læsevanskeligheder i tide!
|
|
- Søren Lauritzen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 SÅDAN opdager du læsevanskeligheder i tide! Af Lis Pøhler, pædagogisk konsulent, Nationalt Videncenter for Læsning, professionshøjskolerne Ja, tænk hvis det var så enkelt! Et lille tjekskema måske koblet sammen med en kortfattet handlingsplan og VUPTI så ville alle elever med læsevanskeligheder blive opdaget i tide, og der vil straks kunne sættes ind med den rette undervisning, så vanskelighederne blev overvundet eller i hvert fald minimeret. I denne artikel vil jeg prøve at beskrive, hvad forskellige læseprøver kan bruges til, og hvad der i givne tilfælde kunne være behov for at supplere med. Mit udgangspunkt er, at det er bedre at teste, selv om testen ikke dækker alt end kun at forlade sig på egne fornemmelser. I langt de fleste tilfælde vil testen heldigvis bekræfte egne fornemmelser. Men bare en enkelt overraskelse i hver klasse understreger vigtigheden af at supplere egne iagttagelser med test. Og det hvad enten en elevs testresultat overrasker i positiv eller negativ retning. Mirakeltesten med den efterfølgende kur er desværre ikke opfundet. Ligesom mirakelkuren mod overvægt, rynker eller hårtab heller ikke er opfundet. Men der er masser af tilbud på markedet. Spørgsmålet er blot, hvad man skal vælge og ud fra hvilke kriterier? Alene det at kunne definere læsevanskeligheder kan være en vanskelighed i sig selv! Skal vanskelighederne defineres i forhold til givne test, gennemsnittet for alderen, elevens funktion i klassen eller i forhold til hvad eleven kunne for et halvt eller et helt år siden? For at kunne tolke testresultaterne rigtigt er det vigtigt at være sig bevidst om, hvad den anvendte test rent faktisk tester og hvad den ikke tester. For at få overblik over en hel klasses læseniveau bør der mindst en og helst to gange årligt gennemføres en screening, som hjælper læreren med at lave en grovsortering af eleverne efter læsefærdigheder målt i forhold til givne normer. Det er også vigtigt at have for øje, at disse normer er forskellige fra prøve til prøve. Og at resultater fra en test ikke direkte kan overføres til eller sammenlignes med resultater fra en anden test. Dels skal man kende testenes vurderingskriterier godt, før man konkluderer noget som helst, dels skal man altså altid tage sådanne testresultater med et gran salt. Der kan have været omstændigheder ved selve testafviklingen, som gør, at elevens præstation ligger under det niveau, eleven magter. Det psykiske pres ved at blive testet kan spille en rolle for nogle elever, kedelige oplevelser i hjemmet eller i skolegården kan spille en rolle, men også noget så banalt som misforståelse af, hvad opgaverne går ud på kan spille ind. Scorer en elev uventet lavt i en test uanset hvilken test det er bør man som det første tale med eleven om, hvordan han eller hun oplevede testsituationen. Måske er der en helt naturlig forklaring, som slet ikke har noget med uopdagede læsevanskeligheder at gøre! Gruppelæseprøver Der er papirbaserede gruppelæseprøver 1 til alle klassetrin (herefter blot benævnt som gruppelæseprøver). Det er materialer, som vi har kendt i mange år, og som de fleste lærere er fortrolige med. Prøverne har den fordel, at de hurtigt og enkelt kan afvikles i klassen. Det tager mellem ti minutter og en time, alt efter hvilken prøve der anvendes. Desuden er indført nationale test, som også fungerer som gruppelæseprøve. I de papirbaserede gruppelæseprøver indgår hastigheden som et parameter til vurdering af elevens dygtighed. Det vil sige, at langsomme læsere alt andet lige vurderes som svagere læsere end hurtige læsere, hvilket er i modsætning til resultatopgørelsen af de nationale test, hvor det alene er afgørende, hvor svære opgaver eleven kan svare rigtigt på. De papirbaserede test er alle kriteriebaserede (modsat de nationale test, som er normative). Det betyder, at der en gang for alle er sat et kriterium for, hvad der beskriver en dygtig hhv. svag elev ved brug af testen. 38 Nummer 9 marts 2011
2 Derfor er der lofteffekt på nogle test, dvs. at der billedligt talt er for mange elever, som banker hovedet mod loftet og placerer sig i den bedste kategori, fordi kriteriet for en hurtig og sikker læsning er sat så lavt at fx 78 % kan opfylde kravet. OS-prøverne er et eksempel på dette. Omvendt er der gulveffekt på andre test, fordi kriteriet for at være en hurtig og sikker læser er sat så højt, at kun fx 5 % kan opfylde kravet. Delprøven Gedden i TL1 er et eksempel på dette. Hvem er det så, der kan siges at være i læsevanskeligheder vurderet ud fra gruppeprøverne? Man skal huske, at dette er screeninger. Det er foreløbige målinger, som giver en pejling på elevens færdigheder. Viser en elev sig at være i vanskeligheder i henhold til resultaterne fra disse prøver, så bør der også her foretages en individuel læseprøve, som kan uddybe og belyse eventuelle vanskeligheder bedre. til læsningen og læseforståelsen. Fra slutningen af tredje klasse vil de fleste elever blive stillet over for læsekrav, hvor de er nødt til af sig selv at danne følgeslutninger, reflektere over det læste og relatere det til det, de ved i forvejen. Vanskeligheder med dette kan ikke afsløres af OS- og SL-prøverne. LÆS5 og TL-prøverne LÆS5 (5.klasse) og TL-prøverne ( klasse) består af en række tekster i forskellige genrer. Nogle tekster skal nærlæses, andre punktlæses. Nogle skal læses i sammenhæng, hvorved læsehastighed kan beregnes, og suppleret med efterfølgende spørgsmål kan det indikere, om eleven har forstået det læste. I TL1 ind- OS- og SL-prøverne OS- og SL-prøverne indikerer med rimelig sikkerhed, om eleven har afkodningsvanskeligheder. Men der er ved at være kraftig lofteffekt på prøverne. De seneste indsamlinger af landsnormer viser, at mellem 70 og 80 % af eleverne placerer sig i kategorierne A1/B1 (OS-prøverne) hhv. A/B (SL-prøverne). Læreren får med andre ord ikke via disse prøver redskab til at differentiere sin vurdering af de øverste % af sine elever via disse prøver. Elever, som i OS-prøverne er placeret i kategorierne A2, A3, B2, B3 samt C1, C2 og C3 og i SL-prøverne i kategori C-F, bør alle give anledning til en uddybende undersøgelse. Men det er ikke det samme som at sige, at elever i kategori A1 og B1 (OS-prøverne) eller elever i kategori A og B (SL-prøverne) ikke har læsevanskeligheder. OS- og SL-prøverne afskærer med rimelig sikkerhed gruppen af elever med rene afkodningsvanskeligheder. Men elever med forståelsesvanskeligheder eller manglende ordkendskab kan altså godt placere sig i kategorierne B1 (OS-prøverne) eller B (SL-prøverne). Det er derfor vigtig at supplere disse med andre prøver og iagttagelser, som fokuserer på ordforråd og læseforståelse, ikke mindst hvis elevens placering overrasker positivt: Eleven, som i dagligdagen virker lidt usikker, langsom og/eller tøvende, men som i OS- eller SL-prøven placerer sig i B1/B-kategorien, kan måske klare sig på det konkrete læse-på-linjeniveau, hvilket ofte kan være nok til at klare sig igennem de første 2-3 års læseundervisning. Men de kommer til kort, når der stilles større krav Nummer 99 marts februar
3 går endvidere to ordlæseprøver (en med almindelige danske ord og en med fremmedord). Ordlæseprøverne fra TL1 kan med fordel bruges som supplement til de øvrige TL-prøver og LÆS5, således at elevens afkodningsfærdigheder testes på disse klassetrin. Det kan også være vanskeligt at tolke resultatet i de delprøver, som angives at måle punktlæsning. Et lille tidsforbrug kombineret med en høj rigtighedsprocent kan indikere, at eleven faktisk punktlæser. Men hvad der helt konkret sker inde i elevens hoved, hvordan han læser spørgsmålene på den ene side og finder svarene på den modstående side - det ved man ikke. Og omvendt: hvis eleven bruger relativt meget tid og/eller svarer forkert på mange spørgsmål, så behøver det ikke være udtryk for, at han ikke kan punktlæse. Det kan fx også være udtryk for, at han har svært ved at afkode (derfor tager det lang tid, og der er måske mange ord, som ikke afkodes korrekt), han kan have begrænset ordforråd i forhold til de stillede opgave, således at der faktisk er for mange ord, han simpelthen ikke kender betydningen af. Endelig er der også den mulighed, at eleven faktisk ikke kender til den genre, han skal læse i. Det er de færreste elever, som i dag ved, hvordan man slår op i en telefonbog (Nødhjælp, TL1, Annonce, TL2, samt Miljø og genbrug, TL5). Måske er der endda mange elever, som slet ikke ved, hvad en telefonbog er? Deres opgave bliver således yderligere besværliggjort af, at den kontekst, som opgaven i sin tid er udviklet i, ikke længere hører til elevens dagligdag. Endelig skal man være opmærksom på, at nogle opgaver (fx Gedden i TL1, Robin Hood 1 i TL2 og Miljø og genbrug i TL5) er så svære, at hhv. 76 %, 85 % og 61 % af eleverne ifølge landsnormerne placerer sig i kategorierne K7-K9. Det giver læreren et grafisk billede af en klasse med en meget stor bund, jf. figur 2. I disse prøver er det derfor overordentligt vigtigt at holde klassens og elevens præstation op mod landsnormen og måske se lidt bort fra den genrebeskrivelse, som findes i vejledningen til prøverne. Her beskrives formålet med deltesten Gedden fx som Intensiv læsning af typisk faglig tekst. Hvis teksten reelt var typisk (i forhold til aldersgruppen), så ville der være mange flere end 5 % af eleverne, som ville være placeret i kategorierne K1 (Godt læsetempo og sikre resultater) og K2 (Jævnt læsetempo og sikre resultater). Til sammenligning kan nævnes, at det beskrevne testformål med Råolie i TL2 er Intensiv læsning af svær faglig tekst. I denne placerer 28 % af eleverne sig ifølge landsnormen i kategorierne K1 og K2, så vurderet ud fra elevernes placering ville det have været mere korrekt at beskrive Gedden som en svær tekst og Råolie som en typisk tekst. Ved tolkning af resultater skal man således være meget varsom med at konkludere på tekstforståelse på genreniveau, dertil er antallet af opgaver for lille eller variationen (i virkeligheden) i de forskellige genrer for stor, og landsnormerne for de enkelte deltest er mildest talt meget svingende. Anvendes LÆS5 Obligatorisk test 2.kl Frivillig test 3.kl./2.kl-test Sprogforståelse Simon Sprogforståelse klassegennemsnit Afkodning Simon 3 20 Afkodning klassegennemsnit Tekstforståelse Simon 4 17 Tekstforståelse klassegennemsnit Blanke svar/antal passerede opgaver 58 / 121 = 48 % 37/145 = 26 % Relativt tidsforbrug 1 - Simon 0,8 0,9 Relativt tidsforbrug - klassegennemsnit 1,4 1,0 Figur 1: Simon går i 3.b. Han (og resten af klassen) gennemførte national test i dansk, læsning i 2.klasse, og de gennemførte den igen som frivillig test i efteråret i 3.klasse. Simon har læsevanskeligheder det er læreren ikke i tvivl om. Testresultaterne bekræfter dette og giver samtidig et billede af nogle af hans vanskeligheder. 1 ) Beregnet som summen af Anvendt tid divideret med summen af Normeret tid. Under Detaljer elever kan man for hver elev se, hvilke opgaver eleven har fået, hvor lang tid hver enkelt opgave er normeret til, og hvor lang tid eleven har brugt til besvarelsen. Lægges tallene i de to kolonner sammen får man en samlet Anvendt tid og en samlet Normeret tid. Det relative tidsforbrug udtrykker forholdet mellem disse. Er tallet over 1 har eleven brugt længere tid end normeret, er tallet under 1 har eleven brugt mindre tid end normeret. 40 Nummer 9 marts 2011
4 og TL-prøverne er det således af største betydning, at læreren hele tiden sammenholder den procentuelle fordeling af klassens elever med landsnormen for den pågældende test. Nationale test De nationale test gennemføres lige som de papirbaserede gruppeprøver med en hel klasse ad gangen. Eleverne svarer individuelt på en række spørgsmål, og ud fra disse besvarelser vurderes elevens dygtighed på det testede område. De nationale test er obligatoriske for alle elever og skal gennemføres på det klassetrin, som eleven i følge det skoleadministrative system er indskrevet i. Det gælder, uanset om eleven går i en almindelig klasse på en folkeskole, i specialklasse, på specialskole eller modtager undervisning på intern skole på et opholdssted. Frie grundskoler kan vælge at anvende de nationale test men de kan også fravælge dem. De nationale test er normative, dvs. at den enkelte elevs præstation vurderes i forhold til hele gruppens præstation. I dette tilfælde er hele gruppen alle elever på samme årgang. Hvert år beregnes en national præstationsprofil 1, så elevens, klassens, skolens eller kommunens niveau kan holdes op mod dette tal. Præstationsprofilen for 2009/2010 på alle tre profilområder i de fire test i dansk, læsning 2 ligger lige omkring 50. Da skalaen går fra 1 til 100 betyder det, at cirka halvdelen af landets elever ligger under landsnormen (den nationale præstationsprofil). Og sådan er det jo med gennemsnitstal! Men det betyder altså ikke, at halvdelen af de danske elever har læsevanskeligheder. Hvem er det så, der kan siges at være i læsevanskeligheder vurderet ud fra de nationale test? Ja, elever som ligger i kategorien En del under gennemsnittet dvs. scorer 1-10 point i et eller flere profilområder må under alle omstændigheder vurderes at være i en eller anden form for læsevanskeligheder. I figur 1 er gengivet nogle testresultater for Simon, som er en af de elever i 3.b, læreren har særlig opmærksomhed på. Figur 2: Eksempel på en normal fordeling af elever i en klasse med 24 elever. Robin Hood1, TL2 (7.klasse). Det grafiske udtryk giver læreren en oplevelse af, at der er mange i læsevanskeligheder målt med denne test. Fakta er, at klassens elever fordeler sig som en gennemsnitlig 7.klasse. Efter den nationale test i 2.klasse kunne læreren konstatere, at klassen som helhed lå på et gennemsnitligt niveau i afkodning og tekstforståelse og lidt over i sprogforståelse. Klassen er således som gennemsnit betragtet en helt almindelig dansk 2.klasse vurderet i forhold til de læsefærdigheder, som måles med de nationale test. Men hvis læreren også inddrager tidsforbruget, så må hun konstatere, at klassen er relativt langsomt læsende. Dette kan skyldes mange ting. Måske har læreren direkte instrueret eleverne i, at de skal give sig god tid og tænke sig godt om, inden de svarer, fordi hastigheden ikke indgår i vurderingen af elevens dygtighed? Det kan også være, at klassen generelt er vant til at give sig god tid, har fokus på at læse korrekt på linjen og ikke har haft opmærksomhed på at få sat fart på? Det relativt høje tidsforbrug bør i hvert fald give anledning til overvejelser. Hvis der ikke tidligere har været fokus på at få fart på læsningen, så kunne dette testresultat måske give anledning til at gøre det i den næste periode? Testresultaterne for den frivillige test i 3.klasse giver ikke anledning til de store overvejelser. Klassen som helhed er uforandret på samme niveau (Læreren har valgt at bruge testen til 2.klasse igen i 3.klasse, hun kunne også have valgt at bruge 4.klassetesten). Men i forhold til tidsforbruget er der sket noget! Klassen er nu nede på et tidsforbrug, der svarer til den normerede tid. De har m.a.o. øget læsehastigheden betydeligt i den mellemliggende periode. Det kunne tyde på en højere grad af automatiseret læsning. Men høj læsehastighed er altså ikke et mål i sig selv det er Simon et tydeligt eksempel på. Simon ligger meget lavt i både afkodning og tekstforståelse efter testen i 2.klasse. Han fik 37 opgaver Nummer 9 marts februar
5 til profilområdet tekstforståelse. Han svarede rigtigt på seks opgaver og blank på resten. De seks rigtigt besvarede opgaver var alle inden for opgaveemnet Kunne finde en konkret information i en skønlitterær tekst. Men han svarede altså også blank på 19 andre opgaver inden for samme opgaveemne! En nærliggende antagelse er, at Simon opgiver, når der er for meget tekst, eller han ikke kan finde ud af det. Men noget tyder altså også på, at han gør en ihærdig indsats for at løse opgaven. Men alt for mange og for svære udfordringer i træk får ham til at give op og svare blank. Simon er absolut en dreng, læreren skal være opmærksom på. Hans styrkeområde (i forhold til de nationale test) er sprogforståelsen, men præstationen er ikke overbevisende, hverken i 2. eller 3.klasse. Og slet ikke i den klasse han går i. Der er mange fagligt stærke elever. Læreren kunne vælge at supplere resultaterne fra de nationale test med endnu en gruppeprøve det vil typisk være OS120, som vælges i 2.klasse og SL60 i 3.klasse. Men dels er begge prøver screeninger lige som de nationale test, dels tester de kun afkodning. Det vil derfor være mere hensigtsmæssigt at bruge både lærerens og Simons tid på en individuel læseprøve. Individuel gruppelæseprøve En individuel gruppelæseprøve er naturligvis sprogligt set noget vrøvl. Men det er alligevel den betegnelse, jeg synes er mest dækkende for LUS- skemaet 4. Når eleverne luses, så foregår det som en individuel iagttagelse af elevens læsning. Men skemaet og tænkningen er placeret i klasserummet, og tanken er, at alle elever i klassen luses med jævne mellemrum året igennem. Iagttagelserne kan give anledning til at sætte en yderlige undersøgelse i værk, de er i sig selv ikke nok til at kunne identificere vanskeligheder og planlægge undervisning ud fra. Hvordan finder du så eleven med læsevanskeligheder? Det gør du ved at være fortrolig med det måleinstrument, du anvender! Du skal kende præmisser og rammer for testen eller iagttagelsesmaterialet. Du skal være bevidst om, hvilke dele af læsning der måles med materialet og hvilke der ikke måles. Du skal være opmærksom på, hvilke normer, testresultaterne holdes op imod, og du skal altid holde testresultatet op imod dine daglige iagttagelser og fornemmelser. Hvis du har fornemmelsen af, at eleven er i vanskeligheder, så skal du forfølge tanken med forskellige former for test og iagttagelser, så du kan få be- og afkræftet din formodning så hurtigt som mulig. Hvis du har på fornemmelsen, at eleven fungerer fint, og testen viser vanskeligheder, så skal du supplere med andre test og iagttagelser, som be- eller afkræfter det første testresultat. Det skylder du eleven! 1 1.kl: OS64. 2.kl: OS120, 3.kl.: SL40, 4.kl.:OS60, 5.kl.:LÆS5, 6.kl.:TL1, 7.kl.:TL2, 8.kl.:TL3, 9.kl.: TL4 og 10.kl.:TL5. Alle prøverne er fra Hogrefe Psykologisk Forlag, 2 Den nationale præstationsprofil for hver test kan ses på Skolestyrelsens hjemmeside: 3 Der er nationale test i dansk, læsning til 2., 4., 6. og 8.klasse. 4 Kirsten Kold Andersson (oversat og bearbejdet): Læseudvikling bogen om ny LUS, Alinea 2003 LUS bygger i høj grad på udvikling af bedømmerkompetence, og der skal arbejdes på bedømmeroverensstemmelse lærerne imellem, når værktøjet bruges. Til trods for at LUS i resultatopgørelsen placerer eleverne på forskellige trin, så er disse trin ikke entydigt defineret, som det er tilfældet i gruppelæseprøverne og de nationale test. Arbejdes der med LUS, er det således vigtigt at have kontakt til lærere på andre skoler og med andet elevklientel for løbende at få justeret sin normalitetsfornemmelse for et givent klassetrin. 42 Nummer 9 marts 2011
elever sig bedre i de Nationale test
SÅDAN klarer dine elever sig bedre i de Nationale test Af Lis Pøhler, pædagogisk konsulent, Nationalt Videncenter for Læsning, professionshøjskolerne De nationale test i dansk, læsning tester elevens færdigheder
Læs mereLæring af test. Rapport for. Aarhus Analyse Skoleåret
Læring af test Rapport for Skoleåret 2016 2017 Aarhus Analyse www.aarhus-analyse.dk Introduktion Skoleledere har adgang til masser af data på deres elever. Udfordringen er derfor ikke at skaffe adgang
Læs mereIndholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord Konklusion
1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse-------------------------------------------------------------------------------------------- 2 Forord------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Læs mereNational præstationsprofil dansk, læsning
National præstationsprofil dansk, læsning sammenklip af National præstationsprofil 2012/13 fra Undervisningsministeriets hjemmeside Den nationale præstationsprofil viser, hvordan alle elever i folkeskolen
Læs mereAppendiks 2: Progression i de nationale test og Beregneren
: Progression i de nationale test og Beregneren Følgende appendiks indeholder en sammenligning af testsystemets og Beregnerens progression-visninger. Formålet er at give et indblik i de forskellige måder,
Læs mereBilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet. Sammenfatning
Bilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet Sammenfatning I efteråret 2014 blev der i alt gennemført ca. 485.000 frivillige nationale tests. 296.000 deltog i de frivillige test, heraf deltog
Læs mereDe nationale tests måleegenskaber
De nationale tests måleegenskaber September 2016 De nationale tests måleegenskaber BAGGRUND De nationale test blev indført i 2010 for at forbedre evalueringskulturen i folkeskolen. Hensigten var bl.a.
Læs mereBilagsnotat til: De nationale tests måleegenskaber
Bilagsnotat til: De nationale tests måleegenskaber Baggrund Der er ti obligatoriske test á 45 minutters varighed i løbet af elevernes skoletid. Disse er fordelt på seks forskellige fag og seks forskellige
Læs mereDe nationale test foråret National præstationsprofil
De nationale test foråret 2016 National præstationsprofil De nationale test foråret 2016 National præstationsprofil Styrelsen for It og Læring Styrelsen for It og Læring, oktober 2016 Indhold Sammenfatning...
Læs mereBeregneren Skole-Hjem-udgaven - Tillæg til vejledning til brug af Beregneren med kriteriescorer
Beregneren Skole-Hjem-udgaven - Tillæg til vejledning til brug af Beregneren med kriteriescorer Introduktion Denne vejledning skal ses som et tillæg til i Vejledningen til Beregneren i standardudgaven.
Læs mere1.-3.-5.-7. årgang. Karen Kjeldal Karen-Marie Jensen Læsekonsulenter ved PPR Vesthimmerland Børne & Skoleforvaltningen
1.-3.-5.-7. årgang Karen Kjeldal Karen-Marie Jensen Læsekonsulenter ved PPR Vesthimmerland Børne & Skoleforvaltningen 1 Forord. I forbindelse med handleplanen Indsats og evaluering på læseområdet er det
Læs mereLæseundersøgelse 2009
Læseundersøgelse 2009 Resultater, analyse og vurderinger kommune Udarbejdet af Læsekonsulent Karen Kappel Pædagogisk Center August 2009 1 Grundlaget for undersøgelsen: Vi har i år for tredje gang lavet
Læs mereNislevgård Efterskole 2010/2011 Belysning af elevernes udbytte af undervisningen
Nislevgård Efterskole 2010/2011 Belysning af elevernes udbytte af undervisningen Forord Formålet med denne rapport er at give nuværende og eventuelt kommende forældre, lærere, ledelse og bestyrelse et
Læs mereResultatet af den kommunale test i matematik
Resultatet af den kommunale test i matematik Egedal Kommune 2012 Udarbejdet af Merete Hersløv Brodersen Pædagogisk medarbejder i matematik Indholdsfortegnelse: Indledning... 3 Resultaterne for hele Egedal
Læs mereForside. Nationale test. information til forældre. Januar Titel 1
Forside Nationale test information til forældre Januar 2017 Titel 1 Nationale test information til forældre Tekst: Fokus Kommunikation og Undervisningsministeriet Produktion: Fokus Kommunikation Grafisk
Læs mereTESTHANDLEPLAN 2014-2015
TESTHANDLEPLAN 2014-2015 2 Testhandleplan Test og prøver på På tages der løbende læsetest, stavetest, matematiktest mv. af alle skolens elever. Brugen af test er en del af s evalueringskultur, der har
Læs mereEn test ti elevprofiler
En test ti elevprofiler Elevprofilberegneren fordeler eleverne i 10 profiler. Profil 1-7 er som udgangspunkt opmærksomhedskrævende profiler, mens profil 8-10 som udgangspunkt ikke er opmærksomhedskrævende.
Læs mere8 procent af folkeskoleeleverne har gennemført Ordblindetesten
8 procent af folkeskoleeleverne har gennemført Ordblindetesten Den nationale ordblindetest er på to et halvt år udbredt til samtlige kommuner. Testens resultater peger blandt andet på, at hver 12. folkeskoleelev
Læs mereTil lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR
Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Læsning på mellemtrinnet Der sigtes mod trinmålene for 4. og 6. klassetrin. På mellemtrinnet er afkodningen for de fleste elever
Læs mereAfprøvet med Internet Explorer og Google Crome, og burde også virke med Apple Safari.
National test Elev. Kan anvendes til både norm- og kriteriebaserede resultater. Registreringsprogram for resultaterne af elevernes afholdelse af nationale test i dansk. Denne fulde udgave af programmet
Læs mereTestene skal supplere lærerens faglige vurdering
Testene skal supplere lærerens faglige vurdering LIS PØHLER, PÆDAGOGISK KONSULENT, WWW.LAESNING.DK Lærerens faglige vurdering kan ikke erstatte testene, men testene kan altså heller ikke erstatte lærernes
Læs mereNationale test i Danmark - fra et fagdidaktisk perspektiv
Eksamen og prøver i norsk og nordisk skole Nationale test i Danmark - fra et fagdidaktisk perspektiv Mit arbejde med tests... Innovative testredskaber Hvad er Nationale Test? 10 obligatoriske test i 2.-8.
Læs mereVejledning til Elevprofilberegner 2017, ver november Kære dansklærere og læsevejledere
Kære dansklærere og læsevejledere 15. november 2017 Dette er en trin-for-trin-vejledning til en ny version af Elevprofilberegneren 1. Elevprofilberegneren er et værktøj til håndtering af de normbaserede
Læs mereSTANDARD FOR ELEVER I SKRIFTSPROGSVANSKELIGHEDER I ALMENE SKOLETILBUD. evaluering, test og tiltag i skolen
STANDARD FOR ELEVER I SKRIFTSPROGSVANSKELIGHEDER I ALMENE SKOLETILBUD evaluering, test og tiltag i skolen Forord: Indholdet i nedenstående plan skal sikre, at alle elever i skriftsprogsvanskeligheder i
Læs mereAfdeling 1. Handleplan for skrivning og læsning på Rækker Mølle Skolen 2010/2011. Hvad er skolens overordnede formål med læseindsatsen?
Handleplan for skrivning og læsning på Rækker Mølle Skolen 2010/2011. Afdeling 1 Hvad er skolens overordnede formål med At gøre Rækker Mølle Skolen til en skole, der er kendt for at sende eleverne videre
Læs mereLæseundersøgelse blandt unge i målgruppe for forberedende grunduddannelse (FGU)
Læseundersøgelse blandt unge i målgruppe for forberedende grunduddannelse (FGU) Anna Steenberg Gellert og Carsten Elbro, Center for Læseforskning, Københavns Universitet Baggrund På den nyligt oprettede
Læs mereResultaterne fra de obligatoriske nationale test 2017
Resultaterne fra de obligatoriske nationale test 2017 Resultaterne fra de obligatoriske nationale test i skoleåret 2016/2017 viser meget små udsving i forhold til resultaterne fra 2015/2016. Andelen af
Læs mereDe nationale test for elever med LÆSEVANSKELIGHEDER. udfordringer, anbefalinger og inspiration
De nationale test for elever med LÆSEVANSKELIGHEDER udfordringer, anbefalinger og inspiration Indhold En test, der tilpasser sig 2 Udfordringer 3 Anbefalinger 4 Forbered elever og forældre før testen 4
Læs mereAppendiks 3 Beregneren - progression i de nationale matematiktest - Vejledning til brug af beregner af progression i matematik
Appendiks 3: Analyse af en elevs testforløb i 3. og 6. klasse I de nationale test er resultaterne baseret på et forholdsvist begrænset antal opgaver. Et vigtigt hensyn ved designet af testene har været,
Læs mereDet vil jeg fortælle jer om i dag
Hvad har især betydning for, at elever forstår, hvad de læser på mellemtrinnet? X Louise Rønberg, ph.d. stipendiat Center for Grundskoleforskning, AU 1. marts 2011 Det vil jeg fortælle jer om i dag Baggrund
Læs mereOm opbygningen af de nationale læsetest. Hvordan og hvorfor?
Test og prøver i folkeskolens læseundervisning Om opbygningen af de nationale læsetest. Hvordan og hvorfor? Formålet med denne artikel er at belyse ligheder og forskelle mellem de mest anvendte prøver
Læs mereEvalueringsrapport klasselæseprøver 8. klasse november 2008
Evalueringsrapport klasselæseprøver 8. klasse november 2008 Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Idrætsvej 1 6580 Vamdrup v. læsekonsulenterne Lotte Koefoed Jensen og Majbrit Jensen 1 Indhold 1. Indledning
Læs mereLæseundersøgelsen 2012
Læseundersøgelsen 2012 Resultater, analyse og vurderinger kommune Udarbejdet af Læsekonsulent Karen Kappel Pædagogisk Center Oktober 2012 1 Grundlaget for undersøgelsen: For sjette gang har vi lavet en
Læs mereStandard for elever i skriftsprogsvanskeligheder i almene skoletilbud evaluering, test og tiltag i skolen
Standard for elever i skriftsprogsvanskeligheder i almene skoletilbud evaluering, test og tiltag i skolen Indholdet i nedenstående plan skal sikre, at alle elever i skriftsprogsvanskeligheder i Skanderborg
Læs mereDE NATIONALE TEST OG KOMMUNEN. brug af testresultater i kommunens kvalitetsarbejde
DE NATIONALE TEST OG KOMMUNEN brug af testresultater i kommunens kvalitetsarbejde Indhold 3 Om denne publikation 4 Om de nationale test 5 Det tester de nationale test 5 Sådan kommer du i gang 6 Adgang
Læs mereForord til skoleområdet. Udskoling. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring
Forord til skoleområdet Udskoling Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Når eleverne forlader folkeskolen, skal de læse sikkert, varieret og hurtigt med forståelse, indlevelse
Læs mereHandleplan for læsning på Stilling Skole
Skanderborg Kommunes mål for læsning: - (Overordnet) Alle børn og unge udvikler læsefærdigheder, der gør dem i stand til aktivt at anvende deres læsning i personlig udvikling, uddannelse og aktiv deltagelse
Læs mereHandleplan for læsning på Rougsøskolen Mellemtrinnet
Handleplan for læsning på Rougsøskolen Mellemtrinnet - Læsehastighed - automatisering af læsefærdigheder - Læselyst Den fortsatte læsning: - At læse for at lære Læsemåde - Læse skønlitt./faglitt. Romaner
Læs mereStrandskolens læsepolitik 2008/2009. Mål
Strandskolens læsepolitik 2008/2009 Indhold Forside/side 1 : MÅL Side 2 + 3 : Status side 4-6 : Handleplan (stikord: Stjernestund, legeskrivning, Lus og læseløft, læseprøver, hvilke og hvornår, Læsehulen/skolens
Læs mereTest og handlinger for alle elever med særligt fokus på elever i læsevanskeligheder Opdateret februar 2017
Test og handlinger for alle elever med særligt fokus på elever i læsevanskeligheder Opdateret februar 2017 Klassetrin Hvilke(n) test? Obligatoriske gruppeprøver og andre test, der kan vise tegn på sprog-
Læs mereNislevgård Efterskole
Nislevgård Efterskole 2012-2013 Dokumentation for elevernes udbytte af undervisningen i skoleåret 2012-2013 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD 2 BAGGRUNDEN FOR DENNE RESULTATOPGØRELSE 3 INDIVIDUEL HØJTLÆSNING
Læs mereLæseundersøgelsen 2013
Læseundersøgelsen 2013 Resultater, analyse og vurderinger kommune Udarbejdet af Læsekonsulent Karen Kappel Pædagogisk Center Oktober 2013 1 Grundlaget for undersøgelsen: For syvende gang har vi lavet en
Læs mereLæsepolitik for Christianshavns skole
Læsepolitik for Christianshavns skole Formål: Formålet med vores lokale læsepolitik er at kvalificere læseundervisningen gennem hele skoleforløbet. Denne kvalificering omhandler såvel afkodning som læseforståelse,
Læs mereCenter for Børn & Undervisning
Center for Børn & Undervisning Dato 06-07-2018 j./sagsnr. 17.05.00-A00-2-18 Notat udarbejdet af: Pernille Sørensen Kommunal læseundersøgelse i Faxe Kommune Status på den første læsning, august 2018 Der
Læs mereDen enkelte skole skal ud fra rammen udarbejde en plan for indsatsen på skolen. Planen skal være tilgængelig på skolens hjemmeside.
Dato 7. marts 2019 Notat Ramme for ordblindindsats i Esbjerg Kommune Esbjergs Kommunes Ramme for ordblindeindsats beskriver de minimumstiltag, den enkelte skole skal gøre i forhold til at afdække og understøtte
Læs mereResultatet af den kommunale test i dansk
Resultatet af den kommunale test i dansk Egedal Kommune Skoleåret 2011-12 Udarbejdet af Anne Marie Brimnes Damholt Pædagogisk medarbejder i dansk Egedal Kommune Indholdsfortegnelse: Indledning side 3 De
Læs mereHandleplan for læsning
Handleplan for læsning Handleplan for læsning på Hejnsvig Skole På Hejnsvig Skole anser vi læsning som den grundlæggende forudsætning for læring i alle fag. Vi vil gerne arbejde for at eleverne igennem
Læs mereEvalueringsrapport klasselæseprøver. Majbrit Jensen og Lotte Koefoed Jensen 17-12-2010
Evalueringsrapport klasselæseprøver 2010 Resultater, analyser og anbefalinger i forbindelse med klasselæseprøver i 1., 2., 3., 4. og 8. klasse, Kolding Kommune 2010 Majbrit Jensen og Lotte Koefoed Jensen
Læs mereKommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune
Kommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune Mål for læsning og matematik i relation til de nationale mål Syddjurs Kommunes læse- og matematikmål ligger i forlængelse af
Læs mereLÆSEUNDERSØGELSEN MAJ
ROSKILDE KOMMUNE Politisk mål på folkeskoleområdet "Færdigheder og kundskaber inden for fagene" LÆSEUNDERSØGELSEN MAJ 2006 3. klasse Indledning Med udgangspunkt i det politiske mål på folkeskoleområdet
Læs mereKommunal testplan for dansk
Lejre Kommune Center for Skoletilbud Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk Dato: 13. august 2015 Skolekonsulent Louise Elmquist Kommunal testplan for dansk Lejre Kommune Formål
Læs mereDatasamling 2011/12 Frederiksberg Kommune
Datasamling 2011/ Frederiksberg Kommune Tabel 1 - Elev- og klassetal pr. 5/9 2011 Skolen ved Bülowsvej Skolen på Duevej Skolen på la Cours Vej Ny Hollænderskolen Lindevangskolen Skolen på Nyelandsvej Søndermarkskolen
Læs mereNATIONAL TEST DANSK, LÆSNING 2., 4., 6. OG 8. KLASSE
NATIONAL TEST DANSK, LÆSNING 2., 4., 6. OG 8. KLASSE abcdef ijklmno rstuvxy æøå Inspiration og vejledning Testen i dansk, læsning De nationale test i dansk, læsning er it-baserede test, der tegner et billede
Læs mereKommunal evaluering af dansk (skriftsprog), matematik og engelsk i Syddjurs kommune
Kommunal evaluering af dansk (skriftsprog), matematik og engelsk i Syddjurs kommune Mål for læsning og matematik i relation til de nationale mål Syddjurs Kommunes læse- og matematikmål ligger i forlængelse
Læs mereGenerelt er korrelationen mellem elevens samlede vurdering i forsøg 1 og forsøg 2 på 0,79.
Olof Palmes Allé 38 8200 Aarhus N Tlf.nr.: 35 87 88 89 E-mail: stil@stil.dk www.stil.dk CVR-nr.: 13223459 Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet 26.02.2016 Sammenfatning I efteråret 2014 blev
Læs mereDanmark ville have bedre læsere - og fik det
folkeskolen.dk december 2010 1/5 Danmark ville have bedre læsere - og fik det Resultaterne med OS- og SL-læseprøverne i 2010 er et markant bevis for, at vi har en folkeskole i verdensklasse. I løbet af
Læs mereNationale test. v. Marie Teglhus Møller. Slides er desværre uden eksempelopgaver, da disse ikke må udleveres. marie@eystein.dk
Nationale test v. Marie Teglhus Møller Slides er desværre uden eksempelopgaver, da disse ikke må udleveres. marie@eystein.dk Oplæg for dagen Hvad er en pædagogisk test? Hvilke krav stilles der til opgaverne
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE...2 FORORD...3 LÆSEMÅL OG KONKLUSION: LÆSEUNDERSØGELSE SÆRLIG INDSATSOMRÅDE FOR TOSPROGEDE ELEVER KLASSE...
1 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE...2 FORORD...3 LÆSEMÅL OG KONKLUSION: LÆSEUNDERSØGELSE 2008 2009...4 SÆRLIG INDSATSOMRÅDE FOR TOSPROGEDE ELEVER 4. 9. KLASSE...8 1.KLASSE ALLE ELEVER (FIG. 1.1)...9
Læs mereOversigt over test Sølystskolen maj 2011
Oversigt over test Sølystskolen maj 2011 Hogrefe Psykologisk Forlag A/S Hogrefe Psykologisk Forlag A/S udvikler og udgiver psykologiske og pædagogiske test i tæt samarbejde med og til psykologer og beslægtede
Læs mereTjørnelyskolen prioriterer læsning og udvikling af elevernes læsekompetence særligt højt.
Tjørnelyskolen prioriterer læsning og udvikling af elevernes læsekompetence særligt højt. I denne læsepolitik vil I kunne læse om mål for læsning, tiltag på skolen og forventninger til jer som forældre.
Læs mereLæsepolitik Skolen på Duevej
Læsepolitik Skolen på Duevej 1 Læsepolitik for Skolen på Duevej At læse er at leve. Det moderne samfund kræver læsekundskaber, og evnen til at læse og forstå er en forudsætning for uddannelse, stillingtagen
Læs mereKapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen
Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter
Læs mereBeregneren Skole-Hjem-udgaven - vejledning til brug af beregner af matematik- og læseudvikling
Beregneren Skole-Hjem-udgaven - vejledning til brug af beregner af matematik- og læseudvikling Introduktion Den basale funktionalitet er denne udgave af beregneren er den samme som i Beregneren Standardudgaven
Læs mereHandleplan for læsning Mønsted & Sparkær Skoler 2018
Handleplan for læsning Mål 1 Alle elever videreudvikler alderssvarende læsestrategier og læsefærdigheder, som de anvender til videntilegnelse i alle skolens fag. Skolens handleplan for læsning Mønsted
Læs mereLæsning i indskolingen
Læsning i indskolingen Læseudviklingsskema LUS Søvind Skole børn og unge Kære forældre Dit barn får læseundervisning i skolen. Men som forælder er du en hovedperson, når dit barn lærer at læse. Børn lærer
Læs mereNotat. Den adaptive algoritme i De Nationale Test. Opbygning af test og testforløb. januar 2015
Notat Vedrørende: Den adaptive algoritme i De Nationale Test Olof Palmes Allé 38 8200 Aarhus N Tlf.nr.: 35 87 88 89 E-mail: stil@stil.dk www.stil.dk CVR-nr.: 13223459 Den adaptive algoritme i De Nationale
Læs mereLæsning er en sammensat færdighed og derfor bør
Skriftsproglig Udvikling et nyt læseprøvesystem Læseprøver kan give et hurtigt overblik over færdighederne i en klasse. Det er klart at man som lærer i forvejen har et indtryk af elevernes læsefærdigheder
Læs mere- Vejledning til brug af beregner af læseudvikling
Beregneren - progression i de nationale læsetest - Vejledning til brug af beregner af læseudvikling Læsevejledning og praktiske spørgsmål Vejledning indeholder 3 dele: 1. En indledning, som overordnet
Læs mereTest- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for skoler Brugervejledning Indledning Testresultater
Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for skoler Brugervejledning Indledning Testresultater Version 1-1-1-1-1 (januar 2015) Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning
Læs mereLæsevejledere i grundskolen netværkværksmøder
Læsevejledere i grundskolen netværkværksmøder Videndelingsoplæg - 20 minutter Niveaudelt læsetræningsforløb afsæt i resultaterne fra Tekstlæseprøve 3 & 2 Hogrefe. Tankerne bag etablering og gennemførelse
Læs mereIndhold SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT. Emne: Solrød Folkeskoler i tal. Til: Orientering. Dato: 17. november 2014
SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT Emne: Til: Solrød Folkeskoler i tal Orientering Dato: 17. november 2014 Sagsbeh.: Thomas Petersen Sagsnr.: Indhold Karaktergennemsnit... 2 Folkeskolens afgangsprøver
Læs mereLæsning og skrivning i 4. til 6. klasse. Skoleområdet
Læsning og skrivning i 4. til 6. klasse Skoleområdet 1 Fra 4. til 6.klasse er læsning et redskab i alle skolens fag, og eleverne skal nu for alvor forstå og bruge det læste. I løbet af de fire første skoleår
Læs mereLæseprofil. 1. - 4. Årgang
Læseprofil 1. - 4. Årgang 2008 Karen Marie Jensen og Solvejg Pedersen Læsekonsulenter PPR Vesthimmerland Børne & Skoleforvaltningen Vesthimmerlands 1 Baggrund: I april 2003 blev der i udarbejdet en læseprofil
Læs mereStatusredegørelsen for folkeskolens udvikling
Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017 Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017 Layout: Presse- og Kommunikationssekretariatet, Undervisningsministeriet
Læs mereBirgit Dilling Jandorf, Huset Jandorf DUS-teltet, Folkemødet på Bornholm 13. juni 2015
Birgit Dilling Jandorf, Huset Jandorf DUS-teltet, Folkemødet på Bornholm 13. juni 2015 Samarbejde om udvikling Ordblindetesten Undervisningsministeriet har udviklet Ordblindetesten i samarbejde med Center
Læs mereLæseevaluering på begyndertrinnet - hvordan kan man opdage elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder
14-01-2011 Forskellige former for læsevanskeligheder OS- og SL-prøverne - kort gennemgang - hvad kan de bruges til - efterfølgende undervisning, læsbarhedsark Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan
Læs mereLangagerskolen Lokal udviklingsplan Oktober 2010
Status vedr. læsetest pr. 25. maj 2010 Der er i alt 17 elever der går i 3.klasse på Langagerskolen i dette skoleår 2009/2010. Ud af de 17 er der 1 elev (D2) der ikke er blevet testet i sin læsning. Derudover
Læs mereHandleplan for læsning Holmebækskolen
Handleplan for læsning Holmebækskolen 2014-2015 Indskolingen: Børnehaveklasse 2.klasse I indskolingen har vi følgende fokuspunkter: Undervisningen tilrettelægges således, at den sikrer, at eleverne i børnehaveklassen
Læs mereKommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune
Kommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune Mål for læsning og matematik i relation til de nationale mål Syddjurs Kommunes læse- og matematikmål ligger i forlængelse af
Læs mereBirgit Dilling Jandorf, Huset Jandorf FVU- og OBU-undervisere, Aarhus 24. marts 2015
Birgit Dilling Jandorf, Huset Jandorf FVU- og OBU-undervisere, Aarhus 24. marts 2015 Samarbejde om udvikling Ordblindetesten Undervisningsministeriet har udviklet Ordblindetesten i samarbejde med Center
Læs mereRoskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret
Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret 10 11 Hvad viser kvalitetsrapportens nøgletal kort fortalt Roskilde Kommune har benyttet sig af udfordringsretten i forhold til toårige kvalitetsrapporter.
Læs mereUdvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet
Udvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet 2 Læsepolitik Indhold Udvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet.... 4 Læsning ind i fagene - aktive forståelsesstrategier..... 6 It
Læs mereLæsning på mellemtrinnet Læseudviklingsskema LUS
Faglig læsning Når man læser fagbøger, læser man på en anden måde end når man læser skønlitteratur. Det lærer barnet i skolen. Mange børn kan godt lide opslagsbøger. Vis barnet de bøger I henter oplysninger
Læs mereTemahæfte. Inklusion. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring
Temahæfte Inklusion Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring I Egedal Kommune inkluderes elever med læse- og skrivevanskeligheder i almenundervisningen. I Egedal Kommune
Læs mereInternationale læseundersøgelser og PIRLS. Programme for International Student Assessment
Internationale læseundersøgelser og PIRLS 1991 2000 2000 2003 2006 2006 2009 2010 2011 Programme for g International Student Assessment 1 Hvad undersøges: 2000 / 2009 2003 / 2012 2006 / 2015 Læsning Matematik
Læs mereMejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning.
Mejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning. Mål og indsats for læsning i almenundervisningen. Indskolingen: Vi prioriterer, at alle børn får en god start, hvor de oplever læsning og skrivning som meningsfulde
Læs mereVejledning for anvendelse af Beregneren til Matematik. Måling af progression i de nationale til i matematik
Vejledning for anvendelse af Beregneren til Matematik Læsevejledning og praktiske spørgsmål Vejledningen indeholder 3 dele: 1. En indledning, som overordnet beskriver baggrunden for projektet Øget pædagogisk
Læs mereAppendiks 1: Om baggrund og teori bag valg af skala
Appendiks 1: Om baggrund og teori bag valg af skala De nationale test gav i 2010 for første gang danske lærere mulighed for at foretage en egentlig måling på en skala af deres elevers præstationer på grundlag
Læs mereOm at lave læseprøver
Om at lave læseprøver HOLGER JUUL, LEKTOR, PH.D., KØBENHAVNS UNIVERSITET OG LENE MØLLER, TIDLIGERE LEKTOR VED PROFESSIONSHØJSKOLEN METROPOL Testserien Skriftsproglig udvikling begyndte at udkomme i august
Læs mereLæseundersøgelse Skoleåret Læseundersøgelse klasse skoleåret
Læseundersøgelse Skoleåret 2007-2008 Læseundersøgelse 1. - 9. klasse skoleåret 2007-2008 Læseundersøgelsen indgår i Kvalitetsrapport 2007-2008 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 FORORD... 3 KONKLUSION
Læs merePeder Lykke Skolens læsepolitik april 2018
Peder Lykke Skolens læsepolitik april 2018 Peder Lykke Skolens læsepolitik er en information og en guide til forældre, lærere, og andre med interesse for læsning og læseundervisning. De forskellige krav
Læs mereElever med ikke-vestlig herkomst halter bagefter i de nationale test
Elever med ikke-vestlig herkomst halter bagefter i de nationale test Af Center for Data og Analyse Følgende notat belyser forskellen i faglige præstationer mellem elever med dansk herkomst og elever med
Læs mereLæsning i indskolingen Læseudviklingsskema LUS
Du kan hjælpe barnet på vej ved at Skrive og læse: Huskesedler Ønskesedler Invitationer Postkort og mails Madopskrifter Undertekster i TV Skilte og reklamer Feriedagbog Bøger, gerne de samme igen og igen
Læs mereTom Nielsen. Holmeagerskolen. Læseundersøgelse 2006/2007 Besøg på skolen juni 2007: Konklusion og fokuspunkter
Greve Kommune Børn & Familier Tom Nielsen Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Jerismosevej 95 2670 Greve Telefon: 43 97 97 97 www.greve.dk 16. august 2007 Holmeagerskolen Læseundersøgelse 2006/2007 Besøg
Læs mere- Vejledning til brug af beregner af læseudvikling
Beregneren - progression i de nationale læsetest Læsevejledning og praktiske spørgsmål Vejledning indeholder 3 dele: 1. En indledning, som overordnet giver baggrunden for projektet Øget pædagogisk anvendelighed
Læs mereDette er et uddrag fra: Lis og Torben Pøhler: "Hu Hej - Vild med dyr" - en læsevejledning Maaholms Forlag 2000.
LET-tallet Dette er et uddrag fra: Lis og Torben Pøhler: "Hu Hej - Vild med dyr" - en læsevejledning Maaholms Forlag 2000. Langt de fleste letlæsningsbøger i Danmark er i dag»lix'et«, det vil sige, at
Læs mereHjemmeside: Edu.au.dk/pirls. Materiale som fx frigivne testhæfter og Link til internationale hjemmesider
Hjemmeside: Edu.au.dk/pirls Materiale som fx frigivne testhæfter og Link til internationale hjemmesider 1 Der er gennemført mange undersøgelser i de seneste 30 år men de internationale undersøgelser kommer
Læs mereMarts Undervisning & Kultur Tofteskovvej Juelsminde
Marts 2015 Procedure i forbindelse med undersøgelse af ordblindhed i Hedensted kommune Undervisning & Kultur Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde 1 Hedensted kommune har udarbejdet en procedure for at sikre,
Læs mereSammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater.
Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. 1 Sammenfatning Der er en statistisk signifikant positiv sammenhæng mellem opnåelse af et godt testresultat og elevernes oplevede
Læs mere