Servicemål for grønne områder i Aarhus

Transkript

1 Notat Emne: Til: Kopi til: Servicemål for grønne områder i Aarhus Byrådet Erik Jespersen Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune Den 28. juni Baggrund og resume Den grønne drift og vedligeholdelse er i dag bragt i en ubalance af et omfang som nødvendiggør enten en reduktion af serviceniveauet eller tilførsel af midler til opretholdelse af serviceniveauet. Opmærksomheden omkring problemstillingen er blevet skærpet i forvaltningen i takt med, at der er skabt klarhed over driften ved indførelse af en effektiv driftsform med konkurrenceudsætning m.v. Aarhus bruger langt færre penge end andre store byer på dette område. Forvaltningen har alligevel formået at holde et vist niveau indtil nu, fordi de grønne områder i Aarhus i dag er drevet efter de mest effektive metoder og principper, med en klar Bestiller- og Udfører Model som omdrejningspunkt/bum. Provenuet fra konkurrenceudsættelsen er siden 2011 overført til vedligeholdelse af den grønne infrastruktur. Der pågår en række udviklingsaktiviteter med digitalisering, kvalitetsledelse, kanalstrategi, mobilitet o.l. som forventes implementeret frem til udgangen af Den økonomiske effekt af disse tiltag er afleveret til Byrådet i forbindelse med tidligere besparelsesrunder. Grønne områder Valdemarsgade Aarhus C Sagsnr.:NM/12/00606 Journalnr.:NM/12/ Sagsbeh.: Martin Højholt Telefon: Direkte: Telefax: E-post: gronne_omraader@mtm.aarhus.dk Direkte: mhoj@aarhus.dk Benyttelsen af byens grønne områder har aldrig været større end i dag og udviklingen forventes at fortsætte i de kommende år i en grad, så benyttelsen i 2015 formentlig er mere end fordoblet sammenlignet med Benyttelsesniveauet og det afledte slid, tilførsel af nye grønne arealer uden afledt drift samt en utilstrækkelig vedligeholdelse har givet en drift i ubalance. Der er behov for en politisk stillingtagen til det aktuelle serviceniveau. Forvaltningen havde i 2011 et budgetunderskud til vedligeholdelse på 13,8 mio. kr./år samt et akut vedligeholdelsesefterslæb på 33,6 mio. kr.

2 af et samlet nettobudget på 43,2 mio. kr./år, her af 5,5 mio. kr. i bestillerfunktionen til styring af entreprenører, administration og borgerbetjening m.v.. De økonomiske udfordringer har indtil 2011 ikke været synlige på den daglige drift i forhold til affald i byen, græsslåning m.v., men forvaltningen er nu pga. nedslidningen, nødsaget til at overføre driftsmidler til vedligeholdelse. Det vurderes, at forvaltningen ved salg af Sølyst, Skovriderboligen samt stillepladser kan opnå et provenu på 10 mio. kr. inden for de næste 2 5 år, således at det akutte efterslæb kan nedjusteres til 23,6 mio. kr. Det årlige vedligeholdelsesbehov er opgjort til 18,3 mio. kr. Såfremt Byrådet vælger at fastholde kvaliteten skal budgettet tilpasses alternativ 0. Hvis Byrådet vælger at fastholde budgettet til den grønne pleje, skal serviceniveauet tilpasses til alternativ A eller B: Smuk, grøn, ren og sund by (0) Det nuværende grønne udtryk for Aarhus som en smuk, grøn, ren og sund by fastholdes ved en udvidelse af den budgetmæssige ramme på 5,2 mio. kr./år, samt engangsbevilling på 23,6 mio. kr. Forringet service: Kun en sund by (A) Fokusering på sikring af byens sunde liv med vægt på tilgængelighed på bekostning af primært vejtræer, bede, buske, hække, affaldsindsamling og græsslåning. Der er således tale om forringet service i hele kommunen ift. Det grønne udtryk. Begrænset serviceforringelse i forhold til tilgængelighed. Markant reduktion i parkkvaliteten også i midtbyen så alle parker i parkklasse 1 og 2 nedklassificeres til parkklasse 3 med konsekvens for en evt. senere tilbageføring. Forringet service: Kun midtbyen er smuk, grøn, ren og sund (B). Fokusering på fastholdt serviceniveau i midtbyen, samt en reduktion i mulighederne for at opretholde det sunde liv udenfor midtbyen. Reduceret serviceniveau udenfor Ringgaden inkl. reduktion i anvendelsesmulighederne af parkerne, reduktion af vejtræer, bede, busketter, hække, affaldsindsamling og græsslåning. Markant reduktion i parkkvaliteten med konsekvens for en evt. senere tilbageføring. Det er en forudsætning, at forvaltningen afhænder en række ejendomme i løbet af så fokus i fremtiden alene er bygningsanlæg knyttet til de to kommunale kirkegårde, Ørnereden, toiletter og kiosker samt at forvaltningen får en budgetmodel med afledt drift for nye grønne områder. Det skal bemærkes, at det nødvendige vedligeholdelse er opgjort til 18,3 mio. kr. tillagt 23,6 mio. kr. som et engangsbeløb for alternativ 0. Såfremt Byrådet ikke følger forvaltningens indstilling, hvad angår en udvidelse af driftsbudgettet kr. 5,2 mio. kr./år hhv. et engangsbeløb på 23,6 mio. kr., men giver accept af de øvrige beslutningspunkter, er den økonomiske konsekvens et budgetunderskud i perioden svarende til Side 2 af 15

3 8,6 mio. kr./år og efter 2020 vil budgetunderskuddet være 5,2 mio. kr./år. Det er primært den daglige drift, som bærer underskuddet, fordi servicen bringes i balance ved en forøget vedligeholdelsesindsats. På samme forudsætninger, forventes vedligeholdelsesindsatsen ved alternativ 0, at være 21,7 mio. kr./år, for alternativ A 14,9 mio. kr./år og for alternativ B 17,3 mio. kr./år. Den synlige effekt af serviceforringelserne er resultatet af, at driftsbudgettet falder fra det nuværende niveau på 29,8 mio. kr./år til hhv. 28,3 mio. kr./år (A) og 25,9 mio. kr./år (B). Omlægningen indebærer, at det ikke uden ekstrainvesteringer vil være muligt, at føre et område tilbage til et højere serviceniveau. I 2009 indgik Natur og Miljøforvaltningen i et arbejde sammen med Odense og Aalborg at starte en proces med implementering af benchmarking værktøjet Yardstick Parkcheck. København startede på implementeringen i 2011 og er med fra For 2012 viser nøgletallene, at Aarhus Kommunes grønne drifts- og vedligeholdelsesbudget er lavt i forhold til København, Aalborg og Odense. Ved at øge budgettet med 5,2 mio. kr. (alternativ 0) vil Aarhus forsat være den by med de laveste direkte driftsomkostninger i de kommunale parker. 2. Modernisering og effektivisering Aarhus bruger langt færre penge end andre store byer på dette område. Forvaltningen har alligevel formået at holde et vist niveau indtil nu, fordi de grønne områder i Aarhus i dag er drevet efter de mest effektive metoder og principper, med en klar bestiller- og udfører model som omdrejningspunkt/bum. Samtidig er provenuet fra konkurrenceudsættelsen siden 2011, tilfaldet forvaltningen. Siden Magistratsreformen i 2006 er opbygget en struktur for driften, som omfatter inddeling af parker og andre grønne områder i serviceniveauer, f.eks. parkklasse 1, som omfatter byens mest besøgte parker med daglig affaldsindsamling, græsklipning flere gange ugentligt samt en høj alsidighed i det grønne udtryk med bede, buske, træer og blomster m.v. til parkklasse 4 med et serviceniveau svarende til månedlig affaldsindsamling, græsslåning 0 gange, tabel 1. Side 3 af 15

4 Græsslåning antal gange/år Affaldsindsamling antal gange/ år Ukrudtsbekæmp. antal gange/år Parkklasse 1: Havemiljø, blomster med formklippede træer og buske Skulpturer og stier i fast belægning Højt plejeniveau, intet ukrudt og affald Specielle parker eks.: Rådhusparken, Botanisk have, Slotsparken Parkklasse 2: Parkpræg, blomster med få klippede træer og buske Stier i fast og løs belægning Højt plejeniveau, intet ukrudt og affald Byparker eks.: Vennelystparken, Skanseparken, Mindeparken, Skoleparken i Risskov Parkklasse 3: Park, naturpræg i særskilte områder, ingen blomster Stier i fast og løs belægning Store ensartede plæner, ukrudt langs bevoksninger, der kan forekomme affald De traditionelle brugsparker eks.: Harlev Bypark, Marienlystparken, Engdalsgårdsparken Parkklasse 4: Naturpræg, ingen blomster Stier i løs belægning Store uklippede græsarealer, ukrudt i græs, omkring træer, langs bevoksninger og stier, affald forekommer Naturparker og områder eks.: Skjoldhøjkilen, Eskelund, Parkerne i Tranbjerg 25 (maks. 6 cm)* 20 (maks. 10 cm)* Indfaldsveje (byzone) Vejrabatter *Accepteret maksimal græslængde Tabel 1: Parkklassificering og overordnede driftsbetingelser Driften bygger i dag på en omfattende digitalisering og detaljeret registrering af de grønne områder. Sammen med de store konkurrenceudbud og en skarp forretningsmodel, muliggør det sandsynligvis landets laveste enhedspriser. De mange områder og de store arealer giver entreprenøren effektive driftsbetingelser. Den samlede drift af det grønne var i 1975 organiseret med Stadsgartnerens Kontor, Skovriderens Kontor og Begravelsesvæsnet, tre selvstændige forvaltninger med en organisation på ca. 250 medarbejdere. Ved udgangen af 2011 er BUM-modellen med en klar adskillelse mellem en administration og udfører, udviklet til også at omfatte andre entreprenører. Denne organisationsændring har bemandingsmæssigt betydet en reduktion, så vi samlet set er mindre end 100 medarbejdere, der administrerer og drifter et område, der er næsten dobbelt så stort som i Side 4 af 15

5 3. Vækst 1994 til 2012 byen vokser Byrådet traf i 1994 beslutning om at afkoble væksten i byens grønne områder fra det grønne driftsbudget. Siden er byen vokset med indbyggere og anvendelsen er væsentlig ændret. I de senere par år har tilvæksten i grønne områder (primært græsrabatter) været på 25 ha., svarende til en årlig drift på 0,3 mio. kr. som findes gennem en løbende kvalitetsreduktion i driften. Frem til 2030 forventes en tilvækst på indbyggere med en række nye grønne arealer. Alt lige svarer tilvæksten af grønne områder over 4 år til ca. halvdelen af omkostningerne ved opretholdelse af de eksisterende midtbyparker i parkklasse 1 og 2 i forhold til parkklasse 3. Væksten kan også opgøres som en årlig budgetreduktion fra 2012 på ca. 1,5 mio. kr. set i forhold til MTM har en budgetmodel for væksten i forhold til vejområdet, men ikke i forhold til det grønne. 4. Konkurrenceudsætning 2011 og 2012 Serviceniveauet i de grønne områder har i perioden 2006 til 2011 været fastholdt. Fra 2012 har Byrådet besluttet sig for en reduktion af serviceniveauet for Botanisk Have med henblik på at spare ,- kr. årligt på driften. De samlede omkostninger til drift og vedligeholdelse excl. administration er for 2011 opgjort til 37,7 mio. kr. Af tabel 2 fremgår den årlige drift fordelt på områder. De samlede omkostninger til græsslåning hhv. affaldsindsamling er 4,9 mio. kr./ år og 9,0 mio. kr./år. Det fremgår af oversigten, at driften af byens 134 parker udgør 63 % af det samlede driftsbudget. De samlede omkostninger til græsslåning hhv. affaldsindsamling i parkerne er 2,5 mio. kr./ år og 3,0 mio. kr./år. I 2011 var vedligeholdelsesbudgettet 4,5 mio. kr./år, jf. /2/ og /3/. Tabel 2 viser fordelingen på områder på henholdsvis drift, vedligeholdelse, vedligeholdelsesbehov og efterslæb. Område Årlig drift (mio. kr.) Vedligeholdelse (Mio. kr.) Årligt vedligeholdelsesbehov (Mio. kr) Akut efterslæb indtil 2020 (Mio. kr.) Parker 23,8 2,0 3,5 7,2 Skove 1,5 0,3 1,7 4,0 Kirkegårde 0,5 0,0 2,0 14,4 Vejtræer 0,7 0,5 7,4 Rabatter 5 0,2 0,7 Side 5 af 15

6 Vandløb 2,0 0,0 2,5 5,0 Bygninger 4,2 1,5 0,5 3,0 Frasalg af bygninger - 10,0 Adm. 5,5 Total 43,2 4,5 18,3 23,6 *: 2009 kr. Tabel 2: Årlig drift, vedligeholdelsesbehov og efterslæb kr. Siden 2006 har Natur og Miljø i samarbejde med Natur og Vej Service udviklet og effektiviseret driften. I dag har private entreprenører vundet opgaver til en værdi af ca. 80% af driftsbudgettet. Den resterende del er placeret i intern kontrakt hos Natur og Vej Service. Alle områderne vil være bragt i konkurrence ved udgangen af Af tabel 3 fremgår gennemførte og planlagte licitationer for 2011 og Udbud Drift grønne områder Aarhus Nord Provenu og indtjening mio. kr. Vinder Bemærkninger 4,0 NCC Nygaard og NVS var tidligere entreprenør Skovudbud, incl. øget indtægt på træsalg på 0,5 mio. 2,0 Hededanmark NVS var tidligere entreprenør Toiletudbud -0,1 Absolut rengøring Tidligere Thorø s industri og skadesservice Provenu på udbud af drift i Aarhus Syd - start 2013 Forventet provenu på drift i midtbyen - start 2013 Total, netto 8,9 2,0 LK Gruppen A/S NVS er nuværende entreprenør 1 Udbydes ikke NVS er nuværende entreprenør Tabel 3: Provenu og vinder af konkurrenceudsætning af den grønne drift, 2011 og Ved anlægskonferencen den 7. februar 2012 fremgår det, at der årligt er behov for kr. 13,8 mio. Forvaltningen kan finansiere en del af dette på baggrund af et årligt provenu fra 2013 på kr. 8,4 mio. der er opnået igennem driftsudbud af de grønne områder, samt en øget indtægt på salg af træ på kr. 0,5 mio. årligt. Hertil kommer årligt kr. 0,3 mio. for afledt drift af græsrabatter. Således er der i alt et udækket vedligeholdelsesbehov på årligt kr. 5,2 mio. Side 6 af 15

7 5. Bygninger knyttet til grønne områder Forvaltningen har i dag en bygningsportefølje med skulpturer, fontæner, toiletter, kirkegårde, formidlingscenter Ørnereden o.l. samt ejendomme som ikke er en del af kerneforretningen herunder stillepladser og en kommunal campingplads. Vedligeholdelsen er i dag målrettet til forvaltningens kerneaktiviteter. En mindre del af det akutte vedligeholdelsesbehov 0,5 mio. kr./år er allokeret til bygningsmasse som søges afhændet. Bygninger Drift Mio. kr./år Vedligeholdelse Mio. kr./år Vedligeholdelsesbehov Mio. kr./år Akut vedligeholdelsesbehov Mio. kr./år Skulpturer og fontæner 0,9 0,4 0* 0* Kirkegårde 0,8 0,5 0,2 1,0 Toiletter 0,9 0,6 0,3 2,0 Ejendomme som 0, ,2 overdrages til andre afdelinger Ejendomme som ,3 bringes til salg Sum 2,7 1,5 0,5 3,5 *Driften er tilpasset budgettet i forbindelse med besparelser budget 2012 Tabel 4: Vedligeholdelse af Bygningsmassen i NOM. Bygninger der kan bringes til salg er generelt udlagt i kommuneplanen til rekreative formål og nogle med en høj bevaringsværdi. Ændring af anvendelse og eventuelle nybyggerier vil ofte kræve politisk opbakning of en udarbejdelse af lokalplan. Der forventes et provenu på op til 10 mio. kr. ved salg af stillepladser, Sølyst og Skovriderboligen. 6. Igangværende udviklingsaktiviteter Forvaltningen arbejder med flere udviklingsspor for både involvering af andre aktører i driften af byens grønne områder og udvikling af mere effektive driftsløsninger ved anvendelse af nye digitale systemer og teknologi. Nedenstående er listet de igangværende initiativer: Dansk og international erfaringsudveksling om drift. Indikatorudvikling med Odense, Aalborg, København samt de nordiske lande, Yardstick Parkcheck, /1/. Udvikling af intelligente systemer til styrkelse af tilsynet med vægt på mobilitet og helhedstilsyn. Samarbejde indenfor MTM. Provenuet er afleveret til Byrådet i forventning om en effektivisering på 0,75 mio. kr. BUM-digital model: 0,75 mio. kr. Provenuet er afleveret til Byrådet i forventning om besparelse. Side 7 af 15

8 Kanalstrategi for borgerbetjening. Forvaltningen er demonstrationsforvaltning for MTM. Provenuet er afleveret til Byrådet i forventning om en besparelse på 0,50 mio. kr. Kvalitetsledelse. Udvikling af et certifiserbart system til behandling af borgerhenvendelser m.v. som forvaltningen har udviklet til myndighedsområdet. Potentialeskønnes at blive 0,5 mio. kr. årligt. Pengene er afleveret til Byrådet i forbindelse med tidligere besparelser. Involvering af civilsamfundet. Forvaltningen er involveret i et udviklingsprojekt med Botanisk Have som omdrejningspunkt. Omkostningerne forbundet med opretholdelse af serviceniveauet i Botanisk Have skønnes til 0,35 mio. kr. årligt for 2012 og Forvaltningen er førende i denne type driftsoverdragelse i Danmark. Det er den foreløbige vurdering, at der ikke vil være en nettoindtægt ved involvering af civilsamfundet. Involvering af et erhvervsområde i Skejby i udviklingen af den grønne identitet, benyttelse m.v. Udviklingsprojekt med KU - Life og godt 10 virksomheder i Skejby. Udvikling af et vedligeholdelsessystem til de grønne områder svarende til bygningsområdet. Forvaltningen har iværksat udviklingen som vil være det først af sin art. Udviklingsprojektet gennemføres i samarbejde med COWI og Bascon. Det er forventningen af systemet vil kunne optimere udbuddet af vedligeholdelsesopgaver. Besparelsen forventes tidligst fra 2016 at være op til ca. 0,5 mio. kr. Investeringen i systemet skønnes at blive 1,5 mio. kr., som afholdes over driften. Deltagelse i udvikling af Green Space Award, sammen med de nordiske lande og Københavns Universitet som projektejer. Projektet er en mærkningsordning for parker med særlig attraktiv værdi. Der kan være et udviklingspotentiale i en mere helhedsorienteret tilgang til driften i samarbejde med Trafik og Veje. Potentialet skønnes at være i størrelsesordenen op til 0,2-0,3 mio. kr. årligt og knyttet til affaldsindsamlingen. Potentialet kan tidligst høstes fra 2015 pga. investeringsbehov. De igangværende udviklingsaktiviteter rummer et samlet besparelsespotentiale på 3,2 mio. kr., hvor 2,5 mio. kr. er afleveret til byrådet i forbindelse med gennemførte besparelser uden kvalitetsreduktion. Det vurderes ikke, at de resterende ca. kr. 0,7 mio. har nogen væsentlig indflydelse på indstillingen til byrådet, idet den skønnede gevinst først kan fastlægges, vurderes og realiseres når udviklingsprojekterne er tilendebragt i Benyttelsen, ønskerne og kravene til de grønne områder er under konstant udvikling. Omfanget af løbere, cyklister, teknologimotionister m.v. er steget betydeligt i de sidste 10 år. Det sætter krav til vedligeholdelsen i almindelighed, byinventar, informationsteknologi og andre services. Omkostningerne er ikke opgjort. På opfordring fra Byrådet har forvaltningen gennemført en vurdering af mulighederne for at overføre arealer og aktiviteter til lokalområderne. Den juridiske vurdering viser, at er Side 8 af 15

9 ikke er mulighed indenfor gældende lovgivning, at foretage en sådan overdragelse fra kommunalt ejerskab til private, /4/. 6. Alternative niveauer for service De samlede omkostninger til vedligeholdelse er opgjort til 18,3 mio. kr. i 2011-kr. Der bliver i dag ikke anvendt midler til vedligeholdelse på bygninger der skal overdrages til andre eller sælges. Det samlede akutte vedligeholdelsesmæssige efterslæb på 34,1 mio. kr. reduceres til 23,6 mio. kr. ved korrektion for bygningerne inkl. salg. Ved beregningerne er anvendt almindelige ingeniørmæssige standarder for tekniske anlæg. Det fremgår, at forvaltningen har et vedligeholdelsesbudget på 4,5 mio. kr./år samt, at de gennemførte licitationer har givet et provenu på 7,4 mio. kr. Hertil kommer 0,5 mio. kr. i øget indtægt på træsalg i skovene. I alt svarer det til et samlet vedligeholdelsesbudget på 12,4 mio. kr. ved udgangen af I Midt forventes der hjemtaget et provenu på 1,0 mio. kr. /år ved en intern kontrakt med NVS på almindelige forretningsvilkår fra 2013 svarende til et vedligeholdelsesmæssigt budgetunderskud på 4,9 mio. kr. Forvaltningen har i forbindelse med Anlægskonferencen den 7. Feb. 2012, /2/ redegjort for det vedligeholdelsesmæssige efterslæb overfor Byrådet. Det fremgår af denne redegørelse, at det samlede vedligeholdelsesmæssige efterslæb er opgjort til 81,6 mio. kr., hvoraf det akutte efterslæb for perioden frem til 2020 er opgjort til 33,6 mio. kr. Det er forudsat, at forvaltningen realiserer de ejendomme som ikke er en del af kerneopgaven for forvaltningen og tilvejebringer et provenu på 10 mio. kr. svarende til et akutvedligeholdelsesbehov på 23,6 mio. kr. som Byrådet bevilliger som et engangsbeløb. Det samlede budgetunderskud frem til 2020 kan således opgøres til 4,9 mio. kr. årligt. En grøn drift i balance kan skabes gennem tre hovedalternativer, hvor det i alle alternativerne er forudsat, at budgettet udvides svarende til væksten i det grønne/budgetmodel: Nuværende serviceniveau. En smuk, grøn, ren og sund by (0). Tilpasning af budgettet til serviceniveauet. Budgetudvidelse svarende til 5,2 mio. kr. årligt. samt 23,6 mio. kr. som engangsbeløb til akut vedligeholdelse. Forringet service: Kun en sund by (A). Sikring af anvendelsen af stier og græsarealer på bekostning af vejtræer og affaldsindsamling og græsslåning. Serviceforringelse svarende til 8,3 mio. kr./år. Forringet service: Kun midtbyen er smuk, grøn, ren og sund(b). Fastholdt serviceniveau i midtbyen. Reduceret serviceniveau udenfor Ringgaden, hvor parkerne overgår til parkklasse 4. Reduceret fokus på anvendelsen. Serviceforringelse svarende til 8,3 mio. kr./år. Side 9 af 15

10 Alternativ 0 nuværende serviceniveau Ved at tilpasse budgettet til nuværende serviceniveau, svarende til en budgetudvidelse på 4,9 mio. kr. årligt, samt en engangsbevilling på 23,6 mio. kr., fastholdes det grønne udtryk for Aarhus som en smuk, grøn og sund by. Det indebærer, at de strøg hvor vejtræerne er fjernet retableres, veje og stisystemerne opdateres. Parkerne fastholdes på nuværende kvalitetsniveau. Forringet service: Kun en sund by (A) Fokusering på sikring af byens sunde liv med vægt på tilgængelighed på bekostning af primært vejtræer, bede, buske, hække, affaldsindsamling og græsslåning. Der er således tale om forringet service i hele kommunen ift. Det grønne udtryk. Begrænset serviceforringelse i forhold til tilgængelighed. Markant reduktion i parkkvaliteten også i midtbyen så alle parker i parkklasse 1 og 2 nedklassificeres til parkklasse 3 med konsekvens for en evt. senere tilbageføring. Følgende vedligeholdelsesområder skal særligt prioriteres for at sikre tilgængeligheden og anvendelsen af det grønne: veje, stier, broer, P-pladser, kiosker, toiletter, legepladser, motionsudstyr, græsplæner samt tavler og afmærkninger. Omkostningerne til drift og vedligeholdelse af parkerne reduceres ved at nedlægge bede, buske- og hækområder til fordel for græs. Græsset slås færre gange og affaldet indsamles ligeledes færre gange. Antallet af vejtræer reduceres i takt med at træerne overgår til risikotræer og fjernes. Nedklassificering af parker. Ved at nedklassificere alle 6 parker fra parkklasse 1 til 3; alle 10 parker fra parkklasse 2 til 3 og 6 parker fra parkklasse 3 til 4, kan der opnås en årlig serviceforringelse svarende til ca. 2,1 mio. Det er primært centrumparker og lokalparker. Konsekvensen ved nedklassificering er fx; længere græs, fjernelse af busketter ved endt levetid, ingen genplantning af træer, øget affald og graffiti osv. Forvaltningen har ansvaret for 48 legepladser i byens offentlige parker med et budget på 1,0 mio. kr. årligt. Serviceniveauet opretholdes på legepladserne. Gade og vejtræer Byrådet har vedtaget planer for smukke indfaldsveje, begrønning af Midtbyen med vejtræer m.v. Udgangspunktet var ved udgangen af 2010, at kommunen havde godt vejtræer indenfor bygrænsen. Planerne indstilles og træerne fjernes i takt med at de overgår til risikotræer. Aarhus Kommune har behov for udskiftning af 300 vejtræer pr. år uden for bymidten /2/. Med en gennemsnitspris på kr eller total 4,5 mio. kr./år, kan over halvdelen af det årlige vedligeholdelsesbehov findes her. Konsekvensen vil være i gennemsnit 300 færre træer pr. år og ingen øvrig tilgang af nye træer fra andre afdelinger. Dette vil i fremtiden betyde at indfaldsveje og boligveje, arkitektonisk og æstetisk vil fremstå langt mindre grønt end tilfældet er i dag. Side 10 af 15

11 I midtbyen skal der årligt udskiftes ca. 45 træer af en gennemsnitspris på kr ,-, (total 1,8 mio.). Andre forhold I NOM s budget for grønne områder, er der årligt afsat kr ,- til at forskønne byen med sommerblomster. Dette er en opgave der hverken har indflydelse på sikkerhed og/eller tilgængelighed og derfor umiddelbart kan anvendes til andet formål. For at nå det nødvendige økonomiske behov vil det endvidere være nødvendigt at reducere budgettet til fjernelse af graffiti med kr pr. år. Øget administration Forvaltningen lavede en tælleundersøgelse i uge , som viste at forvaltningen i relation til det grønne på en uge modtager ca henvendelser fra borgerne fordelt på telefon og mail. Det må forventes, at omfanget af borgerhenvendelser vil stige. Dialogen med borgerne vil blive intensiveret som følge af servicereduktionen. Den administrative ekstraomkostning skønnes alt lige at svare til op mod 1,0 mio. kr. årligt for perioden Beløbet er ikke indregnet. Forringet service: Kun midtbyen er smuk, grøn, ren og sund (B). Fokusering på fastholdt serviceniveau i midtbyen, samt en reduktion i mulighederne for at opretholde det sunde liv udenfor midtbyen. Reduceret serviceniveau udenfor Ringgaden inkl. reduktion i anvendelsesmulighederne af parkerne, reduktion af vejtræer, bede, busketter, hække, affaldsindsamling og græsslåning. Markant reduktion i parkkvaliteten med konsekvens for en evt. senere tilbageføring Den smukke midtby fastholdes med tilhørende med tilhørende serviceniveau. Midtbyens parker og anlæg renoveres og plejes. Tilgængeligheden til det grønne søges opretholdt på stier og veje til understøttelse af en sund by. En række aktiviteter i byens parker udenfor midtbyen vil ikke være mulige pga. højt græs. Nedklassificering af parker. Ved at fastholde serviceniveauet i midtbyen sikres funktioner og anvendelse som hidtil. Der vil ske en nedklassificering af yderligere parker og grønne områder fra parkklasse 3 til 4. Desuden vil der være en reduceret indsats i forhold til klipning af rabatter på indfaldsveje og øvrige veje i kommunen. Det svarer til en serviceforringelse på ca. 4,2 mio. kr. årligt. Serviceniveauet opretholdes på de offentlige legepladser. Konsekvensen er væsentligt længere græs på rabatter og i grønne områder. Omlægning betyder, at boldspil i parkerne generelt ikke vil være muligt. Der vil blive gennemført en omlægning og omdannelse af parkerne til mindre plejekrævende indsats. Øget affald, og øget graffiti på inventar. Side 11 af 15

12 Gade og vejtræer. Vejtræer uden for midtbyen vil ikke blive genplantet, og derfor vil indfaldsveje og øvrige veje, med tiden komme til at fremstå mindre grønne og uden særlig arkitektonisk værdi. Serviceforringelsen svarer til ca. 4,5 mio. kr. årligt. Graffiti og affald. Reduceret indsats i forhold til fjernelse af graffiti og affald uden for midtbyen. Serviceforringelsen svarer til ca. 0,5 mio. kr. årligt. Øget administration Som i alternativ A, må der forventes øgede administrative omkostninger. I tabel 5 ses de økonomiske konsekvenser for de tre alternativer 0, A og B, som henholdsvis, budgetudvidelse eller serviceforringelse. Det fremgår, at en opretholdelse af det eksisterende serviceniveau 0 nødvendiggør et samlet vedligeholdelsesbudget på 18,3 mio. kr. årligt, svarende til en budgetudvidelse på 4,9 mio. kr. årligt. Hertil kommer en engangsbevilling på 23,6 mio. kr., for at bringe det akutte efterslæb i balance For alternativerne A og B findes serviceforringelserne som en kombination af forringelser på driften og en omlægning af det grønne område så også disse områder bliver bragt i en driftsmæssig balance med et lavere serviceniveau. Omlægningen indebærer, at det ikke uden ekstrainvesteringer vil være muligt at føre et område tilbage til et højere serviceniveau. Område Smuk, grøn, ren og sund by (0) - årlig drift, vedligehold og totalbudget mio. kr. Kun en sund by (A) - årlig drift/totalbudget mio. kr. Kun en smuk, grøn, ren og sund midtby (B) - Årlig drift/totalbudget mio. kr. Drift Vedligeholdelse Total Drift Vedligeholdelse Total Drift Vedligeholdelse Total Parker 15,5 3, ,0 3,8 17,8 11,6 3,4 15 Skove 1,0 1,7 2,7 1,0 2,1 3,1 1,0 2,1 3,1 Kirkegårde 0,3 2 2,3 0,3 3,4 3,7 0,3 3,4 3,7 Vejtræer 0,5 6,3 6,8 0,5 0 0,5 0,5 2,8 3,3 Rabatter 2,9 1,8 4,7 2,9 1,8 4,7 2,9 1,8 4,7 Tilvækst 0,3 0,3 græsrabatter Vandløb 1,3 2,5 3,8 1,3 3 4,3 1,3 3 4,3 Bygninger 2,8 0,5 3,3 2,8 0,8 3,6 2,8 0,8 3,6 Adm. m.v. 5,5 5,5 5,5 5,5 5,5 5,5 Total 30,1 18,3 48,4 28,3 14,9 43,2 25,9 17,3 43,2 Tabel 5. Skemaet viser de budgetmæssige prioriteringer for drift og vedligeholdelse for de tre alternativer Side 12 af 15

13 Det skal bemærkes, at den nødvendige vedligeholdelse er opgjort til 18,3 mio. kr. tillagt 23,6 mio. kr. som et engangsbeløb for alternativ 0. Såfremt Byrådet ikke følger forvaltningens indstilling, hvad angår en udvidelse af driftsbudgettet på kr. 5,2 mio. kr./år hhv. et engangsbeløb på 23,6 mio. kr., men giver accept af de øvrige beslutningspunkter, er den økonomiske konsekvens et budgetunderskud i perioden svarende til 8,6 mio. kr./år og efter 2020 vil budgetunderskuddet være 5,2 mio. kr./år. Det er primært den daglige drift, som bærer underskuddet, fordi servicen bringes i balance ved en forøget vedligeholdelsesindsats. På samme forudsætninger, forventes vedligeholdelsesindsatsen ved alternativ 0, at være 21,7 mio. kr./år, for alternativ A 14,9 mio. kr./år og for alternativ B 17,3 mio. kr./år. Den synlige effekt af serviceforringelserne er resultatet af, at driftsbudgettet falder fra det nuværende niveau på 29,8 mio. kr./år til hhv. 28,3 mio. kr./år (A) og 25,9 mio. kr./år (B). 7. Benchmarking med København, Odense og Aalborg I 2009 indgik Natur og Miljøforvaltningen i et arbejde sammen med Odense og Aalborg at starte en proces med implementering af branche benchmarking værktøjet Yardstick Parkcheck /3/. Et engelsk/ new zealandsk udviklet værktøj, som nu er implementeret i København, Odense, Aarhus og Aalborg sammen med en række skandinaviske byer. København startede på implementeringen i 2011 og er med fra For 2012 viser nøgletallene, at Aarhus Kommunes grønne drifts- og vedligeholdelsesbudget er lavt i forhold til København, Aalborg og Odense, jf. figur 1 og 2. Ved at øge budgettet med 4,9 mio. kr. (Alternativ 0) vil Aarhus forsat være den by med de laveste direkte driftsomkostninger i de kommunale parker. Både på kr./indbygger og kr./m 2 /år. Målt på standard drift af parker inkl. administration vil prisen stige til 101 kr./indbygger i Aarhus mod hhv. 318 kr. i København, 238 kr. i Aalborg og 254 kr. i Odense, /1/. Opgjort pr. m 2 park vil omkostningerne stige til 2,50 kr./m 2 /år i Aarhus mod 3,50 kr./m 2 /år i Odense hhv. 3,56 kr./m 2 /år i Aalborg. Side 13 af 15

14 Kroner Driftsudgift pr. indbygger Alternativ 0 Alternativ A Alternativ B 50 0 København Odense Aalborg Aarhus Figur 1: Sammenligning af driftsudgift i kroner pr. indbygger for parker i København, Odense, Aalborg og Aarhus, prisniveau 2012, /1/ , Driftspris Alternativ 0 Alternativ A Alternativ B 4 3,3 3,62 2 1,85 2,16 1,651,5 0 København Odense Aalborg Aarhus Figur 2: Sammenligning af driftsudgift i kroner/m 2 for parker i København, Odense, Aalborg og Aarhus. Prisniveau 2012, /1/. Referencer /1/ - Yardstick Parkcheck Management Measures International Report 2012, draft 1 Side 14 af 15

15 /2/ - 6. januar 2012 Anlægskonference og renovering af den grønne infrastruktur /3/ april 2012 Muligheder for nedklassificering af offentlige parker opfølgningsnotat til anlægskonferencen 2012 /4/ - Abel & Skovgård Larsen Advokatfirma juridisk vurdering for overdragelse af offentlige arealer. Side 15 af 15