Vesterbro vil altid være vores!

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vesterbro vil altid være vores!"

Transkript

1 M,mnjj54888 Vesterbro vil altid være vores! (- Hasad) - En interviewundersøgelse om byrum og ungdomsliv på Vesterbro foretaget med unge fra FISKENs Værested og Fritidsjobformidling Udarbejdet af Hanna Bøegh Svendsen For FISKEN, Værested og Fritidsjobformidling Buret, Enghave Station I samarbejde med Områdefornyelsen Centrale Vesterbro

2 B aggrunden for interviewundersøgelsen Denne interviewundersøgelse er udarbejdet i forbindelse med Områdefornyelsen Centrale Vesterbro, der frem til 2017 arbejder på en række fornyelser af byrummet. Derfor er der oprettet en pulje under Borgerinitiativpuljen, som giver mulighed for at opsøge de borgergrupper, der ellers ikke normalt høres i sådanne projekter. I den anledning ønsker FISKEN at anskueliggøre deres brugeres perspektiver og idéer, da det er en borgergruppe på Vesterbro, som oftest ikke giver deres mening til kende. Fælles for FISKENs brugere er, at en stor del af deres ungdomsliv udspiller sig på gaden, som derfor bliver deres andet hjem. Denne interviewundersøgelse sigter på at undersøge disse unges konkrete forslag og idéer til områdefornyelse af Vesterbros byrum, men forsøger også at undersøge hvordan det egentligt er, at være ung på Vesterbro for netop denne sociale gruppe. FISKEN er et værested og en fritidsjobformidling for unge mellem 13 og 19 år, som har eksisteret på Vesterbro siden På nuværende tidspunkt benyttes FISKENs værested primært af unge drenge, som alle bor eller færdes dagligt på Vesterbro og anser bydelen for deres livsverden. FISKENs brugere bor hovedsageligt omkring Saxogården eller Alsgade/Enghave, mens enkelte bor på Sønder Boulevard, eller er flyttet til Sydhavn eller Sjælør. Mange af dem går i folkeskole, er i gang med en ungdomsuddannelse, mens andre ikke er under uddannelse pt. Brugerne er af vidt forskellige etniske baggrunde, herunder marokkansk, pakistansk, tyrkisk, albansk, kurdisk, osv. FISKEN forsøger på længere sigt at hjælpe brugerne i gang med en ungdomsuddannelse, eller med at få et fritidsjob, for derigennem at styrke tilknytningen til samfundet. Herunder fungerer fritidsjobformidlingen som en særlig støtte for de unge og afholder bl.a. fritidsjobkurser, som skal oplyse de unge om deres muligheder og rettigheder i forhold til fritidsjob, foruden at hjælpe med at skrive ansøgninger, forberede den unge på jobsamtale, m.v. Derudover fungerer FISKEN som et dagligt værested for de unge med fællesspisning som primær daglig aktivitet. FISKEN drives af få ansatte medarbejdere, men beror primært på frivillige, som fungerer som autentiske og engagerede rollemodeller for de unge. Visionen er, at medvirke til at alle de unge undgår kriminalitet og misbrug til fordel for et aktivt og sundt ungdomsliv. I 2014 har der i gennemsnit været 55 forskellige brugere i FISKEN. 2

3 M etode Denne interviewundersøgelse beror på interviews med 18 af FISKENs brugere i alderen år. Interviewundersøgelsen er primært blevet foretaget igennem walking conversations, som er semistrukturerede interviews i form af uformelle gåture, hvor en eller to interviewpersoner viser rundt i lokalområdet, mens de fortæller om deres oplevelse af byrummet. Det er dermed de unge selv, der bestemmer hvilke steder, de ønsker at fremvise og på denne måde giver de et indblik i deres daglige rute på Vesterbro. Imens spørges de alle ind til temaer, som både omhandler byrummet samt hvordan de oplever det, at være ung på Vesterbro. Temaerne berører både byrum, fritidstilbud, skole, hjem og familie, job og drengenes relationer til de andre borgergrupper på Vesterbro. Herforuden tilbyder undersøgelsen billeddokumentation af stederne, de unge fremviser på gåturene, taget i december I alt er der foretaget 14 walking conversations, derudover er der foretaget 4 interviews i FISKEN, da enkelte af brugerne ikke ønskede at interviewet foregik udendørs. De fleste interviews er optaget og herfra bruges der direkte citater, et fåtal er ikke optaget, herfra bruges der noter fra interviewet, men ikke direkte citater. Alle navnene i undersøgelsen er ændret og anonymiserede, jeg er dog bekendt med interviewpersonernes identitet. Ligeledes er interviewpersonernes alder ikke oplyst for at sikre deres anonymitet. Flere af de interviewede udtrykte skepsis overfor hvad interviewene skal bruges til og hvorfor de overhovedet bliver inddraget i områdefornyelsen. Dette skal ses i lyset af, at disse unge ikke før har deltaget i lignende borgerinddragelser. Andre af de interviewede mener, at de tidligere har tilkendegivet deres meninger, men har en følelse af, at deres mening i virkeligheden ikke bliver hørt eller taget alvorligt. De giver i denne anledning udtryk for frustration og vrede: Vi har sagt det ti gange, vi har sagt det hver gang til folk, folk de gør ikke noget ved det. Det er det samme klamme sted, igen og igen og igen. [Om Otto Krabbes Plads] Og 3

4 Ja, men det kommer ikke til at ske. ( ) Det kommer ikke til at ske, det vi klager over, så hvad får vi ud af det? - Khaled og Hassan. Sådanne udtryk for frustration ledte til dialog omkring demokrati og borgerinddragelse, om end nogle interviewpersoner stadig er stærkt mistroiske omkring hvorvidt deres mening vil få betydning. For nogle af de unge var samtalerne en reel udfordring, en interviewperson mente eksempelvis ikke, at han ville være i stand til at svare på spørgsmålene. Undervejs mens vi gik rundt i Enghaveparken fortalte han, at han har et så højt hash-misbrug, at han har svært ved at reflektere over spørgsmålene. Han beskrev, at han har svært ved at huske hvordan nogle områder på Vesterbro så ud før de blev fornyet og at det derfor var vanskeligt for ham at vurdere hvorvidt de var blevet bedre. Han var dog meget seriøs omkring spørgsmålene og gjorde sit yderste for at besvare dem så godt som muligt. De unges usikkerhed omkring at skulle indgå i dialog omkring byrummet på Vesterbro giver til dels udtryk for lavt selvværd. For alle de unge var det en uvant situation at blive interviewet og flere af dem frygtede at sige noget forkert, eller ikke at kunne svare på spørgsmålene. Netop derfor brugte jeg 2 måneder på relationsarbejde med de unge i FISKEN, før jeg begyndte at interviewe dem. Til dels fordi FISKENs medarbejdere og jeg vurderede, at de unge ikke ville ønske at deltage hvis en fremmed skulle foretage undersøgelsen, eller ville være useriøse under interviewene. De unge har været styrende for samtalen og de har vist de steder frem, hvor de i forvejen føler sig trygge, således at interviewet foregik på deres præmisser. Nogle unge ville dog ikke gå enkelte steder, da de frygtede at blive genkendt. Det er tydeligt at Vesterbro udgør en lille verden for de unge, hvor deres rygte udgør en vigtig værdi. Derudover viser citaterne et råt gadesprog, dette kan til dels være udtryk for, at de interviewede føler sig godt tilpas og derfor benytter det sprogbrug, som de er vant til. Det kan dog også være udtryk for, at de interviewede føler sig nødsagede til at gøre brug af det gade-sprog, som benyttes internt blandt de unge på gaden. Det har endvidere været op til de unge selv hvor meget de har ønsket at tale om egne erfaringer som ung på Vesterbro. Nogle interviewpersoner refererer til sig selv, mens andre 4

5 taler om unge på Vesterbro i generelle vendinger. Nogle gange kommer en interviewperson til at sige noget specifikt om sig selv, men skynder sig så at distancere sig fra udtalelsen: Det er derfor, vi laver sådan nogle ting eller folk gør. Dette skal ses i lyset af, at de unge ikke ønsker at få problemer med politiet grundet deres udtalelser, på trods af, at jeg har tydeliggjort at undersøgelsen er anonym. Dette belyser igen, at interviewpersonerne generelt er mistroiske overfor autoriteter og frygter at blive misforståede, eller komme i problemer. D e unges territorier på Vesterbro Hurtigt viser det sig, at de unge overvejende følger de samme ruter, men at ruterne er afhængige af hvor de bor: Folk fra det her sted [Saxogade], de holder til herovre [peger i retning af Otto Krabbes Plads]. Men folk fra Enghave, de holder til derovre [peger i retning af Alsgade og Enghaveparken], det er deres eget sted. ( ) Det er ikke fordi de ikke kommer hinandens steder, men sådan er det bare. - Khaled og Hassan. De unge, som bor omkring Alsgade/Enghave benytter primært følgende steder: - Halvtaget i Alsgade - Hjørnet foran Kiosk 21, Alsgade - Enghaveparken - FISKEN De unge, som bor omkring Saxogården benytter primært følgende steder: - Porten i Saxogården - Otto (Otto Krabbes Plads) - De Røde Baner ved Litauens Plads - FISKEN 5

6 Det skal dog bemærkes, at på trods af, at de unge har hver deres tilhørssteder på Vesterbro er der ingen større interne konflikter imellem dem og begge grupper mødes og interagerer i FISKEN. Hasad siger det således: Det var nok mere dengang, der var en beef mellem Saxogade og dem fra Enghaveparken. ( ) Den er jo ikke forsvundet helt, den vil jo altid være der lidt. Men jeg vil sige folk er begyndt at komme tættere på hinanden, også med alderen stille og roligt, så begynder de at gå sammen og stå sammen, i stedet for at være imod hinanden. Når de ligesom finder ud af: Det er dumt, vi bor så tæt på hinanden og alligevel ikke kan lide hinanden. Og de yngre de ser jo op til os og de ser jo os rende rundt med hinanden, så de kan jo sagtens se en fra Saxogade rende rundt med en fra Enghave af og så tænker de: Nå, okay. Medarbejderne i FISKEN beskriver også hvordan det tidligere primært var unge fra Enghave/Alsgade, der benyttede værestedet, men at unge fra Saxogården nu benytter værestedet i ligeså høj grad. Der eksisterer heller ikke egentlige bander på Vesterbro, som i andre bydele, udover denne opdeling af samlingssteder for de unge. 6

7 Kiosk 21 A lsgade kvarteret Hasad forklarer hvorfor han mener, at Alsgade fungerer som et opholdssted for de unge: Jeg synes det er fedt jo, fordi det minder en smule, en lille bitte smule om en ghetto jo. ( ) Men på en god måde, for der ligger en skole, hvad 20 meter herfra. Og der er mange af os, der har gået. Han forklarer endvidere at særligt Kiosk 21 er af stor betydning for de unge: Hvis du møder én eneste ung på Vesterbro så siger du til ham: Vi mødes ved 21 eren. Så ved han hvor det er ( ) Det er fordi det ligger i centrum af det hele. Og at, der er bare sket så mange ting her, så alle ved ligesom hvor det er. Og der bor også mange af de unge i den bygning der. [Hasad peger hen imod Bryggergården.] Kiosk 21 fungerer dermed som tilhørsstedet på Alsgade når det ikke regner, i regnvejr samles de unge i stedet under halvtaget. Alle de interviewede unge, som refererer til Alsgade, er dog enige om, at byrummet ikke fungerer optimalt på nuværende tidspunkt. En 7

8 dag sidder jeg med en lille gruppe brugere i computer/playstaytion-rummet i FISKEN, en af de unge sidder ved computeren og vi andre sidder i den store lædersofa. Abed fungerer som en slags talsperson for den lille gruppe, mens vi taler om Alsgade. Han fortæller: Folk, de finder et varmt sted at være. Men folk vil sgu ikke sidde derhjemme med deres venner. Så folk de står foran 21 eren. Der burde være sådan en varmeboks ligesom på stationer og så havde det bare været super. Så tror jeg også folk havde følt sig mere sikre, så folk, når de går forbi, de har tænkt: Okay, jeg føler ikke de bare står på gaden og hænger ud, de sidder et sted og får tiden til at gå. Citatet viser, at de unge er klar over, at der blandt beboerne i Alsgade kvarteret er utilfredshed med, at unge benytter Alsgade som et opholdssted. Abed påtaler, at det skaber utryghed og foreslår at der bygges et glasbur med bænke, hvor de unge kan opholde sig og holde varmen. Citatet giver dermed udtryk for et ønske om at blive accepteret i kvarteret. Det er dog bemærkelsesværdigt at Abed og de andre unge mener, at de må isoleres i et glasbur for at kunne være en integreret del af bylivet. Dette skal dog også ses i lyset af, at mange af de unge dagligt kæmper med kulde og regn: Du har set der lige ved 21 eren ikke, der er sådan et halvtag. Folk står der for ikke at blive våde. En anden dag sidder Deniz i en lille sort lædersofa tæt på køkkenet i FISKEN mens han begejstret beskriver hvor flot det ser ud, når de unge står samlet under halvtaget og regnen siler ned lige foran dem. For ham er halvtaget forbundet en vis glæde, idet han føler ejerskab omkring dette lille område på Alsgade og har fået mange timer til at gå på denne lille plet. 8

9 Halvtaget Abed og de andre unge beskriver, at hærværk er en del af ungdomslivet blandt den pågældende målgruppe i Alsgade: Ja, selvfølgelig lidt overdrevet og sikkert umuligt. Men har du ikke set de der på stationer hvor man kan sidde inde når det blæser. Det kan sikkert være godt for nogle mennesker foran kiosken, for at holde varmen og sådan noget. Der skal ikke være så mange ting, man kan smadre, fordi folk de er lidt skøre oppe i hovedet. Det skal være ordentlige ting, ordentlige bænke, så folk de tænker: Okay, nu har vi fået nogle ordentlige ting, nu lader vi det lige lidt være. Abed mener, at hvis de unge kan se at der investeres i deres velfærd, vil de selv være med til at holde udstyret pænt. Abeds tanker giver også udtryk for, at de unge føler sig frustrerede over at der ikke tages hensyn til dem, på trods af, at de tilbringer en så stor del af deres tid på gaden. Han ønsker, at de unge får mulighed for at kunne opholde sig i Alsgade på en sådan måde, at de bliver accepteret af de andre beboere og at de kan være der uanset vejrforholdene. Han ønsker dog også, at området bliver mere dynamisk og at de unge får mulighed for at kunne bevæge sig: Flere træningsstativer foran 21 eren. Det skal være foran den, ellers bliver det ikke brugt. Bænke og udendørstræning. 9

10 Det er meget tydeligt, at de unge føler en høj grad af ejerskab omkring området lige foran Kiosk 21 og halvtaget. De er derfor enige om, at hvis der skal sættes initiativer i gang, som retter sig mod de unge, skal det være på det præcise område, de benytter som samlingssted. Hasad mener også, at man ikke kan lave om på de unges tilhørssteder: Om sommeren, der mangler der nogle bænke ( ) Lav en lidt større bænk end de der små, hvor der kan sidde dobbelt så mange. Lav to eller tre af dem og sæt dem strategiske gode steder og så lige lav sådan et halvtag ud fra en bygning eller et eller andet, så de unge altid kan stå der hvis de får brug for det. Hasad pointerer at bænkene skal være ekstra lange, da de unge oftest mødes i grupper på personer. Konkrete forslag: Store bænke med plads til mange lige foran Kiosk 21 Udendørs træningsfaciliteter lige foran Kiosk 21 Læ Lys 10

11 Enghaveparken E nghaveparken Særligt de unge, der bor omkring Enghave/Alsgade, har benyttet Enghaveparken siden de var børn og fortæller alle, at de har mange minder knyttet dertil. Mange af de unge har en ambivalent holdning til byfornyelsen på Vesterbro: På den ene side er de glade for, at man ønsker at forbedre Vesterbro og dermed give deres yngre søskende et bedre byrum og bedre livsbetingelser. På den anden side føler de meget ejerskab omkring deres barndoms Vesterbro. En interviewperson beskriver det således: Altså jeg vil sige, at lige meget hvad man gør ved Enghaveparken, så vil man ikke gøre andet end at ødelægge den - det er jo kun fordi at det er rent minder for mig. ( ) Man skal ikke ændre det hele, for det ville ødelægge en del for dem på Vesterbro. ( ) Vi har meeeget stor tilknytning til det. Ligesom med træet på Enghave Plads, der var der altså mange, der tænkte: Ej, det gør I bare ikke! Abdel husker også træet og fortæller med beklagelse om da det blev fældet. Den ovenstående interviewperson kommer dog senere med konkrete forslag til hvordan parken kan forbedres. Hans forslag handler imidlertid mest om at forskønne parken, uden at ændre 11

12 den radikalt. Deniz beskriver, at Enghaveparken er legendarisk og på trods af, at han mener at fodboldbanerne er udslidte, ønsker han ikke at forny dem, da han så føler at han vil miste de minder, han har knyttet dertil. Enghaveparken Hasad beskriver brugen af Enghaveparken således: Og det er ligesom et sted, hvor folk de mødes og samles. I hvert fald os indvandrere her, der mødes vores mødre derinde og så sidder der nærmest sådan en flok, ikke. Altså så sidder dem ovre fra Tyrkiet af, så sidder deres mødre [sammen], så er der albanerne, så er der pakistanerne og så videre. Og selvfølgelig er der også danske familier. Og alle mødes derinde. ( ) Om aftenen så er det nok lidt mere de unge, der indtager stedet. ( ) Nogen, de skal jo lige eksperimentere med at drikke lidt, så er de derinde på grund af det. Andre de skal bare hygge og ligesom komme lidt væk fra derhjemme, skolen, eller et eller andet. Og så går de derind og sidder personer og taler om alt eller intet. ( ) Så Enghaveparken det er noget særligt på Vesterbro. For Hasad er parken et sted, der benyttes af mennesker med vidt forskellig nationalitet, alder og social baggrund. Alle de interviewpersoner, som har refereret til Enghaveparken beskriver dog, at det primært er unge, der benytter parken om aftenen. Mens vi går rundt langs parkens stier i skumringstiden fortæller Hasad videre: 12

13 For eksempel hvis det var en ældre dame eller sådan noget, så tror jeg nok de ville tænke sig om før de gik herind, for det er jo ikke så indbydende, slet ikke nu. Hasad påpeger ligesom alle andre interviewpersoner, at der mangler lys i parken og undrer sig over at gadelygterne derinde ikke er tændt. Han fortæller dog, at fordi han nærmest er vokset op i Enghaveparken, føler han sig tryg ved at gå derinde på alle tidspunkter af døgnet. Zayd og Bilal siger, at de ikke bruger Enghaveparken om vinteren fordi: Der er alt for mørkt og alt for mange narkomaner. Alle de unge beskriver parken som værende skummel - dette præcise ord gentages af dem alle, imens vi går rundt i parken. Stort set alle interviewene har fundet sted i tidsrummet i december måned 2014, hvor parken har ligget henkastet i mørke. Ingen af de unge har givet udtryk for utryghed ved at gå derinde, men de efterlyser alle mere lys. Som Osama siger: Jeg ved ikke hvordan Parken kan være bedre, jeg ved bare at der skal være lys. Ligeledes svarer mere eller mindre alle interviewpersoner uden betænkning: Lys, når de bliver spurgt om hvad det første ord er, som de forbinder med Vesterbro. Særligt de interviewpersoner, som for nylig er flyttet til Sydhavn eller Sjælør beskriver disse som mørke steder og savner Vesterbros lys og levende byliv. Farooq beskriver Sjælør som et mørkt og dødt sted og siger, at der slet ikke er nogen, der bruger byrummet sammenlignet med Vesterbro. Ibrahim forklarer at parken er svær at bruge om vinteren: Enghaveparken Det er et fint sted at stå og sådan noget der, men ikke om vinteren. Bænken er våd og sådan noget og det er fucking koldt. Jeg er stadig derinde, men ( ) Om sommeren, der kan jeg godt lide at ryge en joint [derinde] [griner]. For Ibrahim er Enghaveparken et frirum, som han primært benytter om sommeren. Der sidder han der mest om aftenen med sine venner, hænger ud og ryger nogle gange en joint. Han er generelt set tilfreds med parkens udformning og anser den som en integreret, uundværlig del af Vesterbro. 13

14 Enghaveparken Ingen af interviewpersonerne fremviser ét bestemt sted, som deres tilhørssted i Enghaveparken. De beskriver, at de alle har brugt fodboldbanerne som yngre, men nu ikke har ét bestemt opholdssted i parken. Hasad mener, at der er brug for yderligere forskønnelse af parken: Der skulle nok være ansat en gartner eller to mere, der er jo kun én ansat, så vidt jeg ved. ( ) Selvfølgelig er der blomster om sommeren, det er ikke det. Men det kunne bare være en endnu federe park hvis der virkelig blev taget hånd om det ( ) Og for eksempel lysene her, det kunne have været rigtig fedt hvis der var noget jule-et-ellerandet. Hasad er igennem hele interviewet meget entusiastisk omkring at gøre Vesterbro til en pæn bydel og taler flere gange om julelys, grønt og blomster. Andre interviewpersoner er mere interesseret i at gøre byrummet funktionelt for dem, end at forskønne det. Nogle drenge siger det således: Folk de tænker kun på det eneste: Der skal være blomster så det ser smukt ud. Men hvad med om vinteren? 14

15 Konkrete forslag: Mere lys og gerne julelys om vinteren Tilskuerpladser ved fodboldbanen Reparation af hegnet omkring fodboldbanen Kunstgræs på fodboldbanen Et indendørssted for unge En café i de unges prisleje Bænke/siddepladser generelt Læ Skøjtebane om vinteren på basketball-banen (som interviewpersonerne mener alligevel ikke bliver benyttet på nuværende tidspunkt) 15

16 Porten S axogården Alle interviewpersoner, der bor i Saxogården, har været meget interesserede i at fremvise deres gård, da de er stærkt utilfredse med dens stand. Khaled peger mod den nedlagte legeplads, hvor der i stedet ligger en sandkasse, som her i vintertiden mest er et ælde af sand, mudder og optrådt græs, mens han og Hassan fortæller: Jeg kan vise dig min gård ikke? Den tid det var luksus, måske 20 år siden, det var luksus. Så kom vi [Beboere med anden etnisk baggrund]. Det var ikke lige så luksus, der var én legeplads. Nu, der er ikke engang nogen legeplads. Nu er der en kæmpestor sandkasse. Og fodboldbanen har ikke nogen mål. De giver os ikke nogen chance nu. 16

17 Bare fordi dem for hvad, måske to generationer siden, de lavede meget rag og sådan noget. De ødelagde det hele, det betyder ikke at vi gør det jo. ( ) Fordi ellers kommer de små til at gøre det, som folk på vores alder laver: Bare ballade. Khaled tegner et generelt billede af de temaer, der optager interviewpersonerne fra Saxogården. For Khaled signalerer det, at legepladsen ikke genetableres, at der ikke investeres i de unge og deres yngre søskendes velfærd og at man fra et samfundsmæssigt perspektiv ikke har tiltro til dem. Det er særligt interessant at flere interviewpersoner gentagne gange beskriver, at de ikke ønsker at deres yngre søskende bliver involveret i kriminalitet. Derimod ønsker de bedre betingelser og rammer for deres søskendes barndom, end de selv har oplevet. Dette betyder således også, at de unge ikke mener, at de selv har de optimale vilkår for at opnå et godt ungdomsliv. Desværre viser refleksionen derudover, at nogen af de unge mener, at det allerede er for sent for dem: Deres trivsel og udviklingsmuligheder er allerede fortabt så nu må der i stedet satses på de yngre generationer. Samtidig beskriver Khaled at etnisk danske børn ikke færdes på legepladsen i Saxogården, dette er yderligere med til at tegne et billede af de unge drenge som stigmatiserede beboere i deres lokale kvarter: Der er aldrig danske børn i Saxogården, der er danske familier og sådan noget, men jeg har aldrig set et dansk barn. ( ) Sådan er det bare! Khaled beskriver ovenstående som et faktum, der ikke kan laves om på. Han beskriver yderligere, at der er manglende relationer mellem etnisk danskere og beboere med anden etnisk baggrund: Vi snakker med dem med etnisk baggrund og sådan noget, dem snakker vi godt med ( ) Det er mest dem, der bor i vores gård og er i Saxogade. 17

18 Saxogårdens gårdområde Khaled giver udtryk for, at man holder sig til sine egne. Vesterbro er særlig interessant i denne henseende, da bydelen er karakteriseret ved et væld af beboere med forskellig etnicitet. Under et interview i FISKEN med Jamil, der imens står lænet ind over bardisken i køkkenet og laver mad, fortæller han flere gange, at han bliver overrasket over det dårlige sprogbrug på eksempelvis Nørrebro: På Vesterbro lærer du dansk. Det er noget helt andet med dem på Nørrebro eller fra Århus, Trillegården, eller sådan noget. Det er helt anderledes. Man skulle ikke tro det, men det er jo ti minutter væk på cykel. Lige rundt om hjørnet. Jamil fortæller også at ældre borgere med anden etnisk baggrund, som har været i Danmark dobbelt så længe som ham, taler dårligere dansk. Han mener, at fordi der er så mange forskellige nationaliteter på Vestebro, er de forenet omkring dansk som fælles sprog. I FISKEN tales der eksempelvis kun dansk imellem de unge og de finder sammen i mindre grupper på tværs af etnicitet. Derimod mener Jamil, at der mest tales arabisk på Nørrebro blandt borgere med anden etnisk baggrund. Det er derfor bemærkelsesværdigt, at der alligevel i Saxogården er et skel mellem etnisk danske beboere og beboere med anden etnisk baggrund, på trods af, at de alle har dansk som fælles sprog. 18

19 Interviewpersonerne fortæller, at de gerne hænger ud i Porten (Saxogårdens port ud mod Matthæusgade og Saxogade) når det er dårligt vejr og ser på de forbipasserende. Porten er et strategisk godt sted at opholde sig for de unge, da de ikke kan ses fra de fleste vinduer og altaner, men til gengæld kan følge med i alle begivenheder på gaden. Amin fortæller, at hvis der kommer nogle ældre for at hænge ud på samme sted går de bare ned i den anden ende af Saxogården, hvor der også er en port, eller går over på Otto. Konkrete forslag: En ny legeplads Udbedring af fodboldbanen i baggården 19

20 Otto Krabbes Plads O tto Krabbes Plads, Otto Mange interviewpersoner bruger en stor del af deres ungdomsliv på Otto Krabbes Plads, nærmere betegnet bænken tættest på indgangsporten til legepladsen på Skydebanegade. Her samles de gerne i en gruppe på unge drenge. Der er dog stor utilfredshed med pladsen: Prøv at se det, ærligt, prøv at se det. Ser det ikke helt dødt ud?! Det er derfor, der bliver brændt ting af og sådan noget. Du så også Otto Krabbes Plads hvor kedeligt det så ud. Ville det være et sted, du kunne gå om natten? ( ) Stedet er helt dødt, der er ikke noget tilbage. ( ) Jeg tror ikke, der er blevet fjernet noget, der er bare ikke blevet lavet noget. - Khaled og Hassan. Drengene mener, at pladsen ikke er blevet fornyet i nyere tid, men blot består af sten og har et dødt udtryk. Det er dermed ikke en levende, innovativ og spændende plads, men blot et 20

21 tilhørssted, der benyttes, fordi bænken traditionelt set har været brugt som opholdssted for de unge. Disse unge frekventerer steder, som de er vant til og føler sig trygge ved. Derfor kommer de dagligt på Otto Krabbes Plads, uagtet det faktum, at de stærkt utilfredse med udformningen af pladsen. Særligt om vinteren har de unge ikke noget at lave og fortæller med ærgrelse at de negative aktiviteter, der igangsættes, er et udtryk for kedsomhed: Her ved Saxo og Otto, der er meget ballade, der sker ting, det er det, jeg mener. Der sker hele tiden noget, der sker ting. Men hvorfor sker der ting? Vi har ikke noget at lave om vinteren! Der sker altid noget her, fordi vi ikke får noget. Det er derfor, vi laver sådan nogle ting eller folk gør. ( ) Om sommeren kan man lave sine egne ting selv. Om sommeren det er ikke et problem, fordi du kan tage ud at grille, du kan gøre ditten og datten. ( ) Om sommeren, du kan være kreativ, men om vinteren er det svært at være kreativ andet end at lave ballade. - Khaled og Hassan. Drengene forklarer også at deres negative aktiviteter fører til konflikter med beboere i området: Folk de har altid noget imod hinanden jo. Især dem, der bor ved Otto! [Naboerne] ( ) Det er et fristed, de kan ikke sige en skid. De kan ikke ringe til politiet og sige, at de ikke må være her, det er et offentligt sted. Citatet viser, at drengene føler sig stærkt knyttede til Otto Krabbes Plads og påpeger deres rettigheder som borgere til at kunne benytte sig af pladsen. Der foregår dermed en kamp mellem lokale beboere og drengene om dette territorium, som yderligere viser, at drengene er bange for at miste deres samlingssted. Konkrete forslag: Læ Siddepladser Udendørs træningsfaciliteter lige ved de unges faste bænke ved indgangen til legepladsen på Skydebanegade Et mere dynamisk rum, som ikke kun består af sten 21

22 D De Røde Baner e Røde Baner Litauens Plads De fleste interviewpersoner, som benytter De Røde Baner, er yngre og gør stadig brug af fodbold som en fælles aktivitet. En interviewperson siger det således: Det er her vi kommer næsten hver evig eneste dag. Der er generelt tilfredshed med området, som Adnan siger: Banerne er store, det er en god bane, men de mangler bare kunstgræs. Tabib fortæller videre: Nogle gange laver vi sådan nogle turneringer og hvis vi er mange, så laver vi sådan nogle hold, så dem, der for eksempel vinder, vinder nogle sodavand og den slags. Yahya bruger en stor del af sin fritid på fodbold og er meget interesseret i, at der oprettes tilskuerpladser imellem banerne. Her kan drengene puste ud, når de ikke er på banen og følge med hvis der foregår flere fodboldkampe på én gang. De fleste interviewpersoner siger også, at området især fungerer godt om sommeren, hvor der ofte arrangeres fodboldturneringer og der kan lånes forskellige redskaber fra containerne, som er opstillet på pladsen. 22

23 Litauens Plads De ældre interviewpersoner fortæller, at det er godt at træerne og buskadset på Litauens Plads er blevet fjernet, da området nu er mindre skummelt. De mener dog også at det har betydet, at der nu er mindre privatliv for de unge. Der er imidlertid ingen interviewpersoner, der aktivt benytter sig af Litauens Plads ud over pladsens tilknyttede boldbaner. De fleste af dem kigger på pladsen med rynkede bryn og spørger retorisk: Hvad kan vi bruge den til? Det er tydeligt, at pladsen ikke fungerer for de unge og de forstår ikke hvad de forskellige træ-konstruktioner skal bruges til. Nogle af interviewpersonerne mener endda, at pladsen ligner en hundepark, fordi den ser udslidt og forladt ud. Konkrete forslag: Tilskuerpladser ved De Røde Baner Forslag om at omdanne fodboldbanerne til kunstgræs Forskønnelse af Litauens Plads og ønske om, at den bliver mere anvendelig 23

24 Fodboldbane på Sønder Boulevard S ønder Boulevard Nogle af interviewpersonerne bor på Sønder Boulevard, eller kommer der ofte for at spille fodbold. Hasad er vokset op på Sønder Boulevard og kan huske hvordan der så ud i hans barndom: Da jeg var helt, helt lille bitte, så langt tilbage jeg kan huske, der var det mere ghetto. Det var et sted, der var blandet, men der boede nok flest fattige, junkier, alkoholmisbrugere og så videre og videre og videre. Hasad beskriver her et belastet område beboet af socialt udsatte grupper. Dermed ikke sagt at han var utilfreds med at vokse op på Sønder Boulevard, for han beskriver gaden med ømhed, men udtrykker samtidig tilfredshed med det løft, der er sket: Det var bare en græsplæne før med et hegn igennem. Nu er det jo blevet meget, hvad kan man sige: Smukkere, hyggeligere. ( ) Klart en forbedring. Selvfølgelig, igen, alle savner jo minder og alle kan lide minder. Men det er jo klart bedre for Vesterbro end 24

25 det, der var. Og før, der kan man sige, der var måske lidt mere ballade, fordi stedet ikke var så meget familiested i forhold til hvad det er nu jo. Du ser jo lejligheder blive overtaget af familier hele tiden. Dermed symboliserer Hasad en strømning blandt interviewpersonerne, der på den ene side ønsker at forbedre Vesterbro, men samtidig er bange for at miste det velkendte og trygge. Zayd og Bilal er generelt tilfredse med Sønder Boulevard og benytter sig ofte af fodboldbanen. De er dog enige om, at der mangler lys over fodboldbanen, da de beskriver at de næsten ikke kan bruge den i vinterhalvåret, fordi der er mørkt når de får fri fra skole: Hvis der kunne være noget bedre, så er det lys over banen. Konkrete forslag: Lys over fodboldbanen 25

26 FISKEN F ISKEN og andre væresteder for unge Værestederne på Vesterbro er i høj grad en del af de unges daglige rute, hvor de hænger ud, spiser aftensmad, spiller spil og har relationer til voksne. Interviewpersonerne beskriver at de primært benytter sig af FISKENs værested, men også nogle gange kommer i Settlementets værested 1 eller i PUK, Politiets Ungdoms Klub. 2 Hasad fortæller om FISKEN: Det sted, det er mit, sådan føler jeg. ( ) Der er et eller andet, der rører ved mig. Så hvis der er en eller anden, der sagde til mig at FISKEN den lukker og den aldrig åbner igen, det ville jeg jo blive sindssygt ked af, hvis man kan sige det sådan. Fordi det er bare vores sted og det har det altid været og det vil det nok næsten altid være. Uanset 1 Settlementet er en selvejende institution, som har forskellige klubtilbud til børn og unge på Vesterbro. 2 Politiets Ungdoms Klub drives af politifolk og har til sigte at arbejde kriminalpræventivt med børn og unge. 26

27 hvor gamle vi bliver, altså om jeg så bliver 40 så har jeg tænkt mig at komme tilbage med mine børn. ( ) Hasad mener, at FISKEN repræsenterer en konstant for de unge på det lokale Vesterbro. Han tænker på FISKEN med varme følelser og mener at værestedet har været af så stor betydning for ham personligt, at han også ønsker at hans børn skal besøge det en dag. Hasad fortæller undervejs i interviewet, at han første gang blev introduceret til FISKEN som 5-årig af sin onkel. Han må dermed siges at være den interviewperson, der har haft sin gang i FISKEN i længst tid: Jeg var dernede nærmest hver dag, det eneste jeg ikke gjorde, var at sove dernede. Hvor nu derimod, der er det mere, der går du derned hvis du har brug for hjælp til dine lektier, lave en opgave eller et eller andet, en ansøgning, hvis du har brug for hjælp til det. Hvis du har brug for et job og så videre. Hasad kommer i dag mest i FISKEN for at få lektiehjælp eller blot for at hilse på. Han beskriver, at det var en naturlig proces for ham at komme mindre i FISKEN, da han begyndte på HF. Senere fortæller han, at det jo gerne skulle være sådan, at de ældre brugere fokuserer på deres ungdomsuddannelse eller arbejde og derfor bruger mindre tid i FISKEN, end da de var yngre. Sådan er det dog ikke for alle, Ibrahim bruger stadig FISKEN næsten dagligt: Altså, det er et godt sted, især om vinteren, når man fryser og sådan noget der. Så lige sidde og få noget god mad og sådan noget og spille playstation. ( ) De er meget gode til at hjælpe en der og sådan noget. ( ) Det eneste jeg synes, der er ved FISKEN, det er, at de lukker en lille bitte smule for tidligt. Ibrahim ønsker at FISKEN udvider sine åbningstider. Han er en af de ældre brugere, som primært kommer i værestedet efter der er spist aftensmad og de yngre brugere er gået hjem: Altså jeg vender om på dag og nat, jeg er ikke træt om morgenen og så... ( ) Jeg er ude om natten og så ( ) Der er også nogle gange, hvor jeg ikke er ude om natten, men så stadig er vågen imens jeg er hjemme, forstår du? Ibrahim er oftest vågen hele natten og når han står op sent på dagen, er det naturligt for ham at mødes med sine venner i FISKEN. Så spiller han kort, sidder i lædersofaen med medarbejderne og de frivillige og sludrer, drikker the eller bruger computeren. Ofte kan man høre de unge ringe til deres venner for at aftale at mødes i FISKEN, FISKEN er dermed ikke kun et opholdssted, men i ligeså høj grad et mødested for de unge, hvor de kan få 27

28 voksenkontakt. De er også enige om, at hvis de har brug for hjælp til en problemstilling, så kommer de til FISKEN og er også særligt glade for Fritidsjobformidlingen, som de fleste af dem har benyttet sig af. Osama beskriver meget kortfattet hvorfor unge kommer i FISKEN: De laver mad til de unge, der er playstation og computere, sofaer. Adnan og Tabib siger begrejstret i munden på hinanden: Jeg kan godt lide når de spiller fodbold - og hygger - og spiller playstation! Bilal er enig og siger: Der kommer mange mennesker, man møder mange mennesker, man får mad også. De yngre brugere efterlyser mere plads til at boltre sig. Yahya forklarer blandt andet, at han ville ønske at der var et kælderrum med puder, hvor de yngre kunne slås og tumle rundt for at brænde energi af. På grund af FISKENs begrænsede areal sendes brugerne nogle gange udenfor i fem minutter for at brænde krudt af, hvis de bliver rastløse, eller for at nedtrappe en konflikt. Det skaber imidlertid nogle gange konflikter med naboerne, der gerne ser at de unge bliver indendørs. FISKEN 28

29 Der er enighed blandt interviewpersonerne om, at det er ærgerligt at FISKEN har lukket i skoleferierne: I ferier så der kan jeg faktisk tydeligt huske når jeg var yngre ( ) der var det sådan: Aaarh, øv! Nu skal vi stå udenfor. - Hasad. De unge er enige om, at det er nødvendigt med væresteder for unge og flere af dem beskriver, at når de keder sig laver de ballade og hærværk. Derfor er Hasad også ærgerlig over FISKENs begrænsede økonomiske midler, som også betvinger ferielukning: Jeg ved de har det hårdt økonomisk. Det ville være virkelig fedt hvis der kom et økonomisk løft til det hele og ligesom pædagogerne, eller alle de ansatte dernede, de ikke skulle tænke på det økonomiske. At de kunne have lidt mere frit spil. Hasad beskriver værestedernes betydning for sin egen udvikling således: Hvis FISKEN ikke havde været her og Settlementet derovre, det skal vi også lige huske, så havde de unge fortsat med at være gangstere i gåseøjne, de havde været meget mere ude. Og tro mig, om I vil det eller ej, så havde kriminaliteten også steget på Vesterbro. Det er vigtigt at de unge har et sted at gå hen! Der er nogen, du vil aldrig kunne fjerne dem fra det [kriminelle] miljø. Men så skal du gå efter dem, du har en chance for at fjerne. Og det virkede jo på mig dengang. Hasad mener, at havde det ikke været for værestederne på Vesterbro, så havde han i dag været indblandet i kriminalitet i stedet for at gå på HF. For stort set alle interviewpersonerne gælder det, at de ikke har nogen alternativer til gaden foruden værestederne. Hasad beskriver dog at barndommen på Vesterbro var hårdere for hans generation, end den er i dag for hans lillebror: For at være ærlig, så tror jeg det er lidt kedeligt [for børn i dag] ( ) Min aldersgruppe og dem, lidt ældre end mig, de har i hvert fald haft det meget sjovere. Nok også hårdere til tider, fordi der er sket nogle ting på Vesterbro, som man helst ikke vil tænke så meget på. ( ) Det har meget at gøre med området, du vokser op i, om det er en hashklub, der ligger ved siden af, eller en fritidsklub. ( ) Men det er jo meget forandret, de har det også meget bedre på Vesterbro nu, de unge. De kan jo nærmest komme ned og sige: Jeg vil have et job og så har de et job maks. en måned efter. 29

30 Altså, de kommer jo ned i FISKEN ( ) og så har de et job en måned efter, fordi medarbejderne dernede, de er VIRKELIG effektive. Hasad beskriver, at der er sket en tydelig udvikling på Vesterbro: Det er mindre råt og der er flere tilbud for unge i dag, end der var da han var yngre. Han beskriver, at det derfor er mere trygt at være ung på Vesterbro i dag, men at det var sjovere da han var barn, fordi gadebilledet var præget af andre, mere belastede borgergrupper. De ældre interviewpersoner fortæller alle, at der er behov for et sted for ældre unge. De fleste ældre kommer først i værestederne når de yngre er gået hjem, men ønsker et værested, kun for dem. En gruppe brugere i FISKEN siger det således: Måske mere for de lidt mere [ældre], de ikke så meget unge, for de store, hvis du forstår hvad jeg mener. Men også overfor dem, der er 18 år. Disse brugere er ofte vågne til sent ud på natten og må derfor opholde sig på gaden, da alle væresteder på Vesterbro lukker tidligere. De foreslår at der oprettes et 18+ værested med åbent til klokken Konkrete forslag: FISKEN skal have større lokaler Der mangler en kælder med puderum/bryderum, hvor de unge kan brænde energi af Der mangler ryge-faciliteter til cigaretter og vandpibe Der mangler flere daglige aktiviteter i værestederne Der mangler flere aktiviteter ud-af-huset, fx gokart, paint ball, ture, rejser, osv. Der mangler et værested for unge over 18 år 30

31 Enghaveparken U ngdomsliv på gaden Mens vi går langs fodboldbanen ved Enghave Station udtrykker Farooq frustration over, at fodboldbaner med kunstgræs brændes af. Han fortæller, at det gør ham irriteret og spørger retorisk: Hvor skal vi så spille fodbold? [Hvis alle banerne bliver brændt af]. Farooq er for nylig flyttet til Sjælør, men han synes at der er mørkt og dødt og kommer derfor på Vesterbro dagligt. Når han ikke spiller fodbold hænger han ud sammen med de andre unge ved Kiosk 21, eller kommer i FISKEN. Han er dermed en af de få unge, som stadig bruger fodbold som en fælles aktivitet, samtidig med at han anvender et af de samlingssteder, som de unge, der ikke længere spiller fodbold, gør brug af. Som mange af de andre interviewpersoner fortæller han, at Vesterbro for ham symboliserer lys og liv. Han er samme dag begyndt på sit første fritidsjob, som han har fået igennem FISKENs Fritidsjobformidling og fortæller, at han glæder sig til at købe en parfume for sin første løn. 31

32 Andre interviewpersoner beskriver med ærgrelse, at de laver ballade grundet kedsomhed og rastløshed og fortæller, at hvis blot de havde noget at lave, så ville de ikke behøve at lave ballade. Interviewpersonerne udviser dermed selv interesse i at blive inddraget i aktiviteter og siger, at der ikke behøver blive arrangeret ud-af-huset ture i værestederne, bare der dagligt foregår forskellige indendørs aktiviteter. Interviewene viser desuden, at de unge oftest bruger fodbold som en fælles aktivitet indtil de er omkring år gamle, hvorefter de begynder at opholde sig mere i byrummet og hænge ud uden nogen specifik fælles aktivitet. Khaled og Hassan svarer med en opgivende og frustreret tone i stemmen, da jeg spørger om de spiller fodbold: Hvad skal vi bruge fodbold til? Vi er ikke 10 år længere! De yngre interviewpersoner er dog meget interesserede i flere fodboldarrangementer, Zayd og Bilal foreslår: For det første så synes jeg der skal være flere arrangementer her ( ) Fodboldturneringer og den slags. ( ) Vesterbro Cup, men det skal være på græs på vores hjemmebane Bavnehøj. Generelt er alle de yngre interviewpersoner entusiastiske ved idéen om en større fodboldturnering på Vesterbro. Yahya er en af de få interviewpersoner, der går til fodbold ugentligt og han er især begejstret ved tanken. Han viser under interviewet rundt på flere fodboldbaner på Vesterbro og fortæller om vigtigheden i kunstgræs og belysning over banerne. Desuden er han meget interesseret i at etablere flere tilskuerpladser imellem fodboldbanerne. Det vigtigste for ham er, at der bliver arrangeret store fodboldturneringer på kunstgræs med gode præmier. Mens jeg går langs De Røde Baner med to interviewpersoner begynder den ene af drengene, Adnan, spontant at lave beat-lyde da han bliver rastløs. Han fortæller: Vi rapper [Der mangler] et studie. Hvor plejer I at rappe henne? Bare sådan der når vi sidder på bænke ( ) Så rapper vi mod hinanden. 32

33 Adnan fortæller at han nogle gange laver musik i Streetmekka (nuværende Game 3 ), hvor de har et musikstudie. De er dog de eneste interviewpersoner, der under interviewene udviser interesse i at lave musik. Interviewpersonerne er alle meget optagede af at fortælle, at ungdomslivet på Vesterbro er hårdt og koldt om vinteren: Folk de plejer at hænge ud på toiletter heromkring for at holde varmen. Og nogen er i kældre. Det er heller ikke sjovt jo. Så hellere give folk et sted hvor de kan være jo. Man kan sagtens brænde de der kældre af hvor man er jo. Og det er ikke fordi det ikke er sket før. ( ) Jo mere folk de keder sig, jo mere laver de. Hvis du har noget at lave fra starten af, så vil du ikke fokusere på at lave ballade. Så vil du fokusere på det, du er i gang med. - Khaled og Hassan. Flere interviewpersoner beskriver hvordan de føler sig nødsagede til at bryde ind i kælderrum og opgange, eller opholde sig på offentlige toiletter for at holde varmen: Om vinteren, der kan man gå ned i en opgang jo, eller en kælder. ( ) Lad os sige vi står her og der er en opgangsdør, der står på klem, så lige finde på at Bliver naboerne sure nogle gange? Nej, men de kan finde på at sige: Vil I ikke gå ud herfra? Så går vi ud og finder en anden opgang. ( ) Men det er kun om vinteren, vi gør det ikke om sommeren. - Ibrahim. For Khaled og Hassan er det dog forbundet med problemer at være i kælderrum: Der er ikke et sted at være om weekenden, der mangler et sted hvor vi kan være os selv, uden at der kommer nogen og siger hvad vi skal gøre ( ) Vi bliver nødt til at finde et eller andet kælderrum bare for at sidde i det ( ) Så skal man finde et kælderrum og så er der problemer derfra. Enkelte interviewpersoner beskriver hvordan de opholder sig i Toves Galleri for at få varmen, indtil de bliver vist væk af en butiksindehaver eller en vagt. Dette er med til at give 3 Game er en non-profit organisation, som arbejder for at udbrede gadeidræt og gadekultur i udsatte boligområder. 33

34 de unge en følelse af uværdighed og af at være uønskede på Vesterbro. Generelt viser de ældre interviewpersoners tanker og udtalelser det problematiske i det faktum, at de unge ikke har et sted at være i weekender, ferier og aftener. Flere af dem beskriver igen og igen hvordan det vigtigste for deres trivsel er, at få et sted at være på disse tidspunkter, eller at de etablerede væresteder udvider deres åbningstider. Under et interview efterligner Zayd og Bilal tonen i den offentlige debat og siger: For eksempel de der indvandrere, jeg synes bare de skal smutte ud af landet. Og jeg synes faktisk de der perker-svin, de skal fise ud af det her land. Drengene laver deres stemme og sprogbrug om for at karikere etniske danskere og kommer med flere lignende udsagn. Dette tegner et billede af nogle unge drenge, som tidligt bliver bevidste omkring den hårde tone i den offentlige debat hvad angår borgere med anden etnisk baggrund. Dette bliver en del af deres selvbillede og kan til dels forklare den vrede og frustration, som flere interviewpersoner fremviser. Nedenstående udklip af interview med to unge giver udtryk for den rastløshed, drengene oplever i deres hverdag: Hvad laver I så når I er her? [På Otto Krabbes Plads] Vi hænger bare ud jo, hvad skal vi lave? Der er ikke noget at lave. ( ) Jo, men der vil altid ske noget, det er jo ikke fordi vi kigger ud i luften. For eksempel her så sent [som] i går ikke, så var der fire brandbiler, der kom fire gange. Hvorfor det? Fordi der ikke var noget at lave. - Khaled og Hassan. Citatet viser, at de unge laver ballade grundet kedsomhed. Disse drenge er oftest udfordrede på flere punkter: De klarer sig dårligt i skolen, kommer fra ressourcesvage hjem og nogle af dem har forskellige diagnoser. Derfor repræsenterer gaden også et trygt, velkendt rum for dem, hvor de kan søge væk fra de mange udfordringer, de føler at de møder i det daglige. Zayd og Bilal siger det således: 34

35 Her på Vesterbro, man ved man er på sit eget sted og man ved, at man styrer det hele. Vi føler os hjemme. Selvom de unge ofte er utilfredse med deres samlingssteder, søger de alligevel ikke andre steder hen. De fleste interviewpersoner bevæger sig sjældent udenfor Vesterbro, en enkelt går på arabisk privatskole på Nørrebro, få bor i Sjælør eller Sydhavn, ellers holder de fleste sig til det velkendte Vesterbro. En interviewperson fortæller, at fordi han og hans venner nu har fået kørekort har de fået bedre muligheder for at bevæge sig ud i andre bydele. Ibrahim er dog den eneste, der siger at han jævnligt tager udenfor Vesterbro, primært til Amager. Alle de yngre interviewpersoner fortæller, at de som oftest tager til Fisketorvet, hvis de skal lave noget særligt. Kun Amin fortæller, at han tager til Strøget med sine venner, særligt om sommeren hvis der er større arrangementer. Eksempelvis fortæller han om at have overværet den årlige Copenhagen Pride sammen med sine venner i sommers. Ellers anvender interviewpersonerne de samme ruter hver dag, fordi de her føler sig trygge. Oftest samler de unge sig i grupper ved indgangsporte ( Porten ved Saxogården eller bænkene på Otto lige ved indgangen til legepladsen på Skydebanegade) eller på hjørner og fortove, hvor der konstant går mennesker forbi (foran Kiosk 21, Alsgade, eller Enghaveparken om sommeren). Dette er et udtryk for, at de unge ønsker at være hvor der er liv og hvor pulsen i byen kan mærkes. Mens de står der venter de på, at tingene sker og hvis der ikke sker noget, igangsætter de nogle gange noget selv. De unge ønsker dermed at være, hvor der er andre mennesker og blive inkluderet i det fælles byrum. En interviewperson siger det således: Der er jo os unge, vi holder os til det kendte, det, vi ligesom ved er trygt, trygge rammer, ikke. Derfor er der også flere af de unge, som ønsker at forbedre Vesterbros byrum, men alligevel er bange for at miste tilknytningen til deres samlingssteder. Samtidig er der internt blandt drengene ikke en kultur for at besøge hinanden i hjemmet, når de bliver ældre: Hvor plejer I at være hvis ikke I er i FISKEN? Øh, derhjemme! [Ironisk tonefald] Okay, men hvis ikke I er derhjemme? Tror du selv at jeg mener det? [At vi er derhjemme] - Zayd og Bilal. 35

36 En anden interviewperson fortæller, at lejlighederne på Vesterbro ofte er meget små: Der er to værelser, køkken og så toilet. Blandt andet derfor bliver gaden deres andet hjem, hvor de mødes med deres venner og hænger ud. Når værestederne er lukket i weekenderne og om aftenen bruges tiden derfor på gaden, hvor de unge går fra sted til sted uden noget egentligt formål. Fælles for alle de unge, der er blevet interviewet, står ønsket om en klub, der har aften, weekend og ferieåbent, særligt om vinteren. Osama siger det således: En eller anden klub, der kunne holde længere [åbent] eller sådan noget. ( ) Så man ikke skal være ude på gaden hele tiden. Flere af dem påtaler også ønsket om selv at være med til at udforme værestederne: Du kan selv se, at der mangler noget, der er kun sten [Om Otto Krabbes Plads] ( ) Hvad skal vi bruge sten til om vinteren? ( ) Der skal være indendørssteder uden at der er nogen, der kommer og siger til dig: Du må ikke være der. ( ) Det er fint nok, at der er pædagoger, bare pædagogerne lader os gøre tingene, som vi selv vil gøre det. Altså måske ryge noget vandpibe derinde, uden at de kan bestemme noget. Fordi alle de steder, der er, du må ikke gøre noget. Nogen steder må du ikke engang tygge tyggegummi! - Khaled og Hassan. Flere drenge bruger rygning som en fælles aktivitet og ønsker et rygerum, hvor de kan samles om at ryge vandpibe. Der er dog ikke nogen af dem, der udtrykker tanker om også at bruge et eventuelt rygerum til at ryge hash. Konkrete forslag: Et værested, der er åbent omaftenen/i weekender/ferier Et værested med rygerum Flere læ-steder, hvor de unge kan opholde sig i dårligt vejr, eller for at få varmen som alternativer til kældre/opgange/offentlige toiletter Vesterbro Cup en fodboldturnering kun for unge på Vesterbro Kunstgræsbaner og lys over fodboldbaner når der er mørkt Tilskuerpladser ved alle fodboldbaner 36

37 Enghaveparken D e andre Vesterbroere Amin bruger en del tid på at fortælle om alle hippierne, der sidder på caféer rundt omkring på Vesterbro. Han er meget begejstret for det aktive caféliv, som han mener er med til at gøre Vesterbro levende og spændende, om end han ikke selv gør brug af caféerne. Ibrahim er ligeledes glad for Vesterbros byliv og kommer især på Istedgade. Han mener at Istedgade reelt set er opdelt, således at unge kommer nede i den del af Istedgade, der ligger længst væk fra Hovedbanegården: Jeg ved det ikke, der er bare ikke så mange dumme mennesker, som nede ved Hovedbanegården. ( ) Det er mest junkier og sådan noget. ( ) Vi har Mændenes Hjem hvor de hjemløse holder sig til. Og så er der, længere nede, så er der de der, altså negere og prostituerede. Det skifter lidt sådan jo længere man går ned. I hans oplevelse af Istedgade er opdelingen således, at misbrugere og prostituerede bruger den del ned mod Hovedbanen og unge benytter den anden del. Ibrahim fortæller, at han selv ønsker at bo på Istedgade fordi der altid sker noget. Han er dog den eneste 37

38 interviewperson, som aktivt benytter sig af Istedgade, de andre unge taler mest om Istedgade som narkomanernes sted. Generelt er alle interviewpersoner enige om, at der er plads til alle på Vesterbro. Khaled og Hassan siger det således: Der er rigtig mange typer. Der er nogen, der laver ballade og så er der narkomaner og alkoholikere. Synes I det er fedt, at det er blandet? Det skal der være plads til jo. Khaled og Hassan fremhæver dog mest socialt belastede borgergrupper på Vesterbro, måske fordi de føler at de selv er i samme kategori, eller også fordi de mener at disse borgergrupper fylder mest, eller er mest tydelige i gadebilledet på Vesterbro. Zayd og Bilal er enige og beskriver de andre beboere på Vesterbro således: Hårde typer, mange kriminelle typer, kriminelle perker-typer. Der bor også skæve danskere. Zayd og Bilal beskriver flere gange de etnisk danske typer på Vesterbro som narkomaner, hashomaner og alkoholikere, mens dem med anden etnisk baggrund er perkere, indvandrere eller kriminelle. Drengene efterligner igen på ironisk vis etnisk danske beboere i deres kategorisering af typer på Vesterbro. Endnu en gang giver dette et indblik i hvorledes drengene anskuer dem selv og andre på Vesterbro. Det bliver en måde at lægge distance til den entydige inddeling af persontyper, som Zayd og Bilal mener er fremherskende, men giver også et indtryk af, at drengene er særligt opmærksomme på visse sociale grupper på Vesterbro. Mange af de ældre interviewpersoner kan huske et Vesterbro, der var mere råt fra deres barndom. Amin fortæller, at man som beboer på Vesterbro får set flere ting i løbet af sin barndom. Han nævner, at han næsten dagligt ser eller finder kanyler rundt omkring på Vesterbro. Dette møde med det rå Vesterbro har dog affødt en tolerance overfor vidt forskellige sociale grupper. Under interviewet med Hasad møder vi en fuld mand på cykel, der nær bliver kørt over af en bil. Han begynder at råbe ad bilisten og Hasad siger til ham: Jeg tror han har travlt, det er derfor [han kørte så stærkt], du skal ikke tænke mere over det. God aften til dig. 38

39 Derefter reflekterer han over episoden: Der kan du bare se, han er fuld jo. Men alligevel har han en form for, ligesom en kærlighed til Vesterbro ved at det kan godt være han opfører sig lidt åndssvagt, men han har drukket. Han stopper op og så taler han med os, han går ud fra, at vi også er herfra. Og det er det, der er dejligt ved Vesterbro, at alle på en eller anden mærkelig måde - det lyder dumt - kender hinanden. Vi ved hvad hinanden måske har været lidt igennem. ( ) Der er sammenhold og stedet er for eksempel ikke så stort som eksempelvis Nørrebro. Det er tydeligt at Hasad føler, at der findes et fællesskab mellem beboerne på Vesterbro. Han kommer flere gange under interviewet ind på, at det Vesterbro, han kan huske fra sin barndom var mere hårdt. Derfor har han empati for den fulde mand, fordi han kan sætte sig ind i mandens baggrund. Interviewpersonerne udviser generelt stor tolerance overfor de andre borgergrupper på Vesterbro og fremhæver Vesterbro som et rummeligt sted, der i dag er langt mindre råt. Hasad beskriver det nye Vesterbro således: ( ) Så er der selvfølgelig nogen, der vil spille lidt mere gangster end andre og: Eooow, det er stadig mit sted! Men nej, det er det ikke. Det har ændret sig og det er blevet et godt og hyggeligt familiested i forhold til hvad det har været. Amin er enig i, at Vesterbro i dag i højere grad bebos af børnefamilier og forklarer hvordan børnefamilier i dag er overalt på Vesterbro. Hasad fortæller at omgangstonen blandt de unge også har forandret sig i takt med den nye sammensætning af beboere: Hvis jeg skal være ærlig, jeg synes det er lidt irriterende. Fordi før i tiden der kunne man godt råbe til sin kammerat fra den ene ende af gaden til den anden, eller køre to på en knallert, det kunne man sagtens. Men nu, når man bliver lidt ældre, så passer man lidt på stedet og tænker: Uh, der er en familie der, der er et lille barn der, han skal ikke se hvad jeg laver. Så man passer nok lidt mere på hinanden, fordi man også ved at vi er så tætte uanset hvad her på Vesterbro. Hvor man før i tiden kunne opføre sig lidt mere vildt, hvis man kan sige det sådan. Hasad beskriver her et Vesterbro, hvor man passer på hinanden og opfører sig på en måde, så der er plads til alle, om end han savner at kunne gøre hvad der passer ham. 39

40 Alligevel mener Hasad, at der er en klar opdeling mellem etnisk danske unge og unge med anden etnisk baggrund: Vesterbro Ungdomsgård: Det er der hvor de danske børn går hen. Vi gør brug af FISKEN og Settlementet. Det er vores steder. Det er det der med, at folk i sidste ende også er opdelt på en eller anden sjov måde. ( ) Folk opdeler sig i grupper siden de er helt små, hvorimod danskerne, de er nok lidt samlede til fester og så videre og videre. Hasad mener, at unge med anden etnisk baggrund socialiserer på en anden måde end etnisk danske unge, eftersom de ikke bruger fester som en fælles aktivitet. Eksempelvis benytter de unge sig heller ikke af cafélivet på Vesterbro, der anvendes af et helt andet segment. Alle interviewpersoner udviser tolerance og forståelse overfor andre borgergrupper på Vesterbro, men de påtaler samtidig de manglende relationer til borgerne med dansk etnisk baggrund. Overgangen fra det socialt belastede Vesterbro til et Vesterbro, der i høj grad bebos af børnefamilier og ressourcestærke etnisk danske beboere, har skabt et nyt Vesterbro. Interviewpersonerne byder det ny Vesterbro velkommen, primært for deres yngre søskendes skyld, som de frem for alt ønsker får bedre udviklingsmuligheder end de selv har haft. Afslutningsvis udviser alle interviewpersoner rummelighed, de ønsker at give plads til mangfoldighed og er åbne overfor alle persontyper og grupper på Vesterbro, lige fra alkoholikere, til hippier, børnefamilier og narkomaner. Det er bemærkelsesværdigt, at de selv til stadighed udviser rummelighed, om end de føler, at andre beboere på Vesterbro ikke møder dem med samme rummelighed. Der er en tydelig skævhed i den måde, hvorpå interviewpersonerne beskriver, at de møder andre mennesker og grupper på, og den følelse af at være uønsket, ikke at blive hørt eller taget hensyn til, som mange af dem samtidig påtaler. De unge fortæller, at denne skævhed fører til konflikter med naboer i de områder, hvor de opholder sig og de råber i denne undersøgelse højt for at få et alternativ til gaden. 40

41 Enghave Station K onklusion Oprindeligt var det tænkt, at denne undersøgelse skulle fokusere på de unges oplevelse af byrummet og deres opfattelse af det gode ungdomsliv. Hurtigt stod det dog klart, at flere af interviewpersonerne var så frustrerede og desillusionerede omkring rammerne for deres ungdomsliv, at de mente at det var formålsløst at forestille sig eller indgå i dialog omkring hvad et godt ungdomsliv kan indeholde. På de mange ture med de unge ud i det mørke, kolde Vesterbro i december har jeg fået en føling for, hvordan det er at gå fra sted til sted uden at have andet alternativ, når værestederne er lukkede. Det er iskoldt, kedeligt og giver en følelse af at være uønsket i det, man kalder sit hjem. Dette er de unges hverdag. På trods af, at interviewpersonerne er frustrerede, retter de ikke disse negative følelser mod Vesterbro. Vesterbro repræsenterer for dem en levende og lys bydel, som de føler enormt ejerskab i forhold til, fordi det er den eneste konstante og trygge faktor i deres liv. De er alle stolte af Vesterbro: De ønsker at Vesterbro skal være bydelen over dem alle og fremviser i høj grad bydelsnationalisme. En interviewperson siger det således: 41

42 Sæt skub i tingene, gør Vesterbro til noget helt, helt særligt i forhold til Nørrebro, Østerbro og så videre. Så når man siger: Vesterbro til hvem som helst så ved de hvor det er, hvordan det ser ud og hvor hyggeligt det faktisk er. Interviewpersonerne er så godt som alle enige om, at de aldrig vil forlade Vesterbro eller bosætte sig andetsteds. De fortæller alle om de mange minder, der er koblet til deres opholdssteder og hvordan de frygter at miste deres velkendte Vesterbro. Derfor er det også særligt vigtigt, at der tages hensyn til disse unge, som bruger størstedelen af deres ungdomsliv på gaden. Hvordan kan vi skabe rammerne for et bedre ungdomsliv for dem? De unge har her selv givet en række konkrete forslag til udformningen af byrummet. Med interviewpersonernes egne ord fører gadeliv til ballade, hærværk, misbrug og kriminalitet. Derfor bliver det mest centrale at de unge får et alternativ til gaden et fristed, hvor de kan søge hen om vinteren, om aftenen, i weekender og i ferier, når det er koldt og mørkt og de føler, at de jages væk fra hvert et sted, hvor de opholder sig for at få varmen. 42

43 K olofon Uarbejdet af: Hanna Bøegh Svendsen er cand.mag. i Islamiske Studier fra Københavns Universitet og har haft særlig fokus på sociologiske undersøgelser af unge muslimers identitetskonstruktion i Danmark, foruden socialt arbejde med børn og unge med anden etnisk baggrund. Med assistance fra: Anna Sofie Becker, er stud. mag. i etnologi på 5. semester og har netop afsluttet et praktikforløb i FISKENs Fritidsjobformidling. Tak til: Tine Malm, Områdefornyelsen Centrale Vesterbro Ena Juhl, leder, FISKEN Britt Naundrup, projektleder, FISKEN Hicham Menouar, aktivitetsmedarbejder, FISKEN 43

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM INDHOLD Introduktion til projektet DET AKTIVE BYRUM SIDE 1 Hvordan skaber man et sted for piger? SIDE 2 Min nye byrumsfacilitet

Læs mere

Undersøgelse om stofindtagelsesrum blandt borgere som anvender rusmidler og opholder sig på indre Vesterbro

Undersøgelse om stofindtagelsesrum blandt borgere som anvender rusmidler og opholder sig på indre Vesterbro 1 Undersøgelse om stofindtagelsesrum blandt borgere som anvender rusmidler og opholder sig på indre Vesterbro April 2011 Mændenes Hjem, Sundhedsrummet, Cafe D. Vesterbrokoordinator 2 Undersøgelse om stofindtagelsesrum

Læs mere

Halmtorvet. - Et kulturanalytisk evalueringsprojekt

Halmtorvet. - Et kulturanalytisk evalueringsprojekt Halmtorvet - Et kulturanalytisk evalueringsprojekt Af Maria Kristiansen, Tue Clausen og Lars Salomonsson Christensen Målet med dette evalueringsprojekt er at undersøge, om intentionerne bag byfornyelsen

Læs mere

Bilag 2: Transskription af feltstudier

Bilag 2: Transskription af feltstudier 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 Feltstudie 1 Interviewer: Int Trine: T Jane: J Int: Hvor gamle er i? T: Vi er 21 J:

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt Borgermøde den 20. januar 2014 om Fremtidens Sølund Input fra grupperne Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt (Denne gruppe valgte ikke at udarbejde en prioriteringspils-planche) Kan Læssøegade

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt Bilag 4 Transkriberet interview med Liselott Blixt Af: Gruppe 7 Interviewer: Jeg vil starte med at høre om hvad dig og dansk folkeparti mener om den alkohol politik vi har idag hvor man kan købe alkohol

Læs mere

Københavnerbarometer 2011

Københavnerbarometer 2011 Københavnerbarometer 2011 3-06-2011 Powered by Enalyzer Survey Solution 1 Er du... Procent Antal Dreng 47% 149 Pige 53% 167 10 316 2 Hvilken skole går du på? Procent Antal Amager Fælled Skole 0 Bavnehøj

Læs mere

UngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014

UngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014 1 Kontaktpersonens navn: Den unges navn: Dato: 2 Boligforhold Profil 1: Jeg er meget tilfreds med at bo på Rismøllegården og har det godt med de andre beboere og personalet. Profil 2: Jeg er hovedsagligt

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN. Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad

BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN. Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN 4 Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad Som led i den løbende kvalitetsudvikling af tandplejen gennemførte vi i Lemvig kommunale tandpleje i foråret 4 en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Bilag 1: Interview med Søren

Bilag 1: Interview med Søren 1 0 1 0 1 Bilag 1: Interview med Søren Søren, år. Søren er en dreng på år, som har boet på Birkedalen i to og et halv år. Søren oplevede, ligesom sin lillebror, at være i klemme mellem forældrene efter

Læs mere

A: Jeg er lige flyttet sammen med min kæreste på Nørrebro for, ja den 1. - to uger siden.

A: Jeg er lige flyttet sammen med min kæreste på Nørrebro for, ja den 1. - to uger siden. Interview med Agni I = Interviewer A = Agni I: Ok ja, så hvis du vil starte med at fortælle lidt om dig selv, hvor gammel du er og sådan... A: Ja, men jeg er lige blevet færdig som pædagog, her i januar,

Læs mere

Gruppeinterview med unge fra 8. klasse fra Maglehøjskolen 24. februar 2015

Gruppeinterview med unge fra 8. klasse fra Maglehøjskolen 24. februar 2015 1 Gruppeinterview med unge fra 8. klasse fra Maglehøjskolen 24. februar 2015 Deltagere 6 unge fra 8. klasse, 4 piger, 2 drenge. Tilstede Interviewe og referent ---------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne

Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne Når børnene går i 2. og 3. klasse, skal der ske noget mere i SFO en, der kan give dem ekstra udfordringer. Dette gør en eftermiddag i SFO mere spændene, attraktiv

Læs mere

Garbi Schmidt Forskningsnetværket Etniske Minoriteters Sundhed

Garbi Schmidt Forskningsnetværket Etniske Minoriteters Sundhed E T O M R Å D E I K O N S T A N T ( O G ) F O R A N D R I N G : N Ø R R E B R O S O M M U L T I K U L T U R E L B Y D E L O G B E T Y D N I N G E N F O R B E B O E R E S L E V E K Å R I E T I N D VA N

Læs mere

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Nu er mor sur igen. Hun er næsten altid vred på mig. I går var hun sur, og hun bliver sikkert sur igen i morgen. Det er ikke særlig sjovt. I dag er ikke nogen

Læs mere

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek Etisk Regnskab for Silkeborg Bibliotek Tillæg: Børnenes udsagn i grafisk fremstilling Ved en beklagelig fejl er dette materiale faldet ud af hovedudgaven af det etiske regnskab. Tillægget kan som det øvrige

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

Spørgeskema. Unge 16-18 år. (Dansk)

Spørgeskema. Unge 16-18 år. (Dansk) Spørgeskema Unge 16-18 år (Dansk) Kære 16-18- årige din opfattelse, Godt at vide: Hvordan gør du? Eksempel: 15. Hvor stor en del af året bor du i dit boligområde? Hvad får du ud af det? 1 Først et par

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

Naboskabsundersøgelse for Naboskabsundersøgelse for AAAB afd. 17 Damms Teglgård 2011

Naboskabsundersøgelse for Naboskabsundersøgelse for AAAB afd. 17 Damms Teglgård 2011 Naboskabsundersøgelse for Naboskabsundersøgelse for AAAB afd. 17 Damms Teglgård 2011 Afsluttet oktober 2011 Hovedrapport Valgte undersøgelser: Naboskabsundersøgelse for AAAB afd. 17 Damms Teglgård 2011

Læs mere

Ghettoer hvad er problemet Knud Erik Hansen, seniorforsker

Ghettoer hvad er problemet Knud Erik Hansen, seniorforsker Ghettoer hvad er problemet Knud Erik Hansen, seniorforsker Foredrag holdt på Socialdemokratiets Integrationskonference på Christiansborg den 30. november 2010 Knud Erik Hansen 17. december 2010 Journal

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 5 klasse, 6 klasse M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er du glad for din skole? Ja, altid Ja, for

Læs mere

Jeg bor lige derovre

Jeg bor lige derovre UNGE HJEMLØSE I 'Den første nat var ikke så slem' Jens er 19 år og har været hjemløs de sidste tre måneder. Han er en af de cirka 1.300 hjemløse unge, der udgør en fjerdedel af alle hjemløse i Danmark.

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

S K O L E N Y T. Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket. Kinesisk ordsprog

S K O L E N Y T. Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket. Kinesisk ordsprog S K O L E N Y T Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket Kinesisk ordsprog Vildbjerg Skole Januar 2012 Januar 2012 1. 2. 3. 17. Skolebestyrelsesmøde 18. Pædagogisk råds møde 19. 4.

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner

Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner 4. MØDEGANG Mad Introduktion Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner At diskutere hvad det betyder at spise sundt At kende og forstå Fødevarestyrelsens

Læs mere

Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste

Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste Listen er lang. Man kan træde forkert uendeligt mange gange i et parforhold. Men nogle af fejlene er værre end andre. Af Maria Christine Madsen, 04. februar

Læs mere

SPØRGESKEMA OM TÆNDER OG TRIVSEL

SPØRGESKEMA OM TÆNDER OG TRIVSEL SPØRGESKEMA OM TÆNDER OG TRIVSEL Datoen i dag: / / dag måned år 1. Er du en dreng eller en pige? Dreng Pige 2. Hvornår blev du født? / / Alder dag måned år 3. Når du tænker på dine tænder eller din mund,

Læs mere

Opgaver til Den dag tyskerne kom

Opgaver til Den dag tyskerne kom Opgaver til Den dag tyskerne kom 1 Når de voksne frygter krig Knuds mor og far talte tit om, at der var krig i Europa, og at krigen kunne komme til Danmark. Hvad taler dine forældre om? Hvad er de bange

Læs mere

Fodbolden. indvandrere

Fodbolden. indvandrere Fodbolden indvandrere Fodbolden indvandrere 4 Formand for Den Østlige Forening i Aalborg Øst, Salah Touska (tv) og fodboldtræner, kampfordeler og alt muligt andet i fodboldklubben, Mohamed Agha. Ildsjæl

Læs mere

Interviewguide. - af tidligere kriminelle

Interviewguide. - af tidligere kriminelle Interviewguide - af tidligere kriminelle Tema Præsentation af os og vores projekt m.v. Interviewspørgsmål Vi hedder Rune og Allan og læser socialvidenskab på RUC sammen med Anne Mette og Sara, hvor vi

Læs mere

TRYGGE BOLIGOMRÅDER. Inspiration til at skabe tryghed og trivsel gennem kriminalpræventivt arbejde

TRYGGE BOLIGOMRÅDER. Inspiration til at skabe tryghed og trivsel gennem kriminalpræventivt arbejde TRYGGE BOLIGOMRÅDER Inspiration til at skabe tryghed og trivsel gennem kriminalpræventivt arbejde 1 Inspiration til at arbejde med tryghed og kriminalpræventive indsatser i boligområderne BolivVejle har

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så Vi skal ud og sejle Det har regnet meget de sidste par dage, og især i nat er der kommet meget vand, sagde far ved middagsbordet. Selv om det ikke regner nu, beslutter jeg mig for at blive inde og lege.

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

GHG-NYT nr. 9 d. 10/11-2013

GHG-NYT nr. 9 d. 10/11-2013 GHG-NYT nr. 9 d. 10/11-2013 Kære nabo _ Kære Nabo Så kommer der et nyhedsbrev her i det kolde vejr og efter stormen. Skønt! At vi ikke blev ramt hårdt af stormen. Siden sidste nyhedsbrev er der sket en

Læs mere

Spørgeskemaet udfyldes ved at sætte ét kryds i det felt, som svarer til din besvarelse. året

Spørgeskemaet udfyldes ved at sætte ét kryds i det felt, som svarer til din besvarelse. året Side 1 af 10 Kære beboer i Thyges Gaard. Dette spørgeskema er en del af en naboskabsundersøgelse i dit boligområde. Du skal udfylde skemaet ud fra dine egne vurderinger og holdninger. Ingen svar er mere

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Hotspot. -En tryghedsskabende områdebaseret indsats Integrationsministeriet Odense d. 8.4.2010. www.kk.dk/hotspot

Hotspot. -En tryghedsskabende områdebaseret indsats Integrationsministeriet Odense d. 8.4.2010. www.kk.dk/hotspot Hotspot -En tryghedsskabende områdebaseret indsats Integrationsministeriet Odense d. 8.4.2010 www.kk.dk/hotspot Hotspotprogrammet Det kortsigtede formål med Hotspot er At genskabe oplevelsen af tryghed

Læs mere

Fordomme og negative tanker

Fordomme og negative tanker En kæmpe lettelse Både Bjørn, Sara og Pernille har børn, der bruger rusmidler og går i behandling i U-turns daggruppe for unge. De sagde derfor ja til at deltage i et kursus for forældre i U-turn. Kurset

Læs mere

Aldersfordeling. Indledning. Data

Aldersfordeling. Indledning. Data Indledning Vi har i uge 9, 10 og 11 arbejdet med TPM det tværprofessionelle modul. Vores team består af Mikkel Jørgensen (lærerstuderende), Charlotte Laugesen (Socialrådgiverstuderende), Cathrine Grønnegaard

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under.

Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under. Filmens optakt (læs og forstå) Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under. Lars Hansen er en ung mand. Han har ikke nogen kæreste. Han er

Læs mere

Kapitel 6. Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed

Kapitel 6. Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed Kapitel 6 Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed 1 5 Hvordan har du det med tøj? Voxpop Jamilla Altså, jeg bliver selvfølgelig glad, når jeg arver tøj, og når jeg får noget. Det er rigtig dejligt Og

Læs mere

Bogstaverne i N.A.B.O. står for:

Bogstaverne i N.A.B.O. står for: N.A.B.O. er et samværs- og aktivitetssted, samt en boenhed, for voksne psykisk sårbare, som er beliggende på Amager. N.A.B.O. er et tilbud til Københavns kommunes borgere, som kan komme frivilligt og uden

Læs mere

Trivselspolitik på Kragsbjergskolen

Trivselspolitik på Kragsbjergskolen Trivselspolitik på Kragsbjergskolen Kragsbjergskolen, efteråret 2010 At vi trives er vigtigt. Både for eleverne og for skolens personale. Trivsel skaber gode resultater og er afgørende for, at man lærer

Læs mere

Interviewer: Men da du så kom ind på siden hvad var dit førstehåndsindtryk af den så?

Interviewer: Men da du så kom ind på siden hvad var dit førstehåndsindtryk af den så? Transskribering af interview med EL Udført tirsdag den 27. November 2012 Interviewer: Hvordan fik du kendskab til Pinterest? EL: Øj, det er et godt spørgsmål! Hvordan gjorde jeg det? Det ved jeg ikke engang.

Læs mere

Brugertilfredshed. Patienter i behandling på tandreguleringsklinikken

Brugertilfredshed. Patienter i behandling på tandreguleringsklinikken Brugertilfredshed Patienter i behandling på tandreguleringsklinikken 2012 1 Om undersøgelsen Spørgeskemaet blev udleveret i perioden 8. maj 2012 til 31. august 2012 i forbindelse med behandling på tandreguleringsklinikken.

Læs mere

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen Blå pudder Et manuskript af 8.A, Lundebjergskolen Endelig gennemskrivning, 16. Sept. 2010 SC 1. INT. I KØKKENET HOS DAG (14) sidder på en stol ved et to mands bord i køkkenet. Hun tager langsomt skeen

Læs mere

Helle Helle: Afløb (2000)

Helle Helle: Afløb (2000) Helle Helle: Afløb (2000) 5. 10. 15. 20. 25. 30. Min bror er i dårligt humør. Han ligger på knæ på mit badeværelse og renser afløbet i brusekabinen med en lang metalgenstand. Det har været stoppet nogle

Læs mere

Et aktivt liv på sin egen måde

Et aktivt liv på sin egen måde Artikel i Muskelkraft nr. 4, 2005 Et aktivt liv på sin egen måde Om et halvt år flytter 29-årige Marc Jørgensen hjemmefra og ind i sit eget hus en opfyldelse af et af hans mål i livet Af Jane W. Schelde

Læs mere

Storåskolens Undervisningsmiljøundersøgelse November 2009

Storåskolens Undervisningsmiljøundersøgelse November 2009 Storåskolens Undervisningsmiljøundersøgelse November 2009 Resultat af undervisningsmiljøvurderingen foretaget vinteren 2010 på Storåskolens afd. Måbjerg. Resultatet er en sammenfatning af 11 besvarelser.

Læs mere

Dialogen, sprog og kropssprogets betydning i mødet. V. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com

Dialogen, sprog og kropssprogets betydning i mødet. V. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com Dialogen, sprog og kropssprogets betydning i mødet V. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com Dialogen, sprog og kropssprog Jeg var med en kvinde til læge, hvor lægen siger

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Hjemve. Din guide til, hvordan du kan hjælpe dit barn med at håndtere hjemve

Hjemve. Din guide til, hvordan du kan hjælpe dit barn med at håndtere hjemve FDF Ellevang-Risskov Tværmarksvej 20A 8240 Risskov FDF.dk/ellevang-risskov Hjemve Din guide til, hvordan du kan hjælpe dit barn med at håndtere hjemve Udarbejdet af Gitte Taasti på vegne af FDF Ellevang-Risskov

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

Publikationen tager udgangspunkt i en forsøgsproces i boligområdet Kærene i Rødovre.

Publikationen tager udgangspunkt i en forsøgsproces i boligområdet Kærene i Rødovre. Publikationen tager udgangspunkt i en forsøgsproces i boligområdet Kærene i Rødovre. KOLOFON 1. udgivelse, 2012 Nabo-Hood - et forsøgsprojekt om tryghedsvandringer Forfatter Tine Sønderby Assistenter Minja

Læs mere

Kan du lide de andre børn? 11 9 Tror du de andre børn kan lide dig? 15 3 1 1

Kan du lide de andre børn? 11 9 Tror du de andre børn kan lide dig? 15 3 1 1 Samlet resultat fra børnemiljøundersøgelsen Børnecentret Vesterparken Samlet antal besvarelser 20 Pige 7 Dreng 13 Svarmuligheder: Glad for at gå i børnehave. 19 1 Er glad for den stue, man går på 16 2

Læs mere

Oplæg til debat om udviklingen af Skive Golfklub

Oplæg til debat om udviklingen af Skive Golfklub Oplæg til debat om udviklingen af Skive Golfklub Da den nuværende bestyrelsen for Skive Golfklub begyndte på arbejdet i 2014 var der enighed om, at en af de vigtigste opgaver var at prøve at se på klubbens

Læs mere

Observationer i vuggestuen

Observationer i vuggestuen 1 Observationer i vuggestuen 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 Lotte = Mommy Maria = Mor Mille og Ida= Ida og Marias døtre Institutionen: Vuggestuen er en del

Læs mere

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 1/2014 1. ÅRGANG 28. JANUAR 2014 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET En ny undersøgelse

Læs mere

BELLASUND AVIS. Side 1. Bellasund Radios Bellasund Radios ansatte er ikke alle tilfredse med deres job. Læs mere på side 4

BELLASUND AVIS. Side 1. Bellasund Radios Bellasund Radios ansatte er ikke alle tilfredse med deres job. Læs mere på side 4 Bellasund Radios Bellasund Radios ansatte er ikke alle tilfredse med deres job. Læs mere på side 4 Tirsdag d. 31. januar 2012 Byrådet DF: I deres politik lægger de vægt på at repræsentere danskhed som

Læs mere

Emilies sommerferieeventyr 2006

Emilies sommerferieeventyr 2006 Emilies sommerferieeventyr 2006 1. uge Min sommerferie startede faktisk en dag tidligere end forventet, da mormor kom om fredagen og passede Maria og mig. Det var rigtig hyggeligt og en god start på ferien.

Læs mere

Butikken hvor du kan leje et andet liv

Butikken hvor du kan leje et andet liv Butikken hvor du kan leje et andet liv I meget gamle dage ovre i London var der en lille butik i en kælder. London var langt,langt væk. Butikken lå i en sidegade, så der var mørkt og dystert i gaden. Den

Læs mere

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Grejs Friskole.

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Grejs Friskole. Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Grejs Friskole. Tag dig tid til at læse spørgsmål og svarmuligheder godt igennem. Du kan kun sætte 1 kryds ud for hvert spørgsmål, hvis ikke der står noget andet.

Læs mere

Virksomhedsplan for Troldehøjen

Virksomhedsplan for Troldehøjen Virksomhedsplan for Troldehøjen Forord Daginstitutionen Troldehøjen Praktiske oplysninger Børnenormeringen Åbningstider Kort overblik over Børne og ungepolitikken Kort målsætning for daginstitutionerne.

Læs mere

Husorden for ejerforeningen 4OK. Revideret 2015

Husorden for ejerforeningen 4OK. Revideret 2015 Husorden for ejerforeningen 4OK Revideret 2015 AFFALD Køkken affald: På Landlystvej er opstillet grønne containere til køkkenaffald. Affaldsposerne skal snøres sammen inden de smides i containerne, så

Læs mere

Ungdom og skoleliv I Seoul

Ungdom og skoleliv I Seoul Uddannelsesfeber Ungdom og skoleliv I Seoul Testokrati Børns kundskaber Velfærdssamfundets overlevelse Vesten Jeg har hørt, at I Vesten der kan unge mennesker rejse. Rejse verden rundt, hvis de vil. Det

Læs mere

Svarfordelingsrapport: UMV - 2015 - FULD

Svarfordelingsrapport: UMV - 2015 - FULD Rapporten er lavet d.02-03-205 Svarfordelingsrapport: UMV - 205 - FULD 02 Afgrænsninger Skabelon: Svarfordelingsrapport Områder: APV Trivsel Kortlægning: UMV - Elever - 205 Denne rapport: Elever Periode

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

Organisationsbestyrelsens beretning for 2009

Organisationsbestyrelsens beretning for 2009 Organisationsbestyrelsens beretning for 2009 Jeg vil som jeg plejer aflægge beretning, der dækker tidsrummet fra sidste generalforsamling til dato. Administrationen. FA09 har for nylig fået nye lokaler

Læs mere

Et stoleformet seksualliv

Et stoleformet seksualliv Artikel fra Muskelkraft nr. 6, 2001 Et stoleformet seksualliv Jeg vil i hvert fald hellere beholde Claus end tænke, at vi gør det måske ikke fem gange om ugen. Af Jørgen Jeppesen Man får nemt øje på forskellene.

Læs mere

Gl. Havn. Vestre Skole

Gl. Havn. Vestre Skole Gl. Havn OPSAMLING Inddragelse af 6. klasserne fra Vestre Skole 11. juni 2014 Vestre Skole Middelfart Stadion Ældrecenter Middelfart - byen set med et barns øjne I forbindelse med den afholdte walk and

Læs mere

Afdeling i boligorganisationen Lejerbo

Afdeling i boligorganisationen Lejerbo DIGITAL VERSION DENNE PUBLIKATION HANDLER OM TRYGHED OG UTRYGHED. DEN BESKRIVER, HVORDAN MAN KAN ARBEJDE MED DEN OPLEVEDE TRYGHED I ET OMRÅDE, OG HVORDAN MAN KAN BRUGE METODEN TRYGHEDSVANDRING I PROCESSEN.

Læs mere

Åben skole i hårdt kvarter

Åben skole i hårdt kvarter 20 Åben skole i hårdt kvarter Tema I En ting er at tage hegnet ned og åbne et skoleområde for alle i et roligt parcelhuskvarter. Noget andet er at gøre det i et storbykvarter med tunge sociale udfordringer,

Læs mere

Indeklima og medbestemmelse

Indeklima og medbestemmelse Børnepanelrapport nr. 2 / 2011 Indeklima og medbestemmelse BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 Kære læser I Børnerådet har vi valgt at have ekstra fokus på skolemiljø, og her er indeklimaet en vigtig del.

Læs mere

Børnebrugerundersøgelse i klub Diget 2010.

Børnebrugerundersøgelse i klub Diget 2010. Børnebrugerundersøgelse i klub Diget 2010. I juni 2010 udførte klub Diget, i samarbejde med udefrakommende konsulent 10 børneinterview. Børnebrugerundersøgelsen er en del af et 3 årigt udviklingsprojekt,

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole På Elsesminde Odense Produktions-Højskole arbejder vi hele tiden på at udvikle pædagogikken og indsatserne,

Læs mere

Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008

Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008 Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008 1 OM PROJEKT GADEKLOG 3 PRESSEMEDDELELSE 3 EVALUERING AF PROJEKT GADEKLOG PÅ N. ZAHLE SEMINARIESKOLE 4 DE HJEMLØSES SANG 5 ELEVERNES

Læs mere

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER VI SKAL HJÆLPE DEM, SÅ GODT VI KAN. DE ER BEBOERE LIGESOM ALLE ANDRE. CARSTEN, varmemester 2 NÅR EN BEBOER

Læs mere

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14.

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Her på skolen er vi meget interesserede i at tilbyde den bedst mulige undervisning, trivsel og service til vores elever og jer som forældre. Derfor

Læs mere

Indhold Formål:... 3 De 6 faser:... 3 Fase 1: Problemanalyse... 3 Fase 2: K-strategi... 3 Fase 3: Idéudvikling... 4 Fase 4: Medieproduktion...

Indhold Formål:... 3 De 6 faser:... 3 Fase 1: Problemanalyse... 3 Fase 2: K-strategi... 3 Fase 3: Idéudvikling... 4 Fase 4: Medieproduktion... Indhold Formål:... 3 De 6 faser:... 3 Fase 1: Problemanalyse... 3 Fase 2: K-strategi... 3 Fase 3: Idéudvikling... 4 Fase 4: Medieproduktion... 4 Fase 5: Test... 5 Fase 6: Offentliggørelse... 5 Kanyle-modellen:...

Læs mere

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Ulrik Winge, Københavns Kommune 1. Om effekter, ydelser og helheder - metode og tankegang g 2. Om helhedsorienteret drift i TMF Københavns

Læs mere

Undersøgelsens overordnede resultater 2010

Undersøgelsens overordnede resultater 2010 Evaluering af hjemmehjælpen 2010 I perioden fra 18. oktober 2010 til 15. november 2010 gennemførte Sundhed- og Ældrecentret en spørgeskemaundersøgelse af de ydelser, der leveres af den kommunale hjemmehjælp

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer

Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer Skolens leder har det direkte personaleansvar over for alle skolens ansatte. Skolebestyrelsen kan som udgangspunkt ikke blande sig, men har

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Dine vaner. Dagens dato. Hvornår er du født? 2. Er du dreng eller pige? 3. Dyrker du sport eller motion uden for skoletid?

Dine vaner. Dagens dato. Hvornår er du født? 2. Er du dreng eller pige? 3. Dyrker du sport eller motion uden for skoletid? Dagens dato 2 0 Dato Måned År 1. Hvornår er du født? Dato Måned 1 9 År 2. Er du dreng eller pige? Dreng Pige Dine vaner 3. Dyrker du sport eller motion uden for skoletid? Nej Skriv hvad 4. Hvor mange timer

Læs mere