Risikofaktorer i barndommen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Risikofaktorer i barndommen"

Transkript

1 Risikofaktorer i barndommen en forløbsundersøgelse særligt med henblik på forældres psykiske sygdomme Mogens Nygaard Christoffersen København 1999 Socialforskningsinstituttet 99:18

2 Risikofaktorer i barndommen en forløbsundersøgelse særligt med henblik på forældres psykiske sygdomme Forskningsleder: Vita Bering Pruzan Forskningsgruppen om børn, familie og minoriteter Sekretærarbejdet er udført af forskningssekretær Jette Buntzen ISSN ISBN Sats og tilrettelæggelse: Socialforskningsinstituttet efter principlayout af Bysted A/S Omslagsfoto: Les Kaner/2maj Oplag: Trykkeri: Holbæk Center-Tryk A/S Socialforskningsinstituttet Herluf Trolles Gade København K Tlf Fax Socialforskningsinstituttets publikationer kan frit citeres med tydelig angivelse af kilden. Skrifter, der omtaler, anmelder, henviser til eller gengiver Socialforskningsinstituttets publikationer, bedes sendt til instituttet.

3 Forord Programmet Risikofaktorer i Barndommen undersøger med udgangpunkt inden for samfunds- og sundhedsvidenskab visse belastninger i barndommen. Formålet er at undersøge forskellige risikofaktorers konsekvenser for børn og unge med henblik på, hvordan det går dem i ungdommen og senere som voksne. Undersøgelsesprogrammet er baseret på en database, der omfatter i alt børn, født 1966 og Disse børn og deres forældre er fulgt gennem en 15-årig periode Den første undersøgelse Opvækst med arbejdsløshed analyserede betydningen af forældrenes arbejdsløshed. Med den nærværende rapport udgives nogle forskningsresultater på et tidspunkt i processen, hvor analyserne endnu ikke er fuldt tilendebragt. Der er således tale om præliminære analyser, som er gennemført med henblik på at give en overskuelig belysning af langtidseffekter af forældres psykiske sygdomme sammenlignet med en række andre risikofaktorer. Rapporten indgår desuden i et igangværende udredningsarbejde om social arv. Analysearbejdet fortsætter med henblik på udgivelser i videnskabelige tidsskrifter mv. Henrik Day Poulsen, Institut for psykiatrisk grundforskning, Afdeling for psykiatrisk demografi, har som lægelig konsulent bistået med rådgivning og vejledning samt kommenteret det samlede manuskript. De statistiske analyser er gennemført på grundlag af vejledning og råd fra seniorforsker, cand.stat. Gerda Engholm, Center for Register Forskning. De takkes for kritiske og konstruktive kommentarer. Rapporten er udarbejdet af seniorforsker, mag.scient.soc. Mogens Nygaard Christoffersen. Undersøgelsen er finansieret af Socialministeriet og Sygekassernes Helsefond. København, oktober 1999 Jørgen Søndergaard 3

4

5 Indhold Kapitel 1 Undersøgelsens antagelser og resultater... 9 Forældres psykiske sygdomme som en risikofaktor... 9 Teoretiske antagelser og hypoteser Nogle modelantagelser Sammenfatning af undersøgelsens resultater Sociale forskelle i barndommen For tidlig død Hvem bliver narkomaner? Narkomaner har haft en dårlig barndom Selvmordsovervejelser og selvmordsforsøg Selvmordsforsøg blandt unge født De unge voldsmænd Unge sædelighedsforbrydere Ungdomskriminalitetsforebyggelse og behandling Forældres alkoholisme og psykiske lidelser Børn af psykisk syge forældre Social arv eller miljø? Noter Kapitel 2 Forekomst af belastninger Forskelle mellem fædre og mødre Piger og drenge har samme familiemæssige belastninger Er der forskel mellem at være født 1966 og 1973, hvad angår familiemæssige belastninger? Noter Kapitel 3 For tidlig død Antal døde Overdødelighedens sociale baggrund Kapitel 4 Anbragte børn - et dilemma Kvaliteten af anbringelserne Bowlby s teori om tilknytning Teoretiske antagelser Ensomhed og manglende selvværd blandt anbragte Hvor mange børn og unge anbringes? Omsorgssvigt? Sociale forhold inden anbringelsen Belastningsfaktorer og barnets anbringelse Noter

6 Kapitel 5 Barnets psykiske lidelser Antal børn der indlægges som følge af psykiske lidelser Narkomisbrug blandt de unge psykiatriske patienter Den psyko-sociale baggrund Kapitel 6 Voldelige kriminelle unge Vold avler vold De voldelige unges sociale baggrund Tidligere undersøgelse af anbragte børns kriminalitet Ungdomskriminalitetsforebyggelse og behandling Noter Kapitel 7 Unges narkotikamisbrug Antal børn der fødes af narkomaner Det asymmetriske partnervalg blandt narkomaner Den sociale baggrund for narkomani Narkomaner har haft en dårlig barndom Konklusion Noter Kapitel 8 Selvmord og selvmordsforsøg blandt børn og unge Forholdet mellem antal selvmord og selvmordsforsøg i en befolkningsgruppe Belastende familieforhold og selvmordsovervejelser Særlige metodeproblemer Den sociale baggrund for selvmordsforsøg blandt børn født Kapitel 9 Unge sædelighedsforbrydere Den sociale baggrund for sædelighedsforbrydelser Kapitel 10 Alkoholisme og psykiske lidelser Psykiske lidelser hos alkoholikere Diskussion af metoden Mavesår hos alkoholpatienter Hvad gik forud for indlæggelsen med en alkoholrelateret lidelse?. 102 Berksons fejl Alkoholisme og næste generation

7 Kapitel 11 Undersøgelsesmetoden Erfaringer med landsdækkende longitudinelle undersøgelser Tre typer af forløbsundersøgelser Statistisk analysemetode Problemstilling Den anvendte statistiske model Den anvendte metode Bortcensurering af data Dikotomisering af de forklarende variabler Modellens begrænsninger Analysernes praktiske gennemførelse Vurdering af variablernes indflydelse Dikotomisering af de kontinuerlige variabler Sikkerhedsgrænser og signifikansniveau Etiologisk fraktion Hvordan læses tabellerne? Noter Litteratur Socialforskningsinstituttets udgivelser siden

8

9 Kapitel 1 Undersøgelsens antagelser og resultater Nærværende undersøgelse er en del af undersøgelsesprogrammet: ser forskellige former for selvdestruktiv addrene Risikofaktorer i færd (selvmordsforsøg, kriminalitet). barndommen, hvor formålet er at undersøge risikofaktorers konsekvenser for børn og Med hensyn til familieopløsning, vold i- unge, både med henblik på at beskrive mod børnene, hospitalsindlæggelse for visse hvordan det går dem i ungdommen, og sygdomme, anbringelse uden for hjemmet med henblik på at afdække deres levekår og kriminalitetsafgørelser er den efterfølsom voksne. gende risiko lavere for de børn, hvor foræl- kom i arbejde igen. Undersøgelsesrækken er baseret på en database, der omfatter i alt børn født På baggrund af disse analyser af en ti-pro- 1) 1966 og Disse børn og deres foræl- cents stikprøve af databasen besluttedes det dre er fulgt gennem en 15-årig periode i nærværende undersøgelse dels at inddrage En nærmere redegørelse for forældrenes psykiske sygdomme som et undersøgelsens design, analysemetoden og blandt flere belastninsgforhold, dels at udvivejledning i at læse rapportens tabeller kan de analyserne til at omfatte hele årgangene ses i kapitel 11. født i 1966 og Ved at inddrage en lang række kendte belastningsforhold åbnes Den første undersøgelse analyserede betyd- der mulighed for at kunne sammenligne ningen af forældrenes arbejdsløshed (Ny- den statistiske effekt af de enkelte faktorer, gaard Christoffersen, 1996a). samtidig med at forholdsvis sjældne fænomener kunne analyseres, når hele fødselsko- Man kunne i denne undersøgelse iagttage, horten inddrages i stedet for 10 pct. stikat hvis forældrene havde et relativt stort le- prøven. En nærmere redegørelse for metodighedsomfang et år, så var sandsynlighe- den kan som nævnt ses i kapitel 11. den for en række sociale og helbredsmæssige belastninger for børnene væsentligt øget Forældres psykiske sygdomme som en det efterfølgende år. Der var således en øget risikofaktor indlæggelsesfrekvens for vold imod børnene Ud fra tidligere social-psykologisk forskog indlæggelse af sociale grunde. Endvidere ning synes en af de vigtigere prediktorer for øgedes risikoen for opbrud af børnenes so- børns og unges udvikling af psykiske sygciale forhold (familieopløsning, flytninger, domme at være forældrenes mentale syganbringelse uden for hjemmet). Endelig domme (fx Jensen et al., 1990). En række kunne man året, efter at forældrene havde longitudinelle undersøgelser inden for denhaft en længerevarende ledighedsperiode, ne tradition har koncentreret sig om at beiagttage en øget risiko for, at børnene udvi- lyse sammenhængen mellem forældres psy- 9

10 kiske sygdomme og børnenes senere livsfor- cialt funktionsniveau samt kommunikaløb (fx Rutter, 1966; Mednick & Schulsin- tionsproblemer. I nogle tilfælde kan den ger, 1968; Rutter & Quinton, 1981; Keller dårlige funktionsevne skyldes fejl i centralet al., 1986). nervesystemet, som kan være arveligt eller miljømæssigt betinget, mens det i andre Et klassisk eksempel er den tidligere nævnte tilfælde tilskrives ekstreme belastninger unforløbsundersøgelse blandt drenge på et be- der indlæring og modning af de sociale handlingshjem, sammenlignet med et ud- processer igennem barndommen, i nogle valg blandt Stockholms drenge (Jonsson, tilfælde betinget af aktuelle belastninger. 1967). Denne undersøgelse viste populært sagt, at de væsentligste prediktorer for bør- Forældrenes psykotiske symptomer (vrangnenes kriminalitet var forældrenes mentale forestillinger, hallucinationer og fejlagtige sygdom, forældrenes alkoholisme eller, om realitetsopfattelse), nervøse lidelser og perbørnene havde indlæringsvanskeligheder i sonlighedsforstyrelser (fx psykopatier) må skolen. Hvis alle tre faktorer var til stede, antages at udgøre særligt alvorlige belastville 91 pct. komme ud i kriminalitet, mens ninger for børnene i de faser, hvor de er dette kun var tilfældet for 24 pct., hvis in- særligt afhængige af forældrene. gen af de tre faktorer var til stede (Uldall, 1997). Anthony (1969) antager, at hvor meget forældres psykose påvirker barnet, afhænger af Nærværende undersøgelse inddrager således sygdomsintensiteten, hvor meget barnet bliomfanget af forældrenes ledighed, forældre- ver involveret i den pågældende forælders nes pådømte kriminalitet, alkoholisme og kaotiske verden samt barnets sårbarhed i psykiske lidelser, som de er registreret i for- den aktuelle udviklingsfase af opvæksten. bindelse med hospitalsindlæggelser. Men Appleby & Dickens (1993) nævner, at moud over disse klassiske belastningsindikato- derens mentale sygdomme kan betyde omrer inddrages en lang række andre forhold, sorgssvigt, fysisk mishandling eller psykisk der mistænkes for at have langvarige konse- overlast. Men også en ægteskabelig disharkvenser for børnenes livsforløb. Det drejer moni, som ofte er knyttet til psykiske sygsig blandt andet om vold i familien, foræl- domme, kan sammen med stadige hospidres selvmordsforsøg og selvmord, narko- talsindlæggelser betyde belastninger for mani og neurotiske lidelser. børnene. Af mere sjældne forhold kan nævnes, at en relativt stor del af de kvinder, der har slået deres børn ihjel, ofte har været psykotiske eller har haft personlighedsforstyrrelser. Li- gesom sjældne sindssygdomme som skizo- freni dels kan medføre inkongruente følelser, forstyrret adfærd, dels føre til manglen- de følsomhed over for barnets behov og direkte omsorgssvigt. Teoretiske antagelser og hypoteser Registermaterialet viser, at omkring 7,8 pct. (eller ca ) af de to fødselsårgange har oplevet, at den ene eller i sjældnere tilfælde at begge forældre er blevet indlagt 2) for behandling af en psykisk lidelse. Et gennemgående træk ved de psykiske lidelser er adfærdsforstyrrelser, et dårligt so- 10

11 Barnets intellektuelle udvikling og evne til være medvirkende til, at barnet udvikler at løse problemer kan hæmmes, ligesom til- visse former for personlighedsforstyrrelser, knytningen mellem den syge forælder og psykiske og somatiske sygdomme, samt barnet kan lide skade. Endvidere nævnes, at selvdestruktive adfærdsformer. børn af depressive relativt ofte selv vil lide af depressioner. Appleby & Dickens (1993) Nogle modelantagelser konkluderer alligevel, at det er vanskeligt at En tidligere dansk registerundersøgelse vifå en sikker prognostisk viden, der kan an- ser, at de børn, der var vokset op under bevendes til afgørelser af, hvad der er bedst lastende vilkår, 30 år efter adskilte sig fra for det enkelte barn. gennemsnittet ved at have haft flere hospitalsindlæggelser, såvel på kirurgiske, medifængsel En af nærværende undersøgelses teoretiske cinske som psykiatriske afdelinger. Pådømantagelser er, at børn er afhængige af deres te straffelovsovertrædelser, hæftestraffe og forældres følelsesmæssige tilstande. Selv re- arbejdsløshed samt ulykker, narkomani og lativt små børn må nødvendigvis prøve at personlighedsforstyrrelser var hyppigere etablere et system eller opbygge en forståel- forekommet i gruppen med de dårlige opsesramme for at kunne forudse og forstå vækstvilkår. Forskellige psykiske lidelser, forældrenes følelser såvel de udtrykte som alkoholisme, skizofreni, andre psykoser var de skjulte følelser. Børnene udvikler sig til ligeledes hyppigere i gruppen med den specialister i at afkode det følelsesmæssige belastede baggrund. Det var på denne bagklima i deres egen familie (Harris, 1994). I grund forudsigeligt, at pensionering før 40- denne samspilsproces indgår barnets opfat- års alderen havde en signifikant overhyptelse af forældrene som en vigtig del af op- pighed i undersøgelsesgruppen, ligesom bygningen af barnets identitet. forekomsten af børneværnssager, ungdoms- og selvmordsforsøg var betydeligt Det er endvidere undersøgelsens antagelse, større i denne gruppe sammenlignet med at manglende selvværd og selvdestruktiv ad- gennemsnittet (Folmer Andersen, 1981; færd blandt de unge blandt andet kan skyl- 1986). des, at de har været udsat for forskellige former for krænkende og ydmygende be- Det er blandt andet sådanne undersøgelser, handling, som kan tænkes at forekomme der har ansporet til yderligere undersøgelser med en særlig overhyppighed i familier af barndommens belastningsforhold. med visse psykiske sygdomme. Manglende værdsættelse, ignorering af barnets ytringer Belastningsfaktorer kan således tænkes at og fravær af engagement fra de voksne, som resultere i en bred vifte af mangeartede rebarnet identificerer sig med, kan være de- aktioner hos børnene (behandlingskrævenstruktivt for barnets selvtillid og vitalitet (jf. de psykiske lidelser, kriminalitet, selvde- Diderichsen, 1991; 1997). struktiv adfærd) alt afhængigt af sygdommens alvor, varighed og afbødningsforan- Det er undersøgelsens antagelse, at mang- staltninger. Det må blandt andet antages, at lende sensitivitet hos forældrene, som ud- belastninger i det hjemlige miljø kan være gør barnets identitetsskabende netværk, kan så omfattende, at de blokerer for barnets 11

12 indlæring og vanskeliggør sociale venskabs- måde at give op på over for omgivelserog kammeratskabsrelationer. nes belastninger (selvvalgt hjælpeløshed) en model, der fokuserer på børnenes Nogle af de umiddelbare konsekvenser, der evne og kompetencer til at beherske nævnes af overvældende stressreaktioner metoder til at håndtere en belastende hos børn, er: søvnforstyrrelser (mareridt, situation, så ubehaget mindskes (komsøvnløshed), øget nervøs spænding, tilbage- petencer) trækning og depression, koncentrations- en model der bygger på en antagelse problemer i skolen, pessimisme om frem- om, at individerne er forskellige i sårtiden, monoton gentagen leg, kronisk barhed over for belastende forhold. angst; men en sikker tilknytning med god Forskellige former for benægtelse af social støtte kan være baggrunden for, at realiteterne kan indgå som en strategi nogle senere udviser en stor modstandskraft over for ubehagelige forhold (sårbarhed over for belastende situationer (Garmezy, og modstandskraft) 1982 citeret fra Anthony, 1986). en model der fokuserer på barnets sociale relationer ved at inddrage omfanget Et eksempel på dette er de børn, der ople- af social støtte fra familie, formelle vede relativt massive bombardementer over organisationer og venskabsrelationer London under 2. verdenskrig. Undersøgel- (social støtte) ser viste, at de var forholdsvis mindre angst- en biologisk model der fokuserer på påvirkede, hvis de var sammen med deres kroppens reaktioner på stress: hormoforældre sammenlignet med de børn, der nale reaktioner: prolactin, melatonin, blev evakueret bort fra deres forældre endophiner, belastninger af immunsy- (Freud & Burlingham, 1944 citeret fra stemet (biologisk stress). Anthony, 1986). Dog kan panikslagne forældre bidrage til angstanfald og i alvorligere Nærværende undersøgelse kan imidlertid tilfælde mere kroniske angstreaktioner hos kun belyse mere langvarige konsekvenser af børnene. alvorlige belastninger i barndommen. Det drejer sig om død før 27 års-alderen, unges Der kan systematiseres forskellige former selvdestruktive adfærd (narkomani og selvfor belastninger af børn omfattende 1) mordsforsøg) samt indlæggelse som følge af vold, 2) smertelige tab af nære pårørende, psykiske lidelser. Endvidere belyses de un- 3) børn der er vidner til overvældende be- ges kriminalitet (vold- og sædelighedsforlastninger, 4) katastrofer (natur eller men- brydelser). neskeskabte som fx krige). På baggrund af disse erfaringer kan man opstille en række Sammenfatning af undersøgelsens modelantagelser om børns reaktion på resultater overvældende belastninger (Anthony, En af vores teoretiske antagelser er, at børn 1986): er afhængige af deres forældres følelsesmæsen sige tilstande. Selv relativt små børn må model der lader børnenes reaktioner nødvendigvis prøve at etablere et system el- være selvvalgt hjælpeløshed som led i en ler opbygge en forståelsesramme for at kun- 12

13 ne forudse og forstå forældrenes følelser ke andre belastninger som fx forældrenes såvel de udtrykte som de skjulte følelser. psykiske sygdomme, alkoholisme, kriminalitet, selvdestruktiv adfærd osv. Børnene udvikler sig til specialister i at afkode det følelsesmæssige klima i deres egen Sociale forskelle i barndommen familie. I denne samspilsproces indgår bar- Nærværende undersøgelse viser, at en række nets opfattelse af forældrene som en vigtig belastninger har betydning for børnenes sedel af opbygningen af barnets identitet. nere levekår som voksne. Det drejer sig om forældrenes misbrugsproblemer (hospitalsjældent Det er vores antagelse, at manglende sensi- sindlæggelse som følge af alkoholrelaterede tivitet hos forældrene, som udgør barnets lidelser, narkomani) samt andre former for identitetsskabende netværk, kan være med- selvdestruktiv adfærd (selvmordsforsøg og virkende til, at barnet udvikler visse former selvmord). Desuden forskellige former for for personlighedsforstyrrelser, psykiske og vold i familien, som resulterer i hospitalsomatiske sygdomme, samt selvdestruktive sindlæggelser, eller domme for vold eller adfærdsformer. Manglende værdsættelse, sædelighedsforbrydelser, samt andre former ignorering af barnets ytringer og fravær af for kriminalitet, der resulterer i frihedsengagement fra de voksne, som barnet i- domme (tabel 1.1). dentificerer sig med, kan være destruktivt for barnets selvtillid og vitalitet. Disse belastninger er hver for sig yderst forekommende selv når man, Det var vores forhåndsforståelse, at mang- som det er tilfældet i nærværende analyser, lende selvværd og selvdestruktiv adfærd betragter en periode på 15 år. Set under et blandt de unge blandt andet kan skyldes, at er det dog henved hvert tiende af de børn, de har været udsat for forskellige former for der er født i 1966, der oplever mindst en af krænkende og ydmygende behandling, som de nævnte belastninger hos en af forældrekan tænkes at forekomme med en særlig ne. For 1973-årgangen er det omkring hver overhyppighed i familier med visse psykiske ottende, der har oplevet en af de pågældensygdomme eller andre belastninger som for de belastninger inden for den undersøgte eksempel langvarig arbejdsløshed. periode. (Dette kan imidlertid ikke tages til indtægt for, at forholdene er blevet forværuddannelse Men arbejdsløshed er blot én blandt mange ret, men blot at visse belastninger (fx alkobelastninger, som kan påvirke forældreev- holisme) først kan iagttages efter en længere nen. Arbejdsløshed kan af den arbejdsløse årrække med den valgte opgørelsesmetode.) selv og af andre opfattes som et udtryk for, at den arbejdsløse person ikke er i stand til Nogle børn har imidlertid en væsentlig høat udføre noget, som andre er villige til at jere risiko for at blive udsat for en eller flere betale for. En afskedigelse kan opfattes som af de nævnte belastninger. Fx viser en opdemanglende evne til at beherske sin situation. ling, at børn af forældre uden en erhvervs- eller på førtidspension, inden Forældrenes arbejdsløshed indgik derfor i barnet er blevet 18 år, har betydelig større analyserne i konkurrence med en lang ræk- risiko end andre børn. 13

14 Tabel 1.1. Forekomst af belastningsforhold hos fædre og mødre, der er erhvervsaktive, med og uden erhvervsuddannelse eller ude af erhverv. Børn født 1966 fulgt til Procentandele. Erhvervs- Ingen Førtids- Alle uddannelse uddannelse pensioneret Faderen har fået en frihedsdom 3,0 4,8 7,1 3,9 Moderen har fået en frihedsdom 0,4 0,6 1,1 0,5 Faderen dømt for sædelighedsforbrydelse 0,2 0,4 1,1 0,3 *) Moderen dømt for sædelighedsforbrydelse 0,0 0,0 0,0 0,0 Faderen har fået en dom for vold 0,8 1,4 2,8 1,2 Moderen har fået en dom for vold 0,1 0,2 0,5 0,1 Moderen offer for vold (fordelt efter mødre) 0,2 0,6 1,7 0,4 1) Barnet offer for vold, omsorgssvigt 0,5 0,9 1,4 0,7 Faderen er narkoman 0,1 0,1 1,0 0,1 Moderen er narkoman 0,1 0,2 1,4 0,2 Faderen er alkoholiker 1,9 3,0 13,3 2,9 Moderen er alkoholiker 1,0 1,9 6,3 1,7 Faderen har begået selvmord 0,5 0,7 1,0 0,6 Moderen har begået selvmord 0,3 0,4 0,8 0,4 Faderen har forsøgt selvmord 0,6 1,0 3,9 0,9 Moderen har forsøgt selvmord 1,1 1,9 6,0 1,7 En eller flere af ovennævnte (efter mødre) 8,7 13,3 21,2 11,2 En eller flere af ovennævnte (efter fædre) 8,6 13,3 24,9 11,2 Anm.: Børn i alt (procentbasis): For en nærmere definition af belastningerne se kapitel 11. 1) Hospitalsindlagt som følge af vold eller af sociale grunde. Fordelt efter mødre giver samme fordeling som efter fædre. *) På nær denne er de øvrige signifikant forskellige (P<0,001). samme resultat ses ved en opdeling af børne- ne efter faderens erhvervsmæssige forhold. Undersøgelsen viser, at næsten hvert fjerde af de børn, hvis fader er blevet førtidspen- sioneret, har haft en af de nævnte alvorlige belastninger i løbet af barndommen. Disse sociale forskelle i belastningernes for- deling i børnegruppen ses systematisk som Hvis moderen gennem en erhvervsuddannelse har en tæt tilknytning til arbejdsmarkedet, er det fx hvert tolvte af børnene, der har oplevet en eller flere af de nævnte alvorlige belastninger. Hvis moderen derimod er førtidspensioneret enten af sociale eller af helbredsmæssige grunde, er det omkring hvert femte af børnene, der har haft en af de nævnte belastninger i familien. Nogenlunde 14

15 Forekomst af belastningsforhold hos fædre og mødre, opgjort efter deres erhvervsmæssige stilling. Børn født 1973 fulgt til Procentandele. Fædre Mødre Direktører, overordnede funktionærer 5,2 7,0 Ledende funktionærer 6,4 8,4 Funktionærer 8,4 9,2 Selvstændige med ansatte 6,4 9,2 1) Selvstændige uden ansatte 10,1 6,1 Faglærte arbejdere 9,2 12,5 Ikke-faglærte arbejdere 12,7 11,6 2) Uden for erhverv 29,6 22,0 Alle 12,1 12,1 Anm.: Børn i alt (procentbasis): Stillingskategorierne er opgjort, da barnet var omkring 18 år. 1) Gruppen omfatter medhjælpende ægtefæller. 2) Gruppen omfatter arbejdsløse uden stillingsangivelse på opgørelsestidspunktet, efterlønsmodtagere, pensionister, uddannelsessøgende, husmødre, uoplyste mht. stillingsangivelse. et signifikant gennemgående mønster for Disse undersøgelsesresultater giver anledholdt. alle observerede belastninger, analyseret en- ning til at stille en række nye spørgsmål, keltvis for såvel mødre som fædre (med en om hvordan disse sociale forskelle i børneenkelt undtagelse). nes opvækstvilkår er opstået og vedlige- Det er et af undersøgelsen formål, at Det kan på denne baggrund ikke virke belyse hvorvidt de sociale forskelle i belastoverraskende, at de nævnte alvorlige belast- ninger kan forklare børnenes levekårsmuligninger forekommer med vidt forskellige heder, når de selv skal stå på egne ben. hyppigheder for børn opdelt efter forældrenes forskellige erhvervsmæssige stillingska- For tidlig død tegorier. I den undersøgte periode var der 671 af de børn, der var født 1966, der døde i alderen En sådan opgørelse kan ses for alle børn år. Dette svarer til 5 promille af pifødt i gerne og 12 promille af drengene i fødselsårgangen. Undersøgelsen giver mu- Børn, hvis fædre eller mødre befinder sig i lighed for at sige, hvad der specielt karaktegruppen af ledende funktionærer eller di- riserede deres sociale forhold til forskel fra rektører, har forventeligt en væsentligt lave- deres jævnaldrendes opvækstbetingelser. re risiko for alvorlige belastninger sammenlignet med børn, hvis forældre er uden for Stik imod vore antagelser udviste forældrearbejdsstyrken (tabel 1.2). nes psykiske lidelser, dvs. skizofreni, øvrige 15

16 psykoser, neurotiske lidelser og personlig- morfika, dels ved forgiftninger (LSD, amfehedsforstyrrelser, ingen statistisk sikker tamin og beslægtede stoffer samt opiumssammenhæng med børnenes levetid. 3) derivater). Man bør dog være opmærksom på, at der har vist sig at være en væsentlig De mest udslagsgivende forhold viste sig at underrapportering af misbrugsdiagnoser i være: Det psykiatriske centralregister (Hansen, et al., under udgivelse). a) barnets narkomani, b) forældrenes alkoholmisbrug, Sundhedsstyrelsen anslår, at der hvert år føc) om barnet var en dreng, des 50 børn af stofmisbrugere. Men vores d) om barnet var blevet anbragt uden for undersøgelse viser, at af de børn, der blev hjemmet, født 1966, var det henholdsvis 88 piger og e) moderens prostitution, 77 drenge, hvor moderen i perioden f) faderens neurotiske lidelser, 93 blev indlagt som følge af eller i forbing) familiens opløsning, delse med narkotika-misbrug. Dette svarer h) moderen uden erhvervsuddannelse. til omkring 2 promille af fødselsårgangen. Hvis man forudsætter, at disse mødre har påbegyndt et stofmisbrug før børnene blev født, tyder det på, at antallet af børn, der dengang fødtes af mødre med et stofmis- brug var omkring to gange større end det skøn, som Sundhedsstyrelsen angav. Narkomaner har haft en dårlig barndom Man møder ofte det synspunkt, at narko- mani kan ramme alle folks børn. I gruppen af narkomaner finder man unge, som kommer fra alle samfundslag, hævdes det. Det er især udsagn baseret på ikke-repræsentative erfaringer, der danner baggrund for så- danne påstande. For eksempel ses disse på- stande i opgørelser med snowballmeto- den, hvor personlige kontakter med mis- brugere er anvendt til at finde frem til an- dre brugere. Eller i undersøgelser der baserer sig på løse opgørelser fra behandlingsin- stitutioner mv. uden anvendelse af kontrol- grupper som sammenligningsgrundlag. Nærværende undersøgelse viser, at risikoen for udvikling af narkomani er særlig stor i Alle disse faktorer giver en selvstændig forøget sandsynlighed for barnets død inden 27-års alderen. Men det er ikke muligt på det nuværende grundlag at give en nærmere forklaring på disse statistiske sammenhænge med de belastninger, der kendetegner situationen forud for barnet eller den unges tidlige død. Dog kan de følgende analyser af dels selvmordsforsøg, dels narkomani være med til at kaste lys over disse faktorers indflydelse på dødeligheden. Hvem bliver narkomaner? Man har længe forsøgt at få et overblik over, hvor mange børn der hvert år fødes af mødre, der er narkomaner. Undersøgelsen giver mulighed for at belyse dette spørgsmål, fordi en del af narkomanerne før eller senere kommer i forbindelse med vores sundhedsvæsen. Hvis de af den ene eller anden grund bliver indlagt på en somatisk eller psykiatrisk sygehusafdeling, kan man indkredse dem ved hjælp af udskrivningsdiagnoserne: dels afhængighed af morfika eller syntetiske 16

17 de familier, der er præget af vold, misbrug og unge, der ikke er blevet anbragt uden for og kriminalitet. Det viser en analyse af de hjemmet når man har taget højde for de 172 narkomaner fra fødselsårgangen øvrige belastninger. Disse resultater understøtter en teori om, at narkomani først og fremmest er socialt til- lært og et historisk kulturelt fænomen, der rammer de børn og unge, der er blevet mas- sivt underkuet i deres barndom. Der har sandsynligvis været tale om en forhøjet risi- ko for seksuel og fysisk mishandling af de børn og unge, der senere blev narkomaner. Anbringelsen på døgninstitution kan ydermere tænkes at bringe de unge ind i et milpsykiske lidelser, ses ingen robuste statisti- jø, der øger risikoen yderligere. Selvom en stor del af narkomanerne lider af ske sammenhænge med forældrenes eventu- elle psykiske lidelser. Selvmordsovervejelser og selvmordsforsøg En interviewundersøgelse af 25-årige født 1967 viser, at der er nogle statistisk signifi- kante sammenhænge mellem en række be- lastninger i de unges familieforhold og de- res overvejelser om at begå selvmord. Der var fem forhold, der statistisk set er med til at forklare, hvorfor de unge får selvmordsovervejelser eller forsøger selvmord: De børn og unge, der på et tidspunkt i løbet af deres barndom og ungdom er blevet indlagt på et hospital som følge af vold, er særligt udsatte for at blive narkomaner. Undersøgelsen kan ikke dokumentere, at det er forældrene, der har påført deres børn disse kvæstelser, men undersøgelsen viser, at børnene er særligt udsatte i de familier, hvor moderen er indlagt som følge af vold. Børn af mødre, der ikke har fået en erhvervsuddannelse er lidt mere udsatte end de øvrige børn, der blev født det år. Forældrenes alkoholmisbrug, der på et tidspunkt er resulteret i hospitalsindlæggelser, øger ligeledes risikoen for narkomani blandt deres børn. De børn, hvis forældre er narkomaner, er også selv mere udsatte for at blive narkomaner. Dette gælder især, hvis faderen er narkoman, eller hvis moderen er alkoholiker, eller hvor moderen er indlagt som følge af mavesår eller andre betændelsestilstande i mave/tarm. Forhold der sandsynligvis er forårsaget af et alkoholmisbrug. Man kan således konstatere, at der er en direkte social arv, idet børn af forældre med alkohol- eller narkotikamisbrug har en ekstra forhøjet risiko for selv at blive narkomaner. Det må samtidig konstateres, at visse andre belastninger også øger risikoen for narkomani blandt unge. De mest udsatte børn er imidlertid børn, der er blevet anbragt uden for hjemmet. Disse børn har omkring 6-12 gange større risiko for at blive narkomaner end de børn Det drejer sig først og fremmest om de børn, der har været udsat for incest eller andre seksuelle overgreb fra forældre/ stedforældre. For det andet drejer det sig om de børn, der i løbet af barndommen er blevet slået meget af forældre/stedforældre. Et tredje forhold, der kendetegner disse unges situation, er, at de ofte havde meget svært ved at koncentrere sig i sko- len. 17

18 For det fjerde har de alvorligt ønsket at komme væk hjemmefra, inden de blev 16 år, og har henvendt sig til andre om hjælp til dette. For det femte er de unge med selvmordsovervejelser ofte blevet mobbet i skolen. Disse fem forhold øger hver for sig uafhængigt af hinanden sandsynligheden for, at en ung vil gå i selvmordstanker. Unge, der har været udsat for incest, har omkring 3 gange højere sandsynlighed for at have overvejet selvmord end de, der ikke har været udsat for seksuelle overgreb. Mens de øvrige undersøgte forhold hver for sig fordobler sandsynligheden for at give de unge selvmordsovervejelser. liemæssige situation forud for børn og unges forsøg på selvmord. Analyserne viser, at hvad enten der er tale om genetiske eller socialt overførte neurotiske lidelser, så ses en overhyppighed af selv- mordsforsøg blandt børn og unge af forældre med neurotiske lidelser. En forklaring herpå kan være, at forældre- nes adfærd for at bekæmpe angsten kan afstedkomme en uhensigtsmæssig belastning af børnene. Især hvis forældrene søger at dæmpe angsten ved hjælp af alkohol eller narkotika. Endvidere kan man se, at hvis forældrene selv har forsøgt selvmord, ses en forøget ri- siko for, at også børnene forsøger selvmord. Sammenfattende kan man på grundlag af Ligesom i de tidligere danske undersøgelser denne undersøgelse konkludere, at de viser det sig, at det især er vold og i særlig nævnte fem forhold kan udtrykke en yd- grad vold, der rammer børnene, der ser ud mygende eller nedværdigende behandling af til at øge risikoen for selvmordsforsøg. Detbørnene såvel i hjemmet som blandt kam- te er særligt udtalt i de tilfælde, hvor momeraterne i skolen (Nygaard Christoffersen, deren er blevet indlagt på en hospitalsafde- 1993b). Barnet og den unges personlige in- ling, som følge af vold. Den mest udslagsgitegritet og værdighed antastes grundlæggen- vende risikofaktor er imidlertid, barnets de ved de pågældende handlinger fra de egen indlæggelse på en hospitalsafdeling allernærmeste. med diagnosen vold eller indlæggelse af sociale grunde ( social elendighed, eller ond Selvmordsforsøg blandt unge født 1966 cirkel i hjemmet ). Blandt de unge, der blev født 1966, var der 867 unge i aldersgruppen år, der ud- Ud fra et forebyggelsesperspektiv må man førte et selvmordsforøg, der resulterede i en anbefale, at man tager særligt hånd om hospitalsindlæggelse. Dette svarer til 12 børn i familier, hvor moderen bliver indlagt promille af pigerne og 9 promille af drenge- med kvæstelser påført af andre, og i særlig ne i denne fødselsårgang. grad om de børn, der selv indlægges eller behandles på skadestue som følge af vold. Nærværende forløbsundersøgelse giver mulighed for at beskrive, hvilke forudgående Hvis faderen har personlighedsforstyrrelser forhold der bedst karakteriserer den fami- (fx psykopati), der er diagnosticeret i for- 18

19 bindelse med en sygehusindlæggelse, ses en forhøjet risiko for de unges selvmordsforsøg. Undersøgelsen viser endvidere, at barnets anbringelse uden for hjemmet i sig selv øger sandsynligheden for selvmordsforsøg. Anbringelsen kan være resultatet et af en utilstrækkelig social støtte i hjemmet, som ikke er blevet erstattet gennem anbringelsen. Det socialt støttende netværk, der ofte findes i kraft af et erhvervsarbejde, synes alt andet lige i sig selv at have en forebyggende virkning med hensyn til at undgå selvmordsforsøg blandt børn og unge. Faderens arbejdsløshed og især moderens ledighed (ud over 21 uger i det forudgående kalenderår) viser således en tydelig sammenhæng med børnenes selvmordsforsøg. give et forvarsel om en forhøjet risiko for suicidal adfærd. Derimod viste forældrenes psykiske sygdomme (psykoser) ingen sikker sammenhæng med de unges selvmordsforsøg. Der ses en direkte social arv, idet mo- derens selvmordsforsøg er en blandt flere faktorer, der øger risikoen for børnenes senere selvmordsforsøg. De unge voldsmænd Kriminalstatistikregisteret giver mulighed for at analysere den sociale baggrund for de unge, der får en dom for vold. Denne kate- gori består af en lang række forskelligartede former for kriminel adfærd af varierende alvorlighed: drab, legemskrænkelse, vold, tvang og trusler. Hertil er hverken medtaget uagtsomt manddrab i forbindelse med færdselsuheld eller voldtægt, som hører under kategorien sædelighedsforbrydelser. I familier, hvor forældrene ikke får behand- Undersøgelsen kommer på denne måde let deres neurotiske lidelser, eller hvor til at omhandle drenge født 1966 angstbehandlingen foregår ved hjælp af al- svarende til 45 promille af fødselsårgangen kohol eller andet misbrug, må man forven- som har fået en voldsdom i perioden te, at deres børn har en væsentligt forøget Det vil sige fra 15-års alderen og risiko for selv at forsøge selvmord allerede i inden deres 27. år årgangen er af løbet af deres tidlige ungdom (dvs. her in- praktiske grunde ikke medtaget, da de i unden deres 27. år). dersøgelsesperioden endnu ikke har gennemløbet de relevante aldersklasser. Den unges egen skoleuddannelse, erhvervs- Pigerne er gennemgående mindre voldelige uddannelse og arbejde øger derimod sand- og antallet (160) af dømte fra 1966-årgansynligheden for, at den unge ikke forsøger gen giver ikke et tilstrækkeligt analysemaselvmordsforsøg. Man får herigennem be- teriale. styrket en formodning om, at de støttende sociale netværk, der ofte følger med uddan- Risikoen for udvikling af voldelige adfærdsnelse og erhvervsarbejde, befordrer den un- former hos børnene er højere, hvis forælges modstandskraft og kan på denne måde drene har visse sindslidelser (faderens psymodvirke tidligere belastninger. koser). Endvidere ses en forhøjet risiko i de tilfælde, hvor forældrene har været indlagt Barnets eller den unges egen tidligere ind- med personlighedsforstyrrelser (fx psykopalæggelse som følge af psykiske lidelser ses at ti) samt visse neurotiske lidelser. 19

20 Derimod synes moderens misbrug, at være ligheden for, at den unge får en voldsdom udslagsgivende for drengenes senere vol- alt andet lige. delige adfærd, der resulterer i en domsafgørelse. Ikke overraskende finder vi en sam- Unge sædelighedsforbrydere menhæng med børnenes voldelige adfærd Der er kun ganske få unge mænd, der dømog forældrenes misbrug (narkotika, alko- mes for sædelighedsforbrydelser (fx voldhol) samt den unges eget narkotikamisbrug. tægt), men disse få har haft nogle karakteristiske opvækstforhold, der adskiller dem Undersøgelsen synes at bekræfte en antagel- fra deres jævnaldrende. Forældrenes selvdese om, at forældrenes indbyrdes vold og vold struktive adfærd (moderens alkoholisme) imod børnene er et forhold, der øger risiko- samt faderens neurotiske lidelser er nogle af en for børnenes senere voldelige adfærd. de forhold, der karakteriserer barndomshjemmet hos de unge mænd, der bliver I de tilfælde, hvor det sociale støttende net- dømt for en sædelighedsforbrydelse. Barværk omkring familien er opløst, ses også nets anbringelse uden for hjemmet synes at en forhøjet risiko for vold i den næste gene- øge risikoen for senere sædelighedsforbryration. delser også når man har taget højde for øvrige belastninger. Man kan herudover iagttage en let forhøjet risiko for, at drengene bliver dømt for vold De mest udslagsgivende forhold er imidlerinden deres 27. år, hvis for eksempel: tid sønnens placering på arbejdsmarkedet. De sønner, der gennem en skole og era) forældrene er flyttet fra hinanden, hvervsuddannelse har fået en fast tilknytb) barnet ikke bor hos nogen af forældre- ning til arbejdsmarkedet, har væsentligt ne, men er anbragt uden for hjemmet, mindre risiko for at blive dømt for en sædec) moderen er uden erhvervsuddannelse, lighedsforbrydelse - alt andet lige. eller d) moderen er barslet allerede som teen- Ungdomskriminalitetsforebyggelse og ager. behandling En meget stor procentdel af det samlede anselvværd. Man kan fortolke alle disse hændelser som tal forbrydelser begås af unge under 18 år, indikatorer på en relativ formindskelse af et og en væsentlig del af dem har selv været støttende socialt netværk omkring børnene. udsat for både overgreb og vanrøgt. Især spiller de unges egen uddannelse og erhvervsarbejde en væsentlig rolle i denne En vigtig metode til behandling af kriminelle sammenhæng. unge er at genopbygge deres selvrespekt og Man kan frygte, at de eksisterende Undersøgelsen viser således, at i de tilfælde, lukkede institutioner for ungdomskriminelle hvor den unge ikke får en længere skoleud- kan have den modsatte effekt. dannelse (studentereksamen) eller er i gang med en erhvervsuddannelse, eller hvis Balvig & Høigård (1988) konkludere i dede er længerevarende ledige, øges sandsyn- res undersøgelser, at en af de ganske få 20

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE Information om PTSD Posttraumatisk stressforstyrrelse er en relativt langvarig og af og til kronisk tilstand. Den kan opstå efter alvorlige katastrofeagtige psykiske belastninger. Dette kan være ulykker,

Læs mere

Hans Jørgen Søgaard. Forskningsleder, Ph.D., Psykiatrisk Forskningsenhed Vest. Overlæge Regionspsykiatrien Herning

Hans Jørgen Søgaard. Forskningsleder, Ph.D., Psykiatrisk Forskningsenhed Vest. Overlæge Regionspsykiatrien Herning Hans Jørgen Søgaard Forskningsleder, Ph.D., Psykiatrisk Forskningsenhed Vest Overlæge Regionspsykiatrien Herning BAGGRUND Læge siden 1978 Arbejdet med psykiatri siden 1982/1978 Speciallæge i psykiatri

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

WWW.VIDENSRAAD.DK FAKTA OM BØRN OG UNGES MENTALE HELBRED DATO 27. SEPTEMBER 2014

WWW.VIDENSRAAD.DK FAKTA OM BØRN OG UNGES MENTALE HELBRED DATO 27. SEPTEMBER 2014 WWW.VIDENSRAAD.DK FAKTA OM BØRN OG UNGES MENTALE HELBRED DATO 27. SEPTEMBER 2014 Hvad er mentalt helbred? Det engelske begreb mental health kan på dansk oversættes til mental sundhed og mentalt helbred.

Læs mere

Unges overvejelser om og forsøg på at tage deres eget liv

Unges overvejelser om og forsøg på at tage deres eget liv 6 Unges overvejelser om og forsøg på at tage deres eget liv Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 87 1. Indledning Dette kapitel belyser udbredelsen af selvmordstanker og selvmordsforsøg

Læs mere

ANBRAGTE 15-ÅRIGES HVERDAGSLIV OG UDFORDRINGER. Mette Lausten, SFI

ANBRAGTE 15-ÅRIGES HVERDAGSLIV OG UDFORDRINGER. Mette Lausten, SFI ANBRAGTE 15-ÅRIGES HVERDAGSLIV OG UDFORDRINGER Mette Lausten, SFI DISPOSITION Statistik Forløbsundersøgelsen af anbragte børn født i 1995 (AFU) Resultater fra rapporten 2 Andel 0-17-årige i forebyggelse

Læs mere

Børne-Ungetelefonen Årsopgørelse 2009

Børne-Ungetelefonen Årsopgørelse 2009 Børne-Ungetelefonen Årsopgørelse 2009 OM ÅRSOPGØRELSEN Nærværende årsopgørelse er lavet på baggrund af de rådgivningssamtaler, der er foretaget på Børne-Ungetelefonen i 2009. Det er kun de samtaler, hvor

Læs mere

HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE AF UDSATTE BØRN OG UNGE? LAJLA KNUDSEN, SFI ODENSE KONGRESCENTER, DEN 30.

HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE AF UDSATTE BØRN OG UNGE? LAJLA KNUDSEN, SFI ODENSE KONGRESCENTER, DEN 30. HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE AF UDSATTE BØRN OG UNGE? LAJLA KNUDSEN, SFI ODENSE KONGRESCENTER, DEN 30. SEPTEMBER 2010 HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Pernille Due, professor, dr.med. Forskningsleder for Forskningsprogrammet Børn og Unges Sundhed og Trivsel Statens

Læs mere

Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer

Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer Psykiatridage 2013, 7/10, Herlev Hospital Sarah Daniel, Institut for Psykologi, Københavns Universitet

Læs mere

ADHD-foreningens kongres 2015. Professor, overlæge, dr.med.

ADHD-foreningens kongres 2015. Professor, overlæge, dr.med. ADHD-foreningens kongres 2015 Per Per Hove Hove Thomsen Hvad kan vi lære af de skandinaviske registerstudier? Kliniske perspektiver Financial Disclosure Medice/HB pharma Novartis Eli-Lilly Shire Speakers

Læs mere

Resiliente læringsmiljøer - bæredygtighed i praksis 1

Resiliente læringsmiljøer - bæredygtighed i praksis 1 Resiliens hos børn et udbredt fænomen? Og Hvorfor både social arv og mønsterbrydere er vildledende og potentielt stigmatiserende betegnelser? Lektor v. Ålborg Universitet, Morten Ejrnæs. 1. Tilgange til

Læs mere

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11 Foto: Cathrine Søvang Mogensen Min far voldtog mig 200 gange Gerningsmænd slipper godt fra det, når seksuelle overgreb på børn ikke anmeldes. Line blev seksuelt misbrugt af sin far i hele sin opvækst.

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

SOLISTEN - psykose på det store lærred

SOLISTEN - psykose på det store lærred SOLISTEN - psykose på det store lærred PsykInfo 5. marts 2013 Ledende overlæge, Psykiatrien Øst Region Sjælland Litteratur Skizofreni og andre psykoser Psykiatrifonden 2011 ISBN: 978-87-90420-79-6 Litteratur

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

OM ATTAVIK 146 OM ÅRSOPGØRELSEN KARAKTERISTIK AF OPKALDENE

OM ATTAVIK 146 OM ÅRSOPGØRELSEN KARAKTERISTIK AF OPKALDENE Årsopgørelse 2009 OM ATTAVIK 146 Med oprettelsen af Attavik 146, gennemførte PAARISA en af anbefalingerne fra Forslag til en national strategi for selvmordsforebyggelse, som blev forelagt Landstinget i

Læs mere

deltagelsesbegrænsning

deltagelsesbegrænsning Mar 18 2011 12:32:44 - Helle Wittrup-Jensen 47 artikler. funktionsevnenedsættelse nedsat funktionsevne nedsættelse i funktionsevne, der vedrører kroppens funktion, kroppens anatomi, aktivitet eller deltagelse

Læs mere

Døgnbehandling SYDGÅRDEN. SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere

Døgnbehandling SYDGÅRDEN. SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere Døgnbehandling SYDGÅRDEN SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere Dagbehandling Fra påvirket til ædru og clean Misbrug og afhængighed af stemningsændrende midler er en kombination af psykologiske,

Læs mere

Teenagefødsler går i arv

Teenagefødsler går i arv Teenagefødsler går i arv En unge kvinde har stor sandsynlighed for at blive teenagemor, hvis hendes egen mor også var det. Sandsynligheden for at blive teenagemor er markant højere for den unge, hvis forældre

Læs mere

Voldsforbrydelser og andre krænkelser, belyst ved erfaringer med krænkelser overfor mindreårige, d. v.s. personer under 15 år

Voldsforbrydelser og andre krænkelser, belyst ved erfaringer med krænkelser overfor mindreårige, d. v.s. personer under 15 år Voldsforbrydelser og andre krænkelser, belyst ved erfaringer med krænkelser overfor mindreårige, d. v.s. personer under 15 år Lis Sørensen psykolog, psykiatrisk afdeling, Dr. Ingrids Hospital, Nuuk Jeg

Læs mere

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor?

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? ADHD konferencen 2014, Kolding Christina Mohr Jensen Psykolog Forskningsenheden for Børne- og Ungdomspsykiatri Aalborg Vi skal se på følgende emner:

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Tabel 3.4.1 Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau

Tabel 3.4.1 Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau Kapitel 3.4 Sygefravær 3.4 Sygefravær Dette afsnit omhandler sygefravær. I regeringens handlingsplan for at nedbringe sygefraværet fremgår det, at sygefravær kan have store konsekvenser både for den enkelte

Læs mere

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk Social ulighed i sundhed Arbejdspladsens rolle Helle Stuart www.kk.dk Hvad er social ulighed i sundhed? Mænd Kvinder Forventet restlevetid totalt Forventet restlevetid med mindre godt helbred Forventet

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Bilag 1. - Analyse af hovedoverskrifterne i skemaet vedr. behandlingsresultater på Helheden:

Bilag 1. - Analyse af hovedoverskrifterne i skemaet vedr. behandlingsresultater på Helheden: Bilag 1. - Analyse af hovedoverskrifterne i skemaet vedr. behandlingsresultater på Helheden: Pos 1: Pos 2: Pos 3: Pos 4: Pos 9: Beboer nr.: Laveste nr. = først indflyttet Der indgår 12 beboere i det statistiske

Læs mere

Vil du gøre en forskel for børn, unge eller voksne, som har brug for støtte? Så er 8 ugers introduktion til specialpædagogisk/psykiatrisk

Vil du gøre en forskel for børn, unge eller voksne, som har brug for støtte? Så er 8 ugers introduktion til specialpædagogisk/psykiatrisk Vil du gøre en forskel for børn, unge eller voksne, som har brug for støtte? Så er 8 ugers introduktion til specialpædagogisk/psykiatrisk område noget for dig! Vi udbyder et forløb i Ringsted Den 21/9

Læs mere

Udviklingshæmmede brandstiftere

Udviklingshæmmede brandstiftere Med støtte fra Udviklingshæmmede brandstiftere Et forskningsprojekt af Dorte Lystrup og Søren Holst Fagkonference Hell 2015 Baggrunden for projektet Hvorfor er omkring halvdelen af beboerne på Kofoedsminde

Læs mere

VIRKSOMHEDERS SOCIALE ENGAGEMENT

VIRKSOMHEDERS SOCIALE ENGAGEMENT Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del Bilag 106 Offentligt SFl DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD VIRKSOMHEDERS SOCIALE ENGAGEMENT ÅRBOG 2010 DERIKTHUI HELLE HOLT SØREN JENSEN LARS BRINK THOMSEN

Læs mere

Fakta om førtidspension

Fakta om førtidspension 10-0582 - Mela - 24.08.2010 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Fakta om førtidspension FTF har i en ny analyse undersøgt omfanget af tilkendelser fordelt på alder, diagnose og uddannelse.

Læs mere

Familiebaggrund og social marginalisering. Lars Benjaminsen

Familiebaggrund og social marginalisering. Lars Benjaminsen Familiebaggrund og social marginalisering Lars Benjaminsen 1 Hovedpunkter i oplægget Baggrund: Social marginalisering og social arv SFI s undersøgelse af Familiebaggrund og social marginalisering -De marginaliserede

Læs mere

Artikler. funktionsnedsættelse i kroppens anatomi eller kroppens funktioner, eksklusiv de mentale funktioner

Artikler. funktionsnedsættelse i kroppens anatomi eller kroppens funktioner, eksklusiv de mentale funktioner 38 artikler. Artikler Tilbage til liste Ny søgning Flere data Layout Gem som fil Udskriv personvelfærd velfærd, der angår en enkelt person Specifikt for DUBU (ICS): Barnets/den unges velfærd beskrevet

Læs mere

Undersøgelsen definerer dårlig mental sundhed, som de 10 % af befolkningen som scorer lavest på den mentale helbredskomponent.

Undersøgelsen definerer dårlig mental sundhed, som de 10 % af befolkningen som scorer lavest på den mentale helbredskomponent. Mental sundhed blandt voksne danskere 2010. Analyser baseret på Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 Sundhedsstyrelsen 2010 (kort sammenfatning af rapporten) Baggrund og formål med undersøgelsen

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER FOREBGGELSESPAKKE STOFFER Begreber Stoffer: Euforiserende stoffer, herunder hash, amfetamin, kokain, ecstasy samt andre stoffer, der kan have en euforiserende virkning, fx receptpligtig medicin og lightergas.

Læs mere

Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter

Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiske sygdomme er blandt de allermest udbredte. Alligevel får psykiatriske patienter ikke samme tilbud som andre patienter. Lægeforeningen

Læs mere

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer

Læs mere

Lægeattest til brug ved ansøgning om helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse

Lægeattest til brug ved ansøgning om helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse Lægeattest til brug ved ansøgning om helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse Attesten udfærdiges på dansk. I det omfang, der anvendes latinske betegnelser, skal det danske udtryk tilføjes. Lægen skal

Læs mere

En familie har et alkoholproblem, når de følelsesmæssige bånd mellem mennesker belastes eller forstyrres af alkohol.*

En familie har et alkoholproblem, når de følelsesmæssige bånd mellem mennesker belastes eller forstyrres af alkohol.* En familie har et alkoholproblem, når brugen af alkohol virker forstyrrende ind på de opgaver og funktioner, som skal varetages i familien.* En familie har et alkoholproblem, når de følelsesmæssige bånd

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1 Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 Der er mange ting, der gør det enormt svært at gå i gymnasiet, når man mister en forælder. Det var rigtig svært for mig at se mine karakterer dale, netop fordi jeg var

Læs mere

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse Hæmsko: 1 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse AE har undersøgt en lang række sociale og faglige faktorer for at finde frem til barrierer for at få en ungdomsuddannelse. Resultaterne

Læs mere

Klientundersøgelsen 2011

Klientundersøgelsen 2011 Klientundersøgelsen 2011 Delrapport om unge klienter Af Susanne Clausen Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret December 2013 Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Baggrund for rapporten...

Læs mere

Analyse af borgere i misbrugsbehandling

Analyse af borgere i misbrugsbehandling Analyse af borgere i misbrugsbehandling Af Bodil Helbech Hansen, bhh@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at give en karakteristik af misbrugere i behandlingssystemet. Det gøres ved at afdække forekomsten

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Opgaveudvikling på psykiatriområdet

Opgaveudvikling på psykiatriområdet Sammenfatning af publikation fra : Opgaveudvikling på psykiatriområdet Opgaver og udfordringer i kommunerne i relation til borgere med psykiske problemstillinger Marie Henriette Madsen Anne Hvenegaard

Læs mere

fraværende Selvnedgørende 1 2 3 4 5 Uforudsigelig 1 2 3 4 5 Tilgængelig 1 2 3 4 5 Opmærksom på dine behov

fraværende Selvnedgørende 1 2 3 4 5 Uforudsigelig 1 2 3 4 5 Tilgængelig 1 2 3 4 5 Opmærksom på dine behov ACATI Adult children of alcoholics trauma inventory Thomas Mackrill PhD Følgende spørgsmål handler om din opvækst: i) Drak din mor for meget? ja (1) nej (0) Hvis nej gå videre til spørgsmål ii) Hvis ja

Læs mere

SOCIALE OG FAMILIEMÆSSIGE KONSEKVENSER AF ALKOHOLPROBLEMER FAMILIEINTERAKTION, ÆGTEFÆLLE OG BØRN

SOCIALE OG FAMILIEMÆSSIGE KONSEKVENSER AF ALKOHOLPROBLEMER FAMILIEINTERAKTION, ÆGTEFÆLLE OG BØRN SOCIALE OG FAMILIEMÆSSIGE KONSEKVENSER AF ALKOHOLPROBLEMER FAMILIEINTERAKTION, ÆGTEFÆLLE OG BØRN Kursus for ledere i offentlig ambulant alkoholbehandling 24-27 april 2012 Helene Bygholm Risager Lidt tal

Læs mere

Forord af Inger Thormann

Forord af Inger Thormann Forord af Inger Thormann Omsorgssvigt har mange ansigter, og i denne bog får vi hele paletten. Ti børn, der nu er voksne, fortæller om deres liv. De ser tilbage på det, der var, hvor smerteligt det end

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

DIALOG ANBRINGELSESSTED

DIALOG ANBRINGELSESSTED DIALOG ANBRINGELSESSTED ANBRINGELSESSTED: Seksuelle overgreb Børn har ofte en god og livlig fantasi. De fortæller ofte i brudstykker om det, de har oplevet, set eller hørt. Børn tester de voksne, bl.a.

Læs mere

Jens Christian Nielsen & Niels Ulrik Sørensen

Jens Christian Nielsen & Niels Ulrik Sørensen Når det er svært at være ung i DK unges trivsel og mistrivsel i tal Resumé Jens Christian Nielsen & Niels Ulrik Sørensen Når det er svært at være ung i DK unges trivsel og mistrivsel i tal Resumé Forfatterne

Læs mere

Belastende og beskyttende faktorer for selvmordsadfærd før udsendelse en nested casekontrol

Belastende og beskyttende faktorer for selvmordsadfærd før udsendelse en nested casekontrol Belastende og beskyttende faktorer for selvmordsadfærd før udsendelse en nested casekontrol undersøgelse Anna Mejldal / 2012 Oversigt 1. Formål 2. Metode 3. Simpel analyse 4. Samlet model og konklusion

Læs mere

3.1 Region Hovedstaden

3.1 Region Hovedstaden 3.1 Region Hovedstaden I dette afsnit beskrives en række sociodemografiske faktorer for borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst 2 af disse kroniske sygdomme i Region Hovedstaden. På tværs

Læs mere

Udfordringer i Grønland

Udfordringer i Grønland STOF nr. 24, 2014 Udfordringer i Grønland Det grønlandske selvstyre tager kampen op mod landets mange sociale problemer. Det sker med en række initiativer, herunder oprettelse af et større antal familiecentre

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indledning 7. Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11. Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29

Indholdsfortegnelse. Indledning 7. Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11. Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29 Indholdsfortegnelse Del 1 Indledning 7 Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11 Indholdsfortegnelse Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29 Kapitel 3 Kognitive grundbegreber og udviklingspsykologi

Læs mere

Underretningspligt. Hvornår Hvordan og hvorfor?

Underretningspligt. Hvornår Hvordan og hvorfor? Underretningspligt Hvornår Hvordan og hvorfor? Hvem skal underrette: Almindelig underretningspligt (servicelovens 154) : Omfatter alle privat personer som får kendskab til, at et barn/en ung udsættes for

Læs mere

depression Viden og gode råd

depression Viden og gode råd depression Viden og gode råd Hvad er depression? Depression er en langvarig og uforklarlig oplevelse af længerevarende tristhed, træthed, manglende selvværd og lyst til noget som helst. Depression er en

Læs mere

Misbrug blandt retspsykiatriske patienter

Misbrug blandt retspsykiatriske patienter Misbrug blandt retspsykiatriske patienter Fup eller fakta Oversigt Definitioner Misbrug i befolkningen Misbrug i psykiatrien Misbrug i kriminalforsorgen Misbrug i retspsykiatrien Kriminalitet og misbrug

Læs mere

Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling

Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling PsykInfo Køge 30.01.2013 Ledende overlæge Michael Bech-Hansen Psykiatrien Øst Region Sjælland Hvad taler vi om? vores sprogbrug Dobbelt-diagnoser = to

Læs mere

STYRK DIT BARNS SELVVÆRD

STYRK DIT BARNS SELVVÆRD STYRK DIT BARNS SELVVÆRD HØREFORENINGEN, CASTBERGGÅRD KL. 10.30-12.00 V. PSYKOLOG CHARLOTTE DIAMANT OVERBLIK OVER FORMIDDAGEN Hvor kommer sårbarheden fra? Hvem får lavt selvværd? Hvordan får vi det løftet

Læs mere

Ungdomsrådgivningen Psykologhjælp.

Ungdomsrådgivningen Psykologhjælp. Ungdomsrådgivningen Psykologhjælp. 1.sept. 2010-1.okt.2012. 168 journalførte elever henvist Indhold i aktiviteten i forhold til alle henviste også ikke-journaltførte Terapi, jeg-støttende samtaler, sorg-krise

Læs mere

KONTAKT. Kompetencecenter børn og unge med psykiatrinære problemstillinger. Kompetencecenter for de 12-14 årige børn og unge

KONTAKT. Kompetencecenter børn og unge med psykiatrinære problemstillinger. Kompetencecenter for de 12-14 årige børn og unge KONTAKT Ved behov for rådgivning og/eller faglig sparring vedrørende en eller flere af kompetencecentrenes målgrupper, tages direkte kontakt til det relevante kompetencecenter. Kompetencecenter børn og

Læs mere

Benchmarking på anbringelsesområdet i Aabenraa Kommune

Benchmarking på anbringelsesområdet i Aabenraa Kommune Benchmarking på anbringelsesområdet i Aabenraa Kommune Aabenraa Kommune har henvendt sig til for at få belyst, hvilke forhold der er afgørende for udgiftsbehovet til anbringelser, og for at få sat disse

Læs mere

ANBRAGTE BØRN OG UNGES TRIVSEL 2014. Mette Lausten SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

ANBRAGTE BØRN OG UNGES TRIVSEL 2014. Mette Lausten SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd ANBRAGTE BØRN OG UNGES TRIVSEL 2014 Mette Lausten SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd FORMÅL OG BAGGRUND - Overvåge anbragte børn og unges trivsel - Gentages hvert andet år - Bestilt af Socialministeriet

Læs mere

Vejen til førtidspension

Vejen til førtidspension Vejen til førtidspension Hvert år får 15.000-20.000 personer tilkendt førtidspension. I denne bog gennemgås resultaterne af en analyse af, hvad der karakteriserer de personer, der får førtidspension. I

Læs mere

Fokusgruppe om ensomhed

Fokusgruppe om ensomhed "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om ensomhed En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en ny Sundhedspolitik i tæt dialog med kommunens

Læs mere

Psykoterapeutisk gruppe for unge piger med indvandrerbaggrund i konflikt mellem to kulturer

Psykoterapeutisk gruppe for unge piger med indvandrerbaggrund i konflikt mellem to kulturer Psykoterapeutisk gruppe for unge piger med indvandrerbaggrund i konflikt mellem to kulturer Maj 2004 Psykologisk Center har gennem mange år arbejdet psykoterapeutisk med unge af begge køn med indvandrerbaggrund.

Læs mere

Helbred og sociale relationer. Medicinsk sociologiske perspektiver

Helbred og sociale relationer. Medicinsk sociologiske perspektiver Helbred og sociale relationer Medicinsk sociologiske perspektiver Danskernes sociale relationer Familie og husstand Store forandringer I 1900 ualmindeligt at bo alene de sidste 30 år dramatiske ændringer

Læs mere

HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning

HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning Registerundersøgelse N= 25.645 (1990 2009) Interviewundersøgelse (N=30) Uddybende interviewundersøgelse

Læs mere

Sundhed. Sociale forhold, sundhed og retsvæsen

Sundhed. Sociale forhold, sundhed og retsvæsen 2 Sundhed Danskernes middellevetid er steget Middellevetiden anvendes ofte som mål for en befolknings sundhedstilstand. I Danmark har middellevetiden gennem en periode været stagnerende, men siden midten

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Psykiatri og søfart. - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser

Psykiatri og søfart. - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser Psykiatri og søfart - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser Oplægeholder: Ledende embedslæge, Ph.D., Henrik L Hansen Lægefaglig sagkyndig i Ankenævnet for Søfartsanliggender MSSM

Læs mere

Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp

Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp Århus Kommune For yderligere information: Socialforvaltningen Sekretariatet Jægergården Værkmestergade 00 Århus C E-post: socialforvaltningen@aarhus.dk

Læs mere

Helbredsstatus blandt erhvervsaktive, efterlønsmodtagere, og førtidspensionister

Helbredsstatus blandt erhvervsaktive, efterlønsmodtagere, og førtidspensionister 1. september 2005 Helbredsstatus blandt erhvervsaktive, efterlønsmodtagere, og førtidspensionister Mette Kjøller, Henrik Brønnum-Hansen, Ulrik Hesse, Rune Jacobsen & Karen Gliese Nielsen Arbejdsnotat 1

Læs mere

Livsstil og risikoadfærd 2014. 8. og 9. klasse 2012-2014. Indhold

Livsstil og risikoadfærd 2014. 8. og 9. klasse 2012-2014. Indhold Livsstil og risikoadfærd 8. og 9. klasse - Indhold Baggrund... 2 Fire kategorier af risikoadfærd... 3 Resumé... 4 Risikoadfærd... 4 De unges risikoadfærd fordelt på skoler... 5 Skolen... 7 Mobberi... 8

Læs mere

1. En undersøgelse af hvorvidt, der kan siges at være behov for et socialpædagogisk tilbud for målgruppen.

1. En undersøgelse af hvorvidt, der kan siges at være behov for et socialpædagogisk tilbud for målgruppen. Forord Børne- Fritids- og Kulturudvalget har onsdag den 13. august 2014 bedt om en undersøgelse af målgruppen 18-24 år. Udvalget ønskede en todelt undersøgelse: 1. En undersøgelse af hvorvidt, der kan

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om familieorienteret alkoholbehandling

Forslag til folketingsbeslutning om familieorienteret alkoholbehandling 2008/1 BSF 146 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 27. marts 2009 af Karl H. Bornhøft (SF), Anne Baastrup (SF), Jonas Dahl (SF), Özlem Sara Cekic

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM DEPRESSION DEPRESSION 1 PROGRAM Viden om: Hvad er en depression? Hvor mange har en depression? Hvornår har man egentlig en depression? Film om depression

Læs mere

De aldersopdelte fokusområder i ICS udvalgte afsnit

De aldersopdelte fokusområder i ICS udvalgte afsnit De aldersopdelte fokusområder i ICS udvalgte afsnit 2 Forord De aldersopdelte fokusområder er et redskab udviklet i England med afsæt i forskningsbaseret viden om børns risiko, beskyttelsesfaktorer og

Læs mere

Nordjysk Praksisdag 2016

Nordjysk Praksisdag 2016 Skal man have en diagnose for at få hjælp? Målgruppe: læger Beskrivelse af indholdet. Alt for mange børn henvises til psykiatrisk udredning uden at der er afprøvet en relevant indsats i primær sektoren

Læs mere

CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE INDSATSER

CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE INDSATSER Forsorgshjemmene i Aarhus Kommune HVEM ER BRUGERNE og hvad får de ud af deres ophold? Pixi-rapport med hovedresultater for perioden 2009-2014 Socialpsykiatri og Udsatte Voksne CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE

Læs mere

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Case En 64-årig kvinde indlægges akut

Læs mere

Velkommen til 3. kursusdag. Plejefamiliens kompetencer

Velkommen til 3. kursusdag. Plejefamiliens kompetencer Velkommen til 3. kursusdag Plejefamiliens kompetencer Plejefamiliens kompetencer 8.30 9.00 Opsamling 9.00 12.00 Betydningen af omsorgssvigt og traumatisering for plejebørns udvikling (med fokus på en mentaliserende

Læs mere

Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 John Marquardt Psykolog joma@rcfm.dk

Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 John Marquardt Psykolog joma@rcfm.dk Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 Psykolog joma@rcfm.dk Holdninger i familiearbejdet Handicaps/funktionsbegrænsninger påvirker hele familien Familien ses som en dynamisk helhed samtidig med, at der

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Undervisningsplan af Bodil Neujahr.

Undervisningsplan af Bodil Neujahr. Undervisningsplan af Bodil Neujahr. Med dette kursustilbud bliver du inviteret indenfor i en verden skjult for de fleste. En misbrugerramt familie er en lille lukket verden med Sit eget sprog Sin egen

Læs mere

Genoptræningsplaner til personer med psykisk sygdom

Genoptræningsplaner til personer med psykisk sygdom Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 237 Offentligt Genoptræningsplaner til personer med psykisk sygdom Analyse Danske Fysioterapeuter Indholdsfortegnelse 1 Resumé 3 2 Økonomiske

Læs mere

Anbringelsesstatistik

Anbringelsesstatistik 1 Ankestyrelsens statistikker Anbringelsesstatistik Årsstatistik 2012 2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Forord 3 1 Hovedresultater 4 2 Afgørelser om anbringelse i 2012 8 2.1 Afgørelser og samtykke

Læs mere

Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni?

Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni? Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni? I det danske sundhedsvæsen har man valgt at organisere behandlingen af skizofrene patienter på forskellige måder. Alle steder bestræber man sig

Læs mere

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb

Læs mere

6. Børn i sundhedsvæsenet

6. Børn i sundhedsvæsenet Børn i sundhedsvæsenet 123 6. Børn i sundhedsvæsenet Sundhed afhænger af mange forhold En befolkningsgruppes helbredstilstand afhænger af mange forhold som livsstil, arbejdsmæssige og sociale forhold og

Læs mere

Mental Sundhed i Danmark

Mental Sundhed i Danmark Mental Sundhed i Danmark Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Mette Kjøller Knud Juel 11. februar 2010 Redaktion Anna Paldam Folker, Line Raahauge Madsen, Ole Nørgaard og Jette Abildskov Hansen,

Læs mere

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Rapporten er udarbejdet af Analyse Danmark A/S 2015 1. Indhold 1. Indhold... 2 2. Figurliste... 3 3. Indledning... 4 4. Dataindsamling og

Læs mere

Flygtningebørn - sårene kan heles

Flygtningebørn - sårene kan heles Flygtningebørn - sårene kan heles Edith Montgomery Psykolog og seniorforsker Landssamrådet for PPR-ledere og KL Nyborg Strand 16. juni 2016 Om DIGNITY Dansk Institut Mod Tortur DIGNITY har siden 1982 arbejdet

Læs mere

Domfældte udviklingshæmmede i tal

Domfældte udviklingshæmmede i tal Domfældte udviklingshæmmede i tal Artiklen Domfældte udviklingshæmmede i tal beskriver nye domme pr. år, antallet af domfældte udviklingshæmmede over tid, foranstaltningsdommenes længstetider samt typer

Læs mere

6 Sociale relationer

6 Sociale relationer Kapitel 6 Sociale relationer 6 Sociale relationer I litteraturen er det veldokumenteret, at relationer til andre mennesker har betydning for helbredet. Personer med stærke sociale relationer har overordnet

Læs mere