ESE: eller brug mail-adressen. Vise mænd og deres julehilsen til de svage DECEMBER 02 ÅRGANG 2 NUMMER 13

Transkript

1 DECEMBER 02 ÅRGANG 2 NUMMER 13 Exnersgade Esbjerg - Tlf esbjerg-senior-erhverv@tdcadsl.dk Formanden har ordet: Vise mænd og deres julehilsen til de svage I en travl juletid kan man åbenbart slippe af sted med alting. Som nu udmeldingen fra de Vise mænd (det smager da lidt af jul) om, at dagpengene skal sættes ned for at tvinge de unge seniorer og andre i job, også gerne i job der ligger under det uddannelsesniveau, de nu måtte have! Det var de Vise mænd jeg startede med, der udtalte dette plus en hel masse andet vis. For i min verden er en vismand en, der ved, hvad han taler om! En der har undersøgt og konstruktivt vurderet tingene, inden han/hun udtaler sig! Men sådan en gang vås! Jeg er ikke vis, men er deltager i den realistiske, virkelighedsnære verden, hvor jeg dagligt har oplevet at seniorer, medlemmer, der fx er tidligere lagerchef, søger job som lagerekspedient, og her forinden har gjort sig nogle lange overvejelser, inden han søger. Og hvad sker så? Afslaget kommer og lyder på, at enten er vedkommende for gammel, for overkvalificeret eller noget andet belastende. - Hvad du har jo haft en chefstilling før! Ja men det handler jo ikke om, hvad man før har lavet, men om hvad man gerne vil lave i fremtiden, og dette er den enkelte senior jo bedst til selv at afgøre ud fra netop dennes egne bevæggrunde. Bevæggrunde der kan være vidt forskellige fra andres ønsker og krav. Jeg oplever også seniorer - som jeg mødte i starten af ESE s etablering - der var fulde af optimisme og gå-på-mod med troen på, at et job skulle de nok få enten med hjælp fra netværket og/eller ved egen indsats. Men som nu ser triste ud, kede af det, som har mistet troen på at komme i reelt arbejde igen. Det kan være endog meget svært at bevare humøret og troen på, at tingene nok skal lykkes for en. Men at man så også som ledighedsramt skal skældes ud for ikke at ville tage tilbudte job eller søge disse. Jamen hov lad os da først lige få anvist og tilbudt disse. Vi i ESE moser på for at gøre opmærksomme på vor eksistens vi laver bl.a. spørgeskemaundersøgelser for at afdække behovet for at ansætte seniorer, vi har lavet brochure, der gør opmærksom på vort virke. Vi deltager aktivt med holdningsbearbejdning. Vi tager gerne ud og fortæller om ESE s formål og baggrund. Fortsættes næste side ESE: eller brug mail-adressen. BESTYRELSEN: Ove C. Jensen, tlf , adr. ove-cj@mail.tele.dk Carsten Slebsager, tlf , cbs@esenet.dk Mariann Lund, tlf , hedeboe@lund.tdc Bente Ahlgreen Møller, tlf , ahlgreen@post.tele.dk Rask må det gå..! Vi er jobsøgere med erfaring og rutine, klar til nye udfordringer. INDHOLD: Formanden side 1 Bosch side 2 Cafédag side 2 A-kasseforhold side 3 Sparbank Vest side 4 Områder for job side 5 Andet nyt side 6 Julehilsen side 7 Efterlysning side 7 Nyhedsbrev 13 december 2002 Side 1

2 Fortsat fra forrige side De fleste seniorer er - ud over at være tilmeldt AF - aktive i ESE, men ofte også tilmeldt vikarbureauer samt er aktivt jobsøgende på andre måder. Hvad kan den enkelte så stort set mere gøre? Kursus den 18. december Vi har planlagt et kursus hos AF tilmeldte medlemmer for at få kendskab til det nye registreringssystem, hvor man kan få lagt sit eget personlige CV ud på nettet på AF s hjemmeside under sitet Jobnet. Her kan virksomhederne så med fordel se på mulige emner, og seniorer og andre er her til rådighed med jobsøgning i 24 timer dvs. døgnet rundt. Hvad mere kan der forlanges af os? Brug tænkeren konstruktivt Fra politisk hold lyder ordene fra mange unge politikere, at vi er en byrde de tør nok ikke sige det rent ud: en stor uønsket omkostning. I stedet for pakker de det ind og bruger neutralt ladede ord såsom mængden af folk på overførselsindkomst men her værdiladet med en stor pil nedad. OK - lad os holde fast i ordet byrde! Er noget en byrde så fjern den dog! Tænk logisk, vær konstruktiv og samtidigt menneskelig engageret. Jeg har desuden set et af flere læserbreve, som omhandlede de dovne ledige og med videre af samme skuffe, skrevet af en frelst lille erhvervsdrivende. Hvad med om han kreerede et eller flere reelle job i stedet for at sidde og fumle med at prøve på at formulere noget så dumt? Der skulle nok komme nok af interessenter, dersom forholdene var i orden! Nå lad nu Vismænd være vise, lad politikerne være politikere, men bare ikke en byrde for os, når begge hold udtaler sig om noget, der ikke har med den reelle virkelighed at gøre, ellers bliver det altså netop en byrde. Jeg vil alligevel her også ønske dem en glædelig jul og et godt nytår. Og det nye år kunne så udmærket bruges på at blive vis, og til jobskabelse, i stedet for at skabe sig over noget de ikke har helt fod på og viden om. En jule- og nytårshilsen skal selvfølgelig også tilflyde alle vore medlemmer og vore samarbejdspartnere, som vi i årets løb har god kontakt med. Vi er også i 2003 et netværk, som er til for jer og samfundet. Ove C. Jensen Cafè-dag hver fredag fra kl I VORT MØDELOKALE - hyggeligt uforpligtende - kom hinanden ved - NETVÆRKSDANNENDE! Nyhedsbrev 13 december 2002 Side 2

3 Resume fra medlemsarrangementet 4. oktober A-kasseforhold i forbindelse med reformen Emnet var A-kasseforhold. med fokus sat på den nye arbejdsmarkedsreform, og herunder forhold for seniorer til det nye. Jens Åge Jensen fra FTFA s A-kasse orienterer lidt om hvad der indtil nu er givet arbejdsløshedskassen af information om emnet. Giver først en kort briefing af FTFA som sådan. Denne dækker ca. 120 faglige organisationer, men er dog ikke i sin struktur tværfaglig men derimod fagopdelt. Det er i øjeblikket Danmarks 3. største A-kasse. Nogle af de faglige medlemsorganisationer er fx politi, ergoterapeut, fysioterapeut, styrmænd, musikere m.fl. A-kassen er opdelt i 11 kontorer fordelt over hele landet, og kontoret i Esbjerg dækker hele Ribe amt. FTFA har i den sidste tid oplevet medlemstilgang modsat mange andre store faglige organisationer. På sigt er det muligvis/sandsynligvis meningen at udvikle sig i tværfaglig retning på A-kasseområdet, dvs. selvstændige kan også optages som medlemmer. Dette skal dog først vedtages. Strukturmæssigt er alle A-kasser styret efter det samme lovmæssige regelsæt, så det er ikke her, vi finder baggrunden for forskellen i kontingentet, men der administrerer forskelligt, og desuden er der store forskelle på de ting faggrupper tilbydes. Når man snakker om stive regler, så er det altid kun hos de andre, men tilbudene betyder forskelle, og antallet af ledige er også med til at prisen ryger op. Det er derfor lidt i A-kassernes interesse at slippe af med deres ledige, enten gennem skabelse af aktiv jobformidling eller ved at komme af med deres ledige til andre organisationer. Flere instanser ser på problematikken vedr. ledige seniorer, og hvilke faktorer/årsager har forvoldt ledigheden fx push-faktoren (presset fra andre ansatte) pull-faktoren lovning om gode fratrædelsesvilkår jump-faktoren hvor man forbigås ofte presses man ud fordi personalepolitikken simpelt hen er for dårlig på området, og mange fa. lider på dette område af manglende selverkendelse. Regeringens ideer for en kommende seniorpolitik m.v. lyder: over 10 år flere i arbejde og heraf de fra dagpengesystemet, og de sidste fra indvandrer/social/kontanthjælpsområdet. Der er planer om at gøre mere for de unge, og mere for folk over 50 år. Så konklusionen er, at reformen indeholder en del godbidder, men så sandelig også noget skidt. Der er bl.a. intet reelt jobskabende i den. Alle ledige skal nu have en kontakt hver 3. måned under en eller anden form. Ikke for at være negativ men får det egentlig nogen væsentlig ændret betydning i forhold til nu? Reglerne følges til punkt og prikke, men der skabes ingen job. Hvad med at skaffe arbejdspladserne først, og herefter få motiveret de ledige og andre grupper. Der vil kunne blive et stort marked af kontrollører, der vil lave vurderinger af den enkeltes aktivitet med hensyn til jobsøgning. Dette vil muligvis blive på resultatlønsbasis, så der vil blive rift om de ressourcestærke. Mange konsulenter vil nok tilbyde sig som sparringspartnere på området. Der er dog endnu mange løse ender. Intet er besluttet, men det bliver spændende at følge. hvis det så kun bliver en henstillingsvedtægt som ved handicaphjælperproblemet så må vi se frem til en meget gradueret administration. Som et minimum vil vi - med det nye - ikke blive sendt ud til noget, vi ikke vil kunne bestride og/eller har lyst til. Der vil blive lavet en individuel vurdering af den jobsøgende ledige, og herudfra skal jobbet skaffes. Andre grupperinger skal der laves andre ting for/med, og dette vil være sværere og nok kræve mere tid. Der er behov for opkvalificering og specialuddannelse som ikke er brugt i længere tid skal jo føres Nyhedsbrev 13 december 2002 Side 3

4 ajour. Diverse tilbud vil blive udarbejdet. Positivlisten falder bort. Virksomhedspraktik er en eksisterende mulighed, men bruges stort set ikke i øjeblikket, men det vil blive en af de vigtige værktøjer, idet man vil kunne stille sin arbejdskraft gratis til rådighed i en 4 ugers periode. Herudfra kan virksomheden så vurdere, men mange firmaer er dog i øjeblikket slet ikke minded på ordningen med jobafprøvning. Man snakker desuden om forenkling af satserne, således at der gives ens sats for alle! A-kasserne arbejder ofte sideordnet med AF, og i øjeblikket er fokus ved at blive rettet mod seniorproblemet. Disse bærer en forholdsvis stor del af ledigheden, og ofte er de/bliver de langtidsledige. Statistisk udgør de 13 %, men ses på de langtidsledige udgør de 30%. Der verserer ofte rygter om behov for arbejdskraft, men disse kan stort set aldrig verificeres. Aktiveringsordningen er reelt med til at tage arbejdet fra dnre, og alt for mange spekulerer i løntilskudsordningen, og dermed i godkendte underbetalingsordninger af faste medarbejdere. Medarbejdere der ofte ikke kan undværes. Der lægges nu op til et max. på kun 1 år i den slags beskæftigelse/aktivering. Altså 4 ugers gratis arbejdstilbud så aktiv på andre tilskud. Ifølge den nye rapport har jobtræning været en succes såvel privat som i offentlig regi. Men noget der vil sætte gang i beskæftigelsen er højere konjunkturer, og så den situation at der ikke er flere unge at trække på. Vi må desuden konstatere, at arbejdsgiverne her i landet har lettere ved at slippe af med medarbejdere end hos vore sydligere EU-naboer. Det har reelt udviklet sig til ansvarsforflygtigelse fra almene samfundsforpligtelser, idet man stort set helt og holdent har overladt beskæftigelsesproblemet til staten at løse. Forbedringer for efterlønnere For folk på efterløn vil det nye løse en del op på dette at tage ekstra arbejde, 200 timers reglen falder bort, man må nu arbejde alt det man lyster - med modregning time for time. Dog skal man fastholde princippet for lige løn for lige arbejde, og ikke lade sig underbetale, nå men det giver vist sig selv - for hvor seniorer vil arbejde med underskud? De fleste job opslås stort set aldrig, idet de enten besættes internt eller via uopfordrede ansøgninger som kommer just-in-time. Det nye jobnet er fremtidens jobsøgning så I opfordres hermed til at få lagt jeres CV ind. Arbejdsgiverne får herved et godt værktøj til at kapre nye funktionelle medarbejdere. Vi blev slutteligt enige om, at når det nye var bedre på plads, så ville en uddybning være ønskelig, for så fik vi et bedre billede af i hvilken retning vi nu bevæger os. referent Arly Nyhedsbrev 13 december 2002 Side 4

5 Resumé og kommentarer fra medlemsmøde med emnet: Fokus på områder med jobmuligheder v/ Tom Nielsen Vi havde til denne dag allieret os med erhvervschef Tom Nielsen, der kort ville indlede med at sætte fokus på nogle af primære områder, hvor der muligvis var gang i den. Han lagde dog ud med at konstatere, at det ved vi som jobsøgende seniorer vist nok meget mere om, idet vi jo har en stor bredspektret viden herom fra vor egen personlige jobsøgning. Netværket er jo meget bredspektret med hensyn til uddannelses- og arbejdsmæssige baggrunde. Esbjerg Erhvervscenter er ikke specielt omfattende har p.t. kun 5 ansatte og kan derfor ikke dække så godt og bredt som erhvervscentrene i mange andre byer, hvor der er ansat op til 3 gange flere. Selve centret fungerer som en slags bindeled mellem det lokale erhvervsliv, uddannelsesinstitutionerne, kommunen og de eksterne forbindelser rundt om i landet. Så der er mere end arbejdsområder nok at tage vare på. Mange af de tiltag, som erhvervscentret er involveret i, er desværre ofte af en art, hvor det gælder om at holde kortene rimeligt tæt ind til kroppen, idet der er stor konkurrence fra andre regioner om at skabe arbejdspladser netop i deres område. Mange ting er desuden kun i støbeskeen, og muligheden for, at de bliver erstattet af noget andet, er derfor stor. Men lokalt må vi hele tiden sørge for at være på stikkerne, kunne se evt. muligheder og få undersøgt disse til gavn for netop vort erhvervsliv. I forbindelse hermed er det meget vigtigt at markedsføringen lever op til tidens krav. Der er mange om budet, og derfor må vi lokalt have tingene klarlagt, så de er umiddelbart salgbare. Dette må vi nok konstatere ikke er helt optimal i øjeblikket! Det er købers marked, og en aggressiv markedsføring er nødvendig, idet mange ofte underbyder for at få fat på tingene. Samtidig prøver man stedse fra andre sider at sætte os i bås, som værende gode til det og det - men ellers ikke andet. Dette netop for at desavouere os i en given konkurrencesituation. Fx kører andre ofte på Esbjerg som et område for fiskeri og offshore, men ellers ikke meget andet. Dette til trods for at vi rent logistisk rummer et væld af muligheder for transport til lands, til vands og i luften. Vi besidder med vore 2 universiteter, og flere højere læreanstalter endog gode muligheder for de virksomheder, der har øjnene åbne og tør satse målrettet mod fremtiden. Placeringsmæssigt ligger vi strategisk også rigtigt godt, og på udgiftsområdet (løn m.v.) ligger vi ret så fordelagtigt. Så bedre salgsstrategier må skabes. Vi må i offensiven og ikke hele tiden halte bagefter i et forsvar for vort område. Dårlig PR er her netop desavouerende, men det er så op til os lokalt at kunne sælge os selv bedre, og dette ved på en aggressiv måde at komme i forbindelse med en større og bredere kreds. Det er langt fra nok at være regionalt orienteret nej det drejer sig her om at opnå et nærmest globalt fokus. Sagt kort: blive kendt hos de store som værende et område med muligheder og potentiale. Hvad vi jo netop har! I øjeblikket er det nok primært offshoreindustrien, der er gang i lokalt. Dette medfører en vis mængde følgeindustri, men også på det biokemiske område er der gode tendenser i tiden. På vindmølleområdet har vi her i området også fået skabt os et navn som velegnet udskibningssted, men dette burde gælde også på logistikområder. Der må tænkes og prøves nyt. Vi er dog ofte inde en skærpet konkurrencesituation med lavvækstområder, som med EU-tilskud jo skal skubbes i gang. Derfor er det nødvendigt, at vore egne ledende erhvervsfolk ikke kun tænker kortsigtet og globalt, men også rent lokalt tænker lidt mere langsigtet på deres her liggende udviklingsmuligheder. Har man et godt, solidt og stabilt fundament, kan man netop sikre sig mod en del udefrakommende negative påvirkninger. Et must bør i den forbindelse være et lokalt velfungerende efteruddannelsessystem. Ord som erfaringsudveksling og koordinering er det som falder lige for, når vi lokalt skal have skabt interesse for den lokale vækst og engagement. Alt for Nyhedsbrev 13 december 2002 Side 5

6 mange afventer andres initiativer og hopper så først herefter på vognen. Brug dog de lokale muligheder for koordinering og udveksling af mere gængse ideer og planer til styrke og gavn for det lokale erhvervsliv. PR-mæssigt burde vi også let kunne optimere salget af de enkelte industrigrene byen besidder, blot ved kort og målrettet fokus på produktionen ikke på metoderne men med produktet i fokus. Dette kræver selvfølgelig en stor indsats, og mange andre er hurtigt klar til at følge os til dørs, men det er jo de præmisser, der i forvejen råder på området, så det kan vi jo ikke beklage. Det er den frie konkurrences livsbetingelser på godt og ondt. ref. v/ Arly Runge Andet nyt fra foreningen her note fra medlemsarrangement Arrangementet med at få en personaleansvarlig, Aksel R. Henriksen fra Arovit Petfood, ind og fortælle om, hvad han mener, der sættes fokus på i forbindelse med bl.a. ansøgningsvurdering etc. Mødet var ingen ubetinget succes bl.a. grundet fremmødet. Det er, som vi vel stort set alle ved, et spørgsmål om fremtræden etc. at ligne firmaets vision om en ansat til den eller den funktion. Arovit har for øvrigt tilsyneladende ingen overordnet strategi på ansættelsesområdet heller ikke for seniorer, men kører efter en slags gehør. Mødet blev altså ikke ligefrem et tilløbsstykke. Det er selvfølgelig beklageligt, at vi ikke kan trække mere end 6-7 af vore ledige seniorer ind til et sådant aktuelt emne, men der kan dog være mange mere eller mindre presserende årsager til det manglende fremmøde. I forbindelse hermed finder vi det opportunt endnu engang at opfordre vore jobsøgende medlemmer til i videst mulig omfang at bakke op om vore forskellige tiltag (interessante eller knapt så interessante), for herudfra kan vort reelle engagement jo også måles, og kan samtidig være et vægtigt parameter for at de mest aktive i foreningen gider sætte noget i gang. Alle indfaldsvinkler kan jo give os et eller andet mere eller mindre brugbart. Vi lærer herved hele tiden nyt, og får fornemmelsen af, om der er noget konstruktivt i gang, eller om det reelt blot drejer sig om gamle floskler pakket ind i nye klæder passende til tiden. Vi er desuden altid interesserede i at få forslag til nye emner og også nye aktive ind. Vi må til stadighed kræve konstruktiv nytænkning og stillingtagen, og i den forbindelse stærkt afvise ordgyderi, hvor der blot tales udenom og ikke tages stilling til konkrete sager. Et vel tydeligt tegn på kvantitet, manglende kompetence, engagement og til dels duelighed hos dem, der egentlig mener, de netop besidder disse kvaliteter. Retorik er ikke et mål i sig selv, men bruges alt for ofte som et middel til ikke at tage stilling/engagere sig i presserende aktuelle spørgsmål. Målet må være engagement og aktiv indsats i reelle løsningsmodeller, og her skal der ikke være tale om løsningsmodeller, der blot udskyder problemerne eller blot giver retorikkerne fred. Nej det bør være konkrete løsninger, der kan være gavnlig for de reelt berørte parter. Retorik bruges altså alt for ofte af beslutningstagere til ansvarsforflygtigelse. Du har et problem? (Ledighed? Sygdom? etc.) - Du kan ikke løse det? - GODT! Så løs det selv alligevel for det er jo dit problem! (underforstået ikke vort, og vi er egentlig lidt irriterede over at skulle engagere os i det) du må selv tage ansvar! Ja - og det er sgu da netop derfor, der bedes om ekstern hjælp til problemløsning den enkelte har netop ikke selv kunnet løse problemet. Nyhedsbrev 13 december 2002 Side 6

7 JULEHILSEN Alle vore seniorer og samarbejdspartnere ønskes hermed en god jul og et godt nytår. Vi håber på en aktiv og udviklingsmæssig interessant periode for hele år Der opfordres hermed til fortsat engagement og medvirken til at vi kan være med til at få løst problematikkerne omkring bl.a. seniorledigheden. Alle er mere end velkomne til at møde frem og yde en stor eller mindre stor indsats til fælles bedste. Salgsgruppen kan hele tiden bruge folk, og det sammen gælder ved vort kontorarbejde. Der er desuden stort set altid mulighed for at kunne øve sig og herved vedligeholde sine færdigheder på vor computer. Husk for øvrigt at I fra 1. januar 2003 skal have jeres CV lagt ind på AF s hjemmeside under Jobnet for på sigt at kunne betragtes som reelt jobsøgende. Vist nok et udslag af den nye arbejdsmarkedsreform. EFTERLYSNING Vi er - fra kontorvagtens side blevet opfordret til at bringe en lille efterlysning. Der er, ved gennemgang af vort nøglesystem, konstateret manglende oplysning vedr. nøgle nr. 19. De seniorer som evt. har nøgle hertil bedes venligst kontrollere disse. Da nøglesystemet var med fra start, drejer det sig muligvis om, at en af vore første medlemmer er i besiddelse af denne. Meld tilbage, hvis du har nøgle nr. 19 på forhånd tak! Nyhedsbrev 13 december 2002 Side 7