Forebyggelse og behandling af stress i Danmark
|
|
- Camilla Lauritsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 April 2007 Forebyggelse og behandling af stress i Danmark Line Nielsen Tine Curtis Morten Grønbæk Naja Rod Nielsen
2 Forebyggelse og behandling af stress i Danmark Line Nielsen Tine Curtis Morten Grønbæk Naja Rod Nielsen 2007
3 Forebyggelse og behandling af stress i Danmark Forfattere: Line Nielsen, Tine Curtis, Morten Grønbæk, Naja Rod Nielsen Copyright Statens Institut for Folkesundhed, København, april 2007 Uddrag, herunder figurer, tabeller, citater er tilladt mod tydelig kildeangivelse. Skrifter, der omtaler, anmelder, citerer eller henviser til nærværende publikation, bedes tilsendt. Omslag: United A/S Tryk: Det Samfundsvidenskabelige Fakultets Reprocenter, KU Oplag: 150 stk. Notatet kan downloades på: Notatet kan endvidere rekvireres ved henvendelse til: Statens Institut for Folkesundhed (SIF) Øster Farimagsgade 5A, København K Telefon Fax sif@si-folkesundhed.dk ISBN:
4 Sammenfatning Stress er for alvor kommet på dagsordenen både i den offentlige debat og på arbejdspladserne. Det udbredte fokus på stress som problem har meget naturligt medført et stigende udbud af forskellige kurser, foredrag og rådgivningsforløb, og en række private og offentlige aktører har meldt sig på banen med forebyggelse og behandling af stress. Forebyggelsen og behandlingen af stress er ikke tidligere blevet belyst ved hjælp af systematiske undersøgelser, og området er særligt relevant set i lyset af, at der endnu ikke findes en national strategi for forebyggelse og behandling af stress. Første skridt på vejen til at udvikle en strategi er at skabe overblik over den nuværende forebyggelse og behandling af stress. Formålet med dette notat er at skabe overblik over danske indsatser rettet mod stress. Stressindsatser blev identificeret ved søgning på Internettet samt kontakt til stressforskere og forebyggelseskonsulenter. Data blev indsamlet via spørgeskemaer og telefoniske interviews. Hovedresultater: De fleste stressindsatser blev udbudt af private konsulenter Over halvdelen af indsatserne blev udbudt i Region Hovedstaden Deltagerne var især funktionærer og i aldersgruppen år Stress blev primært opfattet som et individuelt anliggende, og kun få indsatser havde fokus på det organisatoriske niveau De fleste indsatser var baseret på egne erfaringer og teori, og der var begrænset brug af evidensbaseret forskning Måling af indsatsernes effekt forekom sjældent Undersøgelsen understreger behovet for øget forskning i virkningsfulde forebyggelses- og behandlingsmetoder, som både retter sig mod det individuelle og det organisatoriske niveau. På længere sigt kan denne forskning danne baggrund for en samlet strategi for forebyggelse og behandling af stress i Danmark.
5
6 Indholdsfortegnelse Baggrund og formål... 6 Materiale og metode... 7 Resultater... 8 Karakteristik af større indsatser Karakteristik af mindre indsatser Videnskabeligt grundlag og evaluering Diskussion Konklusion Referencer... 17
7 Baggrund og formål Stress er et stigende problem i Danmark. I en landsdækkende befolkningsundersøgelse fra år 2005 rapporterede ni procent af danskerne ofte at være stressede, mens 34 procent meddelte, at de af og til var stressede [1]. Det er en betydelig stigning siden 1987, hvor de tilsvarende tal var seks og 29 procent [2]. Stress er relateret til storrygning, dårligt socialt netværk og belastende arbejdsvilkår, og stressede personer er generelt mere syge end personer, der ikke oplever stress i hverdagen [3]. Stress har en negativ indvirkning på livskvalitet og velbefindende, og flere studier har vist, at stress påvirker risikoen for store folkesygdomme som hjertekarsygdomme og depression [4-9]. Endelig er psykisk belastende arbejdsmiljø en betydelig stressbelastning for den erhvervsaktive del af befolkningen, og det er estimeret at psykisk arbejdsbelastning er årsag til tab i danskernes middellevetid på 6-7 måneder, en million sygefraværsdage om året og ca. 855 millioner kr. i merforbrug i sundhedsvæsenet på årsbasis [10]. På trods af at stress i forhold til udbredelse og helbredskonsekvenser er et folkesundhedsproblem på niveau med for eksempel manglende fysisk aktivitet og alkohol, optræder stress ikke som en selvstændig risikofaktor i Regeringens folkesundhedsprogram Sund hele livet [11], og der mangler en samlet national strategi for stressforebyggelse og stressbehandling. I de senere år er udbuddet af forskellige kurser, foredrag og rådgivningsforløb rettet mod stress øget, men der er ikke tidligere lavet en beskrivelse af disse indsatser. Første skridt på vejen til at udvikle en samlet strategi for forebyggelse og behandling af stress i Danmark er at skabe overblik over igangværende og gennemførte indsatser. Formålet med denne undersøgelse er derfor at undersøge hvilke aktører, der står bag indsatserne, hvilke typer af indsatser, der udbydes, hvordan indsatserne er fordelt geografisk, hvilke faggrupper der er involveret i gennemførelsen af indsatserne, hvilke målgrupper og deltagere de retter sig mod, hvilket videnskabeligt grundlag de bygger på, og hvorledes indsatserne finansieres og evalueres. 6
8 Materiale og metode Kortlægningen af indsatser rettet mod stress foregik fra december 2005 til april Vi identificerede aktører (organisationer, virksomheder og enkeltpersoner), der var involveret i indsatser, gennem stressforskere, kontakt til forebyggelseskonsulenter i landets amter samt ved søgninger på ordene stressforebyggelse, stresshåndtering, stressprojekt og stresskonsulent på Internettet. Herudover benyttede vi snowball-metoden [12] ved at spørge aktørerne om kendskab til andre indsatser. Vi opdelte indsatserne i mindre og større indsatser for at differentiere mellem kortere kurser og længerevarende gennemgribende indsatser. En mindre indsats blev defineret ved at have som primært formål at forebygge eller behandle stress, rette sig mod voksne og være igangværende eller nyligt gennemført (efter januar 2003). En større indsats skulle herudover sigte mod at indføre konkrete ændringer i deltagernes dagligdag og tidsmæssigt strække sig over minimum en hel dag. Vi kontaktede aktørerne telefonisk. Aktører med mindre indsatser fik tilsendt et spørgeskema, hvor indsatserne kunne beskrives som kurser/workshops, foredrag, rådgivning, uddannelse, gruppesamtaler, individuelle samtaler, internetbaserede indsatser og andet. Spørgeskemaet indeholdt desuden spørgsmål om faggrupper involveret i gennemførelsen, kunder, deltagere, videnskabeligt grundlag og måling af effekt. Ved de større indsatser blev der gennemført telefoniske interviews med de ansvarlige personer. Interviewet tog ca. 30 min., og foregik ud fra en semistruktureret spørgeguide, som interviewpersonen fik tilsendt forinden. Interviewet omhandlede baggrund, formål, beskrivelse af indsatsen (herunder aktiviteter, ændringer i deltagernes dagligdag, sted og varighed), videnskabeligt grundlag, målsætninger, faggrupper involveret i gennemførelsen, antal og karakteristik af deltagere, resultater, evaluering og finansiering. Referat af interviewene blev sendt til interviewpersonerne til verifikation. Af 82 udsendte skemaer til mindre indsatser blev 60 returneret, hvilket gav en svarprocent på 73 %. Vi rykkede for svar telefonisk og pr. mail. Alle de 29 personer, der var ansvarlige for større indsatser, deltog i telefoninterviewet. Ti aktører var både involveret i mindre og større indsatser og udfyldte både spørgeskemaet og deltog i interviewet. 7
9 Resultater Undersøgelsen omfattede i alt 29 aktører involveret i større indsatser rettet mod stress og 60 aktører involveret i mindre indsatser rettet mod stress (Tabel 1). Interviewet og spørgeskemaet tog udgangspunkt i enkelte indsatser, selvom flere aktører var involveret i mere end én indsats. Interviewet og spørgeskemaet skal ses som repræsentativt for aktørernes generelle metodemæssige tilgange, og antallet af indsatser i undersøgelsen er altså ikke lig med antallet af indsatser i Danmark. Af tabel 1 fremgår det, at der blandt udbyderne af de større indsatser var en ligelig fordeling af offentlige og private aktører, mens fordelingen ved de mindre indsatser var mere skæv med 18 % offentlige og 82 % private udbydere. Tabel 1. Udbydere af indsatser rettet mod stress Større indsatser Mindre indsatser Antal 29 (100) 60 (100) Offentlige udbydere 14 (48) 11 (18) Amt 2 (7) 5 (8) Arbejdsmedicinsk klinik 2 (7) - Branchearbejdsmiljøråd 1 (3) - Fagforening - 3 (5) Forskningsinstitution 5 (17) 1 (2) Institution under ministerium/styrelse 1 (3) 2 (3) Kommune 2 (7) - Virksomheden selv 1 (3) - Private udbydere 15 (52) 49 (82) Interesseorganisation - 1 (2) Klinik 2 (7) 3 (5) Konsulent 11 (38) 42 (70) Kursusvirksomhed - 3 (5) Virksomheden selv 2 (7) - 8
10 Der var mange forskellige faggrupper involveret i gennemførelsen af begge typer indsatser. Det ses i tabel 2, at psykologer, læger, og certificerede coaches hyppigt var repræsenteret i både større og mindre indsatser, og at psykoterapeuter ofte var med ved gennemførelsen af mindre indsatser. Tabel 2. Faggrupper involveret i gennemførelse af indsatser rettet mod stress Faggrupper involveret* Større indsatser Mindre indsatser Afspændingspædagog 2 (7) 4 (7) Certificeret coach 6 (21) 10 (17) Fysioterapeut 2 (7) 8 (13) HR medarbejder 4 (14) - Kommunikationsmedarbejder 4 (14) 14 (23) Læge 7 (24) 10 (17) Psykolog 21 (72) 28 (47) Psykoterapeut 2 (7) 18 (30) Pædagog - 9 (15) Socialrådgiver 2 (7) 5 (8) Sociolog/samfundsvidenskabelig uddannelse 7 (24) 4 (7) Sygeplejerske 1 (3) 8 (13) Andet 8 (28) 11 (18) * Summerer til mere end 100 %, da flere faggrupper kan være involveret i gennemførelsen af samme indsats. Advokat, bibliotekar, diætist, ergoterapeut, ingeniør og lærer. Geografisk var indsatserne rettet mod stress skævt fordelt (tabel 3). Over halvdelen af både de større og mindre indsatser blev udbudt i Region Hovedstaden, heraf primært i København. I hele landet var udbuddet størst omkring de større byer. Tabel 3. Geografisk fordeling af indsatser rettet mod stress Geografisk fordeling Større indsatser Mindre indsatser Region Hovedstaden 17 (58) 34 (57) Region Midtjylland 2 (7) 6 (10) Region Nordjylland 2 (7) 6 (10) Region Sjælland 4 (14) 8 (13) Region Syddanmark 4 (14) 6 (10) 9
11 Karakteristik af større indsatser Vi foretog en analytisk opdeling af de større indsatser i fire kategorier. Vi klassificerede indsatser som forebyggende forløb på arbejdspladser, hvis indsatserne rettede sig mod ansatte på en arbejdsplads. Ved arbejdsplads skal forstås virksomheder, kommuner, institutioner, organisationer osv. En forskningsorienteret indsats var en del af et forskningsprojekt og sigtede mod at indsamle viden om effektive metoder til forebyggelse og behandling af stress, en behandlende indsats havde som primært formål at behandle stressede personer, og efteruddannelse var et længerevarende uddannelsesforløb. Tabel 4. Karakteristik af større indsatser Antal 29 (100) Deltagere Type Alder* Forebyggende forløb på arbejdspladser 20 (69) år 1 (3) Forskningsorienteret indsats 5 (17) år 6 (21) Behandlende indsats 3 (10) år 13 (45) Efteruddannelse 1 (3) år 15 (52) Finansiering år 10 (34) Amt 2 (7) år 6 (21) Deltager 2 (7) år 1 (3) Fagforening 1 (3) år 1 (3) Fonde 5 (17) Ingen oplysninger 11 (38) Kommune 7 (24) Socioøkonomisk gruppe* Virksomhed/organisation 12 (41) Højere funktionærer 19 (66) Målgruppe Mellemfunktionærer 21 (72) Ansatte på arbejdspladser 25 (86) Lavere funktionærer 17 (59) Henviste personer 3 (10) Selvstændige 8 (28) Sygemeldte 1 (3) Faglærte 12 (41) Deltagere Ufaglærte 10 (34) Køn Arbejdsløse 2 (7) Begge køn 18 (62) Studerende 1 (3) Primært kvinder 9 (31) Pensionister 1 (3) Primært mænd 2 (7) Ingen oplysninger 5 (17) * Summerer til mere end 100 %, da en indsats kan rette sig mod deltagere i flere aldersgrupper og i flere socioøkonomiske grupper. Socioøkonomisk gruppeinddeling: Højere funktionærer (f.eks. kontorchefer, overlæger, slagschefer, gymnasielærere), mellemfunktionærer (f.eks. sygeplejersker, folkeskolelærere, postmestre), lavere funktionærer (f.eks. ekspedienter, sygehjælpere, postbude), selvstændige, faglærte arbejdere (f.eks. fotografer, slagtere, gartnere, håndværkere), ufaglærte arbejdere (f.eks. postarbejdere, lagerarbejdere, rengøringsassistenter), arbejdsløse, studerende og pensionister (alderspensionister, førtidspensionister og efterlønsmodtagere). 10
12 I alt 20 af de større indsatser var forebyggende forløb på arbejdspladser (Tabel 4). Arbejdspladserne havde typisk oplevet en stigning i stressforekomsten og så stress som et problem for det psykiske arbejdsmiljø og/eller økonomien. Et eksempel på et sådant forløb var en indsats rettet mod alle kommunale arbejdspladser i en kommune. Arbejdspladserne skulle hver især fokusere på trivsel og stress og planlægge en lokal indsats. Undervejs kunne arbejdspladserne få konsulentbistand fra psykologer. Alle ledere og medarbejdere kom på temadage med undervisning i stresshåndtering, og på kommunens intranet var der en projekt-bank over arbejdspladsernes indsatser. Vi definerede fem af de større indsatser som forskningsorienterede indsatser. Et eksempel var en prospektiv og randomiseret undersøgelse af et kognitivt funderet stresshåndteringsprogram. Målgruppen var amtskommunalt ansatte med væsentlige arbejdsrelaterede stressproblemer, og interventionen bestod af gruppesamtaler, der blev fulgt af psykologer. Deltagerne skulle beskrive deres fysiske og psykiske helbred ved baseline, ved afslutning af intervention og ved followup, og på den måde ville interventionens effekt kunne vurderes. Et eksempel på en behandlende indsats var en indsats rettet mod personer, der var sygemeldt på grund af stress eller depression. Formålet var at give deltagerne værktøjer til at håndtere stress og depression samt afklare fremtidige arbejdsmuligheder. Indsatsen begyndte med et gruppeforløb med samtaler, afdækning af jobmuligheder, temadag og motion, og blev efterfulgt af et individuelt forløb med praktik, motion og behandlingssamtaler. Endelig karakteriserede vi en enkelt af de større indsatser som efteruddannelse. Denne indsats var et længerevarende uddannelsesforløb omhandlende stress rettet mod læger på amtets sygehuse. De større indsatser, som vi karakteriserede som forebyggende forløb på arbejdspladser, blev hovedsagligt betalt af virksomheder/organisationer eller kommuner, mens de forskningsorienterede indsatser primært blev finansieret af fonde (Tabel 4). De behandlende indsatser blev betalt af deltageren eller dennes kommune. Hovedparten af de større indsatser rettede sig mod ansatte på en arbejdsplads, mens få rettede sig mod henviste eller sygemeldte personer (Tabel 4). Deltagerantallet varierede og lå mellem ti og flere tusinde. Kønsfordelingen var lige i 62 % af indsatserne, mens 31 % rapporterede en overvægt af kvinder. Størstedelen af deltagerne var mellem 30 og 59 år og dermed i den erhvervsaktive alder, og indsatserne rettede sig især mod funktionærer. Ved de kvalitative interviews gav flere af aktørerne udtryk for, at deltagerne ofte var engagerede og flittige personer. Endvidere erfarede vi, at de fleste større indsatser fokuserede på det individuelle niveau ved at 11
13 lære de ansatte at håndtere og forebygge stress, mens kun få havde fokus på det organisatoriske niveau og forsøgte at ændre på arbejdsgange eller omlægge organisationsstrukturer. Karakteristik af mindre indsatser Hovedparten af aktørerne involveret i de mindre indsatser angav at udbyde kurser/workshops eller foredrag (Tabel 5). De mindre indsatser var typisk enkeltstående og korterevarende aktiviteter, der spændte fra psykologfaglige samtaler over virksomhedsforedrag til meditationskurser. De mindre indsatser rettede sig primært mod private og offentlige virksomheder, men målgrupperne inkluderede også privatpersoner og fagforeninger. Deltagerantallet svingede mellem en enkelt og flere hundrede. Virksomheder/organisationer var hovedfinansieringskilden til alle typer af de mindre indsatser (Tabel 5). Derudover blev en del af indsatserne betalt af deltagerne selv, mens flere internetbaserede indsatser var gratis. I alt 85 % af de mindre indsatser angav, at deltagerne bestod af begge køn, og der var særligt mange deltagere mellem 30 og 59 år. Det kan fremhæves, at deltagerne især var højere funktionærer og mellemfunktionærer, og at der kun var et mindre antal indsatser rettet mod studerende, arbejdsløse eller pensionister. 12
14 Tabel 5. Karakteristik af mindre indsatser Antal 60 (100) Deltagere Typer* Begge køn 51 (85) Kurser/Workshops 57 (95) Primært kvinder 8 (13) Foredrag 50 (83) Primært mænd 1 (2) Køn Rådgivning 39 (65) Alder Uddannelse 12 (20) år 8 (13) Gruppesamtaler 13 (22) år 35 (58) Individuelle samtaler 47 (78) år 57 (95) Internetbaserede indsatser 18 (30) år 59 (98) Andet 13 (22) år 50 (83) år 19 (32) Finansiering år 2 (3) Virksomhed/organisation 185 (66) år 1 (2) Deltager 63 (23) Socioøkonomisk gruppe ** Andre 23 (8) Højere funktionærer 50 (83) Gratis 8 (3) Mellemfunktionærer 50 (83) Lavere funktionærer 36 (60) Målgruppe Selvstændige 38 (63) Privatpersoner 41 (68) Faglærte 33 (55) Private virksomheder 53 (88) Ufaglærte 24 (40) Offentlige virksomheder 51 (85) Arbejdsløse 13 (22) Fagforeninger 34 (57) Studerende 6 (10) Andre 4 (7) Pensionister 14 (23) * Summerer til mere end 100 %, da en aktør kan udbyde flere typer af mindre indsatser. Teambuilding, events, friluftsture, adfærdsterapi, neurofeedback som behandling og sagsbehandling af arbejdsskader. Aktørerne har svaret på spørgsmål om finansiering for hver type mindre indsats. Oplysningerne er her lagt sammen, hvorfor antallet summerer til mere end det samlede antal på 60. Kommune, medlemsydelse, fonde, konferenceudbyder, fagforening, forsikringsselskab og sygesikring. Summerer til mere end 100 %, da en indsats kan have flere målgrupper og deltagere i forskellige aldersgrupper og socioøkonomiske grupper. Uddannelsesinstitutioner, foreninger, lægehenviste klienter og medlemmer af fagforeninger. ** Socioøkonomisk gruppeinddeling: Højere funktionærer (f.eks. kontorchefer, overlæger, slagschefer, gymnasielærere), mellemfunktionærer (f.eks. sygeplejersker, folkeskolelærere, postmestre), lavere funktionærer (f.eks. ekspedienter, sygehjælpere, postbude), selvstændige, faglærte arbejdere (f.eks. fotografer, slagtere, gartnere, håndværkere), ufaglærte arbejdere (f.eks. postarbejdere, lagerarbejdere, rengøringsassistenter), arbejdsløse, studerende og pensionister (alderspensionister, førtidspensionister og efterlønsmodtagere). 13
15 Videnskabeligt grundlag og evaluering Omkring halvdelen af de større indsatser byggede på egne erfaringer kombineret med teori, mens den øvrige del var baseret på forskning, egne erfaringer eller teori (Tabel 6). Det videnskabelige grundlag for de mindre indsatser var især teoretisk eller egne erfaringer kombineret med teori. Der blev ikke spurgt til typen af teori i spørgeskemaet til de mindre indsatser, men interviewene viste, at der blev brugt forskellige former for teori i de større indsatser. Det drejede sig blandt andet om teorier om stress, psykologi, økonomi og virksomhedsledelse. Tabel 6. Videnskabeligt grundlag for indsatser rettet mod stress Større indsatser Mindre indsatser Primært egne erfaringer 5 (17) 2 (3) Teoretisk 3 (10) 31 (52) Både egne erfaringer og teori 15 (52) 25 (42) Forskning (angiver referencer til videnskabelige artikler)* 6 (21) - Intet angivet - 2 (3) * Mindre indsatser er ikke blevet spurgt om referencer til videnskabelige artikler. Flertallet af både de større indsatser og de mindre indsatser foretog evaluering i en eller en anden form (Tabel 7). De mest brugte evalueringsformer for begge typer indsatser var evaluering gennem spørgeskema og mundtlige kommentarer fra deltagerne, mens egentlig effektmåling kun blev benyttet i 17 % af de større indsatser. Tabel 7. Evaluering af indsatser rettet mod stress Større indsatser Mindre indsatser Foretager evaluering 21 (72) 45 (75) Evalueringsmetoder* Effektmåling 5 (17) - Evalueringsmøder 3 (10) - Før- og eftermåling af stressniveau/sygefravær 4 (14) - Mundtlige kommentarer fra deltagere 5 (17) 36 (60) Skriftlige kommentarer fra deltagere - 20 (33) Spørgeskema 11 (38) 28 (47) Andet 4 (14) 10 (17) * Mindre indsatser har kun haft valgmulighederne: mundtlige kommentarer fra deltagere, skriftlige kommentarer fra deltagere, spørgeskema og andet. Summerer til mere end 100 %, da en indsats kan benytte flere evalueringsmetoder. Målopfyldelse, intern referenceevaluering og procesevaluering. 14
16 Diskussion Undersøgelsen viser, at den danske stressforebyggelse og stressbehandling er præget af anvendelse af sund fornuft. Egne erfaringer spiller en væsentlig rolle - enten alene eller i kombination med teori, og brugen af evidensbaseret forskning og effektmåling er sparsom. Hverken i Danmark eller internationalt er der konsensus om, hvordan stress bør forebygges og behandles. The European Agency for Safety and Health at Work har udviklet en række anbefalinger til forebyggelse af arbejdsrelateret stress [13], og herhjemme arbejder Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø [14] og flere arbejdsmedicinske klinikker med danske initiativer. Generelt lægger disse anbefalinger vægt på, at stressproblematikken systematisk integreres i personalepolitikken for at øge de ansattes indflydelse på arbejdssituationen, styrke det sociale sammenhold og opstille klare retningslinier for hvordan medarbejdere med stress identificeres og vejledes. Nærværende undersøgelse viser dog, at mange indsatser ikke evalueres på et videnskabeligt grundlag, og derfor bliver mulige forebyggende effekter ikke dokumenteret. Der bør derfor udvikles flere videnskabeligt velfunderede indsatser med grundig metodebeskrivelse og opfølgningstid, der gør det muligt at vurdere effekten. I den forbindelse er det relevant at benytte de danske forskningsorienterede indsatser, som kan udbrede viden om effektiv forebyggelse og behandling af stress. Det er ligeledes væsentligt at trække på international forskning i stressforebyggelse og stressbehandling, og her kan der blandt andet henvises til Stressmottagningen [15] i Sverige. De fleste indsatser retter sig mod erhvervsaktive personer, og der er kun få tilbud til personer uden for arbejdsmarkedet. Samtidig er indsatserne særligt målrettet funktionærer, som måske netop er den gruppe, der har overskud til at deltage i indsatserne. Gruppen af stressede danskere er ikke homogen, og et tidligere studie har vist, at høj stressrapportering både er karakteristisk for grupper med højere socioøkonomisk status og grupper med belastende arbejdsvilkår [3]. Det er altså vigtigt, at forebyggelsen og behandlingen fremover i højere grad omfatter alle grupper i befolkningen. Ellers kan det have negative konsekvenser for den sociale ulighed i sundhed. Hovedparten af de større indsatser fokuserer på det individuelle niveau, mens fokus på det organisatoriske niveau er begrænset. Vi kan slutte, at stress primært bliver opfattet og behandlet som et individuelt anliggende. Det kan være problematisk, da det kan være svært at komme stressproblemet til livs, hvis årsagerne primært findes på det organisatoriske niveau. Derudover kan det individuelle fokus føre til self-blaming, hvor den enkelte skyder skylden på sig selv, hvilket kan forværre stresssituationen. 15
17 Endelig finder vi, at mange forskellige faggrupper er involveret i indsatserne. Det kan muligvis være et problem, at personer uden egentlig uddannelse udøver forebyggelse og behandling, da manglende viden kan øge risikoen for, at stresssituationen forværres. Formålet med nærværende undersøgelse har været at beskrive den danske forebyggelse og behandling af stress. Kombinationen af kvalitative og kvantitative metoder har givet en bred indsigt i området. De kvalitative interviews har givet mulighed for opklarende spørgsmål, hvilket har minimeret eventuelle misforståelser. Samtidig har aktørerne bag indsatserne i denne undersøgelse optrådt anonymt, og vi formoder, at aktørerne dermed har kunne udtrykke sig mere frit. Ligeledes har det mindsket muligheden for, at kommercielle interesser har påvirket aktørernes svar. Selvom en del af aktørerne var involveret i flere indsatser, udførte vi kun ét interview eller tilsendte ét spørgeskema til hver aktør, da vi formoder, at aktørernes teoretiske og metodiske tilgang til indsatserne er relativ ens. I forhold til repræsentativiteten har vi bestræbt os på at identificere så mange aktører som muligt ved at have en flerstrenget identificeringsmetode. Der vil dog sandsynligvis være aktører, der arbejder med stress, som vi ikke har identificeret. Samtidig har vi ekskluderet aktører med indsatser, der ikke opfyldte vores inklusionskriterier, især fordi indsatsernes primære formål ikke var at forebygge eller behandle stress. Konklusion Vi kan konkludere, at der er et stort udbud af indsatser rettet mod stress i Danmark. Det er dog problematisk, at indsatserne sjældent bygger på evidensbaseret forskning, og at egentlig effektmåling kun undtagelsesvist forekommer. På trods af at stress er et folkesundhedsproblem på linje med alkohol og manglende fysisk aktivitet, ved vi meget lidt om, hvordan vi effektivt håndterer dette problem. Der er derfor behov for øget forskning i virkningsfulde forebyggelsesog behandlingsmetoder, som både retter sig mod det individuelle og det organisatoriske niveau. På længere sigt kan denne forskning danne grundlag for en samlet strategi for forebyggelse og behandling af stress i Danmark. 16
18 Referencer 1. Statens Institut for Folkesundhed. Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen Interviewskema med svarfordeling. Statens Institut for Folkesundhed, Kjøller M. Sundhed og helbredsrelateret livskvalitet. I: Kjøller M og Rasmussen NK (red.): Sundhed og sygelighed i Danmark 2000 og udviklingen siden Statens Institut for Folkesundhed, Nielsen NR, Kjøller M, Kamper-Jørgensen F et al. Stress blandt erhvervsaktive danskere. Ugeskrift for Læger 2004;166: Rosengren A, Hawken S, Ounpuu S et al. Association of psychosocial risk factors with risk of acute myocardial infarction in cases and controls from 52 countries (the IN- TERHEART study): case-control study. Lancet 2004;364: Schnall PL, Landsbergis PA, Baker D. Job strain and cardiovascular disease. Annu Rev Public Health 1994;15: Rosengren A, Tibblin G, Wilhelmsen L. Self-perceived psychological stress and incidence of coronary artery disease in middle-aged men. Am J Cardiol 1991;68: Iso H, Date C, Yamamoto A et al. Perceived mental stress and mortality from cardiovascular disease among Japanese men and women: the Japan Collaborative Cohort Study for Evaluation of Cancer Risk Sponsored by Monbusho (JACC Study). Circulation 2002;106: Rugulies R, Bultmann U, Aust B et al. Psychosocial Work Environment and Incidence of Severe Depressive Symptoms: Prospective Findings from a 5-Year Follow-up of the Danish Work Environment Cohort Study. Am J Epidemiol 2006;163: Wang J, Patten SB. Perceived work stress and major depression in the Canadian employed population, years old. J Occup Health Psychol 2001;6; Juel K, Sørensen J, Brønnum-Hansen H. Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark. Statens Institut for Folkesundhed, Regeringens folkesundhedsprogram Sund hele livet: d. 27. marts Pedersen AR. En præsentation af sneboldsmetoden. I: Sørensen E og Sørensen P (red.): Samfundsforskning Bottom-up teori og metode. Roskilde Universitetsforlag European Agency for Safety and Health at Work: d. 27. marts Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø: d. 27. marts Stressmottagningen: d. 27. marts
19 Statens Institut for Folkesundhed Øster Farimagsgade 5A, 2. sal 1399 København K Tlf sif@si-folkesundhed.dk
Sodavand, kager og fastfood
Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og
Læs mereFunktionsniveau blandt 60-årige og derover
Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Funktionsniveau blandt 60-årige og derover Resultater fra Sundhedsog sygelighedsundersøgelsen
Læs mereFigur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent
Kapitel 2.2 Stress 2.2 Stress Stress kan defineres som en tilstand karakteriseret ved ulyst og anspændthed. Stress kan udløse forskellige sygdomme, men er ikke en sygdom i sig selv. Det er vigtigt at skelne
Læs mereSYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED
18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt
Læs mereFysisk aktivitet i Danmark status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis
status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis Syddansk Universitet Fysisk inaktivitet som risikofaktor for sygdom og død Fysisk aktivitet status og udvikling på baggrund af de
Læs mere5.6 Overvægt og undervægt
Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type
Læs mereAnne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED.
Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Seksuel sundhed Resultater fra Sundhedsog sygelighedsundersøgelsen 2013 Seksuel
Læs mere6 Sociale relationer
Kapitel 6 Sociale relationer 6 Sociale relationer I litteraturen er det veldokumenteret, at relationer til andre mennesker har betydning for helbredet. Personer med stærke sociale relationer har overordnet
Læs mereHelbredsstatus blandt erhvervsaktive, efterlønsmodtagere, og førtidspensionister
1. september 2005 Helbredsstatus blandt erhvervsaktive, efterlønsmodtagere, og førtidspensionister Mette Kjøller, Henrik Brønnum-Hansen, Ulrik Hesse, Rune Jacobsen & Karen Gliese Nielsen Arbejdsnotat 1
Læs mereForebyggelse af hjertekarsygdomme
Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark
Læs mereSocial ulighed i sundhed. Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor
Social ulighed i sundhed Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor Danskernes sundhed De fleste har et godt fysisk og mentalt helbred men der er store sociale forskelle i sundhed Levealderen stiger,
Læs mere5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):
Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald
Læs mereDen danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning
december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er
Læs mereSygefraværets udvikling og dilemmaer
Sygefraværets udvikling og dilemmaer Hermann Burr Risikofaktorer i arbejdsmiljøet for langtidssygefravær Arbejdsmiljøets betydning for langtidssygefraværet Hvor farligt er langtidssygefravær? Arbejdsmiljøpåvirkninger
Læs mereBoligmiljø. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed
Ola Ekholm Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Boligmiljø Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Boligmiljø. Resultater fra Sundheds-
Læs mereOla Ekholm Heidi Amalie Rosendahl Jensen Michael Davidsen Anne Illemann Christensen STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED. Alternativ behandling
Ola Ekholm Heidi Amalie Rosendahl Jensen Michael Davidsen Anne Illemann Christensen STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Alternativ behandling Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2017 Kolofon Alternativ
Læs mereStress STRESS STRESS STRESS STRESS STRESS L I N D H O L M L I N D H O L M. info@lindholm.com www.lindholm.com 1
Stress Mads Lindholm Erhvervspsykolog Google: 154.000.000 resultater på 0,5 sekunder Hver 10. dansker føler sig ofte stresset WHO: Stress og depression blandt de største sygdomsfaktorer i 2010 1 Oplevelse
Læs mereSammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere
Dansk Socialrådgiverforening 2009 Sekretariatet Pma Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Om undersøgelsen I slutningen af 2008 gennemførte DS en spørgeskemaundersøgelse
Læs mereGennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark.
Rygestop i Vejen Kommune 2014 Tabellerne 4.1.2 og 4.1.3 fra Sundhedsprofilen 2013 1 viser, at tre ud af fire rygere gerne vil holde op med at ryge og mere end en tredjedel af disse ønsker hjælp og støtte
Læs mere4.3 Brug af forebyggende ordninger
Kapitel 4.3 Brug af forebyggende ordninger 4.3 Brug af forebyggende ordninger Det offentlige sundhedsvæsen tilbyder en række forebyggende ordninger til befolkningen, eksempelvis i form af skoletandpleje,
Læs mereBehandling af Stress (BAS) - projektet
Behandling af Stress (BAS) - projektet David Glasscock, Arbejdsmedicinsk klinik, Herning. Stressbehandlings konferencen Københavns Universitet 8. januar 2016 Bagrund Internationalt har der været mange
Læs mereSocial ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september
Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Sundhedskonsulent Cand.comm PhD Lucette Meillier Center for Folkesundhed Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Der er ophobet 135.000
Læs mereHvem er mest stressede? En sammenligning af stressniveauet hos voksne danskere i og uden for arbejdsmarkedet
Hvem er mest stressede? En sammenligning af stressniveauet hos voksne danskere i og uden for arbejdsmarkedet Tage Søndergård Kristensen og Jan H. Pejtersen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
Læs mereArbejdspladsen. Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse?
Arbejdspladsen Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse? Potentielle økonomiske gevinster f or såvel samfundet som arbejdsgiveren Særlige muligheder i f orhold til forebyggelse
Læs mereMåling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr
Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr Disposition Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte Hvordan måler vi arbejdsmiljø? Arbejdsmiljøet
Læs mereHjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272
Hjemmearbejde Udarbejdet december 2011 BD272 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode... 3 Udbredelse og type af hjemmearbejde... 3 Brug af hjemmearbejdspladser og arbejdsopgaver...
Læs meregladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1
gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1 2 Indledning Vision Et godt helbred er udgangspunktet for at kunne trives fysisk, psykisk og socialt. I Gladsaxe
Læs mereTrivselsmåling 2012 Gladsaxe Kommune
Økonomiudvalget 19.06.2012 Punktnr. 165, bilag 1 Trivselsmåling 2012 Gladsaxe Kommune J. nr. 87.15.00P20 Sag: 2011/08405 010 Indhold Indhold... 2 Trivselsmåling 2012... 3 Resume:... 3 Metode... 4 Svarprocent...
Læs mereOm undersøgelsen...1. Hovedresultater...2. Jobtilfredshed...3. Stress...3. Psykisk arbejdsmiljø...6. Motivation og fleksibilitet...
Faktaark om psykisk arbejdsmiljø og jobtilfredshed 2017 Ref. THP/- 03.01.2017 Om undersøgelsen...1 Hovedresultater...2 Jobtilfredshed...3 Stress...3 Psykisk arbejdsmiljø...6 Motivation og fleksibilitet...7
Læs mereHvordan har du det? 2017
Knud Juel Social ulighed i sundhed blandt syddanskerne Hvordan har du det? 2017 Middelfart, 12. marts 2018 Der er artikler i ulighed Nationale mål Mål 1: Den sociale ulighed i sundhed skal mindskes Sundere
Læs mereNotat Dato 19. april 2012 EHP ESDH-sag: Side 1 af 9. Undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings arbejdsmiljørepræsentanter 2012
Notat Dato 19. april 2012 EHP ESDH-sag: 10318 Side 1 af 9 Undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings arbejdsmiljørepræsentanter 2012 Side 2 af 9 Baggrund I januar 2012 har Dansk Socialrådgiverforening
Læs mereSådan står det til med sundheden i Nordjylland
Sådan står det til med sundheden i Nordjylland - hvad kan sundhedsprofiler bruges til? - hvad er social kapital? Tine Curtis Forskningsleder Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Forskningsprogrammer
Læs mereAfslutningskonference Projekt Kvinder på Arbejdsmarkedet. Arbejdsmiljøinstituttet Den 19. November 2004
Afslutningskonference Projekt Kvinder på Arbejdsmarkedet Arbejdsmiljøinstituttet Den 19. November 2004 Præsentation af projekt Kvinder på Arbejdsmarkedet Afslutningskonference AMI 19. november Karen Albertsen
Læs mereAlkohol og de kommunale konsekvenser. Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010
Alkohol og de kommunale konsekvenser Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010 Program Verden Danmark og andre lande Danmark (og kommuner) Alkohol i forhold til andre risikofaktorer
Læs mereGuide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om fysisk aktivitet Indhold Hvad er fysisk aktivitet? Hvad betyder fysisk aktivitet for helbredet? Hvor fysisk aktive er danskerne? Hvilke
Læs meregladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik
gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik Sammen om sundheden i Gladsaxe Vores sundhed er afgørende for, at vi kan leve det liv, vi gerne vil. Desværre har ikke alle mennesker de samme
Læs mereBeskæftigelsesundersøgelse for Finansbacheloruddannelsen. Årgang 2010-2014 pr. 1. februar 2015
Beskæftigelsesundersøgelse for Finansbacheloruddannelsen Årgang 2010-2014 pr. 1. februar 2015 Udarbejdet af Kvalitetsmedarbejder Ulrik Pontoppidan, Erhvervsakademi Aarhus, marts 2015 Indholdsfortegnelse
Læs mereMixed-methods: Erfaringer fra et Tilbage til Arbejdet projekt. Maj Britt Dahl Nielsen, Ph.d.
Mixed-methods: Erfaringer fra et Tilbage til Arbejdet projekt Maj Britt Dahl Nielsen, Ph.d. Tilbagevenden til arbejdet er multifaktorielt Tilbagevenden til arbejdet involverer ofte mange forskellige aktører
Læs mereSlutrapporten skal sikre, at Forebyggelsesfonden kan opsamle og formidle projekters resultater på en hensigtsmæssig måde.
Slutrapport Slutrapporten skal sikre, at Forebyggelsesfonden kan opsamle og formidle projekters resultater på en hensigtsmæssig måde. Rapporten udfyldes ved projektets afslutning. Det er en god idé at
Læs mereFysiske arbejdskrav og fitness
Fysiske arbejdskrav og fitness Betydning for hjertesygdom og dødelighed AMFF årskonference 2014 Andreas Holtermann Overordnede forskningsspørgsmål Øger høje fysiske krav i arbejde risiko for hjertesygdom
Læs mereForskning baseret på NAK: Arbejdsmiljøets helbredseffekter. Udvalgte resultater
Forskning baseret på NAK: Arbejdsmiljøets helbredseffekter Udvalgte resultater Årsag og virkning Årsag før virkning En kohorte: opfølgning af mennesker over tid I NAK: 1990, 1995, 2000, 2005. Udvalgte
Læs merePatienters oplevelser i Region Nordjylland 2012. Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.601 indlagte og 17.589 ambulante patienter
Patienters oplevelser i Region Nordjylland 202 Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.60 indlagte og 7.589 ambulante patienter Udarbejdet af Enheden for Brugerundersøgelser på vegne af Region Nordjylland Enheden
Læs mere2.3 Fysisk og mentalt helbred
Kapitel 2.3 Fysisk og mentalt helbred 2.3 Fysisk og mentalt helbred Der eksisterer flere forskellige spørgsmål eller spørgsmålsbatterier, der kan anvendes til at beskrive befolkningens selvrapporterede
Læs mereJOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012
JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset 3. Kvartal 2012 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Baggrund og Formål... 2 Datagrundlag... 2 Retur til Job... 2 Køn... 3 Alder... 3
Læs mereNyuddannet sygeplejerske, et år efter
Nyuddannet sygeplejerske, et år efter -en undersøgelse af sygeplejerskers oplevelser af, hvordan grunduddannelsen har rustet dem til arbejdet som sygeplejerske 2009 Studievejledningen, sygeplejerskeuddannelsen
Læs mereJOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011
JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset År 2011 2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Baggrund og Formål... 3 Datagrundlag... 3 Retur til Job... 4 Køn... 4... 4 Ophørsårsag...
Læs mereHurtigt i job som dimittend
Side 1 af 11 Hurtigt i job som dimittend DIMITTENDUNDERSØGELSEN 2018 OKTOBER 2018 Side 2 af 11 Indholdsfortegnelse 1. Dimittendernes karakteristika... 3 1.1. Flertal i job inden seks måneder... 3 1.2.
Læs mereTILFREDSHEDSMÅLING PÅ SØHUSPARKEN. Notat til: Syddjurs Kommune
TILFREDSHEDSMÅLING PÅ SØHUSPARKEN Notat til: Syddjurs Kommune Marts 2017 INDHOLD 1. Indledning 2 2. Metode og aktiviteter 3 2.1 Dataindsamling 3 2.2 Konstruktion af spørgeskema og interviewguide 3 3. Resultater
Læs mereKommunale tilbud til mennesker med ondt i ryggen 2014
Kommunale tilbud til mennesker med ondt i ryggen 2014 En undersøgelse foretaget af TNS Gallup for Gigtforeningen Udarbejdet af Christian Brüggemann og Rikke Korsgaard Januar 2015 1 INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs mereEvaluering af Hold Hjernen Frisk
Evaluering af Hold Hjernen Frisk Udarbejdet på baggrund af Hold Hjernen Frisk Evalueringsrapport ved adjunkt Cathrine Lawaetz Wimmelmann & professor Erik Lykke Mortensen, Center for Sund Aldring, Københavns
Læs mereNyt syn på Arbejdsmiljø en kortlægning af årsager til stress
Nyt syn på Arbejdsmiljø en kortlægning af årsager til stress Delrapport 3: Det psykiske arbejdsmiljø Dette er den tredje delrapport fra undersøgelsen Nyt syn på Arbejdsmiljø, som er en kortlægning af arbejdsmiljøet
Læs mereKontakt dit nærmeste Center for Sundhed og Livsstil for yderligere oplysninger samt aftale
sfortegnelse Sundhedsprofil Motion i en travl hverdag Sund kost i en travl hverdag Ny livsstil - ny vægt Stresshåndtering Sundhed i 4D Food for Brains - Hjernemad Kostvejledning Individuel coaching Sundhedsambassadør
Læs mereHovedresultater: Mobning
Hovedresultater: Mobning Knap hver 10. akademiker er blevet mobbet indenfor de sidste 6 måneder. Regionerne er i højere grad en arbejdsplads som er præget af mobning. Det er oftest kolleger (65 pct.) som
Læs mereDette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.
Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,
Læs mereRapport over undersøgelse af udviklingen i ventetiden for lægehenviste til at komme til behandling ved en psykolog med ydernummer juni 2013
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del Bilag 348 Offentligt Rapport over undersøgelse af udviklingen i ventetiden for lægehenviste til at komme til behandling ved en psykolog med ydernummer
Læs meresundhed og sygelighed Anne-Marie Nybo Andersen
9. Børns sundhed og sygelighed Anne-Marie Nybo Andersen Kapitel 9 Børns sundhed og sygelighed 9. Børns sundhed og sygelighed Set i et historisk lys har børn aldrig haft en bedre sundhedstilstand, end de
Læs mereBefolkningsundersøgelse om velfærd
t Befolkningsundersøgelse om velfærd Spørgsmål: Velfærd dækker bl.a. ældrepleje, sygehuse og børnepasning. Det diskuteres jævnligt, om det offentlige skal bruge flere eller færre penge på velfærd i de
Læs mereKapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer
Kapitel 9 Selvvurderet helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer 85 Andelen, der vurderer deres helbred som virkelig godt eller
Læs mere3.1 Indsats for at bevare eller forbedre helbred Ulrik Hesse & Julie Bredenfeld Thomsen. 3.2 Rygning Anne Illemann Christensen & Esther Zimmermann
3. Sundhedsadfærd 3.1 Indsats for at bevare eller forbedre helbred Ulrik Hesse & Julie Bredenfeld Thomsen 3.2 Rygning Anne Illemann Christensen & Esther Zimmermann 3.3 Fysisk aktivitet Louise Eriksen &
Læs mereDer har været en positiv udvikling i andelen af dagligrygere og storrygere siden 2010 dog ses en tendens til stagnation siden 2013.
ET SPADESTIK DYBERE INTRODUKTION Dette er en uddybning af de grafikker og informationer der kan findes i SUND ODENSE Hvordan er sundheden i Odense 2017?. For hver indikator er vist udviklingen fra 2010
Læs mere4.4 Alternativ behandling
Kapitel 4.4 4.4 Afgrænsningen af, hvad der er alternativ behandling, og hvad der ikke er, ændrer sig over tid, og grænsen mellem alternativ og konventionel behandling er ikke altid let at drage. Eksempelvis
Læs mereOpgaveudvikling på psykiatriområdet
Sammenfatning af publikation fra : Opgaveudvikling på psykiatriområdet Opgaver og udfordringer i kommunerne i relation til borgere med psykiske problemstillinger Marie Henriette Madsen Anne Hvenegaard
Læs mereHenvisning og visitationspraksis i de fem regioner
Sammenfatning af publikation fra : Henvisning og visitationspraksis i de fem regioner Kortlægning og inspiration Henriette Mabeck Marie Henriette Madsen Anne Brøcker Juni 2011 Hele publikationen kan downloades
Læs mereDårlig mental sundhed i Region Sjælland
Dato: 18. september 2018 Dårlig mental sundhed i Region Sjælland PFI Alleen 15 4180 Sorø Sundhedsprofilen 2017 viser, at: 1) Mentalt helbred i befolkningen er blevet markant dårligere siden 2010 både i
Læs mereJan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren
Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund Fælles ældre Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Publikationen Fælles ældre kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk KORA og forfatterne
Læs mereBrugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk DMI
Brugertilfredshedsundersøgelse www.webstatus.dk DMI http://www.dmi.dk 13. september 2010 Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på http://www.dmi.dk. Undersøgelsen
Læs mereSundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan
Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan J.nr. 16.20.02-G01-1-09 Om sundhedsprofilen I foråret 2011 kunne alle landets kommuner og regioner præsentere resultater og analyser fra en befolkningsundersøgelse
Læs mereElevundersøgelse 2013-14
Elevundersøgelse 13-14 Første del En undersøgelse af elevers oplevede pres i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2 København NV Indhold Indledning Datagrundlag 4 5 DEL 1: Profil på alle respondenter
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK 2015
SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale
Læs mereSundhedsprofil for Nordjylland 2017
Sundhedsprofil for Nordjylland 2017 Forord Denne pjece er et sammendrag af udvalgte resultater fra undersøgelsen Hvordan har du det? 2017. Pjecen har til formål at give et kort indblik i nogle af de udfordringer
Læs mereAnne Illemann Christensen
7. Sociale relationer Anne Illemann Christensen Kapitel 7 Sociale relationer 7. Sociale relationer Tilknytning til andre mennesker - de sociale relationer - har fået en central placering inden for folkesundhedsvidenskaben.
Læs mereKan analyser af surveydata sige noget om årsagssammenhænge? Eksempler fra arbejdsmiljøforskningen
Kan analyser af surveydata sige noget om årsagssammenhænge? Eksempler fra arbejdsmiljøforskningen Hermann Burr * BAuA, Fagområde 3, Arbejde og Sundhed burr.hermann@baua.bund.de Sandsynliggørelse af årsagssammenhænge
Læs mereMINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS
HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction
Læs mereTroværdighedsanalysen 2013
Troværdighedsanalysen 2013 Radius Kommunikation 12.09.2013 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S
Læs mereFakta og bud pa a rsager og udvikling af sygefraværet i det offentlige
SAMMEN KAN VI GØRE EN FORSKEL Fakta og bud pa a rsager og udvikling af sygefraværet i det offentlige Merete Labriola, DEFACTUM og Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Følgende spørgsmål vil jeg
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK
INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund
Læs mereRisikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020
23. marts 9 Arbejdsnotat Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til Udarbejdet af Knud Juel og Michael Davidsen Baseret på data fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne er der ud fra køns- og
Læs mereOM ATTAVIK 146 OM ÅRSOPGØRELSEN KARAKTERISTIK AF OPKALDENE
Årsopgørelse 2009 OM ATTAVIK 146 Med oprettelsen af Attavik 146, gennemførte PAARISA en af anbefalingerne fra Forslag til en national strategi for selvmordsforebyggelse, som blev forelagt Landstinget i
Læs mereMental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende
Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere
Læs mereForløbskoordinator under konstruktion
Sofie Gorm Hansen & Thea Suldrup Jørgensen Forløbskoordinator under konstruktion et studie af, hvordan koordination udfoldes i praksis Sammenfatning af speciale En sammenfatning af specialet Forløbskoordinator
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK 2015
SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn
Læs mereHjerteforeningens perspektiv på rehabilitering i det nære sundhedstilbud. Rådgivningsleder Hanne L. Andersen Rådgivning Aarhus 2016
Hjerteforeningens perspektiv på rehabilitering i det nære sundhedstilbud Rådgivningsleder Hanne L. Andersen Rådgivning Aarhus 2016 Disposition: Hjerteptt. og pårørendes oplevelser af rehabilitering i DK.
Læs mere4. Selvvurderet helbred
4. Selvvurderet helbred Anni Brit Sternhagen Nielsen Befolkningens helbred er bl.a. belyst ud fra spørgsmål om forekomsten af langvarig sygdom og spørgsmål om interviewpersonernes vurdering af eget helbred.
Læs mereICF og kortlægning af ICF i Danmark. Susanne Hyldgaard & Claus Vinther Nielsen
ICF og kortlægning af ICF i Danmark Deltagelsesevne / arbejdsevne hos 5 borgere med den samme sygdom Tid Sygdom Upåvirket Sygemeldt Opgiver sit arbejde Kan ikke arbejde mere Let artrose Patient 1 Patient
Læs mereErfaringer med opfølgende hjemmebesøg
Sammenfatning af publikation fra Delrapport fra Faxe Kommune: Erfaringer med opfølgende hjemmebesøg Omkostningsanalyse Anne Sophie Oxholm Jakob Kjellberg Juni 2012 Hele publikationen kan downloades gratis
Læs mereTabel 7.1 Andel, der inden for en 14-dages periode har været lidt eller meget generet af en række forskellige miljøforhold.
Kapitel 7 Boligmiljø 7 Boligmiljø Danskerne opholder sig en stor del af tiden i deres bolig, og en væsentlig del af miljøpåvirkningerne i det daglige vil derfor stamme fra boligen og dens nære omgivelser
Læs mereFaktaark om jobtilfredshed, stress og psykisk arbejdsmiljø 2016
Ref. KAB/- Faktaark om jobtilfredshed, stress og psykisk arbejdsmiljø 2016 27.01.2017 Indhold Baggrund...1 Hovedresultater...2 Motivation og jobtilfredshed...3 Stressniveau på arbejdspladsen...5 Individuelt
Læs mereAkutpakkeindsatsen. Oktober Socialpædagogernes Landsforbund
Akutpakkeindsatsen Oktober 2013 Socialpædagogernes Landsforbund 2 Indledning... 3 Undersøgelsens hovedresultater... 3 Kommentarer... 4 Jobmæssig situation... 5 Akutjob... 9 A-kassen og jobcenterets indsats...
Læs mereMere om at skabe evidens
Mere om at skabe evidens Dokumentation, procesevaluering og implementeringsforskning Tine Curtis, centerchef TrygFondens Forebyggelsescenter Syddansk Universitet Hvad har kommunen brug for, for at kunne
Læs mereGuide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om kost
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er kost? Hvad betyder kost for helbredet? Hvordan er danskernes kostvaner? Hvilke konsekvenser har uhensigtsmæssig kost i Danmark?
Læs mereMobning på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte
Mobning på arbejdspladsen En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte September 2018 Mobning på arbejdspladsen Resumé Inden for STEM (Science, Technology, Engineering & Math) var der
Læs mereStress er ikke kun et akademiker fænomen
Flere gode år på arbejdsmarkedet 14. marts 2018 Stress er ikke kun et akademiker fænomen Tal fra LO s spørgeskemaundersøgelse om arbejdsmiljø og tilbagetrækning fra november 2017 viser med al tydelighed,
Læs mereHvordan har arbejdsmiljøet i Danmark det?
Hvordan har arbejdsmiljøet i Danmark det? Hvilke data har vi? Hvad indeholder data? Hvor findes data? Hvordan finder jeg de data frem, jeg vil have? Hvordan får vi et indtryk af arbejdsmiljøet? Arbejdsmiljørådgivere
Læs mereHjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup
Hjerterehabilitering: Status og udfordringer v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Dagsorden Baggrund Status Udfordringer Hjerterehabilitering Hospital Hospital Kommune Kommune, almen praksis & foreninger
Læs mereCenter for Interventionsforskning. Formål og vision
Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt
Læs mereForvaltning/område: Sygedagengeområdet
Forvaltning/område: Sygedagengeområdet Motivationsfiguren 3.1.3. - der er ca. lige stor motivation for livsforandringer blandt langvarigt syge og ikke langvarigt syge. Sygefravær ift. Sundhedsadfærd og
Læs mereTine Rostgaard og Mads Ulrich Matthiessen. At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt
Tine Rostgaard og Mads Ulrich Matthiessen At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt Publikationen kan hentes
Læs merePsykosocialt arbejdsmiljø og psykisk helbred
Psykosocialt arbejdsmiljø og psykisk helbred Ida E. H. Madsen, phd, seniorforsker Stressbehandlingskonferencen, d. 18. januar, 2018 Indhold Oversigt over psykosocialt arbejdsmiljø og depression Komplekse
Læs mereHalvdelen af FOAs medlemmer får ikke nok søvn
4. februar 2016 Halvdelen af FOAs medlemmer får ikke nok søvn Over halvdelen af FOAs medlemmer får aldrig eller ikke tit nok tilstrækkelig søvn til at føle sig udhvilet. Blandt de medlemmer, der ikke får
Læs mere