LÆRERES BRUG AF iskriv

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LÆRERES BRUG AF iskriv"

Transkript

1 Af Stig Toke Gissel I dette casestudie undersøges læreres brug af et didaktisk, digitalt læremiddel. Gennem interviews med tre lærere på mellemtrinnet i den danske folkeskole afdækkes deres brug og vurdering af et digitalt læremiddel. Det digitale læremiddel er iskriv (Alinea), som er et didaktisk og stilladserende læremiddel til genreskrivning i danskundervisningen på mellemtrinnet. Læremidlet analyseres og vurderes ud fra aktivitetsteori og forskning om læremidler. Disse data holdes i artiklen op mod hinanden for at vise, hvordan lærerne bruger læremidlet, udfolder læremidlets potentiale og på hvilke punkter lærerne gør noget forskelligt med læremidlet og/ eller noget andet, end der lægges op til i lærervejledningen. Desuden fokuserer undersøgelsen på lærernes vurdering af læremidlet og sætter vurderingen i relation til lærerens faktiske brug af læremidlet. Undersøgelsen viser, at lærerne bruger iskriv meget forskelligt. En lærer følger læremidlets anvisninger og vurderer det meget positivt. De to andre læreres didaktiske design afviger på nogle områder markant fra læremidlets anbefalede didaktiske design, og disse lærere er kritiske i deres vurdering af læremidlet. Resultaterne viser, hvordan interaktionen mellem læremiddel og lærer kan tage sig ud, og kan potentielt bidrage med viden om, hvordan vi udvikler hensigtsmæssige læremidler og rammesætter læreres brug af dem. INDLEDNING Didaktiske læremidler er kendetegnet ved at være udviklet specielt med henblik på undervisning og bærer dermed en didaktisk intention (T.I. Hansen 2010; J.J. Hansen 2010). Et didaktisk læremiddel indeholder en mere eller mindre eksplicit forestilling om og forskrift for et didaktisk design og for iscenesættelsen af læremidlet (T.I. Hansen 2010; J.J. Hansen 2010). Fra læremiddel til læremiddel er der imidlertid stor forskel på, i hvor høj grad lærerens brug og handlinger søges styret eller rammesat gennem lærervejledningen eller læremidlets design. Det samme didaktiske læremiddel kan bruges på forskellige måder af både lærere og elever. Et læremiddel kan bruges på måder, der er eller ikke er intenderet fra producentens side. Dvs. at lærere og elever enten kan handle i direkte modstrid med de anvisninger der i læremidlet findes omkring brugen af læremidlet, eller lærere og elever kan i deres brug af et læremiddel være nødt til at træffe valg og handle uden anvisning i læremidlet. 42

2 Bundsgaard og Hansen (2011) foreslår en tredelt metode til en dækkende analyse af et læremiddel. De foreslår, at læremidlet i sig selv analyseres som tekst for at afdække det potentielle læringspotentiale, og at dette suppleres med en undersøgelse af hhv. det aktualiserede læringspotentiale og den faktiske læring (Bundsgaard et al. 2011, s ). Denne tredeling tager netop hånd om den problemstilling, at det ikke er tilstrækkeligt at analysere læremidlet i sig selv som tekst, men at vi også er nødt til at se på, dels hvad der sker når læremidlet bruges i praksis som del af et didaktisk design, og dels at se på hvordan slutbrugerne bruger læremidlet, og om de forventeligt kan lære noget. I nærværende artikel vil fokus være på forholdet mellem læremidlets potentielle læringspotentiale, som vil blive afdækket gennem analyse af læremidlet som tekst, og det aktualiserede læringspotentiale, som jeg får adgang til gennem interviews med lærere, der har brugt det analyserede læremiddel i deres undervisning. Mit casestudie bidrager til at forstå, hvordan interaktionen mellem læremiddel og lærer kan tage sig ud, og hvad dette kan betyde for det læringspotentiale som læremidlet ved lærerens mellemkomst tilbyder eleven. Empirien er genereret i projektet Tegn på læring ( ) i regi af Nationalt Videncenter for Læremidler. Den empiriske del af undersøgelsen er kvalitativ og eksplorativ. Valget af den kvalitative metode er motiveret af, at jeg vil vise en eventuel variation i læreres brug af de samme læremidler. Jeg ønsker at udvikle kategorierne fra data, ikke undersøge ud fra på forhånd fastlagte parametre (Dahler-Larsen 2007, ). Jeg er interesseret i den forskellighed, der måske er til stede, når et læremiddel anvendes i praksis. Lærernes individuelle valg og handlinger i forhold til det samme læremiddel. Derfor går undersøgelsen tæt på nogle få lærere. Det interessante er, om der er variation, og på hvilke punkter der er variation mellem mine cases. En kvantitativ effektmåling af et læremiddel vil søge at ignorere den variation, som jeg kigger efter. I den optik er denne artikel et metodisk indspark, idet resultaterne kan bidrage til at problematisere validiteten af kvantitative effektmålinger af læremidler. Et af de forbehold vi kan have i forhold til undersøgelser af denne art er: Hvor stor variation er der egentlig i den måde lærere bruger de samme læremidler på i deres undervisning, og hvor stor betydning for elevernes læringsudbytte kan det antages at have? I det følgende præsenteres først iskrivs skrivedidaktiske fundament. Herefter introduceres aktivitetsteori som teoretisk fundament for analysen af læremidlet samt lærerens og elevernes brug af det. Sidst analyseres mine interviews og informanternes udsagn sættes i relation til læremidlets mulige potentiale og den aktivitetsteoretiske analyse. 43

3 SKRIVEDIDAKTIK I iskriv iskriv er skrivedidaktisk inspireret af australsk genrepædagogik, som Mette Kirk Mailand har udlagt den til dansk kontekst (2007) og Vibeke Hetmars (2000) skrivekonference-begreb. iskriv bygger på og modificerer The Teaching Learning Cycle; iskriv lader eleverne gennemløbe tre af de fire faser fra cyklen, men den fælles tekstkonstruktion i The Teaching Learning Cycle er blevet til fasen Planlæg i iskriv (Figur 1). Figur 1. Faserne i iskrivs undervisningsforløb. Fra lærervejledningen (Novovic et al. 2013a). Efter de faglige mål for forløbet er præsenteret for eleven, skal eleverne i den første fase, Hvad ved du?, induktivt trække på deres forforståelse af genren i mødet med en eksemplarisk tekst og formulere et første bud på genrens karakteristika. I den efterfølgende fase, Analysér, bliver undervisningen mere deduktiv, idet læreren på basis af den foregående fases resultater modellerer en analyse af en modeltekst for eleverne og præsenterer relevante fagbegreber i forhold til genren. I den tredje fase vil læreren ifølge The Teaching Learning Cycle normalt stilladsere en fælles tekstkonstruktion, ved at læreren og de elever, som måtte have brug for det, sammen skriver en genretypisk tekst på tavlen. Det er primært i denne fase, at læremidlet kan have fordele i forhold til at afvikle undervisningen analogt. I iskriv hedder denne fase Planlæg og her stilladserer læremidlet elevens planlægning af sin egen tekst gennem en interaktiv assistent, der guider eleverne gennem planlægningen og strukturerer deres svar (Novovic et al. 2013a, 9). De svar, som eleven genererer i planlægningsfasen, samles til sidst i et dokument, som eleven kan bruge som stillads til skrivningen i den efterfølgende fase: Skriv. Her er det meningen, at eleven skal kunne udnytte og evt. eksperimentere med den viden, han i det foregående har opbygget om genren. Til slut evalueres forløbet. 44

4 AKTIVITETSTEORI OG LÆREMIDDELANALYSE iskriv kan betegnes som et prototypisk stilladserende læremiddel (Hansen 2013, 8-9). iskriv bygger på et sociokulturelt læringssyn og nærmere bestemt Lev Vygotskys læringsteori ved at betone dialogens centrale rolle i forhold til elevers læring (Novovic et al. 2013a, 25). Stilladseringsbegrebet står meget centralt i iskriv og ligger i forlængelse af Vygotskys begreb om mediering. Den medierende anden agerer i en stilladserende funktion for eleven, der skal lære, når han støtter elevens læreproces gennem bl.a. modellering, retningsfastholdelse, frustrationskontrol eller ved kun at lade den lærende udføre de dele af den samlede opgave, som han skønnes i stand til (Wood et al. 1976). Ifølge Roy Pea er det paradoksalt, at vi betegner et læremiddel som stilladserende, idet stilladsering kræver løbende vurdering af den lærendes behov og tilpasning af støtten. Ligeledes skal støtten nedtrappes i takt med, at den lærende på egen hånd kan udføre hele eller dele af aktiviteten (Pea 2004, ). For at et sociokulturelt læringssyn skal kunne omsættes til praksis i større og grupper og komplekse kontekster, er vi nødt til at slække på kravet om dialog med en mere kompetent anden og udvide opfattelsen af, hvad interaktion i forbindelse med læring indebærer (Puntambekar 2005). Når eleven anvender et didaktisk digitalt læremiddel som iskriv, så er læremidlet et kulturelt redskab, der medierer mellem eleven og faget. Aktivitetsteori vil i analysen blive brugt til at analysere de aktiviteter og relationer, der i lærervejledningen til iskriv lægges op til, at der skal være dels mellem aktørerne i undervisningssituationen og dels mellem aktørerne og læremidlet, det teknologiske artefakt. Valget af aktivitetsteori som teoretisk fundament for læremiddelanalysen af iskriv er motiveret af, at aktivitetsteori bygger videre på Vygotskys centrale begreber og dermed er velegnet til at analysere de dynamikker, som er forbundet med brug af iskriv. Mediering står i aktivitetsteori helt centralt i analysen af interaktionen mellem aktører og teknologiske artefakter. Aktivitetsteori nedbryder skellet mellem individet og det sociale, idet der i medieringsbegrebet dannes bro mellem det indre og ydre. Et psykologisk redskab som iskriv, dvs. et redskab der skal påvirke os i en eller anden retning, former på den ene side den måde individet interagerer med verden. Men ikke på en determinerende måde; det medierende artefakt virker støttende og tillader ifølge Vygotsky mennesket at kontrollere sin egen adfærd udefra (Engeström 1999, 29). Ydermere vil brugen af et redskab altid påvirkes af den kontekst det bruges i; i denne undersøgelse vil jeg stille skarpt på lærerens indflydelse på elevernes brug af et læremiddel. 45

5 1. AKTIVITETSSYSTEM: ELEV LÆREMIDDEL - DANSKFAGLIGE KOMPETENCER Figur 2 Brugen af læremidler kan vi som udgangspunkt forbinde med elevens aktivitet. Når vi anskuer et læremiddel som iskriv ud fra aktivitetsteori, kan vi tage afsæt i det forhold, at læremidlet bliver medierende artefakt i elevens forsøg på at lære at formidle sig i forskellige skriftsproglige genrer. Læremidlet tilbyder sig som et medierende artefakt mellem elev og fag; dette vil jeg benævne 1. aktivitetssystem. Systemet er repræsenteret i figur 2; dobbeltpilene skal indfange det dynamiske samspil mellem elementerne. Men denne beskrivelse af elevens aktivitet anskuer læring som en individuel proces og indfanger ikke elevens interaktion med andre aktører i situationen og kontekstens betydning. 2. AKTIVITETSSYSTEM: ELEV ELEV LÆREMIDDEL/DANSKFAGLIGE KOMPETENCER Figur 3 46

6 1. aktivitetssystem må for det første suppleres med et aktivitetssystem, hvor eleven eller eleverne indtager en medierende rolle i forhold til deres medelev. Dels kan eleverne mediere i forhold til de danskfaglige kompetencer, men, som min undersøgelse viser, kan eleverne også mediere i forhold til læremidlet, fx ved at vejlede hinanden i hvordan det fungerer. Vi kan også, som Yrjö Engeström, professor i voksenuddannelse, har gjort det, forsøge at indfange læringens sociokulturelle karakter ved at anskue eleverne som deltagere i et socialt læringsfællesskab og indsætte dette på subjektets plads (Engeström 1999, 30-31)(figur 3). Ydermere kan vi stille skarpt på forskellige aspekter af den sociale basis for elevernes aktiviteter (figur 4): De regler der omkranser aktiviteterne; i denne undersøgelse vil jeg begrænse dette til de rammer, som hhv. læremidlet og læreren sætter op for elevernes aktiviteter. Det bredere fællesskab aktiviteterne er del af. I denne undersøgelse vil vi ikke se uden for klasserummets vægge, men se klasserne og lærerne som det relevante fællesskab. Sidst vil arbejdsdelingen inden for fællesskabets rammer være relevant (ibid., 30-31). Her vil de skiftende roller for hhv. elever, lærer og læremiddel være i fokus. Figur 4 47

7 I analysen af læremidlets mulige potentiale vil det være læremidlets regler, der er interessante. iskriv er forsynet med en udførlig, generel lærervejledning (Novovic et al. 2013a). Hvert af de 12 genreforløb er forsynet med forløbsvejledninger, der mere specifikt beskriver mål og læreprocesser i de enkelte forløb og gør rede for, hvad hhv. lærer og elever skal gøre hvornår. I iskriv er indtænkt et varieret samspil og arbejdsdeling mellem den lærende, læremidlet og de andre aktører i læringssituationen, læreren og medeleverne. iskriv lægger kun i visse passager (i fagboksene) op til formidling af et fagligt indhold fra læremiddel til elev. I mange sekvenser skal eleven aktivt undersøge faglige områder med støtte fra læremidlets interaktive assistenter. I andre sekvenser stilladseres og kvalificeres elevernes dialog gennem læremidlet. Læremidlets digitale stilladser søger nemlig at muliggøre, at eleverne bliver selvhjulpne i forhold til at gå i dialog om det faglige indhold. Eleverne inviteres løbende til at gå i dialog med hinanden og læreren om det faglige indhold, og eleverne skal transformere det faglige indhold ved at skabe egne repræsentationer undervejs og som slutprodukt. Hensigten med at strukturere og kvalificere elevernes dialog kommer tydeligt til udtryk i læremidlet. I fasen Hvad ved du? i forløbet om reportager er elevernes læreproces stilladseret, ved at eleverne starter med at få instruktioner om, hvordan de bedst bruger læremidlet, og hvordan arbejdet organiseres som en vekselvirkning mellem pararbejde og klasserumsdialog. Læremidlet faciliterer og guider fx i første del af Hvad ved du? eleverne gennem udfyldelse af et VØL-skema3 og frem mod en formulering af, hvorfra de har deres viden om reportager. iskriv anbefaler, at eleverne arbejder sammen to og to i faserne Hvad ved du? og Analysér. Konkret skal eleverne dele computer og skrive i den ene elevs profil; efterfølgende deles dokumentet med makkeren, en funktion som læremidlet faciliterer teknisk. Derefter skal elevernes svar sammenlignes i en mundtlig klasserumsdialog, og eleverne har mulighed for at notere i et skrivefelt i læremidlet. Dog kan læreren ifølge lærervejledningen vælge, at eleverne skal arbejde alene eller flere end to. Omvendt anbefales det, at kun de dygtigste elever arbejder alene i fasen Planlæg, andre kan planlægge i par eller mindre grupper, mens de mest usikre elever vil have gavn af at planlægge i fællesskab med læreren (Novovic et al. 2013a, 32). 48

8 Det er tydeligt, at der i mange sekvenser af elevernes læreproces lægges op til, at elevernes møde med det faglige stof medieres dels af en anden elev, og dels at arbejdet stilladseres gennem læremidlet. M.a.o. er de to nævnte aktivitetssystemer fremherskende i iskriv. Læremidlet medierer i sekvenser direkte mellem eleven og fagligheden (1. aktivitetssystem). Men iskriv stilladserer også elevernes dialog (2. aktivitetssystem), så dialogen bliver fagligt funderet, og så det bliver overkommeligt for eleverne at være diskuterende og reflekterende (Novovic et al. 2013a, 27). Først i fasen Skriv er eleven overladt til sig selv kun med støtte fra sit planlægningsdokument. LÆREREN SOM SUBJEKT OG MEDIATOR Sebastian Rezats (2006), professor i matematikdidaktik, påpeger, at aktiviteten brug af lærebog, ikke bliver udtømmende beskrevet, hvis vi kun har blik for lærebogen som det kulturelle artefakt, der medierer elevens handling. Læreren indgår jo på forskellige måder som et medierende led både mellem eleven og læremidlet, men også mellem eleven og det faglige stof. Rezats opererer ikke med mit 2. aktivitetssystem, og ser dermed ikke på interaktionen mellem eleverne, men tager udgangspunkt i det jeg kalder 1. aktivitetssystem og supplerer med tre yderligere aktivitetssystemer for at indfange kompleksiteten i aktiviteten læremiddelbrug. De tre øvrige aktivitetssystemer (her kaldet A, B og C) vil blive beskrevet i det følgende. A. AKTIVITETSSYSTEM: ELEV LÆRER LÆREMIDDEL Figur 5 Dette aktivitetssystem indfanger det forhold, at læreren oftest medierer brugen af læremidlet, mens eleven er det handlende subjekt (figur 5). I denne undersøgelse ligger perspektivet netop på lærerens rolle i forhold til at iscenesætte læremidlet, og dermed hvordan læreren påvirker elevens interaktion med læremidlet. Derfor vil denne interaktion blive behandlet mere udførligt end de resterende aktivitetssystemer. En del forskning har fokuseret på læreres anvendelse af didaktiske læremidler. Der 49

9 tegner sig på tværs af undersøgelserne et klart billede af, at lærere ofte bruger læremidler forskelligt (Moulton 1994) og ikke blindt følger anbefalingerne i lærervejledningen (Stodolsky 1989; Freeman et al. 1989; Barr et al. 1989). Freeman & Porters (1989) fund giver anledning til at antage, at hvis lærerens egen praksisteori vedr. undervisning er rodfæstet og ligger i tråd med læremidlets, så er læreren mere tilbøjelig til at ville undervise i overensstemmelse med det i læremidlet anticiperede didaktiske design. Og vice versa. Den mulighed, at læreren afviger fra læremidlets instruktioner kan styres i en undersøgelse gennem intervention; læreren kan pålægges at følge læremidlets anvisninger. Men dette træk vil ikke fjerne lærerens betydning for effekten af læremidlet. Et andet aspekt er nemlig, at læremidler og lærervejledninger ikke dækker alle områder, som læreren skal træffe afgørende valg omkring. Fx skal læreren træffe valg mht. hvor lang tid der skal bruges på et emne hen over året, om alle elever skal undervises i det samme, eller om nogle grupper/elever behøver anden undervisning osv. Hvis et læremiddel skal diktere lærerens brug, så skal det være utvetydigt på alle punkter, og det er de færreste læremidler (Freeman & Porter 1989, 2). Det forhold, at læreren er nødt til at spille en aktiv rolle i forhold til at anvende læremidlet, gør det svært entydigt at vurdere, om en eventuel ringe eller negativ effekt af at bruge de behandlede digitale læremidler i undervisningen skyldes implementeringsfejl (Dahler-Larsen 2003, 75-76). Spørgsmålet er, hvornår lærer og elever kommer så langt væk fra den i læremidlet formulerede intention, at vi ikke længere kan iagttage om det er læremidlets (anbefalede) didaktiske design, der gennemføres i undervisningen. Lærerens iscenesættelse og eventuelle redidaktisering af et didaktisk læremiddel kan dermed antages at være en signifikant faktor i forhold til elevernes interaktion med læremidlet, hvordan det fungerer, og hvilken læringseffekt læremidlet har. B. AKTIVITETSSYSTEM: ELEV LÆRER - DANSKFAGLIGE KUNDSKABER OG FÆRDIGHEDER Figur 6 50

10 I dette aktivitetssystem (figur 6) er læremidlet ikke eksplicit en del af aktiviteten. Men læreren medierer faglige kundskaber og færdigheder på baggrund af læremidlets instruktioner eller faglige indhold. C. AKTIVITETSSYSTEM: LÆRER - LÆRERVEJLEDNING (OG LÆREMIDDEL) - DIDAKTISK VIDEN Figur 7 I dette aktivitetssystem (figur 7) er læreren subjektet, som søger faglig og didaktisk viden i lærervejledningen. Af interessante fokuspunkter er, hvor udførlige instruktionerne til læreren er. Hvor forsøger læremidlet at styre lærerens handlinger, hvor er lærervejledningen tavs, og hvor tildeles læreren eksplicit valgfrihed? Selvsagt kommer dette aktivitetssystem ikke i spil, hvis læreren undlader at konsultere lærervejledningen, som det fx var tilfældet for en stor del af lærerne i en undersøgelse af Borstrøm et al. (1999). Jeg finder det nødvendigt at supplere Rezats aktivitetssystem med muligheden for, at selve læremidlet bliver medierende for lærerens tilegnelse af fagdidaktisk viden. Dvs. at læreren kan tilegne sig fagdidaktisk viden fra selve læremidlet, evt. uden at konsultere lærervejledningen. LÆREREN I iskriv I lærervejledningen til iskriv er det tydeligt, at producenten også eksplicit tildeler læreren en medierende rolle i forhold til elevernes læring: Computeren erstatter på ingen måde læreren, men computeren kan kvalificere og støtte elevernes udforskende dialog før mødet med læreren. Computeren giver læreren bedre mulighed for at koncentrere sine kræfter hos de elever, der har brug for særlig støtte hvad enten det er fagligt stærke eller svage elever. (Novovic et al. 2013a, 27) 51

11 iskriv foreskriver eller anbefaler konkret, hvordan læreren kan indgå som mediator i forhold til både læremidlet og de danskfaglige færdigheder og kundskaber, som eleverne skal tilegne sig (aktivitetssystem A og B). Læremidlet anbefaler læreren at udføre en vifte af specifikke handlinger i forhold til at stilladsere elevernes læring i de forskellige faser: Læreren skal fx støtte elevernes undersøgende aktivitet i samspil med læremidlet (aktivitetssystem A og/eller B), undervise i genretræk med udgangspunkt i læremidlets analyse af en modeltekst (figur 6) (aktivitetssystem A) samt stilladsere elevernes læseproces og arrangere samtaler med enkeltelever om deres skrivning (aktivitetssystem B). Figur 4 I planlægningsfasen, hvor en planlægningsassistent som udgangspunkt skal stilladsere elevernes arbejdsproces, skal læreren være klar til at gå ind og overtage rollen som mediator for de elever, som har brug for det. Læremidlet instruerer læreren i, hvordan dialogen kan afvikles (C. aktivitetssystem), og læremidlets stilladserende foranstaltninger kan medieres af læreren (A. aktivitetssystem) eller træde i baggrunden til fordel for lærerens mediering af det faglige indhold (B. aktivitetssystem). 52

12 Da eleverne i flere sekvenser arbejder undersøgende i forhold til de faglige områder, er opgaverne i læremidlet af åben karakter. Det betyder, at læremidlet ikke giver eleven feedback, hverken på opgave- eller procesniveau (Hattie et al., 20-21). Denne opgave overlades m.a.o. til læreren og medeleverne. Lærervejledningen er meget specifik omkring arbejdsfordeling, dvs. hvilke roller læreren skal indtage i forhold til at støtte elevernes læring og brug af læremidlet. Læremidlet er derimod ikke specifikt i forhold til, hvad læreren skal sige og gøre i disse roller, da eleverne arbejder undersøgende og med åbne opgaver. I iskriv kan det antages at være helt centralt for læremidlets effekt, at samspillet mellem de forskellige aktivitetssystemer, især 1 og 2, som det er fremanalyseret i det foregående, realiseres i praksis. INTERVIEWS Tre dansklærere på mellemtrinnet, som har brugt iskriv i deres undervisning, er interviewet gennem semistrukturerede interviews (Kvale 2009) med afsæt i en spørgeguide. Spørgsmålene er åbne spørgsmål, som i dialogen følges op med mere specifikke spørgsmål afledt af interviewpersonernes udsagn. De to af lærerne (herefter Lærer A og B) har samarbejdet omkring brugen af læremidlet og er derfor interviewet som gruppe. Den tredje lærer (herefter Lærer 1) er interviewet individuelt. Alle interviews er fastholdt gennem lydoptagelse og delvist transskriberede. De lærere, der som udgangspunkt skulle udgøre mit sample, er udvalgt ud fra en formålsbestemt strategi: For at afdække forskellige læreres brug af det samme læremiddel, var jeg nødt til at finde lærere, som rent faktisk har adgang til læremidlet og bruger det. Seks dansklærere i Odense fik i forbindelse med projektet Tegn på læring ved Nationalt Videncenter for Læremidler ( ) adgang til forlaget Alineas digitale læremidler til danskfaget på mellemtrinnet. Lærerne påpeger i interviewet, at de ikke ville have prøvet læremidlerne, hvis ikke de havde medvirket i projektet. Det, at lærerne har meldt sig til dette projekt, kan skævvride undersøgelsen. Sandsynligvis er det lærere, som er interesserede i at udvikle deres praksis samt at lære og prøve nyt, der melder sig til et sådant projekt. Uheldigvis er der bortfald fra tre ud af de seks lærere. 53

13 ANALYSER AF INTERVIEWS TO BRUGSMØNSTRE Jeg vælger at dele analyserne af de gennemførte interviews op. Grunden er, at der tegner sig så forskellige brugsmønstre og vurderinger af iskriv, at det ikke giver mening at behandle dem samlet. I stedet vil analyserne tegne to brugsmønstre med særligt fokus på lærerens brug af læremidlet. Jeg afstår fra at forholde mig vurderende til lærernes udsagn. LÆRER 1 Lærer 1 er meget positiv i sin vurdering af iskriv. Det er især strukturen og det, at læremidlet faciliterer undervisnings- og arbejdsformer, Lærer 1 værdsætter: Jeg kunne godt lide den måde det er bygget op på. ( ) Det er struktureret godt, og så synes jeg også, at det er jo en overskuelig måde. Det er jo tilrettelagt for dig. Det er nemt at gå til. Læreren har gennemført et enkelt forløb med iskriv, nemlig forløbet om madopskrifter med en 6. klasse. I lærervejledningen står, at forløbet primært er henvendt til klasse. Læreren har bevidst ladet sin undervisning styre af læremidlet: Og startede det op, og så valgte vi simpelthen at følge det slavisk, på den måde det var bygget op. Læreren har i vidt omfang afstået fra at redidaktisere: Jeg havde valgt, at nu prøver vi bare at køre det af og se. Så jeg supplerede ikke med noget før til sidst. Lærer 1 har overvejende valgt at organisere undervisningen i gruppearbejde: Meget i starten var gruppearbejde, hvor de skulle skrive og støtte hinanden med fælles viden. Det var faktisk først til sidst i projektet, hvor de selv skulle prøve at skrive en opskrift og fortsætter De skulle arbejde i grupper, grupper, grupper. De var meget aktive. Dermed har læreren implementeret det for undervisningsdesignet så vigtige 2. aktivitetssystem, hvor eleverne i dialogen støtter hinandens læreprocesser. Lærer 1 oplever, at programmet har taget en del pres fra læreren i forhold til aktivitetssystem B: Så der var meget støtte i programmet, hvor de hele tiden kunne få hjælp. Hvor de måske førhen er vant til at sidde og vente på mig, der så skal rundt til fem andre først. Så der er jo den der støtteforanstaltning i programmet. Ved ny viden så kan de gå ind og få det gentaget, hvis de har glemt det, hvis jeg havde gennemgået et eller andet med genretræk, jamen så klikker de ind der. Eleverne er overvejende selvhjulpne i deres interaktion med læremidlet: Jeg synes ikke, at de spurgte specielt meget. De brugte meget de hjælpemidler der er de jo knaldgode til at navigere rundt og finde hjælpen. Det virkede meget nemt for dem. 54

14 Lærer 1 vurderer, at når læremidlet nedtoner lærerens rolle som formidler (aktivitetssystem B), så bliver lærerrollen omdefineret: Altså jeg sidder meget mere og observerer, jeg er jo ikke på på samme måde. Så det var jo også nogle lange timer, lidt. Det er jo en anden måde jeg skal se mig selv på. Jeg synes så, det var rigtig fedt at kunne sidde og snage lidt i, hvad de lavede, så jeg havde tid til det, egentlig. Og høre hvad de snakkede om også. Så det var lidt en anden rolle, jeg havde. Dette frikøber overskud til dialog med eleverne samt differentiering og inklusion: Det kan jo frigive mig til at være mere aktiv enten over for den stærke eller svage elev. Det giver mig nogle flere handlemuligheder, end hvis jeg skulle stå for det hele selv. Så der kan man jo godt sige, at det tilgodeser inklusionstanken. Fordi der er så mange der bare kan køre selv, selvstændigt. Fordi det er så ligetil. LÆRER A OG B Lærer A og B er mere kritiske i deres vurdering af læremidlet. Lærer A og B mener ikke, ligesom Lærer 1, at læremidlet er klart struktureret og lige til at gå til. På spørgsmålet om, hvordan de forberedte sig på at bruge læremidlet, svarer de: B: Vi kastede os ud i det. A: Efterhånden, som vi kom ind i det, blev det faktisk meget godt. B: Det er lidt svært at finde rundt i, måske. Der gik lidt tid før vi fandt rundt i alle krogene. Fordi efterhånden som vi kom mere og mere ind i iskriv, så blev jeg mere og mere glad for det. Men det tog altså lang tid. Man sætter sig jo ikke ned og læser hele den der bruger [lærervejledning] det burde man vel have gjort? ( ) B: Det ville køre bedre, hvis vi gjorde det igen. A: Ja. Så ville vi kende, hvordan programmet er bygget op. Vi kunne jo bare have sat os ned og læst manualen. Men det gjorde vi jo ikke. Det gider man jo for fanden ikke. Det tager jo syv lange og syv brede. Efter et stykke tid var jeg inde og kigge, fordi der var nogle ting, jeg behøvede at finde. B: Men tit så arbejder man jo bedst sådan, at man tager det i processen, ikke. Sammen med eleverne. Så det var rigtig meget det, vi gjorde. Dermed er aktivitetssystem C her i spil i den modificerede form, hvor læreren primært henter sin fagdidaktiske viden fra selve læremidlet og løbende. Lærer B vurderer læremidlet ud fra lignende kriterier. Lærer B er tryg ved at iskriv tilrettelægger et dækkende forløb om den pågældende genre: Vi kom rundt om alle de grene inden for den genre, som vi skulle, ved hjælp af det her program, kan man sige og Jeg står og tænker: Har jeg fået alle aspekter med i, rundt omkring fx reportager? Har jeg fået det hele med? Der synes jeg, den er god. 55

15 Lærer A og B har ikke fulgt læremidlets anbefalinger omkring samarbejde og dialog (2. aktivitetssystem), selv om det virker som om, at dialogbaseret undervisning er foreneligt med lærernes praksisteori: B: Man kan sige, at det bliver meget individuelt arbejde, fordi hver enkelt sad ved deres egen computer og arbejdede med deres eget produkt. Og det blev lidt svært at se hvordan, hvis vi nu havde fokus på samarbejde, så ville det ikke være iskriv, man skulle arbejde med. A: Nej. B: Det var godt udformet. Men det bliver meget ens egen proces. Her er jeg ved min computer. A: Samarbejde og udviklingen af elevernes hjerner og sådan noget, det er ikke så meget med, når man sidder i sin egen lille verden. Men lærerne fungerede medierende i forhold elevernes læreprocesser. Fx gav de feedback på elevernes afsluttende tekst, som eleverne delte med dem: B: Ja, så delte de bare med os. Fordi så retter vi lidt til og skriver noget til i kommentar. Det er vi vant til at arbejde med, så det gjorde vi faktisk i stedet for det der med at uploade. Det synes vi ikke det var ikke nødvendigt. Der var ikke nogen mening med det, at det bare lå derinde. A: Det man kan gøre er at dele sit produkt med de andre til sidst. Men det er jo ikke nyt, det er ikke nytænkning. Det har vi altid gjort. Når 2. aktivitetssystem ikke er en del af læreprocessen bliver aktivitetssystem A, hvor læreren medierer brugen af læremidlet, meget central. Men afvigelsen fra det foreslåede didaktiske design placerer en uoverkommeligt stor feedback-byrde på læreren: B: Det er tidskrævende at gå ind på hver enkelt elev. De kunne godt kommentere på hinandens, altså de kunne godt dele med hinanden. Det kunne da godt være, at vi skulle blive bedre til det, hvis vi gjorde det en anden gang. Det der med hvem skal dele med hvem. Men det er enormt tidskrævende. A Du skal gå ind og give respons til 26 børn hver dag. De laver jo ikke kun én blok, vel. De laver måske fem eller seks. I praksis betyder det, at den enkelte elev i lærer A og Bs design oftest kun har mulighed for at bruge læremidlet på måder, der bedst indfanges af 1. aktivitetssystem, hvor læremidlet medierer elevens tilegnelse af det faglige indhold. Lærer B forklarer: Man kunne jo ikke sådan nå at komme rundt omkring alle sådan fra dag til dag med alt det, de hver især havde skrevet. Så indimellem kunne det godt være lidt svært at holde sammen om det. 56

At bygge praksisfællesskaber i skolen

At bygge praksisfællesskaber i skolen Søgeord PracSIP Interaktiv læring Interaktiv platform Læringsplatform Praksisfællesskaber Abstract: PracSIP At bygge praksisfællesskaber i skolen En PracSIP er en webbaseret tjeneste, som understøtter

Læs mere

Hvad er læringsplatforme?

Hvad er læringsplatforme? Læringsplatform og didaktik en introduktion Jens Jørgen Hansen, Institut for Design og Kommunikation, Syddansk Universitet Denne artikel vil introducere didaktiske begreber til refleksion omkring læringsplatforme

Læs mere

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Den indledende artikel fra antologien Mål, evaluering og læremidler v/bodil Nielsen, lektor, ph.d., professionsinstituttet for didaktik

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken?

Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken? Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken? - et forsknings- og udviklingsarbejde på Bork Havn Efterskole tyder på det! Helle Bundgaard Svendsen, lektor i dansk på læreruddannelsen

Læs mere

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0 Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt

Læs mere

Det magiske læremiddellandskab

Det magiske læremiddellandskab Det magiske læremiddellandskab Et perspektiv på web 2.0 læremidler Læremiddellandskabet. Fra læremiddel til Undervisning, Akademisk forlag 2010. Jens Jørgen Hansen (jjh@ucsyd.dk) Læremiddel.dk og Udvikling

Læs mere

Novelleskrivning med IBog

Novelleskrivning med IBog Novelleskrivning med IBog AD-ugen 2013 Katrine Ellen Rasmussen 30110709 Josephine Lunøe 30110726 Anne Sonne Mortensen 30110715 Indholdsfortegnelse Lærervejledning... 3 Undervisningsforløb... 4 Dannelses-

Læs mere

KvaN-konference. undervisningsdifferentiering

KvaN-konference. undervisningsdifferentiering KvaN-konference It og undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Er det differentiering?

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

Fremtidens digitale læremiddelmarked Thomas Illum Hansen Nationalt videncenter for læremidler & Malte von Sehested Gyldendal Uddannelse

Fremtidens digitale læremiddelmarked Thomas Illum Hansen Nationalt videncenter for læremidler & Malte von Sehested Gyldendal Uddannelse Fremtidens digitale læremiddelmarked Thomas Illum Hansen Nationalt videncenter for læremidler & Malte von Sehested Gyldendal Uddannelse Et fagsprog om læremidler - Typer af didaktiske læremidler Niveau/

Læs mere

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER Er video vejen frem til at få de studerendes opmærksomhed? Udgivet af Erhvervsakademi Aarhus, forsknings- og innovationsafdelingen DERFOR VIRKER VIDEO 6 hovedpointer

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Læsning der lykkes Inklusion af elever med opmærksomhedsforstyrrelser i læse- og skriveundervisningen

Læsning der lykkes Inklusion af elever med opmærksomhedsforstyrrelser i læse- og skriveundervisningen Læsning der lykkes Inklusion af elever med opmærksomhedsforstyrrelser i læse- og skriveundervisningen - Lektor Laura Emtoft og Lektor Sofia Esmann UC Sjælland Udgangspunktet For mange elever præsterer

Læs mere

Workshop: IT- fagdidaktik Marie Falkesgaard Slot, lektor, ph.d. Læremiddel.dk. Læremiddel.dk Nationalt videncenter for læremidler

Workshop: IT- fagdidaktik Marie Falkesgaard Slot, lektor, ph.d. Læremiddel.dk. Læremiddel.dk Nationalt videncenter for læremidler Workshop: IT- fagdidaktik Marie Falkesgaard Slot, lektor, ph.d. Læremiddel.dk http://laeremiddel.dk/ Anslag Digitale teknologier giver mulighed for forandring (transformation) af undervisning og læring,

Læs mere

Organisation/ledelse Kursusevaluering foråret 2014

Organisation/ledelse Kursusevaluering foråret 2014 Organisation/ledelse Kursusevaluering foråret 2014 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilke kurser på 6. semester Retorik og mundtlig formidling Hold A: Kender du læringsmålene for kurset?

Læs mere

Podcastanmeldelse produceret i GarageBand

Podcastanmeldelse produceret i GarageBand Indledning Podcastanmeldelse produceret i GarageBand Her følger en lærervejledning, et undervisningsforløb og en beskrivelse af kriterier for undervisningsforløbet. Afsnittene skal forklare, hvordan lærer

Læs mere

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG Læring og it LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser Forfatterne

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Professionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.

Professionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu. Professionslæring og læremidler DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.dk Hvor får vi viden fra? Hvilke pædagogiske eksperimenter

Læs mere

Udarbejdet af pædagogisk konsulent Karina Kiær. (Mailand 2007:43)

Udarbejdet af pædagogisk konsulent Karina Kiær. (Mailand 2007:43) (Mailand 2007:43) vidensopbygning selvstændig tekstkonstruktion Udvikling af genrekom- petence model- analyse fælles tekstkonstruktion Elevens tilegnelse af viden anskues som værende en cyklisk proces.

Læs mere

Aktionslæring som metode til at udvikle praksis. Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis

Aktionslæring som metode til at udvikle praksis. Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis Aktionslæring som metode til at udvikle praksis Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis individuals learn only when they wish to do so Reg Revans, 1982 Hvad er AL? At udvikle sin kompetence

Læs mere

Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole

Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole Lærke Mygind, Steno Diabetes Center, Niels Ejbye-Ernst, VIAUC & Peter Bentsen, Steno Diabetes Center (2016) Udarbejdet i forbindelse med projekt Udvikling

Læs mere

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene?

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Af Jette Stenlev Det heterogene princip for teamdannelse er et meget væsentligt princip i Cooperative Learning. Med heterogene teams opnår man

Læs mere

Laboratoriearbejde i fysikundervisningen på stx

Laboratoriearbejde i fysikundervisningen på stx 83 Ph.d. afhandlinger Laboratoriearbejde i fysikundervisningen på stx Lærke Bang Jacobsen, forsvaret i efteråret 2010 ved IMFUFA, NSM, Roskilde Universitet, lbj@boag.nu Laboratoriearbejde i fysikundervisningen

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag

Læs mere

Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik. Undervisere: Lektor Morten Misfeldt. Kursusperiode: 7. september 2013 21.

Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik. Undervisere: Lektor Morten Misfeldt. Kursusperiode: 7. september 2013 21. Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik Undervisere: Lektor Morten Misfeldt Kursusperiode: 7. september 2013 21. januar 2014 ECTS-points: 5 = 5 x 27,5 = 137,5 timers studenterbelastning

Læs mere

Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51

Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51 Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51 Introduktion Det mundtlige i dansk fylder meget i den daglige undervisning rundt omkring på skolerne. Eleverne bliver bedt om at tage stilling, diskutere, analysere

Læs mere

Temadag Gennemførelse af talentudvikling i hovedforløbet. Talentudvikling i lyset af differentiering, hvad er mulighederne

Temadag Gennemførelse af talentudvikling i hovedforløbet. Talentudvikling i lyset af differentiering, hvad er mulighederne Temadag Gennemførelse af talentudvikling i hovedforløbet Talentudvikling i lyset af differentiering, hvad er mulighederne 28-09-16 Karin Løvenskjold Svejgaard Lektor Alle elever er forskellige Der er tre

Læs mere

Konference om samarbejde mellem forskere og VUC d. 4. oktober

Konference om samarbejde mellem forskere og VUC d. 4. oktober Konference om samarbejde mellem forskere og VUC d. 4. oktober VUC Videnscenter og Center for Forskning i Skoleudvikling (CFS), Syddansk Universitet inviterer hermed til idékonference om forskningstilknyttet

Læs mere

6. Resultat Elevernes digitale egenproduktion kvalificerer elevernes faglige læreprocesser og læringsresultater

6. Resultat Elevernes digitale egenproduktion kvalificerer elevernes faglige læreprocesser og læringsresultater 6. Resultat Elevernes digitale egenproduktion kvalificerer elevernes faglige læreprocesser og læringsresultater Når lærerne udarbejder didaktiske rammer hvor eleverne arbejder selvstændigt i inden for

Læs mere

Skolemessen 2012. Anvendelse af it i skolen - og undervisningsdifferentiering

Skolemessen 2012. Anvendelse af it i skolen - og undervisningsdifferentiering Skolemessen 2012 It i folkeskolen Fra vision til didaktisk praksis Anvendelse af it i skolen - og undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus

Læs mere

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Artikel fra antologien Den gode lærervejledning v/inger-lise Lund, lærer, cand.pæd., pædagogisk konsulent i dansk, Center for Undervisningsmidler,

Læs mere

Generelt om Fokus Forløb og forløbsintro: Fagtekster: Videnstjek: Opgaver: Aktiviteter:

Generelt om Fokus Forløb og forløbsintro: Fagtekster: Videnstjek: Opgaver: Aktiviteter: Generelt om Fokus Fokus er et fuldt dækkende undervisningsmateriale til naturfagene i udskolingen. Fokus er et 100 % digitalt grundsystem til naturfagene i udskolingen. Fokus består af en hjemmeside til

Læs mere

Genrepædagogik i fremmedsprog Charlotte Tuxen, Irene Haugaard og Rikke Undall

Genrepædagogik i fremmedsprog Charlotte Tuxen, Irene Haugaard og Rikke Undall Genrepædagogik i fremmedsprog Charlotte Tuxen, Irene Haugaard og Rikke Undall Genrepædagogik i fremmedsprog - hvad er det? Genrepædagogik - The Teaching Learning Cycle Stilladsering og læring CL- strukturer

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse

Lektiehjælp og faglig fordybelse Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

DET EVENTYRLIGE MINECRAFT

DET EVENTYRLIGE MINECRAFT DET EVENTYRLIGE MINECRAFT - En lærervejledning Lasse Schieck, Andreas Elsberg, Karina K. Martinsen & Tenna Kristensen INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION... 2 MÅL... 3 DIDAKTISKE OVERVEJELSER... 4 PRÆSENTATION

Læs mere

Elevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching

Elevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching Elevcoaching Elevcoaching er en indsats, der i 4 år har været afprøvet i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem Plan T og elevernes skoler. Vi oplever, at elever der har været på Plan T, kan

Læs mere

Afrapportering: Learning Mus, Museet for Samtidskunst i perioden oktober 2009 - juni 2010. Journal nr. : 2008-7.42.03-0027

Afrapportering: Learning Mus, Museet for Samtidskunst i perioden oktober 2009 - juni 2010. Journal nr. : 2008-7.42.03-0027 Roskilde, september 2010 Afrapportering: Learning Mus, Museet for Samtidskunst i perioden oktober 2009 - juni 2010. Journal nr. : 2008-7.42.03-0027 Projektansvarlig: Museumsinspektør Tine Seligmann (tine@samtidskunst.dk

Læs mere

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Greve Kommune Forældreinddragelse - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor have fokus på forældresamarbejdet?...3 Relationen

Læs mere

Ledelse & Organisation/KLEO GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI

Ledelse & Organisation/KLEO GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI Hørsholm 14. Maj 2014 10 KENDETEGN PÅ GOD UNDERVISNING 1. Klar strukturering af undervisningen 2. En betydelig mængde ægte læretid 3. Læringsfremmende arbejdsklima 4. Indholdsmæssig

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Den skabende skole makers mindset FabLab Innovation, Odense d. 28/4 2014 Helle Munkholm Davidsen, ph.d. Centerleder Innovation og Entreprenørskab Forskning og innovation, UCL

Læs mere

Forord til daginstitutionsområdet. Dagtilbud 0-6 år. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring

Forord til daginstitutionsområdet. Dagtilbud 0-6 år. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring Forord til daginstitutionsområdet Dagtilbud 0-6 år Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Egedal kommune ønsker, at alle børn og unge i kommunen skal have mulighed for

Læs mere

Forum for læremiddeldidaktik. Fra instruktionsmateriale til design for designere

Forum for læremiddeldidaktik. Fra instruktionsmateriale til design for designere Forum for læremiddeldidaktik Fra instruktionsmateriale til design for designere Dagens program 1. Præsentation af Forum 2.Almen læremiddeldidaktik - Hvad er et læremiddel? - Læremiddeltypologi eller -landskab?

Læs mere

Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik

Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik Bilag 3: Praktik Modulbeskrivelser PRAKTIK... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU I... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU II... 4 MODUL: PRAKTIK NIVEAU III... 6 Tilrettelæggelse af prøver i praktik på niveau I, II og III...

Læs mere

Skabelon til uddannelsesspecifikt fag. Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst:

Skabelon til uddannelsesspecifikt fag. Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst: Skabelon til uddannelsesspecifikt fag Bilag 2 Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst: Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: [uddannelsens navn]

Læs mere

SPØRGSMÅL TIL PLANLÆGNINGEN AF UNDERVISNINGEN

SPØRGSMÅL TIL PLANLÆGNINGEN AF UNDERVISNINGEN SPØRGSMÅL TIL PLANLÆGNINGEN AF UNDERVISNINGEN KÆRE LÆRERE, i dette papir peger vi på nogle elementer til planlægning af den undervisning, du skal gennemføre i årets løb. Den røde tråd er differentiering

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Små børns institutions- og hverdagsliv Børns deltagelse og læring i pædagogisk tilrettelagte aktiviteter

Små børns institutions- og hverdagsliv Børns deltagelse og læring i pædagogisk tilrettelagte aktiviteter Små børns institutions- og hverdagsliv Børns deltagelse og læring i pædagogisk tilrettelagte aktiviteter ph.d.-stipentiat Lone Svinth Mit forskningsfokus i afhandlingen Undervejs med ph.d.-afhandling om

Læs mere

Læremidler støtte og udvikling

Læremidler støtte og udvikling Læremidler støtte og udvikling Lektor ph.d. Bodil Nielsen Læremidler skal udarbejdes med henblik på at de bedst muligt støtter og udfordrer elever i deres læreprocesser, men samtidig er det vigtigt at

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S KAN et - Sat på spidsen i Simulatorhallen 1 Artiklen udspringer af en intern nysgerrighed og fascination af simulatorhallen som et

Læs mere

PROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE

PROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE PROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE DIDAKTISKE MÅL: AT FORBINDE LÆRNGSMÅL OG ELEVERNES MEDBESTEMMELSE Dette forløb udgør en prototype på et matematikforløb til 8. klasse,

Læs mere

44 Nummer 15 marts 2014. På skolebesøg

44 Nummer 15 marts 2014. På skolebesøg kolebesøg i Berkeley skrivning i skolen Lene torgaard Brok, projektleder, Nationalt Videncenter for Læsning - Professionshøjskolerne Forskergruppen fra projektet krivedidaktik på mellemtinnet i alle fag

Læs mere

Kompetencemål for Engelsk, klassetrin

Kompetencemål for Engelsk, klassetrin Kompetencemål for Engelsk, 4.-10. klassetrin Engelsk omhandler sproglige og interkulturelle kompetencer, læreprocesser samt fagdidaktisk og personlig udvikling i et dansk, flerkulturelt og internationalt

Læs mere

MaxiMat det digitale matematiksystem

MaxiMat det digitale matematiksystem MaxiMat det digitale matematiksystem 0.-10. klasse 4. og 7. er udkommet 1., 5. og 8. klasse er klar til skolestart 2014 MaxiMat er et fleksibelt digitalt matematiksystem, der fuldt udbygget indeholder

Læs mere

Udvikling af faglærerteam

Udvikling af faglærerteam 80 KOMMENTARER Udvikling af faglærerteam Ole Goldbech, Professionshøjskolen UCC Kommentar til artiklen MaTeam-projektet om matematiklærerfagteam, matematiklærerkompetencer og didaktisk modellering i MONA,

Læs mere

Papir til afklaring af begreber i en undervisning uden lektier

Papir til afklaring af begreber i en undervisning uden lektier Papir til afklaring af begreber i en undervisning uden lektier Af Flemming B. Olsen I vores forsøg med næsten lektiefri undervisning er et af succeskriterierne, at der hos lærerne sker en didaktisk videreudvikling,

Læs mere

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune BØRN, KULTUR OG SUNDHED 1 Indledning Vi lever i en tid, hvor samfundet i høj grad er præget af digitalisering. Digitale medier og værktøjer

Læs mere

Virkningsfulde tiltag. E-læringsmetodik. Viiirksomme tiltag. Til overvejelse: Planlægning i omvendt rækkefølge:

Virkningsfulde tiltag. E-læringsmetodik. Viiirksomme tiltag. Til overvejelse: Planlægning i omvendt rækkefølge: Virkningsfuld undervisning, vejledning og praktik Bent B. Andresen Aarhus Universitet, bba@mail.dk Fejlslutninger Eksempler: En rejse starter med det første skridt Én undervisningsmetode virker bedst En

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Vibeke Christensen (red.) Feedback i danskfaget

Vibeke Christensen (red.) Feedback i danskfaget Vibeke Christensen (red.) Feedback i danskfaget Mette Bak Bjerregaard, Vibeke Christensen, Grete Dolmer, Sofia Esmann, Johannes Fibiger, Stig Toke Gissel, Jens Jørgen Hansen, Søren Pjengaard, Nadia Raphael

Læs mere

It som et vilkår for læring nyt fra forskningen. Matematik og it. Hvorfor? Bent B. Andresen. Indhold: Tilløb til nytænkning i Fælles mål:

It som et vilkår for læring nyt fra forskningen. Matematik og it. Hvorfor? Bent B. Andresen. Indhold: Tilløb til nytænkning i Fælles mål: It som et vilkår for læring nyt fra forskningen Bent B. Andresen Institut for uddannelse og pædagogik (DPU) Indhold: Baggrund Hvorfor? Vejledningsbehov? Hvordan? Matematik og it Hvorfor? Tilløb til nytænkning

Læs mere

15-11-2013. Screencast-O-Matic. Mads Kronborg 30110110 Lasse Skærbæk 30290819 Rikke Duus 30100406 Maria Taagholt 30110107

15-11-2013. Screencast-O-Matic. Mads Kronborg 30110110 Lasse Skærbæk 30290819 Rikke Duus 30100406 Maria Taagholt 30110107 15-11-2013 Screencast-O-Matic Mads Kronborg 30110110 Lasse Skærbæk 30290819 Rikke Duus 30100406 Maria Taagholt 30110107 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Undervisningsforløb... 3 Dannelsessyn... 4 Læringssyn...

Læs mere

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Tema: Læringsmål 6 DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Hvor skal jeg hen? Hvor er jeg nu? Hvad er næste skridt? Seks ud af ti forældre oplever, at der ikke er opstillet mål for, hvad deres barn skal lære i skolen.

Læs mere

Tekstfeedbackspillet strukturering af peer feedbackprocessen

Tekstfeedbackspillet strukturering af peer feedbackprocessen Tekstfeedbackspillet strukturering af peer feedbackprocessen DUN konference 2012 Tine Wirenfeldt Jensen, Gry Sandholm Jensen, AU & Anker Helms Jørgensen, ITU. Program 1. Peer feedback: læringsudbytte og

Læs mere

Om at styre samtalen. Ledelse & Organisation/KLEO

Om at styre samtalen. Ledelse & Organisation/KLEO Om at styre samtalen Hvilken type samtale er det? 1. den anerkendende samtale 2. den undersøgende samtale 3. den skabende samtale 4. den grænsesættende samtale 5. den orienterende samtale 6. den rådgivende

Læs mere

Cooperative Learning Open by Night. Center for Undervisningsmidler

Cooperative Learning Open by Night. Center for Undervisningsmidler Cooperative Learning Open by Night Center for Undervisningsmidler Den næste halve time En overordnet introduktion til Cooperative Learning et overblik Redskaber til at komme i gang med at arbejde med CL

Læs mere

Spørgeskemaevaluering af første forløb

Spørgeskemaevaluering af første forløb 1 UCL. Moveprojekt: Webaktiviteter i studieaktivitetsmodellen. Evaluering Spørgeskemaevaluering af første forløb 79 studerende har besvaret spørgeskemaet. Nedenfor ses de samlede resultater for alle deltagende

Læs mere

Evaluering af Gyldendals abc.dk. Lene Illum Hansen Martin Reng

Evaluering af Gyldendals abc.dk. Lene Illum Hansen Martin Reng Evaluering af Gyldendals abc.dk Lene Illum Hansen Martin Reng Intro Lidt usædvanlig øvelse: Sekundært fokus på resultaterne fra evalueringen Primært: forsøge at sætte undersøgelsen og dens redskaber til

Læs mere

Skriftlighedsprojektet på VUC Vest

Skriftlighedsprojektet på VUC Vest Skriftlighedsprojektet på VUC Vest Maria Schmidt, VUC Vest og SDU & Anke Piekut, postdoc, SDU Dat o mån Hvad er VUC? Voksen Uddannelses Center : Hf og avu Hf: Unge der har forsøgt sig i ungdomsuddannelserne

Læs mere

Aktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter.

Aktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter. Didaktikopgave 7. semester 2011 Vi har valgt at bruge Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel 1 som baggrund for vores planlægning af et to- dages inspirationskursus for ledere og medarbejdere. Kursets

Læs mere

ALEN SOM UDGANGSPUNKT

ALEN SOM UDGANGSPUNKT Akademisk Forlag Det kvalitative forskningsinterview MED SAMTALEN SOM UDGANGSPUNKT JETTE FOG Med samtalen som udgangspunkt 2 Jette Fog Med samtalen som udgangspunkt Det kvalitative forskningsinterview

Læs mere

Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS. Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen

Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS. Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen Læringsmål At inspirere og motivere til at bruge vejledere til

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Teambaseret kompetenceudvikling i praksis

Teambaseret kompetenceudvikling i praksis Teambaseret kompetenceudvikling i praksis Marianne Georgsen, VIA Marianne Georgsen, VIA Projektleder for demonstrationsskoleprojektet ITfagdidaktik og lærerkompetencer i organisatorisk perspektiv Mv. Hvad

Læs mere

Kursusperiode: 21. januar 2015 11. juni 2015, med seminardage: 22/1, 12/3 og 7/5 2015

Kursusperiode: 21. januar 2015 11. juni 2015, med seminardage: 22/1, 12/3 og 7/5 2015 Valgmodul Forår 2015: It i matematikundervisning Underviser: Lektor Morten Misfeldt, Aalborg Universitet Kursusperiode: 21. januar 2015 11. juni 2015, med seminardage: 22/1, 12/3 og 7/5 2015 ECTS-points:

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Videndeling 1-11-2013

Videndeling 1-11-2013 Videndeling 1-11-2013 Prestudy med fleksibel elevvejledning. Større elevdeltagelse og højere kvalitet i læringen. Projektnummer: 706001-17 Indhold Indledende beskrivelse af forløbet...3 Skema 1.1 Beskrivelse

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

IT- og mediestrategi på skoleområdet

IT- og mediestrategi på skoleområdet Dragør kommune IT- og mediestrategi på skoleområdet 2016 2020 Udarbejdet af skoleforvaltningen i samarbejde med IT-afdelingen og skolerne Indholdsfortegnelse 1. Indledning...2 1.2 Sammenhæng...2 2. Brugerportalsinitiativet...3

Læs mere

SIV engelsk Kursusevaluering foråret 2014

SIV engelsk Kursusevaluering foråret 2014 SIV engelsk Kursusevaluering foråret 2014 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) Speciale i

Læs mere

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre Kodeks for god pædagogik HANSENBERG Lad os gøre en god skole bedre Eleverne oplever lærere, som arbejder tæt sammen og involverer eleverne 2 På HANSENBERG lægger vi vægt på, at al undervisning skal være

Læs mere

DET LÆRINGSORIENTEREDE TEAMMØDE. Hvad forskning siger om effektive team

DET LÆRINGSORIENTEREDE TEAMMØDE. Hvad forskning siger om effektive team DET LÆRINGSORIENTEREDE TEAMMØDE Oversigt Hvad forskning siger om effektive team Synlig læring i lærerteamet Mødedagsorden som værktøj Organisering i lærerteam er almindeligt i folkeskolen forskellige typer

Læs mere

Nationalt Videncenter for Læsning

Nationalt Videncenter for Læsning side 44 Det særlige ved at lave projekter i Nationalt Videncenter for Læsning Af: Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent i Nationalt Videncenter for Læsning Det store fokus på formidling og den

Læs mere

Kompetencemål for Fysik/kemi

Kompetencemål for Fysik/kemi Kompetencemål for Fysik/kemi Undervisningsfaget fysik/kemi relaterer det faglige og fagdidaktiske stof til elevernes læring i skolefaget, herunder udviklingen af elevernes naturfaglige kompetencer og deres

Læs mere

med digitale fordele 09-02-2013 Simon Skov Fougt, Ph.d.-stipendiat, Aarhus Universitet Professionshøjskolen Metropol 1

med digitale fordele 09-02-2013 Simon Skov Fougt, Ph.d.-stipendiat, Aarhus Universitet Professionshøjskolen Metropol 1 Litteraturundervisning, som du kender det med digitale fordele 1 Kort præsentation af ilitt.dk Elevdelen Lærerdelen Biblioteket Elevdelen udforsk materialet Lærerdelen udforsk materialet Danskfaglig it-didaktik

Læs mere

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre Kodeks for god pædagogik HANSENBERG Lad os gøre en god skole bedre På HANSENBERG lægger vi vægt på, at al undervisning skal være meningsfuld og udbytterig kort sagt give lærelyst og erhvervskompetence.

Læs mere

Det første, eleverne møder, er siden Kom godt i gang. Her får de en kort introduktion til de funktioner, de skal bruge undervejs i forløbet.

Det første, eleverne møder, er siden Kom godt i gang. Her får de en kort introduktion til de funktioner, de skal bruge undervejs i forløbet. Af Marianne og Mogens Brandt Jensen NIVEAU: 7.-9. klasse Denne vejledning er en introduktion til forløbet Instruktion 1 i iskriv.dk til overbygningen. Vejledningen gennemgår og uddyber det forløb, eleverne

Læs mere

Introduktion til undervisningsdesign

Introduktion til undervisningsdesign TeleCare Nord Introduktion til undervisningsdesign TeleCare Nord KOL og velfærdsteknologi Temadag til undervisere Torsdag d. 4/9-2014 Louise Landbo Larsen 1 Præsentation Fysioterapeut (2005) Underviser

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

SPØRGSMÅL TIL PLANLÆGNINGEN AF UNDERVISNINGEN

SPØRGSMÅL TIL PLANLÆGNINGEN AF UNDERVISNINGEN BILAG 5, LÆRERNES PLANLÆGNINGSREDSKAB SPØRGSMÅL TIL PLANLÆGNINGEN AF UNDERVISNINGEN KÆRE LÆRERE, i dette papir peger vi på nogle elementer til planlægning af den undervisning, du skal gennemføre i årets

Læs mere

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper 0. Introduktion Informanterne tildeles computer eller tablet ved lodtrækning og tilbydes kaffe/te/lignende. Først og fremmest skal I have en stor tak, fordi I

Læs mere