Copenhagen Talent Bridge - Resuméer på relevante rapporter

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Copenhagen Talent Bridge - Resuméer på relevante rapporter"

Transkript

1 Copenhagen Talent Bridge - Resuméer på relevante rapporter

2 INDHOLD 1. ANALYSER I DEA OM GLOBALE KOMPETENCER ANALYSE AF INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK BESKÆFTIGELSESSITUATIONEN EFTER ENDT UDDANNELSE EFTERSPØRGELSEN PÅ INTERNATIONAL KOMPETENCE OG INTERESSEN FOR AT ETABLERE PRAKTIKOPHOLD I UDLANDET ANDRE ANALYSER OM GLOBALE KOMPETENCER ANALYSE AF INTERNATIONAL FORSKERMOBILITET BRAIN DRAIN ELLER BRAIN GAIN DEN GODE VELKOMST EN UNDERSØGELSE AF INTERNATIONALE STUDERENDES MØDE MED DET DANSKE BOLIGMARKED OG STUDIEMILJØ IMMIGRATION OF QUALIFIED LABOR AND THE EFFECT OF CHANGES IN DANISH MIGRATION POLICY IN HØJTUDDANNEDE INDVANDRERES BIDRAG TIL DET DANSKE SAMFUND THE RELATIONSHIP BETWEEN PRE- AND POST-MIGRATION QUALIFICATIONS AND THEIR IMPACT ON EMPLOYMENT STATUS ARBEJDSINDVANDRING I DANMARK FLERE UDENLANDSKE VIDENARBEJDERE TIL HOVEDSTADSREGIONEN ANDRE TILTAG OM GLOBALE KOMPETENCER THE CONSORTIUM FOR GLOBAL TALENT HANDLINGSPLAN FOR GLOBAL MARKEDSFØRING AF DANMARK DEBATOPLÆG FRA UDDANNELSESMINISTEREN: PLADS TIL TALENTERNE

3 1. ANALYSER I DEA OM GLOBALE KOMPETENCER 1.1. ANALYSE AF INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK BESKÆFTIGEL- SESSITUATIONEN EFTER ENDT UDDANNELSE Forfatter: Martin Junge og Rasmus Højbjerg, CEBR (udarbejdet på vegne af FBE) September 2009 Denne rapport stiller skarpt på de internationale studerende i Danmark. De er en overset ressource, som både de videregående uddannelsesinstitutioner, myndigheder og virksomheder ønsker at tiltrække og fastholde. Det skyldes flere ting: Et ønske om at skaffe velkvalificeret arbejdskraft til Danmark, som led i at imødegå flaskehalsproblemer for medarbejdere med videregående uddannelser. Et ønske om at tiltrække de klogeste hoveder, så Danmark kan forblive et konkurrencedygtigt videnssamfund. Et ønske om at kunne afspejle og begå sig i en stadig mere forbundet samt kulturelt mangfoldig international vidensøkonomi. Det har derfor været centralt at undersøge: 1. Hvilke internationale studerende kommer til Danmark? Hvordan er fordelingen på de forskellige uddannelsesretninger og -typer? 2. I hvilket omfang forbliver de internationale studerende i Danmark og er der nogle, der har større tilbøjelighed til at forblive i landet? 3. Finder de internationale studerende, der bliver i Danmark, beskæftigelse på lige fod med deres danske studiekammerater? I rapporten finder man, at i perioden 1997 til 2007 er antallet af internationale studerende mere end tre doblet. Dog viser det sig, at på trods af fordoblingen, er andelen af internationale studerende på mellemlange uddannelser faldet fra 34 % til 15,7 %. Det er samtidig klart, at der er en overrepræsentation af internationale studerende på de lange videregående uddannelser. Endvidere var de internationale studerende i 2006/2007 overvejende fra tekniske og samfundsvidenskabelige uddannelser, som det også fremgår nedenfor: 3

4 Genudvandringstilbøjeligheden inden for de første to år efter ophør på uddannelsen er 67 % set over hele den belyste periode. Her er der især tale om yngre personer, nordiske statsborgere, enlige og personer som ikke havde studiejob under studiet. Dog viser det sig, at der fra 1997 til 2004 er sket en stigning i genudvandringstilbøjeligheden fra 68,4 % til 73 %. Beskæftigelsen for internationale studerende, som er blevet i Danmark indenfor to år efter endt uddannelse er endvidere 63 %. Sammenlignet er det for danske studerende 89 %. Videre viser det sig, at internationale studerende fra humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser har haft bedre beskæftigelsesmuligheder end gennemsnittet EFTERSPØRGELSEN PÅ INTERNATIONAL KOMPETENCE OG INTERESSEN FOR AT ETABLERE PRAKTIKOPHOLD I UDLANDET Forfatter: Forum for Business Education (FBE) November 2009 Der er brug for at sætte fokus på, hvordan vi kan styrke internationaliseringen af uddannelserne og de studerendes internationale kompetencer samtidig med, at de bevarer en høj grad af faglighed. Derfor er det interessant at undersøge aftagernes syn på udlandsophold under studierne og dels at kortlægge virksomhedernes interesse for aktivt at gå ind i at etablere praktikophold i udlandet. FBE Forum for Business Education har derfor udført en kortlægning af området for undervisningsministeriet. Kortlægningen konkluderer overordnet: Internationale kompetencer har ikke førsteprioritet Internationaliseringen er i mange sammenhænge nærværende og giver meget forskellige udfordringer for virksomheder. Internationale erfaringer og kompetencer ses ofte som et plus ved ansøgere, men det kommer sjældent eksplicit i spil i hovedparten af rekruttering af ansøgere med en erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelse. Andre færdigheder er således vigtigere end internationale kompetencer. Det hænger sammen med at internationale erfaringer og kompetencer sjældent indgår specifikt i den jobfunktion der rekrutteres til. Dette bekræftes af både offentlige og private virksomheder. Begrundelsen herfor er typisk at virksomhederne er rettet mod det danske marked og ofte er det fx vigtigere at dimittenden har et solidt dansk branchekendskab, og kender til det at være dansk spiller på et internationalt marked. Eksportorienterede virksomheder har større efterspørgsel på internationale kompetencer Kortlægningen viser dog tydeligt, at eksportorienterede virksomheder tillægger internationale kompetencer højere værdi end i virksomheder, hvor omsætningen er i Danmark, og end i offentlige virksomheder, hvor lovgivning og kundegrundlaget er forankret på dansk grund. Man kan således inddele virksomhederne i tre grupper: 1) Offentlige virksomheder, 2) Private virksomheder, der ikke er eksportorienteret, 3) Private eksportorienterede virksomheder. Det internationale perspektiv i virksomheden bevæger sig desuden på to niveauer: 1. Praktisk, specifikt og videnbaseret. Det er ofte i relation til udenlandske samarbejdspartnere og samhandel med udenlandske kunder, at der er en række kvalifikationer og kompetencer, som er nødvendige for at virksomheden kan løse den pågældende opgave. 4

5 2. Inspiration, orientering og mindset. Det handler om åbenhed og tolerance overfor andre kulturer. I forlængelse heraf er det dog vigtigt at internationaliseringen er defineret og formuleret internt i virksomheden. Praktik er rigtig godt men mange forhindringer for udlandspraktik De fleste af virksomhederne ser meget positivt på udlandspraktik, og mange mener også, at de studerende får et stort udbytte af at rejse ud i verden, særligt hvad angår modenhed og selvstændighed. Virksomhederne vil også gerne bruge deres netværk og internationale kontakter til at etablere praktik i udlandet. Et er dog at ville det. Noget andet er at gøre det. Der er nemlig mange virksomheder, som ikke får etableret praktikpladser. Det skyldes flere barrierer, bl.a. mangel på viden, information og hjælp. Her ville en væsentlig indsats til styrkelse af internationaliseringen være oprettelsen af et centralt organ, der kan servicere virksomheder, studerende og uddannelsesinstitutioner, når de har en studerende, som de ønsker at etablere et praktikophold for i udlandet. Internationalisering er også for det offentlige I kortlægningen fremgår det at internationalisering er for såvel de private som de offentlige virksomheder. Dog fremgår det tydeligt, at der er meget det offentlige kan lære af det private, og de adspurgte offentlige virksomheder ser det da også som en nødvendighed at have et internationalt perspektiv ellers kan de ikke yde det serviceniveau, som borgerne ønsker. Det er ikke kun markedet og virksomheder, som bliver globale. Det gør borgerne også, og det bliver man som offentlig ansat nødt til at tage højde for. Tilegnelsen af internationale kompetencer kan også ske i Danmark Sidst men ikke mindst giver en del af respondenterne udtryk for, at det er vigtigt at huske på, at et større internationalt mindset og tilegnelsen af internationale kompetencer også kan ske på dansk grund, fx via praktik i internationale virksomheder i Danmark eller i internationale miljøer på uddannelsesinstitutionerne. 5

6 2. ANDRE ANALYSER OM GLOBALE KOMPETENCER 2.1. ANALYSE AF INTERNATIONAL FORSKERMOBILITET Forfatter: Martin Junge og Rasmus Højbjerg, CEBR December 2009 I denne analyse stiller man skarpt på gruppen af forskere i Danmark og finder, at stigningen i antallet af forskere har stagneret over perioden trods danske forskere i Derimod har antallet af udenlandske forskere været kraftigt stigende igennem hele den belyste periode. Antallet af udenlandske forskere steg således i Danmark fra knap 4000 i 1992 til 9000 i 2007, og er altså mere end fordoblet. Udvikling skyldes i høj grad den såkaldte forskerordning, der medfører at udenlandske forskere i gennemsnit bliver længere i Danmark end eksempelvis danske forskere bliver i udlandet. Dermed har der været et såkaldt brain gain i hele den belyste periode. Det mest slående i forhold til beskrivelsen af forskerne er, at indvandrede forskere generelt er yngre end danske forskere. Derudover er der flere indvandrere med en sundhedsvidenskabelig eller en naturvidenskabelig baggrund end hos de danske forskere og en større andel af de udenlandske forskere er således ansat på hospitaler og videregående uddannelsesinstitutioner. Til gengæld er de indvandrede forskere underrepræsenteret blandt rådgivende ingeniører, arkitekter mv. og læger, tandlæger, dyrlæger mv. Endelig er der langt flere indvandrede forskere fra vestlige lande end i den generelle population af indvandrere. Samlet kommer knap 65 pct. af de indvandrede forskere fra vestlige lande, mens andelen af indvandrende ikke-forskere fra vestlige lande alene er på omkring 40 pct. Tyskland, Storbritannien og Sverige er hyppigste oprindelseslande for indvandrende forskere, mens det første ikke-vestlige land, Iran, først optræder som nummer seks på listen. Endvidere har vandringstilbøjeligheden for danske forskere været faldende siden ca Det samme gør sig i mindre grad gældende for udenlandske forskere. Samlet set er vandringstilbøjeligheden for forskere dog stadig næsten dobbelt så stor som vandringstilbøjeligheden for ikke-forskere. Samtidig er det ikke overraskende at vandringstilbøjeligheden er størst for unge og enlige forskere uden børn. Desuden har mænd større tilbøjelighed til at vandre end kvinder. Endelig er der en tendens til, at vandringstilbøjelighederne vender om for ældre aldersklasser, sådan at de, der udvandrer som unge, har en tendens til at vende hjem til Danmark som ældre og vice versa for udlændinge. Videre vandrer danske forskere vandrer hovedsagligt til vestlige lande, idet næsten 50 pct. udvandrer til Norden og EU-15-landene. Herudover er der en større andel, der udvandrer til andre vestlige lande, først og fremmest USA. For danske forskere viser analysen endvidere at jo længere tid, man har været i udlandet, desto mindre sandsynlighed er der for, at man kommer hjem igen. En større andel af forskere end ikke-forskere kommer dog hurtigt hjem igen, hvilket formodentlig skyldes, at forskere har mange korte udlandsophold. 1 Sammenligninger over tid er behæftet med usikkerhed, idet forskelle i Danmarks Statistiks opgørelser gør, at definitionerne ikke er helt sammenlignelige over tid. 6

7 For udenlandske forskere viser udrejsesandsynligheden tydeligt de økonomiske incitamenter i forskerordningen, idet andelen af forskere, der forlader landet efter tre år stiger kraftigt. Forskerne reagerer med andre ord klart på forskerordningens ophør af gunstige beskatningsforhold efter tre år BRAIN DRAIN ELLER BRAIN GAIN Forfatter: Martin Junge og Rasmus Højbjerg, CEBR 2007 Formålet denne rapport er at beskrive udvandringen af akademikere fra Danmark i perioden , og videre at se på indvandringen af udenlandske akademikere i perioden Således bliver grundende til brain drain (hjerneflugt, som vil sige tab af højtuddannede) og brain gain (erobring af højtuddannede) belyst. Rapporten viser, at Danmark ikke mister højtuddannede arbejdskraft, idet der hvert år udvandrer cirka danske akademikere, men samtidig indvandrer cirka udenlandske akademikere til Danmark. Rapporten Færdiguddannede akademikeres internationale mobilitet, som den pågældende rapport trækker på, viser desuden at ud af de 2000 udvandrede er cirka 500 udvandrede for en længere årrække, da 2/3 er hjemvendt efter 7-8 år. Videre udgør de udvandrede cirka 5 % af den samlede årlige kandidatproduktion. I forbindelse med de højtuddannede indvandrere viser rapporten et samlet tal på 1093 udenlandske gæsteforskere. Dertil kommer personer til Danmark via jobkort/specialistordningen, der betyder, at særlig efterspurgt arbejdskraft, som fx læger, kan få en arbejdstilladelse i Danmark. Derudover kommer der hvert år højtuddannede EU-borgere og familiesamførte personer til Danmark. Der er en række forhold, som har betydning for den højtuddannede indvandring og udvandring. Disse er skitseret nedenfor: Hvem udvandrer? - Højtuddannede under 35 år har en øget tilbøjelighed til at udvandre - Højtuddannede med en kandidatgrad i naturvidenskab eller indenfor forsvar har sammenlignet med tekniske kandidater øget sandsynlighed for at udvandre i korte perioder (mindre end 2 år) - Højtuddannede indenfor naturvidenskab, samfundsvidenskab eller forsvar har også større sandsynlighed for at udvandre langvarigt (mere end to år), hvor humanistiske kandidater modsat er mindre tilbøjelige til at udvandre. - Højtuddannede med en ph.d.-grad har en større sandsynlighed for at udvandre end kandidater uden en ph.d.-grad. - Højtuddannede med ringere arbejdsmarkedstilknytning, dvs. typisk unge personer har en større tilbøjelighed til at udvandre end højtuddannede i alle andre indkomstgrupper. Der er endvidere en gruppe højtuddannede med mere end kr. i årsindkomst, som mere sandsynligt gennemfører langvarige udvandringer end højtuddannede i andre indkomstgrupper, fraregnet dem med lave indkomster. - Højtuddannede med lave indkomster, dvs. typisk unge 7

8 - Højtuddannede fra andre vestlige lande, der bor i Danmark, har, sammenlignet med højtuddannede danskere, større sandsynlighed for at foretage langvarige udvandringer - Enlige højtuddannede uden børn har større sandsynlighed for at udvandre kortvarigt end højtuddannede, der har stiftet familie og fået børn. - Højtuddannede har større sandsynlighed for at udvandre, hvis de før har vandret, end hvis de aldrig har gjort det. Hvem indvandrer? - Højtuddannede under 35 år har øget tilbøjelighed til både korte og længere indvandringer - Kandidater indenfor naturvidenskab eller sundhedsvidenskab har sammenlignet med andre tekniske kandidater større sandsynlighed for kortvarige indvandringer. - Kandidater indenfor samfundsvidenskab, sundhedsvidenskab og naturvidenskab har større sandsynlighed for at foretage langvarige indvandringer. Humanistiske kandidater har mindre tilbøjelighed til indvandring. - Højtuddannede med en ph.d.-grad har større sandsynlighed for at indvandre end kandidater uden en ph.d.-grad - Højtuddannede med ringere arbejdsmarkedstilknytning har en højere tilbøjelighed til at indvandre end sammenlignelige beskæftigede højtuddannede. - Enlige højtuddannede uden børn har større sandsynlighed for at indvandre end højtuddannede, der har stiftet familie. Tilbøjeligheden til at indvandre øges, såfremt de højtuddannede har en udenlandsk samlever. - Højtuddannede indvandrere har større sandsynlighed for indvandring, hvis de før har vandret, end hvis de ikke har det. Sammenfattende er der en tendens til brain drain. Fx højtuddannede udvandrere med en ph.d.-grad, udvandrere med en naturvidenskabelig uddannelse og højtuddannede med meget store indkomster. Endvidere vil den forventede hurtigere gennemførelse af uddannelse betyde at unge bliver færdige med deres uddannelse før, at de har stiftet familie, og sandsynligheden for udvandring vil da forøges. Dog kan det formodes at samme tendenser vil forekomme i udlandet, hvorfor man i fremtiden kan forvente mere human kapital end et brain drain DEN GODE VELKOMST EN UNDERSØGELSE AF INTERNATIONALE STUDE- RENDES MØDE MED DET DANSKE BOLIGMARKED OG STUDIEMILJØ Forfatter: Mads Engholm, UngdommensAnalyseEnhed, for DSK Danske elever og Studerendes Kollegieråd og Styrelsen for Universiteter og Internationalisering. December 2011 I denne undersøgelse er fokus på, hvordan de internationale studerende oplever et studieophold i Danmark. Nærmere bestemt deres boligforhold samt deres danske medstuderende. Undersøgelsens resultater er skitseret nedenfor: Hvordan bor de? De udvekslingsstuderende er sikret hjælp til at få en bolig gennem deres danske uddannelsesinstitutioner under studieopholdet, som typisk er af forholdsvis kort varighed. De har derfor typisk mindre behov end de full degree-studerende for at flytte undervejs. De full degree-studerende er her typisk længere og får ikke i samme omfang hjælp fra uddannelsesinstitutionerne til at finde en bolig. Dermed 8

9 kommer de full degree-studerendes flyttemønster mere til at ligne de danske studerendes. Omkring hver tredje full degree-studerende finder først en bolig efter, at de har påbegyndt studieopholdet. Boligudgifterne er det boligvilkår, flest internationale studerende er utilfredse med. Ud over det er de generelt forholdsvis tilfredse med deres boligvilkår. De boligtyper, der foretrækkes af flest, er kollegie-og ungdomsboliger og at dele en lejet bolig med mindst to rum. Kollegie-og ungdomsboliger er især foretrukne blandt de udvekslingsstuderende, mens de full degree-studerende vejer tungere blandt de, der foretrækker at bo alene i et privat lejemål. Mødet med de danske studerende Over en tredjedel har boet sammen med danske studerende under deres studieophold, og knap to tredjedele har haft danske studerende som naboer. Det dækker til sammen to tredjedele af undersøgelsens deltagere. Blandt den resterende tredjedel, der hverken har delt bolig med danske studerende eller haft dem som naboer, svarer to tredjedele, at de gerne ville have boet sammen med danske studerende. De hyppigste begrundelser er ønsket om at lære dansk sprog, kultur og skikke og at blive en del af et fællesskab med de danske studerende, så man har nogen, man kan spørge og som vil hjælpe en med at falde til. Lidt over en tredjedel oplever en tilfredsstillende grad af fællesskabsfølelse mellem danske og internationale studerende i deres boligmiljø, mens knap en tredjedel ikke er tilfredse. Det store flertal svarer, at fester og sociale sammenkomster på studiet og på kollegierne, fritidsaktiviteter og læsegrupper og gruppearbejde bidrager positivt til at skabe fællesskabsfølelsen mellem danske og internationale studerende. I næste række kommer introduktionsdage for nye studerende, mentor-og buddy-ordninger og brug af fælleskøkkener og andre fællesfaciliteter på kollegierne. Endelig kommer frivillige faglige arrangementer, opfordringer fra undervisere til at deltage i fælles aktiviteter, deltagelse i frivilligt foreningsarbejde og til sidst holdundervisninger og forelæsninger. Der er flere utilfredse end tilfredse, når det handler om antallet af nye venner blandt de danske studerende på ens egen uddannelse. Halvdelen finder det svært at få venner blandt de danske studerende på deres egen uddannelse og på andre uddannelser. Knap halvdelen er tilfredse med den samlede oplevelse af fællesskabet på uddannelsen, mens et sted mellem hver tredje og hver fjerde er utilfreds. Uddannelsesstedets engagement og de danske studerendes sprogkundskaber og venlighed opleves primært som positive faktorer. Til gengæld hæmmes fællesskabet af oplevelsen af, at de danske studerende mangler interesse for at etablere tættere kontakter med de internationale studerende og inddrage dem i det sociale liv på studiet og i fritiden. Endelig oplever en fjerdedel af deltagerne ofte ensomhedsrelaterede problemer i deres danske studiemiljø. De fire indikatorer, som flest ofte kommer ud for, er at være ked af at skulle gøre så mange ting alene; at føle at det er svært at blive venner med andre; at savne nogen at tale med; og at tage sig selv i at vente på, at andre ringer eller skriver til en. 9

10 2.4. IMMIGRATION OF QUALIFIED LABOR AND THE EFFECT OF CHANGES IN DANISH MIGRATION POLICY IN 2002 Forfatter: Martin Junge, CEBR 2009 I 2002 blev loven for immigration skærpet, og dette study paper ser nærmere på, hvordan denne lov har påvirket indvandringen af uddannet arbejdskraft. Målet for loven var ikke de uddannede eller ufaglærte, men kort efter lovens indførelse var der et boom i dansk økonomi og en knaphed på især uddannet arbejdskraft. Det var derfor været centralt at spørge: Givet at der er sket et fald i indvandring siden 2002 og at arbejdsmarkedet skabte et boom, kunne noget af den knaphed på arbejdskraft have været undgået ved ikke at implementere loven? Resultaterne viser dog, at den kvalificerede indvandring har været relativt konstant siden Det tyder derfor på at loven ikke har haft betydning. I Danmark var der fra en stigning i antallet af højtuddannede immigranter fra Norden, EU eller EA lande. Efter 2002 tyder det på et lille fald i den højtuddannede immigration. Overordnede virker det dog ikke som om at lovforslaget har haft en betydning for den uddannet immigration HØJTUDDANNEDE INDVANDRERES BIDRAG TIL DET DANSKE SAMFUND Forfatter: Martin Junge, Rasmus Højbjerg og Jan Rose Skaksen, CEBR November 2011 I denne rapport har formålet været at identificere og præsentere højtuddannede indvandrere i Danmark samt deres bidrag til de offentlige kasser. Rapportens hovedresultater er, at de højtuddannede indvandrere bidrager meget positivt til finansieringen af den offentlige sektor. Det skyldes en høj skattebetaling kombineret med begrænset træk på de offentlige ydelser. Det konkluderes således overordnet at: - En gennemsnitlig højtuddannede indvandrer med medbragt familie bliver i Danmark i 8 år og bidrager med cirka 1,9 mio. kr. til den offentlige kasse. - En gennemsnitlig højtuddannede indvandrer uden medbragt familie bliver i Danmark 6 år og bidrager med cirka kr. til den offentlige kasse. - En gennemsnitlig indvandrer på den skattebegunstigede forskerordning uden medbragt familie bliver i Danmark i 3 år og bidrager cirka med kr. til de offentlige kasser. Der er relativt mange af de der er på forskerordningen, som flytter efter præcist tre år. Dvs. ved ophør af forskerordningen (det skyldes dog formentlig at data er fra , hvor forskerordningen endnu ikke var ændret til 26 % skattetræk i de første 5 år, som er tilfældet i dag) Højtuddannede indvandrer betaler i generelt mere i skat end en gennemsnitlig dansker. 10

11 2.6. THE RELATIONSHIP BETWEEN PRE- AND POST-MIGRATION QUALIFICATIONS AND THEIR IMPACT ON EMPLOYMENT STATUS Forfatter: Jacob Nielsen Arendt, Chantal Pohl Nielsen & Vibeke Jakobsen, AKF Februar 2012 I dette studie er der fokus på i hvilken grad hjemlandet og modtagerlandets krav til specifikke kvalifikationer for ikke-vestlige indvandrere kan forklare deres arbejdsstatus i modtagerlandet. Til dette formål er der anvendt data fra Tyrkiske, Pakistanske og Iranske indvandrere, som er kommet til Danmark efter de er blevet voksne. I undersøgelsen finder de, at: - Hjemlandets kvalifikationer har ikke nogen direkte betydning for ens arbejdsstatus, hvis man ser på de kompetencer som de erhverver sig i modtagerlandet. - Der er to forskellige succesfulde indvandringer; de med en high school eksamen og de med en mere avancerede eksamen. Dette har ikke kun betydning for arbejdsstatus, men også for grad af videreuddannelse. Førstnævnte har en større sandsynlighed for at tage en højere eksamen i modtagerlandet og sidstnævnte læser ofte videre. Således har uddannelsen hjemmefra en indirekte effekt. - Det har betydning om man har sprogkundskaber, arbejdsmarkedserfaring og uddannelse for indvandrernes tilknytning til arbejdsmarkedet ARBEJDSINDVANDRING I DANMARK Forfatter: Rambøll for Styrelsen for fastholdelse og rekruttering Juni 2012 Rapporten beskriver den nuværende arbejdsindvandring til Danmark og forsøger at vurdere betydningen af en øget arbejdsindvandring for de demografiske og økonomiske udfordringer, Danmark kommer til at stå over for de kommende år. Rapporten har følgende konklusioner: Niveauet af arbejdsindvandrere har stort set været stabilt fra Der har i gennemsnit været ca arbejdsindvandrere, hvilket svarer til ca. 5% af beskæftigelsen. Tilgangen af arbejdsindvandrere varierer med konjunkturerne. Stor vækst i BNP har betydet en øget tilgang, hvorimod lav vækst har medført en faldende tilgang. Hovedparten af arbejdsindvandrerne er mænd (ca. 56%). Ca. hver fejernde arbejdsindvandrer er beskæftiget inden for rengøring eller anden operationel service. For kvindernes vedkommende er det dog udover rengøring og anden operationel service social- og sundheds-sektoren, som beskæftiger mange arbejdsindvandrere. Ca. 22 pct. af arbejdsindvandrerne er pendlere. Dvs. personer, som arbejder, men ikke bor, i landet. Således bidrager pendlerne til produktiviteten i det danske samfund, uden dog at være bosat i landet. Blandt de 78 pct. af arbejdsindvandrerne, som er bosat i Danmark, har lidt mere end hver tiende en partner, som også er udlænding og i beskæftigelse i Danmark. Dvs. de er gift med en person, som også kategoriseres som arbejdsindvandrer. 11

12 Arbejdsindvandrerne har også en høj, gennemsnitlig beskæftigelsesgrad på ca. 82 pct. Mens den gennemsnitlige beskæftigelsesgrad for arbejdsindvandrere fra Norden og EU stort set har været uændret fra 2008 til 2011, er den blevet væsentligt større for arbejdsindvandrere fra de 3. lande i perioden FLERE UDENLANDSKE VIDENARBEJDERE TIL HOVEDSTADSREGIONEN Forfatter: RegLab August 2012 Denne rapport undersøger Hovedstadsregionens evne til at tiltrække udenlandske videnarbejdere, deres betydning for virksomhederne og samfundsøkonomien og regionens potentiale for at tiltrække og fastholde flere. Antallet af højtuddannede udlændinge er vokset med knap 70 procent siden Væksten har været større i Hovedstadsregionen end i resten af Danmark. De udenlandske videnarbejdere skaber en høj samfundsmæssig værdi. Undersøgelser viser, at de bidrager til en værdifuld diversitet, innovation og højere produktivitet i de virksomheder, hvor de ansættes, især i industrien. RegLabs beregninger viser, at de ca udenlandske videnarbejdere, som er i Danmark under forskerskatteordningen, bidrager med mellem 25 og 100 mio. kr. i øget produktivitet, fordi de i kraft af deres kompetencer og baggrund virker positivt ind på kollegerne. Når der er taget højde for deres forbrug af offentlige ydelser, bidrager den enkelte videnarbejder på forskerskatteordningen med mellem og kr. om året til samfundets produktion. Det er dog relativt få virksomheder, som ansætter de højtuddannede udlændinge. Flertallet af de udenlandske videnarbejdere er karrierenomader. De er her som en del af en særlig livsstil, hvor de opsøger nye job- og karrieremuligheder. De vil typisk rejse, hvis de får et bedre tilbud, eller de ikke kan finde tilstrækkelige udviklingsmuligheder i Danmark. Virksomhederne rapporterer om, at de har positive erfaringer med at ansætte udlændinge. Virksomhederne gør det for videnarbejdernes kompetencer, for deres kendskab til andre markeder og for deres kulturelle bidrag til virksomheden. Men virksomhederne oplever også problemer med at tiltrække og fastholde dem i Danmark. 12

13 3. ANDRE TILTAG OM GLOBALE KOMPETENCER 3.1. THE CONSORTIUM FOR GLOBAL TALENT The Consortium for Global Talent er et samlet initiativ mellem 18 af de største danske virksomheder samt internationale virksomheder der er placeret i Danmark: A. P. Moller-Maersk, Arla Foods, Carlsberg Group, Danske Bank Group, Dong Energy, FLSmidth, Grundfos, H. Lundbeck, IBM Denmark, The LEGO Group, Microsoft Development Center Copenhagen, Nordea, Novo Nordisk, Saxo Bank, Siemens A/S, SimCorp. TORM A/S og Vestas Wind Systems. Formålet med initiativet er at tiltrække og beholde uddannede globale personer i Danmark ved at forbedre forholdene for dem og deres familier. Konsortiet søger at gøre Danmark til et af de bedste steder at leve, studere og arbejde. Til at opnå dette samarbejder konsortiet tæt sammen med det danske folketing, ministerier, offentlige enheder, arbejdsorganisationer, udenlandske handelskamre, expat-netværk, univiersiteter og private initiativer HANDLINGSPLAN FOR GLOBAL MARKEDSFØRING AF DANMARK Forfatter: Erhvervs- og vækstministeriet Erhvervs og vækstministeriet udgav i 2010 en handlingsplan for den danske globale markedsføring. Allerede i 2007 blev den første handlingsplan lagt på bordet, som led i globaliseringsstrategien for Formålet med handlingsplanen er at skabe et klarere og mere positivt billede af Danmark på de områder, hvor det giver konkrete fordele i den internationale konkurrence. Dette i forhold til globale talenter, turister, investeringer og markedsandele. Videre er det nødvendigt at vide, hvilke styrker og kompetencer Danmark har i udlandet og hvilke nye vækstmarkeder, der eksisterer. I 2010 blev handlingsplanen evalueret og det ser ud til at der overvejende er gode resultater, men der er dog plads til forbedringer. Handlingsplanen for har derfor et øget fokus på koordination, klarere kommunikation og mere privat engagement samt flere slagkraftige initiativer. Der er fem overordnet indsatsområder: Fonden til markedsføring af Danmark Fonden til Markedsføring af Danmark bidrager til at tiltrække og understøtte større, perspektivrige begivenheder, der markedsfører Danmark i udlandet. Fonden vil fremadrettet fokusere på etableringen og deltagelsen i offentligprivate markedsføringskonsortier. I perioden har fonden indstiftet/indgået partnerskaber med følgende markedsføringskonsortier, som videreføres i : - Klimakonsortiet: skal fastholde og styrke kendskabet til danske kompetencer og løsninger indenfor energi, klimatilpasning og miljø

14 - Fødevare- og gastronomikonsortiet: skal øge kendskabet til danske kvalitetsfødevarer og dansk gastronomi - Kongreskonsortiet: skal tiltrække flere internationale kongresser og konferencer til Danmark - Global Connected: skal fastholde eksisterende interkontinentale flyruter og tiltrække nye. I periode vil Fonden etablere tre nye konsortier: - Et sportskonsortium: skal styrke markedsføringen af Danmark, som vært for internationale sportsbegivenheder. - Et designkonsortium: Skal markedsføre Danmarks styrkepositioner indenfor design samt tiltrække internationale designtalenter og investeringer. - Et konsortium til markedsføring af danske sundheds- og velfærdsløsninger: Skal fremme innovation og eksporten af dansk velfærdsteknologi. Talent Der gennemførers nogle aktiviteter, der skal hjælpe indsatsen for at tiltrække, fastholde samt integrere højtuddannet arbejdskraft og kvalificerede internationale studerende. Derfor skal bl.a. netværket Expat forstærkes, da de hjælper udenlandsk arbejdskraft med til at falde til i Danmark og gør adgang for internationale studerende nemmere. Turisme Markedsføringen af den grønne turisme skal styrkes, herunder storby og kystturisme. Indsatsen skal yderligere styrke Danmarks fremtoning som grøn nation med initiativet Hold Danmark Rent. Eksport og investering Der skal være et fokus på SMV er for at styrke eksporten. Det sker gennem kollektive eksportfremstød, eksportstartspakker og etablering af innovationscenter. Endvidere skal investeringerne i Danmark styrkes ved at tiltrække udenlandske investeringer til Danmark. Derudover udbygges Kvikskranken, som gør det lettere for udenlandske virksomheder at etablere sig i Danmark. Kreativ nation Indsatsområdet kreativ nation skal øge kendskabet til Danmark som design og arkitekturnation bl.a. ved markedsføring af designugen i 2011 og ved øget fokus på eksport af dansk arkitektur DEBATOPLÆG FRA UDDANNELSESMINISTEREN: PLADS TIL TALENTERNE Forfatter: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående uddannelser Uddannelsesminister Morten Østergaard er kommet med et nyt udspil om talenter i de videregående uddannelser. Han mener, at de videregående uddannelsesinstitutioner skal have strategisk fokus på at udvikle talenter på alle niveauer og i en langt bredere forstand end de seneste års eliteinitiativer. Fokus er ikke kun de studerende som ønsker en forskerkarrierer. Institutionerne skal sikre at talentfulde studerende udfordres og udfoldes på alle områder. Udover at udvikle systematisk talentudvikling på uddannelserne skal de videregående uddannelser også have fokus på at tiltrække samt fastholde 3 Handlingsplan for offensiv global markedsføring af Danmark :

15 de dygtigste studerende fra såvel indland som udland. Både danske og internationale virksomheder i Danmark har behov for international arbejdskraft. Det samme gør sig gældende i forskningsmiljøerne i Danmark. Nedenfor er de 10 punkter fra talentudspillet skitseret i denne sammenhæng er punkt 10 særlig centralt. 1. Sammenhæng i talentindsatsen overgangen fra ungdomsuddannelserne: De dygtigste gymnasie- og erhvervsskoleelever skal have mulighed for at tage fag på de videregående uddannelser 2. Talentforløb på alle uddannelser: Alle videregående uddannelser skal have mulighed for at udbyde talentforløb for de dygtigste studerende 3. Friere rammer for talentudvikling: Institutionerne skal have friere rammer for talentudvikling, herunder gennem en udvidelse af ECTS rammen for studerende, der kan gennemføre på normeret tid 4. talentstrategi på institutionsniveau: Indenfor de overordnede rammer kan institutionerne udarbejde selvstændige talentstrategier, der samler institutionens vision, strategi og målsætninger for talentindsatsen. 5. Hurtige spor: Institutionerne strategier kan synliggøre hurtige spor for dygtige studerende. 6. Sammenhæng i taleindsatsen på tværs af de videregående uddannelser: Uddannelsesreglerne skal muliggøre, at talentfulde studerende i højere grad end i dag har mulighed for at tage meritfag på andre områder af den videregående uddannelsessektor. 7. Innovations- og entreprenørskabstalenter skal fremmes: Innovations- og entreprenørskabstalenter skal fremmes gennem væksthuse, entreprenørskabsevents, tværfaglige forløb, netværk, sommerskoler for innovationstalenter mv. 8. Talentpleje via fleksible ph.d.-forløb: Universiteterne skal i højere grad end i dag rekruttere talentfulde studerende til ph.d.-forløb via de fleksible 3+5 eller 4+4 modeller med henblik på målrettet rekruttering af forskertalenter 9. udmærkelsesgrad på eksamensbeviset: Institutionerne skal have mulighed for at anvende en udmærkelsesgrad på eksamensbeviset 10. Tiltrækning og fastholdelse af internationale talenter: Talentudvikling i de videregående uddannelser skal have fokus på at sikre, at det danske uddannelsessystem kan tiltrække og fastholde de dygtigste talenter fra indland og udland. I dag eksisterer der nogle barrierer for tiltrækning og fastholdelse af internationale studerende. Nogle er knyttet til lovgivningen, andre hænger sammen med Danmarks brand på det globale marked og andre er knyttet til den danske kultur og omgangsform samt graden af internationalisering ad det danske samfund ift. sprog, kommunikation og integration. I efteråret 2012 fremlægger uddannelsesministeren en internationaliseringsstrategi, som bl.a. indeholder disse elementer 4. 4 FIVU.DK 15

16 Fiolstræde 44, DK 1171 København Tel

Debatoplæg fra uddannelsesminister Morten Østergaard: Plads til talenterne

Debatoplæg fra uddannelsesminister Morten Østergaard: Plads til talenterne Debatoplæg fra uddannelsesminister Morten Østergaard: Plads til talenterne De videregående uddannelsesinstitutioner skal have strategisk fokus på at udvikle talenter på alle niveauer og i en langt bredere

Læs mere

Høringssvar vedrørende talentudvikling på de videregående uddannelser

Høringssvar vedrørende talentudvikling på de videregående uddannelser 28. august 2012 JW Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Kontoret for uddannelsespolitik Att. fuldmægtig Torsten Asmund Sørensen Lundtoftevej 266 2800 Kgs. Lyngby Høringssvar vedrørende talentudvikling

Læs mere

6. oktober 2005. Ud- og indvandring af højtkvalificerede (brain-drain/-gain) 1

6. oktober 2005. Ud- og indvandring af højtkvalificerede (brain-drain/-gain) 1 Danmark i den globale økonomi Sekretariatet for ministerudvalget Ud- og indvandring af højtkvalificerede (brain-drain/-gain) 1 6. oktober 2005 Indvandringen og udvandringen af højtuddannede personer til

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. 2/3

Læs mere

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik 2016-2020 Region Midtjylland Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik udmøntning af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Uddannelsespolitik 2016-2020 Kolofon

Læs mere

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING INTERNATIONALISERINGSNETVÆRKETS KONFERENCE DEN 29. APRIL 2015 KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING V. REKTOR LAUST JOEN JAKOBSEN 1 INTRO Formålet med kortlægningen er at understøtte realiseringen af 2020-målene

Læs mere

Notat: Internationale studerende i Danmark

Notat: Internationale studerende i Danmark Notat: Internationale studerende i Danmark! Længe har der fra forskellige sider været et stigende fokus på internationale studerende i Danmark. Fra politisk hold har der været fokus på, at internationale

Læs mere

Vækstbarometer. Internationale medarbejdere. Region Hovedstaden

Vækstbarometer. Internationale medarbejdere. Region Hovedstaden Vækstbarometer Region Hovedstaden Internationale medarbejdere Region Hovedstadens Vækstbarometer er et repræsentativt panel af mere end 800 direktører for virksomheder i Region Hovedstaden. Region Hovedstaden

Læs mere

Kun 1 ud af 3 ph.d.er kommer ud i virksomhederne

Kun 1 ud af 3 ph.d.er kommer ud i virksomhederne DI Den 16. april 2015 Kun 1 ud af 3 ph.d.er kommer ud i virksomhederne 1. Det offentlige sluger ph.d.erne Med globaliseringsstrategien i 2006 besluttede et bredt flertal i Folketinget at fordoble antallet

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT

INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT Maj 2016 INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT AF CHEFKONSULENT SARAH GADE HANSEN, SGA@DI.DK OG STUD.SCIENT.OECON RIKKE RHODE NISSEN, RIRN@DI.DK Antallet af internationale studerende i Danmark

Læs mere

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37 Befolkning og valg 1. Udviklingen i Danmarks befolkning Figur 1 Befolkningen 197-22 5.4 5.3 5.2 5.1 5. 4.9 4.8 Tusinde 7 75 8 85 9 95 Befolkningens størrelse Siden midten af 7 erne har Danmarks befolkning

Læs mere

Højtuddannede flytter fra skatten

Højtuddannede flytter fra skatten Organisation for erhvervslivet 19. december 2008 Højtuddannede flytter fra skatten AF ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK OG KONSULENT LISE SAND FREDERIKSEN, LSF@DI.DK Når danskere flytter

Læs mere

Videregående uddannelser 6

Videregående uddannelser 6 En høj kvalitet i uddannelsessystemet og et højt uddannelsesniveau bidrager til at øge arbejdsstyrkens kvalifikationer og produktivitet. En veluddannet arbejdsstyrke er således en forudsætning for fremadrettet

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Konference om forskningspolitik og EU s 7. rammeprogram

Konference om forskningspolitik og EU s 7. rammeprogram Konference om forskningspolitik og EU s 7. rammeprogram Velkommen Tema: Hvordan bliver de danske universiteter blandt verdens bedste både indenfor forskning og de højere uddannelser? Program for dagen:

Læs mere

VELKOMMEN TIL FYRAFTENSSEMINAR OM GLOBAL LEDELSE

VELKOMMEN TIL FYRAFTENSSEMINAR OM GLOBAL LEDELSE VELKOMMEN TIL FYRAFTENSSEMINAR OM GLOBAL LEDELSE Afholdes af International House North Danmark & Dansk Industri Global Talent - Regionalt fokus - Formålet er at tiltrække, modtage og fastholde international

Læs mere

Uddannelses- strategi

Uddannelses- strategi Uddannelsesstrategi 2 I hænderne holder du et vigtigt redskab til at bygge Næstveds fremtid Fremtiden skal bygges med teknologi, med værktøj, med fingerfærdighed og med kloge hoveder. Fremtiden skal bygges

Læs mere

Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen

Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan 2012-13 v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen 1 Handlingsplan 2012-13 Sundheds- og velfærdsinnovation Sundheds- og velfærdsløsninger Vækstforums strategiske

Læs mere

Internationale ingeniørstuderende i hovedstaden

Internationale ingeniørstuderende i hovedstaden januar 2010 Internationale ingeniørstuderende i hovedstaden Resume Globaliseringen af de videregående uddannelser, stipendier til udlandsophold og en faglig tilskyndelse til at erhverve internationale

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (Omtryk - 31-03-2015 - Ændret ordlyd) UUI Alm.del Bilag 73 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (Omtryk - 31-03-2015 - Ændret ordlyd) UUI Alm.del Bilag 73 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (Omtryk - 31-03-2015 - Ændret ordlyd) UUI Alm.del Bilag 73 Offentligt Til Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik Folketingets Økonomiske

Læs mere

Sekretariatet. Ph.d.ernes arbejdsmarked udfordringer og videnbehov

Sekretariatet. Ph.d.ernes arbejdsmarked udfordringer og videnbehov Sekretariatet Ph.d.ernes arbejdsmarked udfordringer og videnbehov Resumé: Universiteterne har nu nået målet om at optage min. 2400 ph.d.er om året i 2010, men dermed rejser der sig nye udfordringer: Hvordan

Læs mere

har ikke SU-turister Analyse: Erhvervsakademierne

har ikke SU-turister Analyse: Erhvervsakademierne Analyse: Erhvervsakademierne har ikke SU-turister Danske Erhvervsakademier Nansensgade 19, 1366 København K, www.dkea.dk Kontakt Michael Rugaard, Sekretariatschef, Telefon: 23281548, E-post: mr@dkea.dk

Læs mere

Udenlandske eksperter i Danmark

Udenlandske eksperter i Danmark Udenlandske eksperter i Danmark Teknisk Note nr. 19 Jan Rose Skaksen Introduktion Rockwool Fondens Forskningsenhed udgav i 2009 bogen Det danske arbejdsmarked og EUudvidelsen mod øst. I bogen var der et

Læs mere

Udenlandske eksperter øger produktiviteten mere end danske eksperter

Udenlandske eksperter øger produktiviteten mere end danske eksperter August 2012 Udenlandske eksperter øger produktiviteten mere end danske eksperter AF KONSULENT CLAUS AASTRUP SEIDELIN, clas@di.dk Virksomheder, der henter udenlandske eksperter, opnår en årlig produktivitetsgevinst

Læs mere

notat nr. 20 22.08 2013

notat nr. 20 22.08 2013 Er der et arbejdsmarked for universitetsbachelorer? notat nr. 20 22.08 2013 I 15 år har den såkaldte Bologna-proces domineret dagsordenen for både uddannelses- og forskningspolitikken i Europa. En central

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle

Læs mere

Thomas Bustrup, Direktør, DI

Thomas Bustrup, Direktør, DI Thomas Bustrup, Direktør, DI Agenda 1. 2. Det danske 3. Kamp om talenterne 4. Tendenser 5. Hvordan imødekommer vi udviklingen? 6. Hjælp til international rekruttering og mobilitet 2 Talent, not capital,

Læs mere

PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020

PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020 PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020 DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for

Læs mere

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSKOMMUNEN HVIDOVRE I Hvidovre har vi mange virksomheder og arbejdspladser, både private og offentlige. Vi har et af Nordeuropas største erhvervsområder, Avedøre Holme,

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 5: Tiltrækning af arbejdskraft og pendling Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konference Industrien til debat. Højtuddannede er en kilde

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet SURVEY APRIL 2016 www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen

Læs mere

FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST

FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST Organisation for erhvervslivet Juni 2010 FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST AF KONSULENT SARAH GADE HANSEN, DI, SGA@DI.DK Flere unge med en videregående uddannelse vil bidrage til at øge produktiviteten

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Danmark mangler investeringer

Danmark mangler investeringer Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,

Læs mere

Højtuddannede udlændinge kan bidrage med mere end 6,3 mia. kr. om året til Danmarks bruttonationalprodukt

Højtuddannede udlændinge kan bidrage med mere end 6,3 mia. kr. om året til Danmarks bruttonationalprodukt Højtuddannede udlændinge kan bidrage med mere end 6,3 mia. kr. om året til Danmarks bruttonationalprodukt Resumé Arbejdskraftens kompetencer er helt afgørende for værdiskabelsen i Danmark og dermed for

Læs mere

Sammensætning Medlemmerne af Det Nationale IT Kompetence Board skal bestå af folk med viden om og legitimitet indenfor IT arbejdsmarkedet

Sammensætning Medlemmerne af Det Nationale IT Kompetence Board skal bestå af folk med viden om og legitimitet indenfor IT arbejdsmarkedet En samlet strategi for Danmarks Digitale Kompetencer IT Branchen, Prosa og IDA anbefaler, at der etableres en samlet strategi for Danmarks Digitale Kompetencer og nedsættes et Nationalt IT Kompetence Board,

Læs mere

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning Side 1 af 14 Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015 v/jesper Busk, Formand DI Service Indledning Velkommen til generalforsamling i DI Service. Jeg har glædet mig til

Læs mere

BESKÆFTIGELSESRAPPORT 2004

BESKÆFTIGELSESRAPPORT 2004 KONSERVATORIET FOR MUSIK OG FORMIDLING BESKÆFTIGELSESRAPPORT 2004 Januar 2005 Vestjysk Musikkonservatorium Kirkegade 61 6700 Esbjerg www.vmk.dk info@vmk.dk Indholdsfortegnelse 1. Indledning Side 2 2. Konservatoriets

Læs mere

Akademikeres værdi for samfundet

Akademikeres værdi for samfundet Den 14. april 2016 ks/bv/nh/ Akademikeres værdi for samfundet Produktivitet Figur 1 Uddannelse er en god forretning for den enkelte og samfundet Akademikere bidrager igennem hele deres liv med 14,5 mio.

Læs mere

Forskerskatteordningen, lettere og hurtigere at få kvalificeret

Forskerskatteordningen, lettere og hurtigere at få kvalificeret - 1 Forskerskatteordningen, lettere og hurtigere at få kvalificeret udenlandsk arbejdskraft Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Regeringen lancerede i foråret et udspil til en reform af reglerne

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.

Læs mere

Grænseflader. Nationalt. Workindenmark Expat in Denmark. Lokalt. Regionalt Work-live-stay. Best Brains. Esbjerg Welcome to Esbjerg.

Grænseflader. Nationalt. Workindenmark Expat in Denmark. Lokalt. Regionalt Work-live-stay. Best Brains. Esbjerg Welcome to Esbjerg. Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 20. december 2012 Sagsbehandler Lærke Østergaard Støchkel Telefon direkte 76 16 10 18 Sagsid 2012-24438 Grænseflader Lokalt, regionalt og nationalt samarbejde Der arbejdes

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi

2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi 2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi Vækstforum Sjælland Region Sjælland Alléen 15 4180 Sorø Telefon 70 15 50 00 E-mail vaekstforum@regionsjaelland.dk www.regionsjaelland.dk Fotos: Jan Djenner Tryk: Glumsø

Læs mere

Udenlandske direkte investeringer i Danmark

Udenlandske direkte investeringer i Danmark Udenlandske direkte investeringer i Danmark Hvad er sammenhængen mellem lokale rammebetingelser og den geografiske placering af udenlandske arbejdssteder? December 2016 Opsummering 1 Opsummering Danmark

Læs mere

Aalborg som Danmarks bedste uddannelsesby. hvad gør Aalborg?

Aalborg som Danmarks bedste uddannelsesby. hvad gør Aalborg? Aalborg som Danmarks bedste uddannelsesby hvad gør Aalborg? NVF FORÅRSMØDE MARTS 2015 Uddannelsesstrategien 2012-14 Vision Aalborg skal være Danmarks bedste uddannelsesby Uddannelsesmiljøet skal være attraktivt

Læs mere

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 2. kvartal VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 2. kvartal 87% 23% VI udvikler Redegørelsen sammenfatter oplysninger om de erhvervs- og beskæftigelsesmæssige udviklingstendenser

Læs mere

HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE?

HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE? NOTAT 54 02.09.2016 HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE? I debatten om hvorvidt et studiejob vil føre til forsinkelser på universitetsstudiet lyder et argument, at

Læs mere

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune - Virksomhedsbarometer For perioden 1. januar 3. juni 214 18. august 214 1 Indledning: Jobcentret gennemfører løbende spørgeskemaundersøgelser

Læs mere

Faktaark: Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor

Faktaark: Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor April 2016 Faktaark: Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor Indhold Faktaark: Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor...1 Indledning og metode...2 Beskæftigelsen i den private sektor...2 Akademikerbeskæftigelsen

Læs mere

MSK Strategi

MSK Strategi Indhold Mission... 2 Vision... 2 Styrkepositioner... 3 Indsatsområder i strategien... 4 Vision for uddannelse... 5 Vision for forskning og udvikling... 6 Vision for relations- og videnssamarbejde... 7

Læs mere

Tendenser i krydsfeltet mellem uddannelse og arbejdsmarked

Tendenser i krydsfeltet mellem uddannelse og arbejdsmarked Tendenser i krydsfeltet mellem uddannelse og arbejdsmarked Oplæg på Region Sjællands afslutningskonference om Kvalificeret arbejdskraft til produktionsvirksomheder i Region Sjælland 11. oktober 2017 Jannik

Læs mere

Bilag om ud- og indvandring af højtkvalificerede (brain-drain/-gain) 1

Bilag om ud- og indvandring af højtkvalificerede (brain-drain/-gain) 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 26. januar 2006 Bilag om ud- og indvandring af højtkvalificerede

Læs mere

work-live-stay southern denmark

work-live-stay southern denmark work-live-stay southern denmark Nærværende notat kan anvendes af den enkelte kommune til fremlæggelse i politiske udvalg i forbindelse med drøftelse af foreningen og dens aktiviteter herunder især Bosætningskoordinator-initiativet.

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Ph.d. Ph.d.-uddannelsen i tal udviklingen frem til og med 2013

Ph.d. Ph.d.-uddannelsen i tal udviklingen frem til og med 2013 Ph.d. Ph.d.-uddannelsen i tal udviklingen frem til og med 2013 I globaliseringsaftalen fra 2006 blev det besluttet at fordoble det årlige ph.d.-optag fra 2003 til 2010 1. Ved globaliseringsaftalens udløb

Læs mere

Undersøgelse af private arbejdsgiveres syn på færdiguddannedes kompetencer og studierelevante udlandsophold

Undersøgelse af private arbejdsgiveres syn på færdiguddannedes kompetencer og studierelevante udlandsophold Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Undersøgelse af private arbejdsgiveres syn på færdiguddannedes kompetencer og studierelevante udlandsophold Udgivet af: Styrelsen for Universiteter

Læs mere

2015 KONJUNKTUR ANALYSE

2015 KONJUNKTUR ANALYSE 2015 KONJUNKTUR ANALYSE Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 HOVEDKONKLUSIONER... 3 KONJUNKTURSITUATIONEN... 4 KONJUNKTURINDEKS... 4 KONJUNKTURKORT... 7 KONJUNKTURSITUATIONEN I DETALJER... 8 NUVÆRENDE KONJUNKTURSITUATION...

Læs mere

de illegale indvandrere i danmark, 2016 Jan Rose Skaksen og Troels Mandøe Glæsner

de illegale indvandrere i danmark, 2016 Jan Rose Skaksen og Troels Mandøe Glæsner de illegale indvandrere i danmark, 2016 Jan Rose Skaksen og Troels Mandøe Glæsner arbejdspapir 51 december 2017 ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir nr. 51 De illegale indvandrere i danmark, 2016

Læs mere

Erhvervsudvikling og klynger i Hovedstadsregionen

Erhvervsudvikling og klynger i Hovedstadsregionen Erhvervsudvikling og klynger i Hovedstadsregionen Oplæg Vækst gennem klynger den 25. juni 2009 v. udviklingschef Henrik Madsen Visionen Strategiens indsatsområder og offentlige midler Stærke og perspektivrige

Læs mere

07. oktober 2008. Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark

07. oktober 2008. Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark 7. oktober 8 Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark Om spørgeskemaundersøgelsen Undersøgelsen består af 19 spørgsmål om udenlandske virksomheders syn på Danmark som investeringsland.

Læs mere

KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00

KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00 KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00 Del: Det går skidt for Danmark i konkurrencen om at tiltrække

Læs mere

Virksomhederne ser positivt på globaliseringen

Virksomhederne ser positivt på globaliseringen D Indsigt Nummer 2 26. januar 2005 Virksomhederne ser positivt på globaliseringen A F K O N S U L E N T S U N E K. J E N S E N, s k j @ d i. d k 4 7 11 Høje forventninger til den politiske vilje I en DI-rundspørge

Læs mere

Videnrådgivernes internationale aktiviteter

Videnrådgivernes internationale aktiviteter DI VIDENRÅDGIVERNE - ANALYSE September 2014 Videnrådgivernes internationale aktiviteter DI Videnrådgiverne har i medlemsundersøgelsen fra maj/juni 2014 spurgt medlemmerne om deres internationale aktiviteter.

Læs mere

Temperaturmåling blandt virksomhederne i. Virksomhedspanelsundersøgelse februar 2014

Temperaturmåling blandt virksomhederne i. Virksomhedspanelsundersøgelse februar 2014 Temperaturmåling blandt virksomhederne i Ringkøbing-Skjern Kommune Virksomhedspanelsundersøgelse februar 2014 Stabil udvikling i de fleste virksomheder i kommunen 58 % af virksomhederne har angivet, at

Læs mere

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober Notat Oktober Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Martin Junge Oktober 21 Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser

Læs mere

Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks

Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks Den 19. juni 2013 HJN Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks 1. Vi uddanner for lidt og forkert Vi har et vedvarende paradoks på IKT-arbejdsmarkedet. Der har aldrig været flere IKT-uddannede,

Læs mere

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012 6. 6. Social balance Social balance Danmark og de øvrige nordiske lande er kendetegnet ved et højt indkomstniveau og små indkomstforskelle sammenlignet med andre -lande. Der er en høj grad af social balance

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om satsningen på ph.d.-uddannelse. Oktober 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om satsningen på ph.d.-uddannelse. Oktober 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om satsningen på ph.d.-uddannelse Oktober 2012 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om satsningen på ph.d.-uddannelse (beretning

Læs mere

Danmark taber videnkapløbet

Danmark taber videnkapløbet Organisation for erhvervslivet 10. december 2008 Danmark taber videnkapløbet AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK OG KONSULENT MADS ERIKSEN, MAER@DI.DK Danske virksomheder flytter mere og mere forskning

Læs mere

INTEGRATIONSSTRATEGI

INTEGRATIONSSTRATEGI INTEGRATIONSSTRATEGI 2017 2018 ODENSE HAR BRUG FOR ALLE - OGSÅ PÅ ARBEJDSMARKEDET BESKÆFTIGELSES OG SOCIALUDVALGET 1 STRATEGISKE FOKUSOMRÅDER 1. EN GOD START I ODENSE FOR ALLE 2. ALLE ER EN DEL AF ARBEJDSFÆLLESSKABET

Læs mere

Konjunkturanalyse. Udarbejdet af Dansk ErhvervsFremme for Billund ErhvervsFremme Februar 2013

Konjunkturanalyse. Udarbejdet af Dansk ErhvervsFremme for Billund ErhvervsFremme Februar 2013 Konjunkturanalyse Udarbejdet af Dansk ErhvervsFremme for Billund ErhvervsFremme Februar 2013 Generelt om undersøgelsen Fakta om konjunkturanalysen Gennemført i perioden 23.01 07.02.2013 Målgruppe 432 virksomheder

Læs mere

Undersøgelse af virksomhedernes kendskab til og efterspørgsel på vice fra Jobcenter Struer

Undersøgelse af virksomhedernes kendskab til og efterspørgsel på vice fra Jobcenter Struer November 14 ser- Undersøgelse af virksomhedernes kendskab til og efterspørgsel på vice fra Jobcenter Struer Virksomhedsundersøgelse 14 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. SAMMENFATNING OG INDSATSMÆSSIGE

Læs mere

Nogle resultater af undersøgelsen af virksomhedernes internationalisering og globaliseringsparathed i Region Midtjylland

Nogle resultater af undersøgelsen af virksomhedernes internationalisering og globaliseringsparathed i Region Midtjylland Nogle resultater af undersøgelsen af virksomhedernes internationalisering og globaliseringsparathed i Region Midtjylland 1. Indledning. Formål, indhold og gennemførelse. Undersøgelsen gennemføres af konsulentfirmaet

Læs mere

SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER

SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER KØBENHAVNS KOMMUNE SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER - ET ERHVERVSVENLIGT KØBENHAVN FORSLAG TIL KØBENHAVNS KOMMUNES ERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIK FORORD Københavns Erhvervsråd består af repræsentanter fra

Læs mere

ARBEJDSKRAFT 2015 ANALYSE

ARBEJDSKRAFT 2015 ANALYSE 2015 ARBEJDSKRAFT ANALYSE Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 HOVEDKONKLUSIONER... 3 MANGEL PÅ REGULÆR ARBEJDSKRAFT... 4 MANGEL PÅ LÆRLINGE, PRAKTIKANTER ELLER ELEVER... 7 KONJUNKTURSITUATION... 9 METODE...

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 Udgiver Ankestyrelsen, August 2014 Kontakt: Ankestyrelsen Teglholmsgade 3, 2450 København SV Telefon 33 41 12 00 Hjemmeside www.ast.dk E-mail ast@ast.dk Redaktion:

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2013

Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Opsummering af årets resultater Marts 2014 For 2013 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

Værdien af den første akademiker i små og mellemstore virksomheder

Værdien af den første akademiker i små og mellemstore virksomheder Januar 2017 Værdien af den første akademiker i små og mellemstore virksomheder Analysen viser at Virksomheder, der ansætter en akademiker, har en højere overlevelsesrate end sammenlignelige virksomheder,

Læs mere

STRATEGI 2020 GØR VIDEN TIL VÆRDI

STRATEGI 2020 GØR VIDEN TIL VÆRDI STRATEGI 2020 GØR VIDEN TIL VÆRDI VIDEN VÆRDI TIL GØR STRATEGI 2020 CPHBUSINESS GØR VIDEN TIL VÆRDI På Cphbusiness ønsker vi at skabe størst mulig værdi for erhvervslivet og samfundet. Viden er grundlaget

Læs mere

Dimittendundersøgelse for UCN s Fysioterapeutuddannelse 2015

Dimittendundersøgelse for UCN s Fysioterapeutuddannelse 2015 Dimittendundersøgelse for UCN s Fysioterapeutuddannelse 2015 Indhold Indledning... 2 Lidt om dimittenderne... 2 Beskæftigelsessituation... 3 Dimittender i ansættelsesforhold... 3 Selvstændige/iværksætter...

Læs mere

Samfundsøkonomisk regnskab for internationale studerende på DTU

Samfundsøkonomisk regnskab for internationale studerende på DTU Oktober 213 Samfundsøkonomisk regnskab for internationale studerende på DTU Sofie Bødker Rasmus Højbjerg Jacobsen CEBR CENTRE FOR ECONOMIC AND BUSINESS RESEARCH EN DEL AF COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Samfundsøkonomisk

Læs mere

Annoncering efter ansøgninger Titel Indkaldelse af ansøgninger vedrørende aktivitet;

Annoncering efter ansøgninger Titel Indkaldelse af ansøgninger vedrørende aktivitet; Side 1 af 5 Annoncering efter er Titel Indkaldelse af er vedrørende aktivitet; Innovation, iværksætteri og talenter på ungdomsuddannelser Udfordring Den regionale vækst og udviklingsstrategi adresserer

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013

Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Projekt Danmarks Maritime Klynge og Transportens Innovationsnetværk inviterede den 25. september 2013

Læs mere

Sekretariatsnotat om ph.d. satsningen

Sekretariatsnotat om ph.d. satsningen Sekretariatsnotat om ph.d. satsningen 8. december 2015 J.nr. 14/3354/181 MZ Uddannelses og Forskningsministeriet (UFM) har besluttet et analysearbejde, som skal undersøge ph.d. satsningens betydning for

Læs mere

Behov for fremmedsprogskompetencer og dansk eksport går hånd i hånd

Behov for fremmedsprogskompetencer og dansk eksport går hånd i hånd Anna Leclercq Vrang, konsulent anlv@di.dk, 3377 3631 NOVEMBER 2016 Behov for fremmedsprogskompetencer og dansk eksport går hånd i hånd Danske virksomheders aktiviteter rækker langt ud over Danmarks grænser.

Læs mere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Dansk Socialrådgiverforening 2009 Sekretariatet Pma Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Om undersøgelsen I slutningen af 2008 gennemførte DS en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

2009-Boligundersøgelsen

2009-Boligundersøgelsen Præsentation af 2009-Boligundersøgelsen Slutrapport fra undersøgelse af elever og studerendes boligvilkår i Hovedstadsområdet og Århus 18. januar 2011 v. seniorkonsulent Mads Engholm UngdommensAnalyseEnhed

Læs mere

Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider

Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider Organisation for erhvervslivet 27. april 29 Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK Lempelige regler for tilgangen af udenlandsk arbejdskraft

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Aarhus, April 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

Greater Copenhagen: En vækstudfordring og -mulighed

Greater Copenhagen: En vækstudfordring og -mulighed Greater Copenhagen: En vækstudfordring og -mulighed Denne analyse stiller skarpt på Greater Copenhagens vækst i forhold til en af regionens største konkurrenter, Stockholm. 25.02.2015 Side 1/5 Analysen

Læs mere

Åbne markeder, international handel og investeringer

Åbne markeder, international handel og investeringer 14 Økonomisk integration med omverdenen gennem handel og investeringer øger virksomhedernes afsætningsgrundlag og forstærker adgangen til ny viden og ny teknologi. Rammebetingelser, der understøtter danske

Læs mere

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi Center for Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Att. Danmarks Vækstråd Telefon 38 66 50 00 Direkte 38665566 Fax 38 66 58 50 Web www.regionh.dk Ref.: 15002338 Dato: 22. april 2015 Redegørelse

Læs mere