STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB"

Transkript

1 Aktuel Skat 2. halvår 2011 Personbeskatning Erhvervsbeskatning Aktionærbeskatning Selskabsbeskatning International beskatning Moms og lønsum Told og afgifter Anden tilhørende lovgivning Oversigt, genoptagelsesadgang Oversigt, skattelove og lovforslag STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB BEIERHOLM medlem af HLB International - en verdensomspændende netværk af revisionsfirmaer og virksomhedsrådgivere

2

3 OVERBLIK OVER VÆSENTLIGE ÆNDRINGER I 2. HALVÅR halvår af 2011 var naturligvis præget af valget og den nye regerings planer på skatte- og afgiftsområdet. I modsætning til de forventninger der blev skabt under valgkampen, viste lovkataloget sig at være meget begrænset. Den hidtidige økonomiske politik blev videreført, og dermed var der kun begrænset råderum til at gennemføre større ændringer. I november og december blev der hastevedtaget enkelte lovforslag, som var nødvendige for vedtagelse af Finansloven for Af særlig interesse har naturligvis været øgede afgifter m.v., øget beskatning af pensionsopsparing samt reduceret adgang til at overdrage erhvervsvirksomhed med skatteudskydelse (succession). Særligt sidstnævnte har været udsat for berettiget kritik, idet en stramning af reglerne i krisetider ikke synes hensigtsmæssigt for bevarelse af arbejdspladser. Det endte derfor med et kompromis, hvor ændringen blev begrænset til en tilbagevenden til det tidligere niveau på 50% (pengetankreglen). En særlig nyskabelse kom på forsknings- og udviklingsområdet, hvor der som noget nyt i Danmark nu er mulighed for at få skatteværdien af disse udgifter tilbagebetalt. Det har særlig interesse for disse udviklingsvirksomheder, der i mange år har skattemæssige underskud. Endelig gennemførte regeringen visse ændringer for personer. Dels blev beskatningsområdet udvidet, bl.a. ved afskaffelse af de lempelige regler for beskatning af aktier modtaget fra arbejdsgiver og ved beskatning af hidtil skattefrie sundhedsordninger hos arbejdsgiver. På den positive side blev multimediebeskatning afskaffet, dog med genindførelse af den tidligere beskatning af fri telefon. Endvidere er den aftalte opstramning af efterlønsregler gennemført, således at der i højere omfang end hidtil sker modregning af pensionsordninger, og pensionstidspunktet udskydes. Der er mulighed for at udtræde af ordningen før tid og få udbetalt en skattefri godtgørelse (april oktober 2012). Der er bebudet ændringer på selskabsbeskatningsområdet, men vi ser først lovforslagene i foråret Forventeligt vil det medføre fremrykket beskatning, idet der eksempelvis ønskes en begrænset udnyttelsesadgang for skattemæssige underskud. Endvidere må området for afregningspriser formodes at blive genstand for ændringer, idet det er et fokuspunkt for regeringen. Alt i alt har det været et relativt stille lovgivningsår. Udover lovgivning har der været mindre ændringer i praksis. Eksempelvis har SKAT måttet konstatere, at beregningen af kapitalafkastsatsen har været forkert siden 2000 og har derfor været nødsaget til at genoptage en række selvangivelser for erhvervsdrivende. Det vil i størst mulig omfang ske automatisk, men det er vigtigt at være opmærksom på, at SKAT rent faktisk får korrigeret korrekt. Det anbefales derfor at drøfte dette med egen revisor må forventes at komme til at medføre en politisk drøftelse af en ny skattereform, således at beskatningen af lønindkomst omlægges. Der foreligger endnu ikke noget konkret udspil, men det må forventes, at der vil ske en øgning af beskæftigelsesfradraget, således at incitamentet til at arbejde øges. Vi henviser i øvrigt til publikationens omtale af halvårets ændringer på lovgivningsområdet og vores uddrag af væsentlige afgørelser m.v. Skatteafdelingen Januar

4 1. Personbeskatning 6 Lovgivning 6 Finansloven Pensioner 10 Dag-til-dag rente på restskat vedr. indkomståret Nye satser for befordringsfradrag Indberetning af servicefradrag 11 Praksis 13 Julegave i form af oplevelsesbevis ikke skattepligtig for medarbejder 13 Skattefri godtgørelse til bestyrelse i forening (7M) 13 Skattearrangementer - renter 14 Kursgevinst - tab 15 Omgørelse - køb og salg af aktier 15 Selvstændig virksomhed konsulent for privathospital Erhvervsbeskatning 18 Lovgivning 18 Skattekreditter vedr. forskning og udvikling 18 Genoptagelse pga. ændret kapitalafkastsats 20 Praksis 22 Den skattemæssige behandling af biler påført reklamer 22 Bestyrelseshonorar 22 VE-anlæg m.v. 23 Fast ejendom 25 Virksomhedsordningen 25 Skattefri virksomhedsomdannelse 26 Omgørelse af skattefri virksomhedsomdannelse Aktionærbeskatning 28 Lovgivning 28 Skattekurs aktier/anparter 28 Succession i aktier/anparter m.v. 28 Aktiers anskaffelsessum - tilbagebetaling 28 Aktieudlån 30 Praksis 31 Vedtægtsændringer 31 Indgangsværdier på investeringsforeningsbeviser 33 Reduktion af aktiernes anskaffelsessum 33 Afståelsestidspunkt, option, salg, aktier, ansættelsesfrist 34 Generationsskifte A/B-model 34 Generationsskifte værnsregler skal iagttages 34 Hovedaktionærs lån i selskab, anset for yderligere løn 36 Ikke godkendt fradrag for rejseudgifter til Asien Selskabsbeskatning 38 Lovgivning 38 Satserne for 2012 i acontoskatteordningen 38 Fordringer - lagerprincip 38 Praksis 40 Omstrukturering, grenspaltning, revisorudgifter, driftsudgifter, tilskud 40 Underskudsfremførsel - finansieringsvirksomhed 40 Fusion skattemæssige underskud 42 Omdannelse af forening 42 Tilbagekaldelse af tilladelse 44 Tonnageskat - strategisk og forretningsmæssigt drevet - købsoptioner International beskatning 47 Lovgivning m.v. 47 Nettofinansieringsfradrag 47 Praksis 49 Skattepligt som følge af bopæl 49 Skattepligt - campingvogn 50 4

5 6. Moms og Lønsum 51 Lovgivning 51 L 12 Forslag til lov om ændring af lønsumsafgiftsloven, momsloven, opkrævningsloven, lov om offentligt hasardspil i turneringsform og forskellige andre love 51 Praksis 52 Etablering af ejerlejligheder ved ombygning - momspligtigt 52 Etablering af ejerlejligheder ved ombygning 52 Momspligt på trods af vejbyggelinjer på en byggegrund 52 Ekspropriationserstatning udbetalt vedrørende grund var momspligtig 52 Moms - Salg af fast ejendom på tvangsauktion 53 EU-domstolens dom i Slaby-sagen 53 Ekspropriationserstatning for byggegrund er momspligtig 54 Returvarereglers anvendelse ved byggegrunde - moms 54 Moms af advokaters honorarer for udarbejdelse af pantebreve og gældsbreve 54 Moms - delvis fradragsret - godtgørelse af elektricitetsafgift 55 Frivillig momsregistrering for salg af el fra privat husstandsvindmølle 55 Skatteministeriets kommentar og styresignal til SKF-dommen 56 Momsrefusion turister - dobbeltsalgskoncept 56 Samarbejde mellem efterskoler momsfritaget 56 Momsfritagelse for formidling af finansielle ydelser i flere led 57 Forening - momspligt for kontingentbetalinger 57 Moms af formidling - rejsebureau 57 Moms og lønsumsafgift af erhvervsskoles 10. klasseundervisning Told og afgifter 59 Lovgivning 59 Afgiftsforhøjelse på luftforurening fra NOx m.v. (L32) 59 Afgiftsforhøjelser på chokolade, sukkervarer, is, sodavand, tobak, øl og vin (L33) 59 Regulering af de løbende bilafgifter og andre afgifter m.v. (L34) 60 Ny vejledning om afgifter på spil 60 Genoptagelse Stilstandsvarme i varmeproduktionsanlæg 60 Praksis 62 Udenlandske køretøjer registreringspligtige til Danmark 62 Hummer varebil isat bagsæder 63 Mandskabsvogn anvendt i overensstemmelse med reglerne 63 Privat kørsel i varebil 64 Forrentning af tilbagebetalt CO 2 -afgift 64 Kraftvarmeværk - tilbagebetalingskrav Anden lovgivning 66 Lovgivning 66 Efterløn 66 Praksis 67 Ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen 67 Selvangivelse - fritagelse 67 Arv midler fra trust Oversigt over genoptagelsesadgang halvår Oversigt over skattelove og lovforslag halvår

6 1. PERSONBESKATNING Lovgivning Finansloven 2012 Folketinget har den 21. december 2011 vedtaget lovforslag (L 31) om afskaffelses af multimedieskatten, ophævelse af skattefrihed for sundhedsordninger mm. 1. Afskaffelse af multimediebeskatningen Ændringen indebærer en ophævelse af multimediebeskatningen og genindførelse af beskatning af fri telefon, computer og internetadgang med udgangspunkt i de regler, som var gældende før 2010 dog med tilpasninger for at sikre en rimelig beskatning af multimedier. Ændringen sikrer, at der igen bliver mulighed for at etablere hjemmearbejdspladser og for at tage en bærbar computer med hjem for at arbejde, uden dette udløser beskatning. Samtidig bliver internetforbindelser, der giver adgang til arbejdsgiverens netværk, igen skattefrie. Mobiltelefoner, der er nødvendige for arbejdet, beskattes heller ikke længere i samme omfang som under multimediebeskatningen Computer med tilbehør En arbejdsgiver kan skattefrit stille en computer med tilbehør til rådighed for en medarbejder, uanset computeren ligeledes står til rådighed for privat benyttelse. Medarbejderen kan fremover tage computeren med hjem på den private bopæl eller få etableret en hjemmearbejdsplads uden beskatning. En computer omfatter såvel stationære som bærbare computere til arbejdsmæssig brug. Ligeledes omfattes sædvanligt tilbehør, som stilles til rådighed for arbejdsmæssig brug sammen med computeren. Der er ikke ændret på, hvad der omfattes af sædvanligt tilbehør, men der er tale om et fleksibelt begreb, som ændrer sig i takt med tidens standarder og udvikling på området. Det er vigtigt at være opmærksom på, at såfremt en arbejdsgiver stiller tilbehør til rådighed uden samtidig at stille en computer til rådighed, er tilbehøret ikke fritaget for beskatning. Medarbejderen beskattes af markedslejen for tilsvarende udstyr. Hvis en medarbejder får stillet en computer til rådighed udelukkende til privat brug, eller der slet ikke er en arbejdsmæssig begrundelse for at stille computeren med tilbehør til rådighed for medarbejderen, vil medarbejderen blive skattepligtig af et beløb svarende til markedslejen af en tilsvarende computer eller computer med tilbehør. Ændringen medfører, at den skattemæssige behandling af computere med tilbehør bliver som før indførelse af multimediebeskatningen. Efter praksis før 2010 skulle der ikke så meget til for at opfylde kravet om arbejdsmæssigt behov for en computer med tilbehør det er tanken, at denne praksis føres videre Computer med tilbehør og bruttolønsordninger Hvis en medarbejder går ned i løn for at få stillet en computer med tilbehør til rådighed, er der en formodning for, at computeren i overvejende grad er stillet til rådighed til privat brug. I de situationer, hvor en medarbejder kompenserer arbejdsgiveren helt eller delvist for udstyret via en reduktion i bruttolønnen, forslås det, at medarbejderen beskattes af 50% af udstyrets nypris til den skattepligtige indkomst i det eller de indkomstår, hvor udstyret er til rådighed. Medarbejderens kompensation til arbejdsgiveren kan bestå i, at medarbejderen er gået ned i løn eller har udvist løntilbageholdenhed, mod at arbejdsgiveren stiller en computer med tilbehør til rådighed. Der vil også være tale om, at medarbejderen har kompenseret arbejdsgiveren for rådigheden, hvis der i forbindelse med ansættelsen aftales en lavere løn, end den medarbejderen ville kunne have fået, mod at medarbejderen til gengæld får stillet en computer med udstyr til rådighed. Stilles en computer eller tilbehør til rådighed, mod at medarbejderen eksempelvis forpligter sig til at yde ubetalt overarbejde, er der ligeledes tale om, at der ydes kompensation til arbejdsgiveren. Ændringen lægger op til en skærpelse af praksis for, hvornår der er tale om, at medarbejderen kompenserer arbejdsgiveren for at få stillet en computer til rådighed. Overgangsordninger for allerede etablerede bruttolønsordninger for computere med tilbehør beskrives særskilt i afsnit Datakommunikationsforbindelse Ændringen genindfører skattefritagelse for datakommunikationsforbindelse eksempelvis en internetforbindelse - hvis medarbejderen via forbindelsen har adgang til arbejdsgiverens netværk. Det er en forudsætning, at medarbejderen har adgang til stort set de samme funktioner og dokumenter som på arbejdspladsen. Ved en fri datakommunikationsforbindelse skal forstås adgang til og brug af internet, der er stillet til rådighed af arbejdsgiveren for medarbejderen til privat benyttelse eksempelvis en ISDN-, en ADSL-forbindelse eller andre bredbåndsforbindelser, herunder mobilt bredbåndsforbindelse. Det er ikke afgørende, hvilken teknisk løsning der er valgt. Engangsudgiften til etablering af forbindelse er ligeledes omfattet. Abonnementsudgiften til internetadgangen dækker også sædvanlige ydelser, som er en del af abonnementet, hvis ydelsen er en integreret del af abonnementet, som ikke kan udskilles og er sædvanlig. Skattefriheden omfatter ikke de tilfælde, hvor en mobiltelefon eller en fastnettelefon har en datakommunikationsforbindelse, som giver adgang til arbejdsgiverens net- 6

7 Personbeskatning værk. Hvis arbejdsgiveren har stillet en sådan mobilog/eller en fastnettelefon til rådighed for medarbejderen, behandles telefonen og den dertil knyttede datakommunikationsforbindelse skattemæssigt som en telefon. Hvis medarbejderen med arbejdsgiverbetalt internetforbindelse ikke har adgang til arbejdsgiverens netværk, forslås det, at medarbejderen beskattes af fri telefon, som beskrevet nedenfor Fri telefon En medarbejder, der helt eller delvist vederlagsfrit får stillet en telefon til rådighed for privat benyttelse af sin arbejdsgiver (fri telefon), beskattes af et beløb på DKK årligt (2010-niveau). Beskatningen vil forsat ske som A-indkomst, dvs. arbejdsgiveren har pligt til at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag af værdien af fri telefon, herunder skattepligtig datakommunikationsforbindelse. Beskatningen er DKK årligt pr. person, og dette beløb kan ikke nedsættes med private udgifter, som det var muligt, før multimediebeskatning blev indført. Der vil også ske beskatning af DKK 2.500, uanset arbejdsgiverens udgift hertil er mindre end DKK Ligesom under multimediebeskatningen forslås det indført, at der gives en ægtefællerabat, hvor to samlevende ægtefæller begge beskattes af fri telefon, herunder datakommunikationsforbindelse. Ægtefællerabatten består i, at det skattepligtige beløb på DKK reduceres med 25% for begge ægtefæller, når begge ægtefæller beskattes. Det bliver en betingelse for at opnå rabat, at ægtefællernes samlede skattepligtige værdi af fri telefon og datakommunikationsforbindelse udgør DKK (2010-niveau). Fri telefon indbefatter fastnet- og/eller mobiltelefoner. Begrebet telefon omfatter også små håndholdte computere, hvis hovedfunktion er telefoni og evt. kalender- og tidsregistreringsfunktioner, såsom PDA er, smartphones og lignende. private bopæl, er telefonen bragt ind i privatsfæren, og der er således en formodning for privat rådighed. Formodningen for den private rådighed kan afkræftes, selvom telefonen tages med hjem på bopælen i de tilfælde, hvor brugen af telefon er nødvendig for at kunne udføre sit arbejde. For at afkræfte den formodning skal der være indgået en tro- og love-erklæring mellem arbejdsgiver og medarbejder om, at telefonen er en arbejdstelefon, som kun anvendes erhvervsmæssigt. Enkeltstående private opkald bliver efter lovforslaget igen tilladt, uden disse medfører beskatning. Det afgørende er, at medarbejderen ikke anvender telefonen på sådan en måde, at den faktisk erstatter en privat telefon, men alene anvendes i tilknytning til medarbejderens arbejde. Hvis der er indgået en tro- og love-erklæring om udelukkende erhvervsmæssig anvendelse, påhviler det arbejdsgiveren at føre en vis kontrol med, at aftalen overholdes. Kravene til, hvilke betingelser der skal være opfyldt, for at der er tale om en arbejdstelefon, foreslås opblødt i forhold til de gældende regler om multimediebeskatning, i og med at det igen er tilladt at foretage enkeltstående private opkald, uden det medfører beskatning. Kontrolkravene for arbejdsgiveren forslås ligeledes lempet i forhold til de vejledninger, der gælder i relation til arbejdsgiverkontrol af arbejdstelefoner, som efter gældende regler alene må anvendes erhvervsmæssigt. Hvis medarbejderen kompenserer arbejdsgiveren for udgifterne til telefonen ved at gå ned i løn, har det formodningen imod sig, at der er tale om en arbejdstelefon, der ikke skal beskattes. Der vil derfor skulle ske beskatning af fri telefon, hvis der er indgået en aftale om, at medarbejderen skal gå ned i løn mod at få en telefon stillet til rådighed. Fri telefon omfatter også både de tilfælde, hvor telefonen er oprettet i arbejdsgiverens navn, og hvor arbejdsgiveren fuldstændigt eller op til et bestemt beløb betaler eller refunderer medarbejderens telefonudgifter eller en procentdel af udgifterne. Fri telefon inkluderer ud over telefonapparatet (fastnetog/eller mobiltelefonen) ligeledes oprettelses-, abonnements- og forbrugsudgifter ved telefonen samt sædvanlige telefonserviceydelser såsom telefonvækning, telefonsvarerfunktion, vis-nummer funktion samt andre sædvanlige telefonserviceydelser, der er en del af abonnementet. Indsamlingsbidrag eller andre private udgifter, der opkræves over telefonregningen, er ikke omfattet af begrebet fri telefon. Beskatningen er fortsat en rådighedsbeskatning, dvs. såfremt medarbejderen tager telefonen med hjem på den 1.5. Generelt for computer med tilbehør, telefon og datekommunikationsforbindelse De ændrede regler dækker medarbejderens private rådighed over computer med tilbehør, telefon og datakommunikationsforbindelse, men også at medarbejderens husstand kan benytte de pågældende goder. De ændrede regler giver ikke mulighed for, at arbejdsgiveren kan stille de omfattede goder direkte til rådighed 7

8 Personbeskatning for medarbejderens ægtefælle, børn m.fl. for privat benyttelse. Hvis arbejdsgiveren vælger at stille de omfattede goder til rådighed for medarbejderens ægtefælle, børn m.fl., vil medarbejderen blive skattepligtig af markedsværdien for de goder, der stilles til rådighed for andre end medarbejderen. De ændrede regler sætter på samme måde som de gældende regler for multimediebeskatning ligeledes en begrænsning for, hvor mange af hvert gode, der kan stilles til rådighed for en medarbejder. Det må således afgøres konkret, om der er en reel arbejdsmæssig begrundelse for, at en medarbejder skal have stillet to telefoner eller to computere til rådighed for privat benyttelse. Den praksis, der er etableret under multimediebeskatningen, for hvor mange af hvert gode der kan stilles til rådighed, foreslås videreført. Selvstændige erhvervsdrivende beskattes efter samme regler som for medarbejdere, der får sådanne goder til rådighed. Regler om ægtefællerabat, afgrænsning af de enkelte goder mm. gælder derfor som udgangspunkt tilsvarende for selvstændige erhvervsdrivende Overgangsordninger for allerede etablerede bruttolønsordninger for computere med tilbehør For eksisterende ordninger, hvor der er aftalt en bruttolønsordning til kompensation for udgifter til computer med tilbehør inden lovens ikrafttræden den 1. januar 2012, vil medarbejdere blive beskattet af DKK årligt (2010-niveau) til og med indkomståret Det er en forudsætning herfor, at udstyret er omfattet af multimediebeskatning i indkomståret Hvis udstyret fortsat bliver stillet til rådighed, efter bruttolønsordningen udløber - senest den 31. december vil medarbejderen skulle beskattes af 50% af udstyrets værdi fra og med indkomståret Det må derfor anbefales, at computere med tilbehør anskaffet via en bruttolønsordning overdrages til medarbejderen til markedsværdi senest den 31. december 2014, alternativt leveres tilbage til arbejdsgiveren senest den 31. december Ophævelse af skattefritagelse for arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer og sundhedsbehandlinger Ændringen indeholder forslag om at ophæve skattefriheden i ligningslovens 30 for arbejdsgiverbetalt lægefagligt begrundet behandling af en medarbejder ved sygdom eller ulykke, herunder behandling af psykiske lidelser hos en psykolog eller psykiater og behandling ved en kiropraktor. Ovenstående medfører, at medarbejdere vil være skattepligtige af den betaling, en arbejdsgiver yder til en præmie på en sundhedsforsikring eller direkte afholdelse af udgifterne til private sundhedsbehandlinger. Skattepligten gælder, uanset om betalingen sker som led i den generelle personalepolitik, eller hvis arbejdsgiveren betaler for en enkelt medarbejders behandling. Medarbejderne bliver alene skattepligtige af den præmie, som arbejdsgiveren betaler, og således ikke af den behandling som forsikringen efterfølgende afholder udgiften til. Medarbejderne skal beskattes af værdien af den arbejdsgiverbetalte forsikringspræmie på det tidspunkt, hvor arbejdsgiveren har afholdt udgiften, og der således er erhvervet ret til forsikringsydelsen. Beskatningen forslås at skulle ske som A-indkomst, og arbejdsgiveren skal dermed indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag af det skattepligtige beløb. Hvis sundhedsforsikringen indgår i en pensionsordning som en ikke adskilt del af en livsforsikringsordning, vil det være pensionskassen eller forsikringsselskabet, der har indberetningspligten til SKAT vedrørende den skattepligtige præmie Skattefrihed Der vil forsat være skattefrihed for arbejdsgiverbetalt behandling af medarbejderens misbrug af medicin, alkohol andre rusmidler eller rygeafvænning, da disse former for behandlinger anses for at være et naturligt led i en virksomheds overordnede medarbejderpolitik. Skattefriheden gælder, uanset hvordan arbejdsgiveren vælger at dække udgiften, dvs. refundering af medarbejderens faktiske udgifter til behandlingen, betaling af udgiften direkte for behandlingen eller præmie til forsikring, der dækker de nævnte behandlinger. Skattefriheden i forbindelse med en forsikringsordning for behandling af medarbejderens misbrug af medicin, alkohol eller andre rusmidler eller rygeafvænning gælder alene præmiebetalingen for disse behandlinger. Er der indeholdt andre behandlinger i forsikringen, er der alene skattefrihed for den del af præmien, som kan henføres til den enkelte medarbejder som betaling til dækning af ydelser til behandling af misbruget. Tilsvarende vil der forsat være skattefrihed for arbejdsgiverens betaling for behandling eller forebyggelse af arbejdsbetingede skader og sygdomme. Ligeledes vil skattefriheden også forsat være gældende for sundhedstjek, hvis de opfylder betingelserne for at kunne anses som generel personalepleje Selvstændige erhvervsdrivende Ændringen medfører, at der ikke længere vil være fradragsret for ydelser, der vedrører den selvstændige selv, herunder udgifter for en ægtefælle, der ikke i overvejende grad driver virksomheden, men som modtager en del af virksomhedens overskud. 3. Skattefordelene for medarbejderaktieordninger afskaffes Ændringen indebærer fjernelse af skattefordelene for medarbejderaktieordninger. Der er tale om en ophævelse af skattebegunstigelsen for henholdsvis de generelle medarbejderaktieordninger efter ligningslovens 7A, som giver mulighed for tildeling af båndlagte favørkursaktier for op til 10% af årslønnen og gratisaktier for op til DKK samt de individuelle medarbejderaktieordninger efter lovens 7H, hvorefter den ansatte kan modtage op 8

9 Personbeskatning til 10% af årslønnen i aktier, optioner eller tegningsretter med mulighed for skatteudskydelse og beskatning af aktierne som aktieindkomst. Ophævelsen af reglerne får følgende effekt hos medarbejderen: Værdien af det modtagne vederlag skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst Der indtræder beskatning af de modtagne aktier m.v. på retserhvervelsestidspunktet. Fremover medfører en deltagelse i medarbejderaktieordninger, at gevinsten ved den ansattes deltagelse i ordningen beskattes som løn, dvs. A-indkomst inkl. arbejdsmarkedsbidrag. Beskatningsgrundlaget er aktiernes værdi på retserhvervelsestidspunktet. Optioner og tegningsretter vil dog først blive beskattet på udnyttelsestidspunktet, idet den eksisterende ordning efter reglerne i ligningslovens 28 (udskydelsesordningen) opretholdes. Efterfølgende avance/tab på de erhvervede aktier beskattes efter de generelle regler for aktier Ikrafttrædelse for 7A-ordninger Ophævelsen af ligningslovens 7A har virkning for tildelinger, som sker til medarbejderen den 1. januar 2012 eller senere. Det betyder, at der fortsat er mulighed for, at virksomheder, som har planlagt at tildele medarbejderaktier i 2011, kan gøre dette, til trods for at der ikke er indgået aftale med den ansatte herom, hvis blot tildelingen sker inden den 31. december Her sker der fortsat beskatning efter reglerne i ligningslovens 7A, som hidtil. Hvis medarbejderen derimod først indgår en aftale med arbejdsgiveren efter den 21. november 2011, vil en tildeling, som finder sted den 1. januar 2012 eller senere, ikke kunne omfattes af overgangsreglerne. Her vil de nye regler skulle finde anvendelse. Ophævelsen af ligningslovens 7A får således alene virkning for aftaler indgået den 21. november 2011 eller senere Ikrafttrædelsen for 7H-ordninger For så vidt angår 7H aktieordninger, finder de gældende regler fortsat anvendelse for tildeling af aktier, hvis der inden den 21. november 2011 er indgået en endelig bindende aftale om tildeling af aktier til medarbejderen. Det skal bemærkes, at hvis det af ansættelsesaftalen eller lignende fremgår, at der på nærmere angivne betingelser kan tildeles en købe- eller tegningsret til medarbejderen, kan dette ikke betragtes som en aftale om tildeling. Det er som nævnt ovenfor en betingelse, at der foreligger en endelig aftale. I dette tilfælde er det de nye regler, som finder anvendelse. Hvis der eks. i oktober 2011 er indgået en endelig aftale mellem medarbejderen og arbejdsgiveren om tildeling af købe- og tegningsretter til udnyttelse i oktober , er det ligeledes de gældende regler, der finder anvendelse. Er aftalen derimod indgået mellem medarbejderen og arbejdsgiveren i december 2011, med tildeling ultimo december, finder de gældende regler i ligningslovens 7H ikke anvendelse, da aftaletidspunktet ligger efter den 21. november Justering af Boligjob-ordningen Den tidligere regering indførte med den såkaldte Bolig- Job-ordning et skattemæssigt fradrag for private for lønudgifter til hjælp og istandsættelse i hjemmet. Ordningen skulle have været gældende til og med Regeringen har besluttet, at BoligJob-ordningens regler om fradrag for hjælp og istandsættelse i hjemmet ophæves med udgangen af Det betyder, at arbejdet skal være udført og betalt inden den 31. december Regeringen løfter sløret for, at der er aftalt en grøn tilskudsordning til energirenovering af boliger, der vil komme til at gælde fra Lovgivningen herom er ikke en del af dette lovforslag Ændringer i den allerede eksisterende Bolig- Job-ordning Som nævnt ovenfor ophæves den allerede eksisterende BoligJob-ordning med udgangen af Overgangsordningen for aftaler indgået inden den 21. november 2011 Det fremgår, at en overgangsordning for medarbejdere, der inden den 21. november 2011 har indgået en bindende aftale med deres arbejdsgiver om at gå ned i løn mod til gengæld at få aktier tildelt i 2012, fortsat vil kunne blive beskattet efter reglerne i ligningslovens 7A forudsat at betingelserne for lønomlægningen er opfyldt. Dertil er der endvidere sket justering af BoligJobordningen, således at lønudgifter til arbejde vedrørende installation, reparation og udskiftning af husstandsvindmøller bliver omfattet og fremover vil være fradragsberettiget efter ordningen. Ved husstandsvindmøller forstås normalt en mindre enkeltstående vindmølle med en totalhøjde på under 25 meter, der opstilles med umiddelbar tilknytning til eksisterende bebyggelse i det åbne land typisk i landzone. 9

10 Personbeskatning Ved små vindmøller forstås normalt enkeltplacerede vindmøller med et rotorareal på enten op til 1 m 2 (mikrovindmøller) eller 1-5 m 2 (mini-vindmøller). Det er selvfølgelig en betingelse, at husstandsvindmøllen ikke anvendes erhvervsmæssigt. Samtidig foreslås det at fjerne arbejde vedrørende oliefyr fra listen over fradragsberettiget ydelser, således at lønudgifter hertil fra 1. januar 2012 ikke længere er fradragsberettigede. Sidst foreslås det, at muligheden for at tage fradrag for lønudgifter til personer over 18 år med fast bopæl på samme adresse som den skattepligtige fjernes. Det bevirker, at ægtefæller, som arbejder i hjemmet, hjemmeboende børn og au pair-ansatte, ikke længere vil kunne udføre fradragsberettiget arbejde i hjemmet. 5. Ophævelse af loftet over børne- og ungeydelsen Alle forældre, som er fuldt skattepligtig til Danmark, og som har børn og unge under 18 år, får udbetalt en skattefri børne- og ungeydelse. Den tidligere regering havde indført et loft over børneog ungeydelserne på DKK i Loftet over den maksimale børne- og ungeydelse, der kan udbetales til en familie om året, afskaffes. Ændringen betyder, at der, ligesom inden indførslen af loftet i 2010, igen kan udbetales fuld børne- og ungeydelse for alle børn i en husstand under 18 år. 6. Tillæg til grøn check Som et led i Forårspakken i 2009 blev der indført en kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter. Kompensationen var en grøn check på DKK årligt til fuldt skattepligtige personer over 18 år. Der indføres en supplerende grøn check til familier med lave indkomster. Den supplerende grønne check indføres i Den udgør DKK 280 årligt og tildeles voksne personer med indkomst på indtil DKK Pensioner Folketinget har den 21. december 2011 vedtaget lovforslag (L28) om ændringer til pensionsbeskatning. Ændring af PAL-skatten Efter gældende regler fragår administrationsomkostningerne ved opgørelsen af PAL-skatten af pensionsmidler. Regeringen afskaffer dette fradrag. Formålet med ændringen er dels at opnå ligestilling mellem personers pensionsopsparing og opsparing for frie midler og dels at fremme pensionsinstitutternes incitament til at holde formueforvaltningsomkostningerne nede. Konsekvensen er under alle omstændigheder en forøget PAL-skat. Afskaffelsen af fradraget skulle efter det oprindelige lovforslag have virkning fra og med indkomståret Forslaget blev ændret under folketingets behandling heraf, idet det blandt andet i forbindelse med den eksterne høring har vist sig, at afskaffelse af fradragsretten for de nævnte udgifter ikke kunne gennemføres i sin oprindelige form med det forudsatte ikrafttrædelsestidspunkt. Høringssvarene påpegede, at implementeringen i pengeog pensionsinstitutterne vanskeligt kan gennemføres i Regeringen ændrede derfor forslaget, således at afskaffelsen af fradraget for formueforvaltningsomkostninger gennemføres på en mere indirekte måde, der udmøntes ved en generel forhøjelse af pensionsafkastskattesatsen på 0,3% enhed fra 15% til 15,3%. Regeringen vil fortsat, i dialog med pensionsbranchen, arbejde med et forslag om en direkte afskaffelse af fradraget for formueforvaltningsomkostninger. Det er hensigten, at den direkte ophævelse af fradraget for formueforvaltningsomkostninger skal have virkning fra og med Herefter skal pensionsafkastskattesatsen føres tilbage til 15%. Nedsættelse af loftet for fradragsberettigede indbetalinger til ratepension m.v. Den tidligere regering nedsatte det fradragsberettigede beløb for indbetalinger til ratepensioner m.v. til DKK med virkning fra og med indkomståret Den nuværende regering har reduceret fradraget yderligere, nemlig til DKK , med virkning fra og med indkomståret Dette skal ses i sammenhæng med ændring i PAL-skatten, og som konsekvens af at ændringen af PAL-skatten ikke gennemføres, har regeringen under lovforslagets behandling foreslået, at loftet for fradragsberettigede indbetalinger til ratepensioner m.v. reduceres yderligere til DKK Begrundelsen for den yderligere nedsættelse af loftet med DKK er at dække det nødvendige finansieringsbehov, som følge af at den foreslåede afskaffelse af fradraget for formueforvaltningsomkostninger udgår. Det er som nævnt hensigten, at den direkte ophævelse af fradraget for formueforvaltningsomkostninger skal have virkning fra og med Herefter skal pensionsafkastskattesatsen føres tilbage til 15%, og loftet over ratepension og ophørende alderspension forhøjes fra DKK til DKK (2010-niveau) årligt. Forslaget om reduktion af loftet for fradragsberettigede indskud på ratepensioner m.v. skal ses som et yderligere skridt i retning af at reducere skattefordelene ved mere kortsigtet pensionsopsparing som ratepension og ophørende alderspension. I en overgangsperiode vil der være bortseelsesret for arbejdsgivers obligatoriske indbetalinger til arbejdsmarkedspensionsordninger, der er omfattet af en kollektiv overenskomst, uanset at indbetalingerne herved overstiger beløbsgrænsen på DKK Overgangsperioden gælder til og med det indkomstår, hvor næste overenskomstfornyelse sker, dog ikke senere end indkomståret

11 Personbeskatning Livsvarige ordninger er fortsat ikke omfattet af loftet. Dermed kan pensionsopsparere med et opsparingsbehov, der overstiger det nedsatte ratepensionsloft, fortsat indbetale mere end DKK til en livsvarig alderspension med fuldt fradrag. Hensigten med ratepensionsloftet er således at tilskynde til opsparing i ordninger, der samtidig indebærer et livsvarigt forsikringselement. Der sker ingen ændringer i de særlige regler for sportsfolk og selvstændigt erhvervsdrivende, ligesom reglerne for ophørspensioner ikke berøres af lovforslaget. Dag-til-dag rente på restskat vedr. indkomståret 2011 SKM SKAT SKAT har offentliggjort dag-til-dag-renten til 3,4% ved betaling af restskat for indkomståret 2011 i perioden 1. januar 30. juni Ved betaling af restskat fra 1. juli 2012 udgør renten 5,4%. Vær opmærksom på, at rest-arbejdsmarkedsbidrag for indkomståret 2011 også pålægges renter, hvorfor dette skal indbetales sammen med restskatten senest den 30. december Sidste rettidige indbetaling for at undgå renter på restskat og rest-arbejdsmarkedsbidrag er således den 30. december Betaling af restskat for indkomståret 2011 Betaling senest den 30. december 2011 Betaling senest den 1. juli der betales dag-til-dag rente fra 1. januar 2012 Ingen rente 3,4% Nye satser for befordringsfradrag 2012 Skatterådet har fastsat nye satser for befordringsfradrag og skattefri befordringsgodtgørelse. Befordringsfradrag Fradrag for udgifter til befordring mellem hjem og arbejdsplads er i 2012 således: De første 24 km Intet fradrag km, DKK pr. km 2,10 Over 120 km, DKK pr. km 1,05 Over 120 km i visse udkantskommuner, DKK pr. km 2,10 Bemærk, at satsen i 2012 først bliver halveret efter daglig kørsel på 120 km, mod tidligere 100 km i Pendlere, der er bosat i udkantskommuner, kan foretage fradrag for befordring mellem hjem og arbejdsplads med samme fradragssats som for kørsel mellem km. Skattefri befordringsgodtgørelse Satserne for udbetaling af skattefri godtgørelse til dækning af udgifter ved benyttelse af egen bil - til erhvervsmæssig kørsel, er: Kørsel i egen bil indtil km pr. år, DKK pr. km Kørsel i egen bil over km pr. år, DKK pr. km 3,80 2,10 Betaling efter den 1. juli 2012 restskatten tillægges et rentetillæg 5,4% Kørsel på egen cykel, knallert eller EUknallert, DKK pr. km 0,50 For en del selvstændige vil det ikke kunne betale sig at afregne restskat og rest-arbejdsmarkedsbidrag for 2011 inden nytår. Det gælder de selvstændige, som anvender virksomhedsskatteordningen, og som ved at vente med skattebetalingen til efter nytår kan foretage en større opsparing i deres virksomhedsskatteordning i 2011 end ellers. For dem vil det bedst kunne betale sig at vente med indbetalingen til starten af det nye år. Indberetning af servicefradrag Der skal ske indberetning - via tastselv - af fradrag for lønudgifter til blandt andet rengøring og renovering af boligen afholdt efter 1. juni Udgifter, som vedrører indkomståret 2011, skal indberettes senest 29. februar 2012 for at komme med på årsopgørelsen for indkomståret Vær opmærksom på, at fristen også gælder personer med udvidet selvangivelse, dvs. som først har selvangivelsesfrist den 1. juli Der bliver dog mulighed for indberetning af fradraget også efter 29. februar 2012 formentlig via en digital genoptagelse eller alternativt blot som en almindelig indberetning. Udgifter, som vedrører indkomståret 2012, kan indberettes løbende i hele indkomståret Selvom fradraget er registeret på forskudsopgørelsen, overføres fradraget ikke automatisk, og det er derfor nødvendigt at indberette fradraget særskilt endnu engang via tastselv. 11

12 Personbeskatning Der skal ikke indsendes dokumentation til SKAT for afholdte udgifter, men SKAT kan bede om efterfølgende at se dokumentation for arbejdet og betalingen i 3 år efter, at fradraget er kommet på årsopgørelsen. Dokumentation herfor bør derfor gemmes, selvom der er sket indberetning heraf til tastselv. 12

13 Personbeskatning Praksis Julegave i form af oplevelsesbevis ikke skattepligtig for medarbejder SKM SR I mange virksomheder er det helt almindeligt, at medarbejderne selv vælger deres julegave ud fra et katalog (hvor arbejdsgiver har bestemt, hvilke gaver der kan vælges imellem), til en værdi af maksimalt DKK 700. I 2009 konkluderede Skatterådet i en lignende sag, at medarbejdere er skattepligtige af en julegave bestående af et gavekort fra arbejdsgiver, uagtet af gavekortet alene kunne anvendes til køb i arbejdsgivers egen butik og restaurant. I 2010 bekræftede skatterådet, at et gavebevis, der alene kunne anvendes til en 3 retters menu på en forudbestemt restaurant menuen var på forhånd sammensat af arbejdsgiver - kunne tilbydes som en julegave. Med den sidst offentliggjorte afgørelse er Skatterådet gået et skridt videre og har godkendt, at en skattefri julegave ligeledes kan bestå af et oplevelsesbevis/hotelophold til en værdi på op til DKK 700. Afgørelsen En dansk virksomhed, som sælger julegaver til andre virksomheders medarbejdere, tilbyder, at medarbejderne kan få et oplevelsesbevis af arbejdsgiver i julegave. Oplevelsesbeviset består af et hotelophold, der udelukkende giver modtageren mulighed for at nyde et hotelophold for 2 personer inklusiv morgenmad. Oplevelsesbeviset kan ikke byttes til kontanter, og muligheden for at anvende oplevelsesbeviset bortfalder efter 1 år. Medarbejderen kan vælge mellem 50 hoteller i alt (beliggende i Danmark, Sverige, Tyskland, Østrig og Slovakiet). Skatterådet begrundede afgørelsen med, at Gavebeviser, der ikke kan ombyttes eller refunderes, anses som værende naturalier, jf. SKM SR hvilket er i tråd med reglerne om skattefrie julegaver Valget mellem 50 hoteller er acceptabelt, henset til at der kan være tale om større virksomheder, som kan modtage oplevelsesbeviset, hvilket indebærer, at medarbejderne på grund af hotellernes fysiske rammer skal spredes over en vis periode på et større antal hoteller. Oplevelsesbeviset har en værdi på op til DKK 700. Antallet af hoteller har dog ingen betydning for medarbejderens skattepligt, samt hvorvidt gaven anses for at være et naturalie eller ej. Hotellerne anses for én gavemulighed. Det vil sige, at arbejdsgiver, udover opholdsbeviset, ligeledes kan tilbyde medarbejderne andre typer af gaver at vælge imellem. Alt i alt er det Skatteministeriets opfattelse, at et oplevelsesbevis, der giver adgang til et hotelophold for 2 personer inkl. morgenmad, som ikke kan konverteres til en anden ydelse, ikke kan omveksles til kontanter, og som har gyldighed et år, kan sidestilles med en naturaliegave. Firmajulegaver generelt Vi har drøftet udfaldet af afgørelsen med Skatterådet, og det er vores opfattelse, at antallet af julegaver, der tilbydes medarbejderne i en virksomhed, ikke har betydning for, hvorvidt medarbejderen bliver indkomstskattepligtig af julegaven. De vigtigste elementer er, at Julegaven kan anses for at være et naturalie Julegaven ikke kan refunderes eller ombyttes Gaverne er bestemt af arbejdsgiver Der ikke er tale om et gavekort/kontanter. Det er som nævnt ovenfor ikke antallet af gaver, der er udslagsgivende for, hvorvidt der er tale om et naturalie eller ej. Det er med andre ord muligt for arbejdsgiver at tilbyde medarbejderne flere forskellige typer af gaver. Det vil eksempelvis sige, at arbejdsgiver kan tilbyde medarbejderne et oplevelsesbevis til brug for 50 forskellige hoteller som én gave. Derover kan der tilbydes vin der må gerne være flere forskellige flasker at vælge imellem som gave nummer to, og så fremdeles. Skatterådet har i 2009 godkendt, at arbejdsgiver kan tilbyde medarbejderne 25 julegaver at vælge imellem. Efter vores opfattelse vil praksis for gavebevis til en forudbestemt restaurant tilsvarende være lempet, dvs. at medarbejderen kan sammensætte menuen frit inden for beløbsrammen/menukortet. Vores bemærkninger Den nye afgørelse er, i forlængelse af afgørelsen fra 2010 om et gavebevis til en restaurant til en forudbestemt menu, en væsentlig udvidelse af praksis for, hvad der kan gives i julegave til medarbejdere. Derudover er det blevet klargjort, at det ikke primært er antallet af gaver, der lægges vægt på, men hvorvidt der er tale om naturalier, der ikke kan refunderes eller ombyttes, samt at gaverne er bestemt af arbejdsgiver, og at der ikke er tale om et gavekort/kontanter. Skattefri godtgørelse til bestyrelse i forening (7M) SKM LSR Af kildeskattelovens 46, jf. lovbekendtgørelse nr af 14. november 2005 med senere ændringer, fremgår, at i forbindelse med enhver udbetaling af A-indkomst skal den, for hvis regning udbetalingen foretages, indeholde foreløbig skat i det udbetalte beløb. Indeholdelsespligten ved udbetaling af A-indkomst efter 43, stk. 2, litra h, påhviler den, for hvem arbejdet udføres. Indeholdelsen foretages ved, at den indeholdelsespligtige beregner det 13

14 Personbeskatning beløb, der skal indeholdes, og tilbageholder dette beløb i A-indkomsten. Det fremgår af kildeskattelovens 43, at til A-indkomst henregnes enhver form for vederlag i penge samt i forbindelse hermed ydet fri kost og logi for personligt arbejde i tjenesteforhold. Af ligningslovens 7M fremgår, at godtgørelser, der af en forening udbetales til ulønnede bestyrelsesmedlemmer eller til frivillige, ulønnede medhjælpere, der yder bistand som led i foreningens skattefri virksomhed, er skattefri for modtageren. Skattefriheden er betinget af, at godtgørelsen udbetales til dækning af udgifter, som modtageren afholder på foreningens vegne, samt at godtgørelsen ikke overstiger satser, der fastsættes af Skatterådet. Den daværende skatteminister har i et svar til Folketingets Skatteudvalg, der er offentliggjort i TfS , på spørgsmål om, hvorvidt der i henhold til ligningslovens 7M kan udbetales skattefri godtgørelser til ulønnede bestyrelsesmedlemmer i for eksempel andelsboligforeninger, svaret, at: Ja, foreninger, der udøver skattefri virksomhed, kan udbetale skattefri godtgørelser efter reglerne i ligningsloven 7M m.v., uanset at foreningen samtidig udøver næringsvirksomhed eller anden forretningsmæssig virksomhed. Som sagen foreligger oplyst, må de omhandlede udbetalte godtgørelser anses for omfattet af ligningslovens 7M, således at foreningen ikke har været forpligtet til at indeholde A-skat af beløbene. Der er herved henset til, at der er tale om en forening, der udøver skattefri virksomhed, og som har en betydelig omsætning med medlemmer. Videre er der henset til, at der er tale om godtgørelser til ulønnede bestyrelsesmedlemmer til dækning af udgifter afholdt af disse på vegne af foreningen som led i foreningens skattefrie virksomhed, og som ikke overstiger Skatterådets takster. Skattearrangementer - renter SKM BR Et underskud hidrørende fra sagsøgers optagelse af et lån i en bank og anvendelse af låneprovenuet til køb af danske skatkammerbeviser blev skattemæssigt tilsidesat under henvisning til, at der var tale om en ulovlig skatteudnyttelse. I 2002 solgte sagsøgers ægtefælle en ejendom beliggende i England. Salget medførte for ægtefællen en skattepligtig avance på DKK i form af genvundne afskrivninger og ejendomsavance. På denne baggrund foretog sagsøger de under denne sag omstridte transaktioner, der isoleret set medfører en højere skattepligtig indkomst for sagsøger. Formålet med transaktionerne var at reducere skatten af ægtefællens indkomst hidrørende fra salget af ejendommen i England fra ca. 59% til ca. 30% svarende til den skat, som ægtefællen skulle betale af beløbet ved opsparing i virksomhedsordningen. Den samlede skattebesparelse ved arrangementet er af skattemyndighederne opgjort til DKK ,81. Retten lagde vægt på, at låneoptagelsen og opkøbet af skatkammerbeviser var en del af et lukket arrangement. Det lå på aftaletidspunktet fast, at hensigten med dispositionerne var at konstruere et tab, der førte til reduktion af skattebetalingen. Det var på forhånd aftalt, at der for låneprovenuet gennem banken skulle erhverves skatkammerbeviser, der blev stillet til sikkerhed ved banken. Såvel låneoptagelse som køb og sikkerhedsstillelse af værdipapirer var uigenkaldeligt frem til lånets indfrielsesdato, hvorfor sagsøgeren var uden rådighed over låneprovenuet fra dets udbetaling og helt frem til indfrielse af lånet. De indkøbte skatkammerbeviser var til indfrielse til kurs pari ved lånets indfrielsesdato, og banken var både bemyndiget og forpligtet til at modtage provenu fra skatkammerbeviserne og anvende dette til afviklingen af lån på sagsøgeres vegne. Sagsøger havde endvidere indbetalt hele det beregnede kurstab på forhånd, således at der hverken var reel risiko for sagsøger eller banken. Endelig blev der lagt vægt på, at hele arrangementet forløb over en periode på kun ca. 4½ måned. Efter en samlet vurdering af hele arrangementet, der ikke var forretningsmæssigt begrundet og som isoleret set medførte en forøget skattebetaling for sagsøgeren med DKK , fandt retten, at låneforholdet samt køb af skatkammerbeviser i sin helhed savner realitet i skattemæssig henseende og reelt alene var udtryk for, at man mod betaling af et gebyr til banken ønskede at gennemføre en skatteudnyttelse. Vores bemærkninger Med denne dom er der givet et klart signal om, at der skal være et reelt indhold i disse aftaler, der alene er etableret med det formål at reducere skattebetalingerne. Skatteministeriets argumenter omfattede nemlig følgende: Det gøres gældende, at der må anlægges en samlet bedømmelse af sagsøgers og ægtefællens dispositioner Det gøres videre gældende, at der ikke foreligger et reelt gældsforhold og dermed en reel forpligtelse for sagsøger til at betale gælden og de beregnede renter. Der henvises til, at det foreliggende arrangement omfatter låneaftaler og sikkerheder, hvor værdien af arrangementet ligger i, at der kunstigt blev skabt et teknisk underskud for ægtefællen, og at dette var parternes fælles hensigt allerede på aftaletidspunktet. Der lægges videre vægt på sagsøgerens manglende adgang til at disponere over låneprovenuet og værdipapirerne, lånets korte løbetid, og at der ikke var nogen reel risiko, der var forbundet med dispositionerne. Endelig lægges der vægt på, at arrangementet, for så vidt angår sagsøger, var selvlikviderende Arrangementet indebar for ægtefællerne ikke et reelt økonomisk tab, men et tab, der alene er konstrueret med henblik på at opnå eliminering/reduktion af ægtefællens skat ved salg af ejendommen i England, jf. personskattelovens 13, stk. 5, samt Højesterets dom i sagen vedrørende G2 ApS, SKM HR Det gøres gældende, at det af ægtefællerne etablerede arrangement ikke er foreneligt med formålet med den særlige regel i personskattelovens 13, stk. 5, om overførsel af underskud mellem ægtefæller, når 14

15 Personbeskatning en af dem oppebærer indkomst fra udlandet, og udtryk for et misbrug af regelsættet. Kursgevinst - tab SKM SR Det ønskes oplyst, om spørger har fradragsret for sit tab i forbindelse med bankens konkurs. Kursgevinstlovens 14 blev ændret ved L , som trådte i kraft d. 27. juni 2010, og der er herefter generel fradragsret for tab på fordringer, uanset om fordringen er i danske kroner eller i fremmed valuta. Bestemmelsen har virkning for fordringer, der erhverves den 27. januar 2010 eller senere. Tab på indlånskonto Det er lagt til grund, at fordringen mod banken, for så vidt angår indlånskontoen, opstod i oktober 2010 i forbindelse med salget af spørgers virksomhed. Da den dermed er erhvervet efter den 27. januar 2010, vil den være omfattet af den nugældende 14 i kursgevinstloven. Spørger har således fradragsret, for så vidt angår det endelige tab på den fordring, som hun havde mod banken i forbindelse med indbetalingen af provenuet fra salget af hendes virksomhed, jf. kursgevinstlovens 14, stk. 1. Der skal ved opgørelsen af tabet tages hensyn til indskydergarantien samt en eventuel dividende. Tab på løn- og budgetkonti Spørger havde efter det oplyste oprettet såvel løn- som budgetkontoen før den 27. januar Kontiene har haft en positiv saldo i hele perioden indtil bankens konkurs. Der er som nævnt alene fradrag for tab på indskud foretaget den 27. januar 2010 eller senere. Det gælder et FIFO-princip (First in, first out), hvorefter de beløb, der tidligst er blevet indsat på kontoen, bliver betragtet som hævet først. Er der foretaget hævninger den 27. januar 2010 eller senere, skal de første indskud på kontiene anses for hævet først, jf. kursgevinstlovens 26, da der vil være tale om fordringer udstedt på samme vilkår af samme udsteder. Alle indskud foretaget inden den 27. januar 2010 anses for foretaget den 26. januar Det er Skatteministeriets opfattelse, at indskydergarantien også dækker efter "FIFO-princippet" - altså de første indskud bliver dækket først af indskydergarantien. Der skal med andre ord ikke ske en forholdsmæssig fordeling af garantien på hhv. det ikke-fradragsberettigede og det fradragsberettigede tab. Det skal bemærkes, at dividenden skal fordeles forholdsmæssigt på det, der herefter bliver til indskud henholdsvis før den 27. januar 2010 og indskud den 27. januar 2010 og senere. Der kan i den forbindelse henvises til SKM SKAT, hvori der findes eksempler på opgørelsen af det fradragsberettigede tab. Konklusion Det er Skatteministeriets opfattelse, at spørger har skattemæssigt fradrag for den del af tabet på den samlede fordringen mod banken, som stammer fra spørgers indskud på de tre konti i banken foretaget den 27. januar 2010 eller senere, efter der er taget hensyn til indskydergarantien samt udbetaling af dividenden. Der kan dog først foretages fradrag for tabet, når tabet er endeligt konstateret. Idet der er tale om konkurs, kan en erklæring fra bobestyreren om dividendens endelige størrelse danne grundlag for fradrag. Skatteministeriet skal således indstille til Skatterådet, at spørgsmålet besvares "Ja, se dog begrundelsen", idet spørger har fradragsret for sit tab i forbindelse med bankens konkurs, jf. kursgevinstlovens 14, stk. 1, for den del af tabet på fordringen mod banken, som stammer fra indskud foretaget den 27. januar 2010 eller senere, efter der er taget hensyn til indskydergarantien samt udbetaling af dividenden. Omgørelse - køb og salg af aktier SKM HR Betingelserne for omgørelse af en overdragelse af aktier var ikke opfyldt. Højesteret fandt, at den pågældende havde forsøgt at skjule dispositionen, således at det var gjort vanskeligt for skattemyndighederne uden dybtgående undersøgelse af regnskabsmaterialet at gennemskue forholdet, og at det derfor var utvivlsomt, at betingelsen for omgørelse, der fulgte af skattestyrelseslovens 37 C, stk. 1, nr. 3 (nu skatteforvaltningslovens 29, stk. 1, nr. 3), ikke var opfyldt. I sagen tages der stilling til, om en person (P), der i 1999 havde købt nogle aktier, kunne omgøre dispositionen, således at det i stedet var hans selskab, som havde købt aktierne. P havde i 1999 købt aktier i et selskab for DKK og videresolgte dem i 2000 til to "trusts" for DKK P forsøgte i januar 2000 at få sælger til at acceptere en ændring af aftalen med tilbagevirkende kraft, således at hans selskab i stedet indtrådte som køber af aktierne. Sælger afslog at indgå en sådan aftale, medmindre der samtidig skete en justering af købsprisen. P var således på det tidspunkt selv af den opfattelse, at han havde købt aktierne personligt. Da skatteforvaltningen i bad om yderligere oplysninger og materiale til brug for hans skatteansættelse for 1999, valgte P imidlertid at forklare - hvilket blev gentaget i kapitalforklaringen til hans selvangivelse for at de selvangivne oplysninger for 1999 beroede på en fejltagelse, og at det retteligt var hans selskab, som havde købt aktierne. Da skatteforvaltningen bad om dokumentation herfor, indsendte hans revisor aktiekøbsaftalen og den uunderskrevne allonge med bemærkning om, at materialet blev fremsendt til "Dokumentation for selskabets køb". 15

16 Personbeskatning Da skatteforvaltningen den 25. januar 2002 anmodede om at få fremsendt den originale underskrevne allonge, gav det anledning til en brevveksling mellem A og hans revisor, uden at dette førte til, at det blev oplyst over for skatteforvaltningen, at der ikke forelå en sådan underskrevet allonge. Østre Landsret havde ellers i første omgang givet skattyder medhold i, at der kunne ske omgørelse. Højesterets giver skattemyndighederne medhold med følgende begrundelse: Efter den dagældende skattestyrelseslovs 37 C, stk. 1, nr. 3 (nu skatteforvaltningslovens 29, stk. 1, nr. 3), er det en betingelse for omgørelse, at dispositionen "skal have været lagt klart frem for myndighederne". Det følger af bestemmelsens forarbejder, at der heri ligger, at den disposition, der søges omgjort, fra begyndelsen har været lagt klart frem for den skatteansættende myndighed, således at der for myndighederne ikke har været tvivl om dispositionens eksistens og indhold. Efter Højesterets opfattelse må omgørelse som udgangspunkt forudsætte, at den pågældende disposition fremgår eller kan udledes af de relevante selvangivelser. Det giver sig selv, at skatteyderen ikke på noget tidspunkt må have forsøgt at skjule dispositionen eller dens indhold, således at det er gjort vanskeligt for myndighederne uden dybtgående undersøgelse af regnskabsmateriale at gennemskue forholdet. På denne baggrund finder Højesteret, at P har forsøgt at skjule dispositionen, således at det er gjort vanskeligt for myndighederne uden dybtgående undersøgelse af regnskabsmaterialet at gennemskue forholdet, og det er derfor utvivlsomt sådan, at han ikke opfylder kravet i skattestyrelseslovens 37 C, stk. 1, nr. 3. Vores bemærkninger For at kunne opnå tilladelse til omgørelse, skal følgende betingelser være opfyldt: 1) Dispositionen må ikke i overvejende grad have været båret af hensyn til at spare eller udskyde skatter. 2) Dispositionen skal utvivlsomt have haft utilsigtede skattemæssige virkninger, der er væsentlige. 3) Dispositionen skal have været lagt klart frem for myndighederne. 4) De privatretlige virkninger af den ændring af dispositionen, der ønskes tillagt skattemæssig virkning, skal være enkle og overskuelige. 5) Alle, der skatteretligt vil blive berørt af en tilladelse til omgørelse, skal tiltræde omgørelsesanmodningen. Alle betingelserne skal være opfyldt. Det kan derfor undre, at sagen skulle helt til Højesteret, før skattemyndighederne fik medhold. Det forekom jo åbenbart, at skatteyder havde forsøgt at sløre de faktiske forhold. Selvstændig virksomhed konsulent for privathospital SKM LSR Landsskatteretten præciserer i ny afgørelse, hvad der lægges vægt på, ved vurderingen af om en læge, der arbejder som konsulent for et privathospital, anses for at være en lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende. Faktum Den pågældende sag omhandler en speciallæge, som driver speciallægevirksomhed og er registreret i CVR. Speciallægen påtager sig arbejdsopgaver for et privathospital inden for sit speciale (anæstesiologi) og er selv ansvarlig for journalnotater over for egne patientkontakter. Endvidere har speciallægen tegnet egen lægeansvarsforsikring, og han honoreres efter tjenestetid. Privathospitalet indbetaler ikke feriegodtgørelse, pension, ATP eller kørselsgodtgørelse. Speciallægen har desuden indgået en aftale med privathospitalet om at udføre en funktion som cheflæge, hvilket medfører daglige lægeadministrative opgaver. Endelig afholder speciallægen DKK årligt på driftsomkostning. SKATs afgørelse Det er SKATs vurdering, at det konsulenthonorar, som speciallægen modtog for sit arbejde som konsulent på privathospitalet, skal anses som almindelig A-indkomst og ikke som indkomst ved selvstændig virksomhed. SKAT har i deres afgørelse af, hvorvidt speciallægen skulle anses som lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende, blandt andet lagt vægt på følgende: At speciallægen var virksomhedsansvarlig læge over for sundhedsstyrelsen og som læge under en såkaldt konsulentaftale At speciallægen var underlagt privathospitalets tilsyn og kontrol på lige fod med de øvrige ansatte læger At speciallægen var ansvarlig for at føre dækkende journaler i det autoriserede journalsystem hvilket ikke er anderledes end reglerne for almindelige ansatte læger 16

17 Personbeskatning At speciallægen får mere i løn efter 8 timers arbejde, taler for overtidsbetaling At speciallægen har en form for opsigelsesvarsel idet allerede skemalagte behandlinger vil skulle afsluttes, før en eventuel fratræden At speciallægen får A-indkomst med eller uden skattetræk indikerer lønmodtagerforhold (det at være registreret hos SKAT er ikke ensbetydende med, at der er tale om en selvstændig erhvervsdrivende) Ved forlængelse af operationsforløb afholder speciallægen ikke selv omkostninger til overnatning At speciallægen er begrænset i udøvelse af erhverv for andre ved at stå til rådighed og have mødepligt Privathospitalet afholder udgifter til udførslen af arbejdet At speciallægen fremstår som ansvarlig på privathospitalet for bedøvelse og opvågning, taler for at speciallægen ikke blot er forpligtet over for enkelte ordrer, men at der er tale om et ansættelsesforhold. Hertil påpeger SKAT, at det er normal kutyme, at alle lægeuddannede tegner en ansvarsforsikring. Landsskatteretten Landsskatteretten stadfæster SKATs svar og påpeger, at en lønmodtager anses for at have modtaget et vederlag for personlig arbejde i et tjenesteforhold efter arbejdsgiverens anvisninger og i det hele for dennes regning. Selvstændige erhvervsdrivende er kendetegnet ved, at der for egen regning og risiko udøves en virksomhed af økonomisk karakter med det formål at opnå overskud. Efter de i afgørelsen foreliggende oplysninger, herunder samarbejdsaftalen anser Landsskatteretten ligeledes speciallægen for at være lønmodtager og ikke selvstændig erhvervsdrivende i sit hverv som konsulent for privathospitalet. Vores bemærkninger Det er vores opfattelse, at SKAT har fokus på ovenstående. Det kan ikke tydeliggøres nok, hvor vigtigt det er, at formalia er på plads, når man som læge ønsker at blive registreret i CVR-registeret og udføre arbejde som selvstændig erhvervsdrivende. Det er dog vigtigt at bemærke, at registreringen i CVR i sig selv ikke kvalificerer til, at man anses som selvstændig erhvervsdrivende. Det er vigtigt, at aftalen parterne imellem afspejler de faktiske forhold, der enten gør sig gældende i et lønmodtagerforhold eller som selvstændig erhvervsdrivende. Der er i de fleste situationer tale om en konkret vurdering, hvorfor vi anbefaler, at der søges et bindende svar i den enkelte situation. 17

18 2. ERHVERVSBESKATNING Lovgivning Skattekreditter vedr. forskning og udvikling Lovændring Lovforslaget er et led i udmøntningen af finansloven for Efter forslaget skal virksomheder have mulighed for at få udbetalt skattekreditter for forsknings- og udviklingsaktiviteter. Virksomheder, der investerer i forskning og udvikling, har ofte underskud. Det betyder, at de ikke kan udnytte deres fradrag for investeringer i forskning og udvikling. Det forstærker deres problemer med at skaffe kapital, og der vil være en vis risiko for, at fradrag først senere eller aldrig kan udnyttes. Udgifter, som er afholdt til forsøgs- og forskningsaktiviteter i tilknytning til den skattepligtiges erhverv, kan efter den skattepligtiges frie valg enten fradrages fuldt ud i det indkomstår, hvori de er afholdt, eller afskrives med lige store beløb over dette og de fire følgende indkomstår. Hvis udgifterne er afholdt, før den skattepligtige har påbegyndt erhvervet, kan udgifterne først fradrages i det indkomstår, hvori erhvervet er påbegyndt, eller afskrives fra og med dette indkomstår, medmindre der er tale om et aktie- eller anpartsselskab. SKAT kan dog tillade, at udgifterne fradrages eller afskrives, før erhvervet påbegyndes. For udgifter til grundforskning, som afholdes af en igangværende virksomhed, er der også frit valg mellem fuldt fradrag i det indkomstår, hvori de er afholdt, og afskrivning med lige store beløb over dette og de fire følgende indkomstår. Nye regler Selskaber og selvstændigt erhvervsdrivende, der anvender virksomhedsordningen, har efter lovændringen nu også mulighed for at få udbetalt negativ skat, såkaldte skattekreditter, af den del af deres underskud, der stammer fra forsknings- og udviklingsaktiviteter. Forsknings- og udviklingsaktiviteter afgrænses på samme måde, som forsøgs- og forskningsaktiviteter afgrænses i forbindelse med straksafskrivninger. Aktiviteterne omfatter også leasing af driftsmidler m.v. til brug for forskning og udvikling. Muligheden for at få udbetalt 25% af udgifter til forskning og udvikling står som udgangspunkt åben for alle virksomheder, der har udgifter omfattet af ligningslovens 8 B, stk. 1, eller afskrivningslovens 6, stk. 1, nr. 3. Der kan derfor ikke ske udbetaling på grundlag af udgifter til anskaffelse af immaterielle aktiver, der kan straksafskrives efter afskrivningslovens 41. Eksempel Resultatet (opgjort i DKK 1.000) i en virksomhed med både forskning og anden virksomhed: Indtægter, andet end forskning Udgifter til andet end forskning Underskud, andet end forskning 100 Forskningsudgifter 600 Samlet underskud 700 I eksemplet giver virksomheden før forskning et underskud på DKK og et underskud vedrørende forskning på DKK , eller i alt et underskud på DKK Underskuddet kan efter de gældende regler fremføres til fradrag i senere års overskud. Ifølge forslaget vil der kunne udbetales skatteværdien af den del af underskuddet, der stammer fra forskning, dvs. 25% af DKK = DKK Modstykket hertil er, at underskuddet vedrørende forskningsudgifter ikke kan fremføres til senere år. Virksomhedens underskud vedrørende øvrige aktiviteter på DKK giver ikke grundlag for udbetaling af negativ skat, men vil kunne fremføres til fradrag i senere år. Efter den nye ordning kan en virksomhed højst få udbetalt 1,25 mio. DKK årligt, svarende til 25% af forskningsog udviklingsudgifter på 5 mio. DKK. Maksimering for sambeskattede selskaber regel 1 Dette loft over udbetalingerne gælder dog samlet set for sambeskattede selskaber og konstruktioner af selskaber og personligt drevne virksomheder i virksomhedsordningen, der kontrolleres af samme person. Det indebærer for sambeskattede selskaber, at skatteværdien af et eventuelt underskud skal opgøres på grundlag af sambeskatningsindkomsten, og den sambeskattede koncern kan tilsvarende højst få udbetalt skatteværdien af 5 mio. DKK. Det vil sige, at der for en sambeskattet koncern kun kan ske udbetaling efter forslaget, hvis sambeskatningsindkomsten er negativ. Ved selvangivelsen for den sambeskattede koncern skal underskuddet nedsættes med den del af underskuddet, hvoraf der anmodes om udbetaling af skatteværdien. Et eventuelt resterende underskud fordeles mellem selskaberne i overensstemmelse med reglerne i selskabsskattelovens 31, stk. 2. Det udbetalte beløb fordeles forholdsmæssigt mellem de selskaber, der får reduceret deres underskud, efter samme regler som gælder for kompensation for underskudsudnyttelse ved sambeskatning, jf. selskabsskattelovens 31, stk. 6. Ved udbetaling af skatteværdi på grundlag af underskud i udenlandske selskaber og faste driftssteder i udlandet finder reglerne i selskabsskatteloven 31 A, stk. 6, anvendelse. Derfor tilfalder beløbet administrationsselskabet, fordi administrationsselskabet er skattesubjekt for en eventuel genbeskatning. Udbetaling af skatteværdi på grundlag af sådanne underskud anses for udnyttelse af underskud i relation til reglerne om genbeskatning, således at skatteværdien medregnes til genbeskatningssaldoen. 18

19 Erhvervsbeskatning Hvis den sambeskattede koncern er kontrolleret af en fysisk person, jf. det foreslåede stk. 3, skal udbetalingen til den sambeskattede koncern begrænses yderligere, hvis der anmodes om udbetaling til andre selskaber m.v., der kontrolleres af samme fysiske person. Det foreslås, at anmodning om udbetaling af skatteværdien af underskud, der stammer fra afholdte udgifter til forskning og udvikling, for sambeskattede koncerner skal indgives af administrationsselskabet, og at den negative skat udbetales til administrationsselskabet i sambeskatningen. Administrationsselskabet skal herefter foretage fordeling af beløbet mellem de underskudsgivende selskaber som anført ovenfor. Maksimering for kontrollerede enheder regel 2 Ved anvendelsen af beløbsgrænsen skal der ydermere ske sammenlægning af personligt drevne virksomheder i virksomhedsordningen, selskaber og sambeskattede koncerner, der kontrolleres af samme fysiske person. Sådanne virksomheder og selskaber skal derfor kun have mulighed for tilsammen at få udbetalt 25% af højst 5 mio. DKK pr. indkomstår. Det gælder f.eks. den situation, hvor en hovedaktionær driver virksomhed gennem flere selskaber, som er direkte ejet af hovedaktionæren, og hvor selskaberne derfor ikke er omfattet af reglerne om tvungen sambeskatning. Da sambeskattede koncerner, jf. ovenfor, skal anses for en samlet enhed, hvor udbetalingen sker til administrationsselskabet, skal vurderingen af, om personen kontrollerer den sambeskattede koncern, foretages i forhold til administrationsselskabet. Denne sammenlægning skal gælde for personligt drevne virksomheder i virksomhedsordningen, sambeskattede koncerner og ikke sambeskattede selskaber, der kontrolleres af samme aktionær som anført i ligningslovens 16 H, stk. 6. Ifølge denne bestemmelse anses en person for at kontrollere et selskab, hvis vedkommende direkte eller indirekte eller i fællesskab med nærtstående ejer mere end 50% af aktiekapitalen i selskabet eller råder over mere end 50% af stemmerne i selskabet. Som nærtstående anses den skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarnsog adoptivforhold sidestilles med ægte slægtskabsforhold. Ejerandele og stemmerettigheder, som indehaves af selskabsdeltagere, med hvem den skattepligtige har en aftale om udøvelse af kontrol, eller som indehaves af et selskab eller en forening m.v. som nævnt i ligningslovens 2, stk. 1, 2. pkt. (transparent enhed), hvori den skattepligtige deltager, medregnes ved opgørelsen af, om der foreligger kontrol. I modsætning til det der gælder for sambeskattede koncerner, skal de enheder (virksomhedsordningen, selskaber og sambeskattede koncerner), der skal lægges sammen, som følge af at de kontrolleres af samme fysiske person, hver især opgøre det beløb, der ønskes udbetalt på grundlag af enhedens indkomstopgørelse. En sambeskattet koncern skal i denne forbindelse fortsat opgøre beløbet under ét. Ejer en hovedaktionær en sambeskattet koncern og et selskab, der ikke indgår i sambeskatningen, og opfylder begge enheder isoleret set betingelserne for at få udbetalt 1,25 mio. DKK, kan selskabet og administrationsselskabet for den sambeskattede koncern, dvs. i praksis hovedaktionæren, vælge, at kun ét af selskaberne skal anmode om kontant udbetaling af det fulde beløb på 1, 25 mio. DKK, eller om der for begge enheder skal anmodes om udbetaling med f. eks. halvdelen til hver. Hvis hovedaktionæren ikke i første omgang er opmærksom på, at der skal ske sammenlægning og derfor anmoder om det fulde beløb for begge selskaber, kan anmodningen ændres, således at begrænsningen overholdes. Sker der ikke en ændring af anmodningen, foreslås det, at beløbet på de 1,25 mio. DKK fordeles mellem selskaberne i forhold til den del af det enkelte selskabs underskud, der stammer fra udgifter til forskning af udvikling, som der er anmodet om kontant udbetaling på grundlag af. Anmodning samtidig med selvangivelse Anmodning om at få udbetalt 25% af underskud, der stammer fra udgifter til forskning og udvikling, skal indgives samtidig med selvangivelsen for det pågældende indkomstår. Det skyldes, at skatteværdien beregnes på grundlag af virksomhedens skattemæssige underskud, som først kan opgøres endeligt efter indkomstårets udløb, når der i forbindelse med selvangivelsen er foretaget skattemæssige afskrivninger m.v. Ved selvangivelsen skal det selvangivne underskud være nedsat med den del af underskuddet, hvor der samtidig er anmodet om at få udbetalt skatteværdien. Det er således det reducerede underskud, der skal oplyses ved indsendelsen af selvangivelsen for det pågældende indkomstår. Dette er modstykket til, at der sker udbetaling af skatteværdien af underskuddet. I det taleksempel, der er anført i bemærkningerne til stk. 1, er det således kun den resterende del af underskuddet på de kr., der skal selvangives, og som kan fremføres til fradrag i senere års overskud. Udbetaling af skatteværdien af underskud er ikke en del af årsopgørelsen, men det er bestemt, at denne udbetaling sker på samme tidspunkt som overskydende skat for selskaber, dvs. normalt i november måned. Dette gælder også, selvom den berettigede er en fysisk person, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed i virksomhedsordningen. Der ydes ikke tillæg ved udbetalingen. Regler om genopkrævning Der skal ske genopkrævning, hvis det viser sig, at udbetalingen er sket med et for stort beløb. Genopkrævningen sker efter samme regler, som gælder for opkrævning af restskat for selskaber. Dette gælder også, selvom der er tale om en person, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed i virksomhedsordningen. Ved opkrævningen beregnes der tillæg svarende til restskattetillægget, jf. selskabsskattelovens 29 B, stk. 4, 3. pkt., jf. stk. 8, sidste punktum. Genopkrævning kan f.eks. komme på tale, hvis det skattemæssige underskud, som danner grundlag for udbetalingen, er sat for højt, fordi selskabet har haft flere indtægter, end der er selvangivet. Der kan også være tale om, at de afholdte udgifter, der danner grundlag for ud- 19

20 Erhvervsbeskatning betalingen, ikke vedrører forskning og udvikling. I sidstnævnte tilfælde sker der ikke nødvendigvis en ændring af underskuddet før beregning af negativ skat. Da årets underskud imidlertid er nedsat med den del, hvor der er anmodet om udbetaling af skatteværdien, foreslås det, at underskuddet reguleres tilbage med den del, hvor der kræves tilbagebetaling af den udbetalte skatteværdi. Ved misbrug af reglerne kan der ud over krav om tilbagebetaling eventuelt blive tale om strafansvar, jf. skattekontrollovens 13. Virkningstidspunkt Reglerne har virkning fra og med indkomståret Det vil sige, at skattekreditten første gang beregnes på grundlag af indkomstopgørelse for indkomståret Udbetaling af skattekreditten sker på samme tidspunkt som overskydende skat for indkomståret 2012, hvilket forventes at ske i november Genoptagelse pga. ændret kapitalafkastsats SKM SKAT SKAT har konstateret, at kapitalafkastsatsen har været opgjort forkert siden 2000, og kapitalafkastsatsen i den forbindelse har været opgjort for lavt. Nu har SKAT udmeldt de nye kapitalafkastsatser, som er følgende: Indkomstår Offentliggjort sats Korrekt sats Difference % 5% 1%-point % 5% 1%-point % 4% 2%-point % 3% 2%-point % 3% 2%-point % 2% 2%-point % 3% 1%-point % 4% Ingen % 4% 1%-point % 3% 1%-point Der er derfor givet adgang til skatteansættelsen for indkomståret 2000 og frem. Indkomstårene kan genoptages med henblik på ændring af kapitalafkastet/rentekorrektionen frem til den 1. oktober For indkomståret 2008 er der ligeledes givet adgang til genoptagelse frem til den 1. oktober 2012 med henblik på ændring af kapitalafkastet/rentekorrektionen. For indkomstårene 2009 og frem gælder den ordinære genoptagelses frist dvs. den 1. maj i det 4. år efter indkomstårets udløb. Genoptagelse af SKATs egen drift SKAT vil genoptage følgende situationer af egen drift, og der vil blive udsendt nye årsopgørelser i marts Skattepligtige med rentekorrektion uden samtidig kapitalafkast Hvis en skattepligtig har fået beregnet rentekorrektion i et indkomstår med kapitalafkastsats, der har været for høj, har det betydet, at der uberettiget er blevet opkrævet for meget i skat og arbejdsmarkedsbidrag, forudsat at den skattepligtige indkomst er positiv. Det er tilfældet, når der er beregnet rentekorrektion efter virksomhedsskattelovens 11, stk. 1, virksomhedsskattelovens 11, stk. 2, eller efter begge bestemmelser i samme indkomstår. Skattepligtige med rentekorrektion og samtidig kapitalafkast Skattepligtige, der har fået foretaget rentekorrektion efter virksomhedsskattelovens 11, stk. 2, skal anvende samme kapitalafkastsats ved beregning af rentekorrektion og ved beregning af eventuelt kapitalafkast. SKAT genoptager i disse tilfælde kun ansættelser, hvis det samlet set er en fordel for den skattepligtige for det enkelte indkomstår. Genoptagelse af den skattepligtige egen drift Der er nogle særlige situationer, hvor der pga. af den for høje kapitalafkastsats, kan være blevet betalt en for høj skat. Der gælder ifølge SKAT i følgende tilfælde: Tvangshævning af kapitalafkastet som følge af, at der indgår finansielle aktiver i kapitalafkastgrundlaget Værdiansættelse af goodwill efter TSS-cirkulære nr forudsat, at værdiansættelsen af goodwill afviger fra markedsprisen Den skattepligtige er afgået ved døden, og dødsboet er afsluttet, men afdøde ville have været berettiget til at få genoptaget sin skatteansættelse, hvis afdøde havde været i live. For at SKAT kan tilbagebetale beløb, er det en forudsætning, at skifteretten har genoptaget dødsboet på arvingernes begæring Det beregnede kapitalafkast har været til ugunst for den skattepligtige, f.eks. hvis kapitalafkastet indgår i skatteberegningen for en ægtefælle, der betaler topskat % 2% 2%-point 20

Skatteministeren fremsatte i går nogle skattelovforslag. De væsentligste ændringer omtales i hovedtræk nedenfor.

Skatteministeren fremsatte i går nogle skattelovforslag. De væsentligste ændringer omtales i hovedtræk nedenfor. Skattelovforslag Skatteministeren fremsatte i går nogle skattelovforslag. De væsentligste ændringer omtales i hovedtræk nedenfor. Ratepensioner og ophørende livrenter Det gældende loft på 100.000 kr. for

Læs mere

It-beskatning. Skat 2015

It-beskatning. Skat 2015 It-beskatning Skat 2015 1. Generelt 1.1 Lønomlægning 1.2 Hvem er omfattet 2. Fri telefon 2.1 Telefoni 2.2 Mobiltelefoni uden beskatning 2.3 Datakommunikation uden beskatning 3. Computere m.m. 3.1 Arbejdscomputere

Læs mere

Skat 2012. It-beskatning.

Skat 2012. It-beskatning. Skat 2012 It-beskatning. Regler for beskatning af fri telefon, datakommunikation og computer med tilbehør Reglerne for beskatning af itudstyr (telefoni, bredbånd og computere) er ændret. Multimediebeskatningen

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og forskellige andre love Lovforslag nr. L 31 Folketinget 2011-12 Fremsat den 21. november 2011 af skatteministeren (Thor Möger Pedersen) Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og forskellige andre love (Afskaffelse af multimediebeskatningen,

Læs mere

SØU Satser for 2015 Godtgørelser til både ulønnede og lønnede bestyrelsesmedlemmer, hjælpere og ansatte

SØU Satser for 2015 Godtgørelser til både ulønnede og lønnede bestyrelsesmedlemmer, hjælpere og ansatte Satser for 2015 Godtgørelser til både ulønnede og lønnede bestyrelsesmedlemmer, hjælpere og ansatte Emne Grænser Sats i kroner Kørselsgodtgørelse NB 1 Indtil 20.000 km 3,70 Over 20.000 km 2,05 Rejsegodtgørelse

Læs mere

Skattemæssige konsekvenser af finansloven 2012

Skattemæssige konsekvenser af finansloven 2012 Orientering 21. november 2011 Skattemæssige konsekvenser af finansloven 2012 I nærværende orientering er de skatte - og afgiftsmæssige konsekvenser af finanslov 2012 opsummeret. Den nuværende regering

Læs mere

Advokatfirmaet Tommy V. Christiansen

Advokatfirmaet Tommy V. Christiansen 1 / 6 06.28 Ophævelsen af skattefritagelsen for arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer og sundhedsbehandlinger m.v. Folketinget vedtog den 21. december 2011 nye regler om ophævelse af skattefriheden

Læs mere

Nedsættelse af fradragsloftet fra 100.000 kr. til 50.000 kr.

Nedsættelse af fradragsloftet fra 100.000 kr. til 50.000 kr. Nye love vedtaget Den 21. december 2011 vedtog Folketinget en række love, der har betydning for din pension. Lovene medfører bl.a. reduktion af fradragsloftet for indbetaling til ratepension, fjernelse

Læs mere

RevisorInformerer SRSR. Loft for indbetaling på pensionsordninger nedsættes igen. Kundemagasin fra din revisor

RevisorInformerer SRSR. Loft for indbetaling på pensionsordninger nedsættes igen. Kundemagasin fra din revisor 110044_srsr brevs1og2.qxd 24/02/10 12:40 Side 1 SRSR Nyvangs Alle 3 Ganløse 3660 Stenløse Tlf. 48 14 16 66 Fax 48 14 16 67 E-mail sr@srsr.dk RevisorInformerer Kundemagasin fra din revisor TEMA 2012 FINANSLOVEN

Læs mere

Lovforslag Skattereform - Forårspakke 2.0 - Personskat m.v. 22. april 2009

Lovforslag Skattereform - Forårspakke 2.0 - Personskat m.v. 22. april 2009 Lovforslag Skattereform - Forårspakke 2.0 22. april 2009 Kort overblik- Lempelser Mellemskatten på 6% afskaffes. Grænsen for betaling af topskat sættes op til 389.900 kr. og til 409.100 kr. (2010-niveau)

Læs mere

Skattereformen 2012. Introduktion til. Betydning for virksomheder og private

Skattereformen 2012. Introduktion til. Betydning for virksomheder og private Skattereformen 2012 Introduktion til Betydning for virksomheder og private Skattereformen 2012 2 Introduktion Regeringens skattereform blev vedtaget torsdag d. 13/9-12. Skattereformen spænder vidt og vil

Læs mere

Godtgørelser til lønnede og ulønnede. Skat 2015

Godtgørelser til lønnede og ulønnede. Skat 2015 Godtgørelser til lønnede og ulønnede Skat 2015 1. Lønmodtagere m.fl. 1.1 Hvem er omfattet 1.2 Skattefrie godtgørelser 1.3 Indberetningspligt 2. Honorarmodtagere m.fl. 2.1 Hvem er omfattet 2.2 Skattepligtige

Læs mere

Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget

Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget Kontakt Karina Hejlesen Jensen T: 3945 3276 E: khe@pwc.dk Jørgen Rønning Pedersen T: 8932 5577 E: jrp@pwc.dk Søren Bech T: 3945 3343 E: sbc@pwc.dk

Læs mere

Multimediebeskatning. En praktisk vejledning

Multimediebeskatning. En praktisk vejledning Multimediebeskatning En praktisk vejledning December 2009 1 Forord Forord De nye regler for multimediebeskatning træder i kraft pr. 1. januar 2010. Nærværende information er vores bidrag til forståelse

Læs mere

SKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING

SKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING SKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING 12. november 2009 Poul Hjorth Chefrådgiver / Skat Skattereform 2009 Poul Hjorth Chefrådgiver - Skat Hovedelementer Nedsættelse af skatten på arbejde og dermed også virksomhedsindkomst

Læs mere

Skat 2013. Godtgørelser til lønnede og ulønnede

Skat 2013. Godtgørelser til lønnede og ulønnede Skat 2013 Godtgørelser til lønnede og ulønnede 1. Lønmodtagere m.fl. 1.1 Hvem er omfattet 1.2 Skattefrie godtgørelser 1.3 Indberetningspligt 2. Honorarmodtagere m.fl. 2.1 Hvem er omfattet 2.2 Skattepligtige

Læs mere

Beskatningen skal ske efter reglerne om aktieavancebeskatning. Samtidig skal selskabet ikke have fradragsret for værdien af de tildelte aktier

Beskatningen skal ske efter reglerne om aktieavancebeskatning. Samtidig skal selskabet ikke have fradragsret for værdien af de tildelte aktier 25. juni 2002 Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 Resumé: SKATTEFAVORISERING VED AKTIEAFLØNNING Skatteministeren har fremlagt et lovforslag, hvorefter det ved aktieaflønning bliver muligt

Læs mere

MULTIMEDIEBESKATNING PJECE TIL BORGERE OG VIRKSOMHEDER

MULTIMEDIEBESKATNING PJECE TIL BORGERE OG VIRKSOMHEDER MULTIMEDIEBESKATNING PJECE TIL BORGERE OG VIRKSOMHEDER I denne vejledning kan du læse om den nye multimediebeskatning, som indføres fra 1. januar 2010, og som gælder, når din arbejdsgiver stiller multimedier

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2009-10 L 112 Bilag 9 Offentligt J.nr. 2010-511-0046 Dato: 26. april 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget L 112 - Forslag til Lov om ændring af kursgevinstloven og forskellige andre love

Læs mere

Viden til tiden 2014. Nyheder om skat. Carsten Hviid-Hansen og Jane Dyhr Gadegaard Farum, 4. november 2014

Viden til tiden 2014. Nyheder om skat. Carsten Hviid-Hansen og Jane Dyhr Gadegaard Farum, 4. november 2014 Viden til tiden 2014 Nyheder om skat Carsten Hviid-Hansen og Jane Dyhr Gadegaard Farum, 4. november 2014 Agenda Restskat og pensionsindbetaling, personer Fraflytterbeskatning Salg af aktier, personer Virksomhedsordningen

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af skattekontrolloven, aktieavancebeskatningsloven og ligningsloven. Skatteministeriet J. nr. 2010-711-0052 Udkast (1) til

Forslag. Lov om ændring af skattekontrolloven, aktieavancebeskatningsloven og ligningsloven. Skatteministeriet J. nr. 2010-711-0052 Udkast (1) til Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 275 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2010-711-0052 Udkast (1) Forslag til Lov om ændring af skattekontrolloven, aktieavancebeskatningsloven og ligningsloven

Læs mere

Skattereformen. Dansk Aktionærforening Møde 10. december 2009. Skattekommissionens forslag til skattereform februar 2009

Skattereformen. Dansk Aktionærforening Møde 10. december 2009. Skattekommissionens forslag til skattereform februar 2009 Skattereformen Dansk Aktionærforening Møde 10. december 2009 Kuppelsalen v/afdelingsdirektør Marianne Bossen, Tax Skattekommissionens forslag til skattereform februar 2009 Kommisssiorium i 2008 Lavere

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 12 2009

ØkonomiNyt nr. 12 2009 ØkonomiNyt nr. 12 2009 Skatterefor m Skatterefor m Folketinget vedtog den 28. maj 2009 Forårspakke 2.0 Vækst, klima, lavere skat. Hovedelementerne er markante nedsættelser af skat på arbejds og virksomhedsindkomst.

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 196 A Folketinget 2011-12

Forslag. Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 196 A Folketinget 2011-12 Til lovforslag nr. L 196 A Folketinget 2011-12 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 13. september 2012 Forslag til Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love (Afskaffelse

Læs mere

Omgørelse, selvangivelsesomvalg og genoptagelse - seneste praksis. Advokat Jan Steen Hansen. 30. Januar 2013

Omgørelse, selvangivelsesomvalg og genoptagelse - seneste praksis. Advokat Jan Steen Hansen. 30. Januar 2013 Omgørelse, selvangivelsesomvalg og genoptagelse - seneste praksis Advokat Jan Steen Hansen 30. Januar 2013 Omgørelse og selvangivelsesomvalg Lovbestemmelserne Omgørelse Skatteforvaltningslovens 29: I det

Læs mere

Som beskrevet i tidligere nyheder har regeringen i juni måned 2014 foreslået markante ændringer af virksomhedsordningen (VSO).

Som beskrevet i tidligere nyheder har regeringen i juni måned 2014 foreslået markante ændringer af virksomhedsordningen (VSO). Som beskrevet i tidligere nyheder har regeringen i juni måned 2014 foreslået markante ændringer af virksomhedsordningen (VSO). Regeringen var blevet opmærksom på, at nogle selvstændigt erhvervsdrivende

Læs mere

Folketingets Skatteudvalg. Hermed sendes redegørelse om ophørspension efter pensionsbeskatningslovens. /Birgitte Christensen

Folketingets Skatteudvalg. Hermed sendes redegørelse om ophørspension efter pensionsbeskatningslovens. /Birgitte Christensen Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 67 Offentligt J.nr. 2005-309-0131 Dato: Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes redegørelse om ophørspension efter pensionsbeskatningslovens 15 A. Kristian Jensen

Læs mere

Oversigter over beskatningen af gevinst og tab på aktier og investeringsforeningsbeviser (undtaget er næring).

Oversigter over beskatningen af gevinst og tab på aktier og investeringsforeningsbeviser (undtaget er næring). GEVINST OG TAB AKTIER OG INVESTERINGSFORENINGSBEVISER Oversigter over beskatningen af gevinst og tab på aktier og investeringsforeningsbeviser (undtaget er næring). For en detaljeret beskrivelse af den

Læs mere

Side 1 af 11 Har du aktier eller investeringsforeningsbeviser? Sprog Dansk Dato for 18 aug 2011 08:09 offentliggørelse Resumé Her kan du læse om reglerne for, hvordan du skal opgøre og oplyse din gevinst

Læs mere

REGISTREREDE REVISORER FRR EGEGÅRDSVEJ 39 C, 1. * 2610 RØDOVRE * TLF.: 38109922 * FAX: 38336599 * E-mail: info@joost.dk

REGISTREREDE REVISORER FRR EGEGÅRDSVEJ 39 C, 1. * 2610 RØDOVRE * TLF.: 38109922 * FAX: 38336599 * E-mail: info@joost.dk JOOST & PARTNER ApS REGISTREREDE REVISORER FRR EGEGÅRDSVEJ 39 C, 1. * 2610 RØDOVRE * TLF.: 38109922 * FAX: 38336599 * E-mail: info@joost.dk side 1 Tillæg til Revisor Informerer 4. kvt. 2009 Nye regler

Læs mere

Undersøgelse af arbejdsgiverbetalt telefoni i departementerne

Undersøgelse af arbejdsgiverbetalt telefoni i departementerne Det Politisk-Økonomiske Udvalg PØU alm. del - Bilag 72 Offentligt 17. februar 2006 FAC, MBX/MAR J.Nr. 10-233 Undersøgelse af arbejdsgiverbetalt telefoni i departementerne 1. Indledning Nedenstående undersøgelse

Læs mere

1. Acontoskat for selskaber

1. Acontoskat for selskaber STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB Skatteinformation november 2013 REVISION & RÅDGIVNING REVISION & RÅDGIVNING RINGAGER 4C, 2. TH. // 2605 BRØNDBY // TEL 38 28 42 84 // CVR 35 38 28 79 // INFO@ALBJERG.DK

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag Lovforslag nr. L 156 Folketinget 2007-08 (2. samling) Fremsat den 28. marts 2008 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag (Skattefritagelse

Læs mere

Aktieløn 2012 STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB

Aktieløn 2012 STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB Aktieløn 2012 STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB BEIERHOLM medlem af HLB International - et verdensomspændende netværk af uafhængige revisionsfirmaer og virksomhedsrådgivere Indledning INDLEDNING

Læs mere

Ligningslovens 8 X - Forsøgs- og forskningsudgifter skattekreditter

Ligningslovens 8 X - Forsøgs- og forskningsudgifter skattekreditter - 1 Ligningslovens 8 X - Forsøgs- og forskningsudgifter skattekreditter SKM2012.634. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatterådet fandt ved et bindende svar af 23/10 2012, at et selskab,

Læs mere

REGISTREREDE REVISORER FRR EGEGÅRDSVEJ 39 C, 1. * 2610 RØDOVRE * TLF.: 38109922 * FAX: 38336599 * E-mail: info@joost.dk

REGISTREREDE REVISORER FRR EGEGÅRDSVEJ 39 C, 1. * 2610 RØDOVRE * TLF.: 38109922 * FAX: 38336599 * E-mail: info@joost.dk JOOST & PARTNER ApS REGISTREREDE REVISORER FRR EGEGÅRDSVEJ 39 C, 1. * 2610 RØDOVRE * TLF.: 38109922 * FAX: 38336599 * E-mail: info@joost.dk side 1 Tillæg til Revisor Informerer 3. kvt. 2009 Porteføljeaktier

Læs mere

TimeTax NYHEDSBREV 41/2014 29.01.2014 11.02.2014

TimeTax NYHEDSBREV 41/2014 29.01.2014 11.02.2014 SELVANGIVELSE 2013 Ingen papirselvangivelser til SKAT Nyheder i forbindelse med selvangivelsen for 2013 Dette nyhedsbrev vil fortrinsvis fortælle om de nyheder, man skal være opmærksom på når der skal

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien Lovforslag nr. L 125 Folketinget 2008-09 Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster

Læs mere

Nye skatteregler for medarbejderaktier

Nye skatteregler for medarbejderaktier - 1 - Nye skatteregler for medarbejderaktier Som et led i Finanslovsaftalen for 2012 er der fastsat skærpede regler om beskatningen af medarbejderaktier. Stramningen omfatter både de generelle ordninger

Læs mere

Folketingen vedtog i vækstpakken en ændring af momsfristerne. Nedenfor er kort gengivet de vedtagne ændringer.

Folketingen vedtog i vækstpakken en ændring af momsfristerne. Nedenfor er kort gengivet de vedtagne ændringer. Vores faglighed Din sikkerhed Nyhedsbrev oktober 2013 Vedlagt følger nyhedsbrev oktober 2013 om aktuelle emner indenfor vort fagområde, som vi mener, kan have almen interesse for vore kunder og forretningsforbindelser.

Læs mere

Vedvarende Energianlæg. Investering i VE-anlæg med skattefradrag

Vedvarende Energianlæg. Investering i VE-anlæg med skattefradrag Vedvarende Energianlæg Investering i VE-anlæg med skattefradrag Investering i VE-anlæg med skattefradrag Med afsæt i den danske energipolitik og i Lov om fremme af vedvarende energi gives der i visse

Læs mere

Forårspakke 2.0 lovforslag om ændringer på skatteområdet

Forårspakke 2.0 lovforslag om ændringer på skatteområdet Forårspakke 2.0 lovforslag om ændringer på skatteområdet I februar 2009 kom den af regeringen nedsatte Skattekommission med sit forslag til en skattereform med overskriften Lavere skat på arbejde. På baggrund

Læs mere

Skattereformens betydning for investering i SKAGEN Global, KonTiki og Vekst

Skattereformens betydning for investering i SKAGEN Global, KonTiki og Vekst 23. juni 2009 SKAGEN AS Skattereformens betydning for investering i SKAGEN Global, KonTiki og Vekst Skattereformen (Forårspakke 2.0) er vedtaget af Folketinget den 28. maj 2009. Skattereformens ændringer

Læs mere

Skatteministeriet Anders Nielsen og Hardy Pedersen Nicolai Eigtveds Gade 28. PBL - Dokumentation fra udland - Overløb - Høringssvar

Skatteministeriet Anders Nielsen og Hardy Pedersen Nicolai Eigtveds Gade 28. PBL - Dokumentation fra udland - Overløb - Høringssvar Skatteministeriet Anders Nielsen og Hardy Pedersen Nicolai Eigtveds Gade 28 PBL - Dokumentation fra udland - Overløb - Høringssvar 19.09.2013 Vi har modtaget Forslag til Lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven,

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Transfer Pricing forlænget ligningsfrist skatteforvaltningslovens 26, stk. 5, jf. skattekontrollovens 3 B ligningslovens 2 - SKM2012.92.HR, jf. tidligere TfS 2010, 452 ØL Af advokat (L) og advokat

Læs mere

Vedvarende Energianlæg. Investering i VE-anlæg med skattefradrag

Vedvarende Energianlæg. Investering i VE-anlæg med skattefradrag Vedvarende Energianlæg Investering i VE-anlæg med skattefradrag Investering i VE-anlæg med skattefradrag Med afsæt i den danske energipolitik og i Lov om fremme af vedvarende energi gives der i visse

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2010-11 L 76 Bilag 13 Offentligt J.nr. 2010-353-0034 Dato: 3. december 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget L 76 - Forslag til lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven, pensionsbeskatningsloven

Læs mere

Undtaget er også låntagning og opnåelse af kredit, når dette opstår som et led i almindelig samhandel mellem et selskab, og dets hovedaktionær.

Undtaget er også låntagning og opnåelse af kredit, når dette opstår som et led i almindelig samhandel mellem et selskab, og dets hovedaktionær. RSM plus er Danmarks 7. største revisions- og rådgivningsvirksomhed med egen IT- og skatteafdeling. RSM plus beskæftiger mere end 200 medarbejdere fordelt på 8 kontorer, og er et selvstændigt medlem af

Læs mere

SKAT OG PENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk

SKAT OG PENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk SKAT OG PENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE joep.dk 2 Indhold 3 Hvem indbetaler til pensionen? 3 Privat indbetaling (selvbetaler) 3 Arbejdsmarkedsbidrag 4 Fradrag som selvbetaler 4 Fradragsregler

Læs mere

Generel exitskat på aktiver

Generel exitskat på aktiver Generel exitskat på aktiver April 2015 Global Employer Services Generel exitskat på aktiver Nu er der indført generel exitskat for personer, der flytter fra Danmark herunder henstand med betaling af exitskat

Læs mere

Rekonstruktion kapitalindskud indfrielse af fordring Skatteministeriets kommentar ref. i SKM2011.499.SKAT til SKM2010.471.BR.

Rekonstruktion kapitalindskud indfrielse af fordring Skatteministeriets kommentar ref. i SKM2011.499.SKAT til SKM2010.471.BR. - 1 Rekonstruktion kapitalindskud indfrielse af fordring Skatteministeriets kommentar ref. i SKM2011.499.SKAT til SKM2010.471.BR. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatteministeriet har som

Læs mere

F. Tidspunktet for skyldnerens påtagelse af forpligtelsen(stiftelsestidspunktet) pkt. 17-21

F. Tidspunktet for skyldnerens påtagelse af forpligtelsen(stiftelsestidspunktet) pkt. 17-21 Side 1 af 7 Meddelelse fra Skattedirektoratet nr. 327 af 13.03.1995 Emne: Mindsterentereglen Indhold: A. Indledende bemærkninger pkt. 1-4 B. Skattepligtige personer, der omfattes af reglerne pkt. 5-6 C.

Læs mere

RATEPENSION I JØP JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk

RATEPENSION I JØP JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk RATEPENSION I JØP JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE joep.dk 2 Indhold 3 Hvad er ratepension? 3 Hvem kan oprette ratepension? 4 Hvordan opretter jeg ratepension i JØP? 4 Så meget kan du indbetale

Læs mere

ABCD. Skagen AS. Beskatning af investeringsbeviser. Investeringsselskaber Personer. Selskaber. Opgørelsesprincip

ABCD. Skagen AS. Beskatning af investeringsbeviser. Investeringsselskaber Personer. Selskaber. Opgørelsesprincip Skagen AS Beskatning af investeringsbeviser Dette notat beskriver de skattemæssige konsekvenser af salg og udlodning for fuldt skattepligtige danske investorer, der investerer i investeringsselskaber (aktieavancebeskatningslovens

Læs mere

DA N S K GOL F U N ION. Skatteforhold for lønnede og ulønnede SK AT T EF R IE G ODTG Ø R EL SER SK AT T EPLIGTIGE PER SONA L EG ODER

DA N S K GOL F U N ION. Skatteforhold for lønnede og ulønnede SK AT T EF R IE G ODTG Ø R EL SER SK AT T EPLIGTIGE PER SONA L EG ODER DA N S K GOL F U N ION Skatteforhold for lønnede og ulønnede SK AT T EF R IE G ODTG Ø R EL SER SK AT T EPLIGTIGE PER SONA L EG ODER AUGUST 2012 Forord Som udgangspunkt adskiller forholdene for golfklubbers

Læs mere

Side 1 af 5 Forældrekøb og -salg af lejlighed Sprog Dansk Dato for 15 jun 2011 08:26 offentliggørelse Resumé Denne vejledning handler om de mest almindelige skatteregler ved forældrekøb, - udlejning og

Læs mere

Arbejdsgiverbetalte sundhedsydelser. Skat 2015

Arbejdsgiverbetalte sundhedsydelser. Skat 2015 Arbejdsgiverbetalte sundhedsydelser Skat 2015 1. Generelle velfærdsforanstaltninger 1.1 Arrangement og firmasport 1.2 Sundhedstjek 1.3 Vaccinationer 2. Arbejdsrelaterede skader 2.1 Forebyggelse og behandling

Læs mere

SKATTE- OG AFGIFTSRET

SKATTE- OG AFGIFTSRET NYHEDER FRA PLESNER MARTS 2009 SKATTE- OG AFGIFTSRET Forslag til skattereform Af advokat Svend Erik Holm, advokat Anders Endicott Pedersen og advokat Tilde Hjortshøj Regeringen har fredag den 20. marts

Læs mere

Jordemoderforeningen. 21. november 2011 (København) 29. november 2011 (Århus)

Jordemoderforeningen. 21. november 2011 (København) 29. november 2011 (Århus) Jordemoderforeningen 21. november 2011 (København) 29. november 2011 (Århus) Statsautoriseret Revisor: Per Kristensen (e-mail: pk@n-c.dk) Revisor: Gitte Levin Krogh (e-mail: gl@n-c.dk) Nielsen & Christensen

Læs mere

Lovforslaget indeholder følgende elementer

Lovforslaget indeholder følgende elementer RSM plus er Danmarks 7. største revisions- og rådgivningsvirksomhed med egen IT- og skatteafdeling. RSM plus beskæftiger i alt ca. 200 medarbejdere fordelt på 8 kontorer, og er et selvstændigt medlem af

Læs mere

Oversigter over beskatningen af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle instrumenter (undtaget er næring).

Oversigter over beskatningen af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle instrumenter (undtaget er næring). Gevinst og tab Fordringer, gæld og finansielle instrumenter Oversigter over beskatningen af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle instrumenter (undtaget er næring). For en detaljeret beskrivelse

Læs mere

Vejledning for udfyldelse af A 11

Vejledning for udfyldelse af A 11 INDKOMSTOPLYSNING for 20XX - A 11 Vejledning for udfyldelse af A 11 Bestemmelser i 30, 31 og 32 i landstingslov nr. 11 af 2. november 2006 om forvaltning af skatter 30 Til brug ved ligningen og skatteberegningen

Læs mere

Sundhedsydelser - når. Arbejdsgiverbetalte

Sundhedsydelser - når. Arbejdsgiverbetalte September 2005 Erhverv Sundhedsydelser - når arbejdsgiveren betaler Vejledning E nr. 138 Version 1.1 digital E 1.1 nr. digital 138 Vejledningen er ny i virksomhedsserien. Resumé Arbejdsgiverbetalte sundhedsydelser

Læs mere

U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P

U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P UDLAND OG MP MP Pension Pensionskassen for magistre og psykologer Lyngbyvej 20 2100 København Ø Telefon +45 39 15 01 02 Fax 39 15 01 99 CVR-nr. 20 76 68 16 mp@mppension.dk www.mppension.dk Udland og MP

Læs mere

Anders Christiansen Stastaut. revisor. 1 20 januar 2012 Vedvarende Energianlæg

Anders Christiansen Stastaut. revisor. 1 20 januar 2012 Vedvarende Energianlæg Vedvarende Energianlæg Anders Christiansen Stastaut. revisor 1 2 januar 212 Vedvarende Energianlæg Private anlæg uden tilslutning: 1. Intet fradrag for investeringen og driftsudgifter. 2. Ingen beskatning

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Bilag 98 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 20. februar 2008 Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og arbejdsmarkedsbidragsloven (Skattefritagelse

Læs mere

Dette forskudsskema kan du bruge, hvis du har væsentlige ændringer i din indkomst- og fradragsforhold.

Dette forskudsskema kan du bruge, hvis du har væsentlige ændringer i din indkomst- og fradragsforhold. 1/6 Skattecenter Navn og adresse Forskudsskema 911 930 Personnummer Evt. ægtefælles personnummer Skemaet indsendes til et skattecenter Indkomst og fradrag for Skatten for opkræves normalt automatisk på

Læs mere

SKATTEFRI REJSE 2012 SKATTEFRI REJSE 2012

SKATTEFRI REJSE 2012 SKATTEFRI REJSE 2012 1 2 INDHOLD 1 INDLEDNING... 4 2 SKATTEFRI GODTGØRELSE ULØNNEDE... 5 3 BEFORDRINGSGODTGØRELSE... 5 4 REJSEGODTGØRELSE... 8 5 REJSEGODTGØRELSE SATSER...11 6 REJSEGODTGØRELSE REDUKTION AF SATSER...13 7 SÆRREGLER

Læs mere

Mere om sundhedsordninger

Mere om sundhedsordninger - 1 Mere om sundhedsordninger Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) En ny afgørelse fra Skatterådet fra 25. september 2012 giver mulighed for lempet beskatning af arbejdsgiverbetalte sundhedsordninger.

Læs mere

I nyhedsbrevet er ikke indeholdt de lovforslag mv. som regeringen har fremlagt ved åbningen af det nye folketingsår.

I nyhedsbrevet er ikke indeholdt de lovforslag mv. som regeringen har fremlagt ved åbningen af det nye folketingsår. Vores faglighed Din sikkerhed Nyhedsbrev Oktober 2012 Vedlagt følger nyhedsbrev oktober 2012 om aktuelle emner indenfor vort fagområde, som vi mener, kan have almen interesse for vore kunder og forretningsforbindelser.

Læs mere

Personalegoder og godtgørelser

Personalegoder og godtgørelser Personalegoder og godtgørelser MARTS 2010 Indhold Forord 3 Befordringsgodtgørelse 4 Skattefri befordringsgodtgørelse 4 Rejsegodtgørelse 5 Hvilke udgifter dækker en skattefri logigodtgørelse? 5 Generelt

Læs mere

Sammenstilling af aftale om forenkling af reglerne for beskatning af aktier med betænkning nr. 1392 af september

Sammenstilling af aftale om forenkling af reglerne for beskatning af aktier med betænkning nr. 1392 af september Notat 6. november 2005 J.nr 2005-711-0048 Sammenstilling af aftale om forenkling af reglerne for beskatning af aktier med betænkning nr. 1392 af september 2000. I afsnit 2.2. i betænkningen om aktieavancebeskatning

Læs mere

Høringssvar om udkast til bekendtgørelse om digital kommunikation samt feltlåsning

Høringssvar om udkast til bekendtgørelse om digital kommunikation samt feltlåsning Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Tony.Nielsen@skat.dk Høringssvar om udkast til bekendtgørelse om digital kommunikation samt feltlåsning Skatteministeren har den 13. april 2010

Læs mere

RevisorInformerer. Skattetema: Vi åbner Forårspakke 2.0. REGISTREREDE REVISORER FRR Lyngbyvej 225 2900 Hellerup Tlf. 39 61 06 88 Fax 39 61 06 89

RevisorInformerer. Skattetema: Vi åbner Forårspakke 2.0. REGISTREREDE REVISORER FRR Lyngbyvej 225 2900 Hellerup Tlf. 39 61 06 88 Fax 39 61 06 89 REVISION DATA REGISTREREDE REVISORER FRR Lyngbyvej 225 2900 Hellerup Tlf. 39 61 06 88 Fax 39 61 06 89 RevisorInformerer Skattetema: Vi åbner Forårspakke 2.0 Temanummer 2009 Folketinget vedtog i slutningen

Læs mere

Beskatning af bestyrelsesmedlemmer

Beskatning af bestyrelsesmedlemmer Beskatning af bestyrelsesmedlemmer Man bør her være opmærksom på, at der i dansk skatteretlig praksis er særdeles snævre rammer for, hvornår bestyrelseshonorar kan anses for indtjent som led i en selvstændig

Læs mere

Disciplinærnævnet for Statsautoriserede og Registrerede Revisorers kendelse af 25.januar 2007 (sag nr. 41-2006-S)

Disciplinærnævnet for Statsautoriserede og Registrerede Revisorers kendelse af 25.januar 2007 (sag nr. 41-2006-S) Side 1 af 7 Disciplinærnævnet for Statsautoriserede og Registrerede Revisorers kendelse af 25.januar 2007 (sag nr. 41-2006-S) K mod statsautoriseret revisor R Ved brev af 29. maj 2006 har K klaget over

Læs mere

Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven (afskaffelse af fradragsret for kapitalpension)

Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven (afskaffelse af fradragsret for kapitalpension) Skatteministeriet 20. juli 2012 Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven (afskaffelse af fradragsret for kapitalpension) Med forslaget sker der en fremrykning af skattebetalingen

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2007-311-0003 Udkast 31. august 2007

Skatteministeriet J. nr. 2007-311-0003 Udkast 31. august 2007 Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 217 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2007-311-0003 Udkast 31. august 2007 Forslag til Lov om ændring af lov om indskud på etableringskonto (Forbedrede afskrivnings-

Læs mere

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART Orientering om Endelig Afregning af kompensation 2012 DIS SKAT KOMPENSATION Amaliegade 33, opg. B, 1256 København K. Internet: www.udligningskontoret.dk E-mail: postmester@udligningskontoret.dk

Læs mere

Informationsmøde for nye virksomheder. Læs mere i På vej mod egen virksomhed

Informationsmøde for nye virksomheder. Læs mere i På vej mod egen virksomhed Informationsmøde for nye virksomheder Læs mere i På vej mod egen virksomhed Hvad er vigtigt at vide: Om din virksomhed er en erhvervsmæssig virksomhed Om din virksomhed er registreret for de rigtige pligter

Læs mere

ØKONOMI, PERSONALE OG BORGERSERVICE

ØKONOMI, PERSONALE OG BORGERSERVICE ØKONOMI, PERSONALE OG BORGERSERVICE Herning Kommunes retningslinjer for personalegoder 2013 I Herning Kommunes retningslinjer for personalegoder kan du læse regler og vilkår for valg af personalegoder

Læs mere

Skatterådets afgørelser (ca. 50 i alt) vedrørende multimedieskatten

Skatterådets afgørelser (ca. 50 i alt) vedrørende multimedieskatten Skatterådets afgørelser (ca. 50 i alt) vedrørende multimedieskatten I skemaform gennemgås de seneste afgørelser fra Skatterådet vedrørende multimedieskatten. Hovedkonklusioner For at undgå skat af mobiltelefon,

Læs mere

Ændring af BoligJobordningen

Ændring af BoligJobordningen - 1 Ændring af BoligJobordningen Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Der er som udgangspunkt ikke skattemæssigt fradrag for privates udgifter til serviceydelser i hjemmet. Fra 1. juni 2011 har

Læs mere

Bundskat af personlig indkomst + positiv kapitalindkomst 5,48% 5,04%

Bundskat af personlig indkomst + positiv kapitalindkomst 5,48% 5,04% Statsskat Bundskat af personlig indkomst + positiv kapitalindkomst 5,48% 5,04% Mellemskat af personlig indkomst + positiv 6% 6% nettokapitalindkomst over samlet DKK 279.800 347.200 Topskat af personlig

Læs mere

SKATTEGUIDE FOR PRIVATPERSONER OG SELSKABER VED INVESTERING I INVESTERINGSFORENINGER

SKATTEGUIDE FOR PRIVATPERSONER OG SELSKABER VED INVESTERING I INVESTERINGSFORENINGER SKATTEGUIDE FOR PRIVATPERSONER OG SELSKABER VED INVESTERING I INVESTERINGSFORENINGER Indhold Skatteguide for privatpersoner, selskaber og lignende ved investering i investeringsforeninger...1 Indhold...1

Læs mere

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART. Orientering om Endelig Afregning af kompensation. Indkomstår 2013. Indkomståret 2013 SKAT

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART. Orientering om Endelig Afregning af kompensation. Indkomstår 2013. Indkomståret 2013 SKAT UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART Orientering om Endelig Afregning af kompensation Indkomstår 2013 Indkomståret 2013 DIS SKAT KOMPENSATION Amaliegade 33, opg. B, 1256 København K. Internet: www.udligningskontoret.dk

Læs mere

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab Temahæfte 5 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2004 Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab pensionsmuligheder for hovedaktionærer Indhold Forord Hvorfor etablere en pensionsordning,

Læs mere

Told- og Skattestyrelsen** 5 0,1 128.075 0,1 25.615 25.615 4 0 91.897 0 22.974 22.974. EF-voldgiftsret - - - - - - - - - - - -

Told- og Skattestyrelsen** 5 0,1 128.075 0,1 25.615 25.615 4 0 91.897 0 22.974 22.974. EF-voldgiftsret - - - - - - - - - - - - Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 351 Offentligt Indberettede udgifter fordelt på instans Bilag 1 Instans 2007 2007* 2008 2008* i alt i alt Skatteankenævn 1.476 38,9 22.116.797 16,0 14.984 14.984 1.072

Læs mere

Fleksible lønpakker. Skat 2015

Fleksible lønpakker. Skat 2015 Fleksible lønpakker Skat 2015 Fleksible lønpakker burde være en mulighed for alle. Virksomhedens samlede lønudgift er uændret, men paletten af goder bliver synliggjort og udbyttet højere fordi medarbejderen

Læs mere

Skattebrochure 2014. Kunsten at anvende sund fornuft. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene

Skattebrochure 2014. Kunsten at anvende sund fornuft. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene Juledag. 1990. Af Michael Ancher. Billedet tilhører Skagens Museum. Billedet er blevet manipuleret. Skattebrochure 2014 Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene Kunsten at anvende

Læs mere

30. marts 2014 Specialkonsulent Lone Hauge, Økonomi & Virksomhedsledelse ÅRSMØDE I ØKONOMI DLS

30. marts 2014 Specialkonsulent Lone Hauge, Økonomi & Virksomhedsledelse ÅRSMØDE I ØKONOMI DLS 30. marts 2014 Specialkonsulent Lone Hauge, Økonomi & Virksomhedsledelse ÅRSMØDE I ØKONOMI DLS KORT OM VIRKSOMHEDSORDNINGEN Virksomhedsordningen har følgende hovedformål: At give fuld fradragsværdi for

Læs mere

NKT Holding udsteder tegningsretter

NKT Holding udsteder tegningsretter NASDAQ OMX København Nikolaj Plads 6 1007 København K Den 5. januar 2009 Meddelelse nr.1 NKT Holding udsteder tegningsretter Bestyrelsen i NKT Holding A/S har udnyttet sin hjemmel i vedtægternes 3 B til

Læs mere

nyhedsbrev skat Quickguidens indhold er følgende:

nyhedsbrev skat Quickguidens indhold er følgende: nyhedsbrev skat QUICKGUIDE TIL SELVANGIVELSEN 2009 Personer skal indtaste eller indsende selvangivelse for 2009 til SKAT inden den 2. maj 2010 eller den 1. juli 2010 (selvstændige erhvervsdrivende m.fl.

Læs mere

Værd at vide om investering i solcelleanlæg

Værd at vide om investering i solcelleanlæg SOLCELLER Værd at vide om investering i solcelleanlæg Gælder kun for anlæg, der er indgået efter de gamle regler. Aftale med leverandør skal være indgået senest den 19. november 2012. 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

BILAG 2 TIL VEDTÆGTER for mermaid technology a/s (CVR-nr. 25 49 38 77)

BILAG 2 TIL VEDTÆGTER for mermaid technology a/s (CVR-nr. 25 49 38 77) BILAG 2 TIL VEDTÆGTER for mermaid technology a/s (CVR-nr. 25 49 38 77) På mermaid technology a/s, CVR-nr. 25 49 38 77, Fabriksparken 16, 2600 Glostrup ("Selskabet"s) ekstraordinære generalforsamling den

Læs mere

Kursgevinstlovens 25 fastsættelse af betingelser for tilladelse til principskifte SKM2012.374.HR

Kursgevinstlovens 25 fastsættelse af betingelser for tilladelse til principskifte SKM2012.374.HR Kursgevinstlovens 25 fastsættelse af betingelser for tilladelse til principskifte SKM2012.374.HR Af advokat (H) cand.merc. (R) Tommy V. Christiansen Højesteret fandt ved en dom af 6/6 2012, at skattemyndighederne

Læs mere