Responsum vedrørende Haderslev Kommunes brug af swap kontrakter og andre finansielle instrumenter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Responsum vedrørende Haderslev Kommunes brug af swap kontrakter og andre finansielle instrumenter"

Transkript

1 Responsum vedrørende Haderslev Kommunes brug af swap kontrakter og andre finansielle instrumenter Bjarne Astrup Jensen Professor Institut for Finansiering Handelshøjskolen i København Jesper Rangvid Professor Institut for Finansiering Handelshøjskolen i København 11. februar 2013

2 Baggrunden Byrådet i Haderslev Kommune har bedt os udarbejde et responsum om kommunens håndtering af gældsporteføljen i perioden 2007 til Formålet med dette responsum er tilkendegivet i et kommissorium således: Byrådet, borgerne og offentligheden skal opnå kendskab til, om håndteringen af kommunens gældsportefølje har været foretaget med udgangspunkt i at minimere omkostningerne og risiciene samtidig med at opnå størst mulig sikkerhed for fremtidige betalinger ud fra den kendte viden og lovgivning på handletidspunktet. Byrådet har gennem angivelse af 14 konkrete punkter tilkendegivet ønskerne til indholdet af responsummet. Disse 14 punkter er i deres fulde ordlyd gengivet som bilag A; de er i forkortet udgave anvendt som overskrifter for de afsnit, hvori vi behandler disse punkter. Haderslev Kommunes forvaltning har stillet et omfattende og efter vor opfattelse fyldestgørende materiale til rådighed for udarbejdelsen af dette responsum. Forvaltningen har ligeledes velvilligt og fyldestgørende besvaret de spørgsmål, som vi har stillet under udarbejdelsen af dette responsum. Resume Efter gennemgangen af materialet er det vores vurdering, at: Haderslev Kommune grundlæggende har fulgt en strategi for gældsplejen, der tyder på at være hverken væsentligt mere eller væsentligt mindre risikobetonet end andre sammenlignelige danske kommuner på sammenlignelige tidspunkter. Kommunen har benyttet sig af finansielle rådgivere i udstrakt grad og har haft en generelt åben debat om gældsplejen. Byrådet har generelt været enige om de politiske beslutninger med hensyn til gældsplejen. Mødet i august 2012 er en undtagelse fra denne generelle åbenhed og enighed. Omlægningen i september 2012 øgede ikke markedsværdien af kommunens gæld i forhold til en situation uden omlægning. Omlægningen i september 2012 var fornuftig. Konklusionen er baseret på en vurdering af at kommunens gældsportefølje inden omlægningen var kompliceret og svært gennemskuelig, hvilket gjorde risikovurderingen svær. at porteføljen inden omlægningen var karakteriseret ved en forholdsvis høj eksponering mod international rente- og valutakursrisiko. at det havde været bedre for Haderslev Kommune også set ex ante hvis den var gået ud af CHF positionerne på et tidligere tidspunkt. Kommunen har efterfølgende isoleret set haft væsentlige tab på swaps, den indgik for at afdække CHF eksponeringen. Disse komplicerede og risikable swaps var svært gennemskuelige, hvorfor det således, i vores vurdering, var fornuftigt at komme ud af swap ene i Vi finder således, at det er positivt, at Haderslev Kommune ved omlægningen i september 2012 sikrer sluteksponering i danske kroner alene, samt en udtalt grad af budgetmæssig sikkerhed med hensyn til dens gældsudgifter. 1

3 Vi har gennem mange år, også før finanskrisen satte ind, haft en udpræget skeptisk holdning over for, om danske kommuner skulle påtage sig internationale rente- og valutakursrisici. Vi finder derfor den nuværende lovgivning, der hindrer kommuner i at optage yderligere lån med sluteksponering i andre valutaer end DKK og EUR, fornuftig og hensigtsmæssig. Det er svært præcist at vurdere, hvad konsekvenserne for kommunen havde været ved at gå ud af swap ene tidligere end i Overordnet kan man dog vurderet ex post sige, at kommunen ville have haft lavere renteudgifter, hvis den var gået ud af swappen tidligere og havde optaget variabelt forrentede lån. Havde kommunen baseret sin låntagning på variabelt forrentede lån, ville kommunen dog samtidig have haft betydelig renteusikkerhed i budgettet. Omvendt ville kommunen have sikret sig betydelig budgetmæssig sikkerhed, hvis den var gået ud af swappen tidligere og havde optaget et fastforrentet lån. I dette tilfælde havde kommunens renteudgifter dog været større end det faktisk oplevede. Der er således et trade-off mellem størrelsen af renteudgifterne og sikkerheden af disse. Den nye lånebekendtgørelse giver nogle fornuftige rammer for, hvorledes en kommune bør agere i forbindelse med låneoptagelse og anvendelse af finansielle instrumenter i tillæg hertil. Det ville dog have været en fornuftig finansiel løsning generelt for landets kommuner at kunne benytte variabelt forrentede lån sammen med en forsikring for ( caps ), at rentebetalingerne var begrænsede opad til. Dette tillader den nuværende lånebekendtgørelse ikke. Vi er af den opfattelse, at man her er gået uhensigtsmæssigt langt fra lovgivernes side ved at forbyde enhver form for optioner. Generelt om risiko Efterfølgende gennemgår vi de enkelte punkter i kommissoriet. Forinden vil vi dog gerne anføre nogle generelle betragtninger om risiko med baggrund i ovenstående erklærede formål:... minimere omkostningerne og risiciene samtidig med at opnå størst mulig sikkerhed for fremtidige betalinger... Vores hovedpointe i dette afsnit er at gøre det klart for læseren, at risiko er en flerdimensional størrelse. Man kan ikke på én gang få sikkerhed for både cash flow og tilbagekøbsværdi/balanceværdi efter en mark-to-market opgørelse. Tværtimod, der er en uundgåelig trade off mellem sikkerhed for fremtidige cash flow og balanceværdier, som kun (delvis) kan afbødes gennem afholdelse af udgifter til forsikring, jf. f.eks. konverteringsretten på danske realkreditlån. Begrebet risiko forbindes ofte med noget negativt. Det gælder såvel for en investor som for en låntager, hvor sidstnævnte selvsagt repræsenterer den relevante synsvinkel i dette responsum. Det er ikke nødvendigvis tilfældet. Ændringer i markedsvilkårene kan sagtens vise sig at være til låntagers fordel. Risiko betyder i denne sammenhæng blot uvished om de betalinger, man som debitor har forpligtet sig til og/eller uvished om den værdi, som et lån kan indfries til, såfremt man ønsker at opsige det inden udløbet af den oprindeligt fastsatte løbetid. Disse elementer af usikkerhed indebærer normalt en afvejning i den forstand, at man bliver mindre eksponeret mod én type af risiko ved at acceptere mere af en anden type risiko. Et fastforrentet og fra kreditor uopsigeligt lån har et sikkert cash flow; til gengæld er udsvingene i tilbagekøbsværdien relativt store, når markedsvilkårene og det generelle renteniveau varierer. 2

4 Et variabelt forrentet lån med deraf følgende varierende ydelser vil derimod, såfremt den variable rente justeres i overensstemmelse med de gældende markedsvilkår på justeringstidspunkterne, have en ret stabil markedsværdi tæt på kurs 100. Med andre ord kan man i udgangspunktet ikke opnå både sikkerhed i de fremtidige cash flow og sikkerhed i tilbagekøbsværdien. Ønsker en kommune større sikkerhed i tilbagekøbsværdien, må den acceptere større udsving i de løbende betalinger og vice versa. Derfor kan det være svært at ændre eksisterende usikre løbende betalinger gennem de simple swapaftaler, hvor en variabel rente udskiftes med en fast rente, uden samtidig at blive konfronteret med usikkerheden på tilbagekøbsværdien. En mulighed er selvfølgelig at indgå i en annullerbar swapkontrakt, men det kan være svært at gennemskue vilkårene i en sådan kontrakt og den pris, der betales for en sådan forsikring. Efter disse indledende overordnede betragtninger vender vi os mod de enkelte punkter i kommissoriet. Punkt 1: En vurdering af kommunens Finansielle strategi Det er vores overordnede opfattelse, at der i den politiske styring af kommunens finansielle dispositioner har været fremlagt en formuleret og gennemskuelig politik og strategi, som har været åben for diskussion, og som har været konsistent gennem årene. Man kan populært sige, at det modtagne materiale klart efterlader indtrykket af en kommune, hvor der har været tænkt over tingene. Vi vurderer overordnet, at kommunens Finansielle Strategi tyder på at være hverken væsentligt mere eller mindre risikabel end finansielle strategier i andre danske kommuner. 1 Den administrative implementering af den politisk fastlagte strategi forekommer at være sket på fuldt loyal vis. Vi vil dog gerne samtidig slå fast som vores overordnede holdning, at en kommune, hvis grundlæggende cash flow er i danske kroner, ikke bør have eksponering mod andre valutaer end DKK og EUR. Danske kommuner, herunder Haderslev, har generelt langt den overvejende del af deres indtægter og udgifter i danske kroner. Den danske krone er qua den danske valutakurspolitik fast overfor EUR, hvorfor låneoptagelse i EUR i realiteten kan betragtes som værende det samme som låneoptagelse i DKK. Anderledes forholder det sig, når en kommune indgår låneaftaler, der giver den eksponering mod andre valutaer end DKK og EUR. I sådanne tilfælde påtager kommunen sig en ekstra risikokilde. 2 Danske kommuner har historisk indgået låneaftaler i blandt andet CHF for at spare på renteudgifterne. Det er dog en grundlæggende finansiel indsigt, at en sådan systematisk rentebesparelse i et effektivt marked alene kan forekomme som en kompensation for en højere risiko. Med andre ord: hvis en kommune vil spare på renten, må den påtage sig en yderligere risiko; i dette tilfælde en valutakursrisiko. Vi konstaterer, at udviklingen i CHF gennem de senere par år tydeligt har illustreret denne simple pointe med betydelige tab til følge for flere kommuner, herunder Haderslev. Haderslev Kommune kunne indtil den 23. juni 2011 have op til 40% af sin låneportefølje i andre valutaer end DKK og EUR. Dette vurderer vi som værende alt for højt; men vi bemærker samtidig, at Haderslev Kommune ikke nødvendigvis skiller sig ud på dette punkt i forhold til andre sammenlignelige danske kommuner. 1 En oversigt over danske kommuners brug af swaps og andre finansielle aktiver findes i den af Indenrigs- og Sundhedsministeriet udarbejdede rapport, se Indenrigs- og Sundhedsministeriet (2011). 2 For god ordens skyld skal det nævnes, at der naturligvis altid er en underliggende politisk risiko omkring valutakurspolitikken. At den i relation til EUR betragtes som nærmest forsvindende er afspejlet i den nye lånebekendtgørelses sidestiling af DKK og EUR. 3

5 Punkt 2: En vurdering af den løbende tilpasning af politikken Der har i perioden indtil januar 2012 ikke været væsentlige lovændringer. Der er i perioden indtil januar 2012 heller ikke sket, hvad vi vurderer som værende markante ændringer i kommunens finansielle strategi. Politikken for håndteringen af kommunens gæld er dog løbende blevet tilpasset de løbende vurderinger af markedssituationen, dvs. når kommunen har fundet det relevant at åbne mulighed for en højere (lavere) låneoptagelse i hhv. DKK, EUR, CHF og andre valutaer, er politikken blevet justeret, ligesom når der (fornuftigt) åbnes op for brugen af repo er. På den måde kan man sige, at politikken løbende er blevet justeret i henhold til de relevante vurderinger. Den nok væsentligste ændring i politikken 3 gennem den betragtede periode blev vedtaget den 23. juni 2011 af et enigt byråd. Her blev det besluttet at ændre grænsen for, hvor stor en del af låneporteføljen, der kunne være denomineret i andre valutaer end DKK og EUR. Konkret blev grænsen for, hvor meget der kunne lånes i andre valutaer, ændret til 0-20% (fra den hidtil gældende grænse på 0-10%), mens den særskilte og hidtil gældende grænse for låneoptagelse i CHF på 0-30%, faldt bort. Med andre ord nedsattes den 23. juni 2011 grænsen for hvor stor en del af gælden, der kunne være i andre valutaer end DKK og EUR, til 20% fra de hidtil gældende 40%, heraf max. 30% i CHF og max. 10% i andre valutaer. Vi finder det positivt, at kommunen i 2011 besluttede at nedbringe grænsen for den maksimale eksponering mod andre valutaer end DKK og EUR. Vi bemærker dog samtidig, at denne nedsættelse af grænsen for eksponering overfor fremmed valuta var en nødvendig konsekvens af, at kommunen valgte at indgå en valutavælger swap med Deutsche bank. Vi vurderer således, at det mere var et ønske om at indgå en kompliceret swap i fremmede valutaer, end et egentligt ønske om at nedbringe valutarisikoen, der nødvendiggjorde denne ændring. Uanset dette er det dog positivt, at grænsen for den samlede eksponering overfor andre valutaer end DKK og EUR blev nedbragt i Da vi som vi uddyber i svaret til kommissoriets punkt 13 er af den opfattelse, at kommunen havde været bedre tjent uden eksponering mod CHF, kunne man have ønsket, at nedsættelsen af den maksimale grænse for valutakurseksponeringen havde været en følge af, at kommunen reelt havde ønsket at nedbringe sin valutaeksponering i stedet for at være en følge af et ønske om at indgå en kompliceret swap i fremmed valuta. I kommissoriet efterspørges vores vurdering af, om politikken løbende er blevet tilpasset ny viden. Dette er svært at vurdere, da viden er et ret bredt begreb. Refereres der til viden i Byrådet, viden i administrationen, viden hos rådgiverne eller viden i det omgivende samfund? Og selv efter en sådan præcisering er det svært at dokumentere, hvad denne viden var. I stedet kunne man måske spørge, om man kunne have ønsket sig andre tilpasninger i politikken, end dem som rent faktisk blev gennemført. Som nævnt er det vores holdning, at en kommune, der ikke har væsentlig eksponering mod anden valuta end DKK, ikke bør optage lån i andre valutaer end DKK og EUR. Derudover er det vores holdning, at komplicerede swaps ikke bør indgå i en kommunes låneportefølje. På den baggrund kunne man have ønsket, at kommunen havde elimineret mulighederne for låneoptagelse i CHF og indgåelse af komplicerede swaps tidligere end det rent faktisk er sket. 4 Samtidig skal vi dog understrege, at vi mener, at det er fornuftigt, at en kommune har mulighed for at benytte sig af simple swaps, f.eks. variabel til fast rente i DKK, som ligeledes stadig er tilladt lovgivningsmæssigt. Vi vender tilbage til dette i det efterfølgende, og især ved besvarelsen af punkt Som fastlagt i Finansiel Styring og Strategi og Politik for aktiv styring af Haderslev Kommunes obligations- og gældsportefølje. 4 I forbindelse med lovændringen i 2012, som forbyder kommuner at indgå engagementer med sluteksponering mod andre valutaer end DKK og EUR, og at begive sig ud i komplicerede swaps. 4

6 Punkt 3: Udmøntning af politikken I kommissoriet efterspørges en vurdering af den faktiske udmøntning af politikken set i forhold til den viden, der har været til rådighed, og den rådgivning, der er blevet givet på de pågældende tidspunkter. Det er vores opfattelse, at Haderslev Kommune i høj grad har fulgt de råd, som er givet i de regelmæssigt modtagne rapporter fra Nordea (og senest Danske Bank). Med hensyn til viden, der har været til rådighed henviser vi til bemærkningerne ovenfor under punkt 2. Det er ikke klart for os, at den aktive swap-forvaltning har bidraget signifikant til besparelser. Her skal man for det første have såvel bankomkostninger som omlægningsomkostninger for øje, herunder at sådanne omkostninger kan indeholde et særskilt incitament for modparten til at rådgive om hyppige ændringer og indgåelse af komplicerede kontrakter. For det andet bør fornuft og hensigtsmæssighed i konkrete beslutninger vurderes på ex ante basis og ikke på baggrund af det efterfølgende og senere kendte forløb. Under alle omstændigheder er debt allocation vigtig i alle sammenhænge, men det er generelt farligt med retrospektive analyser. Det er også vanskeligt at vurdere, om f.eks. optionselementer eller løbetidsændringer er en fordel, fordi man i nogen grad er henvist til at foretage en sådan vurdering under specifik hensyntagen til debitors situation. Eksempelvis kan de særlige styringsmekanismer, som gælder for kommuner, hvor likviditetshensyn kan have større vægt end ved andre forretningsmæssige vurderinger, lede til, at visse dispositioner kan være fornuftige i en kommunal sammenhæng, men ikke for en almindelig erhvervsvirksomhed. Punkt 4: Haderslev Kommunes brug af faglig, finansiel rådgivning Som allerede anført under punkt 3 finder vi, at Haderslev Kommune lægger sig tæt op ad rådgiverne. Der kommenteres også på dette under punkt 14. Vi har primært dokumentation for Nordeas rolle i den forbindelse. Desuagtet at rapporteringen synes at leve op til den forventede professionelle standard, kan der være grund til at komme med kritik af den del af rådgivningen, som anbefaler hyppige omlægninger, jf. også punkt 3. Der er endvidere særdeles god grund til at være kritisk over for den del af rådgivningen, som anbefaler en kommune at have gæld i fremmed valuta (CHF). Hertil skal retfærdigvis nævnes, at Nordea flere gange fraråder at øge CHF låntagningen, uden dog at anbefale en afvikling af sådanne eksisterende lån. Punkt 5: Resumé af årsrevisionsberetningerne Vi har gennemgået årsrevisionsberetningernes omtale af kommunens håndtering af gældsporteføljen. Vi har alene fundet to, i denne sammenhæng ubetydelige, anmærkninger fra revisionens side. Den ene vedrører en formentlig utilsigtet periodiseringsfejl i 2007 uden relevans for dette responsums kommissorium. Den anden vedrører en låneomlægning i 2008, hvor en oprindelig løbetid på 5 år er blevet delvis forlænget, hvilket Revisionen har påpeget ikke var i overensstemmelse med lånebekendtgørelsens regler. Også denne bemærkning er uden egentlig relevans for dette responsums kommissorium. 5

7 Punkt 6: Offentlighed i gældsforvaltningen Med undtagelse af mødet om låneomlægningen i september 2012 har samtlige møder, hvor kommunens gældsportefølje er blevet drøftet, været holdt som åbne møder. Dette gælder således både møderne ultimo året, hvor Økonomiudvalget og Byrådet bemyndiger administrationen til at optage lån i henhold til lånebekendtgørelsen, møderne i februar/marts, hvor låneoptagelse som følge af det foregående års regnskabsresultat behandles, og møderne i april, hvor kommunens regnskab er blevet forelagt. Møderne i Økonomiudvalget og Byrådet i august 2012 blev holdt for lukkede døre af hensyn til den efterfølgende forhandling på markedet. Vi vurderer alt i alt, at der har været en udstrakt grad af åbenhed med hensyn til beslutninger vedrørende kommunens pleje af gældsporteføljen. Dette er prisværdigt. Vi finder ligeledes, at det var fornuftigt, at mødet i 2012 blev holdt for lukkede døre, så efterfølgende markedsforhandlinger ikke blev påvirket af forhold, der blev behandlet på mødet. Punkt 7: Omlægningen i september 2012 Låneomlægningen i september 2012 indebar, at Haderslev Kommune indfriede alle sine på daværende tidspunkt udestående swaps og lån, optog et nyt variabelt forrentet lån, og swappede 75% af det nye variabelt forrentede lån til fast rente. Vore konklusioner herom, som vi redegør for i det følgende, er: Låneomlægningen i september 2012 var fornuftig. Det kan ikke konkluderes, at Haderslev Kommune nu skal betale 200 mio. kr. mere i renter og afdrag over de næste år. Indledningsvis gør vi dog opmærksom på fakta, som er som følger: Pr. 31. juli 2012 havde Haderslev Kommune en restgæld på ca. 590 mio. kr. ( tkr.) hos Kommunekredit. Derudover var den negative markedsværdi ved indfrielse af de eksisterende swaps ca. 200 mio. kr. ( tkr.). Endelig blev der optaget et nyt lån på 25 mio. kr., hvorfor den samlede restgæld efter låneomlægningen var ca. 815 mio. kr. ( tkr.). Første konklusion: Låneomlægningen i september 2012 var fornuftig. Ved låneomlægningen indfrier Haderslev Kommune alle sine swaps (komplicerede swaps og simple swaps, swaps i DKK og anden valuta osv). Efter låneomlægningen er der kun én simpel udestående swap (fra variabel til fast rente). Med andre ord medfører låneomlægningen, at Haderslev Kommunes lånestruktur bliver væsentligt mere overskuelig. I modsætning til den overskuelige struktur på Haderslev Kommunes nye låneportefølje står den mere komplicerede låneportefølje før omlægningen. Denne låneportefølje bestod af en swapmasse med 4 simple renteswaps og 7 swaps, som man kan kalde komplicerede swaps: 5 valutaswap (CHF/DKK), thresholdswap, annullerbar swap, range accrual swap samt 3 Deutsche Bank swaps af typerne rentevælger swap, Euribor swap og valutavælger swap, respektive. 5 Se også besvarelsen af kommissoriets punkt 13. 6

8 Vi mener, at det en fordel for kommunens borgere, og for den sags skyld også for kommunens besluttende politiske organer samt administrationen, at låneporteføljen nu er simpel. I sagens natur kan man i en simpel låneportefølje bedre gennemskue hvilke faktorer, der påvirker kommunens økonomi. Omvendt kan det i en kompliceret lånestruktur være svært at følge med i og forstå de faktorer, der påvirker kommunens økonomi. Vores positive vurdering af låneomlægningen skal også ses i lyset af Haderslev Kommunes faktiske erfaringer med de komplicerede swaps. Vi bemærker således, at Deutsche Bank swap ene blev effektueret i perioden fra midten af 2010 til midten af To år senere, i juli 2012, har disse swaps en negativ markedsværdi på ca. 80 mio. kr. Vi finder, at dette er en voldsom udvikling på så forholdsvis kort tid. Når en swap indfries før tid, realiseres dens aktuelle værdi. I Haderslev Kommunes tilfælde havde swappene en negativ markedsværdi. Den fremtidige markedsværdi af en swap er ukendt, ligesom den fremtidige markedsværdi af ganske mange finansielle kontrakter er ukendt. Det betyder, at swappen kunne være steget endnu mere i værdi, hvis man ikke havde førtidsindfriet swappen; men det betyder også, at swappen kunne være faldet i værdi i forhold til værdien ved indfrielsen. Med andre ord, hvis udviklingen fra midt-2011 til midt-2012 var vedblevet i årene fremover, havde værdien af swapporteføljen udviklet sig yderligere i en for kommunen ugunstig retning. Ved at indfri swapporteføljen eliminerer man således muligheden for yderligere tab. Man eliminerer selvfølgelig også muligheden for gevinst. 6 Vi lægger i vores vurdering således mere vægt på at eliminere muligheden for yderligere tab end på muligheden for en potentiel gevinst. Årsagen er, at swapporteføljen tilsammen havde en kompliceret struktur, der gjorde risikoen forholdsvis svært gennemskuelig den hastighed, hvormed tab var opstået, var voldsom, specielt på de seneste Deutsche Bank swaps at flere swaps var relateret til en anden valuta og rente end DKK (og EUR), hvori kommunen ikke har andre cash flow. Af alle disse årsager er vores første konklusion, at det var fornuftigt at realisere tabet ved at indfri swappene og specielt komme ud af de komplicerede swaps; men samtidig og helt centralt for vores argumentation at eliminere risikoen for yderligere tab på komplicerede swaps og swaps i anden valuta end DKK og EUR. Anden konklusion Det kan ikke konkluderes, at Haderslev nu skal betale 200 mio. kr. mere i renter og afdrag over de næste år. Ved at førtidsindfri swapporteføljen betales den aktuelle markedsværdi, i dette tilfælde ca. 200 mio. kr. For at betale dette og indfri de oprindelige lån optager kommunen et nyt lån på ca. 800 mio. kr. Da den oprindelige, bogførte restgæld (før låneomlægningen) var ca. 600 mio. kr., har kommunen således nu en højere bogført restgæld. Det centrale her er dog ikke den højere bogførte restgæld, men det faktum at markedsværdien af gælden ikke er øget som følge af låneomlægningen. Markedsværdien af gælden før indfrielsen var ca. 800 mio. kr., og markedsværdien af gælden efter indfrielsen er også ca. 800 mio. kr. På denne måde skylder kommunen således hverken mere eller mindre væk efter låneomlægningen i forhold 6 Denne problemstilling kan delvis sammenlignes med den valgsituation, som boligejere med fastforrentede og konverterbare realkreditlån befinder sig i. Det er omkostningsfyldt at bruge sin konverteringsret, så det er ikke oplagt, at det er optimalt at konvertere, blot fordi der er en her og nu gevinst forbundet med at gøre det. Det kan sagtens være optimalt at vente på endnu bedre muligheder. 7

9 til situationen før låneomlægningen. Med andre ord var markedsværdien af kommunens gæld 800 mio. kr. på tidspunktet for låneomlægningen, uanset om man havde lavet låneomlægningen eller ej. Af denne årsag kan man således ikke konkludere, at værdien af kommunens gæld er højere (eller lavere for den sags skyld) efter omlægningen end før omlægningen. Den forøgede markedsværdi af en fastforrentet gældsforpligtelse bliver hverken større eller mindre af, at man vælger ikke at bogføre forpligtelsen til sin (korrekte) markedsværdi og i stedet benytter en historisk bestemt regnskabsmæssig vurdering. Man bliver hverken rigere eller fattigere af at veksle en 10 kr. mønt til to 5 kr. mønter. Det skal naturligvis bemærkes, at der i kommunens regnskab nu vil fremgå en højere restgæld end før omlægningen. Men det ændrer intet ved det faktum, at den reelle økonomiske værdi af kommunens gæld lige før omlægningen og lige efter omlægningen var 800 mio. kr. Når den økonomiske værdi af låneporteføljen er upåvirket af omlægningen, skal der lægges andre kriterier end en opgørelse af tab og gevinst til grund for en vurdering heraf. Som der er redegjort ovenfor, giver omlægningen en mere simpel, og dermed mere overskuelig, struktur på låneporteføljen. Det gør det samtidig nemmere at overskue risikoen i låneporteføljen. Dette er positivt. Derudover kan man vurdere omlægningen på dens konsekvenser for renteudgifterne og afdragene. Også i dette lys forekommer omlægningen fornuftig. Tabel 1: Ændringer i kr. som følge af låneomlægningen i budgetforslaget Nr Renteudgifter i budgetforslaget Renteudgifter efter låneomlægning Forskel på renteudgifter Afdrag i budgetforslaget Afdrag efter låneomlægning Forskel på afdrag Netto resultat af låneomlægning Forventet gevinst i budgetforslaget Forskel = ændringsforslag I henhold til kommunens beregninger er renteudgifterne og afdragene på den nye og den gamle portefølje vist i Tabel 1. Renteudgifterne er væsentligt lavere efter låneomlægningen, mens afdragene er væsentligt højere. Da de højere afdrag skal ses i sammenhæng med den højere restgæld, er dette isoleret set ikke den relevante parameter at vurdere omlægningen på. Derimod er det relevant at se på den samlede budgetmæssige påvirkning af låneomlægningen. Denne viser, at låneomlægningen isoleret set giver en lavere belastning af kommunens budget på ca. 1,9 mio. kr. i 2013, 1,14 mio. kr. i 2014 osv., hvorefter låneomlægningen giver anledning til større budgetbelastning i Det mest centrale argument i vores vurdering er dog, at 75% af lånene nu er til fast rente. Med andre ord kendes rentebetalingerne med sikkerhed på 75% af lånene. Dette giver en væsentligt større budgetsikkerhed for Haderslev Kommune end situationen før låneomlægningen, hvor serviceringen af kommunens gæld afhang af en mængde komplicerede produkter, hvis værdi igen afhang af udviklingen på de internationale rente- og valutamarkeder. Med andre ord kan Haderslev Kommune nu med langt større sikkerhed end før planlægge sine udgifter til gældsplejen. Afslutningsvis kan man naturligvis spørge om, hvorfor man overhovedet bør overveje indfrielse af swaps og ikke i stedet bare beholde dem til de udløber? 8

10 Hertil bemærker vi først, at en swap har værdien nul ved indgåelse. 7 Dernæst skelner vi mellem to typer af swaps i relation til Haderslev Kommunes konkrete swapportefølje. En stor del af swapporteføljen er simple renteswaps, som har sikret kommunens cash flow. For disse gælder ovennævnte ræsonnement. Man kunne her tilføje, at en boligejer med et fastforrentet lån er stillet overfor samme situation; nemlig at de løbende cash flow er fastlagte, og at det ikke er normalt, at man beskæftiger sig med at føre en skyggekonto for, hvor meget lavere de løbende ydelser på et variabelt forrentet lån ville have været. Valget af det fastforrentede lån bunder sig formentlig netop i ønsket om budgetsikkerhed, hvorfor der næppe heller er den store interesse for markedsværdien af de resterende betalinger. Det bliver først interessant i en situation, hvor et sådant lån skal indfries førtidigt. Anderledes forholder det sig med de mere komplicerede swaps. For sådanne swaps kan de likviditetsmæssige påvirkninger i løbet af swappens levetid være af en sådan karakter, at det virker mere fornuftigt at indfri swappen. Med andre ord, hvis benene i swappen udvikler sig på en måde, så de løbende betalinger bliver så store negativt, at det bliver en udfordring, kan det være fornuftigt at indfri swappen. Af denne årsag kan der være masser af fornuft i en låneomlægning, der ikke ændrer den markedsmæssige værdi af gælden, men som omvendt skaber større budgetmæssig sikkerhed og overskuelighed. Alt i alt konkluderer vi således, at det givet den komplicerede swapstruktur på tidspunktet inden låneomlægningen var fornuftigt at gennemføre låneomlægningen i september Punkt 8: Borgmester/kommunaldirektørs rolle i relation til Økonomiudvalg og Byråd Baseret på det foreliggende materiale er det vores vurdering, at beslutninger om lånoptagelse og gældspleje, herunder anvendelse af forskellige finansielle instrumenter, har været genstand for behandling og godkendelse i de relevante politiske beslutningsorganer. Som nævnt under kommissoriets punkt 6 har disse beslutninger også som udgangspunkt været behandlet på åbne møder. Det er vores opfattelse, at der ikke på noget tidspunkt har været tale om, at borgmester/kommunaldirektør har handlet uden om beslutninger i Økonomiudvalg og Byråd. Det er også vores opfattelse, at de i den vedtagne Politik for aktiv styring af Haderslev Kommunes obligations- og gældsportefølje angivne rammer stedse har været overholdt. Vi bemærker dog, at der tilsyneladende har været ét tilfælde, hvor en signifikant finansiel disposition ikke har været genstand for forudgående behandling og godkendelse i de relevante politiske beslutningsorganer. I forbindelse med indgåelse af den første swapkontrakt med Deutsche Bank i 2009, med første betaling i 2010, var der tilsyneladende ikke en sådan forudgående behandling i de relevante politiske beslutningsorganer. Denne disposition har dog holdt sig inden for de vedtagne rammer. Det skal også tilføjes, at de umiddelbart forventede rentebesparelser blev indarbejdet i Borgmesterens ændringsforslag til Budget 2010, som blev vedtaget af et enigt byråd i oktober Der har været nogen diskussion i medierne om swaps, hvor der synes at være indsmuglet skjulte betalinger til formidleren af swappen derved, at vilkårene ikke er fastsat på den normale måde, dvs. så værdien af swappen var negativ ved begyndelsen. Der er ikke noget, der tyder på, at noget sådant skulle være tilfældet for de swaps, som Haderslev Kommune har engageret sig i. Vi tager derfor udgangspunkt i, at alle omkostninger er bogført direkte. 9

11 Punkt 9: Kommunens samlede udgifter i retrospektivt perspektiv Dette spørgsmål er i sin formulering ganske komplekst; eller i det mindste mere komplekst, end det umiddelbart lyder. Det lader sig ikke besvare fuldt ud, men størrelsesordenen af de efterlyste tal kan med rimelighed belyses. Tabel 2: Faktiske og alternative betalingsforløb Faktisk forløb År Restgæld ultimo Afdrag Renter (+swap) betalinger Hypotetisk forløb, 100% variabel rente uden swap afdækning Hypotetisk forløb, 100% fast rente Tabel 3: Alternativt betalingsforløb med nedjusteret fastrente forudsætning (-1% p.a.) År Rentebetalinger

12 De i Tabel 2 angivne tal er udarbejdet af Haderslev Kommunes forvaltning ved brug af input fra Danske Bank omkring vilkår for lån med fast rente. Der er indhentet og anvendt faste renter til de datoer, hvor der omlægges eller optages lån, og renteberegningen er i øvrigt gennemført under anvendelse af de almindeligt anerkendte bankmæssige beregningsprincipper. Alle beløb er angivet i og afrundet til nærmeste kr. Forvaltningen har oplyst, at det ikke har været muligt at få tilsvarende oplysninger fra Kommunekredit, som ellers havde været det umiddelbart oplagte. De forudsatte faste renter er beregnet ud fra konverterbare realkreditobligationer, hvorfor de med en vis rimelighed kan antages at være udtryk for en overvurdering af de faktiske renteomkostninger. De viste beregninger er derfor skønsmæssigt forsøgt korrigeret herfor i Tabel 3 ved at nedjustere Danske Banks renteforudsætninger med 1% p.a. Virkningerne af swapkontrakterne og de foretagne omlægninger er i det faktiske forløb medtaget på de datoer, hvor de faktiske omlægninger er sket. Det faktiske forløb viser dermed eksplicit alle relevante omkostninger ved at have bundet sig til en længerevarende fast(forrentet) betalingsrække. Det er imidlertid ikke tilfældet for den nederste del af Tabel 2. De viste restgældsstørrelser i den nederste del af tabellen er alene udtryk for den rent bogholderimæssigt beregnede restgæld, uden hensyntagen til de korrekte økonomiske indregnede reelle omkostninger, som ville være forbundet med at bogføre værdien af den fastlagte betalingsrække efter en fair og ganske betydeligt højere markedsbestemt tilbagekøbspris. Hvor meget højere denne tilbagekøbspris ville være, afhænger af de vilkår, som låntager ville være stillet over for i forbindelse med førtidig indfrielse og/eller omlægning af lånet. Som udgangspunkt er tallene fra det realiserede forløb et godt skøn herover; den implicitte forudsætning desangående er her, at låntager er forpligtet til at betale hele den aftalte betalingsrække tilbage; eller, alternativt, erlægge den markedsmæssigt bestemte tilbagekøbspris herfor. Forskellen er da også meget tæt på de omdiskuterede 200 mio. kr. Hvis låntager imidlertid har visse rettigheder til at indfri værdien af de resterende betalinger til en lavere pris således om det er tilfældet med de fastforrentede realkreditlåns konverteringsmulighed vil dette afspejles i den (højere) rente i lånets levetid. Det er imidlertid også klart, at låneomkostningerne havde været væsentligt lavere, såfremt Haderslev Kommunes havde valgt en 100% variabelt forrentet låneportefølje uden swap afdækning. Det er den samme erfaring, som mange af landets boligejere har haft. I en ex post vurdering ville den variabelt forrentede løsning have været at foretrække; men denne løsning ville til gengæld have været forbundet med en usikkerhed på cash flow. Det bemærkes, at renteudgifterne i 2007 og (specielt) 2008 ville have været højere ved den 100% variabelt forrentede løsning end i det faktiske forløb. Punkt 10: Har Haderslev Kommune handlet specielt risikobetonet eller spekulativt? Det er vores overordnede vurdering, at Haderslev Kommune har handlet i overensstemmelse med den vedtagne finansielle strategi. Denne strategi kan relativt til det generelle mønster i landets kommuner, som bl.a. har været afdækket af Indenrigs- og Sundhedsministeriet 8 ikke karakteriseres som specielt risikobetonet eller spekulativ. Det skal også bemærkes, at Haderslev Kommune hele vejen igennem har fulgt gældende lovgivning. Det er til gengæld ikke klart, at Haderslev Kommune hele vejen igennem har haft fuldt overblik over konsekvenserne af visse elementer af den finansielle strategi og konkret trufne beslutninger. 8 Se Indenrigs- og Sundhedsministeriet (2011). 11

13 Der er primært to forhold i materialet, som har fanget vores opmærksomhed I Politik for aktiv styring af Haderslev Kommunes obligations- og gældsportefølje er angivet en grænse på 40% for gældsoptagelse i udenlandsk valuta. Der er ikke her fastsat særskilte grænser for positioner i EUR til forskel fra CHF 10 ; eksempelvis tillader politikken en andel af lån i CHF helt op til 40%, såfremt der ikke er lån i andre fremmede valutaer. Givet at Haderslev Kommune ikke har indtægter i eller på anden måde er eksponeret over for CHF, forekommer dette at være en meget høj grænse. Vi er opmærksomme på, at andre kommuner også kan have været ganske højt eksponeret i CHF, samt at der udmærket kan have været en generel opfattelse hos mange finansielle rådgivere om, at lån i CHF var billige lån. Dette ændrer dog ikke ved, at vi finder en grænse på op til 40% for anvendelse af CHF lån som udtryk for en ganske risikabel lånepolitik. Vi bemærker, at den senere ændring af Lånebekendtgørelsen har umuliggjort optagelse af sådanne lån, hvor sluteksponeringen ikke er i DKK eller EUR. 2. Vi vurderer, at indgåelsen af visse af swapaftalerne med Deutsche Bank også set ex ante ikke var anbefalelsesværdige. Vi vender tilbage til dette i punkt 13. Punkt 11: Anbefalinger til kommunens fremtidige håndtering af gældsporteføljen. Det er vores opfattelse, at den i 2012 gennemførte lovgivning giver gode rammer og forskrifter for, hvorledes en kommune bør agere i henseende til lånoptagelse og anvendelse af finansielle instrumenter i forbindelse hermed. I særdeleshed er det betryggende, at direkte valutaspekulation gennem optagelse af lån i såkaldte lavrente-valutaer, nu ikke længere er muligt. 11 Som allerede beskrevet i flere sammenhænge ovenfor er der, forudsat at et givet kommunalt lånebehov er identificeret, to afgørende ting, som en kommunalbestyrelse skal tage stilling til. Det ene er det fremadrettede hensyn til likviditeten under iagttagelse af de til enhver tid gældende udefra fastsatte regler. Såfremt likviditetshensynet forventes at ville udgøre snærende begrænsninger for den fremtidige handlefrihed, er en høj grad af fastforrentet låntagning med stabile og forudsigelige betalinger anbefalelsesværdig. Det andet er de udsving i balanceværdierne, som lange fastforrentede låneaftaler kan medføre samt det empiriske faktum, at fastforrentede lån det meste af tiden har været forbundet med højere ydelser end tilsvarende variabelt forrentede lån. Der er ikke nogen universel anbefaling omkring afvejningen af disse to hensyn. Det afhænger af den enkelte kommunes situation og de udefra fastsatte regler. Det skal derimod siges, at der bør ses kritisk på hyppige ændringer i låneporteføljen og tilknyttede finansielle instrumenter. Det kan være omkostningsfuldt at foretage mange ændringer og omkostningerne kan tilmed være godt skjulte i de tilbudte kontraktvilkår. I relation til den aktuelle problemstilling med swaps bør det siges, at swaps er OK at anvende de har ikke i sig selv farlige egenskaber. De er tilmed helt almindeligt brugte i f.eks. fremskaffelse af den funding, som ligger bag ved mange lån ydet til landets kommuner. 9 Disse er allerede omtalt ovenfor under punkterne 1 og CHF er den eneste anden fremmed valuta, som eksplicit nævnes. 11 Dette diskuteres nærmere under punkt

14 Punkt 12: Opsigelse af swapaftaler medio 2010 eller medio 2011 i retrospektivt perspektiv Dette punkt er nært knyttet sammen med punkt 9. Som vi allerede har anført under dette punkt, er spørgsmålet mere komplekst, end det umiddelbart lyder. Det gælder generelt for sådanne retrospektive analyser, at man skal være forsigtig med ikke at lægge bagklogskab til grund for analysen. I det foreliggende tilfælde er det, som under punkt 9, nødvendigt at specificere et valg af substituerende, fortsættende låneportefølje, hvilket naturligvis må ske på basis af den på udskiftningstidspunktet givne information og gældende markedsvilkår. I den efterfølgende Tabel 4 er vist resultatet af at substituere med en ren fastforrentet låneportefølje på de respektivt angivne tidspunkter. Da der i regnskabet er anført ultimo markedsværdier af kommunens swaps, er der anvendt en ultimo beregning i de tre scenarier fremfor en medio beregning som angivet i kommissoriet. Tallene er baseret på beregninger foretaget af Haderslev Kommunes forvaltning med samme input som anvendt under punkt 9. Tabel 4: Alternative scenarier for konvertering af swaps til fast rente Fastforrentet portefølje fra ultimo 2009 År Renteudgifter Renter+afdrag Restgæld ultimo Fastforrentet portefølje fra ultimo 2010 År Renteudgifter Renter+afdrag Restgæld ultimo Fastforrentet portefølje fra ultimo 2011 År Renteudgifter Renter+afdrag Restgæld ultimo Tallene for restgæld ultimo viser det samme spring opad i konverteringsåret som i det faktiske forløb i 2012, jf. Tabel 2. Som nævnt under punkt 9 kan tallene i Tabel 4 (heller) ikke sammenlignes med det hypotetiske forløb med 100% fast rente i Tabel 2, fordi vilkårene for en sådan betalingsrække ikke er kendte. Det skal bemærkes, at når restgælden f.eks. er lavere ved konvertering i 2009 end i 2010 og endnu lavere end konvertering i 2011 skyldes dette den nedadgående trend i det generelle renteniveau. Den højere restgæld modsvares af en lavere rentesats på det substituerende fastforrentede lån. Vi henviser til diskussionen af disse sammenhænge under punkt 9. 13

15 Punkt 13: Kommunens forpligtelser på de enkelte swapaftaler Vi forstår dette punkt i kommissoriet som et spørgsmål om, hvilken marginal (eller ekstra ) betaling kommunen har forpligtiget sig til ved en førtidig indfrielse af en swap. En swap har værdien nul såvel ved indgåelse som ved udløb. 12 Det er normalt ikke tilfældet ved en førtidig indfrielse, hvor en swap oftest vil have en værdi, der er forskellig fra nul. Denne værdi kan både være negativ og positiv, alt afhængig af markedssituationen på det givne tidspunkt. En swap har to ben med hver sin betalingsrække, som parterne på hver sin side af kontrakten er forpligtet til at betale hhv. har ret til at modtage. Vi forstår således spørgsmålet som en vurdering af risikoen for en for kommunen negativ værdi af de indgåede swapkontrakter ved eventuelle førtidsindfrielser. I en sådan vurdering bliver det relevante kriterium om risikoen for en negativ markedsværdi på swappen ved førtidig indfrielse står i et rimeligt forhold til enten den forventede rentebesparelse eller værdien for kommunen ved at gardere sig mod renteusikkerhed og dermed opnå (langsigtet) budgetsikkerhed. Der vil altid være et vist skøn forbundet med vurderingen af risikoen versus rentebesparelsen/budgetsikkerheden ved en given swap. Haderslev Kommune har udarbejdet en oversigt og beskrivelse af de enkelte swaps, som kommunen havde udestående i juni 2012 samt hvilke forhold, der faktuelt påvirkede risikoen og gevinsten i disse swaps. Oversigten er gengivet i bilag C. Swapporteføljen indeholdt i juli swaps fra Nordea og 3 fra Deutsche Bank, jf. bilag C. Nordea swaps Nordeas swaps var med en enkelt undtagelse i form af en valutaswap alle forskellige former for renteswaps i danske kroner. Haderslev Kommune havde indgået to typer af renteswaps med Nordea: Simple og mere komplicerede. De simple swaps blev indgået for at skabe budgetmæssig sikkerhed, således at de oprindeligt variabelt forrentede lån blev swappet til fast rente. Disse swaps var overskuelige og vurderes derfor som værende absolut fornuftige. Det skal dog påpeges, at der selv ved sådanne simple swaps er en risiko: Falder swaprenten, vil swappens værdi (set fra kommunens side) udvikle sig negativt. Ved et sådant generelt fald i renterne, kan man sige, at kommunen kunne have opnået lavere renteudgifter ved at have undgået swappen i første omgang og i stedet holde fast i det oprindelige variabelt forrentede lån. Havde man holdt fast i et variabelt forrentet lån, havde kommunen dog fået større udsving i rentebetalingerne, jvf. også vores indledende generelle bemærkninger om risiko og punkt 9. Et alternativ til en swap fra variabel til fast rente er en direkte optagelse af et fastforrentet lån. Som redegjort for i besvarelsen af kommissoriets punkt 9, ville indgåelse af et fastforrentet lån have medført højere renteudgifter for Haderslev Kommune end i det faktiske forløb. Der kan således være fornuft i indgåelse af et variabelt forrentet lån, der kan swappes til fast rente, når det vurderes hensigtsmæssigt, og tilbage igen, når hensigtsmæssigt. Angående de komplicerede swaps indgået med Nordea er det svært at vurdere fordelagtigheden af disse i forhold til simple renteswaps. Disse 3 swaps virker dog alle til at være indgået ud fra en tanke om at sikre kommunen en lavere (lang) fast rente end i en simpel normal renteswap. Modydelsen for at opnå en sådan 12 Vi henviser i denne sammenhæng til bemærkningerne i fodnote 7. 14

16 lavere fast rente er, som beskrevet i starten af dette responsum, påtagelse af anden form for risiko. For thresholder swappen er det risikoen for, at CIBOR 3 måneders renten overstiger 5.5%, for annullerbar swappen er det risikoen for, at de lange renter stiger, og i range accrual swappen er det risikoen for, at forskellen mellem to lange renter bliver negativ, jf. bilag C. Da de 3 komplicerede renteswaps er DKK renteswaps, er risici i disse swaps dog relateret til DKK renter, som kommunen har sit øvrige cash flow i. På denne måde er risici i disse 3 komplicerede swaps ikke som sådan påtagelse af en ny risikokilde. Swapaftalerne er ligeledes indgået forholdsvist tidligt i forløbet, dvs. generelt før 2008 og for threholderswappen før På trods af vores generelle forbehold overfor indgåelse af komplicerede renteswaps, mener vi således ikke, at indgåelsen af de her beskrevne renteswaps virker specielt risikabelt eller spekulativt, og kan muligvis ligefrem have medvirket til at sænke den lange rente på kommunens gæld. Dog bemærker vi, at threshold swappen og den annullerbare swap efterlader kommunen med en risiko for væsentligt stigende renteudgifter ved større stigninger i det generelle renteniveau. Haderslev Kommune har indgået en CHF/DKK valutaswap med Nordea. Swappen er indgået før Som tidligere nævnt er vi generelt af den opfattelse, at en dansk kommune, hvis cash flows er i DKK, ikke bør indgå kontrakter, der giver en sluteksponering mod andre valutaer end DKK og EUR. Vi vurderer det således positivt, at man får lukket denne swap i september Deutsche Bank swaps Vi vurderer, at Deutsche Bank swappene generelt har risikable profiler. Vi vurderer specielt indgåelsen af valutavælger swappen i et kritisk lys. I valutavælger swappen lånes i fem valutaer med lav rente og placeres i fem valutaer med høj rente. Dette kaldes også en carry trade. Indgåelsen af valutavælger swappen sker i juni Kommunen efterspurgte en løsning i markedet, som kunne afdække valutakursrisikoen på CHF eksponeringen. Kommunen henvendte sig til Kommunekredit, Nordea og Deutsche Bank. Der forelå 3 muligheder: Indfrielse af CHF-swappen, kurssikring eller en sikring mod stigende CHF kurs ved hjælp af en valutavælger swap (fra Deutsche Bank). Kommunen valgte valutavælger swappen, bl.a. ud fra øjeblikkelige likviditetsmæssige overvejelser. Valutavælger swappen indeholdt modsat den oprindelige CHF swap et loft over kommunens risiko i form af caps. Vi bemærker, at swappen på ét år, dvs. på forholdsvis kort tid, har opnået en for kommunen negativ markedsværdi på ca. 30 mill. kr. Vi vurderer det således positivt, at man får lukket denne swap i september 2012, så der ikke opstår yderligere tab og på trods af den marginale betaling, kommunen må afholde for at komme ud af swappen. En carry trade er en ren spekulativ handel. Håbet i en carry trade er, at valutabevægelser ikke (fuldt ud) afspejler renteforskelle. Der findes i den akademiske litteratur mange undersøgelser af risikoen i carry trades. Hovedresultaterne fra denne litteratur er, at der i gennemsnit kan opnås en gevinst ved spekulation i carry trades, men at carry trades samtidig er ganske risikable, og især er udsat for crashrisk, dvs. genererer store tab i volatile markeder. Det er svært for os at se, at en sådan valutaspekulation kan være i en kommunes interesse; medmindre det eksplicit er politisk besluttet, at kommunen skal indgå spekulative handler og påtage sig en stor valutakursrisiko. Vi har ikke set en sådan eksplicit beslutning. Vi har ingen anledning til at tro, at Haderslev Kommune har indgået valutavælger swappen af andre årsager end den ønskede risikoafdækning. Vi noterer blot, at carry trades er ganske risikable. Samtidig er vi ikke overbeviste om, at Haderslev Kommune har haft fuld overblik over den reelle risiko i en sådan carry trade. Vi bemærker tillige, at vi gennem lang tid også før finanskrisen har advaret mod, at kommuner indgår denne type risikable valutastrategier ud fra et håb om, at man generelt kan spare på renten. Vi mener ikke, at det kan være i en gennemsnitlig kommunes interesse at påtage sig den type af risiko, der findes i et carry trade. 15

17 Rentevælger swappen forekommer også forholdsvis spekulativ. Kommunen får gevinst, hvis renterne i USA og Eurozonen udvikler sig normalt. Det virker ikke på os, som om det er en swap, der er designet til at give budgetmæssig sikkerhed for en dansk kommune. Swappens værdi afhænger ikke alene af den danske rente (som igen afhænger af Eurorenten), men også af den amerikanske rente. Dette giver således kommunen en ekstra risikokilde. Vi bemærker dog, at kontrakten er specificeret således, at det maksimale tab for kommunen er 52 mio. kr. Det er ikke klart for os, at det er fornuftigt for en kommune at påtage sig denne ekstra risiko. Swappen havde første betaling i marts 2010 og efterfølgende en negativ markedsværdi på 53,1 mill. kr. i august 2012, dvs. mindre end 2,5 år efter indgåelse. 13 Vi vurderer det således positivt, at man får lukket denne swap ned i september 2012, på trods af den marginale betaling kommunen må afholde for at komme ud af swappen. Derudover har kommunen indgået en Approximated Euribor swap med Deutsche Bank i marts Værdien af denne swap afhænger af forskellen mellem en 6 måneders Euribor og en approximativ 6 måneders Euribor. Vi noterer os, at swappens værdi var 3 mill. kr. (negativt) i august 2012, dvs. denne swap har ikke bidraget meget i forhold til udviklingen i den samlede i værdi af swapporteføljen. Punkt 14: Overvågning af kommunens swap Haderslev Kommune har i perioden 1. januar 2007 til 31. marts 2012 haft en rådgivningsaftale med Nordea Markets om formue- og gældspleje. Fra 1. april 2012 er der en rådgivningsaftale med Danske Bank. Begge aftaler har kun indebåret rapportering og rådgivning, hvorimod beslutningskompetencen hele tiden har ligget hos kommunen. I relationen mellem Haderslev Kommune og de finansielle rådgivere har det været en eksplicit formuleret forudsætning, at de finansielle rådgivere har været opdateret på lovgivningen om forvaltningen af kommunale aktiver og passiver, specielt lånebekendtgørelsens regler. De finansielle rådgivere har forpligtet sig til at overvåge markedet for Haderslev Kommune. De finansielle rådgivere har fremsendt kvartalsvise rapporter, der indeholder overblik over låneporteføljen incl. swaps. Rapporterne indeholder dokumentation for, at kommunens finansielle politik er overholdt. Derudover gives der oversigter over forventede betalinger, rentefølsomhed, restgældsforløb samt prognoser for udviklingen på rente- og valutamarkedet samt rådgiverens anbefalinger. I de første år blev kvartalsrapporterne behandlet i Økonomiudvalget, men efter et politisk ønske blev der fra 2009 kun udarbejdet halvårsoversigter til Økonomiudvalget. Det er vores opfattelse, at såvel rapportering som rådgivning fra både Nordea og Danske Bank er tilfredsstillende. Vi har særligt bemærket, at Nordea gentagne gange har udtrykt skepsis omkring (at øge) omfanget af låntagning i CHF. 13 De i teksten nævnte 52 mio. blev til 53,1 mio., idet det lavere renteniveau på omlægningstidspunktet påvirkede diskonteringsfaktorerne og dermed det aftalte maksimale indfrielsesbeløb. 16

18 A Kommissorium 1. En vurdering af kommunens Finansielle strategi, senere omdøbt til Politik for aktiv styring af Haderslev Kommunes obligations- og gældsportefølje og vedtaget af Byrådet november 2007, set i forhold til den viden og lovgivning, der var på det tidspunkt, den blev udarbejdet/revideret. 2. En vurdering af, hvorvidt politikken løbende er blevet tilpasset til den nye viden og lovgivning, der er kommet til siden den oprindelige udarbejdelse. 3. En vurdering af kommunens faktiske udmøntning af politikken set i forhold til den viden, der har været til rådighed, og den rådgivning, der er blevet givet på de pågældende tidspunkter. 4. En redegørelse for Haderslev Kommunes (politiske og administrative) brug af faglig, finansiel rådgivning herunder i hvilket omfang Haderslev Kommune har fulgt rådgivningen. 5. Et resumé af årsrevisionsberetningernes omtale af kommunens håndtering af gældsporteføljen. 6. En redegørelse for den offentlighed (åbne-lukkede dagsordener), som kommunen har praktiseret. 7. En selvstændig vurdering af omlægningen i september 2012, herunder om det med rette kan siges, at denne omlægning betyder, at borgerne i Haderslev nu skal betale 200 mio. kr. mere i renter og afdrag over de næste år? 8. Har der på noget tidspunkt i forløbet fra 2007 til 2012 været tale om, at borgmester/kommunaldirektør i relation til gældsplejen har handlet uden om beslutninger i Økonomiudvalg og Byråd? 9. Hvordan ville kommunens samlede udgifter (renter, afdrag, omkostninger og restgæld) have været i relation til det aktuelle forløb, hvis der i 2007 var blevet optaget enten et fastforrentet eller et variabelt forrentet lån til datidens rente. 10. Har Haderslev Kommune handlet specielt risikobetonet eller spekulativt? 11. Eventuelle anbefalinger til kommunens fremtidige politik på området og fremtidige håndtering af gældsporteføljen. 12. Hvordan ville kommunens samlede udgift (renter, afdrag, omkostninger og restgæld) have været i relation til det aktuelle forløb, hvis kommunen var gået ud af sine swapaftaler tidligere, f.eks. medio 2010 eller medio En redegørelse for hvilken marginal (betaling) kommunen havde forpligtet sig til at skulle betale på de enkelte swapaftaler. 14. En redegørelse for hvilken overvågning, der har været på kommunens swap. Hvem har foretaget overvågningen og hvor ofte. 17

19 B Et simpelt eksempel på en swap med fast mod variabel rente Betalingsrækken i en simpel renteswap, fast mod variabel rente, er illustreret i Figur 1. Den faste rente ( swap renten ) er markeret med symbolet R, den variable rente er markeret med R j, j =1, 2,..., 10. R R R R R 1 R 2 R 9 R 10 Figur 1: Betalingsrække i en 10-termins renteswap, fast mod variabel rente Værdien af det faste ben er identisk med værdien af en annuitet med betalingen R. Denne er forudsat fastsat på en sådan måde, at nettoværdien af swappen er nul ved indgåelse. 1 R R R R R 1 R 2 R 10 R 9 1 Figur 2: Betalingsrække i en 10-termins renteswap, fast mod variabel rente Når markedsvilkårene for tilbagediskontering af denne faste betalingsrække ændrer sig, ændrer swappens værdi sig. For at finde denne ændring er man nødt til at benytte et beregningsmæssigt trick for samtidig at holde styr på det variable ben. Det er det samme beregningsmæssige trick, som benyttes ved fastsættelsen af selve swaprenten: Vi tillægger både det faste ben og det variable ben den beregningsmæssige hovedstol desuagtet at denne hovedstol ikke udveksles de to parter imellem. Det er illustreret i Figur 2. De to modsatrettede hovedstolsbetalinger netter selvfølgelig ud i såvel beregningerne som i de faktiske betalinger. 18

20 Tabel 5: Ændring i værdien af en renteswap Løbetid Ny swap- 10 år 30 år rente R 1% % % % 0 0 5% % Værdien af det variable ben er nu altid 1 i det mindste i en lærebogsverden. Afhængig af den eksakte udformning af justeringerne af de variable renter, afviger denne værdi i praksis lidt herfra, men det er ikke væsentligt for at vurdere størrelsesordenen af udsvingene i swappens værdi. Her er det værdien af det faste ben, som er helt afgørende. Med andre ord: Udsvingene i værdien af en simpel renteswap er (omtrent) de samme som udsvingene i værdien af en fastforrentet, stående obligation. Swaprenten ændrer sig, når rentestrukturen ændrer sig. Denne ændring kan antage mange former, f.eks. en ren niveauforskydning og/eller en forskydning mellem de korte og de lange renters indbyrdes størrelse. Det vil føre for vidt i denne sammenhæng mere detaljeret at specificere karakteren af sådanne forskydninger, da formålet ikke er konkret at prisfastsætte en swap, men alene at anskueliggøre størrelsesordenen af ændringerne i en swaps værdi ved ændringer i renteniveauet. For enkelthedens skyld anvender vi en forudsat flad rentestruktur, som alene ændrer sig gennem niveauskift. 14 Herved anskueliggøres størrelsesordenen af værdiændringerne med et minimum af beregningsmæssige forudsætninger, desuagtet at de indlagte forudsætninger om rentestrukturens form og ændring lider af nogle teoretiske skavanker. Disse skavanker ændrer ikke ved det overordnede billede af, hvor meget et ønske om budgetsikkerhed i form af en fastlagt betalingsrække kan betyde for markedsværdien/tilbagekøbsværdien af denne betalingsrække i en situation, hvor det er væsentligt (eller påkrævet) at bogføre forpligtelsen i henhold til et mark-tomarket princip og/eller ønskeligt at afbryde betalingerne før deres oprindeligt fastsatte udløb. Med de indlagte forudsætninger er swaprenten identisk med selve renteniveauet, som tilmed nu er et éntydigt defineret begreb. Til illustration af dette vises i Tabel 5 nogle eksempler på ændringer i swappens værdi med udgangspunkt i en swaprente R på 4% og helårlige betalinger. Den nye swaprente efter et skifte i renteniveauet benævnes med R som vist i Tabel 5. Der vises resultater for løbetider på henholdsvis 10 år og 30 år med en beregningsmæssig hovedstol på 100. Talstørrelserne i Tabel 2 er dermed udtryk for den procentvise værdiændring af swappen set i forhold til den bagvedliggende hovedstol. Som det fremgår kan tilbagekøbsværdien stige endog ganske voldsomt i et scenarium med rentefald, som har præget den senere del af perioden Hertil skal naturligvis føjes, at man ved et tilbagekøb af swappen ville skulle betale denne opskrevne værdi. Men man ville til gengæld samtidigt kunne etablere et nyt fastforrentet lån med en uændret betalingsrække; nu med en lavere rente og en større hovedstol. 14 En standard lærebogs forudsætning vedrørende beregning af varighedsmål. 19

Møde mellem Ringsted Kommune og KommuneKredit. Evaluering af låneportefølje for Ringsted Kommune

Møde mellem Ringsted Kommune og KommuneKredit. Evaluering af låneportefølje for Ringsted Kommune Møde mellem Ringsted Kommune og KommuneKredit Evaluering af låneportefølje for Ringsted Kommune 20. februar 2006 Sammenfatning Ringsted Kommunes nuværende låneportefølje må risikomæssigt betragtes som

Læs mere

Aabenraa Kommune Kvartalsrapport juli 2012 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector

Aabenraa Kommune Kvartalsrapport juli 2012 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Aabenraa Kommune Kvartalsrapport juli 212 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Sammenfatning (se side 3 for en uddybning) Portefølje er godt afdækning med god spredning på rentekurven

Læs mere

Faxe Kommune Kvartalsrapport oktober 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector

Faxe Kommune Kvartalsrapport oktober 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Faxe Kommune Kvartalsrapport oktober 214 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Sammenfatning (se side 3 for en uddybning) Faxe Kommune har en passende fordeling i porteføljen

Læs mere

Politik for lån og for investering i aktier og obligationer

Politik for lån og for investering i aktier og obligationer Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse Sag nr. 1393 dokument 1411401 Politik for lån og for investering i aktier og obligationer Godkendt i Byrådet 17. februar og 24. juni 2010 Der er foretaget redaktionelle

Læs mere

Direktionscenter Økonomi

Direktionscenter Økonomi Direktionscenter Økonomi Den 22. august 2012 Notatark Notat vedr. lån i schweizerfranc mv. KommuneKredit udsendte medio 2011 en anbefaling til sine rådgivningskunder om, at etablere handlingsplaner for

Læs mere

Evalueringsnotat finansiel styring 2013

Evalueringsnotat finansiel styring 2013 Dato 30. april 2014 Dok.nr. 58.643/14 Sagsnr. 13/6645 Ref. jobr Evalueringsnotat finansiel styring 2013 I henhold til rammerne i Finansieringspolitikken for Varde Kommune er der udarbejdet denne rapport

Læs mere

Kvartalsrapport april 2010 Faxe Kommune

Kvartalsrapport april 2010 Faxe Kommune Faxe Kommune Kvartalsrapport april Kvartalsrapport april Faxe Kommune Anbefalinger: Med de nuværende renteforventninger vurderes Faxe Kommunes spredning mellem fast og variabel finansiering passende. En

Læs mere

Finansiel risikoledelse i Furesø Kommune. Kommunaldirektør Michael Schrøder, Furesø Kommune

Finansiel risikoledelse i Furesø Kommune. Kommunaldirektør Michael Schrøder, Furesø Kommune Finansiel risikoledelse i Furesø Kommune Kommunaldirektør Michael Schrøder, Furesø Kommune Kommunens finansielle eventyr er dikteret af højere magter Det er i den forbindelse forudsat, at den nye kommune

Læs mere

Silkeborg kommunes finansielle strategi.

Silkeborg kommunes finansielle strategi. 1 Bilag til Silkeborg Kommunes overordnede økonomistyringsprincipper Silkeborg kommunes finansielle strategi. Formålet med denne strategi er at beskrive de muligheder og afgrænsninger Silkeborg Kommunes

Læs mere

Faxe Kommune Kvartalsrapport juli 2012 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector

Faxe Kommune Kvartalsrapport juli 2012 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Faxe Kommune Kvartalsrapport juli 212 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Sammenfatning (se side 3 for en uddybning) Faxe Kommune har en høj andel af fast finansiering og varighed.

Læs mere

At væsentlige aftaler, som forpligter kommunen udover det enkelte budgetår godkendes

At væsentlige aftaler, som forpligter kommunen udover det enkelte budgetår godkendes Bilag 11 Overordnede regler for kommunens finansielle styring Formål Kommunens finansielle strategi, som formuleret i dette dokument, betragtes som et arbejdsredskab for kommunens forvaltning til brug

Læs mere

Finansieringspolitik for Varde Kommune

Finansieringspolitik for Varde Kommune Finansieringspolitik for Varde Kommune 1. Formål I finansieringspolitikken fastlægges rammer og retningslinier for styringen af kommunens finansielle porteføljer, herunder Placering af likviditet og pleje

Læs mere

Faaborg-Midtfyn Kommune Kvartalsrapport oktober 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector

Faaborg-Midtfyn Kommune Kvartalsrapport oktober 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Faaborg-Midtfyn Kommune Kvartalsrapport oktober 214 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Sammenfatning (se side 3 for en uddybning) Med de nuværende renteforventninger har Faaborg-Midtfyn

Læs mere

Redegørelse vedr. de økonomiske forhold mv.

Redegørelse vedr. de økonomiske forhold mv. Andelsforeningen Duegården Redegørelse vedr. de økonomiske forhold mv. Indledning Den 19. maj 2010 blev der afgivet accept til PrivatBo A/S og advokatvirksomheden Pernille Høxbro om at yde økonomisk rådgivning

Læs mere

Vordingborg Kommune. Finansiel Politik. Finansiel politik, bilag til Økonomisk Politik 1

Vordingborg Kommune. Finansiel Politik. Finansiel politik, bilag til Økonomisk Politik 1 Vordingborg Kommune Finansiel Politik Finansiel politik, bilag til Økonomisk Politik 1 Finansiel Politik Vordingborg Kommune Indholdsfortegnelse Formål...3 Vordingborg Kommunes likviditet (aktivsiden)...3

Læs mere

Finansiel politik. 1. Resumé... 2. 2. Politik for aktiv styring af Trafikselskabet Movias gældsportefølje... 4

Finansiel politik. 1. Resumé... 2. 2. Politik for aktiv styring af Trafikselskabet Movias gældsportefølje... 4 Bilag 9.06 til Kasse- og Regnskabsregulativ for Trafikselskabet Movia Trafikselskabet Movia CVR nr.: 29 89 65 69 EAN nr.: 5798000016798 Ressourcecenter Valby august 2012 Finansiel politik Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Svendborg Kommunes finansielle strategi

Svendborg Kommunes finansielle strategi Svendborg Kommunes finansielle strategi Indholdsfortegnelse 1. Formål med finansiel strategi 2. Likviditetsstrategi likvide aktiver 2.1 Værdipapirer 2.2 Beslutningskompetancer 2.3 Etiske retningslinier

Læs mere

Bilag: Ringsted Kommunes finansielle strategi

Bilag: Ringsted Kommunes finansielle strategi Bilag: Ringsted Kommunes finansielle strategi 1. Baggrund Den finansielle strategi beskriver rammerne for den finansielle styring af såvel den langfristede gæld i Ringsted Kommune som formuen. 2. Formål

Læs mere

Kommunen skal på ethvert tidspunkt være i stand til at overholde sine betalingsforpligtelser.

Kommunen skal på ethvert tidspunkt være i stand til at overholde sine betalingsforpligtelser. Administrativt bilag Finansieringspolitik for Jammerbugt Kommune 1. Baggrund Baggrunden for udarbejdelse af en finansiel strategi skal blandt andet ses ud fra at regeringen og KL har henstillet til kommunerne

Læs mere

Finansiel politik Stevns Kommune

Finansiel politik Stevns Kommune Finansiel politik Stevns Kommune 1 Finansiel politik Stevns Kommune Indholdsfortegnelse RESUMÉ: POLITIK FOR AKTIV STYRING AF STEVNS KOMMUNES GÆLDSPORTEFØLJE.... 3 RESUMÉ: POLITIK FOR AKTIV STYRING AF STEVNS

Læs mere

Svendborg Kommunes finansielle strategi

Svendborg Kommunes finansielle strategi Svendborg Kommunes finansielle strategi Indholdsfortegnelse 1. Formål med finansiel strategi 2. Likviditetsstrategi likvide aktiver 2.1 Værdipapirer 2.2 Beslutningskompetancer 2.3 Etiske retningslinier

Læs mere

Ishøj Kommunes finansielle strategi Årlig revurdering, oktober 2012

Ishøj Kommunes finansielle strategi Årlig revurdering, oktober 2012 Direktionscenter Økonomi 25. oktober 2012 Notatark Ishøj Kommunes finansielle strategi Årlig revurdering, oktober 2012 Formål Ishøj Kommunes finansielle strategi, som den er formuleret i dette dokument,

Læs mere

Faxe Kommune Kvartalsrapport oktober 2012 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector

Faxe Kommune Kvartalsrapport oktober 2012 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Faxe Kommune Kvartalsrapport oktober 212 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Sammenfatning (se side 3 for en uddybning) Faxe Kommune har en passende porteføljefordeling og høj

Læs mere

Principper for økonomistyring bilag 9.1. Finansiel politik Faxe Kommune

Principper for økonomistyring bilag 9.1. Finansiel politik Faxe Kommune Finansiel politik Faxe Kommune 1 Indholdsfortegnelse RESUMÉ: POLITIK FOR AKTIV STYRING AF FAXE KOMMUNES GÆLDS- OG AKTIVPORTEFØLJE.... 3 POLITIK FOR AKTIV STYRING AF FAXE KOMMUNES GÆLDSPORTEFØLJE... 5 1.0

Læs mere

Region Hovedstaden Kvartalsrapport januar 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector

Region Hovedstaden Kvartalsrapport januar 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Region Hovedstaden Kvartalsrapport januar 214 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Sammenfatning (se side 3 for en uddybning) Region Hovedstaden har en passende fordeling mellem

Læs mere

Gældsrapportering juni 2015. Aabenraa Kommune

Gældsrapportering juni 2015. Aabenraa Kommune Gældsrapportering juni 2015 Aabenraa Kommune Aabenraa, den 7. juli 2015 [2] Indledning Gældsrapporteringen omhandler Aabenraa Kommunes lån (undtaget lån til ældreboliger) samt finansielle forretninger

Læs mere

Faaborg-Midtfyn Kommune Kvartalsrapport januar 2015 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector

Faaborg-Midtfyn Kommune Kvartalsrapport januar 2015 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Faaborg-Midtfyn Kommune Kvartalsrapport januar 215 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Sammenfatning (se side 3 for en uddybning) Med det store rentefald de seneste kvartaler,

Læs mere

Bestyrelsen 13.12.2007 Bilag 07.4. Finansiel politik. for. Trafikselskabet Movia

Bestyrelsen 13.12.2007 Bilag 07.4. Finansiel politik. for. Trafikselskabet Movia Bestyrelsen 13.12.2007 Bilag 07.4 Finansiel politik for Trafikselskabet Movia Sagsnummer Sagsbehandler BL Direkte 36 13 15 30 Fax 36 13 16 97 BL@movia.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 Nærværende

Læs mere

Finansiel politik - Glostrup Kommune

Finansiel politik - Glostrup Kommune Finansiel politik - Glostrup Kommune 24. april 2008 1 Finansiel politik Glostrup Kommune Indholdsfortegnelse RESUMÉ...3 POLITIK FOR AKTIV STYRING AF KOMMUNENS GÆLDSPORTEFØLJE...5 1.0 FORMÅL...5 2.0 FINANSIERINGSSTRATEGI...5

Læs mere

Frederiksberg Kommune

Frederiksberg Kommune Frederiksberg Kommune Rapportering pr. 17. august 2015 Modtagere: Økonomiafdelingen Afsender: Ole Dyhr Dato: 18. august 2015 Side 1 af 7 Gældsplejerapportering Rapporteringens formål er at sammenholde

Læs mere

Notat vedr. af schweizerfranc i låneporteføljen

Notat vedr. af schweizerfranc i låneporteføljen Den 28. januar 2010 Notat vedr. af schweizerfranc i låneporteføljen Norddjurs Kommune har i øjeblikket et lån 1 i schweizerfranc 2 på ca. 87,9 mio. kr. (ekskl. evt. kurstab) ud af en samlet låneportefølje

Læs mere

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE Strategioplæg Schweizerfranc NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE 1. Indledning Formålet med dette notat er at drøfte med Økonomiudvalget, om den nuværende valgte strategi for håndtering af kommunens eksponering

Læs mere

Tid til konvertering til 4 % fastforrentet lån

Tid til konvertering til 4 % fastforrentet lån 31.august 2010 Tid til konvertering til 4 % fastforrentet lån Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Risikostyring & funding Redaktion Lise Nytoft Bergmann libe@rd.dk Den seneste tids

Læs mere

Er det nu du skal konvertere dit FlexLån?

Er det nu du skal konvertere dit FlexLån? 27. august 2010 Er det nu du skal konvertere dit FlexLån? I sommerens løb er kursen på de 30-årige fastforrentede 4 % lån steget ganske pænt. I skrivende stund ligger kursen på den 30-årige 4 % obligation

Læs mere

Retningslinier for styring af de finansielle dispositioner

Retningslinier for styring af de finansielle dispositioner Retningslinier for styring af de finansielle dispositioner Indholdsfortegnelse 1. Formål 2. Udførelse og kompetence 3. Aktivsiden 4. Passivsiden 5. Leasing 6. Rapportering Ligevægt mellem faktisk og ønsket

Læs mere

Finanspolitik. for. Aabenraa Kommune

Finanspolitik. for. Aabenraa Kommune Finanspolitik for Aabenraa Kommune Staben den 25. maj 2012 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Likviditetsstrategi... 3 2.1 Beslutningskompetence... 3 2.2 Bankaftaler... 4 2.3 Overskudslikviditet...

Læs mere

Løsningsforslag til Schweizerfranc-problematikken

Løsningsforslag til Schweizerfranc-problematikken Økonomidirektøren 29. august 2011 Løsningsforslag til Schweizerfranc-problematikken Norddjurs Kommune har pr. 26. august 2011 lån i schweizerfranc (CHF) på ca. 14 mio. CHF, hvilket med en kurs på 6,50

Læs mere

Finansiel politik. November 2012. Næstved Varmeværk

Finansiel politik. November 2012. Næstved Varmeværk Finansiel politik November 2012 Næstved Varmeværk Generelt Formålet med den finansielle politik er fastlæggelse af rammerne for en aktiv styring af den finansielle portefølje, med henblik på optimering

Læs mere

Rudersdal Kommune Status på låneportefølje. Materialet er udarbejdet som rapport med status pr. den 13. jan. 2015. Dealer Pernille Kristensen

Rudersdal Kommune Status på låneportefølje. Materialet er udarbejdet som rapport med status pr. den 13. jan. 2015. Dealer Pernille Kristensen Rudersdal Kommune Status på låneportefølje Materialet er udarbejdet som rapport med status pr. den 13. jan. 2015. Dealer Pernille Kristensen Indhold Kommentarer til risiko side 2 Nøgletal til risikostyring

Læs mere

ØDF-ÅRSMØDE 2010. Workshop Handel med finansielle instrumenter

ØDF-ÅRSMØDE 2010. Workshop Handel med finansielle instrumenter ØDF-ÅRSMØDE 2010 Workshop Handel med finansielle instrumenter Dagsorden 1. Styrelsesloven og Lånebekendtgørelsen 2. Hvad er risici ved finansielle instrumenter? 3. Dekomponering af renteswaps og valutaswaps

Læs mere

Gældspleje og finansielle instrumenter

Gældspleje og finansielle instrumenter Gældspleje Gældspleje og finansielle instrumenter Gældspleje og finansielle instrumenter 1 Gældspleje og finansielle instrumenter Gældspleje betyder, at virksomheden hele tiden er klar over de finansielle

Læs mere

I det følgende beskrives de rammer, som danner udgangspunktet for Randers Kommunes finansielle styring af såvel formue som den langfristede gæld.

I det følgende beskrives de rammer, som danner udgangspunktet for Randers Kommunes finansielle styring af såvel formue som den langfristede gæld. Notat Forvaltning: Økonomiafdelingen Dato: J.nr.: Br.nr.: 9. november 2010 Vedrørende: Porteføljepleje af formue og langfristet gæld Notatet sendes/sendt til: Byrådet Finansiel strategi 1. Indledning I

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 8 2008

ØkonomiNyt nr. 8 2008 ØkonomiNyt nr. 8 2008 Finanskrisen Det liberaliserede mar ked Likviditets og kapitalkrise Den kommende rentetilpasning Fast forrentede lån Valuta Den økonomiske krises betydning for landbr ugets finansielle

Læs mere

Swaps. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Swaps. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Swaps Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I det seneste år har i pressen været omtalt en række problemer med swaps. Især kan fremhæves Lene Andersens grundige behandling af emnet i Jyllands-Posten

Læs mere

Finansrapport. pr. 31. juli 2014

Finansrapport. pr. 31. juli 2014 pr. 31. juli ØKONOMI Assens Kommune 30. august 1 Resume I henhold til kommunens finansielle strategi skal der hvert kvartal gives en afrapportering vedrørende kommunens finansielle forhold på både aktiv

Læs mere

Om kommunernes fremtidige anvendelse af valutalån og finansielle instrumenter (derivater)

Om kommunernes fremtidige anvendelse af valutalån og finansielle instrumenter (derivater) PRIMO seminar den 24. november 2011, Odense Rådhus Om kommunernes fremtidige anvendelse af valutalån og finansielle instrumenter (derivater) Kontorchef Søren H. Thomsen Økonomi- og Indenrigsministeriet

Læs mere

Finansrapport. pr. 1. april 2015

Finansrapport. pr. 1. april 2015 Finansrapport pr. 1. april 215 1 Indledning Finansrapporten giver en status på renteudviklingen samt bevægelserne indenfor aktivsiden med fokus på kassebeholdningen samt afkastet på de likvide midler.

Læs mere

Investerings- og lånepolitik. for. Spildevandscenter Avedøre I/S. Oplæg

Investerings- og lånepolitik. for. Spildevandscenter Avedøre I/S. Oplæg Investerings- og lånepolitik for Oplæg Politikker for optagning af lån og anbringelse af likvider Side 2 af 6 Oktober 2010 Oplæg til investeringspolitik Side 3 af 5 1. INDLEDNING J.nr. ØK-0178-0100 5.

Læs mere

Hovedkonto 8. Balanceforskydninger

Hovedkonto 8. Balanceforskydninger Hovedkonto 8. Balanceforskydninger - 306-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Hovedkonto 8 indeholder dels årets forskydninger i beholdningen af aktiver og passiver og dels hele

Læs mere

Information om rentetilpasningslån (RT-lån)

Information om rentetilpasningslån (RT-lån) Side 1 af 5 Information om rentetilpasningslån (RT-lån) Maj 2015 DLR Kredit tilbyder rentetilpasningslån (RT-lån) i kroner (DKK) og i euro (EUR). Bortset fra skattemæssige forhold og valutakursrisikoen

Læs mere

Stor tvivl om konvertering hos boligejerne

Stor tvivl om konvertering hos boligejerne 22. marts 2011 Stor tvivl om konvertering hos boligejerne Redaktion Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk Seniorøkonom Liselotte Ravn Bærentzen lbre@rd.dk Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800

Læs mere

Strategi for lån A/B Lindstrand. Senest opdateret efter rentetilpasning oktober 2013 og generalforsamling marts 2014

Strategi for lån A/B Lindstrand. Senest opdateret efter rentetilpasning oktober 2013 og generalforsamling marts 2014 Strategi for lån A/B Lindstrand Senest opdateret efter rentetilpasning oktober 2013 og generalforsamling marts 2014 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Formål... 3 Foreningens lån i hovedtræk... 3 Grundprincipperne

Læs mere

KOMMUNEKREDIT LÅNEPRODUKTER

KOMMUNEKREDIT LÅNEPRODUKTER OM KommuneKredit er en forening, der har til formål at yde lån til kommuner, regioner, kommunale interessentskaber, samt til selskaber og institutioner med 100 pct. kommunegaranti. KommuneKredits mission

Læs mere

Afdragsfrihed kan være en dyr fornøjelse

Afdragsfrihed kan være en dyr fornøjelse 23. februar 211 Afdragsfrihed kan være en dyr fornøjelse Afdragsfrie lån kan ved første øjekast fremstå som en ekstrem billig finansieringsløsning, men i princippet udskyder man blot regningen til et senere

Læs mere

Finanspolitik. for. Aabenraa Kommune

Finanspolitik. for. Aabenraa Kommune Finanspolitik for Aabenraa Kommune Staben den 26. september 2014 Godkendt i Økonomiudvalget 18. november 2014 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Likviditetsstrategi... 3 2.1 Beslutningskompetence...

Læs mere

3,5 %-lånet er attraktivt for mange låntagere

3,5 %-lånet er attraktivt for mange låntagere 16. januar 2012 3,5 %-lånet er attraktivt for mange låntagere De historiske rentefald i kølvandet på den sløje økonomiske udvikling har betydet, at det nu er blevet muligt at optage 3,5 % fastforrentet

Læs mere

Låneanbefaling. Bolig. Markedsføringsmateriale. 8. juni 2012. Unikke lave renter: Et katalog af muligheder

Låneanbefaling. Bolig. Markedsføringsmateriale. 8. juni 2012. Unikke lave renter: Et katalog af muligheder Låneanbefaling Bolig Markedsføringsmateriale 8. juni 2012 Unikke lave renter: Et katalog af muligheder Det kan lyde som en forslidt frase, men renterne er historisk lave og lavere end langt de fleste nogensinde

Læs mere

Strategi for lån A/B Lindstrand. Præsenteret på generalforsamlingen 2013 Senest opdateret efter refinansiering april 2013

Strategi for lån A/B Lindstrand. Præsenteret på generalforsamlingen 2013 Senest opdateret efter refinansiering april 2013 Strategi for lån A/B Lindstrand Præsenteret på generalforsamlingen 2013 Senest opdateret efter refinansiering april 2013 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Formål... 3 Foreningens lån i hovedtræk... 3

Læs mere

Valutaterminskontrakter

Valutaterminskontrakter Valutaterminskontrakter Valutaterminskontrakter bliver mere og mere brugt indenfor landbruget. De kan både bruges til at afdække en valutarisiko, men også til at opnå en gevinst på en ændring i en given

Læs mere

Bornholms Regionskommune

Bornholms Regionskommune 6. marts 2012 Bornholms Regionskommune Finansiel strategi - Rapportering pr. 29. februar 2012 Ordforklaring VaR = Value at Risk risiko hvor stor er vores risiko i kroner? Her: Med 95% sandsynlighed det

Læs mere

Faaborg-Midtfyn Kommune

Faaborg-Midtfyn Kommune Risk & Cash Management Faaborg-Midtfyn Kommune Global økonomi kort fortalt Låneporteføljeanalyse: Historik for 2011 samt status lige nu 27. februar 2012 Status 2011 2 Renteudvikling 3 Globale risikofaktorer

Læs mere

Hvad er en obligation?

Hvad er en obligation? Hvad er en obligation? Obligationer er relevante for dig, der ønsker en forholdsvis pålidelig investering med et relativt sikkert og stabilt afkast. En obligation er i princippet et lån til den, der udsteder

Læs mere

Kasse- og regnskabsregulativ

Kasse- og regnskabsregulativ Kasse- og regnskabsregulativ Bilag nr. 9.1 Finansiel strategi Udarbejdet af: Økonomistaben Dato: 27-05-2010 Sagsid.: Version nr.: 1 Ikrafttrædelses dato: 1. oktober 2009 OVERORDNET MÅLSÆTNING...3 FINANSIERING...4

Læs mere

EUROPÆISK AFTALE OM FRIVILLIG ADFÆRDSKODEKS FOR INFORMATION OM BOLIGLÅN FORUD FOR KONTRAKTINDGÅELSE ( AFTALEN )

EUROPÆISK AFTALE OM FRIVILLIG ADFÆRDSKODEKS FOR INFORMATION OM BOLIGLÅN FORUD FOR KONTRAKTINDGÅELSE ( AFTALEN ) EUROPÆISK AFTALE OM FRIVILLIG ADFÆRDSKODEKS FOR INFORMATION OM BOLIGLÅN FORUD FOR KONTRAKTINDGÅELSE ( AFTALEN ) Denne aftale er forhandlet og indgået af de europæiske foreninger af henholdsvis forbrugersammenslutninger

Læs mere

Finansiel Strategi. Afrapportering for 1. halvår 2014

Finansiel Strategi. Afrapportering for 1. halvår 2014 Finansiel Strategi Afrapportering for 1. halvår 2014 Økonomiafdelingen 22 08 2014 Indholdsfortegnelse Side 1. Indledning... 3 2. Gennemsnitlig kassebeholdning... 3 3. Placering af likviditet (Aftaleindskud

Læs mere

Information om rentetilpasningslån(rt-lån)

Information om rentetilpasningslån(rt-lån) Information om rentetilpasningslån(rt-lån) DLR Kredit tilbyder rentetilpasningslån(rt-lån) i kroner(dkk) og i euro(eur). Bortset fra skattemæssige forhold og valutakursrisikoen ved lån i euro er karakteristika

Læs mere

Til alle Regulerede Institutioner under Undervisningsministeriet

Til alle Regulerede Institutioner under Undervisningsministeriet Til alle Regulerede Institutioner under Undervisningsministeriet Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail ktst@ktst.dk www.ktst.dk CVR

Læs mere

1. Formål... 2 Overordnet målsætning for formue- og gældspleje... 2

1. Formål... 2 Overordnet målsætning for formue- og gældspleje... 2 Intern Service BF/HBL Telefon: 7996 6020 bf@vejenkom.dk UDKAST Dato: 10. april 2015 Finansiel politik Indhold 1. Formål... 2 Overordnet målsætning for formue- og gældspleje... 2 2. Formuepleje - likviditetsstyring...

Læs mere

Liste over acceptable låntyper Gældende for Energinet.dk

Liste over acceptable låntyper Gældende for Energinet.dk marts 2010 Liste over acceptable låntyper Gældende for Energinet.dk Listen omfatter de finansielle transaktioner, Energinet.dk (virksomheden) kan benytte i relation til låntagning, herunder lån og afledte

Læs mere

Konverter til FlexLån, hvis du har flytteplaner

Konverter til FlexLån, hvis du har flytteplaner 6. august 2008 Konverter til FlexLån, hvis du har flytteplaner Går du med flytteplaner, har du et 4 % eller 5 % lån og tror på, at renten falder? Så bør du konvertere nu. Årsagen er, at renterne ikke skal

Læs mere

Nyheder fra det finansielle marked. Hvilken lånestrategi skal du vælge?

Nyheder fra det finansielle marked. Hvilken lånestrategi skal du vælge? Nyheder fra det finansielle marked Hvilken lånestrategi skal du vælge? Fastforrentet obligationslån Valutalån Fastforrentet obligationslån Valutalån Tilpasningslån Renteloft Optioner Fastforrentet obligationslån

Læs mere

Finansiering af køb af SG&HF

Finansiering af køb af SG&HF 1 Finansiering af køb af SG&HF Svendborg Gymnasium & HF januar 2010 Finansiering af køb af SG&HF Gymnasiet har nu indhentet tilbud fra 4 realkreditinstitutter. De 4 institutter er Realkredit Danmark (Danske

Læs mere

Kommentar. Pari sikkerhed med fleksibilitet. 15. februar 2008. 15. februar 2008

Kommentar. Pari sikkerhed med fleksibilitet. 15. februar 2008. 15. februar 2008 15. februar 2008 15. februar 2008 Kommentar Pari sikkerhed med fleksibilitet Pari-swappen er en konverterbar fastrenteswap, som giver låntager sikkerhed i form af en fast finansieringsrente Swappen giver

Læs mere

Finansiel strategi. 1. Indledning og grundlag for finansiel strategi 2. 2. Den finansielle strategi omfatter 2

Finansiel strategi. 1. Indledning og grundlag for finansiel strategi 2. 2. Den finansielle strategi omfatter 2 Indholdsfortegnelse Finansiel strategi 1. Indledning og grundlag for finansiel strategi 2 2. Den finansielle strategi omfatter 2 3. Formålet med den finansielle strategi 2 4. Placering af overskudslikviditet

Læs mere

Afrapportering for 1. halvår 2015

Afrapportering for 1. halvår 2015 Afrapportering for 1. halvår 2015 Frederikshavn Kommune Indholdsfortegnelse Side 1. Indledning... 3 2. Gennemsnitlig kassebeholdning... 3 3. Placering af likviditet (Aftaleindskud / obligationer)... 3

Læs mere

Økonomisk politik og Finansiel styring

Økonomisk politik og Finansiel styring Økonomisk politik og Finansiel styring 2011 2014 Godkendt af Byrådet den 24. januar 2011 Dok.nr: 727-2010-164834 1 1. Indledning. Det er vigtigt for Odder Kommunes Byråd at skabe gode rammer for borgerne,

Læs mere

Movias likviditet har de senere år været styret ud fra nedenstående retningslinjer:

Movias likviditet har de senere år været styret ud fra nedenstående retningslinjer: Politisk dokument med resume Sagsnummer Bestyrelsen 12. september 2013 Mads Lund Larsen 07 Likviditetspolitik Indstilling: Administrationen indstiller, At målet for den gennemsnitlige likvidbeholdning

Læs mere

Regnskabsmæssige problemstillinger som følge af negative renter.

Regnskabsmæssige problemstillinger som følge af negative renter. Regnskabsmæssige problemstillinger som følge af negative renter. Den finansielle situation i Europa har medført, at anvendte referencerenter i visse europæiske lande er blevet negative, herunder den danske

Læs mere

Finansiel Strategi. Hvidovre Kommune

Finansiel Strategi. Hvidovre Kommune Hvidovre Kommune Indholdsfortegnelse 1 Formål 3 2 Den daglige porteføljestyring i Hvidovre Kommune 3 3 Passivsiden - gældspleje 3 3.1. Rentesammensætning 5 3.2. Låneomlægning 5 4. Aktivsiden - formuepleje

Læs mere

Attraktive omlægningsmuligheder for boligejerne

Attraktive omlægningsmuligheder for boligejerne 10. september 2014 Attraktive omlægningsmuligheder for boligejerne Renterne på fastforrentede realkreditlån har aldrig i nyere tid været lavere, og det giver boligejerne gunstige muligheder for at optimere

Læs mere

Flexlånere sparer fortsat penge

Flexlånere sparer fortsat penge 7. november 2011 Flexlånere sparer fortsat penge Mange kritikere af FlexLån har gennem tiden spået, at flexlånerne ville komme til at betale dyrt, hvis der opstod ubalance i det finansielle system, og

Læs mere

Renteprognose september 2015

Renteprognose september 2015 07.09.2015 Renteprognose september 2015 Konklusion: Vi ser pt. to store emner for de danske renter: For de korte renters vedkommende peger pilen opad, da Nationalbanken nu må være tæt på at begynde deres

Læs mere

Valutarisiko eksempel 1

Valutarisiko eksempel 1 MARTS 2010 Bank og FINANS derivater Et risikost yringsredskab Finanskrisen har sat fokus på pengeinstitutters og virksomheders behov for at fjerne finansielle risici. Særligt ses en interesse for justering

Læs mere

Rente- og valutamarkedet 17. nov. 2008. Sønderjysk Landboforening, Agerskov Kro

Rente- og valutamarkedet 17. nov. 2008. Sønderjysk Landboforening, Agerskov Kro Rente- og valutamarkedet 17. nov. 2008 Sønderjysk Landboforening, Agerskov Kro Indhold Status Låneporteføljen Drøftelse renteforventning - risici Styringsrenterne Realkredit rentekurven Skandinaviske valutaer

Læs mere

14. Redegørelse for amtets gældssituation

14. Redegørelse for amtets gældssituation 14. Redegørelse for amtets gældssituation 14.1 Typer af lån... 2 14.2 Den historiske Udvikling i amtets gæld... 3 14.3 Gældens sammensætning i 2005... 4 14.4 Risikovurdering af gælden 2005-08... 6 Socialudvalget

Læs mere

LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER

LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER Indledning Lægernes Pensionsbank tilbyder handel med alle børsnoterede danske aktier, investeringsbeviser og obligationer

Læs mere

Hvordan vil de nye SDO/SDROèr påvirke derivatmarkederne. Hvilke behov kan vi forvente fra udstedere og investorer.

Hvordan vil de nye SDO/SDROèr påvirke derivatmarkederne. Hvilke behov kan vi forvente fra udstedere og investorer. Hvordan vil de nye SDO/SDROèr påvirke derivatmarkederne. Hvilke behov kan vi forvente fra udstedere og investorer. Henrik Jappe Nykredit Markets Financial Solutions Juni 2007 1 Agenda Derivatmarkedet de

Læs mere

Bornholms Regionskommune

Bornholms Regionskommune 2. marts 2010 Bornholms Regionskommune Finansiel strategi - rapportering Ordforklaring VaR = Value at Risk risiko hvor stor er vores risiko i kroner? Her: Med 95% sandsynlighed det værst tænkelige udfald

Læs mere

BilagØU_120220_pkt.05_01. Finansiel Strategi. Hvidovre Kommune

BilagØU_120220_pkt.05_01. Finansiel Strategi. Hvidovre Kommune Indholdsfortegnelse 1 Formål... 3 2 Den daglige porteføljestyring i... 3 3 Passivsiden - gældspleje... 3 3.1. Rentesammensætning... 5 3.2. Låneomlægning... 6 4. Aktivsiden - formuepleje... 7 4.1. Etiske

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge ultimo november 2011 I november opnåede afdelingen et afkast på -0,12% og har dermed givet et afkast i 2011 på 6,66 %. Benchmark er cibor+5% kilde: Egen produktion November har som sagt været

Læs mere

Guide: Flex eller fast - se eksperternes valg

Guide: Flex eller fast - se eksperternes valg Guide: Flex eller fast - se eksperternes valg Nu skal du have det lange lys på, når det gælder din bolig-økonomi, lyder rådet fra økonomerne Af Uffe Jørgensen og Morten Mærsk, 23. oktober 2012 03 Eksperter:

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 16-2010

ØkonomiNyt nr. 16-2010 ØkonomiNyt nr. 16-2010 - Presset økonomi i landbruget - Er produktionen OK / kan det gøres bedre - Rente- og valutamarkedet Presset økonomi i landbruget Grundlaget for en fornuftig økonomi i landbrugsbedrifterne

Læs mere

Finansielt overblik. A/B Valborghus II CVR.nr. 33283598. Ekstraordinær generalforsamling den 21. oktober 2014

Finansielt overblik. A/B Valborghus II CVR.nr. 33283598. Ekstraordinær generalforsamling den 21. oktober 2014 Finansielt overblik A/B Valborghus II CVR.nr. 33283598 Udarbejdet af: Karina Herrmann Seniorerhvervsrådgiver Tlf.nr.: 44 55 36 94 email: karh@nykredit.dk Ekstraordinær generalforsamling den 21. oktober

Læs mere

Hovedkonklusionerne i vores analyse af danske virksomheders låneadfærd de seneste 3 år er:

Hovedkonklusionerne i vores analyse af danske virksomheders låneadfærd de seneste 3 år er: 25.aug 2015. Danske virksomheder har taget bestik af de lave renter og reduceret rentefølsomheden De seneste år har hovedanbefalingen fra realkreditinstitutterne været, at man skal overveje at binde sin

Læs mere

Landbrugets gælds- og renteforhold 2007

Landbrugets gælds- og renteforhold 2007 Dansk Landbrug 25. august 2008 Sektionen for økonomi, statistik og analyse Landbrugets gælds- og renteforhold 2007 Sammendrag dansk Landbrug foretager hvert år en opgørelse af realkreditinstitutternes

Læs mere

Balanceforskydninger

Balanceforskydninger - 201 - Balanceforskydninger 1. Grundlag og beskrivelse af ydelser Hovedkonto 8 indeholder årets forskydninger i beholdningerne af aktiver og passiver, og herunder hører forbrug af likvide aktiver og optagelse

Læs mere

. Tid til rentetilpasning hvad gør du med dit FlexLån?

. Tid til rentetilpasning hvad gør du med dit FlexLån? 22.oktober 2012. Tid til rentetilpasning hvad gør du med dit FlexLån? Årets største rentetilpasningsauktion står snart for døren. Samlet set skal realkreditinstitutterne refinansiere lån for over 450 milliarder

Læs mere

SDO-lovgivningen og dens betydning

SDO-lovgivningen og dens betydning SDO-lovgivningen og dens betydning Fra 1. juli af, blev de nye SDO- og SDRO-lån en realitet, og vi har allerede set de første produkter på markedet. Med indførelsen af de nye lån er der dermed blevet ændret

Læs mere

Finansiel Strategi. Afrapportering for 2013

Finansiel Strategi. Afrapportering for 2013 Finansiel Strategi Afrapportering for 2013 Økonomicentret 31-01-2014 Indholdsfortegnelse Side 1. Indledning... 3 2. Gennemsnitlig kassebeholdning... 3 3. Placering af likviditet (Aftaleindskud / obligationer)...

Læs mere