Copenhagen Talent Bridge - Resuméer på relevante rapporter

Transkript

1 Copenhagen Talent Bridge - Resuméer på relevante rapporter

2 INDHOLD 1. ANALYSER I DEA OM GLOBALE KOMPETENCER ANALYSE AF INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK BESKÆFTIGELSESSITUATIONEN EFTER ENDT UDDANNELSE EFTERSPØRGELSEN PÅ INTERNATIONAL KOMPETENCE OG INTERESSEN FOR AT ETABLERE PRAKTIKOPHOLD I UDLANDET ANDRE ANALYSER OM GLOBALE KOMPETENCER ANALYSE AF INTERNATIONAL FORSKERMOBILITET BRAIN DRAIN ELLER BRAIN GAIN DEN GODE VELKOMST EN UNDERSØGELSE AF INTERNATIONALE STUDERENDES MØDE MED DET DANSKE BOLIGMARKED OG STUDIEMILJØ IMMIGRATION OF QUALIFIED LABOR AND THE EFFECT OF CHANGES IN DANISH MIGRATION POLICY IN HØJTUDDANNEDE INDVANDRERES BIDRAG TIL DET DANSKE SAMFUND THE RELATIONSHIP BETWEEN PRE- AND POST-MIGRATION QUALIFICATIONS AND THEIR IMPACT ON EMPLOYMENT STATUS ARBEJDSINDVANDRING I DANMARK FLERE UDENLANDSKE VIDENARBEJDERE TIL HOVEDSTADSREGIONEN ANDRE TILTAG OM GLOBALE KOMPETENCER THE CONSORTIUM FOR GLOBAL TALENT HANDLINGSPLAN FOR GLOBAL MARKEDSFØRING AF DANMARK DEBATOPLÆG FRA UDDANNELSESMINISTEREN: PLADS TIL TALENTERNE

3 1. ANALYSER I DEA OM GLOBALE KOMPETENCER 1.1. ANALYSE AF INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK BESKÆFTIGEL- SESSITUATIONEN EFTER ENDT UDDANNELSE Forfatter: Martin Junge og Rasmus Højbjerg, CEBR (udarbejdet på vegne af FBE) September 2009 Denne rapport stiller skarpt på de internationale studerende i Danmark. De er en overset ressource, som både de videregående uddannelsesinstitutioner, myndigheder og virksomheder ønsker at tiltrække og fastholde. Det skyldes flere ting: Et ønske om at skaffe velkvalificeret arbejdskraft til Danmark, som led i at imødegå flaskehalsproblemer for medarbejdere med videregående uddannelser. Et ønske om at tiltrække de klogeste hoveder, så Danmark kan forblive et konkurrencedygtigt videnssamfund. Et ønske om at kunne afspejle og begå sig i en stadig mere forbundet samt kulturelt mangfoldig international vidensøkonomi. Det har derfor været centralt at undersøge: 1. Hvilke internationale studerende kommer til Danmark? Hvordan er fordelingen på de forskellige uddannelsesretninger og -typer? 2. I hvilket omfang forbliver de internationale studerende i Danmark og er der nogle, der har større tilbøjelighed til at forblive i landet? 3. Finder de internationale studerende, der bliver i Danmark, beskæftigelse på lige fod med deres danske studiekammerater? I rapporten finder man, at i perioden 1997 til 2007 er antallet af internationale studerende mere end tre doblet. Dog viser det sig, at på trods af fordoblingen, er andelen af internationale studerende på mellemlange uddannelser faldet fra 34 % til 15,7 %. Det er samtidig klart, at der er en overrepræsentation af internationale studerende på de lange videregående uddannelser. Endvidere var de internationale studerende i 2006/2007 overvejende fra tekniske og samfundsvidenskabelige uddannelser, som det også fremgår nedenfor: 3

4 Genudvandringstilbøjeligheden inden for de første to år efter ophør på uddannelsen er 67 % set over hele den belyste periode. Her er der især tale om yngre personer, nordiske statsborgere, enlige og personer som ikke havde studiejob under studiet. Dog viser det sig, at der fra 1997 til 2004 er sket en stigning i genudvandringstilbøjeligheden fra 68,4 % til 73 %. Beskæftigelsen for internationale studerende, som er blevet i Danmark indenfor to år efter endt uddannelse er endvidere 63 %. Sammenlignet er det for danske studerende 89 %. Videre viser det sig, at internationale studerende fra humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser har haft bedre beskæftigelsesmuligheder end gennemsnittet EFTERSPØRGELSEN PÅ INTERNATIONAL KOMPETENCE OG INTERESSEN FOR AT ETABLERE PRAKTIKOPHOLD I UDLANDET Forfatter: Forum for Business Education (FBE) November 2009 Der er brug for at sætte fokus på, hvordan vi kan styrke internationaliseringen af uddannelserne og de studerendes internationale kompetencer samtidig med, at de bevarer en høj grad af faglighed. Derfor er det interessant at undersøge aftagernes syn på udlandsophold under studierne og dels at kortlægge virksomhedernes interesse for aktivt at gå ind i at etablere praktikophold i udlandet. FBE Forum for Business Education har derfor udført en kortlægning af området for undervisningsministeriet. Kortlægningen konkluderer overordnet: Internationale kompetencer har ikke førsteprioritet Internationaliseringen er i mange sammenhænge nærværende og giver meget forskellige udfordringer for virksomheder. Internationale erfaringer og kompetencer ses ofte som et plus ved ansøgere, men det kommer sjældent eksplicit i spil i hovedparten af rekruttering af ansøgere med en erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelse. Andre færdigheder er således vigtigere end internationale kompetencer. Det hænger sammen med at internationale erfaringer og kompetencer sjældent indgår specifikt i den jobfunktion der rekrutteres til. Dette bekræftes af både offentlige og private virksomheder. Begrundelsen herfor er typisk at virksomhederne er rettet mod det danske marked og ofte er det fx vigtigere at dimittenden har et solidt dansk branchekendskab, og kender til det at være dansk spiller på et internationalt marked. Eksportorienterede virksomheder har større efterspørgsel på internationale kompetencer Kortlægningen viser dog tydeligt, at eksportorienterede virksomheder tillægger internationale kompetencer højere værdi end i virksomheder, hvor omsætningen er i Danmark, og end i offentlige virksomheder, hvor lovgivning og kundegrundlaget er forankret på dansk grund. Man kan således inddele virksomhederne i tre grupper: 1) Offentlige virksomheder, 2) Private virksomheder, der ikke er eksportorienteret, 3) Private eksportorienterede virksomheder. Det internationale perspektiv i virksomheden bevæger sig desuden på to niveauer: 1. Praktisk, specifikt og videnbaseret. Det er ofte i relation til udenlandske samarbejdspartnere og samhandel med udenlandske kunder, at der er en række kvalifikationer og kompetencer, som er nødvendige for at virksomheden kan løse den pågældende opgave. 4

5 2. Inspiration, orientering og mindset. Det handler om åbenhed og tolerance overfor andre kulturer. I forlængelse heraf er det dog vigtigt at internationaliseringen er defineret og formuleret internt i virksomheden. Praktik er rigtig godt men mange forhindringer for udlandspraktik De fleste af virksomhederne ser meget positivt på udlandspraktik, og mange mener også, at de studerende får et stort udbytte af at rejse ud i verden, særligt hvad angår modenhed og selvstændighed. Virksomhederne vil også gerne bruge deres netværk og internationale kontakter til at etablere praktik i udlandet. Et er dog at ville det. Noget andet er at gøre det. Der er nemlig mange virksomheder, som ikke får etableret praktikpladser. Det skyldes flere barrierer, bl.a. mangel på viden, information og hjælp. Her ville en væsentlig indsats til styrkelse af internationaliseringen være oprettelsen af et centralt organ, der kan servicere virksomheder, studerende og uddannelsesinstitutioner, når de har en studerende, som de ønsker at etablere et praktikophold for i udlandet. Internationalisering er også for det offentlige I kortlægningen fremgår det at internationalisering er for såvel de private som de offentlige virksomheder. Dog fremgår det tydeligt, at der er meget det offentlige kan lære af det private, og de adspurgte offentlige virksomheder ser det da også som en nødvendighed at have et internationalt perspektiv ellers kan de ikke yde det serviceniveau, som borgerne ønsker. Det er ikke kun markedet og virksomheder, som bliver globale. Det gør borgerne også, og det bliver man som offentlig ansat nødt til at tage højde for. Tilegnelsen af internationale kompetencer kan også ske i Danmark Sidst men ikke mindst giver en del af respondenterne udtryk for, at det er vigtigt at huske på, at et større internationalt mindset og tilegnelsen af internationale kompetencer også kan ske på dansk grund, fx via praktik i internationale virksomheder i Danmark eller i internationale miljøer på uddannelsesinstitutionerne. 5

6 2. ANDRE ANALYSER OM GLOBALE KOMPETENCER 2.1. ANALYSE AF INTERNATIONAL FORSKERMOBILITET Forfatter: Martin Junge og Rasmus Højbjerg, CEBR December 2009 I denne analyse stiller man skarpt på gruppen af forskere i Danmark og finder, at stigningen i antallet af forskere har stagneret over perioden trods danske forskere i Derimod har antallet af udenlandske forskere været kraftigt stigende igennem hele den belyste periode. Antallet af udenlandske forskere steg således i Danmark fra knap 4000 i 1992 til 9000 i 2007, og er altså mere end fordoblet. Udvikling skyldes i høj grad den såkaldte forskerordning, der medfører at udenlandske forskere i gennemsnit bliver længere i Danmark end eksempelvis danske forskere bliver i udlandet. Dermed har der været et såkaldt brain gain i hele den belyste periode. Det mest slående i forhold til beskrivelsen af forskerne er, at indvandrede forskere generelt er yngre end danske forskere. Derudover er der flere indvandrere med en sundhedsvidenskabelig eller en naturvidenskabelig baggrund end hos de danske forskere og en større andel af de udenlandske forskere er således ansat på hospitaler og videregående uddannelsesinstitutioner. Til gengæld er de indvandrede forskere underrepræsenteret blandt rådgivende ingeniører, arkitekter mv. og læger, tandlæger, dyrlæger mv. Endelig er der langt flere indvandrede forskere fra vestlige lande end i den generelle population af indvandrere. Samlet kommer knap 65 pct. af de indvandrede forskere fra vestlige lande, mens andelen af indvandrende ikke-forskere fra vestlige lande alene er på omkring 40 pct. Tyskland, Storbritannien og Sverige er hyppigste oprindelseslande for indvandrende forskere, mens det første ikke-vestlige land, Iran, først optræder som nummer seks på listen. Endvidere har vandringstilbøjeligheden for danske forskere været faldende siden ca Det samme gør sig i mindre grad gældende for udenlandske forskere. Samlet set er vandringstilbøjeligheden for forskere dog stadig næsten dobbelt så stor som vandringstilbøjeligheden for ikke-forskere. Samtidig er det ikke overraskende at vandringstilbøjeligheden er størst for unge og enlige forskere uden børn. Desuden har mænd større tilbøjelighed til at vandre end kvinder. Endelig er der en tendens til, at vandringstilbøjelighederne vender om for ældre aldersklasser, sådan at de, der udvandrer som unge, har en tendens til at vende hjem til Danmark som ældre og vice versa for udlændinge. Videre vandrer danske forskere vandrer hovedsagligt til vestlige lande, idet næsten 50 pct. udvandrer til Norden og EU-15-landene. Herudover er der en større andel, der udvandrer til andre vestlige lande, først og fremmest USA. For danske forskere viser analysen endvidere at jo længere tid, man har været i udlandet, desto mindre sandsynlighed er der for, at man kommer hjem igen. En større andel af forskere end ikke-forskere kommer dog hurtigt hjem igen, hvilket formodentlig skyldes, at forskere har mange korte udlandsophold. 1 Sammenligninger over tid er behæftet med usikkerhed, idet forskelle i Danmarks Statistiks opgørelser gør, at definitionerne ikke er helt sammenlignelige over tid. 6

7 For udenlandske forskere viser udrejsesandsynligheden tydeligt de økonomiske incitamenter i forskerordningen, idet andelen af forskere, der forlader landet efter tre år stiger kraftigt. Forskerne reagerer med andre ord klart på forskerordningens ophør af gunstige beskatningsforhold efter tre år BRAIN DRAIN ELLER BRAIN GAIN Forfatter: Martin Junge og Rasmus Højbjerg, CEBR 2007 Formålet denne rapport er at beskrive udvandringen af akademikere fra Danmark i perioden , og videre at se på indvandringen af udenlandske akademikere i perioden Således bliver grundende til brain drain (hjerneflugt, som vil sige tab af højtuddannede) og brain gain (erobring af højtuddannede) belyst. Rapporten viser, at Danmark ikke mister højtuddannede arbejdskraft, idet der hvert år udvandrer cirka danske akademikere, men samtidig indvandrer cirka udenlandske akademikere til Danmark. Rapporten Færdiguddannede akademikeres internationale mobilitet, som den pågældende rapport trækker på, viser desuden at ud af de 2000 udvandrede er cirka 500 udvandrede for en længere årrække, da 2/3 er hjemvendt efter 7-8 år. Videre udgør de udvandrede cirka 5 % af den samlede årlige kandidatproduktion. I forbindelse med de højtuddannede indvandrere viser rapporten et samlet tal på 1093 udenlandske gæsteforskere. Dertil kommer personer til Danmark via jobkort/specialistordningen, der betyder, at særlig efterspurgt arbejdskraft, som fx læger, kan få en arbejdstilladelse i Danmark. Derudover kommer der hvert år højtuddannede EU-borgere og familiesamførte personer til Danmark. Der er en række forhold, som har betydning for den højtuddannede indvandring og udvandring. Disse er skitseret nedenfor: Hvem udvandrer? - Højtuddannede under 35 år har en øget tilbøjelighed til at udvandre - Højtuddannede med en kandidatgrad i naturvidenskab eller indenfor forsvar har sammenlignet med tekniske kandidater øget sandsynlighed for at udvandre i korte perioder (mindre end 2 år) - Højtuddannede indenfor naturvidenskab, samfundsvidenskab eller forsvar har også større sandsynlighed for at udvandre langvarigt (mere end to år), hvor humanistiske kandidater modsat er mindre tilbøjelige til at udvandre. - Højtuddannede med en ph.d.-grad har en større sandsynlighed for at udvandre end kandidater uden en ph.d.-grad. - Højtuddannede med ringere arbejdsmarkedstilknytning, dvs. typisk unge personer har en større tilbøjelighed til at udvandre end højtuddannede i alle andre indkomstgrupper. Der er endvidere en gruppe højtuddannede med mere end kr. i årsindkomst, som mere sandsynligt gennemfører langvarige udvandringer end højtuddannede i andre indkomstgrupper, fraregnet dem med lave indkomster. - Højtuddannede med lave indkomster, dvs. typisk unge 7

8 - Højtuddannede fra andre vestlige lande, der bor i Danmark, har, sammenlignet med højtuddannede danskere, større sandsynlighed for at foretage langvarige udvandringer - Enlige højtuddannede uden børn har større sandsynlighed for at udvandre kortvarigt end højtuddannede, der har stiftet familie og fået børn. - Højtuddannede har større sandsynlighed for at udvandre, hvis de før har vandret, end hvis de aldrig har gjort det. Hvem indvandrer? - Højtuddannede under 35 år har øget tilbøjelighed til både korte og længere indvandringer - Kandidater indenfor naturvidenskab eller sundhedsvidenskab har sammenlignet med andre tekniske kandidater større sandsynlighed for kortvarige indvandringer. - Kandidater indenfor samfundsvidenskab, sundhedsvidenskab og naturvidenskab har større sandsynlighed for at foretage langvarige indvandringer. Humanistiske kandidater har mindre tilbøjelighed til indvandring. - Højtuddannede med en ph.d.-grad har større sandsynlighed for at indvandre end kandidater uden en ph.d.-grad - Højtuddannede med ringere arbejdsmarkedstilknytning har en højere tilbøjelighed til at indvandre end sammenlignelige beskæftigede højtuddannede. - Enlige højtuddannede uden børn har større sandsynlighed for at indvandre end højtuddannede, der har stiftet familie. Tilbøjeligheden til at indvandre øges, såfremt de højtuddannede har en udenlandsk samlever. - Højtuddannede indvandrere har større sandsynlighed for indvandring, hvis de før har vandret, end hvis de ikke har det. Sammenfattende er der en tendens til brain drain. Fx højtuddannede udvandrere med en ph.d.-grad, udvandrere med en naturvidenskabelig uddannelse og højtuddannede med meget store indkomster. Endvidere vil den forventede hurtigere gennemførelse af uddannelse betyde at unge bliver færdige med deres uddannelse før, at de har stiftet familie, og sandsynligheden for udvandring vil da forøges. Dog kan det formodes at samme tendenser vil forekomme i udlandet, hvorfor man i fremtiden kan forvente mere human kapital end et brain drain DEN GODE VELKOMST EN UNDERSØGELSE AF INTERNATIONALE STUDE- RENDES MØDE MED DET DANSKE BOLIGMARKED OG STUDIEMILJØ Forfatter: Mads Engholm, UngdommensAnalyseEnhed, for DSK Danske elever og Studerendes Kollegieråd og Styrelsen for Universiteter og Internationalisering. December 2011 I denne undersøgelse er fokus på, hvordan de internationale studerende oplever et studieophold i Danmark. Nærmere bestemt deres boligforhold samt deres danske medstuderende. Undersøgelsens resultater er skitseret nedenfor: Hvordan bor de? De udvekslingsstuderende er sikret hjælp til at få en bolig gennem deres danske uddannelsesinstitutioner under studieopholdet, som typisk er af forholdsvis kort varighed. De har derfor typisk mindre behov end de full degree-studerende for at flytte undervejs. De full degree-studerende er her typisk længere og får ikke i samme omfang hjælp fra uddannelsesinstitutionerne til at finde en bolig. Dermed 8

9 kommer de full degree-studerendes flyttemønster mere til at ligne de danske studerendes. Omkring hver tredje full degree-studerende finder først en bolig efter, at de har påbegyndt studieopholdet. Boligudgifterne er det boligvilkår, flest internationale studerende er utilfredse med. Ud over det er de generelt forholdsvis tilfredse med deres boligvilkår. De boligtyper, der foretrækkes af flest, er kollegie-og ungdomsboliger og at dele en lejet bolig med mindst to rum. Kollegie-og ungdomsboliger er især foretrukne blandt de udvekslingsstuderende, mens de full degree-studerende vejer tungere blandt de, der foretrækker at bo alene i et privat lejemål. Mødet med de danske studerende Over en tredjedel har boet sammen med danske studerende under deres studieophold, og knap to tredjedele har haft danske studerende som naboer. Det dækker til sammen to tredjedele af undersøgelsens deltagere. Blandt den resterende tredjedel, der hverken har delt bolig med danske studerende eller haft dem som naboer, svarer to tredjedele, at de gerne ville have boet sammen med danske studerende. De hyppigste begrundelser er ønsket om at lære dansk sprog, kultur og skikke og at blive en del af et fællesskab med de danske studerende, så man har nogen, man kan spørge og som vil hjælpe en med at falde til. Lidt over en tredjedel oplever en tilfredsstillende grad af fællesskabsfølelse mellem danske og internationale studerende i deres boligmiljø, mens knap en tredjedel ikke er tilfredse. Det store flertal svarer, at fester og sociale sammenkomster på studiet og på kollegierne, fritidsaktiviteter og læsegrupper og gruppearbejde bidrager positivt til at skabe fællesskabsfølelsen mellem danske og internationale studerende. I næste række kommer introduktionsdage for nye studerende, mentor-og buddy-ordninger og brug af fælleskøkkener og andre fællesfaciliteter på kollegierne. Endelig kommer frivillige faglige arrangementer, opfordringer fra undervisere til at deltage i fælles aktiviteter, deltagelse i frivilligt foreningsarbejde og til sidst holdundervisninger og forelæsninger. Der er flere utilfredse end tilfredse, når det handler om antallet af nye venner blandt de danske studerende på ens egen uddannelse. Halvdelen finder det svært at få venner blandt de danske studerende på deres egen uddannelse og på andre uddannelser. Knap halvdelen er tilfredse med den samlede oplevelse af fællesskabet på uddannelsen, mens et sted mellem hver tredje og hver fjerde er utilfreds. Uddannelsesstedets engagement og de danske studerendes sprogkundskaber og venlighed opleves primært som positive faktorer. Til gengæld hæmmes fællesskabet af oplevelsen af, at de danske studerende mangler interesse for at etablere tættere kontakter med de internationale studerende og inddrage dem i det sociale liv på studiet og i fritiden. Endelig oplever en fjerdedel af deltagerne ofte ensomhedsrelaterede problemer i deres danske studiemiljø. De fire indikatorer, som flest ofte kommer ud for, er at være ked af at skulle gøre så mange ting alene; at føle at det er svært at blive venner med andre; at savne nogen at tale med; og at tage sig selv i at vente på, at andre ringer eller skriver til en. 9

10 2.4. IMMIGRATION OF QUALIFIED LABOR AND THE EFFECT OF CHANGES IN DANISH MIGRATION POLICY IN 2002 Forfatter: Martin Junge, CEBR 2009 I 2002 blev loven for immigration skærpet, og dette study paper ser nærmere på, hvordan denne lov har påvirket indvandringen af uddannet arbejdskraft. Målet for loven var ikke de uddannede eller ufaglærte, men kort efter lovens indførelse var der et boom i dansk økonomi og en knaphed på især uddannet arbejdskraft. Det var derfor været centralt at spørge: Givet at der er sket et fald i indvandring siden 2002 og at arbejdsmarkedet skabte et boom, kunne noget af den knaphed på arbejdskraft have været undgået ved ikke at implementere loven? Resultaterne viser dog, at den kvalificerede indvandring har været relativt konstant siden Det tyder derfor på at loven ikke har haft betydning. I Danmark var der fra en stigning i antallet af højtuddannede immigranter fra Norden, EU eller EA lande. Efter 2002 tyder det på et lille fald i den højtuddannede immigration. Overordnede virker det dog ikke som om at lovforslaget har haft en betydning for den uddannet immigration HØJTUDDANNEDE INDVANDRERES BIDRAG TIL DET DANSKE SAMFUND Forfatter: Martin Junge, Rasmus Højbjerg og Jan Rose Skaksen, CEBR November 2011 I denne rapport har formålet været at identificere og præsentere højtuddannede indvandrere i Danmark samt deres bidrag til de offentlige kasser. Rapportens hovedresultater er, at de højtuddannede indvandrere bidrager meget positivt til finansieringen af den offentlige sektor. Det skyldes en høj skattebetaling kombineret med begrænset træk på de offentlige ydelser. Det konkluderes således overordnet at: - En gennemsnitlig højtuddannede indvandrer med medbragt familie bliver i Danmark i 8 år og bidrager med cirka 1,9 mio. kr. til den offentlige kasse. - En gennemsnitlig højtuddannede indvandrer uden medbragt familie bliver i Danmark 6 år og bidrager med cirka kr. til den offentlige kasse. - En gennemsnitlig indvandrer på den skattebegunstigede forskerordning uden medbragt familie bliver i Danmark i 3 år og bidrager cirka med kr. til de offentlige kasser. Der er relativt mange af de der er på forskerordningen, som flytter efter præcist tre år. Dvs. ved ophør af forskerordningen (det skyldes dog formentlig at data er fra , hvor forskerordningen endnu ikke var ændret til 26 % skattetræk i de første 5 år, som er tilfældet i dag) Højtuddannede indvandrer betaler i generelt mere i skat end en gennemsnitlig dansker. 10

11 2.6. THE RELATIONSHIP BETWEEN PRE- AND POST-MIGRATION QUALIFICATIONS AND THEIR IMPACT ON EMPLOYMENT STATUS Forfatter: Jacob Nielsen Arendt, Chantal Pohl Nielsen & Vibeke Jakobsen, AKF Februar 2012 I dette studie er der fokus på i hvilken grad hjemlandet og modtagerlandets krav til specifikke kvalifikationer for ikke-vestlige indvandrere kan forklare deres arbejdsstatus i modtagerlandet. Til dette formål er der anvendt data fra Tyrkiske, Pakistanske og Iranske indvandrere, som er kommet til Danmark efter de er blevet voksne. I undersøgelsen finder de, at: - Hjemlandets kvalifikationer har ikke nogen direkte betydning for ens arbejdsstatus, hvis man ser på de kompetencer som de erhverver sig i modtagerlandet. - Der er to forskellige succesfulde indvandringer; de med en high school eksamen og de med en mere avancerede eksamen. Dette har ikke kun betydning for arbejdsstatus, men også for grad af videreuddannelse. Førstnævnte har en større sandsynlighed for at tage en højere eksamen i modtagerlandet og sidstnævnte læser ofte videre. Således har uddannelsen hjemmefra en indirekte effekt. - Det har betydning om man har sprogkundskaber, arbejdsmarkedserfaring og uddannelse for indvandrernes tilknytning til arbejdsmarkedet ARBEJDSINDVANDRING I DANMARK Forfatter: Rambøll for Styrelsen for fastholdelse og rekruttering Juni 2012 Rapporten beskriver den nuværende arbejdsindvandring til Danmark og forsøger at vurdere betydningen af en øget arbejdsindvandring for de demografiske og økonomiske udfordringer, Danmark kommer til at stå over for de kommende år. Rapporten har følgende konklusioner: Niveauet af arbejdsindvandrere har stort set været stabilt fra Der har i gennemsnit været ca arbejdsindvandrere, hvilket svarer til ca. 5% af beskæftigelsen. Tilgangen af arbejdsindvandrere varierer med konjunkturerne. Stor vækst i BNP har betydet en øget tilgang, hvorimod lav vækst har medført en faldende tilgang. Hovedparten af arbejdsindvandrerne er mænd (ca. 56%). Ca. hver fejernde arbejdsindvandrer er beskæftiget inden for rengøring eller anden operationel service. For kvindernes vedkommende er det dog udover rengøring og anden operationel service social- og sundheds-sektoren, som beskæftiger mange arbejdsindvandrere. Ca. 22 pct. af arbejdsindvandrerne er pendlere. Dvs. personer, som arbejder, men ikke bor, i landet. Således bidrager pendlerne til produktiviteten i det danske samfund, uden dog at være bosat i landet. Blandt de 78 pct. af arbejdsindvandrerne, som er bosat i Danmark, har lidt mere end hver tiende en partner, som også er udlænding og i beskæftigelse i Danmark. Dvs. de er gift med en person, som også kategoriseres som arbejdsindvandrer. 11

12 Arbejdsindvandrerne har også en høj, gennemsnitlig beskæftigelsesgrad på ca. 82 pct. Mens den gennemsnitlige beskæftigelsesgrad for arbejdsindvandrere fra Norden og EU stort set har været uændret fra 2008 til 2011, er den blevet væsentligt større for arbejdsindvandrere fra de 3. lande i perioden FLERE UDENLANDSKE VIDENARBEJDERE TIL HOVEDSTADSREGIONEN Forfatter: RegLab August 2012 Denne rapport undersøger Hovedstadsregionens evne til at tiltrække udenlandske videnarbejdere, deres betydning for virksomhederne og samfundsøkonomien og regionens potentiale for at tiltrække og fastholde flere. Antallet af højtuddannede udlændinge er vokset med knap 70 procent siden Væksten har været større i Hovedstadsregionen end i resten af Danmark. De udenlandske videnarbejdere skaber en høj samfundsmæssig værdi. Undersøgelser viser, at de bidrager til en værdifuld diversitet, innovation og højere produktivitet i de virksomheder, hvor de ansættes, især i industrien. RegLabs beregninger viser, at de ca udenlandske videnarbejdere, som er i Danmark under forskerskatteordningen, bidrager med mellem 25 og 100 mio. kr. i øget produktivitet, fordi de i kraft af deres kompetencer og baggrund virker positivt ind på kollegerne. Når der er taget højde for deres forbrug af offentlige ydelser, bidrager den enkelte videnarbejder på forskerskatteordningen med mellem og kr. om året til samfundets produktion. Det er dog relativt få virksomheder, som ansætter de højtuddannede udlændinge. Flertallet af de udenlandske videnarbejdere er karrierenomader. De er her som en del af en særlig livsstil, hvor de opsøger nye job- og karrieremuligheder. De vil typisk rejse, hvis de får et bedre tilbud, eller de ikke kan finde tilstrækkelige udviklingsmuligheder i Danmark. Virksomhederne rapporterer om, at de har positive erfaringer med at ansætte udlændinge. Virksomhederne gør det for videnarbejdernes kompetencer, for deres kendskab til andre markeder og for deres kulturelle bidrag til virksomheden. Men virksomhederne oplever også problemer med at tiltrække og fastholde dem i Danmark. 12

13 3. ANDRE TILTAG OM GLOBALE KOMPETENCER 3.1. THE CONSORTIUM FOR GLOBAL TALENT The Consortium for Global Talent er et samlet initiativ mellem 18 af de største danske virksomheder samt internationale virksomheder der er placeret i Danmark: A. P. Moller-Maersk, Arla Foods, Carlsberg Group, Danske Bank Group, Dong Energy, FLSmidth, Grundfos, H. Lundbeck, IBM Denmark, The LEGO Group, Microsoft Development Center Copenhagen, Nordea, Novo Nordisk, Saxo Bank, Siemens A/S, SimCorp. TORM A/S og Vestas Wind Systems. Formålet med initiativet er at tiltrække og beholde uddannede globale personer i Danmark ved at forbedre forholdene for dem og deres familier. Konsortiet søger at gøre Danmark til et af de bedste steder at leve, studere og arbejde. Til at opnå dette samarbejder konsortiet tæt sammen med det danske folketing, ministerier, offentlige enheder, arbejdsorganisationer, udenlandske handelskamre, expat-netværk, univiersiteter og private initiativer HANDLINGSPLAN FOR GLOBAL MARKEDSFØRING AF DANMARK Forfatter: Erhvervs- og vækstministeriet Erhvervs og vækstministeriet udgav i 2010 en handlingsplan for den danske globale markedsføring. Allerede i 2007 blev den første handlingsplan lagt på bordet, som led i globaliseringsstrategien for Formålet med handlingsplanen er at skabe et klarere og mere positivt billede af Danmark på de områder, hvor det giver konkrete fordele i den internationale konkurrence. Dette i forhold til globale talenter, turister, investeringer og markedsandele. Videre er det nødvendigt at vide, hvilke styrker og kompetencer Danmark har i udlandet og hvilke nye vækstmarkeder, der eksisterer. I 2010 blev handlingsplanen evalueret og det ser ud til at der overvejende er gode resultater, men der er dog plads til forbedringer. Handlingsplanen for har derfor et øget fokus på koordination, klarere kommunikation og mere privat engagement samt flere slagkraftige initiativer. Der er fem overordnet indsatsområder: Fonden til markedsføring af Danmark Fonden til Markedsføring af Danmark bidrager til at tiltrække og understøtte større, perspektivrige begivenheder, der markedsfører Danmark i udlandet. Fonden vil fremadrettet fokusere på etableringen og deltagelsen i offentligprivate markedsføringskonsortier. I perioden har fonden indstiftet/indgået partnerskaber med følgende markedsføringskonsortier, som videreføres i : - Klimakonsortiet: skal fastholde og styrke kendskabet til danske kompetencer og løsninger indenfor energi, klimatilpasning og miljø

14 - Fødevare- og gastronomikonsortiet: skal øge kendskabet til danske kvalitetsfødevarer og dansk gastronomi - Kongreskonsortiet: skal tiltrække flere internationale kongresser og konferencer til Danmark - Global Connected: skal fastholde eksisterende interkontinentale flyruter og tiltrække nye. I periode vil Fonden etablere tre nye konsortier: - Et sportskonsortium: skal styrke markedsføringen af Danmark, som vært for internationale sportsbegivenheder. - Et designkonsortium: Skal markedsføre Danmarks styrkepositioner indenfor design samt tiltrække internationale designtalenter og investeringer. - Et konsortium til markedsføring af danske sundheds- og velfærdsløsninger: Skal fremme innovation og eksporten af dansk velfærdsteknologi. Talent Der gennemførers nogle aktiviteter, der skal hjælpe indsatsen for at tiltrække, fastholde samt integrere højtuddannet arbejdskraft og kvalificerede internationale studerende. Derfor skal bl.a. netværket Expat forstærkes, da de hjælper udenlandsk arbejdskraft med til at falde til i Danmark og gør adgang for internationale studerende nemmere. Turisme Markedsføringen af den grønne turisme skal styrkes, herunder storby og kystturisme. Indsatsen skal yderligere styrke Danmarks fremtoning som grøn nation med initiativet Hold Danmark Rent. Eksport og investering Der skal være et fokus på SMV er for at styrke eksporten. Det sker gennem kollektive eksportfremstød, eksportstartspakker og etablering af innovationscenter. Endvidere skal investeringerne i Danmark styrkes ved at tiltrække udenlandske investeringer til Danmark. Derudover udbygges Kvikskranken, som gør det lettere for udenlandske virksomheder at etablere sig i Danmark. Kreativ nation Indsatsområdet kreativ nation skal øge kendskabet til Danmark som design og arkitekturnation bl.a. ved markedsføring af designugen i 2011 og ved øget fokus på eksport af dansk arkitektur DEBATOPLÆG FRA UDDANNELSESMINISTEREN: PLADS TIL TALENTERNE Forfatter: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående uddannelser Uddannelsesminister Morten Østergaard er kommet med et nyt udspil om talenter i de videregående uddannelser. Han mener, at de videregående uddannelsesinstitutioner skal have strategisk fokus på at udvikle talenter på alle niveauer og i en langt bredere forstand end de seneste års eliteinitiativer. Fokus er ikke kun de studerende som ønsker en forskerkarrierer. Institutionerne skal sikre at talentfulde studerende udfordres og udfoldes på alle områder. Udover at udvikle systematisk talentudvikling på uddannelserne skal de videregående uddannelser også have fokus på at tiltrække samt fastholde 3 Handlingsplan for offensiv global markedsføring af Danmark :

15 de dygtigste studerende fra såvel indland som udland. Både danske og internationale virksomheder i Danmark har behov for international arbejdskraft. Det samme gør sig gældende i forskningsmiljøerne i Danmark. Nedenfor er de 10 punkter fra talentudspillet skitseret i denne sammenhæng er punkt 10 særlig centralt. 1. Sammenhæng i talentindsatsen overgangen fra ungdomsuddannelserne: De dygtigste gymnasie- og erhvervsskoleelever skal have mulighed for at tage fag på de videregående uddannelser 2. Talentforløb på alle uddannelser: Alle videregående uddannelser skal have mulighed for at udbyde talentforløb for de dygtigste studerende 3. Friere rammer for talentudvikling: Institutionerne skal have friere rammer for talentudvikling, herunder gennem en udvidelse af ECTS rammen for studerende, der kan gennemføre på normeret tid 4. talentstrategi på institutionsniveau: Indenfor de overordnede rammer kan institutionerne udarbejde selvstændige talentstrategier, der samler institutionens vision, strategi og målsætninger for talentindsatsen. 5. Hurtige spor: Institutionerne strategier kan synliggøre hurtige spor for dygtige studerende. 6. Sammenhæng i taleindsatsen på tværs af de videregående uddannelser: Uddannelsesreglerne skal muliggøre, at talentfulde studerende i højere grad end i dag har mulighed for at tage meritfag på andre områder af den videregående uddannelsessektor. 7. Innovations- og entreprenørskabstalenter skal fremmes: Innovations- og entreprenørskabstalenter skal fremmes gennem væksthuse, entreprenørskabsevents, tværfaglige forløb, netværk, sommerskoler for innovationstalenter mv. 8. Talentpleje via fleksible ph.d.-forløb: Universiteterne skal i højere grad end i dag rekruttere talentfulde studerende til ph.d.-forløb via de fleksible 3+5 eller 4+4 modeller med henblik på målrettet rekruttering af forskertalenter 9. udmærkelsesgrad på eksamensbeviset: Institutionerne skal have mulighed for at anvende en udmærkelsesgrad på eksamensbeviset 10. Tiltrækning og fastholdelse af internationale talenter: Talentudvikling i de videregående uddannelser skal have fokus på at sikre, at det danske uddannelsessystem kan tiltrække og fastholde de dygtigste talenter fra indland og udland. I dag eksisterer der nogle barrierer for tiltrækning og fastholdelse af internationale studerende. Nogle er knyttet til lovgivningen, andre hænger sammen med Danmarks brand på det globale marked og andre er knyttet til den danske kultur og omgangsform samt graden af internationalisering ad det danske samfund ift. sprog, kommunikation og integration. I efteråret 2012 fremlægger uddannelsesministeren en internationaliseringsstrategi, som bl.a. indeholder disse elementer 4. 4 FIVU.DK 15

16 Fiolstræde 44, DK 1171 København Tel