Forandringens Vinde Læsekonsulenterne Medlemsundersøgelse i 2013 Side 1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forandringens Vinde Læsekonsulenterne Medlemsundersøgelse i 2013 Side 1"

Transkript

1 Forandringens Vinde Læsekonsulenterne Medlemsundersøgelse i 2013 Side 1

2 Indledning Bestyrelsen for Læsekonsulenternes Landsforening tog i november 2012 kontakt til professionshøjskolen VIA UC, for at spørge om vi kunne bidrage med en undersøgelse af forskellige forhold vedrørende Læsekonsulenternes arbejdsopgaver, kompetencer mv. Det blev dengang formuleret således:.om paradigmeskiftet i forhold til specialundervisningsfeltet har sat vores arbejdsfelt under pres i forhold til at tilpasse arbejdsopgaver m.m. Det betyder, at [ ] vi oplever store forandringer, og at der pt. er stor forskel på, hvordan vi er organiserede i kommunerne, og hvilket fokus der er lagt i læsekonsulentens opgave. vi vil gerne have et billede af, hvordan dette ser ud. Vi kan fornemme en tendens, men tror vi kunne have glæde af et materiale, der kan hjælpe os med at tydeliggøre, hvordan verden ser ud.for læsekonsulenterne Vi tror, vi kan have glæde af et sådant materiale til at få lagt en strategi for, hvordan vi [ ] kan understøtte læsekonsulenterne i denne forandringsproces og håber også, at det kan blive et konkret materiale, som kan hjælpe os i vores arbejde med at profilere vores funktion i kommunerne bl.a. [.] i dialog med Børne- og Ungeministeriet og i Læsekonsulenternes egne dialoger i kommunerne omkring deres fremtidige organisering og indhold i arbejdsopgaver. I VIA UC var vi glade for denne henvendelse, og vi påtog os gerne opgaven. Resultatet blev et samarbejde henover vinteren og foråret. Samarbejdet udviklede sig til en survey-undersøgelse, en elektronisk/ webbaseret spørgeskemaundersøgelse blandt Læsekonsulenternes Landsforenings ca. 150 medlemmer. Resultaterne af undersøgelsen foreligger nu som denne rapport (med talmateriale bagerst i rapporten, se side 12-53). Undersøgelsen fremlægges på Læsekonsulenternes Landsforenings årlige Informationsmøde på Vingstedcentret, Bredsten d. 7. oktober Vi håber, at undersøgelsen og dens resultater kan medvirke til at understøtte Landsforeningens og bestyrelsens arbejde med at fremme, at: læsekonsulenten er kommunens ressourceperson på skriftsprogsområdet og arbejder rådgivende og vejledende i forhold til politikere, kommunal forvaltning, skoleledere, læsevejledere og lærere. (fra Alt sammen til gavn for udviklingen af læsefærdigheder og skriftsprogligheden hos børn og unge. Til slut vil jeg gerne takke for et fortrinligt samarbejde omkring udviklingen og afviklingen af undersøgelsen. Bestyrelsen har været meget behjælpelig og har ydet al mulig bistand, både med det praktiske i forbindelse med selve undersøgelsen og med faglige kommentarer undervejs. God fornøjelse med læsningen af rapporten Håkon Grunnet * VOK Videreuddannelse og Kompetenceudvikling VIA UC Hedeager 2, 8200 Århus N * Forandringens Vinde Læsekonsulenterne Medlemsundersøgelse i 2013 Side 2

3 Indhold Indledning...2 Tematisk opsamling fra undersøgelsen...4 Om undersøgelsen Medlemmernes besvarelser: Resultater fra undersøgelsen i tal, i procenter og som kommentarer i tekst-bokse Læsekonsulenternes placering i den kommunale organisation, samt titel, løn-niveau og uddannelse m.v A. Tekst-boks kommentarer vedrørende Placering og titel i den kommunale organisation B. Tekst-boks kommentarer om Anden titel end læsekonsulent C. Tekst-boks kommentarer om Jeg har.. (anden uddannelse) D. Tekst-boks kommentarer om Anden lønmæssig indplacering E. Tekst-boks kommentarer om Andre forslag til eller behov for efter-/ videreuddannelse F. Tekst-boks kommentarer om Anden ajourføring af din viden (end de foreslåede)?. 19 G. Tekst-boks kommentarer Jeg deltager ikke i Informationsmødet H. Tekst-boks kommentarer Uddybende vedrørende faglig støtte i den kommunale organisation Læsekonsulenternes arbejde med læsestrategi og læsepolitik mv. i kommunen I. Tekst-boks kommentarer vedrørende Hvem formidler du din viden på det læsefaglige felt til? J. Tekst-boks kommentarer Er der etableret netværk vedrørende læsefagligt arbejde i din kommune? K. Tekst-boks kommentarer vedrørende Læsekonsulentens samarbejder angående sprog og skriftsproglig udvikling Læsekonsulenternes arbejde omkring, inklusion, deres kompetenceudvikling og faglighed L. Tekst-boks kommentarer vedrørende Læsekonsulentens arbejde med implementering af it i undervisningen M. Tekst-boks kommentarer angående Involvering i særlige indsatser ift. inklusion og læsning N. Tekst-boks kommentarer vedrørende Fokus for at styrke elevernes læse- og skrivefærdigheder O. Tekst-boks kommentarer vedrørende At kvalificere kommunens og skolernes arbejde med inklusion og sikring af elevernes læse- og skrivekompetencer P. Tekst-boks kommentarer vedrørende Arbejdet med DsA Generelle kommentarer til arbejdet som læsekonsulent, til forandringerne i arbejdet, til undersøgelsen. Og andet Litteratur og materialer Forandringens Vinde Læsekonsulenterne Medlemsundersøgelse i 2013 Side 3

4 Tematisk opsamling fra undersøgelsen I det følgende sammenfattes (en del af) resultaterne i tal, tabeller og fra tekst-bokse på baggrund af de ønskede temaer for undersøgelsen Strategisk planlægning (læsekonsulenternes medindflydelse og deltagelse i kommunens læsefaglige udvikling) Færre læsekonsulenter er ansat ved PPR. Undersøgelsen viser, at kun 46 % er ansat i/ved PPR, mod 73 % i 2008/09 (spørgsmål 1). Det er uklart, hvad dette har af konsekvenser for læsekonsulenterne. Det ser umiddelbart ud til, at læsekonsulenterne spredes over flere (eller større) ansættelsesområder med flere forskellige typer af opgaver. Hvis dette er tilfældet stiller det formentlig krav om andre og om nye kompetencer (?) Læsekonsulenten formidler viden på det læsefaglige felt opad i organisationen. 30 % gør det til det politiske niveau og en del flere, 60 %, til skolechefniveauet. De fleste af læsekonsulenterne 96 % - formidler viden til ressourcepersonerne ude på skolerne. Men mange læsekonsulenter formidler også viden på det læsefaglige felt til både forældre og lærere. Dette betyder, at mange læsekonsulenter er alle steder. Og ingen steder? 80 % af kommunerne har en læsestrategi, men kun knap 60 % af læsekonsulenterne har været involveret i meget høj eller høj grad i implementeringen af denne læsestrategi. 40 % er kun i nogen grad (13 %), i ringe grad (14 %). Og 13 % har slet ikke! (Spørgsmål 14 og 15) Med hensyn til støtte (her formuleret som supervision ) til læsekonsulenterne i arbejdet, så viser undersøgelsen (spørgsmål 13) at kun 12 % får støtte fra ledelsen, hvilket kan tolkes som et tegn på ringe kontakt. 44 % får støtte fra kolleger, mens hele 33 % slet ikke modtager støtte, dvs. at de mere eller mindre må opfattes som værende fagligt isolerede. Ser man på læsekonsulenterne og evalueringer på forskellige niveauer i kommunen, så tegner der sig et billede (spørgsmål 17) med en svag spredning. Fra 68 % af læsekonsulenterne der arbejder med evalueringer på kommunalt niveau, til 55 % på klasseniveau. Men omvendt ses det, at 32 % altså ikke arbejder med evalueringer på kommunalt niveau, og 45 % ikke gør det på klasseniveau. Vedrørende arbejdet i kommunerne med inklusion (omtales senere, se side 6), så ses det, at 32 % af læsekonsulenterne har været med til at formulere kommunens strategi 1 (se også afsnittet: Om undersøgelsen nedenfor, særligt s. xx) Forandringens Vinde Læsekonsulenterne Medlemsundersøgelse i 2013 Side 4

5 for inklusion, men det vil sige at 68 % har ikke været med til dette arbejde (spørgsmål 27 og 28). Med hensyn til implementering af it i undervisningen (spørgsmål 30), så ses det at 25 % af læsekonsulenterne har været med til at formulere en kommunal strategi på området; langt hovedparten, 81 %, har været optaget af vejledning i forbindelse med kompenserende it-værktøjer til læsesvage, 66 % af særlige it-løsninger for læsesvage og ordblinde, og 61 % af samarbejde med it-konsulent og/ eller vejledere. Læsekonsulenten er således hovedsagelig involveret i netværksarbejde med skolens ressourcepersoner, og i forskellige former for sagsrelateret arbejde. Selvom samarbejdet med chefniveauet prioriteres højt for de fleste læsekonsulenter, nemlig 51 % ift. skolechefen og 80 % i forhold til skolelederne, så er det generelle billede, at læsekonsulenterne ikke i samme grad tages med på råd eller deltager i udformningerne af de strategiske indsatser. Hvad angår implementeringer af forskellige politikker og indsatser med relevans for læsekonsulenterne, så deltager disse, men på et mere sagsrelateret niveau. Hvis læsevejlederne på skolerne varetager (tidligere tiders) læsekonsulentarbejde og andre faggrupper primært står for varetagelsen af det strategiske arbejde i kommunerne, der angår det læsefaglige område, så er læsekonsulenterne vel placeret i et ingenmandsland, hvor man hele tiden skal kæmpe for sin rolle, faglighed og berettigelse? Det er i hvert fald en del af det billede, der tegner sig ved disse indledende besvarelser af læsekonsulenternes deltagelse på det strategiske niveau i kommunerne. 2. Faglighed Vi har spurgt til uddannelse, ønsker til efter- og videreuddannelse og eventuelle behov for nye kompetencer. Generelt tegner der sig et billede blandt foreningens medlemmer af, at der er et stort behov for mere efteruddannelse og kompetenceudvikling. Det vender vi tilbage til. Her fokuserer vi i første omgang på den faglighed, der er til stede blandt læsekonsulenterne. Af spørgsmål 5: Uddannelse: jeg er/ har fremgår det, at 42 % af læsekonsulenterne ikke overraskende er uddannet som speciallærere. 22 % har PD i læsning, og 8 % i specialpædagogik. Desuden har 13 % en masteruddannelse, og 14 % har tilføjet, at de har en bred vifte af uddannelser/ retninger/ suppleringer (her citeret fra tekstboks C): 7 er magistre: cand.mag./cand.pæd.psych., /cand.pæd.pæd. 10 har forskellige PD-moduler, er næsten færdige med PD eller har lidt PD og lidt noget andet Resten har kurser i coaching, ledelse, proceskonsulentuddannelse, læsevejleder-kurser osv. Det fremgår af spørgsmål 8: Efter- og videreuddannelse: Oplever du i din funktion behov for efter-/ videreuddannelse, at det gør 80 %! Det er et meget stor tal, og vi har ik- Forandringens Vinde Læsekonsulenterne Medlemsundersøgelse i 2013 Side 5

6 ke her mulighed for at sige eksakt hvad grunden til dette kan være. Men der er i det mindste en melding her om, at der er en udbredt oplevelse af at min oprindelige faglighed ikke slår til mere. Af tekstboks H synes det at fremgå, at en del af læsekonsulenterne oplever at de er fagligt isolerede. Der gives udtryk for at de ikke får faglig sparring, eller får faglig sparring lidt tilfældigt og usystematisk. I bedste fald er der fungerende team og teamstrukturer, der sørger for kontinuerlig sparring, men ellers er billedet lidt pauvert. 3. Inklusion (læsekonsulenternes deltagelse i og betydning for..) Inklusion er tydeligvis et højt profileret arbejdsområde i kommunerne. 83 % af læsekonsulenterne siger, at der er en overordnet strategi for inklusion (i din kommune). Som vi har vist det tidligere, så angiver 32 % af læsekonsulenterne, at de har været med til at formulere kommunens strategi for inklusion, men det vil omvendt sige, at 68 % har ikke været med til dette arbejde (spørgsmål 27 og 28). Et centralt arbejdsfelt går altså forbi 2/3 af læsekonsulenterne i deres arbejde. Med hensyn til dit fokus for arbejdet med inklusion, så siger 31 %, at det ligger på generel vejledning, mens 58 % siger at det ligger på generel vejledning og sagsarbejde. Med hensyn til de konkrete opgaver som læsekonsulenterne faktisk bestrider i forbindelse med inklusion har vi stillet spørgsmålet (spørgsmål 38): Hvordan og i hvilket omfang bidrager du som læsekonsulent med at kvalificere kommunens og skolernes arbejd med inklusion og sikring af elevernes læse- og skrivekompetencer? Her har respondenterne skullet svare i 12 svarkategorier, og det giver overblik over de konkrete arbejdsopgaver der knytter sig til inklusionsopgaven, og som løftes af læsekonsulenterne. Her fremdrages blot et udsnit: Ved planlægning, implementering og evaluering af kommunale tiltag, dvs. strategisk på kommunalt plan? Dertil svarer 50 %, at det sker i meget høj grad eller i høj grad. 20 % svarer til gengæld: slet ikke til dette udsagn. 46 % svarer i meget høj grad eller i høj grad bekræftende på at de iværksætter fælles kommunale kurser og efteruddannelse, og 41 % at de medvirker til implementering af digitale læremidler. 76 % svarer i meget høj grad eller i høj grad bekræftende på udsagnet: ved at rådgive skoleledelser og læsevejledere, mens 51 % svarer bekræftende på, at de yder konsultation til lærere/ teams. 55 % siger at de superviserer/ coacher skolernes ressourcepersoner, mens 65 % siger at de i mindre grad eller slet ikke observerer undervisning og giver feedback. Dette suppleres af, at 87 % siger at de i mindre grad eller slet ikke indgår i konkrete undervisningsforløb på skolerne, og at 52 % siger at de i meget høj grad eller i høj grad arbejder med at udrede læsevanskeligheder. Forandringens Vinde Læsekonsulenterne Medlemsundersøgelse i 2013 Side 6

7 Der tegner sig således et billede af, at læsekonsulenterne udfører et meget omfattende arbejde som eksterne (i forhold til skolerne) konsulenter, der rådgiver, vejleder, støtter, coacher og udreder. De går ikke ind i undervisningen, men hjælper/ understøtter skoleledere, ressourcepersoner, lærere og lærer-team (pædagoger?) i deres arbejde med inklusionsopgaven. Læsekonsulenterne har ikke været centrale figurer i planlægning, implementering og evaluering af den kommunale, overordnede (strategiske) indsats på inklusionsområdet, men dog har 50 % deltaget også her. Alt i alt tegner der sig et billede af, at den vigtige kommunale indsats inklusion i høj grad har kunnet trække på ekspertise fra læsekonsulenterne. Dette modsiger vel ikke konklusionerne under punkt 1: Strategiske Planlægning, men man må sige, at det nuancerer og kompletterer billedet af læsekonsulenternes indsats og betydning en del. 4. Kompetenceudvikling (ønsker og behov) Af spørgsmål 8 (som vi tidligere har omtalt): oplever du i din funktion behov for efter- / videreuddannelse svarer 80 % ja! Der er virkelig noget på spil her for rigtig mange af foreningens medlemmer, og måske er det her, at der for alvor skal rejses en diskussion om læsekonsulenternes rolle, funktion, opgavevaretagelse. Og fremtid? Af spørgsmål 7: Hvor mange år har du været ansat som konsulent med læsning som fokusområde? svarer 42 %, at det har de været i 0 7 år. 57 % har været ansat i mere end 7 år, og 13 % over 15 år. Når vi sammenholder med omfanget af uddannelse, spørgsmål 5: (Uddannelse: jeg er/ har), så ses det, at rigtig mange læsekonsulenter har været ansat - og har deres uddannelse og faglighed fra tiden før kommunalreformen, og vel også fra før tiden med det voldsomme politiske fokus på læsning og skriftsproglighed for alvor satte ind i 00erne (?). 42 % anfører at de har speciallæreruddannelse, altså en specialistuddannelse, men stadig kun som en mellemlang videregående uddannelse. I spørgsmål 9 spørges til ønsker til efter-/ videreuddannelse. Her svarer 22 %, at de gerne vil have mastermoduler ; 11 % svarer, at de gerne vil have en hel master ; 18 % vil gerne have PD-moduler mens resten 49 % går efter Kurser. Ser vi på hvilke efteruddannelsesbehov der konkret efterspørges (tekstboks E), så tegner der sig et broget billede blandt de 45 tekst-besvarelser: 23 af disse besvarelser anfører mere viden. Der ønskes kurser, temamøder, netværksmøder, kommunens kurser for læsevejledere med indhold som: inklusion, læringsstrategier, opdateringer, nyeste tiltag og undersøgelser inden for læse- skriveområdet, dysleksi, specialpædagogik, læseindlæring/børn med forskellige diagnoser, DsA, børn med forskellige diagnoser osv. 9 efterspørger proceskonsulentuddannelse, projektstyring, procesvejleder eller lignende. Forandringens Vinde Læsekonsulenterne Medlemsundersøgelse i 2013 Side 7

8 9-10 er i gang med PD eller master, og ser det som vejen frem. Der peges her på besværligheder for de, som ønsker regulær uddannelse (PD/ Master/ cand.mag.). Der gives ikke tid eller ressourcer til den slags i kommunerne. Et par stykker giver på forskellig vis udtryk for følgende: Med den uddannelse jeg har og det perspektiv jeg har på hvor længe jeg bliver på arbejdsmarkedet, har jeg ikke behov for mere videreuddannelse, men jeg mener at konsulenter uanset titel bør have et uddannelsesniveau højere end funktionslærerne på skolerne. Til spørgsmålet om hvordan man ajourfører din viden svares således: Læsekonsulenterne er meget aktive med at ajourføre egen viden! Dette korresponderer naturligt med, at 80 % jo har gjort opmærksom på, at de har behov for efter-/ videreuddannelse. Man gør simpelthen rigtig meget for at holde sig i gang og på omgangshøjde med det nyeste. Det kollegiale fælleskab (Skolekom-konferencen) må være helt centralt placeret i alle læsekonsulenters bevidsthed og kurser, konferencer, netværk og omfanget af selvstudier vidner om engagement, interesse osv. Desuden kommer en meget stor andel af læsekonsulenterne, nemlig knap 80 %, til det årlige træf Læsekonsulenternes Landsforenings Informationsmøde, der afholdes i oktober hvert år. Det skyldes formentlig også et dybfølt ønske om at være med og blive informeret. Forandringens Vinde Læsekonsulenterne Medlemsundersøgelse i 2013 Side 8

9 På den baggrund er det bemærkelsesværdigt, at kompetencegivende efter/ videreuddannelse scorer så lavt. I hvert fald lavest af alle metoder til ajourføring af viden. Der er åbenbart ikke et behov eller en tradition for, at man tager kompetencegivende efter-/ videreuddannelse, typisk på master eller andet akademisk niveau. Hvorfor det er sådan giver undersøgelsen kun i ringe grad svar på, men det antydes i (få) af besvarelserne i tekst-bokse, at der ikke gives tid/ ressourcer til det. At jeg ikke har en alder til at gå i gang med så omfattende en videreuddannelse og at man i stedet forfølger kursusvejen til ny viden. Spørgsmålet er så, om det er tilstrækkeligt? 5. Ansættelsesforhold (placering i kommunerne, titel, løn osv.) Vi så i starten, at der er sket eller er ved at ske et skred fra at læsekonsulenterne overvejende er ansatte i PPR. 46 % er stadig ansat i eller under PPR, men knap 40 % enten i det almene skoleområde eller andre steder i den kommunale forvaltning. 15 % angiver at de ikke har ansættelse i en kommune, hvilket dækker over pensionering, på centre eller i konsulentfunktioner i eller udenfor kommunen. Denne forandring af ansættelsesforholdet går igen i titlen hvad man kalder sig eller har fået som titel: 57 % kalder sig (stadig) Læsekonsulent, men 43 % gør det ikke (spørgsmål 4). Det må vel være en udfordring at være del af et fagligt fælleskab, hvor knapt halvdelen i deres titel ikke kan identificere sig med foreningens oprindelige navn og sigte (?) Det er uklart, hvordan ansættelsesforhold mv. har betydning for lønindplacering og lønudvikling for læsekonsulenterne. Der kan i denne undersøgelse ikke konstateres sammenhænge mellem fx effekt af kommunens indsatser for at styrke elevernes læse- og skrivekompetencer (spørgsmål 34 og 35), og læsekonsulenternes placering, indsatser eller lønniveau mv. Men mere generelt kan man sige, at løn og lønudvikling hænger i dag 2 mindre sammen med anciennitetsudviklingen, som med kompetencer på baggrund af høj uddannelse, eller (op-) kvalificering eller specifikke funktioners varetagelse, herunder ledelsesfunktioner eller ledelsesstøttende funktioner. Underforstået, at det der udløser høj løn og belønnes i dag, i høj grad er formel, høj uddannelse, specialistfunktioners varetagelse på højt kompetenceniveau og/ eller varetagelse af ledelsesfunktioner. Skal læsekonsulenterne kunne se sig selv ind i en eller flere af disse kategorier, så skal der nok for alvor satses på formel uddannelse. For den enkelte og for gruppen som helhed. 2 Under de styringsforhold som New Public Management eller i Konkurrencestaten sætter. NPM har været til stede i offentlig styring i 30 år. Tankegangen om konkurrencestaten er nyere, men de to tankeset strider ikke mod hinanden. Forandringens Vinde Læsekonsulenterne Medlemsundersøgelse i 2013 Side 9

10 Om undersøgelsen Undersøgelsens hovedresultater (i tal) ser således ud: Den web-baserede survey-undersøgelse blev iværksat 11. marts Dette skete ved at der blev sendt distributionsmails ud til 148 deltagere, hver med et link til undersøgelsen (linket indeholder en unik kode og undersøgelsen er anonym). 14. og 19. marts blev der udsendt 2 venlige rykker mails til de, der endnu ikke havde svaret Undervejs blev 10 tilkomne (ikke tidligere registreret respondenter) tilføjet, og en blev slettet. Undersøgelse afsluttet 8. april For at få så mange med, og fordi påsken lå som den lå, valgte vi at lade undersøgelsen være åben så længe. En svarprocent på ca. 70 må siges at være fint og tilfredsstillende med hensyn til at give undersøgelsen validitet og repræsentativitet. De 43 ikke-svar er selvfølgelig beklageligt, men skyldes forskellige faktorer: en del har nu andre opgaver. En del er pensioneret eller på anden måde ude af læsekonsulent arbejde. Og en del skyldes helt enkelt fejl i mail-adresser, der blev forsøgt at rette op, men hvor det ikke lykkedes. Undersøgelsen er som sagt en webbaseret spørgeskemaundersøgelse. Den placerer sig mellem en simpel survey- undersøgelse og en egentlig evaluering, der undersøger målopfyldelse eller virkning/ effekt af en given indsats. Denne survey har taget sigte på at indsamle data vedrørende status, facts, holdninger og vurderinger (dvs. subjektivt oplevelse) fra medlemmerne i Læsekonsulenternes Landsforening. Dette med henblik på at kunne klæde såvel foreningens bestyrelse som de enkelte medlemmer på, til bedre at kunne klare udfordringerne og svare på opgaver, som bliver stillet i forbindelse med læsefaglige opgaver i kommunerne Undersøgelsens sigte, temaer, spørgsmål mv. er udarbejdet i tæt kontakt og samarbejde mellem evaluator og bestyrelsen for Læsekonsulenternes Landsforening. Evaluator har deltaget i i alt 4 bestyrelsesmøder, 2 før-, 2 efter undersøgelsen er blevet gennemført, ligesom der har været en omfattende mail-korrespondance. Fem temaer bliver til 43 spørgsmål I arbejdet med undersøgelsen blev der fra bestyrelsen for Landsforeningen peget på 5 temaer, der skulle belyses og stilles spørgsmål til, nemlig: Forandringens Vinde Læsekonsulenterne Medlemsundersøgelse i 2013 Side 10

11 1. Strategisk planlægning (Læsekonsulenternes medindflydelse og deltagelse i kommunens læsefaglige udvikling) 2. Faglighed 3. Inklusion (deltagelse i og betydning for) 4. Kompetenceudvikling (ønsker og behov) samt 5. Ansættelsesforhold (placering i kommunerne, titel, løn osv.) I arbejdsprocessen frem mod at undersøgelsen gik i luften i marts 2013 blev disse temaer vendt og drejet, og der blev formuleret spørgsmål og ønsker til undersøgelsen. Resultatet blev, at de fem temaer blev til 43 spørgsmål (flere med adskillige underspørgsmål), muligheder for tekst-boks besvarelser m.v. Undervejs blev temaerne konkretiseret og skærpet, således at medlemsundersøgelsen kom til at afspejle læsekonsulenternes arbejdsopgaver, faglighed, kompetencer, organisatoriske placering og betydning for læsefaglig udvikling i kommunerne Spørgeskemaundersøgelsen endte således med at blive sammenfattet til nedenstående grupper af spørgsmål: Generelle oplysninger, om dig selv. Placering, titel, uddannelse & aflønning Læsekonsulenten og den overordnede planlægning i kommunen Læsepolitik, deltagelse i arbejdet med evaluering, evidens, vidensdeling og overgange Inklusion Kompetenceudvikling og Faglighed Den tematiske opsamling fra undersøgelsen (side 4-9) følger denne rækkefølge af de stillede spørgsmål, men belyser og kommenterer samtidigt de fem ovenfor oplistede temaer. Forandringens Vinde Læsekonsulenterne Medlemsundersøgelse i 2013 Side 11

12 Medlemmernes besvarelser: Resultater fra undersøgelsen i tal, i procenter og som kommentarer i tekst-bokse 1. Læsekonsulenternes placering i den kommunale organisation, samt titel, løn-niveau og uddannelse m.v. Spørgsmål nr. 1. Om Læsekonsulenternes placering og titel i den kommunale organisation. Er du placeret: A. Tekst-boks kommentarer vedrørende Placering og titel i den kommunale organisation 1. Om Læsekonsulenternes placering og titel i den kommunale organisation. Er du placeret: - Andet i en kommune - skriv kort placeringen Er ansat både i det almene område og i Kompetencecenter Dyslexia Pædagogisk UdviklingsCenter Center for uddannelse Jeg er ansat som konsulent på en skole 70% inklusioncenter for læsning & 30% PPR Ej læsekonsulent pt Børne- og Ungerådgivningen med PPR-funktion Center for Børn og Læring Jeg er både under PPR og i almenområdet har 75% i almen og 25 i special 0-18 år. Dagtilbud og skole Center for Uddannelse 30 % under PPR og 70 % af arbejdstiden under inklusionscenter for læsning. både PPR og almen skoleområde Sidder i en generel administrativ funktion Ishøj Bibliotek Ansat som specialpædagogisk konsulent i PPA, Pædagogisk Psykologisk Afdeling, som er en afdeling i Center for Familie i Frederikshavn Kommune Forandringens Vinde Læsekonsulenterne Medlemsundersøgelse i 2013 Side 12

13 Spørgsmål nr. 2. Er der flere læsekonsulenter i kommunen? Spørgsmål nr. 3. Angiv venligst antal indbyggere i din kommune (hvor du arbejder) Spørgsmål nr. 4. Hvilken titel bruger du om dig selv? B. Tekst-boks kommentarer om Anden titel end læsekonsulent 4. Hvilken titel bruger du om dig selv? - Andet - angiv kort læringskonsulent Udviklingskonsulent udviklingskonsulent Forandringens Vinde Læsekonsulenterne Medlemsundersøgelse i 2013 Side 13

14 Specialundervisningskonsulent specialpædagogisk kons. konsulent for specialundervisning specialundervisningskonsulent Læringskonsulent Specialundervisningskonsulent, tale hørekonsulent Jeg har været specialundervisningskonsulent og tale-hørekonsulent. Jeg kommer nok til at hedde noget andet fremover, men ved endnu ikke hvad der er påtænkt. pædagogisk Udviklingskonsulent konsulent på læseområdet Læse-skrivekonsulent Lærer og supporter i nogle tilfælde skolekonsulent Pædagogisk udviklingskonsulent og Læsekonsulent Udviklingskonsulent udviklingskonsulent i læse-og sepcialområdet Specialundervisningskonsulent Konsulent for læse- og stavevanskeligheder konsulent for specialundervisningen og talehørekonsulent læse-/matematikkonsulent Læse-skrivekonsulent udviklingskonsulent pæd.adm. kons ind i mellem - læringskonsulent konsulent for sprog og skriftsprog specialpædagogisk konsulent Spørgsmål nr. 5. Uddannelse - jeg er/ har: C. Tekst-boks kommentarer om Jeg har.. (anden uddannelse) 5. Uddannelse - jeg er/ har: - Andet - skriv kort Pd i ledelse ( nogle moduler) proceskonsulentudd fra Attractor læsepædagoguddannelsen cand. mag. didaktik plus læsning pd.modul i matematikvanskeligheder, mastermodul i skoleudvikling spec.lærer og cand pæd i almen pæd også spec. lærerudd. Jeg har også en PD i læsning og skrivning cand.mag. Cand. Mag. Forandringens Vinde Læsekonsulenterne Medlemsundersøgelse i 2013 Side 14

15 "Mesterlære" og diverse kurser, bl. a. læsevejleder + speciallærerudd. Cand. pæd. i didaktik (dansk) Lærer, skolebib. og læsevejleder + dele af PD specialpæd. mm. PD-modul - den ny konsulentrolle, 2 fagmoduler indenfor sprog/tale, samt intert efterudannelseforløb Specialpædagogisk grundkursus Lederuddannelse COK coachuddannnelse Tale-høre + speciale i tale/sprog - og svære læse stavevanskeligheder læsevejlederuddannelsen PD - psykologi PD modul ledelse og coaching, lærer, næsten pd specialpædagogik, cand. silv. cand.pæd.pæd.psyk og PD i specialpædagogik lektor cand.mag.audiologopædi lærer mangler et modul før jeg er færdig masteruddannet + PD i læsning speciale C,forskellige PD-moduler inden for almenlæsning og specialpædagogik Spørgsmål nr. 6. Hvilken lønmæssig indplacering har du? - Angiv løntrin D. Tekst-boks kommentarer om Anden lønmæssig indplacering 6. Hvilken lønmæssig indplacering har du? - Angiv løntrin - Andet trin 48 plus særlige tillæg Forandringens Vinde Læsekonsulenterne Medlemsundersøgelse i 2013 Side 15

16 funk , kval Er på en seniorordning efter en periode som PPR-leder, som stoppede på grund af sygdom med stress. Grundløn er løntrin 44. Dertil kommer tillæggene, der får mig op på inkl. tillæg plus tillæg Løntrin 50, fordi der også er ledelsesmæssige opgaver i min ansættelse med tillæg ca. 48 tillæg er på trin 48 Spørgsmål nr. 7. Hvor mange år har du været ansat som konsulent med læsning som fokusområde? Spørgsmål nr. 8. Efter- og videreuddannelse. Oplever du i din funktion behov for efter-/ videreuddannelse? Forandringens Vinde Læsekonsulenterne Medlemsundersøgelse i 2013 Side 16

17 Spørgsmål nr. 9. Hvis ja til ovenstående (... behov for efter/videreuddannelse), hvilke ønskes da: E. Tekst-boks kommentarer om Andre forslag til eller behov for efter-/ videreuddannelse 10. Her kan du uddybe dine behov for eller forslag til efter/ videreuddannelse, du gerne så udbudt: behov for mere viden om inklusion Proces og projektleder udd. Jeg er pt i gang med at forsøge at tage en master i IKT og læring - herudover tænker jeg at læreprocesser og læseudvikling/forskning også er super relevant - jeg ville også have sat kryds ved kurser også men det måtte man ikke :o) Men inspiration er også vigtigt ledelse, proces pd modul om læsevanskeligheder specialpædagogik mhp. inklusion Med den uddannelse jeg har og det perspektiv jeg har på hvor længe jeg bliver på arbejdesmarkedet, har jeg ikke behov for mere videreuddannelse, men jeg mener at konsulenter uanset titel bør have et uddannelsesniveau højere end funktionslærerne på skolerne Fx at jeg kan deltage i læsekons. infomøder og andre aktuelle møder/kurser Grundet min alder er der ingen mening i at give mig en lang efteruddannelse; desuden savner jeg tid til at efteruddanne mig i Jeg har behov for mere viden omkring læring og inklusion samt procesledelse. Dette får jeg dækket via kommunens tilbud til vejlederne. Som akademiker vil jeg hellere skrive en ph.d og havde tid til selvstudie Proceskonsulenter Læringsstrategier - og udvikling af læringstrategier løbende kompetenceudvikling jeg er ikke helt afklaret i forhold til, hvilke kurser m.v., der vil dække mine behov, da min arbejdsmæssige situation i de sidste 5 år har været meget skiftende. Løbende, opdaterende og målrettede kurser om nyeste tiltag og undersøgelser inden for læse- skriveområdet. Mastermoduler og pd-moduler pga. tidsfaktor - der bør være mulighed for hel masteruddannelse løbende behov for ajourføring vedr. læsefaglig viden. Desuden stort behov foar viden om procesledelse og aktionslæring, læsning af forskningsresultater og evaluerin inkluderende læringsfællesskaber kusus som proceskonsulent efteruddannelse i politisk sagsbehandling konsultation, ppr-udvikling, pæd. udvikling og ledelse, fagrettede moduler (tale, to-sprog) projektstyring Opdateringer efteruddannelse inden for området dysleksi gerne også kurser, for sent med en master Forandringens Vinde Læsekonsulenterne Medlemsundersøgelse i 2013 Side 17

18 procesvejleder Projektlederuddannelse ajourføring, ny forskning, ppr `s udvikling Har en Master i læse- skrivedidaktik, men generelt behov for at følge med i nyeste viden er der jo altid Både moduler om læsning "på vej" og læsning "på afveje", inklusionteorier (systemisk tænkning), procesledelsesteorier og teorier om forandringsledelse... Læsekonsulenternes forudsætninger, erfaring, opgaver mv. er så forskellige, at jeg tror, det er svært at skrue én samlet uddannelse sammen, som rammer alles behov. Jeg vil mene, at vi skal efteruddannes på masterniveau for at matche ledelse, konsulentkolleger og opgaver på forvaltningsniveau. Behovet for indhold vil dog være meget individuelt - afhængigt af den enkeltes forudsætninger og opgaver. Der kan både tænkes at være behov for efteruddannelse inden for læseskrivedidaktik, inklusion/specialpædagogik, digitale læringsmidler, offentlig forvaltning og ledelse i en politisk organisation, skoleudvikling, procesledelse osv. osv. Disse områder udvikler sig rivende. Der vil løbende opstå nye behov for efteruddannelse. Og indholdet i efteruddannelsen vil løbende skulle opdateres i takt med ny udvikling / nye udfordringer og krav. Måske kunne efteruddannelsen bestå af et (antal) mastermodul(er) på hver sit hovedområde af en læsekonsulents jobprofil - moduler som den enkelte læsekonsulent kunne erhverve alt efter behov? skrivedidaktik, it og læsnng/skrivning Nyeste forskning om skriftsprog, inklusion, it SFL uddannesle Elever med to sprog og svære læsevanskeligheder Er næsten færdig med masteruddannelse, men ønsker at holde mig a jour vha kurser og konferencer Master i læreprocesser. Det bliver udbudt. Jeg vil gerne bevilges det. Desuden/eller kursus i procesledelse. Jeg er i gang med en PD Specialpædagogik, inklusion coach, it som kompencerende (i praksis), tosprogsvanskeligheder, inklusion i forhold til læsning Kurser med fag-fagligt indhold - ikke rollen Kurser omkring ledelse af forandringsprocesser, konsultativt arbejde, inklusion i et læseperspektiv mv. læseindlæring/børn med forskellige diagnoser Forandringens Vinde Læsekonsulenterne Medlemsundersøgelse i 2013 Side 18

19 Spørgsmål nr. 11. Hvordan ajourfører du din viden? (sæt gerne flere kryds) F. Tekst-boks kommentarer om Anden ajourføring af din viden (end de foreslåede)? 11. Hvordan ajourfører du din viden? (sæt gerne flere kryds) - Andet - skriv gerne kort andre konsulentnetværk Min netop afsluttede masteruddannelse litteratur Jeg føler mig godt klædt på læsemæssigt Videreuddannelse med hele PPR International reading association internettet,diverse digitale nyhedsbreve, Spørgsmål nr. 12. Deltager du - som hovedregel - i Informationsmødet i oktober måned, arrangeret af bestyrelsen i Læsekonsulenternes Landsforening? Forandringens Vinde Læsekonsulenterne Medlemsundersøgelse i 2013 Side 19

20 G. Tekst-boks kommentarer Jeg deltager ikke i Informationsmødet Deltager du - som hovedregel - i Informationsmødet i oktober måned, arrangeret af bestyrelsen i Læsekonsulenternes Landsforening? - Hvis Nej: begrund kort hvorfor ikke kommunens økonomi og manglende tid Gjorde indtil Løser nu andre opgaver ikke så relevant for min nuværende funktion, mangel på tid Der er ikke penge til det har endnu ikke haft mulighed ofr det, vil vil gerne komme itl oktober Jeg har ikke haft tid de sidste år Jeg har været ansat siden 1. november 2012 er lige startet og vidste ikke, at det fandtes Økonomi Det gjorde jeg i mine 7 første år som læsekonsulent. Har de sidste 3 til 4 år valgt informationsmødet i Vingsted fra. Det er overvejende uinteressant, for mange tomme kalorier, en fætterkusinefest. Tre dage er for meget. Jeg har ferie Har gjort, men pga nedskæringer ikke mere hvert år Læsning er en lille del af mit samlede arbejdsfelt problemer med at få det passet ind ift øvrige opgaver Jeg deltog fast i 5-6 år, men jeg har ikke været med de sidste par år, fordi dagsorden ikke passede til mit behov. Fx. sidste år hvor der var noget om procesledelse, var jeg i gang med andet kompetencegivende modul på UCC om procesledelse. kan ikke få det bevilliget Falder ofte sammen med min ferie, eller indholdet er mere målrettet PPR specialundervisning Har ikke deltaget de sidste par år, da min leder ikke vil give ressourcer til såvel masteruddanelse som til Vingsted. Har deltaget tidligere Ja hvis vi får lov. finder det ikke altid relevant Jeg har tænkt mig at deltage. økonomi Spørgsmål nr. 13. Hvordan støttes du fagligt i den kommunale organisation? Jeg modtager: Forandringens Vinde Læsekonsulenterne Medlemsundersøgelse i 2013 Side 20

Kvalitetsstandard Pædagogisk Psykologisk Rådgivning

Kvalitetsstandard Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Kvalitetsstandard Pædagogisk Psykologisk Rådgivning 13. december 2012 Område Ydelsens lovgrundlag Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) er en afdeling i velfærdsforvaltningen organiseret under skole-

Læs mere

Samlet opsummering: I følgende dokument fremgår gennemgang af PPRs evalueringer fra efteråret 2014.

Samlet opsummering: I følgende dokument fremgår gennemgang af PPRs evalueringer fra efteråret 2014. Dato 051114 Dok.nr. 148052-14 Sagsnr. 14-3899 Ref. siko Evaluering i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, efterår 2014 Samlet opsummering: I følgende dokument fremgår gennemgang af PPRs evalueringer fra

Læs mere

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Af Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi fremgår det, at der overalt på B&U området skal arbejdes med at styrke kvaliteten gennem faglige udviklingsforløb,

Læs mere

Sprog- og Læsestrategi 2015-2019

Sprog- og Læsestrategi 2015-2019 RAPPORT Sprog- og Læsestrategi 2015-2019 Handleplan for sprog og læsning i Frederikssund Kommune Handleplan for sprog og læsning i Frederikssund Kommune Denne handleplan omfatter arbejdet med tale, sprog,

Læs mere

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012 Indhold Udfordring... 1 1. Stærke faglige miljøer... 4 2. Evalueringskultur... 5 3. Kommunalt

Læs mere

Læsevejlederens funktioner

Læsevejlederens funktioner Temahæfte Læsevejlederens funktioner Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Læsevejlederen er skolens ressourceperson for udvikling af læseområdet. Læsevejlederens funktionsområde

Læs mere

Overskrift. Den inkluderende skole. Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst.

Overskrift. Den inkluderende skole. Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst. Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst. Overskrift 2013 FFF Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Den inkluderende skole Evt. sted/arrangement,

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Haderslev Kommunes kompetenceudviklingsplan for skoleområdet 2014-2020 Kompetenceudviklingsplanen skal ses i sammenhæng med Børne- og Familieserviceområdets

Læs mere

HR- masterplan. Fra starten af sep. vil Byrådet stå i spidsen for en proces for at konkretisere reformen i Middelfart

HR- masterplan. Fra starten af sep. vil Byrådet stå i spidsen for en proces for at konkretisere reformen i Middelfart Løn og Økonomi - Team Løn Middelfart Kommune Østergade 11 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 5048 Fax +45 8888 5501 Dato 4. sep. 2013 Sagsnr.: 2013-009940-1 Mette.Jakobsen@middelfart.dk

Læs mere

Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS. Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen

Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS. Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen Læringsmål At inspirere og motivere til at bruge vejledere til

Læs mere

Resume af hovedresultater fra Evaluering af Fokus på folkeskolen

Resume af hovedresultater fra Evaluering af Fokus på folkeskolen NOTAT 31. marts 2014 Resume af hovedresultater fra Evaluering af Fokus på folkeskolen - med analyser og vurderinger udarbejdet af Vordingborg Kommune, og samlet notat udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

EVALUERING AF LÆRINGS- KONSULENTERNES TOSPROGSINDSATS AFRAPPORTERING AF BASE- LINE, 20 SAMARBEJDSKOM- MUNER

EVALUERING AF LÆRINGS- KONSULENTERNES TOSPROGSINDSATS AFRAPPORTERING AF BASE- LINE, 20 SAMARBEJDSKOM- MUNER Til Undervisningsministeriet Dokumenttype Notat Dato Maj EVALUERING AF LÆRINGS- KONSULENTERNES TOSPROGSINDSATS AFRAPPORTERING AF BASE- LINE, SAMARBEJDSKOM- MUNER TOSPROGSINDSATS AFRAPPORTERING AF BASELINE,

Læs mere

Revidering af den langsigtede plan for kompetenceudvikling af medarbejdere - Skoleårene 2014/15-2019/20

Revidering af den langsigtede plan for kompetenceudvikling af medarbejdere - Skoleårene 2014/15-2019/20 Sag: 13-8191 Dok: 32766-15 Revidering af den langsigtede plan for kompetenceudvikling af medarbejdere - Skoleårene 2014/15-2019/20 1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag)

Læs mere

Fredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter

Fredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter Fredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter Forord Denne folder skal informere om de arbejdsområder og ydelser, som medarbejderne i det centrale Videns- og ressourcecenter kan levere. Hensigten med folderen

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

Gladsaxe Kommunes SATS-projekt. Rummelige og kompetente skolemiljøer. Projektbeskrivelse. Skole: Egegård

Gladsaxe Kommunes SATS-projekt. Rummelige og kompetente skolemiljøer. Projektbeskrivelse. Skole: Egegård Gladsaxe Kommunes SATS-projekt Rummelige og kompetente skolemiljøer Projektbeskrivelse Skole: Egegård Indsendes til forvaltningen senest 1. april 2009 1 1. Skolens overordnede programteori (mål og sammenhænge)

Læs mere

Læseindsats i Vesthimmerlands Kommune

Læseindsats i Vesthimmerlands Kommune Læseindsats i Vesthimmerlands Kommune Indholdsfortegnelse 1 Målsætning 2 Indsatsområder 2.1 Overordnede indsatsområder 2.2 Indskoling 2.3 Mellemtrin 2.4 Udskoling 3 Evaluering 3.1 Ansvarsfordeling 4 Anbefalinger

Læs mere

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01 lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk 1 Velkommen til Børnehaven Neptun Børnehaven Neptun er en almindelig børnehave som efter mange års erfaring også varetager

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Børn & Kultur Skoleadministration Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Kompetenceudviklingsplanen er baseret på publikationen fra ministeriet: Pejlemærker for kompetenceudvikling

Læs mere

Løbende evaluering i kommuner

Løbende evaluering i kommuner Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.

Læs mere

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus UVM s ekspertarbejdsgruppe i matematik: Der mangler viden om, hvordan faglærerne har organiseret sig i fagteam i matematik

Læs mere

Mål og handleplan for sprogvurdering og sprogstimulering

Mål og handleplan for sprogvurdering og sprogstimulering Mål og handleplan for sprogvurdering og sprogstimulering i Norddjurs Kommune. Revideret 09.11.12 Udarbejdet af nedsat projektgruppe. Revideret af styregruppen for Mål og handleplan for sprogvurdering og

Læs mere

Sprog- og læsestrategi

Sprog- og læsestrategi Sprog- og læsestrategi Indhold Vision... 4 Indledning... 5 Den professionelle tilgang.... 6 Pædagogisk praksis... 8 Sociale arenaer... 10 Kompetenceudvikling... 12 Metode... 14 Organiseringen og samarbejde

Læs mere

Uddannelsesveje i Specialpædagogikken

Uddannelsesveje i Specialpædagogikken Uddannelsesveje i Specialpædagogikken AKT Vejleder Specialpædagogisk vejleder ( det almene område ) Specialpædagogisk vejleder ( det specialiserede område ) Inklusionsvejleder Pædagogisk diplomuddannelse

Læs mere

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for Spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger Kære kommune I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for omstillingsprocessen til en ny folkeskole. Endnu engang rigtig

Læs mere

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Mål 1: Mål der knytter sig til Højere faglighed Styrke faglig læsning og skrivning (målet er 2-årigt) Vi vil fortsætte arbejdet med at styrke den faglige læsning

Læs mere

Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole

Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole Indholdsfortegnelse Side 1: Side 2: Side 2: Side 2: Side 3: Side 3: Side 4: Side 5: Side 5+6: Side 6: Indledning Prioritering og fordeling af specialundervisningsresurserne

Læs mere

Præsentation af klinisk uddannelsessted

Præsentation af klinisk uddannelsessted Præsentation af klinisk uddannelsessted Sundhedsplejerskeordningens navn, adresse, telefonnummer og e-postadresse: Sundhedsplejen og Station Victor Nørregade 2 9800 Hjørring Uddannelsesansvarlig sundhedsplejerske:

Læs mere

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau I forbindelse med udviklingsprogrammet Et godt børneliv et fælles ansvar etablerede Ballerup Kommune i 2006 et uddannelsesforløb for medarbejdere

Læs mere

Notat. Status på inklusionsarbejdet i. Faaborg-Midtfyn kommunes. skolevæsen. Sagsnummer.:

Notat. Status på inklusionsarbejdet i. Faaborg-Midtfyn kommunes. skolevæsen. Sagsnummer.: Notat Status på inklusionsarbejdet i Faaborg-Midtfyn kommunes skolevæsen Udarbejdet af: Fagsekretariat Undervisning Sagsnummer.: Dato: 11. marts 2014 Status på inklusionsarbejdet i Faaborg-Midtfyn kommunes

Læs mere

Plan for. Kompetenceudvikling 2011-2014. Skole- og institutionsområdet. Tårnby Kommune PUC

Plan for. Kompetenceudvikling 2011-2014. Skole- og institutionsområdet. Tårnby Kommune PUC Plan for Kompetenceudvikling 2011-2014 Skole- og institutionsområdet Tårnby Kommune PUC Efterår 2010 Bilag til skoleledermøde dec. 2010 2 Forord Plan for kompetenceudvikling er udarbejdet efter drøftelser

Læs mere

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer 2012 2015 Børne- og skoleforvaltningen Udarbejdet januar/februar 2012 Bjørn Stålgren, Gitte Petersen og Lene Juel Petersen Vedtaget april

Læs mere

Den inkluderende læsekonsulent vision eller realitet

Den inkluderende læsekonsulent vision eller realitet Den inkluderende læsekonsulent vision eller realitet side 85 Af: Kirsten Friis, MA og lærer, Pædagogisk konsulent, Nationalt Videncenter for Læsning Nationalt Videncenter for Læsning har et nært samarbejde

Læs mere

KVALITETSSTANDARD. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Svendborg Kommune

KVALITETSSTANDARD. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Svendborg Kommune KVALITETSSTANDARD Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Svendborg Kommune Opdateret 6. juni 2014 PPR 12/11813 *41810 Kvalitetsstandard for Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Svendborg Kommune Formålet med

Læs mere

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,

Læs mere

Oplæg til DTHS fra Talesøjlemøde d. 7. april 2008

Oplæg til DTHS fra Talesøjlemøde d. 7. april 2008 Der mødte 21 deltagere op og hele landet var repræsenteret. Målet for dagen var at konkretisere Talesøjlens organisering og udarbejde oplæg desangående til DTHS. Opgaverne var at etablere de faglige netværk

Læs mere

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015.

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Sagsnr.: 2013-009827-2 Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Skolens profil STU Middelfart er Middelfart Kommunes tilbud

Læs mere

Et godt børneliv et fælles ansvar

Et godt børneliv et fælles ansvar Et godt børneliv et fælles ansvar Programaftale Oktober 2005 Jytte Lau, Sussi Maale og Erik Hansen Programaftale for Et godt børneliv et fælles ansvar Denne programaftale er den overordnede ramme for det

Læs mere

Dialogbaseret aftalestyring. mellem chef for skoler og institutioner Ulla Blom Kristensen og direktør Eik Møller Gældende i perioden 2013

Dialogbaseret aftalestyring. mellem chef for skoler og institutioner Ulla Blom Kristensen og direktør Eik Møller Gældende i perioden 2013 Dialogbaseret aftalestyring mellem chef for skoler og institutioner Ulla Blom Kristensen og direktør Eik Møller Gældende i perioden 2013 Ballerup Kommune 1. Præsentation af aftaleenheden Formål Afdelingen

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder

Læs mere

Digitaliseringen i praksis

Digitaliseringen i praksis Digitaliseringen i praksis Indholdsfortegnelse Digitaliseringen i praksis 3 Et bredt udviklingsbegreb 4 Involvering og synlighed 5 Projektorganisering 6-7 Dialoggruppe som et omdrejningsprojekt 8 Vurdering

Læs mere

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION.

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. Med udgangspunkt i politik for inklusion og tidlig indsats, faglig vision på skole -dagtibudsområdet,

Læs mere

Ansøgningsskema: Ny Nordisk Skole-institution

Ansøgningsskema: Ny Nordisk Skole-institution Ansøgningsskema: Ny Nordisk Skole-institution Bemærk, at I kan ansøge, selvom I endnu ikke har fundet jeres netværkspartnere. 1. Grundoplysninger om ansøger A. Ansøger: Kategori (afkrydsning sæt kryds

Læs mere

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag: Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog

Læs mere

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Kommunernes omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen Gennemført i april-maj 2015 Besvarelse fra 98 kommuner Temaer i undersøgelsen:

Læs mere

Tilbud til elever i læsevanskeligheder

Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder i Faaborg-Midtfyn Kommune - en beskrivelse Faaborg-Midtfyn Kommune opretter pr. 1. august 2014 et tilbud til elever i vanskeligheder

Læs mere

Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen. Målsætninger

Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen. Målsætninger Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen Målsætninger 1 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme

Læs mere

NOTAT: Kompetenceudvikling for skoleledelser 2014-2020

NOTAT: Kompetenceudvikling for skoleledelser 2014-2020 Sag: 13-8191 Dok: 169951-13 NOTAT: Kompetenceudvikling for skoleledelser 2014-2020 Indledning For at kunne håndtere de massive forandringer i fremtidens folkeskole - med krav om en mere ledende ledelse

Læs mere

De videregående uddannelser Institut for læring

De videregående uddannelser Institut for læring De videregående uddannelser Institut for læring Baggrunden for videreuddannelserne Tager udgangspunkt i Landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen Formålet er at forbinde teori og praksis

Læs mere

Fremtidigt læsecenter i Norddjurs Kommune

Fremtidigt læsecenter i Norddjurs Kommune 1 Fremtidigt læsecenter i 2 Indhold Forord...3 Forslagets grundlag...4 Læsecentret i dag...5 Fremtidigt læsecenter...6 Læsecentrets opgave...7 Målgruppe...8 Elevkurser og placering...9 Ledelse...11 Opgaver

Læs mere

En sammenhængende ledelsesstruktur pa 0-18 a rsomra det

En sammenhængende ledelsesstruktur pa 0-18 a rsomra det En sammenhængende ledelsesstruktur pa 0-18 a rsomra det Formål En sammenhængende ledelsesstruktur skal understøtte de politiske målsætninger for området: Daginstitutionerne skal målrette det pædagogiske

Læs mere

2015-2019. Sprog- og Læsestrategi

2015-2019. Sprog- og Læsestrategi 2015-2019 Sprog- og Læsestrategi Strategien omfatter tale, sprog og skriftsproget (både læsning og skrivning). Forord For at kunne tage aktivt del i livet har vi brug for sproglige kompetencer. Det drejer

Læs mere

Kompetenceudviklingsaktiviteterne, som er knyttet til de politiske pakker løber typisk over flere år og flere af indsatserne er fortsat i gang.

Kompetenceudviklingsaktiviteterne, som er knyttet til de politiske pakker løber typisk over flere år og flere af indsatserne er fortsat i gang. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen HR og organisation NOTAT 06-08-2014 Til BUU Overblik over kompetenceudvikling Overblik over kompetenceudvikling I forlængelse af BUUs temadrøftelse om

Læs mere

Professionelle og forældre skal samarbejde om at inkludere børnene i klassen

Professionelle og forældre skal samarbejde om at inkludere børnene i klassen Professionelle og forældre skal samarbejde om at inkludere børnene i klassen Af Kirsten Hanne Hansen, skolekonsulent, og Jette Lentz, skolepsykolog I forbindelse med Rejseholdets anbefalinger til fremtidens

Læs mere

Skolebiblioteket skaber i samarbejde med ledelse og lærere forudsætninger for undervisning og læring.

Skolebiblioteket skaber i samarbejde med ledelse og lærere forudsætninger for undervisning og læring. Internt notatark Børne- og Uddannelsesforvaltningen Pædagogisk Central Dato 07. april 2009 Sagsbehandler Hans Radsted Direkte telefon 919 60 E-mail hara@kolding.dk Emne: Funktionsbeskrivelse læringscenter

Læs mere

Survey. Akademiker projektet. Forfatter: Søs Ammentorp. Publiceret: 07-11-2008 11:04:36. Beskrivelse: DS akdemiker projekt 2008. Forventet: Påbegyndt:

Survey. Akademiker projektet. Forfatter: Søs Ammentorp. Publiceret: 07-11-2008 11:04:36. Beskrivelse: DS akdemiker projekt 2008. Forventet: Påbegyndt: Survey Akademiker projektet Forfatter: Søs Ammentorp Publiceret: 07--008 :0:36 Beskrivelse: DS akdemiker projekt 008 Forventet: Påbegyndt: 66 Færdiggjort: Baggrundsoplysninger--Er du kvinde eller mand?.

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger Hasle Skole har to specialklasser. Begge begyndt som børnehaveklasse i henholdsvis 2010 og 2011. Klasserne har

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Notat Til Styregruppen bag projekt Lige muligheder for alle Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Baggrunden for notatet Dette notat er en

Læs mere

Nedenfor beskrives forslag til 5 aktiviteter, der på hver deres måde bidrager til en mere målrettet indsats på området.

Nedenfor beskrives forslag til 5 aktiviteter, der på hver deres måde bidrager til en mere målrettet indsats på området. Børne- og Ungdomsforvaltningen BUDGETØNSKE 1. september 2011 Budgetønske: Stærk skoleledelse Baggrund BUF står over for et generationsskifte både på almen- og specialområdet skoleledernes gennemsnitlige

Læs mere

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side

Læs mere

PPR som kompetenceudvikler

PPR som kompetenceudvikler PPR som kompetenceudvikler Dato: Torsdag den 18. juni 2015 kl. 10.00-16.00 Sted: Best Western Nyborg Strand, Østerøvej 2, 5800 Nyborg Konferencen er planlagt i et samarbejde mellem KL og Landssamrådet

Læs mere

Organisering af DSA- indsatsen på NFS. - Styrkelse af tosprogede elevers faglighed

Organisering af DSA- indsatsen på NFS. - Styrkelse af tosprogede elevers faglighed Organisering af DSA- indsatsen på NFS - Styrkelse af tosprogede elevers faglighed Læringsmål At inspirere og motivere til at bruge vejledere til! at udvikle en kultur, hvor man taler om didaktik! at udvikle

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag)

1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag) 1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag) Læreren er den faktor i skolesystemet, der har størst indflydelse på elevens læring, herunder de faglige resultater. Det gælder

Læs mere

Med læsning indsats. 1 En verden åbner sig...

Med læsning indsats. 1 En verden åbner sig... Med læsning som indsats 1 En verden åbner sig... [ Indledning [Læsning er kilden til viden og oplevelser og vejen til udvikling og uddannelse Citat fra www.videnomlaesning.dk Med læsning som indsats er

Læs mere

Den inkluderende skole

Den inkluderende skole Den inkluderende skole Esbjerg Kommune December 2009 Der er ikke noget alternativ til inklusion. For et par år siden, udgav Esbjerg kommune og Esbjerg Lærerforening hæftet Historier fra skolens hverdag

Læs mere

SKOLEN 2014-2015 Kompetenceudvikling. Specialpædagogik, inklusion og AKT Teamkoordinatoruddannelsen

SKOLEN 2014-2015 Kompetenceudvikling. Specialpædagogik, inklusion og AKT Teamkoordinatoruddannelsen SKOLEN 2014-2015 Kompetenceudvikling Specialpædagogik, inklusion og AKT Teamkoordinatoruddannelsen Kompetenceudvikling for lærere og pædagoger i skolen I dette katalog kan du finde inspiration til kompetenceudvikling

Læs mere

Udviklingsplan for Lind Skole 2013-2014

Udviklingsplan for Lind Skole 2013-2014 Udviklingsplan for Lind Skole 2013-2014 Baggrund Herning Kommune fik i 2009 lov til at dispensere fra folkeskolelovens 40 a, stk. 1 og kvalitetsrapportbekendtgørelsens 1, stk. 1 og 3, stk. 1. Derfor udarbejdes

Læs mere

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Kvalitetsrapport for Ans Skole, skoleåret 2008/09 : Ans Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Dette er Ans Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad

Læs mere

Den lokale læsehandlingsplan på Social- og Sundhedsskolen Syd Læsevejledningen november 2010

Den lokale læsehandlingsplan på Social- og Sundhedsskolen Syd Læsevejledningen november 2010 Social- og Sundhedsskolen Syd Den lokale læsehandlingsplan på Social- og Sundhedsskolen Syd Bjergparken 6200 Aabenraa Telefon 73 33 43 00 www.sosu-syd.dk e-mail: sosu@sosu-syd.dk Indholdsfortegnelse Forord...

Læs mere

Skolebiblioteket og skolen som læringscenter

Skolebiblioteket og skolen som læringscenter Lyshøjskolen, 2014 Skolebiblioteket og skolen som læringscenter Vi ønsker dialog om læring med alle parter! 1 Indhold Skolebiblioteket og skolen som læringscenter Status Hvem er tilknyttet Læringscenteret

Læs mere

KOMPETENCESTRATEGI 2015-2017

KOMPETENCESTRATEGI 2015-2017 Børn og Unge Februar 2015 KOMPETENCESTRATEGI 2015-2017 for ledere, pædagogisk personale og konsulenter inden for Børn og Unge 1.1 Indledning og baggrund Med reformen af folkeskolen er der skabt politisk

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Handleplan for læsning på Blåbjergskolen

Handleplan for læsning på Blåbjergskolen Handleplan for læsning på Blåbjergskolen I et moderne velfærdssamfund med stigende mængder af skriftlige informationer er det af afgørende betydning for det enkelte menneske at tilegne sig tilstrækkelige

Læs mere

Frederiksberg Kommunelærerforening

Frederiksberg Kommunelærerforening Notat vedr. Partnerskab om effektiv anvendelse af lærernes arbejdstid Efter at have læst KL s rapport Partnerskab om effektiv anvendelse af lærernes arbejdstid Frederiksberg Kommune har vi i Frederiksberg

Læs mere

5. Den specialpædagogiske bistand

5. Den specialpædagogiske bistand 5. Den specialpædagogiske bistand 1. DEN SPECIALPÆDAGOGISKE BISTAND I denne boks fremgår Skoleafdelingens vurdering af den specialpædagogiske bistand på skolerne. Baggrund: Ifølge folkeskoleloven påhviler

Læs mere

DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER

DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER Pædagogik SOSU Sjælland har en pædagogik der udfordrer, udvikler og uddanner Faglighed SOSU Sjælland har høj faglighed i undervisningen Undervisningsmiljø SOSU

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

Teamkoordinator-uddannelsen

Teamkoordinator-uddannelsen Teamkoordinator-uddannelsen De mange krav, den store kompleksitet og den accelererende udvikling, som opleves overalt i samfundet i dag, er også blevet en naturlig del af skolens virkelighed. For at navigere

Læs mere

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns/unges trivsel og til tidlig opsporing FORMÅL Formålet med Trivselsskemaet og den systematisk organiserede brug,

Læs mere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Dansk Socialrådgiverforening 2009 Sekretariatet Pma Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Om undersøgelsen I slutningen af 2008 gennemførte DS en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og PPR 2014

Aftale mellem Varde Byråd og PPR 2014 Aftale mellem Varde Byråd og PPR 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves - med adgang

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Skatteministeriets kompetencestrategi

Skatteministeriets kompetencestrategi Skatteministeriets kompetencestrategi Kompetencestrategien beskriver, hvordan vi systematisk arbejder med løbende udvikling af medarbejdernes kompetencer, således at 1) Skatteministeriet altid er i besiddelse

Læs mere

Afsluttende rapport til GL- Projekt Attraktive arbejdspladser- fra Ordrup Gymnasium.

Afsluttende rapport til GL- Projekt Attraktive arbejdspladser- fra Ordrup Gymnasium. Afsluttende rapport til GL- Projekt Attraktive arbejdspladser- fra Ordrup Gymnasium. Resultatet af Ordrup Gymnasiums arbejde med Fremtidens kompetenceudviklingspolitik blev fremlagt på GL s konference

Læs mere

Ind i uddannelse og ud af misbrug

Ind i uddannelse og ud af misbrug Ind i uddannelse og ud af misbrug Et kursustilbud til dig der vil have inspiration og redskaber til arbejdet med unge, der har problemer med rusmidler. Kurset er tilrettet indsatser i de unges hverdagsliv.

Læs mere

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der

Læs mere

TRIM modeller - skoler

TRIM modeller - skoler Skole- og dagtilbudsafdelingen, december 2012 TRIM modeller - skoler Politik for inklusion og tidlig indsats Politik for folkeskolens 7.-10. årgang Politik for it og læring Indholdsfortegnelse Indledning

Læs mere

1. Departementets kompetencestrategi

1. Departementets kompetencestrategi Den 3. april 2006 1. Departementets kompetencestrategi Kompetenceudviklingen i Beskæftigelsesministeriet skal være både strategisk og systematisk. Strategisk ved at have sammenhæng med ministeriets udfordringer,

Læs mere

Lyshøjskolen, 2012. Vi ønsker dialog om læring med alle parter! Teamet anno 2012

Lyshøjskolen, 2012. Vi ønsker dialog om læring med alle parter! Teamet anno 2012 , 2012 Skolebiblioteket og skolen som læringscenter Vi ønsker dialog om læring med alle parter! Teamet anno 2012 Indhold Skolebiblioteket og skolen som læringscenter... 1 Status... 3 Hvem er tilknyttet

Læs mere

Sprogins kursuskatalog eftera ret 2015

Sprogins kursuskatalog eftera ret 2015 Sprogins kursuskatalog eftera ret 2015 Indhold Velkommen til Sprogins kursuskatalog 2015... 2 Teachers Talk Et Hanen-kursus i sprogunderstøttende strategier... 3 Grundkursus for pædagoger i vuggestuen...

Læs mere

Styrker skal frem i lyset

Styrker skal frem i lyset STYRKEVÆRKSTEDET 2013-2014 Styrker skal frem i lyset Kurser og redskaber til arbejdet med styrkebaseret pædagogik og ledelse Styrkebaserede teorier omsættes til praktisk anvendelige værktøjer Styrker er

Læs mere

2. Overordnet IT-strategi for IT-fællesskabets. IT-strategien indeholder følgende tre udsagn:

2. Overordnet IT-strategi for IT-fællesskabets. IT-strategien indeholder følgende tre udsagn: IT STRATEGI for Kalundborg Gymnasium og HF 1. Indledning Der er ikke siden statusrapporten fra år 2000 udarbejdet en egentlig IT-strategi for Kalundborg Gymnasium og HF, men på baggrund af en række eksterne

Læs mere

FORLØB OM AKTIONSBASERET LÆRING I HOLBÆK KOMMUNE

FORLØB OM AKTIONSBASERET LÆRING I HOLBÆK KOMMUNE Anita Monnerup Pedersen 15.04 2013 FORLØB OM AKTIONSBASERET LÆRING I HOLBÆK KOMMUNE PROJEKTBESKRIVELSE FOR SKOLEÅRET AUGUST 2013- JUNI 2014 Denne projektbeskrivelse indeholder en beskrivelse af: 1. Kursusforløb

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Kernehuset 2013. Kvalitets- og tilsynsrapport. Sags-id: 28.00.00-A00-3-13. Kernehuset Kvalitets- og tilsynsrapport 2013 1

Kernehuset 2013. Kvalitets- og tilsynsrapport. Sags-id: 28.00.00-A00-3-13. Kernehuset Kvalitets- og tilsynsrapport 2013 1 Kernehuset 2013 Kvalitets- og tilsynsrapport Sags-id: 28.00.00-A00-3-13 Kernehuset Kvalitets- og tilsynsrapport 2013 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Oplysninger om institutionen... 4 3. Lærings- og udviklingsmiljø...

Læs mere

Handlingsplan for læseindsats

Handlingsplan for læseindsats Handlingsplan for læseindsats 2015 under før efter ude inde inde kan ikke kan næsten kan selv Erhvervsuddannelser og AMU Jordbrugets UddannelsesCenter Århus Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Evaluering

Læs mere

Kompetenceudvikling i Fredensborg Kommune Ny Skolereform

Kompetenceudvikling i Fredensborg Kommune Ny Skolereform Kompetenceudvikling i Fredensborg Kommune Ny Skolereform Forord Formålet med en kompetenceudviklingsplan er at beskrive de mål og tiltag for kompetenceudvikling af det pædagogiske personale, der skal igangsættes

Læs mere