Aydin Soei VREDE UNGE MÆND. Optøjer og kampen for anerkendelse i et nyt Danmark TIDERNE SKIFTER. Tiderne_Vrede unge mænd.indd 3 11/03/11 11.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Aydin Soei VREDE UNGE MÆND. Optøjer og kampen for anerkendelse i et nyt Danmark TIDERNE SKIFTER. Tiderne_Vrede unge mænd.indd 3 11/03/11 11."

Transkript

1 Aydin Soei VREDE UNGE MÆND Optøjer og kampen for anerkendelse i et nyt Danmark TIDERNE SKIFTER Tiderne_Vrede unge mænd.indd 3 11/03/

2 Vrede unge mænd optøjer og kampen for anerkendelse i et nyt Danmark Copyright 2011 Aydin Soei & Tiderne Skifter Forlagsredaktion: Claus Clausen Sat med minion hos An:Sats, Espergærde og trykt hos Specialtrykkeriet, Viborg ISBN Tiderne Skifter Forlag Læderstræde 5, 1. sal 1201 København K Tlf.: Fax: Tiderne_Vrede unge mænd.indd 4 11/03/

3 Indhold Forord 7 En aften på Blågårds Plads 9 Fra Iran til Avedøre i 80 ernes Danmark da minirockerne blev erstattet af en ny gruppe drenge 11 Optakt: Optøjer som toppen af isbjerget 23 Februar 2008 Den første aften med optøjer 25 Toppen af isbjerget Amerikanske tilstande 37 Uroligheder på Nørrebro i Rodney King-optøjerne som forvarsel til Europa Skæringspunkt for en ny tid 51 Terrorangreb og politisk systemskifte Når bopælen bliver en belastning 65 Men når jeg siger Frederiksberg, så er der ikke alle de fordomme 67 Mistilliden til medierne og bydelsnationalismen Kampe om medborgerskabet og medierne 99 Det splittede folk og kulturkampen i De fraværende stemmer og mistilliden til medierne 108 Mediestereotyper i katastrofesituationer Franske optøjer og kampe om anerkendelsen 119 Optøjer rammer Europa i solar plexus 121 Kampen om republikken og voldens artikulation 130 Tiderne_Vrede unge mænd.indd 5 11/03/

4 6. Franske tilstande i Danmark 141 Påvirkningen fra venstrefløjsaktivister og politiets fokus på etniske minoriteter 143 Klublukninger og visitationszoner vreden optrappes 156 Dråben der får bægeret til at flyde over 165 Kampen om mediedagsordenen 171 Muhammedtegningerne stjæler scenen Folkeskolen i brand når hudfarve og ulige forudsætninger falder sammen 195 Enhedsskolen under angreb lige adgang betyder ikke lige udfald 197 Hudfarven som en markør for balladen 208 Opdelingen i sorte og hvide skoler Betingelser for tillid og demokratisk samtale optøjerne artikuleres 233 Et brev bliver til 235 En genoptagelse af urolighederne afværges 241 Tillid avler tillid mistillid avler mistillid 246 Epilog: En bandekrig kommer til byen 259 Subkulturen i bikerbander og gadebander to sider af samme sag 261 En stat i staten 276 Noter 297 Tiderne_Vrede unge mænd.indd 6 11/03/

5 FORORD Tiderne_Vrede unge mænd.indd 7 11/03/

6 Tiderne_Vrede unge mænd.indd 8 11/03/

7 En aften på Blågårds Plads Der var færre mennesker på Blågårds Plads end sædvanlig, da jeg og en gruppe venner i sensommeren 2009 satte os ved et af de udendørs caféborde. Det var dagen efter et af de mest spektakulære skyderier i løbet af bandekonflikten. Flertallet af kvarterets caféer befinder sig på hovedstrøget Blågårdsgade, der starter og slutter på hovedtrafikårerne Nørrebrogade og Åboulevarden. Tommelfingerreglen er, at desto tættere på Nørrebrogade og weekend desto mere travle er caféerne. I dag er der dog ikke mange andre end os, der har slået sig ned, og pladsens 3-4 caféer virker i det hele taget drænet for gæster. Vi er en broget flok på caféen. Få meter væk sidder en gruppe studerende ligesom jeg og mine venner og nyder den lune sommeraften med drinks og fadøl. Ved de to sidste borde sidder der kun mænd, hvoraf flertallet har etnisk minoritetsbaggrund. Den ene gruppe er optaget af en samtale om deres studier og om skikke forbundet med den muslimske højtid Ramadanen. Ved vores sidebord sidder en håndfuld unge fyre, hvoraf flere er kendte skikkelser fra den såkaldte Blågårds Plads-gruppe, som Rigspolitiet har betegnet som en organiseret bande. De få gæster står i kontrast til de mange unge lokale mænd, der dominerer pladsen uden for caféerne. Nogle sidder på bænkene og snakker med vennerne, mens andre nøjes med at give hånd og veksle nogle få ord, inden de smutter videre ud i natten. På trods af en stor udskiftning befinder der sig frem til kl konstant mellem unge på Blågårds Plads. Enkelte forsvinder hver gang man kan ane en patruljevogn nærme sig, for igen at dukke op minutter senere, når politiet er ude af syne. Der er en underlig stemning. Det har der været siden i går, bemærker en af dem fra mit bord, der selv bor i kvarteret. Den foregående nat har der fundet et væbnet angreb sted mod rockergrupperinger på Nørrebro, og frygten for flere skyderier i bydelen er derfor særligt nærværende denne weekend. Alle de unge mænd der var forsamlet på Blågårds Plads en fredag aften i august 2009 havde et udseende, der gjorde, at de kunne forveksles med bande medlemmer, selvom kvarterets organiserede bande reelt blot tæller 5-10 mænd, som imidlertid kan trække på flere unge i området. Som jeg sad der med udsigt ud over Blågårds Plads, dagen efter at ukendte gerningsmænd 9 Tiderne_Vrede unge mænd.indd 9 11/03/

8 havde affyret skud i Jægersborggade mod politiet under en kilometer derfra, kom jeg uundgåeligt til at tænke over den verserende bandekonflikt. Jeg begyndte uden at reflektere nærmere over det at associere hver og en af de unge mænd på Blågårds Plads med kriminalitet generelt og bandekonfliktens skyderier i særdeleshed. De unge mænd gled sammen i en homogen masse, hvor den enkeltes individuelle særtegn blev udvisket. Jeg fik nærmest et chok, da det gik op for mig, at en af dem dernede på pladsen vinkede til mig. Jeg opfattede først med nogle sekunders forsinkelse, at det var en ung mand ved navn Omar. Da jeg herefter kastede et fornyet blik på gruppen af unge på Blågårds Plads, gik det op for mig, at jeg faktisk for ikke så længe siden havde interviewet flere af dem. Ud over Omar var den næste jeg genkendte en ung mand, der nikkede og smilede bredt til mig. Han hedder Abas og er sammen med Omar en af hovedpersonerne i denne bog. Omar er universitetsstuderende med kridhvid straffeattest, mens Abas fik en plet på straffeattesten som stor teenager. Begge er i starten af tyverne og i job og uddannelse og bidrager til denne bog med at sætte ord på, hvordan det opleves at vokse op som ung mandlig minoritet på Nørrebro i starten af det 21. århundrede. Da jeg genkendte de to unge mænd gik det pinligt op for mig, at jeg selv med mit udseende sagtens kunne blive opfattet som potentielt farlig, hvis jeg trådte ud i kredsen på Blågårds Plads på grund af mit køn (mand), min alder (ung), tøjstil (denne aften en grå hættetrøje), hudfarve (brun). Men naturligvis også på grund af lokaliteten (et område der befinder sig på Socialministeriets liste over ghettoer i Danmark). Som denne bog viser, er det sjældent de samme mennesker, der deltager i gadeoptøjer og i de organiserede banders skyderier på gaden. Men der er et sammenfald, når det gælder oplevelsen af modborgerskab. Medborgerskab kan vendes til modborgerskab via en række faktorer som manglende uddannelse, negative forventninger og stigmatiseringen ved at bo i områder, der generelt opfattes som et problem i den offentlige debat. Begge former for konflikter har derfor rod i frustrationerne blandt unge mænd med etnisk minoritetsbaggrund i områder på Nørrebro og i andre gamle arbejderkvarterer, der i dagens Danmark ofte omtales som indvandrerghettoer. Og det er historien om disse unge mænd og om dem med en lignende baggrund som holdt sig fri af konflikterne jeg her vil fortælle. Jeg har tidligere beskæftiget mig med de unge mænd på Nørrebro og i Tingbjerg i bogen Skyld, der afdækkede årsagerne bag mordet på en italiensk 10 Tiderne_Vrede unge mænd.indd 10 11/03/

9 rygsækturist på Nørrebro tilbage i Siden da har jeg gennem foredrag, workshops og almindelige samtaler jævnligt haft muligheden for at disku tere sociale problemer med skolelærere, socialarbejdere, pædagoger og unge fra indvandrerrige boligområder. Det samme har jeg via mit virke i foreningen Ansvarlig Presse, der gennem de sidste tre skoleår har afholdt over 400 workshops på indvandrerrige skoler. Her har jeg især snakket med de unge om deres oplevelse af den offentlige debat omkring etniske minoriteter og om de særlige problemstillinger angående bandekriminalitet, optøjer og andre fænomener, der regelmæssigt finder vej til spalterne. Fra Iran til Avedøre i 80 ernes Danmark da minirockerne blev erstattet af en ny gruppe drenge Sammenfaldet mellem forfatterens egen biografi og denne bogs indhold er sikkert større end almindeligvis, hvilket jeg gerne vil give et par ord med på vejen. Jeg kom som 4-årig til Danmark fra Iran sammen med mine forældre i 1986 i den periode af Danmarkshistorien, der er blevet kaldet de store flygtningeår. Det var her, Danmark for alvor begyndte at ændre farvesammensætning i gadebilledet. Få steder var dette mere synligt end i landets hovedstad og i de gamle arbejderkvarter på den Københavnske Vestegn, hvortil der blev henvist særligt mange af de nyankomne flygtninge og indvandrere. Deriblandt min familie. Vi flyttede til Avedøre Stationsby i Hvidovre. Jeg skulle blive teenager, før det gik op for mig, at Avedøre Stationsby havde ry for at være et belastet område, og nogenlunde samtidig begyndte jeg også at reflektere over det besynderlige i, at et af de første ord, jeg som fireårig lærte i Danmark var øl. I løbet af min første sommer på Københavns Vestegn var mændene på bænkene de første indfødte danskere, som jeg havde kontakt med, og de jublede den dag, jeg gentog ordet for indholdet af den grønne flaske, som den ene af dem havde peget på. Denne første sommer i Danmark fremstod de voksne på bænkene som repræsentanter for det hvide Danmark. Senere overtog skolelærere, bibliotekarer og pædagoger den rolle. Jeg kunne bedst lide bibliotekarerne, som ikke satte en til at øve skråskrift i et hæfte. Da jeg begyndte at komme i biblioteket var det ikke til at se i hvert fald ikke for mig at det tidligere havde været præget af ballade og uro. For mig var det 11 Tiderne_Vrede unge mænd.indd 11 11/03/

10 som en dagligstue, hvor man kunne slå sig ned i sofaerne og bruge timer på at bladre i tegneserier. Ti år forinden havde kommunen set sig nødsaget til at ansætte en biblioteksbetjent til at holde de drenge i skak, der gik rundt med cykelkæder og læderjakker og generede biblioteksgæsterne. Dengang blev ballademagerne rubriceret som minirockere. Det var typisk arbejderklassebørn, som ikke var indskrevet i fritidsklub, og som positionerede sig imod skolelærere, bibliotekarer og pædagoger. Den første biblioteksbetjent opdagede snart, at minirockerne ikke forsvandt bare fordi han råbte ad dem. Han tog derfor initiativ til at starte et værested for de klubløse unge, hvilket genskabte roen i og omkring biblioteket. Senere indskrev biblioteksbetjenten sig på Gladsaxe Børnehaveog Fritidshjemsseminarium, hvor han afsluttede sit studium med et speciale, der var inspireret af oplevelserne med minirockerne. Efter endt uddannelse fortsatte den gamle biblioteksbetjent sit virke med drenge og unge mænd fra uddannelsesfremmede familier i Avedøre Stationsby. Gennem årene dukkede stadig flere drenge med en anden og mørkere hudfarve op i gadebilledet mange flere end man så dengang i 1970 erne. Dengang hed de minirockere, i dag hedder de 2. generations indvandrere, forklarer den tidligere biblioteksbetjent Birger Mosholt i dag. 1 Da begrebet minirockere blev brugt som en trusselsbetegnelse for drenge og unge mænd i starten af 1970 erne, boede der blot omkring etniske minoriteter i Danmark med rødder i 3. verdenslande. Efter de store flygningeår hvor jeg og min familie kom hertil, var antallet steget til det tidobbelte. Før jeg havde påbegyndt mit tiende år, var der opstået en udbredt fortælling blandt mig og mine venner om, at indvandrerdrengene var stærkere end de hvide drenge. Altså bortset fra de etnisk danske drenge, hvis fædre havde et arbejde, hvor de tog fysisk fat. Vi var enige om, at de også måtte være stærke. De nye drenge i Avedøre og arbejderklassens drenge var ofte socialt tæt på hinanden, hvorfor der ofte opstod naturlige venskaber og en fælles identitet som dem, der lavede ballade. Reelt bestod balladen sjældent af andet og mere end at stjæle æbler fra folks haver, stjæle planker og rør fra en nærliggende byggeplads og i at iværksætte fejder og slåskampe mellem drenge fra forskellige boligblokke. Ballademageridentiteten gjorde imidlertid, at jeg så op til de store drenge, som jeg syntes var de mest rå, og at jeg jævnligt kom op at slås i frikvartererne, hvilket næsten fik mig smidt ud af den lokale folkeskole. En dag proklamerede jeg over for min mor, at jeg gerne ville være bandemedlem, når jeg blev stor. Jeg var på det tidspunkt ti år, og forstod ikke bander som en størrelse, der organiserede sig omkring kriminalitet. Jeg og de andre små drenge opfattede 12 Tiderne_Vrede unge mænd.indd 12 11/03/

11 derimod banderne som en slags beskyttere af os og lokalområdet som helhed. Som barn i 80 ernes Avedøre formanede de andre drenge ofte en om, at man ikke måtte bevæge sig alene ind i det nærliggende skovområde, hvor der var bander af såkaldte grønjakker. De var ifølge de større drenge racister, som tævede alle de indvandrere de kunne komme til. Frygten for grønjakkerne gjorde, at jeg og mine venner så op til de store drenge og unge mænd, der var fysisk stærke, og som organiserede sig i bander, der i vores verden var til for at bekæmpe racistiske grupper. Selvom den igangværende bandekonflikt her tyve år senere har en anden karakter, kan synet på de lokale bander som beskyttere af kvarteret mod racister (i dag indtager rockere skurkerollen) genfindes blandt dem, der vokser op i de kvarterer, der har været hårdest ramt af skyderierne på gaden. Mere herom i denne bogs afsluttende kapitel: En bandekrig kommer til byen. Til min mors store lettelse fik jeg aldrig opfyldt barndomsdrømmen om at blive bandemedlem, og jeg blev heller ikke smidt ud af skolen. Jeg og min familie flyttede i midten af 1990 erne fra Avedøre til en anden københavnsk forstad, Gladsaxe. Vi flyttede fra et indvandrer- og børnerigt boligområde til et andet almennyttigt boligbyggeri, som var domineret af et stort antal ældre. I løbet af den første uge på min nye skole lagde jeg en enkelt gang an til en slåskamp med en dreng, som jeg opfattede som klassens mest irriterende elev. Til min overraskelse tog han ikke imod udfordringen, udmøntet i det los over skinnebenet, jeg gav ham. Og hvad der overraskede mig endnu mere: der var ingen af de andre elever, der begyndte at heppe på en slåskamp. Flere af dem kiggede derimod undrende på mig. En af mine klassekammerater spurgte mig efterfølgende, hvorfor jeg dog ville slås. Det kunne jeg ikke svare på. Jeg gik i den pågældende klasse i Gladsaxe de næste fire folkeskoleår, og episoden var stort set det tætteste jeg her kom på en slåskamp. På den gamle skole i Avedøre kom jeg ligesom mange andre af drengene op at slås flere gange om ugen, og vi heppede ofte i en rundkreds på vores klassekammerater, når der opstod slåskampe (som regel mellem stærke repræsentanter for de enkelte skoleklasser). En af grundene til at jeg som en lille knægt i Avedøre Stationsby havde på taget mig en identitet som en af de rå børster var, at jeg langt fra kunne udmærke mig ved lektierne og skolearbejdet. Jeg hørte blandt de udvalgte elever, der i perioder ikke havde dansktimer med klassekammeraterne, men blev sendt ud til særlig læsetræning sammen med en håndfuld andre af skolens læsesvage elever. Takket være den intensive læsetræning kom jeg efterhånden efter det. Efter en noget langsom start i 5. klasse i min nye skole i Gladsaxe, 13 Tiderne_Vrede unge mænd.indd 13 11/03/

12 hvor jeg i begyndelsen gav de nye klassekammerater mærkatet stræbere, endte jeg med at blive temmelig skrap til at læse og skrive. Derefter gik vejen videre over gymnasiet, hvor jeg pludselig befandt mig i en undervisningssammenhæng, hvor jeg var den eneste med mellemøstlig baggrund i klassen, hvilket er en tendens, der har gjort sig gældende på min uddannelsesvej lige siden. Min egen historie om folkeskolens og uddannelsens betydning for udviklingen af en ballademageridentitet er ikke atypisk, hvilket man kan læse i gennemgangen af den stadig mere socialt og etnisk delte folkeskole i denne bogs 7. kapitel: Folkeskolen i brand. Efter at jeg var flyttet til Gladsaxe, gik det efterhånden op for mig, at mine nye venner ikke delte mit positive syn på Avedøre Stationsby og Vestegnen. Og da jeg op gennem teenageårene forsøgte at holde en slags mental kontakt til den gamle hjemstavn ved at følge flittigt med i mediedækningen af Vestegnen, opdagede jeg, at de områder der kom i pressens søgelys ofte blev beskrevet som indvandrerghettoer. Billedet hænger sammen med en henvisningspolitik, hvor især socialdemokratisk dominerede kommuner med meget almennyttigt boligbyggeri gennem årene har taget imod mange nyankomne flygtninge og indvandrere. Mange af disse havde ikke uddannelser med i bagagen fra hjemlandet, og dem der havde, endte ofte alligevel bagest i køen til job takket være 1980 ernes høje arbejdsløshed. Min mor havde en bachelor i fysik, da hun ankom til Danmark fra Iran, men kombinationen af et udenlandsk eksamensbevis, en manglende kandidatgrad, høj arbejdsløshed og ringe danskkundskaber gjorde, at et job inden for fysikken ikke var realistisk. Min mor begyndte forfra på uddannelsesmøllen og lærte flydende dansk. Hun tog først en dansk gymnasieuddannelse og færdiggjorde efterfølgende et studium som ingeniør, da jeg var midt i mine teenageår. Min far ville ikke tage en uddannelse, og insisterede over for sin sagsbehandler på, at han var håndværker med eller uden papirer. Som bevis tog han en persisk guitar med på socialkontoret, som han havde bygget. Han fortalte bagefter, at sagsbehandleren havde været imponeret af instrumentet, men at hun havde givet udtryk for, at man i Danmark skulle tage en uddannelse som håndværker for at kunne arbejde som håndværker. Min far fortsatte med at tjene lidt penge på hjemmebyggede guitarer, men tilhørte ellers gruppen af arbejdsløse etniske minoriteter, som udgjorde en stor økonomisk udgift for de mange Københavnske Vestegnskommuner, der op gennem 1980 erne havde taget imod et stort antal flygtninge og indvandrere. I slutningen af 1990 erne sagde en række socialdemokratiske borgmestre fra de københavnske forstæder og vestegnskommuner stop. Fordelingen af de nyankomne indvandrere og flygtninge bidrog til et stadig mere både socialt 14 Tiderne_Vrede unge mænd.indd 14 11/03/

13 og etnisk skævt boligmarked, og borgmestrene kritiserede det paradoksale i, at landets rigeste kommuner typisk også var dem, der tog imod færrest nyankomne indvandrere og flygtninge. Som en teenager der havde oplevet Danmark set fra de socialdemokratiske forstæders perspektiv, fattede jeg hurtigt sympati for argumentet om at standse den skæve fordeling, hvor de almennyttige boligområder der i forvejen led under høj arbejdsløshed skulle tage imod flest indvandrere og flygtninge. Det bidrog til et stadig mere socialt opdelt boligmarked, der igen smitter af på de lokale folkeskoler. Jeg så derfor måbende til, da den daværende regering med den socialdemokratiske folketingsgruppe i spidsen dukkede op på tv-skærmene. Vestegnsborgmestrene blev banket på plads med slet skjulte undertoner om, at de talte grimt om indvandrere og flygtninge. De vrede unge mænd taberne i uddannelsessystemet Når etniske minoriteter fra landets gamle arbejderkvarterer til stadighed fremhæves i den offentlige debat som nogle, der skaber usikkerhed og utryghed, handler det især om den gruppe, der historisk har været mest synlige og larmende i det offentlige rum de unge mænd. Denne markante mandlige dominans med hensyn til hvem der befinder sig i risikozonen for at ende i kategorien potentielt sikkerhedsmæssigt truende, hænger blandt andet sammen med at den sociale mobilitet blandt unge mænd i Danmark generelt nærmest har stået stille siden 1970 erne, hvorimod kvinderne har haft fuld damp på, så de i dag udgør majoriteten på de videregående uddannelser. Når det gælder efterkommere af indvandrere er polariseringen mellem kønnene endnu tydeligere, og især i dette årtusinde er de unge kvinder løbet fra deres brødre. Kvindelige efterkommere af indvandrere overhalede således i skoleåret 2009/2010 for første gang de jævnaldrende etnisk danske kvinder, når det gælder andelen som er i gang med en videregående uddannelse (6 ud af 10). Hos mændene er der betydeligt flere, der tabes i uddannelsessystemet. Mens 28 procent af de kvindelige efterkommere af indvandrere fra 3. verdenslande ikke har fået taget en uddannelse efter folkeskoletiden, gælder det samme for hele 42 procent af de årige mænd. 2 Til sammenligning er det kun hver femte blandt de etnisk danske mænd, der ikke får taget en uddannelse efter folkeskolen, og konsekvenserne kan klart aflæses på arbejdsmarkedet. Hvor efterkommere med en erhvervsfaglig eller videregående uddannelse kan bryste sig af en beskæftigelsesfrekvens på 88 procent, er det tilsvarende tal 60 procent 15 Tiderne_Vrede unge mænd.indd 15 11/03/

14 blandt dem uden uddannelsesbeviser. Kvindernes succeshistorie i forhold til uddannelse har betydet, at de har brudt mønstret fra første generation af kvindelige indvandrere, der haltede markant efter mændene på arbejdsmarkedet. Etniske minoritetspiger i aldersgruppen år har således i gennemsnit en højere beskæftigelse end både deres fædre og deres brødre. 3 Som vi skal se i denne bog, står Danmark langt fra alene, når det gælder en udvikling, hvor især de ufaglærte unge mænd risikerer at ende i bunden af samfundet med ringere muligheder for at skabe det gode liv for sig selv og vinde anerkendelse blandt deres medborgere. Mens det langt hen ad vejen er lykkedes ufaglærte kvinder at fastholde job inden for især servicesektoren, er mange af de ufaglærte mandejob forsvundet sammen med industrisamfundet. De manglende jobmuligheder blandt de ufaglærte mænd udgør en del af baggrunden for nogle af de optøjer, der med jævne mellemrum rammer gamle arbejderkvarterer rundt om i Europa. Denne problematik er beskrevet i kapitlet Franske tilstande og kampe om anerkendelse. Optøjer i storbyerne kan i et sociologisk perspektiv tolkes som udtryk for opsamlet afmagt og vrede ved oplevelsen af manglende livsmuligheder og anerkendelse. Som det fremgår af denne bog udgør afmagten og den ophobede vrede hos den enkelte imidlertid ikke en mekanisk størrelse, der automatisk fører til, at denne reagerer med vold og optøjer. Uddannelse og de livsmuligheder som følger med eksamensbeviserne, udgør en klar skillelinje mellem dem, der lader oplevelsen af skam og ydmygelse få afløb i vold, og dem der i stedet lader indignationen og vreden få afløb gennem demokratiske samtalekanaler. Når uddannelse og job udgør en buffer imod brugen af vold, hænger det dels sammen med rationelle overvejelser, hvor de der risikerer at tabe mest ved deltagelsen i optøjer, simpelthen afstår. Desuden er uddannelse en kilde til selvværd, som, ifølge psykologiske studier, har afgørende betydning for folks modtagelighed over for skam og nederlag. 4 Psykologiske eksperimenter har vist, at skam og nederlagsoplevelser også er smertefulde for individer med højt selvværd, men at de har lettere ved at afmontere skammen og håndtere vreden. 5 Folk med lavt selvværd er derimod tilbøjelige til at opleve skammen ved diskrimination, negative forventninger fra omverdenen og ydmygende oplevelser som overvældende og uhåndterbare størrelser. 16 Tiderne_Vrede unge mænd.indd 16 11/03/

15 Ghettomærkatet som trusselsbillede Det er slående så ofte de unge, som udtaler sig i denne bog, har svært ved at genkende mediernes og politikernes portræt af deres kvarterer. Men det er en erfaring, de ikke er alene om. Eksempelvis konkluderer en trivselsundersøgelse blandt beboere i 13 udsatte bydele i København hvoraf flertallet også befinder sig på Socialministeriets ghettoliste at otte ud af ti beboere er glade for at bo der og ikke ønsker at flytte. Et overvejende flertal udtrykker imidlertid også frustrationer over, at deres boligområde har et dårligt image i offentligheden. I 2004 fremlagde Socialministeriet en liste over 25 boligområder, hvor mere end 40 procent af beboerne stod uden for arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet, og hvor boligselskaberne fik dispensation til at måtte afvise boligsøgende, som ikke var i job eller uddannelse. Listen blev hurtigt kendt som en slags uofficiel ghettoliste. I anden halvdel af tierne har politikere, meningsdannere og medier refereret til denne liste, når de henviste til landets såkaldte ghettoer, selvom staten på dette tidspunkt endnu ikke havde udarbejdet nogen officiel definition på, hvornår et dansk boligområde er en ghetto. Det er dermed først med lanceringen af regeringens såkaldte ghettoliste i efteråret 2010, at staten herhjemme officielt rubricerer danske boligområder som ghettoer. 29 boligområder havnede på regeringens ghettoliste, fordi de opfylde to ud af følgende tre kriterier: 40 procent af beboerne er uden for arbejdsmarkedet, mindst halvdelen af beboerne er indvandrere eller efterkommere fra lande, der ikke er vestlige, og mindst 270 personer ud af indbyggere har en dom for at overtræde straffeloven, våbenloven eller loven om narkotika. Den sociale faktors betydning for definitionen af danske ghettoområder indebærer, at disse adskiller sig fra områder, der historisk er blevet rubriceret som ghettoer. Ordet stammer således fra forskellige stater og kirkers forsøg på at afgrænse jøder, sorte og andre fra resten af samfundet alene på baggrund af religion eller hudfarve. Da statsminister Lars Løkke Rasmussen i oktober 2010 ved Folketingets åbning for første gang løftede sløret for, at regeringen ville identificere 29 ghettoer i Danmark, drejede dette sig således ikke om ghettoer i ordets oprindelige forstand, i og med at de danske områder er etnisk diverse. Det er imidlertid svært at overse, at ordet ghetto benyttes entydigt negativt. Dette viste sig allerede ved statsministerens lancering af, at vi skulle have en formel ghettoliste herhjemme, hvor han betegnede ghettoerne som huller i Danmarkskortet. Steder, hvor de danske værdier tydeligvis ikke længere er bærende, fortsatte Lars Løkke Rasmussen og fremdrog en sammenhæng mellem ghettoerne og unge mænd med etnisk minoritetsbaggrund, der skaber uroligheder. Stats- 17 Tiderne_Vrede unge mænd.indd 17 11/03/

16 ministerens tale bar præg af, at den faldt i kølvandet på en sommer, hvor der havde fundet optøjer sted i Vollsmose i Odense, Gellerup Parken i Århus og Mjølnerparken på Nørrebro. Når brandmænd kun kan komme ind og udføre deres arbejde under politibeskyttelse. Når skoler og institutioner bliver udsat for hærværk. Når chikane og kriminalitet er trådt i stedet for respekt. Når parallelle retssystemer vokser frem. Så er værdier som tillid, frihed og ansvar ikke-eksisterende, lød det fra statsministeren. Vi vil rive murene ned. Vi vil åbne ghettoerne mod samfundet. Da jeg besøgte Tåstrupgård i august måned, slog det mig, at der i et boligområde på størrelse med den by, jeg selv bor i, ikke er én eneste butik. I andre ghettoer er det nærmest umuligt at gå rundt. Det er stenørkener uden forbindelseslinjer til det omgivende samfund. Det er dé fæstninger, vi skal bryde igennem. Få uger efter offentliggjorde regeringen sin ghettoliste, og protesterne kom prompte fra en række af landets boligafdelinger. Selvom der sikkert følger penge med, vil vi meget gerne sige nej tak. Vi vil ikke kaldes ghetto, for vi mener, at det kan blive en selvopfyldende profeti. Alene ordet kan få ressourcestærke personer til at holde sig væk, udtalte direktøren i Thisted Bolig, Ove Jensen, der anmodede Socialministeriet om at blive fjernet fra listen hurtigst muligt. 6 Også landets politikredse udtalte en usædvanlig kritik af politikernes brug af ghettobegrebet, som de mente skabte en unødig frygt i befolkningen og et forvrænget billede af virkeligheden i de omtalte kvarterer. Politikerne spænder ben for politiets, boligselskabernes og kommunernes arbejde for at løse de reelle problemer i landets udsatte boligområder, når de portrætterer kvartererne som kriminelle arnesteder, lød det fra en række politidirektører. I den senere tid har vi gentagne gange hørt ordet parallelsamfund, som skulle være en karakteristik af Gellerup. Jeg synes, det er problematisk at bruge sådan et ord. Der er også brugt vendinger som, at politiet skal erobre området tilbage fra lovløse tilstande. Det er alt sammen efter min mening med til at give et billede af situationen, som i høj grad er forkert, forklarede politidirektør Jørgen Illum fra Østjyllands Politi. 7 Blågårdskvarteret på Nørrebro er et af de nye områder, der siden efteråret 2010 officielt er blevet rubriceret som en ghetto. 8 Området omkring Blågårds Plads ville imidlertid blive strøget af Socialministeriets ghettoliste, hvis opgørelsen over beboerne i Danmarks ghettoer ikke alene medtog dem, der bor i almennyttigt boligbyggeri, men også inkluderede beboerne i de samme områders ejer- og andelslejligheder. 18 Tiderne_Vrede unge mænd.indd 18 11/03/

17 Jeg selv og en stor del af Blågårdskvarterets veluddannede og velbjærgede beboere tæller således ikke med i statens kortlægning af beboerne i ghettoerne, hvor der kun kigges på kvarterets knap 900 almennyttige lejligheder. Beboerne i kvarterets andelslejligheder, hvoraf de mest mondæne har udsigt over Søerne i København, er imidlertid ikke medtaget i rubriceringen af området som en ghetto. Det kan i det hele taget være svært at genkende området i regeringens signalement af danske ghettoer som typisk betonbyggeri fra 1960 erne og 1970 erne, der ikke fremstår indbydende og attraktive, som det hedder i udspillet Ghettoen tilbage til samfundet et opgør med parallelsamfund i Danmark, der fortsætter: Folk, der ikke bor i områderne, har ingen naturlig grund til at komme her. Der er ingen butikker eller arbejdspladser. En gåtur ad kvarterets hovedstrøg afslører hurtigt, at området er præget af blandede boligformer, hvor blokke med almennyttige boliger og andelslejligheder blot er adskilt af de ti skridt, som der er fra den ene side af gaden til den anden, og at der er en naturlig grund til, at Blågårdsgade trækker et stort antal mennesker udefra. Gaden er således fuld af butikker, caféer, kunstnerfællesskaber samt spisesteder med alt fra iransk og marokkansk mad til raw food og de obligatoriske shawarma-steder, som findes overalt på Nørrebro. Hvis man imidlertid bevæger sig væk fra den befærdede Blågårdsgade og Rantzausgade (hvor jeg selv bor) falder både antallet af butikker og købekraften, samtidig med at antallet af paraboler på blokkene viser sammenfaldet mellem kvarterets almennyttige lejligheder og dets mest indvandrerrige gader. Det er især de unge i områdets almennyttige lejligheder, der bidrager til, at Blågårdskvarteret fortsat skaber overskrifter i forbindelse med kriminalitet, som tilfældet har været det hele vejen op gennem 1900-tallet, hvilket vi skal se i kapitel 3 (Når bopælen bliver en belastning). Farveaspektet ved frygten for kriminalitet begået af de unge mænd i landets gamle arbejderkvarterer anno 2011 er svært at komme udenom, og især Nørrebro har udviklet sig til et symbol på frygten for kriminalitet i et stadig mere multietnisk samfund. Som det ses i kapitel 4 (Kampe om medborgerskabet og medierne) har udlændingepolitikken desuden været øverst på mediernes og politikernes dagorden ved hvert folketingsvalg i årtusindets første tiår, og, ifølge valgforskningen, er det usikkert, hvorvidt disse valg ville være faldet ud til borgerlig side, hvis det ikke var for indvandrings- og integrationspolitikkens betydning. 9 Etniske minoriteter er således en samfundsgruppe, der til stadighed tales meget om i den offentlige debat, men desværre kniber det mere med at tale med denne gruppe af danskere, hvis stemmer derfor ofte er fraværende i den demokratiske samtale og forhandling om fremtidens Danmark. 19 Tiderne_Vrede unge mænd.indd 19 11/03/

18 På denne bogs sider kommer stemmer tilhørende de etniske minoriteter til orde, der som oftest gør negativt opmærksomme på sig selv i mediebilledet. Bogen tegner et portræt af Danmark set fra et ungdomsperspektiv i boligområder, der stadig oftere rubriceres som ghettoer af omverdenen, samtidig med at den beskriver baggrunden for, hvorfor især de unge mænd i disse boligområder er i risikozonen, hvad angår kriminalitet, manglende uddannelse, job og den deraf formindskede mulighed for at vinde anerkendelse blandt deres medborgere. De unges beretninger suppleres i bogen af forklaringer fra social- og klubmedarbejdere, skolelærere og politimænd samt sociologiske forklaringsmodeller på den oplevelse af modborgerskab, som går igen blandt mange af de unge mænd. Det er således en sociologisk tilgang til emnet med udgangspunkt i interviews, der har været bestemmende for bogens journalistiske fortælling. Vreden bag de landsdækkende gadeoptøjer i februar 2008, der startede på Nørrebro, og derefter bredte sig til en del andre steder i landet, er ikke blot udtryk for en forbigående tilstand. En afdækning af mediernes, folkeskolens, politiets, politikernes og selvsagt de unges rolle i begivenhederne dengang hjælper os forhåbentlig også til at forstå, hvordan vi undgår, at vreden udvikler sig til en permanent tilstand. Samtidig afdækkes de eksisterende barrierer, der forhindrer generationer af unge mørklødede mænd i at føle sig anerkendt som ligeværdige medborgere i et Danmark, der bliver stadig mere multietnisk. Betingelserne for et ligeværdigt medborgerskab kræver blandt andet en indsats for at minimere det uddannelsesefterslæb, som især de mandlige efterkommere af indvandrere, har svært ved at undslippe. Men det kræver også, at etniske minoriteter selv bidrager til den evige forhandling om medborgerskabet, danskheden og ligeværdigheden i vort samfund, og at medier og politikere viser viljen til at inddrage etniske minoriteter i den demokratiske samtale. Som denne bog viser, kan den demokratiske samtale medvirke til at forebygge, at unge udtrykker sig gennem vold. Dette viste sig ved de landsdækkende optøjer i 2008, hvor en gruppe unge i Blågårdskvarteret endte med at afslutte optøjerne på Nørrebro med et åbent brev til offentligheden, der forklarede baggrunden for urolighederne. Politiets og politikernes velvillighed til at mødes og diskutere vreden bag optøjerne betød, at en genoptagelse af afbrændingerne blev afværget samtidig med, at dialogen med de unge førte til konkrete løsningsforslag. Omar og Abas spillede en vigtig rolle i tilblivelsen af brevet Sandheden bag urolighederne, ligesom de begge spiller en central rolle i denne bog. Jeg har 20 Tiderne_Vrede unge mænd.indd 20 11/03/

19 bevidst valgt at minimere antallet af unge, der citeres direkte i bogen, selvom jeg har talt med mange. Dels af hensyn til formidlingen, dels fordi de unges udsagn og forklaringer har vist sig at ligge meget tæt op ad hinanden. Omar og Abas er valgt som hovedkilder blandt de unge ud fra en vurdering af, at de med deres alder, sociale baggrund og straffeattester bedst repræsenterer feltet af stemmer, der udgør fundamentet for denne bog. Vi følger dem fra deres barndom i slutningen af 1990 erne og frem til udgangen af 2010, hvor de har udviklet sig til unge mænd, der fortæller om opvæksten i et af Danmarks mest berygtede kvarterer. Min forhåbning med denne bog er, at den kan bringe stemmer og holdninger op til overfladen og dermed yde et lille bidrag til forhandlingen om et fremtidens Danmark et samfund hvor alle har mulighed for anerkendelse og for at skabe sig et værdigt liv uden at slå om sig på omverdenen undervejs. Jeg ved, at dette også er årsagen til, at både kilder og forlag har takket ja til at medvirke og muliggøre nærværende bog. For dette skal de af hjertet have tak. Aydin Soei København, februar 2011 Tiderne_Vrede unge mænd.indd 21 11/03/

Tema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende

Tema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 4 Forskellen på rig og fattig er stigende Siden 1985 er der sket en forskydning mellem klasserne. I 1985 tjente en person fra overklassen i gennemsnit 1,66 gange

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den 11. januar 2011. 13 min. [Overskrift] Intro: Godt nytår og mange tak for rapporten. 11. januar 2011 KADAH/DORBI

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Stærk social arv i uddannelse

Stærk social arv i uddannelse fordeling og levevilkår kapitel 5 Stærk social arv i uddannelse Næsten halvdelen af alle 25-årige med ufaglærte forældre har ikke en uddannelse eller er påbegyndt en. Til sammenligning gælder det kun 7

Læs mere

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning

Læs mere

Tryghedsindekset måler seks former for kriminalitet (vold og trusler om vold, indbrud, tyveri, narkotika, hærværk, chikane), og måler tre forhold:

Tryghedsindekset måler seks former for kriminalitet (vold og trusler om vold, indbrud, tyveri, narkotika, hærværk, chikane), og måler tre forhold: Effektvurdering og afrapportering: Hotspot Indre Nørrebro I det følgende gennemgås status for den overordnede udfordring om utryghed samt de tre specifikke udfordringer, der indgår i effektvurderingen

Læs mere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Tal fra Undervisningsministeriet viser, at udsigterne for indvandrernes uddannelsesniveau er knap så positive, som de har været tidligere. Markant

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Institution/opholdssted Behandlingshjemmet Solbjerg Sdr. Fasanvej 16 2000 Frederiksberg Uanmeldt tilsynsbesøg aflagt D. 19.912 kl. 13.30. Vi kontaktede institutionen

Læs mere

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015.

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Interviewer: Hej! Luna: Hej! Interviewer: Vil du præsentere dig selv? Tale lidt om hvad du er for én? Luna: Jeg hedder Luna og jeg er i midten

Læs mere

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Investment Research General Market Conditions 5. oktober Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Dansk Jobindex er stabiliseret. Efter en lang periode med et faldende antal jobannoncer er der nu en

Læs mere

Er det uetisk at flygte fra sociale og kulturelle problemer?

Er det uetisk at flygte fra sociale og kulturelle problemer? ANALYSE November 2010 Er det uetisk at flygte fra sociale og kulturelle problemer? Mehmet Ümit Necef Hvordan skal man f.eks. som forælder, som beboer eller blot som privat individ agere i forhold til de

Læs mere

HØJE KOLSTRUPS IMAGE. Holdningsundersøgelse Høje Kolstrup 2011

HØJE KOLSTRUPS IMAGE. Holdningsundersøgelse Høje Kolstrup 2011 HØJE KOLSTRUPS IMAGE Holdningsundersøgelse Høje Kolstrup 2011 Helhedsplanen for Høje Kolstrup blev igangsat for 4 år siden. Derfor gennemfører vi nu en opfølgende undersøgelse af planens betydning for

Læs mere

Bilag 2. Der holder en gammel Volvo på parkeringspladesen forn Mjølnerparken og det overrasker mig idet det er en maget gammel veteranmodel.

Bilag 2. Der holder en gammel Volvo på parkeringspladesen forn Mjølnerparken og det overrasker mig idet det er en maget gammel veteranmodel. Bilag 2 Fase 1, Mjølnerparken D 24/9 2014, KL 13:30-14:00. Observationer og feltnoter skrevet ned af Ralf Jensen. Der holder en gammel Volvo på parkeringspladesen forn Mjølnerparken og det overrasker mig

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Nyt fra April 5 5 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Efterkommere af ikke-vestlige indvandrere er mere kriminelle end danskere. Når

Læs mere

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Der er stor forskel på, hvor mange af de børn, der vokser op i ufaglærte hjem, som selv får en uddannelse som unge og dermed bryder den sociale

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Københavns Kommunes TRYGHEDSUNDERSØGELSE

Københavns Kommunes TRYGHEDSUNDERSØGELSE Københavns Kommunes TRYGHEDSUNDERSØGELSE 17 Introduktion s. 3 Forord s. 4 Indledning s. 5 Sammenfatning af hovedresultaterne s. 6 Resultater for hele København Københavns Bydele s. 14 Amager Vest s. 20

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL Kirsten Wandahl BLÅ ØJNE LÆSEPRØVE Forlaget Lixi Bestil trykt bog eller ebog på på www.lixi.dk 1. Kapitel TO BLÅ ØJNE Din mobil ringer. Anna hørte Felicias stemme. Den kom

Læs mere

Tryghedsindekset måler seks former for kriminalitet (vold og trusler om vold, indbrud, tyveri, narkotika, hærværk, chikane), og måler tre forhold:

Tryghedsindekset måler seks former for kriminalitet (vold og trusler om vold, indbrud, tyveri, narkotika, hærværk, chikane), og måler tre forhold: Effektvurdering og afrapportering: Hotspot Ydre Nørrebro I det følgende gennemgås status for den overordnede udfordring om utryghed samt de tre specifikke udfordringer, der indgår i effektvurderingen af

Læs mere

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER NOTAT 24. november 2015 TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Kommunikationschef, Malte Kjems +45 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk

Læs mere

Charlotte Møller Nikolajsen

Charlotte Møller Nikolajsen Charlotte Møller Nikolajsen Indhold INDLEDNING 2 KORT RIDS AF UNDERSØGELSENS RESULTATER 3 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING MED BOGEN DEN NYE ULIGHED VED LARS OLSEN 4 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013 CAFA Hovedvejen 3 4000 Roskilde Telefon 46 37 32 32 Web cafa.dk 11.marts 2013. Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013 Institution/opholdssted Ungdomscentret Allégården Frederiksberg Allé 48, 1820 Frederiksberg

Læs mere

har kontakt til de andre elever fra efterskolen, og hvilke minder de har fra efterskoletiden?

har kontakt til de andre elever fra efterskolen, og hvilke minder de har fra efterskoletiden? Notat Til Efterskoleforeningen Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Tilbageblik på efterskoleopholdet Indledning I dette notat beskriver EVA hvordan et efterskoleophold kan påvirke unge med flygtninge-,

Læs mere

Analyse 17. marts 2015

Analyse 17. marts 2015 17. marts 2015 Indvandrerpiger fra ghettoer klarer sig særligt dårligt i grundskolen Af Kristian Thor Jakobsen Børn med ikke-vestlig baggrund klarer sig dårligst ved grundskolens afgangsprøver i dansk

Læs mere

De centrale hovedpunkter i undersøgelsen af. naboskab og tryghed. i Vollsmose VOLLSMOSE. sekretariat for byudvikling

De centrale hovedpunkter i undersøgelsen af. naboskab og tryghed. i Vollsmose VOLLSMOSE. sekretariat for byudvikling De centrale hovedpunkter i undersøgelsen af naboskab og tryghed i Vollsmose VOLLSMOSE sekretariat for byudvikling GENNEMFØRT DEN 4. MAJ TIL 1. JUNI 2015 Undersøgelse af naboskab og tryghed i Vollsmose

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Radio Sawa Danmark Ugens nyheder 38

Radio Sawa Danmark Ugens nyheder 38 Overskrifter Radio Sawa Danmark Ugens nyheder 38 - Støjberg afviser bredt forlig om udlændingepolitikken - DF vil afsætte en halv million til at optælle indvandrere - Regeringen og Dansk Folkeparti lander

Læs mere

Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45

Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45 Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45 LO: Det er egentlig bare en udbygning af de spørgsmål, der var på spørgeskemaet. Det er bare

Læs mere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

Opfølgning på Årsmødet 2006. den mangfoldige frivillige eller manglen på en stereotyp

Opfølgning på Årsmødet 2006. den mangfoldige frivillige eller manglen på en stereotyp Opfølgning på Årsmødet 2006 den mangfoldige frivillige eller manglen på en stereotyp Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde December 2006 DEN MANGFOLDIGE FRIVILLIGE ELLER MANGLEN PÅ EN STEREOTYP Hvorfor

Læs mere

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet

Læs mere

1. En undersøgelse af hvorvidt, der kan siges at være behov for et socialpædagogisk tilbud for målgruppen.

1. En undersøgelse af hvorvidt, der kan siges at være behov for et socialpædagogisk tilbud for målgruppen. Forord Børne- Fritids- og Kulturudvalget har onsdag den 13. august 2014 bedt om en undersøgelse af målgruppen 18-24 år. Udvalget ønskede en todelt undersøgelse: 1. En undersøgelse af hvorvidt, der kan

Læs mere

NYE TAL PÅ INKLUSIONSBAROMETRET JANUAR 2013

NYE TAL PÅ INKLUSIONSBAROMETRET JANUAR 2013 NYE TAL PÅ INKLUSIONSBAROMETRET JANUAR 2013 OVERBLIK OG GENNEMGANG KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltning Side INKLUSIONSBAROMETRET - JANUAR 2013 - OVERBLIK For hvert mål vises,

Læs mere

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Mange parforhold drukner i en travl hverdag og ender i krise. Det er dog muligt at håndtere kriserne, så du lærer noget af dem og kommer videre,

Læs mere

BLAND BORGER SKAB + INKLU SION KØBENHAVNS INTEGRATIONS POLITIK 2011 2014

BLAND BORGER SKAB + INKLU SION KØBENHAVNS INTEGRATIONS POLITIK 2011 2014 BLAND DIG BLAND I DIG BYEN I MED BYEN BORGER SKAB + INKLU KØBENHAVNS INTEGRATIONS POLITIK 2011 2014 SION »Der skal være nogen, der tager hånden, når man rækker den frem.«bajram Fetai fodboldspiller og

Læs mere

Støttepædagogen fik en påtale af den kommune hun var ansat i, fordi kommunen mente at hun havde brudt sin tavshedspligt.

Støttepædagogen fik en påtale af den kommune hun var ansat i, fordi kommunen mente at hun havde brudt sin tavshedspligt. 2009 20-7 Støttepædagogs omtale af et barn i et offentligt forum. Tavshedspligt En støttepædagog fortalte en tidligere kollega om et bestemt barn mens de kørte i bus. Barnet blev omtalt meget negativt.

Læs mere

HVERDAGENS KAMPE FOR FANDEN, JENS!

HVERDAGENS KAMPE FOR FANDEN, JENS! FOR FANDEN, JENS! 31 En personlig beretning af Jens Rønn om faglige ambitioner og angsten for at blive syg igen. Af Jens Rønn Jeg hører sjældent musik. Ja, det er ikke mange gange i mit liv, jeg har hørt

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

De vilde drenge og andre udfordringer 26.10.2011 Erfaringer med indsatser for udsatte familier i Vollsmose

De vilde drenge og andre udfordringer 26.10.2011 Erfaringer med indsatser for udsatte familier i Vollsmose De vilde drenge og andre udfordringer 26.10.2011 Erfaringer med indsatser for udsatte familier i Vollsmose 1 Integrationschef Birgitte Vinsten, Odense Kommune Mail: bmvc@odense.dk, mobil 23629501 Indsatser

Læs mere

Vejledning af unge med anden etnisk baggrund på grundforløb

Vejledning af unge med anden etnisk baggrund på grundforløb Vejledning af unge med anden etnisk baggrund på grundforløb Vejledning af unge med anden etnisk baggrund på grundforløb Denne pixibog er et af produkterne af Equal-projektet Sammenhængende vejledning af

Læs mere

pågældende personer står til rådighed for arbejdsmarkedet og dermed har ret til kontanthjælp?

pågældende personer står til rådighed for arbejdsmarkedet og dermed har ret til kontanthjælp? Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 354 Offentligt Talepapir Arrangement: Ministerens tale til samråd om beskæftigelse Hvornår: den 27. april 2016 DET TALTE ORD GÆLDER

Læs mere

Evaluering af projektet

Evaluering af projektet Evaluering af projektet Sprogstimulering af tosprogede småbørn med fokus på inddragelse af etniske minoritetsforældre - om inddragelse af etniske minoritetsforældre og deres ressourcer i børnehaven 1 Indhold

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Marianne Hyllested (Projektkoordinator). 9 borgere fra Ishøj, HLE, HPD. Hvordan er det at bo i Ishøj? Hvad er så ikke så godt ved at bo i Ishøj

Marianne Hyllested (Projektkoordinator). 9 borgere fra Ishøj, HLE, HPD. Hvordan er det at bo i Ishøj? Hvad er så ikke så godt ved at bo i Ishøj Mødereferat Titel Byer for Alle Dato 2. juli 2003 Sted Deltagere Fokusgruppeinterview i Ishøj Ishøj Rådhus Referent HPD, 3. juli 2003 Marianne Hyllested (Projektkoordinator). 9 borgere fra Ishøj, HLE,

Læs mere

Etnisk Konsulentteams statistik 2016

Etnisk Konsulentteams statistik 2016 Etnisk konsulentteam er forankret i Socialforvaltningen i Center for Forebyggelse og Rådgivning, og er et tilbud til ansatte i Københavns kommune. Da Etnisk Konsulentteam er VISO leverandør bruges teamet

Læs mere

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet BILAG 2 Dato: 6.oktober 2010 Kontor: Analyseenheden Status og udvikling på integrationsområdet I dette notat beskrives status og udvikling i centrale nøgletal for nydanskeres integration i Danmark. Først

Læs mere

Garbi Schmidt Forskningsnetværket Etniske Minoriteters Sundhed

Garbi Schmidt Forskningsnetværket Etniske Minoriteters Sundhed E T O M R Å D E I K O N S T A N T ( O G ) F O R A N D R I N G : N Ø R R E B R O S O M M U L T I K U L T U R E L B Y D E L O G B E T Y D N I N G E N F O R B E B O E R E S L E V E K Å R I E T I N D VA N

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder

Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Beboernes selvvurderede helbred Spørgeskemaerne til voksne beboere i de seks boligområder og skoleelever fra de skoler, som især har fra de samme boligområder,

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013 CAFA Hovedvejen 3 4000 Roskilde Telefon 46 37 32 32 Web cafa.dk 13. maj 2013 Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013 Institution/opholdssted Behandlingshjemmet Solbjerg Sdr. Fasanvej 16 2000 Frederiksberg Uanmeldt

Læs mere

HER. Katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret BOR VI

HER. Katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret BOR VI HER Katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret BOR VI Af: Tine Sønderby Praxis21 November 2013 Om kataloget Katalogets indhold Dette er et katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret. Det er tænkt

Læs mere

Historiebrug. Hvad er historiebrug? Noget, vi gør hele tiden. Politisk historiebrug. Reklamer, underholdning og traditioner

Historiebrug. Hvad er historiebrug? Noget, vi gør hele tiden. Politisk historiebrug. Reklamer, underholdning og traditioner Historiebrug Historie er mange ting, og historien er til stede overalt omkring os. Historie er noget, vi alle bruger på en række forskellige måder. Det kaldes "historiebrug". Hvad er historiebrug? Når

Læs mere

INTEGRATIONSHANDLEPLAN

INTEGRATIONSHANDLEPLAN INTEGRATIONSHANDLEPLAN 2017-18 TEMADRØFTELSE DEN 7. NOVEMBER 2016 BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONSUDVALGET V. Direktør Michael Baunsgaard Schreiber INDHOLD 1. Rammen om forhandlingerne 2. Vi er på rette

Læs mere

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Konference, Nyborg Strand, 21. juni, 2010 Marginaliserede unge og voksne Leif Emil Hansen, RUC Hvad er marginalisering? marginalisering er begreb for en bevægelsesretning

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Kære Aisha. Et rollespilsdigt om håb og svar For en spiller og en spilleder

Kære Aisha. Et rollespilsdigt om håb og svar For en spiller og en spilleder Kære Aisha Et rollespilsdigt om håb og svar For en spiller og en spilleder Introduktion I den senere tid hører vi af og til I medierne om et ungt, kompetent og elskeligt menneske, som får afvist sin ansøgning

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Eleverne på produktionsskolerne skæres i ydelse - forstander frygter, at de svageste unge må betale prisen

Eleverne på produktionsskolerne skæres i ydelse - forstander frygter, at de svageste unge må betale prisen Eleverne på produktionsskolerne skæres i ydelse - forstander frygter, at de svageste unge må betale prisen På Elsesminde Produktions-Højskole i Odense frygter forstander Vibeke Nørby Mouridsen, at den

Læs mere

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 DRONNINGBORG BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 1940 FÆLLESKONTORET RANDERSEGNENS

Læs mere

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) Bruxelles, den 21. august 2013 ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014

Læs mere

Livet er for kort til at kede sig

Livet er for kort til at kede sig Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem

Læs mere

Stop nu dette vanvid. Denne verden vi lever i, kunne være så åben og fri Vi ku' leve sammen i fred, uden uenighed

Stop nu dette vanvid. Denne verden vi lever i, kunne være så åben og fri Vi ku' leve sammen i fred, uden uenighed Stop nu dette vanvid Denne verden vi lever i, kunne være så åben og fri Vi ku' leve sammen i fred, uden uenighed Livet i frihed skal bevares, ikke bukke under for tyranni der er kun os, der er kun os,

Læs mere

Datadrevet ledelse i udviklingen af udsatte boligområder. Kommunaldirektør Bo Rasmussen, Gladsaxe Kommune

Datadrevet ledelse i udviklingen af udsatte boligområder. Kommunaldirektør Bo Rasmussen, Gladsaxe Kommune Datadrevet ledelse i udviklingen af udsatte boligområder Kommunaldirektør Bo Rasmussen, Gladsaxe Kommune Udfordringen og visionen Udfordringen: Et boligområde i social ubalance En skæv beboersammensætning

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Undervisningsmateriale & film Drengene fra Tingbjerg

Undervisningsmateriale & film Drengene fra Tingbjerg Undervisningsmateriale & film Drengene fra Tingbjerg Kære lærer, Filmen og undervisningsmaterialet kan give dine elever en viden om livet som ung indvandrere. Elverne får inspiration og I kan bruge filmen,

Læs mere

Nr. 3 September 2013 25. årgang

Nr. 3 September 2013 25. årgang KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS Nr. 3 September 2013 25. årgang I dette nummer bl.a.: Portræt af en frivillig samtale med Sven Aage Knudsen Formidling af følelser uden ord Videnskabelig skabt legeplads til børn

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Øget økonomisk ghettoisering i Danmarks storbyer

Øget økonomisk ghettoisering i Danmarks storbyer Øget økonomisk ghettoisering i Danmarks storbyer Den stigende fattigdom i Danmark forekommer ikke kun i yderkantsområderne. Storbyerne København, Århus og Odense er alle relativt opdelte byer, hvor de

Læs mere

Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013

Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Undersøgelsen er gennemført af YouGov i perioden 26. marts 8. april 2013 blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen.

Læs mere

skab og måske endda vælger troen på Gud fra eller finder sig et andet fæl les skab med en anden teologisk profil.

skab og måske endda vælger troen på Gud fra eller finder sig et andet fæl les skab med en anden teologisk profil. Forord Mødet var netop slut. Et midaldrende ægtepar kom hen til mig. Hun havde tårer i øj ne ne. Det var ikke til at tage fejl af, at hun måtte sige noget til mig. I løbet af mødeaftenen var samtalen kommet

Læs mere

nydanske unge er hverken i uddannelse eller beskæftigelse

nydanske unge er hverken i uddannelse eller beskæftigelse 16.500 nydanske unge er hverken i uddannelse eller beskæftigelse En uddannelse forbedrer sandsynligheden for at komme i job. Men mere end hver femte ung nydansker er hverken i gang med en uddannelse eller

Læs mere

Den Internationale lærernes dag

Den Internationale lærernes dag Den Internationale lærernes dag I dag er det en særlig dag. For den 5. oktober har flere foreninger rundt om i verden valgt at markere som Den internationale lærernes dag. Man ønsker på denne måde at markere

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) EUROPÆERNE ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den Parlameter del SOCIODEMOGRAFISK BILAG

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) EUROPÆERNE ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den Parlameter del SOCIODEMOGRAFISK BILAG Generaldirektoratet for Kommunikation ENHEDEN FOR ANALYSE AF DEN OFFENTLIGE OPINION Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) Bruxelles, December 2013 EUROPÆERNE ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET

Læs mere

Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen

Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen Tonen overfor muslimer er hård især i medierne. Men tonen er ikke på nær et par markante undtagelser - blevet hårdere i de sidste ti år. Det viser en systematisk

Læs mere

Studie. De tusind år & syndens endeligt

Studie. De tusind år & syndens endeligt Studie 15 De tusind år & syndens endeligt 83 Åbningshistorie Der, hvor jeg boede som barn, blev det en overgang populært at løbe om kap i kvarteret. Vi have en rute på omkring en kilometer i en stor cirkel

Læs mere

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4 Indlæg d. 28.1.09 Tænketankens rapporter og forslag. Erik Bonnerup Rapporterne 1-4 Udlændinges integration i det danske samfund (august 2001) Den mulige befolkningsudvikling i perioden 2001-2021 (januar

Læs mere

Log skema for Stalkingbegivenheder. Dansk Stalking Center 1

Log skema for Stalkingbegivenheder. Dansk Stalking Center 1 Log skema for Stalkingbegivenheder Dato Klokkeslæt Beskrivelse af begivenhed Sted for begivenhed Vidner - Navn adresse og telefon Dokumentation / Beviser Politikontakt Navn på betjent / aftaler Oktober

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 338 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 338 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 338 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 12. januar 2015 Kontor: Sikkerhed og Forebyggelseskontoret

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Børneliv i ghettoer Konteksten for indsatsen. Seniorforsker Knud Erik Hansen SBi 27.11.2012

Børneliv i ghettoer Konteksten for indsatsen. Seniorforsker Knud Erik Hansen SBi 27.11.2012 Børneliv i ghettoer Konteksten for indsatsen Seniorforsker Knud Erik Hansen SBi 27.11.2012 Børneliv i ghettoer Der er to dimensioner Børneliv Ghettoer kontekst for børnelivet Mit indlæg Hvilke betydning

Læs mere

86 procent af medlemmerne oplever social og økonomisk ulighed blandt de børn, de arbejder med.

86 procent af medlemmerne oplever social og økonomisk ulighed blandt de børn, de arbejder med. 26. februar 2015 Ulighed blandt børn 86 procent af FOAs medlemmer, som arbejder med børn under 6 år, oplever social og økonomisk ulighed blandt de børn, de arbejder med. Det viser en undersøgelse, som

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Indledning. Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation.

Indledning. Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation. Indledning Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation. John Stott Det var en dejlig søndag morgen lige efter gudstjenesten.

Læs mere

Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.

Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Programmet 17.00-17.40 Oplæg ved Charlie Lywood. 17.40 18.25 Gruppearbejde klassevis. 18.25 19.00 Opsamling i plenum. SSP Furesø

Læs mere

Bilag B Redegørelse for vores performance

Bilag B Redegørelse for vores performance Bilag B Redegørelse for vores performance Vores performance finder sted i en S-togskupé, hvor vi vil ændre på indretningen af rummet, så det inviterer passagererne til at indlede samtaler med hinanden.

Læs mere

Tingbjerg Sogn ligger i Bispebjerg-Brønshøj Provsti, Københavns. Stift. Ifølge Danmarks Statistik boede der pr. 1.

Tingbjerg Sogn ligger i Bispebjerg-Brønshøj Provsti, Københavns. Stift. Ifølge Danmarks Statistik boede der pr. 1. Kirkeudvalget 2009-10 KIU alm. del Svar på Spørgsmål 7 Offentligt Dato: 16. november 2009 Kontor: Integrationskontoret J.nr.: 09/09368 Sagsbeh.: ETA Talepapir til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål

Læs mere

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 18. marts 2015 Dok.nr.: 2014/0026876-47 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Integrationspolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Forord 2

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere