Læseundersøgelse Skoleåret Læseundersøgelse klasse skoleåret

Transkript

1 Læseundersøgelse Skoleåret Læseundersøgelse klasse skoleåret Læseundersøgelsen indgår i Kvalitetsrapport

2 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 FORORD... 3 KONKLUSION LÆSEUNDERSØGELSE OPSTILLING AF LÆSEPOLITISKE MÅL FOR SKOLEÅRET KLASSE ALLE ELEVER KLASSE TOSPROGEDE ELEVER... 9 PILOTPROJEKT 1., 2. OG 3. KLASSE - ALLE ELEVER PÅ TJØRNELYSKOLEN, DAMAGERSKOLEN OG KARLSLUNDE SKOLE KLASSE ALLE ELEVER KLASSE TOSPROGEDE ELEVER KLASSE ALLE ELEVER KLASSE TOSPROGEDE ELEVER KLASSE ALLE ELEVER KLASSE TOSPROGEDE ELEVER...16 OPFYLDELSE AF LÆSEMÅL I SKOLEÅRET KLASSE ETSPROGEDE ELEVER KLASSE ALLE ELEVER KLASSE TOSPROGEDE KLASSE - ALLE ELEVER KLASSE - TOSPROGEDE KLASSE - ALLE ELEVER KLASSE - TOSPROGEDE KLASSE - ALLE ELEVER KLASSE - TOSPROGEDE KLASSE ALLE ELEVER KLASSE - TOSPROGEDE BILAG 1: OM PRØVETAGNINGEN BILAG 2: LÆSEUNDERSØGELSENS UNDERSØGELSESOMRÅDER

3 Forord Læseundersøgelsen for skoleåret er opbygget således, at først opgøres det samlede resultat for klasse efterfulgt af en distriktsmæssig sammenligning på klassetrinnet af hvert af de tre skoleområder set i relation til kommuneresultatet. Før en beskrivelse af de elever på klassetrinnet er der medtaget en faktaboks, der viser, hvor mange elever der er i alt, dvs. hvor stor en del etsprogede og elever, som findes på klassetrinnet. Ved hvert klassetrin vil der også være en graf, der viser læseresultaterne for de elever samt en talopgørelse over områdesammenligningen i relation til kommuneresultatet. Endvidere er der i denne læseundersøgelse medtaget en oversigt over udviklingen på de tre pilotskolers (Læseløft og LUS) elever, når de er kommet i 3. klasse. Pilotskolernes læseresultat (3. klasse) er desuden sammenlignet med de øvrige skolers resultater både som en del af det samlede resultat og når kommuneresultatet er renset for pilotskolernes. Rapporten omfatter et bilagsmateriale på i alt 2 bilag samt et grafisk datamateriale vedr. det totale kommuneresultat og de tre distriktsresultater. Datamaterialet vedlægges Læseundersøgelsen som et selvstændigt bilagsmateriale. 3

4 Konklusion læseundersøgelse Ved at sammenligne kommunelæseresultatet 2008 med resultaterne fra sidste skoleårs prøvetagning ses det: Alle elever 1. til 3. klasse Konkluderende kan det siges for disse klassetrin, at de opnåede læseresultater viser, at en stor procentdel af eleverne udviser sikkerhed i at afkode en tekst. Alle resultater er således bedre end de to sidste landsafprøvninger; det betyder, at begynderlæsningen stort er lykkedes, men at der fremover skal arbejdes mere med tekstforståelse, hvis de positive virkninger skal fortsætte videre frem. Alle elever 4. til 9. klasse Konkluderende kan det siges for disse klassetrin, at det samlede læseresultat med al tydelighed viser, at eleverne ikke har opnået tilstrækkelig kompetence i læseforståelse. Dog skal det med, at de etsprogede klarer sig langt bedre end de og at eleverne i Midt og Syd opnår bedre resultater end eleverne i Nord. Tosprogede elever 1. til 3. klasse De elever ligger sort set på samme niveau som de etsprogede, når der prøves i læseafkodning. Dette er en positiv udvikling. Tosprogede elever 4. til 9. klasse Det er tydeligt at aflæse i læseresultaterne for de elever, at når der måles i læseforståelse, viser der sig en mangel i elevernes sproglige og kulturelle forståelse (og viden) og forudsætninger. Læseresultaterne viser uden undtagelse, at de elever klarer sig langt dårligere end de øvrige elever. Det skal endvidere bemærkes, at det kommunale læsemål, om at eleverne i 4. klasse skal ligge 5 procentpoint over Hovedafprøvningen 2003 indfries ikke af de elever, men af de øvrige. (se endvidere afsnittet: Opfyldelse af læsemål i skoleåret og afsnittet Opstilling af læsepolitiske mål for skoleåret , hvor der opstilles læsepolitiske mål for det kommende skoleår). 4

5 Opstilling af læsepolitiske mål for skoleåret At lære sig at læse indebærer ikke at man først lærer sig et bogstav ad gangen, og finder ud af hvordan afkodningen fungerer, og siden så småt kan få mulighed for at møde sammenhængende og meningsfulde tekster. Læsning er et spørgsmål om både afkodning, identificering af skrevne ord og forståelse. Og det gælder allerede fra begyndelsen. Ingvar Lundberg, 2000 Som det fremgår af læseresultaterne for 4. klassetrin i skoleåret (se afsnittet: Opfyldelse af læsemål i skoleåret ) er det læsepolitiske mål om, At andelen af Hurtig og sikker læser skal på 4. klassetrin være fem procentpoint bedre end landsgennemsnittet (2003) ikke opfyldt. Læsning defineres af læseeksperter som det ses ovenfor med følgende formel: L = A x F: Læsning er lig med afkodning gange forståelse. I overensstemmelse hermed, må det være et mål for læseundervisningen i Greve kommune, at der arbejdes simultant med såvel afkodning som forståelse, ligesom der tages fat på en indledende læsestrategi, som ikke er en læsetræning, der kun er henlagt til dansktimerne, men hjemmehørende i alle fag, hvori læsning foregår. Forklaringen på, at der i ovennævnte formel er anvendt et multiplikationstegn, er, at hvis man arbejder med læseindlæringen i to tempi først afkodning siden forståelse, så vil der i den begyndende læsefase (principielt) ingen forståelse være. Det er vigtigt, som forskerne siger, at der arbejdes med både afkodning og forståelse. Dette forståelses-arbejde kan først rigtigt måles fra og med eleverne går i fjerde klasse. Fra og med maj 2007 skal eleverne i niende klasse til prøve i læsning i forbindelse med retskrivningsprøven (jf Kvalitetsrapport for skoleåret side 53). Dette giver anledning til at intensivere arbejdet med læsning på alle fronter: både oplevelses- og oplysningslæsning. Dette indebærer, at der må arbejdes tæt med ikke mindst den faglige læsning og de dermed forbundne læsestrategier på tværs af alle fag. Der synes allerede nu ved dette års læseundersøgelse at være synlige tegn på, at der sker et kvalitativt hop i elevernes læsning fra ottende til niende klasse således forstået, at procentdelen af de usikre læsere er decimeret noget. Men procentdelen af læsere med god læseforståelse er endnu ikke nået op på det ønskede niveau. Derfor må det være en målsætning fremover, at der på alle klassetrin arbejdes med faglig læsning og læsestrategier, samt med sikkerhed og hastighed, således at eleverne, når de går til Folkeskolens afgangsprøve, kan håndtere de tekster, de skal læse både mht. valg af læsestrategier og hastighed således at de kan opfylde det overordnede formål for læsning i Greve, som siger: At alle elever, der udgår af folkeskolen dels besidder læsekompetence til at klare sig i en ungdomsuddannelse dels får styrket den alsidige personlige udvikling og sine handlemuligheder. Hovedparten af de øvrige læsemål for skoleåret siger: at skolen skal udarbejde en handleplan for inddragelse af kompenserende IT-hjælpemidler i den daglige undervisning på alle klassetrin, at skolen på baggrund af årets læseresultater (Den kommunale læsetestning) skal opstille mål og handleplaner for forbedring af elevernes læsefærdigheder, at skolen skal inddrage skolebiblioteket i skolens læsepolitik, at forældre og skole skal give rum for, at alle børn læser i min. 20 minutter hver dag i et af skolens fag på skolen eller hjemme, at skolen skal udarbejde handleplaner for inddragelse af forældrene, at skolen skal offentliggøre skolens læsepolitik på skolens hjemmeside, at skolen skal udarbejde en evaluering af årets læsepolitik på skolen og offentliggøre den på skolens hjemmeside. 5

6 - bør fremover ses som værende en del af det daglige arbejde med læsning på skolerne og derfor være en administrativ procedure og kun indgå indirekte i den kommunale læsepolitik. Læseundersøgelsen for skoleåret viser et fald i de opnåede resultater fra og med 4. klasse, hvor netop læseforståelsen bliver et vigtigt element i prøverne. Det vil derfor være givtigt fremover, at stille forskellige læsemål for forskellige klassetrin. Det vil være hensigtsmæssigt at opstille læsemål for klasse og 4. til 9. klasse. Derudover bør der formuleres særlige indsatsområder for de elever i klasse (læseresultaterne for de elever i klasse afviger ikke signifikant fra de etsprogedes læseresultater). På denne baggrund kan følgende læsemål opstilles: Læsemål for skoleåret Læsemål klasse (for alle elever): Der skal fortsat arbejdes med begynderlæsningen (afkodning: hurtighed og sikkerhed) samt med læseforståelse, faglig læsning på tværs af fagene samt hensigtsmæssige læsestrategier. Ligeledes skal der arbejdes med Læseløft i klasse; LUS skal inddrages i læsearbejdet. Målet for skoleåret for klasse skal være en forbedring af læseresultaterne på 2 procentpoint i forhold til seneste landsafprøvning både på kommunalt niveau og på skoleniveau. Læsemål klasse (alle elever) Der skal fortsat arbejdes med hurtighed og sikkerhed inden for afkodnings-læsningen samt med et større fokus på elevernes læseforståelse, idet læseresultaterne fra 4. klasse viser, at dette er nødvendigt. Derudover skal der arbejdes intensivt med forskellige læsestrategier ikke kun i faget dansk, men på tværs af alle fag, således at forståelsesaspektet tilgodeses bedre. Målet for klasse skal være en forbedring af læseresultaterne på 5 procentpoint over en to årig periode (skoleårene og ) i forhold til seneste landsafprøvning både på kommunalt niveau og på skoleniveau. Særlige indsatsområder for elever klasse De seneste læseundersøgelser viser, at når det alene drejer sig om at måle elevernes kompetence til at afkode en tekst (dvs. hvor hurtigt og sikkert de er i stand til at læse), er der ikke nogen afgørende forskel til elever med udelukkende etsproget baggrund. Når læseprøverne derimod først og fremmest bliver til en prøve i en kultur- og forståelsesmæssig læsning, viser der sig en kløft, som for alvor skaber store problemer for denne elevgruppe (jf. f.eks. læseresultaterne for 4. klassetrin). Derfor er det vigtigt, at der for denne elevgruppes vedkommende i særlig grad arbejdes intensivt med forskellige læsestrategier, ikke kun i faget dansk, men på tværs af alle fag, således at den sproglige og kulturelle forståelse bliver øget, hvorved læseforståelsen vil blive hjulpet bedre på vej. Uddannelsesmål Samlet set viser de senere års læseresultater, at der fremover skal arbejdes langt mere intensivt med forståelseslæsning (uden dog at glemme hurtighed og sikkerhed), hvis det overordnede formål for læsning i Greve skal opfyldes. Det skal derfor overvejes, om der ikke fra skoleåret skal udbydes et samlet kursusforløb (på f.eks. 18 timer) i faglig læsning/læsning på tværs af fagene med tilhørende læsestrategier for alle pædagogiske medarbejdere. De kommunale læsevejledere vil allerede i det kommende skoleår få tilbudt et 6 timers kursus i faglig læsning. 6

7 Men da en læsevejleder på den enkelte skole ikke er undervisningsansvarlig for den enkelte undervisningstime, vil det alt andet lige være til gavn for den enkelte elevs læsekompetence, hvis alle lærere i alle fag bliver i stand til gennem et efteruddannelsesforløb at undervise i læsning i deres eget fag. 7

8 1.klasse alle elever 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% H1999 H Hurtig og sikker læser (A1, B1) Langsom og sikker læser (C1) Usikker læser (B2, B3, C2, C3) Læseresultatet for 1. klasserne i Greve kommune viser, at procentdelen af det totale antal elever, man kalder læsere ( hurtig og sikker læser og langsom og sikker læser ) udgør 89, 8 %. Dette er et meget fint resultat i forhold til landsresultaterne fra hhv og 2003, hvor procentandelene udgør hhv. 76 % og 75 %. Lokalt i Greve vil man se et læseresultat for læsere ( hurtig og sikker læser og langsom og sikker læser ), der overgår resultaterne i både 2006 og Resultatet fra 2007 (85,1) er næsten uændret i forhold til 2006 (85,8), til gengæld stiger det i 2008 med hele 4,7 % i forhold til 2007, nemlig til 89,8 %. En sammenligning af det samlede resultat for læseprøven i 1. klasse på kommuneniveau og distrikt Nord viser: hurtig og sikker læser og Usikker læser langsom og sikker læser niveau 89,70 10,30 Distrikt Nord 78,90 21,10 En sammenligning af det samlede resultat for læseprøven i 1. klasse på kommuneniveau og distrikt Midt viser: hurtig og sikker læser og Usikker læser langsom og sikker læser niveau 89,70 10,30 Distrikt Midt 94,50 5,50 En sammenligning af det samlede resultat for læseprøven i 1. klasse på kommuneniveau og distrikt Syd viser: hurtig og sikker læser og Usikker læser langsom og sikker læser niveau 89,70 10,30 Distrikt Syd 91,20 8,80 Det bliver tydeligt i en distriktssammenligning med hele kommuneniveauet, at Nord-området klart er det område, der klarer sig dårligst. Det gælder både i relation til kommuneniveauet og i relation til distrikterne Midt og Syd. Dette bør være et opmærksomhedspunkt. Faktaboks Antal elever i alt: 620 Antal etsprogede: 554 Antal : 66 Tosprogsprocenten 10,65 8

9 1. klasse elever 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% Hurtig og sikker læser (A1, B1) Langsom og sikker læser (C1) Usikker læser (B2, B3, C2, C3) 0% H1999 H Ser man på procentandelen af de elever alene for læsere ( hurtig og sikker læser og langsom og sikker læser ), så udgør antallet af læsere ( hurtig og sikker læser og langsom og sikker læser ) 82,1 %, hvilket ligeledes er over landsresultaterne fra 1999 og Ser man på tallene for de seneste tre år i Greve, så er tendenserne de samme for læsere ( hurtig og sikker læser og langsom og sikker læser ), skønt på et lidt lavere niveau. Men fra 2006 til 2007 sker der et markant fald for de, nemlig fra 80,10 % til 57, 10 %, men i 2008 finder resultatet niveauet fra 2006, nemlig 80,10 %. Konklusionen for dette års læseresultat er, at hvad angår 1. klasse elevernes læseindlæring for så vidt angår afkodning (dvs. hurtighed og sikkerhed) må resultatet siges at være tilfredsstillende. 9

10 Pilotprojekt 1., 2. og 3. klasse - alle elever på Tjørnelyskolen, Damagerskolen og Karlslunde Skole De tre pilotskoler i læseprojektet Læseløft og LUS opgøres særskilt med henblik på at se, om den særlige indsats har en varig effekt dels for de enkelte læseløftelever dels for klasserne som helhed. 120% 100% 80% 60% 40% Usikker læser (B2, B3, C2, C3) Langsom og sikker læser (C1) Hurtig og sikker læser (A1, B1) 20% 0% H1999 H klasse klasse klasse klasse Tjø2006 Tjø klasse Tjø klasse Dam2006 Dam klasse Dam klasse Kar2006 Kar klasse Kar klasse I denne undersøgelse (og i ovenstående diagram) ses resultaterne for alle elever på de tre skoler. De tre prøver for henholdsvis 1., 2. og 3. klasse er ikke umiddelbart sammenlignelige, men overordnet er tendensen, at de gode læseresultater fra pilotafprøvningen i første klasse (Læseløft og LUS) fortsætter også i 3. klasse. Hvis kommuneresultatet for 3. klassetrin renses for de tre pilotskoler (se graf herunder), vil man se, at kommuneresultatet bliver lavere, end hvis de er med. Dette forhold indikerer, at den særlige indsats (Læseløft og LUS) har haft en stor og vedvarende effekt. 100,0% 90,0% 80,0% 70,0% 60,0% 1. klasser Hurtig og sikker læser (A1, B1) 50,0% 1. klasser Langsom og sikker læser (C1) 40,0% 1. klasser Usikker læser (B2, B3, C2, C3) 30,0% 20,0% 10,0% 0,0% klasse Tjø2008 Dam2008 Ka2008 snit minus projektskoler Med Børne- og Ungeudvalgets beslutning 7. marts 2007 om at Læseløft og LUS skal anvendes i læseundervisningen på alle skoler, må det forventes, at en tilsvarende effekt (på længere sigt) vil vise på de øvrige skoler. 10

11 2. klasse alle elever 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Hurtig og sikker læser (A1, B1) Langsom og sikker læser (C1) Usikker læser (B2, B3, C2, C3) H Læseresultatet for 2. klasserne i Greve kommune viser, at procentdelen af det totale antal elever, man kalder læsere ( hurtig og sikker læser og langsom og sikker læser ) udgør 89, 4 %. Dette er et meget fint resultat i forhold til landsresultaterne fra hhv og 2003, hvor procentandelene udgør hhv. 74 % og 83 %. Lokalt i Greve vil man se et læseresultat for læsere ( hurtig og sikker læser og langsom og sikker læser ), der overgår resultaterne i både 2006 og Resultatet fra 2007 (86,9) udgør en mindre stigning i forhold til 2006 (84,5), disse procenttal overgås i 2008 til 89,40 %. En sammenligning af det samlede resultat for læseprøven i 2. klasse på kommuneniveau og distrikt Nord viser: hurtig og sikker læser og Usikker læser langsom og sikker læser niveau 89,40 10,60 Distrikt Nord 84,40 15,60 En sammenligning af det samlede resultat for læseprøven i 2. klasse på kommuneniveau og distrikt Midt viser: hurtig og sikker læser og Usikker læser langsom og sikker læser niveau 89,40 10,60 Distrikt Midt 91,30 8,70 En sammenligning af det samlede resultat for læseprøven i 2. klasse på kommuneniveau og distrikt Syd viser: hurtig og sikker læser og Usikker læser langsom og sikker læser niveau 89,40 10,60 Distrikt Syd 91,20 8,80 I anden klasse synes afkodningslæsningen for eleverne, der kan karakteriseres som læsere ( hurtig og sikker læser og langsom og sikker læser ) i Nord at have forbedret sig væsentligt, alligevel er resultaterne noget under såvel kommuneniveau som under niveauerne for Midt og Syd. Eller sagt på en anden måde: 11

12 Andelen af de elever, som er usikre læsere udgør 15, 60 % af eleverne, hvor det samlet set blot er 10,60, og endnu mindre i hhv. Midt og Syd (8,70 og 8,80). Dette bør være et opmærksomhedspunkt. Faktaboks Antal elever i alt: 596 Antal etsprogede: 520 Antal : 76 Antal elever prøvet med en anden prøve: 1 Tosprogsprocenten 12,75 2. klasse elever 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% Hurtig og sikker læser (A1, B1) Langsom og sikker læser (C1) Usikker læser (B2, B3, C2, C3) 0% H Ser man på procentandelen af de elever alene, så udgør antallet af læsere ( hurtig og sikker læser og langsom og sikker læser ) 78,7 %, hvilket ligger over landsresultatet fra 1999, men lige under landsresultatet fra Ser man på tallene for de seneste tre år i Greve, så er tendenserne de samme for læsere ( hurtig og sikker læser og langsom og sikker læser ), skønt på et lidt lavere niveau. Men fra 2006 til 2007 sker der er markant fald for de læsere ( hurtig og sikker læser og langsom og sikker læser ), nemlig fra 84,50 % til 76,30 %; i 2008 er resultatet stort set det samme som i 2007, nemlig 76,70 %. Konklusionen for dette års læseresultat er, at hvad angår 2. klasse elevernes læseindlæring for så vidt angår afkodning (dvs. hurtighed og sikkerhed) må resultatet siges at være tilfredsstillende, dog kan det undre, at læseresultaterne for de elever i 2007 og 2008 er faldet en del i forhold til

13 3. klasse alle elever 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Hurtig og sikker læser (A, B) Langsom og sikker læser (C) Usikker læser (D, E, F) H1999 H Læseresultatet for 3. klasserne i Greve kommune viser, at procentdelen af det totale antal elever, man kalder læsere ( hurtig og sikker læser og langsom og sikker læser ) udgør 95,3 %. Dette er et meget fint resultat i forhold til landsresultaterne fra hhv og 2003, hvor procentandelene udgør hhv. 88 % og 89 %. Lokalt i Greve vil man se et læseresultat for læsere ( hurtig og sikker læser og langsom og sikker læser ), der overgår resultatet i 2006 (94,40 %) men knapt når niveauet fra 2007 (95,80 %). Resultatet fra 2007udgør således en mindre stigning i forhold til 2006, medens resultatet i 2008 praktisk taget er uændret, nemlig 95,30 %. En sammenligning af det samlede resultat for læseprøven i 3. klasse på kommuneniveau og distrikt Nord viser: hurtig og sikker læser og Usikker læser langsom og sikker læser niveau 95,30 4,70 Distrikt Nord 92,90 7,10 En sammenligning af det samlede resultat for læseprøven i 3. klasse på kommuneniveau og distrikt Midt viser: hurtig og sikker læser og Usikker læser langsom og sikker læser niveau 95,30 4,70 Distrikt Midt 96,60 3,40 En sammenligning af det samlede resultat for læseprøven i 3. klasse på kommuneniveau og distrikt Midt viser: hurtig og sikker læser og Usikker læser langsom og sikker læser niveau 95,30 4,70 Distrikt Syd 95,20 4,60 I tredje klasse synes eleverne i Nord at være kommet betydeligt bedre med hvad angår afkodningslæsningen, selv om resultatet for Nord for læsere ( hurtig og sikker læser og langsom og sikker læser ) har udjævnet sig i forhold til kommuneniveau og Midt og Syd, så er der stadig et stykke op til disse resultater, 13

14 idet gruppen af usikre læsere udgør 7,10 %, medens det for kommuneniveauet, Midt og Syd udgør hhv. 4,70 %, 3,40 % og 4,60 %. Faktaboks Antal elever i alt: 579 Antal etsprogede: 498 Antal : 81 Tosprogsprocenten 13,99 % 3. klasse elever 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% H Hurtig og sikker læser (A, B) Langsom og sikker læser (C) Usikker læser (D, E, F) Ser man på procentandelen af de elever alene, så udgør antallet af læsere ( hurtig og sikker læser og langsom og sikker læser ) 91,4 %, hvilket ligger over landsresultaterne fra både 1999 og Ser man på tallene for de seneste tre år i Greve, så er tendenserne de samme for de læsere ( hurtig og sikker læser og langsom og sikker læser ), skønt på et lidt lavere niveau. Fra 2006 til 2007 sker der en markant stigning i resultatet for de læsere ( hurtig og sikker læser og langsom og sikker læser ), nemlig fra 84,00 % til 92,70 %; i 2008 er resultatet lavere end i 2007, nemlig 91,40 %, hvilket dog ikke er en signifikant nedgang. Konklusionen for dette års læseresultat er, at hvad angår 3. klasse elevernes læseindlæring for så vidt angår afkodning (dvs. hurtighed og sikkerhed) må resultatet siges at være tilfredsstillende. 14

15 4. klasse alle elever 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% H Hurtig og sikker læser (A, B) Langsom og sikker læser (C) Usikker læser (D, E, F) Læseresultatet for 4. klasserne i Greve kommune viser, at procentdelen af det totale antal elever, man kalder læsere ( hurtig og sikker læser og langsom og sikker læser ) udgør 89,7 %. Dette er et meget fint resultat i forhold til landsresultaterne fra hhv og 2003, hvor procentandelene udgør hhv. 87 % og 86 %. Lokalt i Greve vil man se et læseresultat for læsere ( hurtig og sikker læser og langsom og sikker læser ), der overgår resultatet i 2006 (87,70 %) men knapt når niveauet fra 2007 (90,10 %). Resultatet fra 2007 udgør således en mindre stigning i forhold til 2006, medens resultatet i 2008 praktisk taget er uændret i forhold til 2007, nemlig 89,70 %. En sammenligning af det samlede resultat for læseprøven i 4. klasse på kommuneniveau og distrikt Nord viser: hurtig og sikker læser og Usikker læser langsom og sikker læser niveau 89,70 10,30 Distrikt Nord 81,90 18,10 En sammenligning af det samlede resultat for læseprøven i 4. klasse på kommuneniveau og distrikt Midt viser: hurtig og sikker læser og Usikker læser langsom og sikker læser niveau 89,70 10,30 Distrikt Midt 94,30 5,70 En sammenligning af det samlede resultat for læseprøven i 4. klasse på kommuneniveau og distrikt Syd viser: hurtig og sikker læser og Usikker læser langsom og sikker læser niveau 89,70 10,30 Distrikt Syd 95,20 4,80 I fjerde klasse er læseforståelsen så småt kommet med i læseprøverne, og det afspejler sig med det samme i et noget dårligere resultat for Nordområdet i relation til kommuneresultatet og resultatet for hhv. Midt 15

16 og Syd; hvor resultatet for Nord viser en procentdel af usikre læsere på 18,10 %, er den på. kommuneniveau og i distrikterne Midt og Syd henholdsvis 10,30 %, 5,70 % og 4,80 %. Dette bør være et stort opmærksomhedspunkt. Faktaboks Antal elever i alt: 591 Antal etsprogede: 521 Antal : 70 Antal elever prøvet med en anden prøve: 8 Tosprogsprocenten 10,15 4. klasse elever Hurtig og sikker læser (A, B) Langsom og sikker læser (C) Usikker læser (D, E, F) 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% H1999 H Ser man på procentandelen af de elever alene, så udgør antallet af læsere ( hurtig og sikker læser og langsom og sikker læser ) 69,6 %, hvilket ligger betydeligt under ikke bare kommunegennemsnittet, men også betragteligt under landsresultaterne fra 1999 og Dette bør være et opmærksomhedspunkt. Ser man på tallene for de seneste tre år i Greve, så viser tendensen for de læsere ( hurtig og sikker læser og langsom og sikker læser ) for perioden et støt og markant tilbagegang, idet læseresultatet for 2006 udgjorde 87,70 %, og således matchede landsresultaterne fra 1999 og 2003, medens det i hhv og 2008 udgjorde 81,30 % og 69,50 %. Konklusionen for dette års læseresultat er, at hvad angår 4. klasse elevernes læseindlæring for så vidt angår afkodning (dvs. hurtighed og sikkerhed) må resultatet for det totale antal elevers vedkommende siges at være tilfredsstillende, medens der for de elever viser et mærkbart tilbageslag, der som konsekvens må få, at der sættes ind med effektiv læsetræning. Det fald i procentandel hos de elever, der her ses i læseresultaterne for første gang i forløbet det vil sige læseresultaterne i for første til niende klasses vedkommende bør der tages hånd om, for det viser sig i de øvrige undersøgelser (femte til niende klasse), at her fortsætter og udbygges tendensen til, at de elever klarer sig dårligere end de elever, som har ensproget baggrund (dansk). Der er næppe tvivl om, at det skyldes, at eleverne også testes i læseforståelse. 16

17 Opfyldelse af læsemål i skoleåret Børne- og Ungeudvalget vedtog på sit møde den 6. juni 2007 bl.a. følgende læsemål for skoleåret : At andelen af Hurtig og sikker læser skal på 4. klassetrin være fem procentpoint bedre end landsgennemsnittet (2003). Dette læsemål er ikke opfyldt på kommuneniveau, idet fremgangen udgør 2,6 procentpoint. Hvis læsemålet opsplittes i henholdsvis et- og elever, vil man se, at: Læsemålet for de etsprogede elevers vedkommende er opfyldt, idet fremgangen er på 5,6 procentpoint (se nedenstående tabel) Læsemålet for de elevers vedkommende er langt fra opfyldt, idet denne elevgruppe ligger næsten 20 procentpoint under Hovedafprøvningen fra 2003, nemlig 50,7 %. 4. klasse etsprogede elever 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% Hurtig og sikker læser (A, B) Langsom og sikker læser (C) Usikker læser (D, E, F) 10% 0% H1999 H Dette resultat må betyde, at der skal tænkes anderledes for at intensivere og forbedre det samlede kommunale læseresultat samt det specifikke resultat for de elever jf. afsnittet Opstilling af læsepolitiske mål for skoleåret side XX. 17

18 5. klasse alle elever Prøve 1 Prøve 2 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% LPrøve Prøve Prøve Prøve Prøve Prøve Prøve Prøve God læseforståelse Nogenlunde læseforståelse Noget usikker læseforståelse Meget usikker læseforståelse 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% LPrøve Prøve Prøve Prøve Prøve Prøve Prøve Prøve God læseforståelse Nogenlunde læseforståelse Noget usikker læseforståelse Meget usikker læseforståelse Der er stor forskel i sværhedsgrad på de to prøver på femte klassetrin, hvilket også kan ses af læseresultaterne. Landsprøveresultaterne fra 2000 udviser samme tendens, men Greve-børnene ligger faktisk under resultaterne fra begge prøverne for så vidt angår læsere med god læseforståelse og nogenlunde god læseforståelse og på niveau med resultatet for de usikre læsere (elever med meget og noget usikker læseforståelse ). For begge prøvers vedkommende er procentandelen af elever med god læseforståelse lavere end ved læseprøven i Resultatet for de usikre læsere er status quo. Endelig viser læseresultatet på kommuneniveau samlet set, at der er plads til forbedring. 18

19 En procentvis sammenligning af det samlede resultat for de to læseprøver i 5. klasse på kommuneniveau og distrikt Nord viser: God og nogenlunde læseforståelse Noget og meget usikker læseforståelse niveau Prøve 1 86,30 13,70 Distrikt Nord Prøve 1 73,50 26,50 niveau Prøve ,00 Distrikt Nord Prøve 2 17,3 82,7 Antallet af læsere med god eller nogenlunde læseforståelse er markant bedre for kommunen som helhed end i distrikt Nord alene. Tallene viser tydeligt, at læseforståelsen bør være et opmærksomhedspunkt for Distrikt Nord. Resultatet af Prøve 2 viser dette tydeligt. Her er der noget, der skal arbejdes med. Især når man sammenligner med distriktsresultatet for Midt og Syd. Det er mere end tydeligt, at læseforståelsen i Nord halter efter. En procentvis sammenligning af det samlede resultat for de to læseprøver i 5. klasse på kommuneniveau og distrikt Midt viser: God og nogenlunde læseforståelse Noget og meget usikker læseforståelse niveau Prøve 1 86,30 13,70 Distrikt Midt Prøve 1 89,00 11,00 niveau Prøve ,00 Distrikt Midt Prøve 2 62,00 38,00 Det er bemærkelsesværdigt og godt, at midtområdet i både Prøve 1 og 2 placerer sig noget over kommuneniveauet - En procentvis sammenligning af det samlede resultat for de to læseprøver i 5. klasse på kommuneniveau og distrikt Syd viser: God og nogenlunde læseforståelse Noget og meget usikker læseforståelse niveau Prøve 1 86,30 13,70 Distrikt Syd Prøve 1 94,10 5,90 niveau Prøve ,00 Distrikt Syd Prøve 2 71,10 28,80 Sydområdets to prøver viser fin læseforståelse. Hvad Prøve 1 angår endog med en score på næsten 95 %. Faktaboks Antal elever, total 615 Antal etsprogede 533 Antal 82 Tosprogsprocent 13,33 19

20 5. klasse Prøve 1 Prøve 2 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% LPrøve Prøve Prøve Prøve Prøve Prøve Prøve God læseforståelse Nogenlunde læseforståelse Noget usikker læseforståelse Meget usikker læseforståelse 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% LPrøve Prøve Prøve Prøve Prøve Prøve Prøve God læseforståelse Nogenlunde læseforståelse Noget usikker læseforståelse Meget usikker læseforståelse Den samme forskel på læseresultatet i Prøve 1 og 2 kan ses blandt de elever. Dog er resultatet i Prøve 2 bedre for 2008 end for Men andelen af læsere med god og nogenlunde læseforståelse må siges at være relativt beskedent. En glædelig tendens er dog, at andelen af elever med meget usikker læseforståelse er faldet ganske drastisk i forhold til prøve 2 i 2006 en tendens, der er fastholdt fra 2007 til Til gengæld er andelen af elever med noget usikker læseforståelse i Prøve 1 og Prøve 2 steget. Det bør være et opmærksomhedspunkt, at procentandelen af læsere med god og nogenlunde god læseforståelse er så lav i Prøve 2, selv om det er steget i forhold til

21 6. klasse - alle elever 70,00% 60,00% 50,00% 40,00% 30,00% 20,00% 10,00% 0,00% Landssnit 1998 Gedden Landssnit 1998 Nødhjælp Landssnit 1998 Nybyggerne God læseforståelse Nogenlunde læseforståelse Noget usikker læseforståelse Meget usikker læseforståelse For elever med god læseforståelse og nogenlunde læseforståelse kan man sige, at status på kommuneniveau er nogenlunde uændret i forhold til Dog bør det være et opmærksomhedspunkt, at gruppen af elever med god læseforståelse eller nogenlunde læseforståelse udgør mindre end 50 % i prøverne Gedden og Nybyggerne. For de usikre læsere (læsere med meget usikker læseforståelse eller noget usikker læseforståelse ) er læseresultatet stort set status quo. I to af prøverne ( Gedden og Nødhjælp ) viser procenten af elever med meget usikker læseforståelse glædeligvis en svagt faldende tendens. Med hensyn til grupperne af usikre læsere (læsere med meget usikker læseforståelse eller noget usikker læseforståelse ) må det konkluderes, at her er rum for forbedring i og med at procentandelen for to prøvers vedkommende ( Gedden og Nybyggerne ) ligger på mellem 60 og 70 %. 21

22 En procentvis sammenligning af det samlede resultat for de to læseprøver i 6. klasse på kommuneniveau og distrikt Nord viser: God og nogenlunde læseforståelse Noget og meget usikker læseforståelse niveau Gedden 30,00 70,00 Distrikt Nord Gedden 32,20 67,90 niveau Nødhjælp 69,50 30,50 Distrikt Nord Nødhjælp 71,70 28,20 niveau Nybyggerne 40,60 59,40 Distrikt Nord - Nybyggerne 45,50 54,50 Det er tankevækkende, at distrikt Nord i alle tre prøver klarer sig bedre end på kommuneniveau for så vidt angår god og nogenlunde læseforståelse. Men samlet set kan læseforståelsen ikke siges at være god. Det er virkelig et opmærksomhedspunkt at få arbejdet målrettet med begrebet læseforståelse. En procentvis sammenligning af det samlede resultat for de to læseprøver i 6. klasse på kommuneniveau og distrikt Midt viser: God og nogenlunde læseforståelse Noget og meget usikker læseforståelse niveau Gedden 30,00 70,00 Distrikt Midt Gedden 27,30 72,70 niveau Nødhjælp 69,50 30,50 Distrikt Midt Nødhjælp 66,30 33,70 niveau Nybyggerne 40,60 59,40 Distrikt Midt - Nybyggerne 42,30 57,70 Det er noget overraskende, at procentandelen af elever med god og nogenlunde læseforståelse er ringere i prøverne Gedden og Nødhjælp end kommunesnittet. En procentvis sammenligning af det samlede resultat for de to læseprøver i 6. klasse på kommuneniveau og distrikt Syd viser: God og nogenlunde læseforståelse Noget og meget usikker læseforståelse niveau Gedden 30,00 70,00 Distrikt Syd Gedden 31,60 68,30 niveau Nødhjælp 69,50 30,50 Distrikt Syd Nødhjælp 71,90 28,10 niveau Nybyggerne 40,60 59,40 Distrikt Syd - Nybyggerne 33,90 66,20 22

23 I forhold til Midt forholder det sig i Syd omvendt således, at prøverne Gedden og Nødhjælp klares bedre end kommunesnittet, medens resultatet for Nybyggerne er overraskende meget lavere end kommuneniveauet. Faktaboks Antal elever, total 639 Antal etsprogede 560 Antal 79 Tosprogsprocent 12,36 23

24 6. klasse - 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% God læseforståelse Nogenlunde læseforståelse Noget usikker læseforståelse Meget usikker læseforståelse Landssnit 1998 Gedden kun kun kun Landssnit 1998 Nødhjælp kun kun kun Landssnit 1998 Nybyggerne kun kun kun Blandt de tegner sig et broget billede hvad angår de forskellige prøver. Læsere med meget usikker læseforståelse læsere er der ganske mange af. I to af prøverne ( Gedden og Nybyggerne ) er tallene mellem 45 og 50 %, mens de for den tredje prøve ( Nødhjælp ) udgør 7,90. Men tallene for prøven Nødhjælp synes i det hele taget at vise, at den er ret let, eller at den ligger godt for netop den elevgruppe. Her er fx procentandelen af læsere med nogenlunde læseforståelse over 50, medens procenten for de to øvrige prøver ligger på hhv. 10 og 16. Elever med god læseforståelse scorer dog lavt i alle tre prøver. Opmærksomhedspunkt er her, at som en gennemsnitsbetragtning udviser mindre end hver 5. elev god eller nogenlunde læseforståelse. I det hele taget ligger kommuneresultatet 2008 væsentligt under landsresultatet fra Her er rum for forbedring. 24

25 7. klasse - alle elever 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Landssnit 1998 Råolie Landssnit 1998 Robin Hood Landssnit 1998 Annonce God læseforståelse Nogenlunde læseforståelse Noget usikker læseforståelse Meget usikker læseforståelse Læseforståelsen hos de elever, som må betegnes som usikre læsere (dvs. elever med noget og meget usikker læseforståelse ) holder sig vedvarende på et for højt niveau; kun i prøven Råolie viser den en lidt faldende tendens set over begge kategorier i sammenligning mellem 2007 og Opmærksomhedspunkt: Der bør arbejdes på, at procentdelen af læsere med god læseforståelse øges, idet de udgør: 57,5 %, 14,8 % og 52 % for henholdsvis Råolie, Robin Hood og Annonce. En procentvis sammenligning af det samlede resultat for de to læseprøver i 7. klasse på kommuneniveau og distrikt Nord viser: God og nogenlunde læseforståelse Noget og meget usikker læseforståelse niveau Råolie 57,50 42,40 Distrikt Nord Råolie 52,80 47,20 niveau Robin Hood 14,80 85,10 Distrikt Nord Robin Hood 6,70 93,20 niveau - Annonce 52,00 47,90 25

26 Distrikt Nord - Annonce 43,80 56,20 På syvende klassetrin viser resultaterne fra Distrikt Nord, at procentandelen af usikre læsere ( meget og noget usikker læseforståelse ) er noget større end i kommunen generelt. Resultatet viser, at der fortsat er god grund til at arbejde intensivt med læseforståelsen En procentvis sammenligning af det samlede resultat for de to læseprøver i 7. klasse på kommuneniveau og distrikt Midt viser: God og nogenlunde læseforståelse Noget og meget usikker læseforståelse niveau Råolie 57,50 42,40 Distrikt Midt Råolie 59,30 40,70 niveau Robin Hood 14,80 85,10 Distrikt Midt Robin Hood 14,00 86,00 niveau - Annonce 52,00 47,90 Distrikt Midt - Annonce 51,50 48,40 Prøveresultaterne for Midt ligger tæt på kommuneniveauet. En procentvis sammenligning af det samlede resultat for de to læseprøver i 7. klasse på kommuneniveau og distrikt Syd viser: God og nogenlunde læseforståelse Noget og meget usikker læseforståelse niveau Råolie 57,50 42,40 Distrikt Syd Råolie 60,00 40,00 niveau Robin Hood 14,80 85,10 Distrikt Syd Robin Hood 23,40 76,60 niveau - Annonce 52,00 47,90 Distrikt Syd - Annonce 60,40 39,60 Prøveresultaterne for Syd viser et bedre resultat end på kommuneniveau. Faktaboks Antal elever, total 590 Antal etsprogede 526 Antal 64 Tosprogsprocent 10,85 26

27 7. Klasse - 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% God læseforståelse Nogenlunde læseforståelse Noget usikker læseforståelse Meget usikker læseforståelse Landssnit 1998 Råolie Kom m une 2008 Kom m une kun Kom m une kun Kom m une kun Landssnit 1998 Robin Hood Kom m une 2008 Kom m une kun Kom m une kun Kom m une kun Landssnit 1998 A nnonce Kom m une 2008 Kom m une kun Kom m une kun Kom m une kun Procentdelen af usikre læsere (elever med meget eller noget usikker læseforståelse ) befinder sig på et niveau, hvorfra man må sige, at der er god plads til forbedring. Andelen af gode læsere (elever med god eller nogenlunde læseforståelse ) viser en let faldende tendens. Opmærksomhedspunkt: Antallet af usikre læsere (elever med meget usikker eller noget usikker læseforståelse) ligger i to af prøverne ( Råolie og Robin Hood ) på over 80 %, ligesom andelen af læsere med god eller nogenlunde læseforståelse i de samme prøver ligger på 15,6 og 4,7 %. 27

28 8. klasse - alle elever 60,00% 50,00% 40,00% 30,00% 20,00% 10,00% God læseforståelse Nogenlunde læseforståelse Noget usikker læseforståelse Meget usikker læseforståelse 0,00% Landssnit 1998 Første hjælp Landssnit 1998 Maries rejse Landssnit Hobitterne Andelen af læsere med noget eller meget usikker læseforståelse holder sig generelt set på samme lave niveau gennem de sidste tre år.. Andelen af læsere med god læseforståelse udviser i to af prøverne en faldende tendens, medens den i prøven Første hjælp er let stigende. Læsere med god og nogenlunde læseforståelse udviser derimod en stigende tendens, idet andelen af disse elever ligger pænt - mellem 72 % og 86 %. Opmærksomhedspunkt. Der bør arbejdes på, at procentandelen af gode læsere (elever med god læseforståelse ) øges, idet den ingen steder er over 46 % - og i to af tilfældene ( Førstehjælp og Maries Rejse ) ligger scoren under landsprøveresultatet fra

29 En procentvis sammenligning af det samlede resultat for de to læseprøver i 8. klasse på kommuneniveau og distrikt Nord viser: God og nogenlunde læseforståelse Noget og meget usikker læseforståelse niveau Førstehjælp 73,00 27,00 Distrikt Nord Førstehjælp 77,80 22,10 niveau Maries rejse 72,20 27,80 Distrikt Nord Maries rejse 58,60 41,40 niveau Hobitterne 86,10 13,80 Distrikt Nord - Hobitterne 78,60 21,40 I betragtning af, at det er 8. klasse, der her prøves, så må andelen af elever med god og nogenlunde god læseforståelse vurderes at ligge for lavt, det må således være et opmærksomhedspunkt, at der arbejdes med læseforståelsen. En ekstra understregning af nødvendigheden af en indsats, der må gøres særlig meget ud af i distrikt Nord, idet to af prøverne ( Maries Rejse og Hobitterne ) viser et markant dårligere resultat end kommuneniveauet som helhed. Det er glædeligt i distrikt Midt og Syd at se, at når læseundersøgelserne rammer de klasser, der nærmer sig afgangsprøverne, er læseforståelsen stigende set i relation til fx 7. klasserne. Andelen af elever med god og nogenlunde læseforståelse er oppe på mellem 70 og 90 %. Midt og Syd ligger hver gang over kommuneniveauet, nogen steder endda et pænt stykke over. Men der er fortsat et arbejde med læseforståelsen, der må fokuseres på. En procentvis sammenligning af det samlede resultat for de to læseprøver i 8. klasse på kommuneniveau og distrikt Midt viser: God og nogenlunde læseforståelse Noget og meget usikker læseforståelse niveau Førstehjælp 73,00 27,00 Distrikt Midt Førstehjælp 80,90 19,10 niveau Maries rejse 72,20 27,80 Distrikt Midt Maries rejse 75,10 25,00 niveau Hobitterne 86,10 13,80 Distrikt Midt - Hobitterne 88,40 11,60 En procentvis sammenligning af det samlede resultat for de to læseprøver i 8. klasse på kommuneniveau og distrikt Syd viser: God og nogenlunde læseforståelse Noget og meget usikker læseforståelse niveau Førstehjælp 73,00 27,00 Distrikt Syd Førstehjælp 86,80 13,20 niveau Maries rejse 72,20 27,80 Distrikt Syd Maries rejse 79,60 20,40 niveau Hobitterne 86,10 13,80 Distrikt Syd - Hobitterne 89,20 10,80 29

30 Faktaboks Antal elever, total 554 Antal etsprogede 497 Antal 57 Tosprogsprocent 10,29 30

31 8. klasse - 50,00% 45,00% 40,00% 35,00% 30,00% 25,00% 20,00% 15,00% 10,00% 5,00% 0,00% kun kun kun Landssnit 1998 Maries rejse kun kun kun Landssnit 1998 Hobitterne kun kun kun God læseforståelse Nogenlunde læseforståelse Noget usikker læseforståelse Meget usikker læseforståelse Kurven over andelen af læsere med meget usikker læseforståelse er glædeligvis faldende over de senere år for alle tre prøvers vedkommende. Andelen af noget usikre læsere udviser dog en stigende tendens for prøven Maries rejse, hvorimod den er nogenlunde status quo i de to øvrige prøver. Procentdelen af læsere med nogenlunde læseforståelse har i de senere år udviklet sig forskelligt. I prøven Hobitterne forbedres resultaterne for gruppen af elever med nogenlunde læseforståelse, mens den bliver dårligere for de to øvrige. Stigningen i prøven Hobitterne sker muligvis stadig ud fra den kendsgerning, at det tekstunivers prøven anvender, er velkendt for eleverne. Men man må antage, at forforståelseseffekten af, at eleverne kender universet fra filmene om Ringenes Herre så småt aftager. Opmærksomhedspunkt: Der bør arbejdes på at bringe andelen af usikre læsere (elever med meget og noget usikker læseforståelse ) væsentligt ned, idet den i ingen af prøverne er under 29,9 %. 31

32 9 klasse alle elever 60% 50% 40% 30% 20% 10% God læseforståelse Nogenlunde læseforståelse Noget usikker læseforståelse Meget usikker læseforståelse 0% Landssnit 1998 Kong Arthur Landssnit 1998 Brugsanvisning På udskolingsniveauet ser det lykkeligvis ud som om eleverne har fået godt greb om læseforståelsen, således at en virkelig stor elevgruppe kan udnævnes til at være gode læsere, dvs. at de har god eller nogenlunde læseforståelse. Det drejer sig om mellem % af eleverne i den ene læseprøve om omkring 80 % af eleverne i forbindelse med prøven Brugsanvisning. Omvendt betyder det, at mellem10 og 20 % læser på et niveau, der kunne give dem vanskeligheder, når de skal i gang med en ungdomsuddannelse. Derfor bør dette være et opmærksomhedspunkt, idet det overordnede kommunale formål for læseundervisningen siger: At alle elever, der udgår af folkeskolen dels besidder læsekompetence til at klare sig i en ungdomsuddannelse dels får styrket den alsidige personlige udvikling og sine handlemuligheder. En sammenligning af det samlede resultat for de to læseprøver i 9. klasse på kommuneniveau og distrikt Nord viser: God og nogenlunde læseforståelse Noget og meget usikker læseforståelse niveau Kong Arthur 87,80 12,30 Distrikt Nord Kong Arthur 80,80 19,20 niveau Brugsanvisning 81,30 18,60 Distrikt Nord Brugsanvisning 79,20 20,80 32

33 Tilsyneladende sker der også i distrikt Nord et stort spring i procentandelen af elever, som udvikler en god eller nogenlunde læseforståelse fra ottende til niende klasse. Det må dog fortsat pointeres, at procentandelen af disse læsere i distriktet er lavere end på kommuneniveauet. Med erfaringerne fra de afsluttende prøver i retskrivning fra maj 2007 er det blot et resultat, der understreger, hvad der er elevernes problemer i Nord, nemlig at deres læseforståelse ikke er tilstrækkeligt sikker dette gælder i øvrigt også for deres læsetempo. Men der er heller ingen tvivl om, at læsehastighed og læseforståelse hører nøje sammen. Når læsemålet for Greve kommune er, at alle elever kan klare en ungdomsuddannelse, så er der fortsat meget at arbejde med også uden for nordområdet, hvilket kan ses af sammenligningerne nedenfor. Tendensen, der kan mærkes ved undersøgelsen i 8. klasserne, forstærkes yderligere igen ligger både Midt og Syd over kommuneniveauet for begge prøvers vedkommende. Men for at leve op til det overordnede formål for læseundervisningen, at alle skal kunne klare en ungdomsuddannelse mht. læsning, der er der altså stadig meget, der skal gøres. En sammenligning af det samlede resultat for de to læseprøver i 9. klasse på kommuneniveau og distrikt Midt viser: God og nogenlunde læseforståelse Noget og meget usikker læseforståelse niveau Kong Arthur 87,80 12,30 Distrikt Midt Kong Arthur 89,50 10,50 niveau Brugsanvisning 81,30 18,60 Distrikt Midt Brugsanvisning 81,30 18,80 En sammenligning af det samlede resultat for de to læseprøver i 9. klasse på kommuneniveau og distrikt Syd viser: God og nogenlunde læseforståelse Noget og meget usikker læseforståelse niveau Kong Arthur 87,80 12,30 Distrikt Syd Kong Arthur 91,40 8,60 niveau Brugsanvisning 81,30 18,60 Distrikt Syd Brugsanvisning 83,40 16,50 Faktaboks Antal elever, total 496 Antal etsprogede 439 Antal 57 Tosprogsprocent 11,49 33

34 9. klasse - 60,00% 50,00% 40,00% 30,00% 20,00% 10,00% 0,00% God læseforståelse Nogenlunde læseforståelse Noget usikker læseforståelse Meget usikker læseforståelse Landssnit 1998 Kong Arthur kun kun kun Landssnit 1998 Brugsanvisning kun kun kun En del af forklaringen på, hvorfor det kommunale billede ser ud, som det gør i det totale gennemsnitsbillede mht. elevernes læseforståelse fremgår af ovenstående tabel, hvor det er tydeligt, at læsere med god og nogenlunde læseforståelse kun opnår en procentdel på 60, hvilket betyder, at de elever, der må karakteriseres som usikre lærere (elever med meget eller noget usikker læseforståelse ) tilsvarende rammer en procentdel på 40. Det er et indlysende problem, og må derfor være et opmærksomhedspunkt. 34

35 Bilag 1: Om prøvetagningen Prøverne er taget i hhv. august/september 2007 (6. 9. klasse), januar/februar 2008 (5. klasse) og marts/april 2008 (1., 2., 3. og 4. klasse). I Greve har vi siden 2003 for klassetrin valgt at rykke prøvetidspunktet til marts/april, for at elevernes læseresultater kan indgå i den interne evaluering, og for at den enkelte elevs resultater kan indgå, når der i foråret afholdes skole-hjem samtaler. Med hensyn til prøvetyperne skal følgende bemærkes: I 1. og 2. klasse prøves eleverne primært i ordafkodning, I 3. og 4. klasse prøves eleverne primært i læseforståelse af sætninger m/ billedstøtte, I 5. klasse prøves tekstlæsningsforståelse med 2 prøver af forskellig sværhedsgrad. I 6. klasse prøves eleverne i: o Intensiv læsning af typisk faglig tekst, o Punktlæsning af side fra lokal telefonbog, o Indholdslæsning af en ældre historisk roman (Nybyggerne i Canada). I 7. klasse prøves eleverne i: o Intensiv læsning af svær faglig tekst, o Intensiv læsning af ældre historisk roman (Robin Hood), o Punktlæsning af side fra lokal telefonbog om Nødhjælp. I 8. klasse prøves eleverne i: o Punktlæsning af pjece, o Intensiv læsning af ældre reportage (Maries rejse), o Indholdslæsning af skønlitterær roman (Hobitterne). Det skal bemærkes, at efter romanen er blevet kendt både som bog og film, påvirkes læseresultatet positivt. I 9. klasse prøves elever i: o Intensiv læsning af historisk fortælling (Kong Arthur), o Punktlæsning af brugsanvisning. Prøvematerialet til klasse fokuserer på, hvorvidt eleven besidder og behersker forskellige læsestrategier, og om de kan anvendes fleksibelt. Ud over forskellige tekster omfatter materialet også et afsnit om læsevaner / egen vurdering af læsefærdighed og læsevaner / læseteknik og læseforståelse på hvert klassetrin. (Elevens vurdering er blevet brugt i forbindelse med de elevsamtaler, der har fundet sted efter prøvetagningen). Som afslutning på samtalen efter prøven opstiller elev og lærer i fællesskab mål for elevens videre læseudvikling. Inden udgivelsen af prøvematerialet klasse i 1998 blev der foretaget en Landsafprøvning med klasser pr. klassetrin og med 3 til 8 % elever i hver klasse. Generelt anvendes forskellige prøver på alle klassetrin, og disse prøvers resultater lader sig ikke direkte sammenligne, men resultaterne peger på nogle tendenser. Endvidere skal det understreges, at mange af de divergenser, der er mellem de resultater, der sammenlignes, er så små, at de ikke er signifikante for beskrivelse af hverken fremgang eller tilbagegang. 35

36 Bilag 2: Læseundersøgelsens undersøgelsesområder I klasse er det seneste Landsresultat fra 1999; den seneste Landsnorm fra På disse klassetrin er resultaterne opgjort i følgende tre kategorier: Hurtig og sikker læser Langsom og sikker læser Usikker læser resultaterne er fremstillet som grafiske punktdiagrammer, således at der kan foretages en umiddelbar sammenligning mellem de enkelte år for klassetrin. De to landsafprøvninger er i det grafiske materiale angivet med henholdsvis H1999 & H2003. I 5. klasse findes der en Hovedafprøvning fra 2000, hvor resultaterne er opdelt i følgende kategorier: God læseforståelse Nogenlunde læseforståelse Noget usikker læseforståelse Meget usikker læseforståelse I 5. klasse foretages der to læsetestninger, som fremstilles grafisk hver for sig. For begge tests er Hovedafprøvningen-2000 angivet som sammenligningsgrundlag og er benævnt som LPrøve 1 og LPrøve 2. For klassetrinnene er der medtaget Landsafprøvningen fra 1998 som sammenligningsgrundlag og i materialet benævnt som Landssnit 1998, hvor resultaterne er opdelt i følgende kategorier: God læseforståelse Nogenlunde læseforståelse Noget usikker læseforståelse Meget usikker læseforståelse Det er udelukkende elevernes læseforståelse, der måles; læsehastigheden indgår derfor ikke i materialet. Det skal især bemærkes med hensyn til testningen af de elever, at antallet af dem er forholdsvis lille i distrikt Midt og endnu mindre i Syd, hvilket har betydning, når resultaterne skal sammenlignes. 36