Multilateral Folkeoplysning og FNforbundets. medlemmerne og målgruppen? FN-forbundet

Transkript

1 Multilateral Folkeoplysning og FNforbundets rolle: hvad ønsker medlemmerne og målgruppen? FN-forbundet August

2 Indhold 1) Indledning ) Individuelle medlemmer... 5 Hvem melder sig ind i FN-forbundet?... 5 Holdning til FN-forbundet og forbundets aktiviteter... 5 Kendskab til forbundet... 8 Hjemmesiden (tidligere nu 8 Facebooksiden... 9 Medlemsbladet GLOBAL... 9 Tilstand for folkeoplysning i forhold til FN og internationale forhold ) Kollektive medlemmer Baggrund for indmeldelse Kendskab til FN-forbundet Holdning til FN- Forbundets aktiviteter Kollektive medlemmers brug af FN-forbundet Adgang til multilateral folkeoplysning Ønsker til FN-Forbundet ) Potentielle medlemmer Hvem er respondenterne? Kendskab til FN-forbundet Fremtidig involvering? Adgang til information om FN og internationale forhold ) IDÉ-katalog Betragtninger vedr. medlemmer Betragtninger vedr. FN-forbudet og vores aktiviteter Hvordan opnår medlemmerne bedre indblik i hvad der rører sig i FN-forbundet? Hvordan forbedres tilhørsforholdet til FN-forbundet? Hvordan skabes ejerskab i forhold til medlemmerne? FN-forbundets oplysningsarbejde Multilateral folkeoplysning Hjemmeside

3 1) Indledning I foråret 2011 gennemførte FN-forbundet, på bevilling fra DFS, en medlems og målgruppe undersøgelse, med det formål at tegne et billede af medlemmernes holdning til organisationen og FN-forbundets aktiviteter. Samtidig er undersøgelsen led i en proces, der forsøger at afdække tilstanden for folkeoplysning om FN og andre multilaterale organisationer i Danmark, med henblik på at skabe fokus i FN-forbundets aktiviteter samt konkretisere formålet med Forbundet (mission/vision). Dette er nødvendigt i arbejdet med at fremtidssikre den organisatoriske relevans. Baggrunden for undersøgelsen er en oplevelse af at forbundets situation forringes i takt med at der sker en negativ holdningsændring til det multilaterale samarbejde hos regeringen og måske også hos befolkningen. Samtidig ønsker vi at afklare, om det for vores medlemmer står helt klart hvad FN Forbundet konkret står for, om det er nemt at redegøre for hvad forbundet vil, og om det er indlysende hvorfor man bør vælge at melde sig ind. Der er brug for, at FN Forbundet forstår medlemmernes krav, behov og ønsker, således at FN-forbundets arbejde lokalt og på landsplan forbedres, og den multilaterale folkeoplysningsindsats styrkes. Vi har også et særligt ansvar i forhold til andre frivillige og folkeoplysende organisationer, både dem der er medlemmer hos os, og dem vi gerne samarbejder med. Vi skal forstå at tilbyde de oplysninger de har brug for, og vi skal forstå at samarbejde bedre i forhold til sikre ordentlig folkeoplysning om multilaterale forhold. Om undersøgelsen Undersøgelsen bygger på kvantitative og kvalitative data. De kvantitative data er indsamlet via elektronisk spørgeskema i perioden april til maj 2011, udformet i tre versioner: en til FN-forbundets individuelle medlemmer, en til Forbundets kollektive medlemmer, og en tredje version til potentielle medlemmer. De kvalitative data er indsamlet via deltagelse i og dialog med udvalgte grupper i Forbundet i perioden april til juni Til at inspirere og rådgive i forhold til undersøgelsen, er inddraget tidligere gennemførte undersøgelser hos hhv. Atlantsammenslutningen, FDF (Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund) og Bloddonorerne i Danmark, ligesom der har været faglig sparring med hhv. generalsekretær i FDF, Ulrich Piltoft, og presse- og kommunikationsansvarlig i Bloddonorerne i Danmark, Mikkel Dybtved-Ntarampa Andersen. Undersøgelsen blev opdelt i to hoveddele. Første del var en undersøgelse af henholdsvis kollektive og individuelle medlemmer, der belyste medlemmernes krav, behov og ønsker og dermed søgte at tydeliggøre, hvordan Forbundet forhindrer faldende medlemstal (fastholdelse). Anden del var en analyse af potentielle medlemmer der søgte at belyse, hvordan der kan skabes en større interesse for Forbundet og dermed FN (hvervning bidrager til forbedret folkeoplysningsindsats). Undersøgelsens første del, i forhold til individuelle og kollektive medlemmer, er delt op i tre underafsnit, hvoraf det første afdækker medlemmernes holdning til FN-forbundet og FN-forbundets aktiviteter, herunder den bagvedliggende motivation for at melde sig ind. Andet afsnit af undersøgelsen omhandler medlemmernes kendskab til FN-forbundet, herunder hjemmesiden, medlemsblad og Facebooksiden. Undersøgelsens tredje og sidste underafsnit omhandler tilstanden for folkeoplysning i forhold til FN og 3

4 andre internationale emner. Derudover gav undersøgelsen medlemmerne mulighed for at komme med ris og ros, samt ønsker til organisationen. Med hensyn til undersøgelsens anden del, så identificeres potentielle medlemmer som studerende på udvalgte, relevante videregående uddannelser. Der ønskes at opnå en forståelse af, hvilke faktorer der spiller ind i forhold til evt. indmeldelse i Forbundet, samt hvor bredt kendskab, der er til FN-forbundet blandt målgruppen. Dette gøres via analyse af målgruppen, sidestillet med information omkring de nuværende medlemmers engagement i Forbundet. Analyse af målgruppen vil samtidig give en indikation af hvorvidt der skal arbejdes på en ændring af Forbundets ansigt udadtil. Om rapporten Første del, der udgør hovedparten af rapporten, behandler resultaterne fra spørgeundersøgelsen. Anden del søger at opsummere resultaterne, og indeholder starten på et idé-katalog, der ud fra de indsamlede besvarelser fremlægger forslag til, hvordan nogle af de svagheder undersøgelsen har afsløret, kan forbedres. FN-forbundet, den 8. august 2011 Torleif Jonasson (ansv.) og Lise Larsen 4

5 2) Individuelle medlemmer Der blev udsendt en mail med et link spørgeskema til de 228 individuelle medlemmer, der modtager Forbundets nyhedsbreve elektronisk. Af de 228 var der 78 der svarede, hvilket giver en svarprocent på 34 %. Dog var der en del der faldt fra undervejs og den endelige svarprocent må desværre reduceres til 25 %. Hvem melder sig ind i FN-forbundet? 79 % af de individuelle medlemmer er bosat i region sjælland, heraf 70 % i hovedstaden. De to klart største grupper er studerende og pensionister i alderen (30%) og 55+ (37%). 43 % beskæftiger sig med internationale forhold via arbejde/studie 57 % beskæftiger sig med internationale forhold i fritiden 79 % af de kollektive medlemmer beskæftiger sig med internationale forhold Holdning til FN-forbundet og forbundets aktiviteter På spørgsmålet om baggrund for indmeldelse i FN-forbundet er der 4 tendenser der går igen i både de individuelle og kollektive medlemmers besvarelser: støtte til FN-sagen (hvilket alle kollektive medlemmer også svarer) interesse for, og ønske om viden om FN ønske om at være aktiv i Forbundet særligt tilhørsforhold til FN-forbundet, som f.eks. tidligere ansættelse, familie medlem der er aktive i forbundet, har modtaget medlemskabet i gave. 5

6 I forhold til hvor medlemmerne første gang hørte om FN-forbundet er der stor spredning hos respondenterne: Under andet nævnes: DanMUN, Kursus om FN på Folkeuniversitetet, Soroptimist International, Højskolerne, samt tidligere ansættelse. Da vi spørger ind til forbundets aktiviteter fordeler respondenterne sig i 3 stort set lige store grupper; tilpas, for få og andet. Under andet er der en stor del der giver udtryk for at de ikke kender noget til FNforbundets aktiviteter, dette begrundes bland andet med at mange af aktiviteterne foregår i København og de medlemmer der bor uden for København derfor er afskåret fra at deltage. Samtidig påtales det at budskabet ikke når bredt nok ud, men er begrænset til "indforståede" grupper. Flere medlemmer påtaler at det kan virke svært at få foden indenfor og at FN-forbundet virker som en forening for dem der har været i feltet længe. Samtidig efterspørges en større synlighed og en mere udadvendt, powerfull røst i den politiske debat. Det er svært at gennemskue hvad de forskellige udvalg konkret beskæftiger sig med, der mangler en rød tråd i de forskellig e aktiviteter, og dermed er det svært at gennemskue hvad FN-forbundets overordnede formål er. Flere af medlemmerne udtrykker et ønske om at tage del i forbundets arbejde og efterspørger en mere kritisk tilgang til FN-systemet. Dertil savnes en klarere linje for FN-forbundets overordnede mål. 6

7 Hvad angår hvilke tilbud respondenterne benytter, fordeler svarene sig med en klar overvægt i fht. medlemsbladet og hjemmesiden: En lille gruppe (12,7%) giver udtryk for at de er del af en lokalkreds. Dette kan skyldes, at der reelt kun er en fungerende kreds (København), mens kredsen i Århus er centreret omkring Skoletjenesten der. Men da debat arrangementer også foregår udelukkende i København, kan forklaringen ikke findes der alene. I forhold til forbedring af forbundet er der to klare tendenser: Klart ønske om flere frivillige aktiviteter. Særligt at aktiviteterne ikke kun forgår i København. Muligheden for at være aktiv. At FN-forbundet opnår en mere synlig og udadvendt rolle. Der efterspørges samtidig klare linjer for FN-forbundets formål og større sammenhæng mellem de forskellige tiltag. Derudover er den en masse specifikke forslag til hvad FN-forbundet bør beskæftige sig med, der kan ses i anden del af rapporten. Det kan være en god ide at promovere lokalkredsen arbejde, da det på den måde er muligt at opfylde respondenternes ønske om en mulighed for at være aktive, og på den måde give dem et indblik i hvad FNforbundet står for og kæmper for. 7

8 Kendskab til forbundet På spørgsmålet om at beskrive hvad FN forbundet står for beskriver en klar størstedel af de individuelle medlemmer og samtlige kollektive medlemmer forbundet i tråd med opfattelsen en god men kritisk ven af FN. Dog er der to mindre grupper der 1) har svært ved at skelne mellem FN of FN-forbundet og 2) svarer at de faktisk ikke er klar over hvad forbundet står for, trods deres medlemskab. Hjemmesiden (tidligere nu 40% holder sig opdateret i forhold til FN 60% holder sig opdateret i forhold til Forbundet Kommentarer: Trænger til opdatering, der findes meget gammel og uaktuelt stof på hjemmesiden. Samtidig er det svært at finde ting på hjemmesiden. Der efterspørges mere information om FN, enten letforståelig information eller links der henviser til steder hvor dette findes. Samtidig er der enkelte kommentarer om tilmeldingsproceduren på hjemmesiden. 8

9 Facebooksiden 67% af respondenterne svarer at de aldrig besøger FN-forbundets facebookside. Det skal dog nævnes at der ifølge forbundets Facebookstatestik er god trafik på siden. Derudover nænver flere af respondenterne at de slet ikke er på facebook, hvilket selvfølgelig også spiller ind i denne besvarelse. (se nærmere på aldersfordelinge). Generelt er der dog positive kommentarer fra de respondenter der rent faktisk bruger facebook. Medlemsbladet GLOBAL Som figuren viser læser en stor del af medlemmerne medlemsbladet stort set hver gang. Enkelte udtrykte dog at de ikke var klar over at der fandtes et medlemsblad, forklaringen på dette kan dog findes i den nylige overgang fra Nyhedsbrev til medlemsblad, da spørgeskemaet blev udsendt var der kun udkommet 2 udgaver af det nye medlemsblad. Der er flere af respondenterne der taler positivt omkring medlemsbladet, særligt at det er blevet mere læservenligt end det lange nyhedsbrev. 20% af medlemmerne oplyser, at de printer bladet ud. 9

10 Dog er der efterspørgsel en trykt version og det påpeges at det drukner i den elektroniske nyhedsstrøm, da det er elektronisk. (Efter undersøgelsen er et trykt nummer af bladet udsendt til alle medlemmer, i forbindelse med den årlige kontingentopkrævning). I forhold til indhold påpeges det at man ofte kan finde det samme på hjemmesiden, og Medlemsbladet derfor ikke er så aktuelt hvis man følger nyhedsstrømmen på hjemmesiden. Det er vigtigt hvis man ønsker at have et medlemsblad, at sikre sig at der rent faktisk er noget at tilbyde læseren. Samtidig udtrykkes det at enkelte har forvekslet nyhedsbrevet med en aktivitetskalender der kun dækker København. Undersøgelsens mest markante kommentar falder også her: Jeg synes ikke det henvender sig til mig, og som sagt føler jeg mig i det hele taget noget fremmedgjort i forbundet - det er ligesom ikke min forening, selv om jeg har været medlem fra start og før det i FN-gruppen på universitetet. 10

11 Tilstand for folkeoplysning i forhold til FN og internationale forhold Som tidligere nævn beskæftiger 43 % af respondenterne sig med internationale forhold via arbejde/studie og 57 % beskæftiger sig med internationale forhold i fritiden. 61 % af respondenterne har let ved at finde information om internationale emner, herunder FN. 37 % har mindre let ved at finde information og 2% har direkte svært ved at finde information om Internationale emner. Under andet nævnes Radio, et medie der er overset i denne undersøgelse. På spørgsmålet hvilke organisationer respondenterne opfatter som særligt informative i forhold til Internationale forhold er de eneste gengangere Amnesty international, DIIS og Mellemfolkeligt samvirke. 11

12 3) Kollektive medlemmer Der udsendtes et link med spørgerskemaer til 47 kollektive medlemmer, hvoraf 19 valgte at besvare skemaet; det giver en svarprocent på 40%. Kun 12 besvarede dog alle spørgsmål, hvorfor vi samlet set har en svarprocent på 26%. 80 % af de kollektive medlemmer, der indgår i undersøgelsen, beskæftiger sig med oplysning i forhold til internationale forhold. De kollektive medlemmer fordeler sig umiddelbart således: Politisk parti 15,8 % Fagforening 42,1 % Trosretning 5,3 % Organisation med internationalt fokus 31,6 % Kvindeorganisation 5,3 % Baggrund for indmeldelse På spørgsmålet om motivet for indmeldelse i FN-forbundet fordeler respondenterne sig i to grupper. Størstedelen udtrykker at de beskæftiger sig med de samme fokusområder som FN-forbundet og at et medlemskab af forbundet udspringer deraf. Derudover er der en gruppe der udtrykker at det er vigtigt 12

13 med et FN-forbund i DK og at deres medlemskab er symbol på denne opbakning. Enkelte respondenter udtrykker et FN-forbundet er et velegnet forum, hvorigennem man kan skaffe indflydelse. Kendskab til FN-forbundet I modsætning til de individuelle medlemmer, er der bland respondenterne fra de kollektive medlemmer en klar forståelse af FN-forbundet som en organisation der støtter op om FN, samt arbejder med oplysning omkring FN relaterede emner. Udover fokus på FN fremhæver respondenterne især arbejdet med menneskerettigheder. Holdning til FN- Forbundets aktiviteter 53,8% Tilpas 7,7% For få 15,4% Ikke Relevante 23,1% Kender ikke til FN-forbundets Aktiviteter Respondenterne efterspørger dog: Flere medlemmer, større synlighed og politisk opbakning, offensiv offentlighedspolitik, større indblanding i den aktuelle debat om internationale spørgsmål. Måske skulle forbundet en gang imellem invitere oplægsholdere, som man fornemmer, de fleste tilstedeværende vil være dybt uenige med. På den anden side, at man ikke fortrinsvis beskæftiger sig med den løbende politiske dagsorden, og responderer til det, men også engagerer sig i forebyggende konfliktløsning. Derudover er der enkelte respondenter der udtrykker et ønske om at være aktive på et ikke for omfattende niveau. Kollektive medlemmers brug af FN-forbundet Som tidligere nævnt, er baggrunden for de kollektive medlemmers medlemskab opbakning til FNforbundet og Forbundets sag. Dette afspejles også i besvarelserne på hvordan de kollektive medlemmer gør brug af FN-forbundet. Størstedelen af respondenterne svarer at de ikke gør brug af FN-forbundet, men at de følger Forbundets arbejde og beretter om Forbundets aktiviteter. Der er dog enkelte respondenter der samarbejder med forbundet ved forskellige lejligheder, blandt andet som samarbejdspartner i forbindelse med Ruslandskonferencer, og deltagelse i repræsentantskab og bestyrelse. 13

14 Adgang til multilateral folkeoplysning I forhold til tilgang til information om globale spørgsmål og multilateral oplysning udtrykker respondenterne følgende: Det uddybes at nedskæringerne til oplysningsvirksomhed har haft alvorlige virkninger. I dagspressen er informationen sporadisk, dog er det i disse Internet tider ikke er svært at finde information, en jævnlig opdatering fra FN-forbundet med links til relevante kilder ville være nyttig. Problemet er dog ikke mangel på information, men derimod, at seriøs dialog mellem mennesker der tænker forskelligt, generelt har vanskelige kår, da der alt for ofte tænkes i at profilere den enkelte person og de enkelte sager. Derfor vil deltagelse i debatter i aviser mv. forbedre tilstanden for oplysning om internationale forhold i DK. 14

15 Ønsker til FN-Forbundet 33% af respondenterne svarer ja til forslag om fælles indlæg i dagspressen 44% svarer ja til, at FN-forbundet tilbyder oplægsaftener for deres medlemmer eller medarbejdere 78% ser gerne et samarbejde i forbindelse med fælles arrangementer 78% vil gerne have FN-forbundet som medindkalder til konferencer o.lign. Hvad angår forslag til konkret samarbejde, går svarene fra, at man mener samarbejdet allerede er fint, over at den geografiske afstand gør et nærmere samarbejde svært, til konkrete, enkeltstående bud: Bæredygtighed Kvindespørgsmål Sproglige menneskerettigheder i almindelighed, men også omkring de oprindelige folks kamp for at bevare deres sprog og dermed deres identitet. 15

16 4) Potentielle medlemmer Da spørgeskemaet er sendt meget bredt ud, er det umuligt at sige noget om, hvor mange der har modtaget det. 167 personer har påbegyndt skemaet, og af dem afsluttede 144 besvarelsen. Hvem er respondenterne? 86 % af respondenterne er studerende. De resterende 14 % fordeler sig på ansatte fast stilling, selvstændige, ledige, og pensionister. Aldersfordeling: Georgrafisk fordeling: 18-28: 79 % København: 76 % 29-39: 16,2 % Sjælland: 3,6 % 40-55: 3 % Syddanmark: 14,4 % 55+: 1,8 % Midtjylland: 5,4 % Nordjylland: 0,6 % Mange af respondenterne er allerede aktive, eller i det mindste medlemmer forskellige steder: 16

17 Kendskab til FN-forbundet Undersøgelsen blandt de potentielle medlemmer tegner et billede at et meget lavt kendskab til FNforbundet. 67 % har aldrig hørt om FN-forbundet før til trods for at spørgeskemaet er sendt ud på listerne på relevante uddannelser, der i visse tilfælde også modtager opslag om arrangementer. På nuværende tidspunkt er medlemstallet i FN-forbundet lavt og første skridt i både hvervning og fastholdelse af nye medlemmer må derfor være at forbedre kendskabet til FN-forbundet. En styrket profil vil gøre det nemmere at rekruttere nye støtte-medlemmer, hvilket i sidste ende vil legitimere forbundets eksistens. Større loyalitet og opbakning vil samtidig forbedre legitimiteten i det politiske arbejde. Fremtidig involvering? Respondenterne udtrykker, at udover viden om FN-forbundets arbejde, vil muligheden for at engagere sig aktivt i forbundets arbejde samt spændende oplæg gøre det interessant at være medlem: 17

18 Hvad angår hvilke temaer, der appellerer til de potentielle medlemmer, så fordeler besvarelserne med en vis overvægt i fht. spørgsmål vedr. fred og konfliktløsning, men den udtrykte interesse her er kun marginalt større end i forhold til spørgsmål om menneskerettigheder, bæredygtig udvikling og civilsamfundets rolle: 18

19 Adgang til information om FN og internationale forhold De potentielle medlemmer udtrykker at de primært benytter Internet, Aviser og Tv når de holder sig opdateret. Altså er det disse steder FN-forbundet skal styrke deres synlighed. Andre kilder scorer forholdsvist lavt: Samtidig viser undersøgelsen bland potentielle medlemmer at 50 % af respondenterne synes der er mindre god adgang til information om FN og internationale forhold. Dette bakker op om medlemmernes ønske om formidling af simpel og letfordøjelig information om FN. Der er allerede en underside på FNforbundetshjemmeside der beskæftiger sig med information om FN (Fakta om FN), men det er værd at overveje om denne del bør udvides, f.eks. med henvisning til UNRIC. 19

20 5) IDÉ-katalog Betragtninger vedr. medlemmer Der er forskelle i medlemmernes behov og ønsker for medlemskab. Groft sagt kan disse deles op i tre kategorier: 1. "At støtte sagen", men ikke være aktiv. Det skal fremgå, at det er ganske legalt at være "støttemedlem" gælder såvel individuelle som kollektive medlemmer. 2. Ideologiske årsager, ofte med bestemte interesseområder som 'fred og konflikt', menneskerettigheder el. lign. En del af de "modne" medlemmer tilhører denne kategori. 3. "Interesse for sagen" i forhold til studievalg og karriereplanlægning (FN-forbundet er et godt navn på CV'et). Det er legalt at involvere sig i perioder. Disse medlemmer er typisk aktive i DanMUN, Skoletjenesten og ad hoc aktiviteter. Betragtninger vedr. FN-forbudet og vores aktiviteter For at sikre bedre indflydelse er det nødvendigt at sikre en bedre gennemslagskraft i medierne, særligt i forbindelse med at få FN-forbundets mærkesager på den politiske dagsorden og samtidig få udbredt kendskabet til disse. En mulighed kan være også at fokusere på de forskellige blade på universiteterne som f.eks hippo campus på RUC. Det er nødvendigt at skabe et større lokalt kendskab til FN-forbundets arbejde og derigennem dyrke relationerne til lokalbefolkningen, så tilgangen af nye medlemmer forøges. FN-forbundet optræder ofte meget fragmenteret og bred, diffus og forskelligartet over for målgruppen. - Klare mål og værdier og dermed klart kendskab til FN-forbundet, måske udvikle nogle klare budskaber, udover grundsynspunktet fordi vi tror på globalt ansvar. - Styrkelse af den lokale identitet og den fælles identitet. - SAMMENHÆNG. Der skal være sammenhæng mellem alle FN-forbundets aktiviteter, der i øjeblikket virker lidt tilfældige og uden rød tråd. - Aktiviteterne i FN-forbundet skal appellere til personligt engagement, og til at inddrage og aktivere almindelige mennesker. Måske større fokus på dialog, involvering og netværk. - Styrkelse af den fælles identitet. - Det er vigtigt at aktiviteter også appellere til unge og nye medlemmer, og at der skabes mulighed for at engagere sig som frivillig. - Og det er vigtigt at man ikke glemmer de menige medlemmer når man diskuterer. Hvordan opnår medlemmerne bedre indblik i hvad der rører sig i FN-forbundet? En måde at skabe større gennemskuelighed i hvad de forskellige udvalg beskæftiger sig med kunne være at have et indlæg på ca. 1 side i hvert nummer af GLOBAL, hvor de forskellige udvalg beskriver hvad de fokuserer på i øjeblikket (turnusordning). Dette indlæg kan samtidig lægges på hjemmesiden. Herudover også indlæg fra arbejdsgrupper og studerende. 20

21 Hvordan forbedres tilhørsforholdet til FN-forbundet? Det er oplagt at udnytte arrangementer som Walk the World og Verdens Bedste Nyheder til at skabe en mulighed for medlemmerne at mødes. I stedet for blot at informere om at der afholdes et event, vil det være frugtbart at gøre mere ud af at kommunikere ud, at dette er noget FN-forbundet er en del af, og at der vil være nogle til stede fra bestyrelsen, sekretariatet og lokal kredsen. I tilfælde af Walk the World, var det i år en mulighed for at møde næstformanden og generalsekretæren. Netværkstanken er oplagt at inkludere her. Det kræve en enkelt dag og medlemmerne vil få en følelse af at de tager del i noget. Hvordan skabes ejerskab i forhold til medlemmerne? Mange medlemmer efterspøger mulighed for at deltage aktivt/bidrage til FN-forbundets arbejde. Det er ikke hensigtsmæssigt at udvide de nedsatte udvalg betydeligt, men derimod kunne man overveje indlæg fra medlemmer i GLOBAL. En stor del af medlemmerne er studerende på relevante uddannelser og de beskæftiger sig ofte med aktuelle emner. Som studerende er det en stor tilfredsstillelse at få lov at få udgivet noget af den vide man tilegner sig på sit studie. Hvordan dette praktisk skal foregå er dog ikke så lige til, men måske det kunne annonceres på hjemmesiden, at muligheden er der? Mht. individuelle medlemmer: For at sikre fastholdelse: Kategori 1: Støttemedlemmet Nyhedsbrev m.v. Invitere til åbent hus i sekretariatet, fx nytårskur Kategori 2: Ideologen Fyraftensmøder med 'eksperter' Mulighed for at indgå i de politiske arbejdsgrupper Deltage i planlægning af faste, årlige begivenheder fx FN-dagen, Menneskerettighedsdagen og andre FN-relaterede begivenheder. (For medlemmer, der ikke har tid/lyst til at være aktive gennem hele året, kunne det være tiltrækkende at have 'en årlig aktivitet') Studieture målrettet særlige medlemsgrupper (som Studieturen til NY 2011) Kategori 3: Den aktive Uddannelse, fx voksenuddannelseskursus Erfaringsudveksling mellem de regionale skoletjenester Støtte til udvikling og produktion af undervisningsmaterialer Give dem 'rum' til selv at arrangere aktiviteter For alle kategorier: Invitere til at deltage i aktiviteter omkring Stop Sult Fonden, fx Walk the World Arrangementer, hvor FN-organisationer i bred forstand besøges 21

22 Lille gave ved indmeldelse til fuldt betalende medlemmer, eksempelvis About the UN eller anden publikation, der vil kunne rekvireres gratis fra UNRIC (gaven kan afhentes på sekretariatet, så vi sparer forsendelse) For at tiltrække flere: En større hvervekampagne iværksættes. Før kampagnen kan gennemføres, skal FN-forbundet være tilmeldt PBS for at lette indmeldelsen af nye medlemmer. Kampagnen bør kobles på en større FN-event, så vi kan udnytte den opmærksomhed der følger i kølvandet af events (som fx COP15 forrige år). Kampagnen kan indeholde flere elementer: Roadtrip i Danmark, hvor sekretariats- og bestyrelsesmedlemmer afholder 1-dagskurser i FN for potentielle nye medlemmer i byer som Aalborg, Århus, Odense og København Ny hvervefolder udarbejdes og uddeles ifm kampagnen og roadtrip. Folderen bør indeholde information om FN-forbundets arbejde og vigtigheden heraf Afholde mini-model UN for partiernes ungdomsformænd og andre interesserede for at engagere dem mere i FN-spørgsmål Generel hvervning: Lave strategi for oprettelse af kredse og støtte til kredse udenfor København. Heri skal indgå hvilken støtte FN-forbundet kan give til aktiviteter m.v. Aktiviteter, hvor FN-forbundet går på gaden i forbindelse med en FN-dag og oplyser og hverver Opsøgende virksomhed i forhold til tidligere og nuværende FN-ansatte Samarbejde med kollektive medlemsorganisationer, herunder ungdomsafdelinger, i aktiviteter, der er relevante for deres medlemmer Øget kendskab til FN-forbundet via indlæg i div. medier og aktivitet på bl.a. facebook Undersøge muligheder for at hægte os på relevante events i landet og reklamere for os selv Afholde konference el.lign. om betydningen af FNs samarbejde med civilsamfundet mhp at lave lobbyarbejde for mere civilsamfundsdeltagelse i FN-sammenhænge. Diskussionen kan evt inddrage, hvorvidt FN-forbundet skal være paraplyorganisation for danske NGO er. For at hverve unge studerende: Mails til mailinglister på uddannelsesinstitutionerne, plakater og foldere Opslag på studenter-netsites og magasiner (fx Moment og lærerstuderendes blad) Opslag på rollespils-netsites og kongresser Semesterstartsoplæg for nye studerende (og evt. også for 2-3. års studerende) Studiestartsmesse for nye studerende Bedre skoletjeneste-side på nettet med muligheder og tilbud. Gerne fælles skoletjeneste-site. Evt. som egen blog eller som del af una.dk Model UN afviklet på rusture? Årligt én-dags Model UN for visse studier? 22

23 Kontakt til studenterorganisationer på universiteter, seminarier mv. Evt hente støtte til medlemshvervning af unge hos DUF og Danske Studerendes Fællesråd Tilbyde årlig introduktion til karriere i FN-systemet (og evt på ambassader) for medlemmer Årlig kampagne ved studiestart, men gerne oftere. Nødvendigt at trække på grupper af frivillige til dette, men med støtte, da gruppen ikke er statisk. Blandt svarene fra de potentielle medlemmer, var der bl.a. følgende forslag: Spændende oplæg/diskussioner. Karrieremuligheder. Tilbud om oplæg, debat - generelt faglige arrangementer, der kunne bidrage til en stærkere viden om FN og international politik. Spændende foredrag med politikere, forskere og tænkere indenfor feltet. Studieture Diverse fordele, såsom adgang til forskellige arrangementer, mv. Foredrag/forelæsninger ved folk, der professionelt beskæftiger sig med et givent emne (især konfliktstudier). Gode arrangementer og netværk At gøre en forskel og noget meningsfuldt. Plus studierelateret. Jeg er medlem af så mange ting, at der skal en del for at jeg overvejer det. Men hvis jeg ikke var medlem af alt muligt andet, så ville gode arrangementer (debatter, oplæg) og mulighed for aktiv deltagelse være en måde at overtale mig. Meningsfyldte debatter, noget der glimrer ved sit fravær i mange freds og politiske organisationer Arbejde med internationale emner over et bredt felt. Karrieremæssige grunde. Spændende og kompetencegivende aktiviteter, som jeg ville føle jeg kunne bidrage konstruktivt til. Mht. kollektive medlemmer: For at sikre fastholdelse: Tilbyde at de kan levere artikler til GLOBAL om deres 'fagspecifikke FN interesse'. Der kunne være ét indlæg af denne karakter i hvert andet nummer. Arbejde med fælles indlæg i dagspressen. Tilbyde fyraftensmøder i forhold til relevante FN-begivenheder i den enkelte organisation (samtidig kunne der hverves individuelle medlemmer), hvor FN-forbundet holder oplæg og evt. medbringer en 'ekspert'. Samarbejde i forbindelse med fælles arrangementer. Tilbyde FN-forbundet som medindkalder til konferencer o.lign. For at hverve flere: Hvervekampagne fx målrettet mod udvalgte organisationer i Projektrådgivningen og virksomheder og deres interesseorganisationer 23

24 FN-forbundets oplysningsarbejde Målet for FN-forbundets oplysningsarbejde bør være: at styrke FN at gøre FN-forbundet mere synligt og dermed gøre det lettere at tiltrække finansiering af forbundets aktiviteter samt tiltrække og fastholde medlemmer at øge den almindelige anerkendelse af FN-forbundet som betydende deltager i såvel den dagsaktuelle som den mere langsigtede politikskabende samfundsdebat om international politik og andre FN-relaterede emner For at nå disse mål anbefales det, at der sker en forandring af de metoder og midler FN-forbundet benytter sig af i oplysningsarbejdet. Det forudsætter også, at der tilføres flere ledelses og sekretariatsressourcer til oplysningsarbejdet og at prioriteringen af de enkelte elementer i forbundets oplysningsarbejde ændres, således at synliggørelse prioriteres højt. FN-forbundets oplysningsarbejde bør omfatte følgende elementer: Deltagelse i den dagsaktuelle debat om FN-relaterede emner Målgrupper: politikere og embedsmænd, andre debattører, andre NGO er, nyhedsmedier, medlemmer, befolkningen som helhed, Metode og midler: deltagelse i sociale netværk på internettet, blogging, hjemmesiden, læserbreve, pressemeddelelser, direct mail, nyhedsbreve, cafémøder.. Oplysning om og kommentarer til nyheder om international politik med FN-vinkel og nyheder fra FN s arbejde Målgrupper: nyhedsmedier, tidsskrifter, andre NGO er, medlemmer og andre med særlig interesse for international politik og FN-spørgsmål. Metode og midler: nyhedsartikler på hjemmesiden, deltagelse i sociale netværk på internettet, blogging, debatartikler, kronikker, nyhedsbreve. Oplysningsaktiviteter i forbindelse med forberedelsen af kommende FN-konferencer o. lign., gennemførelse af FN-forbundets egne konferencer, workshops m.v. Målgrupper: relevante fagministerier, partiernes ordførere, donorer, internationale eksperter, andre NGO er, fagtidsskrifter, medlemmer og andre med særlig interesse for international politik og FNspørgsmål. Metoder og midler: kommentarer, rapporter, fundraising, hjemmeside, sociale netværk på internettet, artikler, cafémøder, nyhedsbreve. Oplysning om FN generelt Målgrupper: de politiske partiers ungdomsorganisationer, folkeskoler, gymnasier, højskoler og andre uddannelsesinstitutioner, medlemmer og andre særligt interesserede, fagtidsskrifter, Metoder og midler: FN-forbundets skoletjeneste, søge indflydelse på folkeskolens undervisningsplaner, arrangere studieture til Genève og New York, hjemmeside, nyhedsbreve, artikler til fagtidsskrifter. 24

25 Multilateral folkeoplysning For det første mangler det fundamentale niveau, hvorpå folkeoplysning kan foregå: at der finder kvalificeret oplysning, opdragelse og dannelse sted om internationale og multilaterale forhold sted på folkeskole- og på mellemuddannelses-niveau sted. På et sådant fundament kan en bedre indsats sikre, i samarbejde med beslægtede foreninger og oplysningsforbund. I mangel på det grundlæggende niveau, må FN-forbundet diskutere med relevante foreninger, højskoler og folkeoplysningsforbund, hvordan vi sikrer en acceptabel fælles indsats. Hjemmeside Overveje hvordan vi kommunikerer på hjemmesiden. Eksempelvis i beskrivelsen af forbundet, skrive mere indbydende og mere konkret hvad forbundet beskæftiger sig med. Klare budskaber, og klar idé om hvilken målgruppe man skriver til. Sikre en klar opdeling: internt /organisationsmæssigt om FN-forbundet og vores aktiviteter; externt /multilateralt om FN og globale begivenheder/muligheder. Respondenterne fremhævede særligt tre hjemmesider, som de benytter, når de søger informationer og oplysninger. Der bør særligt skeles til disse når FN-forbundets hjemmeside skal opdateres. Ikke at de skal plagieres, men relevante idéer kan implementeres, mens der kan linkes til unikke egenskaber hos de andre. En dialog med de tre foreninger og andre kunne fokusere på, hvilke overvejelser, de har gjort sig mht. deres hjemmesider og adgang til multilateral oplysning. 25

26