Magistrenes beskæftigelses- og ledighedsmønstre

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Magistrenes beskæftigelses- og ledighedsmønstre"

Transkript

1 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Magistrenes beskæftigelses- og ledighedsmønstre Analyse af magistre i Østdanmark Januar 2010 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Universitetsvej 2, 4000 Roskilde Tlf

2 Indholdsfortegnelse: 1. Resumé Indledning Metode og datakilder Rapportens struktur Magistrenes beskæftigelse og ledighed årsager til overledighed Et anderledes arbejdsmarked Humanisterne er en udsat gruppe Ledighed blandt magistrene Del 1: Arbejdsmarkedstilknytning Magistre og øvrige akademikere Arbejdsfunktioner Efterspørgselsanalyse Dynamik på arbejdsmarkedet Del 2: Ledighedsmønstre Ledighedsberørte Præferencer blandt ledige Ledighedslængde Ledighedsudvikling Langvarig ledighed Effekter af aktivering Del 3: Beskæftigelsesmønstre blandt magistre og øvrige akademikere Beskæftigelsesformer og ansættelsesforhold Atypiske ansættelsesforhold og ledighed Jobskifte og rekruttering Præferencer Typologi over præferencer i arbejdslivet Bilag

3 1. Resumé New Insight har med denne rapport analyseret beskæftigelsesmønstre for magistre og øvrige akademikere i Østdanmark. Analysen har fokuseret på at afdække årsagerne til en overledighed blandt magistrene sammenholdt med andre akademikergrupper. Herunder er rapportens væsentligste konklusioner præsenteret. Flere magistre har et fleksibelt beskæftigelsesmønster Analysen viser, at flere magistre sammenholdt med øvrige akademikere har et fleksibelt beskæftigelsesmønster. Fleksibiliteten kommer til udtryk ved, at flere magistre er beskæftiget i ansættelser, der er kendetegnet ved at være: Tidsbegrænset ansættelse Deltidsarbejde Flere beskæftigelsesrelationer, hvoraf ingen af disse er på fuld tid Langt størstedelen af magistrene arbejder med deres fagområde og på det niveau, som uddannelsen kvalificerer til, og fleksibiliteten må antages at bidrage til denne høje andel. Som gruppe er magistrene mere orienteret mod relevant fagligt indhold i arbejdet, godt socialt miljø og at kunne hjælpe andre end de øvrige AC ere, som snarere er orienteret mod status og karriereudvikling. Dog er det centralt at fastslå, at over halvdelen af magistrene har typiske ansættelsesforhold. Fleksibilitet hænger sammen med et atypisk arbejdsmarked Inden for f.eks. undervisning og forskning samt visse kulturinstitutioner er jobbene ofte kendetegnet ved at være tidsbegrænsede stillinger og deltidsstillinger. Dette er brancher, som beskæftiger mange magistre, og magistrene skal derfor være og er - mere fleksible og indgå i atypiske beskæftigelsesrelationer for at få en tilknytning til arbejdsmarkedet. Fleksibiliteten kan også have nogle uhensigtsmæssige aspekter, idet flere magistre i tidsbegrænsede stillinger oplever ledighed end fastansatte, ligesom magistre i deltidsstillinger også er mere udsat for ledighed sammenholdt med fuldtidsansatte. Således kan de atypiske ansættelsesforhold både ses som et nødvendigt onde og en præmis for en del af magistrene, for at de kan beskæftige sig med deres fagområde. Analysen kortlægger, at flere magistre i atypiske ansættelser er gået på kompromis omkring ansættelsen end blandt øvrige akademikere. Magistre ikke ramt af krise i samme omfang som andre akademikere Analysen viser, at ledigheden for magistre er faldet en smule i løbet af det seneste 1½ år, mens ledigheden for andre akademikergrupper er steget. Der er fortsat en overledighed, men forskellen i ledighedsberørte er mindsket. Der kan være flere årsager til, at magistrene ikke er ramt af øget ledighed - dels er de i højere grad ansat i brancher, der ikke (endnu) er berørt af krisen (navnlig den offentlige sektor og herunder undervisning), dels er den øgede fleksibilitet med til at sikre en vis tilknytning til arbejdsmarkedet. 3

4 Humanisterne er udsatte på arbejdsmarkedet Det er i høj grad humanisterne, som er ansat på midlertidige kontrakter, har mere end én beskæftigelsesrelation og/eller er deltidsansat sammenholdt med andre magistre. Derudover har humanisterne sværere ved at anvende deres akademiske kompetencer på arbejdsmarkedet end f.eks. de naturvidenskabeligt uddannede. Analysen viser også klart, at disse vilkår gælder alle humanister og således ikke i særlig grad humanisterne i Magistrenes a-kasse. Det er altså humanisterne og deres arbejdsmarked, som er atypisk, snarere end at magistrene og deres arbejdsmarked er atypiske. Markant magisterarbejdsmarked Tre ud af fire magistre er ansat i en af disse fem brancher: Undervisning (bl.a. på gymnasier, erhvervsskoler og universiteter) Forretningsservice (bl.a. konsulentvirksomhed, it-service og rådgivning mv.) Foreninger og kultur mv. (bl.a. branche- og faglige organisationer, museer og biblioteker) Sundhedsvæsen (bl.a. forskning inden for sundhed) og Offentlig administration (bl.a. departementer, styrelser og forvaltninger mv.) De to første brancher er også brancher, som holder på magistrene, idet blot få i løbet af et år skifter et job inden denne branche ud med job i en anden branche. Analysen viser desuden, at magistre, der varetager arbejder, som de formelt set er overkvalificerede til, i løbet af et år bevæger sig således, at de i højere grad varetager arbejde, hvor kravene matcher deres formelle kvalifikationer. Magistrene er koncentreret omkring Hovedstaden Magistrene er hovedsagelig bosat i Hovedstadsområdet, og ca. tre fjerdedele af alle ledige magistre bor i København og Frederiksberg Kommune. Dermed er der væsentlig flere ledige i disse to kommuner, hvilket bl.a. kan skyldes, at mange studerende er bosat i Københavns Kommune og ofte bliver boende efter dimittering, særligt hvis de ikke har job. Kun ganske få ryger ud af dagpengesystemet Knap hver tiende ledig magister er langtidsledig (dvs. ledig i mere end et år), men alligevel er det kun ganske få magistre, der oplever at opbruge deres ret til dagpenge og ryge ud af dagpengesystemet. Lediges præferencer og søgeadfærd Fleksibiliteten i relation til beskæftigelse ses også blandt de ledige magistre, idet betydelig flere ledige magistre end øvrige ledige akademikere søger job inden for alle områder. I jobsøgningen er det særlig muligheden for personlig udvikling, relevant fagligt indhold og et godt socialt miljø, som magistrene lægger vægt på i fremtidige job. Rapporten er baseret på data indsamlet hhv. før og under den nuværende lavkonjunktur. Tal fra Danmarks Statistik er fra 2007, hvor der var en højkonjunktur i Danmark, mens såvel data fra DREAM-databasen samt fra spørgeskemaundersøgelsen blandt akademikere er fra midten af 2009, hvor den finansielle krise var indtrådt. Resultaterne skal derfor tolkes i dette særlige lys. Det betyder også, at den aktuelle stigning i ledigheden ikke kan ses i tallene fra Danmarks Statistik. 4

5 2. Indledning New Insight har analyseret beskæftigelses- og ledighedsmønstrene blandt magistre bosat i beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland. Analysen er gennemført for Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland (BRHS), Akademikernes Centralorganisation (AC), Magistrenes A-kasse (MA) og Magisterforeningen (DM). Baggrunden for analysen er en overledighed blandt magistre sammenholdt med øvrige akademikergrupper og internt i magistergruppen. Denne situation medfører et behov for viden om årsagerne til overledigheden og herunder viden om magistrenes beskæftigelses- og ledighedsmønstre. Analysen fokuserer således bl.a. på at identificere særligt udsatte uddannelsesgrupperinger, at kortlægge det arbejdsmarked, som magistrene er orienteret mod og ansat på samt hvilke ansættelsesformer der gælder for magistrene. 2.1 Metode og datakilder Analysen er baseret på en række kvantitative datakilder, som samlet giver et nuanceret indblik i magistrenes og øvrige AC eres beskæftigelses- og ledighedsmønstre og kendetegn. Fra Danmarks Statistik er anvendt registerdata i forhold til arbejdsmarkedstilknytning, branche og arbejdsfunktion. Desuden afdækkes dynamikkerne blandt magistre, idet analysen kortlægger bevægelser mellem job og til/fra beskæftigelse i løbet af et år. Udgangspunktet har været RAS-data og DISCO fra november 2007, og magistrene samt de øvrige AC ere er i denne del defineret ud fra uddannelse og ikke ud fra a-kasse. Der er gennemført en elektronisk survey blandt et udsnit af magistre i Magistrenes a-kasse og et udsnit af øvrige AC ere. Magistrenes a-kasse har udtrukket en stikprøve af deres medlemmer, som er blevet inviteret til at deltage via enten brev eller mail. Efter at stikprøven blev udvidet, besvarede 681 magistre og 551 øvrige AC ere spørgeskemaet. I surveyen er magistre defineret som medlemmer af Magistrenes a-kasse, mens de øvrige AC ere er defineret som akademikere, der ikke er medlem af MA. Endelig er der anvendt data fra DREAM-databasen vedr. ledighedshistorikken og mønstrene blandt hhv. magistrene og de øvrige AC ere. Via et udtræk fra Magistrenes a-kasse af deres medlemmer er der foretaget et dataudtræk i DREAMdatabasen af magistrene. Dette har dels sikret, at det var aktuelle medlemmer, som indgik i analysen, dels muliggjort analyser af uddannelsesretningerne i relation til ledighed. Data fra DREAM-databasen omfatter primært ledighedsberørte i en uge i juni Dog ser analysen også på ledighedsudviklingen over en længere periode. 5

6 2.2 Rapportens struktur Rapporten består foruden resuméet og dette afsnit af fire kapitler. I det første kapitel præsenteres og diskuteres de hovedresultater, som er fremkommet i de tre øvrige kapitler, og der gives her bud på, hvorfor magistrene oplever en overledighed samt billeder af deres beskæftigelses- og ledighedsmønstre. Andet kapitel omhandler magistrenes arbejdsmarkedstilknytning og særligt med fokus på at kortlægge, hvor de er ansat, hvilke arbejdsfunktioner de varetager og deres bevægelser mellem job. Tredje kapitel omhandler ledighedsmønstrene blandt magistre og øvrige AC ere, mens vi i fjerde kapitel ser på beskæftigelsesmønstrene og præferencer. 6

7 3. Magistrenes beskæftigelse og ledighed årsager til overledighed Formålet med denne analyse er at afdække de aspekter, der kan føre til overledighed blandt magistre sammenholdt med andre AC-grupper eller blandt undergrupper af magistre. Analysen bidrager med nyttig viden, der kan fungere som input til initiativer til at nedbringe ledigheden blandt magistrene. Desuden giver analysen indblik i beskæftigelsesmønstrene blandt magistrene og undersøger, om årsagerne til overledigheden skal findes i særlige beskæftigelses- eller ledighedsmønstre blandt magistre eller undergrupper af magistre. I dette kapitel præsenteres og diskuteres de årsager og faktorer, som kendetegner magistrene, deres beskæftigelse og deres ledighed. Kapitlet er baseret på resultaterne i de tre efterfølgende kapitler. 3.1 Et anderledes arbejdsmarked Analysen viser, at magistrenes arbejdsmarked på flere områder adskiller sig fra de øvrige AC eres arbejdsmarked. Forskellene er ikke kun i negativ retning, der er også flere positive aspekter. Lidt flere af de beskæftigede magistre (sammenholdt med de øvrige AC ere) er faktisk ansat i et job, hvor de anvender færdigheder på højeste niveau inden for det pågældende område dvs. er ansat i et job, som kræver et færdighedsniveau som kandidat. Dette billede bekræfter surveyen blandt ca akademikere i Østdanmark ligeledes. Samtidig er der også indikationer af, at en del magistre har behov for nogle trædesten for at nå til beskæftigelse på dette færdighedsniveau. Således kan vi se, at når magistre ansat til at varetage arbejde, som de formelt set er overkvalificeret til, skifter job, så er det typisk til job, hvor de i højere grad kan bruge deres kompetencer Mange magistre inden for få brancher og i staten De beskæftigede magistre er koncentreret inden for få brancher. Ca. tre fjerdedele af magistrene er ansat i en af disse fem brancher: Undervisning Forretningsservice Foreninger, kultur og renovation Sundhedsvæsen Offentlig administration I sammenligningen med de øvrige AC ere ses det, at især undervisning men også foreninger, kultur og renovation er magisterbrancher, mens de øvrige AC ere er overrepræsenteret i de tre øvrige brancher. Ligeledes er der en stærk koncentration af magistre med bestemte uddannelser i enkelte brancher. Således er der flere uddannelsesretninger, hvor over halvdelen 7

8 af kandidaterne er beskæftiget inden for en branche (det ses primært inden for uddannelse og i mindre grad inden for foreninger, kultur og renovation). Uddannelse som branche er en stærk og stabil magisterbranche og her dækker stabiliteten over, at rigtig mange magistre bliver i branchen set over et (eller flere) år. Dette siger dog ikke noget om jobskifte inden for branchen eller karakteren af ansættelsen. Branchen beskæftiger altså mange magistre og fungerer som primær aftagerbranche for magistre inden for en række uddannelsesretninger, men flere af de ansatte har andre ansættelser ved siden af. Vi vender tilbage til, hvad det kan betyde for arbejdsmarkedstilknytningen. Stærke aftagerbrancher er strukturelt set godt analysen viser en klar sammenhæng mellem en høj branchekoncentration og andelen i beskæftigelse. Det betyder altså, at er der en klar aftagerbranche, så er det med til at sikre en høj beskæftigelsesgrad. Det kræver dog også, at branchen har en vis volumen. At stærke aftagerbrancher er positive for magistrenes beskæftigelsesforhold, bekræftes også af, at magistre, der arbejder uden for de fem største magisterbrancher, relativt set har sværere ved at finde anvendelse for deres akademiske kvalifikationer end magistrene i de største magisterbrancher. Der er en overvægt af magistre knyttet til den offentlige sektor sammenholdt med øvrige AC ere, men denne overvægt skyldes alene en overrepræsentation inden for det statslige område. Hver anden magister er offentlig ansat mod hver tredje øvrig AC er. Den store andel af magistre beskæftiget inden for den offentlige sektor kan være en medvirkende årsag til, at magistrene ikke er så hårdt påvirket af den aktuelle krise med stigende ledighed, der primært har medført fyringer i private virksomheder Flere magistre i atypiske beskæftigelsesrelationer I analysen er det blevet afprøvet, om magistrenes beskæftigelsesforhold er atypiske. Atypisk beskæftigelse er knyttet til følgende forhold: Deltid Tidsbegrænset ansættelse Flere beskæftigelsesrelationer (herunder især de personer, der har flere beskæftigelsesrelationer og hvor ingen af relationerne er fuldtid) Desuden er manglende eller begrænset anvendelse af akademiske kvalifikationer også en faktor, der kan være med til at gøre en beskæftigelsesrelation atypisk. Analysen viser, at magistrene som samlet gruppe i højere grad er knyttet til atypiske beskæftigelsesrelationer, men samtidig er det vigtigt at slå fast, at en stor andel af magistrene (ca. 60 pct. for den samlede magistergruppe) fortsat er ansat i almindelige ansættelsesforhold. Hvis vi ser på de fem største magisterbrancher, er det særligt ansatte inden for forlystelser, kultur og sport samt forskning og udvikling, der er i atypiske ansættelsesforhold. Ydermere viser analysen, at når magistrene har mere end en beskæftigelsesrelation, så er det i højere grad et udtryk for underbeskæftigelse dvs. at magistrene vælger eller bliver nødt til at have flere ansættelser for samlet at få stykket en fuldtidsbeskæftigelse sammen. Flere af de øvrige AC ere med flere beskæftigelsesrelationer supplerer derimod én fuldtidsbeskæftigelse med ekstra arbejde, hvilket alt andet lige kan tolkes som et mere lystbetonet valg. 8

9 Ansatte i mere atypiske job, der er kendetegnet ved tidsbegrænset ansættelse og deltidsarbejde er i høj grad præget af et horisontalt udviklingsideal og er lønarbejdsorienteret. Det kommer bl.a. til udtryk ved ønsker om relevant fagligt miljø, godt socialt miljø samt ikke for lang arbejdstid eller for meget arbejdspres og gerne lang ferie. Resultaterne viser dels, at magistrene i højere grad er atypisk ansat, dels at færre magistre selv har ønsket disse ansættelsesforhold. Således kan vi konkludere, at den atypiskhed, som vi har identificeret blandt en gruppe af magistre, i høj grad er et udtryk for nødvendighed og ikke lyst. Men der er også positive aspekter knyttet til de atypiske forhold, hvilket udfoldes herunder Fleksibilitet sikrer tilknytning til arbejdsmarkedet De atypiske ansættelsesforhold og det faktum, at færre magistre sammenholdt med øvrige AC ere i atypiske forhold reelt også ønsker dette, kan tolkes som fleksibilitet blandt magistrene. Noget tyder også på, at magistrene skal være mere fleksible og indgå i atypiske beskæftigelsesrelationer for at undgå underbeskæftigelse, hvilket igen er påvirket af karakteren af den efterspørgsel, der eksisterer på dele af det arbejdsmarked, som magistrene er orienteret imod. Magistrene indordner sig i store træk til den anderledeshed, som kendetegner en del af det arbejdsmarked, som de relaterer til. Fleksibiliteten og de atypiske ansættelsesformer kan ses som en strategi for at bevare en tilknytning til arbejdsmarkedet og måske især til det faglige arbejdsmarked! Fleksibiliteten betyder nemlig ikke, at man går på kompromis med ens faglighed snarere det modsatte. Der er således en signifikant sammenhæng mellem fleksibilitet og brugen af ens specifikke fag-akademiske kvalifikationer. Analyse af data viser, at jo mere atypisk ens ansættelsesforhold er, jo højere er andelen af magistre, som tilkendegiver, at de anvender kvalifikationer fra netop deres uddannelse. Fleksibiliteten hænger også sammen med, at dele af magisterarbejdsmarkedet ikke efterspørger arbejdskraft på traditionelle (og dermed mere sikre) ansættelsesvilkår. Fleksibilitet og de atypiske ansættelser er altså et kendetegn for dele af magistrene og deres beskæftigelse. På den ene side er fleksibiliteten med til at gøre magistrene mere udsatte for ledighed, idet de er ansat under mere usikre forhold, men på den anden side kan netop denne fleksibilitet måske være med til at forklare, hvorfor ledigheden ikke er steget. Vi kan se, at de magistre, der nu er i atypiske ansættelser, tidligere har været berørt af ledighed i højere grad end dem, der er i mere typiske ansættelsesforhold. Således kan de atypiske ansættelser ses som en præmis for at kunne blive beskæftiget med det, man som magister er uddannet til. 3.2 Humanisterne er en udsat gruppe Den generelt lavere arbejdsmarkedstilknytning, som kendetegner magistrene som en samlet gruppe, dækker naturligvis over store variationer, når vi ser på de forskellige uddannelsesgrupper. 9

10 Analysen viser tydeligt, at humanisterne som gruppe står svagere på arbejdsmarkedet end de øvrige magistre og end mange af de øvrige AC ere. Godt nok er deres arbejdsmarkedstilknytning relativ god især for humanister inden for de store uddannelsesretninger, men resultaterne peger på, at humanisterne generelt set har sværere ved at opnå et arbejdsliv med typisk beskæftigelse. Humanisternes arbejdsmarked er mere præget af atypiske ansættelser end de naturvidenskabeligt uddannende, både når det gælder andelen med midlertidige kontrakter, andelen med mere end én beskæftigelsesrelation og andelen, der er deltidsansat. Flere humanister er desuden ansat i job med atypiske træk, som de ikke ønsker. Således er det kun to tredjedele af de deltidsbeskæftigede humanister, som ønsker en deltidsbeskæftigelse, mens stort set alle de deltidsbeskæftigede naturvidenskabelige magistre selv har ønsket dette. Derudover har humanisterne markant sværere ved at finde anvendelse for deres akademiske kompetencer på arbejdsmarkedet end de naturvidenskabeligt uddannede. Der er en tendens til, at humanisterne i særlig grad er præget af et horisontalt udviklingsideal samt er lønarbejdsorienteret, som omfatter mulighed for ferie/barsel, kort arbejdstid og relativt lidt arbejdspres, samtidig med at man kan beskæftige sig med fagligt relevante emner og udvikle sig personligt. Analysen viser også klart, at disse vilkår gælder alle humanister og således ikke i særlig grad humanisterne i Magistrenes a-kasse. Det er altså humanisterne og deres arbejdsmarked, som er atypisk, snarere end at man kan tale om, at magistrene og deres arbejdsmarked er atypisk Forskelle mellem magistergrupperne Samlet set viser analysen, at forskellene i beskæftigelsesmønstre internt i magistergruppen på flere måder er større end forskellen på magistre og andre akademikere. Kort sagt så er det som samlet gruppe humanisterne, der har en lav beskæftigelsestilknytning, mens de naturvidenskabelige magistre har en meget høj beskæftigelsestilknytning de hiver i hver sin retning, og da der er flere humanister end naturvidenskabelige kandidater i Magistrenes a-kasse, ender magistergruppen samlet set med en ringere arbejdsmarkedstilknytning. Humanisterne udgør volumenmæssigt en væsentlig større gruppe i MA end i de øvrige akademiker-a-kasser (48 pct. af magistrene er humanister, mens det blot gælder for 12 pct. af respondenterne blandt de øvrige AC ere), hvorfor det samlet set i højere grad påvirker magistergruppen. De naturvidenskabelige magistre skiller sig ud ved i højere grad at være kendetegnet ved ønsket om høj løn, muligheder for avancement og ledelsesansvar kombineret med ønsker om personlig udvikling (i jobbet) og relevant fagligt indhold. 3.3 Ledighed blandt magistrene Analysen viser, at magistrene er mere udsatte for ledighed end øvrige AC ere. Der er en generel overledighed for magistrene, når de sammenlignes med de øvrige 10

11 AC ere. Aktuelle tal fra AC viser, at knap seks pct. af magistrene var ramt af ledighed i september 2009, mens ca. fire pct. af de øvrige AC ere var ramt 1. Nærværende analyse bekræfter denne tendens magistrene har som samlet gruppe en ringere arbejdsmarkedstilknytning, har mere atypiske og dermed måske også mere usikre ansættelsesforhold samt en højere ledighed. Men det er væsentligt at slå fast, at forskellene mellem magistrene og de øvrige AC ere ligger inden for 3-4 procentpoint. Det er altså ikke markante forskelle, der spores. Forskellene bliver væsentlig mere markante, når vi fokuserer på undergrupper af magistre. Den seneste ledighedsudvikling viser, at magistre i langt mindre omfang end de øvrige akademikere er ramt af den aktuelle krise og voksende ledighed. Det skyldes til dels, at magistrene i højere grad er beskæftiget inden for den offentlige sektor, og at afskedigelserne primært har ramt ansatte i private virksomheder. Forventningen er dog, at magistrene eller grupper af magistre vil blive ramt af øget ledighed. Særligt med den seneste udvikling er overledigheden blandt magistrene sammenholdt med de øvrige AC ere ikke markant. Overordnet kan det konkluderes, at der er en sammenhæng mellem de atypiske beskæftigelsesformer og ledighed, bl.a. fordi atypiske ansatte i højere grad tidligere har oplevet ledighed. Analysen viser, at dem, der har oplevet ledighed, har et mere horisontalt udviklingsideal og er mere lønarbejderorienteret end de, der ikke har været ledige. Samtidig tyder analysen også på, at jo mere man er ledig, jo mere prioriteres det faglige, selvudviklende og et job med trygge rammer og plads til ferie, barsel og relativt lidt arbejdspres. Når man så er blevet ledig, gælder følgende: Unge under 30 år er overrepræsenteret blandt de ledige magistre med en øget dimittendledighed må denne overrepræsentation forventes at stige. 80 pct. af de ledige magistre er bosat i blot fem kommuner i Østdanmark Knap hver tiende ledige oplever langtidsledighed (defineret som mere end et års sammenhængende ledighed) Kun få magistre opbruger dagpengeretten og falder ud af dagpengesystemet Analyse af effekten af at modtage supplerende dagpenge viser, at det er lettere at bevare kontakten til arbejdsmarkedet på længere sigt, hvis man har modtaget supplerende dagpenge frem for at have været helt uden for arbejdsmarkedet i fuld ledighed. Modsat har analysen vist, at bl.a. deltidsbeskæftigelse (hvor man har mulighed for at få supplerende dagpenge) gør en mere udsat for ledighed. Vi har kortlagt effekterne af aktivering af de ledige magistre og øvrige AC ere. Kortlægningen viser for det første, at der ikke er væsentlige forskelle i hvilke redskaber der anvendes hverken mellem de to grupper eller internt i magistergruppen, og for det andet er der heller ikke markante forskelle i effekterne for hhv. magistre og for øvrige AC ere. Kortlægningen viser, at særligt privat og offentligt løntilskud har en hurtig og høj effekt på selvforsørgelsen, mens de øvrige redskaber på længere sigt (13-26 uger) også giver en relativ høj grad af selvforsørgelse. 1 ledighedsstatistik for september

12 12

13 4. Del 1: Arbejdsmarkedstilknytning Der er i analysen et bredt fokus på magistrenes arbejdsmarkedstilknytning, de beskæftigelsesrelationer de indgår i samt deres bevægelser rundt på arbejdsmarkedet. Indledningsvis er magistergruppens tilknytning til arbejdsmarkedet beskrevet ud fra registerdata. Magistre er her defineret ud fra uddannelsesgrupper efter samråd med følgegruppen 2. Tabel 4.1: Magistergruppen og øvrige akademikere i beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland, 2007 Antal Pct. Magistre her af bachelorer ,3 - heraf kandidater eller ph.d ,7 Øvrige akademikere her af bachelorer ,4 - heraf kandidater eller ph.d ,6 Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik populationen er endvidere afgrænset til kun at omfatte de årige. Der er samlet godt magistre og øvrige akademikere i beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland. Magistre opgjort på uddannelse udgør således ca. en tredjedel af den samlede akademikergruppe i regionen. En relativt større del af magistergruppen end af de øvrige akademikere er bachelorer. Det er knap en fjerdedel af magistrene, der er bachelorer (24 pct.), mens kun 17 pct. af de øvrige akademikere er bachelorer. 4.1 Magistre og øvrige akademikere Den samlede magistergruppe har, som det fremgår af tabellen nedenfor, generelt en ringere tilknytning til arbejdsmarkedet end de øvrige AC ere. Andelen af beskæftigede magistrene er 87 pct., mens den blandt de øvrige AC ere er 91 pct. Det er tydeligt, at arbejdsmarkedstilknytningen blandt bachelorgrupperne er påvirket af den relativt høje andel, der er under uddannelse (og ikke i beskæftigelse) og hermed sandsynligvis i færd med at gennemføre en kandidatuddannelse. Gruppen, der er arbejdsløse eller uden for arbejdsmarkedet, er således ikke større blandt bachelorerne end for de resterende magistre. Det er videre markant, at så stor en gruppe blandt bachelorerne både er i beskæftigelse og under uddannelse det er således godt 45 pct. af magisterbachelorerne 3, der er både under uddannelse og i beskæftigelse hvilket betyder, at samlet er knap 60 pct. af bachelorerne i uddannelse. Omvendt er det kun ca. 35 pct. af disse to bachelorgrupper, der alene er beskæftiget. 2 Den samlede gruppe af uddannelser, der indgår i magistergruppen er beskrevet i bilag A. I de senere kapitler er magistre defineret ud fra a-kasse, og derfor kan antallet af magistre i denne del af analysen ikke sammenlignes med antallet i de efterfølgende delanalyser. 3 Stort set samme niveau for de øvrige bachelorer. 13

14 Tabel 4.2: Arbejdsmarkedstilknytning for magistre og øvrige AC ere i beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland, 2007 Beskæftigede - heraf under uddannelse Arbejdsløse Under uddannelse Uden for arbejdsstyrken 2 I alt Antal Magistre 86,7 14,0 2,8 3,4 7,1 100, bachelorer 1 80,1 45,2 2,1 13,3 4,5 100, kandidater og ph.d. 88,8 3,9 3,0 0,2 8,0 100, Øvrige AC ere 90,9 9,9 1,4 2,2 5,5 100, bachelorer 83,0 46,8 1,1 12,1 3,8 100, kandidater og ph.d. 92,5 2,2 1,5 0,1 5,9 100, Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik 1: Omfatter humanistiske og kunstneriske bachelorer, erhvervssprog kombineret samt naturvidenskabelige bachelorer 2: Uden for arbejdsstyrken omfatter bl.a. borgere der er sygemeldt, på barsel, ledige i aktivering samt personer der er pensioneret eller på efterløn og endnu ikke fyldt 65 år Forskel på arbejdsmarkedstilknytningen blandt magistrene Samtidig viser data også ganske betydelige forskelle på arbejdsmarkedstilknytningen mellem magistre med forskellige uddannelser. Når der alene fokuseres på de humanistiske, kunstneriske og de naturvidenskabelige bachelorer, 4 er der en meget stor gruppe, som både er i beskæftigelse og under uddannelse. Bachelorer med uddannelsen erhvervssprog kombineret har en arbejdsmarkedstilknytning, der minder om de øvrige magistre, hvor knap 90 pct. er i beskæftigelse, men hvor der dog er lidt flere under uddannelse (5 pct.), end der er blandt de øvrige magistre. Blandt magistrene med kandidatuddannelser og ph.d. er der også forskelle 5. Mest markant er det, at magistre med uddannelser, der er placeret i samlegrupperne kandidat uden nærmere angivelser, Humanistisk og teologisk u.n.a., har en markant ringere arbejdsmarkedstilknytning end magistre med de øvrige uddannelser. For disse grupper er andelen af beskæftigede kun på mellem 58 pct. (for kandidater u.n.a.) og 69 pct. (for humanistisk og teologisk u.n.a). En forklaring på dette forhold kan være, at Danmarks Statistik ofte registrerer indvandreres medbragte uddannelser i disse samlekategorier, hvis det ikke er muligt at placere dem mere præcist 6 - og at indvandrere generelt har en dårligere arbejdsmarkedstilknytning end etniske danskere. Det er videre markant, at magistrene i disse grupper generelt ikke er registreret som arbejdsløse, men hyppigt som værende uden for arbejdsstyrken (f.eks. sygedagpengemodtagere, ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, efterlønnere og modtagere af overgangsydelser). Disse uddannelser (grupperne kandidat u.n.a. og humanistisk og teologisk u.n.a. ) udgør dog kun en mindre del af den samlede gruppe, knap 2,5 pct. af magistrene. Der er herudover også magistre med andre kandidatuddannelser, der har en ringere arbejdsmarkedstilknytning (lav andel der er i beskæftigelse) end gennemsnittet for magistrene. Det gælder bl.a. magistre med følgende uddannelser (beskæftigelsesgrad i parentes): 4 Se bilag B 5 Se bilag B. 6 Jf. interview med Susanne Meinz Sørensen, Danmarks Statistik. 14

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Hele

Læs mere

notat nr. 20 22.08 2013

notat nr. 20 22.08 2013 Er der et arbejdsmarked for universitetsbachelorer? notat nr. 20 22.08 2013 I 15 år har den såkaldte Bologna-proces domineret dagsordenen for både uddannelses- og forskningspolitikken i Europa. En central

Læs mere

Det Humanistiske Fakultet Ledelsessekretariatet

Det Humanistiske Fakultet Ledelsessekretariatet Det Humanistiske Fakultet Ledelsessekretariatet OKJ Den 12. september 2012 Humanisternes beskæftigelse. Kandidater/bachelorer uddannet fra Det Humanistiske Fakultet, KU fra og 2006-2010 Indledning Kort

Læs mere

Midlertidigt ansatte i Danmark

Midlertidigt ansatte i Danmark Midlertidigt ansatte i Danmark Midlertidige kontrakter kan indbefatte øget usikkerhed for medarbejderne. Herudover finder analysen indikationer på, at midlertidigt ansatte i 2010 fik 19 pct. mindre i løn

Læs mere

Overuddannelse blandt akademikere

Overuddannelse blandt akademikere A NALYSE Overuddannelse blandt akademikere - Fagområder og geografiske områder set i sammenhæng Af Jan Christensen Akademikeres match med jobmarkedet belyses ved at sammenligne det kompetenceniveau, som

Læs mere

Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ledelsessekretariatet

Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ledelsessekretariatet Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ledelsessekretariatet OKJ Den 28. maj 2015 Humanisternes beskæftigelse. Kandidater/bachelorer uddannet fra Det Humanistiske Fakultet, KU fra og Indledning

Læs mere

Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ledelsessekretariatet

Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ledelsessekretariatet Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ledelsessekretariatet OKJ Den 21. april 2015 Humanisternes beskæftigelse. Kandidater/bachelorer uddannet fra Det Humanistiske Fakultet, KU fra og Indledning

Læs mere

Arbejdsmarkedet for nyuddannede magistre. Januar 2014

Arbejdsmarkedet for nyuddannede magistre. Januar 2014 Arbejdsmarkedet for nyuddannede magistre Januar 14 1 ARBEJDSMARKEDET FOR NYUDDANNEDE MAGISTRE Januar 14 Kraka - Danmarks uafhængige tænketank Kompagnistræde A, 3. sal 18 København K kontakt@kraka.org www.kraka.org

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver tiende nyuddannede akademiker er den eneste i virksomheden, når man ser på de nyuddannede, der går ud og finder job i små og mellemstore virksomheder.

Læs mere

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK. 2. halvår 2014 BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK. 2. halvår 2014 BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK 2. halvår 2014 BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND INDHOLDSFORTEGNELSE STIGENDE BESKÆFTIGELSE FREM MOD UDGANGEN AF 2015 3 Fremskrivning af samlet beskæftigelse

Læs mere

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen I denne analyse er udviklingen i startlønnen for nyuddannede akademikere undersøgt i gennem krisen. Samlet set er startlønnen for nyuddannede

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider Organisation for erhvervslivet oktober 2009 AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK De fleste er kun ledige ganske kortvarigt. Det fleksible danske arbejdsmarked og god uddannelse øger mulighederne

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune - 2014 Pr. 1. januar 2014 var der 180.550 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold til 1. januar

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Juni 2014 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten af

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK 1. halvår 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE STIGENDE BESKÆFTIGELSE FREM TIL 2015 3 Fremskrivning af samlet beskæftigelse i Østdanmark 3 Udviklingen i sektorer 3 FALDENDE

Læs mere

NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM. Beskæftigelsesrapport

NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM. Beskæftigelsesrapport NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM ACADEMY OF MUSIC Beskæftigelsesrapport 2004 Indholdsfortegnelse: 1.0 Indledning... 3 Tabel 1.1 Kandidater fordelt på årgang og uddannelsesretning... 3 2.0 Konservatoriets

Læs mere

Kvinders valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten

Kvinders valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten Notat s valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten Den 5. juni 1915 blev det danske riges Grundlov ændret således, at det nu var majoriteten af den voksne befolkning, der fik politisk medborgerskab.

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Byggeriet uddanner også til andre brancher

Byggeriet uddanner også til andre brancher Byggeriet uddanner også til andre brancher En fjerdedel af alle lærlinge på erhvervsuddannelserne uddannes inden for bygge og anlægsområdet det svarer til, at 17. lærlinge i øjeblikket er i gang med at

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Nydanskere i Jobcenter Ringsted. Oktober 2008

Nydanskere i Jobcenter Ringsted. Oktober 2008 Nydanskere i Jobcenter Ringsted Oktober 8 Indholdsfortegnelse. Indledning.... Befolkningens sammensætning ud fra herkomst...3 3. Uddannelsesniveau...5 4. Tilknytning til arbejdsmarkedet...6 5. Ledighed...9

Læs mere

HØJ BESKÆFTIGELSE UDSKYDER TILBAGETRÆKNINGEN FRA

HØJ BESKÆFTIGELSE UDSKYDER TILBAGETRÆKNINGEN FRA 7. november 2008 HØJ BESKÆFTIGELSE UDSKYDER TILBAGETRÆKNINGEN FRA ARBEJDSMARKEDET Flere danskere over 60 år har udskudt tilbagetrækningen fra 2004 til 2007. Stigningen i arbejdsstyrken skyldes især, at

Læs mere

Databrud i RAS Danmarks Statistik

Databrud i RAS Danmarks Statistik Databrud i RAS Danmarks Statistik 2004 I 2004 ændres prioriteringsrækkefølgen mellem modtagere af tjenestemandspension og uddannelsessøgende, således at en tilstand som uddannelsessøgende priorieres højere

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal fokus

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Juni 2013 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Vordingborg Kommune har aktuelt 45.500

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.

Læs mere

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 12. december 2011

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 12. december 2011 Socialudvalget 211-12 L 22 Bilag 13 Offentligt Analyse udarbejdet i samarbejde med FOA Arbejdsmarkedsanciennitet blandt FOA-medlemmer I lovforslaget L 22 af 21. november 211 fremgår det, at et af kravene

Læs mere

Arbejdsmarked. Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. PERSONER MED BOPÆL I KOMMUNEN pct. pct.

Arbejdsmarked. Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. PERSONER MED BOPÆL I KOMMUNEN pct. pct. Arbejdsmarked Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. Tabel 3.2. Ind- og udpendlere fordelt på erhverv pr. 1. januar. Tabel 3.3. Gennemsnitlig arbejdsløshed

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

FTF s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen

FTF s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen 15. april 2011 Rådgivende Sociologer ApS Kronprinsessegade 34 st 1306 København K cvr 30209346 bank 5032 120996-2 tlf 33 15 36 26 fax 33

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Højtuddannedes karriereveje til og fra staten---

Højtuddannedes karriereveje til og fra staten--- Højtuddannedes karriereveje til og fra staten--- Bestilt af Akademikernes Centralorganisation og Personalestyrelsen Finansieret af ELU Udarbejdet af Rambøll Management Struktur for dagens præsentation

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2014 Juli 2014 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE

Læs mere

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2010

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2010 Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i efteråret 2010: Forgæves rekrutteringer

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2013 Marts 2014 Beskæftigelsesrådet Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED

Læs mere

Notat - Videreuddannelse og arbejdsmarkedstilknytning blandt uddannede sygeplejersker

Notat - Videreuddannelse og arbejdsmarkedstilknytning blandt uddannede sygeplejersker Dan Yu Wang December 2013 Notat - Videreuddannelse og arbejdsmarkedstilknytning blandt uddannede sygeplejersker 1 ud af 6 uddannede sygeplejersker læser videre efter sygeplejestudiet Der var 86.996 uddannede

Læs mere

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Hvad bygger undersøgelsen på? Den samlede undersøgelse er bygget op omkring flere datasæt, der alle omhandler en undersøgelsesperiode, som strækker

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Erhvervs-, beskæftigelses- og kulturudvalg og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Svendborg Kommune I denne

Læs mere

Frafald mellem HG og hovedforløbet i de merkantile erhvervsuddannelser. Analyse af HG-uddannedes veje efter HG og de kompetencer HG giver dem

Frafald mellem HG og hovedforløbet i de merkantile erhvervsuddannelser. Analyse af HG-uddannedes veje efter HG og de kompetencer HG giver dem Frafald mellem HG og hovedforløbet i de merkantile erhvervsuddannelser Analyse af HG-uddannedes veje efter HG og de kompetencer HG giver dem Indholdsfortegnelse 1. Hovedresultater...3 1.1 Samlet set...3

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2014

Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Rapport for ph.d.-dimittender Maj 2015 For 2014 findes også en rapport for kandidatdimittender samt et notat med en opsummering af årets resultater. Aarhus Universitets

Læs mere

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Den samlede lønmodtagerbeskæftigelse er faldet med hele 18.500 fuldtidspersoner fra 1. til 2. kvartal 2009. I den private sektor er beskæftigelsen

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Bilagsrapport klynge 1

Bilagsrapport klynge 1 Bilagsrapport Klynge 1 Side 1 af 5 Indhold 1. Ministermål og resultatkrav fra kontrakt 2007...3 2. Oversigt over kvartalsrapportens målinger...5 3. Ministermål 1...7 3.1 Arbejdskraftreserven for dagpenge-

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Udenlandsk

Læs mere

CHAUFFØR OG LAGERARBEJDERES LEDIGHED

CHAUFFØR OG LAGERARBEJDERES LEDIGHED CHAUFFØR OG LAGERARBEJDERES LEDIGHED OG BRANCHESKIFT Resume Det primære formål i denne analyse er at undersøge de chauffører og lagerarbejderes ledighed og beskæftigelse i forhold til de u. I analysen

Læs mere

Langtidsledighed og udviklingen på arbejdsmarkedet

Langtidsledighed og udviklingen på arbejdsmarkedet l Langtidsledighed og udviklingen på arbejdsmarkedet i Middelfart - en analyse af udvikling og karakteristika for langtidsledige samt den aktuelle og fremtidige udvikling på arbejdsmarkedet i Middelfart

Læs mere

N OTAT. Almene boliger beboersammensætning, sundhed og beskæftigelse

N OTAT. Almene boliger beboersammensætning, sundhed og beskæftigelse N OTAT Almene boliger beboersammensætning, sundhed og beskæftigelse I dette notat belyses beboersammensætningen i de særligt udsatte boligområder, øvrige almene boligområder og den resterende boligmasse.

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet 29. danskere uden socialt sikkerhedsnet Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet Knap 4. beskæftigede er i dag ikke medlem af en a-kasse. Hvis de mister deres arbejde, er det

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012

Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012 Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012 Resumé Dato 18.03.2013 Arbejdsstyrken for 16-64 årige i Aalborg Kommune var pr. 1. januar 2012 på 96.194 personer. I løbet af 2011 har det været

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Den samfundsmæssige værdi af grænsependling mellem Danmark og Tyskland

Den samfundsmæssige værdi af grænsependling mellem Danmark og Tyskland Den samfundsmæssige værdi af grænsependling mellem Danmark og Tyskland A n d r e s e n A n a l y s e Brit Andresen Andresen Analyse andresen.analyse@gmail.com Regionskontor & Infocenter region@region.dk

Læs mere

SOCIALFONDEN MÅLET OM REGIONAL KONKURRENCEEVNE OG BESKÆFTIGELSE. Ophørsskema til projektdeltagerne

SOCIALFONDEN MÅLET OM REGIONAL KONKURRENCEEVNE OG BESKÆFTIGELSE. Ophørsskema til projektdeltagerne SOCIALFONDEN MÅLET OM REGIONAL KONKURRENCEEVNE OG BESKÆFTIGELSE Ophørsskema til projektdeltagerne Skemaet udfyldes af deltageren Introduktion Dette ophørsskema skal udfyldes af alle deltagere på projekter,

Læs mere

26 % af afgangseleverne står uden for arbejdsstyrken, og cirka en tredjedel af disse elever er i gang med en uddannelse

26 % af afgangseleverne står uden for arbejdsstyrken, og cirka en tredjedel af disse elever er i gang med en uddannelse NOTAT Projekt Undersøgelse af virkninger af kostskoleophold Kunde Privatskoleforeningen Notat nr. 1 Dato 2010-01-15 Fra Rambøll Management Consulting 1. Undersøgelse af virkninger af ophold på kostskole

Læs mere

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv.

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv. N O T A T Kapital Nyt Baggrund Virksomhedernes optagelse af banklån sker, når opsvinget er vedvarende men er forskelligt fra branche til branche Konklusioner 2. februar 21 Bankernes udlån er ikke udpræget

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning juni 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne rapport indeholder

Læs mere

Personaleomsætning. Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K

Personaleomsætning. Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K TELEFON +45 3391 4700 FAX +45 3391 1766 WWW.FANET.DK nr. 60 m a r ts 2012 Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA kontakt: ams@fanet.dk Personaleomsætning

Læs mere

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Den procent af virksomhederne i Danmark, som har mest nytilkommet arbejdskraft fra EU10- lande og ikke-vestlige lande, har omkring

Læs mere

Ufaglærtes bevægelser fra ledighed til beskæftigelse

Ufaglærtes bevægelser fra ledighed til beskæftigelse Kræn Blume Jensen & Vibeke Tornhøj Christensen Ufaglærtes bevægelser fra ledighed til beskæftigelse Resultater og konklusioner Publikationen Ufaglærtes bevægelser fra ledighed til beskæftigelse Resultater

Læs mere

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012 Beskæftigelse i de sociale klasser i Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver arbejdsmarkedets sammensætning på brancher fordelt på de fem sociale

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 RESUMÈ Af Steen Bocian ARBEJDSTIDSREGNSKABET Arbejdstiden er et begreb, som har betydning for alle på arbejdsmarkedet. Senest i forbindelse med dette forårs

Læs mere

af StrukturStatistik 2009.

af StrukturStatistik 2009. StrukturStatistik 2009 Detaljeret lønstatistik for året 2009 Dette nyhedsbrev sammenfatter resultaterne af StrukturStatistik 2009. Population Statistikken er baseret på lønoplysninger for ca. 610.000 lønmodtagere

Læs mere

Sygeplejerskers bijob

Sygeplejerskers bijob Louise Kryspin Sørensen og Morten Bue Rath Oktober 2009 Sygeplejerskers bijob 13 % af sygeplejersker har et bijob. Det viser de nyeste tal fra 2007. Denne andel har været svagt faldende de seneste år.

Læs mere

CENTER FOR KUNST & INTERKULTUR 1

CENTER FOR KUNST & INTERKULTUR 1 CENTER FOR KUNST & INTERKULTUR 1 UDFORDRINGEN KUNSTNERNE OG DE KREATIVE KULTUR SKABER VÆKST Kunstnerne og de kreative er en stor del af drivkraften i en af de største og hurtigst voksende sektorer i Danmark

Læs mere

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible Organisation for erhvervslivet 2. april 29 Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt Europas mest fleksible AF KONSULENT JENS ERIK ZEBIS SØRENSEN, JEZS@DI.DK Danmark er ramt af en økonomisk krise, der ikke

Læs mere

Ledige i risikogruppen for at falde ud af dagpengesystemet

Ledige i risikogruppen for at falde ud af dagpengesystemet DI Den 28. november 2012 TQCH Ledige i risikogruppen for at falde ud af dagpengesystemet 1. halvår 2013 I dette notat beskrives gruppen af ledige, der er i risiko for at opbruge dagpengeretten i første

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg August 2015 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten

Læs mere

Højtuddannet arbejdskraft - udbud af og efterspørgsel på højtuddannet arbejdskraft frem til 2020. juni 2011

Højtuddannet arbejdskraft - udbud af og efterspørgsel på højtuddannet arbejdskraft frem til 2020. juni 2011 Højtuddannet arbejdskraft - udbud af og efterspørgsel på højtuddannet arbejdskraft frem til 2020 juni 2011 1 Alleen 15 4180 Sorø Tlf.: 7015 5000 E-mail: regionsjaelland@ regionsjaelland.dk Universitetsvej

Læs mere

21. januar 2015 Analysenotat. Praktikpladspotentiale benchmarking af erhvervsskolerne Undervisningsministeriet

21. januar 2015 Analysenotat. Praktikpladspotentiale benchmarking af erhvervsskolerne Undervisningsministeriet 21. januar 2015 Analysenotat Praktikpladspotentiale og benchmarking af erhvervsskolerne Undervisningsministeriet Indholdsfortegnelse Resume 3 1. Indledning 7 Baggrund og formål 7 Tilgang og metode 8 2.

Læs mere

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20 Dansk Jobindex Et rødglødende arbejdsmarked København den 10.07.2006 For yderligere information: Mikkel Høegh, Danske Bank 33 44 18 77 mheg@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Langtidsledige har markant nemmere ved at finde arbejde, når beskæftigelsen er høj. I 08, da beskæftigelse lå på sit højeste, kom hver anden langtidsledig

Læs mere

Analyse 8. marts 2015

Analyse 8. marts 2015 8. marts 2015 Modellen for tilpasning af optaget på de videregående uddannelser er kun delvis robust Af Kristian Thor Jakobsen I september lancerede Uddannelses- og Forskningsministeriet en såkaldt dimensioneringsmodel,

Læs mere

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Teknisk baggrundsnotat 2013-02 En statistisk belysning af grønlandskfødte personer bosiddende i Danmark

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

Virksomhedernes syn på beskæftigelsesindsatsen

Virksomhedernes syn på beskæftigelsesindsatsen Virksomhedernes syn på beskæftigelsesindsatsen 1. Indledning og sammenfatning Reform af beskæftigelsesindsatsen Virksomhederne spiller en vigtig rolle Baggrund Regeringen har nedsat et ekspertudvalg med

Læs mere

NOTAT. Orientering om ledigheden (pr. december 2014)

NOTAT. Orientering om ledigheden (pr. december 2014) NOTAT Orientering om ledigheden (pr. december 2014) Indledning Ledigheden opgøres af Danmarks Statistik og bearbejdes af Beskæftigelsesregionen og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Disse tal

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Beskæftigelsen Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Opfølgning på jobcentrets indsats

Læs mere

Yngre mænd og indvandrere er de nye ufaglærte

Yngre mænd og indvandrere er de nye ufaglærte Yngre mænd og indvandrere er de nye ufaglærte Ufaglærte har typisk været karakteriseret ved en almindelig dansk lønmodtager med ansættelse i den offentlige sektor eller i en. Sådan er det ikke længere.

Læs mere

3F s ledighed i februar 2012

3F s ledighed i februar 2012 3F s ledighed i februar 2012 Ledigheden stiger og det gør uddannelsesbehovet også I hovedpunkter viser notatet bl.a.: Bruttoledigheden (inkl. de aktiverede) for 3F s medlemmer steg med ca. 1.200 fuldtidspersoner

Læs mere

Danske virksomheder bruger ikke de officielle rekrutteringskanaler

Danske virksomheder bruger ikke de officielle rekrutteringskanaler Danske virksomheder bruger ikke de officielle rekrutteringskanaler Den seneste undersøgelse om rekrutteringer på det danske arbejdsmarked foretaget af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR)

Læs mere

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995.

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Udarbejdet for Skoleafdelingen i Silkeborg Kommune Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Af Arbejdsmedicinsk Klinik Hospitalsenheden Vest -

Læs mere

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune - Virksomhedsbarometer For perioden Medio Oktober 2013 januar 2014 12. februar 2014 1 Indhold Indledning:... 3 Temperaturen på arbejdsmarkedet

Læs mere

Lønudvikling i Erhverv i alt og branchen Finansiering og forsikring, indeks 2008=100 2013K1 2011K3 2012K1 2011K4 2012K2 2013K2 2012K3 2013K3 2012K4

Lønudvikling i Erhverv i alt og branchen Finansiering og forsikring, indeks 2008=100 2013K1 2011K3 2012K1 2011K4 2012K2 2013K2 2012K3 2013K3 2012K4 28K1 28K2 28K3 28K4 29K1 29K2 29K3 29K4 21K1 21K2 21K3 21K4 211K1 211K2 211K3 211K4 212K1 212K2 212K3 212K4 213K1 213K2 213K3 213K4 214K1 214K2 214K3 Notat Løn, indkomst og beskæftigelse i finanssektoren

Læs mere

Baggrund: Formål: Metode: Resultater fra Mobilitetsundersøgelsen - Højtuddannedes karriereveje til og fra staten

Baggrund: Formål: Metode: Resultater fra Mobilitetsundersøgelsen - Højtuddannedes karriereveje til og fra staten Resultater fra Mobilitetsundersøgelsen - Højtuddannedes karriereveje til og fra staten Baggrund: Mobilitetsundersøgelsen er aftalt i AC-forliget (OK 05), hvoraf det bl.a. fremgår at parterne er enige om,

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere