Forebyggelse og behandling af stress i Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forebyggelse og behandling af stress i Danmark"

Transkript

1 April 2007 Forebyggelse og behandling af stress i Danmark Line Nielsen Tine Curtis Morten Grønbæk Naja Rod Nielsen

2 Forebyggelse og behandling af stress i Danmark Line Nielsen Tine Curtis Morten Grønbæk Naja Rod Nielsen 2007

3 Forebyggelse og behandling af stress i Danmark Forfattere: Line Nielsen, Tine Curtis, Morten Grønbæk, Naja Rod Nielsen Copyright Statens Institut for Folkesundhed, København, april 2007 Uddrag, herunder figurer, tabeller, citater er tilladt mod tydelig kildeangivelse. Skrifter, der omtaler, anmelder, citerer eller henviser til nærværende publikation, bedes tilsendt. Omslag: United A/S Tryk: Det Samfundsvidenskabelige Fakultets Reprocenter, KU Oplag: 150 stk. Notatet kan downloades på: Notatet kan endvidere rekvireres ved henvendelse til: Statens Institut for Folkesundhed (SIF) Øster Farimagsgade 5A, København K Telefon Fax ISBN:

4 Sammenfatning Stress er for alvor kommet på dagsordenen både i den offentlige debat og på arbejdspladserne. Det udbredte fokus på stress som problem har meget naturligt medført et stigende udbud af forskellige kurser, foredrag og rådgivningsforløb, og en række private og offentlige aktører har meldt sig på banen med forebyggelse og behandling af stress. Forebyggelsen og behandlingen af stress er ikke tidligere blevet belyst ved hjælp af systematiske undersøgelser, og området er særligt relevant set i lyset af, at der endnu ikke findes en national strategi for forebyggelse og behandling af stress. Første skridt på vejen til at udvikle en strategi er at skabe overblik over den nuværende forebyggelse og behandling af stress. Formålet med dette notat er at skabe overblik over danske indsatser rettet mod stress. Stressindsatser blev identificeret ved søgning på Internettet samt kontakt til stressforskere og forebyggelseskonsulenter. Data blev indsamlet via spørgeskemaer og telefoniske interviews. Hovedresultater: De fleste stressindsatser blev udbudt af private konsulenter Over halvdelen af indsatserne blev udbudt i Region Hovedstaden Deltagerne var især funktionærer og i aldersgruppen år Stress blev primært opfattet som et individuelt anliggende, og kun få indsatser havde fokus på det organisatoriske niveau De fleste indsatser var baseret på egne erfaringer og teori, og der var begrænset brug af evidensbaseret forskning Måling af indsatsernes effekt forekom sjældent Undersøgelsen understreger behovet for øget forskning i virkningsfulde forebyggelses- og behandlingsmetoder, som både retter sig mod det individuelle og det organisatoriske niveau. På længere sigt kan denne forskning danne baggrund for en samlet strategi for forebyggelse og behandling af stress i Danmark.

5

6 Indholdsfortegnelse Baggrund og formål... 6 Materiale og metode... 7 Resultater... 8 Karakteristik af større indsatser Karakteristik af mindre indsatser Videnskabeligt grundlag og evaluering Diskussion Konklusion Referencer... 17

7 Baggrund og formål Stress er et stigende problem i Danmark. I en landsdækkende befolkningsundersøgelse fra år 2005 rapporterede ni procent af danskerne ofte at være stressede, mens 34 procent meddelte, at de af og til var stressede [1]. Det er en betydelig stigning siden 1987, hvor de tilsvarende tal var seks og 29 procent [2]. Stress er relateret til storrygning, dårligt socialt netværk og belastende arbejdsvilkår, og stressede personer er generelt mere syge end personer, der ikke oplever stress i hverdagen [3]. Stress har en negativ indvirkning på livskvalitet og velbefindende, og flere studier har vist, at stress påvirker risikoen for store folkesygdomme som hjertekarsygdomme og depression [4-9]. Endelig er psykisk belastende arbejdsmiljø en betydelig stressbelastning for den erhvervsaktive del af befolkningen, og det er estimeret at psykisk arbejdsbelastning er årsag til tab i danskernes middellevetid på 6-7 måneder, en million sygefraværsdage om året og ca. 855 millioner kr. i merforbrug i sundhedsvæsenet på årsbasis [10]. På trods af at stress i forhold til udbredelse og helbredskonsekvenser er et folkesundhedsproblem på niveau med for eksempel manglende fysisk aktivitet og alkohol, optræder stress ikke som en selvstændig risikofaktor i Regeringens folkesundhedsprogram Sund hele livet [11], og der mangler en samlet national strategi for stressforebyggelse og stressbehandling. I de senere år er udbuddet af forskellige kurser, foredrag og rådgivningsforløb rettet mod stress øget, men der er ikke tidligere lavet en beskrivelse af disse indsatser. Første skridt på vejen til at udvikle en samlet strategi for forebyggelse og behandling af stress i Danmark er at skabe overblik over igangværende og gennemførte indsatser. Formålet med denne undersøgelse er derfor at undersøge hvilke aktører, der står bag indsatserne, hvilke typer af indsatser, der udbydes, hvordan indsatserne er fordelt geografisk, hvilke faggrupper der er involveret i gennemførelsen af indsatserne, hvilke målgrupper og deltagere de retter sig mod, hvilket videnskabeligt grundlag de bygger på, og hvorledes indsatserne finansieres og evalueres. 6

8 Materiale og metode Kortlægningen af indsatser rettet mod stress foregik fra december 2005 til april Vi identificerede aktører (organisationer, virksomheder og enkeltpersoner), der var involveret i indsatser, gennem stressforskere, kontakt til forebyggelseskonsulenter i landets amter samt ved søgninger på ordene stressforebyggelse, stresshåndtering, stressprojekt og stresskonsulent på Internettet. Herudover benyttede vi snowball-metoden [12] ved at spørge aktørerne om kendskab til andre indsatser. Vi opdelte indsatserne i mindre og større indsatser for at differentiere mellem kortere kurser og længerevarende gennemgribende indsatser. En mindre indsats blev defineret ved at have som primært formål at forebygge eller behandle stress, rette sig mod voksne og være igangværende eller nyligt gennemført (efter januar 2003). En større indsats skulle herudover sigte mod at indføre konkrete ændringer i deltagernes dagligdag og tidsmæssigt strække sig over minimum en hel dag. Vi kontaktede aktørerne telefonisk. Aktører med mindre indsatser fik tilsendt et spørgeskema, hvor indsatserne kunne beskrives som kurser/workshops, foredrag, rådgivning, uddannelse, gruppesamtaler, individuelle samtaler, internetbaserede indsatser og andet. Spørgeskemaet indeholdt desuden spørgsmål om faggrupper involveret i gennemførelsen, kunder, deltagere, videnskabeligt grundlag og måling af effekt. Ved de større indsatser blev der gennemført telefoniske interviews med de ansvarlige personer. Interviewet tog ca. 30 min., og foregik ud fra en semistruktureret spørgeguide, som interviewpersonen fik tilsendt forinden. Interviewet omhandlede baggrund, formål, beskrivelse af indsatsen (herunder aktiviteter, ændringer i deltagernes dagligdag, sted og varighed), videnskabeligt grundlag, målsætninger, faggrupper involveret i gennemførelsen, antal og karakteristik af deltagere, resultater, evaluering og finansiering. Referat af interviewene blev sendt til interviewpersonerne til verifikation. Af 82 udsendte skemaer til mindre indsatser blev 60 returneret, hvilket gav en svarprocent på 73 %. Vi rykkede for svar telefonisk og pr. mail. Alle de 29 personer, der var ansvarlige for større indsatser, deltog i telefoninterviewet. Ti aktører var både involveret i mindre og større indsatser og udfyldte både spørgeskemaet og deltog i interviewet. 7

9 Resultater Undersøgelsen omfattede i alt 29 aktører involveret i større indsatser rettet mod stress og 60 aktører involveret i mindre indsatser rettet mod stress (Tabel 1). Interviewet og spørgeskemaet tog udgangspunkt i enkelte indsatser, selvom flere aktører var involveret i mere end én indsats. Interviewet og spørgeskemaet skal ses som repræsentativt for aktørernes generelle metodemæssige tilgange, og antallet af indsatser i undersøgelsen er altså ikke lig med antallet af indsatser i Danmark. Af tabel 1 fremgår det, at der blandt udbyderne af de større indsatser var en ligelig fordeling af offentlige og private aktører, mens fordelingen ved de mindre indsatser var mere skæv med 18 % offentlige og 82 % private udbydere. Tabel 1. Udbydere af indsatser rettet mod stress Større indsatser Mindre indsatser Antal 29 (100) 60 (100) Offentlige udbydere 14 (48) 11 (18) Amt 2 (7) 5 (8) Arbejdsmedicinsk klinik 2 (7) - Branchearbejdsmiljøråd 1 (3) - Fagforening - 3 (5) Forskningsinstitution 5 (17) 1 (2) Institution under ministerium/styrelse 1 (3) 2 (3) Kommune 2 (7) - Virksomheden selv 1 (3) - Private udbydere 15 (52) 49 (82) Interesseorganisation - 1 (2) Klinik 2 (7) 3 (5) Konsulent 11 (38) 42 (70) Kursusvirksomhed - 3 (5) Virksomheden selv 2 (7) - 8

10 Der var mange forskellige faggrupper involveret i gennemførelsen af begge typer indsatser. Det ses i tabel 2, at psykologer, læger, og certificerede coaches hyppigt var repræsenteret i både større og mindre indsatser, og at psykoterapeuter ofte var med ved gennemførelsen af mindre indsatser. Tabel 2. Faggrupper involveret i gennemførelse af indsatser rettet mod stress Faggrupper involveret* Større indsatser Mindre indsatser Afspændingspædagog 2 (7) 4 (7) Certificeret coach 6 (21) 10 (17) Fysioterapeut 2 (7) 8 (13) HR medarbejder 4 (14) - Kommunikationsmedarbejder 4 (14) 14 (23) Læge 7 (24) 10 (17) Psykolog 21 (72) 28 (47) Psykoterapeut 2 (7) 18 (30) Pædagog - 9 (15) Socialrådgiver 2 (7) 5 (8) Sociolog/samfundsvidenskabelig uddannelse 7 (24) 4 (7) Sygeplejerske 1 (3) 8 (13) Andet 8 (28) 11 (18) * Summerer til mere end 100 %, da flere faggrupper kan være involveret i gennemførelsen af samme indsats. Advokat, bibliotekar, diætist, ergoterapeut, ingeniør og lærer. Geografisk var indsatserne rettet mod stress skævt fordelt (tabel 3). Over halvdelen af både de større og mindre indsatser blev udbudt i Region Hovedstaden, heraf primært i København. I hele landet var udbuddet størst omkring de større byer. Tabel 3. Geografisk fordeling af indsatser rettet mod stress Geografisk fordeling Større indsatser Mindre indsatser Region Hovedstaden 17 (58) 34 (57) Region Midtjylland 2 (7) 6 (10) Region Nordjylland 2 (7) 6 (10) Region Sjælland 4 (14) 8 (13) Region Syddanmark 4 (14) 6 (10) 9

11 Karakteristik af større indsatser Vi foretog en analytisk opdeling af de større indsatser i fire kategorier. Vi klassificerede indsatser som forebyggende forløb på arbejdspladser, hvis indsatserne rettede sig mod ansatte på en arbejdsplads. Ved arbejdsplads skal forstås virksomheder, kommuner, institutioner, organisationer osv. En forskningsorienteret indsats var en del af et forskningsprojekt og sigtede mod at indsamle viden om effektive metoder til forebyggelse og behandling af stress, en behandlende indsats havde som primært formål at behandle stressede personer, og efteruddannelse var et længerevarende uddannelsesforløb. Tabel 4. Karakteristik af større indsatser Antal 29 (100) Deltagere Type Alder* Forebyggende forløb på arbejdspladser 20 (69) år 1 (3) Forskningsorienteret indsats 5 (17) år 6 (21) Behandlende indsats 3 (10) år 13 (45) Efteruddannelse 1 (3) år 15 (52) Finansiering år 10 (34) Amt 2 (7) år 6 (21) Deltager 2 (7) år 1 (3) Fagforening 1 (3) år 1 (3) Fonde 5 (17) Ingen oplysninger 11 (38) Kommune 7 (24) Socioøkonomisk gruppe* Virksomhed/organisation 12 (41) Højere funktionærer 19 (66) Målgruppe Mellemfunktionærer 21 (72) Ansatte på arbejdspladser 25 (86) Lavere funktionærer 17 (59) Henviste personer 3 (10) Selvstændige 8 (28) Sygemeldte 1 (3) Faglærte 12 (41) Deltagere Ufaglærte 10 (34) Køn Arbejdsløse 2 (7) Begge køn 18 (62) Studerende 1 (3) Primært kvinder 9 (31) Pensionister 1 (3) Primært mænd 2 (7) Ingen oplysninger 5 (17) * Summerer til mere end 100 %, da en indsats kan rette sig mod deltagere i flere aldersgrupper og i flere socioøkonomiske grupper. Socioøkonomisk gruppeinddeling: Højere funktionærer (f.eks. kontorchefer, overlæger, slagschefer, gymnasielærere), mellemfunktionærer (f.eks. sygeplejersker, folkeskolelærere, postmestre), lavere funktionærer (f.eks. ekspedienter, sygehjælpere, postbude), selvstændige, faglærte arbejdere (f.eks. fotografer, slagtere, gartnere, håndværkere), ufaglærte arbejdere (f.eks. postarbejdere, lagerarbejdere, rengøringsassistenter), arbejdsløse, studerende og pensionister (alderspensionister, førtidspensionister og efterlønsmodtagere). 10

12 I alt 20 af de større indsatser var forebyggende forløb på arbejdspladser (Tabel 4). Arbejdspladserne havde typisk oplevet en stigning i stressforekomsten og så stress som et problem for det psykiske arbejdsmiljø og/eller økonomien. Et eksempel på et sådant forløb var en indsats rettet mod alle kommunale arbejdspladser i en kommune. Arbejdspladserne skulle hver især fokusere på trivsel og stress og planlægge en lokal indsats. Undervejs kunne arbejdspladserne få konsulentbistand fra psykologer. Alle ledere og medarbejdere kom på temadage med undervisning i stresshåndtering, og på kommunens intranet var der en projekt-bank over arbejdspladsernes indsatser. Vi definerede fem af de større indsatser som forskningsorienterede indsatser. Et eksempel var en prospektiv og randomiseret undersøgelse af et kognitivt funderet stresshåndteringsprogram. Målgruppen var amtskommunalt ansatte med væsentlige arbejdsrelaterede stressproblemer, og interventionen bestod af gruppesamtaler, der blev fulgt af psykologer. Deltagerne skulle beskrive deres fysiske og psykiske helbred ved baseline, ved afslutning af intervention og ved followup, og på den måde ville interventionens effekt kunne vurderes. Et eksempel på en behandlende indsats var en indsats rettet mod personer, der var sygemeldt på grund af stress eller depression. Formålet var at give deltagerne værktøjer til at håndtere stress og depression samt afklare fremtidige arbejdsmuligheder. Indsatsen begyndte med et gruppeforløb med samtaler, afdækning af jobmuligheder, temadag og motion, og blev efterfulgt af et individuelt forløb med praktik, motion og behandlingssamtaler. Endelig karakteriserede vi en enkelt af de større indsatser som efteruddannelse. Denne indsats var et længerevarende uddannelsesforløb omhandlende stress rettet mod læger på amtets sygehuse. De større indsatser, som vi karakteriserede som forebyggende forløb på arbejdspladser, blev hovedsagligt betalt af virksomheder/organisationer eller kommuner, mens de forskningsorienterede indsatser primært blev finansieret af fonde (Tabel 4). De behandlende indsatser blev betalt af deltageren eller dennes kommune. Hovedparten af de større indsatser rettede sig mod ansatte på en arbejdsplads, mens få rettede sig mod henviste eller sygemeldte personer (Tabel 4). Deltagerantallet varierede og lå mellem ti og flere tusinde. Kønsfordelingen var lige i 62 % af indsatserne, mens 31 % rapporterede en overvægt af kvinder. Størstedelen af deltagerne var mellem 30 og 59 år og dermed i den erhvervsaktive alder, og indsatserne rettede sig især mod funktionærer. Ved de kvalitative interviews gav flere af aktørerne udtryk for, at deltagerne ofte var engagerede og flittige personer. Endvidere erfarede vi, at de fleste større indsatser fokuserede på det individuelle niveau ved at 11

13 lære de ansatte at håndtere og forebygge stress, mens kun få havde fokus på det organisatoriske niveau og forsøgte at ændre på arbejdsgange eller omlægge organisationsstrukturer. Karakteristik af mindre indsatser Hovedparten af aktørerne involveret i de mindre indsatser angav at udbyde kurser/workshops eller foredrag (Tabel 5). De mindre indsatser var typisk enkeltstående og korterevarende aktiviteter, der spændte fra psykologfaglige samtaler over virksomhedsforedrag til meditationskurser. De mindre indsatser rettede sig primært mod private og offentlige virksomheder, men målgrupperne inkluderede også privatpersoner og fagforeninger. Deltagerantallet svingede mellem en enkelt og flere hundrede. Virksomheder/organisationer var hovedfinansieringskilden til alle typer af de mindre indsatser (Tabel 5). Derudover blev en del af indsatserne betalt af deltagerne selv, mens flere internetbaserede indsatser var gratis. I alt 85 % af de mindre indsatser angav, at deltagerne bestod af begge køn, og der var særligt mange deltagere mellem 30 og 59 år. Det kan fremhæves, at deltagerne især var højere funktionærer og mellemfunktionærer, og at der kun var et mindre antal indsatser rettet mod studerende, arbejdsløse eller pensionister. 12

14 Tabel 5. Karakteristik af mindre indsatser Antal 60 (100) Deltagere Typer* Begge køn 51 (85) Kurser/Workshops 57 (95) Primært kvinder 8 (13) Foredrag 50 (83) Primært mænd 1 (2) Køn Rådgivning 39 (65) Alder Uddannelse 12 (20) år 8 (13) Gruppesamtaler 13 (22) år 35 (58) Individuelle samtaler 47 (78) år 57 (95) Internetbaserede indsatser 18 (30) år 59 (98) Andet 13 (22) år 50 (83) år 19 (32) Finansiering år 2 (3) Virksomhed/organisation 185 (66) år 1 (2) Deltager 63 (23) Socioøkonomisk gruppe ** Andre 23 (8) Højere funktionærer 50 (83) Gratis 8 (3) Mellemfunktionærer 50 (83) Lavere funktionærer 36 (60) Målgruppe Selvstændige 38 (63) Privatpersoner 41 (68) Faglærte 33 (55) Private virksomheder 53 (88) Ufaglærte 24 (40) Offentlige virksomheder 51 (85) Arbejdsløse 13 (22) Fagforeninger 34 (57) Studerende 6 (10) Andre 4 (7) Pensionister 14 (23) * Summerer til mere end 100 %, da en aktør kan udbyde flere typer af mindre indsatser. Teambuilding, events, friluftsture, adfærdsterapi, neurofeedback som behandling og sagsbehandling af arbejdsskader. Aktørerne har svaret på spørgsmål om finansiering for hver type mindre indsats. Oplysningerne er her lagt sammen, hvorfor antallet summerer til mere end det samlede antal på 60. Kommune, medlemsydelse, fonde, konferenceudbyder, fagforening, forsikringsselskab og sygesikring. Summerer til mere end 100 %, da en indsats kan have flere målgrupper og deltagere i forskellige aldersgrupper og socioøkonomiske grupper. Uddannelsesinstitutioner, foreninger, lægehenviste klienter og medlemmer af fagforeninger. ** Socioøkonomisk gruppeinddeling: Højere funktionærer (f.eks. kontorchefer, overlæger, slagschefer, gymnasielærere), mellemfunktionærer (f.eks. sygeplejersker, folkeskolelærere, postmestre), lavere funktionærer (f.eks. ekspedienter, sygehjælpere, postbude), selvstændige, faglærte arbejdere (f.eks. fotografer, slagtere, gartnere, håndværkere), ufaglærte arbejdere (f.eks. postarbejdere, lagerarbejdere, rengøringsassistenter), arbejdsløse, studerende og pensionister (alderspensionister, førtidspensionister og efterlønsmodtagere). 13

15 Videnskabeligt grundlag og evaluering Omkring halvdelen af de større indsatser byggede på egne erfaringer kombineret med teori, mens den øvrige del var baseret på forskning, egne erfaringer eller teori (Tabel 6). Det videnskabelige grundlag for de mindre indsatser var især teoretisk eller egne erfaringer kombineret med teori. Der blev ikke spurgt til typen af teori i spørgeskemaet til de mindre indsatser, men interviewene viste, at der blev brugt forskellige former for teori i de større indsatser. Det drejede sig blandt andet om teorier om stress, psykologi, økonomi og virksomhedsledelse. Tabel 6. Videnskabeligt grundlag for indsatser rettet mod stress Større indsatser Mindre indsatser Primært egne erfaringer 5 (17) 2 (3) Teoretisk 3 (10) 31 (52) Både egne erfaringer og teori 15 (52) 25 (42) Forskning (angiver referencer til videnskabelige artikler)* 6 (21) - Intet angivet - 2 (3) * Mindre indsatser er ikke blevet spurgt om referencer til videnskabelige artikler. Flertallet af både de større indsatser og de mindre indsatser foretog evaluering i en eller en anden form (Tabel 7). De mest brugte evalueringsformer for begge typer indsatser var evaluering gennem spørgeskema og mundtlige kommentarer fra deltagerne, mens egentlig effektmåling kun blev benyttet i 17 % af de større indsatser. Tabel 7. Evaluering af indsatser rettet mod stress Større indsatser Mindre indsatser Foretager evaluering 21 (72) 45 (75) Evalueringsmetoder* Effektmåling 5 (17) - Evalueringsmøder 3 (10) - Før- og eftermåling af stressniveau/sygefravær 4 (14) - Mundtlige kommentarer fra deltagere 5 (17) 36 (60) Skriftlige kommentarer fra deltagere - 20 (33) Spørgeskema 11 (38) 28 (47) Andet 4 (14) 10 (17) * Mindre indsatser har kun haft valgmulighederne: mundtlige kommentarer fra deltagere, skriftlige kommentarer fra deltagere, spørgeskema og andet. Summerer til mere end 100 %, da en indsats kan benytte flere evalueringsmetoder. Målopfyldelse, intern referenceevaluering og procesevaluering. 14

16 Diskussion Undersøgelsen viser, at den danske stressforebyggelse og stressbehandling er præget af anvendelse af sund fornuft. Egne erfaringer spiller en væsentlig rolle - enten alene eller i kombination med teori, og brugen af evidensbaseret forskning og effektmåling er sparsom. Hverken i Danmark eller internationalt er der konsensus om, hvordan stress bør forebygges og behandles. The European Agency for Safety and Health at Work har udviklet en række anbefalinger til forebyggelse af arbejdsrelateret stress [13], og herhjemme arbejder Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø [14] og flere arbejdsmedicinske klinikker med danske initiativer. Generelt lægger disse anbefalinger vægt på, at stressproblematikken systematisk integreres i personalepolitikken for at øge de ansattes indflydelse på arbejdssituationen, styrke det sociale sammenhold og opstille klare retningslinier for hvordan medarbejdere med stress identificeres og vejledes. Nærværende undersøgelse viser dog, at mange indsatser ikke evalueres på et videnskabeligt grundlag, og derfor bliver mulige forebyggende effekter ikke dokumenteret. Der bør derfor udvikles flere videnskabeligt velfunderede indsatser med grundig metodebeskrivelse og opfølgningstid, der gør det muligt at vurdere effekten. I den forbindelse er det relevant at benytte de danske forskningsorienterede indsatser, som kan udbrede viden om effektiv forebyggelse og behandling af stress. Det er ligeledes væsentligt at trække på international forskning i stressforebyggelse og stressbehandling, og her kan der blandt andet henvises til Stressmottagningen [15] i Sverige. De fleste indsatser retter sig mod erhvervsaktive personer, og der er kun få tilbud til personer uden for arbejdsmarkedet. Samtidig er indsatserne særligt målrettet funktionærer, som måske netop er den gruppe, der har overskud til at deltage i indsatserne. Gruppen af stressede danskere er ikke homogen, og et tidligere studie har vist, at høj stressrapportering både er karakteristisk for grupper med højere socioøkonomisk status og grupper med belastende arbejdsvilkår [3]. Det er altså vigtigt, at forebyggelsen og behandlingen fremover i højere grad omfatter alle grupper i befolkningen. Ellers kan det have negative konsekvenser for den sociale ulighed i sundhed. Hovedparten af de større indsatser fokuserer på det individuelle niveau, mens fokus på det organisatoriske niveau er begrænset. Vi kan slutte, at stress primært bliver opfattet og behandlet som et individuelt anliggende. Det kan være problematisk, da det kan være svært at komme stressproblemet til livs, hvis årsagerne primært findes på det organisatoriske niveau. Derudover kan det individuelle fokus føre til self-blaming, hvor den enkelte skyder skylden på sig selv, hvilket kan forværre stresssituationen. 15

17 Endelig finder vi, at mange forskellige faggrupper er involveret i indsatserne. Det kan muligvis være et problem, at personer uden egentlig uddannelse udøver forebyggelse og behandling, da manglende viden kan øge risikoen for, at stresssituationen forværres. Formålet med nærværende undersøgelse har været at beskrive den danske forebyggelse og behandling af stress. Kombinationen af kvalitative og kvantitative metoder har givet en bred indsigt i området. De kvalitative interviews har givet mulighed for opklarende spørgsmål, hvilket har minimeret eventuelle misforståelser. Samtidig har aktørerne bag indsatserne i denne undersøgelse optrådt anonymt, og vi formoder, at aktørerne dermed har kunne udtrykke sig mere frit. Ligeledes har det mindsket muligheden for, at kommercielle interesser har påvirket aktørernes svar. Selvom en del af aktørerne var involveret i flere indsatser, udførte vi kun ét interview eller tilsendte ét spørgeskema til hver aktør, da vi formoder, at aktørernes teoretiske og metodiske tilgang til indsatserne er relativ ens. I forhold til repræsentativiteten har vi bestræbt os på at identificere så mange aktører som muligt ved at have en flerstrenget identificeringsmetode. Der vil dog sandsynligvis være aktører, der arbejder med stress, som vi ikke har identificeret. Samtidig har vi ekskluderet aktører med indsatser, der ikke opfyldte vores inklusionskriterier, især fordi indsatsernes primære formål ikke var at forebygge eller behandle stress. Konklusion Vi kan konkludere, at der er et stort udbud af indsatser rettet mod stress i Danmark. Det er dog problematisk, at indsatserne sjældent bygger på evidensbaseret forskning, og at egentlig effektmåling kun undtagelsesvist forekommer. På trods af at stress er et folkesundhedsproblem på linje med alkohol og manglende fysisk aktivitet, ved vi meget lidt om, hvordan vi effektivt håndterer dette problem. Der er derfor behov for øget forskning i virkningsfulde forebyggelsesog behandlingsmetoder, som både retter sig mod det individuelle og det organisatoriske niveau. På længere sigt kan denne forskning danne grundlag for en samlet strategi for forebyggelse og behandling af stress i Danmark. 16

18 Referencer 1. Statens Institut for Folkesundhed. Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen Interviewskema med svarfordeling. Statens Institut for Folkesundhed, Kjøller M. Sundhed og helbredsrelateret livskvalitet. I: Kjøller M og Rasmussen NK (red.): Sundhed og sygelighed i Danmark 2000 og udviklingen siden Statens Institut for Folkesundhed, Nielsen NR, Kjøller M, Kamper-Jørgensen F et al. Stress blandt erhvervsaktive danskere. Ugeskrift for Læger 2004;166: Rosengren A, Hawken S, Ounpuu S et al. Association of psychosocial risk factors with risk of acute myocardial infarction in cases and controls from 52 countries (the IN- TERHEART study): case-control study. Lancet 2004;364: Schnall PL, Landsbergis PA, Baker D. Job strain and cardiovascular disease. Annu Rev Public Health 1994;15: Rosengren A, Tibblin G, Wilhelmsen L. Self-perceived psychological stress and incidence of coronary artery disease in middle-aged men. Am J Cardiol 1991;68: Iso H, Date C, Yamamoto A et al. Perceived mental stress and mortality from cardiovascular disease among Japanese men and women: the Japan Collaborative Cohort Study for Evaluation of Cancer Risk Sponsored by Monbusho (JACC Study). Circulation 2002;106: Rugulies R, Bultmann U, Aust B et al. Psychosocial Work Environment and Incidence of Severe Depressive Symptoms: Prospective Findings from a 5-Year Follow-up of the Danish Work Environment Cohort Study. Am J Epidemiol 2006;163: Wang J, Patten SB. Perceived work stress and major depression in the Canadian employed population, years old. J Occup Health Psychol 2001;6; Juel K, Sørensen J, Brønnum-Hansen H. Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark. Statens Institut for Folkesundhed, Regeringens folkesundhedsprogram Sund hele livet: d. 27. marts Pedersen AR. En præsentation af sneboldsmetoden. I: Sørensen E og Sørensen P (red.): Samfundsforskning Bottom-up teori og metode. Roskilde Universitetsforlag European Agency for Safety and Health at Work: d. 27. marts Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø: d. 27. marts Stressmottagningen: d. 27. marts

19 Statens Institut for Folkesundhed Øster Farimagsgade 5A, 2. sal 1399 København K Tlf

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

Funktionsniveau blandt 60-årige og derover

Funktionsniveau blandt 60-årige og derover Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Funktionsniveau blandt 60-årige og derover Resultater fra Sundhedsog sygelighedsundersøgelsen

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

Figur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent

Figur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent Kapitel 2.2 Stress 2.2 Stress Stress kan defineres som en tilstand karakteriseret ved ulyst og anspændthed. Stress kan udløse forskellige sygdomme, men er ikke en sygdom i sig selv. Det er vigtigt at skelne

Læs mere

Fysisk aktivitet i Danmark status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis

Fysisk aktivitet i Danmark status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis Syddansk Universitet Fysisk inaktivitet som risikofaktor for sygdom og død Fysisk aktivitet status og udvikling på baggrund af de

Læs mere

Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED.

Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED. Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Seksuel sundhed Resultater fra Sundhedsog sygelighedsundersøgelsen 2013 Seksuel

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Helbredsstatus blandt erhvervsaktive, efterlønsmodtagere, og førtidspensionister

Helbredsstatus blandt erhvervsaktive, efterlønsmodtagere, og førtidspensionister 1. september 2005 Helbredsstatus blandt erhvervsaktive, efterlønsmodtagere, og førtidspensionister Mette Kjøller, Henrik Brønnum-Hansen, Ulrik Hesse, Rune Jacobsen & Karen Gliese Nielsen Arbejdsnotat 1

Læs mere

Sygefraværets udvikling og dilemmaer

Sygefraværets udvikling og dilemmaer Sygefraværets udvikling og dilemmaer Hermann Burr Risikofaktorer i arbejdsmiljøet for langtidssygefravær Arbejdsmiljøets betydning for langtidssygefraværet Hvor farligt er langtidssygefravær? Arbejdsmiljøpåvirkninger

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

6 Sociale relationer

6 Sociale relationer Kapitel 6 Sociale relationer 6 Sociale relationer I litteraturen er det veldokumenteret, at relationer til andre mennesker har betydning for helbredet. Personer med stærke sociale relationer har overordnet

Læs mere

Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr

Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr Disposition Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte Hvordan måler vi arbejdsmiljø? Arbejdsmiljøet

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Boligmiljø. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed

Boligmiljø. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed Ola Ekholm Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Boligmiljø Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Boligmiljø. Resultater fra Sundheds-

Læs mere

Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september

Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Sundhedskonsulent Cand.comm PhD Lucette Meillier Center for Folkesundhed Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Der er ophobet 135.000

Læs mere

Behandling af Stress (BAS) - projektet

Behandling af Stress (BAS) - projektet Behandling af Stress (BAS) - projektet David Glasscock, Arbejdsmedicinsk klinik, Herning. Stressbehandlings konferencen Københavns Universitet 8. januar 2016 Bagrund Internationalt har der været mange

Læs mere

Fysiske arbejdskrav og fitness

Fysiske arbejdskrav og fitness Fysiske arbejdskrav og fitness Betydning for hjertesygdom og dødelighed AMFF årskonference 2014 Andreas Holtermann Overordnede forskningsspørgsmål Øger høje fysiske krav i arbejde risiko for hjertesygdom

Læs mere

Forskning baseret på NAK: Arbejdsmiljøets helbredseffekter. Udvalgte resultater

Forskning baseret på NAK: Arbejdsmiljøets helbredseffekter. Udvalgte resultater Forskning baseret på NAK: Arbejdsmiljøets helbredseffekter Udvalgte resultater Årsag og virkning Årsag før virkning En kohorte: opfølgning af mennesker over tid I NAK: 1990, 1995, 2000, 2005. Udvalgte

Læs mere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Dansk Socialrådgiverforening 2009 Sekretariatet Pma Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Om undersøgelsen I slutningen af 2008 gennemførte DS en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Mixed-methods: Erfaringer fra et Tilbage til Arbejdet projekt. Maj Britt Dahl Nielsen, Ph.d.

Mixed-methods: Erfaringer fra et Tilbage til Arbejdet projekt. Maj Britt Dahl Nielsen, Ph.d. Mixed-methods: Erfaringer fra et Tilbage til Arbejdet projekt Maj Britt Dahl Nielsen, Ph.d. Tilbagevenden til arbejdet er multifaktorielt Tilbagevenden til arbejdet involverer ofte mange forskellige aktører

Læs mere

Stress STRESS STRESS STRESS STRESS STRESS L I N D H O L M L I N D H O L M. info@lindholm.com www.lindholm.com 1

Stress STRESS STRESS STRESS STRESS STRESS L I N D H O L M L I N D H O L M. info@lindholm.com www.lindholm.com 1 Stress Mads Lindholm Erhvervspsykolog Google: 154.000.000 resultater på 0,5 sekunder Hver 10. dansker føler sig ofte stresset WHO: Stress og depression blandt de største sygdomsfaktorer i 2010 1 Oplevelse

Læs mere

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark.

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark. Rygestop i Vejen Kommune 2014 Tabellerne 4.1.2 og 4.1.3 fra Sundhedsprofilen 2013 1 viser, at tre ud af fire rygere gerne vil holde op med at ryge og mere end en tredjedel af disse ønsker hjælp og støtte

Læs mere

Alkohol og de kommunale konsekvenser. Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010

Alkohol og de kommunale konsekvenser. Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010 Alkohol og de kommunale konsekvenser Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010 Program Verden Danmark og andre lande Danmark (og kommuner) Alkohol i forhold til andre risikofaktorer

Læs mere

sundhed og sygelighed Anne-Marie Nybo Andersen

sundhed og sygelighed Anne-Marie Nybo Andersen 9. Børns sundhed og sygelighed Anne-Marie Nybo Andersen Kapitel 9 Børns sundhed og sygelighed 9. Børns sundhed og sygelighed Set i et historisk lys har børn aldrig haft en bedre sundhedstilstand, end de

Læs mere

Patienters oplevelser i Region Nordjylland 2012. Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.601 indlagte og 17.589 ambulante patienter

Patienters oplevelser i Region Nordjylland 2012. Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.601 indlagte og 17.589 ambulante patienter Patienters oplevelser i Region Nordjylland 202 Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.60 indlagte og 7.589 ambulante patienter Udarbejdet af Enheden for Brugerundersøgelser på vegne af Region Nordjylland Enheden

Læs mere

Arbejdspladsen. Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse?

Arbejdspladsen. Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse? Arbejdspladsen Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse? Potentielle økonomiske gevinster f or såvel samfundet som arbejdsgiveren Særlige muligheder i f orhold til forebyggelse

Læs mere

Slutrapporten skal sikre, at Forebyggelsesfonden kan opsamle og formidle projekters resultater på en hensigtsmæssig måde.

Slutrapporten skal sikre, at Forebyggelsesfonden kan opsamle og formidle projekters resultater på en hensigtsmæssig måde. Slutrapport Slutrapporten skal sikre, at Forebyggelsesfonden kan opsamle og formidle projekters resultater på en hensigtsmæssig måde. Rapporten udfyldes ved projektets afslutning. Det er en god idé at

Læs mere

Notat Dato 19. april 2012 EHP ESDH-sag: Side 1 af 9. Undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings arbejdsmiljørepræsentanter 2012

Notat Dato 19. april 2012 EHP ESDH-sag: Side 1 af 9. Undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings arbejdsmiljørepræsentanter 2012 Notat Dato 19. april 2012 EHP ESDH-sag: 10318 Side 1 af 9 Undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings arbejdsmiljørepræsentanter 2012 Side 2 af 9 Baggrund I januar 2012 har Dansk Socialrådgiverforening

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om fysisk aktivitet Indhold Hvad er fysisk aktivitet? Hvad betyder fysisk aktivitet for helbredet? Hvor fysisk aktive er danskerne? Hvilke

Læs mere

4.3 Brug af forebyggende ordninger

4.3 Brug af forebyggende ordninger Kapitel 4.3 Brug af forebyggende ordninger 4.3 Brug af forebyggende ordninger Det offentlige sundhedsvæsen tilbyder en række forebyggende ordninger til befolkningen, eksempelvis i form af skoletandpleje,

Læs mere

Definition, udbredelse, helbredskonsekvenser og interventioner

Definition, udbredelse, helbredskonsekvenser og interventioner Ensomhed Definition, udbredelse, helbredskonsekvenser og interventioner Lektor Rikke Lund cand.med. Ph.d Institut for Folkesundhedsvidenskab Dias 1 Ensomhed Den subjektive følelse af at være uønsket alene

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Kan analyser af surveydata sige noget om årsagssammenhænge? Eksempler fra arbejdsmiljøforskningen

Kan analyser af surveydata sige noget om årsagssammenhænge? Eksempler fra arbejdsmiljøforskningen Kan analyser af surveydata sige noget om årsagssammenhænge? Eksempler fra arbejdsmiljøforskningen Hermann Burr * BAuA, Fagområde 3, Arbejde og Sundhed burr.hermann@baua.bund.de Sandsynliggørelse af årsagssammenhænge

Læs mere

2.3 Fysisk og mentalt helbred

2.3 Fysisk og mentalt helbred Kapitel 2.3 Fysisk og mentalt helbred 2.3 Fysisk og mentalt helbred Der eksisterer flere forskellige spørgsmål eller spørgsmålsbatterier, der kan anvendes til at beskrive befolkningens selvrapporterede

Læs mere

ARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN. Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse

ARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN. Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse ARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse Hvad ved vi Omkring 200.000 danskere lever med iskæmisk hjertesygdom, og omkring

Læs mere

Afslutningskonference Projekt Kvinder på Arbejdsmarkedet. Arbejdsmiljøinstituttet Den 19. November 2004

Afslutningskonference Projekt Kvinder på Arbejdsmarkedet. Arbejdsmiljøinstituttet Den 19. November 2004 Afslutningskonference Projekt Kvinder på Arbejdsmarkedet Arbejdsmiljøinstituttet Den 19. November 2004 Præsentation af projekt Kvinder på Arbejdsmarkedet Afslutningskonference AMI 19. november Karen Albertsen

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund Fælles ældre Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Publikationen Fælles ældre kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk KORA og forfatterne

Læs mere

Rapport over undersøgelse af udviklingen i ventetiden for lægehenviste til at komme til behandling ved en psykolog med ydernummer juni 2013

Rapport over undersøgelse af udviklingen i ventetiden for lægehenviste til at komme til behandling ved en psykolog med ydernummer juni 2013 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del Bilag 348 Offentligt Rapport over undersøgelse af udviklingen i ventetiden for lægehenviste til at komme til behandling ved en psykolog med ydernummer

Læs mere

Tabel 3.4.1 Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau

Tabel 3.4.1 Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau Kapitel 3.4 Sygefravær 3.4 Sygefravær Dette afsnit omhandler sygefravær. I regeringens handlingsplan for at nedbringe sygefraværet fremgår det, at sygefravær kan have store konsekvenser både for den enkelte

Læs mere

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter Nyuddannet sygeplejerske, et år efter -en undersøgelse af sygeplejerskers oplevelser af, hvordan grunduddannelsen har rustet dem til arbejdet som sygeplejerske 2009 Studievejledningen, sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn

Læs mere

Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job

Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job DJØF Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job DJØF august 2010 Indhold 1 Indledning... 2 1.1 Resume... 2 1.2 Metode... 2 2 Færdiguddannede kandidaters erfaring med

Læs mere

3.1 Indsats for at bevare eller forbedre helbred Ulrik Hesse & Julie Bredenfeld Thomsen. 3.2 Rygning Anne Illemann Christensen & Esther Zimmermann

3.1 Indsats for at bevare eller forbedre helbred Ulrik Hesse & Julie Bredenfeld Thomsen. 3.2 Rygning Anne Illemann Christensen & Esther Zimmermann 3. Sundhedsadfærd 3.1 Indsats for at bevare eller forbedre helbred Ulrik Hesse & Julie Bredenfeld Thomsen 3.2 Rygning Anne Illemann Christensen & Esther Zimmermann 3.3 Fysisk aktivitet Louise Eriksen &

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset År 2011 2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Baggrund og Formål... 3 Datagrundlag... 3 Retur til Job... 4 Køn... 4... 4 Ophørsårsag...

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

Hjerteforeningens perspektiv på rehabilitering i det nære sundhedstilbud. Rådgivningsleder Hanne L. Andersen Rådgivning Aarhus 2016

Hjerteforeningens perspektiv på rehabilitering i det nære sundhedstilbud. Rådgivningsleder Hanne L. Andersen Rådgivning Aarhus 2016 Hjerteforeningens perspektiv på rehabilitering i det nære sundhedstilbud Rådgivningsleder Hanne L. Andersen Rådgivning Aarhus 2016 Disposition: Hjerteptt. og pårørendes oplevelser af rehabilitering i DK.

Læs mere

Kommunale tilbud til mennesker med ondt i ryggen 2014

Kommunale tilbud til mennesker med ondt i ryggen 2014 Kommunale tilbud til mennesker med ondt i ryggen 2014 En undersøgelse foretaget af TNS Gallup for Gigtforeningen Udarbejdet af Christian Brüggemann og Rikke Korsgaard Januar 2015 1 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Hvordan har arbejdsmiljøet i Danmark det?

Hvordan har arbejdsmiljøet i Danmark det? Hvordan har arbejdsmiljøet i Danmark det? Hvilke data har vi? Hvad indeholder data? Hvor findes data? Hvordan finder jeg de data frem, jeg vil have? Hvordan får vi et indtryk af arbejdsmiljøet? Arbejdsmiljørådgivere

Læs mere

Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte - design og resultater. Hermann Burr

Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte - design og resultater. Hermann Burr Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte - design og resultater Hermann Burr Indhold Formål Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK) Design Resultater Overvågning Ætiologi Perspektiver Den nationale arbejdsmiljøkohortes

Læs mere

ICF og kortlægning af ICF i Danmark. Susanne Hyldgaard & Claus Vinther Nielsen

ICF og kortlægning af ICF i Danmark. Susanne Hyldgaard & Claus Vinther Nielsen ICF og kortlægning af ICF i Danmark Deltagelsesevne / arbejdsevne hos 5 borgere med den samme sygdom Tid Sygdom Upåvirket Sygemeldt Opgiver sit arbejde Kan ikke arbejde mere Let artrose Patient 1 Patient

Læs mere

Kontakt dit nærmeste Center for Sundhed og Livsstil for yderligere oplysninger samt aftale

Kontakt dit nærmeste Center for Sundhed og Livsstil for yderligere oplysninger samt aftale sfortegnelse Sundhedsprofil Motion i en travl hverdag Sund kost i en travl hverdag Ny livsstil - ny vægt Stresshåndtering Sundhed i 4D Food for Brains - Hjernemad Kostvejledning Individuel coaching Sundhedsambassadør

Læs mere

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272 Hjemmearbejde Udarbejdet december 2011 BD272 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode... 3 Udbredelse og type af hjemmearbejde... 3 Brug af hjemmearbejdspladser og arbejdsopgaver...

Læs mere

Statusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune 2013

Statusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune 2013 Statusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune 2013 1.0. Indledning Denne korte statusrapport giver et overblik over aktiviteter i Center for Sundhedsfremme i 2013. I denne rapport

Læs mere

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere

Læs mere

Halvdelen af FOAs medlemmer får ikke nok søvn

Halvdelen af FOAs medlemmer får ikke nok søvn 4. februar 2016 Halvdelen af FOAs medlemmer får ikke nok søvn Over halvdelen af FOAs medlemmer får aldrig eller ikke tit nok tilstrækkelig søvn til at føle sig udhvilet. Blandt de medlemmer, der ikke får

Læs mere

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL

Læs mere

Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer

Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer Kapitel 9 Selvvurderet helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer 85 Andelen, der vurderer deres helbred som virkelig godt eller

Læs mere

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Hjerterehabilitering: Status og udfordringer v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Dagsorden Baggrund Status Udfordringer Hjerterehabilitering Hospital Hospital Kommune Kommune, almen praksis & foreninger

Læs mere

Psykosocialt arbejdsmiljø

Psykosocialt arbejdsmiljø Kapitel 8 Arbejdsmiljø Arbejdsmiljøet er en af mange faktorer, der har betydning for befolkningens sundhedstilstand. Det vurderes, at hver tiende sygdomstilfælde kan tilskrives arbejdsmiljøet (1). Arbejdstilsynets

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om kost

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om kost Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er kost? Hvad betyder kost for helbredet? Hvordan er danskernes kostvaner? Hvilke konsekvenser har uhensigtsmæssig kost i Danmark?

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset 3. Kvartal 2012 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Baggrund og Formål... 2 Datagrundlag... 2 Retur til Job... 2 Køn... 3 Alder... 3

Læs mere

Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse.

Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse. Mulernes Legatskole 15/6-2011 Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse. På Mulernes Legatskole har der været meget få stressproblemer, og ingen der har ført til længerevarende sygemeldinger,

Læs mere

Trivselsmåling GS1 Denmark

Trivselsmåling GS1 Denmark Analyse og Rådgivning til det Gode Arbejdsliv Trivselsmåling GS1 Denmark November 2016 ARGA survey www.argasurvey.dk - info@argasurvey.dk - Hjortholms Allé 38, 2400 København NV 26 14 65 89 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Dette notat skitserer konsekvenserne heraf for flygtninges mentale sundhed, beskyttelses- og risikofaktorer samt effekter af interventioner.

Dette notat skitserer konsekvenserne heraf for flygtninges mentale sundhed, beskyttelses- og risikofaktorer samt effekter af interventioner. Flygtninge har ofte haft meget voldsomme oplevelser i deres hjemland og under flugten, som har sat dybe spor og præger deres liv i lang tid efter. Belastende omstændigheder før, under og efter flugten

Læs mere

Akutpakkeindsatsen. Oktober Socialpædagogernes Landsforbund

Akutpakkeindsatsen. Oktober Socialpædagogernes Landsforbund Akutpakkeindsatsen Oktober 2013 Socialpædagogernes Landsforbund 2 Indledning... 3 Undersøgelsens hovedresultater... 3 Kommentarer... 4 Jobmæssig situation... 5 Akutjob... 9 A-kassen og jobcenterets indsats...

Læs mere

Årsstatistik Centre for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen

Årsstatistik Centre for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Årsstatistik 2015 Centre for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk

Læs mere

NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012

NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012 Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012 NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012-14 % af de beskæftigede sygeplejersker vurderer, at der ofte eller sommetider forekommer mobning på deres arbejdsplads. - Hver

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 13-14 Første del En undersøgelse af elevers oplevede pres i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2 København NV Indhold Indledning Datagrundlag 4 5 DEL 1: Profil på alle respondenter

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for Finansbacheloruddannelsen. Årgang 2010-2014 pr. 1. februar 2015

Beskæftigelsesundersøgelse for Finansbacheloruddannelsen. Årgang 2010-2014 pr. 1. februar 2015 Beskæftigelsesundersøgelse for Finansbacheloruddannelsen Årgang 2010-2014 pr. 1. februar 2015 Udarbejdet af Kvalitetsmedarbejder Ulrik Pontoppidan, Erhvervsakademi Aarhus, marts 2015 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Politik vedrørende sundhedsfremme for ansatte i Københavns Kommune (evalueret i CSO 22. januar 2015)

Politik vedrørende sundhedsfremme for ansatte i Københavns Kommune (evalueret i CSO 22. januar 2015) NOTAT Politik vedrørende sundhedsfremme for ansatte i Københavns Kommune (evalueret i CSO 22. januar 2015) Med afsæt i aftalerne om trivsel og sundhed fra 2011 1, hvoraf det fremgår, at der i kommunens

Læs mere

Status på projektet for Personale Politisk Udvalg

Status på projektet for Personale Politisk Udvalg Status på projektet for Personale Politisk Udvalg Overblik - her er vi nu Step 1 Afholdelse af kick off d. 21.maj 2013 Step 2 Emner og aktiviteter udvikles og planlægges på baggrund af tilbagemeldinger

Læs mere

Opgaveudvikling på psykiatriområdet

Opgaveudvikling på psykiatriområdet Sammenfatning af publikation fra : Opgaveudvikling på psykiatriområdet Opgaver og udfordringer i kommunerne i relation til borgere med psykiske problemstillinger Marie Henriette Madsen Anne Hvenegaard

Læs mere

Behandling af arbejdsbetinget stress

Behandling af arbejdsbetinget stress Behandling af arbejdsbetinget stress Erfaringer fra en stressklinik Ved Cand. Psych. Eva Borgen Paulsen & Cand. Psych. Sara Lundhus Løkken Stress Center a/s www.lokkenstresscenter.dk Indhold Om Løkken

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk DMI

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk DMI Brugertilfredshedsundersøgelse www.webstatus.dk DMI http://www.dmi.dk 13. september 2010 Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på http://www.dmi.dk. Undersøgelsen

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om Stoffer

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om Stoffer Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om Stoffer Indhold Hvad er stoffer? Hvad betyder brug af stoffer for helbredet? Cannabis Hvordan er brugen af stoffer i Danmark? Hvilke

Læs mere

Tine Rostgaard og Mads Ulrich Matthiessen. At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt

Tine Rostgaard og Mads Ulrich Matthiessen. At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt Tine Rostgaard og Mads Ulrich Matthiessen At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt Publikationen kan hentes

Læs mere

Hjemmebehandling med kemoterapi til patienter med knoglemarvskræft

Hjemmebehandling med kemoterapi til patienter med knoglemarvskræft Hjemmebehandling med kemoterapi til patienter med knoglemarvskræft - En konkret forsøgsordning med behandling i eget hjem På billedet ses de udekørende sygeplejersker Heidi Bøgelund Brødsgaard, Susanne

Læs mere

Henvisning og visitationspraksis i de fem regioner

Henvisning og visitationspraksis i de fem regioner Sammenfatning af publikation fra : Henvisning og visitationspraksis i de fem regioner Kortlægning og inspiration Henriette Mabeck Marie Henriette Madsen Anne Brøcker Juni 2011 Hele publikationen kan downloades

Læs mere

Kommunernes brug af lægekonsulenter

Kommunernes brug af lægekonsulenter Ankestyrelsens undersøgelse af Kommunernes brug af lægekonsulenter Oktober 2011 KOMMUNERNES BRUG AF LÆGEKONSULENTER INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Sammenfatning 2 1.1 Undersøgelsens hovedresultater

Læs mere

Vægstoprådgivning for svært overvægtige Vesthimmerlændinge

Vægstoprådgivning for svært overvægtige Vesthimmerlændinge Evalueringsrapport Vægstoprådgivning for svært overvægtige Vesthimmerlændinge Søren Toft Hansen Sundhedscenter Vesthimmerland Reference: 7-311-38/15/KAD 1 Om evalueringen Denne evaluering omfatter Vesthimmerlands

Læs mere

Mere end halvdelen af alle unge har problemer men ved ikke, hvor de skal få hjælp

Mere end halvdelen af alle unge har problemer men ved ikke, hvor de skal få hjælp Nyt initiativ under: Pressemeddelelse Mere end halvdelen af alle unge har problemer men ved ikke, hvor de skal få hjælp Mere end halvdelen af alle unge mellem 15 25 år har personlige problemer, der påvirker

Læs mere

Rapport over undersøgelse af lægehenviste klienters ventetid for at komme til behandling ved en psykolog med ydernummer oktober 2013

Rapport over undersøgelse af lægehenviste klienters ventetid for at komme til behandling ved en psykolog med ydernummer oktober 2013 Rapport over undersøgelse af lægehenviste klienters at komme til behandling ved en psykolog med ydernummer oktober 2013 1 Ventetidsundersøgelse I oktober 2013 sendte Dansk Psykolog Foreningen en undersøgelse

Læs mere

Andelen af daglige rygere er størst i aldersgruppen 45 54 år og 55 64 år for både mænd og kvinder 3.

Andelen af daglige rygere er størst i aldersgruppen 45 54 år og 55 64 år for både mænd og kvinder 3. Dato: 9. maj 2014 Rettet af: LSP Version: 1 Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi Projekt: Rygestopinstruktør Stamdata Projektnavn Projektejer Direktørområde Projektleder Projektidé

Læs mere

Træk, varme og belysning i arbejdsmiljøet

Træk, varme og belysning i arbejdsmiljøet ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005 HERMANN BURR, EBBE VILLADSEN OG JAN PEJTERSEN Træk, varme og belysning i arbejdsmiljøet Hvem er udsat for træk, dårlig belysning og sløvende varme? Stabil udvikling Denne pjece

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

5.1 Kontakt til læger og andre behandlere i den primære sundhedstjeneste Mette Kjøller

5.1 Kontakt til læger og andre behandlere i den primære sundhedstjeneste Mette Kjøller 5. Sygdomsadfærd og brug af sundhedsvæsenet 5.1 Kontakt til læger og andre behandlere i den primære sundhedstjeneste Mette Kjøller 5.2 Alternativ behandling Ola Ekholm 5.3 Brug af medicin Ulrik Hesse 5.4

Læs mere

Troværdighedsanalysen 2013

Troværdighedsanalysen 2013 Troværdighedsanalysen 2013 Radius Kommunikation 12.09.2013 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Sammenfatning af rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Lær at leve med kronisk sygdom Evaluering af udbytte, selvvurderet effekt og rekruttering Anders Brogaard Marthedal Katrine Schepelern Johansen Ann

Læs mere

Notat om undersøgelse af sundhedsfremmeordninger på danske arbejdspladser (virksomheder med mindst 10 ansatte)

Notat om undersøgelse af sundhedsfremmeordninger på danske arbejdspladser (virksomheder med mindst 10 ansatte) Notat om undersøgelse af sundhedsfremmeordninger på danske arbejdspladser 2005. (virksomheder med mindst 10 ansatte) 1 Hovedresultater vedrørende sundhedsfremmeordninger generelt Næsten alle virksomheder

Læs mere

Anne Illemann Christensen

Anne Illemann Christensen 7. Sociale relationer Anne Illemann Christensen Kapitel 7 Sociale relationer 7. Sociale relationer Tilknytning til andre mennesker - de sociale relationer - har fået en central placering inden for folkesundhedsvidenskaben.

Læs mere

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2 Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 402 Offentligt Notat Danske Fysioterapeuter Behandling af knæartrose med borgeren i centrum Dette notat indeholder forslag til, hvordan behandlingen

Læs mere

Bilag 1: Beskæftigelsesministerens svar på Beskæftigelsesudvalgsspørgsmål nr. 38, 54-57, 90-94, 161-163, 227 samt nr. S 1053-1054.

Bilag 1: Beskæftigelsesministerens svar på Beskæftigelsesudvalgsspørgsmål nr. 38, 54-57, 90-94, 161-163, 227 samt nr. S 1053-1054. Bilag 1: Beskæftigelsesministerens svar på Beskæftigelsesudvalgsspørgsmål nr. 38, 54-57, 90-94, 161-163, 227 samt nr. S 1053-1054. Bilag 2: Det nationale forskningscenter for arbejdsmiljøs vurdering af

Læs mere

Tabel 7.1 Andel, der inden for en 14-dages periode har været lidt eller meget generet af en række forskellige miljøforhold.

Tabel 7.1 Andel, der inden for en 14-dages periode har været lidt eller meget generet af en række forskellige miljøforhold. Kapitel 7 Boligmiljø 7 Boligmiljø Danskerne opholder sig en stor del af tiden i deres bolig, og en væsentlig del af miljøpåvirkningerne i det daglige vil derfor stamme fra boligen og dens nære omgivelser

Læs mere