsudlejning og anpartsinvestering. At virksomheden besidder en mindre værdipapirportefølje vil normalt ikke være nogen hindring, når blot denne ikke overstiger hverken 50 % af aktiverne eller 50 % af indtjeningen. Udbetalingerne fra en ophørspension beskattes som personlig indkomst, dog uden arbejdsmarkedsbidrag.

6 6 Aktionærlån Af Morten Breum-Leer og Torben Bagge, advokater, Advokatfirmaet Tommy V. Christiansen Siden den 14. august 2012 har der været alvorlige skattemæssige konsekvenser ved, at selskaber yder lån til hovedaktionærer eller stiller sikkerhed for disses forpligtelser. Siden den 14. august 2012 har der været alvorlige skattemæssige konsekvenser ved, at selskaber yder lån til hovedaktionærer eller stiller sikkerhed for disses forpligtelser. Disse relativt nye regler gælder alene for personer, der har bestemmende indflydelse over selskabet, hvilket vil sige, at de enten ejer mere end 50 % af selskabskapitalen eller råder over mere end 50 % af stemmerne. Ved opgørelsen af hvor mange aktier man ejer, eller hvor mange stemmer man råder over, skal aktier tilhørende nærtstående personer og selskaber også medregnes. De nye regler har rejst en lang række spørgsmål, men selvom der nu er gået mere end to år, siden lovforslaget blev fremsat, foreligger der i skrivende stund alene ganske få afgørelser på området og alene et udkast til styresignal, hvor SKAT angiver sin opfattelse af retstilstanden. Det har vist sig, at det ud fra en skattemæssig betragtning ofte vil være en dårlig ide for skatteyder at indfri aktionærlånet, selvom selskabsrettens regler kræver indfrielse af lånet. Mange hovedaktionærer befinder sig derfor med aktionærlånsreglerne i et limbo mellem skatteretten og selskabsretten. Yder et aktie-, anparts- eller iværksætterselskab lån til fysiske personer, der evt. sammen med nærtstående kontrollerer selskabet, herefter kaldet hovedaktionær, betragtes dette skattemæssigt som om beløbet er hævet uden tilbagebetalingspligt i selskabet. Tilsvarende gælder, hvis selskabet blot stiller sikkerhed for hovedaktionæren eller stiller midler til rådighed for hovedaktionæren. Med andre ord udløses der beskatning hos hovedaktionæren som udbytte eller som løn, hvis hovedaktionæren er ansat i selskabet. Beskatningen er endelig, og skattemæssigt er der ikke tale om et lån, hvorfor det ikke hjælper at tilbagebetale lånet til selskabet. Dog udløser en tilbagebetaling ikke i sig selv skat i selskabet. Man kan udtrykke det sådan, at der skatteretligt ikke eksisterer noget låneforhold. Særlig vanskelig bliver situationen for hovedaktionæren, da selskabsloven foreskriver, at ulovlige aktionærlån ubetinget skal tilbagebetales. Efter selskabsloven er der altså stadig tale om et låneforhold. Når hovedaktionæren derfor for at opfylde selskabslovens krav og evt. en deraf foranlediget henvendelse fra Erhvervsstyrelsen tilbagebetaler lånet, venter der fortsat en skatteregning, da beskatningen af aktionærlånet jo er endelig. Den hovedaktionær, der herefter hæver udbytte eller løn i selskabet for at kunne betale skatten af aktionærlånet, må følgelig se i øjnene, at et lån fra selskabet først udløser beskatning af lånet og dernæst beskatning af udbyttet eller lønnen hævet til at betale lånet tilbage. Et meget naturligt spørgsmål er derfor, om der er mulighed for at undgå denne form for dobbeltbeskatning. Der består som nævnt efter selskabsloven et ubetinget krav på, at aktionæren indfrir et ulovligt aktionærlån. Samtidig er det efter selskabsloven muligt at udlodde udbytte fra et selskab, såfremt betingelserne herfor er opfyldt. Navnlig er det en betingelse, at selskabet har fri egenkapital udover selskabskapitalen til at kunne udbetale udbyttet, ligesom udlodning af udbytte aldrig må medføre, at selskabets kapitalberedskab bliver utilstrækkeligt. Er disse hovedbetingelser opfyldt, kan et selskab både udlodde udbytte i form af kontanter og i form af andre aktiver end kontanter. Udloddes andre aktiver end kontanter, skal en vurderings- mand ofte selskabets revisor afgive en erklæring om, at værdien af udloddede aktiver ikke overstiger udlodningens pålydende beløb, da der i modsat fald ville være mulighed for at tømme selskabet til skade for kreditorerne. Erhvervsstyrelsen har på forespørgsel bekræftet, at det er muligt at udlodde selskabets tilgodehavende på et ulovligt aktionærlån til aktionæren. De almindelige betingelser for udlodning skal være opfyldt, og hvis aktionærlånet fuldt ud skal afvikles ad denne vej, skal der medtages strafrenter efter selskabsloven af aktionærlånet frem til udlodningen. Udloddes et ulovligt aktionærlån lovligt til aktionæren, ophører lånet med at bestå. Selskabsretligt er der på den måde gjort op med det ulovlige aktionærlån. Ser man på de skatteretlige konsekvenser af udlodningen, ville man i andre situationer nå frem til, at aktionæren får en gevinst på sin gæld, som er skattepligtig. Da et ulovligt aktionærlån imidlertid ikke eksisterer skattemæssigt, har udlodningen ikke skattemæssige konsekvenser. Denne retsstilling er ikke endeligt bekræftet af SKAT, men i et udkast til styresignal, som i august 2014 har været i høring, har SKAT bekræftet denne opfattelse. Hvis en hovedaktionær derfor har optaget et ulovligt aktionærlån, på 100 kr., kan han ikke undgå at skulle betale skat af 100 kr. Har han imidlertid mulighed for at udlodde selskabets fordring til sig selv i stedet for at indfri lånet til selskabet, vil der ikke blive udløst yderligere skat, og hovedaktionæren vil dermed blive stillet på samme måde, som hvis han rent faktisk havde hævet løn eller udbytte i selskabet. Kommer man derfor som hovedaktionær i den situation, at der er optaget et ulovligt aktionærlån, må det anbefales at søge rådgivning med det samme dette konstateres. Det er bl.a. uafklaret, om ovennævnte afviklingsmodel kan bruges, hvis aktionærlånet er optaget i et driftsselskab, og dette er ejet af et holdingselskab. Det er imidlertid vores opfattelse, at en fordring, som ikke eksisterer skatteretligt, ikke kan komme til skatteretlig eksistens ved udlodning til et holdingselskab og videre til aktionæren, hvorfor det er vores vurdering, at afviklingsmodellen også i denne situation er gangbar.

7 7 Kort om biler og selvstændige erhvervsdrivende Af Mikael Risager, tax partner En opsamling om de gældende regler og muligheder. Udelukkende erhvervsmæssig benyttelse af bilen En selvstændig erhvervsdrivende skal som udgangspunkt jo ikke være enig med nogen om, hvorledes virksomhedens bil skal anvendes. Da man ikke har nogen at være uenig med, antager SKAT, at en selvstændig erhvervsdrivende udover anvendelse af bil til erhvervet, også anvender bilen privat. Det kaldes en formodningsregel. Hvis formodningen for, at indehaveren benytter bilen privat, kan afkræftes, betyder det, at bilen betragtes som udelukkende erhvervsmæssigt anvendt. For eksempel kan formodningen afkræftes ved, at bilen er indregistreret til udelukkende erhvervsmæssig kørsel, altså på rent gule plader, og dermed at der ikke betales hverken hel eller halv privatbenyttelsesafgift. Det er SKAT, som i disse tilfælde som udgangspunkt skal bevise, at bilen ikke anvendes fuldt ud erhvervsmæssigt. Er der tale om en bil på papegøjeplader (hvid/gul), må det anses for stort set umuligt at afkræfte en formodning for privat kørsel. Skatte- og momsreglerne er ens i de tilfælde, hvor formodningen for privat kørsel kan afkræftes. Der vil normalt være fuldt fradrag for både købs- og driftsmoms. Der vil også være fuldt fradrag for udgifter og afskrivning skattemæssigt. ninger på bilen, idet kun den erhvervsmæssige del af bilen kan fradrages, mens den private del af udgifter og afskrivning kun fragår i indehaverens formue. Når bilen er uden for virksomhedsordningen, kan fradraget opgøres på to måder. Enten en forholdsmæssig andel af samtlige udgifter og afskrivninger, eller et beregnet fradrag på grundlag af Skatterådets satser for skattefri befordringsgodtgørelse. Valg af model kan skiftes én gang pr. bil. Ved opgørelse af den erhvervsmæssige del af kørslen er det som udgangspunkt nødvendigt med et udførligt ført kørselsregnskab. Erfaring viser, at de få minutter, der dagligt benyttes på udførligt at føre et kørselsregnskab, medfører en meget høj timeløn! Valg af, om en blandet benyttet bil skal være inde i eller uden for virksomhedsordningen, skal træffes på det helt konkrete og individuelle grundlag. Er der ikke ført et tilstrækkeligt sikkert kørselsregnskab, skal bilen ofte være inde i virksomhedsordningen. Det skyldes, at det ikke er nødvendigt med et kørselsregnskab, idet samtlige udgifter og afskrivninger er fradragsberettigede, mens den private kørsel blot udløser beskatning af fri bil uden hensyn til den reelle fordeling af kørslen. Bemærk, at det er muligt hvert år at vælge, om bilen skal være inde i eller ude af virksomhedsordningen. Specialindrettede biler Er en bil specialindrettet, og betales der ikke privatbenyttelsesafgift, så er det muligt at køre privat i en sådan bil i mindre omfang, uden dette får betydning for fradrag eller beskatning af fri bil. En sådan specialindrettet bil må uden skatte- og momsmæssige konsekvenser benyttes til afhentning og bringning af børn, samt til privat indkøb, når den omhandlede kørsel sker i tilknytning til den erhvervsmæssige kørsel. En sådan bil må også benyttes til kørsel mellem hjem og den samme arbejdsplads, uden at kørslen bliver af privat karakter (chaufføren kan så ikke opnå fradrag for kørsel mellem hjem og arbejde). Ude af virksomhedsordningen Skat I virksomhedsordningen Blandet benyttelse af bilen Afskrivning Delvist fradrag Momsfradrag afhænger af bilens totalvægt - er den over 3 tons, kan købsmoms og moms af driftsomkostninger delvis fradrages. Der er ingen fradrag for købsmoms på biler under 3 tons totalvægt, mens der er fuldt fradrag for moms af driftsomkostningerne for disse biler. Samtlige udgifter og afskrivninger kan fradrages fuldt ud, uanset privat anvendelse, hvis bilen er i virksomhedsordningen. Det medfører, at virksomhedsindehaveren i dette tilfælde beskattes af værdi af fri bil. Holdes bilen uden for virksomhedsordningen, skal der ikke ske beskatning af fri bil. Derimod begrænses fradragsretten for udgifter og afskriv- Omkostninger Delvist fradrag Fri bil Beskatning (Kan ikke besvares) Moms Fuld erhvervsmæssig anvendelse Delvis erhvervsmæssig anvendelse Køb Ingen fradrag Drift Køb Delvist fradrag Drift Delvist fradrag Ingen (0 %) Halv (50 %) Under 3 tons Over 3 tons Privat benyttelsesafgift

8 8 Vi noterer at... Af Erik Høegh, tax partner Ændret selvangivelsesfrist for selskaber for indkomståret 2014 SKAT etablerer et særligt register med oplysninger om selskabers uudnyttede skattemæssige underskud for perioden Det er selskaberne selv, der skal indberette oplysningerne til SKAT. Hvis der ikke sker indberetning bortfalder adgangen til at udnytte underskuddene i fremtidige positive indkomster. For at kompensere for dette merarbejde er selvangivelsesfristen for selskaber forlænget for indkomståret 2014 frem til den 1. august Dette gælder også for selskaber, som ikke har underskud, der skal indberettes, og uanset hvilken regnskabsperiode indkomstansættelsen baseres på. Registreringen af uudnyttede skattemæssige underskud er åbnet i SKAT. Fradrag for frivillig sygedagpengeforsikring Selvstændige erhvervsdrivende, der vælger at tegne en frivillig sygedagpengeforsikring og derved opnår ret til sygedagpenge for de første to uger af sygdomsperioden, har hidtil ikke haft fradrag for denne udgift. Fra og med indkomståret 2014 er der nu indført fradragsret for sådanne præmiebetalinger. Fradraget er et ligningsmæssigt fradrag. Der er tilsvarende indført fradrag for forsikringspræmier for en medarbejdende ægtefælle, der beskattes af en del af virksomhedens overskud. Skatteankestyrelsen har netop afgjort, at hvorvidt en person har fået medhold i overvejende grad skal vurderes ud fra, om de påklagede forhøjelser af indkomsterne er nedsat med mere end 50 %. Der er ikke belæg for at lægge vægt på, hvilken skattemæssig værdi ændringerne har for den pågældende, så selvom klagerens skattetilsvar blev reduceret med mere end 50 %, så er det afgørende, om de påklagede forhøjelser af indkomsterne bliver nedsat med mere end 50 %. Pensionsindbetalinger til elever Ændring af beskatningen af små fonde Der har igennem lang tid hersket tvivl omkring elevers ret til pensionsindbetalinger fra arbejdsgiveren. Højesteret har nu i en afgørelse fra august 2014 slået fast, at elever er berettigede til pension. En arbejdsgiver blev således dømt til at betale erstatning svarende til den manglende pensionsindbetaling til en tidligere elev. Retten til pensionsindbetaling kan ikke opfyldes ved, at arbejdsgiveren i stedet udbetaler beløbet som yderligere løn. Fra 1. september 2014 forhøjes kapitalkravet til fonde fra kr. til 1 mio. kr. Fonde, der ikke længere opfylder kapitalkravet, skal ikke fremover beskattes efter reglerne i fondsbeskatningsloven. For fonde der har kalenderårsregnskab vil beskatning herefter ske efter selskabsskatteloven med virkning fra 2015, idet overgangen til den nye beskatningsform sker med virkning for indkomstår, der starter den 1. september 2014 eller senere. Beskatning efter selskabsskatteloven betyder, at fonden kun skal beskattes af indkomst ved erhvervsmæssig virksomhed. Små fonde, der ikke har erhvervsmæssige aktiviteter men alene formueafkast, vil herefter blive skattefrie. Fonde, der både har erhvervsmæssige aktiviteter og formueafkast, skal kun betale skat af den del af formueafkastet, der relaterer sig til den erhvervsmæssige indkomst. Omkostningsgodtgørelse Ved klage, hvor et skatteankenævn eller Landsskatteretten træffer afgørelse, ydes der personer en skattegodtgørelse på 50 % af de udgifter, som personen efter regning skal betale eller har betalt til sagkyndig bistand m.v. Der ydes dog en godtgørelse på 100 %, hvis den pågældende person i sagen har fået fuldt medhold eller medhold i overvejende grad. Dato Fra 8. januar 2010 Fra 15. januar 2010 Fra 8. april 2011 Fra 8. juli 2011 Fra 3. november 2011 Fra 9. december 2011 Fra 1. juli 2012 Fra 6. juli 2012 Fra 25. januar 2013 Fra 3. maj 2013 Diskontoen Nationalbankens udlånsrente 1,00 % 0,75 % 1,00 % 1,25 % 1,00 % 0,75 % 0,25 % 0,00 % 0,00 % 0,00 % 1,15 % 1,05 % 1,30 % 1,55 % 1,20 % 0,70 % 0,45 % 0,20 % 0,30 % 0,20 % Rentefradrag på nedsparingslån Personer som er gået eller er på vej til at gå på pension, og som gerne vil blive boende i deres hus, har ofte mulighed for at optage et nedsparingslån, hvis der kan stilles sikkerhed i den faste ejendom for kreditten. Udbetaling af en nedsparingskredit vil ofte ske som månedlige eller kvartalsvise rater. Ved optagelse af kreditten beregnes den maksimale trækningsret. Nedsparingskreditten er en løbende kredit uden afvikling, idet provenuet fra et kommende ejendomssalg skal anvendes til indfrielse af kreditten. Tilskrevne renter på kontoen betales ikke, men mindsker den disponible trækningsret. Skatterådet har i en afgørelse bekræftet, at der kan foretages fradrag for de tilskrevne renter, forudsat at disse kan rummes indenfor det aftalte kreditmaksimum. Det gælder, uanset om kunden efter aftalen har hele nedsparingskreditten til fri disposition, eller om nedsparingskreditten efter aftalen udbetales i rater eller i rater kombineret med en engangsudbetaling ved kredittens etablering. Ansvarshavende redaktør: Statsautoriseret revisor Niels Lynge Pedersen Redaktion: Direktør Finn Elkjær Statsautoriseret revisor Torben Madsen Skattekonsulent Mikael Risager Redaktører, Karnov Group Denmark A/S Majbritt Cordt Kasper Qvist Færgemann Design/Sats: Karnov Group Denmark A/S Tryk: Skabertrang Silkeborg Bogtryk ISSN nr.: Redaktion afsluttet d. 5. november 2014

Ole Vestergaard Statsautoriserede revisorer

Ole Vestergaard Statsautoriserede revisorer 4-2014 6 Siden den 14. august 2012 har der været alvorlige skattemæssige konsekvenser ved, at selskaber yder lån til hovedaktionærer eller stiller sikkerhed for disses forpligtelser. Artiklen giver svar

Læs mere

Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget

Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget Kontakt Karina Hejlesen Jensen T: 3945 3276 E: khe@pwc.dk Jørgen Rønning Pedersen T: 8932 5577 E: jrp@pwc.dk Søren Bech T: 3945 3343 E: sbc@pwc.dk

Læs mere

Som beskrevet i tidligere nyheder har regeringen i juni måned 2014 foreslået markante ændringer af virksomhedsordningen (VSO).

Som beskrevet i tidligere nyheder har regeringen i juni måned 2014 foreslået markante ændringer af virksomhedsordningen (VSO). Som beskrevet i tidligere nyheder har regeringen i juni måned 2014 foreslået markante ændringer af virksomhedsordningen (VSO). Regeringen var blevet opmærksom på, at nogle selvstændigt erhvervsdrivende

Læs mere

30. marts 2014 Specialkonsulent Lone Hauge, Økonomi & Virksomhedsledelse ÅRSMØDE I ØKONOMI DLS

30. marts 2014 Specialkonsulent Lone Hauge, Økonomi & Virksomhedsledelse ÅRSMØDE I ØKONOMI DLS 30. marts 2014 Specialkonsulent Lone Hauge, Økonomi & Virksomhedsledelse ÅRSMØDE I ØKONOMI DLS KORT OM VIRKSOMHEDSORDNINGEN Virksomhedsordningen har følgende hovedformål: At give fuld fradragsværdi for

Læs mere

Viden til tiden 2014. Nyheder om skat. Carsten Hviid-Hansen og Jane Dyhr Gadegaard Farum, 4. november 2014

Viden til tiden 2014. Nyheder om skat. Carsten Hviid-Hansen og Jane Dyhr Gadegaard Farum, 4. november 2014 Viden til tiden 2014 Nyheder om skat Carsten Hviid-Hansen og Jane Dyhr Gadegaard Farum, 4. november 2014 Agenda Restskat og pensionsindbetaling, personer Fraflytterbeskatning Salg af aktier, personer Virksomhedsordningen

Læs mere

Lovforslaget indeholder følgende elementer

Lovforslaget indeholder følgende elementer RSM plus er Danmarks 7. største revisions- og rådgivningsvirksomhed med egen IT- og skatteafdeling. RSM plus beskæftiger i alt ca. 200 medarbejdere fordelt på 8 kontorer, og er et selvstændigt medlem af

Læs mere

GODE RÅD OM... ferie SIDE 1

GODE RÅD OM... ferie SIDE 1 GODE RÅD OM... ferie SIDE 1 indhold 3 Reglerne for ferie 3 Optjening 4 Afholdelse af ferie 4 Ferie i en opsigelsesperiode 4 Betaling under ferien 5 Ferie med løn 5 Ferie med feriegodtgørelse 5 Fradrag

Læs mere

Ferie. Gode råd om. Alle medarbejdere har ret til ferie. Som arbejdsgiver er det derfor vigtigt at kende reglerne i ferieloven!

Ferie. Gode råd om. Alle medarbejdere har ret til ferie. Som arbejdsgiver er det derfor vigtigt at kende reglerne i ferieloven! Gode råd om Ferie Alle medarbejdere har ret til ferie. Som arbejdsgiver er det derfor vigtigt at kende reglerne i ferieloven! Udgivet af Dansk Handel & Service Ferie 2005 Gode råd om Ferie Reglerne for

Læs mere

Virksomhedsskatteordningen. Økonomikonsulent Michael Lund 23. oktober 2014

Virksomhedsskatteordningen. Økonomikonsulent Michael Lund 23. oktober 2014 Virksomhedsskatteordningen Økonomikonsulent Michael Lund 23. oktober 2014 Formålet med VS-ordning Fuld fradragsret for renteudgifter Udjævne overskud fra virksomheden over flere år Skattemæssigt at behandle

Læs mere

Medarbejderinvesteringsselskaber

Medarbejderinvesteringsselskaber - 1 Medarbejderinvesteringsselskaber Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I april 2014 blev regeringen sammen med V, DF, LA og K enige om at etablere en 3-årig forsøgsordning med de såkaldte

Læs mere

Gode råd om... ferie

Gode råd om... ferie Gode råd om... ferie INDHOLD Reglerne for ferie 3 Optjening 3 Afholdelse af ferie 4 Ferie i en opsigelsesperiode 4 Betaling under ferien 5 Ferie med løn 6 Ferie med feriegodtgørelse 6 Fradrag ved ferieafholdelse

Læs mere

Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen

Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen Regeringen har den 11. juni 2014 fremsat et lovindgreb mod utilsigtet udnyttelse af den meget populære virksomhedsordning, som i dag bruges af godt 175.000

Læs mere

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab Temahæfte 5 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2004 Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab pensionsmuligheder for hovedaktionærer Indhold Forord Hvorfor etablere en pensionsordning,

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 126 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 126 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 126 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K 17. marts 2015 Henvendelse vedr. virksomhedsordningen Der er fortsat en del usikkerheder

Læs mere

Skattereformen 2012. Introduktion til. Betydning for virksomheder og private

Skattereformen 2012. Introduktion til. Betydning for virksomheder og private Skattereformen 2012 Introduktion til Betydning for virksomheder og private Skattereformen 2012 2 Introduktion Regeringens skattereform blev vedtaget torsdag d. 13/9-12. Skattereformen spænder vidt og vil

Læs mere

Virksomhedsstruktur, når indgangsvinklen er formuepleje

Virksomhedsstruktur, når indgangsvinklen er formuepleje Virksomhedsstruktur, når indgangsvinklen er formuepleje Personligt regi ctr. Selskabskonstruktion herunder mulige virksomhedsformer fordele/ulemper Virksomhedsstrukturens betydning for pensionsopsparing

Læs mere

Ændring af virksomhedsordningen HVORDAN BERØRER DET MIG??

Ændring af virksomhedsordningen HVORDAN BERØRER DET MIG?? Ændring af virksomhedsordningen HVORDAN BERØRER DET MIG?? Justering af virksomhedsordningen: 175.000 bruger virksomhedsordningen 45.000 heraf brugte i 2012 opsparingsordning. Skatteministeriet: 2.000 personer

Læs mere

Folketingen vedtog i vækstpakken en ændring af momsfristerne. Nedenfor er kort gengivet de vedtagne ændringer.

Folketingen vedtog i vækstpakken en ændring af momsfristerne. Nedenfor er kort gengivet de vedtagne ændringer. Vores faglighed Din sikkerhed Nyhedsbrev oktober 2013 Vedlagt følger nyhedsbrev oktober 2013 om aktuelle emner indenfor vort fagområde, som vi mener, kan have almen interesse for vore kunder og forretningsforbindelser.

Læs mere

RATEPENSION I JØP JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk

RATEPENSION I JØP JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk RATEPENSION I JØP JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE joep.dk 2 Indhold 3 Hvad er ratepension? 3 Hvem kan oprette ratepension? 4 Hvordan opretter jeg ratepension i JØP? 4 Så meget kan du indbetale

Læs mere

Undtaget er også låntagning og opnåelse af kredit, når dette opstår som et led i almindelig samhandel mellem et selskab, og dets hovedaktionær.

Undtaget er også låntagning og opnåelse af kredit, når dette opstår som et led i almindelig samhandel mellem et selskab, og dets hovedaktionær. RSM plus er Danmarks 7. største revisions- og rådgivningsvirksomhed med egen IT- og skatteafdeling. RSM plus beskæftiger mere end 200 medarbejdere fordelt på 8 kontorer, og er et selvstændigt medlem af

Læs mere

Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 787 Offentligt

Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 787 Offentligt Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 787 Offentligt 6. oktober 2014 J.nr. 14-4139512 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 787 af 9. september 2014

Læs mere

Vejledning om barsel og ferie

Vejledning om barsel og ferie Vejledning om barsel og ferie Denne vejledning beskriver reglerne om optjening og afholdelse af ferie i forbindelse med barsel- og forældreorlov. Vejledningen beskriver alene feriereglerne i relation til

Læs mere

VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE

VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE VIRKSOMHEDS- OMDANNELSE SOM LED I GENERATIONS- SKIFTE FORORD Dette er specialbrochure nr. 2 i serien Generationsskifte. Vi har valgt at give Dem denne

Læs mere

Oktober 2012. Forældrekøb Lejlighed til barn og skattemæssigt perspektiv

Oktober 2012. Forældrekøb Lejlighed til barn og skattemæssigt perspektiv Oktober 2012 Forældrekøb Lejlighed til barn og skattemæssigt perspektiv Forældrekøb lejlighed til barn skattemæssigt perspektiv Der er følgende muligheder: 1. Forældrene betaler lejligheden og giver den

Læs mere

Folketingets Skatteudvalg. Hermed sendes redegørelse om ophørspension efter pensionsbeskatningslovens. /Birgitte Christensen

Folketingets Skatteudvalg. Hermed sendes redegørelse om ophørspension efter pensionsbeskatningslovens. /Birgitte Christensen Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 67 Offentligt J.nr. 2005-309-0131 Dato: Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes redegørelse om ophørspension efter pensionsbeskatningslovens 15 A. Kristian Jensen

Læs mere

Orientering Overenskomsten mellem Dansk Erhverv Arbejdsgiver og Dansk Funktionærforbund Urmagernes og Optikernes Landssammenslutning

Orientering Overenskomsten mellem Dansk Erhverv Arbejdsgiver og Dansk Funktionærforbund Urmagernes og Optikernes Landssammenslutning Arbejdsgiver Orientering Overenskomsten mellem Dansk Erhverv Arbejdsgiver og Dansk Funktionærforbund Urmagernes og Optikernes Landssammenslutning Dansk Erhverv Børsen 1217 København K Telefon +45 3374

Læs mere

RevisorInformerer. Efterløn og pension. Optimer din pension. Temanummer 2006

RevisorInformerer. Efterløn og pension. Optimer din pension. Temanummer 2006 RevisorInformerer Temanummer 2006 Optimer din pension Efterløn og pension Hvilken type pension du vælger, kommer an på, hvilke ønsker og forventninger du har til din tilværelse som pensionist, hvor gammel

Læs mere

2 Valg af virksomhedsform

2 Valg af virksomhedsform Særnummer-2014 2 Valg af virksomhedsform Denne publikation har til formål at bistå iværksætteren eller den eksisterende virksomhedsindehaver, der ønsker at omstrukturere sin virksomhed, med at vælge den

Læs mere

Skattepligtige aktionærlån Ligningslovens 16 E. Kontorchef Jesper Wang-Holm SKAT, Jura

Skattepligtige aktionærlån Ligningslovens 16 E. Kontorchef Jesper Wang-Holm SKAT, Jura Skattepligtige aktionærlån Ligningslovens 16 E Kontorchef Jesper Wang-Holm SKAT, Jura Dagsorden Formål Reglen i hovedtræk Selskabsretten - aktionærlån Undtagelsen for lån ydet som led i en sædvanlig forretningsmæssig

Læs mere

1.3 Hvem skal betale skat...18 Næsten alle, der bor i Danmark kongehuset og diplomatiet undtaget er skattepligtige her i landet.

1.3 Hvem skal betale skat...18 Næsten alle, der bor i Danmark kongehuset og diplomatiet undtaget er skattepligtige her i landet. Indhold Indledning............................. 11 Om forfatteren........................... 13 1. Hvad er en virksomhed................. 14 Hvis du udøver erhvervsaktiviteter og modtager vederlag for

Læs mere

VEJLEDNING OM. Udbytte i kapitalselskaber UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen. December 2013

VEJLEDNING OM. Udbytte i kapitalselskaber UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen. December 2013 VEJLEDNING OM Udbytte i kapitalselskaber UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen December 2013 Denne vejledning er opdateret generelt efter evalueringen af selskabsloven og bekendtgørelse om delvis ikrafttræden af

Læs mere

Ferieregler. Senest opdateret 29. april 2013

Ferieregler. Senest opdateret 29. april 2013 Ferieregler Senest opdateret 29. april 2013 Udarbejdet af sekretariatssamarbejdet mellem Danmarks Privatskoleforening, Lilleskolerne, Foreningen af Kristne Friskoler, Deutscher Schul- und Sprachverein

Læs mere

Nedsættelse af fradragsloftet fra 100.000 kr. til 50.000 kr.

Nedsættelse af fradragsloftet fra 100.000 kr. til 50.000 kr. Nye love vedtaget Den 21. december 2011 vedtog Folketinget en række love, der har betydning for din pension. Lovene medfører bl.a. reduktion af fradragsloftet for indbetaling til ratepension, fjernelse

Læs mere

Rekonstruktion og konkurs

Rekonstruktion og konkurs Rekonstruktion og konkurs Teknisk Landsforbund Sidst redigeret: 13. januar 2014 Forfatter: Byrial Bjørst, Saskia Madsen-Østerbye, Charlotte Dahm-Johansen Tryk: Teknisk Landsforbund Denne pjece er at betragte

Læs mere

Vejledning til ændring af ferieaftalen (uhævede feriepenge)

Vejledning til ændring af ferieaftalen (uhævede feriepenge) Side 1 Vejledning til ændring af ferieaftalen (uhævede feriepenge) 1. Indledning Med virkning for optjeningsåret 2002, dvs. ferieåret 2003/2004, er Ferieloven ændret. Den kommunale ferieaftale er ligeledes

Læs mere

Vejledning om feriepenge. i forbindelse med efterløn

Vejledning om feriepenge. i forbindelse med efterløn Vejledning om feriepenge i forbindelse med efterløn I denne pjece giver vi en orientering om samspillet mellem ferieloven og reglerne for efterløn: Indhold 1. Udbetaling og modregning for ferie din oplysningspligt

Læs mere

Hvad betyder skattereformen for din økonomi?

Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Skatten på din løn Et af hovedformålene med skattereformen er at give danskerne lavere skat på arbejde, og det sker allerede i 2010. Den lavere skat kommer

Læs mere

Privat regnskab, virk. resultat efter VSO (E7)

Privat regnskab, virk. resultat efter VSO (E7) Privat regnskab, virk. resultat efter VSO (E7) Beskrivelse af rapporten: Dette regnskab anvendes til at udarbejde den private indkomst- og formueopgørelse for personer. Virksomhedens resultat beskattes

Læs mere

Skattereformen. Dansk Aktionærforening Møde 10. december 2009. Skattekommissionens forslag til skattereform februar 2009

Skattereformen. Dansk Aktionærforening Møde 10. december 2009. Skattekommissionens forslag til skattereform februar 2009 Skattereformen Dansk Aktionærforening Møde 10. december 2009 Kuppelsalen v/afdelingsdirektør Marianne Bossen, Tax Skattekommissionens forslag til skattereform februar 2009 Kommisssiorium i 2008 Lavere

Læs mere

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART Orientering om Endelig Afregning af kompensation 2012 DIS SKAT KOMPENSATION Amaliegade 33, opg. B, 1256 København K. Internet: www.udligningskontoret.dk E-mail: postmester@udligningskontoret.dk

Læs mere

valg AF virksomhedsform

valg AF virksomhedsform Særudgave 2011 valg AF virksomhedsform Indledende overvejelser 2 Personligt drevet enkeltmandsvirksomhed 3 Interessentskab (I/S) 3 Anpartsselskab (ApS) og aktieselskab (A/S) 4 Holdingselskab 5 Selskab

Læs mere

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART. Orientering om Endelig Afregning af kompensation. Indkomstår 2013. Indkomståret 2013 SKAT

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART. Orientering om Endelig Afregning af kompensation. Indkomstår 2013. Indkomståret 2013 SKAT UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART Orientering om Endelig Afregning af kompensation Indkomstår 2013 Indkomståret 2013 DIS SKAT KOMPENSATION Amaliegade 33, opg. B, 1256 København K. Internet: www.udligningskontoret.dk

Læs mere

Generationsskifte. Udlejningsejendomme. Lilly Jeppesen Registreret Revisor FRR Vestergade 165a, 1. sal 5700 Svendborg, Tlf.

Generationsskifte. Udlejningsejendomme. Lilly Jeppesen Registreret Revisor FRR Vestergade 165a, 1. sal 5700 Svendborg, Tlf. Generationsskifte af Udlejningsejendomme Lilly Jeppesen Registreret Revisor FRR Vestergade 165a, 1. sal 5700 Svendborg, Tlf. 62 22 02 12 Indehavere Lilly Jeppesen Registreret Revisor FRR Eva Kristensen

Læs mere

Tandlægernes Tryghedsordninger. FAQ vedrørende den økonomiske vurdering af erhvervsevnen.

Tandlægernes Tryghedsordninger. FAQ vedrørende den økonomiske vurdering af erhvervsevnen. Tandlægernes Tryghedsordninger FAQ vedrørende den økonomiske vurdering af erhvervsevnen. PFA Pension, 21. november 2011 Indhold 1. Spørgsmål med relevans for både ansatte og selvstændige tandlæger:...

Læs mere

Skattereformens betydning for investering i SKAGEN Global, KonTiki og Vekst

Skattereformens betydning for investering i SKAGEN Global, KonTiki og Vekst 23. juni 2009 SKAGEN AS Skattereformens betydning for investering i SKAGEN Global, KonTiki og Vekst Skattereformen (Forårspakke 2.0) er vedtaget af Folketinget den 28. maj 2009. Skattereformens ændringer

Læs mere

Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K 17. juli 2014 L 200 Forslag til lov om ændring af virksomhedsskatteloven H139-14 Skatteministeriet har d. 11. juni 2014 fremsendt ovennævnte

Læs mere

SKAT OG PENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk

SKAT OG PENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk SKAT OG PENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE joep.dk 2 Indhold 3 Hvem indbetaler til pensionen? 3 Privat indbetaling (selvbetaler) 3 Arbejdsmarkedsbidrag 4 Fradrag som selvbetaler 4 Fradragsregler

Læs mere

Har du økonomi til at virkeliggøre dine pensionsdrømme? Rudersdal Erhvervsforening Onsdag d. 15. april 2015

Har du økonomi til at virkeliggøre dine pensionsdrømme? Rudersdal Erhvervsforening Onsdag d. 15. april 2015 Har du økonomi til at virkeliggøre dine pensionsdrømme? Rudersdal Erhvervsforening Onsdag d. 15. april 2015 Har du økonomi til at virkeliggøre dine pensionsdrømme? Hvad er formuerådgivning i Nordea Hvilke

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 3. november 2014

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 3. november 2014 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 3. november 2014 Sag 23/2014 (1. afdeling) A Registrerede Revisorer A/S (selv ved advokat Klaus Henrik Lindblad, jf. rpl. 260, stk. 3, nr. 4) mod HK/Danmark som mandatar

Læs mere

Skatteministeren fremsatte i går nogle skattelovforslag. De væsentligste ændringer omtales i hovedtræk nedenfor.

Skatteministeren fremsatte i går nogle skattelovforslag. De væsentligste ændringer omtales i hovedtræk nedenfor. Skattelovforslag Skatteministeren fremsatte i går nogle skattelovforslag. De væsentligste ændringer omtales i hovedtræk nedenfor. Ratepensioner og ophørende livrenter Det gældende loft på 100.000 kr. for

Læs mere

1. Acontoskat for selskaber

1. Acontoskat for selskaber STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB Skatteinformation november 2013 REVISION & RÅDGIVNING REVISION & RÅDGIVNING RINGAGER 4C, 2. TH. // 2605 BRØNDBY // TEL 38 28 42 84 // CVR 35 38 28 79 // INFO@ALBJERG.DK

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 196 A Folketinget 2011-12

Forslag. Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 196 A Folketinget 2011-12 Til lovforslag nr. L 196 A Folketinget 2011-12 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 13. september 2012 Forslag til Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love (Afskaffelse

Læs mere

Nyt om Skat og Socialjura

Nyt om Skat og Socialjura Nyt om Skat og Socialjura Årsmøde 26. februar 2013 Af økonomikonsulent Eva Christensen evc@landbocenter.dk Tlf. 5679 1934 ØkonomiRådgivning - En del af Dansk Nyt om SKAT Håndværkerfradrag 2012: Faktura

Læs mere

I nyhedsbrevet er ikke indeholdt de lovforslag mv. som regeringen har fremlagt ved åbningen af det nye folketingsår.

I nyhedsbrevet er ikke indeholdt de lovforslag mv. som regeringen har fremlagt ved åbningen af det nye folketingsår. Vores faglighed Din sikkerhed Nyhedsbrev Oktober 2012 Vedlagt følger nyhedsbrev oktober 2012 om aktuelle emner indenfor vort fagområde, som vi mener, kan have almen interesse for vore kunder og forretningsforbindelser.

Læs mere

Betalingsstandsning og konkurs Hvad gør du!

Betalingsstandsning og konkurs Hvad gør du! Betalingsstandsning og konkurs Hvad gør du! Betalingsstandsning og konkurs Hvad gør du! Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Layout: Dansk Sygeplejeråd Tryk: Dansk Sygeplejeråd Grafisk Enhed 10-141 Copyright

Læs mere

Illustration I det kalenderår den ansatte fylder 60 2 61 3 62 og derover 4

Illustration I det kalenderår den ansatte fylder 60 2 61 3 62 og derover 4 Seniordage 2. oktober 2008 Ved trepartsaftalerne indgået mellem Regeringen, KL, LO, FTF og AC blev der afsat 538 mio. kr. til seniorpolitiske initiativer i kommunerne. Midlerne er et engangsbeløb til brug

Læs mere

Har I en plan? Hvad vil I?

Har I en plan? Hvad vil I? 1 Har I en plan? Hvad vil I? Overblik over fremtidig indkomst og formue Skat Efterløn Risikovillighed Folkepension Investering Pensionsformue Gaver og Arv Løn Efterløn? Modregning Folkepension 60 65 Alder

Læs mere

Disciplinærnævnet for Statsautoriserede og Registrerede Revisorers kendelse af 25.januar 2007 (sag nr. 41-2006-S)

Disciplinærnævnet for Statsautoriserede og Registrerede Revisorers kendelse af 25.januar 2007 (sag nr. 41-2006-S) Side 1 af 7 Disciplinærnævnet for Statsautoriserede og Registrerede Revisorers kendelse af 25.januar 2007 (sag nr. 41-2006-S) K mod statsautoriseret revisor R Ved brev af 29. maj 2006 har K klaget over

Læs mere

Skattenedslag til 64 årige i arbejde

Skattenedslag til 64 årige i arbejde Skattenedslag til 64 årige i arbejde Hvilke aldersgrupper kan få skattenedslag? Overordnede betingelser for skattenedslag Hvor meget må man tjene som 57, 58 og 59 årig? Fuldtidsbeskæftiget, hvor mange

Læs mere

Din fremtid som Freelancer. lønmodtager eller selvstændig

Din fremtid som Freelancer. lønmodtager eller selvstændig Din fremtid som Freelancer lønmodtager eller selvstændig 2 Med denne pjece vil vi forsøge at klarlægge en række forhold, som du skal være opmærksom på, hvis du ønsker dagpenge. Pjecen er ment som en hjælp

Læs mere

Iværksætterselskaber - IVS. Kan stiftes for en krone. Kan anvendes af iværksættere og andre.

Iværksætterselskaber - IVS. Kan stiftes for en krone. Kan anvendes af iværksættere og andre. Iværksætterselskaber - IVS Kan stiftes for en krone. Kan anvendes af iværksættere og andre. Iværksætterselskaber - IVS Det er nu blevet muligt for iværksættere og andre at stifte et selskab benævnt iværksætterselskab

Læs mere

Udbetalingerne ved pensionering kan ske fra tidligste pensionsalder*.

Udbetalingerne ved pensionering kan ske fra tidligste pensionsalder*. Pensionsordning med løbende er, bortset fra ophørende livrenter Beskrivelse En pensionsordning med løbende er omfatter bl.a.: Livsvarige livrenter Evt. tilknyttede garantidækninger Overlevelsesrenter Dækning

Læs mere

Pas på med lån til selskabets ejere og ledelsesmedlemmer

Pas på med lån til selskabets ejere og ledelsesmedlemmer Nicolai Thorsted Partner Lasse Dehn-Baltzer Advokat Sanne Camilla Jensen Advokat Pas på med lån til selskabets ejere og ledelsesmedlemmer Ved lån af kontanter fra et selskab til dets ejere eller til medlemmer

Læs mere

Bidrag til nyt fra HRO til HSU-mødet den 17. april 2013

Bidrag til nyt fra HRO til HSU-mødet den 17. april 2013 Bidrag til nyt fra HRO til HSU-mødet den 17. april 2013 Implementering af samtidighedsferie på KU Efter ønske fra blandt andre KU blev der ved den seneste ændring af ferieloven indført mulighed for, at

Læs mere

Deling af pensioner hvordan er det nu lige med det?

Deling af pensioner hvordan er det nu lige med det? Deling af pensioner hvordan er det nu lige med det? Af advokat Mette Rude Clemmensen, DRACHMANN ADVOKATER I/S Den 1. januar 2007 blev der foretaget ændringer i reglerne om deling af pensioner ved skifte

Læs mere

RevisorInformerer. Mindre bøvl

RevisorInformerer. Mindre bøvl PLAN REVISION Købmagergade 14 4700 Næstved Telefon: 55 77 03 17 Telefax: 55 77 53 17 mail@planrevision.dk www.planrevision.dk RevisorInformerer Kundemagasin fra din revisor Mindre bøvl - Lovforslag om

Læs mere

Navn. Adresse: Post nr. og by: SE- eller CVR nummer: Navn: Adresse: Post nr. og by: Cpr. nr.

Navn. Adresse: Post nr. og by: SE- eller CVR nummer: Navn: Adresse: Post nr. og by: Cpr. nr. Ansættelseskontrakt 1 Parterne Imellem arbejdsgiver Navn Adresse: Post nr. og by: SE- eller CVR nummer: og medarbejder Navn: Adresse: Post nr. og by: Cpr. nr. er indgået følgende ansættelseskontrakt med

Læs mere

60 år. 61 år. 61½ år. 62 år

60 år. 61 år. 61½ år. 62 år En livsvarig livrente er en skattebegunstiget opsparing, der kan give dig en månedlig indtægt, fra du går på pension og resten af dit liv. Til forskel fra de fleste andre pensioner kan du oprette en livsvarig

Læs mere

Informationsmøde for nye virksomheder. Læs mere i På vej mod egen virksomhed

Informationsmøde for nye virksomheder. Læs mere i På vej mod egen virksomhed Informationsmøde for nye virksomheder Læs mere i På vej mod egen virksomhed Hvad er vigtigt at vide: Om din virksomhed er en erhvervsmæssig virksomhed Om din virksomhed er registreret for de rigtige pligter

Læs mere

Status på indgrebet i virksomhedsordningen udvalgte problemstillinger. Af advokat (L) Helle Porsfelt

Status på indgrebet i virksomhedsordningen udvalgte problemstillinger. Af advokat (L) Helle Porsfelt 1 Status på indgrebet i virksomhedsordningen udvalgte problemstillinger Af advokat (L) Helle Porsfelt hhp@hulgaardadvokater.dk Folketinget vedtog som bekendt indgrebet i virksomhedsordningen (L 200 2013/14)

Læs mere

Skattebrochure 2014. Kunsten at anvende sund fornuft. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene

Skattebrochure 2014. Kunsten at anvende sund fornuft. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene Juledag. 1990. Af Michael Ancher. Billedet tilhører Skagens Museum. Billedet er blevet manipuleret. Skattebrochure 2014 Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene Kunsten at anvende

Læs mere

AC s høringssvar vedrørende forslag til ændring af ferieloven (Udbetaling af uhævede feriepenge)

AC s høringssvar vedrørende forslag til ændring af ferieloven (Udbetaling af uhævede feriepenge) Beskæftigelsesministeriet Holmens Kanal 20 1060 København K Den 13. august 2003 SER/kj Sagsnr. 199900095-247 AC s høringssvar vedrørende forslag til ændring af ferieloven (Udbetaling af uhævede feriepenge)

Læs mere

Side 1 af 11 Har du aktier eller investeringsforeningsbeviser? Sprog Dansk Dato for 18 aug 2011 08:09 offentliggørelse Resumé Her kan du læse om reglerne for, hvordan du skal opgøre og oplyse din gevinst

Læs mere

Fri bil til rådighed. Indhold Denne rapport handler om Skatterådets praksis i klagesager om fri bil.

Fri bil til rådighed. Indhold Denne rapport handler om Skatterådets praksis i klagesager om fri bil. Fri bil til rådighed Indhold Denne rapport handler om Skatterådets praksis i klagesager om fri bil. Rapporten indeholder: Baggrund for rapporten Retsgrundlag for beskatning af fri bil Sager om rådighed

Læs mere

KAN MAN BLÆSE OG HAVE MEL I MUNDEN PÅ ÉN GANG?

KAN MAN BLÆSE OG HAVE MEL I MUNDEN PÅ ÉN GANG? INDLÆG PÅ KOLDINGFJORD SUCCESSION PASSIVPOSTER - VÆRDIANSÆTTELSE Torsdag, den 16. maj 2013 v/advokat Birte Rasmussen, Aalborg KAN MAN BLÆSE OG HAVE MEL I MUNDEN PÅ ÉN GANG? 2 1 SKM 2011.406: Værdiansættelse

Læs mere

Garantiobligationer. og skat. GARANTI INVEST» for en sikkerheds skyld

Garantiobligationer. og skat. GARANTI INVEST» for en sikkerheds skyld Garantiobligationer og skat GARANTI INVEST» for en sikkerheds skyld Indhold Beskatning 4 Frie midler 4 Børneopsparing 6 Pensionsmidler 6 Virksomhedsskatteordning 7 Selskabsbeskatning 8 Sådan beregnes skattegrundlaget

Læs mere

AKTIONÆRLÅN. v/ Jan-Christian Nilsen - chefkonsulent i Erhvervsstyrelsen

AKTIONÆRLÅN. v/ Jan-Christian Nilsen - chefkonsulent i Erhvervsstyrelsen AKTIONÆRLÅN v/ Jan-Christian Nilsen - chefkonsulent i Erhvervsstyrelsen Historisk tilbageblik Skiftende holdninger til aktionærlån Lovligt til 1982 mod betryggende sikkerhed Forbud fra 1982 Kontrol af

Læs mere

ABCD. Skagen AS. Beskatning af investeringsbeviser. Investeringsselskaber Personer. Selskaber. Opgørelsesprincip

ABCD. Skagen AS. Beskatning af investeringsbeviser. Investeringsselskaber Personer. Selskaber. Opgørelsesprincip Skagen AS Beskatning af investeringsbeviser Dette notat beskriver de skattemæssige konsekvenser af salg og udlodning for fuldt skattepligtige danske investorer, der investerer i investeringsselskaber (aktieavancebeskatningslovens

Læs mere

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb.

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb. Deloitte & Touche 1 SKATTEMÆSSIG BEHANDLING AF VINDMØLLER I det følgende beskrives i hovedtræk den skattemæssige behandling af en investering i vindmøller i Havvindmølleparken på Samsø. Det skal understreges,

Læs mere

K e n d e l s e: Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har oplyst, at B har været beskikket som statsautoriseret revisor siden den 6. februar 1978.

K e n d e l s e: Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har oplyst, at B har været beskikket som statsautoriseret revisor siden den 6. februar 1978. Den 5. juli 2010 blev i sag nr. 38/2009 A mod Statsautoriseret revisor B afsagt følgende K e n d e l s e: Ved skrivelse af 7. juli 2009 har A klaget over statsautoriseret revisor B. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

Læs mere

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning Generalforsamling DKBL den 25. august 2009 Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning PFA Pension og Jens Nordentoft Stiftet i 1917 Etableret i samarbejde mellem

Læs mere

17. december 2002. Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19

17. december 2002. Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 17. december 2002 Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 SKATTEFRI FRAFLYTNING TIL FRANKRIG Den bindende forhåndsbesked fra Ligningsrådet om at kunne flytte skattefrit til Frankrig afdækker et

Læs mere

Skat ved overdragelse af virksomhed til en fond Af Susanne Nørgaard, CBS/PwC. Indledning. Skat ved overdragelse af virksomhed til en fond

Skat ved overdragelse af virksomhed til en fond Af Susanne Nørgaard, CBS/PwC. Indledning. Skat ved overdragelse af virksomhed til en fond Skat ved overdragelse af virksomhed til en fond Af Susanne Nørgaard, CBS/PwC Indledning Erhvervsfondsudvalget anfører i deres rapport 1, Den nuværende beskatning ved etableringen af en erhvervsdrivende

Læs mere

Kort om feriereglerne

Kort om feriereglerne August 2012 / side 1 af 10 / 12-2538 Kort om feriereglerne Vejledningens målgruppe er medarbejdere der er omfattet af overenskomsten mellem DFL & FA. Formålet med denne vejledning er at svare på de spørgsmål,

Læs mere

Bogen om skat for selvstændige

Bogen om skat for selvstændige Bogen om skat for selvstændige Bogen om skat for selvstændige af Søren Revsbæk Regnskabsskolen ApS 2011 Udgivet af Regnskabsskolen Wesselsgade 2 2200 København N Tlf. 3333 0161 Redaktion: Anette Sand regnskabsskolen.dk

Læs mere

Danske Invest og skatten. Forår 2009

Danske Invest og skatten. Forår 2009 09 Danske Invest og skatten Forår 2009 Investeringsforeningen Danske Invest Specialforeningen Danske Invest Strødamvej 46 2100 København Ø Telefon 33 33 71 71 E-mail: danskeinvest@danskeinvest.com www.danskeinvest.dk

Læs mere

Skattebrochure 2013. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene. Kunsten at anvende sund fornuft

Skattebrochure 2013. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene. Kunsten at anvende sund fornuft Skattebrochure 2013 Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene Kunsten at anvende sund fornuft 2013 Beskatning af afkast og udbytte Denne brochure beskriver reglerne for afkast

Læs mere

Udlån fra virksomhedsskatteordningen, der udløser

Udlån fra virksomhedsskatteordningen, der udløser - 1 Udlån fra virksomhedsskatteordningen, der udløser skat Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Personer, der driver virksomhed i personligt regi, kan vælge at anvende virksomhedsskatteordningen

Læs mere

Skatteudvalget L 202 - Bilag 55 Offentligt

Skatteudvalget L 202 - Bilag 55 Offentligt Skatteudvalget L 202 - Bilag 55 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K Foreningen af Statsautoriserede Revisorer Kronprinsessegade 8, 1306 København K. Telefon 33 93 91 91

Læs mere

Personlig virksomhed, årsrapport VSO (I7)

Personlig virksomhed, årsrapport VSO (I7) Personlig virksomhed, årsrapport VSO (I7) Beskrivelse af rapporten: Rapporten anvendes til at lave det samlede regnskab (både virksomhedsdel og privat del) for en person, der beskattes efter virksomhedsskatteordningen.

Læs mere

i forhold til pensionsopsparing

i forhold til pensionsopsparing Fakta om skattereformen i forhold til pensionsopsparing WWW.ALM BRAND.DK ALM. SUND FORNUFT Ny skatteaftale Regeringen har vedtaget den såkaldte Forårspakke 2.0. med nye regler på skatteområdet. Forårspakken

Læs mere

Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S

Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S November 2007 Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S Investeringsprodukt Ved køb af aktier i Vexa Pantebrevsinvest investerer De indirekte i fast ejendom i Danmark, primært i parcelhuse på Sjælland. Investering

Læs mere

SKATTE- OG AFGIFTSRET

SKATTE- OG AFGIFTSRET NYHEDER FRA PLESNER MARTS 2009 SKATTE- OG AFGIFTSRET Forslag til skattereform Af advokat Svend Erik Holm, advokat Anders Endicott Pedersen og advokat Tilde Hjortshøj Regeringen har fredag den 20. marts

Læs mere

Fonde skattemæssige forhold

Fonde skattemæssige forhold www.pwc.dk Fonde skattemæssige forhold Juni 2013 Revision. Skat. Rådgivning. Agenda Givers skattemæssige stilling Fondens skattemæssige stilling Vækstplan succession til erhvervsdrivende fonde Opgørelse

Læs mere

BILAG 2 TIL VEDTÆGTER for mermaid technology a/s (CVR-nr. 25 49 38 77)

BILAG 2 TIL VEDTÆGTER for mermaid technology a/s (CVR-nr. 25 49 38 77) BILAG 2 TIL VEDTÆGTER for mermaid technology a/s (CVR-nr. 25 49 38 77) På mermaid technology a/s, CVR-nr. 25 49 38 77, Fabriksparken 16, 2600 Glostrup ("Selskabet"s) ekstraordinære generalforsamling den

Læs mere