December Videncenter for Sundhed og Trivsel. - et forsøg i 8. klasse på Hasle Skole og Møllevangskolen

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "December 2009. Videncenter for Sundhed og Trivsel. - et forsøg i 8. klasse på Hasle Skole og Møllevangskolen"

Transkript

1 SOCIAL PEJLING Og uddannelsesvalg December 2009 Videncenter for Sundhed og Trivsel? - et forsøg i 8. klasse på Hasle Skole og Møllevangskolen Videncenter for Sundhed og Trivsel Lise Jönsson Januar 2011

2 Indholdsfortegnelse Resumé 3 1. Indledning 4 2. Forberedelse 5 Illustration 1: klikkers 6 Figur 1: Oversigt over arbejdsgang 6 3. Elevperspektiv Kvalitativ vurdering af forsøgene 10 Figur 2: Oversigt over skalavurdering UU-perspektiv Tekniske og indholdsmæssige udfordringer Afvikling af forløb Et dynamisk team Hvilken effekt har social pejling i UU-regi? Konklusion: Skal vi arbejde med social pejling i UU-regi? 15

3 Resumé I efteråret 2010 blev der i 8. klasserne på Hasle Skole og Møllevangskolen gjort forsøg med brug af social pejling i relation til Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU). Således gennemførte to UUvejledere fem forholdsvist identiske forløb af to lektioner i hver klasse. Denne rapport viser, hvordan social pejling i UU-regi medførte nye og anderledes måder at arbejde på. Det vil stå klart, at UU-vejlederne, ved at bruge social pejling og klikkers, gav de unge nogle konkrete og nærværende spørgsmål om uddannelsesvalg, som de kunne forholde sig til. Elevernes svar omkring egne valg og præferencer samt deres forestillinger om de enkelte uddannelser og deres kammeraters uddannelsesvalg lagde et solidt grundlag for diskussion af introduktionskurser og uddannelse. Samtidigt skabtes grobund for et tillidsfuldt forhold mellem UU-vejledere og de unge, og social pejlingsmetoden fremstår således som et oplagt dialogisk og relationsskabende værktøj til brug i gruppevejledninger. Som afslutning konkluderer rapporten, at det vil være oplagt at arbejde videre med social pejling i UU-regi. Dette arbejde anbefales at ske ved nedsættelse af arbejdsgruppe samt en opkvalificering af UU-vejledere via kurser og mesterlære. 3

4 1. Indledning AarhusEksperimentet er et tværgående udviklingsprojekt i Hasle og Møllevangen, som har social pejlingsmetoden som fundament. 1 Social pejling handler om sociale overdrivelser og flertalsmisforståelser. Mange børn og unge har overdrevne forestillinger om deres kammerater, og som konsekvens pejler mange børn og unge efter, hvad de tror, de andre gør. I AarhusEksperimentet arbejdes der bredt med at gøre børn og unge opmærksomme på sociale overdrivelser og flertalsmisforståelserne; tesen er, at dette fremmer trivsel og forebygger risikoadfærd. Metoden kan dog også benyttes til at sætte fokus på et enkelt felt. 2 På uddannelsesområdet påvirkes børn og unges uddannelsesvalg af deres forestillinger om, hvad deres kammerater vil. En stor gruppe af elever, som f.eks. åbenlyst vil på gymnasiet eller starte på Frisørskolen, trækker hermed ofte en stor gruppe af andre elever med sig. Dette betyder, at nogle unge vælger introduktionskursus og senere ungdomsuddannelse, som indholdsmæssigt ikke helt svarer til deres reelle ønsker for fremtiden. De er, med andre ord, fastlåste pga. kammeratskabsrelationerne og faren for at vælge forkert og droppe ud bliver hermed større. Men måske er Frederik ikke den eneste, der vælger gymnasiet, men drømmer om en tømreruddannelse? Og måske er Laura slet ikke den eneste, der starter på Frisørskolen, men egentlig hellere vil være syerske? Ved at tale om egne ønsker og forestillinger om kammeraterne og om de enkelte uddannelser, er forsøgets tese, at de unge vil blive stimuleret til at træffe mere kvalificerede og selvstændige valg. At de i højere grad vil vælge introduktionskursus og uddannelse med hjertet og ikke ud fra, hvad de tror, kammeraterne gør. I efteråret 2010 indgik AarhusEksperimentet og Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) i samarbejde. Ønsket var at bruge social pejling som metode i forhold til 8. klasse elevernes uddannelsesvalg, herunder deres valg i forhold til de obligatoriske introduktionskurser. 3 Formålet var at vurdere, om metoden kan bidrage positivt i UU-sammenhæng. 1 Projektet strækker sig fra januar 2009 til august De samme børn og unge deltager gennem hele perioden; i skoleåret 2010/ klassetrin. Læs evt. mere på 2 Der er gjort flere forsøg med social pejling både national og internationalt. I Ringsted viste et længerevarende forsøg, at der ved at konfrontere elever på mellemtrinnet med, at der ikke er så mange, der ryger, som de går og tror, sker en nedgang i antallet af elever, der selv starter på at ryge (se Balvig, Holmberg og Sørensen: Ringstedforsøget, Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2005). 3 Alle 8. klasser i Aarhus Kommune deltager i foråret 2011 på introduktionskurser på de forskellige uddannelser. Hver elev skal efter eget valg besøge to uddannelsessteder. 4

5 Denne rapport er udarbejdet på baggrund af erfaringer fra dette forsøg. Der blev i alt foretaget én forsøgsgang i hver af de fem 8. klasser på hhv. Hasle Skole og Møllevangskolen. Til stede var de to tilknyttede UU-vejledere, en UU-konsulent samt undertegnede som repræsentant fra AarhusEksperimentet og som antropolog. Erfaringer fra forsøgene er således indsamlet ved hjælp af især kvalitativ metode, dvs. gennem observationer i klasserummet samt efterfølgende samtale med UU-vejledere. Der er ligeledes trukket på erfaringer fra AarhusEksperimentet samt suppleret med et elevspørgeskema vedr. vurdering af undervisningen. Rapporten starter ud med et afsnit om forberedelse til forløbene. Her beskrives arbejdsgangen samt de klikkers, som er benyttet i alle forløb. Herefter følger et afsnit med udgangspunkt i elevernes reaktioner under forløbene. Det vil vise elevernes svar og holdning til nogle af de spørgsmål, som blev stillet. Ligeledes vil afsnittet give indblik i elevernes mening om brug af social pejling i UUregi. Det næste afsnit tager afsæt i et UU-perspektiv. Her vil vejledernes og den tilknyttede konsulents refleksioner over forsøget blive fremlagt sammen med deres holdning til brug af social pejling. Afslutningsvist konkluderes der på baggrund af rapporten. Her vil der blive præsenteret et forslag til videreudvikling af social pejling i UU-regi. 2. Forberedelse Forud for forsøgene blev der i foråret 2010 etableret en arbejdsgruppe. Denne arbejdsgruppe bestod af seks repræsentanter fra UU, dvs. fire UU-vejledere, en konsulent og en afdelingsleder, samt to fra AarhusEksperimentets projektledelse. De indledende møder blev brugt til at demonstrere social pejlingsmetoden. Således fremlagde projektledelsen fra AarhusEksperimentet hvorledes flertalsmisforståelser kan indgå i arbejdet med børn og unges valg af uddannelse (se arbejdsgang i figur 1). I den forbindelse blev det besluttet at benytte klikkers hos målgruppen. Klikkers er et form for afstemningsapparat, der primært kendes fra quizzen Hvem vil være millionær? Her indgår apparatet, når publikum spørges til råds (se illustration 1). Afstemningen foregår under fuld anonymitet. 5

6 Illustration 1: Klikkers [www.unf.edu/.../edtech/clickers/clickers.jpg] Klikkers anvendes i social pejling til at illustrere sociale overdrivelser og flertalsmisforståelser. Således spørges der først ind til den enkelte, hvorefter disse svar sammenlignes med forestillinger om andre. I forsøgene blev der f.eks. spurgt ind til, hvor mange der vil på en erhvervsuddannelse efterfulgt af et spørgsmål om, hvad de tror, deres kammerater vil. Her viste der sig i nogle klasser en flertalsmisforståelse i og med at flertallet i nogle klasser fejlagtigt troede, at kun få var interesseret i en erhvervsuddannelse. Forud for forsøgene arbejdede UU videre med muligheden for at bruge metoden i deres arbejde. Der blev formuleret spørgsmål, som kunne være relevante at stille i 8. klasse forud for deres valg af introduktionskursus, og disse blev skrevet ind i klikkersprogrammet. AarhusEksperimentets projektledelse indgik her som sparringspartnere. - Socialpejlingsmetoden og klikkers præsenteres for UU - Formulering af spørgsmål og opsætning i program - Finpudsning af spørgsmål - Gennemførsel af forløb i klasserne - Evaluering Forår 2010 Efterår 2010 Figur 1: Oversigt over arbejdsgang 6

7 3. Elevperspektiv I tiden op til forsøgene blev der koordineret dato og tidspunkt med de involverede klasselærere. I nogle klasser var det ikke muligt at finde et tidspunkt, hvor klasselæreren kunne være til stede, så her trådte en faglærer til. Forsøgene startede med en kort introduktion til UU og til elevernes uddannelsesmuligheder efter folkeskolen. Herefter blev klikkers udleveret, og eleverne sat ind i afstemningsmulighederne. Allerede fra start fangede den ny teknologi eleverne. De var meget opsatte på at trykke deres svar ind på displayet, og eleverne i de fleste klasser skyndte på hinanden for at se resultaterne projekteret op på lærredet. Der var i de første forløb ca. 20 spørgsmål. Disse blev dog reduceret undervejs for at give bedre tid til dialog i klassen. Nogle af spørgsmålene var gennemgående, og det er de mest relevante, der vil blive draget frem i det følgende. Eleverne spørges, om det er vigtigt for dem at komme på introduktionskursus sammen med en klassekammerat. Efterfølgende spørges de, hvor mange af deres klassekammerater, de tror gerne vil af sted sammen med en kammerat. De fleste har gættet rigtigt; langt de fleste vil gerne følges med en anden. UU-vejleder: UU-vejleder: Hvorfor vil I helst af sted sammen med en anden? Det er altid rart at have en med, man kan snakke med om det. Det er trygt. Hvad kunne fordelen være ved at være alene? At kunne koncentrere sig noget mere. Så er der ikke så mange, der larmer. Jeg kendte ikke nogen [en gang jeg var af sted alene], men jeg snakkede bare med dem, og så nu har jeg tre nye venner. Min søster siger også, at når man kommer væk fra folkeskolen, så har man ikke de samme venner. Man får nye venner, og man har ikke de samme venner som i folkeskolen. 4 Som eksemplet viser, så blev klikkersspørgsmålene, og elevernes svar fulgt op med dialog. I det ovenstående får eleverne sat ord på, hvorfor de fleste helst vil af sted på introkursus med en klassekammerat; det er rart og trygt. Samtidigt diskuteres også fordelene ved at tage af sted alene. Hermed ekspliciteret nogle af de strategier, som de unge kan benytte sig af, hvis de skal alene på introduktionskursus. De bliver gjort opmærksomme på muligheden for at tale med de unge fra de 4 Alle feltcitater er taget direkte fra forsøget. Dog vil nogle af eksemplerne indeholde svar fra elever fra forskellige 8. klasser. At dette ikke har betydning i selve analysen skyldes, at forløbene rent spørgsmålsmæssigt var meget identiske. 7

8 andre 8. klasser i Aarhus Kommune, og på chancen for derigennem at etablere nye venskaber. Alt andet lige vil dette betyde, at den enkelte elev bliver gjort bekendt med, at han eller hun ikke er den eneste, der er usikker på introkurserne, og at der er mulighed for at vende det til noget positivt, hvis de skal af sted alene. Noget som vil motivere til at turde vælge introkursus efter eget valg i stedet for efter kammeraternes. I spørgsmålet om introkurser viste der sig meget få overdrivelser og flertalsmisforståelser. De fleste var, som sagt, enige om, at de helst ville af sted med en klassekammerat. Overdrivelser og flertalsmisforståelser i klasserne blev dog tydelige i andre sammenhænge. Her et eksempel fra Møllevangskolen: UU-vejleder: Hvilket sted vælger de helt sikkert en gymnasial uddannelse? Hasle eller Elise Smith? Elise Smith - fordi de alle sammen er kloge dernede, det har jeg hørt. Det koster penge at være der, så man gør mere ud af sin skole. Fordi på Hasle, der er også nogen, der laver ballade, det må man ikke på en privat skole. Selvom der også var elever, som mente, det måtte være på Hasle Skole, så var der ingen tvivl om, at flertallet klart talte for, at det måtte være på Elise Smith Skolen. Da UU-vejlederen bagefter afslørede, at intensionen om at komme på gymnasiet faktisk var størst på Hasle Skole, var de fleste meget overraskede og undrede sig over denne fejlvurdering. Den efterfølgende diskussion af grundene til, at eleverne på Hasle Skole faktisk stræber efter at komme på gymnasiet, kastede dog lys på det faktum, at der er mange minoritetsforældre på skolen, som ønsker en klassisk boglig uddannelse for deres børn (jf. UU-vejleder). Det var også de fleste i klasserne, der troede, at klassekammeraterne mente, at en gymnasial uddannelse var den bedste. Her viste det sig, at mange mente, at en gymnasial og en erhvervsuddannelse var lige gode. Hermed blev der således i klasserne diskuteret, hvorfor de forstillede sig, at de andre mente, at en gymnasial uddannelse var det bedste, og en diskussion af hvorfor en erhvervsuddannelse kunne være lige så god: Det har noget at gøre med, hvad man vil. Det kommer jo helt an på, hvad man vil. Man kan jo ikke sige, at den ene er bedre end den anden. Det bedste er jo det, man selv vil. 8

9 Flere gange gav eleverne udtryk for vigtigheden af at kunne stå fast. Samtidigt var de dog også bevidste om, at der var andre end dem selv, der havde indvirkning på deres valg af introkursus og uddannelse. I spørgsmål omkring indflydelse fra forældre, mente de fleste, at de var under indflydelse herfra. Dette ledte til diskussion omkring fordele og ulemper ved indblanding fra forældre. Jeg læste et sted, at I nogle familier, der stiller forældre for store krav til deres børn. Altså de siger, du skal være dit og dat, f.eks. noget der giver god løn, men det er ikke sikkert, det er det barnet vil. Hvis ens forældre ønsker noget andet, end det man selv ønsker, f.eks. astronaut, det ville jeg ik. Ens forældre de kender jo barnets gode og dårlige sider. De ved, hvad han kan li og ikke li at arbejde med. Jeg synes, det er synd for dem [der ikke har forældre, der blander sig] for det er vigtigt, at få sine forældre til at hjælpe med finde ud af hvorfor en uddannelse, jeg skal ha. Trods store forskelle på om den enkeltes forældre blandede sig i uddannelsesvalg eller ej, var der bred enighed om, at forældre: De ønsker det allerbedste for deres barn. Samtidigt var fortællinger omkring modet til at tage egne valg dominerende: UU-vejleder: Hvad er vigtigt, når man tager et uddannelsesvalg? At man står fast. Man skal have det godt. Man skal være tilfreds og ikke blive træt af det. Man er glad. Diskussionen omkring uddannelsesvalg skete i den sidste halvdel af forløbet. Således skal svarene også ses i sammenhæng med, at der forinden har været optakt til netop at udtrykke sig selvstændigt omkring valget. Dette betød, at eleverne gennem seancen var blevet stimuleret til at turde finde sig selv og tage egne beslutninger. Om dette har haft direkte betydning for, at mange elever var faste i stemmen omkring deres fremtid er svært at vurdere, men der var 88% i 8. klasserne som mente, at det var vigtigt at komme på introkursus ved den sidste afstemning. 9

10 Elevbegrundelserne var: Det er jo vigtigt, at komme ud og se hvad man skal, så man kan få et indblik. Det er jo et sted man skal være i 2-3 år, så det er vigtigt, at man kan vurdere. 3.1 Kvalitativ vurdering af forsøgene Med fem voksne til stede under forløbene er det klart, at eleverne var under et vis pres, når og hvis de ville ytre sig. Det var derfor også svært at få eleverne i tale om social pejlingsmetoden, og den formidling de netop havde modtaget. Efter mislykkede forsøg på Møllevangskolen, introduceredes der på Hasle Skole et spørgeskema, hvor eleverne anonymt kunne tilkendegive deres vurdering. Der var tale om et simpelt spørgeskema, hvor eleverne på to spørgsmål skulle tilkendegive deres vægtning på en skala fra 1 til 10. De havde også mulighed for at beskrive, hvad der overraskede dem. På spørgsmålet Hvordan var undervisningen? svarede eleverne, på en skala fra 1 til 10, fra kedelig til sjov i gennemsnit 7,7 (se gul markering, figur 2), mens de på spørgsmålet Lærte du noget nyt? - fra intet til meget, i gennemsnit svarede 7,3 (se grøn markering) Figur 2: Oversigt over skalavurdering I og med at eleverne vurderer såvel undervisning og udbytte til over middel tyder på, at eleverne har taget formidlingen til sig, og at der er chance for, at det har positiv indflydelse på fremtidige uddannelsesvalg. Der vil således være mulighed for at eleverne for fremtiden i højere grad træffer mere kvalificerede og selvstændige valg. 10

11 Spørgeskemaet sluttede af med muligheden for at beskrive det overraskende. Hvor de to første spørgsmål indebar en hurtig stillingtagen til en skala, krævede dette spørgsmål mere refleksion og ikke mindst tid. Mange elever var tydeligvis trætte efter to intensive lektioner og parate til frikvarter. Derfor var det kun ca. en tredje del, der udfyldte denne del af skemaet. De konkrete bud på spørgsmålet Hvad overraskede dig? var: At der er mange der vil på HHX i stedet for EUD De svar på om hvor mange der bliver påvirket af deres forældre til at vælge en uddannelse. At 6 personer tænker på deres forældre, når de skal vælge en uddannelse. Gennemsnittet på karaktererne til universitetet osv. Det overraskede mig, at der var mange, der vil ind på EUD. Der var ikke rigtig noget, der var overraskende, men måske at der var flest udenlandske piger, som tager en gymnasial uddannelse. Svarene her henviser i de fleste tilfælde til de social pejlingsspørgsmål, hvor der var direkte sammenligning mellem forestillinger og virkelighed. Tankegangen om at ikke alt stemmer overens med virkeligheden, gjorde sig således også gældende i et retroperspektiv. Herudover var der en del elever, der svarede Ikke noget. Dette kan være udtryk for, at der i nogle klasser var få sociale overdrivelser og flertalsmisforståelser. Hvor eleverne havde en meget præcis opfattelse af deres klassekammeraters mening blev de selvsagt ikke overraskede. Spørgeskemaet bad også eleverne om at markere, om de var drenge eller piger. Dette havde til formål at spore en evt. forskel i vurderingen blandt kønnene. Svarene viste dog ingen markante forskelle, og det tyder således på, at klikkers appellerer ligeligt til såvel drenge som piger. En undtagelse var dog pigerne i en enkelt klasse; de mente ikke, at de havde lært så meget nyt og havde et gennemsnit på 6,0 i forhold til det overordnede gennemsnit på 7,3. 4. UU-perspektiv Under forløbene viste der sig flere perspektiver på at bruge social pejling i UU-regi. Dette afsnit vil give indblik i de overvejelser og muligheder, som UU erfarede. 11

12 4..1 Tekniske og indholdsmæssige udfordringer Der er ingen tvivl om, at forberedelse til forsøgene var en udfordring. Teknisk set skulle UUvejlederne gøre sig fortrolige med klikkers og klikkersprogrammet, hvilket viste sig at være mere tidskrævende end forventet. Klikkersmanualen var også mindre brugervenlig end håbet på. Som løsning på problemet blev en UU-konsulent tilknyttet for at tage sig af den tekniske side af forsøget. Dette gav større fokus på den indholdsmæssige del. I første omgang formulerede UU en lang række faktaspørgsmål om uddannelserne. Således blev der f.eks. spurgt til Hvad er EUD? Spørgsmål som ikke indebærer en social pejlingsdimension, hvor der sammenlignes med den enkelte elevs holdning og forestillinger om kammeraters holdninger. Tankegangen bag social pejling kræver en dyb indsigt i de bagvedliggende mekanismer, og ved sparring med AarhusEksperimentet fik spørgsmålene i højere grad karakter af social pejling. Som foregående afsnit vidner om, så var det dog langt fra alle spørgsmål, hvor flertalsmisforståelser blev tydelige. Ikke alle spørgsmål behøver en sammenligningsfunktion, men i nogle klasser var der så få flertalsmisforståelser, at det var svært at tale om overdrevne forestillinger. Overraskelsesmomentet udeblev simpelthen, som også eleverne gav udtryk for (se afsnit 3). 4.2 Afvikling af forløb Der var i løbet af de fem forsøgsgange en meget tydelig progression i måden at køre forløbene på. De første forløb manglede fokus på social pejling, dvs. en egentlig social pejlings dialog, hvor elever konfronteres med deres egne holdninger, og hvad de tror om deres klassekammerater. Dette skyldtes spørgeteknikken. Med social pejlingsspørgsmål er det vigtigt, at der er tale om åbne spørgsmål, hvor det er eleverne, der giver svarene og ikke kun er passivt modtagende af information. I og med at de unge er aktive og gør sig deres egne slutninger omkring flertalsmisforståelser øges chancen for, at de tager tingene til sig og ikke mindst med sig - og i stedet for at gøre som andre, i højere grad træffer kvalificerede og selvstændige valg i forhold til introduktionskursus og fremtidige uddannelsesvalg. Undervejs i forløbene udviklede UU-vejlederne sig fra at føle sig tynget af social pejlingsmetoden til at få dybere forståelse for den og til at bruge den som et dialogisk værktøj. Mængden af spørgsmål blev således, som tidligere nævnt, også reduceret undervej, da UUerne konkluderede: Hellere færre spørgsmål og en UU der griber svarene. Der skal være meningsudveksling. 12

13 4.3 Et dynamisk team Hvor tilstedeværelsen af fem voksne for de unge måske kunne være lidt intermiderende, så var det for UUerne en klar fordel at være flere. At en konsulent varetogt det tekniske betød, at UUvejlederne kunne koncentrere sig som at komme i dialog med eleverne således havde den ene UUvejleder styringen, mens den anden supplerede. Dette skete til stor tilfredshed for UU-vejlederne: Det er godt, at vi er to, så der kan sparres. Det er en dynamisk proces. Man skal være dus med at turde stille spørgsmål til eleverne. Vi kan hurtigt give svar, vi er oven på. Begge vejledere talte om den gode dynamik imellem dem, og om hvordan eleverne på den vis kunne mødes hurtigt og kontant, når spørgsmål og svar kaldte på diskussion. Det jeg godt kan li er, at vi bli r et team. Vi er som vejledere utrolig ensomme. Det er et dialogredskab, som gør, at vi bli r et team. Det skaber jo en sikkerhed vejlederne imellem. Hvis jeg havde haft en ny med, som ik er lærer, så giver det en fornemmelse af, hvordan gør man i en klasse og dermed bliver det også et redskab som opkvalificerer. Fokus på social pejling og klikkers som et dialogisk værktøj betød, at konsulent og vejledere var enige om, at andre faggrupper end lærere kunne møde ekstra udfordringer i tilgangen. Den specielle spørgeteknik og dynamikken er noget, der skal læres, og der blev således stillet forslag om mesterlære. UU-vejlederne, som i dette tilfælde begge havde lærerbaggrund, ville introducere kolleger til metoden ved at tage dem med i undervisningen. Samtidigt var de også enige om, at den direkte dialog med de unge også kunne være udfordrende for dem selv: En barriere er absolut, at har man en offday, så dur det ik. Man skal følge meget med i, hvad der sker i processen, ellers kører det i skuddermudder. Man skal hele tiden fornemme dem, deres meninger, hvor er de. Vi er jo ukendte og skal sælge et budskab. Man er simpelthen nødt til at lytte til svarene. Det er et dialogisk værktøj. 13

14 4.4 Hvilken effekt har social pejling i UU-regi? Forsøget med social pejling har til formål at vurdere, om metoden kan bidrage positivt i UU-regi og helt konkret stimulere de unge til at træffe mere kvalificerede og selvstændige valg. Havde forsøget ikke fundet sted, ville klassen have fået den normale procedure for introduktion til introkurserne i 8. klasse. Dette indebærer en 10 min. præsentation, hvorefter det er klasselærerens opgave at følge op på undervisningen i uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering (UEA). Dette, påpeger UU-vejlederne, sker dog ofte i begrænset omfang. Klasselærerne har ikke altid den fornødne viden omkring de timeløse fag, da det er fuld af lovgivning, og den enkelte har ikke mulighed for at sætte sig ind i det. I en vurdering af formidlingen lægger UU-vejlederne vægt på, at metoden giver indsigt i elevernes viden og ikke mindst manglen på samme. Begge vejledere var overraskede over, hvor lidt eleverne vidste om uddannelserne og mulighederne efter folkeskolen. Klikkers og social pejling sås derfor som en effektiv form for gruppevejledning, hvor budskabet omkring introkurser og uddannelse kunne blive formidlet. Samtidigt talte UU-vejlederne om en bedre relation til eleverne: Jeg har mærket en respons fra eleverne. Jeg har efterfølgende været inde hos eleverne. Deres hej [navn] og glade ansigter. Jeg har fået et stempel der hedder godkendt. Og det har været utroligt dejligt at mærke. Vi er ikke kommet ind som informationsmedarbejdere. Vi tager deres svar alvorligt, vi lytter til dem. Nu her en halvanden måneds tid efter, så kender jeg dem bedre. De går ud og ind [af kontoret] og spørger mere ind til uddannelserne. Det plejer de også at gøre men først efter introduktionskurserne. Nu er det sket allerede ved juletid. De begynder at erkende nogle ting tidligere. Denne goodwill i forhold til eleverne vægtede vejlederne meget højt, og de så det som en måde at nå hurtigt og nemt ind til eleverne en måde at bane vejen for et tillidsfuldt forhold til den enkelte elev. Således var det vejledernes fornemmelse at eleverne nu i højere grad betroede dem ting, såsom usikkerheden ved at skulle af sted alene på introkursus, hvor det tidligere først var efter introkurserne, at denne tættere relation var opbygget. 14

15 Forsøgene syntes også at være en øjenåbner for lærerne. Nogle var meget optaget af at notere ned, når elevernes svar kom bag på dem. En enkelt lærer måtte f.eks. sande at langt flere elever end forventet regnede med at komme på gymnasiet Konklusion: Skal vi arbejde med social pejling i UU-regi? Rent kvantitativt er det svært at måle på forsøget. Ændring i holdning og motivation for introkurser sker inde i hjernen på den enkelte elev, og effekten kan kun observeres på den lange bane ved at undersøge, om netop disse elever har valgt mere optimalt i forhold til introkurser og i forhold til uddannelse efter folkeskolen. At der alligevel vil blive konkluderet på effekten i denne rapport, skyldes de observationer, der er gjort i klasserummet, og de efterfølgende samtaler med UUkonsulenten og UU-vejlederne, dvs. grundlaget for denne rapport. Afsnit 3 og 4 behandlede social pejling i UU-regi fra hhv. et elev- og UU-perspektiv. Opsummeret er konklusionerne her: 1) Eleverne var motiverede for forløbet. De var opsatte på at trykke svar ind på displayet og på at se de efterfølgende resultater af afstemningerne. 2) Eleverne vurderer såvel undervisning og udbytte til over middel. Chancen for, at formidlingen har positiv indflydelse på fremtidige uddannelsesvalg bliver hermed større. 3) UU-vejlederne ser klikkers og social pejling som et dialogisk værktøj. Det vurderes som en effektiv gruppevejledning, hvor information vedr. introkurser og uddannelse kan blive formidlet. 4) UU-vejlederne vurderer, at der er kommet en bedre relation til eleverne. En relation som på sigt kan bane vejen for et tillidsfuldt forhold mellem vejleder og elev. 5) UU-vejlederne bifalder muligheden for at formidle som et team. Den gode dynamik imellem vejlederne motiverer dem, og de mener formidlingen bliver mere levende og spændende for eleverne. 6) UU-vejlederne ser metoden som en mulig øjenåbner for lærerne. Lærerne får et præcist indtryk af elevernes holdninger og forventninger til introkurser og uddannelse. 5 Der er ikke systematisk indhentet lærerreaktioner. Informationerne i denne rapport bygger på observationer fra klasserummet samt efterfølgende tolkninger fra UU-vejlederne. 15

16 7) UU-vejlderne vurderer, at tekniske og indholdsmæssige udfordringer kan løses ved opkvalificering af kolleger og gennem mesterlære. På baggrund af dette, må forsøgene med social pejling i UU-regi anses som en succes. Det foreslås derfor, at arbejde videre med at udvikle et koncept, som kan bruges i UU-regi. I første omgang ved et pilotprojekt i Socialdistrikt Midt. 16

Brug af social pejling til gruppevejledning i 8. klasser

Brug af social pejling til gruppevejledning i 8. klasser Brug af social pejling til gruppevejledning i 8. klasser Lene Røjkjær Pedersen Stud. mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Vejledere ved Ungdommens

Læs mere

Innovation i UEA-forløbet på Klostermarksskolen

Innovation i UEA-forløbet på Klostermarksskolen Innovation i UEA-forløbet på Klostermarksskolen Det ønskes undersøgt, om vi kan skabe et forløb med en aktiv UEA-undervisning og vejledning, hvor der i målgruppen drenge (specifikt socialt udsatte og uddannelsessvage

Læs mere

Fælles indsatser i UU-Vestegnens regi

Fælles indsatser i UU-Vestegnens regi Statuspapir: Fælles indsatser i UU-Vestegnens regi Tema 1: Flere unge i erhvervsuddannelse 1.09.15 - Status: Planlagte, iværksatte og gennemførte aktiviteter UU har internt gennemført en kompetence- og

Læs mere

Vejledning af unge med anden etnisk baggrund på grundforløb

Vejledning af unge med anden etnisk baggrund på grundforløb Vejledning af unge med anden etnisk baggrund på grundforløb Vejledning af unge med anden etnisk baggrund på grundforløb Denne pixibog er et af produkterne af Equal-projektet Sammenhængende vejledning af

Læs mere

Rapportering (undersøgelsens resultater) - Lectio - Munkensdam Gymnasium

Rapportering (undersøgelsens resultater) - Lectio - Munkensdam Gymnasium Side 1 af 3 Munkensdam Gymnasium 2011/12 Bruger: HK Forside Hovedmenu Log ud Kontakt Hjælp Søg Rapportering (undersøgelsens resultater) Excel Oversigt Excel Alle Svar Excel Matrix Spørgeskema stamoplysninger

Læs mere

Evaluering: Pilotprojekt med trivselsseminar for 8. årgang

Evaluering: Pilotprojekt med trivselsseminar for 8. årgang Evaluering: Pilotprojekt med trivselsseminar for 8. årgang Børn og Unge 21-4-2016 1 1. Baggrund og introduktion Forskere peger på, og flere undersøgelser viser, at skoletrivsel har en stærk sammenhæng

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Folketinget har en uddannelsesmålsætning Det har vi også på Randers Realskole. Hvad vil vi undersøge? 10. klasse er begyndelsen Ikke slutningen

Folketinget har en uddannelsesmålsætning Det har vi også på Randers Realskole. Hvad vil vi undersøge? 10. klasse er begyndelsen Ikke slutningen Folketinget har en uddannelsesmålsætning Det har vi også på Randers Realskole Hvad vil vi undersøge? 10. klasse er begyndelsen Ikke slutningen Det er almindelig kendt, at regeringen har en målsætning om,

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Selvevaluering 2013. Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5. Evalueringens sigte.

Selvevaluering 2013. Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5. Evalueringens sigte. Selvevaluering 2013 Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5 Vesterdal Efterskole bygger på det grundtvigske skolesyn om at oplyse, vække og engagere. Det sker

Læs mere

Undersøg job ARBEJDSKORT 1. Job i dagligdagen. Opgaven. Sådan kommer du i gang. Resultat. Tid

Undersøg job ARBEJDSKORT 1. Job i dagligdagen. Opgaven. Sådan kommer du i gang. Resultat. Tid ARBEJDSKORT 1 Undersøg job Job i dagligdagen Hver dag møder du, overalt hvor du kommer, mennesker på job. Hos bageren, i indkøbscentret, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere,

Læs mere

Selvevaluering 2009. En enig bestyrelse og medarbejderstab pegede på kontaktgruppens funktion som grundlag for vores selvevaluering 2009.

Selvevaluering 2009. En enig bestyrelse og medarbejderstab pegede på kontaktgruppens funktion som grundlag for vores selvevaluering 2009. Selvevaluering 2009 Forord En enig bestyrelse og medarbejderstab pegede på kontaktgruppens funktion som grundlag for vores selvevaluering 2009. Følgende formulering fra vores værdigrundlag har dannet udgangspunkt.

Læs mere

8. skoleår. Elever og lærer deltager i erhvervsintroducerende dag (E-dag) - besøg på en erhvervsuddannelse

8. skoleår. Elever og lærer deltager i erhvervsintroducerende dag (E-dag) - besøg på en erhvervsuddannelse Information om UU vejledning og parathedsvurdering Kære forældre og elever I Danmark er det besluttet, at 95 % af alle unge skal have en ungdomsuddannelse. I det følgende vil I få et overblik over de aktiviteter

Læs mere

Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier

Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier Om evalueringen Der er foretaget en kvantitativ baselinemåling ved projektets start ultimo 2015, hvor elever

Læs mere

DIALOG # 4 FORÆLDRENE TALER NEGATIVT OM EN ELEV SKAL MAN GRIBE IND?

DIALOG # 4 FORÆLDRENE TALER NEGATIVT OM EN ELEV SKAL MAN GRIBE IND? DIALOG # 4 FORÆLDRENE TALER NEGATIVT OM EN ELEV SKAL MAN GRIBE IND? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt

Læs mere

Hvilken klasse går ud i?

Hvilken klasse går ud i? Hvilken klasse går ud i? 2 Alle svarpersoner (=335) 167 15 113 5 49 6 7. klasse 8. klasse 9. klasse 1. klasse 1/2 Angiv dit køn 25 Alle svarpersoner (=336) 211 2 15 125 5 Dreng Pige 2/2 28 29 235 Hvilke

Læs mere

Elev APV Indledning

Elev APV Indledning Indledning I undersøgelsen af elevernes undervisningsmiljø er programmet Termometeret blevet brugt. Vi vil i den efterfølgende bearbejdning af undersøgelsen skitsere de forskellige svar eleverne har givet,

Læs mere

INDHOLD OMRÅDE INDHOLD DELTAGERE ÅRGANG SIDE

INDHOLD OMRÅDE INDHOLD DELTAGERE ÅRGANG SIDE SAMARBEJDSKATALOG I FORHOLD TIL SSP FOREBYGGELSES- OG LÆSEPLAN I NORDDJURS KOMMUNE REV. APRIL 2015 : NÆSTE SIDE OMRÅDE DELTAGERE ÅRGANG SIDE Forebyggelses- og læseplan Introduktion af planerne Forældre

Læs mere

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14.

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Her på skolen er vi meget interesserede i at tilbyde den bedst mulige undervisning, trivsel og service til vores elever og jer som forældre. Derfor

Læs mere

Lovgrundlaget for skolens selvevaluering

Lovgrundlaget for skolens selvevaluering Selvevaluering 2013 Indhold Indhold... 2 Lovgrundlaget for skolens selvevaluering... 3 Selvevaluering 2013... 4 Formål... 5 Undersøgelsen... 5 Fredagsmøderne... 6 Elevernes generelle trivsel på VGIE...

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

At udnytte potentialerne i de aktiviteter der foregår

At udnytte potentialerne i de aktiviteter der foregår At udnytte potentialerne i de aktiviteter der foregår Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Artiklen viser med udgangspunkt

Læs mere

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini 2 er ny Indhold.indd 2 13/01/12 15.2 Indhold Forord... 4-5 Baggrund... 6-7 Lærervejledning... 8-9 Øvelser: Job... 10-21 Medborgerskab... 22-33 Uddannelse...

Læs mere

Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Rapport status Læsevejledning Indholdsfortegnelse Analyse Din Klasse del 1

Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Rapport status Læsevejledning Indholdsfortegnelse Analyse Din Klasse del 1 Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Nærværende rapport giver et overblik over, hvorledes eleverne fra 4. til 10. klasse i Rebild Kommune trives i forhold til deres individuelle

Læs mere

Jeg ville udfordre eleverne med en opgave, som ikke umiddelbar var målbar; Hvor høj er skolens flagstang?.

Jeg ville udfordre eleverne med en opgave, som ikke umiddelbar var målbar; Hvor høj er skolens flagstang?. Hvor høj er skolens flagstang? Undersøgelsesbaseret matematik 8.a på Ankermedets Skole i Skagen Marts 2012 Klassen deltog for anden gang i Fibonacci Projektet, og der var afsat ca. 8 lektioner, fordelt

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt:

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: 1. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart? Inden besøget i Østerhåb har

Læs mere

Alle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K

Alle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K Alle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K 1 2 Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Hovedkonklusioner... 4 2. Den synligt lærende elev... 6 2.1. Elevernes forståelse af læringsmål og læringsproces...

Læs mere

Læringsmå l i pråksis

Læringsmå l i pråksis Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning

Læs mere

Erhvervsuddannelses- og vejledningsreform

Erhvervsuddannelses- og vejledningsreform Erhvervsuddannelses- og vejledningsreform Erhvervsuddannelsesreformen (EUD reform) forventes vedtaget juni 2014 med virkning fra 1. juli 2014. I samme reform indgår også en vejledningsreform, som har betydning

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen

Læs mere

GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE

GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE Kære lærer! Dette spil er udviklet til historieundervisningen i 7.-9. klassetrin. Spillet handler om Grundloven 1915 og har et særligt fokus på de mennesker i datiden, der

Læs mere

Hvordan kan man måle og dokumentere de initiativer, som afprøves i de enkelte projekter?

Hvordan kan man måle og dokumentere de initiativer, som afprøves i de enkelte projekter? Hvordan kan man måle og dokumentere de initiativer, som afprøves i de enkelte projekter? Lars Ulriksen, Christine Holm, Aase B. Ebbensgaard Hvordan vi skal måle, dokumentere og evaluere de forskellige

Læs mere

Spørgeskema til elever i 9. og 10. klasse om UU-vejledningen. 2013.

Spørgeskema til elever i 9. og 10. klasse om UU-vejledningen. 2013. Spørgeskema til elever i 9. og 1. klasse om UU-vejledningen. 213. Baggrundsspørgsmål 1. Er du: 315 34 Dreng Pige 2. Hvilken klasse går du i? 555 64 9. klasse 1. klasse Specialklasse 3. Hvad valgte du som

Læs mere

Evaluering af. Hvad jeg tror om andre

Evaluering af. Hvad jeg tror om andre Evaluering af Hvad jeg tror om andre Udarbejdet af Sundhedstjenesten og SSP samarbejdet Skanderborg kommune 2012 1 INDHOLDSFORTEGNELSE HISTORIK OG INTRO... 3 PROJEKTETS OPBYGNING... 3 PROJEKTETS METODE...

Læs mere

Tør du tale om det? Midtvejsmåling

Tør du tale om det? Midtvejsmåling Tør du tale om det? Midtvejsmåling marts 2016 Indhold Indledning... 3 Om projektet... 3 Grænser... 4 Bryde voldens tabu... 6 Voldsdefinition... 7 Voldsforståelse... 8 Hjælpeadfærd... 10 Elevers syn på

Læs mere

Forside. Nationale test. information til forældre. Januar Titel 1

Forside. Nationale test. information til forældre. Januar Titel 1 Forside Nationale test information til forældre Januar 2017 Titel 1 Nationale test information til forældre Tekst: Fokus Kommunikation og Undervisningsministeriet Produktion: Fokus Kommunikation Grafisk

Læs mere

Evaluering af "GeoGebra og lektionsstudier" Hedensted Kommune.

Evaluering af GeoGebra og lektionsstudier Hedensted Kommune. Evaluering af "GeoGebra og lektionsstudier" Hedensted Kommune. Projektet "GeoGebra og lektionsstudier" er planlagt og gennemført i samarbejde mellem Hedensted Kommune, Dansk GeoGebra Institut og NAVIMAT.

Læs mere

Vejledning til studievalgsportfolio. - vejledere og lærere. Titel 1

Vejledning til studievalgsportfolio. - vejledere og lærere. Titel 1 Vejledning til studievalgsportfolio - vejledere og lærere Titel 1 Vejledning til studievalgsportfolio - vejledere og lærere 1. udgave, juni 2017 ISBN: 978-87-603-3147-3 (webudgave) Udgivet af Undervisningsministeriet,

Læs mere

Erhvervsorienterede overgange. Hvad er industriprojektet? Baggrund for projektet Formål

Erhvervsorienterede overgange. Hvad er industriprojektet? Baggrund for projektet Formål Erhvervsorienterede overgange Hvad er industriprojektet? Baggrund for projektet Formål Industriens Mænd Efterskole møder industrivirksomhed møder efterskole møder erhvervsskole Industriprojektet Projektet

Læs mere

SSP Furesø. Alle de andre gør det. Digital adfærd og trivsel samt alkohol. Temadag om sociale overdrivelser og flertalsmisforståelser.

SSP Furesø. Alle de andre gør det. Digital adfærd og trivsel samt alkohol. Temadag om sociale overdrivelser og flertalsmisforståelser. Alle de andre gør det Digital adfærd og trivsel samt alkohol SSP Furesø Temadag om sociale overdrivelser og flertalsmisforståelser. Undervisningsforløb med lærervejledning. SSP Furesø Paltholmterrasserne

Læs mere

Velkommen på TCR, TiendeklasseCenter Roskilde.

Velkommen på TCR, TiendeklasseCenter Roskilde. Velkommen på TCR, TiendeklasseCenter Roskilde. Efter 9. klasse har du mulighed for at slutte folkeskolen af med et skoleår, der rykker. På TCR er det 10. skoleår et fremtidsrettet år med valgmuligheder,

Læs mere

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW Et interview er en samtale mellem to eller flere, hvor interviewerens primære rolle er at lytte. Formålet med interviewet er at få detaljeret viden om interviewpersonerne, deres

Læs mere

Evaluering af EUD10, 2016. EUD10-forløbet i elevperspektiv

Evaluering af EUD10, 2016. EUD10-forløbet i elevperspektiv Evaluering af EUD10, 2016 EUD10-forløbet i elevperspektiv ECALUERING AF EUD10, 2016 EUD10-forløbet i elevperspektiv FORMÅL 3 METODEVALG 3 HVAD ER EUD10? 3 EUD10 i Næstved 4 Eleverne i EUD10 4 Hvorfor har

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til ungdomsuddannelserne BEK nr 440 af 13/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 2. juli 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j. nr. 008.860.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

FACILITERING Et værktøj

FACILITERING Et værktøj FACILITERING Et værktøj Af PS4 A/S Velkommen til PS4s værktøj til facilitering Facilitering af møder Ved møder sker det ofte, at den indholdsmæssige diskussion sluger al opmærksomheden fra deltagerne,

Læs mere

Elev- og uddannelsesplan for elever i 9. klasse Uddannelsesplan for elever, der søger ind på ungdomsuddannelse mv.

Elev- og uddannelsesplan for elever i 9. klasse Uddannelsesplan for elever, der søger ind på ungdomsuddannelse mv. Elev- og uddannelsesplan for elever i 9. klasse 2009-10 Uddannelsesplan for elever, der søger ind på ungdomsuddannelse mv. Navn: CPR. nr.: E-mail: Mobilnr.: Klasse: Skole: Klasselærer: UU-vejleder: Til

Læs mere

Jo, jeg mener faktisk vi er godt på vej, og jeg oplever mange skoler, som formår at skabe gode, sjove og lærerige skoledage.

Jo, jeg mener faktisk vi er godt på vej, og jeg oplever mange skoler, som formår at skabe gode, sjove og lærerige skoledage. Tale Den gode skoledag. Hvad er det? Jo, jeg mener faktisk vi er godt på vej, og jeg oplever mange skoler, som formår at skabe gode, sjove og lærerige skoledage. Tag f.eks. Mosedeskolen i Greve, som fik

Læs mere

Indhold... 2 Lovgrundlaget for skolens selvevaluering... 3 Selvevaluering Formål... 4 Undersøgelsen... 4

Indhold... 2 Lovgrundlaget for skolens selvevaluering... 3 Selvevaluering Formål... 4 Undersøgelsen... 4 Selvevaluering 2017 Indhold Indhold... 2 Lovgrundlaget for skolens selvevaluering... 3 Selvevaluering 2017... 4 Formål... 4 Undersøgelsen... 4 Inden skolestart... 6 I løbet af skoleåret... 6 Indplacering

Læs mere

Elevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching

Elevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching Elevcoaching Elevcoaching er en indsats, der i 4 år har været afprøvet i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem Plan T og elevernes skoler. Vi oplever, at elever der har været på Plan T, kan

Læs mere

Tilsynsrapport for Furesø Privatskole. Skoleåret 2011/2012

Tilsynsrapport for Furesø Privatskole. Skoleåret 2011/2012 Tilsynserklæring 21. Tilsynserklæringen, der skal være skrevet på dansk, skal mindst indeholde følgende oplysninger: 1) Skolens navn og skolekode. 2) Navn på den eller de tilsynsførende. 3) Dato for tilsynsbesøg

Læs mere

Indhold. Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade 27 9600 Aars. UU Vesthimmerland Østre Boulevard 10 9600 Aars. 6. november 2014

Indhold. Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade 27 9600 Aars. UU Vesthimmerland Østre Boulevard 10 9600 Aars. 6. november 2014 1 Indhold 1. Om Ungdommens Uddannelsesvejledning 2. Kollektive vejledningsaktiviteter 3. Uddannelsesparathed 4. Særlig vejledningsindsats 5. Forældreopgaver og optagelsesproceduren 6. Uddannelsesoverblik

Læs mere

Guide til elevnøgler

Guide til elevnøgler 21SKILLS.DK Guide til elevnøgler Forslag til konkret arbejde Arbejd sammen! Den bedste måde at få de 21. århundredes kompetencer ind under huden er gennem erfaring og diskussion. Lærerens arbejde med de

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Nye krav til den kollektive vejledning

Nye krav til den kollektive vejledning AUGUST 2014 Nye krav til den kollektive vejledning Af lektor Marianne Tolstrup, UCL og Konstitueret Leder af UUO, Jens Peder Andersen Nye krav til den kollektive vejledning Kollektiv vejledning vil fremover

Læs mere

Samlet evaluering af Digital dannelse i 4. klasse & Trivselsseminar for 8. årgang. Børn og Unge April Side 1 af 5

Samlet evaluering af Digital dannelse i 4. klasse & Trivselsseminar for 8. årgang. Børn og Unge April Side 1 af 5 Samlet evaluering af Digital dannelse i 4. klasse & Trivselsseminar for 8. årgang Børn og Unge April 2017 Side 1 af 5 1. Introduktion Digital dannelse i 4. klasse og Trivselsseminar for 8. årgang er to

Læs mere

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 88,5%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 88,5% beelser: 785 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 88,5% OM RAPPORTEN 01 OM RAPPORTEN I januar og februar 2017 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i 0-10. klasse i. Denne rapport viser

Læs mere

Kalundborgvej 49, 4591 Føllenslev, Tlf: 59 29 14 38

Kalundborgvej 49, 4591 Føllenslev, Tlf: 59 29 14 38 Højsted, den 08-02-16 UMV maj 2015 Kortlægning af undervisningsmiljøet sådan greb vi det an Vi har brugt spørgeskemaværktøjet www.termometeret.dk fra Dcum. Undersøgelsen er foregået i perioden fra marts

Læs mere

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt? Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,

Læs mere

Evaluering af forsøgsarbejdet Mål og Retning

Evaluering af forsøgsarbejdet Mål og Retning Juni 2011 Evaluering af forsøgsarbejdet Mål og Retning Om projektet Mål og Retning har i skoleåret 2010-11 været et særligt undervisningstilbud til drenge på 8. klassetrin på. Forløbets projektleder har

Læs mere

Inklusion med læse-skriveteknologi

Inklusion med læse-skriveteknologi Grundskolen Lene Koch Borchmann Solbjergskolen Hanne Mette Kristensen Kompetencecenter for Læsning Hent slides og beskrivelse af Kompetencecenter for Læsning i Aarhus på http://kcl.skoleporten.dk/sp I

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

BØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN

BØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN BØRNEINDBLIK 5/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 5/2014 1. ÅRGANG 3. JUNI 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FOLKESKOLEREFORMEN ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN Omkring fire ud af ti elever i 7.

Læs mere

Bilag B Redegørelse for vores performance

Bilag B Redegørelse for vores performance Bilag B Redegørelse for vores performance Vores performance finder sted i en S-togskupé, hvor vi vil ændre på indretningen af rummet, så det inviterer passagererne til at indlede samtaler med hinanden.

Læs mere

Casefortællinger fra SkanKomp

Casefortællinger fra SkanKomp Casefortællinger fra SkanKomp Case: Skanderborg Kommune - Hverdagsrehabilitering: Hjælp er godt - at kunne selv er bedre. SAMARBEJDET KORT FORTALT Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg og Skanderborg Kommune

Læs mere

Evaluering af det særligt tilrettelagte forløb for ikkeuddannelsesparate på produktionsskolerne efteråret 2012

Evaluering af det særligt tilrettelagte forløb for ikkeuddannelsesparate på produktionsskolerne efteråret 2012 Børn og Skoles sekretariat Dato: Januar 2013 Sagsnr.: Sagsbehandler: acha Evaluering af det særligt tilrettelagte forløb for ikkeuddannelsesparate på produktionsskolerne efteråret 2012 På baggrund af beslutning

Læs mere

Evaluering af Studiepraktik 2014

Evaluering af Studiepraktik 2014 Evaluering af Studiepraktik 2014 Indhold Overordnede tal for Studiepraktik 2014... 1 Institutioner og uddannelser... 1 Ansøgere... 1 Hvor mange prioriteter søgte praktikanterne i 1. ansøgningsrunde?...

Læs mere

Dette emne sætter fokus på: Mod til at handle At lytte til hinandens fortællinger og være åbne over for andres perspektiver Fællesskab og venskab

Dette emne sætter fokus på: Mod til at handle At lytte til hinandens fortællinger og være åbne over for andres perspektiver Fællesskab og venskab Intro Nære sociale relationer og følelsen af at være forbundet med ligesindede og jævnaldrende spiller en vigtig rolle for børn og unges udvikling af en selvstændig identitet og sociale kompetencer. Hvor

Læs mere

Kom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer

Kom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer 21SKILLS.DK CFU, DK Kom godt i gang Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejd sammen! Den bedste måde at få det 21. århundredes kompetencer

Læs mere

Ungdomsuddannelsernes uddannelsesparathedsvurdering (optagelsesprøve)

Ungdomsuddannelsernes uddannelsesparathedsvurdering (optagelsesprøve) VEJLEDNING VIRKER Ungdomsuddannelsernes uddannelsesparathedsvurdering (optagelsesprøve) Baggrund I informationen om uddannelsesparathed er beskrevet, at lovgivningen om uddannelsesparathed indebærer: At

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering

Undervisningsmiljøvurdering Undervisningsmiljøvurdering 2014 Rejsby Europæiske Efterskole november 2014 1 Undervisningsmiljøvurdering November 2014 Beskrivelse af processen for indsamling af data I uge 39-40 har vi gennemført den

Læs mere

280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1. Feedback DANMARK. Kursusafdelingen

280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1. Feedback DANMARK. Kursusafdelingen 280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1 Feedback DANMARK Kursusafdelingen 280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 2 Feedback - hvordan, hvad, hvornår? Feedback kan defineres som konstruktiv kritik. Ingen kan

Læs mere

Evalueringer fra 12 skoler der har afprøvet 14 dages intensiv svømning i skoleåret 2013/14

Evalueringer fra 12 skoler der har afprøvet 14 dages intensiv svømning i skoleåret 2013/14 Evalueringer fra 12 skoler der har afprøvet 14 dages intensiv svømning i skoleåret 2013/14 Skole Kølkær Skole Evaluering - Hvordan er der blevet taget imod ordningen fra eleverne forældrene lærerene? Alle

Læs mere

Hvornår fungerer den kollektive vejledning bedst?

Hvornår fungerer den kollektive vejledning bedst? www.eva.dk Hvornår fungerer den kollektive vejledning bedst? Foreløbige evalueringsresultater Dagsorden Om evalueringen Hvornår fungerer den kollektive vejledning godt? Vejlederrollen: Fra underviser til

Læs mere

Askov Efterskole, 9. kl. projekt.

Askov Efterskole, 9. kl. projekt. Askov Efterskole, 9. kl. projekt. Vi var blandt de 8 efterskoler, som var med i undersøgelsen 9 klasse på efterskole foretaget af CeFu og Damvad. Undersøgelsen pegede på 5 pejlemærker eller udfordringer

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger

Læs mere

REBUS - Fælles uddannelse for folke- og skolebibliotekarer i Fredericia

REBUS - Fælles uddannelse for folke- og skolebibliotekarer i Fredericia Intern evalueringsopsamling Opsamling - EKSAMEN X = hold 1, hold 2, hold. Alle hold samlet 1. Formen: I hvilken har du oplevet, at eksamensformen har svaret til undervisningen på studieforløbet? I høj

Læs mere

Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole

Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole Lærke Mygind, Steno Diabetes Center, Niels Ejbye-Ernst, VIAUC & Peter Bentsen, Steno Diabetes Center (2016) Udarbejdet i forbindelse med projekt Udvikling

Læs mere

Kom godt fra start. - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen. Dorthe Holm

Kom godt fra start. - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen. Dorthe Holm Kom godt fra start - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk

Læs mere

BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011

BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011 BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011 Tilstede: Faglærer og Kristine Lodberg Madsen Kristine: Hvad er din baggrund, uddannelse og hvad

Læs mere

Ordet til de unge. Det er disse ideer og anbefalinger til forældre, vejledere og skoler, som vi bringer et udpluk af her. God læselyst!

Ordet til de unge. Det er disse ideer og anbefalinger til forældre, vejledere og skoler, som vi bringer et udpluk af her. God læselyst! Ordet til de unge Ordet til de unge I dagens Danmark taber vi desværre alt for mange børn og unge med etnisk minoritetsbaggrund i skolesystemet. Mange taler om, hvad der bør gøres, for at disse unge får

Læs mere

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser til konkurrence for X. IT klasser Indledning Konkurrencen for 7.-9. klasser på X:IT skoler har to formål: Dels skal konkurrencen være med til at fastholde elevernes interesse for projektet og de røgfri

Læs mere

FREMTIDENS VALG OG VEJLEDNING I GRUNDSKOLEN

FREMTIDENS VALG OG VEJLEDNING I GRUNDSKOLEN Region Hovedstaden // Marts 2013 FREMTIDENS VALG OG VEJLEDNING I GRUNDSKOLEN DREAM TEAMETS FORSLAG TIL TILTAG, DER KAN STYRKE VEJLEDNINGEN I GRUNDSKOLEN REGION HOVEDSTADENS DREAM TEAM Region Hovedstadens

Læs mere

Til elever og forældre. Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed

Til elever og forældre. Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed Til elever og forældre Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed Ungdommens Uddannelsesvejledning UU Aarhus-Samsø Januar 2011 Vurdering af uddannelsesparathed Når du forlader

Læs mere

Ungdommens Uddannelsesvejledning

Ungdommens Uddannelsesvejledning 1 Ungdommens Uddannelsesvejledning Vejledning af elever og unge i - Ændringer med EUD-reformen Side 1 2 Om 1 leder 1 administrativ medarbejder 7 vejledere dækkende: vejledningen i grundskolernes 7.-10.-

Læs mere

Unge og alkohol. En dialog i øjenhøjde. - Evaluering af projektet Ung til Yngre - en forebyggende alkoholindsats i folkeskolens udskolingsklasser

Unge og alkohol. En dialog i øjenhøjde. - Evaluering af projektet Ung til Yngre - en forebyggende alkoholindsats i folkeskolens udskolingsklasser Unge og alkohol En dialog i øjenhøjde - Evaluering af projektet Ung til Yngre - en forebyggende alkoholindsats i folkeskolens udskolingsklasser Baggrund for projektet Ung til Yngre Omkring hver femte voksne

Læs mere

Kærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL

Kærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL Kærester Lærermanual Sexualundervisning 1 Kompetenceområde og færdigheds- og vidensmål Dette undervisningsmateriale, der er velegnet til sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab for 7. -9. klassetrin,

Læs mere

Økonomi og Administration Sagsbehandler: Jeanette Grauballe Sagsnr P Dato:

Økonomi og Administration Sagsbehandler: Jeanette Grauballe Sagsnr P Dato: Økonomi og Administration Sagsbehandler: Jeanette Grauballe Sagsnr. 17.00.00-P00-1-17 Dato:9.2.2017 Orientering om uddannelsesvejledning i udskolingen Et af formålene med folkeskolereformen er at sikre

Læs mere

Uddannelsesplan for elever i 10. klasse 2009-10 til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet

Uddannelsesplan for elever i 10. klasse 2009-10 til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet Uddannelsesplan for elever i 10. klasse 2009-10 til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet Navn: CPR. nr.: E-mail: Mobil nr.: Skole: Klasse: UU-vejleder: Til eleven I 10. klasse skal du arbejde videre

Læs mere

INVITATION TIL DELTAGELSE I FORSØG MED TURBOFORLØB FOR IKKE-UDDANNELSESPARATE ELEVER I 8. KLASSE

INVITATION TIL DELTAGELSE I FORSØG MED TURBOFORLØB FOR IKKE-UDDANNELSESPARATE ELEVER I 8. KLASSE INVITATION TIL DELTAGELSE I FORSØG MED TURBOFORLØB FOR IKKE-UDDANNELSESPARATE ELEVER I 8. KLASSE Et tilbud om at gennemføre et nyt og innovativt to-ugers læringsforløb for ikke-uddannelsesparate elever

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Forældreguide til Zippys Venner

Forældreguide til Zippys Venner Forældreguide til Indledning Selvom undervisningsmaterialet bruges i skolerne af særligt uddannede lærere, er forældrestøtte og -opbakning yderst vigtig. Denne forældreguide til forklarer principperne

Læs mere

DIALOG # 8 MAN TAGER PJÆK PÅ FERSK GERNING GRIBER MAN IND?

DIALOG # 8 MAN TAGER PJÆK PÅ FERSK GERNING GRIBER MAN IND? DIALOG # 8 MAN TAGER PJÆK PÅ FERSK GERNING GRIBER MAN IND? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Projekt GPS. God Plan for Skoleforløb. Arbejdsskitse til program

Projekt GPS. God Plan for Skoleforløb. Arbejdsskitse til program Projekt GPS God Plan for Skoleforløb Arbejdsskitse til program Inden Projekt GPS har eleverne været på introkursus Forarbejde og efterbehandling er foregået i stamklassen med støtte fra UU-Vejlederen Modul

Læs mere

Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring. praktikvejledning.dk

Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring. praktikvejledning.dk Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring Vejledning og forslag til anvendelse af materialet på praktikvejledning.dk 1 På hjemmesiden praktikvejledning.dk

Læs mere

Effekten og tilfredsheden af Fyraftensmøderne i efteråret 2012

Effekten og tilfredsheden af Fyraftensmøderne i efteråret 2012 Effekten og tilfredsheden af Fyraftensmøderne i efteråret 2012 1. Introduktion Denne rapport præsenterer de foreløbige resultater for fyraftensmøderne i Projekt Unfair. Rapporten skal redegøre for effekten

Læs mere