Udlændinge- og integrationspolitikken. udvalgte lande. Tænketanken om udfordringer for integrationsindsatsen i Danmark

Transkript

1

2 Udlændinge- og integrationspolitikken i Danmark og udvalgte lande Tænketanken om udfordringer for integrationsindsatsen i Danmark MINISTERIET FOR FLYGTNINGE, INDVANDRERE OG INTEGRATION FEBRUAR 2004

3 Udlændinge- og integrationspolitikken i Danmark og udvalgte lande Udgiver: Tænketanken om udfordringer for integrationsindsatsen i Danmark Holbergsgade København K Tlf.: Fax: inm@inm.dk Tryk: Nordsjællands Trykcenter ApS Forsidefoto: Thomas Tolstrup Øvrige fotos: Claus Lunde, Jacob Ehrbahn, Yuri Cortez, Tine Harden, Morten Langkilde, Kim Agersten (POLFOTO) ISBN: Oplag: stk. Publikationen er tilgængelig på Internet på Elektronisk ISBN: Pris: 40,00 kr. inkl. moms Publikationen kan købes ved henvendelse til: danmark.dk Netboghandel Holsteinsgade København Ø Tlf.: sp@itst.dk Web adr.: Redaktionen er afsluttet den 16. januar 2004

4 Indholdsfortegnelse Forord... 1 Konklusioner... 3 Forskelle og ligheder i udlændingepolitikken... 4 Forskelle og ligheder i integrationspolitikken... 8 Landenes sociale ydelser Sammenligning af udlændinges integration Anbefalinger Kapitel 1: Baggrund og problemstilling Rapportens problemstilling og struktur De udvalgte lande Metodiske overvejelser Indvandringen af udlændinge og udlændinges befolkningsandel Appendiks: Definition af statistiske begreber Kapitel 2: Sammenligning af udlændingepolitikken Adgang for flygtninge Adgang for familiesammenførte Adgang for økonomiske indvandrere Permanent opholdstilladelse Betingelser for statsborgerskab Hjemsendelse Frivillig hjemrejse Kapitel 3: Sammenligning af integrationspolitikken Indsatsen over for asylansøgere Anerkendelse af udenlandske kvalifikationer Adgang til at arbejde Integrationstiltag på arbejdsmarkedet Sprogundervisning Undervisning i samfundsforståelse I I

5 3.7 Individuelle konsekvenser ved manglende deltagelse i integrationstiltag Geografisk fordeling Udlændinges politiske rettigheder Lovgivning og initiativer til fremme af etnisk ligestilling Sociale ydelser mv...81 Kapitel 4: Sammenligning af udlændinges integration Udenlandske statsborgeres integration Indvandreres integration i de skandinaviske lande Udlændinges integration i Canada og Italien Appendiks: Uddannelse og bosætning Kapitel 5: Anbefalinger II II INDHOLDSFORTEGNELSE

6 Forord Indenrigsministeren nedsatte i november 2000 en Tænketank om udfordringer for integrationsindsatsen i Danmark, der fik til at opgave at belyse udlændinges integration i det danske samfund, analysere den fremtidige befolkningsudvikling og behandle de samfundsmæssige konsekvenser af befolkningsudviklingen og udlændinges integration. Tænketanken offentliggjorde i august 2001 sin første rapport, der analyserede udlændinges integration i det danske samfund. Tænketankens anden rapport fra januar 2002 analyserede den mulige befolkningsudvikling i perioden I Tænketankens tredje rapport fra oktober 2002 blev de samfundsøkonomiske konsekvenser af befolkningsudviklingen og udlændinges integration belyst. Denne fjerde rapport har til formål dels at beskrive og sammenligne udlændingeog integrationspolitikken i Danmark og udvalgte vestlige lande, dels at se på, i hvilket omfang og på hvilke områder Danmark kan lære af disse lande. Tænketanken har følgende sammensætning: Direktør Erik Bonnerup (formand) Professor Niels Kærgård Professor Poul Chr. Matthiessen Direktør Ib Dam Schultz Socialdirektør Jane Torpegaard Integrationsministeriet er sekretariat for Tænketanken. Sekretariatet for denne rapport har bestået af fuldmægtig Agnete Thomassen, fuldmægtig Michala Mørup Pedersen, BSc.Oecon. Emilio C. M. Hellmers og specialkonsulent Henrik Torp Andersen. 1 1

7

8 Konklusioner Alle vestlige lande står i dag over for betydelige udfordringer med at formulere en udlændingepolitik, der regulerer flygtninges og indvandreres indrejse, ophold og arbejde i landet, og en integrationspolitik, der fremmer udlændinges deltagelse i samfundslivet, herunder ikke mindst på arbejdsmarkedet. Denne rapport sammenligner de måder, landene har grebet disse to udfordringerne an på. Dels for at give et billede af forskelle og ligheder mellem landenes politikker. Dels for at undersøge, i hvilket omfang og på hvilke områder Danmark kan lære af andre lande. Følgende lande indgår i sammenligningen: Danmark, Sverige, Tyskland, Holland, Italien, Storbritannien, Canada - og for udlændingepolitikkens vedkommende også Finland. De er alle moderne demokratiske samfund med åbne markedsøkonomier, men med forskellige traditioner for indvandring og forskellige indretninger af velfærdssystemerne. Det betyder, at der kan være politisk inspiration at hente i alle landene, men at det altid må overvejes, hvordan konkrete tiltag vil fungere i en dansk sammenhæng. Det er gældende lovgivning og øvrige regler på udlændinge- og integrationsområdet, der sammenlignes - ikke landenes praksis eller erfaringer. Landenes praksis kan afvige markant fra lovgivningen og de øvrige regler på udlændinge- og integrationsområdet, hvilket bl.a. er tilfældet i Italien, som påpeget af den danske ambassade i Italien. Sammenligningen bygger på beskrivelser af udlændinge- og integrationspolitikken i Danmark og hvert enkelt af de udvalgte lande. Beskrivelserne er samlet i en baggrundsrapport, der udgives samtidig med denne rapport. Socialforskningsinstituttet har udarbejdet baggrundsrapportens kapitler om udlændinge- og integrationspolitikken i hvert enkelt af de udvalgte lande på baggrund af materiale indsamlet i 1. halvdel af Tænketanken har bedt de danske ambassader i de udvalgte lande afgive bemærkninger til disse kapitler. Socialforskningsinstituttet har fået ambassadernes bemærkninger stillet til rådighed og har tilrettet kapitlernes beskrivelse af gældende lovgivning og øvrige regler i lyset heraf. Bag- 3 3

9 grundsrapportens kapitler om den danske udlændinge- og integrationspolitik og om internationale bestemmelser er udarbejdet af Tænketanken. Hvor det er muligt, sammenligner nærværende rapport også, hvordan det er gået med udlændinges integration i landene. Som det fremgår af kapitel 4, er datagrundlagets kvalitet på mange punkter imidlertid så ringe, at der ikke kan drages sikre konklusioner. Forskelle og ligheder i udlændingepolitikken Samlet set er der en meget stor fællesmængde mellem landenes udlændingepolitik. På flere områder er de grundlæggende principper næsten identiske, og på mange andre punkter er de variationer over nogenlunde samme tema. På de felter, hvor der er væsentlige forskelle mellem landene, fører Danmark generelt en mere restriktiv politik end mange af de øvrige lande. Det gælder især begrænsningerne i mulighederne for familiesammenføring, men også i nogen grad betingelserne for at opnå permanent opholdstilladelse og statsborgerskab. Når det gælder asylansøgeres adgang til at opnå asyl, er der meget beskedne forskelle mellem landenes politik. Landene har tilsluttet sig de samme internationale konventioner, og det giver et relativt ens grundlag for at behandle ansøgningerne om asyl. Canada går dog et skridt videre end deres konventionsmæssige forpligtelser og yder beskyttelse til andre nærmere definerede grupper af udlændinge. Alle lande bortset fra Italien giver også opholdstilladelse til kvoteflygtninge, dvs. et fastsat antal flygtninge udvalgt i samarbejde med FN s Flygtningehøjkommissariat, UNHCR. Ingen af landene har tilnærmelsesvis fri adgang for indvandring af arbejdskraft. Alle opstiller betingelser for denne såkaldte økonomiske indvandring. Men her deler landene sig i to grupper: Canada, Storbritannien, Italien og Tyskland er på forskellig vis noget mere åbne end Danmark for indvandring af særligt efterspurgt 4 KONKLUSIONER

10 arbejdskraft. I Holland, Sverige og Finland ligner vilkårene for denne type indvandring de danske. Reglerne for familiesammenføring er det punkt, hvor Danmark tydeligst skiller sig ud fra de øvrige lande. Vi har på de fleste områder stærkere begrænsninger i retten til familiesammenføring, og det gælder især på følgende tre områder: Personkredsen: Danmark giver kun tilladelse til familiesammenføring med ægtefælle/samlever og mindreårige børn. I flere af de øvrige lande kan også forældre, søskende m.fl. omfattes af reglerne. Alderskravet for ægtefæller: Danmark har for at reducere omfanget af ufrivillige ægteskaber indført en aldersgrænse på 24 år for familiesammenføring med ægtefæller. I de øvrige lande, der har en aldersgrænse, er den sat til 16 eller 18 år. Tilknytningskravet for ægtefæller: Danmark stiller ved sammenføring med ægtefæller krav om, at parret har størst samlet tilknytning til Danmark. Finland er ene om at stille et tilsvarende krav. Bortset fra Sverige stiller alle lande derimod - i forskellig grad - forsørgelseskrav ved familiesammenføring med en ægtefælle. Udlændinge kan i alle lande blive familiesammenført med mindreårige børn. Det vil de fleste steder sige børn under 18 år. I Canada er grænsen dog 22 år, mens grænsen i de fleste tilfælde i Tyskland er 16 år og foreslået sat ned til 12 år. I Danmark ønsker et flertal i Folketinget at sætte grænsen ned fra de nuværende 18 år til 15 år. Danmark er det land, hvor udlændinge må vente længst på en permanent opholdstilladelse, nemlig normalt mindst syv år. Velintegrerede udlændinge har dog muligheden for at få gjort opholdstilladelsen permanent efter fem år, hvilket også er tidsgrænsen for flere udlændingegrupper i Tyskland, Italien og Holland. De øvrige lande har fastsat kortere perioder. 5 5

11 Et tilsvarende mønster ses omkring betingelserne for at opnå statsborgerskab. Her ligner Danmark også Tyskland og Italien både i krav til opholdstiden i landet og i afvisningen af dobbelt statsborgerskab. På begge punkter har de øvrige fem lande lempeligere regler. De undersøgte lande har generelt problemer med at få afviste asylansøgere og øvrige udviste personer til at forlade landet. Danmark og flere andre lande forsøger med økonomisk støtte at tilskynde udviste personer til at forlade landet frivilligt. Og flere lande sætter ligesom Danmark ind med sanktioner over for afviste og udviste personer, der ikke samarbejder med myndighederne om deres hjemsendelse. Danmark yder ligesom Sverige, Finland, Tyskland og Holland en økonomisk støtte til udlændinge med opholdstilladelse, der frivilligt ønsker at vende hjem til deres hjemland eller tidligere opholdsland, såkaldt repatriering. Støtten omfatter som regel udgifter til såvel hjemrejsen som etablering i hjemlandet. I Tyskland omfatter repatrieringsstøtten endvidere faglig træning af unge enten i Tyskland eller i hjemlandet. Desuden giver Danmark, Italien, Storbritannien og Tyskland økonomisk hjælp til visse grupper af asylansøgere, der frivilligt vælger at rejse tilbage til deres hjemland, inden deres sag er behandlet færdig. Skema 1 nedenfor viser forskelle og ligheder mellem den danske udlændingepolitik og politikken i de øvrige lande. Alle punkter er grundigere omtalt i rapporten og i de landebeskrivelser i baggrundsrapporten, der ligger til grund for sammenligningen. 6 KONKLUSIONER

12 Skema 1: Udlændingepolitikken i Danmark og de udvalgte lande Farvemarkeringen viser, om udlændingepolitikken i landet er: Strammere end i Danmark Nogenlunde som i Danmark Lempeligere end i Danmark Danmark Sverige Holland Tyskland Italien Storbrit. Canada Finland Adgang for flygtninge Har tilsluttet sig internationale konventioner Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja Kriterier for beskyttelse til særlige grupper Humanitære hensyn/ ganske særlige grunde Modtager kvoteflygtninge Ja Ja Ja Ja, dog ikke i Muligheder for familiesammenføring Personkreds, der kan opnå familiesammenføring Ægtefælle/samlever Mindreårige børn Som DK Som DK Som DK Som DK Som DK Som DK + asyl til personer fra udvalgte lande Som DK + bredere kreds i særlige tilfælde Som DK + forældre i særlige tilfælde Som DK Som DK + forældre i særlige tilfælde Nej Ja Ja Ja Som DK + bredere kreds i særlige tilfælde Som DK + bredere kreds i særlige tilfælde Som DK Som DK + bredere kreds i særlige tilfælde Alderskrav ved sammenføring af ægtefæller Begge parter 24 år Begge 18 år Begge 18 år Ingen krav Ingen krav 18 hhv. 16 år 18 hhv. 16 år Ingen krav Tilknytningskrav ved familiesammenføring Ja Nej Nej Nej Nej Nej Nej Ja Aldersgrænser for børn ved familiesammenføring Under 18 år Under 18 år Under 18 år Under 16 år Under 18 år Under 18 år Under 22 år Under 18 år Økonomiske krav ved familiesammenføring Forsørgerevne i 7 år Bankgaranti Selvforsørgelse i 1 år Opholdstid før permanent ophold til flygtninge 7 år, for velintegrerede 5 år Betingelser for at opnå statsborgerskab Visse straks, andre 2 år 3-5 år Visse straks, andre 5-8 år Visse straks, andre 5 år Ingen krav Forsørgerevne Forsørgerevne Forsørgerevne Forsørgerevne i 2 år Visse straks, andre 2-6 år Forsørgerevne i mindst 3 år Straks 2 år Generel adgang til dobbelt statsborgerskab Nej Ja Ja Nej Nej Ja Ja Ja Generelt krav om opholdstidens længde 9 år 5 år 5 år 8 år 10 år 5 år 3 år 6 år Krav om sprog og samfundsforståelse Ja Nej Ja Ja Nej Ja Ja Ja Forsørgerevne 7 7

13 Forskelle og ligheder i integrationspolitikken Når det gælder indsatsen for at integrere udlændinge i samfundslivet og på arbejdsmarkedet, følger landene to forskellige politiske strategier, der blandt andet afspejler forskelle i deres tradition for indvandring og i indretningen af velfærdssystemerne. I Danmark, Sverige og Holland er der i lovgivningen fastlagt klare retningslinjer for, hvilke rettigheder og pligter nyankomne udlændinge har i forbindelse med integrationen. Til udlændinges rettigheder og pligter hører deltagelse i særlige introduktionsprogrammer, der omfatter en beskæftigelsesrettet indsats samt undervisning i landets sprog og samfundsforhold. Også Canada, Storbritannien, Tyskland og Italien har en række integrationstilbud til udlændinge. Her er indsatsen imidlertid mindre systematisk og i flere af landene i højere grad baseret på frivillighed både for udbyderne og deltagerne. I Danmark og Holland omfatter introduktionsprogrammet både nyankomne flygtninge og familiesammenførte, mens det i Sverige primært omfatter flygtninge. I forhold til det hollandske er de to nordiske introduktionsprogrammer mere arbejdsmarkedsrettede og inkluderer blandt andet virksomhedspraktik. I Italien er de erhvervsrettede programmer mere spredte og baseret på frivillighed. Hverken Tyskland eller Storbritannien har specielle tilbud målrettet mod nyankomne udlændinge. Canada har ikke egentlige erhvervsrettede programmer, men to ordninger med kontaktpersoner, der skal give en generel introduktion til det canadiske samfund. At beherske det nye sprog er for de fleste udlændinge forudsætningen for en vellykket integration på alle andre punkter. Derfor tilbyder alle lande nyankomne udlændinge sprogundervisning. I Storbritannien og Canada omfatter tilbudet om sprogundervisning kun udlændinge med permanent opholdstilladelse. I Danmark, Sverige og Holland er sprogundervisningen en integreret del af introduktionsprogrammet for nyankomne udlændinge og dermed obligatorisk at delta- 8 KONKLUSIONER

14 ge i. Der er knyttet økonomiske sanktioner til manglende deltagelse i sprogundervisningen eller andre dele af programmet. I Danmark og Holland indgår afsluttende prøver som en integreret del af sprogundervisningen i introduktionsprogrammerne. Og i alle lande, bortset fra Italien og Sverige, stilles der krav om sprogkundskaber og samfundsforståelse for at opnå statsborgerskab. Som det eneste af landene har Holland et udvidet introduktionsprogram til imamer og andre, der i kraft af deres religiøse embede forventes at spille en nøglerolle i integrationsprocessen. Det er obligatorisk for målgruppen at deltage i programmet. Bortset fra Italien tilbyder alle lande sprogstimulering til førskolebørn. Det er dog kun i Danmark, Sverige og Storbritannien, at det er obligatorisk for myndighederne at give tilbuddet. Danmark er det eneste af de undersøgte lande, hvor regeringen overvejer at gøre det obligatorisk for målgrupperne at deltage i sprogstimuleringen. For asylansøgere kan integrationsprocessen begynde, allerede mens deres sag behandles. Der er ofte en ventetid, som det er en fordel at have udnyttet aktivt, uanset om sagen fører til asyl. Derfor er asylansøgere i flere af undersøgelsens lande pålagt aktiviteter og opgaver, som de skal udføre for at få udbetalt ydelser eller løn. Det drejer sig typisk om opgaver i forbindelse med den daglige drift af asylcentrene, og i både Danmark og Sverige er det desuden obligatorisk at deltage i bl.a. sprogundervisning. Derimod er der betydelig variation i asylansøgeres ret til at påtage sig et ordinært arbejde. Her ligger Danmark, Italien og Storbritannien i den ene ende af skalaen med et forbud mod at tage arbejde. De øvrige lande giver i større eller mindre udstrækning asylansøgere ret til at søge arbejde. I Canada kan asylansøgere få en midlertidig arbejdstilladelse, mens deres sag behandles. I Holland må asylansøgere gerne tage arbejde, men kun i op til 12 uger om året. I Sverige må de søge arbejde, hvis sagsbehandlingen forventes at tage mere end fire måneder. 9 9

15 I alle lande bortset fra Tyskland har udlændinge fri adgang til at arbejde, når først de har fået opholdstilladelse. I Tyskland er grundprincippet, at borgere fra lande uden for EU/EØS først kan få ubegrænset arbejdstilladelse, når de har opnået en permanent opholdstilladelse. Skema 2 nedenfor viser forskellen på landenes integrationspolitik på en række udvalgte områder. 10 KONKLUSIONER

16 Skema 2: Integrationspolitikken i Danmark og de udvalgte lande Må asylansøgere arbejde? Nej Tilbud om beskæftigelsesrettet indsats til nyankomne? Tilbud om sprogundervisning til udlændinge? Økonomiske sanktioner ved manglende deltagelse i integrationstiltag? Tilbud om sprogstimulering til tosprogede børn i førskolealderen? Danmark Sverige Holland Tyskland Storbrit. Italien Canada Ja, til nyankomne flygtninge og familiesammenførte fra lande uden for Norden og EU/EØS Ja, primært til nyankomne flygtninge og familiesammenførte fra lande uden for Norden og EU/EØS Ja, hvis sagsbehandlingen ventes at vare mere end 4 måneder Ja, primært til nyankomne flygtninge Ja, primært til nyankomne flygtninge og familiesammenførte Ja, indtil 12 ugers arbejde årligt Ja, til nyankomne flygtninge og familiesammenførte Ja, primært til nyankomne flygtninge og familiesammenførte Ja, men med betydelige begrænsninger Nej Nej Ja, til flygtninge, økonomiske indvandrere og deres familie Nej Nej Ja, til udlændinge med permanent opholdstilladelse Ja, men frivillig ordning Nej Ja, til ikke- EU-borgere med opholdstilladelse Ja Ja Ja Nej Nej Nej Nej Ja, fra børnene er tre år Ja, for børn fra fire-fem år Ja, fra børnene er to år Ja, for børn i børnehave, fra de er tre år Ja, fra børnene er tre år Nej Ja, hvis de er henvist til kontanthjælp Ja, til udlændinge med permanent opholdstilladelse Ja, aldersgruppe varierer mellem provinserne 11 11

17 Landenes sociale ydelser De sociale ydelser forstået i bred forstand - er en vigtig dimension af landenes samlede udlændinge- og integrationspolitik. Der er især grund til at hæfte sig ved to aspekter af de sociale ydelser. For det første den levestandard, ydelserne giver mulighed for i de enkelte lande. Den kan være afgørende for, hvilke økonomiske argumenter udlændinge har for at foretrække ét land frem for et andet. For det andet, hvor stor forskellen er i det enkelte land mellem de sociale ydelser og indtægten ved ordinær beskæftigelse. Dvs. i hvor høj grad det kan betale sig for ledige at søge arbejde. Den skandinaviske velfærdsmodels princip om alle borgeres lige adgang til de sociale ydelser er svært at forene med meget åbne grænser. De skandinaviske lande har en høj mindsteløn og relativt høje sociale ydelser til alle, der ikke kan opnå beskæftigelse til mindstelønnen. Det betyder, at det alt andet lige bliver mere økonomisk attraktivt for flygtninge og indvandrere at søge mod sådanne lande. Øget indvandring af især kortuddannet arbejdskraft kan imidlertid være en betydelig samfundsøkonomisk byrde. Danmark har derfor i løbet af de sidste 5-10 år forsøgt at finde en bedre balance mellem åbenheden og de sociale ydelsers niveau. Som beskrevet er der taget en række udlændingepolitiske initiativer, hvis hensigt og effekt har været at reducere antallet af udlændinge, der kommer til Danmark. Hertil kommer indførelsen af en starthjælp, der er væsentligt lavere end den ordinære kontanthjælp. Da arbejdsløshedsforsikring i modsætning til i Danmark er obligatorisk eller følger automatisk af beskæftigelse i de fleste af rapportens lande, gives kontanthjælpen i disse lande typisk til en mere afgrænset gruppe af personer end i Danmark. I Danmark får flertallet af ledige udlændinge kontanthjælp, starthjælp eller introduktionsydelse, der for udlændinge, som er kommet til kommunerne efter den 1. juli 2002, er på niveau med starthjælpen. 12 KONKLUSIONER

18 Tabel 1 viser de vigtigste sociale ydelsers købekraft i de undersøgte lande. Tabel 1: Ydelser efter skat korrigeret for købekraft Land Dagpenge om måneden Kontanthjælp om måneden Canada 997 euro 391 euro Danmark 850 euro Kontanthjælp: 816 euro Starthjælp: 558 euro Holland euro 838 euro Italien 551 euro 315 euro Storbritannien 721 euro 721 euro Sverige 818 euro 630 euro Tyskland 807 euro 511 euro Kilde: OECD og egne beregninger. Den danske dagpengeydelse efter skat svarer nogenlunde til det gennemsnitlige dagpengeniveau i rapportens øvrige lande, når man tager højde for, hvor mange varer og tjenesteydelser dagpengene giver mulighed for at købe. Holland har det højeste dagpengeniveau, Italien det laveste. Bemærk at ydelserne også omfatter boligstøtte. Den danske og den hollandske kontanthjælp efter skat giver mulighed for en højere levestandard end kontanthjælpen i rapportens øvrige lande og tilmed også for dagpengeydelsen i næsten alle de andre lande. Derimod ligger den danske starthjælp efter skat nogenlunde på et europæisk gennemsnit og på niveau med kontanthjælpen i Tyskland og Sverige. I Italien og Canada er kontanthjælpen markant lavere end i rapportens øvrige lande. Med indførelsen af starthjælpen skiller Danmark sig således samlet set ikke længere markant ud fra de øvrige lande, når det gælder de sociale ydelsers størrelse målt i købekraft. Økonomiske incitamenter til at arbejde frem for at modtage overførselsindkomst er en af de helt centrale forudsætninger for, at udlændinge kan blive integreret på arbejdsmarkedet. Den såkaldte nettodækningsgrad måler, hvor stærke disse incitamenter er. Det sker ved at sammenholde indtjeningen hos en gennemsnits

19 lønmodtager med de sociale ydelser, vedkommende ville få som ledig. Det skal bemærkes, at alle beregninger i dette afsnit kun er foretaget for enlige personer uden børn. Ydelserne korrigeret for købekraft og nettodækningsgraderne kan være anderledes for andre familietyper. OECD s beregninger af dagpengenes nettodækningsgrader for en forsikret gennemsnitslønmodtager viser, at de udvalgte lande ligger på tre forskellige niveauer: I Italien og Storbritannien vil en ledig lønmodtager i gennemsnit modtage under halvdelen (42 og 46 pct.) af den hidtidige indkomst. I Danmark, Tyskland og Canada ligger dækningsgraden omkring 60 pct., og ydelserne bliver maksimalt udbetalt i henholdsvis fire år, knap tre år samt 45 uger. I Holland og Sverige er dækningsgraden henholdsvis 82 og 71 pct. Med maksimal anciennitet kan den hollandske ledige få dagpenge i op til fem år. I Sverige er den øvre grænse for grundforsikrede 300 dage. Bemærk, at der er tale om dækningsgrader for en gennemsnitslønmodtager. I de fleste af landene afhænger dagpengenes størrelse af den lediges tidligere lønindkomst. Her skiller Danmark sig ud ved på den ene side at have en høj maksimal dækningsgrad (på 90 pct.), men samtidig en lav maksimal dagpengesats (på 419 euro (3.115 kr.) om ugen i 2003). Det betyder, at forsikrede lavtlønnede i Danmark får en meget høj kompensation, mens nettodækningsgraden falder betydeligt i takt med stigende indtægter. I et system som det danske vil de gennemsnitlige nettodækningsgrader således overdrive det økonomiske incitament til at arbejde for grupper, hvis løn ligger under gennemsnittet - som det netop er tilfældet for de udlændinge, der har relativt svage kvalifikationer. For kontanthjælpsmodtagere er den relative gennemsnitlige indtægtsforskel selvsagt større end for forsikrede ledige. Med en nettodækningsgrad på 60 pct. inkl. boligstøtte ligger Holland og Danmark højest blandt landene. Herefter følger Sverige, Storbritannien og Tyskland, der ligger lige over eller under 50 pct. I 14 KONKLUSIONER

20 Canada og Italien er dækningen helt nede på 24 pct., og i Italien er kontanthjælpen vel at mærke kun indført som forsøgsordning. Den danske starthjælp og den lave introduktionsydelse giver en nettodækningsgrad på 41 pct. altså nogenlunde på niveau med kontanthjælpens dækning i Storbritannien og Tyskland. Tabel 2 viser nettodækningsgraderne for dagpenge og kontanthjælp i de undersøgte lande. Tabel 2: Nettodækningsgrader for dagpenge og kontanthjælp Land Dagpenge Kontanthjælp Canada 62 pct. 24 pct. Danmark 63 pct. Kontanthjælp: 60 pct. Starthjælp: 41 pct. Holland 82 pct. 60 pct. Italien 42 pct. 24 pct. Storbritannien 46 pct. 46 pct. Sverige 71 pct. 54 pct. Tyskland 60 pct. 38 pct. Kilde: OECD og egne beregninger. Ud fra de nævnte beregninger kan det konkluderes, at incitamenterne til at arbejde generelt og gennemsnitligt er lidt mindre i Danmark, Sverige og Holland, fordi disse landes sociale ydelser giver en relativt større kompensation ved ledighed. Derfor er det næppe tilfældigt, at netop disse tre lande har valgt en meget aktiv integrationspolitik for at få udlændinge i arbejde. Sammenligning af udlændinges integration Alle de undersøgte lande står som nævnt over for varianter af den samme udfordring: At få udlændinge bedre integreret på arbejdsmarkedet. Således er det i ingen af de sammenlignede lande lykkedes udenlandske statsborgere at opnå samme tilknytning til arbejdsmarkedet som resten af befolkningen

21 Canada er tættest på med en forskel i beskæftigelsesfrekvensen på 6 procentpoint mellem udlændinge og nationale borgere. I alle rapportens europæiske lande er der en bredere kløft mellem gruppernes deltagelse på arbejdsmarkedet. Blandt rapportens europæiske lande er Tyskland tættest på målet om fuld integration af statsborgere fra ikke-vestlige lande. Men selv her ligger forskellen mellem beskæftigelsesfrekvenserne på 14,5 procentpoint. Ud fra denne målestok klarer Danmark sig dårligst blandt seks sammenlignede lande. Her er andelen af danskere i beskæftigelse 34,3 procentpoint højere end andelen af udenlandske statsborgere i job. Som tidligere nævnt er datagrundlagets kvalitet på mange punkter imidlertid så ringe, at der ikke kan drages sikre konklusioner. Der findes desværre ingen systematiske målinger af, hvilken effekt udlændingeog integrationspolitikken har haft i de enkelte lande. Desuden mangler der undersøgelser af årsagerne til de betydelige forskelle mellem udlændinges succes på arbejdsmarkedet i landene. Sådanne undersøgelser vil bl.a. skulle tage højde for forhold, som udlændinge- og integrationspolitikken slet ikke eller kun delvist kan påvirke. Det gælder bl.a. forskelle mellem landene i indvandrernes forudsætninger, i befolkningens holdning til indvandrere og deres efterkommere samt i landenes samfundsstruktur. Anbefalinger Gennemgangen af udlændinge- og integrationspolitikken i Danmark og de udvalgte lande viser - sammen med statistikkerne over udlændinges integration på landenes arbejdsmarkeder - at ingen af landene samlet set har givet et overbevisende svar på, hvordan integrationsproblemerne løses. Blandt andet i lyset af vanskelighederne med at integrere udlændinge på det danske arbejdsmarked, har Danmark valgt at føre en relativt restriktiv udlændingepolitik. På næsten alle punkter er den lige så stram eller strammere end i de øvrige lande. Det er en hovedlinje, som Tænketanken mener, bør opretholdes ikke mindst af hensyn til mulighederne for at koncentrere indsatsen om at integrere de udlændinge, der allerede er her. 16 KONKLUSIONER

22 Når det gælder integrationspolitikken, er Danmark allerede sammen med Sverige og Holland de lande, der har den mest udbyggede og systematiske offentlige indsats. Dens resultater er det endnu for tidligt at vurdere, men dens nødvendighed er hævet over enhver tvivl. Et velfærdssamfund som det danske bliver - ikke mindst af økonomiske grunde - nødt til at gøre en meget aktiv indsats for at sikre, at så mange som muligt kan forsørge sig selv. Tænketanken har således i sin forrige rapport beregnet den årlige pris for udlændinges svagere integration på arbejdsmarkedet til mellem 18 og 23 mia. kr. fra Så meget ville de offentlige finanser kunne styrkes, hvis udlændinges erhvervsdeltagelse kom væsentligt tættere på eller blev identisk med danskernes. Ingen af de undersøgte lande har udviklet modeller eller gjort erfaringer, der giver Danmark anledning til at forlade det aktive hovedspor i integrationsindsatsen, som bl.a. integrationsloven er udtryk for. Mange af Tænketankens anbefalinger i denne rapport er da også inspireret af de lande, der grundlæggende følger den samme integrationsstrategi som Danmark. Den strategi, der afviger mest radikalt fra den danske, findes i Canada. Her kombineres en relativt lempelig udlændingepolitik med meget lave kontanthjælpsydelser. Det er helt urealistisk at forene en sådan politik med den type velfærdsmodel, som der synes at være bred tilslutning til at bevare i Danmark. Derimod kan der være inspiration at hente i den canadiske tradition for et stærkere frivilligt og folkeligt engagement i indsatsen for at integrere nyankomne flygtninge og familiesammenførte i samfundet. En større gensidig åbenhed for kontakt i hverdagen er formentlig en af de vigtige forudsætninger for at integrationen kan forbedres. En åbenhed og en kontakt, som det offentlige kan og bør stimulere, men som grundlæggende handler om både danskeres og udlændinges vilje til at forstå og respektere hinanden. Selv om hovedlinjen i den danske integrationsindsats er rigtig, er der på mange områder brug for at styrke indsatsen. Tænketanken har tidligere blandt andet peget på behovet for systematisk at fremme en række grundprincipper i bestræbelserne på at få flere udlændinge i arbejde: 17 17

23 at knytte integrationsindsatsen tættere til arbejdspladsen at der skal være incitamenter til at arbejde at kommunerne skal tilskyndes til en ekstra integrationsindsats at alle arbejdsdygtige skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet at også de svageste udlændinge skal gøre en indsats for integrationen at asylansøgere skal have lov til at arbejde I sin gennemgang af de øvrige landes politik har Tænketanken derfor hæftet sig ved en række forslag og ordninger, der ligger i forlængelse af disse principper. På den baggrund anbefaler Tænketanken, at man fastholder hovedsigtet med den danske udlændingepolitik samt den aktive og systematiske integrationsindsats, men grundigt overvejer at justere politikkerne på nedenstående ti områder: Asylansøgeres ret til at arbejde Danmark bør give asylansøgere adgang til at tage ordinært arbejde, hvis de har udsigt til at skulle vente mere end få måneder på afgørelsen i deres sag. Uanset asylsagens udfald vil alle parter have større udbytte af, at ventetiden om muligt bliver anvendt nyttigt på en arbejdsplads. Forslaget er især inspireret af Sverige. Sprogtest i dansk for tosprogede børn i skolealderen Danmark bør indføre prøver i dansk for tosprogede børn, fx efter 2. og 7. klasse. Prøverne skal skabe et bedre grundlag for at vurdere, om den enkelte elev skal tilbydes supplerende danskundervisning. Forslaget er delvist inspireret af Sverige, hvor der er sprogprøver for alle børn på 5. og 9. klassetrin. Sprogstimulering af tosprogede børn i førskolealderen Danmark bør så vidt muligt gøre det obligatorisk for tosprogede børn at deltage i sprogstimulering, fra de fylder tre år. Ingen af rapportens lande har obligatorisk deltagelse i sprogstimulering, men den danske regering og Socialdemokraterne har fremlagt forslag på området. 18 KONKLUSIONER

24 Støtte til personlig kontakt til nyankomne flygtninge og indvandrere Danmark bør fremme det frivillige arbejde, der opbygger personlige kontakter mellem danskere og nyankomne flygtninge og indvandrere - fx ved at tildele dem en frivillig personlig vært. Ordningen er inspireret af canadiske programmer. Udvidet introduktionsprogram for nyankomne præster og imamer Danmark skal tilbyde ekstra undervisning i dansk sprog og samfundsforståelse til nyankomne udlændinge med et religiøst embede, da de ofte spiller en nøglerolle som formidlere af viden og normer til landsmænd og trosfæller. Det skal være obligatorisk for målgruppen at deltage i det udvidede program. Forslaget er inspireret af et sådant program i Holland. Mere solidarisk udvælgelse af kvoteflygtninge Danmark bør opfordre UNHCR til fremover at sikre en bedre international koordinering af udvælgelsen af kvoteflygtninge. I dag har landene en forskellig vægtning af flygtningenes evne til at klare sig i landet hhv. deres behov for beskyttelse. Fælles udvælgelseskriterier ville kunne give en mere ligelig fordeling af ressourcesvage og stærke kvoteflygtninge. Hvis international koordinering ikke er mulig, foreslås det, at Danmark ved udvælgelsen af kvoteflygtninge lader både flygtningens muligheder for at klare sig i det danske samfund og flygtningens behov for beskyttelse indgå i overvejelserne. Bedre mulighed for indvandring af højtkvalificeret arbejdskraft Danmark bør indføre et pointsystem, så højtkvalificerede udlændinge kan få opholdstilladelse til i en periode at søge arbejde her i landet. I dag er adgangen som hovedregel begrænset til arbejdskraft, som det vurderes, at der er mangel på. Desuden kan udlændinge ikke komme hertil for at arbejde, før de har fået et job i Danmark. Forslaget er inspireret af det canadiske pointsystem, der regulerer landets økonomiske indvandring. Målrettet faglig træning til unge ved repatriering Danmark bør tilbyde faglig træning til unge udlændinge, der ønsker at rejse tilbage til hjemlandet. Et sådant tilbud findes i Tyskland

25 Hurtigere permanent opholdstilladelse for velintegrerede Danmark bør give velintegrerede udlændinge mulighed for at få permanent opholdstilladelse hurtigere end i dag, fx efter tre år, hvor introduktionsperioden er afsluttet. Det vil give dem et større incitament til gøre en aktiv indsats for at blive integreret i det danske samfund. Ud fra samme filosofi bør velintegrerede udlændinge også have mulighed for at opnå dansk statsborgerskab tidligere end i dag. Danmark er det af rapportens lande, hvor udlændinge som hovedregel må vente længst, inden de kan få en permanent opholdstilladelse. Eventuel accept af dobbelt statsborgerskab Danmark bør undersøge, hvorvidt det kan fremme integrationen at give udlændinge mulighed for at opnå dansk statsborgerskab uden at give afkald på deres oprindelige statsborgerskab. Dobbelt statsborgerskab accepteres i fem af de sammenlignede lande. 20 KONKLUSIONER

26

27 1. Baggrund og problemstilling 1.1 Rapportens problemstilling og struktur Denne rapport har til formål dels at beskrive og sammenligne udlændinge- og integrationspolitikken i Danmark og udvalgte vestlige lande Sverige, Tyskland, Holland, Italien, Storbritannien og Canada dels at se på, i hvilket omfang og på hvilke områder Danmark kan lære af disse lande. Rapportens kapitel 2 indeholder en sammenligning af, hvordan udlændingepolitikken er udformet i Danmark og de udvalgte lande 1, hvorefter kapitel 3 sammenligner integrationspolitikken i landene. Sammenligningen bygger på gældende lovgivning og øvrige regler om bl.a. udlændinges adgang til landene og landenes indsats for at integrere udlændinge på arbejdsmarkedet. Det er således ikke landenes praksis eller erfaringer på udlændinge- og integrationsområdet, der sammenlignes. Landenes praksis kan afvige markant fra lovgivningen og de øvrige regler på udlændinge- og integrationsområdet, hvilket bl.a. er tilfældet i Italien, som påpeget af den danske ambassade i Italien. Sammenligningen vil fokusere på de lande, der inden for de enkelte aspekter af udlændinge- og integrationspolitikken adskiller sig væsentligt fra Danmark. Kapitel 4 indeholder en sammenligning af, hvordan det går med udlændinges integration i Danmark og de udvalgte lande 2. Sammenligningen bygger på statistik om udlændinges beskæftigelse, der efter Tænketankens vurdering er det vigtigste mål for en vellykket integration. Socialforskningsinstituttet har indhentet statistikken, primært fra EUROSTAT s Labour Force Survey og fra de nationale statistiske myndigheder. Der er imidlertid usikkerhed knyttet til statistikken, som derfor må fortolkes med stor varsomhed. 1 Finland indgår endvidere i sammenligningen af udlændingepolitikken. Det skyldes, at Finland har relativt få udlændinge sammenlignet med Danmark og Sverige. Finlands udlændingepolitik kunne være en medvirkende årsag hertil. 2 Norge er dog medtaget i sammenligningen af udlændinges integration i stedet for Finland, således at sammenligningen omfatter alle de skandinaviske lande KAPITEL 1. BAGGRUND OG PROBLEMSTILLING

28 I kapitel 5 vurderer Tænketanken med udgangspunkt i kapitel 2-3, i hvilket omfang og på hvilke områder Danmark kan lære af udlændinge- og integrationspolitikken i de udvalgte lande. Tænketanken udgiver ligeledes den baggrundsrapport, som nærværende rapport bygger på. Baggrundsrapporten beskriver, hvordan udlændinge- og integrationspolitikken er udformet i Danmark og hvert enkelt af de udvalgte lande. Desuden beskrives de internationale bestemmelser, der regulerer udlændinge- og integrationspolitikken i alle landene. Socialforskningsinstituttet har udarbejdet baggrundsrapportens kapitler om udlændinge- og integrationspolitikken i hvert enkelt af de udvalgte lande på baggrund af materiale indsamlet i løbet af 1. halvdel af Tænketanken har bedt de danske ambassader i de udvalgte lande afgive bemærkninger til disse kapitler. Socialforskningsinstituttet har fået ambassadernes bemærkninger stillet til rådighed og har tilrettet kapitlernes beskrivelse af gældende lovgivning og øvrige regler i lyset heraf. Baggrundsrapportens kapitler om den danske udlændinge- og integrationspolitik og om de internationale bestemmelser er udarbejdet af Tænketanken. Det statistiske materiale, Socialforskningsinstituttet har indhentet til brug for kapitel 4 i nærværende rapport, kan findes på under Tænketanken. Redaktionen af nærværende rapport og baggrundsrapporten er afsluttet den 16. januar De udvalgte lande Rapporten beskriver og sammenligner som ovenfor nævnt udlændinge- og integrationspolitikken i Danmark og følgende udvalgte lande: Sverige, Holland, Tyskland, Italien, Storbritannien og Canada. Disse seks lande er for det første udvalgt, fordi de grundlæggende har det samme samfundssystem som Danmark, dvs. en åben markedsøkonomi og et demokratisk politisk system med respekt for menneskerettighederne. Der er således ikke 23 23

29 grundlæggende forskelle mellem Danmark og disse lande, som gør det umuligt at overføre landenes politik til Danmark. Landene er for det andet udvalgt, fordi de har en forskellig indvandringshistorie. Det sikrer en vis variation i landenes udlændinge- og integrationspolitik. Canada har en lang tradition for indvandring af arbejdskraft, der udvælges efter den enkeltes forudsætninger for at blive integreret. Italien har ligeledes en betydelig indvandring af arbejdskraft. I modsætning hertil har Storbritannien, Tyskland, Holland og Sverige - ligesom Danmark - i de seneste 30 år begrænset indvandringen af arbejdskraft fra lande uden for EU/EØS 3 og har dermed primært modtaget flygtninge og familiesammenførte udlændinge. Samtidig har Storbritannien og Holland modsat de øvrige lande - været betydelige kolonimagter og har relativt mange indvandrere fra deres tidligere kolonier. Landene er for det tredje udvalgt, fordi der er forskel på, hvordan deres velfærdssystem er indrettet. Det sikrer igen en vis variation i landenes udlændingeog integrationspolitik. Sverige og Holland er - ligesom Danmark - kendetegnet ved relativt høje sociale udgifter i forhold til rapportens øvrige lande. Desuden har Danmark og Sverige i højere grad end de øvrige lande statslige velfærdsordninger, som alle borgere har lige adgang til. 1.3 Metodiske overvejelser Denne rapports kapitel 4 indeholder som ovenfor nævnt en sammenligning af, hvordan det går med udlændinges integration i Danmark og de udvalgte lande. Desuden sammenligner afsnit 1.4 nedenfor indvandringen af udlændinge og udlændinges andel af befolkningen i landene. Det er meget vanskeligt at foretage disse statistiske sammenligninger. Det skyldes, at der ikke findes én statistisk definition af udlændinge, som anvendes i alle landene. Desuden skyldes det, at landene ikke har de samme typer af data om udlændinge og resten af befolkningen. Nogle lande - bl.a. de skandinaviske lande - har befolkningsregistre med en række data om hele befolkningen. Andre lande 3 EØS (Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde) omfatter EU-landene samt Norge, Island og Liechtenstein KAPITEL 1. BAGGRUND OG PROBLEMSTILLING

30 har ikke disse befolkningsregistre, men anvender bl.a. administrative udlændingeregistre eller spørgeskemaundersøgelser blandt hele befolkningen. Der findes flere internationale organisationer, som på trods af disse vanskeligheder har søgt at foretage statistiske sammenligninger af indvandringens omfang samt udlændinges befolkningsandel og integration. Det gælder bl.a. OECD, der hvert år udgiver rapporten Trends in International Migration. Det gælder endvidere EUROSTAT, der er en del af Europa Kommissionen. I nærværende rapport anvendes OECD s sammenligninger i kapitel 1, mens EUROSTAT s sammenligninger anvendes i kapitel 4, der belyser udlændinges integration. Det skyldes, at OECD ikke har foretaget egne sammenligninger af udlændinges integration, men ligeledes anvender EUROSTAT s data. Desuden anvendes sammenligninger, som Socialforskningsinstituttet har udarbejdet på grundlag af befolkningsregistrene i de skandinaviske lande og Holland. Herudover indgår der i rapporten særskilt statistik om Italien og Canada, da der på flere områder ikke foreligger sammenlignelige data for disse to lande. I rapporten anvendes følgende statistiske definitioner af udlændinge, hvor det er muligt på grundlag af de eksisterende data: Indvandrere og efterkommere, der defineres nedenfor. Personer der har fået opholdstilladelse, dvs. personer, der er indvandret fra udlandet, og som har fået opholdstilladelse i det enkelte land. Udenlandske statsborgere, dvs. personer, der bor i det enkelte land, men har statsborgerskab i et andet land. Tænketanken har i sine tre første rapporter defineret udlændinge som indvandrere og efterkommere. Denne definition af udlændinge, der er udarbejdet af Danmarks Statistik, fremgår af faktaboks 1.1 nedenfor

31 Faktaboks 1.1: Definition af indvandrer, efterkommer og dansker En person er dansker, hvis mindst én af personens forældre både er dansk statsborger og født i Danmark 4. Det har således ikke betydning, om personen selv er dansk statsborger eller født i Danmark. Hvis personen ikke er dansker, er den pågældende: - Indvandrer, hvis personen er født i udlandet. - Efterkommer, hvis personen er født i Danmark. Denne definition af udlændinge omfatter i højere grad personer med udenlandsk baggrund end de to øvrige definitioner (dvs. udenlandske statsborgere og personer der har fået opholdstilladelse) 5. Definitionen muliggør ligeledes en sondring mellem indvandrere (dvs. personer født i udlandet) og efterkommere (dvs. personer født i det pågældende land). Definitionen af udlændinge som indvandrere og efterkommere kan imidlertid kun anvendes for Danmark, Sverige, Norge og Holland. Indvandrere og efterkommere defineres endvidere ikke på helt samme måde i disse fire lande. I appendikset til dette kapitel findes en nærmere definition af indvandrere og efterkommere i landene. Tænketanken anvender derfor definitionen personer der har fået opholdstilladelse i rapporten til at sammenligne indvandringen af udlændinge mellem landene, 4 Hvis der ikke findes oplysninger om forældrene, er personen dansker, hvis den pågældende er dansk statsborger og født i Danmark. Personen er indvandrer, hvis den pågældende er født i udlandet, og personen er efterkommer, hvis den pågældende er udenlandsk statsborger født i Danmark. 5 Definitionen af udlændinge på grundlag af statsborgerskab medregner ikke personer med udenlandsk baggrund, der er statsborgere i det pågældende land. Definitionen af udlændinge på grundlag af opholdstilladelse medregner ikke personer med udenlandsk baggrund, der ikke har fået opholdstilladelse i det pågældende land, fx fordi de er født i landet eller er indvandret fra et land, hvorfra der er fri indrejse, eksempelvis fra et nordisk land til Danmark KAPITEL 1. BAGGRUND OG PROBLEMSTILLING

32 da der gennem OECD s sammenligninger foreligger data for alle rapportens lande. Definitionen udenlandske statsborgere anvendes i rapporten til at sammenligne udlændinges befolkningsandel og integration mellem landene, da der - gennem OECD s og EUROSTAT s sammenligninger - foreligger data for de fleste af rapportens lande. Ulempen ved denne definition af udlændinge er som ovenfor beskrevet, at definitionen kun omfatter en del af de personer, der har udenlandsk baggrund i hvert enkelt land. Eksempelvis vil definitionen ikke omfatte flygtninge eller familiesammenførte udlændinge, der har fået statsborgerskab i det enkelte land. Samtidig har landene forskellige regler for, hvornår en person kan blive statsborger i det pågældende land. Udenlandske statsborgere vil således omfatte et forskelligt udsnit af personerne med udenlandsk baggrund i landene. En alternativ definition af udlændinge er personer født i udlandet, dvs. personer, der bor i det enkelte land, men er født uden for landet. Denne definition anvendes dog ikke i rapporten til at belyse udlændinges befolkningsandel og integration, da der foreligger sammenlignelige data for færre lande, end ved brug af definitionen af udlændinge som udenlandske statsborgere. 1.4 Indvandringen af udlændinge og udlændinges befolkningsandel De følgende afsnit sammenligner indvandringen af udlændinge og udlændinges befolkningsandel i Danmark og de udvalgte lande. Indvandringen af udlændinge Figur 1.1 viser bruttoindvandringen af udlændinge som andel af befolkningen i Danmark og de udvalgte lande. Bruttoindvandringen angiver den samlede indvandring af udlændinge til landene, dvs. uden at udvandringen er fratrukket. Bruttoindvandringen er opgjort som et årligt gennemsnit for perioden Figuren bygger på OECD s rapport Trends in International Migration fra Statistikken må fortolkes med det forbehold, at udlændinge defineres på forskellig vis 6 Perioden er valgt, da de nyeste offentliggjorte data er fra 2000, og da der ikke foreligger data for Italien fra før Befolkningstallet i landene er opgjort i

33 i landene. Udlændinge er dog som udgangspunkt defineret som personer, der har fået opholdstilladelse 7. Figur 1.1: Bruttoindvandringen af udlændinge som andel af befolkningen (i promille) i Danmark og de udvalgte lande, årligt gennemsnit i Tyskland Norge Canada Holland Storbritannien Danmark Sverige Italien Befolkningsandel i promille Kilde: OECD, "Trends in International Migration", Note: Landenes befolkningstal er opgjort i Opholdstilladelsen skal i alle lande (med undtagelse af Italien) have en vis varighed. Opholdstilladelsens varighed varierer fra 3 måneder i Tyskland til permanent opholdstilladelse i Canada. I Holland, Norge og Tyskland omfatter udlændinge dog også et betydeligt antal asylansøgere. I Storbritannien omfatter udlændinge indrejste fra lande uden for EU/EØS med undtagelse af bl.a. besøgende og studerende. For Danmark, Tyskland, Holland, Norge og Sverige er der anvendt registerdata, mens der for de øvrige lande er anvendt andre datakilder KAPITEL 1. BAGGRUND OG PROBLEMSTILLING

34 Figuren viser, at Tyskland i havde den højeste bruttoindvandring som andel af befolkningen. I denne periode udgjorde den årlige indvandring i gennemsnit 7,7 promille af befolkningen, svarende til omkring indvandrere. Omvendt var bruttoindvandringen lavest i Italien, hvor den årlige indvandring i samme periode i gennemsnit udgjorde 3,8 promille af befolkningen. Den tilsvarende andel for Danmark var 4,0 promille af befolkningen, svarende til omkring indvandrere. Tallene tager ikke højde for den illegale indvandring, der formentlig er særligt stor i Italien 8. Udlændinges befolkningsandel i syv lande I figur 1.2 vises udlændinges befolkningsandel i Danmark og de udvalgte lande (med undtagelse af Canada). Denne figur bygger ligeledes på OECD s rapport Trends in International Migration fra Statistikken må også i dette tilfælde fortolkes med det forbehold, at udlændinge defineres på forskellig vis i landene. Udlændinge er dog som udgangspunkt defineret som udenlandske statsborgere 9. 8 I 2001 blev det skønnet, at antallet af illegale indvandrere udgjorde pct. af antallet af legale indvandrere i Italien. 9 I Holland, Norge og Tyskland omfatter udlændinge dog også et betydeligt antal asylansøgere. I Italien omfatter udlændinge personer, der har fået opholdstilladelse i dette land, mens udlændinge i Storbritannien omfatter foreign residents, der ikke nærmere defineres i OECD s rapport. For Danmark, Tyskland, Holland, Norge og Sverige er der anvendt registerdata, mens der for de øvrige lande er anvendt andre datakilder