ASE Rapport Marts 2012
|
|
- Frans Frederiksen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 - ASEs analyser viser, at befolkningen meget skeptisk overfor den måde, beskæftigelsessystemet fungerer på i dag. Direkte adspurgt mener næsten 60 procent af danskerne, at vores beskæftigelsessystem fungerer dårligt, mens kun 25 procent mener, at det fungerer godt. Spørger man de danskere, der i dag er i job, hvor de foretrækker at få hjælp i tilfælde af ledighed er svaret endnu mere klart: 5 procent foretrækker at få hjælp fra kommunen. 60 procent foretrækker at få hjælp af a-kassen. Også blandt de, der står uden for a-kasse, angiver flere, at de hellere vil have hjælp af en a-kasse end af kommunen i tilfælde af ledighed. Omtrent 15 procent angiver, at de foretrækker den model, der er i dag, hvor de får hjælp begge steder. Spørger man de, som har været gennem et ledighedsforløb og i dag er tilbage i ordinær beskæftigelse, er svaret det samme: A-kassen foretrækkes som dialogpartner af langt flere end kommunen i forbindelse med ledighed. Vi kan altså med relativt stor sikkerhed slå fast, at mens det offentlige system er upopulært i befolkningen, er de private foreninger, a-kasserne, særdeles populære. Af metodemæssige hensyn har vi ikke bedt folk tage stilling til mulige nye scenarier, f.eks. en statslig model. Ser man på den kommunale indsats, er det svært at lave én samlet evaluering. Der er 98 kommuner, som til trods for ensartede retningslinjer har forvaltet indsatsen forskelligt. F.eks. er det meget forskelligt, hvor mange hver kommune vælger at sende i uddannelsesforløb frem for aktivering. Det er dog svært at komme uden om en række problemer, som synes at være generelle for den model, vi har i dag. Herunder særligt de talrige problemer, der har været med dårligt fungerende refusionsmodeller, vanskeligheder med overholdelse af rettidighed og suboptimering af kommunal økonomi. Meget taler således for at anlægge et nyt syn på beskæftigelsesindsatsen. I nærværende beskrives en model til ledighedsbekæmpelse, vi har valgt at kalde ASE-modellen. Grundlæggende er der tale om at anskue ledighed som et forhold, man forsikrer sig imod hos den aktør, man vurderer, er bedst egnet til at varetage ens interesser på arbejdsmarkedet. Modellen udviser en høj grad af tillid til det enkelte menneske, ligesom den udviser tillid til, at markedskræfter og fri konkurrence også inden for ledighedsbekæmpelse kan være med til at skabe nye, innovative løsninger med stor folkelig opbakning. Samtidig er der store offentlige besparelser, formentlig i milliardklassen, at hente i modellen. Dels i kraft af administrative besparelser og dels i kraft af, at en nærmere bestemt procentdel af dagpengeudbetalingerne indgår som en integreret del af a-kassernes økonomi. Dermed bær a- kasserne selv en del af den økonomiske byrde for udbetaling af dagpenge til ledige.
2 1. Kort om situationen i dag Beskæftigelsesindsatsen er i dag enstrenget. Det betyder, at alle ledige behandles i samme system: De kommunale jobcentre. De forsikrede ledige har desuden pligt til forskellige former for kontakt med deres a-kasse. Systemet er fokuseret på proceskrav. Det vil sige, at aktørerne i indsatsen (kommuner og a-kasser) fra statens side hovedsageligt evalueres på og belønnes ud fra, om de formår at overholde en stribe proceskrav, som bl.a. går ud på sørge for, at de ledige møder op til bestemte møder, deltager i aktivering mv. Dette indebærer en række udfordringer, herunder: 1. Det manglende fokus på effekter af indsatsen gør, at aktørerne bliver gode til at overholde kravene til aktiviteter for de ledige, men ikke til at få ledige i varig beskæftigelse. 2. Systemet er blevet resultatblindt, hvilket åbner for stort resursespild. Der postes således i dag et tocifret milliardbeløb i aktiviteter, der har ledighedsbekæmpelse som officielt formål, men der mangler et overblik over, hvilken gavn pengene reelt gør. 3. Fordi systemet er politisk topstyret og økonomisk og procesmæssigt er indrettet på at skulle kunne styres ovenfra og altså være uafhængigt af f.eks. markedskræfter behandles alle ledige stort set ens og stilles over for samme krav. Det giver ikke den rigtige løsning, at de tvungne aktiviteter for en ledig fisker fra Thyborøn er de samme som for en nyuddannet økonom fra København. 4. Reglerne er lavet med udgangspunkt i, at ledige ønsker at være ledige og på dagpenge og dermed ikke selvstændigt vil tage initiativ til at forlade dagpengesystemet. Dette betyder, at der bruges mange resurser på kontrol, som ellers kunne være brugt på beskæftigelsesfremme. 5. Et eksempel på formkravenes tagen overhånd er, at ledige skal til samtale i både a-kasse og kommune, men at samtalerne er stort set identiske. Dermed er der mange kommunale resurser spildt på et arbejde, som a-kassen ligeså vel kunne klare alene (at dette reelt er tilfældes viser sig ved, at flere kommuner er begyndt at indgå samarbejder med a-kasser om netop samtalerne).
3 2. Nyt forslag: ASE-modellen Den model, ASE foreslår, gør op med en lang række dogmer på arbejdsmarkedsområdet. Herunder følgende: 1. Opgør med den geografiske forankring. Ingen tvungen kontakt med ens hjemkommune i ledighedsperioden. 2. Opgør med brug af offentlig administration i ledighedsbekæmpelsen. Al rådgivning og dialog i forbindelse med ledighed foregår med a-kassen, som for egen regning kan inddrage andre aktører i arbejdet. 3. Statsstyret rådighedsvurdering fjernes. Der er ingen statsligt fastlagte rammer for krav til rådigheden af ledige. 4. A-kasserne finansierer selv en del af dagpengeudbetalingen, formentlig et sted mellem 5 og 10 procent, og gøres dermed økonomisk ansvarlige for at skaffe deres medlemmer i beskæftigelse. 5. Dagpengebeløbet laves degressivt, så dagpengene udbetales efter en faldende kurve. Samtidig hæves dagpengemaks. Dermed gøres det attraktivt for flere at forsikre sig og dermed bidrage til den solidariske forsikringsmodel samtidig med, at motivationen for at søge job øges jo længere ledighedsperioden bliver. 6. Fleksibel dagpenge- og optjeningsperiode tilpasses løbende via politiske forhandlinger. A. Placering af indsatsen Beskæftigelsesindsatsen deles op i to, således at forsikrede ledige og ikke-forsikrede ledige behandles adskilt. Ikke-forsikrede ledige på ydelse behandles alene hos kommunen. Ofte har denne gruppe behov for kontakt med forskellige former for offentlige myndigheder, og ofte er problemerne med at finde fodfæste på arbejdsmarkedet relateret til en række andre problemer, hvilket nødvendiggør andet end arbejdsmarkedsrelateret hjælp. Forsikrede ledige tilknyttes en a-kasse, som står for hele beskæftigelsesindsatsen for gruppen. Der er ikke offentlige myndigheder indblandet i processen. Dermed fjernes den del af indsatsen over for forsikrede ledige, som i dag ligger i kommunen. Hermed aflives også hele det refusionssystem, som løbende har vist, at det skaber kassetænkning og suboptimering. Begrundelsen for opdelingen er, at der sker en segmentering i samme øjeblik, man har optjent dagpengeret. Dette kræver, at man har vist sig i stand til at opretholde en fast tilknytning til arbejdsmarkedet gennem en længere periode. Borgere, som har arbejdsløshedsforsikret sig i en a-kasse, har ved ledighed alene pligt til at have dialog med deres a-kasse. A-kassen varetager følgende:
4 1. Udbetaling af dagpenge 2. Indsatser med henblik på at få ledige i job B. Aktørernes / a-kassernes rammebetingelser Beskæftigelsesindsatsen placeres i private foreninger, a-kasser, som fungerer på markedsvilkår. Det skattefradrag, der i dag ligger på a-kassernes administrationsbidrag, fjernes. 1. Det skal være muligt for alle at oprette en ny a-kasse på almindelige foreningsvilkår under skyldig hensyntagen til områdets særlige karakteristika. Herunder vil det være nødvendigt at stille bestemte kapitalkrav mv. Den frie tilgang af nye aktører på markedet er med til at sikre en lige og fair konkurrence, og branchen har ikke mulighed for at holde nye organisationer ude af markedet. Forsikringsselskaber vil være oplagte mulige aktører. 2. Der stilles ingen myndighedskrav til a-kassernes rådighedskontrol og øvrige aktiviteter. Det er alene op til a-kassen at stille krav til ledige medlemmer. I praksis vil det betyde et individuelt rådighedsprincip, som tager udgangspunkt i situation og muligheder for hver enkelt ledig. Givet a-kassernes økonomiske interesse i at få ledige i job overflødiggøres myndighedskravet. 3. A-kassen kan fratage ledige dagpenge, som ikke lever op til forsikringsbetingelserne. Disse defineres frit af a-kasserne, men givet den økonomiske byrde ved at have mange ledige medlemmer er det oplagt, at en stor del af betingelserne vil hidrøre a-kassens krav om at deltage i jobskabende aktiviteter. Forsikringsbetingelserne for hver enkelt a-kasse skal være grundigt beskrevet og offentligt tilgængelige på a-kassens hjemmeside. 4. A-kassemarkedet er åbent: Det er ikke muligt at afvise et medlems ansøgning om medlemskab. 5. For at opretholde et gennemsigtigt marked til fordel for borgerne stilles krav til a-kasserne om fuld åbenhed omkring deres aktiviteter, jf. pkt. 3 vedr. forsikringsbetingelser. 6. A-kasserne kan agere på frie erhvervsvilkår forudsat, at de statsligt administrerede udbetalinger ikke kompromitteres. 7. De overordnede principper for rådighedsvurdering for hver enkelt a-kasse skal være offentligt tilgængelige.
5 8. En af a-kasserne fællesfinansieret ankeinstans nedsættes til at afgøre medlemsklager over a-kassernes afgørelser. Klagestatistikker skal være offentligt tilgængelige. En eksisterende pendant findes i ankenævnet for forsikring. Eksempler på a-kassernes økonomiske motivationer: 1. En del af dagpengene, anslået ca procent udbetales direkte fra a-kassens egen kapitalbeholdning. Dermed vil der være stor motivation for at udvikle effektive værktøjer til ledighedsbekæmpelse. 2. Medlemmer, der ikke er i job inden udløbet af deres dagpengeperiode, vil typisk forlade a- kassen. Dermed udgør medlemmer, der ikke får fast beskæftigelse en økonomisk belastning for a-kassen. 3. Ledige medlemmer er, i kraft af de resurser, der anvendes til ledighedsbekæmpelse, dyrere end medlemmer i arbejde. Dermed motiveres a-kassen til at have så få ledige medlemmer som muligt. 4. Markedsmæssigt vil de aktører, der servicerer medlemmerne bedst, få flest kunder. Der er således en konkurrencemæssig fordel i at være god til ledighedsbekæmpelse. C. Økonomi / finansiering Der er grundlæggende tre elementer i beskæftigelsesindsatsens økonomi: 1. Administrationsbidrag. Indbetales til a-kasserne og udgør a-kassernes indtægtsgrundlag 2. Dagpengebidrag. Indbetales til a-kasserne og indgår delvist i statens økonomi og delvist i a- kassens økonomi. Dagpengebidraget anvendes til finansiering af dagpengeudbetalinger 3. Dagpengeudbetalinger. Udbetales af a-kasserne med en væsentlig grad af statslig subsidiering (90-95 procent). Ad. 1: Administrationsbidrag Administrationsbidraget fastsættes individuelt af de forskellige a-kasser og dækker alle udgifter til drift af a-kassen. Herunder administration og aktiviteter til ledighedsbekæmpelse, bl.a. kurser, uddannelse mv. Fastsættelsen af administrationsbidraget er dermed at sammenligne med prisfastsættelse på varer og tjenesteydelser på et frit marked, hvor effektivitet i produktionen giver mulighed for hhv. lave priser/investering i produktudvikling og gode ydelser giver flere kunder i butikken. Ad. 2: Dagpengebidrag Dagpengene finansieres som i dag delvist via a-kassemedlemmernes dagpengebidrag / delvist via skatten. En del af de penge, der udbetales til ledige a-kassemedlemmer er således opsparet af foreningens medlemmer selv.
6 En del af de dagpenge, der udbetales ved ledighed, går ud af a-kassernes egen økonomi. Dermed vil der være tale om en de facto økonomisk sanktion af a-kasser, som ikke lever op til den politiske intention om, at a-kasserne skal udvikle effektive metoder til ledighedsbekæmpelse. Ad. 3: Dagpengeudbetalinger Udbetalingen af dagpenge varetages, som i dag, af a-kasserne. D. Degressiv dagpengeudbetaling Dagpengesatsen gøres degressiv. Det vil sige, at den starter på et højt niveau i starten af ledighedsperioden, men trappes ned måned for måned, indtil perioden udløber. Beløbets aftrapning stopper, når det rammer kontanthjælpsloftet, hvorefter den ledige overgår til kontanthjælpens vilkår for indtægt og formue. Dette har flere fordele. Bl.a. kan fremhæves: 1. Med et højere startbeløb vil flere borgere (i alle lønklasser) vil finde det attraktivt at arbejdsløshedsforsikre sig og dermed bidrage til finansieringen af ledigheden 2. Det faldende rådighedsbeløb vil øge motivationen til at søge job, jo længere, man går ledig og have gavnlig effekt på langtidsledigheden 3. Et højere rådighedsbeløb i starten vil have en høj stabiliserende effekt på samfundsøkonomien, som ikke i samme grad vil blive ramt negativt af korte ledighedsperioder E. Dagpenge- og optjeningsperiode Optjeningsperioden og længden af dagpengeperioden er ikke en fast integreret del af modellen. Almindeligvis er det noget, som fastsættes gennem politiske forhandlinger.
7 Analytisk baggrund for ASE-modellen En væsentlig del af argumentationen for den foreslåede model er, at der er behov for en større folkelig forankring af beskæftigelsessystemet. Vi kan ikke være tjent med at have et beskæftigelsessystem, der i så høj grad, som tilfældet er, lider under ringe folkelig opbakning. For ASE er motivationen for modellen i høj grad, at vi mener, den vil styrke samfundsøkonomien og beskæftigelsen, men det spiller en endnu større rolle, at vi konsekvent vender alle vore aktiviteter ud mod medlemmet. De ting, a-kasserne foretager sig, bør være til gavn for medlemmerne. De følgende grafer er genereret på baggrund af resultater fra spørgeskemaundersøgelser foretaget blandt forskellige befolkningssegmenter. Analyse 1 Foretaget af Rambøll for ASE, februar respondenter Repræsentativ på køn, alder (18+) og geografi Alle er i ordinær beskæftigelse Figur 1 70,0% Hvis du en dag bliver ledig, hvem foretrækker du da at få hjælp til din jobsøgning af? 60,0% 50,0% 40,0% 30,0% 20,0% 10,0% 0,0% A-kassen Kommunen Begge Ved ikke
8 Figur 2 80,0% 70,0% 60,0% 50,0% 40,0% 30,0% 20,0% 10,0% 0,0% Hvis du en dag bliver ledig, hvem foretrækker du da at få hjælp til din jobsøgning af? A-kassen Kommunen Begge Ved ikke Medlem af a-kasse Ikke medlem af a-kasse Figur 3 60,0% Er det generelt din opfattelse, at beskæftigelsessystemet i Danmark fungerer godt? 50,0% 40,0% 30,0% 20,0% 10,0% 0,0% Ja Nej Ved ikke / ikke relevant
9 Analyse medlemmer af ASE har besvaret spørgeskemaet Efterfølgende er der stillet uddybende kvalitative spørgsmål til ca. 10 respondenter. Spørgeskemaet var udsendt til 2189 personer hvilket giver en svarprocent på 29,5 %. Respondenterne har alle været igennem et ledighedsforløb og er kommet tilbage i job. Svarene er afgivet i perioden Figur 5 Ville du foretrække, at man samlede samtalerne i forbindelse med ledighed hos én aktør - forstået således, at man som ledig ikke skulle til samtale hos både a-kassen og Jobcentret/Anden aktør? Ja Nej Ved ikke 8% 6% 86% Figur 6 Forestil dig, at man fremover ønsker at samle samtalerne med a-kassen og Jobcentret/Anden aktør ét sted. Hvem ville du så foretrække at komme til samtale hos? Kommunens jobcenter/anden aktør A-kassen Har ingen betydning Andet/Ved ikke 22% 6% 18% 54%
10 Analyse 3 Foretaget blandt medlemmer, som har deltaget i et nyt projekt i ASE-regi, hvor ledige får tilbudt ekstra aktiviteter ud over de obligatoriske. De adspurgte har alle været gennem ledighedsforløb og er kommet tilbage i varig beskæftigelse. Datamængden er begrænset (60 respondenter), hvilket betyder, at repræsentativitet mv. i undersøgelsen ikke er tilstrækkelig til at kunne generalisere. Tallene er medtaget, fordi de giver en indikation af, at a-kassens aktiviteter kan spille en afgørende forskel for lediges mulighed for at komme tilbage i job. Figur 7 I hvor høj grad har din kontakt med ASEs konsulenter hjulpet dig tilbage i job? 3; 6% 2; 4% 10; 19% 16; 30% 22; 41% I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke
Tidligere lediges evaluering af beskæftigelsessystemet Nuværende praksis og Koch-udvalgets ændringsforslag
Tidligere lediges evaluering af beskæftigelsessystemet Nuværende praksis og Koch-udvalgets ændringsforslag Beskæftigelsessystemet er genstand for debat, hvad enten der er lavkonjunktur og høj ledighed
Læs mereAnalyse af dagpengesystemet
Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger
Læs mereAC s forslag til Væk med bøvlet - Juni 2010
Udfordring: Brug andre aktører rigtigt Andre aktører skal bruges, der hvor de skaber en merværdi i forhold til jobcentrene. Det vil sige der hvor de har specialiseret viden om målgruppernes arbejdsmarked
Læs mereDagpengesystemet. Indhold. December 2014
December 2014 Dagpengesystemet I dette faktaark præsenteres resultaterne af en survey om dagpengesystemet gennemført af Epinion for DeFacto i september/oktober 2014. Der er 1.066, der har besvaret undersøgelsen.
Læs mereUDKAST 14/08-12. Forslag. til
UDKAST 14/08-12 Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om aktiv socialpolitik (Suspension af kommunernes 100 pct. finansiering af arbejdsløshedsdagpenge og manglende
Læs mereAftale om et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem
Aftale om et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem De nye jobcentre har leveret gode resultater. Det gælder både den kommunale og den statslige del af jobcentrene. Et større arbejdsudbud skal fremover
Læs mereDAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00
DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00 Del: Mens antallet af ledige falder, er antallet af private forsikringer
Læs mereNyt fokus i BESKÆFTIGELSES- INDSATSEN. Hurtig Hyppig Personlig
Nyt fokus i BESKÆFTIGELSES- INDSATSEN Hurtig Hyppig Personlig Nyt fokus i beskæftigelsesindsatsen Formål Formålet med et nyt fokus i beskæftigelsesindsatsen og behovet for et nyt dagpengesystem handler
Læs mereOm at være arbejdsløshedsforsikret i Danmark
Arbejdsdirektoratet November 2008 Om at være arbejdsløshedsforsikret i Danmark INDHOLD 1. INDLEDNING...3 2. DEN DANSKE ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING...3 3. A-KASSERNE...4 4. HVORDAN BLIVER JEG MEDLEM AF EN
Læs mereForslag om udvidet ungeindsats
Sagsnr. 61.01-06-1 Ref. CSØ/kfr Den 7. april 006 Forslag om udvidet ungeindsats Regeringen vil nedsætte ydelserne for de 5-9-årige dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere. For kontanthjælpsmodtagerne gælder
Læs mereFORSIKREDE LEDIGE AKTIVERES IKKE TIL TIDEN
15. august 2008 af Jes Vilhelmsen direkte tlf. 33557721 Resumé: FORSIKREDE LEDIGE AKTIVERES IKKE TIL TIDEN AE s beregninger viser, at hver tredje forsikrede ledig ikke påbegyndte deres første aktiveringsforløb
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Udvalget for Arbejdsmarked og Erhverv og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Udvalget for Arbejdsmarked og Erhverv og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning september 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen
Læs mereFremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem
Fremtidens velfærd Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Udgave: 10. juni 2014 1 Ansvaret tilbage til danskerne Mere end 800.000 personer i den arbejdsdygtige alder lever i dag af offentlige
Læs mereBESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014
BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om aktiv socialpolitik. Lovforslag nr. L 44 Folketinget
Lovforslag nr. L 44 Folketinget 2012-13 Fremsat den 26. oktober af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen) Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om aktiv socialpolitik
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. kvartal 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert kvartal
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om aktiv socialpolitik
2012/1 LSF 44 (Gældende) Udskriftsdato: 18. januar 2017 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Arbejdsmarkedsstyrelsen, j.nr. 2012-0007801 Fremsat den 26. oktober af
Læs mereKendskab til sociale ydelser
Kendskab til sociale ydelser Danskere er uvidende om socialt sikkerhedsnet ASE har spurgt et repræsentativt udsnit af danskere om deres kendskab til dagpenge og kontanthjælp. Omkring hver tredje er enten
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG/FANØ KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG/FANØ KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning September 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune 1 Denne
Læs mere10 forslag til at forbedre dagpengesystemet
10 forslag til at forbedre dagpengesystemet 1 I foråret 2010 gennemførte HK en undersøgelse blandt 5000 ledige medlemmer. Formålet var at tage temperaturen på, om dagpengesystemet fungerer, som det skal
Læs mereARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING MED ØKONOMISK TRYGHED - ASES FORSLAG TIL NY DAGPENGEMODEL
En ny model for arbejdsløshedsforsikring foreslået af Ase vil styrke hovedformålet med dagpengesystemet nemlig forsikringen mod indtægtstab ved ledighed. Modellen hæver dagpengeloftet til 26.000 kroner
Læs mereIndledning Samrådet i dag handler om administrationen og implementeringen af det foreslåede opholdskrav for ret til dagpenge.
Beskæftigelsesudvalget 2018-19 L 13 Bilag 12 Offentligt TALE Samrådstale om opholdskrav for ret til dagpenge - samrådsspørgsmål A-F Indledning Samrådet i dag handler om administrationen og implementeringen
Læs mereSølje A: Ny individuel og jobrettet indsats for den enkelte
Sølje A: Ny individuel og jobrettet indsats for den enkelte Større valgfrihed og større ansvar for at demonstrere at man står til rådighed Tidlig og intensiv indsats målrettet jobsøgningsstøtte fra dag
Læs mereBusinesscase - Kontanthjælpsmodtagere skal hjælpes i gang via småjobs
Bilag 3 Fra Dato Klik her for at angive tekst. Klik her for at angive en dato. Bilag til byrådsindstillingen Flere Aarhusianere skal i job eller uddannelse. Businesscase - Kontanthjælpsmodtagere skal hjælpes
Læs mereEfteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild
Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...
Læs mereDen samlede udvikling dækker dog over store forskydninger mellem de forskellige målgrupper.
Vordingborg Vordingborg 30. april 2014 Resultatrevision 2013 for Jobcenter Vordingborg 1. Generelle betragtninger Jobcenter Vordingborg har i 2013 haft fokus på at stabilere indsatsen og fastholde resultaterne
Læs mereMotivation for selvstændighed
Motivation for selvstændighed Selvstændige motiveres af frihed, men hæmmes af offentligt bureaukrati Den største motivation for at stifte sin egen virksomhed er, at man selv vil træffe beslutningerne.
Læs mereKonkrete forslag til at styrke dagpengeforsikringen
Oktober 2018 Konkrete forslag til at styrke dagpengeforsikringen LO har i den tekniske baggrundsrapport om dagpengesystemet dokumenteret, at dagpengenes kompensationsgrad er faldet markant i en periode,
Læs mereI 2010 udgjorde refusionen hhv. 75 % eller 65 % i aktive perioder og 50 % eller 35 % i passive periode.
Økonomi- og lønafdelingen Notat af 3. august 2011 Refusionsomlægning på beskæftigelsesområdet i 2011 I forbindelse med den samlede aftale om finansloven 2011 blev der i november 2010 indgået en række aftaler
Læs mereBeskæftigelsesudvalget
Beskæftigelsesudvalget Den samlede budgetramme 2013 for Beskæftigelsesindsatsen opgøres som følger: Hovedområde (1.000 kr.) Udgifter Indtægter Netto udgifter Beskæftigelsesindsats 496.191-172.911 323.280
Læs mereAnalyse af konsekvenserne af at være faldet ud af arbejdsmarkedet
Analyse af konsekvenserne af at være faldet ud af arbejdsmarkedet Sommer 2014 Udarbejdet af: Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Tlf: 70 237 238 Partner Allan Falch www.tele-mark.dk info@tele-mark.dk
Læs mereIngeniørforeningens forslag til arbejdsmarkedsreform
marts 2012 Ingeniørforeningens forslag til arbejdsmarkedsreform Indledning. Sammen med den tidligere borgerlige regering fik Danmark en beskæftigelsespolitik i stedet for den hidtil førte aktive arbejdsmarkedspolitik.
Læs mereog 225-timersreglen er tvunget til at flytte bolig, generelt flytter de samme steder hen i Danmark?
Beskæftigelsesudvalget 2016-17 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 121 Offentligt T A L E 9. november 2016 Samrådstale vedr. spørgsmål T-V J.nr. 2016-7561 SYD/CAP MTA/MMA Samrådsspørgsmål T Ministeren
Læs mereVI ARBEJDER FOR DEM DER ÅBNER VERDEN
VI ARBEJDER FOR DEM DER ÅBNER VERDEN LÆRERNES A-KASSE ER FOR ALLE UNDERVISERE. Lærernes a-kasse arbejder for dem, der åbner verden. De studerende, de nyuddannede, folkeskolelærerne, voksen- og ungdomsunderviserne,
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Lovforslag nr. L 222 Folketinget 2009-10 Fremsat den 27. maj 2010 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Nedsættelse af dagpengeperioden)
Læs mereBarselsfond for selvstændige Barrierer og muligheder
Barselsfond for selvstændige Barrierer og muligheder Indledning ASE har spurgt 925 selvstændigt erhvervsdrivende om deres holdning til en barselsfond for selvstændige. Undersøgelsen blevet lavet i forlængelse
Læs mereØget monitorering og skærpet opfølgning på kommunernes indsats August 2018
Initiativbeskrivelse Øget monitorering og skærpet opfølgning på kommunernes indsats August 2018 Baggrund Med aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats får kommunerne større mulighed for fleksibelt
Læs mereALLE KAN BIDRAGE EFFEKTER AF AKTIVE TILBUD I HOLBÆK SEPTEMBER 2018
For at kunne bruge denne forside, skal du åbne masteren og ændre billedet der: Gå ind i fanen Vis og klik Diasmaster. Her kan du skifte billedet og fjerne denne tekst. - Højreklik billedet og anvend Skift
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 2013 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert
Læs mereJobcentrene: Tiltag på integrationsområdet virker
19. juli 217 ARTIKEL Af Mikkel Ballegaard Pedersen & Rasmus Brygger Jobcentrene: Tiltag på integrationsområdet virker Jobcentercheferne giver integrationstiltag medvind i en ny rundspørge. Forsker siger,
Læs mereFOR DIG SOM MEDLEM AF FØDEVAREFORBUNDET NNF: Behold det meste af din løn med en lønforsikring, selvom du mister dit job
FOR DIG SOM MEDLEM AF FØDEVAREFORBUNDET NNF: Behold det meste af din løn med en lønforsikring, selvom du mister dit job 2015 2 Hvad er en lønforsikring? En Lønforsikring er for dig, der gerne vil have
Læs merevedrørende Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Udvidet adgang til overflytning, supplerende dagpenge, forenkling mv.
Arbejdsmarkedsudvalget L 15 - Bilag 1 Offentligt Notat Opsummering af høringssvar fra Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, Kristelig Fagbevægelse, Kristelig Arbejdsgiverforening og Arbejdsløshedskassen
Læs mereNøgletal for reform af førtidspension og fleksjob
Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob Reformen af førtidspension og fleksjob trådte i kraft fra den 1. januar 2013. Reformen har som overordnet mål, at flest muligt skal i arbejde og forsørge
Læs mereFOR DIG SOM MEDLEM AF 3F: Behold det meste af din løn med en lønforsikring, selvom du mister dit job
FOR DIG SOM MEDLEM AF 3F: Behold det meste af din løn med en lønforsikring, selvom du mister dit job 2014 2 Hvad er en lønforsikring? En Lønforsikring er for dig, der gerne vil have tryghed i hverdagen
Læs mereFOR DIG SOM MEDLEM AF TEKNISK LANDSFORBUND: Behold det meste af din løn med en lønforsikring, selvom du mister dit job
FOR DIG SOM MEDLEM AF TEKNISK LANDSFORBUND: Behold det meste af din løn med en lønforsikring, selvom du mister dit job 2015 1 Hvad er en lønforsikring? En Lønforsikring er for dig, der gerne vil have tryghed
Læs mereBeretning til Statsrevisorerne om effekten og kvaliteten af andre aktørers beskæftigelsesindsats. August 2013
Beretning til Statsrevisorerne om effekten og kvaliteten af andre aktørers beskæftigelsesindsats August 2013 BERETNING OM EFFEKTEN OG KVALITETEN AF ANDRE AKTØRERS BESKÆFTIGELSESINDSATS Indholdsfortegnelse
Læs mereSkema til brug ved ansøgning om projektdeltagelse
Skema til brug ved ansøgning om projektdeltagelse Kommune (adresse, e-mail, tlf.) Formål med projektet Iflg. regionens retningslinjer er det overordnede formål med projektet at få i arbejde eller ordinær
Læs mereFORSIKREDE LEDIGE 2015
FORSIKREDE LEDIGE 2015 OVERORDNET STRATEGISK FOKUS 3-5 ÅR Faaborg-Midtfyn Kommune har i udviklingsstrategien fokus på at skabe flere jobs, øge bosætningen over de kommende år og styrke kommunens brand
Læs mereSeniorjob - orientering
1 Nr. : Seniorjob - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 11/13708 Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget Indledning/Baggrund Lov om seniorjob har været gældende siden 1. januar 2008. Formålet
Læs mereAftale om en forenklet beskæftigelsesindsats.
Aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats. Skærpet opfølgning på kommunernes indsats. Initiativet består af to dele: 1. Overordnet monitorering af kommunernes resultater og indsatser Benchmark-rapporterne
Læs mereDe officielle ministermål for 2015 er endnu ikke kendt. Men det forventes, at der udmeldes 4 ministermål omhandlende følgende temaer:
Oplæg til indledende drøftelse om Beskæftigelsesplan 2015 Kommunen skal årligt udarbejde en beskæftigelsesplan, der skal danne rammerne for det følgende års beskæftigelsesindsats. Planen skal bl.a. indeholde
Læs mereAfbureaukratisering af ungereglerne på beskæftigelsesområdet
NOTAT 13. juni 2008 Afbureaukratisering af ungereglerne på beskæftigelsesområdet Baggrund for afbureaukratiseringen Reglerne på beskæftigelsesområdet er over mange år blevet ændret og justeret gennem politiske
Læs mereNotat. Økonomi Jobcentersekretariat Ramsherred 12 5700 Svendborg. Tlf. 62 23 39 17. jacob.bojesen.larsen@svendborg.dk www.svendborg.
Notat Seniorjob Seniorjob-ordningen blev indført i forbindelse med, at de tidligere gældende regler om forlænget dagpengeret for 55-59-årige blev ophævet. Efter de tidligere regler om forlænget dagpengeret
Læs mereMØDET MED DAGPENGESYSTEMET. En undersøgelse blandt medlemmer af Dansk Skuespillerforbund
MØDET MED DAGPENGESYSTEMET En undersøgelse blandt medlemmer af Dansk Skuespillerforbund Marts 2012 Indhold Om undersøgelsen...3 Hovedkonklusioner..4 Baggrundsoplysninger 6 Ledighed og dagpengeperioder.7
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til EBU og LBR OPFØLGNING 4. kvartal 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert kvartal fokus på to væsentlige
Læs mereAftale mellem regeringen og Enhedslisten om: Bedre vilkår for ledige (19. november 2011)
Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om: Bedre vilkår for ledige (19. november 2011) 1 Rammerne for dagpenge og kontanthjælp skal være mere retfærdige. Det skal sikres, at færre falder ud af dagpengesystemet,
Læs mereBehold det meste af din løn med en lønforsikring, selvom du mister dit job
FOR DIG SOM MEDLEM AF MIN A-KASSE: Behold det meste af din løn med en lønforsikring, selvom du mister dit job 2015/2016 1 Hvad er en lønforsikring? En lønforsikring er for dig, der gerne vil have tryghed
Læs mereAktiveringsstrategi for job- og uddannelsesparate ledige i Rudersdal Kommune
Aktiveringsstrategi for job- og uddannelsesparate ledige i Rudersdal Kommune April 2016 Indhold Indledning... 3 Målgrupper... 3 Principper... 4 Fokus på den individuelle indsats... 4 Hurtig indsats og
Læs mereRegeringens model for finansieringsomlægning af udgifterne til den enstrengede beskæftigelsesindsats
08-1621 - JEFR - 03.03.2009 Kontakt: Jens Frank - jefr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Regeringens model for finansieringsomlægning af udgifterne til den enstrengede beskæftigelsesindsats Finansieringsomlægningen
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning September 011 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne
Læs mereDriftsstrategi for de forsikrede ledige 2015
Driftsstrategi for de forsikrede ledige 2015 1. Overordnet strategisk fokus 3-5 år Faaborg-Midtfyn Kommune har i udviklingsstrategien fokus på at skabe flere jobs, øge bosætningen over de kommende år og
Læs mereHøring over lovforslag om etablering af et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem mv.
Arbejdsmarkedsstyrelsen Beskæftigelsesrådets sekretariat Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K Høring over lovforslag om etablering af et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem mv. Beskæftigelsesrådet
Læs mereNOTAT. Orientering om ledigheden (pr. december 2014)
NOTAT Orientering om ledigheden (pr. december 2014) Indledning Ledigheden opgøres af Danmarks Statistik og bearbejdes af Beskæftigelsesregionen og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Disse tal
Læs mereHvad er der sket med dem, som røg ud? Undersøgelse blandt medlemmer, der har mistet dagpengeretten fra januar 2013 til september 2014
Hvad er der sket med dem, som røg ud? Undersøgelse blandt medlemmer, der har mistet dagpengeretten fra januar 2013 til september 2014 2 Forord Hvordan er jeg stillet, når dagpengeforsikringen ryger? Det
Læs mereDet primære mål med den aktive indsats er at få de ledige i job! Rettidighed er proceskrav, og må aldrig blive et mål i sig selv.
N O TAT Hvorfor jobcentre ikke kan/skal nå en rettighed på 100 %! Det primære mål med den aktive indsats er at få de ledige i job! Rettidighed er proceskrav, og må aldrig blive et mål i sig selv. Dette
Læs mereCenter for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA) Aalborg Universitet
Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA) Aalborg Universitet Per Kongshøj Madsen Beskæftigelsespolitik set i et uddannelsesperspektiv VUC Årsmøde 2014 3. april 2014 på Nyborg Strand Per Kongshøj Madsen
Læs mereOverførsl. er(eo) Overførsl. er (EI) Samlet varig ændring
BUSINESS CASE Smarte investeringer i kernevelfærden Forslagets titel: Kort resumé: Fremstillende forvaltning: Berørte forvaltninger: Intensiv jobhjælp til akademikere Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen
Læs mereFlere end hver femte ledige indvandrer står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet
4. juli 2014 ARTIKEL Af David Elmer & Louise Jaaks Sletting Flere end hver femte ledige indvandrer står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet Hver femte mandlig og hver fjerde kvindelig indvandrer,
Læs mereForsikring mod ledighed
Forsikring mod ledighed Et fleksibelt arbejdsmarked hviler blandt andet på, at der er økonomisk tryghed i tilfælde af ledighed. Dagpengesystemet er derfor et væsentligt element i den danske model, som
Læs mereNedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale afklarings- og aktiveringstilbud
Hedensted Notatark Sagsnr. 15.00.00-P20-3-12 Sagsbehandler Kirsten Pedersen 24.2.2014 Effekter af kommunalt iværksatte aktive tilbud 2013 Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale
Læs merePrognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge
23. juni 2012 Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge Analyseoverblik Regeringen har indgået en aftale med Enhedslisten om at forlænge dagpengeretten med op til et halvt år
Læs mereFaktaboks. Stikprøve: Udtrukket blandt 18-65 årige. Antal respondenter: 676. Dataindsamlingsperiode: 14.09.2010 til 20.19.2010
Faktaboks Stikprøve: Udtrukket blandt 18-65 årige respondenter: 676 Dataindsamlingsperiode: 14.09.2010 til 20.19.2010 Vægtning: Data er ikke vægtet Om læsning af tabellerne: Kolonnen " " angiver fordelingen
Læs mereDjøfernes holdninger til barselsorlov og afskedigelsesvilka r
Djøfernes holdninger til barselsorlov og afskedigelsesvilka r Oktober 2011 1 Indhold Løn til fædre under orlov... 3 Øremærkning af barsel til fædre... 3 Mænd vil gerne holde længere orlov... 4 Mænd og
Læs mereBESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE SAGSBEHANDLERNE
Beskæftigelsesudvalget 2012-13 BEU Alm.del Bilag 75 Offentligt BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE SAGSBEHANDLERNE UDARBEJDET FOR ARBEJDSMARKEDSSTYRELSEN OKTOBER 2011 Indhold 1. Indledning og sammenfatning...
Læs mereAkutpakkeindsatsen. Oktober Socialpædagogernes Landsforbund
Akutpakkeindsatsen Oktober 2013 Socialpædagogernes Landsforbund 2 Indledning... 3 Undersøgelsens hovedresultater... 3 Kommentarer... 4 Jobmæssig situation... 5 Akutjob... 9 A-kassen og jobcenterets indsats...
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert kvartal
Læs mere10 Beskæftigelsesindsats/Overførselsudgifter 4.177 Egentlige tillægsbevillinger 4.202 10.01 Berigtigelser af refusionsopgørelse for 2012-25
Budgetopfølgning pr. 30. juni 2013 Udvalg: Beskæftigelsesudvalget Generelt: Forbrugsprocenten er på 44,53 %, lidt mindre end forventet på 50 % pr. 30.06.13. Note Område Beløb i 1.000 kr. Beskæftigelsesudvalget
Læs mereDimittendundersøgelse for UCN s Fysioterapeutuddannelse 2015
Dimittendundersøgelse for UCN s Fysioterapeutuddannelse 2015 Indhold Indledning... 2 Lidt om dimittenderne... 2 Beskæftigelsessituation... 3 Dimittender i ansættelsesforhold... 3 Selvstændige/iværksætter...
Læs mereNøgletal for beskæftigelsesindsatsen i Herning
Nøgletal for beskæftigelsesindsatsen i Herning Januar 2016 1 Indhold Denne rapport er udarbejdet af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) og indeholder en status på de beskæftigelsespolitiske
Læs mereLejre kommunes aktiverings- og revalideringsstrategi 2014-15
Lejre kommunes aktiverings- og revalideringsstrategi 2014-15 1)Lejre kommunes aktiveringsstrategi for 2014-15 Borgere på overførselsindkomst har ret til og er forpligtet til at modtage beskæftigelsesfremmende
Læs mereStatus på ledighedslængde personer med risiko for at miste dagpengeretten
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 11. november 2011 J.nr. : Status på ledighedslængde personer med risiko for at miste dagpengeretten Beskæftigelsesregionen følger i øjeblikket omfanget af
Læs mereFra Koch til Christiansborg
Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA) Aalborg Universitet Per Kongshøj Madsen Fra Koch til Christiansborg Fremtidens beskæftigelsesindsats set i lyset af projekt Nye Veje - Nye Job Roskilde Kongres
Læs mereFri og uafhængig Selvstændiges motivation
Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For
Læs mere07/08/15. Konsekvensberegninger af forslag til ny dagpengemodel. Foretaget for a-kassen Ase
07/08/15 Konsekvensberegninger af forslag til ny dagpengemodel Foretaget for a-kassen Ase 2 KONSEKVENSBEREGNINGER AF FORSLAG TIL NY DAGPENGEMODEL DAMVAD.COM For information on obtaining additional copies,
Læs mereTsunamivarsel i de kommunale jobcentre
Tsunamivarsel i de kommunale jobcentre Antallet af forsikrede ledige med under ét års varighed er fordoblet siden sidste år, og antallet af forsikrede ledige med under 13 ugers ledighed er steget med ikke
Læs mereHG - DETAIL VIRKSOMHEDENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN:
2014 HG - DETAIL VIRKSOMHEDENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN: Indholdsfortegnelse Jobansøgning... 2 Evaluering - Jobsøgning... 3 Virksomheden...
Læs mereFase to af Borgerstilfredshedsundersøgelsen på Jobcenter Rebild
Fase to af Borgerstilfredshedsundersøgelsen på Jobcenter Rebild 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Undersøgelsens resultater. 4 3. Vurdering af den telefoniske kommunikation..5 4. Vurdering
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FANØ KOMMUNE. OPFØLGNING 2. kvartal 2013
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FANØ KOMMUNE OPFØLGNING 2. kvartal 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fanø Kommune I denne rapport sættes der fokus på to væsentlige udfordringer for beskæftigelsesindsatsen
Læs mereNotat. Udvikling i jobcentrets målgrupper 3. kvartal Sygedagpenge og jobafklaringsforløb. Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget.
Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget. Vedrørende: Udviklingen i Jobcentrets målgrupper i 3. Kvartal 215 Udvikling i jobcentrets målgrupper 3. kvartal 215. et viser udviklingen i Jobcentrets målgrupper
Læs mereJobcenter Brønderslevs forsøg med et fleksibelt kontaktforløb (Frikommuneforsøg).
Jobcenter Brønderslevs forsøg med et fleksibelt kontaktforløb (Frikommuneforsøg). Baggrund Brønderslev Kommune har sammen med de øvrige nordjyske kommuner søgt om deltagelse i et frikommuneforsøg. Brønderslev
Læs mereLovændringer med ikrafttræden 01.08.09 Der sker pr. 01.08.09 forskellige lovændringer som følge af
Lovændringer med ikrafttræden 01.08.09 Der sker pr. 01.08.09 forskellige lovændringer som følge af Samling af indsatsen og finansieringsansvaret for forsikrede lediges ret til selvvalgt uddannelse under
Læs mereEt nyt arbejdsliv. O r l ov til børnepasning
Et nyt arbejdsliv O r l ov til børnepasning To slags orlov Der findes to orlovsmuligheder Orlov til uddannelse Orlov til børnepasning Orlovsmulighederne skal være med til at øge rotationen på arbejdsmarkedet
Læs mereLandssupporten 8. december 2016 Vejledningstekster til planer Gældende pr. 8. december 2016
Dette dokument indeholder vejledningsteksterne til Min plan. Vejledningsteksterne er gyldige fra og med den 8. december 2016. Oversigt over vedledningstekstsituationerne findes til sidst i dokumentet.
Læs mereVI ARBEJDER FOR DEM DER ÅBNER VERDEN
VI ARBEJDER FOR DEM DER ÅBNER VERDEN LÆRERNES A-KASSE ER FOR ALLE UNDERVISERE Lærernes a-kasse arbejder for dem, der åbner verden. De studerende, de nyuddannede, folkeskolelærerne, voksen- og ungdomsunderviserne,
Læs meregennemført 580 CAWI-interview med aktuelt ledige danskere i alderen 30-50 år, i perioden 15. november - 2. december 2013 2013.
Generelt om ledighed I en ny undersøgelse har YouGov for Ældre Sagen interviewet 1.150 personer i aldersgruppen 55-67 år, som har været berørt af ledighed indenfor de seneste 3 år. Af disse 1.150 er 494
Læs mereAKTIVERING. for dig under 30
F O A f a g o g a r b e j d e s a r b e j d s l ø s h e d s k a s s e AKTIVERING for dig under 30 3 INDHOLD 1. Du er under 25 år og uden uddannelse side 4 2. Du er under 25 år og uden uddannelse, men har
Læs mereNOTAT. Orientering om ledigheden i juni 2014
NOTAT Orientering om ledigheden i juni 2014 Indledning Ledigheden opgøres af Danmarks Statistik og bearbejdes af Beskæftigelsesregionen og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Disse tal kan findes
Læs mereUdkast. Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Beregning af skattefri præmie til fuldtidsbeskæftigede)
Udkast Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Beregning af skattefri præmie til fuldtidsbeskæftigede) 1 I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 642
Læs mereA-kassernes. Brancheindeks Resultater for. Danske A-kasser. Brancheindeks
A-kassernes Brancheindeks 17 Resultater for Danske A-kasser A-kassernes Brancheindeks 1 MSI Research Mere end 60 medlemsbaserede organisationer har gennem tiden samarbejdet med os om at øge medlemmernes
Læs mereResultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Mobilitet)
Resultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Mobilitet) Undersøgelsen er foretaget som en spørgeskemaundersøgelse sendt ud til et tilfældigt udtræk af Djøfs erhvervsaktive medlemmer i maj/juni måned 2016. Der
Læs mere