Fod på overvægten. En flerstrenget indsats mod svær overvægt og ulighed i sundhed i Randers Kommune. Evalueringsrapport

Transkript

1 Fod på overvægten En flerstrenget indsats mod svær overvægt og ulighed i sundhed i Randers Kommune Evalueringsrapport Af: Inger Kruse Andersen Rikke Mark Lyngsø Camilla Kjeldsen Nielsen Linda Nielsen Randers Sundhedscenter December 2010

2 Forord 3 1. Præsentation af projektet Formål med projektet Målgrupper Organisering Rekruttering Indsats Økonomi 9 2. Evaluering Formål med evalueringen Metode Resultater Rekruttering Body Mass Index (BMI) Vægtændring ved 1. og 2. opfølgning Fysisk aktivitet Fastholdelse af målgrupperne Tilfredshed med forløbet Udbytte af forløbet Oplevelse af støtte Undervisning af personale Sammenfatning Diskussion og anbefaling Opsamling på anbefalinger Litteraturliste 32 Bilag 1 33 Bilag

3 Forord Det er velkendt, at svær overvægt er en risikofaktor i forhold til en række alvorlige fysiske sygdomme og psykosociale problemer 1. Forekomsten af overvægt i Danmark er steget markant inden for de seneste årtier, og stigningen har især fundet sted hos personer med lav uddannelse 2. Affødt af bl.a. denne problematik er der i Randers Kommunes Sundhedspolitik fokus på de sundhedsmæssige indsatser overfor ulighed i sundhed. En udvikling af de eksisterende kommunale tiltag samt øget tværfagligt og tværsektorielt samarbejde omkring nye tiltag vil kunne forstærke den sundhedsfremmende indsats overfor svær overvægt i særligt udsatte grupper af borgere. Med denne begrundelse ansøgte Randers Kommune Sundhedsstyrelsen om at få del i den satspulje, som regeringen og satspuljepartierne har afsat til en målrettet indsats indenfor vægttab og vægtvedligeholdelse blandt svært overvægtige voksne. Oktober 2008 blev der bevilget midler til iværksættelse af projektet Fod på overvægten - en flerstrenget indsats mod svær overvægt og ulighed i sundhed i Randers Kommune. Evalueringen af projektet, som fandt sted i perioden september til december 2010, fokuserer på at afdække, om formålet med projektet og de opstillede succeskriterier blev opfyldt, samt på at belyse styrker og svagheder ved den måde, projektet udfoldede sig på i praksis. Projektgruppen vil gerne benytte lejligheden til at takke de borgere, som har deltaget i denne evaluering. Uden deres velvilje kunne evalueringen ikke være blevet gennemført. Inger Kruse Andersen, MPH, projektleder Rikke Mark Lyngsø, P.b. human ernæring, projektkoordinator og vægtstoprådgiver Camilla Kjeldsen Nielsen, P.b. klinisk diætist, vægtstoprådgiver Linda Nielsen, P.b. human ernæring, vægtstoprådgiver 3

4 1. Præsentation af projektet Fod på overvægten - en flerstrenget indsats mod svær overvægt og ulighed i sundhed i Randers Kommune var et 2-årigt udviklingsprojekt og en del af vægtstoprådgiver-ordningen Vægttab og vægtvedligeholdelse blandt svært overvægtige voksne, etableret af Sundhedsstyrelsen og Det Nationale Udviklingscenter mod Overvægt. Denne ordning blev igangsat i en række kommuner i 2009 med støtte fra satspuljemidler. Fod på overvægten havde base i Randers Sundhedscenter og blev gennemført i et samarbejde med Socialpsykiatrien og Sundhedsplejen i Randers Kommune, CBR-Randers, JordemoderCentret Randers samt Samlingshuset Formål med projektet Fod på overvægten havde til formål at udvikle og iværksætte tilbud til grupper af svært overvægtige borgere. Det var målet, at den enkelte borger efter projektperioden havde opnået og/eller vedligeholdt et vægttab/vægtstop samt opnået en hensigtsmæssig sundhedsadfærd med hensyn til kost og fysisk aktivitet. Desuden var hensigten at iværksætte undervisnings- og inspirationsforløb for personale i de ovennævnte samarbejdsinstitutioner Målgrupper Satspuljens primære målgrupper omfattede personer uden for arbejdsmarkedet, ufaglærte i særligt udsatte erhverv, gravide samt personer med anden etnisk baggrund end dansk. Målgrupperne i Fod på overvægten omfattede i tråd hermed: Brugere af Socialpsykiatrien Gravide samt småbørnsmødre Kontanthjælpsmodtagere Borgere med anden etnisk baggrund end dansk Kriterier for deltagelse var et BMI *** 30 samt bopæl i Randers Kommune. Inklusionskriteriet kunne være BMI < 30, hvis det ikke var muligt at rekruttere tilstrækkeligt med deltagere med BMI 30. Center for Beskæftigelse og Revalidering - Randers Samlingshuset er et rådgivnings- og vejledningscenter i sociale og sundhedsmæssige forhold for beboere i Randers Nordby. *** BMI er et diagnostisk værktøj til at identificere vægtproblemer, og som angiver deltagerens vægt i kg divideret med højden angivet i kvadratmeter. Et BMI mellem 25 og 29,9 er udtryk for moderat overvægt, mens et BMI større end eller lig med 30 er udtryk for svær overvægt. Se 4

5 1.3. Organisering Der blev nedsat en styregruppe, der havde det overordnede ansvar for projektets gennemførelse, og som udpegede projektledelsen. Til varetagelsen af rekrutteringsopgaver og til gennemførelse af indsatsen i øvrigt blev der ansat to projektkoordinatorer, begge med en faglig baggrund som professionsbachelor i ernæring og sundhed. Projektkoordinatorerne gennemgik desuden en uddannelse som vægtstoprådgivere. Udover disse blev der ansat en tredje vægtstoprådgiver, ligeledes med en baggrund som professionsbachelor i ernæring og sundhed. Projektledelsen og vægtstoprådgiverne udgjorde projektgruppen. Figur 1. Organisationsdiagram for Fod på overvægten. Randers Sundhedscenter Styregruppe Projektledelse (1 daglig leder og 1 økonomiansvarlig) Projektkoordinator/ vægtstoprådgiver 32 timer pr. uge Projektkoordinator/ vægtstoprådgiver 15 timer pr. uge Projektmedarbejder / vægtstoprådgiver 7 timer pr. uge Styregruppen bestod af følgende fra Randers Kommune: Chefen for Sundhedsforvaltningen Chefen for Socialforvaltningen Lederen af Randers Sundhedscenter Lederen af Socialpsykiatrien Lederen af Sundhedsplejen Lederen af Samlingshuset 2 projektledere 2 projektkoordinatorer 1 projektmedarbejder 1 medarbejder fra Socialpsykiatrien Fra øvrige institutioner: Kvalitetschefen for CBR-Randers Chefjordemoderen, Regionshospitalet Randers 5

6 1.4. Rekruttering Rekruttering af deltagere til projektet foregik i et samarbejde med en gruppe medarbejdere, såkaldte kontaktpersoner, i Socialpsykiatrien, Sundhedsplejen, JordemoderCentret Randers, CBR- Randers og Samlingshuset. Disse kontaktpersoner virkede som bindeled mellem projektmedarbejdere og borgere i rekrutteringsforløbet. Der blev afholdt informationsmøder i de pågældende institutioner. Tabel 1 viser antallet af kontaktpersoner og borgere, der deltog i informationsmøder om projektdeltagelse. Institution Kontaktpersoner Borgere Socialpsykiatrien Sundhedsplejen JordemoderCentret CBR-Randers Samlingshuset 2 I alt Tabel 1. Antallet af kontaktpersoner og borgere ved informationsmøder om Fod på overvægten. Randers Sundhedscenter Efterfølgende kunne borgerne tage stilling til deltagelse i projektet. I nogle institutioner foregik tilmeldingen direkte uden informationsmøde. Socialpsykiatrien Der blev først afholdt informationsmøde for kontaktpersoner og dernæst for borgere. Der blev indgået aftale om, at brugerne kunne have støtte-/kontaktpersoner med til gruppemøderne. Yderligere skulle der maximalt være 7 deltagere i hver gruppe fra Socialpsykiatrien, da personalet i Socialpsykiatrien skønnede, at disse borgere ikke ville have udbytte af at være en del af en større gruppe. Sundhedsplejen og JordemoderCentret Der blev afholdt informationsmøde for medarbejdere i Sundhedsplejen og i JordemoderCentret. Der blev iværksat et åbent-hus arrangement for småbørnsmødre, hvor information om projektet blev formidlet. CBR- Randers Der blev først afholdt informationsmøde med kontaktpersoner og dernæst med borgere fra CBR. Her blev det aftalt, at deltagelse i projektet skulle indgå i borgernes aktivering, hvilket indebar mødepligt. 6

7 Samlingshuset m.fl. Der blev afholdt informationsmøde med to projektledere i Samlingshuset, der skulle medvirke ved rekrutteringen af etniske minoriteter. Derudover blev der taget kontakt til Sprogskolen og Integrationsrådet i Randers Kommune med henblik på samarbejde om rekruttering Indsats Inklusionssamtale I starten af projektforløbet blev borgerne inviteret til en individuel samtale med vægtstoprådgiveren. Samtalen havde til formål at afdække deltagerens forventninger og ønsker, afdække forhold omkring deltagerens livsstil samt foretage registrering af vægt og højde. Samtalen skulle endvidere sikre, at alle deltagere var bekendt med projektets formål og indhold. Gruppeforløb De borgere, der havde været til inklusionssamtale, og som opfyldte kriterierne for at deltage i gruppeforløb, blev fordelt i 9 grupper med 4-10 deltagere i hver. Opdelingen blev foretaget på baggrund af oplysninger om rekrutterende institution. En af grupperne bestod kun af 4 deltagere, fordi der ikke kunne rekrutteres yderligere fra målgruppen gravide. Et gruppeforløb omfattede udover inklusionssamtalen i alt 10 møder á 1½ - 2 timers varighed fordelt over måneder. Tabel 2 viser tidsrammen for gruppeforløbene, og hvordan gruppemøderne var fordelt. Der var mange mødegange i starten og et mindre intensivt mødeforløb i slutningen. Inklusionssamtale 1. møde 2. møde 3. møde 4. møde 5. møde 6. møde 7. møde 8. møde 9. møde 10. møde Uge 1 Uge 2 Uge 3 Uge 4 Uge 6 Uge 8 3 mdr. 6 mdr. 9 mdr mdr. Tabel 2. Tidsramme for gruppemøder i Fod på overvægten. Randers Sundhedscenter. Gruppemøderne blev planlagt og ledet af vægtstoprådgivere med kompetencer i vejledning af overvægtige voksne borgere indenfor forskellige målgrupper. I projektet var der ansat 3 vægtstoprådgivere på deltid. Hvert hold havde tilknyttet to vægtstoprådgivere. Det teoretiske grundlag for vejledningen var Små Skridt-metoden 3. Denne metode tager udgangspunkt i evidensbaseret viden om betydningen af ernæring, fysisk aktivitet og andre komponenter i livsstilen for kropsvægt, kropssammensætning, sygdomsrisiko og sundhed 4. Denne viden kombineres med psykologiske metoder i en særlig tilgang, med fokus på bl.a. kognitiv 7

8 adfærdsteori, Mindfulness og Positiv psykologi 5. Den enkelte deltager kan konkret arbejde med Små Skridt i individuel eller i gruppebaseret vejledning med en uddannet vejleder, der har særlig indsigt i Små Skridt-metoden. Vægtstoprådgiverne tog i undervisningen på møderne udgangspunkt i deltagernes nuværende situation og var optaget af at give dem redskaber til livsstilsændringer og vægtstop. Der var fokus på deltagernes personlige ressourcer i forhold til, hvordan de kunne overvinde barrierer og opnå succes ved hjælp fra Små Skridt-metoden. Der blev gjort særlig meget ud af at vejlede deltagerne i at opstille realistiske mål, med hensyntagen til den aktuelle livssituation. Med vægtstoprådgivernes faglige baggrund som professionsbachelorer i ernæring og sundhed var der på gruppemøderne primært fokus på sund mad. Indholdet på møderne drejede sig om: Formidling af viden om relevante emner i forhold til sunde madvalg Inspiration til sunde hverdagsretter Indkøbsture og gennemgang af varedeklarationer Sunde vaner, bl.a. fysisk aktivitet i hverdagen Motivation og de psykiske aspekter ved ændringer af vaner Tilbud til fastholdelse af deltagernes motivation I slutningen af det intensive forløb med hyppige møder ytrede deltagerne ønske om hjælp til fastholdelse af motivation til fortsat vægttab/-stop i det mindre intensive forløb fremover. Da det var muligt indenfor projektets økonomiske rammer at opfylde dette behov for fastholdelse på grund af personalemæssige ændringer, blev det besluttet, at der efter det 7. møde skulle iværksættes en række tilbud til støtte til fortsat vægttab/vægtstop. Tilbuddene omfattede månedlige vejninger, konditest, praktisk madlavning og ekstra samtaler med de deltagere, der havde behov for vejledning og støtte for ikke at droppe ud af gruppeforløbet. Desuden blev der arrangeret foredrag med relevante emner i forhold til vægttab/-vedligeholdelse samt julearrangement med undervisning i bl.a., hvordan man laver sunde alternativer til traditionel julemad. Figur 2 viser en oversigt over, hvilke tilbud, der blev givet til deltagerne udover gruppemøderne. 8

9 Praktisk madlavning Ekstra samtaler Julearrangement Figur 2. Oversigt over ekstra tilbud i Fod på overvægten Randers Sundhedscenter 2010 Månedlige vejninger Gruppeforløb Foredrag med Per Brændgaard Konditest Foredrag med Anne Larsen Med henblik på fastholdelse af deltagernes motivation og på at sikre fremmøde blev der sendt SMS for at minde om gruppemøder/arrangementer. Individuelle vejledningsforløb I projektbeskrivelsen var der taget højde for, at nogle borgere, specielt brugere af Socialpsykiatrien, kunne have svært ved at indgå i et gruppeforløb. Efter start af gruppeforløbene viste det sig, at der var enkelte borgere, der ikke havde gavn af at deltage i den gruppebaserede undervisning. Det blev derfor i samråd med de pågældende besluttet, at de fortsatte i individuelle vejledningsforløb hos vægtstoprådgiverne. Disse borgere deltog således ikke i de gruppebaserede aktiviteter og indgår ikke i evalueringen. Undervisning af personale Udover de nævnte tilbud til borgerne blev der arrangeret undervisning for køkken- og kantinemedarbejdere samt kontaktpersoner i Socialpsykiatrien. I undervisningen blev der lagt vægt på ernæring og Små Skridt-metoden. Om deltagelsen i undervisningen af personale, se afsnit Økonomi Projektet modtog økonomisk støtte fra Sundhedsstyrelsen med kr. og fra Randers Kommune med kr. 9

10 2. Evaluering 2.1. Formål med evalueringen Projektet evalueres for at tilvejebringe et beslutningsgrundlag i forhold til at indarbejde indsatsen som en del af driften i Randers Kommune. Evalueringen vil søge at afdække styrker og svagheder ved projektforløbet med henblik på forslag til, hvordan indsatsen kan idriftsættes efter projektperioden. Konkrete mål med evalueringen er: At undersøge i hvilket omfang det er lykkedes at rekruttere svært overvægtige borgere til projektet fra projektets forskellige målgrupper: Brugere af Socialpsykiatrien, småbørnsmødre henvist fra Sundhedsplejen, gravide henvist fra JordemoderCentret Randers, kontanthjælpsmodtagere i CBR-Randers samt borgere med anden etnisk baggrund end dansk. At undersøge hvor mange borgere, der gennemfører forløbet, herunder i hvilket omfang, der er tale om vægtstop/vægttab og ændringer i fysisk aktivitet blandt deltagerne efter 3-6 og måneder. At belyse hvad deltagerne i vægtstopforløbene har fået ud af at deltage i projektet, og hvordan de oplever den støtte, der er givet. At belyse hvordan undervisningen af kontaktpersoner er forløbet. Oprindeligt var det planlagt at undersøge ændringer i deltagernes kost, ryge- og alkoholvaner samt trivsel i løbet af projektet. Sundhedsstyrelsen skulle stå for udvikling af spørgeskemaer om disse forhold i forbindelse med en tværgående evaluering af alle de deltagende kommuners indsats, og derfor blev der i Fod på overvægten ikke udviklet yderligere skemaer til disse registreringer. Sundhedsstyrelsens skemaer til anvendelse ved inklusionssamtalen blev dog ændret flere gange efter start af Fod på overvægten, og forelå først i en endelig version et halvt år inde i projektforløbet. Det har derfor ikke været muligt at foretage sammenligninger, og denne del af evalueringen må derfor udgå. Disse forhold vil blive belyst i Sundhedsstyrelsens tværgående evaluering, men samlet for alle de deltagende kommuner. Ét af formålene med projektet var oprindeligt, at deltagerne fra især gruppen af borgere med anden etnisk baggrund, skulle støttes i at danne netværk med henblik på at opretholde motivationen til en 10

11 sund livsstil. Da der ikke blev rekrutteret vægtstoppere med anden etnisk baggrund, blev det heller ikke aktuelt med en evaluering af netværksdannelse indenfor denne gruppe Metode Kvantitative data: I forbindelse med den individuelle inklusionssamtale blev der udleveret spørgeskema til deltagerne med spørgsmål om kostvaner, fysisk aktivitet, alkohol, rygning, søvn, trivselsmæssige forhold og motivation for deltagelse. Som tidligere nævnt, blev der fra Sundhedsstyrelsens side foretaget ændringer i skemaerne undervejs i forløbet, og dette betød, at nogle af spørgsmålene måtte udgå af analysen. Ved 3 og 15 måneders opfølgning udfyldte deltagerne igen et spørgeskema med ovennævnte emner. For nogle af deltagernes vedkommende blev skemaet udfyldt ved 6 og 12 måneders opfølgning. Ved inklusion og ved 1. og 2. opfølgning blev vægt og højde registreret af vægtstoprådgiveren. Vægtstoprådgiverne registrerede desuden deltagerantal/frafald i de forskellige grupper, antal kontakter i rekrutteringsperioden med samarbejdspartnere i Socialpsykiatrien, Sundhedsplejen, JordemoderCentret, CBR-Randers og Samlingshuset, samt deltagerantal i undervisningsforløb for kontaktpersoner. Der blev foretaget deskriptiv analyse i forhold til BMI, vægttab/-stop og fysisk aktivitet ved inklusion, 1. og 2. opfølgning ved hjælp af programpakken Stata 8. Ved det sidste gruppemøde besvarede deltagerne et spørgeskema om tilfredshed med indholdet og tilrettelæggelsen af gruppemøderne samt om det personlige udbytte af forløbet. Skemaer blev udarbejdet af projektgruppen og afprøvet i en medarbejdergruppe i Randers Sundhedscenter (Bilag 1). Besvarelserne var anonyme. Beregninger blev udført i Excel-regneark. Kvalitative data: Der blev afholdt 2 fokusgruppeinterviews med udvalgte deltagere i gruppeforløbene. Til det ene fokusgruppeinterview var inviteret deltagere fra Socialpsykiatrien og CBR-Randers (herefter benævnt Ι), til det andet var inviteret deltagere fra gruppen af småbørnsmødre og CBR-Randers (herefter benævnt ΙΙ). Der blev indbudt 19 deltagere ud af de 30, der gennemførte forløbet. Heraf mødte 11 frem. Kriterier for udvælgelse af deltagere til fokusgrupperne var, at de havde gennemført gruppeforløbet med stabilt fremmøde, at de skønnedes at kunne bidrage til diskussionen, at alle målgrupper samt begge køn var repræsenteret. Der blev udarbejdet interviewguide, hvor temaerne især drejede sig om deltagernes forventninger og målsætninger 11

12 samt udbytte af forløbet (Bilag 2). De to interviews blev optaget på bånd og transskriberet, hvorefter materialet blev kodet, kategoriseret og begrebsliggjort, hvorefter der blev foretaget en indholdsanalyse. 6 Såvel de kvantitative som de kvalitative data blev behandlet og analyseret af intern evaluator (projektleder og projektmedarbejdere). Evalueringsrapporten er blevet gennemlæst og kommenteret af Center for Folkesundhed, Region Midtjylland, og derefter rettet til. 3. Resultater 3.1. Rekruttering Ved opstart af Fod på overvægten blev der gennemført individuelle inklusionssamtaler med 62 personer, heraf var 4 mænd. Aldersfordelingen var fra 20 til 62 år, medianen var 35 år. Ca. 80 % af deltagerne havde bopæl i Randers by, de øvrige var fra mindre byer i oplandet. Deltagerne blev rekrutteret fra forskellige institutioner i Randers Kommune. Det drejede sig om Socialpsykiatrien og Sundhedsplejen i Randers Kommune, JordemoderCentret Randers samt CBR-Randers. Fra Samlingshuset blev der ikke rekrutteret deltagere til projektet. Der var ganske vist borgere, der ønskede at deltage herfra, men de opfyldte ikke kriterierne for at være med. Tabel 3 viser fordelingen af deltagerne, der deltog i gruppeforløb, i forhold til satspuljens 4 primære målgrupper og i forhold til rekrutterende institution. Primær målgruppe Antal Rekrutterende institution Uden for arbejdsmarkedet Gravide / småbørnsmødre Særligt udsat erhvervsgruppe Anden etnisk baggrund end dansk Andre (Kontanthjælpsmodtagere m. fl.) Socialpsykiatrien JordemoderCentret / Sundhedsplejen Samlingshuset CBR-Randers I alt 62 Tabel 3. Fordeling af deltagere i Fod på overvægten på satspuljens primære målgrupper og på rekrutterende institution. Randers Sundhedscenter 2010 Der blev i starten af rekrutteringsfasen også taget kontakt til Integrationsrådet og Sprogskolen i Randers Kommune med henblik på rekruttering af deltagere med anden etnisk baggrund. Denne del af rekrutteringen gav ikke resultat, da der ikke blev fulgt op på projektgruppens henvendelse. 12

13 Body Mass Index (BMI) Ved projektstart fik deltagerne registreret vægt og højde med henblik på udregning af BMI. Deltageres BMI ved starten af gruppeforløbene varierede mellem 27 og 58. Medianen var 38. Figur 3 viser fordelingen af de ikke-gravide deltagere i forhold til BMI ved start af forløbet. Af de 62 deltagere var 4 gravide. Disse indgår ikke i opgørelsen, da oplysninger om vægt før graviditeten ikke blev indsamlet. 35% 30% 25% 20% BMI ved inklusion (n=58) % % 4 5% 0% Under , , , ,9 Figur 3. Fordeling af deltagernes BMI ved inklusion (n=58). Tallet over hver søjle angiver det faktiske antal deltagere. Randers Sundhedscenter Vægtændring ved 1. og 2. opfølgning Deltagernes vægtændring ved 1. opfølgning efter 3-6 måneder og ved 2. opfølgning efter måneder blev beregnet. En ændring af vægten på 1 kg blev ikke taget som udtryk for et vægttab eller en vægtøgning, da vægten normalt kan variere indenfor denne værdi. I den tværgående evaluering af alle de deltagende kommuners indsatser opgøres vægtændringer på samme måde. Antallet og andelen af ikke-gravide deltagere, der tabte sig mere end 1 kg, holdt vægten konstant eller øgede vægten mere end 1 kg ved 1. og 2. opfølgning, fremgår af tabel 4. 13

14 Gruppering Deltagere med vægttab > 1 kg Deltagere med vægtstop Deltagere med vægtøgning > 1 kg 1. opfølgning antal (%) 26 (65) 9 (23) 5 (13) 2. opfølgning antal (%) 17 (71) 4 (17) 3 (13) I alt 40 (101) 24 (101) Tabel 4. Antal og andel af deltagere med vægttab, vægtstop eller vægtøgning. Randers Sundhedscenter 2010 Ved 1. opfølgning var den gennemsnitlige vægtændring for de 40 deltagere et vægttab på 3,7 kg. De 26 deltagere, der havde tabt sig ved 1. opfølgning, havde tilsammen tabt 167 kg. Medianen for vægttab var 6 kg og intervallet for vægttab var 2-15 kg. Af de 17 deltagere, der havde tabt sig ved 2. opfølgning, var en enkelt deltager blevet kirurgisk behandlet for svær overvægt og havde opnået et betydeligt vægttab. Hvis der ses bort fra denne deltager, så havde de 16 deltagere tilsammen tabt 176 kg. Medianen for vægttab var 7 kg og intervallet for vægttab var 2-30 kg. for de 16 deltagere. Den gennemsnitlige vægtændring for de 23 deltagere ved 2. opfølgning var et vægttab på 6,9 kg. Figur 4 viser, hvordan vægtstop/vægttab fordelte sig blandt deltagerne ved 2. opfølgning. Vægtstop/vægttab ved 2. opfølgning (n =20) 35% 30% % 20% 15% 10% 5% 4 4 0% Vægtstop Vægttab 2-5 kg Vægttab 6-10 kg Vægttab over 10 kg Figur 4. Fordeling af deltagere i forhold til vægtstop/vægttab ved 2. opfølgning. Tallet over hver søjle angiver det faktiske antal deltagere. Randers Sundhedscenter

15 Af de deltagere, der gennemførte forløbet til 2. opfølgning, var andelen, der havde tabt sig eller holdt vægten konstant, højest i CBR-gruppen (100 %). I Socialpsykiatri-gruppen var andelen 93 %, og blandt småbørnsmødrene havde 50 % tabt sig eller holdt vægten konstant. De deltagere, der opnåede vægttab eller opnåede at holde vægten konstant, udgjorde 34 % af deltagerne fra start. Andelen af deltagere, der havde tabt sig, holdt vægten konstant eller øget vægten efter måneder i forhold til deltagelse ved start, fremgår at figur 5. Figuren viser også andelen af deltagere, der ikke er vægtdata på, samt andelen af gravide, der ikke indgår i opgørelsen over vægtændring. Vægtudvikling og deltagelse (n=62) Vægttab 17 Vægtstop 4 Vægtøgning 3 Gravide 4 Frafald/manglende data 34 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% Figur 5. Fordeling af deltagere med vægttab, vægtstop og vægtøgning ved 2. opfølgning, samt deltagere, der ikke indgik i analysen. Tallet ved hver søjle angiver det faktiske antal deltagere. Randers Sundhedscenter Fysisk aktivitet Deltagerne blev i starten af forløbet, ved 1. opfølgning og ved 2. opfølgning præsenteret for spørgsmål om daglig fysisk aktivitet, såsom gang, cykling, havearbejde og rengøring. I starten af forløbet var der 31 % af de deltagere, som svarede på spørgsmålet, der angav, at de sjældent udfører daglig fysisk aktivitet. Ved 2. opfølgning er dette tal faldet til 14 %. Ved 2. opfølgning var der 38 % af deltagerne, der angav, at de nogle gange udfører fysisk aktivitet mod 30 % ved inklusion. Andelen af dem, der ofte eller meget ofte udfører fysisk aktivitet, steg med 2-7 % - point fra inklusion til 2. opfølgning. Figur 6 viser, hvordan svarene fordeler sig ved henholdsvis inklusion, 1. og 2. opfølgning. 15

16 Daglig fysisk aktivitet Figur 6. Daglig fysisk aktivitet ved inklusion, 1. og 2. opfølgning. Randers Sundhedscenter % 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Inklusion (n=54) 1. opfølgning (n=32) 2. opfølgning (n=29) Sjældent Nogle gange Ofte Meget ofte Der blev også spurgt til regelmæssig motion/idræt. Andelen, der dyrkede regelmæssig motion, var blandt dem, der besvarede spørgsmålet, øget fra 36 % ved start til 44 % ved 1. opfølgning, for derefter at ligge konstant ved 2. opfølgning. Andelen, der ikke dyrkede regelmæssig motion, var stadig større end den andel, der gjorde. De 13 deltagere, der dyrkede regelmæssig motion ved 2. opfølgning, brugte mellem 1 og 9 timer på det om ugen. Figur 7 viser, hvor stor en andel af deltagerne, der dyrkede regelmæssig motion eller idræt i starten af forløbet, ved 1. og 2. opfølgning. 70% 60% 50% Regelmæssig motion/idræt Figur 7. Regelmæssig motion/idræt ved inklusion, 1. og 2. opfølgning. Randers Sundhedscenter % 30% 20% Nej Ja 10% 0% Inklusion (n=59) 1. opfølgning (n=32) 2. opfølgning (n=29) 16

17 3.5. Fastholdelse af målgrupperne En del af deltagerne valgte at stoppe i projektet undervejs i forløbet. Af de 62 deltagere, der startede på gruppeforløbene, var 45 med ved 1. opfølgning og 30 var med ved 2. opfølgning. Det svarer til et frafald ved 1. opfølgning på 27 % og et frafald på 52 % ved 2. opfølgning. Deltagerne fra Socialpsykiatrien, der udgjorde den største gruppe fra starten, og hvoraf flere havde en kontaktperson med til gruppemøderne, var også den gruppe, der havde mindst frafald. Deltagerne fra Socialpsykiatrien udgjorde således en stigende andel fra inklusion til 2. opfølgning. Figur 8 viser fordelingen af deltagerne ved inklusion, 1. og 2. opfølgning i forhold til den institution, de blev rekrutteret fra. 60% 50% Deltagelse og rekrutterende institution Socialpsykiatri Figur 8. Fordeling af deltagerne ved inklusion, 1. og 2. opfølgning i forhold til rekrutterende institution. Randers Sundhedscenter % 30% Jordemodercenter /Sundhedspleje 20% CBR 10% 0% Inklusion 1. opfølgning 2. opfølgning 3.6. Tilfredshed med forløbet Ved afslutning af gruppeforløbene var der 29 af deltagerne, der udfyldte et spørgeskema om deres tilfredshed med forskellige områder af forløbets indhold og tilrettelæggelse. Alle respondenterne havde været tilfredse eller meget tilfredse med indholdet og det faglige niveau i undervisningen samt med valget af emner for de arrangementer, der blev afholdt udover gruppeforløbene. Knap halvdelen af de 29 deltagere ville gerne have haft mere individuel vejledning, og 26 ud af de 29 mente, at antallet af mødegange var for lavt. 2/3 af respondenterne mente, at undervisningen i høj grad havde støttet dem i forløbet. For 1/3 gjaldt dette i nogen grad. Halvdelen af de 29 deltagere mente, at de i høj grad havde haft gavn af 17

18 Små Skridt-metoden. En næsten lige så stor del havde haft dette i nogen grad. To af respondenterne havde haft det i ringe grad. På spørgsmålet om, i hvor høj grad deltageren havde formået at fastholde motivationen for vægttab/vægtstop, svarede hovedparten, at de havde formået det i nogen grad. Svarfordelingen fremgår af figur 9. Fastholdelse af motivation (n=29) 70% 60% 18 50% 40% 30% 20% % 2 0% I høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke Figur 9. Fordelingen af svar på spørgsmål om fastholdelse af motivation for vægttab / vægtstop. Tallet over hver søjle angiver det faktiske antal deltagere. Randers Sundhedscenter Udbytte af forløbet Indtil videre har evalueringen taget afsæt i kvantitative data. I det følgende vil udgangspunktet være kvalitative data fra de to fokusgruppeinterviews. Formålet med at gennemføre fokusgruppeinterviews har været dels at undersøge, hvad deltagerne fik ud af at deltage i forløbet, dels hvordan de oplevede den støtte, der blev givet, jvf. formålet med evalueringen. I dette afsnit ses på deltagernes opfattelse af, hvordan forløbet havde virket på deres vægt og sundhedsadfærd samt på deres fysiske og psykiske sundhed. Der afdækkes desuden forklaringer på, hvorfor det gik, som det gjorde, samt muligheder for forbedring af udbyttet/forløbet. 18

19 Hvordan vægtstopforløbet virkede De to fokusgruppeinterviews blev afholdt med deltagere, der alle havde gennemført vægtstopforløbet. Det kom frem, at var der opnået et vægttab, var vedkommende glad for og tilfreds med det. Men noget, der var endnu tydeligere i interviewene, var deltagernes fokus på de redskaber, som kunne hjælpe til yderligere vægttab eller vægtvedligeholdelse. Det, at der blev sat struktur på måltiderne, kunne have betydning for yderligere livsstilsændringer. Citat 1 (ΙΙ): Hvad man har fået med altså umiddelbart sådan rent faktuelt, at man har tabt sig, og mod på mere Men jeg vil så sige, for mig, der handlede det, i hvert fald i et meget langt stykke tid, om overhovedet at få styr på det her med maden og en ro og rutine og altså få bygget den der struktur op i hverdagen Så begyndte man så efter lidt, så lige pludselig, så fik jeg sørme også overskud til at tænke over at få noget motion ind Citat 2 (Ι): Men jeg synes..at når man får spist nogle flere måltider i løbet af dagen og får spist det rigtige til de måltider, så har man heller ikke så meget lyst til de usunde ting, så bliver det lettere at lade være, synes jeg..når man ikke har den sult og det er sådan at, at det er gået op for mig, at jeg ikke tænker over det. Før, der gik jeg måske meget og tænkte: nej, hvor er jeg sulten, ej, jeg har altså lyst til et eller andet. Hvor nu, der er det sådan at jeg kommer til at tænke: gud, jeg har da slet ikke været sulten siden sidst, jeg spiste. Ændring af konkrete vaner var et andet handlingsredskab, der virkede for deltagerne. Det, at være blevet vejledt til at tage Små Skridt i stedet for at ændre alt på én gang, var en væsentlig del af at blive i stand til at ændre vaner. De konkrete vaner kunne f.eks. dreje sig om at undgå kalorietunge madvarer. Citat 3 (Ι): Jeg tror, vi startede med at lave nogle små mål, som vi gerne skulle overholde og ændre i stedet for at lave ti. Det synes jeg også har været godt i hele programmet, altså at man ligesom skal starte med, ja, små skridt. Det er jo det det hedder. Citat 4 (ΙΙ): ej, det der smør, jeg skrabede det, og det var jo ikke altid. Da jeg så virkelig går i gang, så er jeg ved at falde bagover, jamen for hold kæft hvor har jeg købt meget smør! Det gør jeg ikke mere. Hvor er det røget hen, nå men det er nok røget ind i min mave 19

20 Et forbedret helbred i forbindelse med deres vægttab var også et udbytte, både forbedring af livsstilssygdom, men også en indre tilfredsstillelse, en forbedret selvfølelse og mental sundhed. De positive følelser, som forløbet førte med sig, var et vigtigt udbytte. Citat 5 (Ι): Jeg har også fået et ekstra plus fordi jeg er diabetiker,. jeg har fået et dejligt fint blodsukker ud af det. Citat 6 (ΙΙ):.. det med at programmet, ja det går ikke hurtigt, men jeg har det så godt indvendigt, fordi det er de der vedvarende Jeg føler selv, de er nogen livsændringer og ikke bare en eller anden pop-kur, altså, man er på Citat 7 (Ι): at jeg har fået et mere positivt syn på mig selv, når det er sådan, at jeg falder i og synder fordi at øh vi har jo hele tiden fået at vide, at vi ikke skal dunke os selv i hovedet Hvorfor vægtstopforløbet virkede Under interviewene fremkom der bud på, hvad der medvirkede til det gode udbytte. Et af dem var, at deltagerne fik erfaring med, at mønstre kan brydes. Citat 8 (ΙΙ): jeg ved så ikke lige, et halvt år, men måske tre fire måneder, hvor det går op for mig, for det første, hvor svært at det er at bryde de der mønstre, det er, når man kommer hjem, der sidst på dagen, det er den værste, det er der, man, uha, man er sulten, det er lige før spisetid, og er der noget forkert, så ind i bøtten med det, og så er det aften og når man har haft den der lange dag og man synes.. ja nu er børnene lagt nu fortjener jeg virkeligt noget, gerne sødt. Sådan har det været, og de to ting har været det allersværeste og bryde, men det er lykkedes Et andet forhold, der havde betydning, var, at man blev bevidst om ubevidste vaner, så man dermed kunne komme fri af vanens magt. Der opstod en erkendelse af, at man har et valg, og at valget er ens eget, så det kun er én selv, der kan ændre på situationen. Erkendelsen gik også på, at der ikke findes hurtige og nemme løsninger til et vægttab. Citat 9 (ΙΙ): Altså jeg kom egentligt helt ind til at finde ud af, hvorfor er det, at jeg.., jeg fandt ud af, at der bare var nogle situationer, hvor jeg bare griber til skabet, hvor der bare var noget sødt og ind i kæften, uden overhovedet at have lyst til det, men så begyndte jeg at tænke mig om. Det står faktisk også i den der bog, men fra at have læst det for lang tid siden og så til lige lissom og 20

21 begynde at tænke over det og der er lang vej, altså. Men når man kommer ind i den der proces, så er det jo også det, der virker. Citat 10 (ΙΙ): hvis vi siger, at jeg forventede, jeg blev præsenteret for en kostplan, og det her, det er dit forløb, så fandt jeg hurtigt ud af, at det her, det handlede, det er dig du skal selv, det er selvdisciplin i højsædet til det her. Erkendelsen havde også det aspekt, at mad ikke nødvendigvis er forbundet med noget syndigt eller forbudt, men at nydelse er et menneskeligt behov, der er vigtig at imødekomme for at kunne vedligeholde en sund livsstil. Citat 11 (Ι): Det er det der med, at der er ingen løftet pegefinger og der er ingenting, der er forbudt. Der er, der er plads til, at man, at man oss må synde, eller man synder ikke, man nyder det, ikke?... At man gør det. Og det er vigtigt, at man, at man nyder det, når man gør det, og så, fordi så er det altså lettere at komme på grøntsagerne igen dagen efter. Hvad der virkede mindre godt i vægtstopforløbet Det kom frem, at det fælles mål om vægttab/-stop ved hjælp af Små Skridt-metoden kunne vakle, og at dette påvirkede mødekulturen/fremmødet i grupperne. Det forhold, at nogle af deltagerne i gruppen ikke var så motiverede, kunne indvirke negativt på dem med stor motivation. Citat 12 (ΙΙ): altså da jeg hørte, at det er et hold for nybagte mødre, så troede jeg da, at det næsten ville blive sådan lidt mødregruppe-agtigt, at man, nu skal vi lige gøre det her i fælles ånd og det var det ikke, altså og det tror jeg, man kunne se i løbet af to eller tre gange på vores hold, at folk simpelthen faldt fra, og det var ikke hvad DE forventede. De forventede en eller anden opskrift på, nu skal du lige tabe dig ti kilo på en måned elle to ikk? Og da de fandt ud af, at det var ikke det, der var lagt op til, så faldt de lige så hurtigt fra, synes jeg Citat 13 (Ι): Altså, der kan være nogen, der er ikke helt måske ligeså motiveret som en selv, så de trækker en ned i stedet for at trække en op. Og det kan godt være hårdt, hvis man meget selv skal trække op, sådan meget af tiden, synes jeg. En problematik, der kom til udtryk, var, at deltagerne ikke blev etableret som en egentlig gruppe eller rystet sammen som gruppe. Der manglede en tydeligere styring af gruppedynamikken, end tilfældet var, også i forhold til, fra starten af, at skabe indsigt i den metode, der lå til grund for forløbet. 21

22 Citat 14 (ΙΙ): Men jeg tænkte på, man kunne måske i gruppemøderne måske ha noget gruppearbejde. Det synes jeg ikke, vi havde så meget, jeg synes mest det var sådan noget med, at vi skulle finde nogle opskrifter og sådan noget. Men det var måske også, hvis man skulle forsøge at ryste en gruppe sammen, så er det måske det der med, at man skal løse et eller andet sammen. Det kan være noget med det kunne vel være noget med noget deklaration eller nogen kalorier, eller hvad der lige kunne være et emne, eller ja, jeg ved ikke Men når vi lige sidder, jeg tror, det er det der med, at man kommer ind, fremmed, altså man bliver, man er, man går ind og så går man hjem igen Citat 15 (ΙΙ): Jamen, jeg sidder også og tænker over, om man skulle gå igennem den der bog lidt mere i starten, fordi den tror jeg faktisk, der var flere der ikke læste [ja ja] om de her små skridt, altså de havde slet ikke forstået, hvad det her gik ud på, hvor vi ligesom var to der hvert fald fandt ud af det [latter] til nummer to møde, ikk? Hvor jeg tror der var nogen, der stadigvæk gik ud fra, at nu får vi lige.., ja, det hele serveret, hvor man måske skulle have, til de der møder der, ha gået den hurtigt igennem, eller sådan noget ja det ved jeg ikke. Noget, der for nogle manglede i forløbet, var en mere konkret og handlingsorienteret undervisning i grupperne, f.eks. i form af opskrifter eller faste planer og anvisninger. Også kravet om at formulere egne mål og Små Skridt har betydet vanskeligheder for nogle af deltagerne. Citat 16 (ΙΙ):... vi havde nok troet, at der sådan ville være mere hvad skal man sige ja, sådan lidt flere opskrifter eller nogen flere end bare snak om, hvad man gør, når man handler, eller altså, ja måske lidt mere en opskrift på, hvad gør vi nu. Citat 17 (ΙΙ): jeg tror, jeg har haft for mange ting at fokusere på, jeg kunne hvert fald ikke rigtigt komme i gang, ellers var det måske fordi jeg manglede noget, nogle mere faste rammer af en eller anden art, som konceptet måske ikke rigtigt lagde op til. Ikke fordi det skulle nødvendigvis være en diætistplan som sådan Der blev i interviewet fokuseret på, at en kombination af gruppeforløb og individuel vejledning ville have gjort en forskel, både i forhold til at holde fast i de sunde vaner, men også på antallet af deltagere, der meldte fra i forløbet. Citat 18 (ΙΙ): Ja, måske.. gruppearbejde eller gruppemøderne kombineret med en til en - samtale. Det behøver ikke at være hver anden uge eller noget men gruppen, og så nogle gange altså måske hver anden gang en til en, så man ligesom individuelt For jeg ved godt, at man går ned og bliver vejet og sådan noget, men man når jo ikke lige at snakke om, hvad gik godt og 22

23 skidt sidst, og hvis man så, jamen, enten ikke lige kommer til et møde af den ene eller anden årsag, eller man synes, der går for længe imellem. Altså, det er nok især, altså vi snakker i den periode, hvor der går rigtig lang tid imellem... det er det der med, at når man skal hen og mødes, så skal man stille sig op på vægten overfor et andet menneske. Det har en eller anden effekt, ja for nogen mennesker, og hvis man nu kunne have haft de der en til en samtaler en gang imellem undervejs også, så tænker jeg bare, at så kunne det være at frafaldet ikke havde været så stort, jeg ved det ikke Citat 19 (ΙΙ): hvis jeg nu ikke havde fået det tilbud med en til en, der i februar måned, så tror jeg måske jeg var en af dem, der ville ha faldet helt fra og fundet en eller anden anden facon, hvis jeg havde overskud til det. Vægtstopforløbet var tilrettelagt med hyppige møder i starten og færre møder senere hen. Denne opbygning voldte problemer for deltagerne. Det kom frem, at de lange perioder mellem møderne i den sidste del af forløbet kunne betyde, at de gode vaner og livsstilsændringer ikke kunne fastholdes. Citat 20 (Ι): Jeg vil give jer ret i, at jeg synes også, at der var langt imellem her til sidst. Altså, det er svært og... hvis man får en, en nedtur og ikke rigtig kan komme ovenpå igen, så er det altså langt, hvis der går en måned imellem til det næste møde, ikk? Citat 21 (Ι): Og så der, når der går så lang tid imellem, så er der nogen, der er endt med at tage på, og så er det flovt at møde op, det tror jeg også. For at imødekomme deltagernes ønske om at mødes oftere, blev der etableret ekstra mulighed for vejninger. Dette tilbud benyttede FG-deltagerne sig ikke af. De pegede selv på, at frivilligheden i det, at det ikke var en fast aftale mellem deltagere og vejledere gjorde, at de valgte det fra. Citat 22 (ΙΙ) Og jeg ved også godt, der var tilbudt vejninger, man kunne komme, men der må jeg være blank og sige, der var jeg ikke god at komme til, det var lige som om at nå ja det var frivilligt 23

24 3.8. Oplevelse af støtte I dette afsnit ses på deltagernes oplevelse af, om de har fået støtte i forløbet, hvor de har hentet støtten samt på, hvordan det har påvirket resultatet. Til sidst undersøges, om der var nogle former for støtte, de havde behov for, men som ikke var til stede. Former for støtte og virkningen af støtten i vægtstopforløbet Gruppedeltagerne havde et fælles tilhørsforhold til hinanden, ved at de gruppevis primært var rekrutteret fra samme institution og havde et fælles mål om vægttab/vægtstop. De oplevede støtte fra gruppen, i og med, at den havde betydning for fastholdelse af motivationen hos de deltagere, der havde sværere ved denne del. Der blev udviklet et støttende sammenhold i fællesskabet. Citat 23 (Ι): Jeg synes at øh, vi havde det godt i vores gruppe i hvert fald, altså jeg synes det har været rart, at det har været en gruppe, fordi at man ku ligesom hive hinanden op.øhm, hvis der sidder 4 der, hvor det bare kører, jamen så kan man ligesom hive den femte med, ikke?. Såå.. at man finder ud af, at andre sloges oss med nogle af de samme ting, som en selv gør, og det gør det pludseligt ikke så farligt Deltagerne oplevede stor støtte fra vejlederne. De anvendte pædagogiske tilgange synes at ligge til grund for den oplevede støtte, og støtten fra vejlederne blev oplevet som hjælp til selvhjælp. Citat 24 (ΙΙ): jeg oplevede også det der med at komme derhen og egentligt være slukøret i starten, fordi jeg syntes, egentligt ikke der skete nok, men så var der, det var vejleder x, der sad der, og så var hun bare god til at fremhæve det positive, det der var gået godt, i stedet for at sidde og svøbe i alt det, der ikke lykkedes. Eller jeg har spist for meget sødt om aftenen, og det er svært at lægge på hylden, og det var også igen, så får man lige motivationen op til næste gang og så er det små bidder, der bliver bygget på, og så til sidst bliver man selvkørende, altså. Citat 25 (Ι): og det synes jeg at ha været det mest positive ved det her, det har været, at lige meget, hvor træt af det, man var ved at komme og sige et eller andet, så kunne man altid finde et eller andet positivt fra pigernes side, så man gik derfra positivt, i stedet for at gå derfra og være træt af det hele, ikk? Ydermere blev der peget på, at vejlederne var lyttende og gode sparringspartnere, som både ernæringsfagligt og pædagogisk/psykologisk ydede støtte, tryghed og motivation til vægttab/ vægtstop. 24

25 Citat 26 (ΙΙ): Jeg synes, man kom igennem sådan mange ting, og hvis der var det mindste, man var i tvivl om, jamen så kunne man få svar på det Citat 27 (ΙΙ): det er igen, der har det været godt med vejlederne at de lige står der og giver den der sparket i røven nogen gange, på den gode måde, ikke på den der irriterende trælse - nu skal jeg lære dig en hel masse- måde. Men på en god måde Citat 28 (Ι): Men jeg har også fået nogen, synes jeg, lidt psykologiske teknikker af pigerne oss som nogen var inde på før.. men altså, man gik glad herfra, fordi de har nogle gange korrigeret mig lidt i min tankegang herinde, sådan at jeg er blevet gladere, når jeg er gået herfra. Jeg synes, jeg har fået rigtig meget ud af det Støtte fra netværk er et tema, der blev diskuteret. I nogle grupper var det ikke på tale at danne netværksgrupper sideløbende. I andre grupper blev der iværksat netværksgrupper, som dog hurtigt ophørte igen. I en tredje gruppe tilhørte størstedelen af deltagerne i forvejen en netværksgruppe, hvor man på forhånd kendte hinanden. Endelig havde nogle deltagere via en bostøtte eller den institution, de er tilknyttet, skabt et netværk sideløbende, omhandlende støtte til sund levevis og vægttab. Bostøtteordningen oplevedes som en nødvendig og betydelig støtte for de deltagere, der var tilknyttet denne. Ligeledes blev bostøtternes sideløbende netværk oplevet som en betydelig støtte. Det blev ikke bekræftet, at andre netværk oplevedes som væsentlig støtte. Citat 29 (Ι): Altså, jeg synes, de har været kanon fine alle møderne, jeg synes bare, at de som ikke har mulighed for at blive.., for at få noget back up fra nogle andre mennesker, nu har jeg haft nogle bostøtter, der har hjulpet mig med noget back up. Jeg synes, det er for sjældent, kurset, på et tidspunkt... I starten er det ofte nok, men så ebber det jo lidt ud, eller hvad man skal sige, og så er man lidt Palle alene i verden derhjemme, hvis ikke man har nogle andre. Citat 30 (Ι): Altså jeg kan godt bakke deltager x op om i det, hun siger, jeg har også nogle gange svært ved at få lavet mad til mig selv derhjemme, nu bor jeg så også alene, ikke, men øh jeg kan godt lave mad efter en opskrift, men den må heller ikke være for kompliceret, og det giver mere blod på tanden og lave mad sammen med nogle andre. Nu går jeg så i en madlavningsgruppe ude på Løvetand, hvor vi oss prøver på at lave sund mad, så der har jeg så noget af det 25

26 Citat 31 (ΙΙ) Ja, ja, altså vi var jo tre, der skulle mødes og gå nogle ture med vores barnevogne og så videre. Det endte så kun med at være to af os [ja]. Og det gjorde vi da et par gange, og det var også meningen, at det skulle blive til mere, men så begynder den ene på arbejde, og så gik det hele i fisk, men øhh det kunne jeg da sagtens have forestillet mig. Hvorvidt det uddelte materiale, fortrinsvis bogen Små skridt til vægttab der holder 7, var en støtte for deltagerne, blev diskuteret. Bogen blev uddelt ved inklusionssamtalen, hvor deltagerne blev opfordret til at læse den, men blev ikke senere brugt i undervisningen. Det var tilsyneladende meget forskelligt, om deltagerne brugte bogen efter inklusionssamtalen. For dem, der brugte bogen, var den brugbar, når motivationen smuldrede og skulle genvindes. Citat 32 (Ι): jeg bruger også meget den bog der, hvor meget kan du tabe, hvis du undlader det i et år, ikk oss? Når det begynder at knibe for mig at overholde vægten, så vender jeg tilbage til bogen og læser den igennem, så finder jeg frem til den side, hvor at hvis du gør sådan og sådan i et år, så har du tabt så og så mange kilo den bruger jeg meget. Manglende støtte Praktisk madlavning var ikke planlagt fra starten af forløbet, men blev indføjet efter ønske fra deltagerne, som en støtte til ændring af madvaner. Praktisk madlavning blev gennemført en gang, men der blev efterlyst mere af dette tilbud. En mere praktisk undervisning i køkkenet kunne betyde større indsigt i, at det kan lade sig gøre at lave sund mad uden at bruge mere tid end sædvanligt, og at der bliver brudt en ond cirkel. Citat 33 (ΙΙ): Jeg kunne godt have tænkt mig, at vi kom noget mere i køkkenet og fik det mellem hænderne øh.. vi havde jo en dag, hvor vi så lavede nogle ting men, men, men det var langt fra alt, vi fik mellem hænderne, fordi det, vi var delt op i grupper og jeg kunne godt tænke mig, hvis man fik lagt ind, så man kom nogle flere dage i køkkenet og såå ligesom fik prøvet at lave sovs, fik prøvet at bage, fik prøvet og sådan at man ligesom stod med det i hænderne Citat 34 (ΙΙ): og sådan nogle ting kunne jeg da godt have brugt noget mere, at der havde været flere af, sådan hvordan fysisk at man får vist, at det kan faktisk være hurtigt at lave noget lækkert og sundt mad, fordi jeg elsker sundt mad. Det er bare nogen gang, jeg ikke orker at lave alle de der grøntsager, og at vi ikke har tid 26

27 Citat 35 (ΙΙ): Det er også det der med at få brudt den der cirkel, det ved jeg ikke, altså det der med, at man laver de der ti femten retter, eller ti måske, og det er de samme [ja], men at man fik den der nye inspiration 3.9. Undervisning af personale Udover de nævnte tilbud til borgerne blev der arrangeret undervisning for køkken- og kantinemedarbejdere. To kantiner tog imod tilbuddet, således at 11 medarbejdere fra kantiner på CBR- Randers og i Socialpsykiatrien deltog i undervisningen. Der blev også arrangeret undervisning for kontaktpersoner til borgere fra Socialpsykiatrien, i alt deltog 30 personer. I undervisningen blev der lagt vægt på ernæring og Små Skridt-metoden. 4. Sammenfatning Evalueringen viser, at ud af de 62 borgere, der startede i gruppeforløb i projekt Fod på overvægten, gennemførte 45 borgere forløbet til 1. opfølgning efter 3-6 måneder, mens 30 borgere gennemførte forløbet til 2. opfølgning efter måneder. Af de 62 borgere, der startede på forløbet, viste opgørelsen, at 34 % tabte sig eller holdte vægten konstant. Af dem, der gennemførte forløbet til 2. opfølgning, havde 88 % tabt sig eller holdt vægten konstant. De, der havde tabt sig ved 2. opfølgning, havde opnået et vægttab på tilsammen 176 kg. Intervallet for de individuelle vægttab var 2-30 kg. Deltagernes daglige fysiske aktivitet øgedes under forløbet, men stigningen var under 10 % -point. Andelen af dem, der dyrkede regelmæssig motion/idræt steg fra 36 % ved inklusion til 44 % ved 2. opfølgning. I forhold til fastholdelse udgjorde deltagerne fra Socialpsykiatrien en stigende andel gennem forløbet. De deltagere, der gennemførte forløbet, var tilfredse eller meget tilfredse med indholdet og det faglige niveau i undervisningen. Halvdelen af disse deltagere mente, at de i høj grad havde haft gavn af Små Skridt-metoden, hvor en næsten lige så stor del havde haft dette i nogen grad. Deltagernes udbytte af forløbet og oplevelse af støtte blev afdækket ved to fokusgruppeinterviews. De deltagere, der opnåede et vægttab, var glade for deres vægttab. Men det, at have tilegnet sig redskaber til yderligere vægttab, at der konkret var ændret vaner, og at der var opnået positiv selvfølelse blev fremhævet som det mest betydningsfulde. Grunden til, at vægtstopforløbet virkede, var, at deltagerne fik erfaring med, at mønstre kan brydes, og at de blev bevidste om ubevidste vaner. Der opstod en erkendelse af, at det var nødvendigt at foretage valg i forhold til 27