den danske landinspektørforening

Transkript

1 den danske landinspektørforening Beretning 2014

2

3 Den danske landinspektørforening Beretning 3: Indledning Indledning 4: Politikområder fokus på 1. Regeringens Vækstpakke Landinspektøruddannelsen 3. Strukturudvikling i profession og branche 7: Aktiviteter 1. I ALF-bestyrelsen 2. OK-forhandlingerne 3. Tillidsrepræsentantarbejdet og uddannelse 4. Lønstatistik 5. Efteruddannelse 6. Branding af landinspektørerne 7. Kommunikation 8. Pension 9. Fagligt Møde Ændret støttepolitik 11. Lov og vedtægter (ekstraordinær generalforsamling) 12. Sommerhusene 10: Samarbejder 1. Nationalt 2. Internationalt 12: Regnskab 2014 budget : Sekretariatet Landinspektørprofessionen og branchens rammevilkår og beskæftigelse styres først og fremmest af samfundsøkonomien og det offentliges ressourcer. Samfundet er ualmindeligt langsomt på vej ud af den økonomiske krise. Afkastene fra investeringer i statsobligationer og aktier har været generelt lavt, hvilket har medført lave boligudgifter, og samtidig har landinspektørerne den laveste eller næstlaveste ledighed blandt akademikerne. Dansk landbrug er på vej ind i en økonomisk deroute, der tangerer eller overgår krisen i firserne. Udkantområderne ser mere og mere trøstesløse og tomme ud. Og alligevel er landinspektørerne ansat i landinspektørfirmaer og andre private firmaer i omfang, der ikke er set længe, og de offentlige institutioner har stort set ikke fyret landinspektører. Ledigheden er raslet ned. Kommunerne er for alvor ved at blive akademiseret efter kommunalreformen, så der burde være plads til yderligere landinspektører i de kommuner, der ikke har opdaget professionens kvaliteter. Branchen har været kendetegnet ved omfattende sammenlægninger og fusioner, som med garanti vil fortsætte i de kommende år. For at øge kendskabet til profession og branche og øget tilgang til studiet gennemførte foreningen den store brandingindsats. På et tidspunkt, hvor universitetet kæmper med økonomiske reduktioner og deraf følgende trussel mod fagligheden. Bestyrelsen ser tilbage på et år med mange udfordringer og opgaver, - nævnt i flæng: Uddannelsen, branding, fremtid for Fagligt Møde, pension, foreningens økonomi, vækstpakken. Bestyrelsen takker alle aktive og fratrådte i udvalg og grupper for den store indsats i årets løb. Foreningen eksisterer på grundlag af Jeres indsats. 13: Lister og oplysninger 14: statistik Kolofon Udgiver: Den danske Landinspektørforening, januar 2015 Foto: Ole Konstantyner og Torben Lund Christensen Fra foreningens brandingkampagne og brochure 2014 Redaktør: Kim Ingemann, DdL Lay-out: Jesper Lind Jans, J-Grafik Tryk: IDA-Print BERETNING

4 Den danske landinspektørforening Beretning Politikområder fokus på 1. Regeringens Vækstpakke 2014 I juni 2014 fremlagde regeringen en Vækstplan 2014 med formålet at fremme vækst og beskæftigelse i Danmark med mere end 90 initiativer, som blev tiltrådt af partierne. Landinspektørbranchen blev nævnt under emnet Højere produktivitet og billigere produkter i byggebranchen med initiativ nr. 49, hvor der var enighed om at igangsætte en undersøgelse af ejerskabsrestriktioner for landinspektører. Der blev herefter nedsat et tværministerielt udvalg med Miljøministeriet/Geodatastyrelsen som formand og bemanding af Erhvervs- og Vækstministeriet og Finansministeriet. Det er opfattelsen bag kommissoriet, at det nuværende system begrænser adgangen til erhvervet og konkurrencen. Udvalgets har fået til opgave: aflevere en rapport til regeringen med forslag til mulige nye ejerskabsmodeller i landinspektørerhvervet og redegøre for, hvilke konsekvenser disse har i forhold til den nuværende regulering med hensyn til uafhængighed, ansvar, konkurrence og ejendomsregistreringen. En opstramning i forhold til den folketingspolitiske enighed om gennemførelse af en undersøgelse. Foreningspolitisk er opgaven delt mellem DdL og PLF. DdL håndterer spørgsmålene om landinspektørerne generelt, dvs. antal uddannede, erhvervs- og aldersfordeling på individniveau, samt spørgsmål om uddannelsen. PLF håndterer spørgsmålene om ejerforholdene med fordeling på firmastørrelser, konkurrenceforhold i branchen, prisudvikling etc. For at afdække spørgsmål og ønsker fra de parter, som har udtrykt ønske om at følge udvalget eller potentielt kunne forestille sig at være interesseret i udvalgets arbejde, blev PLF, Ingeniørforeningen IDA, Danske Byggeri, COWI og Den danske Landinspektørforening inviteret til møde primo december. Ingeniørforeningen IDA og Danske Byggeri afslog at deltage. Det er let at identificere forskellige ønsker om udkommet. PLF ønsker som udgangspunkt ejerreglerne opretholdt, idet man imødegår påstandene om manglende konkurrence og ikke har mødt problemer med udviklingen af branchen forårsaget af manglende investeringsmuligheder. COWI og andre - argumenterer for, at man selv burde kunne gennemføre den matrikulære proces. I DdL har sagen været genstand for en grundig drøftelse, og selv om bestyrelsen er delt i meninger om det ønskelige resultat, så er der enighed om, at lovgivningens krav til uddannelse, praktik, etik, landinspektørnævn m.m. skal fastholdes. Altså uanset retning af udfaldet fastholdes landinspektørens faglige niveau og integritet. Rapporten fra udvalget forventes afgivet i foråret Den efterfølgende politiske behandling skal ses i lyset af det kommende folketingsvalg så det er et åbent spørgsmål om, hvorvidt og hvornår en udmøntning eventuel kan finde sted. 2. Landinspektøruddannelsen Et tilstrækkeligt antal og et velkvalificeret fagligt niveau hos dimittenderne er forudsætningen for at landinspektørprofessionen og -branchen kan opretholdes. Landinspektøruddannelsen havde ved udflytningen i 1974 til Aalborg Universitet til formål at håndtere en omstilling fra en profession domineret af landinspektørpraksis til en trestrenget profileret profession bestående af: landinspektørpraksis, offentlig sektor og den øvrige private sektor At det er lykkedes til overmåde kan ses af landinspektørernes spredning på ansættelsesområder sideløbende med en støt stigende andel erhvervsaktive fra omkring 600, da de første AUCuddannede landinspektører blev uddannet til nu ca erhvervsaktive. Uddannelsens erhvervsmæssige gennemslagskraft afspejler en høj faglig kvalitet hos de nyuddannede, understøttet af den for tiden usædvanligt lave arbejdsløshed. Den overordnede beskrivelse fra 70 erne: En juridisk, administrativ og teknisk uddannelse har holdt stik og været holdbar. Uddannelsen vurderes dog aktuelt at være under krydspres økonomisk og kvalitetsmæssigt. Uddannelsens oprindelige bemanding med op til 5 professorater er styrtdykket til et professorat i GIS. Uddannelsens absolutte kernefag i ejendomsdannelse og eksistensberettigelse er under pres. Foreningen er foruroliget. Tilgangen af studerende har gennem årene været svingende i lange perioder generelt lav og i modsætning til tidligere år sker der i disse år tilsyneladende et betydeligt frafald under studiet. Oprettelsen af uddannelsen i København har nok været med til at bedre på tilgangen, men har også sat både studerende og lærere på en hård opgave med fjernundervisning og rejser frem og tilbage, ligesom lokalerne i København ikke er indrettet til AAU-studieformen. Men lærerkræfterne gør en stor, stor indsats. Universiteterne i Danmark har generelt en dårlig økonomi. AAUs økonomi omtales som særlig dårlig, hvor etableringen i København indgår som en medvirkede årsag. Det lægger pres på studierne for øget samlæsning = læs: besparelser og risiko for udvanding af identiteten. Uddannelsens kvalitet og omfang udgør et af kerneområderne for bestyrelsen, som løbende drøfter udviklingen og tager initiativer. Bestyrelse: er aktiv i universitetets aftagerpanel, hvor uddannelsen drøftes har rejst spørgsmålet om rekruttering og økonomi hos universitetets ledelse 4 BERETNING 2014

5 Foto: Ole Konstantyner Camilla Gottwald Bønnelycke Ansat ved Landinspektørfirmaet Vektor A/S BERETNING

6 Den danske landinspektørforening Beretning samarbejder med universitetets marketingsmedarbejdere om rekruttering til uddannelsen presser på for at få lærerstaben opnormeret og opfordrer til inddragelse af eksterne kræfter til kompensation på de udsatte områder har i samarbejde med AAU reetableret Tidsskrift for Kortlægning og Arealforvaltning som et digitalt tidskrift til styrkelse af det faglige miljø og en støtte til forskernes publiceringsmuligheder på dansk. har tæt kontakt til de studerende gennem deres repræsentation i bestyrelsen opfordrer firmaer, virksomheder og kommuner til at ansætte nyuddannede og praktikanter/studenter. Det sidste er en stort set sikker rekruttering til uddannelsen. 3. Strukturudvikling i profession og branche Branchen og professionen har undergået store forandringer genne de sidste 40 år parallelt med samfundets infrastrukturelle udvikling fra land til by og fra analog til digital. Den håndbårne teknologi har forandret samfundet på måder, som i dag opleves som naturlige, men i bakspejlet er voldsomme. Branche og profession har løbende tilpasset sig de samfundsmæssige behov og blevet voldsomt centraliserede. I 1975 var der 550 erhvervsaktive landinspektører med 65 % i landinspektørpraksis som indehavere eller assistenter. De resterende 35 % var ansat i det offentlige eller (ganske få) i den private sektor. I 2014 er antallet af erhvervsaktive er nu tæt på 986, med 38 % er i landinspektørpraksis. Knap 45 % er ansat i det offentlige eller offentligt ejede institutioner og knap 18 % er ansat i den private sektor med en stort set ligelig fordeling mellem ingeniørog entreprenørfirmaer og IT-relaterede/geodatafirmaer. Der er 6 arbejdspladser med mere end 20 landinspektører, heraf 3 landinspektørfirmaer. Markant topscorer er LE34 med COWI på en anden plads. Der er 20 arbejdspladser med 8 eller flere landinspektører ansat, heraf 9 landinspektørfirmaer, og 51 arbejdspladser med 5 eller flere landinspektører, og heraf 14 landinspektørfirmaer. Samtidig er antal firmaer faldet drastisk, mens antal kontorsteder stort set er opretholdt på godt 140 spredt over landet. Erhvervsaktive fordelt pr. december 2014 Største arbejdsplads Landinspektørfirmaer/selskaber PLF ere 192 Ansatte landinspektører 178 Ansat i offentlige og offentligt ejede Institutioner Kommune 270 Stat 160 Region 12 Private virksomheder Ingeniører, Entreprenører mv 83 IT-firmaer, landboorganisationer etc LE Aalborg 17 Geodatastyrelsen 43 Nordjylland 5 COWI 58 NIRAS Landinspektørfirmaernes udvikling Firmaudvikling reduktion i % Antal firmaer % Praktiserende % Ansatte landinspektører % 6 BERETNING 2014

7 Aktiviteter 1. I ALF-bestyrelsen ALF-bestyrelsen drøfter løbende, hvordan ALF får mest indflydelse. Bestyrelsen har afholdt et internt strategiseminar med deltagelse af en proceskonsulent for at afklare, hvor ALF skal bevæge sig hen med bedst mulig udnyttelse af ALFs ressourcer. Bestyrelsen arbejder for nedenstående i prioriteret rækkefølge: OK 15: procentuelle generelle lønstigning. Benchmark for offentlige arbejdspladser i forhold til trivsel. Opstramning af forhandlingsprocedurerne i Ny løn Bedst muligt resultat af forhandlingen mellem ALF og PLF Afholdelse af min. 2 årlige møder for landinspektør-tr-repræsentanterne Bedst mulig forrentning af ALF-fonden Dimittendledigheden følges tæt Høj organisationsgrad Synliggøre de ydelser foreningen tilbyder hjemmesiden Mest mulig indflydelse i eksterne udvalg Holde skarpt øje med IDA og foreningens fagforeningsmæssige tiltag. Hvilke ting kan vi bruge? 2. OK-forhandlingerne OK15 På det offentlige område Arbejdsmarkedets parter har udvekslet OK-krav. DdLs forhandlinger foregår gennem IDA med Akademikerne/AC som hovedforhandler. OK15 bærer præg af at blive en vedligeholdelsesoverenskomst i et folketingsvalgår. Der er ikke fremsat store og revolutionære krav, og der er præg af, at der ikke ønskes konflikt. De generelle krav om lønstigninger forventes at ligge på 4-6 %. Akademikerne har et krav om opstramning af forhandlingsprocedurerne ved Ny løn. Sker dette ikke vil et nyt krav til en kommende OK-periode sandsynligvis være afskaffelse af ny løn. Der er forslag om en 3-årig OK periode. Der er stadig ikke voldsomt gang i væksten, så en 2-årig periode er kort tid. OK15 På det private område Ved OK13 blev det efter ønske fra PLF aftalt, at der skulle nedsættes en kommission med repræsentanter fra PLF og ALF, som sammen skulle se på mulighederne for en ændring af den faste lønstruktur. Kommissionsarbejdet blev færdiggjort i 2014, så resultaterne kunne indgå i OK15, men der kunne ikke opnås enighed om ændringer, som PLF mente ville kunne betale sig bl.a. ift. det ekstra administrative arbejde, som mere individuelle lønforhold ville betyde. ALF stod sammen med de øvrige ansattes foreninger (KLF og TL) fast på, at en ændring af lønstrukturen ikke må betyde en formindskelse af den samlede lønsum. Ligesom på det offentlige område indstiller ALF, at kan indgås en 3 årig overenskomst. 3. Tillidsrepræsentantarbejdet og uddannelse Tillidsrepræsentanternes indsats er et vigtigt element i sikring af ordentlige løn- og ansættelsesvilkår, men foregår under vanskelige forhandlingsrammer. Arbejdsgiverne har ofte ikke afsat penge til tillæg og supplerende løn. I efteråret blev der afholdt et af de to årlige møder mellem ALF og tillidsrepræsentanterne. Stemningen er optimistisk, men der skal fortsat arbejdes hårdt på at lønnen lever op til forventningerne. TR repræsentanterne har været flittigere til at tage på de TRkurser, der tilbydes gennem foreningen. Kurserne bidrager til en fortsat udvikling af TR s gennemslagskraft på arbejdspladserne. TR kan få opbakning og støtte til arbejdet fra IDAs medarbejdere. Hvis det er nødvendigt i den enkelte sag, kan foreningen endvidere yder støtte til eventuel advokatmæssig bistand. 4. Lønstatistik Foreningen har i december fået udarbejdet en lønstatistik Lønstatistikken giver et fint overblik over lønudviklingen, men anvendeligheden begrænses ved en relativ lav svarprocent kombineret med den lave landinspektørpopulation. ALF-bestyrelsen overvejer, om der er alternative metoder til at indsamle validt materiale til lønstatistikken, men udarbejdelse af en landinspektørlønstatistik er fortsat prioriteret. 5. Efteruddannelse Efteruddannelsesudvalget fokuserer på kompetencegivende og udviklende kurser for professionen og kurser som kan styrke landinspektørområdets faglige profil. Med et øget fokus på kvalitet og innovation ved udvikling og markedsføring af kurser og efteruddannelse. De udbudte kurser har primært været fagrelevante kurser for praktiserende landinspektører og enkelte fagrelevante kurser som er målrettet de kommunale opgaver. Der har været færre kursister på de udbudte kurser i forhold til det normalt og desværre også med aflysning af flere kurser. Samtidig er der gennemført flere kurser, med færre antal tilmeldte typisk mellem deltagere. De gennemførte kurser var overvejende målrettet mod de praktiserende landinspektører. De aflyste kurser henvender sig til både PLF, ALF og andre faggrupper. Formidling af efteruddannelse Kursusmateriale er i årets løb blevet omlagt til digitale kursusmapper, hvilket der er taget pænt imod. Hjemmesiden har fået indarbejdet en ny digital kursustilmelding, ligesom der foretages en digital booking til kurser. Udvalget har i årets løb overvejet, hvordan det trykte kursusprogram udbredes bedre, samt drøftet gennemførelse af en brugerundersøgelse i 2015, hvor der ønskes en tættere dialog med branchen om, hvad der aktuelt efterspørges af kurser og efteruddannelse. Det er 3 år siden, at der blev gennemført en tilsvarende undersøgelse. 6. Branding af landinspektørerne Foreningens brandingkampagnen i forår/sommer 2014 er et af de dyreste projekter i foreningens historie. Kampagne løb af stablen med busstanderreklamer og busreklamer over hele landet ad to BERETNING

8 Den danske landinspektørforening Beretning omgangen. Opfølgningen har bestået af facebook-side og remarketing på nettet. Som led i kampagnen blev udarbejdet en digital brochure, som i samarbejde med Aalborg Universitet blev optrykt fysisk. Det er vanskeligt i sig selv at måle et direkte resultat, men antal nye studerende på bachelor er oppe på omkring 50. Kampagnen er tænkt som første skub i et længere, sejt træk, der skal synliggøre faget, professionen og branchen og sammen med universitets indsats bidrage til at tiltrække flere studerende til uddannelsen. 7. Kommunikation Fagbladet Landinspektøren skal holde et højt redaktionelt niveau med en stor grad af faglighed, serveret på en læsevenlig form og i et indbydende layout. Bladet bygger på journalistiske grundprincipper med fuld redaktionel frihed. Fagbladet skal være med til at profilere landinspektørerne som profession og branche og bidrage til den interne faglige debat og til samfundsdebatten generelt, hvor dette er relevant. Derfor bliver udvalgte artikler i forbindelse med nye numre af bladet promoveret overfor relevante medier. Ultimo 2014 er der indgået fornyede aftaler om tryk, layout og forsendelse, som vil sikre samme høje standard i 2015 til et uændret prisniveau. Der blev udgivet 6 numre. Hjemmesiden I 2014 lanceredes en tiltrængt, fornyet hjemmeside. Den fremtræder nu mere brugervenlig og indbydende. Siden bygger ovenpå IDAs hjemmesidestruktur. Det har den fordel, at der er sammenhæng mellem hjemmesiden og både efteruddannelseskurser og medlemsoplysninger, men som også giver udfordringer. Hjemmesiden kan ikke blive præcist, som sekretariatet ønsker. Det er et ret tungt system at administrere. I første omgang er det primært det eksisterende indhold, der blev lagt, men der har været en væsentlig udbygning af fagforeningselementerne, hvor medlemmerne inden for foreningens ressourcer gerne skal kunne finde nødvendig viden og hjælp. I december igangsattes arbejdet med videreudvikling af hjemmesiden med integrering af foreningens dokumenter og mulighed for at i første omgang bestyrelse og udvalg kan bruge hjemmesiden til debat og som dokumentbibliotek. Sociale medier Foreningen har to profiler på Facebook; foreningens hovedside samt en selvstændig side for Fagligt Møde. På hovedsiden Den Danske Landinspektørforening er der i årets løb lagt 26 nyheder ud, som i gennemsnit er nået ud til 352 brugere. Siden fungerer primært som information fra foreningen til landinspektørsamfundet det er begrænset hvad der foregår af debat. Fagligt Møde-siden har i løbet af 2014 lagt 49 nyheder ud, som i snit er nået ud til 133 brugere. Elektronisk tidsskrift Den 15. december 2014 blev første udgave af det nye videnskabelige elektroniske tidsskrift offentliggjort. Foreningen har i en række år sammen med Aalborg Universitet arbejdet på at etablere det elektroniske tidskrift, der hovedsagelig skal anvendes til at sprede relevant forskning og undersøgelsesvirksomhed, samt til at lærerkræfterne kan få peer-review og pointgivet artikler til dokumentation af gennemført publikationsvirksomhed. 8. Fagligt Møde 2014 Nye tider medfører nye teknologier og nye metoder. Ved FM14 gennemførtes for første gang fuldt digital tilmelding uden de store problemer. På mødet blev der gennemført forsøg med fladskærme, hvorfra der sendtes live fra det store mødelokale. Inden for de sidste par år er finansiering af deltageromkostningerne langsomt flyttet rundt, så deltagerne som udgangspunkt betaler for de ydelser, som de bestiller, hvilket afspejler sig i stigende udgift til deltagelse i festmiddagen. Ved FM14 deltog 53 studerende. Deltagelsen blev vurderet som meget succesfuld og værdifuld og de samlede omkostninger værd. Gæsterne ved FM14 udgjordes alene af de nordiske gæster. Der var 486 deltagere, som fordelt på foreningens medlemsgrupper i skemaet. I højre kolonne vises, hvor stor andel af den samlede medlemsgruppe, der deltog på et eller andet tidspunkt under FM14. Antal Gruppens andel % af gruppen deltagere af foreningen der deltager Ansat i praksis % 76 % Offentlig ansat % 22 % Praktiserende % 57 % Privat ansat % 32 % Studerende % 40 % Pensionister, arbejdsløse, andet % 13 % Medlemsundersøgelse om FM14 Med en svarprocent på 42 % (550 medlemmer) blandt alle medlemmer gennemførte foreningen en undersøgelse om medlemmernes deltagelse i Fagligt Møde. 49 % har deltaget hyppigt, og godt 10 % har aldrig deltaget, som oftest studerende eller offentlig ansatte. De hyppige deltagerer er overvejende privatansatte. Vedr. manglende deltagelse angav 28 % økonomiske årsager og 22 % manglende interesse. For offentlig og privat ansatte, er arbejdsgivers betaling af omkostninger en væsentlig barriere for deltagelse. Og mødegebyret er for de offentligt ansatte en mindre barriere, mens det for de private ikke er det. Arbejdspladsens finansieringsvillighed betyder altså meget. Undersøgelsen har givet mange detaljerede svar, som i de kommende 8 BERETNING 2014

9 Foto: Ole Konstantyner Regitze Gottschalch Ansat ved Lyngby-Taarbæk kommune BERETNING

10 Den danske landinspektørforening Beretning år vil danne grundlag for arbejdet i Fagligt Mødeudvalg med planlægning af de kommende Faglige Møder. 9. Pension Foreningen har pensionsaftale med Danica Pension for overenskomstansatte, hvor andre landinspektører frivilligt kan tilslutte sig ordningen. I 2014 var der journalistisk og medlemsmæssigt meget opmærksomhed på pensioner og afkast. Foreningen fik senest i 2011 gennemført en ekstern analyse af den daværende pensionsaftale med Danica Pension. Aftalen med Danica er løbende blevet forbedret og indrettet i overensstemmelse med bestyrelsens beslutninger. Senest vedr. afskaffelse af dispensation til udbetaling i fm. stillingsskift. Bestyrelsen har besluttet at få pensionsordningen gennemgået grundigere i begyndelsen af 2015 med forventning om fornyede forhandlinger med Danica Pension, evt. at sende ordningen i udbud. 10. Ændret støttepolitik Foreningen havde i efteråret det årlige møde med bestyrelserne for de to FoFoDaLa-foreninger med drøftelse af uddannelsessituationen, erhvervsmulighederne, deltagelse ved Fagligt Møde og øvrig bistand til studenterarbejdet. Foreningen har efterfølgende omlagt foreningens støtte, så foreningen fremover støtter aktiviteter, der kommer flere til gode med fokus på studenterne, som studenternes deltagelse i Fagligt Møde, hvert tredje år i INTERGEO i Tyskland og de årlige nordiske studentersamarbejder mv. Det er således ikke længere muligt at søge individuel støtte fra foreningen. 11. Lov og vedtægter (ekstraordinær generalforsamling) Den 27. august 2014 gennemførte foreningen en ekstraordinær generalforsamling i København med det ene formål at sammenlægge ALF-Fonden og PALF-fonden. I praksis skulle generalforsamlingen træffe beslutning om nedlæggelse af PALF-Fonden, overflytning af alle midler til ALF-Fonden og gennemføre nødvendige ændringer af reglerne i foreningens lov og vedtægter. På den ordinære generalforsamling i januar 2014 var der imidlertid ikke fremmødt tilstrækkeligt antal medlemmer til, at forslaget kunne vedtages, hvorfor der blev indkaldt til ekstraordinær generalforsamling med beskedent fremmøde. Forslagene blev vedtaget. 12. Sommerhusene Samsø var udlejet i 22 uger. Huset er malet og står som nyt. Der er indgået aftale med en entreprenør om at vedligeholde vejen og græsset omkring huset. Der er ved at blive indgået en aftale med en ny rengørings- og opsynsdame. Der vil hvis alt falder på plads også kunne indgås aftaler om slutrengøring efter endt sommerhusophold. Falster var udlejet i 14 uger, hvilket ikke er nok til, at huset hviler i sig selv. Haven er renoveret med træfældning, så der kommer mere sollys ind ALF-bestyrelsen vil reklamere mere for leje af husene. Samarbejder 1. Nationalt Akademikerne (AC) Akademikerne er en tværgående arbejdsmarkedsorganisation, som omfatter selvstændige, privat ansatte og offentligt ansatte akademikere. Akademikernes bestyrelse har i løbet af efteråret hovedsagligt arbejdet med Dagpengekommissionen, regeringens dimensionering af de videregående uddannelser og forberedelse på en kommende valgkamp samt fingeraftryk på et nyt regeringsgrundlag. Privatsektorudvalget, hvor foreningen er selvstændigt repræsenteret, arbejder på en ny erhvervsstrategi, som skal komme med politiske anbefalinger og konkrete forslag til, hvordan koblingen mellem de højtuddannede og virksomhederne bliver endnu bedre end i dag. Arbejdsmiljøundersøgelsen For at afdække det psykiske arbejdsmiljø og niveauet af stress blandt medlemmerne, gennemførte Akademikerne iværksat en arbejdsmiljøundersøgelse i 2014 gældende for alle medlemsorganisationer. Alle medlemmer af Landinspektørforeningen fik mulighed for at deltage. Undersøgelsesresultater offentliggøres i februar 2015 opbygget over en lang række emner, som: psykisk arbejdsmiljø (sammenhæng med produktivitet, faglighed, arbejdsmængde mv.), stress, forandringer og psykisk arbejdsmiljø, ledelse og selvledelse, sygefravær, mobning og konflikter. Foreningen får i februar mulighed for adgang til egne medlemsdata, så det kan afklares, om landinspektørerne har særlige problemer, der afviger fra hovedparten af akademikerne. DdLs svarprocent var meget fin 47,6 % hvilket er blandt den øvre kvartil blandt AC-organisationer. Foreningen oplever i stigende omfang, at der er stressrelaterede problemer på arbejdspladserne, hovedsageligt de offentlige, og hvad det skyldes er uvist. Der er i den grad behov for at stressproblemer underbygges med statistik. Akademikerenes A-kasse Foreningen er repræsenteret i AAKs bestyrelsen, og medarbejdere fra A-kassen deltager i foreningens årlige dimittendmøde på universitetet. I slutningen af 2013 meddelte A-kassen, at man ønskede at træde ud af det fælles a-kassesamarbejde i AK-Samvirke. I løbet 10 BERETNING 2014

11 Foto: Ole Konstantyner Anders Tolbøll Jørgensen 9. semester studerende på landinspektørstudiet i København BERETNING

12 Den danske landinspektørforening Beretning af 2014 besluttede bestyrelsen så, at A-kassen alligevel skal forblive i Samvirket. Det er sjældent, at foreningen modtager klager over A-kassen, men hvis det skulle ske, vil klagen blive behandlet som en almindelig medlemsydelse og med træk på ekspertise i IDA, som så i øvrigt er blevet oplært af A-kassen jurister efter sammenlægningen af IAK og AAK. Der har i årets løb været stor variation på ledighedstallene mellem A-kassen og Akademikernes. A-kassens var højere, så foreningen lå med en ledighed over 3 %. Det viser sig, at A-kassen indregner cand.scient.tech er og cand.geom er i samme opgørelse. 2. Internationalt samarbejde Norden Det nordiske samarbejde er under ændring. De klassiske nordiske kongresser, som fandt sted hvert fjerde år med op mod deltagere og med ledsagere og børn i en del af deltagernes sommerferie er fortid. De store underskud ved kongresserne i Danmark i 2009 og Norge i 2012 har effektivt slukket lyset og lysten hos alle nordiske lande. Det er tanken, at der fremover afholdes ombudsmandsmøder blandt formændene med vægt på en forlods fastlagt faglig dagsorden og med mulighed for inviterede indlæg. Det overvejes, at supplere møderne med seminarer om aktuelle faglige problemstillinger, som f.eks. det nordiske uddannelsessamarbejde. Årets ombudsmandsmøde, hvor fremtiden for det nordiske samarbejde blev drøftet, fandt sted i tilknytning til de svenske Samhällsbyggar-dage i Stockholm, hvor det nordiske islæt og papers trak mange tilhørere. De svenske lantmätere er nu del af en forening på 5000 medlemmer, som spænder fagligt bredt. Den norske forening har inspireret af svenskerne taget navneforandring til Samfunnsutviklerne. Europa CLGE er rammen om den primære danske indsats i Europa. CLGE har gennemløbet en markant udvikling i de seneste 10 år fra en mindre organisation til nu at omfatte alle EU lande og en række øvrige europæiske lande. CLGE markerer årligt en fremtrædende landmåler/geodæt på den internationale landmålerdag. I 2014 blev det Friedrich Struve, som mellem 1816 og 1855 opmålte Struves medianbue fra Hammerfest i Norge til Ukraines kyst ved Sortehavet, km gennem 10 lande for at fastslå jordklodens præcise form og størrelse. I efteråret valgtes ny bestyrelse i CLGE. Maurice Barbieri fra Schweiz blev valgt og ny generalsekretær blev Vasile Chiriac fra Moldova. Det må opfattes som et sundhedstegn, at medlemmerne ser det som vigtigt at være placeret i ledelsen af CLGE. CLGE skal i 2015 og frem både konsolidere og udvikle sig i samarbejde med Europæiske og globale initiativer INTERGEO i Tyskland har en særlig placering i den europæiske indsats, hvor flere danske landinspektører søger nye tendenser og nyheder. I tilknytning hertil finder et særligt studentermøde sted hvert tredje år og i 2014 med 35 danske studerende. Globalt FIG er som FN-godkendt NGO den samlende globale organisation, som gør en stor indsats for at markere og synliggøre landmålernes/landinspektørens rolle, bl.a. gennem samarbejde med EU og FN og deres underorganisationer. Årets kongres blev holdt i Kuala Lumpur i Malaysia, bl.a. med valg af professor Chryssy Potsiou, Grækenland, som ny præsident. Den siddende præsident Cheehai Teo, Malaysia, kunne med tilfredshed se tilbage på 4 meget travle år. Præsidentposten overdrages dog først med udgang af året. Afhængig af, hvornår kongressen holdes, kan overgangsperioden blive meget lang, hvilket kan vanskeliggøre overgangen. De nordiske lande fremsatte derfor forslag om, at den kommende nyvalgte præsident skulle tiltræde umiddelbart efter valget, hvilket endte med en anbefaling til overvejelse. Denne anbefaling har de nordiske lande videregivet til den nye præsident og forventer det noteret ved Working Week i maj 2015 i Sofia, Bulgarien. På samme møde har svenskerne allerede fremsat forslag om vurdering af kommissionernes antal, effektivitet og arbejde. Kommissionerne er principielt rygraden i den faglige del af FIGs indsats, og de bør efterses med henblik på større effektivitet. Regnskab 2014 budget 2015 Regnskab 2014 Foreningen kommer ud af 2014 med et bedre resultat end forventet. Resultatet er blevet minus godt 0,15 mio. kr. med et budget på minus godt 0,5 mio. kr. Det er en række faktorer, der bidrager til det positive resultat, selvom der blev brugt mere på brandingkampagnen end budgetteret. Der var en tilbageholdenhed med udbygning af hjemmesiden, indtægterne fra Fagligt Møde og egenkapitalen er over budget, og stillingsannonceindtægter er over forventning. Budget 2015 Bestyrelsen udviser en relativ behersket tilbageholdenhed for Med afsæt i generalforsamlingsønsket fra 2013 om øget synlighed af professionen og i lyset af det positive resultat for 2014 budgetteres med et underskud på 0,25 mio. kr. Dvs. der budgetteres med træk på egenkapitalen, bl.a. til gentagelse af brandingkampagnen i lidt mindre størrelsesorden, men alligevel på 0,3 mio. kr. Budgetmæssigt tydeliggøres foreningens samlede støtte til studenteraktiviteter på lidt over 0,2 mio. kr. De seneste års sam- 12 BERETNING 2014

13 fundsmæssige økonomiske udvikling har været overordentlig beskeden. Der forventes begrænsede stigninger i forbrugerprisindekset, hvorfor bestyrelsen har besluttet at foreslå uændrede kontingenter. Økonomien er fortsat under ændring med reduktion af sideindtægter og et skift til fuld kontingentfinansiering af foreningens ordinære drift. Sekretariatet I maj flyttede sekretariatet efter ½ års drøftelser fra Punkthuset til 5. sal i IDAs hovedbygning. Årsagen var IDAs ønske om at samle koncernen, inkl. Mediahuset under ét tag. Fordelene er bl.a. lavere m 2 -pris, hvilket på kort sigt giver en samlet lavere husleje, når den økonomiske understøtning af FIGs husleje udfases i Samtidig deles PLF og DdL om udgifter til fælles mødelokale. Sekretariatet er fortsat bemandet med Torben Lund Christensen i Odense og Vibeke Bo og Kim Ingemann i København. Lister og oplysninger Afdøde medlemmer landinspektør låri hansen * , tidligere medindehaver af Landmålergården, pensionist. landinspektør mogens poulsen * , tidligere medindehaver af Landinspektørcentret Vest, pensionist. landinspektør christtian peter jørgensen * , Matrikeldirektoratet , Direktoratet for FødevareErhverv , pensionist. landinspektør harald w. heering * , professor ved KVL , praktiserende , pensionist. landinspektør andreas steen-jensen * , pensionist. landinspektør jørgen madsen * , tidligere praktiserende i Hornslet, pensionist. Æresmedlemmer Stig Enemark, Niels Østergård, Niels Kristian Nielsen Bestyrelse Henning Elmstrøm, formand, Morten Krebs, næstformand, Helle Ejsing, Lise Lausten Frederiksen, Vibeke Brandhof (ALF-repræsentant), Torben Juulsager (PLF-repræsentant) Observatør for Fofodala, Morten Blickfeldt Laursen Politisk revisor Ole Kjær / Suppleant Tanja Skovsgaard Ansatte Landinspektørers Forum bestyrelsen Vibeke Brandhof, formand, Søren Bredal Henriksen, næstformand., Kåre Christensen, Jacob Jellesen Suppleanter: Jimmy Donsbæk, Kasper Kornerup Thygesen, Niels Westh-Hansen Responsumudvalg Sti Herman Stisen, Jørgen Bang Jakobsen, Finn Kjær Christensen, Jess Svendsen Fagligt Møde Udvalg Morten Krebs, formand, Morten Hellemann, Sigvard Stampe Villadsen, Esben Hansen, Jacob Kloch, Else-Marie Ulvsgaard, Søren Aage Nørmølle, Søren Lousdal Borkmann Efteruddannelsesudvalg Michael Hammer, formand, Bent Hulegaard Jensen, Anders Heebøl, Poul Moesgaard, Lars Hoff Nielsen, Karsten L. Willeberg, Peter Mortensen DdL-PLF Forhandlingsudvalg ALF: Jacob Juul Jellesen, Birthe Voer Andersen, Jimmy Donbæk Jensen PLF: Søren Andersen, formand, Anne Kristine Munk Mouritsen, Torben Juulsager Eksterne repræsentanter Akademikerne Bestyrelsen Frida Frost, IDA, - gennem IDA-DdLs fællesrepræsentantskab Privatsektorudvalget Kåre Christensen Øvrige udvalg i Akademikerne er bemandet af IDA i samarbejde med DdL. Akademikernes A-kasse Bestyrelse Christian Peter Hansen Repræsentantskab Vibeke Brandhof, Christian Peter Hansen Dansk Byplanlaboratorium Repræsentantskabet Jan P. Nielsen Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte Repræsentantskabet Vibeke Brandhof Uddannelsesudvalget ved Kort- og landmålingsteknikeruddannelsen Søren Ladegaard Andersen, Steen Boe IDA-udvalg Ansattes Råd Søren Henriksen, IDA offentlig Vibeke Brandhof, IDA privat Kåre Christensen, Lønstatistikudvalget Jacob Jellesen BERETNING

14 Den danske landinspektørforening Beretning Internationale repræsentationer CLGE - Comité de Liaison des Géomètres-Experts Européens Henning Elmstrøm, Torben Juulsager FIG - Fédération Internationale des Géomètres Fast delegeret Henning Elmstrøm Kommission 1 Professional Standards & Practice Torben Juulsager Kommission 2 Professional Education Michael Tophøj Sørensen Kommission 3 Spatial Information Management Mie Mølbak Kommission 4 Hydrography vakant Kommission 5 Positioning and Measurement vakant Kommission 6 Engineering Surveys Henrik Vad Jensen Kommission 7 Cadastre & Land Management Søren Fauerholm Christensen Kommission 8 Spatial Planning & Development vakant Kommission 9 Valuation and the Management of Real Estate Henning Elmstrøm Kommission 10 Construction Economics and Management vakant Statistik økonomi Brugerbetaling: Deltagerbetaling ved bl.a. Fagligt Møde og kurser Kapitalforvaltning: Forrentning af egenkapitalen. Bidrag, tilskud mv: Licensindtægter, PLF-bidrag til administrationsaftale mv, annonceindtægter, abonnementsindtægter, AKUT-tilskud. Foreningsdrift: Udgifter til IDA, drift af sekretariatet, kontingent til Akademikerne etc. Bestyrelse og udvalg: Vederlag, rejseomkostninger, mødeudgifter Indtægtsdækket virksomhed: Udgifter til aktiviteter, der medfører brugerbetaling. Projekter: Brandingkampagnen, bestyrelsens uddelinger Kommunikation: Fagbladet, kataloger, hjemmeside etc. Antal medlemmer pr. januar 2014 Pensionister og ude af erhverv: 279 Studenter: 139 Selvstændige: Praktiserende landinspektører: 192 Ansatte: ved landinspektørfirmaer: 178 I offentlige / offentligt ejede institutioner: Kommuner: 270 Stat: 160 Regioner: 12 Ved øvrige private firmaer og institutioner: 174 Sum Indtægter 2014 Mio. Kr. Nettotilvækst i årets løb: 4 medlemmer Kontingenter 5.8 Brugerbetaling 2.4 Kapitalforvaltning 0.3 Bidrag, tilskud mv 1.9 Udgifter Mio. Kr. Foreningsdrift 5.4 Bestyrelse og udvalg 1.0 Indtægtsdækket virksomhed 2.1 Projekter 1.4 Kommunikation Underskud 0.15 Udgivelser Landinspektøren udgivet: 6 Særudgivelser: 4 (Beretning 2013, 2 efteruddannelseskataloger, Foreningens lov og vedtægter 2014) Nyhedsmails: 15 Efteruddannelseskurser Planlagt: 16 kurser, heraf 1 PLF-kursus Gennemført: 8 kurser med 149 deltagere, heraf 133 landinspektører. Sager til Responsumudvalget: 1 Samlet antal syns- og skønsmænd: Jylland: 10, Fyn: 3, Sjælland: 6 Møder i bestyrelsen: 5 14 BERETNING 2014

15

16