Forandringens Vinde Læsekonsulenterne Medlemsundersøgelse i 2013 Side 1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forandringens Vinde Læsekonsulenterne Medlemsundersøgelse i 2013 Side 1"

Transkript

1 Forandringens Vinde Læsekonsulenterne Medlemsundersøgelse i 2013 Side 1

2 Indledning Bestyrelsen for Læsekonsulenternes Landsforening tog i november 2012 kontakt til professionshøjskolen VIA UC, for at spørge om vi kunne bidrage med en undersøgelse af forskellige forhold vedrørende Læsekonsulenternes arbejdsopgaver, kompetencer mv. Det blev dengang formuleret således:.om paradigmeskiftet i forhold til specialundervisningsfeltet har sat vores arbejdsfelt under pres i forhold til at tilpasse arbejdsopgaver m.m. Det betyder, at [ ] vi oplever store forandringer, og at der pt. er stor forskel på, hvordan vi er organiserede i kommunerne, og hvilket fokus der er lagt i læsekonsulentens opgave. vi vil gerne have et billede af, hvordan dette ser ud. Vi kan fornemme en tendens, men tror vi kunne have glæde af et materiale, der kan hjælpe os med at tydeliggøre, hvordan verden ser ud.for læsekonsulenterne Vi tror, vi kan have glæde af et sådant materiale til at få lagt en strategi for, hvordan vi [ ] kan understøtte læsekonsulenterne i denne forandringsproces og håber også, at det kan blive et konkret materiale, som kan hjælpe os i vores arbejde med at profilere vores funktion i kommunerne bl.a. [.] i dialog med Børne- og Ungeministeriet og i Læsekonsulenternes egne dialoger i kommunerne omkring deres fremtidige organisering og indhold i arbejdsopgaver. I VIA UC var vi glade for denne henvendelse, og vi påtog os gerne opgaven. Resultatet blev et samarbejde henover vinteren og foråret. Samarbejdet udviklede sig til en survey-undersøgelse, en elektronisk/ webbaseret spørgeskemaundersøgelse blandt Læsekonsulenternes Landsforenings ca. 150 medlemmer. Resultaterne af undersøgelsen foreligger nu som denne rapport (med talmateriale bagerst i rapporten, se side 12-53). Undersøgelsen fremlægges på Læsekonsulenternes Landsforenings årlige Informationsmøde på Vingstedcentret, Bredsten d. 7. oktober Vi håber, at undersøgelsen og dens resultater kan medvirke til at understøtte Landsforeningens og bestyrelsens arbejde med at fremme, at: læsekonsulenten er kommunens ressourceperson på skriftsprogsområdet og arbejder rådgivende og vejledende i forhold til politikere, kommunal forvaltning, skoleledere, læsevejledere og lærere. (fra Alt sammen til gavn for udviklingen af læsefærdigheder og skriftsprogligheden hos børn og unge. Til slut vil jeg gerne takke for et fortrinligt samarbejde omkring udviklingen og afviklingen af undersøgelsen. Bestyrelsen har været meget behjælpelig og har ydet al mulig bistand, både med det praktiske i forbindelse med selve undersøgelsen og med faglige kommentarer undervejs. God fornøjelse med læsningen af rapporten Håkon Grunnet * VOK Videreuddannelse og Kompetenceudvikling VIA UC Hedeager 2, 8200 Århus N * Forandringens Vinde Læsekonsulenterne Medlemsundersøgelse i 2013 Side 2

3 Indhold Indledning...2 Tematisk opsamling fra undersøgelsen...4 Om undersøgelsen Medlemmernes besvarelser: Resultater fra undersøgelsen i tal, i procenter og som kommentarer i tekst-bokse Læsekonsulenternes placering i den kommunale organisation, samt titel, løn-niveau og uddannelse m.v A. Tekst-boks kommentarer vedrørende Placering og titel i den kommunale organisation B. Tekst-boks kommentarer om Anden titel end læsekonsulent C. Tekst-boks kommentarer om Jeg har.. (anden uddannelse) D. Tekst-boks kommentarer om Anden lønmæssig indplacering E. Tekst-boks kommentarer om Andre forslag til eller behov for efter-/ videreuddannelse F. Tekst-boks kommentarer om Anden ajourføring af din viden (end de foreslåede)?. 19 G. Tekst-boks kommentarer Jeg deltager ikke i Informationsmødet H. Tekst-boks kommentarer Uddybende vedrørende faglig støtte i den kommunale organisation Læsekonsulenternes arbejde med læsestrategi og læsepolitik mv. i kommunen I. Tekst-boks kommentarer vedrørende Hvem formidler du din viden på det læsefaglige felt til? J. Tekst-boks kommentarer Er der etableret netværk vedrørende læsefagligt arbejde i din kommune? K. Tekst-boks kommentarer vedrørende Læsekonsulentens samarbejder angående sprog og skriftsproglig udvikling Læsekonsulenternes arbejde omkring, inklusion, deres kompetenceudvikling og faglighed L. Tekst-boks kommentarer vedrørende Læsekonsulentens arbejde med implementering af it i undervisningen M. Tekst-boks kommentarer angående Involvering i særlige indsatser ift. inklusion og læsning N. Tekst-boks kommentarer vedrørende Fokus for at styrke elevernes læse- og skrivefærdigheder O. Tekst-boks kommentarer vedrørende At kvalificere kommunens og skolernes arbejde med inklusion og sikring af elevernes læse- og skrivekompetencer P. Tekst-boks kommentarer vedrørende Arbejdet med DsA Generelle kommentarer til arbejdet som læsekonsulent, til forandringerne i arbejdet, til undersøgelsen. Og andet Litteratur og materialer Forandringens Vinde Læsekonsulenterne Medlemsundersøgelse i 2013 Side 3

4 Tematisk opsamling fra undersøgelsen I det følgende sammenfattes (en del af) resultaterne i tal, tabeller og fra tekst-bokse på baggrund af de ønskede temaer for undersøgelsen Strategisk planlægning (læsekonsulenternes medindflydelse og deltagelse i kommunens læsefaglige udvikling) Færre læsekonsulenter er ansat ved PPR. Undersøgelsen viser, at kun 46 % er ansat i/ved PPR, mod 73 % i 2008/09 (spørgsmål 1). Det er uklart, hvad dette har af konsekvenser for læsekonsulenterne. Det ser umiddelbart ud til, at læsekonsulenterne spredes over flere (eller større) ansættelsesområder med flere forskellige typer af opgaver. Hvis dette er tilfældet stiller det formentlig krav om andre og om nye kompetencer (?) Læsekonsulenten formidler viden på det læsefaglige felt opad i organisationen. 30 % gør det til det politiske niveau og en del flere, 60 %, til skolechefniveauet. De fleste af læsekonsulenterne 96 % - formidler viden til ressourcepersonerne ude på skolerne. Men mange læsekonsulenter formidler også viden på det læsefaglige felt til både forældre og lærere. Dette betyder, at mange læsekonsulenter er alle steder. Og ingen steder? 80 % af kommunerne har en læsestrategi, men kun knap 60 % af læsekonsulenterne har været involveret i meget høj eller høj grad i implementeringen af denne læsestrategi. 40 % er kun i nogen grad (13 %), i ringe grad (14 %). Og 13 % har slet ikke! (Spørgsmål 14 og 15) Med hensyn til støtte (her formuleret som supervision ) til læsekonsulenterne i arbejdet, så viser undersøgelsen (spørgsmål 13) at kun 12 % får støtte fra ledelsen, hvilket kan tolkes som et tegn på ringe kontakt. 44 % får støtte fra kolleger, mens hele 33 % slet ikke modtager støtte, dvs. at de mere eller mindre må opfattes som værende fagligt isolerede. Ser man på læsekonsulenterne og evalueringer på forskellige niveauer i kommunen, så tegner der sig et billede (spørgsmål 17) med en svag spredning. Fra 68 % af læsekonsulenterne der arbejder med evalueringer på kommunalt niveau, til 55 % på klasseniveau. Men omvendt ses det, at 32 % altså ikke arbejder med evalueringer på kommunalt niveau, og 45 % ikke gør det på klasseniveau. Vedrørende arbejdet i kommunerne med inklusion (omtales senere, se side 6), så ses det, at 32 % af læsekonsulenterne har været med til at formulere kommunens strategi 1 (se også afsnittet: Om undersøgelsen nedenfor, særligt s. xx) Forandringens Vinde Læsekonsulenterne Medlemsundersøgelse i 2013 Side 4

5 for inklusion, men det vil sige at 68 % har ikke været med til dette arbejde (spørgsmål 27 og 28). Med hensyn til implementering af it i undervisningen (spørgsmål 30), så ses det at 25 % af læsekonsulenterne har været med til at formulere en kommunal strategi på området; langt hovedparten, 81 %, har været optaget af vejledning i forbindelse med kompenserende it-værktøjer til læsesvage, 66 % af særlige it-løsninger for læsesvage og ordblinde, og 61 % af samarbejde med it-konsulent og/ eller vejledere. Læsekonsulenten er således hovedsagelig involveret i netværksarbejde med skolens ressourcepersoner, og i forskellige former for sagsrelateret arbejde. Selvom samarbejdet med chefniveauet prioriteres højt for de fleste læsekonsulenter, nemlig 51 % ift. skolechefen og 80 % i forhold til skolelederne, så er det generelle billede, at læsekonsulenterne ikke i samme grad tages med på råd eller deltager i udformningerne af de strategiske indsatser. Hvad angår implementeringer af forskellige politikker og indsatser med relevans for læsekonsulenterne, så deltager disse, men på et mere sagsrelateret niveau. Hvis læsevejlederne på skolerne varetager (tidligere tiders) læsekonsulentarbejde og andre faggrupper primært står for varetagelsen af det strategiske arbejde i kommunerne, der angår det læsefaglige område, så er læsekonsulenterne vel placeret i et ingenmandsland, hvor man hele tiden skal kæmpe for sin rolle, faglighed og berettigelse? Det er i hvert fald en del af det billede, der tegner sig ved disse indledende besvarelser af læsekonsulenternes deltagelse på det strategiske niveau i kommunerne. 2. Faglighed Vi har spurgt til uddannelse, ønsker til efter- og videreuddannelse og eventuelle behov for nye kompetencer. Generelt tegner der sig et billede blandt foreningens medlemmer af, at der er et stort behov for mere efteruddannelse og kompetenceudvikling. Det vender vi tilbage til. Her fokuserer vi i første omgang på den faglighed, der er til stede blandt læsekonsulenterne. Af spørgsmål 5: Uddannelse: jeg er/ har fremgår det, at 42 % af læsekonsulenterne ikke overraskende er uddannet som speciallærere. 22 % har PD i læsning, og 8 % i specialpædagogik. Desuden har 13 % en masteruddannelse, og 14 % har tilføjet, at de har en bred vifte af uddannelser/ retninger/ suppleringer (her citeret fra tekstboks C): 7 er magistre: cand.mag./cand.pæd.psych., /cand.pæd.pæd. 10 har forskellige PD-moduler, er næsten færdige med PD eller har lidt PD og lidt noget andet Resten har kurser i coaching, ledelse, proceskonsulentuddannelse, læsevejleder-kurser osv. Det fremgår af spørgsmål 8: Efter- og videreuddannelse: Oplever du i din funktion behov for efter-/ videreuddannelse, at det gør 80 %! Det er et meget stor tal, og vi har ik- Forandringens Vinde Læsekonsulenterne Medlemsundersøgelse i 2013 Side 5

6 ke her mulighed for at sige eksakt hvad grunden til dette kan være. Men der er i det mindste en melding her om, at der er en udbredt oplevelse af at min oprindelige faglighed ikke slår til mere. Af tekstboks H synes det at fremgå, at en del af læsekonsulenterne oplever at de er fagligt isolerede. Der gives udtryk for at de ikke får faglig sparring, eller får faglig sparring lidt tilfældigt og usystematisk. I bedste fald er der fungerende team og teamstrukturer, der sørger for kontinuerlig sparring, men ellers er billedet lidt pauvert. 3. Inklusion (læsekonsulenternes deltagelse i og betydning for..) Inklusion er tydeligvis et højt profileret arbejdsområde i kommunerne. 83 % af læsekonsulenterne siger, at der er en overordnet strategi for inklusion (i din kommune). Som vi har vist det tidligere, så angiver 32 % af læsekonsulenterne, at de har været med til at formulere kommunens strategi for inklusion, men det vil omvendt sige, at 68 % har ikke været med til dette arbejde (spørgsmål 27 og 28). Et centralt arbejdsfelt går altså forbi 2/3 af læsekonsulenterne i deres arbejde. Med hensyn til dit fokus for arbejdet med inklusion, så siger 31 %, at det ligger på generel vejledning, mens 58 % siger at det ligger på generel vejledning og sagsarbejde. Med hensyn til de konkrete opgaver som læsekonsulenterne faktisk bestrider i forbindelse med inklusion har vi stillet spørgsmålet (spørgsmål 38): Hvordan og i hvilket omfang bidrager du som læsekonsulent med at kvalificere kommunens og skolernes arbejd med inklusion og sikring af elevernes læse- og skrivekompetencer? Her har respondenterne skullet svare i 12 svarkategorier, og det giver overblik over de konkrete arbejdsopgaver der knytter sig til inklusionsopgaven, og som løftes af læsekonsulenterne. Her fremdrages blot et udsnit: Ved planlægning, implementering og evaluering af kommunale tiltag, dvs. strategisk på kommunalt plan? Dertil svarer 50 %, at det sker i meget høj grad eller i høj grad. 20 % svarer til gengæld: slet ikke til dette udsagn. 46 % svarer i meget høj grad eller i høj grad bekræftende på at de iværksætter fælles kommunale kurser og efteruddannelse, og 41 % at de medvirker til implementering af digitale læremidler. 76 % svarer i meget høj grad eller i høj grad bekræftende på udsagnet: ved at rådgive skoleledelser og læsevejledere, mens 51 % svarer bekræftende på, at de yder konsultation til lærere/ teams. 55 % siger at de superviserer/ coacher skolernes ressourcepersoner, mens 65 % siger at de i mindre grad eller slet ikke observerer undervisning og giver feedback. Dette suppleres af, at 87 % siger at de i mindre grad eller slet ikke indgår i konkrete undervisningsforløb på skolerne, og at 52 % siger at de i meget høj grad eller i høj grad arbejder med at udrede læsevanskeligheder. Forandringens Vinde Læsekonsulenterne Medlemsundersøgelse i 2013 Side 6

7 Der tegner sig således et billede af, at læsekonsulenterne udfører et meget omfattende arbejde som eksterne (i forhold til skolerne) konsulenter, der rådgiver, vejleder, støtter, coacher og udreder. De går ikke ind i undervisningen, men hjælper/ understøtter skoleledere, ressourcepersoner, lærere og lærer-team (pædagoger?) i deres arbejde med inklusionsopgaven. Læsekonsulenterne har ikke været centrale figurer i planlægning, implementering og evaluering af den kommunale, overordnede (strategiske) indsats på inklusionsområdet, men dog har 50 % deltaget også her. Alt i alt tegner der sig et billede af, at den vigtige kommunale indsats inklusion i høj grad har kunnet trække på ekspertise fra læsekonsulenterne. Dette modsiger vel ikke konklusionerne under punkt 1: Strategiske Planlægning, men man må sige, at det nuancerer og kompletterer billedet af læsekonsulenternes indsats og betydning en del. 4. Kompetenceudvikling (ønsker og behov) Af spørgsmål 8 (som vi tidligere har omtalt): oplever du i din funktion behov for efter- / videreuddannelse svarer 80 % ja! Der er virkelig noget på spil her for rigtig mange af foreningens medlemmer, og måske er det her, at der for alvor skal rejses en diskussion om læsekonsulenternes rolle, funktion, opgavevaretagelse. Og fremtid? Af spørgsmål 7: Hvor mange år har du været ansat som konsulent med læsning som fokusområde? svarer 42 %, at det har de været i 0 7 år. 57 % har været ansat i mere end 7 år, og 13 % over 15 år. Når vi sammenholder med omfanget af uddannelse, spørgsmål 5: (Uddannelse: jeg er/ har), så ses det, at rigtig mange læsekonsulenter har været ansat - og har deres uddannelse og faglighed fra tiden før kommunalreformen, og vel også fra før tiden med det voldsomme politiske fokus på læsning og skriftsproglighed for alvor satte ind i 00erne (?). 42 % anfører at de har speciallæreruddannelse, altså en specialistuddannelse, men stadig kun som en mellemlang videregående uddannelse. I spørgsmål 9 spørges til ønsker til efter-/ videreuddannelse. Her svarer 22 %, at de gerne vil have mastermoduler ; 11 % svarer, at de gerne vil have en hel master ; 18 % vil gerne have PD-moduler mens resten 49 % går efter Kurser. Ser vi på hvilke efteruddannelsesbehov der konkret efterspørges (tekstboks E), så tegner der sig et broget billede blandt de 45 tekst-besvarelser: 23 af disse besvarelser anfører mere viden. Der ønskes kurser, temamøder, netværksmøder, kommunens kurser for læsevejledere med indhold som: inklusion, læringsstrategier, opdateringer, nyeste tiltag og undersøgelser inden for læse- skriveområdet, dysleksi, specialpædagogik, læseindlæring/børn med forskellige diagnoser, DsA, børn med forskellige diagnoser osv. 9 efterspørger proceskonsulentuddannelse, projektstyring, procesvejleder eller lignende. Forandringens Vinde Læsekonsulenterne Medlemsundersøgelse i 2013 Side 7

8 9-10 er i gang med PD eller master, og ser det som vejen frem. Der peges her på besværligheder for de, som ønsker regulær uddannelse (PD/ Master/ cand.mag.). Der gives ikke tid eller ressourcer til den slags i kommunerne. Et par stykker giver på forskellig vis udtryk for følgende: Med den uddannelse jeg har og det perspektiv jeg har på hvor længe jeg bliver på arbejdsmarkedet, har jeg ikke behov for mere videreuddannelse, men jeg mener at konsulenter uanset titel bør have et uddannelsesniveau højere end funktionslærerne på skolerne. Til spørgsmålet om hvordan man ajourfører din viden svares således: Læsekonsulenterne er meget aktive med at ajourføre egen viden! Dette korresponderer naturligt med, at 80 % jo har gjort opmærksom på, at de har behov for efter-/ videreuddannelse. Man gør simpelthen rigtig meget for at holde sig i gang og på omgangshøjde med det nyeste. Det kollegiale fælleskab (Skolekom-konferencen) må være helt centralt placeret i alle læsekonsulenters bevidsthed og kurser, konferencer, netværk og omfanget af selvstudier vidner om engagement, interesse osv. Desuden kommer en meget stor andel af læsekonsulenterne, nemlig knap 80 %, til det årlige træf Læsekonsulenternes Landsforenings Informationsmøde, der afholdes i oktober hvert år. Det skyldes formentlig også et dybfølt ønske om at være med og blive informeret. Forandringens Vinde Læsekonsulenterne Medlemsundersøgelse i 2013 Side 8

9 På den baggrund er det bemærkelsesværdigt, at kompetencegivende efter/ videreuddannelse scorer så lavt. I hvert fald lavest af alle metoder til ajourføring af viden. Der er åbenbart ikke et behov eller en tradition for, at man tager kompetencegivende efter-/ videreuddannelse, typisk på master eller andet akademisk niveau. Hvorfor det er sådan giver undersøgelsen kun i ringe grad svar på, men det antydes i (få) af besvarelserne i tekst-bokse, at der ikke gives tid/ ressourcer til det. At jeg ikke har en alder til at gå i gang med så omfattende en videreuddannelse og at man i stedet forfølger kursusvejen til ny viden. Spørgsmålet er så, om det er tilstrækkeligt? 5. Ansættelsesforhold (placering i kommunerne, titel, løn osv.) Vi så i starten, at der er sket eller er ved at ske et skred fra at læsekonsulenterne overvejende er ansatte i PPR. 46 % er stadig ansat i eller under PPR, men knap 40 % enten i det almene skoleområde eller andre steder i den kommunale forvaltning. 15 % angiver at de ikke har ansættelse i en kommune, hvilket dækker over pensionering, på centre eller i konsulentfunktioner i eller udenfor kommunen. Denne forandring af ansættelsesforholdet går igen i titlen hvad man kalder sig eller har fået som titel: 57 % kalder sig (stadig) Læsekonsulent, men 43 % gør det ikke (spørgsmål 4). Det må vel være en udfordring at være del af et fagligt fælleskab, hvor knapt halvdelen i deres titel ikke kan identificere sig med foreningens oprindelige navn og sigte (?) Det er uklart, hvordan ansættelsesforhold mv. har betydning for lønindplacering og lønudvikling for læsekonsulenterne. Der kan i denne undersøgelse ikke konstateres sammenhænge mellem fx effekt af kommunens indsatser for at styrke elevernes læse- og skrivekompetencer (spørgsmål 34 og 35), og læsekonsulenternes placering, indsatser eller lønniveau mv. Men mere generelt kan man sige, at løn og lønudvikling hænger i dag 2 mindre sammen med anciennitetsudviklingen, som med kompetencer på baggrund af høj uddannelse, eller (op-) kvalificering eller specifikke funktioners varetagelse, herunder ledelsesfunktioner eller ledelsesstøttende funktioner. Underforstået, at det der udløser høj løn og belønnes i dag, i høj grad er formel, høj uddannelse, specialistfunktioners varetagelse på højt kompetenceniveau og/ eller varetagelse af ledelsesfunktioner. Skal læsekonsulenterne kunne se sig selv ind i en eller flere af disse kategorier, så skal der nok for alvor satses på formel uddannelse. For den enkelte og for gruppen som helhed. 2 Under de styringsforhold som New Public Management eller i Konkurrencestaten sætter. NPM har været til stede i offentlig styring i 30 år. Tankegangen om konkurrencestaten er nyere, men de to tankeset strider ikke mod hinanden. Forandringens Vinde Læsekonsulenterne Medlemsundersøgelse i 2013 Side 9

10 Om undersøgelsen Undersøgelsens hovedresultater (i tal) ser således ud: Den web-baserede survey-undersøgelse blev iværksat 11. marts Dette skete ved at der blev sendt distributionsmails ud til 148 deltagere, hver med et link til undersøgelsen (linket indeholder en unik kode og undersøgelsen er anonym). 14. og 19. marts blev der udsendt 2 venlige rykker mails til de, der endnu ikke havde svaret Undervejs blev 10 tilkomne (ikke tidligere registreret respondenter) tilføjet, og en blev slettet. Undersøgelse afsluttet 8. april For at få så mange med, og fordi påsken lå som den lå, valgte vi at lade undersøgelsen være åben så længe. En svarprocent på ca. 70 må siges at være fint og tilfredsstillende med hensyn til at give undersøgelsen validitet og repræsentativitet. De 43 ikke-svar er selvfølgelig beklageligt, men skyldes forskellige faktorer: en del har nu andre opgaver. En del er pensioneret eller på anden måde ude af læsekonsulent arbejde. Og en del skyldes helt enkelt fejl i mail-adresser, der blev forsøgt at rette op, men hvor det ikke lykkedes. Undersøgelsen er som sagt en webbaseret spørgeskemaundersøgelse. Den placerer sig mellem en simpel survey- undersøgelse og en egentlig evaluering, der undersøger målopfyldelse eller virkning/ effekt af en given indsats. Denne survey har taget sigte på at indsamle data vedrørende status, facts, holdninger og vurderinger (dvs. subjektivt oplevelse) fra medlemmerne i Læsekonsulenternes Landsforening. Dette med henblik på at kunne klæde såvel foreningens bestyrelse som de enkelte medlemmer på, til bedre at kunne klare udfordringerne og svare på opgaver, som bliver stillet i forbindelse med læsefaglige opgaver i kommunerne Undersøgelsens sigte, temaer, spørgsmål mv. er udarbejdet i tæt kontakt og samarbejde mellem evaluator og bestyrelsen for Læsekonsulenternes Landsforening. Evaluator har deltaget i i alt 4 bestyrelsesmøder, 2 før-, 2 efter undersøgelsen er blevet gennemført, ligesom der har været en omfattende mail-korrespondance. Fem temaer bliver til 43 spørgsmål I arbejdet med undersøgelsen blev der fra bestyrelsen for Landsforeningen peget på 5 temaer, der skulle belyses og stilles spørgsmål til, nemlig: Forandringens Vinde Læsekonsulenterne Medlemsundersøgelse i 2013 Side 10

11 1. Strategisk planlægning (Læsekonsulenternes medindflydelse og deltagelse i kommunens læsefaglige udvikling) 2. Faglighed 3. Inklusion (deltagelse i og betydning for) 4. Kompetenceudvikling (ønsker og behov) samt 5. Ansættelsesforhold (placering i kommunerne, titel, løn osv.) I arbejdsprocessen frem mod at undersøgelsen gik i luften i marts 2013 blev disse temaer vendt og drejet, og der blev formuleret spørgsmål og ønsker til undersøgelsen. Resultatet blev, at de fem temaer blev til 43 spørgsmål (flere med adskillige underspørgsmål), muligheder for tekst-boks besvarelser m.v. Undervejs blev temaerne konkretiseret og skærpet, således at medlemsundersøgelsen kom til at afspejle læsekonsulenternes arbejdsopgaver, faglighed, kompetencer, organisatoriske placering og betydning for læsefaglig udvikling i kommunerne Spørgeskemaundersøgelsen endte således med at blive sammenfattet til nedenstående grupper af spørgsmål: Generelle oplysninger, om dig selv. Placering, titel, uddannelse & aflønning Læsekonsulenten og den overordnede planlægning i kommunen Læsepolitik, deltagelse i arbejdet med evaluering, evidens, vidensdeling og overgange Inklusion Kompetenceudvikling og Faglighed Den tematiske opsamling fra undersøgelsen (side 4-9) følger denne rækkefølge af de stillede spørgsmål, men belyser og kommenterer samtidigt de fem ovenfor oplistede temaer. Forandringens Vinde Læsekonsulenterne Medlemsundersøgelse i 2013 Side 11

12 Medlemmernes besvarelser: Resultater fra undersøgelsen i tal, i procenter og som kommentarer i tekst-bokse 1. Læsekonsulenternes placering i den kommunale organisation, samt titel, løn-niveau og uddannelse m.v. Spørgsmål nr. 1. Om Læsekonsulenternes placering og titel i den kommunale organisation. Er du placeret: A. Tekst-boks kommentarer vedrørende Placering og titel i den kommunale organisation 1. Om Læsekonsulenternes placering og titel i den kommunale organisation. Er du placeret: - Andet i en kommune - skriv kort placeringen Er ansat både i det almene område og i Kompetencecenter Dyslexia Pædagogisk UdviklingsCenter Center for uddannelse Jeg er ansat som konsulent på en skole 70% inklusioncenter for læsning & 30% PPR Ej læsekonsulent pt Børne- og Ungerådgivningen med PPR-funktion Center for Børn og Læring Jeg er både under PPR og i almenområdet har 75% i almen og 25 i special 0-18 år. Dagtilbud og skole Center for Uddannelse 30 % under PPR og 70 % af arbejdstiden under inklusionscenter for læsning. både PPR og almen skoleområde Sidder i en generel administrativ funktion Ishøj Bibliotek Ansat som specialpædagogisk konsulent i PPA, Pædagogisk Psykologisk Afdeling, som er en afdeling i Center for Familie i Frederikshavn Kommune Forandringens Vinde Læsekonsulenterne Medlemsundersøgelse i 2013 Side 12

13 Spørgsmål nr. 2. Er der flere læsekonsulenter i kommunen? Spørgsmål nr. 3. Angiv venligst antal indbyggere i din kommune (hvor du arbejder) Spørgsmål nr. 4. Hvilken titel bruger du om dig selv? B. Tekst-boks kommentarer om Anden titel end læsekonsulent 4. Hvilken titel bruger du om dig selv? - Andet - angiv kort læringskonsulent Udviklingskonsulent udviklingskonsulent Forandringens Vinde Læsekonsulenterne Medlemsundersøgelse i 2013 Side 13

14 Specialundervisningskonsulent specialpædagogisk kons. konsulent for specialundervisning specialundervisningskonsulent Læringskonsulent Specialundervisningskonsulent, tale hørekonsulent Jeg har været specialundervisningskonsulent og tale-hørekonsulent. Jeg kommer nok til at hedde noget andet fremover, men ved endnu ikke hvad der er påtænkt. pædagogisk Udviklingskonsulent konsulent på læseområdet Læse-skrivekonsulent Lærer og supporter i nogle tilfælde skolekonsulent Pædagogisk udviklingskonsulent og Læsekonsulent Udviklingskonsulent udviklingskonsulent i læse-og sepcialområdet Specialundervisningskonsulent Konsulent for læse- og stavevanskeligheder konsulent for specialundervisningen og talehørekonsulent læse-/matematikkonsulent Læse-skrivekonsulent udviklingskonsulent pæd.adm. kons ind i mellem - læringskonsulent konsulent for sprog og skriftsprog specialpædagogisk konsulent Spørgsmål nr. 5. Uddannelse - jeg er/ har: C. Tekst-boks kommentarer om Jeg har.. (anden uddannelse) 5. Uddannelse - jeg er/ har: - Andet - skriv kort Pd i ledelse ( nogle moduler) proceskonsulentudd fra Attractor læsepædagoguddannelsen cand. mag. didaktik plus læsning pd.modul i matematikvanskeligheder, mastermodul i skoleudvikling spec.lærer og cand pæd i almen pæd også spec. lærerudd. Jeg har også en PD i læsning og skrivning cand.mag. Cand. Mag. Forandringens Vinde Læsekonsulenterne Medlemsundersøgelse i 2013 Side 14

15 "Mesterlære" og diverse kurser, bl. a. læsevejleder + speciallærerudd. Cand. pæd. i didaktik (dansk) Lærer, skolebib. og læsevejleder + dele af PD specialpæd. mm. PD-modul - den ny konsulentrolle, 2 fagmoduler indenfor sprog/tale, samt intert efterudannelseforløb Specialpædagogisk grundkursus Lederuddannelse COK coachuddannnelse Tale-høre + speciale i tale/sprog - og svære læse stavevanskeligheder læsevejlederuddannelsen PD - psykologi PD modul ledelse og coaching, lærer, næsten pd specialpædagogik, cand. silv. cand.pæd.pæd.psyk og PD i specialpædagogik lektor cand.mag.audiologopædi lærer mangler et modul før jeg er færdig masteruddannet + PD i læsning speciale C,forskellige PD-moduler inden for almenlæsning og specialpædagogik Spørgsmål nr. 6. Hvilken lønmæssig indplacering har du? - Angiv løntrin D. Tekst-boks kommentarer om Anden lønmæssig indplacering 6. Hvilken lønmæssig indplacering har du? - Angiv løntrin - Andet trin 48 plus særlige tillæg Forandringens Vinde Læsekonsulenterne Medlemsundersøgelse i 2013 Side 15

16 funk , kval Er på en seniorordning efter en periode som PPR-leder, som stoppede på grund af sygdom med stress. Grundløn er løntrin 44. Dertil kommer tillæggene, der får mig op på inkl. tillæg plus tillæg Løntrin 50, fordi der også er ledelsesmæssige opgaver i min ansættelse med tillæg ca. 48 tillæg er på trin 48 Spørgsmål nr. 7. Hvor mange år har du været ansat som konsulent med læsning som fokusområde? Spørgsmål nr. 8. Efter- og videreuddannelse. Oplever du i din funktion behov for efter-/ videreuddannelse? Forandringens Vinde Læsekonsulenterne Medlemsundersøgelse i 2013 Side 16

17 Spørgsmål nr. 9. Hvis ja til ovenstående (... behov for efter/videreuddannelse), hvilke ønskes da: E. Tekst-boks kommentarer om Andre forslag til eller behov for efter-/ videreuddannelse 10. Her kan du uddybe dine behov for eller forslag til efter/ videreuddannelse, du gerne så udbudt: behov for mere viden om inklusion Proces og projektleder udd. Jeg er pt i gang med at forsøge at tage en master i IKT og læring - herudover tænker jeg at læreprocesser og læseudvikling/forskning også er super relevant - jeg ville også have sat kryds ved kurser også men det måtte man ikke :o) Men inspiration er også vigtigt ledelse, proces pd modul om læsevanskeligheder specialpædagogik mhp. inklusion Med den uddannelse jeg har og det perspektiv jeg har på hvor længe jeg bliver på arbejdesmarkedet, har jeg ikke behov for mere videreuddannelse, men jeg mener at konsulenter uanset titel bør have et uddannelsesniveau højere end funktionslærerne på skolerne Fx at jeg kan deltage i læsekons. infomøder og andre aktuelle møder/kurser Grundet min alder er der ingen mening i at give mig en lang efteruddannelse; desuden savner jeg tid til at efteruddanne mig i Jeg har behov for mere viden omkring læring og inklusion samt procesledelse. Dette får jeg dækket via kommunens tilbud til vejlederne. Som akademiker vil jeg hellere skrive en ph.d og havde tid til selvstudie Proceskonsulenter Læringsstrategier - og udvikling af læringstrategier løbende kompetenceudvikling jeg er ikke helt afklaret i forhold til, hvilke kurser m.v., der vil dække mine behov, da min arbejdsmæssige situation i de sidste 5 år har været meget skiftende. Løbende, opdaterende og målrettede kurser om nyeste tiltag og undersøgelser inden for læse- skriveområdet. Mastermoduler og pd-moduler pga. tidsfaktor - der bør være mulighed for hel masteruddannelse løbende behov for ajourføring vedr. læsefaglig viden. Desuden stort behov foar viden om procesledelse og aktionslæring, læsning af forskningsresultater og evaluerin inkluderende læringsfællesskaber kusus som proceskonsulent efteruddannelse i politisk sagsbehandling konsultation, ppr-udvikling, pæd. udvikling og ledelse, fagrettede moduler (tale, to-sprog) projektstyring Opdateringer efteruddannelse inden for området dysleksi gerne også kurser, for sent med en master Forandringens Vinde Læsekonsulenterne Medlemsundersøgelse i 2013 Side 17

18 procesvejleder Projektlederuddannelse ajourføring, ny forskning, ppr `s udvikling Har en Master i læse- skrivedidaktik, men generelt behov for at følge med i nyeste viden er der jo altid Både moduler om læsning "på vej" og læsning "på afveje", inklusionteorier (systemisk tænkning), procesledelsesteorier og teorier om forandringsledelse... Læsekonsulenternes forudsætninger, erfaring, opgaver mv. er så forskellige, at jeg tror, det er svært at skrue én samlet uddannelse sammen, som rammer alles behov. Jeg vil mene, at vi skal efteruddannes på masterniveau for at matche ledelse, konsulentkolleger og opgaver på forvaltningsniveau. Behovet for indhold vil dog være meget individuelt - afhængigt af den enkeltes forudsætninger og opgaver. Der kan både tænkes at være behov for efteruddannelse inden for læseskrivedidaktik, inklusion/specialpædagogik, digitale læringsmidler, offentlig forvaltning og ledelse i en politisk organisation, skoleudvikling, procesledelse osv. osv. Disse områder udvikler sig rivende. Der vil løbende opstå nye behov for efteruddannelse. Og indholdet i efteruddannelsen vil løbende skulle opdateres i takt med ny udvikling / nye udfordringer og krav. Måske kunne efteruddannelsen bestå af et (antal) mastermodul(er) på hver sit hovedområde af en læsekonsulents jobprofil - moduler som den enkelte læsekonsulent kunne erhverve alt efter behov? skrivedidaktik, it og læsnng/skrivning Nyeste forskning om skriftsprog, inklusion, it SFL uddannesle Elever med to sprog og svære læsevanskeligheder Er næsten færdig med masteruddannelse, men ønsker at holde mig a jour vha kurser og konferencer Master i læreprocesser. Det bliver udbudt. Jeg vil gerne bevilges det. Desuden/eller kursus i procesledelse. Jeg er i gang med en PD Specialpædagogik, inklusion coach, it som kompencerende (i praksis), tosprogsvanskeligheder, inklusion i forhold til læsning Kurser med fag-fagligt indhold - ikke rollen Kurser omkring ledelse af forandringsprocesser, konsultativt arbejde, inklusion i et læseperspektiv mv. læseindlæring/børn med forskellige diagnoser Forandringens Vinde Læsekonsulenterne Medlemsundersøgelse i 2013 Side 18

19 Spørgsmål nr. 11. Hvordan ajourfører du din viden? (sæt gerne flere kryds) F. Tekst-boks kommentarer om Anden ajourføring af din viden (end de foreslåede)? 11. Hvordan ajourfører du din viden? (sæt gerne flere kryds) - Andet - skriv gerne kort andre konsulentnetværk Min netop afsluttede masteruddannelse litteratur Jeg føler mig godt klædt på læsemæssigt Videreuddannelse med hele PPR International reading association internettet,diverse digitale nyhedsbreve, Spørgsmål nr. 12. Deltager du - som hovedregel - i Informationsmødet i oktober måned, arrangeret af bestyrelsen i Læsekonsulenternes Landsforening? Forandringens Vinde Læsekonsulenterne Medlemsundersøgelse i 2013 Side 19

20 G. Tekst-boks kommentarer Jeg deltager ikke i Informationsmødet Deltager du - som hovedregel - i Informationsmødet i oktober måned, arrangeret af bestyrelsen i Læsekonsulenternes Landsforening? - Hvis Nej: begrund kort hvorfor ikke kommunens økonomi og manglende tid Gjorde indtil Løser nu andre opgaver ikke så relevant for min nuværende funktion, mangel på tid Der er ikke penge til det har endnu ikke haft mulighed ofr det, vil vil gerne komme itl oktober Jeg har ikke haft tid de sidste år Jeg har været ansat siden 1. november 2012 er lige startet og vidste ikke, at det fandtes Økonomi Det gjorde jeg i mine 7 første år som læsekonsulent. Har de sidste 3 til 4 år valgt informationsmødet i Vingsted fra. Det er overvejende uinteressant, for mange tomme kalorier, en fætterkusinefest. Tre dage er for meget. Jeg har ferie Har gjort, men pga nedskæringer ikke mere hvert år Læsning er en lille del af mit samlede arbejdsfelt problemer med at få det passet ind ift øvrige opgaver Jeg deltog fast i 5-6 år, men jeg har ikke været med de sidste par år, fordi dagsorden ikke passede til mit behov. Fx. sidste år hvor der var noget om procesledelse, var jeg i gang med andet kompetencegivende modul på UCC om procesledelse. kan ikke få det bevilliget Falder ofte sammen med min ferie, eller indholdet er mere målrettet PPR specialundervisning Har ikke deltaget de sidste par år, da min leder ikke vil give ressourcer til såvel masteruddanelse som til Vingsted. Har deltaget tidligere Ja hvis vi får lov. finder det ikke altid relevant Jeg har tænkt mig at deltage. økonomi Spørgsmål nr. 13. Hvordan støttes du fagligt i den kommunale organisation? Jeg modtager: Forandringens Vinde Læsekonsulenterne Medlemsundersøgelse i 2013 Side 20

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret).

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret). 1 Indledning På baggrund af øget fokus på målbarhed vedrørende ydelser generelt i Varde Kommune har PPR formuleret spørgsmål i forhold til fysio-/ergoterapeut og tale-/hørekonsulenternes indsats på småbørnsområdet

Læs mere

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 Indhold: Indledning side 3 Tiltag - og handleplaner side 4 Evaluering side 8 Arbejdsgruppen: Vagn F. Hansen, Pædagogisk

Læs mere

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Af Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi fremgår det, at der overalt på B&U området skal arbejdes med at styrke kvaliteten gennem faglige udviklingsforløb,

Læs mere

Samlet opsummering: I følgende dokument fremgår gennemgang af PPRs evalueringer fra efteråret 2014.

Samlet opsummering: I følgende dokument fremgår gennemgang af PPRs evalueringer fra efteråret 2014. Dato 051114 Dok.nr. 148052-14 Sagsnr. 14-3899 Ref. siko Evaluering i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, efterår 2014 Samlet opsummering: I følgende dokument fremgår gennemgang af PPRs evalueringer fra

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

Læsevejlederen som ressourceperson

Læsevejlederen som ressourceperson Læsevejlederen som ressourceperson Indhold Om temahæftet.... 3 Læsevejlederens opgaver................................................... 3 Læsevejlederens netværk..... 6 Overgange og sammenhænge.... 8

Læs mere

Evaluering af samarbejdet mellem læsevejledere og læsekonsulenter

Evaluering af samarbejdet mellem læsevejledere og læsekonsulenter Evaluering af samarbejdet mellem læsevejledere og læsekonsulenter Samarbejdet mellem læsevejledere og læsekonsulenter er i sommeren 2016 blevet evalueret gennem et digitalt spørgeskema udsendt til læsevejlederne

Læs mere

Ledelse af læsning. - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling?

Ledelse af læsning. - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling? Ledelse af læsning - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling? Flemming Olsen Børne- og Kulturdirektør i Herlev Kommune Formand for Børne- og Kulturchefforeningen

Læs mere

Strategi for Sprog og Læsning

Strategi for Sprog og Læsning Strategi for Sprog og Læsning Forord Barnets sprog- og læseudvikling begynder allerede i spædbarnsalderen i det tætte samspil mellem barn og forældre. Sundhedspleje og dagtilbud støtter gennem bevidst

Læs mere

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Indholdsfortegnelse Mål:.. 4 Fælles aktiviteter på alle skoler 5 Dansk som andetsprog som dimension i undervisningen. 5 Udvikling af tosprogede

Læs mere

Tidsrammen for indsatsen Den organisatoriske ramme Læse og skrivehandleplanens særlige fokus i tredje år... 7

Tidsrammen for indsatsen Den organisatoriske ramme Læse og skrivehandleplanens særlige fokus i tredje år... 7 Læse- & skrivehandleplan 2011-2014 3 udgave 2013 Indholdsfortegnelse Rødovre Kommunes læse- og skrivehandleplan... 4 Mål for Læse- og skrivehandleplanen... 4 Formålet med Læse- og skrivehandleplanen...

Læs mere

Læse- & skrivehandleplan

Læse- & skrivehandleplan Læse- & skrivehandleplan 2014-2017 4 udgave 2014 Indholdsfortegnelse Rødovre Kommunes læse- og skrivehandleplan... Formål med Læse- og skrivehandleplanen 2014-2017... 4 Mål for Læse- og skrivehandleplanen

Læs mere

Læsevejlederens funktioner

Læsevejlederens funktioner Temahæfte Læsevejlederens funktioner Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Læsevejlederen er skolens ressourceperson for udvikling af læseområdet. Læsevejlederens funktionsområde

Læs mere

Sprog- og læsesyn test og indsatser Dagtilbud, TCBU og U&L Vejle Kommune 2014

Sprog- og læsesyn test og indsatser Dagtilbud, TCBU og U&L Vejle Kommune 2014 Sprog- og læsesyn test og indsatser Dagtilbud, TCBU og U&L Vejle Kommune 2014 Oktober 2014. Baggrund Lokale politikker, og strategier (herunder Sprog- og Læsestrategi 0-18 år) Central lovgivning Forskning

Læs mere

Kvalitetsstandard Pædagogisk Psykologisk Rådgivning

Kvalitetsstandard Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Kvalitetsstandard Pædagogisk Psykologisk Rådgivning 13. december 2012 Område Ydelsens lovgrundlag Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) er en afdeling i velfærdsforvaltningen organiseret under skole-

Læs mere

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategien skal sammen med læreres

Læs mere

Det er arbejdsgruppens vurdering at tværfaglige grupper væsentlig kan bidrage til at styrke den forebyggende og tidlige indsats over for målgruppen.

Det er arbejdsgruppens vurdering at tværfaglige grupper væsentlig kan bidrage til at styrke den forebyggende og tidlige indsats over for målgruppen. Forslag 11 Organisering af det tværfaglige samarbejde Beskrivelse Som led i formulering af delpolitikken for børn og unge med særlige behov, har en arbejdsgruppe på tværs af direktørområderne Børn og Unge

Læs mere

Læse og skrivestrategi. En beskrivelse af læse og skrivestrategien i en revideret udgave, december 2016.

Læse og skrivestrategi. En beskrivelse af læse og skrivestrategien i en revideret udgave, december 2016. Læse og skrivestrategi En beskrivelse af læse og skrivestrategien i en revideret udgave, december 2016. Indledning Denne reviderede udgave af Læse- og skrivestrategien afløser Læse- og skrivestrategien

Læs mere

Sprog- og Læsestrategi 2015-2019

Sprog- og Læsestrategi 2015-2019 RAPPORT Sprog- og Læsestrategi 2015-2019 Handleplan for sprog og læsning i Frederikssund Kommune Handleplan for sprog og læsning i Frederikssund Kommune Denne handleplan omfatter arbejdet med tale, sprog,

Læs mere

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag

Læs mere

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01 lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk 1 Velkommen til Børnehaven Neptun Børnehaven Neptun er en almindelig børnehave som efter mange års erfaring også varetager

Læs mere

Det tværfaglige samarbejde om børns sprog og 3-års sprogvurdering. BILAG 2 Spørgeskemaundersøgelsens resultater

Det tværfaglige samarbejde om børns sprog og 3-års sprogvurdering. BILAG 2 Spørgeskemaundersøgelsens resultater Det tværfaglige samarbejde om børns sprog og 3-års sprogvurdering BILAG 2 Spørgeskemaundersøgelsens resultater Lena Basse Hans Månsson Dorthe Bleses Rune N. Jørgensen Nationalt Videncenter for Læsning

Læs mere

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole

Læs mere

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Haderslev Kommunes kompetenceudviklingsplan for skoleområdet 2014-2020 Kompetenceudviklingsplanen skal ses i sammenhæng med Børne- og Familieserviceområdets

Læs mere

Overskrift. Den inkluderende skole. Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst.

Overskrift. Den inkluderende skole. Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst. Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst. Overskrift 2013 FFF Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Den inkluderende skole Evt. sted/arrangement,

Læs mere

Beskrivelse af indsatsen Investering i børns fremtid

Beskrivelse af indsatsen Investering i børns fremtid Beskrivelse af indsatsen Investering i børns fremtid Baggrund for indsatsen Et solidt sprogligt fundament i en tidlig alder er det bedste udgangspunkt børn kan få. Sproget er en afgørende faktor for både

Læs mere

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012 Indhold Udfordring... 1 1. Stærke faglige miljøer... 4 2. Evalueringskultur... 5 3. Kommunalt

Læs mere

Faaborg-Midtfyn Kommunes mål og rammer for sprogvurdering og sprogstimulering

Faaborg-Midtfyn Kommunes mål og rammer for sprogvurdering og sprogstimulering Faaborg-Midtfyn Kommunes mål og rammer for sprogvurdering og sprogstimulering 1 Indholdsfortegnelse Mål og rammer: 3 Formål med Sprogvurderingen... 3 Sprogvurderingen i praksis.. 3 Materialet fra Socialministeriet

Læs mere

OBLIGATORISK SPROGVURDERING I BØRNEHAVEKLASSEN I BALLERUP KOMMUNE

OBLIGATORISK SPROGVURDERING I BØRNEHAVEKLASSEN I BALLERUP KOMMUNE OBLIGATORISK SPROGVURDERING I BØRNEHAVEKLASSEN I BALLERUP KOMMUNE 1 Indholdsfortegnelse procedure for obligatorisk sprogvurdering i børnehaveklassen... 3 Indledning... 3 Lovgrundlaget for den obligatoriske

Læs mere

I Assens Kommune lykkes alle børn. Decentral udviklingsstrategi for Assensskolen

I Assens Kommune lykkes alle børn. Decentral udviklingsstrategi for Assensskolen I Assens Kommune lykkes alle børn. Decentral udviklingsstrategi for Assensskolen Pædagogisk vision. Assensskolen vil være skole for alle de børn og familier, der bor i vores område, så længe fællesskabet

Læs mere

Løbende evaluering i kommuner

Løbende evaluering i kommuner Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.

Læs mere

Terndrup Skole og SFO

Terndrup Skole og SFO Kontrakt 2013-14 Terndrup Skole og SFO Terndrup Halvej 1 9575 Terndrup Indledning Kontraktstyring er valgt som det samlede styringsprincip for alle institutioner, centre og afdelinger i Rebild Kommune.

Læs mere

Bind 2: Implementering

Bind 2: Implementering Kvalitetsrapport for skoler og dagtilbud i Bind 2: Implementering Billeder:Colourbox.dk 2 Forord Kvalitetsrapporten består af 3 bind: Bind 1 samler alle data og analyser af kvaliteten i dagtilbud og skoler

Læs mere

Forslag til prioritering af midlerne fra omstillingspuljen på 1,5 % 2016 2017 2018 2019 375.000 375.000 375.000 375.000

Forslag til prioritering af midlerne fra omstillingspuljen på 1,5 % 2016 2017 2018 2019 375.000 375.000 375.000 375.000 Nr. Overskrift Beskrivelse 1 Et attraktivt uddannelses- og Fagligt løft til ledere og medarbejdere. ungdomsmiljø. Visionen peger på at uddannelsesniveauet i kommunen skal styrkes. Nyere forskning peger

Læs mere

Handleplanen ligger således i forlængelse af den brændende platform faglighed og uddannelse og områdefortællingen:

Handleplanen ligger således i forlængelse af den brændende platform faglighed og uddannelse og områdefortællingen: Notat Sagsnr.: 2015/0001189 Dato: 27. februar 2015 Titel: Udkast til handleplan for evidensbaserede indsatser Sagsbehandler: Claus-Uno Hauritz Skolekonsulent Med henblik på at styrke fagligheden på hele

Læs mere

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Mål 1: Mål der knytter sig til Højere faglighed Styrke faglig læsning og skrivning (målet er 2-årigt) Vi vil fortsætte arbejdet med at styrke den faglige læsning

Læs mere

Handleplan for tale, sprog og læsning i Frederikssund Kommune.

Handleplan for tale, sprog og læsning i Frederikssund Kommune. Handleplan for tale, sprog og læsning i Frederikssund Kommune. Handleplan for tale og sprog: 0-6 år Handleplan for sprogstimulering i dagtilbudene Mindst en pædagog i alle institutioner deltager i UCC

Læs mere

Indtryk, tanker, ideer og forslag fra temadagen De mange veje torsdag d. 23. Februar 2012

Indtryk, tanker, ideer og forslag fra temadagen De mange veje torsdag d. 23. Februar 2012 Indtryk, tanker, ideer og forslag fra temadagen De mange veje torsdag d. 23. Februar 2012 Baggrund Rådhushallen var torsdag d. 23. februar 9-15 rammen om den anden temadag for inklusionsvejledere. Første

Læs mere

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus UVM s ekspertarbejdsgruppe i matematik: Der mangler viden om, hvordan faglærerne har organiseret sig i fagteam i matematik

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

PPR s udviklingsstrategi - kommissorium

PPR s udviklingsstrategi - kommissorium PPR s udviklings - kommissorium Baggrund Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) er en tværfagligt sammensat organisation bestående af psykologer, talepædagoger, konsulenter, fysio-/ergoterapeuter, socialrådgivere

Læs mere

Langsigtede mål , samt delmål for 2016

Langsigtede mål , samt delmål for 2016 Langsigtede mål 2014 2017, samt delmål for 2016 og koordineret samarbejde. Mål: Tidlig indsats Politikområde 01 og 03 Langsigtet mål: Flere børn og familiers vanskeligheder afhjælpes så tidligt som muligt

Læs mere

SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE

SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE Politiske målsætninger for skolernes specialundervisning og specialpædagogisk bistand i det almindelige undervisningsmiljø Forord

Læs mere

Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune

Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune Indledning Handleplanen tager afsæt i Kvalitetsrapporten 2012/13 og skal set som en løbende proces i kvalitetsudviklingen af folkeskolerne

Læs mere

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010/2011. Favrdalskolen Haderslev Kommune

Kvalitetsrapport 2010/2011. Favrdalskolen Haderslev Kommune Kvalitetsrapport 2010/2011 Favrdalskolen Haderslev Kommune 1 1. Resumé med konklusioner 2. Tal og tabeller Skolen Indholdsfortegnelse Hvor mange klassetrin har skolen. Hvilke klassetrin - antal spor pr.

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

OBLIGATORISK SPROGVURDERING I BØRNEHAVEKLASSEN I BALLERUP KOMMUNE

OBLIGATORISK SPROGVURDERING I BØRNEHAVEKLASSEN I BALLERUP KOMMUNE OBLIGATORISK SPROGVURDERING I BØRNEHAVEKLASSEN I BALLERUP KOMMUNE 1 Indholdsfortegnelse procedure for obligatorisk sprogvurdering i børnehaveklassen... 3 Indledning... 3 Lovgrundlaget for den obligatoriske

Læs mere

Udviklingsforløb for skoleledelser og forvaltning i Rudersdal Kommune

Udviklingsforløb for skoleledelser og forvaltning i Rudersdal Kommune Udviklingsforløb for skoleledelser og forvaltning i Rudersdal Kommune 17. september 2015 Baggrund Igennem efteråret 2014 og foråret 2015 har Helle Bjerg og Mikael Axelsen løbende været i kontakt med skolechef

Læs mere

Læseplan for sprog og læsning

Læseplan for sprog og læsning Læseplan for sprog og læsning OPSUMMERING AF SAMLET LÆSEPLAN i Ishøj Kommune DEL 1 Ishøj Kommune 1 1. INDLEDNING Ishøj Kommune sætter med Succes for alle også et særligt fokus på børns sproglige udvikling

Læs mere

et taskforce projekt CSU Center for Specialundervisning

et taskforce projekt CSU Center for Specialundervisning et taskforce projekt Taskforce-projektet har til opgave at tilrettelægge og organisere pædagogiske forsøgsarbejder, som vil tilvejebringe ny viden om anvendelse af læseteknologi i skolen. CSU Center for

Læs mere

Notat. Fokus på børns sproglige udvikling - mål og rammer for sprogvurdering af 3-årige og den sprogunderstøttende indsats

Notat. Fokus på børns sproglige udvikling - mål og rammer for sprogvurdering af 3-årige og den sprogunderstøttende indsats Notat Fokus på børns sproglige udvikling - mål og rammer for sprogvurdering af 3-årige og den sprogunderstøttende indsats Krav til sprogvurdering og sprogunderstøttende indsats Sprogvurderinger af 3-årige

Læs mere

Lokal udviklingsplan for. Ellekær dagtilbud

Lokal udviklingsplan for. Ellekær dagtilbud Lokal udviklingsplan for Ellekær dagtilbud 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område Viborgvej...

Læs mere

Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13

Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Formålet med Sortedamsskolens ressourcecenter Formålet med at omorganisere skolens specialfunktioner er, at opnå en bedre inklusion for alle børn på skolen. Inklusion

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre

Læs mere

Revidering af den langsigtede plan for kompetenceudvikling af medarbejdere - Skoleårene 2014/15-2019/20

Revidering af den langsigtede plan for kompetenceudvikling af medarbejdere - Skoleårene 2014/15-2019/20 Sag: 13-8191 Dok: 32766-15 Revidering af den langsigtede plan for kompetenceudvikling af medarbejdere - Skoleårene 2014/15-2019/20 1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag)

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelsen er en meget afgørende del af det samlede projekt og vi sætter derfor meget stor pris på din besvarelse.

Spørgeskemaundersøgelsen er en meget afgørende del af det samlede projekt og vi sætter derfor meget stor pris på din besvarelse. Projekt 'Udsatte børn i dagtilbud' Din kommune er én ud af 10 kommuner, der indgår i et samarbejdsprojekt med KL om tidlig opsporing og inklusion af udsatte børn i dagtilbud. Denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Uddannelsesveje i Specialpædagogikken

Uddannelsesveje i Specialpædagogikken Uddannelsesveje i Specialpædagogikken AKT Vejleder Specialpædagogisk vejleder ( det almene område ) Specialpædagogisk vejleder ( det specialiserede område ) Inklusionsvejleder Pædagogisk diplomuddannelse

Læs mere

Evaluering: Læring for alle Favrskov Kommune Marts 2014 Håkon Grunnet

Evaluering: Læring for alle Favrskov Kommune Marts 2014 Håkon Grunnet Evaluering: Læring for alle Favrskov Kommune 2013-15 27. Marts 2014 Håkon Grunnet Kurser. Surveys udsendelser mv. Hold nr. Datoer kursus. Udsendelse spm.-skema: udsendt 1. gang (a) Rykker Udsendelse spm.

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Skole - med rapport 1 Lærer 43 Forældre 94 Elev 280 1 2. Elevernes svar Jeg

Læs mere

Ordblindhed & andre skriftsproglige vanskeligheder

Ordblindhed & andre skriftsproglige vanskeligheder Ordblindhed & andre skriftsproglige vanskeligheder Definition Hvad er ordblindhed Markante vanskeligheder med udnyttelse af skriftens lydprincip, dvs. langsom og upræcis omsætning af bogstaver og bogstavfølger

Læs mere

Fredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter

Fredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter Fredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter Forord Denne folder skal informere om de arbejdsområder og ydelser, som medarbejderne i det centrale Videns- og ressourcecenter kan levere. Hensigten med folderen

Læs mere

Hedensted kommunes ordblindeprocedure

Hedensted kommunes ordblindeprocedure Hedensted kommunes ordblindeprocedure Ordblindeforeningen den 21. maj 2016 Anette Høj Madsen, Læsekonsulent 1 Fakta Elever: Ca. 5810 21 folkeskoler 13 fødeskoler (0.-6. kl.) 1 skole (7.-9. kl.) 5 frie

Læs mere

Hvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved:

Hvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved: Til KL Bikubenfonden, udsatte børn i dagtilbud Kommuneberetning fra Aalborg august 2010 Hvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved: I 2007 fik vi bevilget midler til kompetenceløft

Læs mere

Udviklingscentret på EUC Sjælland

Udviklingscentret på EUC Sjælland Udviklingscentret på EUC Sjælland Udviklingscentret på EUC Sjælland skaber sammenhænge mellem den overordnede kvalitetsudvikling og udviklingen af pædagogisk praksis. Udviklingscentret understøtter løbende

Læs mere

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2012-2013 KVALITETSRAPPORT for Ølgod Skole Skolegade 11 6870 Ølgod Konstitueret skoleleder Jan Nielsen Rubrik 1: Kort beskrivelse af skolen Vejledning: F.eks. bygninger,

Læs mere

Lolland Kommunes læsestrategi

Lolland Kommunes læsestrategi Lolland Kommunes læsestrategi Indledning Lolland Kommunes læsestrategi er en del af kommunens børne- og ungepolitik og læsning er politisk indsatsområde i Lolland Kommune. Det politiske fokus på læsning

Læs mere

Resultatkontrakt for RASMUS RASK-SKOLEN

Resultatkontrakt for RASMUS RASK-SKOLEN Resultatkontrakt 2010-11 for RASMUS RASK-SKOLEN Odense Kommune - Forvaltning dato 1. Kontraktens afgrænsning og formål Denne resultatkontrakt for Rasmus Rask-skolen er indgået mellem Jørgen Schaldemose

Læs mere

Nedenfor beskrives forslag til 5 aktiviteter, der på hver deres måde bidrager til en mere målrettet indsats på området.

Nedenfor beskrives forslag til 5 aktiviteter, der på hver deres måde bidrager til en mere målrettet indsats på området. Børne- og Ungdomsforvaltningen BUDGETØNSKE 1. september 2011 Budgetønske: Stærk skoleledelse Baggrund BUF står over for et generationsskifte både på almen- og specialområdet skoleledernes gennemsnitlige

Læs mere

Handleplan for læsning

Handleplan for læsning Handleplan for læsning Forord Byrådet vedtog i forbindelse med budget 2009 et service og kvalitetsmål om, at der skulle udarbejdes en fælleskommunal læseplan for Skanderborg Kommune. Formålet med Handleplan

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse i Specialpædagogik VIA University College Uddannelsesveje i specialpædagogikken

Pædagogisk diplomuddannelse i Specialpædagogik VIA University College Uddannelsesveje i specialpædagogikken Pædagogisk diplomuddannelse i Specialpædagogik VIA University College Uddannelsesveje i specialpædagogikken VIA University College Videreuddannelse og kompetenceudvikling www.viauc.dk Uddannelsesveje i

Læs mere

Evaluering af arbejdet i temagruppen kost og fysisk aktivitet og deltagernes tilfredshed

Evaluering af arbejdet i temagruppen kost og fysisk aktivitet og deltagernes tilfredshed Temagruppen : Kost og fysisk aktivitet Oktober 2012 Evaluering af arbejdet i temagruppen kost og fysisk aktivitet og deltagernes tilfredshed deltagere: 25 heraf 7 ufuldstændige gennemførte spørgeskemaer:

Læs mere

Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform.

Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform. Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform. Blandt de 26 indkomne høringssvar er der en generel positiv indstilling over høringsmaterialet. Der bliver i høringssvarene også stillet spørgsmål,

Læs mere

Den nuværende sprogindsats i de københavnske vuggestuer og børnehaver lægger vægt på:

Den nuværende sprogindsats i de københavnske vuggestuer og børnehaver lægger vægt på: KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen BUDGETNOTAT Bilag 8 En styrket og udvidet sprogindsats Baggrund I juni 2011 blev der i forbindelse med Integrationspakken iværksat en række tiltag på sprogområdet

Læs mere

Fælles Skoleudvikling. Pædagogisk udviklingsarbejde på Aalborg Kommunes skoler

Fælles Skoleudvikling. Pædagogisk udviklingsarbejde på Aalborg Kommunes skoler Fælles Skoleudvikling Pædagogisk udviklingsarbejde på Aalborg Kommunes skoler Forord Mange spændende udviklingsprojekter er blevet udtænkt, gennemført og om sat i praksis på skolerne, siden Aalborg Kommunale

Læs mere

Ny Nordisk Skole-institution.

Ny Nordisk Skole-institution. Ny Nordisk Skole-institution. 1. GRUNDOPLYSNINGER OM ANSØGER: 2. MOTIVATION OG TILGANG TIL FORANDRINGSPROCESSEN: Hvorfor vil I være Ny Nordisk Skole-institution og hvordan vil I skabe forandringen? Vi

Læs mere

Tingbjerg Heldagsskole. Ledelsesmæssige handlinger. 1. Organisering af indsatserne

Tingbjerg Heldagsskole. Ledelsesmæssige handlinger. 1. Organisering af indsatserne Skole Begrundelse hvorfor skolen er på handlingsplan Tingbjerg Heldagsskole Skolens resultater fra FSA 2014 viser, at gennemsnittet i de bundne prøvefag har været nedadgående fra 2012-2014, og i 2014 opnåede

Læs mere

Kontrakter Børn og Unge 2015-17. Læring og Samarbejde

Kontrakter Børn og Unge 2015-17. Læring og Samarbejde Kontrakter Børn og Unge 2015-17 Læring og Samarbejde Strategiområde A: Det gode børneliv. Mål Indsats Handling Ansvarlig Plan for proces og evaluering A.1. Læring og inklusion: Styrkelse og konsolidering

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Børn & Kultur Skoleadministration Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Kompetenceudviklingsplanen er baseret på publikationen fra ministeriet: Pejlemærker for kompetenceudvikling

Læs mere

Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer.

Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Ishøj Kommune Juli 2014 Flere Lille og Store Nørder i Ishøj Projektbeskrivelse Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Projektet

Læs mere

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Kommunernes omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen Gennemført i april-maj 2015 Besvarelse fra 98 kommuner Temaer i undersøgelsen:

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

Den specialpædagogiske indsats på Søholmskolen

Den specialpædagogiske indsats på Søholmskolen Skjoldenæsvej 70 4174 Jystrup 57 62 73 37 www.soeholmskolen.dk Den specialpædagogiske indsats på Søholmskolen - principper og organisering Der arbejdes mod et rummeligt og fleksibelt skolemiljø, hvor mangfoldighed

Læs mere

Ny skole Nye skoledage

Ny skole Nye skoledage Skoleledelsesforløb 2013 KL og COK har i samarbejde med kommunale chefer og skoleledere tilrettelagt og udviklet et 3-dages udviklingsforløb for landets skoleledelser med henblik på at understøtte implementeringen

Læs mere

Brobygning ved overgange samt fokus på arbejdet med den sproglige udvikling for alle børn

Brobygning ved overgange samt fokus på arbejdet med den sproglige udvikling for alle børn Brobygning ved overgange samt fokus på arbejdet med den sproglige udvikling for alle børn v. Skole- og Dagtilbudschef Per Viggo Larsen Syddjurs Kommune Lidt tal og fakta om kommunen: - dækker knap 700

Læs mere

Kvalitetsstandard for Sprogvurdering og sprogstimulering på dagtilbudsområdet 2012

Kvalitetsstandard for Sprogvurdering og sprogstimulering på dagtilbudsområdet 2012 Kvalitetsstandard for Sprogvurdering og sprogstimulering på dagtilbudsområdet 2012 Marts 2012 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Lovgivning...3 3. Formålet med indsatsen...3 4. Målgruppen...3

Læs mere

Randers Kommune Job- og personprofil for pædagogfaglige skoleledere- niveau 2.2 (SFO)

Randers Kommune Job- og personprofil for pædagogfaglige skoleledere- niveau 2.2 (SFO) Randers Kommune Job- og personprofil for pædagogfaglige skoleledere- niveau 2.2 (SFO) 1. april 2015 1. Baggrund INDLEDNING. Udgangspunktet for Randers Kommunes arbejde med at ændre skolestrukturen er et

Læs mere

Overordnet kan aktiviteterne opdeles i tre hovedindsatser:

Overordnet kan aktiviteterne opdeles i tre hovedindsatser: Børne- og Ungdomsforvaltningen BUDGETNOTAT Bilag 8. Kompetenceudvikling Baggrund For at opnå intentionen med folkeskolereformen er det bl.a. afgørende, at ledere, lærere og pædagoger har et højt fagligt

Læs mere

Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS. Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen

Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS. Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen Læringsmål At inspirere og motivere til at bruge vejledere til

Læs mere

Aftaler om samarbejdet om ordblinde elever.

Aftaler om samarbejdet om ordblinde elever. Aftaler om samarbejdet om ordblinde elever. Når en elev er testet ordblind, tilmelder skolen eleven til Nota - et digitalt bibliotek for ordblinde. Skolen sørger for at eleven har relevante hjælpemidler,

Læs mere

Kompetenceudviklingsstrategi

Kompetenceudviklingsstrategi Kompetenceudviklingsstrategi For at vi på ZBC kan leve op til kravene i den kommende EUD reform er det nødvendigt, at vi fortsat sikrer udvikling af medarbejdernes kompetencer. Udgangspunktet for kompetenceudviklingen

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Andkær skole

Kvalitetsrapport 2009. Andkær skole Vejle Kommunale Skolevæsen Kvalitetsrapport 2009 Skolerapport fra Andkær skole ved Helle Lauritsen Indledende bemærkninger. Kære skoleleder Hermed præsenteres kvalitetsrapporten for 2009-2010. Vi har i

Læs mere

Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015

Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Baggrund for projekt: Faglig Ledelse og vidensrejsen til Ontario, Canada I forbindelse med implementering af Folkeskolereformen

Læs mere

H Å N D B O G Om særlige foranstaltninger på distriktsskolen Skive Kommune 2007

H Å N D B O G Om særlige foranstaltninger på distriktsskolen Skive Kommune 2007 H Å N D B O G Om særlige foranstaltninger på distriktsskolen Skive Kommune 2007 INDHOLDSFORTEGNELSE: FORORD... 3 VÆRDIGRUNDLAG... 4 HVAD KAN KLASSELÆREREN IVÆRKSÆTTE OMKRING ET BARN MED SKOLEPROBLEMER?...

Læs mere

FÆLLESSKABER FOR ALLE

FÆLLESSKABER FOR ALLE FÆLLESSKABER FOR ALLE 2014-2015 PÆDAGOGISKE ILDSJÆLE LÆRINGSUGER TEMATISEREDE LÆRINGSDAGE LÆRINGSUGER FOR NYE INKLUSIONSVEJLEDERE LOKALE LÆRINGSFORLØB OG PROJEKTER NETVÆRK FOR INKLUSIONSVEJLEDERE AKTIONSLÆRING

Læs mere

Niels Schmidt Skolekonsulent 89593029 nis@norddjurs.dk

Niels Schmidt Skolekonsulent 89593029 nis@norddjurs.dk Lillian Byrialsen Læsekonsulent Lissy Nørgård Konsulent for skolebiblioteksområdet og den pædagogiske it 89593176 lilb@norddjurs.dk 89592655 ln@norddjurs.dk Niels Schmidt Skolekonsulent 89593029 nis@norddjurs.dk

Læs mere

Oplæg til DTHS fra Talesøjlemøde d. 7. april 2008

Oplæg til DTHS fra Talesøjlemøde d. 7. april 2008 Der mødte 21 deltagere op og hele landet var repræsenteret. Målet for dagen var at konkretisere Talesøjlens organisering og udarbejde oplæg desangående til DTHS. Opgaverne var at etablere de faglige netværk

Læs mere

- Mere end 80 pct. synes, at undervisningsmiljøet er godt. Og netto 15 procent mener, at det er blevet bedre, siden Knæk Kurven blev iværksat.

- Mere end 80 pct. synes, at undervisningsmiljøet er godt. Og netto 15 procent mener, at det er blevet bedre, siden Knæk Kurven blev iværksat. AN AL YS E NO T AT 15. maj 2012 Evaluering af inklusionsprojektet Knæk Kurven i Herning Danmarks Lærerforening har i samarbejde med Herningegnens Lærerforening gennemført en evaluering af inklusionsprojektet

Læs mere

Kommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune

Kommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune Kommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune Mål for læsning og matematik i relation til de nationale mål Syddjurs Kommunes læse- og matematikmål ligger i forlængelse af

Læs mere