THOMAS P. BOJE OG ANDERS EJRNÆS. Uligevægt. Arbejde og familie i Europa. Nyt fra Samfundsvidenskaberne

Transkript

1 Uligevægt

2

3 THOMAS P. BOJE OG ANDERS EJRNÆS Uligevægt Arbejde og familie i Europa Nyt fra Samfundsvidenskaberne

4 Thomas P. Boje og Anders Ejrnæs Uligevægt Arbejde og familie i Europa 1. udgave 2013 Thomas P. Boje, Anders Ejrnæs og Nyt fra Samfundsvidenskaberne 2013 Grafisk tilrettelæggelse: SL grafik, Frederiksberg Tryk: Totem, Polen Omslag: Klahr Grafisk Design Trykt udgave: ISBN: E-bog ISBN: Nyt fra Samfundsvidenskaberne Rosenørns Allé Frederiksberg C slforlagene@samfundslitteratur.dk Alle rettigheder forbeholdes. Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Undtaget herfra er korte uddrag til anmeldelse.

5 Indhold Forord 7 KAPITEL 1 Uligevægt mellem familie og arbejdsliv familiepolitik 9 KAPITEL 2 Arbejde, familie og velfærd i forandring 21 KAPITEL 3 Familiepolitiske regimer strategier til regulering af forholdet mellem arbejde og familie 39 KAPITEL 4 Hvordan påvirker familiepolitik forældres beskæftigelse et europæisk perspektiv 63 KAPITEL 5 Nye sociale risici, nye tendenser i social- og arbejdsmarkedspolitikken 87 KAPITEL 6 Fleksibilitet i forholdet mellem arbejde og familie 107 KAPITEL 7 Hvad er sammenhængen mellem kvinders kønsnormer, arbejdstidspræferencer og tidsforbrug? 139 KAPITEL 8 Fertilitet, mødres arbejdsmarkedstilknytning og familiepolitik hvilken sammenhæng? 159 KAPITEL 9 Konklusion uligevægt mellem arbejde og familie 183 Litteratur 195

6

7 Forord 7 Forord Forord Den grundlæggende uligevægt mellem familieliv og arbejdsliv aktualiseres i en tid præget af økonomisk krise, krav om øget fleksibilitet, nedskæringer i serviceydelser og reformer på arbejdsmarkedet. En lav fødselsrate er blevet et stigende politisk problem i Europa på grund af negative konsekvenser for det fremtidige udbud af arbejdskraft og en skæv demografisk sammensætning af befolkningen. Europa står således over for en række centrale udfordringer, som denne bog ønsker at belyse og diskutere. Gennem forskellige teorier, som søger at forklare relationen mellem familie- og arbejdsliv og empiriske analyser baseret på data hentet fra forskellige europæiske survey, ønsker vi i bogens kapitler at beskrive og forklare familieog arbejdslivsmønstre i Europa i det 21. århundrede. Bogen har således til formål at belyse sammenhængen mellem familieog arbejdsliv i udvalgte europæiske lande repræsenterende de forskellige velfærdsregimer og at forklare, hvilken betydning forskellige politikker har for denne sammenhæng. Som bogens titel indikerer, er forholdet mellem arbejdsog familieliv i Europa kendetegnet ved en grundlæggende uligevægt. På den ene side oplever mange familier og særligt kvinder, at omsorgsforpligtigelser over for børn og familie hindrer dem i at realisere de potentielle muligheder, de har på arbejdsmarkedet. Dette får en række negative konsekvenser for deres beskæftigelse og indtjeningsmuligheder. Konsekvenser som bliver dokumenteret i bogens analyser, og som varierer afhængigt af karakteren af velfærdsregime. På den anden side oplever mange familier også, at arbejdet forhindrer dem i at drage omsorg for familie og børn, hvilket giver anledning til stress og forringet livskvalitet. En central pointe i denne bog er således, at de to former for ubalancer foregår parallelt, dvs. at mens nogle mødre og fædre oplever, at de fastholdes uden for arbejdsmarkedet pga. manglende pasningsmuligheder, oplever andre forældre, at manglende orlovsmuligheder, lange arbejdsdage og uforudsigelige arbejdstider fører til konflikt mellem familie og arbejde. Familie- og arbejdsmarkedspolitikkerne såvel som strukturerne på arbejdsmarkedet har stor indflydelse for sammenhængen mellem familie og arbejde, og i hvor høj grad relationen mellem familie og arbejdsliv er præget af uligevægt. Uligevægten kommer til udtryk på mange måder. Dels som ovenfor nævnt i kønsfordelingen mellem lønarbejde og omsorgsarbejde. Dels i en polarisering mellem arbejdende familier, der er økonomisk velstillede, men

8 8 Forord fattige på tid til familien, og forældre, der er økonomisk fattige, men rige på tid. Den sidste gruppe af familier fastholdes imidlertid i en økonomisk usikkerhed, fordi omsorgsforpligtigelser forhindrer dem i at få et fultidsarbejde. Ydermere kommer uligevægten til udtryk i en differentiering mellem de europæiske lande med en generøs familiepolitik, der giver familier mulighed for at kombinere arbejde og familie, og lande, hvor enten fraværet af familiepolitik eller indretningen af familiepolitikken vanskeliggør kombinationen af arbejde og familie. Bogen Uligevægt Arbejde og familie i Europa udspringer af to forskellige internationale forskningsprojekter: Projektet WORKCARE, som er et Europæisk 7. rammeprojekt om sammenhængen mellem familie og arbejdsliv i Europa, ledet of Professor Claire Wallace, Aberdeen University, UK og projektet REASSESS, som er et nordisk Centre of Excellence ledet af Professor Bjørn Hvinden, NOVA, Oslo. Formålet med projekterne har været at analysere, hvordan institutionelle forhold og kønsrollemønstre indvirker på familiers praksis med hensyn til at skabe balance mellem familie og arbejdsliv. Bogen er skrevet af de to forfattere i fællesskab dog således, at forfatterne hver har skrevet udkast og har haft hovedansvar for redigering af de enkelte kapitler. Anders Ejrnæs er hovedansvarlig til kapitlerne 1, 4, 5 og 7, og Thomas P. Boje er hovedansvarlig for kapitlerne 2, 3, 6 og 8, mens kapitel 9 er skrevet i fællesskab. Vi skal her takke Hanne Thorninger Ipsen på forlaget Nyt fra Samfundsvidenskaberne for effektivt redigeringsarbejde og en anonym referee for gode og konstruktive kommentarer til manuskriptet. Fejl og mangler, som måtte være i det færdige manuskript, er helt forfatternes ansvar. Birkerød og Frederiksberg den 20. oktober 2013 Thomas P. Boje og Anders Ejrnæs

9 Uligevægt mellem familie og arbejdsliv familiepolitik 9 KAPITEL 1 Uligevægt mellem familie og arbejdsliv familiepolitik Uligevægt mellem familie og arbejdsliv familiepolitik Manglende sammenhæng mellem familielivet og arbejdslivet er et emne, der optager stadig flere mennesker i det senmoderne samfund. Familier i Danmark og resten af Europa kæmper dagligt for at få arbejdslivet og familien til at hænge sammen i en tid, hvor både mor og far er udearbejdende. Manglende sammenhæng mellem familie og arbejde viser sig på forskellige måder. Det kan komme til udtryk i form af øget stress i familien. Kvinder, der må gå på deltid og derved gå på kompromis med karrieredrømme, kan ses som udtryk for en ubalance mellem familie- og arbejdsliv. Det samme er tilfældet for fædre, der gerne ville have mere tid til deres børn, men som ikke har mulighed for at tage orlov eller gå ned i arbejdstid pga. forventninger fra deres arbejdsplads. Også når det gælder familieplanlægning, kommer ubalancerne til udtryk. Familier venter med at få børn eller får færre børn, end de ønsker, enten af økonomiske grunde eller fordi det ikke hænger sammen med arbejdets forpligtigelser. Det er andre vilkår, der gør sig gældende for den enlige mor. Hun vil typisk være forhindret i at arbejde på fuldtid pga. manglende pasningsmuligheder og fastholdes derfor ofte i en tidsmæssig konflikt og en økonomisk fattigdomssituation. Dette kan derfor også ses som udtryk for en ubalance. I en tid, hvor arbejdslivet fylder mere, samtidig med at offentlige pasningsordninger ikke i samme omfang kan tages for givet, er det interessant at undersøge, hvordan familier håndterer deres omsorgsforpligtigelser, og hvilke konflikter det skaber i forhold til arbejdslivets krav. Hvilke strategier bliver anvendt af forældrene i deres bestræbelser på at håndtere de ofte modsatrettede krav, der på den ene side stilles til familien i form af omsorg for børn og partner og på den anden side stilles i arbejdslivet, hvad angår krav om at præstere og være til rådighed? Et stigende antal kvinder i Danmark såvel som i resten af Europa vælger karriere frem for børn og omsorgsforpligtigelser. Balancen mellem kvinder og mænd, hvad angår arbejde, omsorg og fritid er under forandring i disse årtier. Flere kvinder indtager toppositioner på arbejdsmarkedet, i politik mv., ligesom de ønsker større autonomi i familierelationerne. Denne øgede ligestilling i offentlighedssfæren modsvares imidlertid

10 10 Uligevægt mellem familie og arbejdsliv familiepolitik ikke af tilsvarende forandringer i privatsfæren. Her er trægheden markant på grund af indgroede normer og kulturelle mønstre. I en dansk sammenhæng har litteraturen om balancen mellem familie og arbejdsliv primært berørt de mere psykologiske konsekvenser af en ubalance mellem familie og arbejdsliv, såsom øget stress. Derudover har litteraturen primært været fokuseret på virksomhedsstudier af stress og konflikter mellem familie og arbejdsliv frem for analyser af, hvordan nationale politikker virker. I denne bog ønsker vi imidlertid først og fremmest at analysere de bredere samfundsmæssige problemer, der opstår som følge af en manglende sammenhæng mellem familie og arbejdsliv, såsom familiers manglende frihed til at realisere det ønskede arbejds- og familieliv, den lavere fødselsrate samt den økonomiske utryghed og uligheden mellem kønnene både på arbejdsmarkedet og i hjemmet. Disse centrale samfundsmæssige problemer kan alle ses som udtryk for en grundlæggende uligevægt mellem privatsfærens og arbejdslivets krav. For at skabe den nødvendige balance i forholdet mellem de krav, som familien og arbejdet stiller, er der i de fleste samfund etableret en række forskellige politiske velfærdsordninger i form af orlov til pasning af børn i hjemmet i deres første leveår, og når forældrene genoptager deres arbejde efter endt barsels- og forældreorlov er der børnepasningsordninger i form af vuggestuer, børnehaver og fritidshjem til pasning af de lidt ældre børn. Forældrenes forpligtigelser over for egne forældre er også minimeret i kraft af hjemmehjælp og institutioner for ældre, som ikke kan klare sig selv. Desuden understøttes børnefamilierne økonomisk på forskellig måde, i nogle lande i form af familieydelser, hvis én af forældrene vælger at blive hjemme og passe børnene efter udløb af perioden for betalt forældreorlov. I andre lande gives der økonomisk kompensation til forældre med lav indkomst i forbindelse med anvendelse af pasningsordninger; og i Danmark udbetales en kontant ydelse til alle børnefamilier i form af børnechecken. Måden, man indretter de forskellige familiepolitiske ordninger på, har stor indflydelse på, hvordan familier organiserer omsorg og arbejde, og hvilke samfundsmæssige konsekvenser det får. Derfor er det helt essentielt at undersøge forholdet mellem familie og arbejdsliv i et komparativt perspektiv. Temaet for denne bog er relationen mellem familieliv og arbejdsliv med særligt fokus på familier med mindreårige børn under skolealderen. Esping- Andersen (2009) har i sin bog The incomplete revolution: Adapting to Women s New Revolution beskrevet, hvordan efterkrigstidens ligevægtstilstand, i form af en stabil kernefamilie med en mandlig forsørger og en hjemmegående husmor, er gået i opløsning. Den klare kønsspecialisering, hvor kvinden tog sig af omsorgsarbejdet i hjemmet, mens manden forsørgede familien gennem

11 Uligevægt mellem familie og arbejdsliv familiepolitik 11 lønarbejde, er under forandring i stort set alle europæiske lande. Kvinders ønske om højere uddannelse, øget autonomi og en karriere på arbejdsmarkedet har forandret familielivet og lagt grobunden for en ny ligevægt baseret på større lighed mellem kønnene. Spørgsmålet er imidlertid, hvorvidt den nye form for ligevægt er slået igennem i de europæiske lande, og hvorvidt samfundet er ved at bevæge sig ind i en ny form for uligevægt mellem familie og arbejde. Den grundlæggende uligevægt mellem familielivet og arbejdslivet aktualiseres i en tid præget af økonomisk krise, krav om øget fleksibilitet, nedskæringer på daginstitutionsområdet og reformer på arbejdsmarkedet. Denne bog vil derfor empirisk belyse og diskutere en række forskellige former for uligevægt, som karakteriserer forholdet mellem arbejde og familie i Europa i det 21. århundrede. Den første uligevægt vedrører kønsfordelingen mellem det lønnede arbejde og omsorgsarbejdet i hjemmet. På den ene side er flertallet af mødre i dag udearbejdende og dobbelt-forsørger-familier er i dag normen. På den anden side har mændenes beskæftigelsesforløb kun ændret sig i begrænset omfang, og de omsorgsmæssige forpligtigelser bliver stadig primært varetaget af kvinden. Det centrale spørgsmål er, hvordan man gennem familie- og arbejdsmarkedspolitiske ordninger skaber mulighed for en mere ligelig fordeling af både det lønnede arbejde og omsorgsarbejdet i hjemmet. Den anden uligevægt, som denne bog vil belyse, vedrører forholdet mellem en anerkendelse af omsorgsarbejdet i hjemmet og ambitionen om at skabe ligestilling mellem kønnene på arbejdsmarkedet. Dilemmaet er her, at familievenlige ordninger såsom orlovsordninger på den ene side giver mulighed for, at kvinder kan passe deres børn i hjemmet, mens disse er små, uden at de mister tilknytningen til arbejdsmarkedet. På den anden side bidrager forældre- og barselsorlov til, at kvinder tager et afbræk i beskæftigelsen for at passe børn, hvilket har store konsekvenser for deres løn, pension og fremtidige karrieremuligheder. Det centrale spørgsmål er således, hvordan man kan skabe rammerne for, at forældre selv kan tilrettelægge balancen mellem familie og arbejdsliv, uden at det reproducerer et traditionelt kønsrollemønster i hjemmet og på arbejdsmarkedet. Den tredje uligevægt vedrører forholdet mellem social tryghed og de nye sociale risici, der er opstået på arbejdsmarkedet. På den ene side er en kontinuerlig arbejdsmarkedsdeltagelse en betingelse for social tryghed. På den anden side oplever lønarbejdere i stigende grad diskontinuerlige arbejdsmarkedsforløb og en risiko for at blive hindret i at arbejde pga. omsorgsforpligtigelser og arbejdsløshed. Dilemmaet er, at man fra politisk hold forsøger at få folk til at arbejde mere, samtidig med at man fjerner den sociale tryghed for personer uden for arbejdsmarkedet. Dette kan skabe en kløft mellem overbeskæftigede

12 12 Uligevægt mellem familie og arbejdsliv familiepolitik familier, der mangler tid til familien og underbeskæftigede familier, der lever i økonomisk usikkerhed, enten pga. omsorgsforpligtigelser eller arbejdsløshed. Det centrale spørgsmål er således, hvordan man skaber social sikkerhed og undgår en øget kløft mellem underbeskæftigede og overbeskæftigede familier. Den fjerde uligevægt vedrører arbejdstiden. På den ene side er der en forventning fra politisk hold og fra virksomhederne om en øget ugentlig arbejdstid og en mere fleksibel tilpasning af arbejdstiden i forhold til virksomhedernes behov. På den anden side oplever forældre et øget tidspres og har derfor et ønske om at arbejde mindre, end de reelt gør, og få mere kontrol over deres arbejdstid. Dette problem gør sig særligt gældende for kvinder, da den øgede ligestilling ikke har medført en ligelig fordeling af omsorgs- og husarbejdet i hjemmet, hvilket giver en grundlæggende ubalance mellem mænds og kvinders arbejdsbyrde. Det centrale spørgsmål er, hvordan man skaber rammerne for en bedre tilpasning mellem arbejdsmarkedets krav og de krav, som familielivet stiller. Den femte uligevægt tager udgangspunkt i kvinders dilemma mellem at få børn og gøre karriere. På den ene side kan den faldende fertilitet og kvinders stigende arbejdsmarkedsdeltagelse ses som et udtryk for, at kvinder vælger at realisere sig selv på arbejdsmarkedet frem for at få børn og stifte familie. På den anden side kan det faktum, at kvinder får færre børn end de ønsker, ses som et udtryk for en grundlæggende ubalance mellem familielivets og arbejdslivets krav. Det centrale spørgsmål er derfor, hvordan man skaber rammer for, at familier kan realisere deres ønsker om at få børn og samtidig få arbejdslivet til at fungere. Udgangspunktet for bogen er, hvordan europæiske lande gennem forskellige typer af familiepolitik prøver at håndtere disse dilemmaer. Bogens formål er således teoretisk og empirisk at belyse, hvordan familiepolitik påvirker mødres og fædres muligheder for at skabe sammenhæng mellem familie og arbejdsliv. Bogen giver et indblik i centrale teorier, der kan anvendes til at analysere forholdet mellem familie- og arbejdsliv, og i at analysere, hvordan forskellige politikker påvirker denne relation. Et centralt tema for bogen er, hvordan familiepolitik, institutionelle forhold på arbejdsmarkedet og kønsrollemønstre påvirker europæiske mødres og fædres reelle muligheder for at træffe valg i forhold til at skabe sammenhæng mellem familie og arbejde. Den indiske økonom Amartya Sen betegner disse reelle muligheder for at realisere det ønskede liv som capabilities. I Sens teori om capabilities skelner han mellem to centrale begreber capabilities og functioning. Functioning henviser til, hvad individer er og gør (beings and doings) (Sen 1992). Det er f.eks. at være aktiv på arbejdsmarkedet, at deltage i lokalsamfundet, at have et sundt helbred, at have et rigt

13 Uligevægt mellem familie og arbejdsliv familiepolitik 13 socialt netværk, at få børn og drage omsorg for andre mennesker. Capabilities er udtryk for individernes reelle mulighed eller evne til at gøre og være det, som de har som mål for deres liv (Robeyns 2003). Capabilities udtrykker den samlede frihed til at leve det liv, som en person ønsker at leve. Ved at fokusere på personers capabilities ønsker Sen at distancere sig fra udelukkende at fokusere på økonomiske ressourcer i vurderingen af befolkningsgruppers livsvilkår. Ifølge Sen er de økonomiske ressourcer nemlig kun et middel til at opnå livskvalitet. Der må langt flere dimensioner i betragtning, når befolkningsgruppers livsvilkår og livskvalitet skal bedømmes. Økonomisk ulighed kan dog være en væsentlig årsag til ulighed i capabilities. Ifølge Sen reducerer økonomiske afsavn individers muligheder for at deltage i samfundslivet. Styrken ved capability-perspektivet er, at den tager udgangspunkt i individets ønsker og mulighed for at foretage frie valg. Med capability-perspektivet undgår man at komme med normative bedømmelser af, hvad der er den rigtige livsstil. I forhold til kvinders og mænds beskæftigelsesmønstre er det væsentlige i forhold til et capability-perspektiv ikke, om kvinders og mænds beskæftigelsesgrad er fuldkommen identiske, men derimod at de reelt har lige mulighed for at opnå deres beskæftigelsesmæssige mål. Derudover anerkender capability-perspektivet, at mennesker er forskellige og har forskellige behov og ønsker (Sen 1992). Dette betyder imidlertid ikke, at formelt set lige rettigheder for fædre og mødre på arbejdsmarkedet og i familien reelt giver lige muligheder for deltagelse på arbejdsmarkedet og i omsorgsaktiviteter. Kvinders karriere og beskæftigelsesmuligheder kan være begrænset af både institutionelle forhold såsom dårlige pasningsordninger, ufleksibel arbejdstid samt dårlige orlovsordninger og af fastgroede normer og mønstre, hvad angår arbejdsdelingen mellem kønnene, hvad der vil fastholde traditionelle kønsrollemønstre i familien. Pointen med capability-perspektivet er derfor at identificere de institutionelle og kulturelle barrierer, der hindrer forældres effektive muligheder for at realisere den ønskede sammenhæng mellem familie og arbejde. Capabilitytilgangen accepterer nok, at folk er forskellige og skal have lige muligheder for at realisere deres forskellige behov og ønsker. Dette betyder, i og med at normer og forventninger i samfundet er kønsspecifikke, at mænd og kvinder vælger forskelligt. Ud fra capability-tilgangen kan vi således ikke forvente en omfordeling af arbejdstiden og omsorgsarbejdet i forhold til nu. Ligestillingen må sikres gennem en omfordeling af magten og mønstret i deltagelse mellem mænd og kvinder i familien, lokalsamfundet og samfundet som helhed gennem, hvad Fraser (2005) kalder participation in parity. Her hjælper lige mulighed kun i et vist omfang. Det er nødvendigt med politisk intervention i form af fædrekvoter og andre ligestillingsfremmende initiativer, som er norm-

14 14 Uligevægt mellem familie og arbejdsliv familiepolitik forandrende, for at skabe ligevægt mellem forældrene både i familien og på arbejdsmarkedet. I denne bog bidrager capability-perspektivet til at belyse, hvordan mødres og fædres valgmuligheder i forhold til at skabe balance mellem familie og arbejdsliv begrænses. Vi bruger således capability-perspektivet til at analysere, hvordan primært institutionelle forhold såsom social- og familiepolitiske ordninger samt organiseringen af arbejdsmarkedet påvirker forældres valgmuligheder for at skabe sammenhæng mellem familie og arbejde. I denne bog vil vi fokusere på mødres og fædres reelle muligheder (capabilities) i en række europæiske lande i forhold til: at deltage på arbejdsmarkedet (kapitel 4). at drage omsorg for sine børn, familiemedlemmer og andre (kapitel 4). at have økonomisk og social tryghed (kapitel 5). at have autonomi over, hvordan man prioriterer sin tid (kapitel 6-7). at få det antal børn, man ønsker sig (kapitel 8). De ovenstående muligheder (capabilities) ser vi som helt centrale i forhold til at skabe en bæredygtig sammenhæng mellem familie og arbejde i Europa. Ideen med capability-perspektivet er ikke, at individer nødvendigvis skal kunne realisere samtlige af de ovenstående muligheder (capabilities) på samme tid, men derimod at skabe nogle rammer, der maksimerer friheden til at vælge mellem de forskellige kombinationer af livsformer, og modvirke, at individer bliver fastholdt i en bestemt livsform mod deres vilje. Der kan således være en naturlig modsætning mellem at få opfyldt ønsket om at gøre karriere samtidig med at have nok tid til at drage omsorg for familien. Problemet opstår, hvis enten arbejdsmarkedets krav, økonomisk knaphed eller manglen på familievenlige ordninger såsom orlov og deltid hindrer forældre i at kunne vælge at få børn og drage omsorg for familien eller omvendt, at omsorgsforpligtigelser kombineret med manglen på pasningsmuligheder og fastlåste kønsrollemønstre hindrer særligt kvinder i at realisere deres potentiale på arbejdsmarkedet. I denne sammenhæng er det igen vigtigt at understrege, at ligestilling mellem mænd og kvinder i familien, på arbejdsmarkedet og i samfundet som helhed ikke opnås alene ved anerkendelse af de forskellige former for arbejde; lønarbejdet, det ubetalte arbejde i civilsamfundet og det ulønnede omsorgsarbejde i hjemmet. Dette skal også omfordeles i familien og samfundet, og forudsætningen for en sådan omfordeling er ændrede magtrelationer mellem kønnene. Forudsætningen for at der etableres reelt lige muligheder for at deltage, både i det lønnede arbejde, ulønnede arbejde og omsorgsaktiviteter, kræver ifølge Nancy Fraser politiske tiltag, der sikrer en mere lige adgang til

15 Uligevægt mellem familie og arbejdsliv familiepolitik 15 arbejdsmarkedet, anerkendelse af omsorgsarbejdet samt en lighed i repræsentation politisk og socialt (Fraser 1997, 2005). Kvinderne og mændene må derfor udstyres med reelt samme muligheder for repræsentation/deltagelse i både det betalte og det ubetalte arbejde. Dette kræver imidlertid politisk intervention i form af ligestillingsfremmende initiativer, idet samfundets normer og forventninger får mænd og kvinder til at vælge forskelligt. Capability-perspektivet kan være svært at operationalisere. Ofte måler man ikke capabilities, men derimod achieved functioning altså resultatet eller den faktiske adfærd. Den underliggende præmis er, at uligheder og forskelle i indkomst, beskæftigelse og husarbejde mellem køn og lande skyldes systematiske forskelle i muligheder. Man tager således udgangspunkt i, at præferencerne er identiske for forskellige sociale grupperinger. Ud fra et capbility-perspektiv kan man ikke vide, hvorvidt forskelle i den faktiske adfærd mht. at organisere familie og arbejdsliv er udtryk for ulighed i capabilities, dvs. ulighed i mulighederne for at realisere det ønskede liv, eller om det reelt er udtryk for systematiske forskelle i præferencer. Problemet ved at bruge et capability-perspektiv er, at vi ikke har en direkte indgang til at måle forældres capabilities eller friheden til at realisere deres livsønsker. Den måde, som vi i denne bog indkredser forældres capabilities på, er ved at beskrive, hvordan institutionelle forhold såsom familiepolitiske ordninger og reguleringen på arbejdsmarkedet påvirker de muligheder, forældre i en række europæiske lande har for at kombinere arbejde og omsorg. Vi afdækker således, hvordan de institutionelle forhold påvirker den faktiske adfærd (functioning) og uligheden mellem kønnene. For at komme tættere på forældres capability/muligheder supplerer vi informationerne om forældres faktiske adfærd med forskellige subjektive indikatorer, der indikerer, hvorvidt forældre oplever, at deres muligheder for at realisere den ønskede sammenhæng mellem familie og arbejdsliv begrænses. De empiriske analyser, som bogen præsenterer, tager udgangspunkt i et komparativt perspektiv, hvor konsekvenserne af forskellige europæiske familie- og arbejdslivspolitikker undersøges. Det komparative perspektiv muliggør en analyse af, hvilke politikker der kan bidrage til at løse nogle af de udfordringer, de europæiske velfærdsstater står over for. Komparative analyser giver således mulighed for at undersøge, hvordan forskelle i familiepolitiske ordninger og reguleringen af arbejdsmarkedet påvirker forældres muligheder og begrænsninger for at skabe sammenhæng mellem familie og arbejde. Ud fra et dansk perspektiv er komparative undersøgelser vigtige for at identificere, hvilke styrker den danske politik har på området, og hvilke udviklingsmuligheder der er. I en tid hvor reformiveren på arbejdsmarkeds- og velfærdsområdet er stor, er det interessant at løfte blikket fra den hjemlige dagsorden

16 16 Uligevægt mellem familie og arbejdsliv familiepolitik og sammenligne de danske problemer og udfordringer med forholdene i andre lande, således at man kan værne om nogle af de styrkeforhold, som den danske familie- og arbejdsmarkedspolitik har, samtidig med at man kan hente inspiration fra andre lande. Vi har i de senere år set en gradvis transformation af den danske/nordiske velfærds- og arbejdsmarkedsmodel. I det lys kan komparative analyser give os en viden om, hvilke konsekvenser disse forandringer vil have. Til forskel fra mange andre komparative analyser af konsekvenserne ved familie- og arbejdsmarkedspolitik sammenligner vi ikke kun objektive indikatorer, såsom beskæftigelse og løn, men derimod også hvordan forskellige familiepolitiske- og arbejdsmarkedsregimer påvirker de mere subjektive indikatorer, såsom følelsen af beskæftigelses- og indkomstusikkerhed, oplevede karrieremæssige konsekvenser af omsorg og forskelle mellem den reelle og ønskede arbejdstid. Bogens formål er således at belyse samspillet mellem de institutionelle rammer som familie- og arbejdsmarkedspolitikken udstikker, familiers ønsker og præferencer, samt den måde familier i praksis håndterer familie- og arbejdsliv på. Målet med bogen er endvidere, at give nogle bud på, hvordan man kan tilrettelægge familiepolitikken således, at mødre og fædre har de bedst mulige vilkår for at realisere deres ønsker med hensyn til at gøre karriere, at få tid til omsorg, at få det ønskede antal børn. Det empiriske materiale tager primært udgangspunkt i data hentet fra European Social Survey, men også i andre sekundære datakilder, såsom Eurostat og OECD data, tages i anvendelse. Bogens struktur Kapitel 2 har primært en teoretisk karakter og handler om, hvordan arbejde og familieliv har ændret sig gennem de seneste 40 år. Kapitlet indledes med at belyse, hvordan forandringer på arbejdsmarkedet, som følge af kvinders øgede arbejdsmarkedsdeltagelse, øget fleksibilitet og øgede indkomstforskelle, har skabt nogle nye beskæftigelsesmæssige og sociale risici. I kapitlet diskuteres endvidere, hvordan velfærdsstater har reageret på de nye sociale risici, der er opstået i det postindustrielle samfund. Efterfølgende diskuteres teoretisk forholdet mellem lønarbejde og ubetalt omsorgs- og husarbejde i hjemmet. Formålet med kapitlet er at præsentere nogle af de centrale begreber, der bliver brugt i analysen af relationen mellem familie og arbejde. Kapitel 3 fokuserer hovedsageligt på forskellige typer politikker, der skal sikre sammenhæng mellem familie og arbejde. Kapitlet indledes med at de-

17 Uligevægt mellem familie og arbejdsliv familiepolitik 17 finere, hvad familiepolitik dækker over. Efterfølgende præsenteres forskellige velfærds- og familiepolitiske typologier. I kapitlet diskuteres, hvorvidt Gøsta Esping-Andersens tredeling af velfærdsstater i et liberalt, socialdemokratisk og konservativt velfærdsregime kan overføres til familiepolitikken. I den forbindelse præsenterer vi forskellige teorier, der kritiserer Esping-Andersens typologi for ikke at medtage det ubetalte arbejde i analyserne. Kapitlet afsluttes med at lancere en ny familiepolitisk typologi. Denne familiepolitiske typologi, som opdeler landene i fem familiepolitiske modeller, vil være styrende for bogens resterende analyser. De empiriske analyser, der bliver præsenteret i bogen, baseres på sammenligninger af et eller flere lande fra hver af de familiepolitiske modeller. I kapitel 4 belyser vi, hvordan familiepolitik, særligt orlovsordninger, påvirker hvor lang tid forældre er fraværende fra arbejdsmarkedet pga. omsorgsforpligtigelser for mindreårige børn. Et centralt spørgsmål, som dette kapitel vil belyse, er i hvor høj grad en anerkendelse af ret til tid til omsorg, såsom orlov, bidrager til øget ligestilling eller snarere reproducerer kønsopdeling i hjemmet og på arbejdsmarkedet. Udover de empiriske analyser af, hvordan orlovspolitik påvirker både kvinders og mænds beskæftigelse, og hvor lang tid de er fraværende fra arbejdsmarkedet pga. barsels- og forældreorlov, vil kapitlet præsentere forskellige teoretiske tilgange til, hvordan man skaber ligestilling mellem kønnene eller lige muligheder for at realisere sine livsønsker. To centrale positioner vil blive diskuteret på baggrund af de empiriske analyser. Den ene position tager udgangspunkt i, at ligestilling mellem kønnene bedst opnås gennem lige adgang til arbejdsmarkedet. Den anden position tager udgangspunkt i, at ligestilling opnås ved at anerkende det ubetalte omsorgsarbejde i hjemmet på lige vilkår med det lønnede arbejde. Kapitel 5 belyser den indkomst- og beskæftigelsesmæssige usikkerhed, der opstår som følge af manglende sammenhæng mellem omsorgsforpligtigelser og arbejde og den øgede fleksibilitet på arbejdsmarkedet. Det centrale spørgsmål er, hvordan forskellige former for familie- og beskæftigelsespolitik påvirker oplevelsen af risici for at blive marginaliseret fra arbejdsmarkedet, eller at komme i en relativ fattigdomssituation. I kapitlet diskuteres, hvorvidt de nye tendenser i familie- og arbejdsmarkedspolitikken kan ses som enten en neoliberal politik, som skaber en ny klasse af lønmodtagere, der har både en usikker indkomst- og beskæftigelsesmæssig position, eller om der er tale om en social investeringspolitik, hvis mål er at flytte folk fra passiv forsørgelse til at være aktive på arbejdsmarkedet gennem at investere i deres produktive kapacitet. I kapitlet sammenlignes lønmodtageres indkomst- og beskæftigelsesmæssige usikkerhed i lande, der repræsenterer de forskellige familiepolitiske regimer.

18 18 Uligevægt mellem familie og arbejdsliv familiepolitik Kapitel 6 handler om, hvordan familier bruger fleksibiliteten i arbejdet til at håndtere forpligtigelserne over for familien og forpligtigelserne over for jobbet. Kapitlet belyser det forhold, at fleksibilitet på den ene side bliver anset som et middel til at skabe sammenhæng mellem arbejdsliv og familieliv, og på den anden side udvisker grænserne mellem familielivet og arbejdslivet, hvilket i mange tilfælde genererer stress. I kapitlet bliver der præsenteret forskellige begreber for fleksibilitet i arbejdet og på arbejdsmarkedet samt analyseret, hvordan forskellige former for fleksibilitet påvirker konflikten mellem arbejde og familie. Empirisk belyser kapitlet, hvordan familiepolitik og reguleringen af arbejdsmarkedspolitikken har indflydelse på lønmodtageres fleksibilitet i arbejdstiden. Endvidere diskuteres det, hvordan fleksibel arbejdstid bruges af småbørnsforældre som en strategi til at skabe sammenhæng, når der er mangel på tilstrækkelige pasningstilbud. Kapitel 7 handler om sammenhængen mellem tidsforbruget i både husarbejde og lønarbejde og familiernes ønsker med hensyn til arbejdstid. Kapitlet indledes med en teoretisk diskussion af, hvorvidt kvinder vælger at gå på deltid, fordi de prioriterer familielivet frem for arbejdslivet, eller om kvinder i højere grad presses ud i deltidsarbejde pga. manglende pasningsordninger og skæv fordeling af det huslige arbejde i hjemmet. I kapitlet præsenteres Catherine Hakims præferenceteori, der tager udgangspunkt i, at kvinders underordnede position på arbejdsmarkedet i højere grad kan forklares ud fra deres præferencer for at prioritere familieliv frem for arbejdsliv end med baggrund i strukturelle forhold, såsom diskrimination og manglende familiepolitiske ordninger. Denne tilgang stilles over for en mere institutionel tilgang til forældres tidsforbrug, der forklarer forskelle i arbejdstid mellem kønnene og mellem landene i form af regulering af arbejdstiden og indretning af familiepolitikken. Empirisk analyseres, hvordan de forskellige familiepolitiske regimer påvirker både arbejdstidsønsker, den reelle arbejdstid og antal timer brugt på husarbejde. Kapitel 8 handler om sammenhængen mellem fødselstallet (fertilitetsraten) og familiepolitikken. I dette kapitel ønsker vi at belyse forholdet mellem niveauet for fertilitet og variationer i udformningen af familiepolitikkerne i EU-landene. De familiepolitiske foranstaltninger, der indgår i vores analyse, er fleksible arbejdstider, niveauet i de formelle ordninger for børnepasning, og generøsiteten i forældreorlov. Først gives der i kapitlet en kort oversigt over en række af de nyere undersøgelser af forholdet mellem fertilitet, kvinders beskæftigelse og familiepolitik. Herefter følger en beskrivelse af fødselsraterne i EU-landene efterfulgt af en analyse af forholdet mellem fertilitet og kvinders arbejdsmarkedstilknytning. Endelig belyser vi sammenhængen mellem

19 Uligevægt mellem familie og arbejdsliv familiepolitik 19 fertilitetsraten og de forskellige former for familiepolitiske foranstaltninger i Europa. I kapitel 9 vender vi blikket mod den hjemlige dagsorden og reflekterer over, hvilke implikationer de foregående analyser har i forhold til de hjemlige diskussioner vedrørende reformer af arbejdsmarkedet og velfærdsstaten. På baggrund af analyserne diskuteres, hvilke konsekvenser en øget arbejdstid samt besparelser på børnepasningsområdet har for balancen mellem familie og arbejdsliv. Kapitlet diskuterer endvidere, på hvilken måde den danske model for familiepolitik og regulering af arbejdstid adskiller sig fra andre lande, og på hvilken måde man kan udvikle den danske model. Afslutningsvis vil kapitlet komme med nogle bud på følgende spørgsmål: Hvordan kan man indrette familie- og arbejdsmarkedspolitikken således, at beskæftigelses- og indkomstusikkerheden reduceres? Hvordan sikrer man, at forældrene selv kan tilrettelægge balancen mellem familie- og arbejdsliv, uden at det reproducerer kønsulighed i hjemmet og på arbejdsmarkedet? Hvordan skaber man større overensstemmelse mellem arbejdstidspræferencer og den reelle arbejdstid?

20 20 Uligevægt mellem familie og arbejdsliv familiepolitik

21 Arbejde, familie og velfærd i forandring 21 KAPITEL 2 Arbejde, familie og velfærd i forandring Arbejde, familie og velfærd i forandring I dette kapitel vil vi belyse de centrale forandringer, der er foregået i både familierelationerne og på arbejdsmarkedet gennem de seneste 3-4 årtier. Kapitlet vil teoretisk belyse nogle af de samfundsmæssige konsekvenser af den øgede fleksibilitet på arbejdsmarkedet og kvindernes ændrede rolle i takt med, at de i stigende grad er kommet ud på arbejdsmarkedet. Det centrale spørgsmål er, hvilke sociale risici der er opstået som følge af forandringer i både familielivet og i arbejdet, samt hvordan de europæiske velfærdsstater reagerer på disse forandringer. Kapitlet vil endvidere belyse, hvordan overgangen fra en mandlig forsørgermodel til en model, hvor både moderen og faderen er udearbejdende, påvirker fordelingen af det ubetalte omsorgsarbejde i hjemmet. I kapitlet præsenteres endelig nogle af de centrale teoretiske begreber, som anvendes i de empiriske analyser. Afslutningsvis vil kapitlet diskutere, hvorvidt man kan inkludere retten til omsorg i det sociale medborgerskab, og hvilke konsekvenser en manglende anerkendelse af omsorgen i hjemmet har for kvinders sociale rettigheder. Familie og arbejde i det postindustrielle samfund nye sociale risici I tiden efter 1970 har det danske såvel som andre europæiske samfund været under kraftig forandring. Det industrielle samfund kendetegnet af primært mandlige lønarbejdere beskæftiget med vareproduktion har ændret sig til et postindustrielt samfund. Her er den vigtigste beskæftigelse serviceproduktion, hvor en hastigt voksende andel af lønarbejderne er kvinder. Det industrielle velfærdssamfund var kendetegnet ved en relativt stabil familieform, hvor manden var lønarbejderen og ansvarlig for fremskaffelse af familiens indkomstgrundlag, mens kvinden typisk var hjemmegående eller deltidsarbejdende med ansvar for pasning af børn. Heroverfor står det postindustrielle samfund, hvor familien har ændret sig markant et konstant højt antal skilsmisser, eneforældre-familier, der udgør en voksende andel af husstandene,

22 22 Arbejde, familie og velfærd i forandring samtidig med at samlivsformerne bliver stadig mere mangfoldige. I tillæg til denne udvikling er familiernes forsørgelsesgrundlag i dag afhængigt af, at både manden og kvinden er i lønnet arbejde, samtidig med at ansvaret for pasning af børnene i dagtimerne er overladt til andre det kan enten være daginstitutioner, private pasningsordninger eller bedsteforældre. I industrisamfundet var det velfærdsstatens primære opgave at sikre indkomstgrundlaget for familien i tilfælde af sygdom, arbejdsløshed, invaliditet eller alderdom. Denne velfærdssikring gjaldt ikke blot for den enkelte lønarbejder, men for hele familien i perioder, hvor den mandlige forsørger ikke var i stand til at skaffe en indkomst gennem lønarbejdet. Kvinden var normalt kun genstand for velfærdsstatens forsørgelsesordninger, hvis hun var eneforsørger, hvilket typisk var tilfældet ved dødsfald, skilsmisse etc. Dagens postindustrielle samfund er kendetegnet ved en række nye og anderledes sociale risici, som har udviklet sig på baggrund af tre centrale forandringer i relationen mellem arbejde og familie: (1) voksende løndifferentiering og fremkomsten af et stort antal lavtlønnede servicejob, der har den konsekvens, at lønarbejde ofte ikke er en tilstrækkelig garanti mod fattigdom selv i familier, hvor begge partnere har arbejde, (2) øget ustabilitet i familieformerne med kraftig stigning i antallet af skilsmisser og enlige forsørgere med deraf følgende større social sårbarhed, samt (3) voksende tidskonflikter omkring forholdet mellem familie-arbejde. Alle tre former for sociale risici har konsekvenser for relationen mellem familieliv og arbejdsliv og for karakteren af de krav og forpligtigelser, som stilles til organiseringen af de respektive sfærer familien, arbejdsmarkedet og velfærdsstaten. Det postindustrielle samfunds organisering har som nævnt ændret kraftigt på karakteren af sociale relationer og på familieformer. Vi skal her fremhæve tre centrale kendetegn ved det postindustrielle samfund, som har betydning for karakteren af de sociale risici og de ændrede sociale relationer i familien, som kort er omtalt ovenfor: Feminisering af arbejdsmarkedet Den nok vigtigste forandring, som er sket med overgangen fra det industrielle samfund til det postindustrielle samfund, har været en enorm tilgang af kvinder på arbejdsmarkedet. Med kvindernes indtog på arbejdsmarkedet er der også sket en forandring i arbejdsdelingen i familierne (Esping-Andersen 2009; Kotowska 2010). Den traditionelle opdeling, hvor kvinderne har ansvaret for det ubetalte omsorgsarbejde i privatsfæren, mens mændene er ansvarlige for familiens indtjening gennem lønnet arbejde i den offentlige sfære er brudt sammen. Mindst to forhold har ændret familierelationerne; nemlig

23 Arbejde, familie og velfærd i forandring 23 et stigende uddannelsesniveau blandt kvinder og behovet for to indkomster i familierne for at kunne opretholde en tilfredsstillende levestandard (Taylor- Gooby 2004). Kvinderne er kommet ud på arbejdsmarkedet, samtidig med at samfundets produktionsgrundlag har ændret sig fra industriel vareproduktion til produktion af serviceydelser. Dette strukturelle skift i erhvervsstrukturen har lettet kvindernes integration på arbejdsmarkedet. Med den lavere produktivitet i servicesektoren er der imidlertid samtidig sket en tilsvarende reduktion i lønningerne. Inden for mange typer af servicejob er lønningerne så lave, at det er nødvendigt med to indtægter i en familie for at opretholde en rimelig levestandard. Et stigende antal familier er alligevel på trods af to indtægter ikke i stand til at tjene tilstrækkeligt til at opnå en indtægt, som kan holde dem fri af fattigdom. Antallet af working poor er vokset markant (Hansen og Hansen 2007). Det forhold, at kvindernes arbejdsmarkedsdeltagelse er vokset, er i sig selv ikke et problem. Tværtimod betyder to indtægter i en familie en væsentlig bedre beskyttelse mod fattigdom end én indtægt. Det er risikoen ved ikke at kunne kombinere omsorgskravene til børn såvel som ældre med et lønnet arbejde, som skaber en social sårbarhed. For det første vil øgede familiearbejdslivskonflikter ofte skabe spændinger og frustrationer i familierelationerne. Nok så vigtigt er det, hvad der er dokumenteret i en lang række af undersøgelser, at par med børn med kun én indkomst eller enlige forsørgere, har en langt større risiko for at opleve fattigdom end familier med to indkomster. Det fremgår således af OECD-data, at andelen af familier med børn, som lever i fattigdom i gennemsnit blandt OECD-landene, er mere end 4 gange så høj, hvis kun en af partnerne er i arbejde i forhold til familier, hvor begge er i arbejde. Endvidere er andelen af enlige forsørgere, som er i arbejde og lever i fattigdom næsten 6 gange så høj som for to-forsørger-familier, hvor begge også er i arbejde (OECD 2011: tabel 1.3). Med kvindernes øgede selvstændighed bedre uddannelse og egen lønindtægt er der også fulgt en voksende ustabilitet i familierelationerne med en stigning i antallet af skilsmisser og et øget antal af enlige forsørger-familier som konsekvens. Enlige forsørgere, som altovervejende er kvinder, har en betydelig større risiko end forældre i to-forsørger-familier for at ende i et ustabilt arbejdsmarkedsforløb med deraf følgende ringere indkomstforhold og risiko for at opleve fattigdom (Halskov 2002, 2011; Hansen 2006). Kvindernes voksende arbejdsmarkedsdeltagelse er i komparative analyser ofte blevet forklaret som en konsekvens af velfærdspolitiske ordninger, men en række empiriske studier har dokumenteret, at kvindernes indtræden på arbejdsmarkedet i de skandinaviske lande, men også i lande som Storbritannien og Spanien, skete før de familiepolitiske velfærdsforanstaltninger blev etableret (Crompton m.fl. 2007; Lewis 2009). Det sy-

24 24 Arbejde, familie og velfærd i forandring nes generelt at være sådan, at kvindernes indtræden på arbejdsmarkedet var anledningen til, at velfærdsordninger med det formål at balancere forholdet mellem arbejdsliv og familieliv blev etableret. Disse ordninger har så efterfølgende bidraget til at forstærke kvindernes deltagelse på arbejdsmarkedet (Lewis 1992 og 2001; Esping-Andersen m.fl. 2002; Leira m.fl. 2005). Samtidig skal det dog tilføjes, at betydningen af den velfærdsstatslige regulering af forholdet mellem arbejde og familie er kendetegnet ved meget store nationale forskelle i Europa, og det samme gælder reguleringens effekt på kvinders arbejdsmarkedsadfærd. Dette vil blive temaet for kapitlerne 3 og 4. Fleksibilitet og risiko for arbejdsløshed Overgangen fra den industrielle økonomi med relativt stabile beskæftigelsesformer i fremstillingsindustrien til den i dag dominerende vidensbaserede serviceøkonomi har betydet ændrede og voksende krav til lønarbejdernes kvalifikationer og omstillingsevne. De-industrialiseringen og den vertikale disintegration af store arbejdsorganisationer har muliggjort, at arbejdsorganisationen er blevet mere fleksibel i og med, at produktionen er blevet kundeorienteret. Denne udvikling har stillet nye krav til op- og omkvalificering af arbejdskraften. Helt generelt defineres fleksibilitet som virksomhedernes og lønarbejdernes evne til at tilpasse sig forandringer i produktionsform og markedsvilkår se for en mere indgående analyse i kapitel 6. Der tales i litteraturen om en fleksibel specialisering, som for lønarbejderne har betydet nye risici som følge af den beskæftigelsesmæssige usikkerhed og en øget marginalisering af udsatte grupper på arbejdsmarkedet (Rubery 1989). Manglende kvalificering hos unge, indvandrere og ufaglærte lønarbejdere samt forældede kvalifikationer og reduceret arbejdsevne slår tydeligere og hurtigere igennem i form af afskedigelse og marginalisering på grund af den hastigt forandrede teknologi og voksende fleksibilitet i tilrettelæggelsen af produktion. Dette, kombineret med en svækket tryghed i ansættelsesforholdene, gør, at de sårbare grupper ekskluderes fra arbejdsmarkedet. Sennett (1998) beskriver, hvordan disse nye træk ved arbejdsmarkedet har ændret arbejdets karakter og relationerne mellem ansatte for i sidste ende at have konsekvenser for den sociale sammenhængskraft. En arbejdsmarkedskarriere i dag er meget forskellig fra tidligere tiders arbejdsmønster. I de årtier, hvor den industrielle æra var kendetegnet af fordistisk samlebåndsproduktion, var den mandlige lønarbejder helt dominerende, og der var typisk tale om beskæftigelse på fuldtid i et langvarigt ansættelsesforhold med en stadig voksende indtægt. I dagens postindustrielle arbejdsmarked er det serviceproduktion, som dominerer, samtidig med at kvinderne

25 Arbejde, familie og velfærd i forandring 25 er i overtal inden for en lang række af disse servicefag, mens de mandlige arbejdsområder inden for fremstillingsindustrien er i stagnation. Der er tale om job kendetegnet ved en lang række forskellige typer af ansættelsesforhold deltid, kontrakt, flekstid, vikar, projekt etc. hvor det karakteristiske er meget stiftende arbejdsopgaver og varierende arbejdstider. Mulighederne for at være ansat på fuldtid over længere perioder er reduceret, hvilket gør trygheden i ansættelsen mindre og skaber stor usikkerhed omkring indkomst. Samtidig er der for langt størsteparten af arbejdsstyrken ikke tale om en forventet stigning i indkomst med længden af arbejdserfaring. Ofte betragtes fleksibilitet i arbejdsorganisation og i tilrettelæggelse af arbejdstiden som en mulighed for familierne til at organisere kravene til arbejde, familie og omsorg bedre og dermed at undgå konflikter mellem arbejde og familie. Dette behøver på ingen måde at være tilfældet, men beror helt på hvilken type fleksibilitet vi taler om og på hvem, som kontrollerer fleksibiliteten. Kun hvis lønarbejderne har kontrol over fleksibiliteten, kan den anvendes til at reducere konflikter mellem arbejde og familie (Boje og Grönlund 2003). Samtidig er det sådan, at mænd og kvinder er udsat for forskellige former for fleksibilitet. Den typiske mandlige fleksibilitet er kontraktarbejde, overarbejde og skiftehold, hvilket ofte er bedre aflønnet end kvindernes former for fleksibilitet, som primært er deltid og midlertidige ansættelser se for en uddybning i kapitel 6 (Grönlund 2004; Plantenga og Remery 2010). De-standardisering af beskæftigelse og indkomstdifferentiering På det postindustrielle service-arbejdsmarked er der sket en polarisering af jobstrukturen i grupper med ringe og ofte forældede kvalifikationer og grupper af højt kvalificerede med opdaterede uddannelser. Mellem disse grupper sker der en lønmæssig differentiering, og en voksende gruppe af lønarbejdere ansat i lavtlønnede servicejob er ikke i stand til at tjene en indkomst, der er tilstrækkelig til at forsørge familien. Dette rammer typisk eneforsørger-familier og familier, hvor begge partnere er ufaglærte. Med kvindernes stigende uddannelsesniveau og massive indtræden på arbejdsmarkedet er der også sket en kønsmæssig differentiering i ansættelsesforholdene. Kvinderne er primært ansat i servicefagene og i den offentlige sektor, mens mændene dominerer i fremstillingsindustrien samt i den private sektor i øvrigt. Trods en markant stigning i antallet af højtuddannede kvinder, som er ansat i den offentlige sektor, med deraf følgende stabile ansættelser og god indtjening, er den overvejende andel af den kvindelige arbejdsstyrke stadig ansat i lavtlønnede servicejob. En meget stor andel af ene-forsørger-familierne, som altovervejende er kvinder, er netop beskæftiget i disse lavtlønnede

26 26 Arbejde, familie og velfærd i forandring servicejob og lever dermed tæt på eller under fattigdomsgrænser (Hansen 2006). Blandt de mandlige lønarbejdere gør to marginaliseringstendenser sig gældende. På den ene side er der sket en markant nedgang i antallet af job i den industrielle produktionssektor, hvilket typisk betyder voksende arbejdsløshed blandt ældre og midaldrende mænd. På den anden side, er der en betydelig andel af unge mænd, som ikke får en kompetencegivende uddannelse og dermed heller ikke opnår en stabil forankring på arbejdsmarkedet. I Danmark får knap en fjerdedel af en ungdomsårgang ikke en kompetencegivende erhvervsuddannelse og risikerer derfor at ende i midlertidige og lavt betalte job (Hansen 2003; Olsen 2012) Begge tendenser medfører, at en voksende gruppe af mandlige lønarbejdere er henvist til lavtlønnede midlertidige job, hvis de overhovedet får en tilknytning til arbejdsmarkedet. I et familiepolitisk perspektiv betyder denne udvikling en polarisering i retning af to dominerende familietyper. På den ene side har vi familier med høj indtjening og meget arbejde målt i antal timer. Begge voksne i familien har en erhvervsuddannelse, arbejder fuldtid eller mere, er ansat i karrierestillinger og er afhængige af pasningsordninger for deres børn. På den anden side finder vi et stigende antal familier med lav indtjening og et begrænset omfang af lønnet arbejde. Der er tale om familier, hvor de voksne er uden eller med ringe erhvervsuddannelse og har en ustabil arbejdsmarkedstilknytning med længere perioder af arbejdsløshed. Disse familier har en lav indtjening og er ofte på offentlig forsørgelse i længere perioder. De tilhører gruppen, der benævnes precariat, som gennem længere tid må leve på eller under fattigdomsniveauet (se kapitel 5) (Brannen 2005; Bonoli 2005 og 2007; Esping- Andersen 2009; Standing 2011). De forskellige velfærdssystemers reaktion på nye sociale risici De ovenfor beskrevne tre kendetegn for forholdene på arbejdsmarkedet og i familierelationerne med deraf følgende sociale risici har udviklet sig markant forskelligt inden for de forskellige europæiske velfærdssystemer. Mest fremskreden har udviklingen i retning af et postindustrielt samfund været i de skandinaviske lande samt Storbritannien, hvor arbejdsmarkedet gennem de seneste årtier har været kendetegnet ved en høj grad af fleksibilitet, hvad angår både arbejdstidens tilrettelæggelse og et højt niveau for antallet af jobskift (Madsen 2010). I disse lande blev servicesektoren allerede i 1970 erne den dominerende sektor på arbejdsmarkedet, men med en forskellig vægtning på offentlig og privat service. I de skandinaviske lande blev udviklingen mod et