Sygeplejerskers arbejdsmiljø, trivsel og helbred (SATH 2007)

Transkript

1 Sygeplejerskerne arbejdsmiljø trivsel og helbred (SATH) er en undersøgelse af sygeplejerskers arbejdsmiljø med udgangspunkt i data fra 07. Sygeplejerskers arbejdsmiljø, trivsel og helbred (SATH 07) Stress blandt sygeplejersker Tidligere rapporter: 03: Sygefravær, intentioner om jobskifte samt intentioner om ophør fra arbejdsmarkedet 03: Balance mellem arbejds og privatlivet Annette Wethje Dansk Sygeplejeråd Vilhelm Borg Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø September 08 ISBN : Vold og trusler om vold 05: Arbejdstid og arbejdsmiljø 06: Ergonomisk, fysisk og kemisk arbejdsmiljø Kan læses på under: Arbejdsmiljø.

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Formål og hypoteser Sammenfatning og anbefalinger Oplevelsen af stress blandt sygeplejersker Livsvilkår og stress Arbejdsvilkår og stress Afdelingstyper og oplevelsen af stress Vagttyper, ansættelseskvote, overarbejde og frokostpause Stressorer i arbejdsmiljøet Afdelingsprofiler Sygeplejerskers reaktioner på stress Stress og sygefravær Stress og intention om jobskifte Stress og intention om ophør fra arbejdsmarkedet Konklusion og anbefalinger Materiale og metode Dataanalyse Begrebet stress Resultater Oplevelsen af stress blandt sygeplejersker Livsvilkår og stress Arbejdsvilkår og stress Afdelingstype og stress Vagttyper og stress Ansættelseskvote og stress Overarbejde og stress

3 5.3.5 Frokostpause og stress Stressorer i arbejdsmiljøet Psykisk arbejdsmiljø og stress Krav i arbejdet Arbejdets organisering og indhold Interpersonelle relationer Værdier i arbejdet Afdelingsprofiler Kirurgisk afdeling Medicinsk afdeling Intensiv afdeling Andre sengeafdelinger Behandlingsafdelinger Akutte afdelinger Psykiatri Primærsektoren Stress og sygefravær Stress og jobskifte Stress og ophør fra arbejdsmarkedet Litteratur

4 1. Indledning Flere makrofaktorer på det sociologiske, demografiske og nationale niveau, så som mangel på arbejdskraft, en ældre arbejdsstyrke, at flere kvinder med dobbelt arbejdsbyrde inddrages i arbejdsstyrken, øget produktivitet, øgede krav fra brugerne samt udvikling i informationsteknologien og arbejdets organisering, kan påvirke forekomsten af arbejdsrelateret stress (1). Stress er således et samfundsmæssigt problem og et anliggende for arbejdspladsen. Men først og fremmest er der, for det menneske der rammes af stress, tale om en alvorlig situation, der kan betyde sygdom og i værste fald udstødning fra arbejdsmarkedet og/eller livsvarige konsekvenser (2). Statens Institut for Folkesundhed har i sine sundheds og sygelighedsundersøgelser spurgt om folks oplevelser af at være stresset. I gennemsnit oplever ca. 9 % af befolkningen i 05, at de ofte er stressede, og der er sket en jævn stigning fra 1987, hvor 6 % angav at være ofte stresset. Der er mere selvrapporteret stress blandt kvinder i alle aldersgrupper sammenlignet med mænd. Det er især de årige, der føler sig stressede (3). Arbejdsmiljøinstituttets (nu det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø) undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø fra 05 tyder på, at andelen som rapporterede at være stresset hele tiden/en stor del af tiden nu ligger på omkring 12 %. Samlet set ser det ud til, at der er godt belæg for, at stressforekomsten er stigende i den danske befolkning. Et godt bud er, at cirka 12 % af voksne erhvervsaktive danskere er stressede i et sådant omfang, at der bør gøres noget, og at denne andel er svagt stigende (4). Arbejdsrelateret stress er et mønster af reaktioner, som forekommer blandt de ansatte, når de oplever belastninger i arbejdet, der ikke matcher deres viden og færdigheder og som udfordrer deres muligheder for at håndtere stress (1). Forskningen om stress i arbejdet har afdækket en meget lang række faktorer, der øger risikoen for stress (4): Krav i arbejdet: Kvantitative krav, emotionelle krav, sociale krav, kognitive krav og høj forandringshastighed Arbejdets organisering og indhold: Manglende indflydelse på eget arbejde, variation i arbejdet, udviklingsmuligheder og mening i arbejdet Arbejdsmarkedsmæssige faktorer: Usikkerhed i ansættelsen Interpersonelle relationer: Ringe ledelseskvalitet, manglende anerkendelse og påskønnelse, manglende social støtte fra ledere og kolleger, lav forudsigelighed, rolleuklarhed, rollekonflikter, konflikter mellem kolleger og/eller faggrupper, mobning, sladder eller bagtalelse, seksuel chikane samt vold og trusler om vold Værdier i arbejdet: Lav grad af tillid og troværdighed, retfærdighed og respekt, socialt ansvar og rummelighed. Skifteholdsarbejde har også vist sig at være en stressprovokerende belastning. Årsagen er, at man ved arbejde om natten ændrer sin døgnrytme i løbet af tre til fire dage. Det betyder, at stofskifteprocesserne, legemstemperaturen og det autonome nervesystem i denne periode ikke fungerer med de døgnvariationer, de normalt udviser. Andre stressorer kan være lang arbejdstid, tidspres og højt tempo i arbejdet, manglende anerkendelse for egen indsats i arbejdet, oplevelse af uretfærdighed, dårligt socialt netværk samt chikane og mobning (5). 4

5 Man ved allerede en hel del om, hvilke faktorer, der påvirker sygeplejerskernes stressniveau i negativ grad. Det handler om at gå på kompromis med kvaliteten og gøre ting, der er unødvendige eller som burde have været gjort anderledes. Det handler om at gå hjem med en følelses af ikke at have nået arbejdet. Det handler om, at arbejdet er følelsesmæssigt belastende. Og ikke mindst handler det om, at arbejdspresset og arbejdstempoet er for højt. Undersøgelser foretaget af Dansk Sygeplejeråd (DSR) viser, at stress mange steder opfattes som et individuelt problem, som i høj grad skal klares af den enkelte sygeplejerske (2). I den internationale litteratur tegner der sig efterhånden et billede af helbredsmæssige konsekvenser på grund af langvarig stress. Helbredskonsekvenserne kan være psykisk træthed, dårlig søvnkvalitet, modtagelighed for infektioner, depression og hjertekarsygdomme (6). Dertil kommer, at der er konstateret sammenhæng mellem stress og følgende forhold (7): Fravær fra arbejde Personaleomsætning og ønsker om at forlade arbejdet Reduceret produktivitet og kvalitet i arbejdet Lavere motivation og engagement i arbejdet. Stress hænger ofte sammen med for få medarbejdere til at passe patienterne. Undersøgelser har vist, at hvis der mangler sygeplejersker, så er der større risiko for at der sker fejl i plejen (8). Flere undersøgelser har vist, at sygeplejersker som gruppe ikke er særlig belastet med stress. Disse resultater bygger på gennemsnitsbetragtninger i forhold til gruppen af sygeplejersker, men det betyder ikke, at der ikke er sygeplejersker, som oplever stress. Fra DSR s lokale kredse ved vi, at der er mange henvendelser fra sygeplejersker, som ikke længere kan klare arbejdet, og flere og flere søger økonomisk støtte til psykologbistand fra DSR s hjælpefond. Man kan derfor stille spørgsmålet, om undersøgelserne har været i stand til at måle alle relevante komponenter i sygeplejerskernes komplekse arbejdsmiljø. De eksterne lektører: forskningskonsulent, mag.scient.soc Niels Kristian Rasmussen og arbejdsmiljøkonsulent, ergoterapeut Kirsten Holmboe takkes for konstruktiv kritik af rapporten. Rapporten er udarbejdet i et samarbejde mellem Dansk Sygeplejeråd og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. 5

6 2. Formål og hypoteser Denne rapport belyser, hvordan sygeplejerskers livs og arbejdsvilkår samt arbejdsmiljø påvirker deres oplevelse af stress på arbejdspladsen. Om der er sammenhæng mellem oplevelsen af stress og sygeplejerskernes reaktioner i form af sygefravær, ønske om jobskifte og ønske om at forlade arbejdsmarkedet før pensionsalderen. Livsvilkår: * Stilling * Alder * Børn * Civil status Arbejdsvilkår: * Afdeling * Vagtarbejde * Ansættelseskvote * Overarbejde * Pauser Stress Reaktioner: * Sygefravær * Jobskifte * Pension/efterløn Arbejdsmiljøet: * Krav i arbejdet * Indflydelse * Interpersonelle relationer * Værdier i arbejdet Fig. 1. Model for arbejdsmiljøundersøgelsen med undersøgelsens kerneelementer: Livsvilkår, arbejdsvilkår, arbejdsmiljø og reaktioner. Pilene illustrerer antagelsen om årsagsforholdene. Vi antager med udgangspunkt i modellen (fig. 1), at: Stilling, alder, børn og civil status har indflydelse på sygeplejerskers oplevelse af stress Nogle afdelinger er mere stressende at arbejde på end andre, og at 3 holdsskift, høj ansættelseskvote, overarbejde og manglende pauser påvirker oplevelsen af stress Flere faktorer i arbejdsmiljøet så som krav i arbejdet og manglende ressourcer har betydning for om sygeplejersker oplever stress på arbejdspladsen Sygeplejersker, som oplever stress på arbejdspladsen, har et større sygefravær end sygeplejersker som ikke oplever stress Sygeplejersker, som oplever stress på arbejdspladsen, ønsker at skifte job og forlade arbejdsmarkedet før pensionsalderen. 6

7 3. Sammenfatning og anbefalinger Denne rapport belyser, hvordan sygeplejerskers livs og arbejdsvilkår samt arbejdsmiljø påvirker deres oplevelse af stress på arbejdspladsen. Herunder belyses, om der er sammenhæng mellem oplevelsen af stress og sygeplejerskernes reaktioner i form af sygefravær, ønske om jobskifte og ønske om at forlade arbejdsmarkedet før pensionsalderen. Undersøgelsen er baseret på et postomdelt spørgeskema, der er udsendt til 6228 aktive sygeplejersker i Danmark. Dataindsamlingen er foretaget fra. april til og med juni 07. I undersøgelsen indgår 4950 deltagere, hvilket svarer til en besvarelsesprocent på 79,47 %. I analyserne indgår sygeplejersker, som er i beskæftigelse. 3.1 Oplevelsen af stress blandt sygeplejersker Sygeplejerskerne har svaret på, om de inden for de sidste 4 uger har oplevet at være stresset. Det har været muligt at besvare spørgsmålet inden for fem kategorier: Hele tiden, stor del af tiden, en del af tiden, lidt af tiden og på intet tidspunkt. 17 % af den samlede gruppe af sygeplejersker rapporterer, at de inden for de sidste 4 uger hele tiden/en stor del af tiden har været stresset. Der er relativ store forskelle mellem de forskellige stillingskategorier. Blandt basis sygeplejerskerne er der 16 %, som har været stresset. Det er blandt mellemlederne (26 %), de øverste ledere (25 %) og sundhedsplejerskerne (19 %) flest rapporterer, at de har været stresset inden for de sidste 4 uger (fig. 2). Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø har i 05 foretaget en undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø. I denne undersøgelse er andelen, som rapporterede at være stresset hele tiden/en stor del af tiden inden for de seneste 4 uger, på omkring 12 %. Der er således flere sygeplejersker end blandt den danske erhvervsaktive befolkning, som oplever at være stresset. Der er stor forskel på, hvor mange sygeplejersker der oplever at have været stresset inden for de sidste 4 uger inden for de forskellige afdelingstyper (fig. 8). På de medicinsk afdelinger har 26 % været stresset og i primærsektoren 21 %, hvorimod der kun er % på behandlingsafdelingerne. Der er en tæt sammenhæng mellem oplevelsen af det psykiske arbejdsmiljø og stress (fig. 16). Blandt sygeplejersker, som er meget utilfredse med det psykiske arbejdsmiljø, er der mere end gange flere sygeplejersker, som har været stresset inden for de sidste 4 uger end blandt dem, der er meget tilfredse med det psykiske arbejdsmiljø. Vi kan dog ikke med sikkerhed vide, om virkningen går fra utilfredshed med det psykiske arbejdsmiljø til stress eller om virkningen er, at når sygeplejerskerne er stressede er de mindre tilfredse med deres psykiske arbejdsmiljø. At vi ikke er i stand til at fremkomme med en sikker konklusion om en bestemt årsagssammenhæng skyldes, at både årsag og virkning er målt på samme tid. 3.2 Livsvilkår og stress Der er her fokus på hvor basis sygeplejerskerne arbejder, deres alder, civilstatus og antal børn og hvordan disse vilkår indvirker på oplevelsen af stress. Flere basis sygeplejersker i Region Hovedstaden (19 %) og Region Sjælland (18 %) oplever at være stresset hele tiden/en stor del af tiden end i den samlede gruppe af basis 7

8 sygeplejersker, hvorimod der er færre i Nordjylland (11 %), som oplever at være stresset (fig. 3) Overhyppigheden af stress i Region Hovedstaden kunne delvis (25 %) forklares af mere overarbejde og 3 holdsskift samt dårligere psykisk arbejdsmiljø (tabel 5a og 5b). Overhyppigheden i Region Sjælland kunne ikke forklares Der er flere stressede basis sygeplejersker blandt de yngre ( 39 årige) end blandt de ældre (+ årige), fig % af overhyppigheden af stress blandt yngre basis sygeplejersker kunne forklares af, at flere blandt de yngre end blandt de ældre basis sygeplejersker har anciennitet under 5 år på arbejdsstedet, større forekomst af overarbejde og 3 holdsskift og flere arbejder på afdelinger med relativ høj forekomst af stress (tabel 4). Derimod kan overhyppigheden af stress ikke forklares af hverken familiestatus (alene med små børn under 7 år) eller forskelle i det psykiske arbejdsmiljø Civilstatus fx, om basis sygeplejersker er samboende eller enlige, indvirker ikke på oplevelsen af stress blandt den samlede gruppe af basis sygeplejersker (fig. 5) Opdeles data på alene og samboende basis sygeplejersker ser det ud til, at aleneboende med mindre børn hyppigere oplever at være stresset end samboende med mindre børn (fig. 7). 3.3 Arbejdsvilkår og stress Arbejdsvilkår omfatter: Afdelingstype, vagtarbejde, ansættelseskvote, overarbejde og muligheden for at holde pauser Afdelingstyper og oplevelsen af stress Der er store forskelle mellem afdelingstyperne i forhold til, hvor mange sygeplejersker som oplever at være stressede (fig. 8). En større andel af sygeplejerskerne på de medicinske afdelinger (26 %), andre sengeafdelinger (19,0 %), i primærsektoren (21 %) og på intensiv afdelinger (17 %) end gennemsnittet af alle basis sygeplejersker (16 %) rapporterer, at de har været stresset inden for de sidste 4 uger. De øvrige afdelinger ligger under gennemsnittet: Akutte afdelinger (15 %), kirurgiske afdelinger (15 %), psykiatrien (12 %) og behandlingsafdelinger ( %). Der er udført en særlig analyse med henblik på at forsøge at forklare overhyppigheden af stress i de forskellige afdelinger sammenlignet med behandlingsafdelingerne (tabel 6a og 6b). Der er en betydelig overhyppighed af stress på de kirurgiske afdelinger (OR=1,59), de medicinske afdelinger (OR=3,21), intensiv afdelinger (OR=1,88), andre sengeafdelinger (OR=2,) og i primær sektoren (OR=2,42) sammenlignet med behandlingsafdelingerne (OR=1.00). Indsættes forskellige arbejdsmiljøfaktorer i analysemodellen ændrer OR sig især i forhold til overarbejde, 3 holdsskift og psykisk arbejdsmiljø. Anciennitet på arbejdsstedet indvirker kun lidt på overhyppigheden af stress på de forskellige afdelinger. De akutte afdelinger og psykiatrien adskiller sig ikke væsentlig fra behandlingsafdelingerne i stressniveau (CI 95 % indeholder værdien 1,00). Overarbejde kan på flere af afdelingerne forklare cirka 25 % af overhyppigheden i stress og 3 holdsskift kan forklare cirka 50 % af overhyppigheden. Overarbejde, 3 holdsskift og psykisk arbejdsmiljø (sidste kolonne) kan tilsammen forklare cirka 75 % af overhyppigheden af stress. Forklaringsprocenten er højest for kirurgisk afdeling (96 %) og lavest for primærsektoren (55 %). 8

9 3.3.2 Vagttyper, ansættelseskvote, overarbejde og frokostpause Flere sygeplejersker i 3 holdsskift og færre sygeplejersker i nattevagt har været stresset sammenlignet med dem i dagvagt. Aftenvagt og 2 holdsskift er ikke forbundet med øget stress. Der er flere, der er stressede blandt dem, der har overarbejde sammenlignet med dem, der ikke har overarbejde. Der er ligeledes flere, der er stressede blandt dem, der altid/ofte springer frokosten over sammenlignet med dem, der sjældent springer frokosten over. Det ser ud til, at ansættelseskvoten ikke har betydning for oplevelsen af stress (fig. 11). Andelen, som oplever stress, er stort set af samme størrelse, uanset om sygeplejersker arbejder 25 eller 37 timer om ugen. Blandt basis sygeplejersker i 3 holdsskift er der flere end blandt dagvagter (22 vs. 15 %), som inden for de sidste 4 uger har været stresset, hvorimod der blandt basis sygeplejersker med fast nattevagt er færre (8 %), som har været stresset (fig. 9) Blandt sygeplejersker med overarbejde oplever dobbelt så mange ( vs. %) hele tiden/en stor del af tiden at være stresset inden for de sidste 4 uger sammenlignet med dem, der ikke har overarbejde (fig. 12) Blandt sygeplejersker som altid/ofte springer frokosten over rapporterer 37 %, at de hele tiden/en stor del af tiden har været stresset inden for de sidste 4 uger, mens der blandt dem, som somme tider/sjældent/aldrig springer frokosten over kun er %, der har været stresset (fig. 14). 9

10 3.3.3 Stressorer i arbejdsmiljøet Stressorer i arbejdsmiljøet omfatter krav i arbejdet, arbejdets organisering og indhold, interpersonelle relationer samt værdier i arbejdet (fig. 17 til fig. 24). I analyserne sammenlignes resultater på basis sygeplejerskerne med resultater fra danske kvindelige lønmodtagere fra den nationale arbejdsmiljøkohorte (DK 04). På den negative side oplever flere sygeplejersker end danske kvinder: Højt arbejdstempo Stor arbejdsmængde Lav ledelseskvalitet Høj rolleuklarhed. Samtidig oplever færre sygeplejersker end danske kvinder: Høj indflydelse Høj ledelseskvalitet Høj forudsigelighed Høj tillid og høj retfærdighed. På den positive side oplever flere sygeplejersker end danske kvinder: Høje udviklingsmuligheder Høj anerkendelse. Der er ikke forskelle mellem sygeplejerskerne og de danske kvinder i oplevelsen af: Emotionelle krav Krav om at skjule følelser Mening i arbejdet Rollekonflikt. Flere sygeplejersker end danske kvinder oplever et belastet arbejdsmiljø. Flere har høje krav i arbejdet og færre har høj indflydelse. Desuden oplever færre sygeplejersker gode interpersonelle relationer (ledelseskvalitet og forudsigelighed) og flere sygeplejersker oplever ringe interpersonelle relationer (ledelseskvalitet, rolleuklarhed). På den positive side er det kun i forhold til høje udviklingsmuligheder og høj anerkendelse, at andelen af sygeplejersker er større end blandt de danske kvinder. Det er overraskende, at ikke flere basis sygeplejersker (36 %) end danske kvinder (35 %) oplever høje emotionelle krav (fig. 17). Andelen på 36 % er beregnet på baggrund af svar fra den samlede gruppe af basis sygeplejersker. Opdeles data på afdelingstyper ses derimod stor variation i, hvor mange sygeplejersker der oplever emotionelle krav (fig. 25 til fig. ). På intensiv afdeling (51 %), andre sengeafdelinger (52 %) akutte afdelinger (43 %) og inden for psykiatrien (62 %) er der langt flere end blandt danske kvinder, som oplever høje emotionelle krav. Der er en stærk sammenhæng mellem stressorer i arbejdet og oplevelsen af stress (fig. 18 til fig. 24). Blandt sygeplejersker, som oplever et dårligt arbejdsmiljø, er der betydeligt flere sygeplejersker, som oplever at være stresset end blandt sygeplejersker, som oplever et godt arbejdsmiljø. Som eksempel kan nævnes, at der er tre gange så mange sygeplejersker, som oplever at være stresset hele tiden/en stor del af tiden blandt dem, der oplever lav ledelseskvalitet og lav forudsigelighed sammenlignet med dem, der oplever høj ledelseskvalitet og høj forudsigelighed (fig. 22).

11 3.3.4 Afdelingsprofiler I dette afsnit samles afdelingsprofilerne fra afsnit 5.5 i ét skema. Skemaet har til hensigt at give en oversigt over de enkelte afdelingers krav og ressourcer i arbejdsmiljøet samt illustrere forskellene mellem afdelingstyperne. Andele som afviger 5 % eller mere fra gennemsnittet af alle afdelinger er markeret i skemaet. Arbejdsmiljøfaktorer markeret med grønt illustrerer, at arbejdsmiljøfaktoren i pågældende afdeling er 5 % bedre end blandt gennemsnittet af alle afdelinger. Faktorer markeret med rødt illustrerer, at arbejdsmiljøfaktoren i pågældende afdeling er 5 % dårligere end blandt gennemsnittet af alle afdelinger. Arbejdsmiljøfaktorer markeret med grønt forventes at have en stressreducerende effekt og arbejdsmiljøfaktorer markeret med rødt forventes at øge oplevelsen af stress. Basis sygeplejerskernes vurdering af arbejdsmiljøet på forskellige typer af afdelinger Arbejdsmiljøfaktor Andre Kirurgisk Medicinsk Intensiv Behandl. Akutte Psykiatri Primær Arbejdstempo Arbejdsmængde Emotionelle krav Skjule følelser Indflydelse Udviklingsmuligheder Mening i arbejdet Ledelseskvalitet Forudsigelighed Rolleuklarhed Rollekonflikt Tillid Retfærdighed Anerkendelse 3 hold Overarbejde Minus frokostpause Note: Andre = børn, onkologiske og blandede med/kir. afdeling. Behandl.= behandlingsafdelinger som operation, anæstesi, røntgen og ambulatorium. Andele som afviger 5 % eller mere fra gennemsnittet af alle afdelinger er markeret i skemaet. Arbejdsmiljøfaktorer som forventes at have en stressreducerende effekt er markeret med grønt, og faktorer som forventes at øge oplevelsen af stress er markeret med rødt. N=2693 I skemaet ses, at de medicinske afdelinger, de akutte afdelinger og primærsektoren har mange røde markeringer. På disse afdelinger er der basis for at arbejde med mange stressorer med henblik på at fremme et godt psykisk arbejdsmiljø og reducere oplevelsen af stress: De medicinske afdelinger har både meget højt arbejdstempo, stor arbejdsmængde og lav indflydelse. En kombination som øger risikoen for stress. Der er desuden problemer med udviklingsmuligheder, rolleuklarhed, rollekonflikt og anerkendelse. Mange har 3 holdsskift, overarbejde og springer ofte frokosten over. Der er kun en arbejdsmiljøfaktorer, som er vurderet bedre end blandt gennemsnittet af alle afdelinger (grøn). De akutte afdelinger har både meget højt arbejdstempo, stor arbejdsmængde, høje emotionelle krav og lav indflydelse. Der er desuden problemer med ledelseskvaliteten, tillid, ret 11

12 færdighed og anerkendelse. Mange har 3 holdsskift, overarbejde og springer frokosten over. På den positive side er der flere sygeplejersker på de akutte afdelinger end på alle afdelinger, som oplever høje udviklingsmuligheder (grøn) og færre oplever rolleuklarhed (grøn). I primærsektoren er der problemer med udviklingsmuligheder, mening i arbejdet, ledelseskvalitet, forudsigelighed, rolleuklarhed og anerkendelse. På den positive side er der flere som oplever høj indflydelse (grøn). Der er få, som har 3 holdsskift, men mange der har overarbejde. Der er tre afdelingstyper, som har mange positive arbejdsmiljøfaktorer: Behandlingsafdelinger, psykiatrien og intensive afdelinger: Der er kun positive faktorer på behandlingsafdelingerne. Færre oplever højt arbejdstempo og høje emotionelle krav (grøn). Flere oplever høj ledelseskvalitet, høj forudsigelighed og høj retfærdighed. Færre oplever rolleuklarhed og færre rollekonflikter. Færre har 3 holdsskift og overarbejde. Færre springer frokostpausen over. I psykiatrien er de positive faktorer lavere arbejdstempo og mindre arbejdsmængde, mere indflydelse og større udviklingsmuligheder, højere ledelseskvalitet og støre forudsigelighed, tillid, retfærdighed og anerkendelse. De negative faktorer er høje emotionelle krav og rolleuklarhed. På intensive afdelinger er de positive faktorer mindre arbejdsmængde, større udviklingsmuligheder, forudsigelighed, mindre rolleuklarhed, mindre rollekonflikt og større tillid. De negative faktorer er høje emotionelle krav og mindre indflydelse. De kirurgiske afdelinger og andre sengeafdelinger adskiller sig kun lidt fra gennemsnittet af alle afdelinger: På kirurgiske afdelinger er der færre som oplever høje emotionelle krav og kravet om at skjule følelser (grøn). På den negative side er der færre som oplever høj indflydelse (rød). Flere har 3 holdsskift (rød). På andre sengeafdelinger er der flere som oplever emotionelle krav (rød). På den positive side er der flere, som oplever høje udviklingsmuligheder (grøn). Flere har 3 holdsskift og flere har overarbejde. Afdelingsprofilerne viser, at der er meget store forskelle i sygeplejerskernes vurdering af arbejdsmiljøet mellem de forskellige afdelingstyper. Sammenlignes fx medicinske afdelinger med behandlingsafdelinger er der store forskelle. Undersøgelser, som ikke opdeler resultaterne på afdelingstyper, får således gennemsnitlige ikke alarmerende resultater. 3.4 Sygeplejerskers reaktioner på stress Sygeplejerskernes oplevelse af stress indvirker på deres sygefravær, intention om jobskifte og ophør fra arbejdsmarkedet. 12

13 3.4.1 Stress og sygefravær Basis sygeplejersker, der hele tiden/en stor del af tiden har været stresset inden for de sidste 4 uger, har mere sygefravær end sygeplejersker, som kun lidt af tiden/på intet tidspunkt har været stresset. Der ses en jævn stigning i sygefraværet relateret til sværhedsgraden af oplevelsen af at være stresset (fig. 41). Basis sygeplejersker, der hele tiden/en stor del af tiden har været stresset inden for de sidste 4 uger, har i gennemsnit 12 sygefraværsdage/år og dem som en del af tiden/lidt af tiden/på intet tidspunkt har været stresset har 8 sygefraværsdage/år Stress og intention om jobskifte 12 % af basis sygeplejerskerne og 13 % af mellemlederne har konkrete planer om jobskifte eller har allerede søgt andet arbejde (tabel 8). I de øvrige grupper er det mellem 3 og %. 62 % af basis sygeplejerskerne ønsker at forblive i jobbet så længe som muligt og/eller mindst et år mere (tabel 8). Det er blandt de overordnede og de øverste ledere samt sundhedsplejerskerne, hvor flest ønsker at forblive i jobbet (70 75 %). Flere sygeplejersker, som hele tiden/en stor del af tiden har været stresset, har større intention om jobskifte sammenlignet med dem, der en del af tiden/lidt af tiden/på intet tidspunkt har været stresset: Blandt basis sygeplejersker og mellemledere, som hele tiden/en stor del af tiden har været stresset, er der mere end dobbelt så mange, som har konkrete planer/har søgt andet arbejde end blandt dem, som en del af tiden/lidt af tiden/på intet tidspunkt har været stresset (fig. 43 og fig. 44) Stress og intention om ophør fra arbejdsmarkedet Blandt basis sygeplejersker (13 %) og sundhedsplejersker (11 %) er der færre end blandt den samlede gruppe af sygeplejersker (15 %), som forventer at blive i arbejde til de fylder 65 år (tabel 9). Blandt basis sygeplejersker er der 26 %, som forventer at gå på efterløn mellem 62 og 65 år, 32 % mellem 60 og 62 år og 5 % før de bliver 60 år. Blandt lederne er der flere end i den samlede gruppe af sygeplejersker, som forventer at blive til de er 65 år eller gå på efterløn mellem 62 og 65 år. Flere sygeplejersker, som hele tiden/en stor del af tiden har været stresset, ønsker at ophøre på arbejdsmarkedet tidligere end dem, der en del af tiden/lidt af tiden/på intet tidspunkt har været stresset: Færre stressede basis sygeplejersker forventer at blive i arbejde til de er 65 år, flere forventer at gå på efterløn mellem 60 og 62 år og flere forventer at stoppe før de er 60 år sammenlignet med dem, der sjældent er stresset (fig. 45). Flere stressede mellemledere forventer at gå på efterløn mellem 60 og 62 år og flere forventer at stoppe før de er 60 år sammenlignet med dem, der sjældent er stresset (fig. 46). 13

14 3.5 Konklusion og anbefalinger Der findes ikke en simpel opskrift på hvor meget indflydelse, belønning, forudsigelighed, tillid og så videre, der skal være i arbejdet. De nævnte forhold skal ses i samspil med hinanden ikke isoleret. Fx kan store følelsesmæssige krav i arbejdet balanceres af forhold som god social støtte, tydelig mening i arbejdet og høj grad af indflydelse på eget arbejde. Modsat er der risiko for overbelastning og stress, hvis man oplever store følelsesmæssige krav, men mødes med ringe social støtte. Dertil kommer, at mennesker er forskellige og har forskellige forudsætninger afhængig af alder, erfaring, uddannelse osv. Et mål må være at tilstræbe balance mellem krav og ressourcer i arbejdet. Der er flere blandt gruppen af basis sygeplejersker (16 %) end blandt den danske erhvervsaktive befolkning (12 %) som oplever, at de inden for de sidste 4 uger hele tiden/en stor del af tiden har været stresset. Der er stor forskel på, hvor mange sygeplejersker der oplever at være stresset på de forskellige typer af afdelinger. På de medicinske afdelinger (26 %) og i primærsektoren (21 %) er andelen af stressede sygeplejersker meget højere end i forhold til den samlede gruppe af sygeplejersker. Resultaterne fra denne undersøgelse viser, at der er store forskelle i arbejdsmiljøet mellem typer af afdelinger. Rapportens afdelingsprofiler kan være vejledende for, hvilke faktorer man bør være særlig opmærksom på i arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø. Undersøgelser blandt sygeplejersker, der ikke opdeler data på afdelingstyper, får resultater, som ikke afviger væsentligt fra gennemsnittet. 3 holdsskift, overarbejde og det forhold at man altid/ofte springer frokostpausen over samt lav anciennitet på arbejdsstedet indvirker på sygeplejerskernes oplevelse af at være stresset: Det kan anbefales at overveje: Om arbejdet kan tilrettelægges, så sygeplejerskerne kun har 2 vagttyper, da det ser ud til at færre sygeplejersker oplever at være stresset, når de vanligvis kun har 2 vagttyper Afdelinger med konstant overarbejde bør analysere afdelingens arbejdsgange med henblik på at vurdere om tilrettelæggelsen af arbejdet kan ændres, så overarbejde reduceres Frokostpausen bør sættes på dagsordenen. Det er vigtigt at holde pause midt i en vagt og hvile krop og sjæl. Der bør skabes en kultur på arbejdspladsen, hvor der er plads til at holde pause fra arbejdet, og man giver sig ro og tid til at spise frokost evt. sammen med nogle af kollegerne. Et tiltag der også vil understøtte det sociale samvær på arbejdspladsen 24 % af overhyppigheden af stress blandt yngre basis sygeplejersker kunne forklares af, at flere blandt de yngre end blandt de ældre har anciennitet under 5 år på arbejdsstedet. Der bør derfor også være fokus på fastholdelse af medarbejdere på arbejdspladsen, så udskiftning af personale reduceres mest muligt. Sygeplejerskernes angivelse af stress indvirker på deres sygefravær, intention om jobskifte og ophør fra arbejdsmarkedet. Det kan derfor betale sig at forbedre arbejdsvilkår og arbejdsmiljø, så færre sygeplejersker bliver stresset. Denne undersøgelse viser, at når sygeplejersker sjældent oplever at være stresset er sygefraværet lavere og færre har intention om jobskifte og tidligt ophør fra arbejdsmarkedet sammenlignet med, når sygeplejersker ofte oplever at være stresset. I disse tider med mangel på sygeplejersker vil det således være hensigtsmæssigt at fokusere på, hvordan man reducere oplevelsen af stress blandt sygeplejersker og hermed øger sygeplejerskernes tilstedeværelse på arbejdspladsen. 14

15 Arbejdstilsynet har udarbejdet arbejdsmiljøvejvisere for henholdsvis sygehusområdet og primærsektoren. I disse vejledninger findes gode råd til, hvordan man kan arbejde med forskellige problemstillinger inden for det psykiske arbejdsmiljø. Vejviserne kan downloades fra Arbejdstilsynets hjemmeside: Arbejdstilsynet har også udarbejdet et hæfte om arbejdsbetinget stress (april 06). I hæftet kan man læse om stress og stressorer i arbejdet samt hvordan man forebygger stress på arbejdspladsen. Hæftet kan downloades fra Arbejdstilsynets hjemmeside: Det kan desuden anbefales at forebygge stress med en ordentlig personalepolitik. Personalepolitikken er et centralt værktøj til at sikre tydelighed. Det er i arbejdet med at udforme personalepolitikken, at man har mulighed for at afstemme og tydeliggøre forventninger til hinanden, til det gode samarbejde, til håndtering af uenigheder, sygefravær osv. At arbejde med psykisk arbejdsmiljø på arbejdspladsen er således en opgave, som i princippet finder sted kontinuerligt i sikkerhedsgruppen, i samarbejdsorganerne og i hverdagens arbejdsliv, når ledere og medarbejdere tager stilling til, hvordan arbejdsopgaverne skal organiseres, tilrettelægges og udføres. Arbejdet med det gode psykiske arbejdsmiljø er en langvarig proces, hvor ledere og medarbejdere samarbejder i et tillidsfuldt samspil. Det er dog ikke alle problemstillinger, som kan løses på afdelingsniveau. Rammerne og vilkårene for arbejdet er stærkt påvirket af samfundsmæssige udviklingstendenser som fx øget krav til produktivitet og fleksibilitet, nye styringsteknologier, et stigende krav fra befolkningen og mangel på arbejdskraft. Sygeplejerskernes arbejdsmiljø og arbejdsvilkår er således påvirket af mange vidtrækkende faktorer, som gør, at vi er nødt til at se arbejdsmiljøproblemerne også i et større samfundsmæssigt perspektiv og ikke kun relateret til den enkelte arbejdsplads. I praksis er der også en lang række samvirkende faktorer og sammenhænge, som gør arbejdsmiljøproblemer vældig komplekse. Konsekvensen af disse arbejdsvilkår er et massivt pres på sygeplejerskerne, som oplever en utilfredsstillende og stressende hverdag, hvor der er stor risiko for at yde en ringe kvalitet i sygeplejeopgaverne. 15

16 4. Materiale og metode Undersøgelsen er baseret på et postomdelt spørgeskema, der er udsendt til 6228 aktive sygeplejersker i Danmark. Der er foretaget en tilfældig udvælgelse blandt cirka aktive medlemmer fra DSR s medlemsregister pr. 28. marts 07 inden for sygehus, primær og uddannelsesområdet. Repræsentativiteten afspejler medlemmernes fordeling med hensyn til alder, køn, geografi (regioner) og fordelingen mellem ledere og ikke ledere. Undersøgelsen er planlagt som et forløbsstudie. Dataindsamlingen er foretaget fra. april til og med juni 07. Der blev efter fire uger udsendt et postkort med en påmindelse til de sygeplejersker, der ikke svarede ved første udsendelse. Til restgruppen blev udsendt endnu en påmindelse samt et nyt spørgeskema. Denne procedure bragte det samlede antal besvarede og returnerede spørgeskemaer op på 4950, hvilket svarer til en samlet besvarelsesprocent på 79,47 %. Tabel 1. Antal sygeplejersker i beskæftigelse fordelt på stillinger Stilling Antal Andel Andel kvinder Basis sygeplejerske ,1 97,4 Sygeplejerske med specialistfunktion ,4 96,9 Mellemleder 356 8,1 97,3 Overordnet sygeplejefaglig leder 99 2,2 90,4 Øverste sygeplejefaglig leder 28 0,6 92,9 Sundhedsplejerske 168 3,8 99,4 Sygeplejelærer 67 1,5 97,3 Andet 4 5,3 93,0 I alt ,0 Mangler oplysning om stillingskategori 36 Note: Sygeplejerske med specialistfunktion (f.eks. klinisk sygeplejespecialist, uddannelsesansvarlig). Mellemleder (f.eks. assisterende områdeleder, afdelingssygeplejerske, distriktsleder). Overordnet sygeplejefaglig leder (f.eks. oversygeplejerske, områdeleder). Øverste sygeplejefaglig leder (f.eks. sygeplejedirektør, chefsygeplejerske, hjemmeplejeleder). Andelen kvinder er inden for den enkelte stillingskategori. Tabel 1 viser fordelingen af beskæftigede sygeplejersker, som deltagere i undersøgelsen opdelt på stillingskategorier. Af de 4950 deltagere i undersøgelsen er 4452 i beskæftigelse, mens 498 deltagere enten er på orlov, er langtidssygemeldte eller gået på efterløn/pension. I denne rapport indgår kun sygeplejersker i beskæftigelse. Hovedparten af populationen er kvinder (97, %) og kun 3 % er mænd blandt den samlede gruppe af sygeplejersker. Blandt de overordnede og øverste sygeplejefaglige leder er der 8 % mænd. 16

17 Tabel 2. Antal deltagere i undersøgelsen fordelt på regioner Region Antal Andel Hovedstaden ,0 Sjælland ,7 Nordjylland 466,5 Midtjylland 11 25,3 Syddanmark 03 22,6 I alt Note: Data omfatter alle respondenter i beskæftigelse (N=4452). Tabel 2 viser, hvor de responderende sygeplejersker arbejder. Der er flest som arbejder i Region Hovedstaden (28 %) og færrest i Region Nordjylland (,5 %). Tabel 3. Oversigt over afdelingstyperne Afdelingstyper Antal Andel Kirurgisk ,8 Medicinsk ,3 Intensiv 182 6,7 Andre senge (børn, onkologi, med/kir) 253 9,4 Behandling (fx anæstesi, OP, røntgen) 7 26,3 Akutte (skadestue og modtagelse) 146 5,4 Psykiatri 174 6,4 Primærsektoren ,7 I alt Mangler oplysninger om afdeling 85 Note: Data omfatter kun basis sygeplejersker (N=2786). Tabel 3 viser fordelingen af basissygeplejersker grupperet efter, hvilken afdelingstype de arbejder på. Andre senge omfatter børneafdelinger, onkologiske afdelinger og blandede medicinsk/kirurgiske afdelinger. Behandling omfatter afdelingerne anæstesi, opvågning, operations, røntgen samt ambulatorium/korttidsafsnit/dagklinik. Akutte omfatter skadestuer og modtageafdelinger. Primærsektoren omfatter hjemmeplejen, plejehjem og integrerede ordninger. Sammenlignes de responderende sygeplejerskers karakteristika og sygeplejerskepopulationens karakteristika udtrykt igennem DSR s medlemsstatistik er de sammenfaldende på gennemsnitsalderen (44 år), køn og andelen af ledere/ikke ledere. Opdeles data på aldersgrupper er de 29 årige overrepræsenteret (9,5 vs. 8,5 %) og de årige underrepræsenteret (,9 vs. 26,3 %) blandt respondenterne sammenlignet med hele populationen. Andelen af respondenter i forhold til andelen af sygeplejersker i hele populationen er sammenfaldende i 4 ud af 5 regioner. Andelen af sygeplejersker i Region Hovedstaden er underrepræsenteret sammenlignet med fordelingen i hele populationen (28,3 vs. 30,0 %). 17

18 4.1 Dataanalyse I beskrivelsen af resultaterne om livsvilkår, arbejdsvilkår, stressorer i arbejdsmiljøet og reaktioner er anvendt andele i procent. Der er foretaget krydstabulering mellem forskellige grupperinger som: stilling, regioner, alder og afdelingstyper. Person Chi square test er anvendt til vurdering af statistisk signifikante forskelle mellem grupperingernes andele. Resultaterne om stress er opdelt i to grupper: Henholdsvis hele tiden/en stor del af tiden og en del af tiden/lidt af tiden/på intet tidspunkt. Af hensyn til læsevenligheden er der i de fleste diagrammer kun vist den mest negativ dimension. Spørgsmålene om det psykiske arbejdsmiljø handler om en række dimensioner, som er relevante for sygeplejersker i sundhedssektoren. Dimensionerne omfatter krav i arbejdet, arbejdets organisering og indhold, interpersonelle relationer samt værdier i arbejdet. Spørgsmålene inden for disse dimensioner har fem svarmuligheder, hvor svarpersonerne skal angive den andel af tid (fra altid til aldrig ) eller den grad (fra i meget høj grad til i ringe grad ) de mener, de oplever det pågældende aspekt i spørgsmålene. Der dannes en skala ved at beregne gennemsnittet for svarene på enkeltspørgsmålene. Hver skala går fra 0 til 0, hvor 0 er maksimum for den pågældende dimension (fx at man har høj grad af indflydelse på alle aspekter i de fire spørgsmål, der indgår i skalaen for indflydelse) og 0 er minimum for dimensionerne (fx at man kun har indflydelse i ringe grad på alle aspekterne). Skalaerne er opdelt i enten to eller tre dele. Disse opdelinger anvendes i diagrammerne om stressorer i arbejdsmiljøet. Skalaerne for arbejdets indhold og organisering, interpersonelle relationer samt værdier i arbejdet er opdelt i tre dele: Høj, middel og lav. Kategorien høj grad omfatter almindeligvis øverste 25 % på skalaerne svarende til, at man i gennemsnit har svaret altid eller ofte på alle spørgsmål i skalaen. Vi antager, at høj grad af disse dimensioner har en positiv betydning for trivsel, forbliven på arbejdspladsen osv. Kategorien lav grad omfatter almindeligvis de nederste 25 % på skalaerne svarende til, at man i gennemsnit har svaret sjældent eller aldrig på alle spørgsmål i skalaen. Vi antager, at lav grad af dimensionen har betydning for stress, sygefravær, forventning om ophør osv. Skalaerne for krav og rolleproblemer er opdelt i kun to dele: Høj grad og middel/lav grad. Vi antager her, at høj grad af krav og rolleproblemer har betydning for stress, sygefravær og forventning om ophør. I analyserne af stressorer i arbejdsmiljøet er resultaterne på basis sygeplejerskerne sammenlignet med resultaterne på danske kvindelige lønmodtagere fra NFA s psykosociale arbejdsmiljøkohorte, som har til huse på Det Nationale forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA). Resultaterne tager udgangspunkt i rapportens model (fig. 1), som illustrerer antagelsen om årsagsforholdene. Vi kan dog ikke med sikkerhed vide, om virkningen går fra f.eks. lav indflydelse til oplevelsen af at være stresset, eller om virkningen er, at når sygeplejerskerne oplever at være stresset, så har de mindre indflydelse, fordi de ikke har overskud til at være opsøgende om fx information. Grunden til at vi ikke er i stand til at fremkomme med en sikker konklusion om en bestemt årsagssammenhæng er, at både årsag (indflydelse) og virkning (stress) er målt på samme tid. 18

19 4.2 Begrebet stress I litteraturen findes forskellige måder at definere, analysere og forstå stress på. Denne rapport fokuserer på de faktorer i omgivelserne kaldet stressbelastninger eller stressorer som øger risikoen for stress (6). Hovedfokus er her på mængden af eksterne belastninger så som personens livsvilkår, arbejdsvilkår og arbejdsmiljø. Denne måde at anskue stress på står særlig stærkt i Skandinavien. Dette hænger sammen med, at man i denne del af verden lægger særlig vægt på at tilpasse omgivelserne til individet, hvilket fører til en interesse for at reducere eller fjerne faktorer i omgivelserne, der potentielt kan skade den enkelte (6). Man ved meget om arbejdsrelateret stress, og undersøgelser har vist, at seks faktorer går igen i et dårligt psykisk arbejdsmiljø, der fremmer langvarig stress (3, 4): For høje krav Lav indflydelse på egen arbejdssituation Følelse af meningsløshed Manglende forudsigelighed Dårlig social støtte fra ledere og kolleger Manglende anerkendelse og belønning i forhold til indsatsen. Desuden kan traumatiske begivenheder som vold og mobning føre til langvarig stress. Det grænseløse arbejde, der breder sig ud i fritiden og aldrig giver tid til helt at holde fri kan være belastende. Endelig kan fysiske arbejdsforhold f.eks. støj, kulde, dårligt indeklima samt akkord og skifteholdsarbejde føre til stress (3). Kortvarig stress kan være stimulerende og udviklende og medvirker til, at vi kan yde en ekstra indsats i krævende situationer. Problemet opstår, når stress bliver af mere langvarig karakter, dvs. når der gennem længere tid er ubalance mellem de udfordringer, man står over for og de muligheder man har for at håndtere udfordringerne. Langvarig stress er ikke i sig selv en sygdom, men kan være årsag til en række sygdomme bl.a. blodpropper, depression, angst og forværring af kroniske sygdomme. Langvarig stress opstår på grund af alvorlige begivenheder, f.eks. tab af ægtefælle, alvorlig sygdom eller fyring eller på grund af en hårdt presset hverdag med belastninger på arbejdet, manglende fritid, manglende hvile eller konflikter på arbejdet eller i privatlivet. Ofte skyldes langvarig stress, at man er belastet på flere livsområder samtidig. Langvarig stress slider på krop og sind, så man fungerer og præsterer dårligere end ellers. Søvnproblemer er et af de vigtigste stress signaler. 19

20 5. Resultater I dette afsnit præsenteres resultater om sygeplejerskerne oplevelse af stress. De første resultater omhandler mulige stressorer som livsvilkår, arbejdsvilkår og arbejdsmiljø. De næste resultater omhandler sygeplejerskernes reaktioner på stress så som intention om jobskifte, sygefravær og intention om tidligt ophør fra arbejdsmarkedet. 5.1 Oplevelsen af stress blandt sygeplejersker Figuren nedenfor viser, hvor hyppigt forskellige grupper af sygeplejersker oplever at være stresset inden for de sidste 4 uger. Resultaterne omfatter kun sygeplejersker i beskæftigelse. Oplevet stress blandt sygeplejersker Basis sygeplejerske Sygeplejerske m/ specialistfunktion Mellemleder 26 Overordnet sygeplejefaglig leder 16 Øverste sygeplejefaglige leder 25 Sundhedsplejerske 19 Sygeplejelærer Andet I alt Andelen der ʺHele tiden/en stor del af tidenʺ har været stressetʺ Fig.2. Andelen af sygeplejersker som Hele tiden/en stor del af tiden rapporterer at være stresset inden for de sidste 4 uger. N=4436. Figur 2 viser, at 17 % af alle sygeplejersker rapporterer, at de inden for de sidste 4 uger hele tiden/en stor del af tiden har været stresset. Der er store forskelle mellem de forskellige stillingskategorier. Blandt mellemlederne (26 %), de øverste ledere (25 %) og sundhedsplejerskerne (19 %) rapporterer flest, at de har været stresset inden for de sidste 4 uger. Delanalyserne vil primært omfatte basis sygeplejerskerne og i nogle tilfælde mellemlederne. Der arbejdes ikke med alle stillingsgrupper, da det ikke vil være meningsfuldt at foretage delanalyser på de små grupper.

21 5.2 Livsvilkår og stress I det følgende ses på betydningen af sygeplejerskernes livsvilkår for oplevelsen af stress. Der er her fokus på hvor sygeplejerskerne bor, deres alder, civilstatus og antal børn. Stress blandt basis sygeplejersker fordelt på regioner Hovedstaden 19 Sjælland 18 Syddanmark 16 Midtjylland 15 Nordjylland Andelen der ʺHele tiden/en stor del af tidenʺ har været stresset Fig. 3. Andelen af basis sygeplejersker, som Hele tiden/en stor del af tiden rapporterer at være stresset inden for de sidste 4 uger fordelt på regionerne. Basissygeplejersker: p=0,005, N=2772. Figur 3 viser, at flere basis sygeplejersker i Region Hovedstaden (19 %) og Region Sjælland (18 %) end i den samlede gruppe af basis sygeplejersker oplever at være stresset hele tiden/en stor del af tiden. I Nordjylland (11 %) er færre sygeplejersker stresset. Oplevet stress fordelt på aldersgrupper blandt basis sygeplejersker og mellemledere 39 år Mellemleder Basis sygeplejersker + år Andelen der ʺHele tiden/en stor del af tidenʺ har været stresset Fig. 4. Andelen af basis sygeplejersker og mellemledere, som Hele tiden/en stor del af tiden rapporterer at være stresset inden for de sidste 4 uger fordelt på aldersgrupper. Basissygeplejersker: N=2778 og p=0,000; Mellemleder: N=356 og p=0,

22 Figur 4 viser, at der er flere blandt de yngre ( 39 årige) basis sygeplejersker, som har været stresset inden for de sidste fire uger, end blandt de ældre ( + årige) basis sygeplejersker (19 % vs. 14 %). Blandt mellemlederne er der også forskel på oplevelsen af stress mellem de yngre og de ældre aldersgrupper (32 vs. 24 %), men resultatet er ikke statistisk signifikant. Civilstatus og stress blandt basis sygeplejersker Total 16 Bor alene 14 Bor alene enke/enkemand Bor alene skilt/separeret Bor sammen med andre 14 Bor sammen med ægtefælle/samlever Andelen der ʺHele tiden/en stor del af tidenʺ har været stresset Fig. 5. Andelen af basis sygeplejersker, som Hele tiden/en stor del af tiden rapporterer at være stresset inden for de sidste 4 uger fordelt på civilstatus p=0,266. Figur 5 viser, at der ikke er de store forskelle i, hvor mange der er stresset blandt de samboende og dem der bor alene (14 16 %). Der er en del flere blandt de fraskilte/separerede ( %) og færre blandt enker/enkemænd ( %), som er stresset, men resultatet er ikke statistisk signifikant, idet der er tale om små grupper. Det ser således ud til, at civilstatus ikke indvirker på, hvor mange basis sygeplejersker, der har været stresset inden for de sidste 4 uger. Stress blandt sygeplejersker fordelt på antal børn <7 år Total 17 >1 barn 19 1 barn 19 0 børn Andelen der ʺHele tiden/en stor del af tidenʺ har været stresset Fig. 6. Andelen af basis sygeplejersker, som Hele tiden/en stor del af tiden rapporterer at være stresset inden for de sidste 4 uger fordelt på antal børn <7 år, p=0,

23 Figur 6 viser, at andelen, som oplever at være stresset hele tiden/en stor del af tiden, stort set er af samme størrelse uanset, hvor mange børn sygeplejerskerne har under 7 år (16 19 %). I figuren nedenfor opdeles data på samboende eller aleneboende for at undersøge om kombinationen, at være enlig med eller uden børn adskiller sig fra at være samboende med børn eller uden børn. Stress blandt sygeplejersker fordelt på antal børn <7 år opdelt på civilstatus Plus børn Alene Samboende Ingen børn Andelen der ʺHele tiden/en stor del af tidenʺ har været stresset Fig.7. Andelen af basis sygeplejersker, som Hele tiden/en stor del af tiden rapporterer at være stresset inden for de sidste 4 uger fordelt på antal børn <7 år opdelt på civilstatus. Samboende med børn <7 år: N=656. Alene med børn <7 år: N=55. Figur 7 viser, at blandt samboende med eller uden børn under 7 år er der ikke forskel på, hvor mange der oplever at være stresset (17 vs. 15 %). Blandt dem der bor alene er der stor forskel på oplevelsen af stress afhængig af, om man har børn eller ej (35 vs. 16 %). Der er således en overhyppighed af stress blandt aleneboende med børn under 7 år.

24 Med en særlig analyse (logistisk regressionsanalyse) har vi forsøgt at afdække, hvorfor der er flere stressede blandt de yngre ( 39 årige) end blandt de ældre (+ årige) basis sygeplejersker. Tabel 4. Forskellige faktorers betydning for overhyppigheden af stress blandt yngre basis sygeplejersker sammenlignet med ældre basis sygeplejersker. Alder CI 95 % Forklaret % OR Lav Høj Alder 1,47 1, 1,80 Anciennitet (ancin) 1,36 24 % Familiestatus 1,48 3 % Region 1,45 5 % Overarbejde (OA) 1,42 11 % 3 holdskift 1,30 36 % Afdeling 1,41 12 % Ancin, OA, 3 hold, og afdeling 1,13 73 % Psykisk arbejdsmiljø 1,54 Note: OR= Odd ratio. CI = Confidence interval. Forklaret % = Hvor stor en del af overhyppigheden af stress den enkelte faktor kan tilskrives. Ancin= Anciennitet på nuværende arbejdssted (<5år). Familiestatus= Alene med små børn under 7 år. Region= Hvor arbejdsstedet er placeret. Afdeling= Arbejdssted. Psykisk arbejdsmiljø= Krav i arbejdet, arbejdets organisering og indhold, interpersonelle relationer samt værdier i arbejdet. Tabel 4 viser, at yngre basis sygeplejersker har cirka ½ gange (OR = 1,47) større risiko for at være stresset end de ældre. Indsættes forskellige arbejdsmiljøfaktorer i analysemodellen ændrer OR sig især i forhold til anciennitet (OR=1,36), overarbejde (OR = 1,42), 3 holdsskift (OR=1,30) og afdeling (OR=1,41). Indsættes både overarbejde, 3 holdsskift og afdeling er OR 1,26. Beregnes forklaringsprocenten viser analysen, at 73 % af overhyppigheden af stress blandt de yngre kan forklares af, at flere har under 5 års anciennitet på nuværende arbejdssted, en større forekomst af overarbejde og 3 holdsskift samt, at flere arbejder på afdelinger med relativ høj forekomst af stress. Derimod kan overhyppigheden ikke forklares af hverken familiestatus (alene med små børn under 7 år) eller forskelle i psykisk arbejdsmiljø. Der kan således være andre egenskaber end overarbejde, 3 holdsskift og psykisk arbejdsmiljø på de forskellige typer af afdelinger, som også bidrager til overhyppigheden af stress. Det kan fx være typer af klienter eller arbejdets karakter, men det kan vore analyser ikke dokumentere. 24